Det frustrerende fællesskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det frustrerende fællesskab"

Transkript

1 Artiklen har været bragt Vera No 60 SEPTEMBER 2012 Stine Krigger Cand.pæd.ant. og konsulent hos CAFA center for afklarende og forebyggende socialt arbejde. Det frustrerende fællesskab Daginstitutionsledere er frustrerede over nye ledelseskonstruktioner. Hvordan skal daginstitutionsledere kunne samarbejde om et fælles mål, når deres daginstitutioner og ledelsestitler er i konkurrence? I dag er der et ønske om og en forventning til, at offentlige daginstitutionsledere er solidariske med hinanden og arbejder sammen mod kommunens fælles mål. Men hvordan former dette fællesskab sig blandt lederne i dagligdagen ude i kommunerne? Sociologiske forskere har påpeget, at etableringen af ledernetværk i dagtilbudsafdelinger er en vigtig støtte for den enkelte leder. (Klausen & Michelsen, 2004; Nørregaard-Nielsen, 2005) Gennem et ni måneders feltstudie i en dagtilbudsafdeling i en mindre dansk kommune fik jeg imidlertid et andet billede af de relativt nyetablerede ledernetværk. Min og lignende undersøgelser i andre kommuner viser, at daginstitutionsledere har været og stadig er frustrerede over de nye ledelseskonstruktioner (Scharling.dk, 2008; Willig, 2009). Med et antropologisk blik retter artiklen fokus mod daginstitutionslederes fællesskaber og belyser problematikker, der kan opstå i praksis, når nye ledelseskonstruktioner etableres. De nye ledelsesstrukturer Med strukturreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, blev 271 kommuner omdannet til 98 store kommuner. Som led i forandringerne opstod der bl.a. nye ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet med oprettelse af nye lederstillinger, såsom områdeleder og daglig leder, og der blev som en konsekvens af dette også oprettet nye konstruktioner af lederfællesskaber. Ledere, Det frustrerende fællesskab side 1

2 der kendte og ikke kendte hinanden, skulle nu arbejde sammen for fælles mål. Ændringerne i ledelsesstrukturen skabte en turbulent tid for daginstitutionslederne på grund af ekstra krav og opgaver. Ca. et halvt år senere indførte regeringen derfor kvalitetsreformen, som bl.a. skulle sikre, at offentlige ledere fik den nødvendige sparring, og at kommunale ledere fik mulighed for at indgå i ledelsesnetværk. I trepartsaftalen mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC blev det aftalt at etablere kommunale ledernetværk, hvor institutionsledere kan samtale, støtte og motivere hinanden samt udveksle erfaringer og sprede viden om god ledelsespraktik (Kvalitetsreformen, 2007, 87). Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan ledernetværkene etableres. I kommunen, hvor empirien til denne artikel er funderet, har man oprettet såkaldte udviklingsteams bestående af ca. seks personer med en nogenlunde ligelig fordeling af områdeledere, traditionelle institutionsledere #note 1 og daglige ledere. Lederne i de tværgående fællesskaber mødes sjældent ansigt-til-ansigt og ses oftest kun til ledermøder. Det daginstitutionelle lederfællesskab fra feltstudiet kan visualiseres således: I min tid i kommunen oplevede jeg bl.a. frustration over en manglende praktisk afklaring af de forskellige ledelsesroller. Her er et empirisk eksempel på, hvordan Det frustrerende fællesskab side 2

3 den nævnte problemstilling retorisk kommer til udtryk på et ledermøde: Til et ledermøde siger en mandlig daginstitutionsleder: Vi har de daglige ledere med i vores ledernetværk, men så snart vi snakker om deltagelse til de kommende temadage, så skiller vi dem fra. Vi må finde ud af, hvad deres rolle er. Hertil siger en anden leder: Det er problematisk, at vi har så mange forskellige ledelseslag. Det er meget forskelligt, hvor vi hver især er henne. En kvindelig leder siger henvendt til dagtilbudschefen: Hvis kommunen gerne vil indføre områdeledelse, hun afbrydes af dagtilbudschefen: Det vil de heller ikke, vi gør det kun der, hvor det vil gavne. Den kvindelige leder svarer: Jamen, jeg mener bare, at man er nødt til at finde ud af, hvad man vil med områdeledelse. For hvad skal man med områdeledelse, hvis de daglige ledere skal deltage i alle møderne? Der bliver ikke rigtig svaret på spørgsmålet, men lederne nikker understøttende. Eksemplet er ikke enestående, men derimod repræsentativt for, hvordan samtalerne mellem de forskellige daginstitutionsledere ofte forløber. Ligeledes er det et udtryk for, hvordan frustrationer, aggressioner, uro og hierarkiske tendenser ikke bare er til stede, når lederne befinder sig i samme fysiske rum, men også influerer på deres forståelse eller mangel på samme af ledelseskonstruktionernes betydning og formål i hverdagen. Opgør med historiske mønstre Forandringer er selvsagt ændringer i oprindelige historiske mønstre. Inden for feltet arbejde er disse historiske mønstre ofte af en institutionaliseret karakter, der konstruerer menneskers holdninger og ageren i et arbejdsfelt. For at forstå, hvorfor daginstitutionslederne udviser en sådan frustration over de nye ledelsesstrukturer og ledelsesholdninger, er det relevant at grave ned i den daginstitutionelle historie og herved skabe forståelse for daginstitutionslederes historiske mønstre og institutionaliserede vaner. Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisationsteori og ledelse, har gjort rede for, hvordan daginstitutionerne før politikernes indblanding i 1990 erne blev ledet som et kollektiv, hvor lederen og medarbejderne arbejdede tæt sammen om institutionens mål. Der eksisterede intet krav om samarbejde med andre daginstitutioner inden for samme kommune. Han pointerer, at daginstitutionerne dengang var sig selv nok, og mener, de kunne klare arbejdet på egen vis. Samarbejdet med kommunerne blev derfor nærmest betragtet som et nødvendigt onde (Klausen & Michelsen, 2004: 13). Da kommunerne i 1990 erne valgte at decentralisere det meste af ledelsesansvaret for daginstitutioner til den enkelte leder i daginstitutionerne, blev den kollektive tankegang sat under udefrakommende pres. Daginstitutionslederne Det frustrerende fællesskab side 3

4 blev implicit tvunget væk fra medarbejderne og dagligdagen i institutionen på grund af krav om større ansvar for især det administrative arbejde. Daginstitutionslederen forventes nu at indgå i et samarbejde med både kommunen som organisatorisk helhed og de andre daginstitutionsledere i kommunen. Efter struktur- og kvalitetsreformen forventes det, at daginstitutionslederne betragter hinanden som kollegaer, hvorfor der i flere kommuner laves teambuilding-kurser og andre relationsskabende tiltag for daginstitutionslederne. Med ændringerne opstår en udefineret samarbejdsproblematik, der bunder i det daginstitutionelle områdes opbygning og virke. For nok er daginstitutionslederne ansat under samme ledelse og i samme organisation, men det daginstitutionelle område er samtidig præget af intern konkurrence. Fx tillader lovgivningen ethvert forældrepar ret til at søge en ønsket institution til deres barn ("Dagtilbudsloven," 2007, 27). Og hvis en institution ikke har nok indskrevne børn, fx på grund af et lavt kommunalt børnetal, kan kommunen se sig nødsaget til at lukke institutionen. Daginstitutionerne i kommunen kan derfor være tvunget til at opretholde sig selv gennem diverse tiltag, fx ved at markedsføre sig selv som en god institution. I selve set-uppet og strukturen ligger altså et paradoks: Hvordan skal daginstitutionslederne samarbejde med og opfatte hinanden som kollegaer, når de samtidig er konkurrenter? Konkurrencen inden for det daginstitutionelle lederfællesskab kan og bør ikke negligeres den spiller ind og stiller modstridende krav til daginstitutionslederne, hvilket gør det vanskeligt for dem at indgå i støttende, motiverende og udviklende netværk. Stor loyalitet over for egen institution Gennem min tid i kommunen viste det sig også, at daginstitutionslederne oplevede en så stor tilknytning til egen daginstitution, at de nærmest italesatte og praktiserede en ejerskabsfølelse over institutionen, som kunne associeres med familiære forbundethedsfølelser. Denne ejerskabsfølelse over og forbundethed med institutionen var forankret hos alle daginstitutionslederne, og derfor opstod der ofte en symbiotisk identifikation mellem daginstitutionslederne og den daginstitution, de var leder for. Det kom bl.a. til udtryk i situationer, hvor dårlig omtale af en institution var lig med dårlig omtale af den pågældende institutionsleder, og den anden vej rundt. Dette medførte en lukkethed omkring lederens egne problemstillinger, og denne forbundethedsfølelse blev derfor yderligere en medvirkende faktor for den interne konkurrence i lederfællesskabet. Nedenstående citat viser et empirisk eksempel på de to problemstillinger og gør det tydeligt, hvordan daginstitutionslederne rent faktisk frygter at bruge og Det frustrerende fællesskab side 4

5 inddrage hinanden, når der opstår ledelsesmæssige udfordringer i egen institution: Jeg tror, at jeg frygter, at de andre ledere skal sidde og tænke: Gud er hendes institution sådan? Det er da ganske forfærdeligt! Hold da op, måske er hun slet ikke nogen god leder Altså de der negative ting gør, at man måske ikke tør være helt ærlig, hvis man fx har problemer. Og jeg synes faktisk, man oplever det tit, når man sidder til ledermøderne. Det er ikke altid dem, der har de store armbevægelser og starter ud med at sidde med fingeren oppe hele tiden og gerne vil fortælle om deres institutioner, der egentlig klarer sig bedst. Tit viser det sig, at de egentlig også har problemer i deres institution. De prøver måske bare at gemme sig lidt, ikke? (Kvindelig daginstitutionsleder). Ledelse som holdsport? Ifølge den sociologiske forskning er det i dag et stigende samfundsmæssigt syn, at offentlige ledere skal løsrive sig mere og mere fra deres oprindelige uddannelsesmæssige profession og træde ind i professionen ledelse. I takt hermed er der kommet et øget fokus på ledelsesstrategier, fx værdibaseret ledelse, forandringsledelse og fusionsledelse, som alle forventes at stå i kontrast til den gamle mere hierarkiske ledelsesstil (Thyssen, 2007). Ligeledes er der af statsministeriet og foreninger gennem flere år udsendt publikationer om god offentlig ledelse (Kofod, 2007, s. 16), som kommunerne har implementeret i deres ledelsesstrategier. Blandt andet har Væksthus for Ledelse, som er oprettet af KL, Danske Regioner og KTO, udgivet en række publikationer for at udvikle og synliggøre god ledelse i kommuner og regioner. I en præsentation af publikationen Ledelse skal være en holdsport står der: Ledelse er ikke kun en enkeltmandspræstation og et fag for ensomme superhelte. Ledere i kommuner og regioner løser deres opgaver mest effektivt, når de er en del af et velfungerende ledelsesteam. Men hvordan får man et hold med lutter anførere til at spille godt sammen? En stærk vilje til at udrette noget særligt sammen. En chef, der virkelig engagerer sig. Og et team, hvor lederne ikke ser hinanden som konkurrenter, men får det bedste ud af de andres styrker. Sådan ser et velfungerende team ud i den først undersøgelse af ledelsesteam i den offentlige sektor. (Væksthus for Ledelse, 2010). Der eksisterer altså en opmærksomhed på konkurrenceaspektet inden for offentlig ledelse, men opmærksomheden er ikke fokuseret på, at konkurrenceaspektet rent faktisk er virkeligheden for flere offentlige ledere. Indførelsen af de nye ledelsesstillinger som områdeledere, traditionelle institutionsledere og daglige ledere har bidraget til at forværre konkurrencen og har skabt en hierarkisk rangorden i dagtilbudsafdelinger, bl.a. fordi stillingerne hver for sig ikke giver samme rettigheder. Man kan altså Det frustrerende fællesskab side 5

6 sige, at nok har man forsøgt at fjerne sig fra den hierarkiske ledelsesstil over for medarbejdere, men i takt med at ledelse, her daginstitutionsledelse, opfattes som en profession i sig selv med forskellige ledelseslag, er hierarkierne i stedet blevet forankret i selve professionen ledelse. Der stilles således krav til ledere om at kunne navigere i dette hierarki, hvor titlen leder ikke nødvendigvis betyder, at den enkelte leder har frihed til at lede, men skal kunne indordne sig samarbejdende i hierarkiet. Ydermere opstår der en konflikt mellem fordringen om god offentlig ledelse og de forskningsbaserede empiriske fakta, som netop viser, at der på arbejdsmarkedet er et øget fokus på det frie og enkelte individ (Baarts, 2004). Antropolog Karen Lisa Goldschmidt Salomon, som har lavet feltarbejde blandt organisationsudviklingskonsulenter og ledere, pointerer understøttende til denne individualiserende tendens på arbejdsmarkedet, at det er en eksisterende udbredt generel at god ledelse først og fremmest handler om, at lederen selvudvikler og dyrker sig selv som person. Først herefter kan lederen lede sine medarbejdere (Salomon, 2005). En daginstitutionsleder udtalter bekræftende hertil : Som leder er man nødt til at forstå, at man er alene. Det er et alene-job, og aleneheden kan være værdifuld. Daginstitutionslederne agerer altså i dette ledelseslandskab ved at positionere sig selv i en alenehed. Empirien viser desuden, at lederne, ved siden af de kommunalt etablerede netværk, etablerer deres egne netværk af ledere med samme titel. Ifølge lederne selv er det disse uofficielle ledernetværk, som de selv definerer dem, der fungerer bedst. Her kan de selv vælge medlemmer og indhold til og fra uden at give afkald på de værdier, hver leder og hver institution står for. Problemet er altså ikke netværkene i sig selv, men i højere grad manglen på selvbestemmelse og muligheden for at kunne passe sig selv. Prisen bliver et samarbejde under tvang, hvor lederne føler sig undermineret i egen magt og handling. Hvor tæt skal vi være? Artiklen bekræfter, at politisk betingede samfundsmæssige strukturelle ændringer får stor betydning ned gennem det organisatoriske sociale system, og belyser ligeledes, hvordan sådanne ændringer kan observeres hos nogle af de involverede parter. Det stadig ubesvarede spørgsmål med de nye samarbejdsstrukturer forbliver, som en daginstitutionsleder præcist formulerer det: Hvor tæt skal vi være? Og så er vi tilbage til spørgsmålet i indledningen: Hvis daginstitutionsledernes fællesskab er underlagt en stærk intern konkurrence, hvordan skal lederne så betragte hinanden som et team af støttende og motiverende fællesskaber med samme solidariske og kollegiale mål? Det frustrerende fællesskab side 6

7 Note 1. Anvendelsen af begrebet traditionel institutionsleder skal ikke opfattes som en vurderende titel med hensyn til disse ledere, men som et empirisk begreb, der anvendes af og i hele dagtilbudsområdet i kommunen. Litteratur Baarts, Charlotte: Solidaritet, arbejdsdeling og tillid. I: Hastrup, Kirsten: Viden om verdenen. Hans Reitzels forlag, Dagtilbudsloven. Fra: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Klausen, K. K., & Michelsen, J.: Institutitonslederen. En undersøgelse af vilkår for ledelse i kommunale institutioner. København: Ledernes Hovedorganisation, 2004 Kofod, K. K.: Ledelses af sociale institutioner. Pædagogisk ledelse under forandring. Forlag Børsen, 2007 Kvalitetsreformen Fra: Martin, H. M., Heiefort, R., Jacobsen, T. B., & Baarts, C.: Arbejdets anatomi. Introduktion. Tidsskriftet Antropologi, Nr. 51, 2005/2006 Nørregård-Nielsen, Ester: Ph.D.-afhandling - Pædagoger i skyggen - Om Børnehavepædagogernes Kamp For Faglig Anerkendelse. Forlag: Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Salomon, K. L. G.: Evolution på arbejdsmarkedet. Indblik i en refleksivt selvforandrende kultur. Tidsskriftet Antropologi, Nr. 51, 2005 Scharling.dk.: Kvalitativ undersøgelse af Københavns daginstitutionslederes syn ppå deres arbejdsmiljø. Københavns Kommune: Scharling Research, 2008 Thyssen, Ole: Værdiledelse: Om organisationer og etik. Forlaget Gyldendal, 2007 Væksthusforledelse: Ledelse skal være en holdsport. Fra Artikel/82083/Ledelse-som-holdsport, 2010 Willig, R.: Umyndiggørelse - Et essay om kritikkens infrastruktur. Hans Reitzels Forlag, 2009 Det frustrerende fællesskab side 7

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Nye institutions og ledelsesformer

Nye institutions og ledelsesformer Nye institutions og ledelsesformer Oplæg årsmøde MDI Nyborg Strand den 6 maj 2011 Nye institutions og ledelsesformer Dagens menu Undersøgelsesresultater ny ledelse Bevægelser og mønstre i ledelse De selvejende

Læs mere

LEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

LEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET LEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Størrelse, ledelsesstil, faglig kvalitet og trivsel 5 pointer fra forskning om ledelsesspændets betydning for faglig kvalitet og trivsel i integrerede institutioner

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Fra felt til værktøjer. kort fortalt

Fra felt til værktøjer. kort fortalt Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Områdelederen en ny kommunal leder

Områdelederen en ny kommunal leder Områdelederen en ny kommunal leder Kurt Klaudi Klausen Professor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet kkk@sam.sdu.dk Dan Michael Nielsen Ph.d.-stipendiat, cand.scient.pol. Institut for Statskundskab,

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Når teamet ikke fungerer!

Når teamet ikke fungerer! Kapitel fra bogen: I den gode ledelses tjeneste, som udkom i 2012 i forbindelse med Susanne Teglkamps 10 års jubilæum. Bogen er en artikelsamling af Susanne Teglkamps artikler gennem årene udvalgt og kommenteret

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

At lede frivillige. V/ Rie Frilund Skårhøj. Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO

At lede frivillige. V/ Rie Frilund Skårhøj. Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. At lede frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO En social opgave Vær opmærksom på de frivilliges

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde 6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde Af Thobias Laustsen Det er almindeligt kendt, at mindre organisationer ikke altid har de samme økonomiske muligheder

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Tidligere formand for Dansk

Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Tidligere formand for Dansk Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... Indholdsfortegnelse ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... 4 1.1 REGIONENS HOVEDOPGAVER... 4 1.2 REGION SJÆLLANDS VISION... 4 1.3 DE GRUNDLÆGGENDE ORGANISATORISKE

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø?

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Oplæg om psykisk arbejdsmiljø på STS SCKK 15. marts 2004 Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Beskrivelse af konflikten august 2000. Forløbet indtil. er " Leder af ny " Fyringer på

Læs mere

Netværks-opstartsmøde

Netværks-opstartsmøde Netværks-opstartsmøde Hillerød Onsdag den 13. januar 2010 Jan Lau, Henning Brænder og Christina Zimmermann Lederne Nordsjælland 3 indledende spørgsmål 1. Hvad er netværk 2. Hvorfor netværke? 3. Hvordan

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Kodeks for god ledelse i folkekirken Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver vil nu og i fremtiden tage afsæt i Ændringer i samfundet KB`s forventninger Ændringer

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

F ORVENTNINGER PERSONALE DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOVBRYNET SØRUP SKOVVEJ 4 4684 HOLMEGAARD TLF. 55 56 29 30

F ORVENTNINGER PERSONALE DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOVBRYNET SØRUP SKOVVEJ 4 4684 HOLMEGAARD TLF. 55 56 29 30 F ORVENTNINGER TIL PERSONALE DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOVBRYNET SØRUP SKOVVEJ 4 4684 HOLMEGAARD TLF. 55 56 29 30 2 Forventninger til personalet på Skovbrynet Som medarbejder på Skovbrynet, repræsenterer

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til afdelingen Forsikrede ledige. Jobsøgende ledige og virksomheder skal opleve et Jobcenter Horsens,

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Hvad har I haft særlig fokus på i processen med at etablere jer som ledelsesteam? (sæt gerne flere krydser)

Hvad har I haft særlig fokus på i processen med at etablere jer som ledelsesteam? (sæt gerne flere krydser) Hvad har I haft særlig fokus på i processen med at etablere jer som ledelsesteam? (sæt gerne flere krydser) Fordeling af ansvar 9 69,2% Fordeling af konkrete opgaver 8 61,5% Fælles kompetenceafklaring

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Værdidrevet afdeling. Organisationsudvikling i egen afdeling

Værdidrevet afdeling. Organisationsudvikling i egen afdeling Værdidrevet afdeling Organisationsudvikling i egen afdeling 2017 1 Organisationsudvikling i egen afdeling Værdibaseret afdeling Form og forløb Forløbet er eksperimenterende og udviklingsorienteret i tæt

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

SOSU NORD Problemløsning i den fysiske og psykiske verden. Mads Trampedach

SOSU NORD Problemløsning i den fysiske og psykiske verden. Mads Trampedach 1 SOSU NORD Problemløsning i den fysiske og psykiske verden Mads Trampedach kontakt@madstrampedach.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 Klassisk problemløsning Identifikation af prblemet

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj.

Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Fælles Personalepolitik for Distrikt Østerhøj. Værdier for fælles personalepolitik i Distrikt Østerhøj: Respekt anerkendelse Udvikling faglighed Initiativ engagement Loyalitet ærlighed Humor arbejdsglæde

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere