Forord. Peter Gundelach Henning Jørgensen Kurt Klaudi Klausen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Peter Gundelach Henning Jørgensen Kurt Klaudi Klausen"

Transkript

1 Forord Det er slut med, at decentral politik og forvaltning blot er implementering af centralt vedtagne politikker. Lokalt og regionalt laves der politik og gennnemføres foranstaltninger, der selvstændigt skaber udvikling. Mange aktører er blevet involveret decentralt med organisationsrepræsentanter for såvel den offentlige som den private og frivillige sektor. Samtidig moderniseres det offentliges virkemåde. Hvorledes de nye og komplekse decentrale systemer ser ud og virker, er et vigtigt forskningsemne. Men der er også behov for at sætte udviklingerne under fornyet normativ debat om den rette rolle for og demokratiske værdi af "det lokale". Det var baggrunden for, at der i efteråret 1995 blev arrangeret en forskningskonference i Silkeborg med "det lokale" som emne, og med Aalborg Universitet i en praktiske arrangementsrolle. Deltagere fra politologiske forskningsmiljøer i Roskilde, København, Odense og Aalborg mødtes med norske kolleger på konferencen, og desuden var der oplæg af professorerne Gerry Stoker, University of Strathclyde, Glasgow, Michael-Peter Smith, University of California, Margareta Bertilsson, Sociologisk Institut, København og Ove Kaj Pedersen, Aalborg Universitet. Antologien har som hovedbestanddel omskrevne og aktualiserede workshop-bidrag fra konferencen, suppleret med enkelte andre artikler - herunder vores redaktionelle indledningsafsnit. Peter Gundelach Henning Jørgensen Kurt Klaudi Klausen 3

2

3 INDHOLD Det lokale - tendenser og temaer i decentral politik og forvaltning. 7 af Peter Gundelach, Henning Jørgensen og Kurt Klaudi Klausen I: DET DECENTRALES EGENART Det lokale som slagmark og eksperimentarium for demokratisk styring 49 af Henrik Paul Bang og Torben Bech Dyrberg Globalisering og utvikling av lokalsamfunn 77 af Nils Aarsæther II: HISTORISK OG AKTUEL REFORMRAMME Kommunen mellem stats- og selvstyre - på vej mod en ny kommuneinstitution? 103 af Karin Hansen Hvorfor nu? Kommunale reformer i institutionel belysning 137 af Niels Ejersbo og Kurt Klaudi Klausen III: FORVALTNING OG BORGERINDDRAGELSE Institution og forandring - folkeskolen som eksempel 159 af Karina Sehested og Eva Sørensen Ældreråd, institutioner og indflydelse 183 af Johan Smed Politikdannelse og brugere - kvalitetsvurderinger på hjemmehjælps- og aktiveringsområdet 205 af Lene Dalsgaard og Morten Lassen 5

4 IV: DECENTRALE INSTITUTIONER OG AKTØRER Borgerstyre eller brugerstyre? - Institutionelle nydannelser i et demokratiperspektiv 235 aftorill Nyseth og Lars Torpe Lokaludvalg: nogle teoretiske perspektiver 265 af Allan Dreyer Hansen Kommunaldirektøren en lokal aktør mellem politik og embedsværk 289 af Morten Balle Hansen V: ARBEJDSMARKEDS- OG REGIONALPOLITIKKENS UDVIDELSE Decentraliseringens moralske og forvaltningsmæssige udfordringer belyst ved den ny arbejdsmarkedsreform 315 af Per H. Jensen Decentral netværksstyrmg - har aktiveringspolitikken fundet sit columbusæg? 343 af Henning Jørgensen og Flemming Larsen Regionalpolitikkens eksplosion? Regionsbegrebet i Regionalpolitisk Redegørelse en pseudo-lokalitet? 379 af Ib Jørgensen Forfatterliste 409 6

5 Det lokale - tendenser og temaer i decentral politik og forvaltning af Peter Gundelach, Henning og Kurt Klaudi Klausen Jørgensen 1. Det decentrale ud af skyggen Nutid og nærsynethed hører ofte sammen - også i samfundsvidenskaben. Nutid bliver oftest set som ny tid, stor og spændende foranderlighed. Og forandring bliver ikke sjældent sat Ug fremskridt. Andre er mere pessimistiske: Usikkerheden er ikke bare øget - den er blevet kronisk, siger de. Intet er længere så fast og kendt som før. Kvalitative skift kommer uventet, og vi har fået et risikosamfund. Optimister og pessimister stemmer dog overens i synspunktet, at der sker store forandringer netop nu. Der tegnes så gerne et forvirrende komplekst og ofte modsigelsesfuldt billede af både folks hverdagsliv og politik, og der diskuteres til stadighed behovet for nye reformer: af vores velfærdsstat, af organisationssystemer, af ansvar og forpligtelser. Nærsynetheden gør, at der udråbes kvalitative skift hver 10. eller hvert 5. år. Men det er en fattig parodi på en samfundsanalyse, der vil trænge til bunds i samfundsudviklinger og ikke nøjes med at registere den indforståede "tidsånds" overfladiske og selvfremstillede billede - af det nye. Ja, man mindes Holberg: folk begejstredes for det nye, ikke fordi det var godt, men fordi det var nyt, og de ringeagtede det gamle, ikke fordi det var dårligt, men fordi det var gammelt. Modebetonede synspunkter om det totalt foranderlige kan måske hurtigt vinde udbredelse, da de ikke har noget miljø med sig, ingen stærk rodfæstethed i en konkret realitet. Men en sådan rastløs følgagtighed er samfundsanalytisk kritisabel; der må grundig analyse, forståelse og teoretisk forklaring til, før forandring kan udråbes til kvalitativ ændring af noget etableret. For politikere og administratorer er verden dog i flere henseender blevet mindre sikker og mere risikobetonet. Det synes snart sagt alle analyser at kunne 7

6 bevidne. De politiske og administrative svar har gennem de sidste par årtier været decentralisering og internationalisering på samme tid, øget individualisme og professionalisme, øget effektivitet og markedsmæssiggørelse. Den offentlige sektor er blevet "moderniseret", fornyet efter privatsektorforbilleder, og denne imitation henter sine åndelige rødder i teorier om "new public management" (Hood 1991, Hood and Dunleavy 1994, Klausen 1996, Klausen og Ståhlberg 1997). Selv om man kan diskutere, hvor meget "nyt", hvor meget "offentligt", og hvor meget "management", der egentlig ligger i grundlaget for forandringsstrategierne, kan der ikke herske tvivl om, at der gennem de senere år er sket en markant ændring af måden, den offentlige sektor udvikles på. Nye organisationsformer, mål- og rammestyring, udliciteringer, konkurrence har bredt sig. Effektivitetstænkning er blevet sat i højsædet; det har decentraliseringer også skullet hjælpe med til at fremme. Borgernes møde med det offentlige sker på nye servicebetingelser, ja selv myndighedsopgaver søges løst på basis af samme "koncept". Og det sker stedligt, lokalt. Decentraliseringen har ydermere ændret betingelserne for det lokale demokrati. Ønsker om kommunikation, dialog og indflydelse må søges imødekommet på flere politikfelter. Lokalt selvstyre og demokrati må nu ses ud fra såvel et politikerperspektiv som fra et medborgerperspektiv, og der må også sættes spot på de offentligt ansatte, eftersom de og institutionslederne er de primære serviceproducenter, omend det sker i en samproduktion med borgere og virksomheder. Kommunerne og amterne er de absolut største serviceproducenter i samfundet. Velfærdsfunktionerne er i høj grad blevet del af folks hverdag, og velfærdsstaten burde mere korrekt benævnes "velfærdskommunen", for det er lokalt, stedligt, at velfærden defineres og produceres. Decentraliseringen har dernæst placeret ansvar og opgaver på lokale og regionale aktører og institutioner, så det offentliges hjælp til at løse problemer i samfundet er blevet decentralt båren. Men så må man ikke overse den afgørende kendsgerning, at der for de decentrale niveauer er et skisma mellem integration og autonomi i statssystemet, der er en stadig kilde til kampe om cash og kompetencer, magt og indflydelse, om selvstyre eller forvaltningsintegration. De decentrale politiske niveauer kan ikke udtømmende tematiseres ud fra kommunernes dobbeltposition som henholdsvis underordnet administrativt led i staten og som selvstyreenhed. Alligevel har mange danske analyser standset ved en sådan styringsproblematik (Dalsgaard 1992). Man kan med god ret hævde, at 8

7 den politologiske og forvaltningsmæssige forskning herhjemme har været centreret om og fikseret på udformning og ændring af statslige institutioner og politiske adfærdsformer - og oftest med et centralstatsligt afsæt. Decentral politik og forvaltning har indtil de seneste år været noget af en "død" vinkel i forskningen. Det er heldigvis under forandring. De decentrale politiske niveauer er ved at komme ud af skyggen, så de opnår politisk, administrativ, offentlig og forskningsmæssig opmærksomhed - omend der stadig er et asymmetrisk opmærksomheds- og balanceforhold mellem centralt og decentralt niveau. Forskningsmæssigt har 1990 'erne bragt deciderede forskningsprogrammer om det lokale på banen på RUC, Odense Universitet og på Aalborg Universitet. Det er blevet et af dette årtis nye satsningsområder. Det decentrale er i flere henseender også blevet det centrale: for velfærdsproduktion, for afprøvning af politiske strategier, for demokratiske fornyelsesforsøg. Som politikniveau har det lokale ellers længe været betragtet som det laveste og mest svage. Det er blevet set på og teoretiseret som "low politics". Synsvinklen har ændret sig. Nu taler næsten alle om behovet for at øge kvaliteten af de offentlige ydelser, for at afbureakratisere, om at få borgerne inddraget i opgaveløsninger osv. Det er ikke kun her velfærd produceres decentralt; der føres også miljøtilsyn, lignes skat osv. De fleste penge passerer offentlige kasser decentralt; ligesom det er her over mennesker er ansat - næsten 1/4 af hele arbejdsstyrken. Det lokale er ligeledes en selvstændig og yderst central pohtikarena. Endelig er det stedligt, i lokalsamfundene, at der gøres forsøg på at give borgerne indflydelse og selvbestemmelse ("empowering people", som det hedder i engelsksproget litteratur), og det fordrer en øget grad af lokal beslutningsautorisering. I kommunerne sker der ydermere en decentralisering helt ud i institutionerne og ud i lokalområdet. Ved at decentralisere og demokratisere søges noget af gabet lukket mellem institutioner og borgere. Det er også et spørgsmål om at revitalisere det politiske demokrati i stedet for at ritualisere (og personfiksere) det, som rejses med de decentrale udviklinger. Decentraliseringen har således to hovedaspekter. For det første et ønske om fysisk at sprede aktiviteter og beslutninger, og for det andet at give større autonomi til lavere niveauer gennem delegation og ved omplacering af opgaver og ansvar. Decentralisering berører både spørgsmål om initiativ, beslutningskompetencer, deltagerrettigheder og resultatansvar. I en dansk (og nordisk) sammenhæng har decentralisering imidlertid ikke en så kort historie, som moderniserings- 9

8 eksperimenterne lader skinne igennem. 1970'ernes kommunalreformer satte som første decentraliseringsbølge gang i demokratidiskussioner, samtidig med at der blev sat fokus på effektiviteten i kommuner og amtslige forvaltninger. Til det lokale må dog også regnes statslige dekoncentrerede institutioner som f.eks. politiet og arbejdsformidlingen. En politik for udflytning af statsinstitutioner fra hovedstaden blev hurtigt opgivet, mens der eksempelvis blev gennemført en sådan i Sverige i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne. 1980'ernes danske "fattigkommuner" søgte at øge effektiviteten. Målstyring blev udviklet på mange felter. Omorganiseringer stod hele tiden på dagsordenen. Staten søgte at afregulere aktiviteter, bl.a. ved frikommuneforsøget, der dog skulle ske uden at øge de offentlige udgifter. Budgetsamarbejdets aftalemodel mellem stat og (amts)- kommuner skulle styre de offentlige udgifter, men har også måttet afbalanceres i forhold til den lokale autonomi (bl.a. med skatteudskrivningsret). Og netop i Danmark har kommunerne en traditionel meget stærk stilling i statssystemet. Kommunalt selvstyre er oplagt honnørsord i den politiske debat. Derfor har det også været selvstyretraditionen mere end institutionelle forhold - f.eks. en ny kommunal styrelseslov i , der har sat indhold i aktiviteter og nye initiativer for at vitalisere det decentrale demokrati og produktudvikle på aktivitetssiden. At aktivitets-, styrings- og finansieringssiden så ikke altid hænger godt sammen, må nok siges i samme åndedrag. Det er også en af effekterne af, at udviklingen over så kort en periode som tredive år har skiftet lokale sognesamfunds kommunekassereraktiviteter ud med politiserede, professionaliserede og bureukratitunge service- og myndighedsenheder. Hverken kommunekontoret eller det politiske selvstyre er til at sammenligne i 1960 og måske delvis når man ser bort fra de store bykommuner. Fornyelseskravene er blevet mødt med forholdsvis ensliggjorte moderniseringer. Man kunne måske tale om en vis mangel på politiske visioner herudover - hvad der naturligvis ikke er det samme som mangel på problemer, og som heller ikke er fremkaldt af det sidste. Der er en vis uniformitet i politikudviklingerne. Nye slogans vinder frem. Nogle aktiviteter og operationer forandrer også forhold, mens andre nok må betegnes mere som politisk kosmetik. Meget konciperes eller havner som pseudo-politik eller symbolpolitik. Også decentral politik og forvaltning er inficeret af sprogspil, maskeringer, ydre aktionisme og konsulentbranchens oftest indholdsløse koncepter. Meget er mere mode end reel modernisering. Men både hardware- og software-udrustningen (som det hedder 10

9 i konsulentsproget) i kommuner og amter er sat til diskussion ved kontraktledelse, quasi-markedsmæssiggørelse, udliciteringer, konsumerisme etc. Der ligger ikke kun pohtisk-administrative ændringer bag, men også ideologiske spændinger og skillelinier, der måske blot ikke er blevet tydeliggjorte særligt meget endnu. Det vender vi tilbage til nedenfor. Historien flytter med Det vil være gavnligt for enhver betragtning af de aktuelle udviklinger at have det historiske i erindring. Det lokale udvikles politisk helt tilbage i senmiddelalderen, hvor byerne blev betragtet som en selvstændig, autonom enhed i den politiske organisation. Selvforvaltnings-begrebet går reelt lige så langt tilbage, hvor borgersammenslutninger i de feudale omgivelser skulle fungere som bolværk mod grundherrernes krav og ønsker. Først overgangsperioden med den absolutistiske stat og senere industrisamfundets tidlige moderne stat fik sat krav med territoriel afgrænsning fra centralstaten op over for den lokale selvforvaltning. Den lokale organisering viste sig tidligt sej og delvis resistent over for centrale styringsforsøg. Det lokale blev forstået som og ville være noget selvstændigt. Den borgerlige selvstyretradition giver stadig en både ideologisk - og som det skal vise sig teoretisk - begrundelse for, at der skulle være en særlig kvalitet ved decentral politik og forvaltning. Den særlige dualisme mellem enhedsstat og demokratisk selvforvaltning går da også igen i de fleste diskussioner siden, og den er institutionaliseret med kommunernes selvstyreret (Battrup 1992). Lige så kuriøst som interessant er i den forbindelse Indenrigsministeriets definition af kommune i skrivelse af 24. maj 1851: "Ordet "kommune" i en videre såvel med legal som med almindelig sprogbrug stemmende betydning betegner ethvert større eller mindre distrikt, som enten ifølge lovgivningen eller vedtægt er formet til opnåelse af et eller andet fælles øjemed, men i statsretlig forstand er kommunen at betragte som en til et vist begrænset distrikt knyttet offentlig institution, der ved de i lovgivningen herom indeholdte regler er ordnet således, at distriktets offentlige anliggender under statstilsyn, bestyres af distriktets egne beboere og at de udgifter, som omsorgen for disse anliggender udkræver i det hele eller for en del tilvejebringes ved bidrag fra beboerne". (Grundlaget for sogneinddelingen var i øvrigt den geistelige 11

10 inddeling (samme kirke), hvad der også kan føres tilbage til en bestemmelse i Regler for Fattigvæsenet på Landet af 5. juli Et fælles fattigvæsen gav et fælles sogneråd. Pastoraters og sognekommuners grænser faldt sammen, mens der ikke var overensstemmelse i forhold til skolevæsen og vejvæsen på det tidspunkt. Det skete først fra 1867). Modsætningen mellem enhedsstat og demokratisk selvforvaltning er parallel til sondringen mellem "Gemeinschaft" og "Gesellschaft" (hos de klassiske sociologer Tonnies og Max Weber), hvis den da ikke netop giver indhold til bestemmelsen af kommunal selvforvaltning. Spørgsmålet er nemlig, om kommunen ikke kan ses som mere end en pohtisk-administrativ enhed, men også som en social - med quasi-familiære bånd, et stedligt fællesskab? Det vender vi tilbage til i afsnit 4. I velfærdsstatsopbygningen var bykommuner tidligt initiativrige, og i efterkrigstiden kom alle kommuner til at foretage omfattende implementeringer af statsligt vedtagne politikker. Forvaltningerne voksede kraftigt, samtidig med at kommunalreformerne og decentraliseringen gav den lokale autonomi ben at gå på. Diskussionen måtte rimeligvis stå om: "kommunalpolitik for hvem?". Byudvikling, erhvervsindsatser, socialpolitik, boligpolitik, skolepolitik osv. blev også på lokalt plan til selvstændige policy-arenaer. Og der kom partipolitisk og ideologisk konflikter til syne heromkring. Reformpolitik kunne fra 1970'erne af ikke drøftes uafhængigt af implementeringsproblemer og af kommunernes og amternes stillingtagen og betydning for policy-dannelse og implementering. Der kom en diskussion om mod-implementering fra neden: de decentrale instanser handlede ofte på tværs af centrale politikerønsker. Det skete samtidig med, at den økonomiske krise fra 1974/75 satte nye problematikker ind i politik og forvaltning. Krise-symptomer blev ophobet lokalt og regionalt. Byrder skulle fordeles. Det så ud som et samspil. Når der således udviklede sig et syn, der sagde, at man havde med redistributive politikker at gøre - dvs. at den ene parts gevinst ville blive den andens tab -, måtte konflikter blive manifeste - f.eks. i form at spillet mellem stat og kommuner om, hvem der skulle finansiere understøttelsen af ledige. Lokalt ville man ikke passivt lade krisens følgevirkninger kommunaliseres, så der kom nye, selvstændige initiativer nedefra: en "mikropolitik" (f.eks. en lokal erhvervspolitik) og eksperimenter, som skulle modvirke en skæbnebestemt udvikling. Statens økonomiske styring blev dog også suppleret af forsøgsvirksomhed i amter og kommuner. 12

11 Men fra 1970'erne kan man tale om velfærdsstatens kommunalisering, og det har samtidig åbnet for indflydelse fra private interesser, organisationer og grupper. Netværk i nærmiljøet har vokset sig stærke og vidtforgrenede. Beslutninger tages også decentralt på lukkede mødepladser. Udemokratiske udviklinger finder også sted. Gennem de seneste år har der til decentraliseringerne også kunnet føjes en ydre-kommunal organisering, en "grå-zone"-aktivitet (Greve 1996), hvor kommunale opgaver lægges uden for den stedlige forvaltning (og uden for forvaltningslov og offentlighedslov). Politisk set giver det baggrund for enkelte diskussioner af disse selskaber og institutioner som "hovedløse høner": de er måske uden direkte politisk styring og indblik. Tilhængerne af privatsektorlignende organiseringer taler omvendt om effektiviseringsgevinster. Der er oplagt stærke partipolitiske farvninger bag positioner. I dansk sammenhæng er det også værd at bemærke, at det er partierne Socialdemokratiet og Venstre, der har de stærkeste politiske positioner lokalt, og dermed også de stærkeste interesser i at kunne kontrollere udviklinger på de decentrale policy-arenaer. En næsten identisk moderniseringspolitik har dog nydt fremme både på statsligt, på regionalt og på lokalt niveau. Det mest overraskende - og vi mener virkelig overraskende - er faktisk, at disse politik- og forvaltningsudviklinger herhjemme ikke er blevet politiserede ret meget! Den politiske fred kan næsten siges at være brudt ud, når det gælder videre modernisering og fornyelse af den offentlige sektor efter privatsektor-modeller. Det lokales fornyelse: holdninger og handlingsstrategier Rammerne for de decentrale politik- og forvaltningsudviklinger er ændret på en række områder. Alle ved, at den nationale og internationale økonomi er omstruktureret, og at en over-national udviklingsramme især med EU's politiske union har sat nye konditioner for beslutninger og processer. Handlerummet afgrænses også ad den vej lokalt og regionalt. Såkaldte fordistiske regimer, baseret på masseproduktion af varer og massekonsumption, er blevet afløst af post-fordistiske, hvor serviceydelser er sat i centrum, hvor der udvikles nicheproduktioner, fleksibel specialisering, højværdiprodukter, og hvor arbejdskraftens kompetencer rykker mere i centrum. Flere og flere bliver "symbolanalytikere", selv om alle ikke kan blive det. Differentieringer øges også. I en velfærdsstatslig 13

12 sammenhæng er der imidlertid også mange følgeproblemer, man politisk ikke er kommet overens med: massearbejdsløshed, underbeskæftigelse, udstødning, fattigdom, indvandrer- og flygtningeproblemer, nedslidte velfærdsinstitutioner osv. Social uro og oprør lurer ikke langt under overfladen. Frustration og magtesløshed hører med i billedet. Men der skal udløsende faktorer til, før åben uro bryder ud. Frygt for kriminalitet, rockere, bolignød, ventelister til sygehuse, dårlig ældrepleje osv. gør imidlertid hverdagen alt andet end glædesfyldt for mange. Den politiske adresse er ikke snævert folketingspolitikere og centralmagten - men netop også de decentrale aktører og institutioner. Har man så decentralt vilje og forståelse til at prøve at gøre noget ved problemerne, og har man i givet fald også ressourcerne og kompetencerne til at gøre nok? Det besvares vidt forskelligt i litteraturen. Observatorer og analytikere med helt modsatstående opfattelser kan nok enes om udsagnet, at der er stærke begrænsninger på, hvad det lokale niveau kan gøre alene, men forklaringer veksler herpå. Det kan f.eks. tillægges mangel på økonomiske ressourcer og aggressiv vækstmani (Peterson 1981, Burns et.al. 1994) eller afhængighed af private virksomheder, finanskapitalen eller den centrale regering (Cockburn 1977, Duncan and Goodwin 1988, Bullmann 1991). Måske er det afgørende ikke at tro, at man kan finde en simpel og universel anvedbar forklaring, men at undersøge nærmere, hvordan forskellige muligheder og strategier giver indhold og farve til resultaterne. Eller sagt på en anden måde: "Stedet" er også en ressource. Det lokale gør en forskel. Der hersker ikke stor uenighed om, at udviklingerne decentralt går i retning af mere forskelligartede politik- og forvaltningsindretninger. Der er dog en fælles kerne heri, der giver retning på forandringerne, og "new public management" har som nævnt været iderammen herfor. De strategiske skift kan måske hæftes op på nogle stikords-par: fra hierarki til netværk og delegation fra statsborgerrolle til (for)brugerrolle fra producentorientering til efterspørgselsorientering fra procedurespørgsmål til effekt- og effektivitetsspørgsmål fra professionelle skøn til kontrakter fra fælles værdier til individuelle strategier. 14

13 Selv om indslagene af retorik og symbolpolitik er stærke på nogle politikfelter, vil det være vanskeligt at benægte, at politik og forvaltning er forandret - også decentralt. Holdningerne til de strategiske spørgsmål og dermed til handlemåderne er delte. Skiftet kan med en reservation for forenkling bindes op på strategier for henholdsvis exit, selv-korrigering og voice (med et delvist lån fra Hirschmans studie af "Exit, Voice and Loyalty" fra 1970). Exit er blevet forbrugerdefinitionen af borgere og virksomheder, der skal have muligheder for at "stemme med fødderne". Det er markedsmæssiggørelsesstrategien, hvor privatisering, udlicitering, deregulering og kommercialisering af offentlige ydelser står i centrum. Den har været flittig brugt i mange vestlige, kapitalistiske lande, men havde dårlige startbetingelser herhjemme i 1980'ernes begyndelse. Først her i 1990'erne er der bevidsthedsmæssigt skabt bredere accept af dele af strategien, der også tøvende føres igennem flere steder, hvor der er socialdemokratisk ledelse. Ellers er strategien intimt forbundet med partiet Venstre. Med markedsmæssiggørelser får de offentlige institutioner til opgave at efterligne den private sektors formodede effektiviseringer ved pris- og mængdereaktioner - eller signalgivning ved at undlade at involvere sig, når man ikke finder incitamenterne attraktive nok set i forhold til egne præferencer og ønsker samt budgetrestriktioner. Strategien forsøger at individualisere behov. Pengesedlen eller voucheren bliver det suveræne styremiddel. Selv-korrigering eller selv-ansvarliggørelse er strategisk en satsning på bruger-rollen, hvor de lokale offentlige institutioner skal inddrage brugerønsker og krav til indretning af virket. Brugerbestyrelser, brugerundersøgelser osv. tages i brug for at få feedback til forvaltningerne, og disse informationer skal så bruges til selv-korrigering. Forvaltningerne, decentral politik, skal være "responsiv". Eller som de konservative i Storbritannien har formuleret sigtet: "enabling, not providing". Til dette knytter sig ønsket om at etablere en decentral institutionskonkurrence mellem udbydere, og få afprøvet ansattes motivation og kunnen, dvs. få afspejlet "markedsværdien" af offentligt ansatte. Quasi-markedsgørelse og selvansvar skal gøre det ud for centrale elementer i en moderniseringsmodel, hvor "læring" ophøjes til et adelsmærke. Læringen skal sikre selv-korrigeringen, der igen ses som en kvalitetssikring af de offentlige ydelser. Endelig er voice-muligheden en strategisk satsning på borgerne som del af et fællesskab, i det mindste et argumentationsfællesskab, som skal bruges til at få det lokale demokratisk reformeret. Medborgerrollen sættes i centrum. Behov 15

14 tolkes som også kollektive. Deltagelse og offentlige kontrolmuligheder er midler og mål på samme tid. Fokus er her sat på samspillet mellem repræsentative institutioner og det lokalsamfund, de skal tjene. En blanding af kommunitaristiske, socialradikale, socialdemokratiske og venstre-holdninger forenes i ønsker om øget demokratisering som vejen til politisk at styre beslutninger og serviceproduktion. Den fælles dialog er både styremiddel og processuelt mål. Strategien bygger på en kollektiv-model for udvikling af den offentlige sektor modsat exit-vejens individual-model, som selv-korrigeringensstrategien også ligger tæt op af. I en ren form er disse strategier naturligvis sjældent gennemførte, og alternativerne behøver heller ikke at være gensidigt udelukkende. Det er måske mixet af formerne, som kan give en realitetsnær beskrivelse af og et vurderingsgrundlag for de danske udviklinger. Problemet er samtidig at forbinde de forskellige roller: som medborger, bruger og forbruger (og også iagttage klientrollen), når det forholder sig sådan, at der ikke nødvendigvis er en aggregativ logik bag. Et skisma ligger allerede i, at exit hører hjemme i økonomverdenen, mens voice har hjemme i politikken, hvad Hirchman da også bemærkede selv. Reelt er det få, der har exit-muligheder, når det gælder forsyningen med offentlige serviceydelser. Der skabes også let delinger i ydelser, så der bliver produceret een slags for de rige og en anden for de fattige. Det er svært at argumentere imod synspunktet, at marked modvirker fælles meningsdannelse om kollektive behov! Aktuelt er satsningen på kvalitetsudvikling, quasimarkedsmæssiggørelse, udlicitering og lokal brugerindflydelse en blanding af elementer fra alle tre strategier. I en første opsamling kunne det være oplagt at spørge, om en lokal, selvberoende udvikling så er så oplagt og anbefalelsesværdig? Svarene afhænger som netop påpeget meget af det strategiske afsæt for ens syn på politik- og forvaltningsudviklinger. Omvendt kan der ikke være delte meninger om, at lokale eller decentrale udviklinger aktuelt nyder popularitet og fremmes - også fra centralt hold. Hvis det resulterer i en selvdreven og politisk ukoordineret udvikling, vil det centralstatslige niveau dog næppe længere bifalde. Det vil blive set som en lige så selvbehagelig som politisk farlig vej, da det at overlade alle til sig selv populært sagt umuliggøre, at man "bygger katedraler", at man når politiske resultater andet end som reaktive markedstilpasninger. Egne biotoper bliver da nemt også til egne skæbner. 16

15 Det synspunkt synes at have meget for sig, der siger, at lokaliteter, regioner og decentrale instanser må stå i et deltagelsesforhold, når det gælder de samlede demokratiske beslutnings- og styringsopgaver. Behov skal anerkendes og politisk tilgodeses gennem offentlige aktiviteter. Og det lokale må stå i et reguleringsforhold på det politisk-administrative systems outcome-side, dvs. være både underkastet fælles reguleringer og givet særhjælp ril at udligne fordelingsspørgsmål. Det kan også udtrykkes som et funktionelt krav om, at det lokale står i interdependens- og vekselvirkningsforhold med det øvrige samfund, hvorigennem den fælles sociale og politisk-kulturelle identitet også først kan slås fast. Løsninger ligger i processerne selv, der må være demokratisk ordnede. At bekræfte en samhørighed med noget andet og være afhængig af andre er forudsætningen for også at kunne være sig selv. Og studierne her peger også på, at de lokale enheder og aktører skal have lov til at være sig selv. Decentraliseringer og moderniseringer har placeret de decentrale politiske niveauer i en nøgleposition, for det er ikke mindst her, resultater frugtbart skulle kunne aflæses. De positive gevinster af en forbedret udnyttelse af den decentrale autonomi er blevet set i en øget responsitivitet i forhold til borgernes og virksomhedernes behov, i en øget ansvarlighed i omgangen med betroede offentlige midler, ved tilvejebringelse af en stærkere omkostningsbevidsthed og mere rationel adfærd fra politikere og administratorers side, hvorved der også skulle vise sig en stor effektivitetetsgenvinst. Endelige formodes decentraliseringen at kunne engagere medarbejdere og ledere i den offentlige sektor meget mere, da de selv bliver inddraget og brugt som andet end underordnede led i en hierarkisk styringskæde. I stedet for blot at modtage og udføre ordrer skal de nu i samspil med brugerne sikre bedre løsninger; de skal lære at lære. Doktrinerne har lovet meget, og metaforer og plattituder har såmænd også floreret. Antologien her er at se som en midlertidig (og partiel) statusopgørelse over resultater på udvalgte områder. Reformideerne propaganderer fremskridt og rationalisme, og det har fået tag i ganske mange aktører - og i særdeleshed de pohtisk signifikante. Der kan med forsigtighed udskilles nogle historiske faser i udviklingerne: fra en politisk-administrativ kommunalisering og regionalisering over aktivering af et endogent potentiale og indførelse af markedslignende styringsmekanismer er man historisk gået til en servicebetonet ko-produktion mellem forvaltning og brugere. En ny dynamik har således skulle "modernisere" virket, og rigtigt er det da også, at effektivitetshensyn er blevet anerkendt af næsten alle som væsentlige. 17

16 De blev noget overset eller glemt i velfærdsstatens opbygningsfase. Den systematiske analyse og vurdering kommer omvendt næppe uden om at sætte spørgsmålstegn ved den forudsatte rationalisme og idealiserede forestillinger om årsag-virkningsrelationer. Det ændrer ikke på den kendsgerning, at også de decentrale politiske og forvaltningsmæssige udviklinger har fået nye succeskriterier og evalueringsmålestokke. Kritikere af decentraliserings- og moderniseringsudviklingerne peger på, at der vanskeligt skabes gode og retfærdige løsninger. Reformideer (målstyring, bestiller-udfører-koncept, markedsorientering) anses for uholdbare, også da processerne lige så ofte fører til større ulighed, stærkere differentieringer og fragmentering af den offentlige styringskompetence end til øget effektivitet og selv-korrigering. Et hovedproblem ligger i, at ressourcer og kompetencer ikke forefindes decentralt i et omfang, der gør det muligt at udnytte det øgede handlespilleram. Endelig er demokratiseringsgevinsterne til at overse, hvis det bliver i lukkede fora, strategier lægges og beslutninger tages, i netværk, koalitioner og korporative organer. Så bliver der ikke tale om reel ansvarliggøreise og styrkelse af et socialt og politisk medborgerskab. Politisk er den offentlige dialogmulighed afgørende (Eriksen 1993). Det er ikke et spørgsmål om incitamentstunge og -rigtige procedurer - altså blot spørgsmål om individuelle belønningssystemer -, men om kollektive løsninger på stedlige problemer. Den offentlige dialog har ikke kun en dekorativ funktion; der må ske en kvalificering af ønsker og kollektive hensyn ved, at argumenter granskes og afprøves, behov anerkendes, og ved at processerne selv kan være med til at ændre præferencer. "Arguing" bliver så lige så væsentlig som "bargaining". Strategier for en sådan demokratisering må sigte mod øget ansvarlighed (i forhold til borgernes demokratiske valg og værdier), øget responsivitet (i serviceproduktionen over for ønsker og behov) og mod øget repræsentativitet (i forhold til sociale interesser og offentlig opinion). Om der kan iagttages en sådan påkrævet fornyelse af den offentlige refleksion og debat i et bedre fungerende offentligt rum, må være et åbent empirisk spørgsmål. Skal man følge antologiens artikler, forekommer det som om, lokale selvstyreforsøg peger mere i bejaende retning end f.eks. arbejdsmarkedssektorens lukkede regionale strategilægninger, der gør det modsatte. Spørgsmål om fri meningsdannelse, kontrol over den politiske dagsorden, oplyst forståelse og offentlig samtale, repræsentation og effektiv deltagelse må nok analyseres og 18

17 vurderes meget specifikt, på de enkelte policy-områder. Men der kan peges på nogle sigtelinier i forsøgene på at udvikle det lokale demokrati: - at forbedre de repræsentative kanaler (ved åbne valg og beslutningsarenaer, ved bedre hjælp og støtte) - at udvide det repræsentative demokrati (hvor realisering af en lokalrådstanke er et godt eksempel) - at udvide det deltagende demokrati (idet man støtter og sikrer ressourcer til svagere grupper, giver adgang for alle, øger brugerindflydelsen etc.), samt - at sammensmelte repræsentativt og direkte demokrati mere (hvad der kan kræve kooptering af valgte repræsentanter, råds- og kommissionsmedlemmer og repræsentanter for udsatte grupper). Decentral autonomi, demokrati og regulering er dog ikke selvfølgelige og automatisk sikrede. De må diskuteres, erobres og genskabes hele tiden. Der synes nu behov for en ny normativ debat om, hvad "det lokale" kan bruges til. Grundlaget for en sådan må så også være et solidt og bredt vidensgrundlag, som oparbejdes både teoretisk og empirisk. Samfundsanalyse og politisk argumentation kan der stadig ikke sættes lighedstegn mellem. 2. Det lokales teoretisering Interessant nok synes der partipolitisk at være konsensus om decentraliseringsvejen som politisk mål. Det vil sige, der hersker enighed om, at det i en forstand er godt med "mere kommunalt selvstyre" eller stærkere kommunalisering og regionalisering. Men der er lige så udtalt en uenighed om, hvordan det skal gennemføres, og altså om, hvilken form for selvstyre, der er formålstjenlig. Det hænger igen sammen med, hvilke politiske grundværdier og hvilken moderniseringsstrategi (exit, selv-korrigering eller voice), der sværges til. En hel del kan udlæses af den prioritering, man (parti)politisk giver henholdsvis lighedsbegrebet og frihedsbegrebet; og sat sammen med indstillingen til spørgsmålet om de 19

18 decentrale niveauers placering på skalaen for integration-autonomi i statssystemet, fremkommer der er klarere placering af positioner. (Amts)kommunerne har jo demokratisk valgte forsamlinger med grundlovssikrede selvstyrekompetencer til at træffe politisk autoritative beslutninger inden for territoriet. Derfor er der spænding mellem det lokale politiske demokrati og det centrale politiske styre. Indholdet i decentrale politikker har dog både ved politikdannelse og på resultatsiden meget af gøre med, hvor vægten lægges i spændingsfeltet mellem lighed og frihed. Socialdemokratiet betoner lighedsaspekter og ser nok (amts)kommuner mere som forvaltningsenheder i samfundet end de borgerlige partier, hvor især Venstre ser kommuner som lokale organer for frie valg og selvbestemmelse. I det sidste kan store dele af venstrefløjen istemme Venstres synspunkter, men omvendt prioriterer de første lighed lige så højt som frihed. Eller man kan sige, at forskellen ligger i forskellige modeller for demokratisk legitimitet, hvor en liberal opfattelse betoner personlige frihedsrettigheder og den enkelte borgers brug af valgmulighed (eventuelt som organisationsmedlem), mens den alternative model er deliberativ, forstået som vægt på fælles deltagelse og accept. Socialdemokratiet ser næppe det lokale selvstyre som også medborgerskabsbærende. En konservativ positiv gives nok ud fra et frihedsbegreb, men samtidig med en vægt på integration i statssystemet. Det har ikke været opgaven i denne antologi at dyrke partipolitiske aspekter af decentral politik, men sammenhænge ligger implicit i arbejdet med forvaltningsudviklinger og åbninger af det politisk-administrative system i forhold til brugere og borgere. Analyserne peger ret ens på, at det vil være forkortet, om man blot tolkede frihed individualistisk, lighed "produktivistisk" og solidaritet punktualistisk. Så forvitrer politikker lige så nemt, som fællesskaber udtømmes. Det lokales teori Omkring polerne autonomi og integration finder man også i faglitteraturen delinger. En grov sondring kan være forskellen mellem demokratiteoretiske og forvaltningsanalytiske tilgange. Autonomiaspektet har sjældent været tematiseret inden for forvaltningstilgangen, idet de lokale og regionale myndigheder er blevet set overvejende som "statens forlængede arm", mens omvendt forvaltningsaspek- 20

19 tet sjældent er blevet rummet i den demokratiorienterede forsknings selvstyrestudier. Det synes at være gensidigt ulykkelige undladelser med hensyn til tematisering. Analyserne har haft slagside tematisk og empirisk. Det decentrale felt har ydermere været omgærdet af en værdimæssig ortodoksi, der daterer sig helt tilbage til forrige århundredes teoritraditioner, og som viser sig i, at der til stadighed holdes fast i en normativ kerne omkring enten effektivitetsværdier eller demokratiske værdier. Disse tjener som tankefigurer til retfærdiggørelse. Fælles er, at det lokale betragtes som en særlig "værdi i sig selv", og lokalpolitik som "bedre" end national politik i bestemte henseender, hvad enten det så er på det politisk-administrative systems input- eller output-side, at værditilskrivningen sker. Forskningen er ikke uden stærke bias, normative skævheder, hvor der fremhæves særlige og positive værdier ved det lokalpolitiske niveau. Normative elementer er f.eks. sammenfattet hos Wolman og Goldsmith (1992) i demokrati, legitimitet, frihed, lighed og innovation. Eller for at tage et dansk eksempel: demokratisk uddannelse af borgerne, politisk deltagelse, magtdeling, politisk stabilitet, effektivitet og innovation (Bogason 1992). Allerede hos Tocqueville og J.S. Mill blev en mål-middel-rationalitet fremhævet og brugt til at advokere for det synspunkt, at lokalt demokrati kunne årelade den sociale spænding og bringe en større stabilitet til det nationale system. Tocqueville talte ligefrem svulstigt om, at "man creates kingdoms and republics but townships seem to spring from the hand of God" (her citeret fra Sharpe 1970, p. 159). Lokalt demokrati skulle altså være "mere ægte" end det nationale, også fordi der findes et mere "naturligt" fællesskab på lokalt plan med større politisk lighed iboende. John Stuart Mills "Considerations on Representative Government" fra 1861 lagde vægt på lokalpolitik som mere demokratisk, deltagende og opdragende over for borgerne end en hierarkisk centralstat. Lokale politiske institutioner var overlegne, fordi de var tæt på lokale interesser og havde evnen til at overskue problemer. Det ville resultere i større effektivitet i arbejdet og tjenesteydelserne. Lige siden er lokalisme blevet forherliget i forskellige sammenhæng som et funktionelt - og oppositionelt - alternativ til et centralstatsligt herredømme - for ikke at sige statsligt tyrrani. Velfærdsstatsopbygningen fremmede dog tanken, at der på tværs af territorielle og andre "kunstige" grænser skulle etableres fælles standarder og rammer, der kunne sikre befolkningen "velfærd" og større lighed i ressourcer og 21

20 muligheder (hvis ikke ligefrem der skulle sikres resultatlighed). Med lighedstanker, serviceudbygninger og stordriftsfordele blev meget kædet sammen i 1960'erne og 1970'erne. Også i teoretiseringsforsøgene. Der fordredes ny tænkning over den eventuelle fornuft i lokal politik og forvaltning. Med sektoropdelinger og forvaltningsopsplitninger, "jernhårde trekanter" og korporativisme, var det ikke kun centralt, der blev skabt koordineringsbehov; eftersom sådanne opdelinger fortsatte og reproduceredes på lokalt plan, måtte koordination og effektivitet også her overvejes, samtidig med at det politiske problem med pres og protester, når det gjaldt prioriteringer, blev stillet med større styrke. Kvalificeringen af lokal politik og forvaltning i så henseende er blevet set i, at der er lettere adgang til beslutningscentre, at der opmærksomhed også omkring de uorganiserede og en klarere og kontrolleret respons over for efterspørgsel (Sharpe 1970). Lokalt vil professionelle gruppers eventuelle magtønsker også kunne holdes bedre i ave, siger teorien. Jones og Stewart (1983) advokerer stærkt for lokal politik som et magtdiffuseret system, der ligeledes er porøs over for lokale ønsker og krav. Det centrale er, at der decentralt modvirkes magtkoncentrationer, og de mener endog, man lokalt kan være med til at underminere centralmagten. (Måske er det udtryk for en politisk håbefuldhed over for uønskede engelske udviklinger, hvor Thatchers regeringer i 1980'erne styrede meget centralistisk). Jones og Stewart finder, at den, der er berørt lokalt, også vil blive involveret i politiske overvejelser - direkte eller indirekte. I den over-centraliserede engelske stat var dette tydeligvis ikke tilfældet. Denne teoretiseringsvej sætter det lokale demokrati langt stærkere i centrum end en mere effektiv serviceproduktion. Opfattelse af det decentralt mere "ægte", "naturlige", "varme" og "overskuelige" lever videre i store dele af lokalpolitikforskningen. Det er diskussionsværdige opfattelser. Argumenterne afslører værdigrundlaget: Den første antagelse er, at den politiske lighed bliver mindre, når den territorielle udstrækning bliver stor. Det begrundes konkret i borgernes nemmere access til administrationen og lokalpolikerne, de sidstes større responsivitet i forhold til borgerønsker, ligesom lokalpolitikken også stærkere forventes at ville afspejle borgernes præferencer og ønsker. Den anden centrale antagelse går på det forudsatte menings- og identitetsfællesskab, der formodes at skabe "the sense of unity, wholeness, belonging, of membership of an inclusive and solidary community which we sometimes seem to want with such a desperate yearning" (R.A. Dahl, 1967, p. 22

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Hvorfor kommunalt demokrati? Kommunestyret er en grundpille i de nordiske samfund Det sikrer, at den offentlige styring tilpasses lokale forhold

Læs mere

Uddannelse af fremtidens daginstitutionsledere

Uddannelse af fremtidens daginstitutionsledere OG PÆDAGOGIK JUNI 2013 Uddannelse af fremtidens daginstitutionsledere Hvad kan vi lære af de norske erfaringer? Temaer Nationen og udviklingen af den offentlige sektor - statsansvar (Norge) og supervision

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv DLO konference om vuggestuepædagogik Fredericia, oktober, 2014 Nogle forandringstræk 70 erne & 80 erne: 1.institutionalisering Kvantitativ udvikling:

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Leif Olsen i samarbejde med Kåre Jansbøl og Tine Fuglsang Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Region Sjællands konference Når systemet spænder ben 7. marts 2014 Roskilde Kongrescenter

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag.

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Klaus Majgaard RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING INNOVATION Lars Munch Svendsen Manager, Attractor Nordic

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Kerneopgaven for og med borgerne

Kerneopgaven for og med borgerne Kerneopgaven for og med borgerne Udarbejdet af TeamArbejdsliv og Center for Industriel Produktion, AAU KBH for Fremfærd Forfattere: Eva Thoft, Ole Henning Sørensen, Peter Hasle, Hans Hvenegaard Indledning

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

12. 13. marts 2015. Kommunalpolitisk Topmøde 2015. Program

12. 13. marts 2015. Kommunalpolitisk Topmøde 2015. Program 12. 13. marts 2015 Kommunalpolitisk Topmøde 2015 Program Velkommen til Kommunal politisk Topmøde 2015 Det lokale demokrati er et vigtigt omdrejningspunkt, når der skal findes løsninger på nogle af de store

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere