KREDSLØBET. Da fanø måtte kæmpe for ny leder. tema Sygeplejefaglig ledelse. 8 Da Fanø fik ny sundhedschef. 10 Charlottes nye brændpunkt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREDSLØBET. Da fanø måtte kæmpe for ny leder. tema Sygeplejefaglig ledelse. 8 Da Fanø fik ny sundhedschef. 10 Charlottes nye brændpunkt"

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KREDSLØBET SEptEMbER ÅRGANG 6 Nr Da fanø måtte kæmpe for ny leder tema Sygeplejefaglig ledelse 4 Medarbejdere skærper krav til ledere 8 Da Fanø fik ny sundhedschef 10 Charlottes nye brændpunkt

2 INDHOLD Kreds Syddanmark Vejlevej 121, 2. sal 7000 Fredericia Telefon Åbnings- og telefontid Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl Torsdag fra kl samt efter aftale KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Redaktionsgruppen Kredsbestyrelsesmedlemmer: Dorte Ruge Psykiatrien i Haderslev Kirsten Hessellund Jensen Sygehus Lillebælt, Fredericia Rita Lund Hansen OUH Svendborg Sygehus Line Gessø Hansen 1. kredsnæstformand Hanne Damgaard Chefkonsulent, DSR Kreds Syddanmark Frede Madsen, Journalist Ansvarshavende redaktør John Christiansen Kredsformand, DSR Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag Udgives fire gange om året i cirka eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR Kreds Syddanmark Næste nummer Deadline for indsendelse af artikler m.m. senest den 5. oktober Tema: Focus på TR KREDSLØBET Ledelse begynder NEDEfra 4 Han blev uddannet sygeplejerske for 30 år siden, nu er han en af tre chefer for ansatte i psykiatrien i Region Syddanmark. Ole Ryttovs udgangspunkt er fortsat samarbejdet med patienter og pårørende. Medarbejdere skærper krav til ledere 6 Afdelingssygeplejersken kan stadig lede i kraft af sin faglighed, men på niveauerne over er kravene til ledere helt anderledes end tidligere, vurderer professor Kurt Klaudi Klausen, Syddansk Universitet. Sygeplejersker er på til enhver tid 7 Regioner og kommuner kommer ikke uden om at have ledere med sygeplejebaggrund på alle niveauer, hvis de vil sikre kvaliteten af servicen over for borgere og patienter. Da Fanø fik ny sundheds chef 8 Processen med at ansætte en ny sundhedschef var langt fremme, da kommunens sygeplejersker pludselig blev bekymrede. Kunne ansættelsesudvalget finde på at ansætte andre end en sygeplejerske? Charlottes nye brændpunkt årige Charlotte Dong McIntyre har som sygeplejerske udsendt af Røde Kors været tæt på katastrofer og set kolleger blive skudt. Nu er hun leder for 80 kolleger i FAM i Svendborg. I medlemmernes tjeneste 12 Som faglig konsulent på kredskontoret arbejder Jørgen Overgaard hver dag for de syddansk sygeplejersker. Han trives i jobbet og med at gøre Dansk Sygeplejeråd synlig tæt på medlemmerne. Næste gang vil Karin-Ingrid have kollegerne med 14 Sygeplejerske fra hjemmesygeplejen i Varde Kommune var i fjor alene af sted til generalforsamlingen i Kreds Syddanmark. Kredsnæstformand glæder sig over hendes initiativ til at få kolleger med. Når Kathrine MISter sit fridøgn 15 Hvis du oplever at blive kaldt på arbejde på et fridøgn, kan du her læse, hvilken overtidsbetaling og anden frihedsperiode du er berettiget til, hvad enten du arbejder i en kommune eller regionen. Produktion PR Offset

3 NåR DIN LEDER IKKE ER SygEpLEjERSKE LEDEREREN Kære medlemmer Det store tema i dette nummer af Kredsløbet er sygeplejefaglig ledelse. En række ledere på flere niveauer både i og uden for sundhedsvæsenet kommer med kloge betragtninger om sygeplejerskers forudsætninger og stærke sider, når det gælder ledelse, og en sygeplejerske fra Fanø Kommune fortæller om bestræbelserne på at få en ny sundhedschef med sygeplejerskebaggrund. Som sygeplejerske har du mange karrieremuligheder; én af dem er at blive leder, enten i den offentlige eller den private sektor. Der er sygeplejersker i alle ledelseslag i sundhedsvæsenet. Nogle leder personale, andre ledere beskæftiger sig med faget og professionen. Fælles for dem er, at de er under pres, og at ledere med en anden faglig baggrund ofte står klar til at tage over. Jeg er bekymret for tendensen både på landsplan og i Syddanmark til, at der bliver færre sygeplejersker i lederstillinger. Dansk Sygeplejeråds medlemsstatistik viser, at der i perioden er blevet procent færre sygeplejefaglige ledere i Syddanmark. Noget af tilbagegangen kan tilskrives de større kommuner efter strukturreformen i 2007, og også i regionerne er der en tydelig bevægelse hen mod større enheder. Men der er også en tendens til, at flere ledere af sygeplejen i sundhedsvæsenet er uden sygeplejerskebaggrund. Vi har ikke længere monopol på at lede sygeplejersker, og derfor er det vigtigt, at vi har øje for en karriere inden for ledelse, så vi kan byde os til med kvalificerede kandidater til ledelsesposter. Jeg bilder mig ind, at man kan se forskel på, om en leder har en sygeplejefaglig baggrund eller ej, når det handler om at skabe betingelser for, at sygeplejersker kan udvikle sig fagligt. Nogle steder har ledende sygeplejersker for meget om ørerne, for hvor er loftet for, hvor mange medarbejdere en afdelingssygeplejerske på en sygehusafdeling eller en områdeleder i en kommune kan have ansvaret for? I vores daglige arbejde samarbejder vi med Lederforeningen under Dansk Sygeplejeråd om at varetage ledende sygeplejerskers interesser. God ledelse af sygeplejersker har indflydelse på dagligdagen for alle medlemmer af kredsen. John Christiansen Kredsformand Kreds Syddanmark Fra mit synspunkt er der meget på spil. Når arbejdsgiverne udpeger sygeplejefaglige ledere fra andre faggrupper, udviskes vores profession til fordel for et mere ensidigt fokus på drift og personaleledelse. Sygeplejerskers værdier og ledelsesidealer risikerer at blive sat til side. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3

