Lærerkompetencer og læring i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærerkompetencer og læring i folkeskolen"

Transkript

1 Henrik Christoffersen & Karsten Bo Larsen Lærerkompetencer og læring i folkeskolen En undersøgelse af betydningen af linjefagskompetence i undervisningen CEPOS Arbejdspapir nr. 26

2 CEPOS publikationer er gratis tilgængelige for alle online på men kan også bestilles i trykt form gennem CEPOS forlaget: CEPOS forlaget Landgreven 3, 3. sal, 1301 København K Telefon: eller fax: Copyright: 2014 CEPOS, Henrik Christoffersen & Karsten Bo Larsen Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til CEPOS. 1.udgave, 1.oplag Omslagslayout: CEPOS Tryk: CEPOS Forlaget Forlag: CEPOS Forlaget ISBN nr.: Juli

3 Lærerkompetencer og læring i folkeskolen En undersøgelse af betydningen af linjefagskompetence i undervisningen Henrik Christoffersen Karsten Bo Larsen CEPOS arbejdspapir nr. 26 3

4 Forord Siden den kommunale strukturreform i 2007 er skolestrukturen i kommunerne blevet ændret væsentligt, idet et stort antal skoler er blevet nedlagt eller er indgået i sammenlægninger. Strukturforandringerne er begrundet i forventninger om økonomiske besparelser, men også i forventninger om kvalitetsmæssige og pædagogiske gevinster, fordi de større skoleenheder bedre muliggør specialisering og udnyttelse af lærernes linjefagskompetencer. Forestillingen om gevinster gennem specialisering har yderligere præget aftalen i foråret 2013 om en folkeskolereform, hvor læreruddannelsen skal specialiseres stærkere, og hvor al undervisning i folkeskolen i 2020 skal gennemføres af lærere, som har linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Ikke desto mindre er der ikke i nævneværdigt omfang foretaget forskningsmæssige opfølgninger på de omfattende investeringer i kommunerne form af analyser af de faktisk realiserede besparelser og den faktisk realiserede kvalitetsudvikling. Ej heller har den foreliggende viden om udbredelsen af anvendelsen af linjefagskompetencer været udnyttet fuldt ud i skoleforskningen. Den nærværende analyse undersøger anvendelsen af linjefagskompetencer, ligesom den belyser effekterne af at udnytte lærere med linjefagskompetencer i folkeskolens undervisning. Analysen falder i forlængelse af CEPOS analyser af de foreløbige effekter af skolelukninger og af indsats af lærerkræfter. Der findes en oversigt over tidligere forskningspublikationer fra CEPOS bagest i arbejdspapiret. Stud.polit. Carina Sølling Damm har været forskningsassistent og stået for analysearbejdet i forbindelse med publikationen. Juli 2014 Henrik Christoffersen Forskningschef, CEPOS 4

5 Indhold 1. Sammenfatning 2. Lærerkompetencer i folkeskolen 3. Faktorer af betydning for udnyttelsen af linjefagskompetencer 4. Effekterne af anvendelse af linjefagskompetencer 5. Faktorer af betydning for opnåelse af effekter ved udnyttelse af linjefagskompetencer 5

6 1. Sammenfatning I dansk skolepolitik lægges stor vægt på opgradering og bedre udnyttelse af lærernes faglige kompetencer. I den aftale om en folkeskolereform, som blev indgået i Folketinget i 2013, indgår således, at al undervisning i folkeskolen i 2020 skal bedrives af lærere, som har linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Samtidig bliver der taget skridt til, at læreruddannelsen yderligere bliver specialiseret, såvel med øget vægt på linjefag som på udvikling af en aldersspecialisering i lærergerningen. Allerede i dag har alle lærere en uddannelsesbaggrund, hvori indgår en linjefagsspecialisering, men det er almindeligt, at lærerne også underviser i andre fag end dem, hvori de pågældende lærere har erhvervet linjefagskompetence. Undervisningsministeriet har i 2013 foretaget en opgørelse af, hvor stor en andel af de læste timer på de enkelte skoler, som undervises af lærere med linjefagskompetence i det pågældende fag. Opgørelsen viser en betydelig variation mellem skolerne. På enkelte skoler læses alle timer af lærere med linjefagskompetence i fagene, de underviser i, men der er også skoler, hvor det er de færreste af de læste timer, hvor læreren har linjefagskompetence i faget. Det er således en stor udfordring for folkeskolen at opfylde folkeskolereformens målsætning i I kommunerne er der gang i en koncentrationsbølge på skoleområdet, hvor snart 300 skoler er forsvundet siden 2007, og hvor den gennemsnitlige skolestørrelse således er blevet øget mærkbart. Denne bølge af skolelukninger bliver ikke mindst drevet af betydelige milliardinvesteringer i skolebyggeri i disse år. En væsentlig begrundelse herfor er netop, at specialisering nemmere lader sig tilrettelægge i større skoleenheder. I og med, at linjefagsinstitutionen allerede er fungerende i folkeskolen, er det også muligt at undersøge effekten af, at undervisning bedrives af lærere med linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Det gøres her ved at måle sammenhængen mellem skolernes præstationer i henseende til at løfte eleverne fagligt set i forhold til, hvor stor en andel af undervisningstimerne på skolerne, som læses af lærere, der har linjefagskompetence i faget, som de underviser i. Som mål for, hvor god en skole er til at løfte eleverne i faglig henseende, anvendes den såkaldte undervisningseffekt, der beregnes som differencen mellem faktisk opnået karakterniveau ved afgangsprøver efter 9. klasse og forventet karakterniveau ud fra elevmassens socioøkonomiske indeks. 6

7 Undersøgelsens hovedresultat er, at der ikke er nogen statistisk sammenhæng mellem skolernes evne til at løfte eleverne i faglig henseende og andelen af undervisningstimer på de pågældende skoler, som læses af lærere, der har linjefagskompetence i de fag, som de underviser i. Selv om der ikke generelt opnås positive resultater ved større anvendelse af linjefagskompetencer, kan det principielt godt forholde sig sådan, at der under bestemte omstændigheder faktisk fremkommer positive resultater. Det er også undersøgt, om der kan udpeges omstændigheder, hvor anvendelse af linjefagskompetencer i undervisningen giver positive resultater. Undersøgelsen eftersøger, hvorvidt anvendelse af linjefagskompetencer giver bedre resultater, såfremt en skole er større, har flere penge til lærerlønninger per elev eller befinder sig i en kommune, der fungerer med vidtdreven decentralisering af kompetence til de kommunale institutioner. Resultatet af denne eftersøgning er imidlertid, at ingen af de efterprøvede veje synes farbare, idet der ingen statistisk sammenhæng findes overhovedet. 7

8 2. Lærerkompetencer i folkeskolen Folkeskoleloven indeholder en detaljeret regulering af, hvilke kvalifikationer, som fordres for at erhverve kompetence til at undervise i den danske folkeskole. Det hedder således i 28 i loven: 28. For at kunne varetage undervisning i klasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, jf. dog stk. 2 og 3, eller anden læreruddannelse, der er godkendt af børne og undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af børne og undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen. Stk. 2. Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. Stk. 3. Forskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er uddannet efter lovgivningen herom, kan varetage undervisning på 1.4. klassetrin og i idræt, håndarbejde og hjemkundskab på de øvrige klassetrin. Uddannelsen til lærer i folkeskolen er reguleret i loven om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Her er yderligere foretaget en specificering af de kompetencer, som skal tilegnes gennem uddannelsen, jfr. lovens 3. Herunder fastlægges krav om en væsentlig grad af specialisering i læreruddannelsen. En betydelig del af uddannelsens samlede årsværk skal således medgå til undervisning i 2 eller 3 af de studerende valgte linjefag. Ydermere kræves en aldersspecialisering inden for en række af fagene i henholdsvis begynder, mellem og sluttrin. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 3. Den studerende vælger 2 eller 3 linjefag på i alt 2,4 årsværk fra linjefagsrækken, som består af: 1) Linjefag på 0,6 årsværk: Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk. 2) Linjefag på 1,2 årsværk: Dansk (aldersspecialiseret), engelsk, fysik/kemi, historie, idræt, matematik (aldersspecialiseret) og natur/teknik. Dansk og matematik aldersspecialiseres mod henholdsvis begynder og mellemtrinnet og mellem og sluttrinnet, og indledes hver med et fælles forløb på 0,6 årsværk. Aldersspecialiseringen placeres i slutningen af linjefagene med en vægt på 0,6 årsværk. Stk. 2. Den studerende vælger det første linjefag blandt fagene dansk (aldersspecialiseret), matematik (aldersspecialiseret), natur/teknik og fysik/kemi. Vælger den studerende begge aldersspecialiseringer i dansk eller matematik, udgør linjefaget 1,8 årsværk. Vælger den studerende både natur/teknik og fysik/kemi, udgør de to linjefag tilsammen 1,8 årsværk. Den specialisering af læreruddannelsen, som er lovfæstet jfr. det ovenstående, har i princippet en lang tradition i den danske læreruddannelse, således at alle alderskategorier af lærere i folkeskolen i dag er uddannet efter uddannelsesordninger, hvor valg af linjefag har indgået. 8

