Lærerkompetencer og læring i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærerkompetencer og læring i folkeskolen"

Transkript

1 Henrik Christoffersen & Karsten Bo Larsen Lærerkompetencer og læring i folkeskolen En undersøgelse af betydningen af linjefagskompetence i undervisningen CEPOS Arbejdspapir nr. 26

2 CEPOS publikationer er gratis tilgængelige for alle online på men kan også bestilles i trykt form gennem CEPOS forlaget: CEPOS forlaget Landgreven 3, 3. sal, 1301 København K Telefon: eller fax: Copyright: 2014 CEPOS, Henrik Christoffersen & Karsten Bo Larsen Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til CEPOS. 1.udgave, 1.oplag Omslagslayout: CEPOS Tryk: CEPOS Forlaget Forlag: CEPOS Forlaget ISBN nr.: Juli

3 Lærerkompetencer og læring i folkeskolen En undersøgelse af betydningen af linjefagskompetence i undervisningen Henrik Christoffersen Karsten Bo Larsen CEPOS arbejdspapir nr. 26 3

4 Forord Siden den kommunale strukturreform i 2007 er skolestrukturen i kommunerne blevet ændret væsentligt, idet et stort antal skoler er blevet nedlagt eller er indgået i sammenlægninger. Strukturforandringerne er begrundet i forventninger om økonomiske besparelser, men også i forventninger om kvalitetsmæssige og pædagogiske gevinster, fordi de større skoleenheder bedre muliggør specialisering og udnyttelse af lærernes linjefagskompetencer. Forestillingen om gevinster gennem specialisering har yderligere præget aftalen i foråret 2013 om en folkeskolereform, hvor læreruddannelsen skal specialiseres stærkere, og hvor al undervisning i folkeskolen i 2020 skal gennemføres af lærere, som har linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Ikke desto mindre er der ikke i nævneværdigt omfang foretaget forskningsmæssige opfølgninger på de omfattende investeringer i kommunerne form af analyser af de faktisk realiserede besparelser og den faktisk realiserede kvalitetsudvikling. Ej heller har den foreliggende viden om udbredelsen af anvendelsen af linjefagskompetencer været udnyttet fuldt ud i skoleforskningen. Den nærværende analyse undersøger anvendelsen af linjefagskompetencer, ligesom den belyser effekterne af at udnytte lærere med linjefagskompetencer i folkeskolens undervisning. Analysen falder i forlængelse af CEPOS analyser af de foreløbige effekter af skolelukninger og af indsats af lærerkræfter. Der findes en oversigt over tidligere forskningspublikationer fra CEPOS bagest i arbejdspapiret. Stud.polit. Carina Sølling Damm har været forskningsassistent og stået for analysearbejdet i forbindelse med publikationen. Juli 2014 Henrik Christoffersen Forskningschef, CEPOS 4

5 Indhold 1. Sammenfatning 2. Lærerkompetencer i folkeskolen 3. Faktorer af betydning for udnyttelsen af linjefagskompetencer 4. Effekterne af anvendelse af linjefagskompetencer 5. Faktorer af betydning for opnåelse af effekter ved udnyttelse af linjefagskompetencer 5

6 1. Sammenfatning I dansk skolepolitik lægges stor vægt på opgradering og bedre udnyttelse af lærernes faglige kompetencer. I den aftale om en folkeskolereform, som blev indgået i Folketinget i 2013, indgår således, at al undervisning i folkeskolen i 2020 skal bedrives af lærere, som har linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Samtidig bliver der taget skridt til, at læreruddannelsen yderligere bliver specialiseret, såvel med øget vægt på linjefag som på udvikling af en aldersspecialisering i lærergerningen. Allerede i dag har alle lærere en uddannelsesbaggrund, hvori indgår en linjefagsspecialisering, men det er almindeligt, at lærerne også underviser i andre fag end dem, hvori de pågældende lærere har erhvervet linjefagskompetence. Undervisningsministeriet har i 2013 foretaget en opgørelse af, hvor stor en andel af de læste timer på de enkelte skoler, som undervises af lærere med linjefagskompetence i det pågældende fag. Opgørelsen viser en betydelig variation mellem skolerne. På enkelte skoler læses alle timer af lærere med linjefagskompetence i fagene, de underviser i, men der er også skoler, hvor det er de færreste af de læste timer, hvor læreren har linjefagskompetence i faget. Det er således en stor udfordring for folkeskolen at opfylde folkeskolereformens målsætning i I kommunerne er der gang i en koncentrationsbølge på skoleområdet, hvor snart 300 skoler er forsvundet siden 2007, og hvor den gennemsnitlige skolestørrelse således er blevet øget mærkbart. Denne bølge af skolelukninger bliver ikke mindst drevet af betydelige milliardinvesteringer i skolebyggeri i disse år. En væsentlig begrundelse herfor er netop, at specialisering nemmere lader sig tilrettelægge i større skoleenheder. I og med, at linjefagsinstitutionen allerede er fungerende i folkeskolen, er det også muligt at undersøge effekten af, at undervisning bedrives af lærere med linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Det gøres her ved at måle sammenhængen mellem skolernes præstationer i henseende til at løfte eleverne fagligt set i forhold til, hvor stor en andel af undervisningstimerne på skolerne, som læses af lærere, der har linjefagskompetence i faget, som de underviser i. Som mål for, hvor god en skole er til at løfte eleverne i faglig henseende, anvendes den såkaldte undervisningseffekt, der beregnes som differencen mellem faktisk opnået karakterniveau ved afgangsprøver efter 9. klasse og forventet karakterniveau ud fra elevmassens socioøkonomiske indeks. 6

7 Undersøgelsens hovedresultat er, at der ikke er nogen statistisk sammenhæng mellem skolernes evne til at løfte eleverne i faglig henseende og andelen af undervisningstimer på de pågældende skoler, som læses af lærere, der har linjefagskompetence i de fag, som de underviser i. Selv om der ikke generelt opnås positive resultater ved større anvendelse af linjefagskompetencer, kan det principielt godt forholde sig sådan, at der under bestemte omstændigheder faktisk fremkommer positive resultater. Det er også undersøgt, om der kan udpeges omstændigheder, hvor anvendelse af linjefagskompetencer i undervisningen giver positive resultater. Undersøgelsen eftersøger, hvorvidt anvendelse af linjefagskompetencer giver bedre resultater, såfremt en skole er større, har flere penge til lærerlønninger per elev eller befinder sig i en kommune, der fungerer med vidtdreven decentralisering af kompetence til de kommunale institutioner. Resultatet af denne eftersøgning er imidlertid, at ingen af de efterprøvede veje synes farbare, idet der ingen statistisk sammenhæng findes overhovedet. 7

8 2. Lærerkompetencer i folkeskolen Folkeskoleloven indeholder en detaljeret regulering af, hvilke kvalifikationer, som fordres for at erhverve kompetence til at undervise i den danske folkeskole. Det hedder således i 28 i loven: 28. For at kunne varetage undervisning i klasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, jf. dog stk. 2 og 3, eller anden læreruddannelse, der er godkendt af børne og undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af børne og undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen. Stk. 2. Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. Stk. 3. Forskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er uddannet efter lovgivningen herom, kan varetage undervisning på 1.4. klassetrin og i idræt, håndarbejde og hjemkundskab på de øvrige klassetrin. Uddannelsen til lærer i folkeskolen er reguleret i loven om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Her er yderligere foretaget en specificering af de kompetencer, som skal tilegnes gennem uddannelsen, jfr. lovens 3. Herunder fastlægges krav om en væsentlig grad af specialisering i læreruddannelsen. En betydelig del af uddannelsens samlede årsværk skal således medgå til undervisning i 2 eller 3 af de studerende valgte linjefag. Ydermere kræves en aldersspecialisering inden for en række af fagene i henholdsvis begynder, mellem og sluttrin. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 3. Den studerende vælger 2 eller 3 linjefag på i alt 2,4 årsværk fra linjefagsrækken, som består af: 1) Linjefag på 0,6 årsværk: Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk. 2) Linjefag på 1,2 årsværk: Dansk (aldersspecialiseret), engelsk, fysik/kemi, historie, idræt, matematik (aldersspecialiseret) og natur/teknik. Dansk og matematik aldersspecialiseres mod henholdsvis begynder og mellemtrinnet og mellem og sluttrinnet, og indledes hver med et fælles forløb på 0,6 årsværk. Aldersspecialiseringen placeres i slutningen af linjefagene med en vægt på 0,6 årsværk. Stk. 2. Den studerende vælger det første linjefag blandt fagene dansk (aldersspecialiseret), matematik (aldersspecialiseret), natur/teknik og fysik/kemi. Vælger den studerende begge aldersspecialiseringer i dansk eller matematik, udgør linjefaget 1,8 årsværk. Vælger den studerende både natur/teknik og fysik/kemi, udgør de to linjefag tilsammen 1,8 årsværk. Den specialisering af læreruddannelsen, som er lovfæstet jfr. det ovenstående, har i princippet en lang tradition i den danske læreruddannelse, således at alle alderskategorier af lærere i folkeskolen i dag er uddannet efter uddannelsesordninger, hvor valg af linjefag har indgået. 8

9 Forestillingen om resultater i kraft af specialisering af lærerne er imidlertid kommet til at spille en mere betydende rolle i de senere år. Det er overordnet kommet til udtryk senest i aftalen i 2013 om en folkeskolereform, hvor det indgår, at alle lærere senest i 2020 skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Forestillingen om resultater i kraft af specialisering af lærere ligger nok også bag den strukturudvikling på skoleområdet, som gennemføres af kommunerne i disse år. Ifølge Undervisningsministeriets opgørelser er antallet af folkeskoler blevet reduceret med 266 i perioden fra 2007 til 2012, så der eksisterer 1318 folkeskoler i landet i Den gennemsnitlige skolestørrelse er dermed blevet øget fra omkring 375 elever til omkring 410 elever. Et af argumenterne for denne koncentration fra kommunernes side har netop været, at større skoler øger mulighederne for specialisering. Undervisningsministeriet har medio 2013 offentliggjort indsamlede oplysninger fra folkeskolerne om, hvor stor en andel af de læste timer på skolerne som læses af lærere, der har linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Det viser sig, at der er en betydelig variation mellem skolerne, hvad angår anvendelse af linjefagskompetence. Variationen er beskrevet i figur 1. 9

10 Figur 1. De danske folkeskolers anvendelse af linjefagskompetencer. Andelen af læste timer i de enkelte skoler, som er læst af lærere med linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Antal folkeskoler Anm.: I alt 1161 folkeskoler. Kilde: Undervisningsministeriet Linjefagsdækning i procent Figuren afdækker ikke blot en betydelig variation. men i det hele taget en betydelig udfordring for folkeskolen derved, at det langt fra er alle timer, som i dag læses af lærere med linjefagskompetence i deres undervisningsfag. Hermed indebærer aftalen om folkeskolereformen også, at der på skolerne frem til 2020 forestår betydelige omlægninger i den måde, arbejdstilrettelæggelsen foregår på. På denne baggrund undersøges i det følgende to spørgsmål: For det første gennemføres en analyse af, hvilke faktorer som kan forklare de enkelte skolers større eller mindre udnyttelse af lærernes linjefagskompetencer. Viden herom er blandt andet relevant, når udfordringen frem til 2020 om linjefagskompetence i al undervisning skal vurderes. Hovedspørgsmålet i denne analyse drejer sig om, i hvilket omfang skolestørrelse og økonomiske ressourcer er afgørende for, hvor stærkt linjefagskompetencer i dag udnyttes. 10

11 For det andet analyseres effekten i forhold til elevernes faglige resultater af, at undervisning bedrives af lærere med linjefagskompetence i det fag, de underviser i. Viden herom forekommer ikke mindst relevant i lyset af folkeskolereformens store ambitioner om større udnyttelse af linjefagskompetencer. Viden om effekterne er nærliggende af betydning for skolernes motivation til at gennemføre de betydelige ændringer af arbejdstilrettelæggelsen, som forestår. Disse undersøgelser er muliggjort af de informationer, som Undervisningsministeriet i 2013 har indhentet fra de enkelte skoler om andelen af læste timer, som er læst af lærere med linjefagskompetence i det fag, de underviser i. Ministeriet har venligt stillet disse informationer til rådighed for denne analyse. 11

12 3. Faktorer af betydning for udnyttelsen af linjefagskompetencer Der kan ligge mange forskellige faktorer bag variationen i skolernes udnyttelse af linjefagskompetencer. I figur 2 er oplistet de mulige forklaringer, som i det følgende vil blive efterprøvet i en statistisk analyse. Figur 2. Hypoteserne om faktorer, som bidrager til at øge folkeskolers anvendelse af linjefagskompetencer Forklarede variabel Sandsynligheden for, at andelen af læste timer, som læses af lærer med linjefagskompetence i faget, øges Hypoteser Forklarende variable 1. Skolens økonomi Udgifter til lærerlønninger per elev 2. Skolens størrelse Antal elever på skolen 3. Elevmassens socioøkonomiske Elevmassens socioøkonomiske indeks sammensætning beregnet med Undervisningsministeriets 4. Skolens evne til at løfte eleverne i faglig henseende 5. Graden af decentralisering i kommunens organisation statistiske model Undervisningseffekt beregnet som differencen mellem faktisk opnået karakterniveau ved afgangsprøver efter 9. klasse og forventet karakterniveau ud fra elevmassens socioøkonomiske indeks Dummy variabel: 0. Såfremt kommunen har forvaltningsmodel som organisationsmodel 1. Såfremt kommunen har virksomhedsmodel Den første hypotese er, at skoler vil have større mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så timerne læses af lærere med linjefagskompetence i de pågældende fag, såfremt skolerne har mange penge til rådighed for driften. Bag denne hypotese ligger indirekte en anden hypotese, nemlig at indretning af undervisningen, så der i timerne anvendes lærere med linjefagskompetence i de pågældende fag, indebærer øgede udgifter. Det kan eksempelvis hænge sammen med, at det er vanskeligere at 12

13 udnytte lærernes arbejdstid effektivt, når de alene kan undervise på afgrænsede fagområder. Hypotese 2 vedrører skolestørrelsen. Her undersøges en antagelse om, at det vil være nemmere for store skoler at tilrettelægge undervisningen, så lærerne alene underviser i de fag, hvor de har linjefagskompetencer. Med hypotese 3 ses på, om elevmassens sammensætning er af betydning for, i hvilket omfang timerne på en skole undervises med lærere, som har linjefagskompetence i det fag, de underviser i. Her kan det eventuelt spille en rolle, at stærke elever kan være mere krævende i faglig henseende. Hypotese 4 fokuserer på skolernes evne til at præstere i faglig henseende. Undervisningseffekten, beregnet som differencen mellem faktisk opnået karakterniveau ved afgangsprøver efter 9. klasse og forventet karakterniveau ud fra elevmassens socioøkonomiske indeks, kan hverken forklares ved skolens økonomi eller skolens størrelse. Det er derfor nærliggende at antage, at undervisningseffekten hænger sammen med skolens ledelse og medarbejdernes personlige kvalifikationer og ambitioner. Hypotesen efterprøver da, hvorvidt gode skoler med god ledelse og kompetente lærere er særligt tilbøjelige til at få organiseret undervisningen, så lærerne samler sig om at undervise i de fag, hvor de har linjefagskompetence. Der anvendes i analysen tal for skolernes undervisningseffekt, som stammer fra folkeskolens afgangsprøver i Det indebærer en mindre tidsforskydning i forhold til Undervisningsministeriets tal for linjefagsdækning, men det er realistisk at antage, at de enkelte skoleers praksis, hvad angår lærerfordeling i undervisningen, ikke varierer i betydende grad fra det ene år til det næste. Endelig retter hypotese 5 fokus mod kommunens hele organiseringsmåde. I Christoffersen og Klausen (2012) er foretaget en kortlægning af alle danske kommuners organiseringsmåde. Helt overordnet er de kommunale organisationsmodeller inddelt i to hovedtyper: De forvaltningsorganiserede kommuner præget af en høj grad af centralisering i kompetenceplaceringen og de virksomhedsorganiserede kommuner, hvor kompetenceplaceringen er decentraliseret. Hypotesen er da den, at kommuner med en decentraliseret organisationsmodel overlader flere frihedsgrader i forhold til arbejdsorganiseringen til de udførende organisatoriske enheder, herunder til de enkelte skoler, og at dette på skolerne udnyttes til at vælge en organisering af arbejdet, hvor en større andel af timerne læses af lærere, der har linjefagskompetence i de pågældende fag. Informationerne om 13