4 SYGEPLEJEFAGLIG LEDELSE LEDELSE begynder NEDEfRa Han blev uddannet sygeplejerske for 30 år siden, nu er han en af tre chefer for ansatte i psykiatrien i Region Syddanmark. Ole Ryttovs udgangspunkt er fortsat samarbejdet med patienter og pårørende. Ole Ryttov er begyndt fra bunden som leder. Som nyuddannet sygeplejerske i 1982 var han først i halvandet år i somatikken på Bogense Sygehus, inden han valgte psykiatrien. Siden har han været rundt i krinkelkrogene, både i socialpsykiatrien og den sundhedsfaglige del af psykiatrien, i amter, på sygehuse og i Ny Næstved Kommune. Lag Ole Ryttov er begyndt fra bunden som leder. Som nyuddannet sygeplejerske i 1982 var han først i halvandet år i somatikken på Bogense Sygehus, inden han valgte psykiatrien. Siden har han været rundt i krinkelkrogene, både i socialpsykiatrien og den sundhedsfaglige del af psykiatrien, i amter, på sygehuse og i Ny Næstved Kommune. Lag på lag har han lagt på for at blive en bedre leder, både praktisk og teoretisk. - For mig begynder den solide leder nede i hierarkiet. Det foregår ved at være sammen med patienter og vise helt basale menneskelige evner og kundskaber. Ledelse er langt hen ad vejen en selvoplevelsesopgave, en refleksion, og her er praksisverdenen meget vigtig. Systemverdenens spilleregler må man lære sig efterhånden, siger Ole Ryttov, sygeplejefaglig direktør i psykiatrien i Region Syddanmark siden patienten er udgangspunktet Ole Ryttov er en af tre chefer for cirka ansatte i regionens psy- 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

5 Direktør i psykiatrien i Region Syddanmark Ole Ryttov: Du skal som leder kunne sondre mellem det brede perspektiv og det faglige. kiatri og kan godt finde på at forlade skrivebordet i Middelfart for at komme ud og få nærkontakt med med arbejdere på afdelinger. Det er her, han kan spille en af styrkerne som sygeplejerske ud. - Sygeplejersker er i deres virke gode til at samarbejde med andre, få dagligdagen til at fungere og få netværket omkring en patient til at blomstre. Faget appellerer til den del af deres personlighed. Det er rigtig fint, at sygeplejersker manifesterer sig som ledere, og hvis de formår at betrygge mig i, at det er arbejdet med og omkring patienten, der er udgangspunktet, så værdsætter jeg det, siger Ole Ryttov. Han begyndte tidligt at uddanne sig til leder. Først med en diplomuddannelse ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet, siden ved Forvaltningshøjskolen i København og senest i årene en Master of Public Policy ved Roskilde Universitet. - Det er din evne til at sondre mellem det brede perspektiv og det snævert faglige, der er med til at afgøre din succes som leder. Man skal se strategisk ledelse som et nødvendigt kort, som man må have et rigtig godt forhold til, hvis man ønsker at udøve sine talenter som leder, siger Ole Ryttov. Han lægger selv vægt på at fremelske kreative mennesker i sin organisation. Det foregår meget ved at lytte og forstå medarbejdere. Hvis psykiatrien i Region Syddanmark skal lykkes med at tilbyde endnu bedre behandling og pleje af udsatte mennesker og samtidig få de økonomiske ender til at nå sammen, kræver det fantasi og kreativitet. Udvikling opstår ofte, når man tør tænke anderledes. De naturlige ledere Sygeplejersken egner sig til at påtage sig en naturlig lederrolle i miljøet omkring patienten, hvor hun kan spille sin faglighed ud. Ofte er motivet for at blive leder at få tingene til at fungere i dagligdagen. Men når hun bevæger sig opad i hierarkiet, bør hun bygge oven på fagligheden med teoretisk viden og uddannelse. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 5

6 SYGEPLEJEFAGLIG LEDELSE MEDaRbEjDERE SKæRpER KRav til LEDERE Afdelingssygeplejersken kan stadig lede i kraft af sin faglighed, men på niveauerne over er kravene til ledere helt anderledes end tidligere, vurderer professor Kurt Klaudi Klausen, Syddansk Universitet. Fotograf: Ricky John Molloy Siden slutningen af 80 erne har sygeplejersker valfartet til diplom- og masteruddannelser for at blive bedre ledere og med god grund. Kravet om kvalificerede ledere i sundhedsvæsenet kommer i stigende grad nedefra og ikke kun fra ledelseslagene ovenover. - Medarbejdere efterspørger ledere, der ikke er konfliktsky, kan håndtere personaleproblemer og kan skabe forandring. Sætte en dagsorden. Især yngre medarbejdere ser, hvad der skaber en god og velfungerende organisation med synlighed og lavt sygefravær. Tidligere var ledelse snævert forbundet med det faglige, nu handler det i stedet om at være synlig og kommunikerende med borgere og brugere, siger professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet. Han forsker i offentlig organisation og ledelse og har fordybet sig i decentral ledelse typisk institutionsledere, områdeledere, ledere i ældreplejen og sygeplejersker på chefniveau oftest sat ind i en større sammenhæng. vejen til indflydelse Netop den større sammenhæng, helheden, er vigtig i forståelsen af moderne krav til offentlig ledelse. - Der er større fokus på, at ledere holder budgetter og kan dokumentere, hvordan pengene bruges. Forståelsen af, at ledere indgår i en helhed, er meget tydelig i kommunerne efter strukturreformen, hvor de har overtaget en række sundhedsfaglige opgaver. Muligheden for at påvirke beslutninger eksisterer ikke, hvis man kun har en snæver sygeplejefaglig indfaldsvinkel. Man må have et helhedssyn, siger Kurt Klaudi Klausen. Kompleksiteten i sundhedsvæsenet er så høj, at krydspresset vokser. Det er ikke længere indlysende, hvad der er den rigtige løsning i en situation med mange hensyn at tage, og lederen skal kunne argumentere for de løsninger, hun vælger. Som ledende sygeplejerske skal hun endvidere magte at arbejde sammen med ledende læger, der har et andet udgangspunkt, og med ledere med en anden faglig baggrund i kommunerne. Ellers mister hun indflydelse. Sygeplejersken som sjakbajs Det er dog for tidligt at erklære sygeplejersken med den stærke faglige ballast for død som leder. Jo tættere en leder er på medarbejderne, typisk en afdelingssygeplejerske, jo større er respekten for en, der har samme uddannelsesbaggrund som dem. Hun er teamlederen, sjakbajsen, der skal kunne yde sparring og træde til ved sygdom. Men når hun bevæger sig op over det monofaglige niveau og forventes at indgå som en kvalificeret medspiller i en større organisation, mister den sygeplejefaglige ledelse sin betydning. - Man kan ikke være leder på et højere niveau uden at mestre både ledelse, personale, kommunikation og strategi. Sygeplejersker adskiller sig fra flere andre offentlige grupper ved at have elementer af organisations- og ledelsesforståelse i deres uddannelse men det er ikke nok. Derfor vælger så mange at tage en diplom- eller masteruddannelse, siger Kurt Klaudi Klausen. professorens råd til sygeplejersker Gør dig helt klart, at når du begynder på en lederkarriere, må du indstille dig på, at den varer resten af dit arbejdsliv. Det gør noget ved selvforståelsen og identiteten at være leder, og du definerer dig efter nogen tid mere som leder end som sygeplejerske. Overvej derfor, om du kan gøre en forskel, og om du vil noget med at være leder. 6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

7 SYGEPLEJEFAGLIG LEDELSE SygEpLEjERSKER ER på til ENHvER tid Kredsnæstformand tove Holm: Lyt til medarbejderne især de kritiske. Regioner og kommuner kommer ikke uden om at have ledere med sygeplejebaggrund på alle niveauer, hvis de vil sikre kvaliteten af servicen over for borgere og patienter. Sygplejersker skal være en del af den sundhedsfaglige ledelse overalt i det danske sundhedsvæsen. De er på 24 timer i døgnet året rundt og har fingeren på pulsen i forhold til den pleje, borgere og patienter får. Det er essensen af Dansk Sygeplejeråds overordnede holdning til sygeplejefaglig ledelse. Ledere med sygeplejerskebaggrund indgår i ledelse på alle niveauer, fra den monofaglige afdeling til topledelsen, hvor hun er garant for at lede og udvikle fagligt forsvarlig sygepleje og sikre samarbejde på tværs af sektorer til gavn for patient, borger og pårørende. Men sygeplejefaglig ledelse er under pres ikke mindst i kommunerne. - Vi har 98 kommuner, og nogle ser store fordele i at have sygeplejefaglige ledere på højt niveau, fordi det har afgørende betydning for arbejdsmiljøet og kvaliteten af servicen over for borgerne. Men vi ser også kommuner, der økonomisk er så hårdt ramt, at de sparer ledelseslag væk, og det går ofte ud over sygeplejersker, siger kredsnæstformand i DSR Kreds Syddanmark, Tove Holm. faglighed og økonomi Tove Holm tilføjer, at en af de største udfordringer for sygeplejefaglige ledere i kommuner er at sikre faglighed, udvikling og kvalitet inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed. Når nogle kommuner fravælger sygeplejersker i ledelsen, mister de en fagperson, der kan tage ansvaret for den samlede pleje og har de faglige kompetencer til at gå i dialog med regionen og andre samarbejdspartnere om at skabe optimale patientforløb. Sygeplejersker i lederstillinger har ofte koordinerende roller i forhold til samarbejdspartnere og patienter/borgere. Hun kan skabe rammerne for og lede og tilrettelægge individuelle pleje- og behandlingsforløb, hvilket sikrer kvalitet og kontinuitet, både i egen sektor og mellem sektorer. - Lederne har fået deres egen interesseorganisation i DSR, Lederforeningen, men også i kredsen har vi en holdning til og arbejder med sygeplejefaglig ledelse på mange niveauer, når vi skal varetage basissygeplejerskers interesser. Vi arbejder blandt andet for lige løn for lige ledelse, idet der især i sygehusvæsenet forekommer forskel i lederløn for samme ledelsesansvar, siger Tove Holm. byg oven på med en master Kredsnæstformanden anbefaler, at sygeplejersker overvejer af tage en formaliseret lederuddannelse på et højere niveau, hvis de har ambitioner om at bevæge sig opad i ledelseshierarkiet inden for sundhedsvæsenet. Tove Holm var i 12 år afdelingssygeplejerske på pædiatrisk afdeling på OUH, hvorefter hun i en årrække var aftensygeplejerske i hjemmeplejen i først Ejby og dernæst Middelfart Kommune. Hun har også været TR for sine kolleger i kommunerne. tove Holms lederråd Vær kritisk over for gode råd Bed om hjælp, når du mærker usikkerhed Gå på to sikre ben, dels lederbenet, dels det sygeplejefaglige ben Lyt til medarbejderne - også, eller især, de kritiske Udnyt personalets ansvarlighed og energi til at skabe trivsel og dynamik på arbejdspladsen DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 7

8 KONGRES SYGEPLEJEFAGLIG 2012 LEDELSE Da fanø fik Ny SuNDHEDScHEf processen med at ansætte en ny sundhedschef var langt fremme, da kommunens sygeplejersker pludselig blev bekymrede. Kunne ansættelsesudvalget finde på at ansætte andre end en sygeplejerske? Sygeplejerske og TR Lise Præst: Sygeplejefagligt ansvar er svært at forklare for folk uden for faget. Sygeplejerskerne i hjemmeplejen på Fanø indgår i en lille, flad organisation, hvor de er tæt på chefen. Da chefen for Sundhed og Ældre, Jette Færk, i fjor bebudede, at hun ønskede at gå på efterløn, og stillingen som sundhedschef blev slået op, anede de ikke uråd. Ganske vist præciserede stillingsopslaget ikke, at kommunen ønskede en ny sundhedschef med sygeplejerskebaggrund, men de forestillede sig ikke, at afløseren kunne være andet end sygeplejerske. - Vi havde en lidt naiv opfattelse af, at det skulle være en sygeplejerske, men da tiden for ansættelsen nærmede sig, blev vi bekymret for, om ansættelsesudvalget kunne finde på at ansætte en ansøger med en anden baggrund, siger sygeplejerske og tillidsrepræsentant for syv sygeplejersker i hjemmeplejen Lise Præst. Kredsnæstformand på besøg Da bekymringen slog rod, skred sygeplejerskerne til handling, og kredsnæstformand Tove Holm blev inviteret til Fanø til rådslagning. Den 16. november 2011 kom hun over med færgen, blot to dage før den første ansættelsessamtale. - Vores problem var, at sygeplejefagligt ansvar er et lidt indforstået begreb, som er svært at forklare for folk uden for faget. Derfor handlede det om at få ansættelsesudvalg og politikere til at forstå, hvorfor det er så vigtigt at have klarhed over, hvor ansvaret for sygeplejen ligger i en lille organisation som vores. Vores hidtidige sundhedschef ville meget gerne orientere om komplekse forløb, og vi har mærket stor faglig opbakning, specielt i forhold til de nye opgaver i kommunen. Det ville vi gerne fortsætte med under hendes efterfølger, siger Lise Præst. Hun henviser til, at øens hjemmesygeplejersker på grund af de accelererede patientforløb på sygehuse nu får borgerne hurtigere hjem fra indlæggelse end tidligere, og at det er vigtigt at være rustet til at tage sig af udskrevne borgere med mere komplekse behov og varetage andre nye opgaver. Den slags diskussioner foregår bedst blandt fagfæller. Rustet med gode argumenter Mødet med Tove Holm i november 2011 var meget givtigt. Lise Præst deltog sammen med sin teamleder i Fanøs sundhedshus, Agnete Steffensen, som er fysioterapeut og også fik stort udbytte af samtalen. Målet var at blive rustet med gode argumenter for at ansætte 8 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