9 Forestillingen om resultater i kraft af specialisering af lærerne er imidlertid kommet til at spille en mere betydende rolle i de senere år. Det er overordnet kommet til udtryk senest i aftalen i 2013 om en folkeskolereform, hvor det indgår, at alle lærere senest i 2020 skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Forestillingen om resultater i kraft af specialisering af lærere ligger nok også bag den strukturudvikling på skoleområdet, som gennemføres af kommunerne i disse år. Ifølge Undervisningsministeriets opgørelser er antallet af folkeskoler blevet reduceret med 266 i perioden fra 2007 til 2012, så der eksisterer 1318 folkeskoler i landet i Den gennemsnitlige skolestørrelse er dermed blevet øget fra omkring 375 elever til omkring 410 elever. Et af argumenterne for denne koncentration fra kommunernes side har netop været, at større skoler øger mulighederne for specialisering. Undervisningsministeriet har medio 2013 offentliggjort indsamlede oplysninger fra folkeskolerne om, hvor stor en andel af de læste timer på skolerne som læses af lærere, der har linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Det viser sig, at der er en betydelig variation mellem skolerne, hvad angår anvendelse af linjefagskompetence. Variationen er beskrevet i figur 1. 9

10 Figur 1. De danske folkeskolers anvendelse af linjefagskompetencer. Andelen af læste timer i de enkelte skoler, som er læst af lærere med linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Antal folkeskoler Anm.: I alt 1161 folkeskoler. Kilde: Undervisningsministeriet Linjefagsdækning i procent Figuren afdækker ikke blot en betydelig variation. men i det hele taget en betydelig udfordring for folkeskolen derved, at det langt fra er alle timer, som i dag læses af lærere med linjefagskompetence i deres undervisningsfag. Hermed indebærer aftalen om folkeskolereformen også, at der på skolerne frem til 2020 forestår betydelige omlægninger i den måde, arbejdstilrettelæggelsen foregår på. På denne baggrund undersøges i det følgende to spørgsmål: For det første gennemføres en analyse af, hvilke faktorer som kan forklare de enkelte skolers større eller mindre udnyttelse af lærernes linjefagskompetencer. Viden herom er blandt andet relevant, når udfordringen frem til 2020 om linjefagskompetence i al undervisning skal vurderes. Hovedspørgsmålet i denne analyse drejer sig om, i hvilket omfang skolestørrelse og økonomiske ressourcer er afgørende for, hvor stærkt linjefagskompetencer i dag udnyttes. 10

11 For det andet analyseres effekten i forhold til elevernes faglige resultater af, at undervisning bedrives af lærere med linjefagskompetence i det fag, de underviser i. Viden herom forekommer ikke mindst relevant i lyset af folkeskolereformens store ambitioner om større udnyttelse af linjefagskompetencer. Viden om effekterne er nærliggende af betydning for skolernes motivation til at gennemføre de betydelige ændringer af arbejdstilrettelæggelsen, som forestår. Disse undersøgelser er muliggjort af de informationer, som Undervisningsministeriet i 2013 har indhentet fra de enkelte skoler om andelen af læste timer, som er læst af lærere med linjefagskompetence i det fag, de underviser i. Ministeriet har venligt stillet disse informationer til rådighed for denne analyse. 11

12 3. Faktorer af betydning for udnyttelsen af linjefagskompetencer Der kan ligge mange forskellige faktorer bag variationen i skolernes udnyttelse af linjefagskompetencer. I figur 2 er oplistet de mulige forklaringer, som i det følgende vil blive efterprøvet i en statistisk analyse. Figur 2. Hypoteserne om faktorer, som bidrager til at øge folkeskolers anvendelse af linjefagskompetencer Forklarede variabel Sandsynligheden for, at andelen af læste timer, som læses af lærer med linjefagskompetence i faget, øges Hypoteser Forklarende variable 1. Skolens økonomi Udgifter til lærerlønninger per elev 2. Skolens størrelse Antal elever på skolen 3. Elevmassens socioøkonomiske Elevmassens socioøkonomiske indeks sammensætning beregnet med Undervisningsministeriets 4. Skolens evne til at løfte eleverne i faglig henseende 5. Graden af decentralisering i kommunens organisation statistiske model Undervisningseffekt beregnet som differencen mellem faktisk opnået karakterniveau ved afgangsprøver efter 9. klasse og forventet karakterniveau ud fra elevmassens socioøkonomiske indeks Dummy variabel: 0. Såfremt kommunen har forvaltningsmodel som organisationsmodel 1. Såfremt kommunen har virksomhedsmodel Den første hypotese er, at skoler vil have større mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så timerne læses af lærere med linjefagskompetence i de pågældende fag, såfremt skolerne har mange penge til rådighed for driften. Bag denne hypotese ligger indirekte en anden hypotese, nemlig at indretning af undervisningen, så der i timerne anvendes lærere med linjefagskompetence i de pågældende fag, indebærer øgede udgifter. Det kan eksempelvis hænge sammen med, at det er vanskeligere at 12

13 udnytte lærernes arbejdstid effektivt, når de alene kan undervise på afgrænsede fagområder. Hypotese 2 vedrører skolestørrelsen. Her undersøges en antagelse om, at det vil være nemmere for store skoler at tilrettelægge undervisningen, så lærerne alene underviser i de fag, hvor de har linjefagskompetencer. Med hypotese 3 ses på, om elevmassens sammensætning er af betydning for, i hvilket omfang timerne på en skole undervises med lærere, som har linjefagskompetence i det fag, de underviser i. Her kan det eventuelt spille en rolle, at stærke elever kan være mere krævende i faglig henseende. Hypotese 4 fokuserer på skolernes evne til at præstere i faglig henseende. Undervisningseffekten, beregnet som differencen mellem faktisk opnået karakterniveau ved afgangsprøver efter 9. klasse og forventet karakterniveau ud fra elevmassens socioøkonomiske indeks, kan hverken forklares ved skolens økonomi eller skolens størrelse. Det er derfor nærliggende at antage, at undervisningseffekten hænger sammen med skolens ledelse og medarbejdernes personlige kvalifikationer og ambitioner. Hypotesen efterprøver da, hvorvidt gode skoler med god ledelse og kompetente lærere er særligt tilbøjelige til at få organiseret undervisningen, så lærerne samler sig om at undervise i de fag, hvor de har linjefagskompetence. Der anvendes i analysen tal for skolernes undervisningseffekt, som stammer fra folkeskolens afgangsprøver i Det indebærer en mindre tidsforskydning i forhold til Undervisningsministeriets tal for linjefagsdækning, men det er realistisk at antage, at de enkelte skoleers praksis, hvad angår lærerfordeling i undervisningen, ikke varierer i betydende grad fra det ene år til det næste. Endelig retter hypotese 5 fokus mod kommunens hele organiseringsmåde. I Christoffersen og Klausen (2012) er foretaget en kortlægning af alle danske kommuners organiseringsmåde. Helt overordnet er de kommunale organisationsmodeller inddelt i to hovedtyper: De forvaltningsorganiserede kommuner præget af en høj grad af centralisering i kompetenceplaceringen og de virksomhedsorganiserede kommuner, hvor kompetenceplaceringen er decentraliseret. Hypotesen er da den, at kommuner med en decentraliseret organisationsmodel overlader flere frihedsgrader i forhold til arbejdsorganiseringen til de udførende organisatoriske enheder, herunder til de enkelte skoler, og at dette på skolerne udnyttes til at vælge en organisering af arbejdet, hvor en større andel af timerne læses af lærere, der har linjefagskompetence i de pågældende fag. Informationerne om 13

14 kommunernes organiseringsmåde er indhentet i Da tendensen i kommunernes organisationsudvikling er, at kommuner bevæger sig fra forvaltningsmodel til virksomhedsmodel, indebærer dette, at kun kommuner, som i dag har en indkørt virksomhedsmodel, er registreret som havende en virksomhedsmodel. I tabel 1 er vist resultaterne af den statistiske analyse. Der er anvendt en såkaldt probitanalyse, som måler sandsynligheden for, at andelen af læste timer, som læses af lærer med linjefagskompetence i faget, øges, når hypotesernes forklarende variable antager større værdier. Dog er det ikke muligt at udtrykke kommunernes valg af organisationsmodel på en kontinuerlig skala, så her er valgt alene at undersøge betydningen af, at kommunen anvender den ene grundtype af model i forhold til, om kommunen anvendte den anden grundtype af model. Tabel 1. Faktorer, som bidrager til at øge folkeskolers anvendelse af linjefagskompetencer Regressionsresultater Model 1 Fuld Model 2 Robust Model 3 Reduceret P > t P > t P > t Koef. Koef. Koef. (tværdi ) (tværdi ) (tværdi ) 1. Bruttoudgifter pr elev (1.000 kr.), (1.97) (2.03) (2.04) 2. Antal elever på skolen, (0.59) (0.10) 3. Undervis nings effekt, (2.76) (2.62) (2.93) 4. Dummy (=1, hvis kommunen har forvaltningsmodel) 5. Dummy (=1, hvis kommunen har virkomhedsmodel) (0.05) (0.49) (0.41) (0.77) Konstant (23.98) (23.60) (25.33) Obs F(5, 802) Rsquared Kilde: Undervisningsministeriet, Nøgletal.dk og Center for Regional og Turismeforskning. 14

15 Tabellen udpeger to faktorer, som i statistisk henseende systematisk hænger sammen med omfanget af udnyttelse af linjefagskompetencer på skolerne. For det første fremgår det, at skolens økonomi spiller en rolle, men her er sammenhængen modsat af det forventede. Der viser sig en sammenhæng, hvor skoler udnytter linjefagskompetencer i stigende grad jo færre penge til aflønning af lærere per elev, skolen har til rådighed. Det ser altså ikke ud til, at det er økonomiske begrænsninger, som udgør en barriere for videre udnyttelse af linjefagskompetencer i skolernes undervisning. For det andet spiller undervisningseffekten, altså skolens evne til at løfte eleverne, en rolle. Skoler, som er gode til at løfte eleverne fagligt, er særligt tilbøjelige til at udnytte linjefagskompetencer. 15

16 4. Effekterne af anvendelse af linjefagskompetencer Siden har der været foretaget beregninger i Danmark af de enkelte skolers evne til at løfte eleverne i faglig henseende. Beregningerne gennemføres med udgangspunkt i elevernes karakterer ved afgangsprøverne fra 9. klasse. Ved hjælp af en statistisk model findes den bedst mulige beregning af det karakterniveau, som eleverne i en dansk gennemsnitsskole kan forventes at opnå givet elevernes socioøkonomiske baggrund. De forventede karakterer stilles så over for de faktisk opnåede karakterer. Forskellen, som jo netop ikke kan forklares ved den særlige elevsammensætning på skolen, antages da at udtrykke skolens egen betydning. Forskellen, som både kan antage positive og negative værdier, betegnes undervisningseffekten. Beregning af tal for undervisningseffekter blev påbegyndt af CEPOS i I 2010 og 2011 har Undervisningsministeriet forestået disse beregninger. Der redegøres nærmere for beregning af undervisningseffekter i Christoffersen og Larsen (2010). Figur 3. Undervisningseffekt og andel af læste timer, som læses af lærer med linjefagskompetence i faget Undervisningseffekt, ,2 y = 0,0031x 0,2926 R² = 0,0121 0,8 0,4 0,0 0,4 0,8 1, Linjefagsdækning i procent, 2013 Anm.: I alt 808 folkeskoler. Kilde: Undervisningsministeriet 16

17 I figur 3 er gennemført en analyse af sammenhængen mellem opnået undervisningseffekt på de enkelte skoler og andelen af de læste timer på skolen, som læses af lærere, der har linjefagskompetence i det fag, de underviser i. Det fremgår, at der ikke findes nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem undervisningseffekt og andelen af læste timer læst af lærerkræfter med linjefagskompetence i det pågældende fag. Resultatet er ikke mindst tankevækkende set i sammenhæng med resultatet i tabel 1, hvor det vises, at skoler med høj undervisningseffekt er særlig tilbøjelige til at udnytte linjefagskompetencer. Figur 3 peger derimod i retning af, at skolerne med høj undervisningseffekt nok ikke opnår den høje undervisningseffekt blot ved at være særligt orienterede imod at anvende linjefagskompetencer. En anden mulig forklaring kan være, at hvis det er almindeligt kendt i skolekredse, at der er tale om gode skoler, så vil særligt dedikerede lærere sikkert også søge dertil, og det kan understøtte de gode resultater. En sådan forklaring understøttes af en analyse foretaget af Produktivitetskommissionen, jfr. Produktivitetskommissionen (2013). Baseret på danske registerdata har Produktivitetskommissionen lavet en analyse af sammenhængen mellem folkeskolelærernes gymnasiekarakterer og deres elevers præstationer. Analysen viser, at elever på skoler, hvor lærerne i gennemsnit er dygtigere, klarer sig signifikant bedre til eksamen. Det gælder også, når der tages højde for elevernes sociale baggrund, målt ved forældrenes indkomst og uddannelse, og for hvilken kommune skolen ligger i. Den statistiske sammenhæng peger på, at en elev, der bliver undervist af en lærer med syv i gennemsnit fra gymnasiet, selv vil opnå 0,2 højere karakterer til folkeskolens afgangseksamen end en elev, der undervises af en lærer med seks i snit fra gymnasiet. Resultatet kan også ses i forlængelse af Andersen og Pedersen (2014). De påviser på basis af udsagn fra lærere, at lærerens dedikation til lærergerningen fremkalder en positiv effekt i forhold til elevpræstationerne. De finder også, at linjefagskompetencer i sig selv ikke spiller nogen afgørende rolle. 17

18 5. Faktorer af betydning for opnåelse af effekter ved udnyttelse af linjefagskompetencer Det er allerede påvist, at der ikke findes nogen generel sammenhæng mellem, hvor stor en andel af en skoles undervisningstimer, som læses af lærere med linjefagskompetence i det fag, de underviser i, og skolens evne til at løfte eleverne i faglig henseende. Det udelukker imidlertid ikke, at nogle skoler er i stand til skabe særlig gode resultater ved udnyttelse af linjefagskompetencer. I det følgende undersøges, om det er muligt at udpege bestemte omstændigheder, som gør det muligt for skoler at få noget positivt ud af at udnytte linjefagskompetencer. Som det vises i figur 4, efterprøves fire hypoteser. Det gøres ved hjælp af fire separate regressionsanalyser. Først undersøges, om der er en positiv sammenhæng mellem en skoles udgifter til lærerlønninger per elev og påvirkningen på undervisningseffekten af at øge andelen af timer på skolen, som læses af lærere med linjefagskompetence i de pågældende fag. Dernæst undersøges i andre regressionsanalyser, hvorvidt skolens størrelse, elevmassens sammensætning og graden af decentralisering i kommunens organisation påvirker, hvor stærkt en øgning af timer på skolen, som læses af lærere med linjefagskompetence i de pågældende fag, påvirker undervisningseffekten. Analysen eftersøger på denne måde, hvorvidt der kan udpeges veje til sikring af, at der opnås et udbytte ved at organisere undervisningen, så den bedrives af lærerkræfter med linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Resultaterne af analysen er vist i tabel 2. 18

19 Figur 4. Hypoteserne om faktorer, som bidrager til at forbedre folkeskolers udnyttelse af anvendelse af linjefagskompetencer Forklarede variabel Differencen mellem faktisk undervisningseffekt og forventet undervisningseffekt givet andelen af timer, som læses af lærer med linjefagskompetence i det fag, der undervises i Hypoteser Forklarende variable 1. Skolens økonomi Udgifter til lærerlønninger per elev 2. Skolens størrelse Antal elever på skolen 3. Elevmassens socioøkonomiske Elevmassens socioøkonomiske indeks beregnet sammensætning med Undervisningsministeriets statistiske model 4. Graden af decentralisering i kommunens Dummy variabel: organisation 1 Såfremt kommunen har forvaltningsmodel som organisationsmodel 2 Såfremt kommunen har virksomhedsmodel 19

20 Tabel 2. Faktorer, som bidrager til at forbedre folkeskolers udnyttelse af anvendelse af linjefagskompetencer Regressionsresultater 1. Bruttoudgifter pr elev (1.000 kr.), 2012 Model 1 Fuld Model 2 Robust Model 3 Red. Koef. P > t Koef. P > t Koef. P > t (tværdi ) (tværdi ) (tværdi ) (0.39) (0.41) 2. Antal elever på skolen, (0.65) (0.69) 3. Undervis nings effekt, (0.50) (0.50) 4. Dummy (=1, hvis kommunen har forvaltningsmodel) (0.17) (0.26) 5. Dummy (=1, hvis kommunen har virkomhedsmodel) (0.16) (0.09) Konstant Obs. F(5, 212) Rsquared Kilde: Undervisningsministeriet (24.18) (22.39) De beregnede resultater i tabel 2 er meget enkle at tolke. De viser med stor tydelighed, at ingen af de afprøvede veje til at opnå positive effekter ved at organisere undervisningen, så den baseres på linjefagskompetencer, er farbare. Alle resultater er meget langt fra at være statistisk signifikante. 20

21 Referencer Andersen, Lotte Bøgh og Lene Holm Pedersen (2014): Analyse: Idealister skaber bedre resultater. Politiken, 24. juni Christoffersen, Henrik og Kurt Klaudi Klausen (2012): Den danske kommunekonstruktion. Syddansk Universitetsforlag. Christoffersen, Henrik og Karsten Bo Larsen (2010): Kommunernes udgifter til folkeskole hvad får borgerne for pengene, når de betaler mere? Cepos Arbejdspapir nr. 9. Produktivitetskommissionen (2013): Analyserapport 4: Uddannelse og innovation. December

22 Tidligere udgivne CEPOS arbejdspapirer: Arbejdspapir nr. 1: Udgiftsbehov og udgifter i kommunerne Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, maj Arbejdspapir nr. 2: Sammenhængen mellem kommuners udgifter til skoledrift og skolens undervisningsresultater Geert Laier Christensen, august Arbejdspapir nr. 3: Omkostningsniveauet i offentlig og privat produktion af sundhedsydelser Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, september Arbejdspapir nr. 4: Multikulturalisme og integration Søren Hviid Pedersen, september Arbejdspapir nr. 5: Perceived municipal cuts and the welfare coalition Henrik Christoffersen, oktober Arbejdspapir nr. 6: Budgetdisciplin i kommunerne Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, november Arbejdspapir nr. 7: Den fysiske tilstand af folkeskoler og privatskolers bygninger Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, januar 2010 Arbejdspapir nr. 8: Kommunale skatteforhøjelser Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, marts Arbejdspapir nr. 9: Kommunernes udgifter til folkeskolen Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, juni 2010 Arbejdspapir nr. 10: De økonomiske betingelser for kommunalt selvstyre i Danmark Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, juni Arbejdspapir nr. 11: Udgiftsniveauet i kommunerne Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, september Arbejdspapir nr. 12: Kommuner i nød Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, marts Arbejdspapir nr. 13: Kvalitet og pris i offentlige og private skoler Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, maj Arbejdspapir nr. 14: The welfare coalition and compulsory municipal outsourcing Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, juni

23 Arbejdspapir nr. 16: Regional omfordeling outsourcing Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, oktober Arbejdspapir nr. 17: Revision og effektivitet i den statslige sektor Henrik Christoffersen, marts Arbejdspapir nr. 18: Den kommunale overudligning Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, marts Arbejdspapir nr. 19: Brugen af uddannelseskompetencer i den danske økonomi Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, juli Arbejdspapir nr. 20: Når befolkningen får viden om grundskolernes kvalitet Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, september Arbejdspapir nr. 21: De foreløbige erfaringer fra kommunernes skolelukninger Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, april Arbejdspapir nr. 22: Velfærdsstat og arbejdsmoral Casper Hunnerup Dahl, juni 2013 Arbejdspapir nr. 23: Rettidig omhu Kommunernes reaktioner på ændrede økonomiske vilkår Frederik Birkvad, november 2013 Arbejdspapir nr. 24: Finansiering og incitamenter i kommunerne Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, januar 2014 Arbejdspapir nr. 25: Når overudligningsreglen kommer i vejen Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, juni 2014 Arbejdspapir nr. 26: Lærerkompetencer og læring i folkeskolen Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, juni 2014 Arbejdspapirerne kan findes på 23

Hermed fremsender vi CEPOS seneste arbejdspapir "Den fysiske tilstand af folkeskolers og privatskolers bygninger".

Hermed fremsender vi CEPOS seneste arbejdspapir Den fysiske tilstand af folkeskolers og privatskolers bygninger. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 109 Offentligt CEPOS København d. 18. januar 2010 Hermed fremsender vi CEPOS seneste arbejdspapir "Den fysiske tilstand af folkeskolers og privatskolers bygninger".

Læs mere

Den kommunale overudligning

Den kommunale overudligning Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen Den kommunale overudligning - en analyse af baggrunden for den negative sammenhæng mellem beskatningsgrundlag og serviceniveau i kommunerne CEPOS arbejdspapir

Læs mere

Kommunernes udgifter til folkeskole hvad får borgerne for pengene, når de betaler mere?

Kommunernes udgifter til folkeskole hvad får borgerne for pengene, når de betaler mere? Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen Kommunernes udgifter til folkeskole hvad får borgerne for pengene, når de betaler mere? CEPOS arbejdspapir nr. 9 CEPOS publikationer er gratis tilgængelige for

Læs mere

De foreløbige erfaringer fra kommunernes skolelukninger

De foreløbige erfaringer fra kommunernes skolelukninger Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen De foreløbige erfaringer fra kommunernes skolelukninger CEPOS arbejdspapir nr. 21 1 CEPOS publikationer er gratis tilgængelige for alle online på www.cepos.dk,

Læs mere

Klassekammerateffekt og inklusion i folkeskolen

Klassekammerateffekt og inklusion i folkeskolen Henrik Christoffersen Karsten Bo Larsen Klassekammerateffekt og inklusion i folkeskolen Ideologi eller effekter? Cepos Arbejdspapir nr. 30 CEPOS publikationer er gratis tilgængelige for alle online på

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer 14. januar 2009 Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer AF KONSULENT CASPER HANSEN, CVHA@DI.DK. Der er stort potentiale for at øge den tid folkeskolens lærere bruger på at undervise

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.

Læs mere

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende

Læs mere

Når befolkningen får viden om grundskolernes kvalitet

Når befolkningen får viden om grundskolernes kvalitet Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen Når befolkningen får viden om grundskolernes kvalitet -Et studie af forskellen mellem markedsløsninger og politiske løsninger CEPOS arbejdspapir nr. 20 1 CEPOS

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Fremtidens skole i Struer Kommune

Fremtidens skole i Struer Kommune Fremtidens skole i 2014 Baggrund og formål Analysen skal bidrage til at skabe overblik over de udfordringer, står overfor på folkeskoleområdet de kommende år, og anvise handlemuligheder for en fagligt

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

INDLEDNING... 3. Metode... 4 RESUME... 5. Faglige resultater... 5. Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6. Bundne prøvefag...

INDLEDNING... 3. Metode... 4 RESUME... 5. Faglige resultater... 5. Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6. Bundne prøvefag... 1 Indhold INDLEDNING... 3 Metode... 4 RESUME... 5 Faglige... 5 Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6 Bundne prøvefag... 6 Dansk og læsning... 10 Matematik og øvrige fag... 12 Andel elever med

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Kommunernes udgifter til folkeskole i 2008 og 2012

Kommunernes udgifter til folkeskole i 2008 og 2012 Henrik Christoffersen Karsten Bo Larsen Kommunernes udgifter til folkeskole i 2008 og 2012 En undersøgelse af de kommunale forskelle i udgiftsudvikling CEPOS Arbejdspapir nr. 27 CEPOS publikationer er

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte

Læs mere

De kommunale budgetter 2017

De kommunale budgetter 2017 Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere