Analyse af den styringsmæssige status af merudgiftsydelserne efter 41, 42 og 100 i den Sociale Servicelov

Transkript

1 - Analyse af den styringsmæssige status af merudgiftsydelserne efter 41, 42 og 100 i den Sociale Servicelov Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Budget og Regnskab August

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Resume og anbefalinger Baggrund for analysen Overrodnet beskrivelse af området i dag Analyse og vurdering af 41, merudgifter ved forsørgelse af børn i hjemmet Analyse og vurdering af 42, tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af børn i hjemmet Analyse og vurdering af 100, merudgifter for voksne Opsamling og budgetmæssige konsekvenser

3 1. Resume og anbefalinger De såkaldte merudgifter vedrører tre paragraffer i Serviceloven - 41, 42 (børn og unge) og 100 (voksne). På børneområdet kan der ydes tabt arbejdsfortjeneste til pasning af børn og unge i hjemmet, hvis dette er det mest hensigtsmæssige for barnet. Endvidere kan der ydes støtte til merudgifter, hvis et barn med handicap fx betyder forøgede udgifter til medicin, kost eller tøj mv. Der kan også ydes støtte til køb af aflastningstimer i form af såkaldt timeaflastning, hvor forældre selv ansætter en person til denne opgave. På voksenområdet kan der ydes støtte til medicin, tøj, kørsel eller køb af håndsrækninger. Håndsrækninger er mindre praktiske gøremål som personer uden funktionsnedsættelse udfører selv, men som en person med funktionsnedsættelse skal have andre til at udføre for sig. Området for merudgiftsydelse er generelt vanskeligt styrbart, fordi der forekommer mange praksisændringer i det sociale ankesystem, der påvirker administrationen af området Modsat findes der også en række visitationsmæssige og udmålingsmæssige skridt, der ikke adskiller sig væsentligt fra de skridt, man andre steder i kommunen foretager, når der skal ske vurdering af om et barn skal anbringes, en ældre skal have en særligt skærmet plads eller et barn skal have vidtgående specialundervisning. Endvidere er en række ydelser på området fx timeaflastning tæt knyttede til parallelle udgiftsområder på det styrbare område. Det af Byrådet opstillede krav om adskillelighed mellem styrbare og ikke-styrbare områder så der ikke kan flyttes opgaver mellem styrbare og ikke-styrbare udgiftsområder - kan derfor ikke siges at være opfyldt i forhold til alle dele af merudgiftsydelserne. Samlet vurderer Budget og Regnskab derfor ikke, at kravene for at være klassificeret som et ikke-styrbart udgiftsområde fortsat er til stede i forhold til merudgiftsydelserne. Sociale Forhold og Beskæftigelse anerkender styringsmulighederne. Det anbefales på den baggrund, at området gøres styrbart fra og med 2014 med et fremadrettet budget på 93,1 mio. kr. jf. dog den nærmere beskrivelse i afsnit 7 nederst. 2. Baggrund for analysen Op til budgettet for 2012 gennemførte Budget og Regnskab en analyse af de ikke-styrbare udgifter i Aarhus Kommune. En række områder blev på det tidspunkt flyttet fra det ikkestyrbare område til det styrbare område. 3

4 På et mindre antal områder, blev det vurderet, at området skulle vurderes nærmere, før end stillingtagen til eventuel flytning af området kunne træffes. Merudgiftsydelser blev specifikt udvalgt til nærmere analyse i forbindelse med den analyse der blev gennemført af kommunens ikke-styrbare overførselsudgifter (forud for budget 2013). Herudover fremgik følgende af budgetforliget for 2013: Forligspartierne ønsker et fortsat fokus på muligheden for at gøre yderligere ikkestyrbare områder styrbare. Forligspartierne anmoder derfor Borgmesterens Afdeling om i samarbejde med magistratsafdelingerne at foretage yderligere analyser heraf. Udgangspunktet for styringen af udgifterne i Aarhus Kommune er styrbarhed. Jævnfør ikkestyrbar-analysen fra 2011 side gælder følgende principper for, om et område kan defineres som et ikke-styrbart område. Herefter skal følgende kriterier være opfyldt, før et område kan defineres som ikkestyrbart 1. Udgifterne må ikke kunne styres af kommunen. 2. Området skal kunne adskilles klart fra andre områder, så ydelser, der er ikkestyrbare, ikke kan gå i stedet for udgifter, der er defineret som styrbare. Er dette adskillelighedskriterium ikke opfyldt, kan et område kun defineres som ikkestyrbart, hvis det er meget stort i forhold til de omliggende styrbare områder. 3. Området skal have en vis tyngde, før det kan defineres som ikke-styrbart. Når dette kriterium opstilles, skyldes det, at udgangspunktet i Aarhus Kommune er, at udgifter er styrbare. Små områder vil derfor skulle kunne rummes indenfor de store decentrale rammer, der findes i magistratsafdelingerne. 4. Udgiftsmæssigt stabile områder defineres som styrbare ligeledes fordi udgangspunktet er styrbarhed i Aarhus Kommune, og områder uden store udsving derfor skal kunne håndteres indenfor de decentrale rammer. Nærværende analyse er udarbejdet af Budget og Regnskab. Nedenfor ses de tilknyttede grupper: Rapportudarbejdelse og projektstyring: Lars Hennelund, Budget og Regnskab, Borgmesterens Afdeling Jakob Haarup Jørgensen, Budget og Regnskab, Borgmesterens Afdeling Følgegruppe: Morten Poulsgaard, Sociale Forhold og Beskæftigelse Søren Degn-Pedersen, Sociale Forhold og Beskæftigelse Styregruppe: Lars Sønderby, Budget og Regnskab, Borgmesterens Afdeling Bjarne Høyer Andresen, Sociale Forhold og Beskæftigelse 4

5 3. Overrodnet beskrivelse af området i dag Lovgivningsmæssigt findes der tre typer merudgiftsydelser: SEL 41: Merudgifter ved forsørgelse af et barn i hjemmet med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse SEL 42: Tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. SEL 100: Nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. 1a i lov om social pension, Alle tre udgiftsområder administreres i Socialforvaltningen - 41 og 42 af Familier, Børn og Unge og 100 af Voksen-handicap. Alle tre områder er klassificerede som ikke-styrbare udgiftsområder i dag. Enkelte brugere på området for socialt udsatte voksne modtager også ydelser efter 100, men området administreres i Voksen-handicap, da det er her langt de fleste brugere findes. Der kan også bevilges ydelse efter 42 i medfør af 32 stk. 6 til 8 om hjemmetræning af børn med handicap efter godkendte træningsmetoder. Her er der statsrefusion på merudgiftsydelsen vedrørende tabt arbejdsfortjeneste, men ikke i forhold til kurser, træningsredskaber mv. Alle udgifter er klassificerede som overførselsudgifter, der altså ligger udenfor den statslige styring af de kommunale serviceudgifter (servicerammen). I nedenstående tabel ses udgifterne vedrørende de tre områder i perioden 2008 til 2012 jf. kommunens økonomisystem (OPUS). Tabel 1: Nettoudgifterne til merudgiftsydelserne 41, 42 og 100 i Aarhus Kommune Nettoudgifter*, kr., 2014 priser forsørgelse af børn i hjemmet , stk. 8 hjemmetræning** tabt arbejdsfortjeneste, børneområdet merudgifter, voksne I alt *: Nettoudgiften er beregnet som 50% af bruttoudgiften. **: Der ydes ikke statsrefusion til hjemmetræning. Som det fremgår ovenfor, er udgifterne faldet betydeligt særligt fra 2011 til På området for tabt arbejdsfortjeneste har der været en større lovændring, der satte loft over den maksimale lønkompensation for nye sager. Denne lønkompensation, der tidligere svarede til forældrenes indkomst blev fra 2011 sat ned til maksimalt kr. per måned. Fra juli 2012 er maksimumgrænsen sat noget op igen til cirka kr./måned. 5

6 På 41 har der været et betydeligt fald i udgifterne. Der er tale om en ydelsestype med en række underydelser. En nærmere beskrivelse af udgiftsudviklingen findes i afsnit Benchmark med resten af landet og 6-byerne Da de tre udgiftsområder alle er underlagt en autoriseret konto i Indenrigsministeriets kontoplan er det muligt at lave en sammenligning mellem udgifterne på tværs af kommunerne i landet. Nedenfor ses nettoudgifterne til dækning af merudgifter ved forsørgelse af børn i hele landet og i 6-by kommunerne i faste 2014 priser. Tabel 2: Kommunale nettoudgifter til dækning af merudgifter ved forsørgelse af børn i hjemmet omfattet af 41 per 0-17 årig (2014 priser)* Hele landet København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg *: Udgifter til kurser mv. ved hjemmetræning indgår ikke i denne tabel. Det ses, at Aarhus har et meget højt udgiftsniveau på området, der i 2011 udgør 213% af udgifterne på landsplan. En del af forklaringen herpå er formentlig, at Aarhus Kommune har benyttet merudgiftsydelsen til levering af ydelser såsom aflastning og hjemkørsel af børn med handicap fra SFO. Herved har kommunen kunnet opnå 50% statsrefusion for udgifterne, men det afstedkommer samtidigt også højere udgifter til merudgiftsydelse end på landsplan, hvor man ikke i samme grad har benyttet denne mulighed. Dette forhold illustrerer vigtigheden af, at man altid overvejer et ikke-styrbart områdes adskillighed til et styrbart driftsområde nøje, når ikke-styrbarheden af et givet område vurderes. I nedenstående tabel ses de tilsvarende tal for udgifterne til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Tabel 3: Kommunale nettoudgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn i hjemmet omfattet af 41 per 0-17 årig (2014 priser) Hele landet København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg

7 Igen ses et relativt højt udgiftsniveau i Aarhus. Der har dog været et svagt fald i udgifterne fra 2008 til 2011 i Aarhus Kommune både absolut og set i forhold til resten af landet. Endelig ses i tabel 4 udgifterne til merudgiftsydelse til voksne per person i alderen år. Tabel 4: Kommunale nettoudgifter til dækning af merudgifter til voksne omfattet af 100 per årig (2014 priser) Hele landet København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg Der har været en betydelig variation i udgifterne på landsplan og i Aarhus. Faldet fra 2008 til 2009 skyldes en ændring i Den Sociale Ankestyrelses vurdering af diabetes-relaterede merudgifter, der betød at en række udgifter, der tidligere havde udløst merudgiftsydelse ikke længere gjorde det. Dette forhold illustrerer et centralt element ved alle tre merudgiftsydelse: At de er meget følsomme overfor den ankepraksis, der lægges af det statslige ankesystem. Som det fremgår af ovenstående fire tabeller har udgiftsudviklingen i Aarhus Kommune været gunstig de seneste år. Det absolutte udgiftsniveau ligger dog fortsat højt. Af samme grund er der god grund til at vurdere nærmere, om de styringsmæssige rammer omkring merudgiftsydelserne er de mest optimale ud fra et ressourceudnyttelsessynspunkt. I de kommende tre afsnit beskrives hver af de tre hovedområder indenfor merudgiftsydelserne én for én og de styringsmæssige muligheder analyseres. 4. Analyse og vurdering af 41, merudgifter ved forsørgelse af børn i hjemmet 4.1. Generelt om målgruppeafklaring 41 er det økonomisk set største og mest ensartede af de tre merudgiftsparagraffer. Til denne paragraf henregnes i øvrigt udgifterne vedrørende kurser, træningsredskaber mv. efter 32 stik. 8 hjemmetræning. I Aarhus Kommunes økonomisystem deles 41 i en række underposter. Nedenfor ses en opdeling af udgifterne i årene 2008 til

8 Tabel 5:Opdeling af bruttoudgifterne til 41 og 32, 8 i undergrupper, kr., 2014 priser Aflastning Medicin Kørsel Respiration Løbende merudgifter og øvrige Hjemmetræning I alt Note: Der opnås 50% statsrefusion på alle udgifter på nær hjemmetræning. Det generelle billede er, at udgifterne er steget frem til 2010/2011 for så at falde igen i Det fremgår, at der har været en betydelig udgiftsvækst til aflastning. Aflastning på 41 gives som såkaldt timeaflastning, hvor der bevilges et antal timer fx hver uge. Herefter ansætter forældrene selv en person til at stå for aflastningen. Det samme billede gælder for kørsel med taxa, der overvejende vedrører hjemkørsel af børn med handicap, der har været på specialskole eller i specialklasse, og som køres fra SFO eller til/fra aktivitetstilbud. Der kan henvises til analyse af kommunal befordring i Aarhus Kommune, august Endelig har området for de løbende merudgifter vist et gradvist fald frem til Fra 2011 til 2012 ses et kraftigt fald fra 25,3 mio. kr. til 11,8 mio. kr. Der er to faser i bevillingen af en merudgiftsydelse. Først skal barnet målgruppeafklares. Dette betyder, at det skal afgøres, om barnet eller den unge overhovedet opfylder kriterierne for at være berettiget til merudgiftsydelse. Det vurderes her om barnets eller den unges funktionsnedsættelse er varig og betydelig og der træffes på denne baggrund beslutning om, hvorvidt barnet tilhører målgruppen for merudgiftsydelsen. Det andet led i afgørelsen er at udmåle, hvor store udgifter familien har og hvor store udgifterne man normalt har vedrørende et barn. Fx kan et barn med handicap betyde flere udgifter til medicin end normalt. Det vurderes så hvad udgiften hertil er og denne udgift holdes op imod, hvad der normalt bruges på medicin ved et barn uden funktionsnedsættelse. Herved opnås en opgørelse af merudgiften ved et barn med handicap. Såvel målgruppeafklaringen - ved vurderingen af udgiftsbehovet som vurderingen af det normale niveau for udgifter, er således en faglig vurdering. Der er ydermere tale om en vurdering, der udvikler sig over tid. 8

9 Området er underlagt en tæt opfølgning fra det statslige ankesystem. Der kommer således tit afgørelser fra Det sociale Nævn eller fra Ankestyrelsen og disse afgørelser kan have endog meget stor indflydelse på udgiftsniveauerne på området. For alle dele af 41 gælder således, at målgruppeafklaringen indeholder et fagligt skøn, hvor visitationspraksis kan være mere eller mindre restriktiv. Der er med andre ord et vist råderum til styring af udgifterne her, om end dette råderum kun findes i det omfang Aarhus Kommunes bevillingspraksis ligger over lovens minimumskrav. Ud fra udgiftsniveauer gengivet i tabel 2, er der ingen grund til at formode, at Aarhus Kommune ligger på lovens minimumsstandard for målgruppeafklaringen. Nedenfor gennemgås muligheden for styring af udgiftsniveauet på de enkelte underområder indenfor 41 jf. tabel 5 ovenfor. 4.2 Aflastning Aflastning efter 41 gives som såkaldt timeaflastning. Dette kan fx være i form af en bevilling til 2 timers aflastning om ugen. Forældrene ansætter selv en person til aflastning. Alternativer til timeaflastning er døgnaflastning enten i familiepleje eller på en institution. Begge alternative aflastningsformer ligger på det styrbare område. Timeaflastning er også en forebyggende ydelse, der skal bidrage til at forhindre, at en mere indgribende foranstaltning som fx en døgnanbringelse bliver nødvendig. Herved er timeaflastning knyttet ret tæt til alternative ydelser på det styrbare område. Budget og Regnskab finder på denne baggrund ikke, at timeaflastning kan siges at være adskillelig fra de omkringliggende styrbare ydelser jf. kriterium 2 i vurderingen af ikkestyrbarhed (se side 4). Samtidigt finder Budget og Regnskab, at de faglige skøn og det deraf følgende udgiftsniveau, kan sidestilles med det faglige skøn der dagligt må udøves på en lang række af kommunens øvrige serviceområder områder der betragtes som styrbare. På denne baggrund vurderer Budget og Regnskab ikke, at aflastning efter 41 er et ikkestyrbart udgiftsområde og henviser i denne sammenhæng både til kriterium 1 (kan udgifterne styres) og 2 (krav om adskillelighed) jf. side Kørsel af børn og unge med handicap Som det fremgår af tabel 5 var der et udgiftsniveau på 28,9 mio. kr. brutto i 2012 på dette område. Alle forældre må påregne en vis transporttid til deres børn. Et børnehavebarn vil altid skulle bringes til institutionen, hvad enten der er tale om et barn med handicapeller ej. Typisk vil et barn uden funktionsnedsættelse dog blive indskrevet i en institution ret tæt på bopælen. I 9

10 dette tilfælde udmåles merudgiften til et barn med handicap som den ekstra transport ud over den normale transport til og fra et tilbud i lokalområdet. For en skoleelev i 8. klasse, vil et normalt barn oftest kunne benytte bussen til og fra skolen. Her bliver hele transporten derfor en merudgift. Udgiften til en given transportopgave kan også variere en del. Alt efter om man bevilger individuel taxakørsel, leveret kørsel evt. med bus eller om man giver forældrene kørselsgodtgørelse, vil de kommunale udgifter variere en del. Samlet set vurderer Budget og Regnskab, at området for kørsel efter 41 kan styres af Aarhus Kommune. Udgiftsniveauet vil afhænge dels af beslutninger truffet hos den visiterende enhed Socialforvaltningen dels af antallet af børn, der visiteres til et pasnings- eller skoletilbud langt fra deres bopæl. På denne baggrund anbefaler Budget og Regnskab, at området overføres til det styrbare område i Socialforvaltningen Løbende merudgifter Løbende merudgifter består af en række mindre udgiftsposter, der ikke er omfattet af de øvrige poster på området. Det kan fx være merudgifter til tøj, til ekstra tøjvask eller til ekstra rengøring. Der har været en bevægelse væk fra at bevilge støtte som løbende merudgifter til at splitte bevillingen op, så der eksempelvis bevilges aflastning separat, medicin separat og endelig også en bevilling for en række resterende løbende merudgifter. Jf. tabel 5 har der været et meget betydeligt fald i udgifterne fra 33,3 mio. kr. i 2008 til 11,8 mio. kr. i 2012 En del af baggrunden herfor er den ovenfor beskrevne opsplitning af udgifterne på separate konti, men der har også været en meget betydelig udgiftsbevidsthed på området de senere år. Også i forhold til de løbende merudgifter har forvaltningen styringsmuligheder ved indgangen til ordningen altså ved målgruppeafklaringen. Udgiftsniveauet påvirkes tillige af forvaltningens vurdering af, hvad udgifterne er ved et barn med handicap og hvor stor en del af disse udgifter, der kan betragtes som merudgifter i forhold til et barn uden handicap. Konkret vil rådgiveren i Socialforvaltningen fx skulle tage stilling til, hvor store udgifter en familie med et barn med handicap har til tøj og sammenholde dette med, hvad en familie med et barn uden handicap normalt har. Da priser på sådanne forbrugsvarer løbende udvikler sig og da synet på, hvad et barn normalvis skal have af tøj mv. også udvikler sig, kræver dette en løbende sagsbehandling. Budget og Regnskab vurderer samlet set, at styringsmulighederne på dette område kan sammenlignes med styringsmulighederne på en række andre områder såsom anbringelse af 10

11 børn, specialundervisning af børn og unge samt pleje af stærkt svækkede ældre. Der er her tale om områder, hvor styringen hører til i den mere vanskelige ende, men hvor områderne alligevel karakteriseres som styrbare. Budget og Regnskab finder på denne baggrund, at styringsmulighederne er tilstrækkelige til, at området ud fra en sammenligning med styringsmulighederne på andre områder, der i dag er styrbare, bør klassificeres som et styrbart udgiftsområde Øvrige områder under 41 De øvrige områder indenfor 41 omfatter merudgifter til medicin, respirationsudgifter og hjemmetræning. Disse tre områder har et samlet nettoforbrug i 2012 på 7,6 mio. kr. Disse udgifter har også i et vist omfang tidligere været bevilget som løbende merudgifter. Budget og Regnskab finder, at disse udgifter hovedsageligt kan sidestilles med de løbende merudgifter. Som ved de løbende merudgifter og ud fra samme argumentation finder Budget og Regnskab således, at området bør overføres til det styrbare område. 5. Analyse og vurdering af 42, tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af børn i hjemmet Det fremgår af tabel 1 side 5, at udgiftsudviklingen på området for tabt arbejdsfortjeneste efter 42 har været således: Tabel 6: Udgifterne til merudgiftsydelse efter 42 i Aarhus Kommune kr., 2014 priser Nettoudgifter Note: Nettoudgiften er beregnet som 50% af bruttoudgiften. Udgiftsudviklingen er meget stabil frem til 2010 for så at falde i 2011 og Faldet skyldes, at der fra 2011 blev indført et loft over tabt arbejdsfortjeneste på cirka kr. per måned. Før loftet kunne forældre opnå tabt arbejdsfortjeneste også på månedslønninger godt over kr. Fra 1/ blev loftet hævet noget fra cirka kr./mdr. til kr./mdr. I Serviceloven fremgår det af 42, stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte 11

12 funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Som det fremgår er tabt arbejdsfortjeneste subsidiær til andre tilbud såsom dagpasning med støtte i Børn og Unge. Der vil derfor som udgangspunkt ikke kunne ydes tabt arbejdsfortjeneste til forældrene, hvis barnet kan tilbydes et mere hensigtsmæssigt tilbud hos Børn og Unge. Der vil alene kunne bevilges tabt arbejdsfortjeneste for de ekstra timer, en forældre må afsætte til pasning af barn med handicap. Et eksempel kan være et barn, der skal særligt ofte på sygehuset. Her kan der bevilges tabt arbejdsfortjeneste for de besøg, der ligger ud over det antal lægebesøg et barn uden funktionsnedsættelse må antages at give anledning til. Bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste er en ydelse, der bevilges ud fra samme systematik som er beskrevet i afsnit 5. Der er altså først tale om en målgruppeafklaring. Dernæst følger en vurdering af, hvor mange timer der skal bruges til pasning af barnet i forhold til, hvad man må forventes at skulle bruge ved et barn på samme alder uden funktionsnedsættelse. Disse vurderinger skal endvidere vurderes i forhold til de omkringliggende ydelser, der jf. ovenstående citat fra Serviceloven skal udnyttes før end, der bevilges merudgiftsydelse efter 42. Dette drejer sig både om ydelser i Børn og Unge på pasnings-, undervisnings- og fritidsområdet og om andre tilbud på familieområdet som aflastning, praktisk hjælp i hjemmet, merudgifter efter 41, andre forebyggende foranstaltninger eller anbringelse. Hovedparten af de her nævnte områder er styrbare områder. Det vil altid være en konkret vurdering, der fører frem til, om der skal bevilges hjælp efter 42 eller efter en anden paragraf. Der er derfor ikke nogen entydig skelnen mellem, hvad der i dag medfører udgifter efter den ikke-styrbare 42 og hvad der medfører udgifter på omkringliggende styrbare områder. Ud fra en samlet vurdering af styrbarheden jf. kriterium 1 for vurderingen af ikke-styrbarhed i Aarhus Kommune (side 4) set i relation til kriterium 2 om adskillighed vurderer Budget og Regnskab ikke, at området for tabt arbejdsfortjeneste efter 42 opfylder kravene til at være et ikke-styrbart udgiftsområde Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at området er udgiftsmæssigt stabilt, hvilket jf. kriterium 4 også taler for en styrbargørelse af området. 6. Analyse og vurdering af 100, merudgifter for voksne Som det fremgår tabel 1 side 5 har udgiftsudviklingen på området for tabt arbejdsfortjeneste efter 100 været således: Tabel 7: Udgifterne til merudgiftsydelse efter 100 i Aarhus Kommune kr., 2014 priser Nettoudgifter

13 Note: Nettoudgiften er beregnet som 50% af bruttoudgiften. Som det fremgår, er der tale om et ret lille udgiftsområde. Faldet fra 2008 til 2009 skyldes som nævnt ovenfor, at en lovændring fra 2009 ændrede vurderingen af en række diabetesrelaterede udgifter fra at være merudgifter til at være normale udgifter. I Serviceloven fremgår det af 100, stk. 1 & 2: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter. Merudgifter efter 100 er subsidiær til andre ydelser efter Serviceloven eller anden lovgivning som det også fremgår af stykke 1 ovenfor. Dette betyder, at der først skal gives støtte efter anden lovgivning, inden der bevilges merudgiftsydelse. Området er som de øvrige merudgiftsydelser præget af mange afgørelse i ankesystemet, der har stor betydning for praksis på området og dermed på udgiftsniveauet. I forbindelse med førtidspensionsreformen er der trådt nye regler i kraft på området fra 1. januar Denne lovændring medfører mindreudgifter for kommunerne. Lovændringen medfører en begrænset udvidelse af personkredsen for 100, en årlig pristalsregulering af bagatelgrænsen på 500 kr./mdr. og en ændring af den trappestige, hvorefter merudgifterne udmåles. Lovændringen får dog ikke grundlæggende betydning for den måde, hvorpå området administreres. Konsekvenserne af denne lovændring indarbejdes i budgettet efter normale principper i Aarhus Kommune. Merudgiftsydelsen på voksenområdet vurderes på mange måder at kunne sammenlignes med de løbende merudgifter på børneområdet. Området vurderes således på den ene side at være vanskeligt at styre, men modsat heller ikke at være sværere at styre end andre styrbare områder som specialundervisning, pasning af børn med handicap, anbringelse eller lignende. Ud fra en helhedsvurdering af kriterium 1 for vurdering af ikke-styrbarhed om området kan styres hælder Budget og Regnskab til at vurdere området som styrbart. Når der hertil lægges, at der er tale om et lille område på cirka 9 mio. kr. netto - sammenholdt med et budget på mere end 1 mia. kr. på Socialforvaltningens voksenområde - trækker også kriterium 3 og 4 i retning af en styrbar status. Budget og Regnskab anbefaler derfor samlet set at området for merudgifter til voksne flyttes fra det ikke-styrbare område til det styrbare område. 13

14 7. Opsamling og budgetmæssige konsekvenser På baggrund af ovenstående gennemgang anbefales det, at områderne efter Servicelovens 41, 42 og 100 samt de tilknyttede træningsredskaber ved hjemmetræning efter 34 stk. 8 flyttes til det styrbare område. Sociale Forhold og Beskæftigelse er enig heri. Der er tillige enighed om, at der overføres et budget fra sektor 1.04 svarende til afdelingernes budgetforslag fratrukket 6 mio. kr. Herefter udgør budgettet netto 93,1 mio. kr. i årene Det anbefales endvidere, at Socialforvaltningens budgetmodel udvides, så det overførte nettobudget indgår i demografireguleringen for de 0-17 årige og årige borgere. Jf. kommunens økonomiske styringsprincipper og reglerne herfor vedtaget af Byrådet i 1999, må serviceudgifter og overførselsudgifter ikke være på samme sektor. Dette skyldes, at en flytning af midler fra et overførselsområde til et serviceområde i en situation med pres på servicerammen, kan medføre, at servicerammen overskrides. Det er derfor nødvendigt, at Byrådet forelægges et sådant eventuelt ønske, således at dette kun kan ske efter en konkret byrådsbeslutning. Ved overførsel af merudgiftsydelser til det styrbare områder, skal der derfor etableres en ny sektor i Socialforvaltningen, der kan siges at være parallel til sektor 1.43 i Beskæftigelsesforvaltningen, hvor de styrbare udgifter til aktivering af forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere m.fl. findes. Det anbefales, at sektoren fremskrives med satsreguleringsprocenten og at området ikke omfattes af halv henholdsvis 0-prisfremskrivning, da der ikke er tale om udgiftsposter der er omfattet af kommunens indkøbsaftaler. Der er optaget en række reserver som følge af årets lov- og cirkulæreprogram. Det drejer sig primært om den allerede omtalte lovændring på voksenområdet og indfasningen af loftet over tabt arbejdsfortjeneste. Disse reserver udmøntes til Socialforvaltningen, da lovændringerne ikke er indeholdt i det budgetforslag, hvorudfra det fremadrettede styrbare budget er dannet. MSB kompenseres for eventuelle udgifter og indtægter vedrørende 2013 og tidligere år, som måtte vise sig, efter at området er gjort styrbart (eks. ankesager, der måtte rejse krav om udbetaling af merudgifter med bagudrettet effekt). Området er som nævnt flere steder i rapporten præget af mange praksissager i det sociale ankesystem. Ændringer heri vil fremadrettet kunne forelægges Byrådet med henblik på stillingtagen til, om sådanne ændringer skal have budgetmæssige konsekvenser. På nuværende tidspunkt er to sager omkring brugen af 41 aktuelle henholdsvis i forhold til timeaflastning og ved kørsel af børn med handicap fra SFO til hjemmet. Såfremt disse sager 14

15 medfører, at brugen af 41 mindskes, får kommunen et tab i refusionsindtægter. Hvor staten i dag betaler halvdelen af udgifterne, vil en indskrænkning af muligheden for at bruge 41 betyde, at kommunen skal betale hele den fremtidige udgift. Budget og Regnskab anbefaler, at såfremt disse to sager medfører en mindre mulighed for at bruge 41, giver dette anledning til fornyet vurdering af det overførte budget vedr. merudgiftsydelser. 15