9 fanøs hjemmepleje Fanø Kommune har pr. 1. januar fastboende. Hjemmesygeplejen kommer hos cirka 132 borgere, 183 modtager hjemmehjælp, og sygeplejersker og hjemmehjælpere kommer ofte i de samme hjem. Om sommeren flerdobles antallet af mennesker på øen, og hjemmeplejen har en række gæsteklienter. Sundhed og Ældre er organiseret med en sundhedschef og fire teamledere, hos hvem ansvaret for sundhedshuset i Nordby, fire boenheder på Fanø Plejecenter og udegruppen bestående af udkørende hjemmehjælpere og social- og sundhedsassistenter samt aflastningen på plejecentret er fordelt. en sygeplejerskeuddannet sundhedschef og at få sat ord på betydningen af det sygeplejefaglige ansvar. Det lykkedes til overmål, og Lise Præst betegner Tove Holms hurtige udrykning til Fanø som en fantastisk historie. Kun en af de fire teamledere under sundhedschefen, Dorte Devantier, er uddannet sygeplejerske. De øvrige er fysio- eller ergoterapeuter. Derfor lå det sygeplejerskerne meget på sinde at få en af fagets folk i chefstolen, da ansættelsesudvalget med blandt andre Dorte Devantier som medlem skulle udpege en ny sundhedschef. Ny chef med stærk baggrund Da nyheden om, at Thyra Pallesen med virkning fra 1. februar 2012 var blevet ansat som ny sundhedschef i Sundhed og Ældre, drog sygeplejerskerne et lettelsens suk. Hendes baggrund som både sygeplejerske og cand.oecon. fra Syddansk Universitet var stærk, og hun havde været vidt omkring inden for sygepleje og ledelse i både kommuner, ministerier og det private erhvervsliv. - Thyra Pallesen er en inspirerende leder og er meget fremme i skoene med hensyn til både det sygeplejefaglige og økonomien. For eksempel går hun af hensyn til både borgerne og kommunen meget op i at hindre unødige indlæggelser, siger Lise Præst. Sygeplejersker sikrer kvaliteten Processen med at finde Fanøs nye sundhedschef endte således lykkeligt. For sygeplejersker under Sundhed og Ældre var der meget på spil. Sygeplejersker er i Lise Præsts billede garanter for, at kvaliteten og kompetencerne i ældreplejen er til stede, og at organisationen konstant arbejder med at forbedre processer og følge med i udviklingen, lige fra at leve op til nye krav fra Kommunernes Landsforening (KL) til at tage stilling til velfærdsteknologi. - Læren af forløbet er: Vær beredt, når der skal ansættes nøglepersoner i sundhedsvæsenet, særligt et lille sted som Fanø. Og brug jeres organisation, i dette tilfælde Dansk Sygeplejeråd. Det havde vi vældig gavn af, både for at skabe ro og få sat ord på, hvad sygeplejefaglig ledelse egentlig er, siger Lise Præst. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 9

10 HVERDAGSLIV Charlotte Dong McIntyre har været i Kenya for Røde Kors to gange. Her er hun fotograferet med en hund fra lejren i Lokichokio i Charlotte Dong McIntyre fik smag for at lede, mens hun opholdt sig under helt andre himmelstrøg end dem, hun var vant til på danske sygehuse. Som udsendt operationssygeplejerske for Røde Kors i Tchad, Eritrea, Tjetjenien, Sudan og Kenya to gange har hun måttet påtage sig ledelsesopgaver i de humanitære brændpunkter, hun har været i. Og selv om scenerne og betingelserne har været ganske anderledes end på Fælles Akutmodtagelse (FAM) i Svendborg, hvor hun siden 1. juni 2012 har været chef for cirka 80 ansatte, ser hun ikke den store forskel på opgaven som leder. - Uanset sted gælder det om at få personalet til at arbejde sammen om at løse de opgaver, der er, og yde det bedste for patienterne. Om vi får 60 ind til behandling i Kenya eller 20 i Svendborg er ikke afgørende, selv om der naturligvis ikke er så mange med skudsår, hvor jeg er nu. Og så er lønnen højere end i Afrika, siger Charlotte Dong McIntyre, 54 år. Allerede på Svendborg Sygeplejeskole sidst i 70 erne fabulerede hun om, at hun ville ud og se den store verden og bruge sin uddannelse under andre forhold. Udfordringen ved at arbejde i et andet land med en fremmed kultur og sammen med udlændinge var en faglig og personlig udfordring, hun ikke kunne lade ligge. Nu er det slut Siden fulgte seks udsendelser af et halvt til et helt års varighed, og hver gang med nye indtryk i bagagen. Stærkest står et attentat på Røde Kors-medarbejdere i Tjetjenien i 1996, som kostede seks af hendes kolleger livet. Hun overlevede selv, men tragedien satte sig varige spor og fik indflydelse på hendes beslutning om, at hun ikke længere ønsker at bryde op for at tage på farefulde missioner. - Som verden ser ud i dag - og med oplevelserne fra Tjetjenien i erindring - er jeg nået frem til, at der må yngre kræfter af sted. Jeg har praktisk taget været syg af malaria hver gang, og helbredsmæssigt koster det lidt på kontoen at være de steder, siger Charlotte Dong McIntyre, der har sit efternavn fra et tidligere ægteskab med en mand fra Trinidad og Tobago. Lige siden hun blev færdig som sygeplejerske i 1981, har Charlotte Dong McIntyre søgt det akutte område. Hun har arbejdet på anæstesi, intensiv, skadestue og onkologisk afdeling på sygehusene i Nyborg og Odense, og der har været afstikkere til maritim medicin på Fanø og sygepleje blandt brobyggerne på Sprogø i et alsidigt arbejdsliv. Ind imellem har hun brugt sine faglige og personlige egenskaber i verdens brændpunkter med et mod og en opofrelse, der indbragte hende den fornemste udmærkelse til en sygeplejerske, Florence Nightingale-medaljen, i Ledelse på dansk Efter den seneste udsendelse til Eritrea i 2007 begyndte hun at tænke i et mere sammenhængende virke i det danske sygehusvæsen. I to år var hun afdelingssygeplejerske på det lille Ærø Hospital under Odense Universitetshospital, og da udfordringen i den nye FAM i Svendborg bød sig, valgte hun at søge stillingen som afdelingssygeplejerske. 10 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

