Tillid eller kontrol?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillid eller kontrol?"

Transkript

1 Tillid eller kontrol?!!!!" #$%"$&' ()

2 Indholdsfortegnelse: KAPITEL INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING PROJEKTDESIGN OG FREMGANGSMÅDE TIL BESVARELSE AF PROBLEMFORMULERINGEN METODISKE OVERVEJELSER... 7 KAPITEL 2: PRINCIPAL-AGENT TEORIEN OG DEN INTERNE KONTRAKT INDLEDNING PRINCIPAL-AGENT TEORIEN KL S DESIGN FOR DEN INTERNE KONTRAKT RELATIONERNE MELLEM DEN INTERNE KONTRAKT OG PRINCIPAL-AGENT TEORIEN OPSUMMERING KAPITEL 3: DEN INTERNE KONTRAKT I PRAKSIS INDLEDNING KOMMUNALPOLITIKERNE SOM PRINCIPAL GIVER PRINCIPALEN AGENTEN INCITAMENTER TIL AT OPFYLDE PRINCIPALENS MÅL REAGERER AGENTEN PÅ INCITAMENTERNE I KONTRAKTEN DELKONKLUSION KAPITEL 4: ALTERNATIVT TEORETISK FORKLARINGSGRUNDLAG INDLEDNING RATIONALITETSFORSTÅELSER KLAUDI KLAUSENS TILGANG TIL OFFENTLIGE ORGANISATIONER IAGTTAGELSEN AF KULTUR IAGTTAGELSEN AF MEDEJERSKAB DELKONKLUSION KAPITEL 5: KONKLUSION...39 KAPITEL 6: PERSPEKTIVERING...42 LITTERATURLISTE

3 KAPITEL Indledning I såvel den offentlige debat som i videnskabelige miljøer har der længe været bred enighed om, at den offentlige sektor i disse år er under forandring. Forandringen kan føres tilbage til midten af 1980 erne, hvor Finansministeriet begyndte at udarbejde diverse moderniseringsredegørelser. Denne moderniseringstankegang var ikke enestående for den offentlige sektor i Danmark, men var ligeledes udbredt i såvel England, Tyskland som USA. 1 Derfor ansås den for at have en række indholdsmæssige fællestræk, hvormed den blev kendt under navnet New Public Management (NPM). 2 Overordnet set skal NPM ses som en kritik af det offentliges måde at virke på, hvor det bl.a. fremhæves, at den offentlige sektor generelt mangler brugerorientering og omstillingsevne, har en dårlig ressourceudnyttelse og er ineffektiv. Løsningen på disse problemer vil, ud fra en NPM tankegang, være at reorganisere det offentlige, så organisation, ledelse, udbudssystemer mm. nærmer sig det, vi kender fra den private sektor. 3 Herved kan forandringstiltagene i denne offentlige sektor forstås som en bevægelse hen imod en markedsliggørelse. 1.2 Problemfelt I dette projekt ønsker vi at undersøge kontraktstyring, som er et styringsredskab, der kan ses som en del af NPM-tankegangen. 4 Kontraktstyring blev herhjemme til at starte med implementeret på et statslig niveau 5, men har i de seneste år fået sin udbredelse i de danske kommuner. Når der tales om kontraktstyring på kommunalt niveau, er det vigtigt at præcisere, at der eksisterer to former for kontrakter. Den ene form er den eksterne kontrakt, der normalt betegnes som en udliciteringskontrakt. I denne kontraktform indgår kommunen en privatretlig, juridisk bindende kontrakt med en privat eller offentlig leverandør 6. Den anden kontraktform kaldes for den interne kontrakt, og skal forstås som et skriftligt dokumenteret samarbejde mellem kommunal politikere og en kommunal, offentlig organisation, eksempelvis en daginstitution eller en folkeskole. 1 Omtales i Pollitt (2001): , Derlein (2003): , Aberbach (2003): Det diskuteres stadigvæk, hvorvidt landenes moderniseringstendenser kan sidestilles under et. Altså om der er tale om den samme form for modernisering. Omtales i Pollitt (2001): Klausen (2001a): Ejersbo & Greve (2002) i Ejersbo og Greve (red): 15 5 Kontraktstyring på statsligt niveau se nærmere i Gregory, Grønnegård Christensen (2004): Den eksterne kontrakt udliciteres dog ikke i de tilfælde, en offentlig leverandør viser sig at være den mest kompetente til at varetage den opgave, der er blevet udbudt af kommunen. 3

4 Den interne kontrakt adskiller sig fra udliciteringskontrakten, ved at: Kontrakten indgås mellem en overordnet og underordnet enhed. Kontrakten kan ses som et påbud fra den overordnede til den underordnede enhed. Der er ikke nedskrevet specifikke sanktioner i kontrakten. Den er altså ikke juridisk bindende. 7 Den interne kontrakt er ydermere karakteriseret ved, at kommunerne ofte benytter den på områder, hvor det er svært at lave en klar definering af det output, producenten skal producere. Dette gør produktionen besværlig at udlicitere. Dette gælder hovedsageligt de bløde serviceområder, hvor målingen af ydelsens indhold er mere kompleks end i en almindelig vareproduktion, hvilket blandt andet bunder i, at ydelsen skabes ved menneskelige relationer. 8 I modsætning til dette står den produktion, der ofte varetages af private leverandører, hvor output er klart defineret i form af mængdekontrol. Det kan eksempelvis være sig x antal rengjorte klasseværelser. Dette skaber en kvalitativ og kvantitativ forskel mellem de to former for kontraktstyring, som ikke er uvæsentlig for, hvorledes kontrakterne kan udformes. Ligesom en række andre styringsredskaber, repræsenteret i NPM-tankegangen, stammer kontraktstyring fra den private sektor. Dette indebærer, at man i kommunalt regi gennem kontraktstyring prøver at opnå en produktionsform, der tilnærmer sig det privates. Denne intention skinner igennem i følgende citat fra Kommunernes Landsforening 9 : Kontrakten skal alene bidrage til at formalisere og præcisere ansvar, opgaver og roller i forbindelse med varetagelsen af de kommunale opgaver, for derigennem at skabe en bevidsthed om sammenhængen mellem kvalitet og ressourcer. 10 Ud fra det ovenstående citat kan vi argumentere for, at KL s formål med kontrakten indebærer en organisering af kommunernes opgaver som kan sidestilles med NPM-tankegangen. Dette kan især ses ud fra fokuseringen på sammenhængen mellem kvalitet og ressourcer. Dermed bliver NPM- 7 Ejersbo & Greve (2002) i Ejersbo & Greve (red): 17 8 Sondring mellem varer og tjenesteydelser se nærmere Jacobsen & Thorvik (2001): 32 9 Betegnes fremover som KL 10 (Http://www.kl.dk/310043)- 18/

5 tankegangens opfattelse af organisationer og styringsredskaber væsentlig. NPM-tankegangens opfattelse kan karakteriseres således: [ ] ser organisationer som en række low-trust principal/agent relationer (snarere end tillidsbaserede systemer) med et netværk af kontrakter som sammenkæder (personlige) incitamenter med den enkeltes arbejdsydelse dvs. motivation gennem økonomisk belønning, løndifferentiering og personlig, kontraktuel løndannelse [ ] 11 Denne NPM-opfattelse af organisationer, som bestående af principal-agent forhold 12, og hvorvidt denne gør sig gældende i den kommunale organisering, bliver hermed et afgørende spørgsmål, når kontraktstyring skal analyseres. Det er dog også nødvendigt at se kontrakterne i deres institutionelle kontekst, hvormed vi finder skellet mellem de to kontrakter væsentligt. I forbindelse med den eksterne kontrakt foregår produktionen ofte på det private marked, hvorimod produktionen i den interne kontrakt bibeholdes i den offentlige sektor. Derfor er det værd at overveje, om den interne kontrakt kan opfattes som et tiltag hen imod privat produktion, og om forholdet i den interne kontrakt mellem kommunalpolitikerne og den offentlige organisation kan opfattes som et principalagent forhold. Derudover spiller karakteren af den pågældende serviceydelse, som tidligere nævnt, også en rolle. Derfor er spørgsmålet, hvorvidt de bløde serviceområder, overhovedet kan udformes som en principal-agent relation mellem kommunalpolitikerne og den offentlige organisation. 13 Disse overvejelser leder os frem til projektets problemformulering. 1.3 Problemformulering I hvilken grad kan principal-agent teorien forklare Kommunernes Landsforenings design og kommunernes implementering af interne kontrakter på bløde serviceområder? Hvordan kan man alternativt forklare implementeringen af den interne kontrakt på kommunalt plan? 11 Klausen (2001a): Principal-agent forholdet vil blive uddybet i kapitel 2 13 Ejersbo og Greve (2002) i Ejersbo og Greve (red): 18 5

6 1.3.1 Operationalisering af problemformuleringens begreber: Kommunernes Landsforenings design af den interne kontrakt: Skal forstås som den overordnede model KL har udarbejdet som skabelon for intern kontraktstyring. Implementering af den interne kontrakt: Dette henviser til, hvorledes de udvalgte kommuner, vi benytter, har virkeliggjort brugen af den interne kontrakt. Bløde serviceområder: Vi har valgt kun at se på kommunale offentlige organisationer, der producerer bløde serviceydelser, det være sig plejehjem, folkeskoler, børnehaver etc. Offentlige organisationer: I vores projekt indebærer dette begreb kommunale institutioner, som er ledet og finansieret af kommunen. Alternativ forklaring: I det omfang principal-agent teorien ikke formår at forklare implementeringen af den interne kontrakt, ønsker vi at inddrage en anden teoretisk forklaring herpå. Det kommunale plan: Vi ønsker at afgrænse os fra at se på det statslige niveaus erfaringer med interne kontrakter, og beskæftiger os kun med forskellige kommuners erfaringer.dette betyder, at vi vil præsentere empiri fra en række kommuner, men at disse skal ses som empiriske eksempler og ikke som en række casestudies Arbejdsspørgsmål til besvarelse af problemformuleringen 1. Hvilke teoretiske forklaringer og grundantagelser ligger der bag principal-agent teorien? I hvilken grad stemmer disse overens med KL s design af den interne kontrakt? 2. I hvilken grad virkeliggøres grundantagelserne bag principal-agent teorien og KL s design i implementeringen af den interne kontrakt på kommunalt niveau? 3. Hvorledes kan man alternativt teoretisk forklare implementeringen af den interne kontrakt? 6

7 1.4 Projektdesign og fremgangsmåde til besvarelse af problemformuleringen I dette afsnit vil vi gøre rede for, hvad de enkelte kapitler i projektet indeholder, og hvilken funktion de har i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Følgende skema er en kapitelgennemgang, der skal skabe et overblik over projektet. Skema 1.1: Kapitelgennemgang Kapitel 1: Indledning, problemfelt, problemstilling, problemformulering og metodiske overvejelser og analysestrategi. Kapitel 2: Dette kapitel skal medvirke til en besvarelse af arbejdsspørgsmål 1, hvilket vi har til hensigt at gøre via en to-deling af kapitlet. Den første del er en gennemgang af den økonomiske organisationsteori; principal-agent teorien og dens teoretiske grundantagelser. Den anden del er en analyse af, i hvilken grad KL s overordnede design for intern kontraktstyring stemmer overens med principal-agent teorien. Kapitel 3: I dette kapitel fokuserer vi på empirien. Vi ønsker her at sammenligne forskellige kommuners erfaringer med intern kontraktstyring i forhold til det foregående kapitel. Vi vil ud fra en analyse af disse erfaringer diskutere, hvorvidt principal-agent teorien formår at forklare virkeliggørelsen af den interne kontrakt. Dette leder os frem til en delkonklusion, hvor arbejdsspørgsmål 2 besvares. Kapitel 4: I dette kapitel vil vi belyse projektets videnskabsteoretiske spændingsfelter. I forlængelse af dette, ønsker vi at give en alternativ forklaring på de erfaringer kommunerne har gjort sig med implementeringen af den interne kontraktstyring. Dette kapitel skal besvare arbejdsspørgsmål 3. Kapitel 5: Konklusion og besvarelse af problemformuleringen Kapitel 6: Perspektivering 1.5 Metodiske overvejelser Dette afsnit indeholder de overordnede metodiske overvejelser, vi har gjort os i forhold til dette projektarbejde. De mere konkrete overvejelser i forhold til projektets enkelte dele vil blive præsenteret i de enkelte kapitlers indledninger. Endvidere er der ikke i dette metodeafsnit et separat 7

8 afgræsningsafsnit eller en begrebsafklaring, da vi har valgt at argumentere for og forklare de enkelte afgrænsninger og begreber i deres kontekst. Dette er ensbetydende med, at vi eksempelvis præsenterer vores empiriske afgræsninger i gennemgangen af de empiriske overvejelser osv Projektets teoretiske fokus Vores teoretiske udgangspunkt er hovedsageligt hentet i Milgrom & Roberts udgave af principalagent teorien, som befinder sig i den økonomiske del af organisationsteori. Vi har valgt at benytte denne teori til at analysere, hvorledes man skal forstå KL s overordnede design af den interne kontrakt, og dertil hvordan de interne kontrakter udformes i praksis. Teorien befinder sig indenfor NPM tankegangen, hvilket, jf. vores problemfelt, gør den relevant for vores projekt. 14 Årsagen til vores fokus på KL og relevansen af principal-agent teorien vil fremgå af kapitel 2. Vi har valgt at afgrænse os fra transaktionsomkostningsteorien 15, som normalt benyttes som et supplement til principal-agent teorien. 16 Dette skyldes, at fokuset i denne teori er at vurdere, hvorvidt det kan betale sig for kommunen at indføre en kontrakt, og dermed ville en anvendelse af transaktionsomkostningsteorien bevæge sig væk fra vores formål med projektet. Den økonomiske principal-agent teori tager udgangspunkt i individet, og opfatter derfor organisationer, som resultatet af kontrakter mellem individer. Teorien har i kraft af disse antagelser dermed sine begrænsninger, når man anvender den i forholdet mellem organisationer. Dette er hovedårsagen til, at vi i kapitel 4 vil inddrage Kurt Klaudi Klausens teori om offentlige organisationer 17. Klaudi Klausens teori skal bruges til at give en alternativ organisationsteoretisk forklaring på intern kontraktstyring. Hans teoretiske udgangspunkt skal, ifølge ham selv, indskrives i strukturel-, system- og institutionelteori, 18 dette må siges at være en meget bred betegnelse. Vi har derfor valgt at benytte hans teori ud fra det ny- institutionel perspektiv, hvilken betydning det har for den teoretiske forklaring, vender vi tilbage til i starten af kap 4. Hans teori om offentlige organisationer er relevant for projektet, idet den beskriver hvorledes individer og organisationer præges i en offentlig kontekst. Valget af Klaudi Klausens teori er fortaget på baggrund af kapitel 3, 14 Ibsen og Christensen (2001): Se nærmere om transaktionsomkostninger i Jacobsen og Thorsvik (2001): Milgrom & Roberts (1992): Teorien er hentet fra bøgerne: Offentlige organisation, Strategi og Ledelse og Skulle det være noget særligt? 18 Klausen (2001a): 16 8

9 hvor vi ud fra erfaringer fra kommunerne har fået indsigt i, hvor principal-agent teoriens forklaringskraft ikke længere rækker. Dermed skal Klaudi Klausens teori ikke bruges til at forklare, hvordan man skal forstå den interne kontrakt, men blot en mulig forklaring på de empiriske erfaringer. Vi vil yderlige inddrage Max Webers typologi over rationalitet, da der mellem Milgrom og Roberts principal-agent teori og Klaudi Klausens organisationsteori ligger en videnskabsteoretisk diskussion af, hvad der styrer menneskets ageren. Weber giver os et teoretisk grundlag for i kapitel 4 at foretage en videnskabsteoretisk kontrastering af de to teoriers videnskabsteoretiske ståsteder. Vi har, på trods af at det ville være relevant for projektet, afskåret os fra at se nærmere på det demokratiske aspekt af den offentlige organisering. Dette skyldes manglende sideplads, men vi vil vende tilbage til emnet i vores perspektivering Empirisk grundlag Vi har udelukkende valgt at fokusere på kommunale, interne kontrakter inden for bløde serviceområder. Dette skyldes, at disse ydelser er karakteriseret af stor kompleksitet, og dermed er svære at opstille klare mål for. De kommunale organisationer, vi i projektet har valgt at se nærmere på, består af kommunale institutioner, som producerer bløde serviceydelser, det være sig plejehjem, folkeskoler, børnehaver etc. Vi vil konsekvent i projektet kalde disse offentlige institutioner for offentlige organisationer. Vi har derudover valgt at afgrænse os fra at analysere interne kontrakter på statsligt niveau, såsom styrelser, ministerier etc. Dette skyldes for det første, at de ikke producerer blødeserviceydelser, og for det andet at vi finder det interessant at lave en analyse på kommunalt niveau, da interne kontrakter her er et nyt fænomen. Vi har endvidere valgt at lave en analyse af sekundær kvalitativt empiri såsom interviews, erfaringer og evalueringer. Dette bunder i, at vi ønsker at afdække, hvorledes den interne kontrakt virkeliggøres, hvilket den kvalitative empiri bedre er i stand til end den kvantitative. Dette skyldes, at man, ud fra erfaringer fra de involverede parter i kontrakten, bedre kan opnå en indsigt i processen med den interne kontrakt end gennem kvantitativ empiri såsom statistiker og tal, hvor det ofte er svært at se nuancerne og årsagerne til resultatet. Yderligere ønsker vi at opnå en indsigt i, hvorledes agenterne agerer inden kontrakternes rammer, hvilket er muligt gennem behandling af 9

10 interviews. Begrundelsen for at anvende sekundær empiri skyldes tidsmangel, da det ville være for omfattende at indsamle empirien selv Empiribeskrivelse Vi vil i denne rapport benytte os af syv kommuners erfaringer med intern kontraktstyring, som er beskrevet i forskellige evalueringer, rapporter og essays: Vi vil for det første benytte pjecen: 10 gode råd til kontraktstyring på folkeskolen og daginstitutionsområdet som KL har udarbejdet i Denne pjece er lavet på baggrund af erfaringer fra følgende seks kommuner: Herning, Randers, Ribe, Rødovre, Suså og Sønderborg Kommune. Disse kommuner har på en e-konference diskuteret fordele og ulemper ved den interne kontrakt. Dernæst vil vi inddrage en kvalitativ undersøgelse udarbejdet af Hørsholm Kommune i samarbejde med Kommunernes Landsforenings Konsulentfirma (KLK), af intern kontraktstyring på plejehjemmet Hannebjerg. Denne undersøgelse er baseret på interviews af ledelse, ansatte, beboere og pårørende på det internt kontraktstyrede plejehjem. Dertil vil vi trække på tre forskellige undersøgelser fra Ribe Kommune. Den første er en undersøgelse af intern kontraktstyring i Børnehaven Børnebo. Denne undersøgelse er lavet på baggrund af interviews med de ansatte i børnehaven i samarbejde mellem Børnebos institutionsleder Annette Damkjær Nielsen, konsulenten Søren Ladefoged og servicekonsulenten Susanne Pade fra Institut for Serviceudvikling a/s. Dernæst rapporten: Elementer i kontraktstyring i Ribe Kommune af Søren Lagdefoged fra Denne rapport er en analyse af allerede eksisterende interne kontrakter fra et bredt udvalg af offentlige organisationer på de bløde serviceområder. Til sidst vil vi inddrage essays fra Niels Ejersbo og Carsten Greves bog: Den offentlige sektor på kontrakt, som er skrevet på baggrund af den førnævnte rapport. 10

11 Vi vil dertil supplere med noget mere generel litteratur på området eksempelvis Christian Bertelsen: Ledelse og styring af offentlige servicedrift. 19 Vores empiri kan inddeles i to grupper. Den ene del er lavet af eller i samarbejde med KL, mens den anden del er lavet i samarbejde med Ribe Kommune og konsulenter fra Serviceudvikling a/s. Et potentiel problem med vores empirivalg ligger i, at både KL og kommunerne selv har haft en væsentlig indflydelse på udformningen af disse evalueringer og erfaringer. Dermed kan resultaterne kritiseres for ikke at være skabt på et objektivt grundlag, hvilket vi dog heller ikke stræber efter - tværtimod finder vi det interessant, at se om de kommunale organisationers opfattelser af intern kontraktstyring stemmer overens med principal-agent teorien Analysestrategi Ud fra overstående gennemgang af empiri og teori ønsker vi at knytte et par kommentarer til den implicitte analysestrategi. Vi har valgt at opstille projektets teoretiske fundament før empirien. Dette vælger vi at gøre, da vores fokus i dette projekt primært er teoretisk. Vores fremgangsmåde lægger sig derfor mest opad den deduktive analysestrategi, men skal ikke opfattes som en falsificering af principal-agent teorien. Projektets formål er i højere grad at undersøge ud fra vores empiri, hvorvidt intern kontraktstyring som styringsredskab kan forklares ud fra principal-agent teorien, når det implementeres i kommunerne. Empirien vil dernæst danne udgangspunkt for valget af den alternative teoretiske forklaring på intern kontraktstyring. Den alternative teoretiske forklaring vil være et bud på, hvorledes de empiriske iagttagelser ville kunne forklares. Denne forklaring skal ikke ses som en induktiv slutning, da vi mener, at de empiriske iagttagelser kan have adskillige teoretiske forklaringer. 19 Ejersbo, Greve og Bertelsen har alle undervist i statskundskab (med fokus på offentlig ledelse og styring) på forskellige universiteter i Danmark. 11

12 KAPITEL 2: PRINCIPAL-AGENT TEORIEN OG DEN INTERNE KONTRAKT 2.1 Indledning Formålet med dette kapitel er at besvare arbejdsspørgsmål 1: Hvilke teoretiske forudsætninger ligger der bag principal-agent teorien? I hvilken grad stemmer disse overens med KL s design af den interne kontrakt? For at kunne besvare dette spørgsmål vil der først blive redegjort for principal-agent teorien, herunder de problemstillinger teorien belyser mellem principalen og agenten, samt de mulige teoretiske løsninger herpå. Vi vil herefter skitsere, hvorledes KL s design af den interne kontrakt ser ud, for til sidst at påvise sammenhængen mellem teorien og designet af den interne kontrakt. Vores gennemgang af principal-agent teorien er baseret på den økonomiske forståelse af teorien, som findes i Economics, Organization and Management af Paul Milgrom og John Roberts. Vi vil ikke i dette kapitel gennemgå eller reflektere over egentlige videnskabsteoretiske aspekter af principal-agent teorien, da dette vil tages op i kapitel 4. KL s design af den interne kontrakt fremgår af KL s pjece: Intern kontraktstyring Et redskab til politisk styring. Begrundelsen, for at inddrage denne pjece som generelt koncept for intern kontraktstyring på kommunalt niveau, skyldes, at KL er en meget indflydelsesrig interesseorganisation i kommunalt regi, og har dermed stor indflydelse på, hvorledes kommunerne vælger at forvalte den interne kontraktstyring. Dette gør sig også gældende for de empiriske eksempler, vi analyserer i kapitel 3. Eksempelvis udtaler konsulenten Søren Ladefoged sig således om udviklingen af intern kontraktstyring i Ribe Kommune interne(red.) kontrakter byggede på et koncept præsenteret af Kommunernes Landsforening. 20 Til sidst i kapitlet vil vi belyse relationen mellem principal-agent teorien og KL s koncept for den interne kontrakt. Dette gøres, for at vi i kapitel 3 er i stand til at se, om denne relation kommer til udtryk i praksis, når konceptet for den interne kontrakt implementeres i kommunerne. 20 Ladefoged (2003): 3 12

13 2.2 Principal-agent teorien Teoretiske forudsætninger for principal-agent teorien I neoklassisk, mikroøkonomisk teori anses agenterne for at være fuldkommen rationelle (egennyttemaksimerende) og have fuld information. Markedet beskrives dertil som perfekt, dette indebærer, at der er fuldkommen konkurrence. Agenterne har på det perfekte marked komplet indsigt i markedet og kan dermed gennemskue alle dets facetter. I en kontraktindgåelsessituation bevirker dette, at en arbejdsgiver og en mulig ansat vil have fuldstændig indsigt i goderne og hinandens evner og mangler. Dermed vil arbejdsgiveren være i stand til at vide præcist, hvor effektiv den ansatte kan være, og i forlængelse heraf, hvor meget denne kan kræve af den ansatte i en eventuel kontrakt. Dermed kan der indgås en komplet kontrakt, hvor den ansatte kun kan agere egennyttemaksimerende inden for de rammer, som principalen gennem præcise krav opstiller i kontrakten Principal-agent teoriens opgør med mikroøkonomisk teori Principal-agent teorien gør op med de mikroøkonomiske forudsætninger for det perfekte marked. For det første anses agenterne i principal-agent teorien som begrænset rationelle, hvilket vil sige, at agenterne stadig anses som egennyttemaksimerende, men er begrænsede. Dette skyldes, at de for det første ikke kan gennemskue hele markedet på grund af dets omfang og kompleksitet. For det andet at agenterne derfor ikke har fuldstændig information. 22 Markedets kompleksitet og det utilstrækkelige informationsforhold skaber asymmetrisk information mellem principal og agent, som bevirker, at der ikke kan opstilles en komplet kontrakt. Agenten har ofte mere information om sine evner eller det produkt, han/hun skal sælge, end principalen har. Denne situation frembringer en risiko, hvor agenten vil kunne udnytte denne asymmetriske information til opportunistisk adfærd. Dette kan både ske i form af før-kontraktuel og efter-kontraktuel opportunisme. Den førkontraktuelle opportunisme indebærer, at agenten, inden kontrakten indgås, undlader at informere principalen om evt. mangler og svagheder og prøver dermed at opnå en højere pris, end hvad principalen har nytte af. Hvis der i en handel indgår flere mulige agenter, ville det asymmetriske informationsforhold bevirke, at det ville være svært for principalen at gennemskue, hvilken agent der er den billigste til at yde en given service. Dermed risikerer principalen at indgå kontrakt med 21 Milgrom & Roberts (1992): Milgrom & Roberts (1992):

14 en agent, der har udgivet sig for at være mere effektiv, end agenten i realiteten er. Denne situation kaldes adverse selection. 23 Den efter-kontraktuelle opportunisme indebærer, at agenten vil udnytte den asymmetriske information efter kontrakten er indgået. Dette bevirker eksempelvis, at hvis kontrakten kræver mindre, end hvad agenten egentlig er i stand til at yde, kan agenten undlade at yde sit maksimale og dermed være ineffektiv. Denne situation kaldes moral hazard. 24 Moral hazard betyder, at der opstår et motivationsproblem. Agenten er ikke som i den komplette kontrakt motiveret til at opfylde principalens mål, da agentens egennyttemaksimering nødvendigvis ikke er i overensstemmelse med principalens mål Løsning på moral hazard Principal-agent teorien beskriver forskellige metoder til, hvorledes principalen kan formindske risikoen for en sådan moral hazard situation. 25 Den metode der er relevant i henhold til vores projekt er incitamentskontrakten, årsagen til dette vil fremstå af afsnit 2.4. Incitamentskontrakten er baseret på et mistillidsforhold mellem principal og agent, der hver især er klar over muligheden/risikoen for en moral hazard situation. Incitamentskontrakten er en kontrakt mellem principal og agent, hvori der er opstillet krav til resultaterne af agentens arbejde og en beskrivelse af, hvorledes agenten belønnes/straffes i forhold til sine resultater. Denne belønning eller straf skaber dermed incitamenter for agenten til at opfylde principalens mål. Incitamentskontrakten skal sikre principalen mod moral hazards i kontraktindgåelsen med agenten. Denne form for incitamentskontrakt kan enten udformes som en eksplicit- eller en implicit kontrakt. Den eksplicitte kontrakt er en kontrakt med klare resultatkrav, som kan håndhæves retsligt, dvs. at principal kan få agenten straffet, hvis denne ikke lever op til kontrakten. Den implicitte kontrakt er en indforstået kontrakt, som principal og agent i fællesskab har bestemt sig for at udfærdige. Agenten kan dog ikke her retsligt straffes, hvis agenten bryder kontrakten Milgrom & Roberts (1992): Milgrom & Roberts (1992): Disse metoder er: Bonding, ejerskab, overvågning og incitamentskontrakter. En udførlig beskrivelse af disse findes i Milgrom & Roberts (1992): Milgrom & Roberts (1992):

15 2.2.4 Principal-agent teoriens grundantagelser Principal-agent teorien har som anvist i afsnit en grundantagelse om, at individet er egennyttemaksimerende og opportunistisk. Derudover mener teorien, at de problemer, der opstår grundet denne adfærd, kan løses ved, at principalen skaber de rette incitamenter for agenten. Principal-agent teorien anser dermed organisationer, i forlængelse af NPM-tankegangen, som en række low-trust principal/agent relationer med et netværk (snarere end tillidsbaserede systemer) af kontrakter som sammenkæder (personlige) incitamenter med den enkeltes arbejdsydelse dvs. motivation gennem økonomisk belønning, løndifferentiering og personlig, kontraktuel løndannelse. 27 Denne forståelse vil vi vende tilbage til og diskutere i kapitel KL s design for den interne kontrakt KL definerer en intern kontrakt som en skriftlig aftale mellem det politiske niveau og en decentral offentlig organisation, og kontrakten anses hovedsageligt som et politisk redskab. 28 I dette projekt fokuserer vi på de interne kontrakter som værende et forhold imellem kommunalpolitikerne og den kommunale, offentlige organisation, men interne kontrakter eksisterer også på andre offentlige niveauer, såsom mellem ministerier og styrelser. 29 En intern kontrakt har i modsætning til eksterne kontrakter ikke juridisk gyldighed, men er baseret på en formodning om, at hver part vil gøre sit bedste for at opfylde kontrakten. En intern kontrakt er, hvad principal-agent teorien kalder en implicit kontrakt. Der kan dog optræde aftaler om eventuelle belønninger eller sanktionsmuligheder, hvis en offentlig organisation i højere eller mindre grad opfylder de opstillede resultatkrav i den pågældende kontrakt. Disse belønninger og sanktionsmuligheder kan blandt andet indebære flere eller færre økonomiske bevillinger eller større eller mindre indflydelse på den daglige organisering. 30 Det overordnede formål med den interne kontrakt er ifølge KL at styrke styringen af kvaliteten og økonomien i den enkelte organisation. Dette er hermed et udtryk for et ønske om fokus på effektivisering af den enkelte organisation. Endvidere skriver KLK, at intern kontraktstyring kan 27 Klausen (2001a): Kommunernes Landsforening (1999): 6 29 Se videre i Gregory og Grønnegård Christensen (2004): Kommunernes Landsforening (1999): 3 15

16 anses som det første skridt i en proces hen imod en direkte konkurrenceudsættelse af konkrete kommunale opgaver igennem udlicitering. 31 Den interne kontrakt er udfærdiget på baggrund af de kommunale politikeres strategiske og politiske målsætninger, og er konkretiseret yderligere i kontrakten med den enkelte offentlige organisation. Konkretiseringen af de overordnede mål består oftest i at dele disse målsætninger op i udviklingskrav og kravspecifikationer. 32 Udviklingskrav er krav til indadrettede aktiviteter og initiativer som organisationsudvikling, formkrav til institutionernes virksomhedsplaner, gennemførelse af brugerundersøgelser m.m. Kravspecifikation indeholder derimod krav til de konkrete ydelser og servicetilbud, som brugerne modtager. Det kan f.eks. være krav til, hvilke konkrete resultater og virkninger ydelsen skal medføre for brugerne/ borgerne. 33 Disse udviklingskrav og kravspecifikationer skal medføre, at kommunalpolitikerne nemmere kan gennemskue de offentlige organisationers kompetencer, og de får dermed mulighed for en tættere politisk styring af effektivitet og kvalitet. Udover at den interne kontrakt beskriver kommunens specifikke krav til den offentlige organisation, er den også medvirkende til at tydeliggøre og synliggøre de forskellige deltagende parters roller, opgaver og ansvar. KL beskriver i sin brochure Intern kontraktstyring Et redskab til politisk styring mere specifikt, hvad den interne kontrakt mere konkret giver kommunalpolitikere, ledere og ansatte i den enkelte organisation mulighed for: 31 (http://www.kl.dk/297255/)- 18/ Kommunernes Landsforening (1999):13 33 Kommunernes Landforening (1999): 9 16

17 Skema 2.1 Værdier og muligheder der fremmes ved intern kontraktstyring Kommunale politikere får gennem den interne kontrakt bedre mulighed for at: Institutionen (ledere og ansatte) får gennem den interne kontrakt bedre mulighed for at: Kunne tage højde for et områdes særlige karakteristika og vilkår få viden om de forventninger, der er til institutionens indsats arbejde målrettet med både den strategiske og langsigtede udvikling af et område og sætte fokus på faglig udvikling og intern læring med de aktuelle ydelser og den aktuelle økonomi sætte fokus på kvalitet og kvalitetsudvikling arbejde med effektiviteten og kvaliteten på et område og i forhold til en bestemt prioritere ressourcerne inden for den givne ramme institution eller afdeling komme i dialog med politikerne om have dialog med ledere, ansatte, borgere og brugere om udviklingsretning og om effektivitet og kvalitet institutionernes situation og udvikling, herunder konsekvenserne af politiske initiativer og beslutninger arbejde for politiske mærkesager (Direkte citeret fra KL s pjece: Intern kontraktstyring Et redskab til politisk styring s. 11) Selve udarbejdelsen af kontrakten kan ske på mange forskellige måder, men bliver oftest udarbejdet på det kommunale niveau, ved at bestiller (kommunalpolitikerne) og udfører (den offentlige organisation) i fællesskab udarbejder den egentlige kontrakt. Kontrakten gælder herefter for en fastlagt periode, hvorefter den evt. kan forlænges eller genforhandles. Det er så op til den enkelte offentlige organisation at leve op til kontrakten, og kommunalpolitikernes primære opgave i samarbejdet er at kontrollere, at den offentlige organisation gør det tilfredsstillende. Hvorledes det skal måles om institutionen efterlever kravene i den interne kontrakt, kan ske på adskillige måder, bl.a. ved brugerundersøgelser, stikprøver, benchmarking etc Relationerne mellem den interne kontrakt og principal-agent teorien Efter at have gennemgået KL s koncept for en intern kontrakt, fremgår sammenhængen mellem denne og principal-agent teorien skitseret i starten af kapitlet tydeligt. Dette vil vi gøre rede for her. Vi kan ud fra gennemgangen af principal-agent teorien og konceptet for den interne kontrakt se, at individopfattelsen i disse stemmer overens. Man opfatter altså, i kraft af den interne kontrakts 34 Omtales i Parson (1995):

18 overensstemmelse med NPM-tankegangen, de kommunale organisationer som opportunistiske, egennyttemaksimerende agenter, som forfølger sine egne mål og ikke nødvendigvis principalens. Denne situation imødegås netop ved indførslen af den interne kontrakt, som må ses som en markedsliggørelse af samarbejdet mellem de kommunale politikere og den enkelte offentlige organisation. Denne markedsliggørelse af forholdet mellem principal og agent ligger helt i tråd med den opfattelse, der er fundamental for principal-agent teorien. I forlængelse af denne markedsliggørelse ligger også kontrol og incitamentsaspektet, der er tilsvarende væsentlige i principal-agentteorien, og som fungerer som effektivitetsskabende redskaber. Dette afspejles tydeligt i den interne kontrakt, hvor styring, kontrol og effektivitet netop er nøglebegreber. KL anser intern kontraktstyring som et styringsredskab for de kommunale politikere til at opnå en større viden om den offentlige organisation, det være sig i forhold til det daglige arbejde, ressourceanvendelse, mål og eventuelle mangler i organisationen. Bag denne opfattelse ligger der en antagelse om, at politikeren har asymmetrisk information om organisationens arbejdsindsats. Dette kan medføre, at den kommunale organisation skjuler sammenhængen mellem arbejdsindsats, pris og service for politikerne, hvilket indebærer en risiko for moral hazard. KL s løsning på dette problem er at udarbejde en incitamentskontrakt, hvor resultatkrav og belønninger/straffe indgår. Kontrakten er ikke retslig bindende, men ligger i forlængelse af den implicitte kontrakt. Denne kontrakt kan endvidere ifølge KLK, anses som det første skridt mod udlicitering, i hvilket tilfælde principal-agent teorien i endnu højere grad gør sig gældende. 2.5 Opsummering Efter at have gennemgået principal-agent teorien og KL s design for den interne kontrakt, er vi nu i stand til at besvare arbejdsspørgsmål 1. I afsnit 2.2 beskrev vi, hvordan den begrænsede rationalitet og den asymmetriske information indvirker på individet, og hvordan det påvirker relationen mellem principal og agent. Endvidere påviste vi, at det føromtalte designet har tætte relationer til den økonomiske principal-agent teori, og man kan herudfra se hvilke individopfattelser og styringskoncepter, der implicit ligger til grund for den interne kontrakt. Altså kan vi konkludere, at KL s koncept for intern kontraktstyring i høj grad stemmer overens med de teoretiske forskrifter, der ligger i principal-agent teorien. 18

19 KAPITEL 3: DEN INTERNE KONTRAKT I PRAKSIS 3.1 Indledning I sidste kapitel sandsynliggjorde vi, at det hovedsageligt er principal-agent teorien, der ligger bag KL s overordnede design af den interne kontrakt. I dette kapitel vil vi undersøge, hvorledes den interne kontrakt på kommunalt niveau udformer sig i praksis, og hvorvidt principal-agent teorien giver en dækkende forklaring af denne. Kapitlet skal dermed bruges til at svare på spørgsmål 2: I hvilken grad virkeliggøres grundantagelserne bag principal-agent teorien og KL s design i implementeringen af den interne kontrakt på kommunalt niveau? Den interne kontrakt, skulle ifølge KL og dermed i forlængelse af principal-agent teorien, ideelt set give kommunalpolitikerne (principalen) et redskab til at få de kommunale organisationer (agenten) til at handle således, at de opfylder de overordnede politiske mål for kommunen. Vi vil i dette kapitel diskutere, hvorvidt formålet med principal-agent teorien er til stede i de erfaringer, som kommunerne på nuværende tidspunkt har gjort sig med intern kontraktstyring. Dette vil vi gøre ved at analysere den udvalgte empiri, jf. kap 1, ud fra følgende tre spørgsmål 1) Hvorvidt er kommunalpolitikerne i stand til at være principal? 2) Hvorvidt opnår kommunalpolitikerne større viden og skaber incitamenter for agenten? 3) Hvorvidt reagerer agenten på disse incitamenter? 3.2 Kommunalpolitikerne som principal Principalen har eksogent givne mål, som søges opnået ved at opnå større viden om agenten og dernæst indlejre bestemte incitamenter i kontrakten. Principalen bør ifølge KL være kommunalpolitikerne, der skal bruge den interne kontrakt som et politisk styringsredskab. Kommunalpolitikerne skal ved at opstille overordnede mål for den offentlige organisation sørge for, at eksempelvis folkeskolen eller børnehavens ressourceanvendelse stemmer overens med de politiske prioriteringer Kommunalpolitikere eller administration som principal Hvorvidt kommunalpolitikerne formår at påtage sig rollen som principal, kan ud fra de 7 kommuners erfaring med intern kontraktstyring diskuteres. I Ribe Kommune udsprang ønsket om 35 Ladefoged (2002): 2 og Kommunernes Landsforening (2004): 6 19

20 intern kontraktstyring fra kommunalpolitikerne, der ville opnå et overblik over kommunens forvaltning af ressourcerne. Ribe Kommunes kommunalpolitikere har derfor været villige til at deltage aktivt i processen med de interne kontrakter. De har opstillet overordnet målsætninger og har foretaget en ressourcefordeling mellem de forskellige offentlige organisationer. Dette har de gjort på baggrund af dialogberetninger 36 og ønsker fra organisationer. Når den endelige kontrakt er blevet udformet i samspil mellem den offentlige organisation og kommunens administration, har de kommunale politikere godkendt kontrakten. Denne proces, mener Ribe Kommune, har medført, at politikerne har fået et indblik i organisationernes individuelle forskelle og serviceniveauer. 37 Kommunalpolitikerne i Ribe Kommune kan altså i et vist omfang siges at have formået at påtage sig principalrollen, men det kan diskuteres i hvilken grad. For det første har de i deres opstilling af overordnede mål været afhængige af den viden, de har fået, fra de offentlige organisationer, som der skulle indgås kontrakter med. For det andet har det været den kommunale administration, der på grund af deres ekspertise, har udarbejdet den reelle kontrakt. Dette medfører, at administrationen har en meget væsentlig rolle i formuleringen af mål. 38 Ribe Kommune anerkender også, at deres første erfaringer med intern kontraktstyring mest af alt må anses som et administrativt projekt. 39 I Hørsholm Kommune er der også fokus på administrationen i arbejdet med den interne kontrakt. Kommunalpolitikernes rolle i forhold til den interne kontrakt med Plejehjemmet Hannebjerg bliver slet ikke nævnt og det er eksempelvis administrationen, der skal stå for en genforhandling af kontraktens kravspecifikationer. Erfaringerne fra de to kommuner kan tyde på, at kommunalpolitikerne ikke har en lige så afgørende rolle i den interne kontrakt som administrationen. Dette understøttes af en undersøgelse, KL har lavet om intern kontraktstyring. Den viser, at kommunalpolitikerne kun i begrænset omfang benytter sig af den interne kontrakt. Størstedelen af de adspurgte kommunalpolitikere benytter kun den interne kontrakt som opslagsværk en til to gange om året. KL konstaterer derfor, at der må arbejdes på at gøre den interne kontrakt mere anvendelig for politikerne eller overlade rollen som principal til administrationen. 40 Endvidere viser en undersøgelse af Niels Ejersbo, at både de ansatte 36 Dialogberetninger er de offentlige organisationers tilbagemelding til det politiske niveau. 37 Ladefoged (2002): Clausen & Ladefoged (2002) i Ejersbo & Greve (red): , og Bertelsen (2002): Ladefoged (2002): 3 40 (http://www.kl.dk/310254)-15/

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER ÅRHUS SEMINAR 2009 - ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ præsen TATION Oplæggets indhold Hvad er kontraktstyring og hvordan har den udviklet sig? Hvilke perspektiver kan kontraktstyringen

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Intern kontraktstyring - i nyinstitutionelt økonomisk perspektiv

Intern kontraktstyring - i nyinstitutionelt økonomisk perspektiv Intern kontraktstyring - i nyinstitutionelt økonomisk perspektiv Jesper Helveg Povlsen Jón Henriksen Thomas de Laine Vejleder: Jonas Fallov Forvaltning modul K2 og Offentlig administration modul OA3 Roskilde

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Kontraktstyring i Rebild Kommune. - hvordan anvender Rebild Kommune dialog, som arbejdsredskab i intern kontraktstyring?

Kontraktstyring i Rebild Kommune. - hvordan anvender Rebild Kommune dialog, som arbejdsredskab i intern kontraktstyring? Kontraktstyring i Rebild Kommune - hvordan anvender Rebild Kommune dialog, som arbejdsredskab i intern kontraktstyring? Anders Mortensen Aalborg Universitet 2008 Forord Dette projekt er udarbejdet af

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

SKAL BUM EN VÆRE ÅBEN ELLER LUKKET?

SKAL BUM EN VÆRE ÅBEN ELLER LUKKET? SKAL BUM EN VÆRE ÅBEN ELLER LUKKET? - BUM-MODELLEN I ET TEORETISK PERSPEKTIV En projektrapport af: Hanne Munk Pedersen, Nanna Julie Jørgensen, Ole Rejnhold Daugaard og Rikke Gundersen Offentlig Administration

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

7. Forenkling af aftalestyring

7. Forenkling af aftalestyring Forenkling også et kommunalt ansvar 7. Forenkling af aftalestyring Aftalestyring er i de senere år blevet en af de mest udbredte styreformer i de danske kommuner. Aftalestyringen, der her også dækker over

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz 1. Indledning Der er konstant udvikling i den offentlige sektor med nye og forhåbentligt bedre styringsformer med forskellige formål. Formålene kan spænde fra øget demokratisering af forvaltning til øget

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

DIALOGBASERET KONTRAKTSTYRING PÆDAGOGISE LÆREPLANER

DIALOGBASERET KONTRAKTSTYRING PÆDAGOGISE LÆREPLANER DIALOGBASERET KONTRAKTSTYRING PÆDAGOGISE LÆREPLANER RYSLINGE KOMMUNE Ryslinge Kommune 10 nov. 2005 Temaet - En lydhør offentlig sektor Dialogbaseret Kontraktstyring og Pædagogiske læreplaner i Ryslinge

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsudfordringer og -anbefalinger Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Fremtidens organisering af kommunale opgaver. Ved Johan Weihe

Fremtidens organisering af kommunale opgaver. Ved Johan Weihe Fremtidens organisering af kommunale opgaver Ved Johan Weihe 2 Organisationsformer Privat leverandør Kommunalt fællesskab ( 60-selskab) L548 14-selskab Kommunen OPP Kommunalt ejet A/S Selvejende institution

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk Lærernes motivation Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Forestil jer en helt almindelig elev i 7. klasse på Ellevangskolen Det er længe side, at

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere