Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: 1 Indledning: 2 Problemformulering: 2 Afklaring af krydspres fra interessenterne: Forældre: 2 Elever: 3 Bestyrelse: 4 Ansatte: 5 Det omgivende samfund: 5 Kort skitse af egne forudsætninger: 6 Klargøring af de frie skolers samfundsmæssige placering og sammenfatning af krydspres: 8 En diskussion af mulighedsrummet - konklusion 11 Litteraturliste 13 Bilag 1: Herning Friskoles værdigrundlag 14

2 Side 2 af 15 Catch 22: Jeg er gal, så jeg kan ikke flyve flere togter! Siger du, at du ikke kan flyve flere togter? Ja! Hvorfor ikke? Fordi jeg er gal. Det alt for farligt! Når du ved, det er farligt, er du ikke gal. Så du kan godt flyve! (Parafrasering over Joseph Hellers roman Punkt 22, Gyldendal, oversat efter Catch 22, Simon & Schuster Inc., New York 1961) Indledning: I min daglige gerning som leder af Herning Friskole siden 1996 har jeg gennem årene oplevet utallige problematiske situationer, som jeg, og skolen, selvfølgelig ikke altid er kommet lige godt ud af. Andre gange har jeg kunnet undre mig over, hvordan et tilsyneladende vanskeligt problem lod sig løse næsten ved intuitiv handlen. I tidens løb blev denne undren mere og mere fortættet, og jeg begyndte at afsøge muligheder for en form for efteruddannelse, der så ud til at passe til min situation. Jeg satsede, da Den Frie Lærerskole udbød PD uddannelsen, og er i min undren nu nået frem til opgaveskrivningen på ledelses - modulet. Gennem forløbet er jeg blevet taget ved hånden og ført op til den udsigt, hvor de glitrende tinder lokker i det fjerne med indsigt, viden og fornyede handlemuligheder. ( insp. af Erik Lyng) Undervejs er der så sket det ikke usædvanlige, at fornyet indsigt også har givet en åbenhed overfor hidtil uerkendte problemfelter, sådan at ydmygheden bibeholdes. Årene i lederstolen har også vist, hvordan mange af de naturlige sammenhænge, som jeg kendte fra mit tidligere virke i de frie skoler i det senmoderne har fået mindre og mindre vægt. På samme tid er omverdenens pres i form af myndighedskrav og legitimeringskrav blevet stærkt forøgede, og i et håb om bedre at blive i stand til at håndtere denne kompleksitet har jeg valgt følgende problemformulering: Hvordan er det muligt for friskolelederen at forøge sine handlemuligheder i det senmoderne samfunds krydspres mellem forældre, elever, bestyrelse, ansatte og det omgivende samfund? Jeg forstår her det omgivende samfund både som myndighedskrav og skolens interessenter i lokalsamfundet. Det er mit håb, at jeg gennem en klargøring af essentielle faktorer i krydspresset fra hver enkelt gruppe og en efterfølgende teoretisk refleksion kan nå frem til en erkendelse, der bibringer nye handlemuligheder. Afklaring af krydspres fra interessenterne. Forældre: Rationelt har den senmoderne familie erkendt, at de vil leve et liv med udearbejde og børn i institution, men ikke følelsesmæssigt. De billeder af familieliv, der dukker op som idealer, har rod i en svunden tid, og gang på gang snubler vi i myterne om familielivet. John Aasted Halse, cand. pæd. & psych., Kristeligt Dagblad, 13. november Ovenstående viser til fulde det double - bind eller paradoks som en forudsætning, der findes i familierne i det senmoderne, hvor forældrene spørger sig selv og hinanden:

3 Den Frie Lærerskole Side 3 af 15 Hvordan kan vi sikre, at vores barn får den bedst mulige opvækst og skolegang, når vi ikke har tid til at følge med i det daglige? I dette spørgsmål ligger forældrenes ønske for barnets skolegang, og implicit heri er indlejret en hob af ønsker om, at det skal gå barnet godt på så mange livsområder som muligt. I og med, at forældrene aldrig tidligere har været så veluddannede og haft så let adgang til uanede mængder af information, samtidig med at børnene aldrig tidligere har været så mange timer i institution ( timer fra 0 18 år iflg. Tove Ketil, modul 5) er det klart, at forældrenes vagtsomhed øges. Det er vigtigt at tolke alle signaler om, at lille Oliver nu har det godt og klarer sig som han skal. Dette giver en stærkt øget forventning om kommunikation med skolen om både stort og småt, og det er forældrene (brugerne), der føler det som deres ret at definere hvornår, hvordan og om hvad i denne kommunikation. Som mange af sommerens aviskommentarer afslører, tror mange forældre, at deres børn har de bedste muligheder for at klare sig godt i livet, hvis de kommer på privatskole. I og med at forældrene betaler for børnenes skolegang, forestiller de sig, helt i tråd med udviklingen i samfundet generelt fra borgere til brugere, at de har legitim ret til at stille kravene til undervisningen og indretningen i skolen. Det betyder, at der lægges et betragteligt forventningspres ned over skolen, personificeret ved barnets lærere og skolelederen. Forældrene forventer således, at skolen tager vidtgående hensyn til netop deres barn, at han lærer det han skal i rette tid, at de voksne på skolen holder hans dag fri for konflikter sådan at han tager glad i skole og kommer glad hjem. I de første år ser vi ved de fleste familier en god opbakning til hele projektet, og i mange hjem tager man sig tid til at støtte barnets skolegang med læsning og lektier i øvrigt. I løbet af opvæksten skrider denne opbakning desværre ofte, fordi forældrene ikke orker konflikterne når barnet kommer i præpuberteten, og både de indlæringsmæssige og de opdragelsesmæssige opgaver skubbes over på skolen. Hvor Herning Friskoles forældre tidligere ofte var født ind i den grundtvigske verden med medlemskab af valgmenigheden og deres jævnlige gang i de grundtvigske foreninger, har dette ændret sig betydeligt over de seneste år. Da valgmenigheden for nogle år siden indførte betaling for konfirmation fra de familier, der ikke er medlemmer, valgte en hel årgang at lade deres børn konfirmere i sognekirken. Ikke fordi, de havde noget specielt forhold hertil, men sammenhængen mellem skolen og kirken var ikke så tydelig for dem, at det gav anledning til nogen overvejelser. Og så blev de nok også fornærmede på kirken, der med dette tiltag ville synliggøre udgiften og samtidig gene ville have folk til at tænke sig om. At sammenhængen stadig ikke er mere tydelig, er fortsat et problem. Jeg synes ikke, vi som skole er berøringsangste over for dette forhold, men i god grundtvigsk tradition gør vi meget ud af at sige, at man selv skal vælge sit kirkelige tilhørsforhold. Sammenfattende kan siges, at skolelederen fra forældrene pålægges det overordnede ansvar for opfyldelsen af en lang række af forventninger, der både drejer sig om rammerne for og indholdet af undervisningen, lærernes omgang med børnene, lærernes samarbejde med forældrene og omsorgen for og opdragelsen af børnene. Elever: Børn er i dag dobbeltsocialiserede ved skolestarten, idet langt de fleste af dem allerede er vant til at forholde sig til nære voksne i mindst to sammenhænge, nemlig i familien og i institutionen. Op mod 20%, måske flere, er endvidere vant til at navigere i familier, hvor de ikke lever sammen med begge biologiske forældre, og måske bor de også sammen med halvsøskende. Det er klart, at disse vilkår præger både børnenes forudsætninger, forventninger og ønsker til skolen. Psykologisk set er barnet ved skolestarten i den regellegende og problemformulerende fase. Det er i stand til at lege med andre i regelsatte lege, og det har internaliseret en del regler om adfærd og

4 Side 4 af 15 moral. Det er optaget af at få svar på spørgsmål der skal afklare årsager og angive handlingsmønstre, sådan at det efterhånden kan mestre flere og flere ting selv. Og gennem håndens griben og fortællingen herom lærer det efterhånden at begribe. ( En orm en Gud, Om mennesket i verden, s. 31, Ove Korsgaard) Ifølge Vygotsky er legen den aktivitet, som fører barnet fra genstandenes dominans til betydningernes dominans: Betydningen spaltes fra genstanden, når et stykke træ bruges som dukke, eller når en kæp bliver til en hest. Aktiviteten begynder nu at udgå fra betydningen og ikke fra den konkrete ting. Det sker ikke på en gang. At adskille betydningen (den sproglige benævnelse) fra den sete ting er meget svært for barnet. Legen er en overgangsform hertil. I det øjeblik, kæppen, dvs. tingen, bliver støttepunkt for adskillelsen mellem betydningen hest og den konkrete hest, i dette kritiske øjeblik sker der en radikal ændring af en de fundamentale psykologiske strukturer, der bestemmer barnets forhold til virkeligheden. (Vygotsky 1982, s. 61. her fra: Psykologiens Mozart, Eric Danielsen. Dansk psykologisk Forlag, udgave, 1. oplag. ISBN ) Ud over disse udviklingsmæssige forudsætninger ligger der i det senmoderne et tykt lag af kulturelle forudsætninger. Disse er præget af hyperkompleksiteten, hvor barnet allerede ved skolestarten er vant til at forholde sig til et bombardement af sanseindtryk, der tager pusten fra de fleste voksne. De er daglig udsat for TV, computerspil, telefoni og billeder i det offentlige rum. Og gennem disse medier præsenteres de uafladelig for spørgsmål og emner, der ligger langt uden for deres aldersmæssigt nære erfaringsverden. Om alle disse informationer glider af eller registreres til en vis grad, er vanskeligt at sige. Men børn i dag ved meget om mange forskellige emner, også emner, der dybest set ikke hører barndommen til. Og som følge heraf har de ofte spekulationer, der ret beset ikke hører barndommen til. Som en følge af, at mange forældre i dag ikke tør være voksne i forhold til deres børn, men gør sig til venner med dem, deler de også ofte deres bekymringer med børnene. Og de snakker med børnene om skolen på en måde, der får barnet til at tvivle på sin egen rolle som elev. Eleverne forventer af skolen, at de skal lære noget, at de får venner, at de får tid til at lege, at lærerne er rare og hjælper dem, når de har problemer, og at de kan have tillid til de voksne. Til skolelederen er deres forventninger naturligt nok mere abstrakte, men i mange tilfælde er jeg den første voksne de har mødt på skolen, når de har været på besøg med deres forældre. Og det har selvfølgelig en betydning i de første år. Selv om jeg forsøger at komme rundt ind imellem, er jeg som leder selvfølgelig mere fjern end lærerne, men eleverne har ret tidligt en fornemmelse af, at lederen er ham, der bestemmer. Når de små ind imellem oplever, at jeg ikke er der til morgensang, hvor jeg synger for, et det helt sikkert, at jeg dagen efter bliver spurgt, om jeg har været syg. Bestyrelse: På Herning Friskole har der i nyere tid, det vil sige de seneste femten år, kun været forældre som medlemmer af skolens bestyrelse. Jeg har foranstaltet en lille undersøgelse af bestyrelsens forudsætninger, forventninger og ønsker/krav til det at sidde i bestyrelsen, og ved behandling af de indkomne svar kan følgende bruges som karakteristik: Forudsætningerne for at gå ind i bestyrelsesarbejdet er primært betinget i medlemmernes børn på skolen. På grund af dem er der en selvfølgelig interesse i, at det går skolen godt. Bestyrelsen betragter sig selv som veluddannede og veloplyste om samfunds og undervisningsforhold. De forventer gennem arbejdet at få mulighed for at påvirke processerne i skolens drift og dagligdag og at komme i tæt dialog med skolens ledelse og den øvrige bestyrelse. Den øgede adgang til intern information giver en større interesse i skolespørgsmål. Egentlige krav og ønsker i forbindelse med bestyrelsesarbejdet er først opstået hen ad vejen. En bedre sparring med den øvrige bestyrelse og skolens leder nævnes af et af de nuværende medlemmer som et opstået ønske, idet pågældende

5 Den Frie Lærerskole Side 5 af 15 gerne vil være med til at sætte hastigheden i beslutnings og handlingsprocesserne op, - der er ofte for langt fra beslutning til udførelse. Uudtalt ligger forventningerne til lederen på områder som at have styr på, tillid, at kunne administrere og lede personalet, sørge for at der er elever nok til en god økonomi, profilere skolen, udvikle skolen, holde interessante foredrag og have visioner. Ansatte: De ansatte på Herning Friskole har på overfladen temmelig ensartede forudsætninger, i alle tilfælde hvad det uddannelsesmæssige angår. De fleste er uddannet på et almindeligt seminarium, og for øjeblikket har vi kun to ansatte, der er uddannet på DFL. Tre af de nuværende ansatte har selv været elever på skolen, og en stor del har været på højskole inden læreruddannelsen. Langt de fleste har arbejdet på andre skoler eller i andre skoleformer forud for jobbet hos os, og forventningerne er bredt set baseret på områder som skolens ry som en god arbejdsplads med udstrakt tillid og frihed i jobbet, gode kolleger, faglige udfordringer, tryghed og gode muligheder for personlig udvikling og videreuddannelse. Forventningerne præger også ønskerne, der er præget af en stor vægtning af autonomi eller frihed i lærergerningen, gode kolleger og et godt arbejdsklima samt muligheden for personlig og faglig udvikling. Det er klart, at i en gerning, der er så præget af personen som lærergerningen er det, er de formelle kompetencer kun en lille brik i billedet af den enkelte lærers forudsætninger. Derfor spurgte jeg i en undersøgelse i forbindelse med opgaven i de frie skolers pædagogik og tradition også om, hvorvidt skolens holdninger havde betydning for valget af arbejdsplads. Hertil svarede ca. 72%, at overensstemmelsen i holdninger var vigtig. Parallelt hermed er en del, men langtfra alle, lærere medlemmer af valgmenigheden og kender til og besøger ind imellem de grundtvigske foreningers foredragsaftener. Dette sidste er dog typisk de lidt ældre kolleger, der ikke mere er så hårdt hængt op med små børn. Vi er ikke længere så gode til at komme til arrangementer med andre friskoler, og det mærkes tydeligere og tydeligere, at gerningen bevæger sig mod arbejde og ikke så meget livsform, som det tidligere var tilfældet. Vi har hvert år et arrangement med ansatte og bestyrelse, traditionelt en fredag, hvor vi efter den seriøse del spiser og fester sammen. Enkelte af de unge lærere vil hellere holde dette arrangement på en almindelig aften, for som det siges, vi er jo ikke sådan venner med bestyrelsen, at vi vil bruge en fredag aften på det. Ligeledes er det blevet stadig vanskeligere at holde pædagogisk weekend, fordi flertallet hellere vil hjem og sove end at overnatte i en spejderhytte eller lignende. I forhold til ledelsen er det problematisk, at lærere qua deres profession opfatter sig som selvledende og selvevaluerende. Skolens leder betragtes derfor først og fremmest som primus inter pares, en faglig sparringspartner, der også går imellem og støtter i konflikter med forældre eller bestyrelse. Der ligger dog en dobbelthed begravet i dette felt, idet det er vigtigt at have en fornemmelse af, at lederen værdsætter det arbejde, den enkelte gør. Desuden skal lederen selvfølgelig som administrator sørge for at dagligdagen kan fungere med optimale rammer og undervisningsmidler til rådighed. Han skal også være til at stole på og kunne bruges til at læsse frustrationer og bekymringer, også private, af på. Det omgivende samfund Generelt: Samfundsudviklingen gennem de seneste 150 år er gået hurtigere og hurtigere gennem bondesamfundet, industrisamfundet og nu videnssamfundet. Og med samme hast er sekulariseringen slået igennem. Mange af de værdier der var bærende i bondesamfundet, mistede

6 Den Frie Lærerskole Side 6 af 15 deres værdi i industrisamfundet, og med det senmoderne er der sket endnu et paradigmeskift. Gamle dyder som at være længe på samme arbejdsplads, at ægteskabet gælder til døden jer skiller m. fl. er i det hyperkomplekse, kontingente samfund skubbet til side af krav om omstillingsparathed og vilje til forandring, parret med stigende utålmodighed i forhold til opfyldelse af egne behov. Myndigheder: Hvor de frie skolers forhold til staten tidligere i høj grad var præget af at være et gensidigt tillidsforhold, praktiseret ved legendariske undervisningsinspektører med stor viden om og et tæt forhold til skoleformerne, har den samfundsmæssige udvikling medført en stadig større grad af styring gennem opstilling af mål og kontraktlignende forhold, f. eks. gennem taxameterstyring af økonomien og senest med forskellige forslag om krav til indhold, vedtægter, tilsyn, evalueringer og tests. Ifølge Kurt Klaudi Klausen er denne udvikling både fornuftig og ønskelig, fordi et for tæt forhold mellem civilsamfundet og staten har en korrumperende effekt, idet civilsamfundet netop er kendetegnet ved det personlige kendskab til hinanden og de fordele og ulemper, der kommer heraf. Han mener således, at de nye statsdannelser i det tidligere Sovjetunionen netop lider af, at statsdannelsen endnu er ufærdig og i alt for høj grad præget af civilsamfundsmekanismer. Samtidig med den decentrale rammestyring lægges en stadig større del af administrationen ud til skolerne selv, med forøget tidsforbrug på den enkelte skole og et større behov for, af skolerne betalt, revisorbistand til følge. Dette, sammenholdt med kritikken af skoleledernes manglende ledelse i den moderne managementforståelse af dette begreb, øger presset på den enkelte skoleleder. Lokalsamfundet: Lokalsamfundets forventninger bærer efterhånden mere og mere præg af den generelle markedstænkning i samfundet. Vi ser oftere og oftere, hvordan kommende forældre shopper rundt, inden de beslutter sig for en skole. Vi har som regel omkring 40 børn skrevet op til vores børnehaveklasse, men når vi går i gang med ventelisten er der ingen garanti for, at vi hvert år får de 18 elever, vi gerne vil have i klassen. Denne problematik stiller selvfølgelig krav om en øget synlighed. Gamle dages tænkning om at den, der lever stille, lever godt holder ikke længere, og vi mærker hvordan det bliver stadig vigtigere at promovere skolen i forskellige sammenhænge. Skolens bagland, der hovedsagelig består af de tidligere omtalte folkelige foreninger, lider alle i middelsvær grad under en gennemsnitsalder på medlemmerne omkring de 60 år, så de er for længst færdige med at levere børn til skolen. Og med den øgede mobilitet i samfundet bor deres voksne børn ofte helt andre steder og bringer således heller ikke nye elever ind i skolen. Trods det, har de stadig forventninger om, at skolen kan fungere som deres mødested i foredragssæsonen, at der bliver sørget for stole, borde, kaffe og andre fornødenheder, og at skolegården er ryddet for skater - ramper og andet, når de skal parkere der om aftenen. Enkelte af foreningernes medlemmer er også medlemmer af skolekredsen og møder ind imellem op i skolens sammenhænge, men det er et fåtal. En kort skitse af egne forudsætninger m.v.: Jeg er læreruddannet fra Herning Seminarium i 1983 med liniefagene dansk og historie samt speciale B, dvs. store elever. I august samme år begyndte jeg min lærergerning på Hammerum Fri og Efterskole. Jeg havde ikke forlods nogen særlig viden om de Grundtvig Koldske skoler, men min svigerinde havde børn på friskolen i Hammerum og anbefalede mig at søge. I perioden op til ansøgningen læste jeg en del

7 Side 7 af 15 materiale om de frie skoler og deres baggrund, men jeg vil ikke påstå, jeg vidste meget om det, da jeg startede. Jeg har i mange år betragtet denne første ansættelse som min mesterlære i de frie skoler. Jeg oplevede på vagtaftener og i weekends hvordan ældre kolleger og forstanderen hele tiden umærkeligt fik vi unge sporet ind på skoleformens tankegang, samtidig med at vi levede den i det daglige arbejde. Det var hårdt, og jeg husker endnu, at jeg omkring efterårsferien 1983 sagde til mig selv, at hvis jeg holdt til jul, ville jeg i det mindste kunne stoppe og sige, at jeg havde forsøgt! Jeg arbejdede både i efterskolen og i friskolen, og var i perioden pædagogisk leder (læs værkfører) på friskolen. I perioden var jeg salgskonsulent indenfor beskæftigelsesmaterialer til SFO, ældrecentre, børnehaver m.v.. Firmaets ånd var lidt som den frie skoles, at det var vigtigere at være et ordentligt og troværdigt firma, og menneske, end at være kanonsælger. I forbindelse med dette job var jeg i 1992 med en tekstilfabrikant på forretningsrejse til Polen og Litauen. Som en følge af denne rejse kom jeg i til at arbejde i hans virksomhed i Litauen, hvor jeg var afdelingsleder og stod for uddannelsen af nøglepersonale i implementeringen af EDB i den daglige drift i forsendelsesafdelingen. Tilbage i Danmark arbejdede jeg et halvt år på en lille friskole syd for Herning og et halvt år på en folkeskole med 450 elever i en af omegnsbyerne. I denne periode blev stillingen som skoleleder på Herning Friskole ledig, og efter nogen betænkelighed søgte og fik jeg stillingen. Betænkeligheden gik primært på, om jeg kunne magte opgaven, idet Herning Friskole i alle årene havde stået som et friskoleflagskib på egnen. Omvendt havde jeg i mine år i det private erhvervsliv fået lyst til at kunne bestemme. Mine forventninger til arbejdet var meget blandede, idet baggrunden for, at stillingen var opslået var, at skolens daværende leder var blevet afskediget efter kun at have siddet 1½ år. Han havde efterfulgt en leder, der tegnede skolen gennem 29 år, og jeg vidste, at det havde været en utrolig hård periode at komme igennem for alle involverede. Jeg havde ikke mange krav til at gå ind i arbejdet bortset fra et ønske om opbakning og samarbejde, og mit primære ønske var at bringe skolen på fode igen efter den turbulens, den havde været igennem. Jeg havde ingen programsatte visioner ud over dette, men jeg kan huske, at jeg lovede de ansatte ved en af samtalerne, at jeg tålmodigt ville arbejde på at få skolen i den rigtige retning. At jeg på daværende tidspunkt kun havde en vag forestilling om den rigtige retning var der ingen, der åbent stillede spørgsmålstegn ved. Og jeg har nok mere og mere erkendt, at den rigtige retning først dukker op, når de vage fornemmelser bliver til tavs viden. Noget af det, jeg kan huske var fantastisk hårdt for mig at blive vant til, var fornemmelsen af hele tiden at være set, være synlig og blive lagt mærke til i et og alt. Og dette gælder uanset om det er arbejdstid eller fritid. I den første lange periode havde jeg en meget tydelig fornemmelse af at blive vurderet af alt og alle, ikke mindst af kollegerne. Det følte jeg virkelig som et pres, og det var noget, jeg måtte arbejde meget med. At være friskoleleder er i høj grad at være rollen, at have tænkningen og fornemmelsen helt inde under huden og leve i det døgnet rundt. Hvis jeg skal efterrationalisere har mine egne forventninger, ønsker og krav ligget i et felt der qua mine forudsætninger ligger i udfordring, frihed, ansvar, udvikling og nok også noget med status.

8 Side 8 af 15 Klargøring af de frie skolers samfundsmæssige placering og sammenfatning af krydspres. Alle de skitserede gruppers forventninger kan, med hver deres oprindelse, kategoriseres som hørende til staten, markedet eller civilsamfundet. staten markedet civilsamfundet Vektordiagrammet ovenfor angiver dels de tre interessenter, dels angiver længden af vektorerne den kraft, hvormed den enkelte faktor påvirker et givet samfundsfelt, f. eks. den frie skole. Kurt Klaudi Klausen skriver på s. 131: Det er vigtigt, at der i et samfund er balance mellem de tre vektorers indflydelse. Denne balance gælder efter min mening også for en fri skole, fordi, som Klausen videre skriver, for meget stat (det fælles) tager initiativet fra folk, for meget marked skaber uønskede og utilsigtede bi effekter, og for meget civilsamfund skaber risiko for korruption! For meget civilsamfund på den enkelte skole kan eksempelvis være, hvis lederen er (for) personligt involveret med enkelte eller grupper af ansatte. Omvendt kan ingen fri skole fungere uden den tillid, der er en bærende kraft i civilsamfundet. De frie skoler har en særegen placering i samfundet, idet vi er opstået i civilsamfundet som en gren af de folkelige bevægelser i 1800 tallet. I denne periode var staten dog også interessent, idet præsten som repræsentant for myndighederne hvert år skulle overhøre børnene, med andre ord teste eller evaluere dem. Om dette mente Kresten Kold, at det var et uvæsen, fordi man jo heller ikke tvinger barnet til at gylpe maden op for at se, hvor meget næring det har modtaget. En del af vores sprog og tænkning kan henføres til denne tid og denne verden, f. eks. begreber som forpligtende fællesskaber, det historisk poetiske, tillid, ligeværdighed, mennesket som et guddommeligt eksperiment osv. Trods den statslige kontrol var friheden dog noget mere udbredt end i dag, selv om der også blev kæmpet hårdt dengang, men alene det forhold, at samfundets udvikling ikke var så langt som nu gør, at det væsentligste vektortræk kom fra civilsamfundet. En anden del af diskursen bevæger sig i statens sprog, der især i de senere år har opnået en stadig større lighed med markedets sprog: Taxameterstyring, elevtal, elevvægt, likviditetsgrad, synlighed, konkurrenceparameter, åbenhed, gennemsigtighed, effektivitet, likviditetsgrad, kommunikation.. Med tiden har vi fået statstilskud og bliver i højere og højere grad forvaltere af statens, det vil sige det offentliges, forventninger til det at drive skole. Disse forventninger udmøntes som tidligere nævnt i øgede krav om at operere inden for samme indholdsmæssige ramme som folkeskolen, og dette giver anledning til skoleformens største paradoksale udfordring, nemlig: Hvordan kan det lade sig gøre fortsat at drive fri skole når staten i større og større grad negligerer den enkelte skoles legitime ret til selv at fastsætte mål og midler? Det er indlysende, at der allerede i mit spørgsmål er en værdiindikator i ordet legitime, da det i høj grad anfægtes af repræsentanter for statsmagten. Men paradokset består. Også dette paradoks er en del af krydspresset på skolelederen, der naturligt vil kæmpe for at bevare skoleformens frihed. Denne frihed er ifølge Thorstein Balle givet til skolens bagland, det vil sige skolekredsen og bestyrelsen. Og skolens ansatte skal så forvalte den på bedste vis. Og det er vigtigt at holde fast i, at friheden trods alt stadig eksisterer. Den har blot antaget nogle former der gør, at kampene må kæmpes på andre områder end i 1800 tallet. Vi må med andre ord erkende, at en fri skole i dag bliver trukket i af alle tre vektorer. Og vi må forstå, at vi for at

9 Side 9 af 15 håndtere statens og markedets indvirkning i stigende grad bliver nødt til at tale statens og markedets sprog. Men for at kunne tale med vægt, er vi nødt til at besinde os på, hvem vi selv er. Dette arbejde påbegyndte vi i 2001 og endte foreløbig i januar 2003 med at få nedskrevet skolens værdigrundlag, (bilag 1) der dannede baggrund for vores brochure og hjemmeside. Siden har vi i efteråret 2003 evalueret vores praksis omkring fortællingen, som jo nævnes i værdigrundlaget. Ole Thyssen skriver i sin bog: At kalibrere værdier er en nyttig forholdsregel overfor en fremtid, som altid falder anderledes ud, end man havde tænkt sig. (Thyssen, s. 191) Denne tanke er for mig en understregning af, at vores skoles selvbesindelse ikke kan stoppe med at have udarbejdet og derefter regelmæssigt at evaluere vort værdigrundlag. Der skal mere til, og dette mere peger i retning af yderligere skoleudvikling. Den viden, jeg har fået omkring nødvendigheden af dette projekt, indgår selvfølgelig også i krydspresset, men jeg mener samtidig, det er en del af at kunne håndtere dette pres. Herom senere. Jeg vil i det følgende skema kategorisere forventningspresset / krydspresset fra de forskellige interessenter og placere forventningerne i de kategorier, jeg mener, der hører hjemme i: Stat Marked Civilsamfund Forældre undervisning lav forældrebetaling, lav klassekvotient, synlighed, kommunikation Elever undervisning, god undervisning, godt miljø, spændende ople velser m.m. Bestyrelse undervisning, styr på det formelle forhold til staten, synlighed, karisma, god økonomi, passende klasse kvotient, skaffe elever, skaf fe lærere undervisning, udvikling, omsorg, opdragelse, tillid, konfliktløsning, lav klassekvotient, udvikling, empati, kommunikation undervisning, omsorg, opmærksomhed, tid, tillid, konfliktløsning, retfærdighed, kommuni - kation, underholdning, synlighed, empati, værdsættelse tillid, synlighed, undervisning, administrator, empati, kommunikation, visionær Ansatte administrator i forhold til staten synlighed, visionær, udadvendt, tryghed, empati, visionær, sparring, problemløser, tillid, lav klassekvotient, administrator, værdsættelse, kommunikation Myndigheder lovlydig administration, effektivitet, ansvarlighed, ledelse, åbenhed og gennemsigtighed, kommunikation kvalitetssikring, evaluering, gennemsigtighed, kommunikation, Lokalsamfundet synlighed, tillid, åbenhed og gennemsigtighed, kommunikation, karisma, venlighed, opmærksomhed, tillid, åbenhed og gennem - sigtighed, kommunikation Egne forventninger administrator i forhold til lovgivningen status tryghed, udfordring, tillid, værdsættelse, udvikling, frihed under ansvar, status

10 Side 10 af 15 Som det kunne forventes, ligger hovedparten af forventningerne i civilsamfundets område, fordi en lederstilling i en fri skole trods den stigende statsliggørelse af skoleformen stadig er et mandat, der er givet af nogle mennesker, der har tillid til lederen. Og vel at mærke nogle mennesker, der er nære interessenter. Paradokset i den forbindelse er så, at de opgaver, der kommer fra stat og marked oftest er skal løses nu eller til bestemt tid opgaver, mens de fremadrettede ledelsesopgaver i det civilsamfundsmæssige område så må skubbes i baggrunden. Dette paradoks er et konfliktområde, fordi en væsentlig drivkraft i det at være leder i en fri skole netop er lysten til at gøre noget for og med levende mennesker frem for at flytte papir. Lederens position kan også illustreres med et diagram som det følgende, hvoraf det fremgår, inden for hvilke felter lederen kan sende eller videresende forventninger til de øvrige interessenter idet lederen i figuren sættes i centrum: Myndigheder Lokalsamfundet Forældre Egne Elever Ansatte Bestyrelse Figuren tydeliggør, at det faktisk kun er på myndighedsområdet, der ikke er mulighed for at lederen kan opstille forventninger om grundlæggende at påvirke den anden part. På dette område er der i bedste fald kun mulighed for at udtrykke forventninger om en anstændig behandling som en reaktion på nye myndighedskrav, som f. eks. i tilfældet med de nye tilsynsregler. Det betyder positivt, at det er muligt at påvirke alle de øvrige, og lederens opgave er så, ved at inddrage så mange som muligt af disse, at medvirke til, at skolen kan udvikle sig i den rigtige retning. Denne lidt snørklede formulering skal ses som et forsøg på at indflette Thorstein Balles tese om, at der ikke skal tages en (vidtgående min kommentar) beslutning på skolen, uden der er folkelig forståelse for det. Folket er her forstået som den enkelte skoles folkestyre, der består af lærermøder, udvalgsmøder, bestyrelsesmøder, og, i vidtgående tilfælde, skolens generalforsamling. Denne retning vil i min optik være et delresultat af det arbejde, der skitseres som konklusion på det følgende afsnit.

11 Side 11 af 15 Hele afklaringen af krydspresset som liggende i såvel a) det værdibaserede felt, b) det markedsorienterede felt c) det legitimeringsmæssige felt stiller ændrede krav til lederen om nye a) lederegenskaber b) lederkvalifikationer c) lederroller En diskussion af mulighedsrummet. Konklusion Når vi træder ind i menneskelivet, er det, som om vi går på scenen midt i et skuespil, der allerede er i fuld gang et spil, hvis ikke ganske fastlagte handling bestemmer, hvilke roller, vi kan spille, og hvilke slutninger, der er mulige. Medspillerne har allerede en fornemmelse af, hvad spillet handler om, i hvert fald nok til, at det er muligt at forhandle med en nytilkommen. (Jerome Bruner, Mening i handling, s ) Jeg har tidligere beskrevet nogle af de oplevelser og refleksioner, jeg har haft omkring det at begynde som skoleleder. Og det faktum, at jeg stadig er det, tyder på, at jeg har fundet en, i det mindste acceptabel, rolle i spillet. Men for fortsat at kunne leve i det, er det i stigende grad nødvendigt at kunne levere forslag til løsningsmuligheder for skolens videre færd i det hyperkomplekse samfund. Og, som Mads Hermansen siger, er det gode forslag forklædt som et spørgsmål. Opgaven bevæger sig derfor hele tiden omkring dette at stille de rigtige spørgsmål på det rette tidspunkt og i den rette kontekst. Med andre ord, at man som leder i den frie skole skal besinde sig på, at for at kunne lære at stille det gode spørgsmål er det nødvendigt, at man selv ikke blot kan lære fra sig, men også lære til sig. (omskrivning fra Jorunn Møller i Skolen som lærende organisation, s. 92) Det er for mig en logisk følge af hele den foregående afdækning af krydspresset og konsekvenserne for lederen, at uddannelse er nøglen til det videre forløb. I første omgang uddannelse af lederen, en opkvalificering, for derigennem at opnå et vidensniveau, der udvider lederens repertoire af handlemuligheder, altså påvirker lederens kvalifikationer. Ved brugen af ordet repertoire indikerer jeg, at den øgede viden er omsættelig i kommunikation, der kan fremme lederens evne til inspiration og motivation. Disse evner peger over i en udvikling af lederegenskaberne, der har deres anvendelse i det værdibaserede rum, hvor det er de mellemmenneskelige relationer, der er målet og midlet. Og hvis lederen er i stand til at inspirere og motivere i respekt for skolens virkelighed og traditioner, er han efter min mening også godt på vej mod også at redefinere lederrollen. Denne personlige afklaring og konsekvenserne heraf kan få ganske omfattende følger for såvel lederen som skolen, både hvad angår organiseringen og samtalen i skolen.

12 Side 12 af 15 Konklusionen på afdækningen af krydspresset må være, at det helt centrale problem drejer sig om kommunikation i bredeste forstand. Og for at lederen er i stand til at gennemføre denne på fast grund i forhold til folkestyre og skolens andre interessenter, kræves opbygning af en ledelses og lærerkultur, der, uanset hvilke termer man benytter sig af, er i stand til at: (K1) gennemføre undervisning og evaluere denne, (K2) at kunne konstruere undervisningsprogrammer og endelig, (K3) at kunne kommunikere om denne og udvikle didaktisk teori. (Dale s. 49) - eller ifølge Batesons læringskategorier: læring 1, at lære gennem trial & error, digital kode, forstyrrelse af systemet. læring 2, har lært at lære og er i stand til at bruge tavs viden. læring 3, omlæring, hvilket er en vanskelig og sårbar proces læring 4 er en forandring eller overskridelse af læring 3. (Hverken hos Gleerup (Skolen som s. 37ff., eller hos Hermansen, bd. 1. s. 286) er der noget bud på, hvad Batesons læring 4 egentlig er, og jeg tror ikke, der for alvor kan gives bud herpå, uden at vi bevæger os ud i et noget andet felt. Men jeg forsøger alligevel: Læring 4 er kunstens, i øjeblikket givne evne, der i et glimt lader os erkende det uerkendelige.) Hvis altså lederen skal kunne forøge sine handlemuligheder i det senmoderne samfunds krydspres, vil det kræve, at han stiller sig i spidsen for et omfattende reorganiseringsarbejde, der bevæger sig hjemmevant i de ovenfor skitserede felter for at bringe skolen til at være det, der ifølge Erling Lars Dale er en lærende organisation, men som i de frie skoler snarere vil være den fortællende skole, jævnfør Holger Henriksens tanker om skolens skred fra institution til organisation, som han folder dem ud i bogen Samtalens mulighed. (s. 119 ff.) Her fremhæves institutionens kvaliteter, fordi regelstyringen netop sikrer skolens relative autonomi og lærernes metodefrihed i modsætning til organisationernes målstyring, der sigter mod virkeliggørelse af koncernledelsens fastsatte mål. (jævnfør evt. den igangværende debat om stramninger for friskolerne) Allerede Grundtvig gør i sin artikel Om mennesket i verden rede for sin opfattelse af, at kun gennem fortællingen forstår vi os selv, at vi gennem håndens griben og mundens ord, fortællingen, når frem til at begribe, erkende os selv og omverdenen. Og vi kender alle den narrative nødvendighed, at en historie skal have en pointe for at give mening, for at være begribelig. Traditionen og ovenstående betragtninger peger på, at fortællingen som mål og middel i udviklingsarbejdet på en fri skole har de bedste chancer for at lykkes som et kvalificeret modstykke til de forskellige organisationsprægede udviklingsforløb, der har været så moderne i skoleverdenen de seneste årtier. Og man kan spørge sig selv, om ikke netop de frie skoler har alle forudsætninger for at kunne blive fortællende skoler? Peter Astorp December 2004

13 Side 13 af 15 Litteraturliste: DEMOKRATISK KULTUR. Kommunikation, organisation og ledelse. Holger Henriksen, Udgivet af Årskursus for børnehave og fritidspædagoger. Danmarks Lærerhøjskole. Odense. ISBN Mening i handling. Jerome Bruner. Oversat af Henrik Stamer Holm, Klim ISBN: , 1. udgave. Skolen som lærende organisation i teori og praksis. Redigeret af Birgit Ryberg og Marianne Thrane, Klim ISBN: Skulle det være noget særligt? ORGANISATION OG LEDELSE I DET OFFENTLIGE. Kurt Klaudi Klausen. Børsens forlag, udgave, 5. oplag ISBN: ISBN: Værdiledelse om organisationer og etik. Ole Thyssen. Gyldendal, 3. udgave, 1. oplag ISBN Den fortællende skole om muligheder i skoleudviklingen. Mads Hermansen. Klim ISBN: (Heraf hele bind 1 samt sporadiske nedslag i bind 2) EN ORM EN GUD. Om Mennesket i Verden. Redigeret af Ove Korsgaard. Odense Universitetsforlag ISBN: Om børneskolen. Christen Kold i Lars Skriver Svendsens bearbejdelse. Friskolebladet / Dansk Friskoleforening. 2. udgave, 9. oplag, AT VÆRE LÆRER: GAVE OG OPGAVE, Erik Lyng. Udgivet af Dansk Friskoleforening ISBN: Samtalens mulighed, Holger Henriksen. Udgivet af Holger Henriksens Forlag, Haderslev. 4. udgave ISBN: Citat fra: Psykologiens Mozart, Eric Danielsen. Dansk psykologisk Forlag, udgave, 1. oplag. ISBN ) Parafrasering over Joseph Hellers roman Punkt 22, Gyldendals Paperbacks 1994, 5. udgave, 1. oplag. ISBN: Oversat af Mogens Boisen efter Catch 22, Simon & Schuster Inc., New York 1961 Artikel af Else Marie Nygaard. Citat: John Aasted Halse, cand. pæd. & psych., Kristeligt Dagblad, 13. november 2004.

14 Side 14 af 15 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v. Skolens formål er i øvrigt at udøve skolevirksomhed på følgende grundlag: At fastholde et skolearbejde i fællesskab med skolekredsens forældre. Meddelelse af kundskaber sker for at fremme en personlighedsudvikling hos den enkelte og for at indføre børnene i det danske samfund og dets nedarvede kulturmønstre. Undervisningen omfatter børnehaveklasse til 10. klasse. Ovenstående er citat fra skolens vedtægt, hvor det endvidere står skrevet: - at skolens leder har det fulde og selvstændige ansvar for den daglige og pædagogiske ledelse af skolen. - at den forældrevalgte bestyrelse har det overordnede og økonomiske ansvar for skolens drift. - at skolen er medlem af Dansk Friskoleforening. Herning Friskole er en Grundtvig Koldsk friskole, hvilket betyder: - at Herning Friskole er en sammenslutning af forældre, elever og lærere, som i fællesskab driver skole. - at vi holder skole i fællesskab og frihed, så den enkelte kan udfolde sig frit i fællesskabets rammer. - at stoffet, forstået som viden, erfaringer og overleveringer, er det centrale i skolens dagligdag. - at undervisningen tager sit udgangspunkt i det enkelte barn. - en accept af, at alle ikke nødvendigvis skal lære det samme og på samme tid. - at barnets og klassens trivsel vægtes højt. - at fortællingen som en måde at undervise på er vigtig. - at vi hver dag synger gamle og nye danske sange og salmer til morgensangen. - at vi beder Fader Vor til morgensangen. - at den bygger på et ikke forkyndende, kristent grundlag. Fastholde er: - at holde hinanden fast på de forpligtelser, vi hver især har for at tingene fungerer. Disse gensidige forpligtelser er: - at lærerne gør deres bedste for at det enkelte barn trives. - at forældrene i tillid til lærerne bakker skolen op og indgår i et åbent samarbejde. - at forældrene støtter barnet i dets skolegang. - at eleverne tager aktivt del i deres egen skolegang. Skolearbejde er:

15 Side 15 af 15 - den daglige undervisning. - den daglige forberedelse hjemmefra i form af lektielæsning. - at elever og lærere møder udhvilede, parate og med de nødvendige remedier. - at elever og lærere møder til tiden. - at elever og lærere deltager i alle fag med engagement. Fællesskab er: - at vi skal rumme hinanden og respektere hinandens forskelligheder. - at vi har pligt til at tage vare på hinanden. - at vi til tider må tilsidesætte egne behov til fordel for fællesskabet. - at vi oplever at høre til, at være en del af en større helhed. - at forældrene i skolekredsen tager et medansvar for skolens ve og vel gennem deltagelse i skolens forskellige arrangementer. Skolekredsen er: - en forening af mennesker, der har det til fælles, at de alle støtter friskolen og dens interesser. Den består af forhenværende og nuværende forældre og andre med interesse for skolen. Meddelelse af kundskaber er: - den måde, hvorpå lærerne og eleverne deler deres livserfaringer med hinanden. Kundskaber er: - færdigheder i såvel det boglige som det praktiske og musiske. - viden om livet, om sig selv, om verden. - at kunne begå sig i samværet med andre. Personlighedsudvikling er: - at den enkelte elev bevarer sin medfødte nysgerrighed og evnen til at undres. - at eleven går ud i livet med selverkendelse, åbne sanser, tro på egne muligheder og ansvarsfølelse overfor sig selv og andre. At indføre i det danske samfund betyder: - at vi fortæller myter, sagn og danmarkshistorie, såvel som den verdenshistoriske baggrund for samfundets udvikling. - at vi lærer eleverne om det danske demokrati og samfund i almindelighed. - at historieundervisningen prioriteres højt og finder sted på alle klassetrin. Nedarvede kulturmønstre: - at vi fortæller om kristendommen som et fundament for den danske kultur. - at vi bevarer og fortæller om nogle af de traditioner, som i flere århundreder har sat deres præg på dansk dagligliv. Ovenstående er det grundlag skolens ansatte, elever og forældre sammen arbejder ud fra. Herning, januar 2003.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE Vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. april 2015 1 HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Præsentation af Tranegårdskolen

Præsentation af Tranegårdskolen Præsentation af Tranegårdskolen Præsentation af Tranegårdskolen Vi vil kendes på Tranegårdskolen ønsker at være et godt sted at være og at være et godt sted at lære: In schola villae gruis cum discimus

Læs mere