11 charlottes NyE brændpunkt 54-årige charlotte Dong McIntyre har som sygeplejerske udsendt af Røde Kors været tæt på katastrofer og set kolleger blive skudt. Nu er hun leder for 80 kolleger i fam i Svendborg. Her er hun som leder blevet konfronteret med mange af de grundvilkår, der har sendt det danske sundhedsvæsen ud i de største forandringer i årtier. Stramme offentlige budgetter, flere ældre patienter med komplekse sygdomme, flere muligheder for at behandle og normeringer, der står stille. De nye tider stiller andre krav til sygeplejefaglig ledelse end tidligere, da hovedvægten lå på det fagprofessionelle. - Den største opgave som leder er at sikre, at personalet bliver fagligt udfordret og oplever en personlig tilfredsstillelse ved at gå på arbejde alt sammen til gavn for patienterne, siger Charlotte Dong McIntyre. Et lavt sygefravær er et af de vigtigste parametre, når hun tager temperaturen på arbejdsmiljøet og sin egen succes som leder. Ligesom hun i Afrika arbejdede sammen med kolleger med stor parathed, oplever hun nu, at medarbejderne er yderst villige, når det gælder om at tage en ekstra tørn ved ferie og sygdom. Et dansk sundhedsvæsen på skrump stiller høje krav til fleksibilitet, og den er til stede på FAM i Svendborg. fokus på svage sider Charlotte Dong McIntyre et halvt igennem sin diplomuddannelse i ledelse, som hun vil færdiggøre, når lederjobbet og tiden tillader det. Undervisningen og samspillet med andre ledende sygeplejersker på LedelsesAkademiet Odense var en stor inspiration i dagligdagen som ny leder på Ærø og nu i det nye job. - Som leder har det stor betydning at have en god selvindsigt, at kende sine stærke og svage sider. Især de svage sider skal man være opmærksom på. I Afrika har jeg lært, at det ikke skader med lidt ydmyghed, for der kan man ikke trumfe noget igennem, siger Charlotte Dong McIntyre. Hun forsøger at holde sig både fagligt og fysisk i form. Når dette interview læses, har hun for længst været på sommerferie i Spanien, hvor hun i tre uger dagligt har gået 25 km på pilgrimsruten El Camino fra León til Santiago de Compostela. Hvor fritiden tidligere var meget optaget af heste, foretrækker hun nu udendørsaktiviteter som at gå, cykle og ro kajak, når hun og kæresten har fri i Nyborg. Ingen skal ynke hende for, at hun aldrig har fået børn. Dem valgte hun bevidst fra, da hun valgte at prioritere at opleve verden som sygeplejerske. fakta: Titel og navn: Afdelingssygeplejerske Charlotte Dong McIntyre Arbejdssted: Fælles Akutmodtagelse (FAM), Svendborg Sygehus DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11

12 I MEDLEMMERNES tjeneste Som faglig konsulent på kredskontoret arbejder Jørgen Overgaard hver dag for de syddansk sygeplejersker. Han trives i jobbet og med at gøre Dansk Sygeplejeråd synlig tæt på medlemmerne. Dansk Sygeplejeråds tillidsrepræsentanter (TR) og fællestillidsrepræsentanter (FTR) på de syddanske arbejdspladser er helt vitale for at varetage medlemmernes interesser. De er veluddannede og kender de lokale forhold, men selv de har behov for et bagland at trække på, når situationer spidser til. Jørgen Overgaard er en af Kreds Syddanmarks 11 faglige konsulenter, der træder til under forhandlinger og når TR behøver coaching og dybere viden om faglige problemstillinger. Ligesom hovedparten af sine kolleger er han uddannet sygeplejerske. Han havde en snes år på Nyborg Sygehus og flere funktioner i Nyborg Kommune som ballast, inden han i 2002 blev faglig konsulent i den daværende Fyns Amtskreds. Undervejs var han også TR og FTR, så han kender dagligdagen som tillidsmand for sine kolleger og ved, at man nogle gange kan føle sig alene i jobbet. Jørgen Overgaard elsker sit arbejde, der foregår med udgangspunkt fra kredskontoret på Vejlevej i Fredericia. - Mit job er meget afvekslende, og det er en stor tilfredsstillelse, når jeg i dagligdagen kan sige yes. Det kan for eksempel være ved en opsigelse, hvor jeg får forhandlet en sygeplejerske ud af sin stilling på en ordentlig måde og måske kommer igennem med en godtgørelse for uberettiget opsigelse. Lige så vigtigt er at bidrage til, at den opsagte sygeplejerske kommer videre med sit arbejdsliv. Nogle medlemmer skal flyttes ud af bitterhed efter følelsen af personligt nederlag og guides til at komme positivt videre i sit sygeplejerskeliv. Når det lykkes, får man lyst til at sige yes, siger Jørgen Overgaard. Svært at være syg En faglig konsulents dagligdag indeholder både sejre og nederlag heldigvis flest af de første. Der er mange dygtige ledere i sundhedsvæsenet, men de er under pres for at skabe økonomiske resultater, og det kan gå ud over arbejdsmiljøet og dermed den enkelte medarbejder. - Tendensen i nogle kommuner og institutioner er, at sygemeldte ikke får særlig lang snor, og at man på grund af økonomien hellere vil afskedige dem i stedet for at anvende det sociale kapitel. Andre steder forløber det rigtig godt. Her prøver lederne at finde en løsning, der bringer sygemeldte tilbage i jobbet, hvilket er langt billigere for bopælskommunen i det lange løb, siger Jørgen Overgaard. Han har fire fynske kommuner, ø-kommunerne Langeland og Ærø samt nogle regionale institutioner på Fyn som sit ansvarsområde. Der er naturligvis forskel på antallet af sager i Ærø og Odense kommuner, men for DSR er udgangspunktet det samme uanset størrelse. Synlig og troværdig De faglige konsulenter udmønter kredsens politikker og holder et fagligt fokus ved drøftelser og lønforhandlinger, hvor DSR forsøger at understøtte de faglige forhold på den enkelte arbejdsplads. Det kan være gennem lokal honorering af nøglepersoner og specialister, der har ansvaret for vigtige områder i den kommunale sundhedspolitik for eksempel kronikerområder, rehabilitering, forebyggelse af livsstilssygdomme og koordinering af patientforløb. - Som organisation bestræber vi os på at være synlige og at være til at stole på. Vi mærker, at vores samarbejdspartnere respekterer os for vores ordentlighed, og vi inviteres ind i rum, hvor vi ikke nødvendigvis kan forvente at være med. Vi deltager for eksempel som den eneste faglige organisation i et projekt om lokal løndannelse i Svendborg Kommune, hvor vi arbejder med at gøre de lokale forhandlinger bedre. Med vores anseelse kan vi være med til at flytte holdninger i det kommunale system, også i sager, hvor slutresultatet ikke er givet på forhånd, siger Jørgen Overgaard. tr er nøglepersoner Vejen til at løse samarbejdsproblemer og konflikter går oftest via den lokale TR. Derfor er strategien at klæde TR så godt på som muligt til at kunne håndtere medlemmers og grupper af medlemmers interesser i dagligdagen. De faglige konsulenter deltager i møder med TRkollegier på arbejdspladserne og holder tæt kontakt med de TR, der alene dækker en enkelt kommune, for eksempel Langeland og Ærø kommuner. Indtrykket af, at DSR s tillidsrepræsentanter er dygtige og selvstændige, er fremherskende overalt. TR er uddannet til at få indflydelse og varetage sygeplejerskers interesser bedst muligt, for eksempel i MED-systemet. 12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

