New Public Management neoliberalistisk rehabilitering af markedet overfor, i og på bekostning af velfærdsstaten. 1 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "New Public Management neoliberalistisk rehabilitering af markedet overfor, i og på bekostning af velfærdsstaten. 1 2"

Transkript

1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker - cand. Scient. Adm. New Public Management neoliberalistisk rehabilitering af markedet overfor, i og på bekostning af velfærdsstaten. 1 2 Manchet: New Public Management s anbefalinger om markedsgørelse og konkurrenceudsættelse af den offentlige sektor handler ikke om økonomiske effektivisering og styringsmæssig modernisering af den offentlige sektor. New Public Management har i stedet tydeligt ideologisk-politiske rødder i de seneste 50 års stærke neoliberalistiske økonomisk-politiske strømninger og sigter i tråd hermed på at rehabilitere markedet overfor, i og på bekostning af velfærdsstaten. Indledning I den følgende artikel analyseres New Public Management (NPM) som model eller generelt koncept om man vil for markedsstyring af den offentlige sektor. I afsnit 1 diskuteres indledningsvist, om NPM kan betragtes som neutral modernisering af den offentlige sektor? Artiklens afsnit 2 analyserer NPM-modellens politisk-filosofiske og økonomisk-teoretiske fundament i bl.a. Public Choice og Principal-Agent teorierne og i sidste ende igen i neoliberalismen som økonomisk teori og politisk filosofi. Dernæst diskuteres og kritiseres disse teoretisk-økonomiske grundantagelser for NPM i artiklens afsnit 3. Endelig tages i artiklens afsnit 4 en kritisk diskussion af effekterne af NPM-reformanbefalingerne, herunder den fra neoliberalistiske økonomer og forvaltningseksperter ofte fremsatte påstand om, 1)Analysen er skrevet til tidsskriftet Futuriblerne. dec. 2013, der udgives af Selskabet for Fremtidsforskning. 2 Artiklen bygger på Henrik Herløv Lunds rapport, New Public Management rehabilitering af markedet. Kritik af markeds-, penge og profitstyre i det offentlige, København 2008, og på bogen, Mod det todelte samfund fra kvalitetsreform til minimumsvelfærd? Nyt fra Samfundsvidenskaberne, Købehavn sept Førstnævnte rapport kan downloades på 1

2 at konkurrenceudsættelse, herunder navnlig privatisering og udlicitering, indebærer store økonomiske gevinster og besparelser for det offentlige. 1. NPM: Neutral modernisering eller markedsstyring på et ny-liberalistisk fundament? New Public Management har været genstand for mange såvel forvaltningspolitiske som økonomisk- styringsmæssige analyser. 3 Et udbredt problem i denne litteratur er imidlertid en teknisk/fagvidenskabelig og politisk neutral tilgang til NPM. 4 NPM betragtes som en samlebetegnelse og redskabskasse, sammensat af elementer og redskaber fra forskelligt økonomiskteoretisk og ledelsesteoretisk hold. 5 Og beslægtet med denne teknokratiske tilgang betragtes NPM som led i slet og ret politisk neutral moderniseringspolitik for den offentlige sektor. Problemet heri er, at det skubbes i baggrunden, at NPM helt overordnet har et filosofisk-teoretisk fundament i neoliberalismen som politisk filosofi og videre har et teoretisk fundament i neoliberalistisk inspireret økonomisk, politisk og administrativ teori. Dermed har det også fælles teoretisk grundlag og svagheder med megen neoliberalistisk inspireret reformpolitik for det offentlige. NPM s fundament i neoliberalismen som politisk filosofi og økonomisk teori og videre i neoliberalistisk inspirerede økonomisk-administrative teorier kan aflæses i, at NPM har en fælles kerne af anbefalinger, der peger i retning af NPM som værende på et overordnet plan en sammenhængende model eller i hvert fald et fælles koncept for forvaltningspolitik: For det det første, at der er et fælles ideologisk og teoretisk udgangspunkt for anbefalingerne i NPM, nemlig utilitarismen (nyttelærens) menneskesyn og individualisering, neoliberalismens idealiserede opfattelse af markedsøkonomien i forhold til velfærdsstaten og endelig Public Choice og Principal-Agent teoriernes projektion af ny-liberal/neoklassisk markedsøkonomisk teori nedover politik og offentlig forvaltning. For det det andet, fordi New Public Management-inspirerede reformer har en fælles kerne i anbefalingerne, nemlig overførslen af styreformer fra markedet/den private sektor til den offentlige sektor. Hvilket i sidste ende kan ses som udtryk for samme grundlæggende ide om markedets rehabilitering i forhold velfærdsstaten og i forhold til den heri indeholdte politiske og administrative styring af velfærdsstaten. Overførslen af markedsstyreformer sker på forskellige leder i forhold til de offentlige institutioner: 3 Senest har i Danmark Produktivitetskommissionen evalueret NPM i et økonomisk styringsperspektiv, jf. fx Produktivitetskommissionen, Produktivitet i den offentlige sektor hvor er problemerne? Juni Fx Busch, Tor; Johnsen, Erik; Klausen, Kurt Klaudi og Vanebo, Jan Ole, Modernisering af offentligt sektor, Universitetsforlaget, Oslo Jf. fx Greve, Carsten, Offentlig ledelse teorier og temaer i et politologisk perspektiv, s 69, Djøf Forlag

