Voksne med særlige behov. NOTAT: Budgetnotat på Beskæftigelses- og Socialudvalgets område - august

Transkript

1 Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr Brevid Ref. KARJ/HLLA Dir. tlf karinj@roskilde.dk NOTAT: Budgetnotat på Beskæftigelses- og Socialudvalgets område - august 11. august Indledende bemærkninger på social-, beskæftigelses- og integrationsområdet Socialområdet Efter en årrække hvor kommunerne har formået at håndtere udgiftspresset på det specialiserede voksenområde, oplevede mange kommuner et stigende pres på udgifterne til området i 2015, og fortsat i I de foregående år har kommunerne øget produktiviteten og udviklet indsatserne, således at flere borgere i dag håndteres for færre ressourcer end tidligere. Presset skyldes derfor først og fremmest, at et stigende antal borgere får behov for sociale ydelser. På indsatssiden er tendensen på landsplan, at der fortsat sker en stor omlægning af ressourcer på det specialiserede voksenområde. Særligt tydeligt er det, at der i disse år sker en omlægning fra længerevarende botilbud til midlertidige botilbud og botilbud efter almenboligloven. Det hænger naturligt sammen med den omlægning, der i det hele taget sker på området i disse år fra en kompenserende tilgang til en mere rehabiliterende tilgang. Generelt er tendensen, at stigningen i de budgetterede udgifter til socialpædagogisk bistand (både i botilbud og til borgere i eget hjem) er større end det fald, der budgetteres med til længevarende botilbud. I Roskilde er denne udvikling også tydelig med omlægning af botilbud, flere rehabiliterende tilbud og en tilgang af borgere, der modtager støtte i eget hjem. Benchmark KORA-nøgletallene nedenfor viser, at Roskilde Kommunes udgiftsniveau i 2015 ligger lavest blandt de valgte kommuner (gennemsnit) med sammenlignelige socioøkonomiske vilkår. Voksne med særlige behov Roskilde Kommune Sml.- gruppen Region Sjælland Hele landet Regnskab 2015 Voksne med særlige behov inkl. grp. vedr. spec. socialområde på HF 5.32 og Fk kr. pr. 18+ årig Udgiftsniveau, indeks 86,9 93,2 99,6 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 95,9 95,0 100,9 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 90,6 98,2 98,5 100,0 Antallet af sammenligningskommuner for Roskilde Kommune er: 12 Udgiftsbehovet i gruppen er lavt

2 Side2/9 Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesområdet er stadig, men i mindre grad præget af usikkerhed som følge af refusionsomlægningen. Omlægningen har ændret de præmisser som kommunerne modtager refusion af ydelserne efter. Tidligere var refusionen afhængig af indsatsen, nu er den udelukkende afhængig af den samlede periode, som den enkelte borger har været på offentlig forsørgelse. Udvalget justerede i løbet af 2015 sin beskæftigelsesstrategi for at imødegå konsekvenserne af denne ændring. I forbindelse med budgetudfordringerne i 2017 og frem er der indgået aftale med Mploy om en temaanalyse, med det formål at analysere specielt indsatsen for a-dagpengemodtager og kontanthjælpsmodtagere. Resultatet af analysen foreligger på udvalgsmødet. Bloktilskuddet (Lov- og cirkulære/budgetgarantien) til beskæftigelsesindsatsen er reduceret som følge af en udmøntning af den del af finansloven for 2016, som også betyder nedsatte refusionsindtægter og deraf nødvendige besparelser på 4,8 mio.kr. på beskæftigelsesindsatsen. Besparelsen er ligesom med alle andre ændringer af denne type indarbejdet i budgetforslaget. Integrationsområdet Integrationsområdet er fortsat præget af den vækst i antallet af integrationsborgere, som det forholdsvis høje antal flygtninge, som kommunen skal modtage, genererer. Kvoten for 2016 udgør 314 personer (herunder voksne, børn og uledsagede børn), men Udlændingestyrelsen har meddelt, at kommunerne kun skal forvente at modtage ca. 2/3 af kvoten i Den foreløbige kvote for 2017 er udmeldt til 295. Som følge af den nye melding fra Udlændingestyrelsen i 2016 er der dog kun indarbejdet et forventet antal på 200. I overslagsårene er der indregnet et forventet antal på 180 om året. Udover kvoten skal kommunen også modtage familiesammenførte til de personer, som er placeret i kommunen. Der er indarbejdet en teknisk korrektion i budgettet svarende til den forventede udvikling på de områder, som ikke er omfattet af konjunkturvurderingen herudover grundtilskuddene, da de ændrer sig hen over årene. Kvoten presser ikke blot udgifterne til boligplacering, sagsbehandling og indsatser under Beskæftigelses- og Socialudvalget, men også på andre områder herunder primært Skole- og Børneudvalget. 1.juli 2016 trådte en ny lov i kraft, som betyder, at såfremt man ikke lovligt har opholdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år, så har man ikke længere ret til kontant- eller uddannelseshjælp, men kun til den lavere Integrationsydelse. Det betyder, at der 1.juli 2016 overgik ca. 160 personer fra kontant- og uddannelseshjælp til Integrationsydelse. 2. Socialområdet Budgetudfordring på voksensocialområdet I april behandlede Byrådet den forventede budgetudfordring på Voksenhandicapområdet, hvor forventningen som minimum var merudgifter på 11 til 13 mio. kr. Der var i dette skøn ikke tage højde for en eventuel tilgang til området i løbet af året. Det blev vedtaget at give en tillægsbevilling på 11 mio. kr. i 2016 og der blev indarbejdet en merudgift på 10 mio. kr. årligt fra 2017 på voksensocialområdet, som opfølgning på forårsseminaret. Desuden er

3 Side3/9 budgettet tilført 2 mio. kr. i 2017 finansieret af førtidspensionsområdet. Dette bringer 2017-budgettet på niveau med budgettet for Der er umiddelbart en række faktorer, der fortsat presser budgettet i de kommende år: flere, mere komplekse borgere med større støttebehov, stigende tilgang fra ungeområdet, højere levealder, bedre overlevelse og tilgang af traumatiserede flygtninge til området. Disse tendenser kan vise sig vanskelige at modstå og kan udfordre budgetoverholdelsen i Tilgang fra ungeområdet Antallet af 18-årige, der får tilbud på voksenområdet er stigende: I 2016 er der ultimo juni 28 nye borgere i denne aldersgruppe, mod 32 i hele Tilgangen i 2016 er desuden præget af flere særligt dyre borgere. Borgerstyret personlig assistance Antallet af borgere med borgerstyret personlig assistance (BPA) efter 96 i SEL er stigende. Her er tale om borgere med komplekse behov, hvoraf nogle er meget omkostningskrævende. BPA-ordninger er som udgangspunkt rettet mod borgere med mere massive og sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved almindelig omsorg efter servicelovens øvrige paragraffer. Området er svært styrbart, da borgeren har et retskrav på bevillingen, og der ikke kan tages højde for til- og fraflytninger af borgere med denne ordning.

4 Side4/9 Voldsforebyggelse på botilbud I økonomiaftalen for 2017 er regeringen, regionerne og KL enige om at styrke voldsforebyggelse på botilbud. Regeringen vil søge tilslutning til konkrete indsatser målrettet forebyggelse af vold på botilbud i satspuljeforhandlingerne. Regionerne og KL vil etablere en task force, der kan understøtte bostedernes arbejde med forebyggelse. Som konsekvens af voldsepisoder og flere drab på bosteder har Roskilde Kommune oplevet, at det i stigende grad er svært at finde tilbud, der kan og vil rumme borgere med komplekse problemstillinger og udadreagerende adfærd. Der opleves generelt en stigning i antallet af borgere med behov for en omfattende indsats i mindre og skærmede rammer. KORA-rapporter KORA har udarbejdet følgende fire rapporter og sammenligninger på tværs af de 17 kommuner i KKR Sjælland, som har udbudt og finansieret opgaven: 1. Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde 2. Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde 3. Køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde 4. Udvikling i takster på det specialiserede område. I alle analyser (1-4) er der store variationer på tværs af kommunerne. Overordnet viser analyserne i rapport 1, at kommunernes udgifter til voksenområdet pr årig er steget med 5 % fra 2010 til I samme periode er antallet af botilbudsmodtagere steget, mens udgiften pr. botilbudsmodtager er faldet med 15 %. De stigende udgifter på voksenområdet kan tilsyneladende henføres til stigende mængde frem for stigende pris. Udgiftsniveauet ligger omtrent på landsgennemsnittet. På voksenområdet viser den regionale benchmarking af køb og salg i rapport 3, at kommunerne i Region Sjælland i 2014 brugte en større andel (61 %) af deres samlede botilbudsudgifter til at købe pladser hos eksterne leverandører end kommunerne i de øvrige regioner (51-56 %). Den større samlede købsandel dækker bl.a. over et relativt højt niveau af køb hos private leverandører (22 %). Region Sjællands kommuner har haft et relativt stort fald i eksterne køb af pladser. Der har været et gennemsnitligt fald på 18 procentpoint i eksterne køb af pladser fra 2010 til For Roskilde Kommune viser benchmark med de øvrige kommuner i KKR Sjælland, at Kommunens udgifter på voksenområdet samlet set ligger under den gennemsnitlige udgift pr. indbygger. Udgiften har været faldende over tid. Kommunen har relativt lidt flere brugere end gennemsnittet. Det lave udgiftsniveau kan derfor ikke umiddelbart forklares med, at der er færre brugere af tilbuddene. Antallet af brugere er steget i perioden. Kommunen har lavere enhedsudgifter på botilbud end gennemsnittet. Sammenfattende kan konkluderes, at det lave udgiftsniveau i kommunen overvejende må henføres til effektivitet i drift og køb af pladser og løbende forbedringer heraf. (Citat fra KKR Sjællands sagsfremstilling om KORArapporterne.)

5 Side5/9 Dette underbygges af benchmarknotatet i budgetmaterialet, hvor området voksne med særlige behov ligger i kategorien: Grøn = Roskilde Kommunes udgiftsniveau er lavere end alle sammenligningsgrupper, og i nøgletallene på side 1 i dette notat. Revision af Serviceloven I økonomiaftalen om kommunernes økonomi i 2016 blev det aftalt, at regeringen vil arbejde videre med en revision af serviceloven. Revisionen skal sikre, at indsatsen overfor udsatte voksne og mennesker med handicap er helhedsorienteret og har fokus på progression og positiv udvikling for borgeren. Samtidig skal kommunerne have mulighed for at styre og prioritere indsatserne. Der er blevet peget på områder, hvor kommunerne vurderer, at sagsbehandlingskravene til ydelser er mere omfattende, end hvad den økonomiske størrelse på de pågældende ydelser tilsiger. Et særligt opmærksomhedspunkt i forbindelse med serviceloven har været boliger, hvor kommunerne har påpeget, at den nuværende lovgivning på området dels skaber barrierer for effektiv drift og dels ikke understøtter den rehabiliterende tankegang. Udgangspunktet er, at revisionen af serviceloven skal ske inden for de nuværende økonomiske rammer. Tilbud til ældre udviklingshæmmede Byrådet har besluttet, at der skal opføres boliger til ældre udviklingshæmmede. Boligerne skal opføres i sammenhæng med det nye plejecenter i Hyrdehøj (Byrådet , punkt 72). Målgruppen vil være borgere, hvor der er et omfattende behov for socialpædagogisk støtte og pleje. Typisk vil borgerne være i et botilbud, men deres alder gør, at deres behov ikke længere opfyldes bedst på det tilbud, de har. På grund af den demografiske udvikling med flere ældre i målgruppen og længere levealder generelt, vurderes det, at der vil være behov for en udvidelse af kapaciteten. Der er ingen demografiregulering af budgettet på voksensocialområdet, og der vil derfor være behov for at tilføre budget til området for at dække de stigende udgifter. Den foreslåede udvidelse med 10 pladser til ældre udviklingshæmmede i tilknytning til det nye plejecenter i Hyrdehøj medfører forventede merudgifter til støtte, omsorg og pleje på 1,3 mio. kr. fra 2018 og 5,2 mio. kr. med virkning fra Driften af de 10 ekstra pladser er budgetlagt på Social- og Omsorgsudvalgets område sammen med anlægsbudgettet og afledt drift til plejecentret i den strategiske anlægsplan. Budgettet til de 10 pladser på Voksenhandicapområdet overføres til Beskæftigelses- og Socialudvalget ved budgetvedtagelsen. Toftebakken mere sammenhængende indsats i psykiatrien Byrådet godkendte i marts 2015 købet af 4 ejendomme på Sct. Hans-området, som efter ombygning skal anvendes til et Psykiatriens Hus i tæt samarbejde med Region Sjælland. Ombygningen er i gang og socialpsykiatriens administration og hjemmevejledningen er flyttet ind i starten af maj. Toftebakken skal styrke grundlaget for en bedre og mere sammenhængende indsats for borgere, som er i kontakt med regionens psykiatritilbud og kommunens indsatser. Botilbuddet på Sankt Peders Stræde forventes at flytte til Toftebakken 1. oktober Flytningen vil give nogle unikke muligheder for at samtænke den kommunale indsats på psykiatriområdet med Region Sjællands indsatser i det nærliggende Psykiatri Øst.

6 Side6/9 ARK Akademiet for Recovery og Kompetenceudvikling Den 12. april i år blev ARK formelt indviet. ARK er et frontløbertilbud til borgere med psykisk sårbarhed, pårørende og medarbejdere på området. ARK rummer tilbud om kurser, der kan styrke recovery, empowerment og andre former for støtte til at mestre livet for borgere med psykisk sårbarhed. Blandt underviserne er borgere med brugererfaring (peers) og borgere kan deltage i kursusforløb sammen med pårørende og medarbejdere i socialpsykiatrien. Samskabelse med INSP! Roskilde Kommune har siden 2012 samarbejdet i partnerskab med INSP! om rehabilitering og recovery for psykisk sårbare unge. Desuden modtager INSP! grundtilskud og tilskud for borgerinitiativet Ledige med Drive og aktiveringstilbuddet INSP!Mad. Partnerskabet om recovery for unge i INSP!-regi har desuden modtaget støtte fra Socialstyrelsen til en styrkelse af værtsfunktion, dokumentation og evaluering. For de unge arbejdes der konkret i perioden med en bedre start, mere aktiv deltagelse, flere relationer og bedre exit. MakersCorner Den A.P. Møllerske Støttefond besluttede i april 2016 at donere 750 millioner kroner til udsatte borgere. Et af de første projekter, der modtager støtte, er MakersCorner i Roskilde Kommune. Projektet har modtaget 6,8 mio. kr. Der opstilles i alt 26 containere i den nedlagte industrihal Hal 7 i Roskildes kreative byområde Musicon. I containerne etableres bl.a. værksteder, undervisnings- og opholdsrum, produktionskøkken, kontorer og toiletfaciliteter. MakersCorner åbner omkring årsskiftet 2016/2017. MakersCorner er et nyskabende projekt, der etableres af Roskilde Kommune i samarbejde med foreningerne Orange Makers og Bistedet. Tanken med MakersCorner er at øge den sociale inklusion af borgere med psykisk sårbarhed. 3. Beskæftigelsesområdet Grundlag for konjunkturvurdering Langt den største del af budgettet under beskæftigelsesområdet er omfattet af konjunkturvurderingen, som regulerer næste års budget teknisk. I det følgende gennemgås de omfattede fagområder overordnet i forhold til de ændringer, der er foretaget som følge af denne tilretning. Generelt er der foretaget en genberegning af de forudsætninger som tidligere har været anvendt til fastsættelse af de forventede refusionsindtægter. Dagpenge til forsikrede ledige er budgetlagt i forhold til beskæftigelsestilskuddet der som udgangspunkt skal finansiere området. Det foreløbige beskæftigelsestilskud for Roskilde Kommune for 2017 er udmeldt til 148 mio.kr. Da der i forbindelse med budgetlægningen for 2016 blev vedtaget indsatser, der tilsammen skulle generere mindreudgifter på 5,8 mio.kr. i 2017 til dagpenge, så er der kun budgetlagt med samlede udgifter på 142,4 mio.kr. I det udmeldte beskæftigelsestilskud er der taget højde for Dagpengereformen der træder i kraft i Den betyder bl.a. at forbrug og genoptjening af dagpenge fremover bliver talt i timer og ikke i uger. 1 times arbejde giver 2 timers ekstra dagpengeret. Det vil betyde, at flere vil kunne få dagpenge i længere tid, da selv små-jobs vil give en forlængelse af dagpengeretten. Herudover er der på fagområdet budgetlagt med 2,4 mio.kr. til kontantydelse og indsatser for denne målgruppe. Områderne ressourceforløb, jobafklaringsydelse, fleksjob og sygedagpenge m.v. er budgetlagt med en netto merudgift på 25,5 mio.kr. i forhold til basisbudgettet. Heri indgår et fald i sygedagpengeudgifterne.

7 Side7/9 Dette skyldes, at der kommer langt flere personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, men også at væsentligt flere bliver bevilget fleksjob også på ganske få timer. De flere personer på jobafklaring skyldes, at flere overgår fra sygedagpenge til jobafklaring end tidligere, frem for at overgå til kontanthjælp eller selvforsørgelse. Herudover kan man blive i længere tid på jobafklaring end man kunne på sygedagpenge. Desuden kommer flere i beskæftigelse både i ordinær beskæftigelse, men især i små fleksjob med større risiko for sygemeldinger.en større og større andel af fleksjobbene bliver omfattet af de nye refusionsregler, med et fald i refusionsindtægten til følge, hvilket også er medvirkende til de øgede nettoudgifter. Kontanthjælp og revalidering er budgetlagt med en mindreudgift på 13,0 mio.kr. Der forventes et mindre fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere samtidig med, at der forventes en afgang fra både uddannelses- og kontanthjælp til integrationsydelse og ressourceforløb samt mindreudgifter som følge af 225-timersreglen. Der er herudover indregnet en ændring i forhold til basisbudgettet af fordelingen af de ledige på refusionstrappen, som giver mindreindtægter. Endvidere forventes merudgifter til særlig støtte på 4,6 mio.kr. Særlig støtte herunder gives til personer med høje boligudgifter og stor forsørgerbyrde og omfatter her alle målgrupperne integrationsydelse, kontant- og uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse (både ressourceforløb og jobafklaringsforløb), ledighedsydelse samt revalideringsydelse. Og da der kommer væsentlig flere på især integrationsydelsen og ydelsen er væsentligt nedsat må det forventes, at der kommer flere udgifter til dette. Budgettet til Beskæftigelsesindsatsen er reduceret med 6,5 mio.kr. Heraf udgør nedsættelse af udgifterne til jobrotation netto 5,0 mio.kr. Udgifterne til jobrotation er nedsat, da ordningen er for nedadgående som følge af det efterhånden ændrede arbejdsmarked.der er indregnet merudgifter til seniorjob på 0,5 mio.kr., da der nu igen begynder at kunne komme tilgang til ordningen. Krav på seniorjob kommer før krav på kontantydelse. Som led i finansloven for 2016 blev det besluttet, at der skulle findes 400 mio.kr. som offentlig besparelse ved en budgetregulering af den aktive indsats på beskæftigelsesområdet. Dette giver en budgetudfordring på 4,8 mio.kr. fra 2016 og frem. Byrådet besluttede den ikke at ville spare på beskæftigelsesindsatsen i 2016 og har fundet alternativ finansiering. Beslutningen gælder dog kun for Derfor er der nu en tilsvarende budgetudfordring i 2017 og frem. Reduktionen i udgifterne er fra statens side udmøntet som en reduktion via Lov- og cirkuæreprogram og budgetgaranti og er derfor indarbejdet i budgettet, således om det er sædvanligt med denne type ændringer. Mploy har analyseret Roskilde Kommunes indsatser i forhold til A-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere og har i den forbindelse peget på, at denne besparelse kan opnås ved færre tilbud om vejledning og opkvalificering samt mindreudgifter til mentorordningen.i alt peger Mploy på 7 mio.kr., hvoraf de 2,2 mio.kr. er på mindreforbrug på mentorer, som allerede er udmøntet ved indskærpelse af, hvornår en mentor er den rigtige indsats. Mploy peger desuden på, at Roskilde Kommunes aktiveringsbudget ligger ca. 20 % under klyngekommunernes på området.

8 Side8/9 Såfremt udvalget i lighed med byrådets beslutning for 2016, ikke ønsker at gennemføre besparelser på beskæftigelsesindsatsen, som kan udmøntes ved de forslag, som Mploy anbefaler, kan den indarbejdede besparelse udlignes af en budgetblok på 4,8 mio.kr. Forslag til bloktekst er udarbejdet nedenfor. Forslag til bloktekst Udligning af besparelse på Beskæftigelsesindsatsen 4,8 mio.kr. Roskilde Kommunes bloktilskud til beskæftigelsesindsatsen er blevet nedsat med 4,8 mio.kr. via Lov- og cirkulæreprogrammet og budgetgarantien, som følge af en udmøntning af Finansloven for Denne besparelse er på sædvanlig vis indarbejdet i budgetforslaget. Besparelsen vil medføre færre forløb på vejledning og opkvalificering til de ledige. Mploy har i deres analyse af Beskæftigelsesindsatsen konstateret, at Roskilde Kommunes budget til beskæftigelsesindsats ligger ca. 20 % under klyngekommunernes. Ved at udligne denne besparelse kan budgettet og indsatsen bringes tættere på klyngekommunernes niveau. 4. Integrationsområdet På integrationsområdet er den foreløbige kvote for 2017 udmeldt til 295. Men da Udlændingestyrelsen har meddelt, at kommunerne kun skal forvente at modtage ca. 2/3 af deres kvote i 2016, er der i budgettet for 2017 kun indarbejdet en forventning om at vi skal modtage ca. 200 personer. Hertil kommer familiesammenføringer til de personer som kommunen har modtaget. Såfremt kommunen skal modtage hele kvoten i 2017, må der forventes et merforbrug ud over det budgetlagte. Den 1.juli 2016 trådte en ny lov i kraft, som betyder, at personer, der ikke lovligt har opholdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år, ikke længere har ret til kontant- eller uddannelseshjælp, men overgår til den lavere Integrationsydelse. I foråret 2016 er dette opgjort til ca. 160 personer i Roskilde Kommune. De ca. 200 personer som i juni fik Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, bliver ligeledes sat ned i ydelse fra 1.juli Det forventede antal flygtninge, Roskilde Kommune skal modtage i 2017, samt de personer, som overgår til Integrationsydelse, betyder en forventet merudgift på 14,4 mio.kr. under integrationsområdet. Det bemærkes, at de mange, der overgår til integrationsydelse aflaster budgettet til kontanthjælp jf. ovenfor. Merudgiften består af mindreudgifter på 7,6 mio.kr. til dem, der overgår fra Kontanthjælp til udlændinge til Integrationsydelse, merudgifter til det stigende antal flygtninge og familiesammenførte på 9,6 mio.kr., merudgifter på 12,2 mio.kr. på de personer der overgår fra kontant- og uddannelseshjælp til integrationsydelse samt merudgifter til hjælp i særlige tilfælde på 0,2 mio.kr. I forhold til indsatserne på integrationsområdet så er der indregnet merudgifter på 2,6 mio.kr. Dette dækker over både merudgifter til tolke og danskuddannelse samt mindreudgifter i forhold til tidligere vurderinger til indsatser, da der nu med 2- og 3-parts forhandlingerne langt hurtigere skal iværksættes en virksomhedsrettet indsats frem for anden indsats.

9 Side9/9 Det er varslet, at der iværksættes en analyse af danskuddannelserne. På baggrund af analysen vil regeringen bl.a. fremlægge forslag til, hvordan større virksomheder selv kan organisere danskuddannelse på virksomheden. Analysen vil desuden have fokus på mulighederne for at den samlede model for danskuddannelse bliver mere enkel, fleksibel og arbejdsmarkedsrettet. Det er hensigten, at der bliver fremsat lovforslag som følge af analysen i efteråret 2016 og med forventet ikrafttrædelse allerede fra 2017.