13 EKSEMpLER på SagER I en fynsk kommune havde vi for få år siden tiltagende problemer med at håndtere sygdomspolitikken. Sygeplejersker oplevede at blive opsagt, mens de var sygemeldt. Kommunen opsagde uden at anlægge et skøn i den enkelte situation regler i sygdomspolitikken blev prioriteret over skøn. Jørgen Overgaard fandt tre tilfælde, der lignede hinanden i forløb, og en kontakt til andre faglige organisationer bekræftede, at sygeplejersker ikke var alene. Lovgivningen omkring opsigelser i forbindelse med sygdom blev tilsidesat over for alle ansatte. Ved forhandlinger lykkedes det DSR at få kommunen til at ændre sygdomspolitikken til gavn for kommende sygemeldte medlemmer. Hvor langt rækker mit ansvar? Et andet konfliktområde, Jørgen Overgaard ofte støder på, er, når medlemmer skal uddelegere sygeplejeopgaver til ikke sundhedsfagligt personale. Sygeplejersker i kommuner og socialpsykiatri kan blive nervøse for deres autorisation i situationer, hvor de føler, at de er ved at overskride grænsen for det sygeplejefaglige ansvar. Sammen med Sundhedsstyrelsen og jurister i DSR centralt er ansvaret i de enkelte tilfælde undersøgt til bunds, og i flere tilfælde er det overdraget til ledelsen på institutioner. - Vi har også meget fokus på utilsigtede hændelser. Hvortil går mit ansvar som sygeplejerske? Når vi støder på sager, tager vi dem op ud fra en faglig synsvinkel, og vi holder to halve temadage om klagesager i dette efterår, siger Jørgen Overgaard. Faglig konsulent Jørgen Overgaard: Mange steder får sygemeldte ikke særlig lang snor. jørgen Overgaard 54 år, gift med Mette, der også er sygeplejerske, parret har tre børn, heraf en hjemmeboende. Han elsker at fotografere og at bevæge sig, cykler meget. I august cyklede han for første gang de ca. 90 km fra kredskontoret i Fredericia til hjemmet i Nyborg. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13

14 NæStE gang vil KaRIN-INgRID HavE KOLLEgERNE MED Sygeplejerske fra hjemmesygeplejen i Varde Kommune var i or alene af sted til generalforsamlingen i Kreds Syddanmark. Kredsnæstformand glæder sig over hendes initiativ til at få kolleger med. Karin-Ingrid Larsen, 67 år og med 38 år som sygeplejerske i hjemmeplejen i området nord for Varde, fik comeback ved Dansk Sygeplejeråds generalforsamling i sin egen kreds i fjor. Kredsen er ganske vist vokset betragteligt, siden hun for år tilbage sammen med kollegerne i hjemmeplejen i den daværende Ølgod Kommune tog til generalforsamling i Ribe Amtskreds lidt ligesom en personaleudflugt med garanti for faglige vitaminer. - Denne gang var jeg helt alene af sted, men det gjorde ikke noget, for jeg faldt hurtigt i snak med andre sygeplejersker og mødte gamle kolleger, jeg ikke havde set i mange år. Et spændende arrangement på en lørdag og med aentning i bus så kan man ikke ønske sig det bedre, siger Karin-Ingrid Larsen. Derfor rykkede hun ud Med til at trække hende til generalforsamling i Kreds Syddanmark i Messe C i Fredericia 29. oktober i fjor var også udsigten til, at hjemmesygeplejersker i Varde Kommune som led i et forsøg skulle til at rykke ud og yde førstehjælp ved 112-opkald. Det ville hun gerne høre noget mere om. - Og så var jeg også interesseret i at høre mere om, at vi skal til at indberette utilsigtede hændelser. På forhånd tænkte jeg: Uha, sikke noget angiveri. Men på generalforsamlingen blev mystikken pillet af det, og vi hørte om en sygehusafdeling, der havde for mange utilsigtede hændelser og vist fik sat normeringen op på den baggrund, siger Karin-Ingrid Larsen. Spændende og hyggeligt Foruden fagfæller og DSR s politikere fra kredsen fik hun i fjor lejlighed til at møde formanden for de danske sygeplejersker, Grete Christensen, og den kendte hjerneforsker, Peter Lund Madsen kendt som Hjernemadsen. Karin-Ingrid Larsen er sikker deltager på næste generalforsamling i kredsen, hvis hun kan få det til at gå op med kalenderen, og denne gang satser hun på at få flere kolleger med. Hun har fået en ny lokal TR, som også brænder for sagen, og er ved at mobilisere sine kolleger til at drage mod Fredericia. - At høre, hvad der rører sig på andre områder inden for faget, er spændende, og så er det rigtig hyggeligt at møde så mange sygeplejersker samme sted, siger Karin- Ingrid Larsen. bland dig i debatten Netop blandingen af faglige input gerne i en lidt humoristisk form og socialt samvær er ifølge kredsnæstformand Jytte Kristensen en af styrkerne ved kredsens generalforsamling. - Det glæder mig at høre Karin-Ingrids grunde til at være med, og at hun arbejder aktivt for at få flere kolleger til at deltage. Vestjylland er et af de steder i vores kreds, hvorfra vi har haft svært ved at tiltrække deltagere i generalforsamlingen, siger Jytte Kristensen. Hun minder om den demokratiske dimension, at der er mulighed for at få indflydelse på sin organisation ved at stille forslag og deltage i den fri debat på generalforsamlingen en yderligere grund til at tage til Fredericia. Sæt kryds ved 27. oktober DSR Kreds Syddanmarks generalforsamling holdes i år lørdag den 27. oktober kl i Messe C i Fredericia. Du kan se dagsordnen i begyndelsen af den skriftlige beretning, som bringes i dette nummer af Kredsløbet. Efter kredsformandens velkomst går skuespilleren Flemming Jensen på scenen med sit indlæg: Sygeplejen/ Velfærdssamfundet. 14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

15 NåR KatHRINE MIStER SIt fridøgn Hvis du oplever at blive kaldt på arbejde på et fridøgn, kan du her læse, hvilken overtidsbetaling og anden frihedsperiode du er berettiget til, hvad enten du arbejder i en kommune eller regionen. Kathrine kontakter kredsen for at høre, om der er samme regler for fridøgn og inddraget fridøgn, uanset om man er ansat i Danske Regioners (DR) område eller i Kommunernes Landsforenings (KL) område. Fælles er, at sygeplejersker i begge områder skal kende tjenestens og fridøgnenes placering mindst fire uger forud. fridøgnets længde: Der gives to ugentlige fridøgn og disse gives som vidt muligt samlet. Udgangspunktet er, at man skal have en lang fridøgnsperiode hver uge. En lang fridøgnsperiode har en længde på mellem 55 og 64 timer. Forlænges den lange fridøgnsperiode med 24 timer, skal perioden være på mindst 79 timer. I stedet for en lang fridøgnsperiode kan man have to korte på hver mindst 35 timers længde. Inddragelse af fridøgn: Regioner: Hvis man bliver tilkaldt til at arbejde på et fridøgn, skal både fultids- og deltidsansatte have overarbejdsbetaling for mindst seks timer, samt et tillæg pr. gang, hvis fridøgnet inddrages med et kortere varsel end 14 dage. Hvis man bliver tilkaldt til at arbejde på et fridøgn, skal man have: overarbejdsbetaling for mindst seks timer - både som fuldtidsog deltidsansat. et tillæg pr. gang på kr. 492,81 ( ), hvis fridøgnet inddrages med et kortere varsel end 14 dage. Det mistede fridøgn erstattes af en anden frihedsperiode. Eksempel: Man bliver tilkaldt for at arbejde fire timer i en kort fridøgnsperiode Der ydes overarbejdshonorering for seks timer, det vil sige seks timer + tillæg på 50 procent hvis fridøgnsperioden ligger i weekenden, får man herudover weekendtillæg/lørdags-/søndagstillæg, der enten afspadseres eller udbetales. Hvis man normalt arbejder otte timer om dagen, skal man bruge otte timer ud af de ni timer til at holde fri en anden dag i stedet for fridøgnsperioden. Hvis der sker opkald til tjeneste i en lang frihedsperiode af mellem 55 og 64 timers varighed, og der ikke på nogen sider af opkaldet resterer en frihedsperiode af mindst 35 timers længde, honoreres for to mistede fridøgn. Tjeneste på et inddraget fridøgn kan ikke aflyses med mindre end fire døgns varsel. Kommuner: Hvis man bliver tilkaldt til at arbejde på et fridøgn, skal både fultids- og deltidsansatte have overarbejdsbetaling for mindst seks timer, samt et tillæg pr. gang, hvis fridøgnet inddrages med et kortere varsel end 14 dage. Hvis man bliver tilkaldt til at arbejde på et fridøgn, skal man have: overarbejdsbetaling for mindst seks timer - både som fuldtidsog deltidsansat. et tillæg pr. gang på kr. 571,01( ), hvis fridøgnet inddrages med et kortere varsel end 14 dage. Det mistede fridøgn erstattes af en anden frihedsperiode, der gives snarest muligt, enten ved afspadsering eller ved placering i arbejdsfriperiode eller en kombination heraf. Det kompenserende fridøgn skal som minimum udgøre 35 timer, men skal ikke nødvendigvis have samme længde som det fridøgn, den erstatter. Hvis der sker opkald til tjeneste i en lang frihedsperiode af mellem 55 og 64 timers varighed, og der ikke på nogen sider af opkaldet resterer en frihedsperiode af mindst 35 timers længde, honoreres for to mistede fridøgn. Tjeneste på et inddraget fridøgn kan ikke aflyses med mindre end fire døgns varsel. Kathrine opfordres til at kontakte sin tillidsrepræsentant, hvis hun er i tvivl, om hun bliver honoreret rigtigt. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. Ergoterapeutforeningen Arbejdstid kommuner Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. For ansatte med

Læs mere

Dette er rammerne, som det enkelte kredsbestyrelsesmedlem skal virke indenfor.

Dette er rammerne, som det enkelte kredsbestyrelsesmedlem skal virke indenfor. Beskrivelse af hverv som politisk valgt i Kreds Midtjylland Dette dokument beskriver hvervene som hhv.: - Kredsbestyrelsesmedlem - Frikøbt kredsformand/kredsnæstformand Hvervet som kredsbestyrelsesmedlem

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet

Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet, Kreds Midtjylland Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal ses i sammenhæng med Dansk

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Hvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark

Hvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark Hvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark 1 1. Indledning For at understøtte sygeplejerskernes arbejdsmiljø og at der sker en kobling mellem

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Tillidsrepræsentanten (TR) er talsperson for kollegerne, og den der står vagt om overenskomsten. En af de vigtigste opgaver for TR er derfor, som bindeled imellem ledelse og medarbejdere,

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Guide til tillidsrepræsentanten pa en konfliktramt arbejdsplads

Guide til tillidsrepræsentanten pa en konfliktramt arbejdsplads Guide til tillidsrepræsentanten pa en konfliktramt arbejdsplads De akademiske organisationer har i fællesskab udarbejdet denne guide, og du kan som BF-tillidsrepræsentant tage det du kan bruge af vejledningen.

Læs mere

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 22. januar 2018

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 22. januar 2018 Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 22. januar 2018 kl. 9.00 15.30 der er kaffe fra kl. 8.30 Dagsorden: 1. Mødets åbning 2. Dagsorden 2.1. Referat 3. Sager til behandling 3.1. KB s arbejdsform 3.1.1. Udkast

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann.

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Velkomst ved Lis Jensen. Karen kommer kl. 10 og fortæller om trepartsforhandlingerne. PKT: godkendelse af referat fra sidste møde. TR-tillæg

Læs mere

Sammen kan vi forandre. Kongres 2018

Sammen kan vi forandre. Kongres 2018 Sammen kan vi forandre Sygeplejerskers arbejde er af uvurderlig betydning for den enkelte patient og borger, men også for samfundet som et hele. Vi skaber kvalitet i behandlingen og plejen, i sammenhæng

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig!

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig! Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune Den 21. september 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: Uddannelse koster men det betaler sig! Der har i den seneste periode

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet

Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der i sammenhæng

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Mundtlig beretning til generalforsamlingen i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark, 26. oktober 2017

Mundtlig beretning til generalforsamlingen i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark, 26. oktober 2017 Mundtlig beretning til generalforsamlingen i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark, 26. oktober 2017 Indledning: Velkommen til generalforsamling i Kreds Syddanmark. Vi skal tale fag, organisation og arbejdet

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Copyright Dansk Sygeplejeråd februar 2017 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet Det gode liv for ældre Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet 2 Forord At formulere en ny politik er en vigtig opgave, som hver gang kræver stor omhu og omtanke. Det er også tilfældet med

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant

Vælg en tillidsrepræsentant Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan 4 valg af tr_final_november16.indd 1 08-11-2016 11:38:53 Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 27. april Deltagere:

Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 27. april Deltagere: Kredsbestyrelsesmøde DSR Kreds Syddanmark Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 27. april Deltagere: Morten Hartvig Petersen, Kirsten Hessellund Jensen, Ina Kristensen (kommer kl. 11.00), Anne Nissen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017 Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017 Udarbejdet af: Susanne Pallesen (Syddjurs kommune) Pia Holm Hølledig (AUH) Britta Fuhlendorff (VIA) Susanne Jastrup (VIA) Intro: Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

Årsmøde. FOA Lillebælt social og sundhedssektoren 2015

Årsmøde. FOA Lillebælt social og sundhedssektoren 2015 Årsmøde FOA Lillebælt social og sundhedssektoren 2015 Demografien ændrer sig i DK, der bliver flere ældre og det giver øget pres på plejens område. Rehabilitering er en af vejene til at afhjælpe det stigende

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose) Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Referat Kredsbestyrelsesmøde den 9. oktober 2017

Referat Kredsbestyrelsesmøde den 9. oktober 2017 Referat Kredsbestyrelsesmøde den 9. oktober 2017 Deltagere: Morten Hartvig Petersen, Kirsten Hessellund Jensen, Ina Kristensen, Rita Elisabeth Lund Hansen, Lisbeth Hammer Andersen, Rikke Kent Thomsen,

Læs mere

Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 26. januar 2015

Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 26. januar 2015 Referat Kredsbestyrelsesmøde Mandag den 26. januar Deltagere: Morten Hartvig Petersen, Kirsten Hessellund Jensen, Rita Elisabeth Lund Hansen, Barbara Bendahl Schultz, Lisbeth Hammer Andersen, Rikke Kent

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd februar 2018 Alle rettigheder

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Hvordan kan man kende en leder?

Hvordan kan man kende en leder? Hvordan kan man kende en leder? Susanne Teglkamp, er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Hun er uddannet jurist og reserveofficer og har et bredt erfaringsgrundlag fra ansættelser i det private erhvervsliv

Læs mere

Stress og trivsel hos ledere CHEFKONSULENT SIGNE TØNNESEN LEDERNES HOVEDORGANISATION

Stress og trivsel hos ledere CHEFKONSULENT SIGNE TØNNESEN LEDERNES HOVEDORGANISATION Stress og trivsel hos ledere CHEFKONSULENT SIGNE TØNNESEN LEDERNES HOVEDORGANISATION Indhold Lederjobbet anno 2018 Hvordan skaber vi et godt arbejdsmiljø for ledere? Vilkår for ledelse i dag Skal stå i

Læs mere

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Tillidsrepræsentanten (TR) er talsperson for kollegerne, og den der står vagt om overenskomsten. En af de vigtigste opgaver for TR er derfor, som bindeled imellem ledelse og medarbejdere,

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Personalepolitik i nærværsorganisationen

Personalepolitik i nærværsorganisationen Personalepolitik i nærværsorganisationen 1 Indhold Vi vil...3 Med nærvær mener vi...4 Med dialog mener vi...4 Med tillid mener vi...5 Fase 1: Når du bliver ansat...6 Fase 2: Når du er ansat...6 Fase 3:

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud KOL Artrose

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Nytænkning og udvikling

Nytænkning og udvikling Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Det sammenhængende sundhedsvæsen [Fang læserens opmærksomhed med et citat fra dokumentet, eller brug denne plads til at fremhæve nogle nøglepunkter. Du kan trække

Læs mere

Kompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd

Kompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Kompleksitet i den kommunale sygepleje - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Denne pixiudgivelse er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd som en letlæst indføring i rapporten Kompleksitet i den kommunale

Læs mere

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst.

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. KORT OM NETVÆRKET Vi er en gruppe sygeplejersker fra medicinske afdelinger i hovedstadsområdet, som har fundet sammen i frustrationen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 5 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET... 7 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

På sidste generalforsamling fortalte Lise et eventyr. Et eventyr om det folkefærd, der kaldte sig fysioterapeuter.

På sidste generalforsamling fortalte Lise et eventyr. Et eventyr om det folkefærd, der kaldte sig fysioterapeuter. Mundtlig beretning 2019 På sidste generalforsamling fortalte Lise et eventyr. Et eventyr om det folkefærd, der kaldte sig fysioterapeuter. For at det skal være et rigtig eventyr, så skal det være fortalt

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF LEDELSE OG ORGANISATION HR OG KOMMUNIKATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF LEDELSE OG ORGANISATION HR OG KOMMUNIKATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF LEDELSE OG ORGANISATION HR OG KOMMUNIKATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER EN STRATEGISK HANDLENDE KONTORCHEF

Læs mere

At sætte retning og skabe resultater sammen med og via andre. Status for ledelseskommissionen

At sætte retning og skabe resultater sammen med og via andre. Status for ledelseskommissionen At sætte retning og skabe resultater sammen med og via andre Status for ledelseskommissionen Grundpræmisserne for kommissionens arbejde Offentlig ledelse skal skabe værdi for borgerne Offentlig ledelse

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Fagligt fællesskab for pædagoger - derfor skal du også være medlem!

Fagligt fællesskab for pædagoger - derfor skal du også være medlem! www.bupl.dk/fyn Fagligt fællesskab for pædagoger - derfor skal du også være medlem! Et fagligt fællesskab for pædagoger BUPL Fyn tilbyder dig at være en del af et fællesskab. Et fællesskab sammen med andre

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK

VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden

Læs mere

Se skabelon til mail om kontaktoplysninger, som du kan sende til dine kolleger nederst på denne side.

Se skabelon til mail om kontaktoplysninger, som du kan sende til dine kolleger nederst på denne side. Tillidsrepræsentant på en konfliktramt arbejdsplads - en guide til dig, der er tillidsrepræsentant på en arbejdsplads, der er ramt af strejke eller lock out. Lige nu ser du ind i en helt ny og uvant rolle,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Hovedkonklusioner: 68% af de kommunalt ansatte medarbejdere og 62% af de regionalt ansatte medarbejdere r, at de har gode eller meget gode

Læs mere