3 Diagram: NPM s indlejring af det offentlige i markedsstyring 6 Indlejring af styring/ledelse efter markedsprincipper fra oven/ udefra gennem taxameterstyring, konkurrence om budgetmidler, resultatkontrakter, koncern- og virksomhedsstruktur Indlejring fra efterspørgselssiden gennem valgfrihed, brugertilfredshedsundersøgelser, evaluering o.l. Indlejring på udbudssiden gennem privatisering, udlicitering, BUM (bestillerudfører-model) o.l. Indlejring af styring/ledelse efter markedsprincipper nedefra/ inden i institutionerne gennem managementagtig ledelse, målog resultatstyring, resultatorienterede lønsystemer o.l. NPM kan således ikke bare siges at være er et forvaltningspolitisk effektiviseringstiltag. NPM har et politisk ideologisk sigte, nemlig rehabilitering af markedet i forhold til og på bekostning af velfærdsstaten. 2. New Public Managements politisk-filosofiske og økonomisk-teoretiske rødder. Neoliberalismens udspring findes begyndende allerede i 1960 erne og navnlig i 1970 erne og 80 er-ne i en genfødsel og fornyelse af liberalismen. Centrale nyliberale tænkere er den politiske filosof Robert Nozick 7 og økonomen Friedrich von Hayek 8. 6 Inspireret af, men forskellig fra Sørensen, Eva, Offentlig ledelse som meta-styring af netværk, Roskilde Universitet Nozick, Robert: Anachy, State and Utopia, Basic Books Da liberal i USA har en anden betydning end i Europæisk sammenhæng betegnes Nozick undertiden også som libertarianer. 8 Hayek, Friedrich von, Vejen til trældom, København

4 Hvor den klassiske liberalisme nok så meget var en politisk frihedsfilosofi, er neoliberalismen mere økonomisk orienteret og har markedsøkonomi som teoretisk og politisk omdrejningspunkt samfundet ses gennem markedets optik. Det sker med afsæt i den traditionelle neoklassiske mikroeller markedsøkonomiske idealmodel, hvorudfra neoliberalismen argumenterer, at den frie markedsøkonomi repræsenterer det mest effektive instrument til allokering af de økonomiske ressourcer til produktion og til fordeling af goder til forbrug. Dette ses i modsætning til velfærdsstaten, hvor den offentlige sektor lægger beslag på en betydelig del af BNP og fordeler og anvender dette ud fra politiske og administrative styringsmekanismer. Problemet hermed er ifølge neoliberalister, at det offentlige på grund af politiske og administrative styringsfejl og imperfektioner er ineffektivt til at bruge pengene. Selvom det fra neoliberalistisk hold vedgås, at også markedet har imperfektioner anses disse generelt for mindre. Profitdrevne markeder ses således generelt som mere effektive end politikere og embedsmænd. Derfor er målet for de neoliberale teorier da navnlig også at skabe øget effektivitet ved at genindføre markedet idemæssigt og økonomisk-politisk ved at give markedsløsninger en mere fremtrædende plads i samfundsøkonomien i forhold til velfærdsstaten og i forhold til de i slutningen af forrige århundrede vedvarende stigende offentlige udgifter og den voksende offentlige sektor. Det peger mod politikanbefalinger, som handler om at rehabilitere markedet. For det første gennem størst mulig liberalisering af selve markedsøkonomien. For det andet ved at indføre markedsløsninger og markedsstyring i den offentlige sektor som sådan. Og for det tredje ved at begrænse den statslige omfordeling og den offentlige sektor. Da NPM primært handler om den anden af disse tre fora for markedets rehabilitering, vil vi i det følgende begrænse os hertil Public choice: Overførsel af neoklassisk mikroøkonomisk teori på politik. Den økonomisk-teoretiske begrundelse for velfærdsstatens økonomisk-politiske regulering af markedet i perioden efter 2. Verdenskrig havde ofte været henvisningen til markedsfejl/markedsimperfektioner. Det var derfor nærliggende, at den neoliberalistiske økonomiskteoretiske renæssance fra 50 erne frem til 70 erne rettede sit blik mod politiske pendanter til markedsfejl og markedsimperfektioner for at undersøge, om der kunne påvises lige så store eller større politiske markedsfejl og markedsimperfektioner. For kunne der det, ville det hermed også være velbegrundet at kompensere for og rette op på disse politiske styringsfejl ved at lade markedet supplere eller træde ind i stedet som styringsmiddel for det offentlige. Undersøgelsen og påvisningen af politiske styringsfejl og imperfektioner skete ikke mindst gennem den såkaldte Public Choice teori eller skole, der kan defineres som teorien om anvendelsen af 4

5 neoklassisk mikro- eller markedsøkonomisk teori på ikke markedsmæssige beslutninger eller simpelthen anvendelsen af økonomisk metode på politisk videnskab 9. Erklærede teoretikere herindenfor er fx James Buchanan 10, men i mere bred forstand må også Anthony Downs 11 henregnes hertil. En grundlæggende antagelse i Public Choice analyser af politik er antagelsen om, at de kan sammenlignes ud fra samme neoklassiske mikro eller markedsøkonomiske optik. Det bygger på, at politik også ses som et marked, hvor det er konkurrence mellem politikere og politiske partier, der sikrer meningsoverenstemmelse mellem vælgere og politikere, idet politikerne for at maksimere stemmer må søge at formulere standpunkter, der tiltrækker flest mulige vælgere. Fordi både politik og økonomi anskues som markeder konkluderes, at der også kan stilles de samme effektivitetskrav til økonomi og politik hvad angår allokering og fordeling af ressourcer. I forhold hertil konkluderer Public Choice så, at politik (nærmere bestemt demokratiet) som beslutningssystem lider under store effektivitetsproblemer og større end den økonomiske markedsmekanisme. For ifølge Public Choice vil demokratiske valgprocedurer ikke kunne sikre et styre efter flertallets ønsker 12 på grund af karakteren af beslutningsreglerne, hvilket er mindre effektivt end markedets blinde hånd. Markedet anses hermed for en mere effektiv allokerings- og fordelingmekanisme end det politiske beslutningssystem til at aggregere subjektive individuelle præferencer til en kollektiv præference. Der er således større political failures end de market failures, som har været begrundelsen for velfærdsstatens regulering og ekspansion. Eller med andre ord: Der er således ikke begrundelse nok for velfærdsstatens erstatning eller regulering af markedet gennem offentlig politisk eller administrativ styring, tværtimod må det offentlige hente øget effektivitet gennem (gen- )introduktionen af markedsstyring i forhold til politisk styring Principal-Agent: Overførsel af neoklassisk mikroøkonomisk tilgang til offentlig forvaltning. En tilsvarende (neoklassisk) mikro-/markedsøkonomisk metodisk tilgang er også anvendt af neoliberalistisk inspirerede teoretikere på den offentlige forvaltning. En af de mere kendte på dette område er William Niskanen. 13 Inspiration er her dels public choice teorierne, dels et beslægtet 9 Jf. Bentzon; Karl-Henrik, Politik som marked, s 141, i Kurt Klaudi Klausen & Torben Hviid Nielsen (red.), Stat og marked, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Se fx James Buchanan, The Economics of Politics, IEA readings 18, 1978, og Buchanan, J., Musgrave, R., Public Finance and Public Choice Two Contrasting Visions of the State, Massachusetts Institute of Technology, Cambridge Downs, Anthony, An Economic Theory of Democracy, Harper & Brothers Publishers Jf. Bentzon; Karl-Henrik, Politik som marked, s 162, i Kurt Klaudi Klausen & Torben Hviid Nielsen (red.), Stat og marked, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Niskanen, William A., Bureaucracy and Representative Government, Aldine-Atherton

6 teoriområde, de såkaldte Principal-Agent teorier, som også anvender (neoklassisk) mikroøkonomisk teori her på relationen mellem principal (politisk/administrativ leder) og agent (medarbejdere). Hermed overføres den markedsøkonomiske tankegang til styrings -, ledelses- og personaleområdet. Udgangspunktet er overførslen af homo economicus det nyttemaksimerende individ fra markedet til et ikke-markedsøkonomisk område, her til bureaukratiet og den offentlige forvaltning. Med udgangspunkt i en antagelse om, at medarbejderne i den offentlige sektor ligesom agenterne på markedet er nyttemaksimerende, konkluderes det, at de offentligt ansatte i forhold til de politiske beslutningstagere og de offentlige chefer plejer deres egne (økonomiske) interesser: størst mulige budgetter, størst mulige lønninger, flest muligt ansatte, mindst muligt arbejde, størst mulig magt, egne medarbejdere ind som ledere osv. Grundet denne modsætning kaldes sådanne teorier også meget illustrativt for low-trust teorier. Og eftersom de offentligt ansatte menes at have en privilegeret position i den politiske beslutningsproces (større viden end politikerne, dvs. der er asymmetrisk information ), vil de tendere mod at vinde over politikerne og dermed over brugerne, der jo repræsenteres af politikerne. Den offentlige sektor bliver hermed større, end brugerne/vælgerne egentlig ville betale for, hvis forbrugersuveræniteten kunne slå fuldt igennem. Også her er konklusionen ikke til at tage fejl, som det fremgår af følgende udsagn fra Niskanen: Den uundgåelige konklusion er, at en bedre offentlig sektor betyder en mindre offentlig sektor. 3. Kritik af teorierne bag New Public Management Den overordnede neoliberalistiske politiske filosofi og økonomiske tænkning bag NPM og dermed NPM kan kritiseres på en række punkter Politisk styring handler om mere end økonomisk effektivitet. 14 Public choice teorierne bag NPM s effektivitetsbegrundede anbefaling af indførelse af markedsstyring til supplement og/eller erstatning af politisk og demokratisk styring kan kritiseres for individualistisk og økonomisk reduktionisme. 14 Jf. Lund, Henrik Herløv, New Public Management rehabilitering af markedet, København 2008, og samme, Mod det todelte samfund? Nyt fra Samfundsvidenskaberne

7 Grundlæggende deler teorien bag NPM neoliberalismens grundantagelse om, at samfundet består af atomiserede enkeltindivider, der mere eller mindre uafhængigt af og til tider i konkurrence og modstrid med hinanden søger at maksimere deres individuelle egennytte. Når neoliberalismen kun betoner den individuelle side af mennesket, sker der hermed en grundlæggende reduktion og forenkling af forholdet mellem menneske og samfund i forhold til virkeligheden. Hos neoliberalismen reduceres samfundet til en aggregering af individuelle behov og interesser. Det vil sige forholdet mellem individ og samfund reduceres til en envejsrelation. Men her er tale om en individualistisk forenkling og reduktion, idet der i virkeligheden sker en vekselvirkning mellem individ og samfund. Mennesker kan som medlemmer af et samfund forene deres individuelle interesser i fælles interesser og forene deres personlige handlinger i fælles handlinger. Samfundet er altså i allerhøjeste grad en særlig realitet på samme måde som individerne er en fællesnævner, der ikke bare er summen af individernes interesser, men hvor processen, vekselvirkningen og samspillet mellem individer bevirker, at individernes opfattelser, interesser og deraf følgende adfærd igen transformeres og kollektiviseres. 15 Endvidere kan neoliberalismen generelt såvel som både Public Choice og Principal-Agent teorierne for det andet kritiseres for på en række punkter at afspejle en forenklet, økonomisk reduktionistisk virkelighedsopfattelse, idet de også bygger på overførsel/projektion af markedsøkonomisk logik og metode på samfundsområder, der i væsentlig grad er styret af ikke-økonomiske forhold. Public Choice kan fx i forlængelse heraf kritiseres for økonomistisk reduktionisme i forhold til politik og demokrati, som ikke analyseres for deres særlige fremtræden og særlige væsen, men skematisk reduceres til den neoklassiske mikroøkonomis funktion og mekanismer. Herved forbigås navnlig, at politik ikke bare handler om økonomiske mål og økonomisk effektivitet. 16 I forlængelse af, at NPM teoretisk reducerer politik til marked, resulterer den konkrete implementering af NPM i realiteten i en begrænsning på den politiske og demokratiske styring. Når velfærdsservice i en række velfærdstatslige modeller styres politisk, er det ikke mindst ud fra et mål om en anden fordeling end den markedsmæssige. Målet med at underlægge velfærdsservice politisk styring i stedet for markedsmæssig er et udvidet produkt, der udover service også sikrer kollektivt forbrug, lighed og omfordeling, natur og miljø samt demokratisk styring. På markedet er det imidlertid ikke demokrati, der bestemmer, men betalingsevne og købekraft, der bestemmer. På markedet hersker der ikke lige indflydelse, men det er de økonomisk stærke, der dominerer. Når der med NPM udbredes styring på markedsmæssige principper i offentlig forvaltning og offentlig velfærdsservice, indebærer det hermed ikke alene bare en indskrænkning af 15 Jf. Granquist, Roland, Private og kollektiva val, Lund, Arkiv Jf. Lund, Henrik Herløv, New Public Management rehabilitering af markedet, København 2008, og samme, Mod det todelte samfund? Nyt fra Samfundsvidenskaberne

8 den politiske styring og dermed af demokratiet. 17 Men samtidig fortrænges de andre hensyn, som er årsagen til, at man i den nordiske velfærdsmodel har placeret opgaver i offentligt regi: lighed og hensyn til de svageste Offentligt ansatte arbejder ud fra andet end blot økonomiske interesser. 18 Tilsvarende kan det mod NPM-teorierne om den offentlige forvaltning både i Public Choice og i Principal-Agent varianterne anføres, at der er tale om en forbigåelse af det særlige ved den offentlige sektors opgaver og ved de faggrupper, som udgør de offentligt ansatte. Selvfølgelig har også offentlige ansatte økonomiske hensyn og interesser. Men når offentligt ansatte alene ses som egoistiske, nyttemaksimerende enkeltindivider i lighed med agenterne på det økonomiske marked, er der igen tale om en økonomistisk betonet reduktion af virkeligheden, idet der ses bort fra en lang række andre hensyn og motiver, som kan være nok så positivt styrende for de offentligt ansatte, fx de ansattes professionsetik, deres faglighed, korpsånd, embedsmæssig loyalitet og pligtfølelse, hensyn til og solidaritet med brugerne osv. For NPM-teorierne såvel som for teorierne om politik og bureaukrati er sigtet normativt og politisk-ideologisk: Med antagelsen om, at styring og adfærd i den offentlige sektor svarer til de på markedet, er det også her selvklart, at den ægte vare markedet vil være den bedste institutionelle styringsramme. Både Public Choice teorierne og Principal-Agent teorierne har således et normativt og politisk-ideologisk sigte: rehabilitering af markedet. I forlængelse af det mistillidssyn, som disse teorier afspejler, lægger NPM hermed op til en autoritær styring og kontrol af de offentlige ansatte. Som vi har set, er de såkaldte low trust teorier som Principal-Agent teorien udgangspunktet for synet på de offentligt ansatte. Disse opfattes i denne teori ikke som medspillere for den politiske og administrative ledelse, men som strategisk nyttemaksimerende modspillere, der forfølger økonomiske egeninteresser meler egen kage. Man kan ifølge NPM og Principal-Agent teorien enten søge at tilrettelægge de institutionelle spilleregler ved at spille positivt på disse egeninteresser eller ved at forsøge at inddæmme dem. At spille på egeninteressen og forsøge at få de ansatte/agenterne til at handle i overensstemmelse med principalens løsninger kan ske gennem såkaldte økonomiske incitamenter. Fx resultat- eller præstationsløn eller økonomiske sanktioner, hvis man ikke gør det ønskede. Men først og fremmest bliver løsningen for NPM kontrol og styring oppefra. Man skal ifølge den nyliberale logik forsøge at begrænse de offentlige ansattes frihedsgrader for at kunne styre dem. Det kan ske gennem brug af standarder, mål- og resultatstyring, øgede krav om dokumentation og 17 Jf. Klausen, Kurt Klaudi, Offentlig organisation, strategi og ledelse, s 96 ff, Odense Universitetsforlag Jf. Lund, Henrik Herløv, New Public Management rehabilitering af markedet, København 2008, og samme, Mod det todelte samfund? Nyt fra Samfundsvidenskaberne

9 kontrol o.l. Og endelig kan det ske gennem udbygning og styrkelse af ledelsen og/eller gennem opsplitning af produktionen i delfunktioner, hvorved den enkelte ansattes indflydelse reduceres. NPM lægger dermed op til autoritære og centralistiske ledelsesformer. Igen er der tale om en reduktionistisk tilgang, hvor der bortses fra effekten af en demokratisk og medengagerende ledelse, ledelse gennem værdifællesskab og samarbejde og ledelse baseret på motivation og anerkendelse osv. Og de offentligt ansattes faglige og professionelle råderum indskrænkes, ligesom faglighed, erfaring og solidaritet med brugerne skubbes i baggrunden, mens administrative værdier og økonomisk styring skubbes i forgrunden NPM skaber bureaukrati. 19 Sidst men ikke mindst kan NPM som konkret forvaltningspolitik kritiseres for at være bureaukratiseringsfremmende. NPM s anvendelse af markedsrationalet på de offentlige serviceydelser indebærer en genstandsgørelse af de offentlige ydelser. Herigennem lægges grunden til en rationel og kvantitativt orienteret styringsmodel, hvor måling, registrering og kontrol bliver til en uadskillelig del af NPM. Den markedsmæssige betragtningsmåde og den deraf følgende eftergørelse af markedsregulering afstedkommer et omsiggribende bureaukrati af måle- og styresystemer: Et tælleregime Kritisk diskussion af effekterne af New Public Management. Som det fremgår af ovenstående er det fra tilhængerside et af de helt grundlæggende argumenter for indførelse af NPM-reformer, at der ved introduktionen af markedsøkonomiske mekanismer i den offentlige sektor vil kunne opnås den højere effektivitet i produktionen af offentlige ydelser, som teoretisk og principielt tilskrives den markedsøkonomiske idealmodel. Argumentet om øget effektivitet fremføres navnlig i forbindelse med konkurrenceudsættelse af offentlig opgaveløsning, især ved privatisering og udlicitering. Her hævdes det vil markedsgørelsen ikke blot skabe 19 Jf. Lund, Henrik Herløv, New Public Management rehabilitering af markedet, København 2008, og samme, Mod det todelte samfund? Nyt fra Samfundsvidenskaberne Jf Den Alternative Velfærdskommission, Velfærd med Kvalitet og mennesket i fokus, Socialpolitisk Forlag 2006, og Lund, Henrik Herløv, Mod det todelte samfund, Nyt fra Samfundsvidenskaberne

10 øget effektivitet indenfor mere teknisk præget offentlig produktion, men også i forhold til tilvejebringelsen af mere bløde offentlige velfærdsydelser. 21 I det følgende diskuteres argumentationen først teoretisk, dernæst med hensyn til hvad konkrete undersøgelser har vist Argumenterne for konkurrenceudsættelse en principiel, kritisk diskussion. De mere økonomiske argumenter for konkurrenceudsættelse i form af privatisering og udlicitering kan sammenfattes i forventninger om højere effektivitet, bedre kvalitet og mindre bureaukrati. Konkurrence i og i forhold til det offentlige skaber større effektivitet i ressourceudnyttelsen, anføres det, fordi konkurrencen presser leverandørerne til at nedbringe omkostninger. Endvidere fremføres det, at når der kommer nye leverandører ind på markederne stiger innovationen og servicen øges og fører til bedre kvalitet i ydelserne. Og endelig opfattes markedsmodellen som mere fleksibel i forhold til borgernes behov og efterspørgsel og vurderes dermed at fungere mindre bureaukratisk. Men argumenterne kan i betydelig udstrækning vendes om imod konkurrenceudsættelse. 22 Når tilvejebringelse af en hidtil offentligt leveret ydelse overgår til private, kan omkostningerne stige og/eller kvalitet og udbud kan forringes, fordi de private virksomheder skal opnå et overskud ved aktiviteten, som det offentlige ikke behøver. Der kan også stilles spørgsmålstegn ved argumentet om, at konkurrence i sig selv automatisk skaber innovation og kvalitet. Kritikere mener, at privatisering ikke automatisk fører til at der udvikles nye og bedre metoder, og at kvaliteten ikke stiger, men tværtimod ofte forringes som led i den ressourcebesparelse, som de private virksomheder har forpligtet sig på. Endelig kræver privatisering og udlicitering af offentlig opgaveløsning betydelige ressourcer til udbud, opfølgning, kontrol og tilsyn med de private opgaveudførere, hvilket også kan lede til mere bureaukrati Hvad viser videnskabelige undersøgelser? De generelle økonomisk teoretisk argumenter for, at konkurrenceudsættelse fører til øget effektivitet suppleres fra neoliberalistisk inspirerede økonomer ofte med konkrete studier, som skal do- 21 Jf. fx CEPOS, Det økonomiske potentiale for udlicitering i kommunerne, Maj 2008, Dansk Industri, Offentlig privat samarbejde, diverse årgange, samt Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceredegørelse, diverse årgange. 22 Jf. Hartman (red), Konkurrensens konsekvenser, s. 13 ff, SNS Forlag, Stockholm 2011, og Petersen, Ole Helby m.fl. Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver, s. 6 ff, AKF, København

11 kumentere denne effektiviseringsgevinst ved konkret gennemførte privatiseringer og udliciteringer Mere uafhængige og videnskabelige analyser og gennemgange af sådanne studier og den heri indeholdte dokumentation for effekterne af udlicitering og privatisering af offentlige opgaver 25 viser imidlertid, at der generelt ikke er entydige besparelsesgevinster ved at udlicitere. 26 Ej heller er kvalitetsgevinster dokumenteret, idet der tværtimod ofte ved opgørelserne af besparelserne netop mangler dokumentation for, at besparelserne ikke er sket på bekostning af forringelser af kvaliteten. Et andet problem er, at mange studier af effekten af udlicitering m.m. kun i utilstrækkeligt omfang medregner omkostninger til gennemførelse og kontrol af udbudsforretninger, opfølgning og tilsyn. Ligeledes er det et problem, at de fleste studier kun giver et øjebliksbillede af effekter ved første udliciteringsrunde, men ikke tager højde for, at her-og-nu-besparelser set over længere tid svinder, fordi private aktører bliver mere realistiske i deres prissætning. 27 Endelig tager nogle af de mere bombastiske opgørelser af besparelsespotentialet 28 udgangspunkt i en overførsel af gevinster ved udlicitering på mere tekniske områder, såsom rengøring, til de mere bløde velfærdsområder, hvilket der ikke er belæg for i videnskabeligt tilrettelagte og udførte studier. 29 Afrunding. Skønt indførelse af NPM-reformer som oftest begrundes med en økonomisk-teoretisk argumentation og med henvisning til konkrete økonomiske gevinster, savner disse begrundelser i betydelig udstrækning konkret dokumentation og videnskabeligt belæg. NPM s anbefalinger om markedsgørelse og konkurrenceudsættelse af den offentlige sektor har i stedet tydeligt ideologisk-politiske rødder i de seneste 50 års stærke neoliberalistiske økonomisk-politiske strømninger med sigte på at rehabilitere markedet overfor og i velfærdsstaten. 23 Jf. i Danmark fx Konkurrenceredegørelse Konkurrencestyrelsens konklusion var, at der kunne opnås besparelser på mio. kr. årligt ved yderligere udlicitering i kommunerne. Redegørelsen berører ikke konkurrencens betydning for kvalitet i opgaveløsningen. 24 Fra mere hardcore neoliberalistisk hold hævdes fx i Danmark besparelsespotentialet at være langt større ca. 15 mia. kr. jf. CEPOS, Det økonomiske potentiale for udlicitering i kommunerne, Maj 2008, og Dansk Industri, Offentligprivat samarbejde, Jf. Hartman, Laura (red), Konkurrensens konsekvenser, s. 13 ff, SNS Forlag, Stockholm 2011, og Petersen, Ole Helby m.fl., Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver, s. 6 ff, AKF, København Jf. Petersen, Ole Helby m.fl., op. cit., s. 6, og jf. Hartman, Laura, op. cit., s Jf. Petersen, Ole Helby m.fl., op. cit., s Jf. CEPOS, Ibid. 29 Jf. Petersen, Ole Helby m.fl., Ibid., og fx Greve, Carsten, Offentlig ledelse teorier og temaer i et politologisk perspektiv, Djøf Forlag

12 12

NEW PUBLIC MANAGEMENT en principiel kritik.

NEW PUBLIC MANAGEMENT en principiel kritik. 1 Resume: I artiklen diskuteres med udgangspunkt i den forvaltningspolitiske litteratur om New Public Management (NPM), hvad begrebet står for: En redskabskasse til modernisering af den offentlige sektor

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt + NPM i Danmark

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt + NPM i Danmark Oplæg til VELFERDSKONFERENCEN 2009, Oslo, seminar B4 NPM fra A til Å SAS Scandinavia Hotel, 03. marts 2009 NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt + NPM i Danmark Økonom, cand. Scient. Adm., Henrik Herløv Lund,

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt - rødder og kritik. + Introduktion til NPM i Danmark

NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt - rødder og kritik. + Introduktion til NPM i Danmark Oplæg til VELFERDSKONFERENCEN 2009, Oslo, seminar B4 NPM fra A til Å SAS Scandinavia Hotel, 03. marts 2009 NEW PUBLIC MANAGEMENT generelt - rødder og kritik. + Introduktion til NPM i Danmark Økonom, cand.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT rehabilitering af markedet

NEW PUBLIC MANAGEMENT rehabilitering af markedet NEW PUBLIC MANAGEMENT rehabilitering af markedet Ikke modernisering, men markeds -, penge og profitstyres indtog i det offentlige. Med henblik på moderniseringsprogrammerne for den offentlige sektor og

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop KRITISKE ANALYSER åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg hjkyuiopåas Neoliberalisme Dfghjkyuiopåasdfghjkxcvbnmqwerty

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

NEW PUBLIC MANAGEMENT

NEW PUBLIC MANAGEMENT 1 Resume: I den følgende artikel ses i afsnit 1 først på nyliberalistisk inspireret politik i Danmark. Dernæst ses i afsnit 2 på selve NPM konceptets spor i den praktiske forvaltningspolitik og de NPM

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan

Læs mere

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

New Public Management og arbejdsmiljøet

New Public Management og arbejdsmiljøet New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet

Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Påstand Hvor introduktionen af team i den offentlige sektor blev italesat som modpol til bureaukratisering (regelstyring)

Læs mere

NYLIBERALISMEN VELFÆRDEN & KVALITETSREFORMEN

NYLIBERALISMEN VELFÆRDEN & KVALITETSREFORMEN NYLIBERALISMEN VELFÆRDEN & KVALITETSREFORMEN Analyser, kritik og alternativer Med særligt henblik på ældrepleje og folkeskole Økonom, cand. scient. adm. Henrik Herløv Lund medlem af Den Alternative Velfærdskommission.

Læs mere

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Disposition Indkredsning af Ledersamfundet Ledersamfundets baggrund og udvikling Ledersamfundets

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

New Public Management i Danmark en konkret analyse og kritik

New Public Management i Danmark en konkret analyse og kritik En artikel fra KRITISK DEBAT New Public Management i Danmark en konkret analyse og kritik Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 01. april 2008 Indledning Denne artikel skal ses i forlængelse af

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor?

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning henningj@epa.aau.dk BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz 1. Indledning Der er konstant udvikling i den offentlige sektor med nye og forhåbentligt bedre styringsformer med forskellige formål. Formålene kan spænde fra øget demokratisering af forvaltning til øget

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud.

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga.

Læs mere

Fremtidens organisering af kommunale opgaver. Ved Johan Weihe

Fremtidens organisering af kommunale opgaver. Ved Johan Weihe Fremtidens organisering af kommunale opgaver Ved Johan Weihe 2 Organisationsformer Privat leverandør Kommunalt fællesskab ( 60-selskab) L548 14-selskab Kommunen OPP Kommunalt ejet A/S Selvejende institution

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

NYE KRAV OG FORVENTNINGER OM FLEKSIBILITET OG FORNYELSE - STRUKTUR, STRATEGI OG INNOVATION

NYE KRAV OG FORVENTNINGER OM FLEKSIBILITET OG FORNYELSE - STRUKTUR, STRATEGI OG INNOVATION NYE KRAV OG FORVENTNINGER OM FLEKSIBILITET OG FORNYELSE - STRUKTUR, STRATEGI OG INNOVATION Onsdag,d. 9. november, 016 Jens Holmgren, Lektor, Ph.D. - jensh@btech.au.dk, 61150143 Udfordringer i den offentlige

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner & Thomas Markussen www.econ.ku.dk/ctk/principperi

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Læseplan. Økonomistyring, ledelsesinformation og regnskabssystemer

Læseplan. Økonomistyring, ledelsesinformation og regnskabssystemer SDU, Samfundsvidenskab MPM/årgang 2013 3. semester 24. juni 2014 Læseplan Økonomistyring, ledelsesinformation og regnskabssystemer Underviser: Professor Terkel Christiansen Målgruppe: Valgfag til studerende

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor.

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Februar 2006. Notat LIWJ Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Indledning FTF har gennemført et projekt,

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

Omstilling i den offentlige sektor

Omstilling i den offentlige sektor Kirsten Bregn (red.) Omstilling i den offentlige sektor i et økonomisk perspektiv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Omstilling i den offentlige sektor - i et økonomisk perspektiv behandler en række centrale

Læs mere

Konkurrence og effektivisering

Konkurrence og effektivisering Til Magistraten, til drøftelse Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. august 2014 Konkurrence og effektivisering De økonomiske rammer for kommunerne må forventes at være under forsat pres i de kommende år.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg Styringsparadigmer - fortid og fremtid V. Leon Lerborg Konsulentprogrammet Konference, Middelfart 12. august 2013 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Momentum Direktør 2003-06

Læs mere

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Udvikling af ergoterapi på det offentlige og private arbejdsmarked

Udvikling af ergoterapi på det offentlige og private arbejdsmarked Udvikling af ergoterapi på det offentlige og private arbejdsmarked Vi sætter pris på ergoterapi Etf s fokusområde 2011-2013 Besluttet på REP10 Gunner Gamborg, januar 2011 Det danske velfærdssamfund 2011

Læs mere

Samskabelse og partnerskaber

Samskabelse og partnerskaber Samskabelse og partnerskaber Hjerteforeningen 8. april 2016 Hans Stavnsager Seniorkonsulent Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og udviklingscenter for det frivillige

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Produktivitet også en udfordring for den offentlige sektor

Produktivitet også en udfordring for den offentlige sektor Produktivitet også en udfordring for den offentlige sektor Hvem er KORA? Dannet 1. juli, 2012 En fusion af: DSI AKF KREVI Pt ca. 100 medarbejdere økonomer, politologer, sociologer, antropologer, psykologer

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører.

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. N O T A T Regionernes anvendelse af private leverandører En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. 30-04-2009 Denne analyse præsenterer omfanget

Læs mere