14 kommunernes organiseringsmåde er indhentet i Da tendensen i kommunernes organisationsudvikling er, at kommuner bevæger sig fra forvaltningsmodel til virksomhedsmodel, indebærer dette, at kun kommuner, som i dag har en indkørt virksomhedsmodel, er registreret som havende en virksomhedsmodel. I tabel 1 er vist resultaterne af den statistiske analyse. Der er anvendt en såkaldt probitanalyse, som måler sandsynligheden for, at andelen af læste timer, som læses af lærer med linjefagskompetence i faget, øges, når hypotesernes forklarende variable antager større værdier. Dog er det ikke muligt at udtrykke kommunernes valg af organisationsmodel på en kontinuerlig skala, så her er valgt alene at undersøge betydningen af, at kommunen anvender den ene grundtype af model i forhold til, om kommunen anvendte den anden grundtype af model. Tabel 1. Faktorer, som bidrager til at øge folkeskolers anvendelse af linjefagskompetencer Regressionsresultater Model 1 Fuld Model 2 Robust Model 3 Reduceret P > t P > t P > t Koef. Koef. Koef. (tværdi ) (tværdi ) (tværdi ) 1. Bruttoudgifter pr elev (1.000 kr.), (1.97) (2.03) (2.04) 2. Antal elever på skolen, (0.59) (0.10) 3. Undervis nings effekt, (2.76) (2.62) (2.93) 4. Dummy (=1, hvis kommunen har forvaltningsmodel) 5. Dummy (=1, hvis kommunen har virkomhedsmodel) (0.05) (0.49) (0.41) (0.77) Konstant (23.98) (23.60) (25.33) Obs F(5, 802) Rsquared Kilde: Undervisningsministeriet, Nøgletal.dk og Center for Regional og Turismeforskning. 14

15 Tabellen udpeger to faktorer, som i statistisk henseende systematisk hænger sammen med omfanget af udnyttelse af linjefagskompetencer på skolerne. For det første fremgår det, at skolens økonomi spiller en rolle, men her er sammenhængen modsat af det forventede. Der viser sig en sammenhæng, hvor skoler udnytter linjefagskompetencer i stigende grad jo færre penge til aflønning af lærere per elev, skolen har til rådighed. Det ser altså ikke ud til, at det er økonomiske begrænsninger, som udgør en barriere for videre udnyttelse af linjefagskompetencer i skolernes undervisning. For det andet spiller undervisningseffekten, altså skolens evne til at løfte eleverne, en rolle. Skoler, som er gode til at løfte eleverne fagligt, er særligt tilbøjelige til at udnytte linjefagskompetencer. 15

16 4. Effekterne af anvendelse af linjefagskompetencer Siden har der været foretaget beregninger i Danmark af de enkelte skolers evne til at løfte eleverne i faglig henseende. Beregningerne gennemføres med udgangspunkt i elevernes karakterer ved afgangsprøverne fra 9. klasse. Ved hjælp af en statistisk model findes den bedst mulige beregning af det karakterniveau, som eleverne i en dansk gennemsnitsskole kan forventes at opnå givet elevernes socioøkonomiske baggrund. De forventede karakterer stilles så over for de faktisk opnåede karakterer. Forskellen, som jo netop ikke kan forklares ved den særlige elevsammensætning på skolen, antages da at udtrykke skolens egen betydning. Forskellen, som både kan antage positive og negative værdier, betegnes undervisningseffekten. Beregning af tal for undervisningseffekter blev påbegyndt af CEPOS i I 2010 og 2011 har Undervisningsministeriet forestået disse beregninger. Der redegøres nærmere for beregning af undervisningseffekter i Christoffersen og Larsen (2010). Figur 3. Undervisningseffekt og andel af læste timer, som læses af lærer med linjefagskompetence i faget Undervisningseffekt, ,2 y = 0,0031x 0,2926 R² = 0,0121 0,8 0,4 0,0 0,4 0,8 1, Linjefagsdækning i procent, 2013 Anm.: I alt 808 folkeskoler. Kilde: Undervisningsministeriet 16

17 I figur 3 er gennemført en analyse af sammenhængen mellem opnået undervisningseffekt på de enkelte skoler og andelen af de læste timer på skolen, som læses af lærere, der har linjefagskompetence i det fag, de underviser i. Det fremgår, at der ikke findes nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem undervisningseffekt og andelen af læste timer læst af lærerkræfter med linjefagskompetence i det pågældende fag. Resultatet er ikke mindst tankevækkende set i sammenhæng med resultatet i tabel 1, hvor det vises, at skoler med høj undervisningseffekt er særlig tilbøjelige til at udnytte linjefagskompetencer. Figur 3 peger derimod i retning af, at skolerne med høj undervisningseffekt nok ikke opnår den høje undervisningseffekt blot ved at være særligt orienterede imod at anvende linjefagskompetencer. En anden mulig forklaring kan være, at hvis det er almindeligt kendt i skolekredse, at der er tale om gode skoler, så vil særligt dedikerede lærere sikkert også søge dertil, og det kan understøtte de gode resultater. En sådan forklaring understøttes af en analyse foretaget af Produktivitetskommissionen, jfr. Produktivitetskommissionen (2013). Baseret på danske registerdata har Produktivitetskommissionen lavet en analyse af sammenhængen mellem folkeskolelærernes gymnasiekarakterer og deres elevers præstationer. Analysen viser, at elever på skoler, hvor lærerne i gennemsnit er dygtigere, klarer sig signifikant bedre til eksamen. Det gælder også, når der tages højde for elevernes sociale baggrund, målt ved forældrenes indkomst og uddannelse, og for hvilken kommune skolen ligger i. Den statistiske sammenhæng peger på, at en elev, der bliver undervist af en lærer med syv i gennemsnit fra gymnasiet, selv vil opnå 0,2 højere karakterer til folkeskolens afgangseksamen end en elev, der undervises af en lærer med seks i snit fra gymnasiet. Resultatet kan også ses i forlængelse af Andersen og Pedersen (2014). De påviser på basis af udsagn fra lærere, at lærerens dedikation til lærergerningen fremkalder en positiv effekt i forhold til elevpræstationerne. De finder også, at linjefagskompetencer i sig selv ikke spiller nogen afgørende rolle. 17

18 5. Faktorer af betydning for opnåelse af effekter ved udnyttelse af linjefagskompetencer Det er allerede påvist, at der ikke findes nogen generel sammenhæng mellem, hvor stor en andel af en skoles undervisningstimer, som læses af lærere med linjefagskompetence i det fag, de underviser i, og skolens evne til at løfte eleverne i faglig henseende. Det udelukker imidlertid ikke, at nogle skoler er i stand til skabe særlig gode resultater ved udnyttelse af linjefagskompetencer. I det følgende undersøges, om det er muligt at udpege bestemte omstændigheder, som gør det muligt for skoler at få noget positivt ud af at udnytte linjefagskompetencer. Som det vises i figur 4, efterprøves fire hypoteser. Det gøres ved hjælp af fire separate regressionsanalyser. Først undersøges, om der er en positiv sammenhæng mellem en skoles udgifter til lærerlønninger per elev og påvirkningen på undervisningseffekten af at øge andelen af timer på skolen, som læses af lærere med linjefagskompetence i de pågældende fag. Dernæst undersøges i andre regressionsanalyser, hvorvidt skolens størrelse, elevmassens sammensætning og graden af decentralisering i kommunens organisation påvirker, hvor stærkt en øgning af timer på skolen, som læses af lærere med linjefagskompetence i de pågældende fag, påvirker undervisningseffekten. Analysen eftersøger på denne måde, hvorvidt der kan udpeges veje til sikring af, at der opnås et udbytte ved at organisere undervisningen, så den bedrives af lærerkræfter med linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Resultaterne af analysen er vist i tabel 2. 18

19 Figur 4. Hypoteserne om faktorer, som bidrager til at forbedre folkeskolers udnyttelse af anvendelse af linjefagskompetencer Forklarede variabel Differencen mellem faktisk undervisningseffekt og forventet undervisningseffekt givet andelen af timer, som læses af lærer med linjefagskompetence i det fag, der undervises i Hypoteser Forklarende variable 1. Skolens økonomi Udgifter til lærerlønninger per elev 2. Skolens størrelse Antal elever på skolen 3. Elevmassens socioøkonomiske Elevmassens socioøkonomiske indeks beregnet sammensætning med Undervisningsministeriets statistiske model 4. Graden af decentralisering i kommunens Dummy variabel: organisation 1 Såfremt kommunen har forvaltningsmodel som organisationsmodel 2 Såfremt kommunen har virksomhedsmodel 19

20 Tabel 2. Faktorer, som bidrager til at forbedre folkeskolers udnyttelse af anvendelse af linjefagskompetencer Regressionsresultater 1. Bruttoudgifter pr elev (1.000 kr.), 2012 Model 1 Fuld Model 2 Robust Model 3 Red. Koef. P > t Koef. P > t Koef. P > t (tværdi ) (tværdi ) (tværdi ) (0.39) (0.41) 2. Antal elever på skolen, (0.65) (0.69) 3. Undervis nings effekt, (0.50) (0.50) 4. Dummy (=1, hvis kommunen har forvaltningsmodel) (0.17) (0.26) 5. Dummy (=1, hvis kommunen har virkomhedsmodel) (0.16) (0.09) Konstant Obs. F(5, 212) Rsquared Kilde: Undervisningsministeriet (24.18) (22.39) De beregnede resultater i tabel 2 er meget enkle at tolke. De viser med stor tydelighed, at ingen af de afprøvede veje til at opnå positive effekter ved at organisere undervisningen, så den baseres på linjefagskompetencer, er farbare. Alle resultater er meget langt fra at være statistisk signifikante. 20

21 Referencer Andersen, Lotte Bøgh og Lene Holm Pedersen (2014): Analyse: Idealister skaber bedre resultater. Politiken, 24. juni Christoffersen, Henrik og Kurt Klaudi Klausen (2012): Den danske kommunekonstruktion. Syddansk Universitetsforlag. Christoffersen, Henrik og Karsten Bo Larsen (2010): Kommunernes udgifter til folkeskole hvad får borgerne for pengene, når de betaler mere? Cepos Arbejdspapir nr. 9. Produktivitetskommissionen (2013): Analyserapport 4: Uddannelse og innovation. December

22 Tidligere udgivne CEPOS arbejdspapirer: Arbejdspapir nr. 1: Udgiftsbehov og udgifter i kommunerne Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, maj Arbejdspapir nr. 2: Sammenhængen mellem kommuners udgifter til skoledrift og skolens undervisningsresultater Geert Laier Christensen, august Arbejdspapir nr. 3: Omkostningsniveauet i offentlig og privat produktion af sundhedsydelser Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, september Arbejdspapir nr. 4: Multikulturalisme og integration Søren Hviid Pedersen, september Arbejdspapir nr. 5: Perceived municipal cuts and the welfare coalition Henrik Christoffersen, oktober Arbejdspapir nr. 6: Budgetdisciplin i kommunerne Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, november Arbejdspapir nr. 7: Den fysiske tilstand af folkeskoler og privatskolers bygninger Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, januar 2010 Arbejdspapir nr. 8: Kommunale skatteforhøjelser Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, marts Arbejdspapir nr. 9: Kommunernes udgifter til folkeskolen Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, juni 2010 Arbejdspapir nr. 10: De økonomiske betingelser for kommunalt selvstyre i Danmark Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, juni Arbejdspapir nr. 11: Udgiftsniveauet i kommunerne Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, september Arbejdspapir nr. 12: Kommuner i nød Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, marts Arbejdspapir nr. 13: Kvalitet og pris i offentlige og private skoler Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, maj Arbejdspapir nr. 14: The welfare coalition and compulsory municipal outsourcing Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, juni

23 Arbejdspapir nr. 16: Regional omfordeling outsourcing Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, oktober Arbejdspapir nr. 17: Revision og effektivitet i den statslige sektor Henrik Christoffersen, marts Arbejdspapir nr. 18: Den kommunale overudligning Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, marts Arbejdspapir nr. 19: Brugen af uddannelseskompetencer i den danske økonomi Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, juli Arbejdspapir nr. 20: Når befolkningen får viden om grundskolernes kvalitet Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, september Arbejdspapir nr. 21: De foreløbige erfaringer fra kommunernes skolelukninger Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, april Arbejdspapir nr. 22: Velfærdsstat og arbejdsmoral Casper Hunnerup Dahl, juni 2013 Arbejdspapir nr. 23: Rettidig omhu Kommunernes reaktioner på ændrede økonomiske vilkår Frederik Birkvad, november 2013 Arbejdspapir nr. 24: Finansiering og incitamenter i kommunerne Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, januar 2014 Arbejdspapir nr. 25: Når overudligningsreglen kommer i vejen Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, juni 2014 Arbejdspapir nr. 26: Lærerkompetencer og læring i folkeskolen Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen, juni 2014 Arbejdspapirerne kan findes på 23

Kommunernes udgifter til folkeskole hvad får borgerne for pengene, når de betaler mere?

Kommunernes udgifter til folkeskole hvad får borgerne for pengene, når de betaler mere? Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen Kommunernes udgifter til folkeskole hvad får borgerne for pengene, når de betaler mere? CEPOS arbejdspapir nr. 9 CEPOS publikationer er gratis tilgængelige for

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen:

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen: KØF Noter fra mødet i Ålborg januar 2014. Produktivitetskommissionen: 1. Fokus på resultater. 2. Styring, ledelse og motivation. 3. Konsekvent opfølgning. Disse 3 punkter kan vi fint bruge for at komme

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Bilag om Læreruddannelsen 1

Bilag om Læreruddannelsen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet

Læs mere

folkeskolen SOM SELVEJENDE INSTITUTION Af FORSKNINGSCHEF HENRIK CHRISTOFFERSEN

folkeskolen SOM SELVEJENDE INSTITUTION Af FORSKNINGSCHEF HENRIK CHRISTOFFERSEN folkeskolen SOM SELVEJENDE INSTITUTION Af FORSKNINGSCHEF HENRIK CHRISTOFFERSEN Decentralisering på skoleområdet - Oplæg til ansvarliggørelse af de enkelte folkeskoler Indledning Folkeskolereformen er både

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer...2 2. Kompetencer...6 3. Specielle tilbud på skolen...8 4. Elever og økonomi...9

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Lærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014

Lærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014 Lærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014 På den enkelte skoles hjemmeside kan du se det fulde stillingsopslag, du er naturligvis også velkommen til at kontakte skolen for nærmere oplysninger

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Lin i jefa f g a g - Åb Å en e Ud U dan a n n els l e s Lær æ e r ru r d u dan a ne n lse s n i Sk S iv i e v 20 2 10 1

Lin i jefa f g a g - Åb Å en e Ud U dan a n n els l e s Lær æ e r ru r d u dan a ne n lse s n i Sk S iv i e v 20 2 10 1 Linjefag - Åben Uddannelse Læreruddannelsen i Skive 2010 Linjefag som enkeltfag Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens linjefag som enkeltfag under Åben Uddannelse med start i august 2010.

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Tæt på skolens hverdag!

Tæt på skolens hverdag! Læreruddannelsen i skive Tæt på skolens hverdag! enkeltfag Åben Uddannelse Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... viauc.dk/laereriskive ENKELTFAG OG OPTAGELSESBETINGELSER undervisningsfag

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Ansættelse og afskedigelse

Ansættelse og afskedigelse Publikation: Ansættelse og afskedigelse - Skolebestyrelsen Hæfte 7 Skolebestyrelsen Hæfte 7 Ansættelse og afskedigelse Syvende hæfte i serien om skolebestyrelsen. De øvrige er: 1. Hvorfor og hvordan? 2.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser Det seneste årti er der foregået en omfattende centralisering i det danske uddannelseslandskab for videregående uddannelser. Over

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovtidende A 2013 Udgivet den 28. december 2013 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) VI MARGRETHE

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere