Barnets og familiens trivsel i centrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barnets og familiens trivsel i centrum"

Transkript

1 Barnets og familiens trivsel i centrum - den sammenhængende kommunale og regionale indsats fra graviditeten til barnets første to uger Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt Sundhedsplejen i Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner

2 Baggrund Nærværende materiale tager afsæt i flere omstændigheder. På et overordnet plan er der på baggrund af Sundhedsstyrelsens revision af kapitel 15 i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorg behov for et optimeret og tættere tværsektorielt samarbejde på tværs af kommuner og fødesteder. Pr. 1. oktober 2013 tilbydes familier en skærpet indsats indenfor barnets første to leve uger, primært med det formål at forebygge genindlæggelser og trivselsproblemer hos nyfødte. Det betyder bl.a., at sundhedsplejersken aflægger besøg i hjemmet på dag hos familier, der udskrives fra fødestedet indenfor de første 72 timer efter fødslen. Fødested og kommuner har et fælles ansvar for, at familierne får de tilbud, de har behov for. Der er dermed behov for at koordinere og ensarte de faglige indsatser i de nybagte familiers første to leve uger, hvor der fremover bliver en større snitflade mellem de sundhedsfaglige indsatser. Sundhedsstyrelsen fremfører, at vejledningen til nybagte familier bør være faglig ensartet uanset hvilken faggruppe, der giver den og altid henholde sig til den gældende faglige viden (Sundhedsstyrelsen 2013b; 174). Der er derfor en indsats i forhold til at opnå fælles viden og give ensartet information og vejledning til familierne i barnets to første leve uger. Netop vejledningen og inddragelse af de nybagte forældres vurderinger spiller en væsentlig rolle i at forebygge helbredsproblemer hos nyfødte. Den tværsektorielle følgegruppe bestående af repræsentanter fra fødestederne i Herning og Holstebro samt sundhedsplejen i Lemvig, Struer, Herning, Holstebro, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner besluttede på et møde d. 25. april 2013 at iværksætte et tværsektorielt samarbejde med det formål at sikre sammenhængende og ensartet vejledning. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra den kommunale sundhedspleje og fra fødestederne i Herning og Holstebro har varetaget dette arbejde. Udover et centralt behov for at koordinere de tværfaglige og tværsektorielle indsatser er samarbejdet omkring opgaveløsningen primært udsprunget af en tiltro til, at de sundhedsfaglige indsatser kan løftes højere, hvis de løftes sammen. Tidligere erfaringer med tværsektorielt samarbejde omkring udviklingen af Region Midtjyllands fødsels og familieforberedelses tilbud En familie fødes viser, at der er store potentialer i at tænke i fælles løsninger og sammenhængende forløb. Det opleves, at samarbejdet skaber stor synergi effekt med tydelige gevinster både for samarbejdet, for de fælles indsatser men allervigtigst for de nybagte familier. Netop familierne er centrum for den fælles opgave. Med et fælles redskab i form af trivselsskemaet og skemaet over moderens sundhedstilstand er der etableret en fælles

3 referenceramme for vejledningen til forældrene og vigtigst, et fælles sprog at tale ud fra. Vision Materialet omfatter to dele trivselsskemaet, der vedrører barnets trivsel samt skemaet vedrørende moderens sundhedstilstand og som fungerer som redskaber til at understøtte forældrenes egne vurderinger og opmærksomhed. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal forældrene inden udskrivelse informeres om, hvilke observationer, trivselstegn og sygdomstegn hos barnet, der kræver henvendelse til sundhedsfaglige personer. Intentionen med materialet er at skabe visuelle redskaber, der på en enkel og overskuelig måde kan visualisere ensartede faglige budskaber, som er let tilgængelige og involverende for forældrene. Model 1 udgør trivselsskemaet vedr. barnets trivsel: Skemaet tydeliggør udviklingen i barnets sundhedstilstand og anskueliggør, at barnet og dets behov ændres i de første dage. Det medvirker dermed også til at anskueliggøre, hvorfor der fx er forskel på den sundhedsfaglige vejledning på første og femte dag. Samtidigt skal redskabet give forældrene overblik over tilgængeligheden af sundhedsfaglig bistand i de første to leve uger. Moderen skal tilsvarende informeres om, hvordan hun skal forholde sig ved problemstillinger vedrørende hendes sundhedstilstand (ibid; ). Der tilstræbes dialog om hendes tilstand ud fra skemaet. Side 3

4 Model 2 er skemaet over moderens sundhedstilstand: Dette dokument er baggrundsmateriale for personalet, der anskueliggør sammenhængen og fokusområderne i de sundhedsfaglige indsatser. Udover gennemsigtighed for forældrene giver materialet dermed sundhedspersonalet indsigt i andre faggruppers indsats. Derved skabes sammenhæng og helhed. Materialet tager dels afsæt i en forebyggende ramme, der bl.a. giver forældrene handleanvisninger på, hvilke tegn på manglende trivsel hos barnet, de skal reagere på, og hvor de kan rette henvendelse. Derudover tager materialet også afsæt i en sundhedsfremmende ramme, hvor det i fællesskab tilstræbes at understøtte forældrenes egne vurderinger, deres tro på at kunne og deres mestringsevne i barnets første to uger. Med trivselsskemaet er der et fælles fagligt sprog at tale med forældrene ud fra i en dialog, hvor afsættet er forældrenes egne observationer og vurderinger. Med familien som centrum udbygges den fælles sundhedsfaglige indsats derfra. Overordnet er det tilgangen at gøre det så simpelt som muligt og primært vejlede i det, der har relevans for den enkelte familie. Hensigten er at støtte forældrenes naturlige kompetencer til at tage sig af barnet og dække barnets behov. Det tilstræbes at bygge vejledningen på anvendelsesviden, da det er mere sandsynligt, at forældrene omsætter vejledning, når det omfattes som relevant og personligt (Kreuter et al 1999). Den viden, som formidles, bliver mere anvendelig i det øjeblik forældrene kan se, hvad de skal bruge det til. Personalet tager afsæt i den konkrete situation og sætter ord på det, der ses og høres. Alternativt anvendes illustrationer og billeder fra skemaerne til at anskueliggøre vejledningen og dermed give forældrene handlemuligheder, fx ved hjælp af billeder af barnets afføring på forskellige dage efter fødslen. I takt med, at forældrene får oplevelsen af, at de kan klare opgaven, opbygger de gradvist tiltro til, at de kan mestre opgaven. Side 4

5 De udviklede skemaer fungerer samtidigt som en samarbejdskontrakt for den fælles faglige indsats i familiernes første to uger blandt fødestederne i Herning og Holstebro samt den kommunale sundhedspleje i Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner. Ud over et organisatorisk behov for at målrette og koordinere indsatsen i familiens første uger, efterlever materialet således ambitionen om at tilbyde familierne sammenhængende, højt kvalificerede og veltilrettelagte forløb. Materialet koncentrerer sig om det normale forløb og de almindelige problemstillinger, der kan opstå. Har familierne specifikke problemstillinger relateret til amning, henvises til Amning en håndbog for Sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen Materialet tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens publikationer som anført i reference-listen. Målsætning Målsætningen er overordnet at kvalificere en sammenhængende kommunal og regional indsats i graviditeten og i barnets første to uger, herunder: At forældrene oplever øget tryghed i samværet med det nyfødte barn, bl.a. ved at deres egne vurderinger støttes og styrkes, og ved at vejledningen fra alt sundhedspersonale er koordineret, genkendeligt og tager fælles udgangspunkt i barnets trivsel Forberedelse og indsatser i graviditeten: En væsentlig del af forældrenes formåen til at kunne mestre den nye opgave og være med til at sikre barnets og familiens sundhedstilstand afhænger af, at forældrene er forberedte på opgaven. Derfor hænger indsatserne i graviditeten sammen med forældrenes muligheder og formåen til at kunne varetage opgaven. I forhold til amning er der dokumentation for, at kvinder, der er forberedte i graviditeten gennem et forberedelseskursus med fokus på at øge deres mestringsevne har større tiltro til at kunne amme gennem graviditeten og har mere tilstrækkelig viden om amning 6 uger efter fødslen (Kronborg H, Maimburg RD, Væth M. 2011). Undersøgelser viser ligeledes, at kvinder, der har haft mulighed for at drøfte amning før fødslen, ammer i længere tid (Mattar CN et al, 2007). Desuden viser et dansk studie, at kvinder med stor viden om amning ammer længere (Sundhedsstyrelsen 2013a). Derfor er der fokus på amning i jordemoderkonsultation, i fødselsforberedelsen og ved graviditetsbesøg af sundhedsplejerske. Formålet er at introducere viden som kan Side 5

6 medvirke til, at forældrene er forberedte på at begynde amning efter fødslen og gradvist opbygger tiltro til amning. De faglige indsatser i graviditeten sætter fokus på kvaliteten af den tidlige forældre-barn relation, som har afgørende betydning for barnets fremtidige sociale, emotionelle og kognitive udvikling, hvorfor der er faglig opmærksomhed på udvikling af tilknytningsmønstre allerede i graviditeten (Margereta Brodén 2010; s ). Forberedelsen i graviditeten omhandler desuden, at forældrene introduceres for at have opmærksomhed på barnets trivsel. De introduceres for trivselsskemaet, hvilket giver dem genkendelighed, når de senere skal vurdere barnets trivsel og moderens sundhedstilstand. Familier der deltager i Fødsels og forældreforberedelse introduceres for skemaet i undervisningen, mens forældre, der ikke deltager i Fødsels og forældreforberedelse kort præsenteres for skemaet i jordemoderkonsultationen i uge Indhold i Jordemoderkonsultationen i forhold til barnets trivsel og ernæring af barnet: Parret spørges til, om de har gjort sig tanker om, hvordan de ønsker at ernære deres barn. Tilbydes kort information om amning: o Vigtigheden af partnerens støtte o Modermælkens fordele: Mindsker risikoen for allergi og infektioner, letfordøjeligt og indeholder præcis den næring barnet har brug for o Anbefalet ammeperiode: Udelukkende amning til barnet er omkring 6 måneder og fortsætte med delvis amning til barnet er 12 måneder eller længere Opfordres til at læse yderligere i pjecen: Amning og tidlig kontakt. Førstegangsfamilier informeres om tilbud om Fødsels- og Forældreforberedelse, som bl.a. omhandler barnets trivsel og amning/mad til barnet. Den gravide spørges til, om hun er brystopereret eller om der er andre forhold, der har betydning for hendes mulighed for amning Har den gravide tidligere haft problemer med amning, kan hun evt. henvises til ammesamtale ved IBCLC-uddannet ammekonsulent Tidligere problemstillinger og forhold med evt. betydning for amningen noteres i EPJ Side 6

7 Indhold i Fødsels og forældreforberedelsen i forhold til barnets trivsel og ernæring af barnet Førstegangsfamilier tilbydes Region Midtjyllands fælles tilbud om Fødsels og forældreforberedelse En familie fødes. Tilbuddet består af fire moduler og tager afsæt i en dialogbaseret gruppe-undervisning, der tilstræber at fremme forældrenes egne refleksioner og handlekompetence i relation til den forestående fødsel og det kommende forældreskab. I Holstebro kommune er En familie fødes integreret i Familie med Hjerte, som er et fødsels og familieforberedelseskursus, hvor forældre i grupper sammensat efter kvindens termin mødes 6 gange i graviditeten og 10 gange efter fødslen. Følgende emner indgår: Hud mod hud kontakt Barnets parathed Den allerførste amning Partnerens betydning i et ammeforløb Myter og skrøner om amning Trivselstegn hos det nyfødte barn trivselsskemaet introduceres i undervisningen Der vises filmklip fra Biological nuturing om barnets skridt mod amning samt et filmklip fra Bryst er best om barnets signaler Indhold i jordemoderkonsultation vedr. opfølgning efter forældrenes deltagelse i Fødsels og forældreforberedelse. Hos flergangsfødende udspiller samtalen sig i jordemoderkonsultationen uge 28-30: Der spørges ind til, hvorvidt forældrenes forventninger og tanker om amning har ændret sig efter deltagelse i Fødsels- og forældreforberedelsen Opfølgning på partners rolle i et ammeforløb Amning de første døgn: Hud mod hud. Tiden på fødestue, barselsophold hjemme eller på hospitalet Side 7

8 Opmærksomheden skærpes overfor: Gravide med tidligere dårlig ammeforløb Unge gravide Gravide rygere Sårbare gravide f.eks. gravide i antidepressiv behandling Gravide der ikke ønsker at amme Svært overvægtig gravide Brystopererede gravide Gestationel ovarie lutein cyste (forhøjet testosteron) Kvinder med PCO (hormon forstyrrelse) Kvinder med hypoplasi (for lidt kirtelvæv) Kvinder med diabetes (følges i Skejby) Der er opmærksomhed på evt. behov for samtale ved ammekonsulent i løbet af graviditeten. Det dokumenteres i EPJ under Forventning til amning, når der i løbet af graviditeten er drøftet/vejledt i amning. Tilbud om ammesamtale med IBCLC-uddannet ammekonsulent (sygeplejerske eller jordemoder, som har uddannelsen IBCLC, The International Board Certified Lactation Consultant) Der er tilbud om en udvidet samtale i graviditeten omkring amning for kvinder med behov. Ønsker kvinden amning, er målet med samtalen, at styrke kvinden i troen på egne ressourcer i forhold til at få amning til at lykkes, samt at udarbejde en plan for det kommende ammeforløb, hvor sundhedsplejerskens rolle også kan defineres. Målgruppen kan fx dreje sig om kvinder med følgende erfaringer: Gravide som tidligere har oplevet kompliceret og/eller traumatiske ammeforløb, fx smertefulde og traumatiske amninger pga. sår/revner, der ikke ville hele op, og som har medført tidlig ammestop For lidt mælk/dårlig trivsel af barnet Overproduktion af mælk, der ikke regulerede sig ind efter efterspørgsel Gentagne mastitis, hvor amning måtte opgives Udvikling af abces Svampeinfektioner på brystvorter Brystreduktioner/implantater Svær overvægt (BMI > 35) Udtalt indadvendte brystvorter Hormonelle forstyrrelse, fx PCO Side 8

9 Fremgangsmåde Forældrenes konsultationsjordemoder optager amme-anamnese, og ved behov bookes tid til ammesamtale ved IBCLC ammekonsulent. Samtalen gennemføres som udgangspunkt efter 28. graviditetsuge med mindre der er særlige forhold, som forældrene har behov for at få afklaring på. Mand/samlever opfordres til at deltage. Under samtalen tages udgangspunkt i forældrenes oplevelser. Bearbejdning og identifikation af problemstillinger med særligt fokus på hæmmende eller fremmende faktorer i forhold til, at amning lykkedes/ikke lykkedes. Der udarbejdes en plan for kommende ammeforløb ud fra forældrenes behov. I planen kan evt. indgå: Indlæggelse til barselsophold og ammeetablering (indlæggelse på Føde/barselsgangen i Holstebro) Ambulant fødsel med tæt opfølgning i Barselsklinikken indtil sundhedsplejerske kontakt Opringning til kvinden indenfor 1. døgn efter fødslen af ammekonsulent Kontakt til sundhedsplejerske enten i graviditeten eller med det samme efter fødslen Der noteres et kort referat af samtalen i EPJ med vægt på fremtidige aftaler og fokuspunkter. Referatet sendes til forældrene og sendes efter forældrenes tilsagn til sundhedsplejersken via sikker mail-boks. Graviditetsbesøg ved sundhedsplejerske Alle kommuner tilbyder graviditetsbesøg af sundhedsplejerske til gravide med særlige behov. Konsultationsjordemoder og egen læge er opmærksomme på familiens situation og behov og tilbyder forældre besøg af sundhedsplejerske i graviditeten og etablerer kontakten med sundhedsplejersken. Formålet med besøget er bl.a. at etablere kontakten til familien med afsæt i følgende punkter: Tidlig relationsdannelse forældre-barn Tidlig opsporing i fht efterfødselsreaktioner hos mor og far Tidlig indsats i fht børn med særlig behov Det forventes, at begge forældre deltager i graviditetsbesøget. Herning kommune tilbyder graviditetsbesøg til alle. Side 9

10 Opmærksomhedspunkter ved graviditetsbesøget Sundhedsplejens og øvrige kommunale tilbud Forventninger og forestillinger om barnet og til at blive forældre at være mor, at være partner erindringer fra egen barndom Erfaringer fra tidligere børn spørg ind til graviditet, fødsel, barnets ernæring, tilknytning Parforholdet ressourcer, styrkesider Fokus på de kommende forældres psykiske tilstand, tidlig opsporing af efterfødselsreaktioner og depressioner Netværk og mulighed for at inddrage dem efter barnets fødsel Familiens livsbetingelser, herunder skolegang/uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet Tilknytningsadfærd: o Et ønske om at tilegne sig viden om det ufødte barn o Glæde over samspillet med barnet både i virkeligheden og i fantasien o Ønske om at beskytte barnet og imødekomme dets behov, hvilket indebærer at tage vare på egen og barnets sundhedstilstand allerede i graviditeten o Bekymringer for at miste barnet ved abort eller angst for, at barnet skal være sygt eller misdannet o Behovet for at beskytte barnet overskygger egne behov og gør det muligt at give afkald på dem til fordel for barnet Forventninger i forhold til ernæring af barnet Alkoholvaner og misbrugsproblematikker Udstyr til barnet Evt. supplerende besøg med deltagelse af socialrådgiver og andre kommunale ressourcepersoner mhp tidlig planlægning af støtte, som kan iværksættes i graviditeten eller ved barnets fødsel. På fødestuen Det prioriteres, at jordemoderen er omkring forældrene i de første timer på fødestuen, så de kan spørge ved behov. Forældrene opfordres til selv at tage styringen og prøve sig frem, og understøttes i dette. Formålet er, at forældrene efterlades tid og ro til at opdage og forundres over barnets medfødte kunnen og støttes dermed i at få gode erfaringer med første amning. Side 10

11 Det tilstræbes efter fødslen: At barnet lægges hud mod hud på mors mave umiddelbart efter fødslen. Såfremt barnet tages på Sechers bord, da lægges det nøgent tilbage på mors mave hurtigst muligt At moderen opfordres til, så snart barnet viser interesse, selv at lægge barnet til brystet. Hun støttes i at finde en god ammestilling, og forældrene vejledes i at være opmærksom på barnets signaler Faderen inddrages som en aktiv part allerede ved første amning At barnet forstyrres så lidt som muligt. Barnet styrer selv forløbet, hjælperens rolle er observerende og støttende Forældrene opfordres til at have barnet hud mod hud mest muligt de første døgn. Udviser barnet ikke umiddelbart lyst til at sutte, opfordres forældrene til, at barnet forbliver hud mod hud hos mor, indtil det er klar. Mor hjælpes evt. til laid-back ammestilling Forældrene bekræftes undervejs i ammestilling og sutteteknik Hvis adskillelse af mor og barn er nødvendig, fx hvis moderen skal på OP, opfordres faderen til at beholde barnet hud mod hud på brystet. Så snart mor og barn genforenes, startes forfra med hud mod hud kontakt Udskrivelse ved ambulant fødsel Under graviditeten er det drøftet med forældrene, hvorvidt barselsopholdet skal foregå hjemme eller på hospitalet. Efter fødslen vurderes det igen, hvor barselsopholdet skal foregå. Både første og flergangsfødende kan føde ambulant, forudsat der ikke er faglige grunde, der taler imod dette, og såfremt barnet og forældrene har det godt efter fødslen og er trygge ved at tage hjem. Det har betydning, at tilbuddet om ambulant fødsel i talesættes på en positiv måde. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der fokuseres på de fordele, forældrene får ved ambulant fødsel, og hvilke tilbud og kontaktmuligheder, der er i de første dage efter fødslen. Inden familien udskrives ambulant, anbefales det, at barnet har haft godt fat ved brystet, såfremt amning ønskes og jordemoder eller sygeplejerske har overværet dette. Alternativt at familien er trygge ved at lave og give flaske til barnet. Forældrene introduceres til trivselsskemaet, og herfra tages afsæt i, hvad de kan forvente i de kommende dage i forhold til barnets trivsel. De introduceres ligeledes for skemaet over mors sundhedstilstand i de første uger, og forældrene Side 11

12 gøres opmærksom på, hvad og hvornår tilstanden kræver, at de reagerer på det. De informeres om kontaktmuligheder, og inden udskrivelsen laves aftaler om kontakt de efterfølgende dage, bl.a. at der laves telefonopringning den efterfølgende dag, og der er lavet aftale om tidspunkt for efterfødselspakke. For hjemmefødende og førstegangsfødende, der føder ambulant tilbydes hjemmebesøg af jordemoderen dagen efter hjemkomsten og igen timer efter fødslen mhp efterfødselspakke. Forældrene informeres om, at der på baggrund af deres tilsagn gives besked til sundhedsplejen om, at barnet er født, og at de kan forvente kontakt af sundhedsplejersken på 3. dag mhp. besøg dag efter fødslen. Såfremt sundhedsplejersken ikke kontakter forældrene, opfordres de selv til at tage kontakt dag efter fødslen. Telefonkontakt med familien dagen efter udskrivelse Nybagte familier, der udskrives indenfor det første døgn efter fødsel, kontaktes den efterfølgende dag af det afsnit, som har udskrevet familien, for at sikre opfølgning efter udskrivelsen. Indhold i telefonkontakten Der tages afsæt i trivselsskemaet vedr. barnets trivsel og skemaet over moderens sundhedstilstand Mors velbefindende. Der spørges ind til hendes tilstand og dannes et samlet indtryk i forhold til fx blødning, efterveer/smerter, vandladning og amning Barnets velbefindende. Der spørges ind til barnets tilstand med udgangspunkt i emnerne i trivselsskemaet, barnets ernæring, vandladning, afføring, hudfarve og andre trivselstegn Forældrenes psykiske velbefindende Der kan evt. laves aftale om ny opringning, og det sikres, at der er aftalt tid til efterfødselspakke. Ophold på Barselsafsnit Opholdet på barselsafsnittet er et tilbud om restitution ovenpå fødslen til familier med behov, samt en periode hvor familien kan lære det nyfødte barn at kende. Faderens deltagelse og mulighed for ophold under indlæggelsen prioriteres højt. I hele vejledningen er det væsentligt at medinddrage far eller anden pårørende for at styrke mulighederne for hjælp efter udskrivelsen. Side 12

13 Indlæggelsestiden i Barselsafsnittet for mor og barn med kompliceret forløb er individuel og relateret til sygdomsbehandlingen og forældrenes mestringsevne i forhold til egen og barnets medicinske og plejemæssige problemstillinger. Forudsætningen for vellykket udskrivelse er, at familien kender forholdsregler og er vidende om, hvordan forløbet forventes at udvikle sig efter udskrivelsen. Amning Amning er et samspil, som udvikler sig fra fødslen. Amning er også en proces, og forældrene skal vide, at situationen kan ændre sig fra time til time i de første dage og at de derfor kan opleve, at personalets vejledning ændres. Det tilstræbes at observere en amning i hver vagt, især hos førstegangs-fødende eller hos kvinder med tidligere ammeproblemer for at styrke og i talesætte amningen. Det tilstræbes, at kvinden afprøver forskellige ammestillinger under indlæggelsen. Det er et vigtigt parameter i ammevejledningen at spørge moderen, om det føles rigtigt og behageligt. Moderen guides derfor til at lægge sig selv og barnet, så amningen føles behagelig for hende. Det tilstræbes at vejlede og give instruktion til alle i håndudmalkning. Er det ikke lykkedes at få barnet til at sutte de første timer efter fødslen, kan mor vejledes i at håndudmalke råmælk til barnet, så barnets smager mælken. Senest 6-12 timer efter fødslen opfordres mor til aktivt at begynde at håndudmalke, så mælkedannelsen sikres. Personalet kan medvirke til at opfylde forudsætninger, der øger mor og barnets velbefindende, og som fremmer udskillelsen af oxytocin og dermed amningen. Dette gøres bl.a. ved at være behjælpelig med at sikre ro på stuen om natten dæmpet belysning og ved at have fokus på moderens fysiske velbefindende. Forældrenes psykiske velbefindende har ligeledes stor betydning for samspillet med barnet og barnets trivsel i de første dage. Flaskeernæring Det er evt. allerede afklaret i graviditeten, hvis kvinden ikke ønsker at amme. I så fald hæmmes mælkedannelsen lige efter fødslen. Såfremt kvinden udtrykker tvivl om, hvorvidt hun ønsker at amme, tilstræber personalet, at hun støttes i sin vurdering, bl.a. ved at lade hende afprøve, hvordan hud mod hud kontakt opleves af hende. Inden endelig beslutning om ammeophør sikres, at hun er afklaret omkring sit ønske, og at hun er bekendt med alternativer som fx at malke ud og give på flaske. Når hun har truffet beslutningen, støttes hun i dette. Kvinder, som beslutter sig for ikke at amme, kan have brug for særlig opmærksomhed og støtte for at føle, at de lykkes i deres rolle som mor. Forældrene gives praktisk vejledning vedr. tilberedning af mælk, mængde af mad, flaskegivning og rengøring af flaske. Der er særlig Side 13

14 opmærksomhed på forældrenes oplevelse af barnets signaler for sult og mæthed. Barnets trivsel Forældrene styrkes i at have fokus på barnets trivsel, og det tilstræbes at styrke forældrenes mestringsevne i forhold til at lære at tolke barnets signaler. Forældrene tilføres anvendelsesviden. Der tages afsæt i den konkrete situation, og personalet sætter sammen med forældrene ord på det, der ses og høres. Hvis dette ikke er muligt, anvendes illustrationer fra trivselsskemaet til at anskueliggøre vejledningen, fx ved hjælp af billeder af barnets afføring på forskellige dage efter fødslen. Et af de vigtigste parametre i forhold til at mestre den nye rolle som forældre, er evnen til at berolige og trøste sit barn. Forældrene støttes derfor i forskellige måder at trøste barnet på. Efterfødselspakke timer efter fødslen: Alle familier tilbydes efterfødselspakke timer efter fødslen, hvad enten familien fortsat er indlagt eller opholder sig i hjemmet. Formål er dels at sikre tilbud om rutinemæssige screeningsundersøgelser af barnet samt at følge op på barnets og moderens velbefindende efter fødslen. Indhold i efterfødselspakke timer efter fødslen Barnet Vurdering af barnets sundhedstilstand, herunder trivselstegn ernæringstilstand, vandladning, afføring, hudfarve samt andre trivselstegn, vågent, roligt/uroligt, tilpas barn Observation og vurdering af barnets ernæringstilstand, vandladning og afføring svarende til barnets alder Da den kliniske vurdering af dehydrering ikke kan stå alene, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at barnet vejes på dagen. På trods af, at barnet ikke er 3 døgn, vejes det i forbindelse med efterfødselspakken. Hensigten er at vægten dermed danner udgangspunkt for vægten hos sundhedsplejersken på dag. Der er en væsentlig pædagogisk opgave i at formidle dette til forældrene. Hælblodprøve/PKU Hørescreening Kvinden/parret Kvindens/parrets fysiske og psykiske tilstand. Afklaring af evt. spørgsmål i relation til selve fødslen, herunder afklaring af kvindens/parrets eventuelle bekymringer, som graviditets eller fødselsforløbet har affødt. Screening for akut behov for efterfødselssamtale Side 14

15 Vurdering af kvindens fysiske restitution, herunder smerter, efterveer, blødningsmængde eller evt. gener fra bristninger/suturer, bækkenbund, inkontinens. Ved behov inspektion og palpation af livmoderen Rådgivning og information med afsæt i trivselsskemaet og skemaet over moderens sundhedstilstand, så forældrene er i stand til at identificere tilstande hos barn og/eller mor, som kræver kontakt med fødestedet, sundhedsplejerske eller egen læge for udredning, rådgivning og vejledning Vurdering af den nuværende status for ammeforløbet, er amning eller anden ernæring etableret? Oplever kvinden gener og bekymringer? Hvis det ikke er muligt at se en amning, bør det sikres, at forældrene er klar over tegnene på korrekt sutteteknik samt at de er opmærksomme på evt. synkelyde. Fokus på tilknytning og samspil med barnet, evt. efterfødselsreaktion Hvis der gøres fund i forbindelse med efterfødselspakken, som foranlediger videre opfølgning den efterfølgende dag i fødestedets regi, bedes forældrene selv give besked til sundhedsplejersken om dette, så sundhedsplejersken ikke besøger familien forgæves. Det kan dreje sig om opfølgning i form af (Sundhedsstyrelsen 2013b, 181): Vægttab > 10 % Gulsot Dårlig sutteteknik Kort tungebånd Brystbetændelse Ammeproblemer, der kræver observation af flere fælgende amninger Kommunikation mellem fødested og kommuner Efter kvindens tilsagn afsendes Fødselsmeddelelse til Sundhedsplejen snarest muligt efter fødslen, typisk første hverdag efter fødslen. I forbindelse med weekend afsendes fødselsmeddelelsen af sekretær fredag eftermiddag, og weekendens fødselsmeddelelser afsendes umiddelbart mandag morgen. Ved særlige behov for opfølgning og videreformidling til Sundhedsplejen tager Fødestedet kontakt til Sundhedsplejen, enten telefonisk eller via sikker mail-korrespondance. Der afsendes elektronisk korrespondance-brev til sundhedsplejen på alle nyfødte i forbindelse med afslutning af forløbet, fx efterfødsels-pakken. Desuden sendes korrespondance-brev på moderen ved behov. Side 15

16 Sundhedsplejens indsats I alle kontakter mellem sundhedsplejersken og familien er der opmærksomhed på familiens psykiske velbefindende, tilknytning og relationen mellem barnet og det primære omsorgsperson samt kvaliteten heraf. Såfremt familien er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen og efter hjemmefødsler, aflægger sundhedsplejersken et tidligt hjemmebesøg på 4.-5.dagen efter fødslen. Telefon kontakt med sundhedsplejersken 3. dag med henblik på at aftale tidlig barselsbesøg Indholdet og detaljeringsgraden af telefonsamtalen afhænger af, om familien netop har aflagt besøg på fødestedet. Forældrene spørges ind til, hvornår de er kommet hjem, og om kontakten med fødestedet er afsluttet. Der spørges ligeledes ind til, hvordan forældrene oplever barnet, jf trivselsskemaet. Der laves aftale om besøg på dag, og vigtigheden af at far er til stede pointeres. Indhold af tidlig Sundhedsplejerskebesøg dag Fokus på barnets trivsel 1. Vurdering af sufficient ernæring I tilfælde af manglende udskillelse eller hvis mor har mere end start-ømhed i brystet ved amning observeres en amning Barnets suttemønster og teknik 2. Vurdering af barnets trivsel og udskillelse med afsæt i trivselsskemaet og forældrenes evne til at tolke barnets signaler 3. Vurdering af problematikker for barnets og forældrenes trivsel i sammenhæng til fødselsmeddelelsen, fx problematikker, som kan medføre forsinket mælkedannelse (Sundhedsstyrelsen 2013b; ): sectio, blødning > 500 ml, medicinsk smertestillende, stress hos mor og barn, højt BMI, retineret placenta, lokal eller generel anæstesi, s-drop, PCO, type 1 diabetes, barnets apgar, lav fødselsvægt, præmaturitet, blodsukker problematikker 4. Børneundersøgelse indeholder vurdering af muskeltonus, hud, navle og kontakt samt vægt (den fulde børneundersøgelse med reflekser, hoved og længde m.m. ventes til etableringsbesøget) 5. Nye aftaler - får barnet ikke tilstrækkeligt med mælk, eller er der ikke tilstrækkelig udskillelse jf. trivselsskemaet, aflægges igen besøg på dagen med henblik på opfølgning på barnets trivsel Side 16

17 Behovsbesøg dagen med opfølgning på barnets trivsel. Indhold af etableringsbesøg ved sundhedsplejerske: Fokus på barnets trivsel: Barnets trivsel, ernæring og udskillelser. Så vidt muligt observeres en amning Børneundersøgelse (Sundhedsstyrelsen 2011, ) Barnets fysiske tilstand, herunder vægtøgning og gulsot Vejledning om pleje og pasning af barnet, forebyggelse af allergi, forebyggelse af vuggedød, forebyggelse af skævt baghoved og passiv rygning Vitaminer og jerntilskud til barnet Tilknytning mellem forældre og barn Forældres og eventuelle søskendes oplevelse af den nye/større familie Moderens fysiske tilstand Forældrenes psykiske tilstand. At identificere forældre som kan have alvorlige problemer med relationen til og omsorgen for barnet Henvisning til andre tilbud, lokale netværk, åbent-hus og telefonrådgivning Fremtidige fælles opgaver Det etablerede fokus på sammenhængende forløb og den fælles opgaveløsning efterlader rige perspektiver for det videre tværsektorielle samarbejde på tværs af den kommunale og den regionale indsats. Det forventes derfor, at dette blot er startskuddet til mange andre tiltag, som vil bidrage til at kvalitetsløfte de fælles indsatser. Umiddelbare initiativer omfatter at sundhedsplejersken får adgang til konklusionerne fra ammesamtalen med henblik på at kende og følge planen, som er aftalt med familien. De britiske anbefalinger for opgaver i barselsperioden er udmøntet i Nice guidelines on postnatal care 1 (july, 2006). Her opfordres til en individuel tilrettelagt plan for efterfødselsperioden, som aftales sammen med forældrene, helst i graviditeten og ellers hurtigst muligt efter fødslen. Dermed tilstræbes en individualiseret og differentieret tilgang, 1 1 NICE - National Institute of Clinical Excellence Side 17

18 hvor forløbet tilrettelægges efter den enkelte familie, og hvor udskrivelsen foregår som en glidende udskrivelse. Der er en fremtidig ambition om at udvikle tilsvarende efterfødselsplaner, som i samarbejde med forældrene. Den aftalte efterfødselsplan skal kunne tilgås elektronisk og skal være afstemt efter forældrenes behov og samtidigt tilgodese faglige hensyn i den tidlige barselsperiode. På sigt kan efterfødselsplanen suppleres med tidsvarende og forbedret læringsmateriale, der understøtter forældrenes egenomsorg og handlekompetence i forhold til familiens sundhedstilstand, fx er der potentialer i at omsætte de udviklede skemaer til elektronisk formidling. Der er indsendt ansøgning til Trygfonden december 2013 om midler til udvikling af en App med tilhørende små film om barnets trivselstegn. App en kan supplere skemaerne og bygge videre på nye måder og veje til at formidle simple faglige budskaber og kommunikere med forældrene på. Der er behov for at kvalificere fødselsmeddelelsen, så den bibringer sundhedsplejersken værdifulde informationer med relevans for familiens videre forløb, fx informationer om risiko for forsinket mælkedannelse, oplysninger om partneren samt uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidigt med udviklingen af nærværende materiale, er der iværksat audit på genindlæggelser af nyfødte indenfor de første 28 dage efter fødslen. Auditmetoden kan medvirke til at identificere og analysere overgange og samarbejdsflader i den nyfødtes første leve uger. Audit foregår som en systematisk gennemgang af udvalgte genindlæggelser og forventes at bibringe læringspotentiale, som kan bidrage til at kvalitetsudvikle samarbejdet mellem fødestedet og den kommunale indsats og at reducere antallet af genindlæggelser. Auditgruppens medlemmer er forpligtede til at videreformidle fundne indsatsområder til relevante aktører i et forebyggelsesperspektiv. Side 18

19 Grafisk fremstilling af de sundhedsfaglige indsatser i de første to barselsuger Fødsel Ambulant fødende Flergangsfødende, som har født ukompliceret og ikke har særligt behov. Udskrives 2-6 timer efter fødslen. Førstegangsfødende har samme tilbud Hjemmefødende Tilbud til førstegangs-fødende samt flergangsfødende med særlige behov samt fødende, hvor der har været komplikationer under fødslen Råd og vejledning ved udskrivelse/efter fødslen De nybagte forældre får ved udskrivelse/efter fødslen råd og vejledning om de første døgn efter fødslen med udgangspunkt i trivselsskemaet og skemaet over moderens sundhedstilstand. Kontakt dagen efter fødslen Alle ambulante førstegangsfødende og hjemmefødende tilbydes barselsbesøg i hjemmet af jordemoder dagen efter fødslen. Ambulante flergangsfødende kontaktes telefonisk indenfor 24 timer efter fødslen af det afsnit, de er udskrevet fra. Barselsophold under indlæggelse Barselsophold tilrettelægges individuelt ud fra de aktuelle omstændigheder. Ukomplicerede førstegangs-fødende tilbydes barselsophold 48 timer efter fødslen. Efterfødselspakken afvikles under indlæggelsen hvis muligt. Råd og vejledning ved udskrivelse/orientering om kontakt Råd og vejledning om de første døgn/den første tid med udgangspunkt i trivselsskemaet og skemaet over moderens sundhedstilstand. Efterfødselspakke timer efter fødslen Varetages ambulant hos familier, der opholder sig i hjemmet på tidspunktet. Hos hjemmefødende og ambulante førstegangsfødende tilbydes efterfødselspakken i hjemmet. Tidligt sundhedsplejerskebesøg i hjemmet til familier, der er udskrevet < 72 timer Aflægges på dag forudgået af telefonisk kontakt Etableringsbesøg ved sundhedsplejerske Fremtidige fælles opgaver Side 19

20 Referencer Brodén, Margeretha 2010; Graviditetens muligheder en tid hvor relationer skabes og udvikles, Akademisk forlag Kreuter M, Strecher V, Glassman B 1999; One size does not fit all: The case for tailoring print material: Annals og Behavorial Medicine; 21 (4): Kronborg H, Maimburg R, Væth M 2011; Antenatal training improve breast feeding: a randomised trial: Midwifery oktober 2011 Mattar CN, Chong Y-S, Chew A, Tan P, Chan Y-H, et al. 2007; Simple Antenatal Preparation to Improve Breastfeeding Practice. Obstetrics & Gynecology; 109 (1): Stern, Daniel 1997: Moderskabskonstellationen, Et helhedssyn på psykoterapi med forældre og små børn, Hans Reitzels Forlag Sundhedsstyrelsen 2011; Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Sundhedsstyrelsen 2013a; Amning en håndbog for sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen 2013b; Barselsperioden, revideret udgave af kapitel 15 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg Deltagere i arbejdsgruppen, der har udviklet materialet: Birthe Husum (faglig leder i sundhedsplejen, Herning kommune) Joan Skytte (faglig koordinator, sundhedsplejerske, Holstebro kommune) Kristina Jensen (jordemoder, Holstebro) Anette Nyholm (sygeplejerske, Svangre/barselsafsnittet, Regionshospitalet Herning) Henriette Svenstrup (kvalitets og udviklingsjordemoder, Hospitalsenheden Vest) Side 20

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

EN FÆLLES INDSATS. Amme og trivselspolitik

EN FÆLLES INDSATS. Amme og trivselspolitik EN FÆLLES INDSATS Amme og trivselspolitik Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt Sundhedsplejen i Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast- Brande og Herning Kommuner

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer 15. Barselsperioden Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen Gældende fra 1. oktober 2013 I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke

Læs mere

15.1.1 Barnets trivsel og sundhed efter fødslen

15.1.1 Barnets trivsel og sundhed efter fødslen 15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke parrets forældrekompetencer. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte families

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012 15. Barselsperioden Dette kapitel dækker de første to uger efter fødslen. Undersøgelsen af mor hos den praktiserende læge 8 uger efter fødslen er beskrevet i afsnit 4.6. Den forebyggende børneundersøgelse

Læs mere

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 318 Offentligt Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det

Læs mere

Den tidlige barselsperiode

Den tidlige barselsperiode N O T A T Den tidlige barselsperiode Gennem den seneste tid har der været en debat om, at kvinder bliver udskrevet for hurtigt efter en fødsel, og at flere nyfødte derfor oplever at blive genindlagt. Debatten

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370. NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud

Læs mere

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital Abstract Antallet af nyfødte børn som genindlægges inden for den første måned, har været stigende i takt med at barselopholdet er blevet stadig kortere. Der er begrænset viden om årsager til genindlæggelser

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Udrulning af kendt jordemoderordning

Udrulning af kendt jordemoderordning Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Udrulning af kendt jordemoderordning 1. Resume Kendt jordemoderordning er indført ved fire ud af regionens

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese

Læs mere

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Formålet med forløbsplanen er at informere

Læs mere

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har født. Barselsklinikken kan

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015)

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Region

Læs mere

Barsels- og efterfødselsambulatoriet

Barsels- og efterfødselsambulatoriet Patientinformation Barsels- og efterfødselsambulatoriet Et tilbud til dig, der har født Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Graviditets- og fødselsklinikken

Læs mere

FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte?

FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? Ph.d.-studerende: Dorthe Boe Danbjørg, Enheden for Sygeplejeforskning,

Læs mere

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD BESKRIVELSE Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF Sundhedsplejens TILBUD Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1 Hjemmebesøg til spæd- og småbørnsfamilier

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark

Ammepolitik i Region Syddanmark Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sundhedsaftale om kommunikation på fødselsområdet Indsatsområde: Behandling og Pleje Sundhedsaftale om kommunikation på fødselsområdet Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...1

Læs mere

Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet

Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Bilag til Samarbejdsaftalen for Familieambulatoriet juni 2016 1. Baggrund Formålet

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel - orientering til gravide og deres familier

Graviditet, fødsel og barsel - orientering til gravide og deres familier Graviditet, fødsel og barsel - orientering til gravide og deres familier Hospitalsenheden Horsens Kvindeafdelingen Fødeafdelingen og Barselsafsnittet Med denne pjece ønsker jordemødre og personale på Fødeafdelingen

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Velkommen. Velkommen til Næstved jordemodercenter, svangre-, føde- og barselsafsnit.

Velkommen. Velkommen til Næstved jordemodercenter, svangre-, føde- og barselsafsnit. Kære gravide Velkommen Velkommen til Næstved jordemodercenter, svangre-, føde- og barselsafsnit. I denne pjece kan du læse om det, vi tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barseltid. Pjecen er

Læs mere

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST

Læs mere

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet

Læs mere

Hermed sender vi Jordemoderforeningens høringssvar til Sundhedsstyrelsens revision af anbefalinger for svangreomsorgen, kapitel 15.

Hermed sender vi Jordemoderforeningens høringssvar til Sundhedsstyrelsens revision af anbefalinger for svangreomsorgen, kapitel 15. Til Sundhedsstyrelsen Overlæge Christine Brot København den 11-06-2012 Jnr. 51-050 LIB /- Kære Christine Brot Hermed sender vi Jordemoderforeningens høringssvar til Sundhedsstyrelsens revision af anbefalinger

Læs mere

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Ambulant fødsel den første tid hjemme I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen

Læs mere

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Projekt Nyfødt Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Agenda Evidens for

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark. 1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 10/19257 Dato: 16. december 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 UDKAST

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Tilbud til fødende. Region Hovedstaden. Tilbud til fødende i. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Tilbud til fødende. Region Hovedstaden. Tilbud til fødende i. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Tilbud til fødende Region Hovedstaden Region Hovedstaden Tilbud til fødende i Region Hovedstaden Center for Sundhed Januar 2016 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Tilbud til fødende 4 Fødesteder i regionen

Læs mere

Rubrik. Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Godkendt af Byrådet

Rubrik. Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Godkendt af Byrådet Rubrik Sundhedspleje Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet 18. december 2013 Sundhedspleje 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Sundhedsplejens formål er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst

Læs mere

LUP Fødende Kvinder

LUP Fødende Kvinder Fødeafdelingen (Hvidovre) Amager og Hvidovre Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 819 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2014. 55 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Amning af det sent præmature barn

Amning af det sent præmature barn Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. CASE...

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejen Holstebro Kommune Borregaards vej 9, 7500 Holstebro Tlf. 9611 5300 Mail: Sundhedsplejen@holstebro.dk Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske: Leder

Læs mere

Kendt jordemoder-ordning

Kendt jordemoder-ordning Velkommen i... Kendt jordemoder-ordning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinik Hvad er Kendt jordemoder-ordning? I Kendt jordemoder-ordning er vi et team af tre jordemødre,

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Velkommen til Familieambulatoriet

Velkommen til Familieambulatoriet Patientinformation Velkommen til Familieambulatoriet Et tilbud til kommende familier og børn Revideret 10.2014 Region Midtjylland Familieambulatoriet Velkommen til Familieambulatoriet At vente et barn

Læs mere

LUP Fødende Kvinder

LUP Fødende Kvinder Fødeafdelingen OUH Odense og Svendborg Spørgeskemaet er udsendt til 1106 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2015. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Samarbejdsaftale. Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Vedr. gravide med psykiske, medicinske og

Samarbejdsaftale. Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Vedr. gravide med psykiske, medicinske og Region Hovedstaden Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Samarbejdsaftale Vedr. gravide med psykiske, medicinske og sociale problemer. Katrine Hornum-Stenz Jan Dehn

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 04-11-2010 Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 04-11-2010 Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 04-11-2010 Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14 Deltagere: Masoum Moradi, Ulrik Sand Larsen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Afbud: Bo Hansen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten. Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle

Læs mere

Sundhedsplejersketelefonen

Sundhedsplejersketelefonen Sundhedsplejersketelefonen Årsberetning 2012 & til september 2013 Kommunerne i Region Sjælland & Bornholm 22. september 2013 Udarbejdet af: Gitte W. Lund koordinator for Sundhedsplejersketelefonen SUNDHEDSPLEJERSKETELEFONEN

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 5.533 kvinder, der har født 204 LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Fødeplan i Region Syddanmark

Fødeplan i Region Syddanmark Fødeplan i Region Syddanmark Fødeplan i Region Syddanmark Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og Specialevejledningen fra 2010. Fødeplanen afløser de 4 tidligere amters fødeplaner

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold AFSNIT FOR SVANGRE OG BARSEL OBSTETRISK GYNÆKOLOGISK AFDELING G73 ROSKILDE SYGEHUS 1 Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det

Læs mere

Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide

Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide 1 of 11 Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide mellem jordemødre, Randers Sygehus og Familieafdelingen, Syddjurs Kommune Dette er en samarbejdsaftale udarbejdet og indgået mellem jordemødre, Randers

Læs mere

Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56

Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56 Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56 Regionshospitalet Viborg Neonatalafsnit B56 Kære forældre Velkommen til neonatalafsnit B56. Vi er en af Region Midtjyllands fire specialafdelinger, der plejer

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse. Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere