Spidsen af penis kaldes for glans. Dens funktion er som klitoris hos kvinden at stimulere til seksuel ophidselse og nydelse. sædleder blærehalskirtel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spidsen af penis kaldes for glans. Dens funktion er som klitoris hos kvinden at stimulere til seksuel ophidselse og nydelse. sædleder blærehalskirtel"

Transkript

1 12 FORPLANTNING

2 Det var nogle af de overskrifter, der prægede i aviserne i 1992, da professor Erik Skakkebæk fra Rigshospitalet i København første gang offentliggjorde sin undersøgelse om mænds faldende sædkvalitet i det ansete engelske tidsskrift The Lancet. I Erik Skakkebæks undersøgelse blev det dokumenteret, at mænds gennemsnitlige sædcelletal var faldet fra 133 millioner sædceller pr. ml i 1938 til kun 66 millioner i Samtidig blev det antydet, at årsagen til faldet kunne skyldes de syntetiske østrogenlignende stoffer, der findes i miljøet- den såkaldte østrogenhypotese. Det er blevet påvist på forsøgsdyr, at både insektgiften DDT og den industrielt meget brugte gruppe af stoffer PCB har samme virkning som det kvindelige kønshormon østrogen. Dette har bla. medført, at der indenfor nogle dyrearter fødes flere hanner, samt at størrelsen af de mandlige kønsorganer er blevet formindsket. Et DDT udslip til Lake Apopka i Florida i 1980 fik hanalligatorerne til at udvikle ekstremt små kønsorganer og påvirkede samtidigt deres produktion af kønshormoner (se afsnittet om kønsdifferentiering). Andre undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem ynglesucces og koncentrationen af PCB i fedtvævet hos mink. Der er dog visse problemer med østrogenhypotesen. Det har vist sig, at en lang række planter bla. rug, hvede, kål, spinat, byg, æbler mfl. producerer østrogenlignende stoffer, hvis virkning langt overgår den syntetiske østrogeners. Rødkløver producerer f.eks. det østrogenlignede stof genistein, der kan give graviditetsproblemer hos får, hvis de spiser meget rødkløver. Vor samlede indtagelse af naturlige østrogenlignende stoffer overgår langt vores indtagelse af syntetiske østrogenlignende stoffer som f.eks. DDT og PCB. Sædcelletallet er stærkt afhængig af den seksuelle aktivitet. Hvis den seksuelle aktivitet stiger vil sædcelletallet falde. En spørgeskemaundersøgelse har vist, at mænd onanerer dobbelt så meget i 1970 sammenlignet med I samme periode er de gifte 30 åriges ugentlige samlejefrekvens steget fra 1.9 samlejer pr. uge til 3.0. Skakkebæks studier blev fulgt af andre studier, der ikke viste den samme tendens. Et stort forskningsprojekt fra New York og et tilsvarende fra Finland kunne ikke påvise et fald i sædcelletallet i den samme periode. Det har ligeledes vist sig, at sædcelletallet er årstidsbestemt med et højere sædcelletal i vinterperioden og et lavere i sommerperioden. Det er således stadigt et åbent spørgsmål, om det påståede fald i sædkvaliteten skyldes erotiske eller måske autoerotiske årsager fremfor syntetiske østrogenlignende stoffer i miljøet. 232 KAPITEL 12

3 FORPLANTNING: Kønsorganernes opbygning Både hos manden og hos kvinden kan man skelne mellem primære og sekundære kønsorganer. De primære kønsorganer kaldes også for kønskirtler. Hos manden er det testiklerne, mens det hos kvinden er æggestokkene. De primære kønsorganer har to funktioner: 1) De producerer sædceller hos manden og producerer og modner ægget hos kvinden. 2) De frigiver kønshormonerne testosteron hos manden og østrogen og progesteron hos kvinden. Vi vil i det følgende kort gennemgå kønsorganernes opbygning hos begge køn. Mandens kønsorganer Mandens primære kønsorganer er de to testikler (figur 12.1). De er placeret i pungen. De sekundære kønsorganer er pung, bitestikler, sædleder, sædblærer, blærehalskirtel samt penis med svulmelegemer. Sædcelledannelsen kræver en temperatur der er 1-2 C lavere end kropstemperaturen. Derfor er testiklerne placeret i pungen. I bitestiklerne opbevares og modnes sædcellerne. Sædlederne fra begge testikler går over i urinrøret i blærehalskirtlen. Sædlederne har et veludviklet lag af glat muskulatur. Derfor kan transporten af sædceller ske v.h.a. peristaltiske bevægelser (se side118). Ved udløsning tilfører sædblærer og blærehalskirtel den væske som sammen med sædcellerne udgør sæden. Væsken der tilføres indeholder næringsstoffer, og stoffer som skal beskytte sædcellerne mod det sure miljø i skeden. I sæden udgør sædcellerne kun ca. 1% af det samlede volumen. Spidsen af penis kaldes for glans. Dens funktion er som klitoris hos kvinden at stimulere til seksuel ophidselse og nydelse. Fig Mandens kønsorganer (efter Vander m. fl.). urinleder urinblære sædleder urinrø penis glans bitestikel testikel sædleder blærehalskirtel FORPLANTNING 233

4 Kvindens kønsorganer Kvindens primære kønsorganer er de to æggestokke (fig.12.2). De sekundære indre kønsorganer er æggelederne, livmoderen og skeden. De sekundære ydre kønsorganer (fig. 12.2a) er de små og store kønslæber, klitoris og skedeindgangen. Fig Kvindens kønsorganer (efter Vander m. fl.). A: Kønsorgener set fra siden æggeleder æggestok livmoder livmoderhals klitoris indre kønslæber ydre kønslæber urinrør sk endetarm B: Indre kønsorgener æggeleder æggeleder gennemskåret livmoder æggestok æggestok æggeledertragt skede livmoderhals 234 KAPITEL 12

5 Ved ægløsning opfanges ægget af æggeledertragten og føres ned i æggelederen. Æggelederen er beklædt med fimrehår, der sørger for transporten af ægget til livmoderen. Livmoderen er et hult tykvægget muskulært organ, der på indersiden er beklædt med en blodfyldt slimhinde. Ved graviditet sætter fosteret sig fast i livmoderslimhinden. Væksten af livmoderslimhinden sker under påvirkning af østrogen. Ved menstruation ødelægges slimhinden i livmoderen. Slimhinden afstødes sammen med blod ud gennem livmoderhalsen og skeden. Skeden er et sammenklappeligt hulrum med en ph-værdi på 3,5-4,5. Den lave ph-værdi skyldes mælkesyre fra mælkesyrebakterier. Skeden er desuden omkranset af kønslæberne, som svulmer op under seksuel ophidselse. Skedevæggen er hos den voksne kvinde cellelag tykt. Ved seksuel stimulation øges blodgennemstrømningen og fugtigheden. Kønsorganer kønskarakterer: hvad er hvad? De primære kønsorganer er de organer, der er direkte involveret i produktionen af kønscellerne: sædceller hos manden og ægceller hos kvinden. De sekundære kønsorganer er de kanaler eller rør som sæd og æg transporteres igennem samt de tilhørende kirtler. De sekundære kønsorganer deltager direkte i forplantningen. De primære kønskarakterer er de netop omtalte kønsorganer. De sekundære kønskarakterer er de forskelle, der særligt efter puberteten er mellem kønnene m.h.t. muskelmasse, fedtvæv, kropsbygning, behåring og stemmeleje m.m. Se iøvrigt tabel Tabel Oversigt over kønskarakterer. Kønskarakterer Primære kønskarakterer Sekundære kønskarakterer Primære kønsorganer Sekundære kønsorganer Kvinde Mand Kvinde æggestokke Mand testikler Kvinde æggeledere livmoder skede skedeåbning klitoris kønslæber M and bryster m. mælkekirtler sædleder bitestikler sædblærer blærehalskirtel penis glans svulmelegemer pung lille muskelmasse i overkrop mindre højde beskeden kropsbehåring lys stemme tykt underhudsfedtlag skaldethed stor muskelmasse større højde kraftig kropsbehåring dyb stemme tyndt underhudsfedtlag FORPLANTNING 235

6 HORMONER Vi vil i det følgende kort se på de hormoner, som styrer forplantningen hos mænd og kvinder. Udskillelsen af hormoner styres via forskellige feedback systemer. Kontrollen af både mandens og kvindens forplantning sker både via positiv og negativ feedback. Vi vil ikke give en grundig gennemgang af feedback, men henvise til side 46, kapitel 2. I tabel 12.2 ses en oversigt over forplantningens hormoner. Hormon Udskilles fra Virkning Feedback Overordnede kønshormoner LH-releasing hormon = GnRH Hypothalamus Stimulerer hypofyseforlap at frigøre LH og FSH til LH Luteiniserende Hormon H ypofyseforlap Stimulerer ægløsning, stimulerer progesterondannelse i æggestok, stimulerer testosterondannelse i testikler FSH Follikel Stimulerende Hormon Hypofyseforlap Stimulerer ægmodning og østrogendannelse i æggestok, stimulerer sædcelledannelse i testiklerne Kønshormoner Østrogen Æggestok (og moderkage ved graviditet) Vækst af livmoderslimhinde, udvikling og vedligeholdelse af sekundære kønskarakterer hos kvinden. Negativ feedback til hypothalamus og hypofysen (hæmmer FSH- og LH- frigivelse). Ved høj koncentration omkring ægløsning positiv feedback til hypothalamus og hypofysen (fremmer FSH- og LH- frigivelse) Progesteron Æggestok (og moderkage ved graviditet) Stimulerer slimproduktion i livmoderslimhinden, vedligeholder graviditet, udvikling af bryster. Negativ feedback til hypothalamus og hypofysen (hæmmer FSH- og LH- frigivelse) Testosteron Testikler Stimulerer sædcelleproduktion, udvikling af kønkarakterer hos manden Negativ feedback til hypothalamus og hypofysen (hæmmer FSH- og LH- frigivelse) Tabel Forplantningens kønshormoner. 236 KAPITEL 12

7 SÆDCELLEPRODUKTION I testiklernes sædrør foregår sædcelleproduktionen (fig. 12.3). Sædrørene indeholder forstadier til sædceller (stamceller) og sertoli-celler. Sertolicellernes funktion er at: Skabe et ensartet miljø for sædcellerne. Frigive et testosteron-bindende protein, som sammen med testosteron stimulerer dannelsen af sædceller ud fra stamceller. Fig Testiklens opbygning sædleder sædrør bitestikel testikel ædrør sædcelle Sertoli celle stamceller Leydig celle blodkar Mellem sædrørene ligger leydig-cellerne, som bla. producerer testosteron. Sædcelleproduktionen starter ved puberteten. Her begynder stamcellerne at dele sig ved mitoser. Efter et antal mitotiske delinger dannes sædcellerne ved en meiose. Når sædcellen er færdigudviklet består den af et hoved, et midtstykke og en hale. Hovedet består stort set kun af en cellekerne med DNA. Hovedet er delvist dækket af et ackrosom, der er en enzymfyldt FORPLANTNING 237

8 vesikel (fig. 12.4). Ved befrugtningen opløser enzymerne ægcellens membran, så sædcellen kan trænge ind. I midtstykket findes cellens mitokondrier, der producerer energi til halens bevægelser. Hale og midtstykke tabes, når ægget befrugtes, så kun hovedet trænger ind i ægget. Fig Sædcellen (efter Vander m. fl.). hoved ackrosom cellemembran midtstykke kerne hale mitochondrier Hormonel styring af sædcelleproduktionen LH-releasing hormon fra hypothalamus medfører at der frigives LH og FSH fra hypofysen. FSH stimulerer sertoli-cellerne til at udskille et testotrronbindende protein. LH stimulerer leydig-cellerne til at frigive testosteron. Testosteron fra leydig-cellerne bindes til proteinet fra sertoli-cellerne. Dette kompleks stimulerer sædcelledannelsen. Ved kastration (fjernelse af testiklerne) ses en stor forøgelse af både LH og FSH. Det skyldes at testosteron normalt hæmmer produktionen af LH og FSH gennem negativ feedback, p.g.a. testosteron-fjernelsen er det negative feedback nu ophævet. I figur 12.5 er styringen af mandens sædcelleproduktionen opsummeret. 238 KAPITEL 12

9 Fig Hormonel styring af mandens sædcelleproduktion (efter Vander m. fl.). hypothalamus LH-releasing hormon hypofyse negativ feedback FSH LH testikler sædcelleproduktion leydigceller sertoliceller testosteron udvikling af kønskarakterer Kvindens menstruationscyklus Varigheden af menstruationscyklus er ca. 28 dage. Dag 1 i cyklus er menstruationens første dag. I starten af cyklus begynder ægget samt de celler der beskytter og modner ægget at vokse. Ægget samt de omtalte celler kaldes for en follikel (fig.12.6). Folliklen frigiver i takt med væksten østrogen fra det yderste lag celler. Under påvirkning af østrogenet vokser livmoderslimhinden. FORPLANTNING 239

10 Fig Æggestokkene med follikler. primærfollikel voksende follikel ægcelle granulosa-celler theca-celler gult legeme går til grunde gult legeme bristet follikel ægløsning moden follikel Ved dag 14 sker der en ægløsning og det modne æg frigives og opfanges af æggeledertragten. Ægget kan nu befrugtes i de næste timer, hvilket normalt sker i den øverste tredjedel af æggelederen. Ved ægløsning omdannes folliklen til det gule legeme, der frigiver østrogen og progesteron. Det gule legemes levetid er ca. ti dage, hvorefter det henfalder. I livmoderen sker der en vækst af blodkar efter ægløsning. Samtidig sker der en øget slimproduktion under påvirkning af progesteron. Menstruationen opstår ved en afklemning af blodkarrene i livmoderslimhinden, med det resultat at blodforsyningen nedsættes og slimhinden går til grunde og bliver afstødt. Hormonelle ændringer under menstruationscyklus Kvindes menstruationsscyklus er præget af meget store svingninger i koncentrationen af FSH, LH, østrogen og progesteron (fig. 12.7). De hormonelle ændringer i menstruationscylus skyldes såvel positive og som negative feedback-mekanismer. Østrogen kan både påvirke hypothalamus og hypofyse med negativ og positiv feedback. Det sker afhængigt af østrogenkoncentrationen i blodet: 240 KAPITEL 12

11 Fig Kvindens menstruationscyklus. Tallene henviser til tabel (efter Vander m. fl.). positiv feedback hormonkoncentration i blodet (relative enheder) LH FSH hormonkoncentration i blodet (relative enheder) østrogen 13 3 progesteron 2 follikel ægløsning 8 9 gult legeme 12 livmoderslimhindens tykkelse østrogen 4 10 østrogen, progesteron dag efter menstruationens start FORPLANTNING 241

12 Ved lav østrogenkoncentration er der negativ feedback på FSH- og LHudskillelse. Ved høj østrogenkoncentration er der positiv feedback på FSH- og LHudskillelse. Endvidre påvirker østrogen virkningen af progesteron. Når der er østrogen tilstede vil en høj progesteronkoncentration bevirke en negativ feedback på FSH- og LH-udskillelse. Menstruationen er blevet udløst af et kraftigt fald i østrogen- og progesteronkoncentrationen i blodet. Herved er det negative feedback ophørt, og der begynder at ske en stigning i specielt FSH-koncentrationen. Det fører til vækst af folliklen med øget udskillelse af østrogen. Da østrogenkoncentrationen i blodet endnu er forholdsvis lav, er der negativ feedback, og det vil give anledning til et fald i specielt FSH-koncentrationen. Den fortsatte vækst af folliklen og stigningen i østrogenkoncentrationen skyldes, at folliklen øgerfølsomheden over for FSH. Derved forøges følsomheden for FSH i folliklen. Det betyder at selvom koncentrationen af FSH i blodet falder, øges påvirkningen af FSH på folliklen. Efter dage af cyklus er østrogenkoncentrationen blevet så høj, at østrogen begynder påvirke FSH- og LH-udskillelsen med et positivt feedback. Det giver anledning til en kraftig stigning i FSH- og specielt LH-koncentrationen, hvilket kort tid efter medfører ægløsning (fig. 12.7). Efter ægløsning omdannes resterne af folliklen til det gule legeme, der begynder at udskille progesteron i større mængder samt østrogen. Det giver anledning til negativ feedback, og dermed et fald i koncentrationen af FSH og LH (fig. 12.9). Det gule legeme bortfalder af uforklarlige årsager efter ca. 14 dage. Herved falder koncentrationen af både progesteron og østrogen. Derved bortfalder den negative feedback på FSH og Fig Den hormonelle regulering kort før ægløsning (efter Vander m. fl.). hypothalamus LH-releasing hormon FSH hypofyse æggestok follikel østrogen LH livmoderslimhinde (vækst) positiv feedback 242 KAPITEL 12

13 LH. Faldet i progesteronkoncentrationen udløser menstruationen. En ny cyklus kan begynde. I tabel 12.3 er ændringerne i æggestokke, livmoderslimhinde og hormonkoncentrationerne under menstruationscyklus opsummeret. Tabelnumrene henviser til fig Tabel Oversigt over menstruationscyklus. Ændring 1 LH og FSH stiger. 2 En follikel begynder at vokse og frigive østrogen. 3 Østrogenkoncentrationen i blodet øges. 4 Livmoderslimhinden begynder at vokse. 5 FSH-frigivelsen og FSH-koncentrationen falder. 6 Østrogenkoncentrationen stiger drastisk. 7 FSH og LH stiger kraftigt, og en LH-top nås. 8 Ægløsning. 9 Det gule legeme udvikles, og frigiver østrogen og progesteron i store mængder. 10 Slimproduktion i livmoderslimhinden. 12 Det gule legeme henfalder. 11 LH- og FSH-koncentrationen falder. 13 Progesteron- og østrogenkoncentration falder og menstruationen begynder. 14 LH- og FSH-frigivelsen stiger, og vi er tilbage ved start. Graviditet Længden af en normal graviditet er 38 uger eller 266 dage. Ved fastsættelsen af fødselstidspunkt regnes imidlertid med 40 uger. Det skyldes, at der regnes fra sidste menstruations første dag. Da der går 14 dage fra det tidspunkt og til ægløsningen regnes der derfor med de 40 uger. Normalt opdages graviditeten ved at menstruationen udebliver. Graviditeten kan konstateres ca. 2 uger efter befrugtningen ved at undersøge urinen for HCG (Humant Chorion Gonadotropin). HCG udskilles af det tidlige foster og har den funktion, at det bevarer det gule legeme og dermed progesteron- og FORPLANTNING 243

14 østrogenproduktionen. Herved hindres at livmoderslimhinden sammen med fosteret afstødes. Efter cirka 3 måneder af graviditeten overtager moderkagen helt produktionen af østrogen og progesteron (fig ). Den store koncentration af østrogen og progesteron, som ses igennem hele graviditeten (fig.12.10) giver anledning til en nedsat produktionen af FSH og LH ved negativ feedback til hypothalamus og hypofyse. Normalt vil en høj østrogenkoncentration give anledning til en positiv feedback, men da der også er høj progesteronkoncentration medfører det et negativt feedback. Derfor fås lave koncentrationer af LH og FSH og der modnes og frigives derfor ikke æg under graviditeten. hypothalamus LH-releasing hormon hypofyse negativ feedback FSH LH æggestok gult legeme østrogen progesteron livmoderslimhinde (slimhindeproduktion) Fig Den hormonelle regulering efter ægløsning (efter Vander m. fl.). 244 KAPITEL 12

15 Fig De hormonelle ændringer under graviditeten (efter Vander m. fl.). HCG fødsel Omkring 50 års alderen holder de fleste kvinder op med at have menstruation. Kvinderne er nu ikke underlagt de samme østrogen hormonelle svingninger, som i den kønsmodne periode. Efter menstruationens ophør (menopausen) progesteron ses en stigning i LH- og FSH- koncentrationen. Det skyldes at den primære styring af FSH og LH overvejende, sker ved negativ feedback fra østrogen. Det aldersbetingede fald i østrogen måneden efter sidste menstruation produktionen vil ophæve den negative feedback fra østrogen med det resultat, at LH og FSH mængden i blodet stiger. Stigningen i FSH kan dog ikke fremme produktionen af østrogen, med det resultat at FSH stiger yderligere. koncentration i urinen UDVIKLING AF KVINDE OG MAND Kønsudviklingen hos mennesket livet igennem kan inddeles i fire faser. De fire faser er: Fastlæggelse af det genetiske køn ( XX eller XY) Dannelse af kønsorganer) Pubertet Menopause Fastlæggelse af det genetiske køn Det genetiske køn fastlægges ved befrugtningen, når sædcellen smelter sammen med ægcellen. Menneskets celler indeholder 46 kromosomer: 22 par autosomer og 2 kønskromosomer. Hos kvinden er kønskromosomerne ens, og betegnes med XX. Manden har to forskellige kønskromosomer, X og Y (betegnes XY). Ved kønscelledannelsen, meiosen, halveres kromosomtallet, og mandens kønsceller, sædcellerne, indeholder da enten et X-kromosom eller et Y-kromosom og 22 autosomer. Kvindens kønsceller, ægcellerne, indeholder derimod altid et X-kromosom og 22 autosomer. Ved befrugtningen, hvor kønscellernes kerner smelter sammen, opnås igen et kromosomtal på 46. Det ses heraf, at fosterets genetiske køn afhænger af, hvilket kønskromosom sædcellen indeholder. Lidt populært kan man sige, at det er faderen, der bestemmer barnets køn, da kvindens ægceller kun kan levere FORPLANTNING 245

16 et X-kromosom, mens manden kan levere to forskellige slags kønskromosomer. Enten X eller Y. Kønskromosomernes gener, indeholder opskriften på, om fosteret skal udvikles til en dreng eller en pige. Man kan sige, at Y-kromosomets gener indeholder opskriften på en dreng. Man kunne også nemt få den opfattelse, at X-kromosomets gener indeholder opskriften på en pige, men som vi skal se i næste afsnit, er det snarere fraværet af et Y-kromosom, der gør, at et foster udvikles til en pige. Dannelse af kønsorganerne Dannelse af kønorgenerne foregår i fostertilstanden. Den befrugtede ægcelle, der ved en lang række af mitoser, udvikles til et menneske, indeholder som beskrevet ovenfor enten kønskromosomerne XX eller XY. Hermed er fosterets genetiske køn bestemt. Men det betyder ikke, som man måske Fig Udvikling af kønsorganer hos foster. Intetkønnet foster anlæg til kønskirtler Wolfske gange (W) Müllerske gange (M) Hunlig retning W henfaldne hanlige anlæg testikel Hanlig retning henfaldne hunlige anlæg M W M æggeleder sædblære æggestok livmoder skede blærehalskirtel sædleder bitestikel penis testikel 246 KAPITEL 12

17 kunne forvente, at udviklingen af fosteret til enten en dreng eller en pige starter umiddelbart efter befrugtningen. I de første fem uger af svangerskabet er fosteret tilsyneladende hverken dreng eller pige. Det er således ikke muligt at skelne mellem drengefostre og pigefostre de første 5 uger, med mindre man ser på fosterets kromosomsammensætning. Efter 5. uge er der synlige forskelle mellem drengefostre og pigefostre (fig ). For at kunne forstå kønsudviklingen er det vigtigt først at beskrive nogle grundlæggende forhold hos det intetkønnede foster. Det intetkønnede foster er i besiddelse af: Umodne kønskirtler med bla. to typer umodne kønskirtelceller. Wolfske gange (anlæg til indre sekundære kønsorganer hos manden). Müllerske gange (anlæg til indre sekundære kønsorganer hos kvinden). Anlæg til ydre kønsorganer. Selv om fosteret i begyndelsen af svangerskabet anses for at være intetkøn, har det alligevel dannet anlæg til kønskirtler. Disse anlæg er dog hverken hanlige eller hunlige, men er i stand til at udvikle sig i begge retninger, dvs til enten testikler eller æggestokke. Kønskirtelanlæggene indeholder bla. to forskellige celletyper, der er meget vigtige for kønsdifferentieringen. Den ene celletype i kønskirtelanlægget kan udvikles til sertoli-celler hos manden eller til granulosa-celler hos kvinden. Den anden celletype kan udvikles til leydig-celler hos manden eller til theca-celler hos kvinden. Cellernes vigtigste funktioner er vist i tabel Tabel Sammenligning af kønskirtelcellernes funktioner hos mand og kvinde Sammenligning af kønskirtelceller hos mand og kvinde Celletype A Celletype B Mand Sertoli-celler Modnes i fostertilstanden af FSH. Producerer det müllerske hæmstof. Aktiverer leydig-celler i fostertilstanden. Stimuleres af FSH til at danne et protein, der sammen med testosteron stimulerer sædcelledannelsen. Det sker først i puberteten. Leydig-celler Producerer testosteron Stimuleres af LH Kvinde Granulosa-celler Omgiver ægget. Stimuleres af FSH. Producerer østrogen Theca-celler Omslutter granulosa-celler. Stimuleres af LH. Udskiller forstadier af østrogen til granulosa- celler. FORPLANTNING 247

18 Desuden indeholder det intetkønnede foster to ufærdige rørsystemer. Det ene rørsystem kaldes de wolfske gange, der er forstadier til bitestikler, sædleder og sædblærer hos manden. Det andet rørsystem kaldes de müllerske gange, der er forstadier til livmoder og æggeleder hos kvinden. Så selv om fosteret indtil 5. uge kaldes intetkønnet, rummer det alligevel muligheden for at udvikle sig til enten mand eller kvinde. Det er vigtigt at forstå, at fosteret udvikles til en pige, såfremt det ikke modtager kontraordre fra Y-kromosomet om at udvikle sig til en dreng. Det er vist i fig Hvis fosterets celler indeholder et Y-kromosom, vil fosteret som nævnt udvikles til en dreng. Det skyldes, at Y-kromosomet indeholder et gen, SRY-genet (Sexual-Region-Y). Genet koder for et protein, TDF-proteinet (Testis Determining Factor), der bevirker, at de umodne anlæg til kønskirtler udvikles til testikler. Der dannes bla. sertoli-celler og leydig-celler i testiklerne. Sertoli-cellerne udskiller det müllerske hæmstof, Fig Kønsudvikling hos drenge i fostertilstanden (efter Vander m. fl.). dreng XY kromosomer SRY-gen (på Y-kromosom) TDF-protein anlæg til kønskirtler udvikles til testikler i fostret sertoli celler leydig celler Müllersk hæmstof testosteron Müllerske gange forsvinder Wolfske gange udvikles til: bitestikler sædleder sædblærer udvikling af: penis pung 248 KAPITEL 12

19 Fig Kønsudvikling hos piger i fostertilstanden (efter Vander m. fl.). pige XX kromosomer der bevirker, at der ikke dannes livmoder og æggeleder ud fra de müllerske gange. Leydig-cellerne udskiller testosteron, der bevirker, at de wolfske gange udvikles til bitestikler, sædleder og sædblærer. Testosteron bevirker desuden, at penis og pungen dannes. Dette sker normalt i uge af svangerskabet. Modningen af sertoli-cellerne er også afhængig af hypofysehormonet FSH. Såfremt koncentrationen af FSH i blodet er lavere end normalt, udvikles der færre sertoli-celler. DDT og andre østrogenlignende stoffer, der blev omtalt i starten af kapitlet, menes at hæmme udskillelsen af FSH fra hypofysen ved negativ feedback. FSH kan således ikke stimulere sertolicellerne i testiklernes sædrør med det resultat, at sædcellerne ikke bliver ordentligt modnet, og produktionen af det mandlige kønshormon testosteron bliver nedsat. Såfremt fosterets celler indeholder to X-kromosomer og altså ikke et Y- kromosom, kører udviklingen automatisk videre dvs. fosteret udvikintet SRY-gen anlæg til kønskirtler udvikles til æggestokke i fostret granulosa celler theca celler intet Müllersk hæmstof intet testosteron Müllerske gange udvikles til: livmoder æggeledere Wolfske gange forsvinder udvikling af: skede ydre kønsorganer FORPLANTNING 249

20 les til en pige (fig 12.13). Fraværet af SRY-genet og dermed også fravær af TDF-protein gør, at kønskirtelanlægget udvikles til æggestokke med granulosa-celler og theca-celler. Der produceres ikke müllersk hæmstof, og der produceres ikke testosteron. Fraværet af müllersk hæmstof betyder, at de müllerske gange udvikles til livmoder og æggeledere. Fraværet at testosteron betyder, at de wolfske gange forsvinder, og at der dannes skede og ydre kønsorganer (store og små kønslæber samt klitoris). Det sker normalt omkring 9. svangerskabsuge. Ud fra ovenstående kunne man tro, at ét X-kromosom ville være nok til en normal udvikling af et pigefoster, men det har vist sig, at mindst to X-kromosomer er nødvendige for normal kønsudvikling hos piger. Desværre er det sådan, at piger med kun ét X-kromosom (kønskromosombesætningen beskrives som XO, hvilket kaldes Turner s syndrom) ikke får funktionsdygtige æggestokke og livmoder og dermed også manglende kønsudvikling. Desuden er pigerne forholdsvis små, og lider ofte af arvelige hjerte- og nyresygdomme. XO forekommer i 5% af alle befrugtninger, men kun 1 ud af 40 befrugtede æg udvikles til et levedygtigt individ. Der findes også en række andre former for kønslig fejludvikling hos fostre. Hvis man ønsker at forstå baggrunden for disse, er det vigtigt at slå fast, at det kun er udviklingen af de primære kønsorganer (udvikling af kønskirtelanlæg til enten æggestokke eller testikler), der direkte fastlægges af kønskromosomerne. De sekundære kønsorganernes udvikling er derimod afhængig af hormonproduktionen i de primære kønsorganer og er dermed kun indirekte afhængige af kønskromosomerne. I kassen beskrives nogle eksempler på kønslig fejludvikling. Kønslig fejludvikling Man har f.eks. kendskab til individer med en hanlig kromosombesætning (XY), der har et kvindeligt udseende. Der kan være to forskellige årsager til dette. I det ene tilfælde er SRY-genet ramt af en mutation eller er helt væk, således at TDF-proteinet ikke kan dannes. Resultatet bliver en XY-kvinde (de kvindelige kønsorganer er dog ikke fuldt udviklede). I det andet tilfælde er der tale om individer med et normalt fungerende Y-kromosom. De er således er i stand til at danne TDF-protein og der dannes sertoliceller og müllersk hæmstof. Der dannes derfor også testikler og testosteron og udviklingen af livmoder og æggestokke undertrykkes. Men cellerne i de wolfske gange og i anlæggene til de ydre kønsorganer mangler imidlertid receptorer for testosteron, og resultatet er, at de wolfske gange henfalder, og de ydre kønsdele udvikles i kvindelig retning. Man har også kendskab til individer med en hunlig kromosombesætning (XX), der har et mandligt udseende. Igen kan der være to forskellige årsager til det. I det ene tilfælde er SRY-genet ved en fejl under meiosen blevet flyttet over på X kromosomet. Resultatet bliver, at fosteret udvikles hanlig retning. I det andet tilfælde er kromosomerne normale, og udviklingen i mandlig retning skyldes en arvelig fejl i 250 KAPITEL 12

21 binyrerne, der bevirker, at binyrerne udskiller store mængder af testosteron i stedet for cortisol. Udviklingen af pigefosteret styres derfor efterhånden i mandlig retning og børnene fødes af denne grund bla. med en penis. Sygdommen kaldes binyrebark-hyperplasi og kan behandles med cortisol. PUBERTET Selv om der ved fødslen normalt er tydelige forskelle på piger og drenge, er kønsudviklingen ikke fuldendt ved fødslen. Det sker først i puberteten i års-alderen tidligst hos pigerne, der typisk er et par år foran drengene. Frem til 10-årsalderen er koncentrationen af de overordnede kønshormoner fra hypofysen, LH og FSH meget lille hos begge køn, og der produceres hverken sædceller eller modnes ægceller, selv om de primære kønsorganer er til stede. Man kan sige, at de primære kønsorganer er i en slags hviletilstand. Ved pubertetens start begynder hypothalamus i hjernen af endnu ukendte årsager at udskille LH-releasing hormon hos begge køn. Som navnet antyder, bevirker udskillelsen af LH-releasing hormon fra hypothalamus, at der udskilles større mængder af LH fra hypofysen. Samtidig hermed forøges også udskillelsen af FSH fra hypofysens forlap dog ikke så markant som det er tilfældet med LH. Det er et faktum, at puberteten i dag starter flere år tidligere end for blot 100 år siden. En pige kan i dag forvente at få den første menstruation i 13-årsalderen, mens hendes oldemor først kunne forvente at få den første menstruation i 16-års-alderen, der er dog store individuelle variationer. Bedre ernæring og brug af øget kunstig belysning har været nævnt som årsager til dette. Underernæring som det f.eks. kendes fra anorexia nervosa (nervøs spisevægring) og hård fysisk træning kombineret med et for lille energiindtag kan forsinke menstruationen. Den øgede koncentration af LH og FSH under puberteten bevirker hos kvinden, at granulosa-cellerne udskiller større mængder af østrogen og hos manden, at leydig-cellerne udskiller større mængder af testosteron. Konsekvenserne af de øgede koncentrationer af disse kønshormoner er vist i Tabel 12.5 Tabel De vigtigste ændringer i puberteten. Pubertetsændringer hos begge køn Mand (testosteron) Kvinde (østrogen) Øget højde og vægt Behåring omkring kønsorganer og i armhuler Vækst Brede af penis, testikler og pung skuldre Muskelvækst, Sædvæske- dyb stemme og sædcelleproduktion Vækst af bryster Bredere bækken Kvindelig fedtfordeling, lys stemme Ægløsningscyklus og menstruation FORPLANTNING 251

Sex, hormoner og ønskebørn

Sex, hormoner og ønskebørn Sex, hormoner og ønskebørn Pubertet Piger: 11-12-år Drenge: 12-14 år Stor variation, men de fleste er fuldt kønsmodne ved 16 år Ved pubertets begyndelse: Hjernen (hypothalamus) producerer særligt hormon,

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

S f i n x F i l m / T V G o d a g D a n m a r k K u n f o r K v i n d e r D i a l o g l i s t e

S f i n x F i l m / T V G o d a g D a n m a r k K u n f o r K v i n d e r D i a l o g l i s t e KUN FOR KVINDER OM FRUGTBARHED OG PRÆVENTION Dialogliste - Dansk Introduktion og historisk rids 02:19 Fra 1900-tallet og frem til i dag har familien og dens livsvilkår været i fokus. Udviklingen i Danmark,

Læs mere

Kun. Sfinx Film/TV GO DAG DANMARK Kun for Kvinder om frugtbarhed og prævention. Kun For Kvinder om frugtbarhed og prævention.

Kun. Sfinx Film/TV GO DAG DANMARK Kun for Kvinder om frugtbarhed og prævention. Kun For Kvinder om frugtbarhed og prævention. Kun Kun For Kvinder om frugtbarhed og prævention Dialogliste 02:00:00 02:35:20 Fra 1900-tallet og frem til i dag har familien og dens livsvilkår været i fokus. Udviklingen i Danmark, og ikke mindst ændringen

Læs mere

Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested

Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested Den Unge Piges Bog Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding Praktiserende læge Lise Petri Praktiserende læge Liselotte Hyllested Praktiserende læge Malene Graae Praktiserende læge

Læs mere

Min krop VIDENSARK: Alderens store betydning for fertilitet. > Se video

Min krop VIDENSARK: Alderens store betydning for fertilitet. > Se video VIDENSARK: Min krop At få børn er for mange et helt naturligt skridt på et tidspunkt i deres liv. Nogle mener endda, at det er meningen med livet. Men der er forskellige faktorer, der afgør, om et par

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder

Læs mere

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen Den Unge Piges Bog Denne brochure er udarbejdet af : Praktiserende læge, Helle Field Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen Praktiserende læge, Jørgen Bach Holm Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Læs mere

dansk Familieplanlægning

dansk Familieplanlægning dansk Familieplanlægning P-piller P-piller består af to hormoner, der forhindrer graviditet. Recept på p-piller får man hos lægen eller på en præventionsklinik. Pillerne køber man på apoteket. Læs først

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Prævention hvad skal du vælge?

Prævention hvad skal du vælge? Prævention hvad skal du vælge? Skal du have samleje for første gang? Har du brug for prævention ofte eller sjældent? Har du en kæreste eller skiftende partnere? Kan du huske at bruge prævention (fx tage

Læs mere

Din. præventionsguide

Din. præventionsguide Din præventionsguide Hvis du skal vælge prævention side 1 Få hjælp til valget. Hvis du er dreng side 3 Sandsynligvis har du ikke lyst til at blive far allerede nu. Du kan sikre dig imod dette ved at bruge

Læs mere

Fertilitetsrådgivningen Øresund. Bevar frugtbarheden. Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre?

Fertilitetsrådgivningen Øresund. Bevar frugtbarheden. Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre? Fertilitetsrådgivningen Øresund Bevar frugtbarheden Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre? Indhold Fertilitet og frugtbarhed... 4 Vær tålmodig, at blive gravid kan tage tid!... 5 Menstruationscyklus...

Læs mere

Ditte Trolle 15 HORMONER. De nødvendige, de gode og de onde. Ditte Trolle, gynækolog

Ditte Trolle 15 HORMONER. De nødvendige, de gode og de onde. Ditte Trolle, gynækolog HORMONER De nødvendige, de gode og de onde Ditte Trolle, gynækolog Æggestokkens funktion Ditte Trolle 15 Kønshormoner FSH, LH Hjernen Østrogen, progesteron Æggestok Livmoder Kvinders kønshormoner Østrogener

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Bornholms Amt, Frederiksberg Kommune, Fyns Amt, Storstrøms Amt, Viborg Amt, Århus Amt samt Sex & Samfund.

Bornholms Amt, Frederiksberg Kommune, Fyns Amt, Storstrøms Amt, Viborg Amt, Århus Amt samt Sex & Samfund. Sex på spil er udgivet af: Bornholms Amt, Frederiksberg Kommune, Fyns Amt, Storstrøms Amt, Viborg Amt, Århus Amt samt Sex & Samfund. Idé og oplæg: Cand. psych. Casper Aaen Faglig bistand: Overlæge Charlotte

Læs mere

KVINDER OG SUNDHED. - viden om prævention og forplantning

KVINDER OG SUNDHED. - viden om prævention og forplantning KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning Børn er en gave! 3 Sex skal være sjovt og trygt 4 At tale med lægen 6 Graviditet og cyklus 8 Børn er en gave! Hvilken prævention skal man vælge?

Læs mere

KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning

KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning Børn er en gave! 3 Mange veje til sikker beskyttelse 4 At tale med lægen 6 Graviditet og cyklus 8 Børn er en gave! Hvilken prævention skal man vælge?

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

At være pige. Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode. Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard

At være pige. Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode. Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard At være pige At være pige Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard Libresse Gydevang 33 3450 Allerød Telf: 48 16 81 16 Udgivet 1994

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse. Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder

Læs mere

Information til barnløshed (infertilitet) udredning og behandling

Information til barnløshed (infertilitet) udredning og behandling Information til barnløshed (infertilitet) udredning og behandling Vi tilbyder gratis udredning og behandling for barnløshed (infertilitet) hos par, enlige og lesbiske som har henvisning fra egen læge.

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Patient information. In Vitro Fertilisation. - IVF behandling. www.nordica.org 1

Patient information. In Vitro Fertilisation. - IVF behandling. www.nordica.org 1 Patient information In Vitro Fertilisation - IVF behandling 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org In Vitro

Læs mere

Mit helbred VIDENSARK: WHO: God sædkvalitet. Faktorer til vurdering af sædkvalitet

Mit helbred VIDENSARK: WHO: God sædkvalitet. Faktorer til vurdering af sædkvalitet VIDENSARK: Mit helbred Evnen til at sætte børn i verden afhænger i høj grad af vores helbred for mænd såvel som kvinder. En række sygdomme og tilstande kan have en negativ indflydelse på din fertilitet,

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne

Læs mere

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen 9.9.2006 Suzan Lenz Ultralydscanning er et af gynækologens bedste redskaber til at vurdere om din livmoder og æggestokke er normale. Scanningen foregår gennem

Læs mere

GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk

GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk Patientinformation Behandling af ufrivillig barnløshed med stimulation af æggestokkene og insemination med oprenset sæd i livmoderen

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Livsstil og frugtbarhed

Livsstil og frugtbarhed Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A5 0113 FINAL.indd 1 18/01/13 13.14 Er der noget vi selv kan

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Sund og sikker sex. Den unge mands bog

Sund og sikker sex. Den unge mands bog Sund og sikker sex Den unge mands bog Tina Gaarden Geertsen Tina Gaarden Geertsen Sundhedsplejerske Sundhedsplejerske tina.gaarden.geertsen@hjoerring.dk tina.gaarden.geertsen@hjoerring.dk Birgitte Koch

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger.

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger. Pessar K L A R B E S K E D Pessar Sådan virker pessaret Pessaret er lavet af blødt gummi og anvendes altid sammen med sæddræbende creme. Pessaret skal sættes op i skeden, så det dækker livmodermunden og

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Metoder til at undgå 3:4. L. Rae Lake. www.visdomsnettet.dk

Metoder til at undgå 3:4. L. Rae Lake. www.visdomsnettet.dk 1 Metoder til at undgå UNDFANGELSE 3:4 L. Rae Lake www.visdomsnettet.dk 2 UNDFANGELSE 3:4 Det esoteriske grundlag for hormonale valg Af L. Rae Lake Fra THE BEACON (Oversættelse Ebba Larsen) TEKNIKKER TIL

Læs mere

Information om IVF. Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk

Information om IVF. Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk Information om IVF Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk Side 1 Information om IVF Velkommen til Vitanova og tak for din henvendelse. Med denne information håber vi, at

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Information om insemination

Information om insemination Information om insemination Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk Side 1 Velkommen til Vitanova og tak for din henvendelse. Du har nu taget det første skridt til at blive

Læs mere

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00.

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00. Patientinformation Behandling af ufrivillig barnløshed med stimulation af æggestokkene

Læs mere

Epilepsi & Manderollen

Epilepsi & Manderollen Epilepsi & Manderollen Definition af en han Et individ som producerer små, som regel motile gameter, der kan befrugte æggene Den lille forskel Tilværelsen er ens for de to køn op til 6.-7. uge, hvor forstadierne

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Velkommen hos Jordemoder.dk

Velkommen hos Jordemoder.dk Velkommen hos Jordemoder.dk Information før insemination Tak for din henvendelse til os omkring insemination du har nu taget det første skridt på vejen til at blive mor - og vi håber at materialet kan

Læs mere

Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte

Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk LGBT Danmarks udkast til: Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Homoseksuel: "Jeg blev mere fri" TEENAGE LOVE - Sex, Kærlighed og Pubertet. Scoretricks SIDE 7. A-Å om forskellige ting på kroppen.

Homoseksuel: Jeg blev mere fri TEENAGE LOVE - Sex, Kærlighed og Pubertet. Scoretricks SIDE 7. A-Å om forskellige ting på kroppen. TEENAGE LOVE - Sex, Kærlighed og Pubertet Overlund Skole 8.b - februar 2011 Scoretricks SIDE 7 Prævention SIDE 2 A-Å om forskellige ting på kroppen. SIDE 6 Din krop SIDE 5 Barsk affære SIDE 5 Test: Hvilken

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Eft at have undsøgt dig/j

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

MYTER OM MØDOM. Til dig der vil vide alt om Jomfruhinden - spørgsmål og

MYTER OM MØDOM. Til dig der vil vide alt om Jomfruhinden - spørgsmål og GRAFISK DESIGN: AVIAJA-BORUP.COM Udarbejdet af Sex & Samfund, Lysthuset og Børneafdelingen Skejby Sygehus. 1. OPLAG 2006 MYTER OM MØDOM Til dig der vil vide alt om Jomfruhinden - spørgsmål og svar. Jomfruhinden

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Insemination med sæd fra den mandlige partner (IUI-H)... 3 Den normale befrugtning...

Læs mere

Patientvejledning. Endometriose. - Kikkertoperation

Patientvejledning. Endometriose. - Kikkertoperation Patientvejledning Endometriose - Kikkertoperation Aleris-Hamlet er førende indenfor skånsomme kikkert operationer af endometriose. Det betyder, at du hurtigt bliver frisk igen og får færrest mulige ar

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

og 13 www.libresse.dk

og 13 www.libresse.dk Er du mellem 12 og 13 år? dreng www.libresse.dk www.libresse.dk PIGE & DRENG NORDISK MILJØMÆRKNING Tekst og redaktion: Ulla Rode og Carina Skovmøller Layout: Charlotte Ikjær, Alfa Medie 4. udgave 2006

Læs mere

Kemikalier og fertilitet Notat vedrørende udsættelse for kemiske stoffer og effekter på mænds og kvinders fertilitet. Miljøprojekt nr.

Kemikalier og fertilitet Notat vedrørende udsættelse for kemiske stoffer og effekter på mænds og kvinders fertilitet. Miljøprojekt nr. Kemikalier og fertilitet Notat vedrørende udsættelse for kemiske stoffer og effekter på mænds og kvinders fertilitet Miljøprojekt nr. 1620, 2014 Titel: Kemikalier og fertilitet Redaktion: Katrine Bay,

Læs mere

Endometriose. Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet

Endometriose. Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet Endometriose Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet Struktur Hvad er endometriose? Hvad er symptomerne? Hvordan diagnos?ceres endometriose? Hvordan behandles endometriose?

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Patientvejledning. Cyster på æggestokkene

Patientvejledning. Cyster på æggestokkene Patientvejledning Cyster på æggestokkene Kvinden har to æggestokke (ovarier), som har form og størrelse som en stor mandel. De ligger på hver sin side af livmoderen i tæt kontakt med æggelederne. Æggestokkenes

Læs mere

Toctino (alitretinoin)

Toctino (alitretinoin) Præventionsprogram TOC-010-250908-E INFORMATION OM PRÆVENTION Toctino (alitretinoin) Indholdsfortegnelse 1. Myter og fakta 1. Myter og fakta 3 2. Præventionsmetoder egnede for dig 4 3. Primære præventionsmetoder

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

Er der flere end to køn? http://www.thranesen.dk/artikler/tt-flere-end-to-koen.pdf

Er der flere end to køn? http://www.thranesen.dk/artikler/tt-flere-end-to-koen.pdf Er der flere end to køn? http://www.thranesen.dk/artikler/tt-flere-end-to-koen.pdf Tina Thranesen Vidensbanken om kønsidentitet www.thranesen.dk tina@thranesen.dk 28. maj 2012. Det påstås af nogle, at

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

En bog om krop, kærester, kærlighed mm

En bog om krop, kærester, kærlighed mm spiseforstyrrelser prævention overgreb graviditet kroppen kærlighed sexsygdomme forelskelse forældre homoseksualitet den første gang venner En bog om krop, kærester, kærlighed mm www.libresse.dk Denne

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Info materiale. Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K +45 3257 3316

Info materiale. Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K +45 3257 3316 Info materiale Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K +45 3257 3316 Indhold 1. Insemination... 4 1.1. Journalsamtale... 4 1.2. Selve inseminationen... 5 1.3. Undersøgelser... 6 1.3.1. Hystero

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test HIV OG SIKKER SEX 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning Hiv,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere