Forord. Peter Gundelach Henning Jørgensen Kurt Klaudi Klausen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Peter Gundelach Henning Jørgensen Kurt Klaudi Klausen"

Transkript

1 Forord Det er slut med, at decentral politik og forvaltning blot er implementering af centralt vedtagne politikker. Lokalt og regionalt laves der politik og gennnemføres foranstaltninger, der selvstændigt skaber udvikling. Mange aktører er blevet involveret decentralt med organisationsrepræsentanter for såvel den offentlige som den private og frivillige sektor. Samtidig moderniseres det offentliges virkemåde. Hvorledes de nye og komplekse decentrale systemer ser ud og virker, er et vigtigt forskningsemne. Men der er også behov for at sætte udviklingerne under fornyet normativ debat om den rette rolle for og demokratiske værdi af "det lokale". Det var baggrunden for, at der i efteråret 1995 blev arrangeret en forskningskonference i Silkeborg med "det lokale" som emne, og med Aalborg Universitet i en praktiske arrangementsrolle. Deltagere fra politologiske forskningsmiljøer i Roskilde, København, Odense og Aalborg mødtes med norske kolleger på konferencen, og desuden var der oplæg af professorerne Gerry Stoker, University of Strathclyde, Glasgow, Michael-Peter Smith, University of California, Margareta Bertilsson, Sociologisk Institut, København og Ove Kaj Pedersen, Aalborg Universitet. Antologien har som hovedbestanddel omskrevne og aktualiserede workshop-bidrag fra konferencen, suppleret med enkelte andre artikler - herunder vores redaktionelle indledningsafsnit. Peter Gundelach Henning Jørgensen Kurt Klaudi Klausen 3

2

3 INDHOLD Det lokale - tendenser og temaer i decentral politik og forvaltning. 7 af Peter Gundelach, Henning Jørgensen og Kurt Klaudi Klausen I: DET DECENTRALES EGENART Det lokale som slagmark og eksperimentarium for demokratisk styring 49 af Henrik Paul Bang og Torben Bech Dyrberg Globalisering og utvikling av lokalsamfunn 77 af Nils Aarsæther II: HISTORISK OG AKTUEL REFORMRAMME Kommunen mellem stats- og selvstyre - på vej mod en ny kommuneinstitution? 103 af Karin Hansen Hvorfor nu? Kommunale reformer i institutionel belysning 137 af Niels Ejersbo og Kurt Klaudi Klausen III: FORVALTNING OG BORGERINDDRAGELSE Institution og forandring - folkeskolen som eksempel 159 af Karina Sehested og Eva Sørensen Ældreråd, institutioner og indflydelse 183 af Johan Smed Politikdannelse og brugere - kvalitetsvurderinger på hjemmehjælps- og aktiveringsområdet 205 af Lene Dalsgaard og Morten Lassen 5

4 IV: DECENTRALE INSTITUTIONER OG AKTØRER Borgerstyre eller brugerstyre? - Institutionelle nydannelser i et demokratiperspektiv 235 aftorill Nyseth og Lars Torpe Lokaludvalg: nogle teoretiske perspektiver 265 af Allan Dreyer Hansen Kommunaldirektøren en lokal aktør mellem politik og embedsværk 289 af Morten Balle Hansen V: ARBEJDSMARKEDS- OG REGIONALPOLITIKKENS UDVIDELSE Decentraliseringens moralske og forvaltningsmæssige udfordringer belyst ved den ny arbejdsmarkedsreform 315 af Per H. Jensen Decentral netværksstyrmg - har aktiveringspolitikken fundet sit columbusæg? 343 af Henning Jørgensen og Flemming Larsen Regionalpolitikkens eksplosion? Regionsbegrebet i Regionalpolitisk Redegørelse en pseudo-lokalitet? 379 af Ib Jørgensen Forfatterliste 409 6

5 Det lokale - tendenser og temaer i decentral politik og forvaltning af Peter Gundelach, Henning og Kurt Klaudi Klausen Jørgensen 1. Det decentrale ud af skyggen Nutid og nærsynethed hører ofte sammen - også i samfundsvidenskaben. Nutid bliver oftest set som ny tid, stor og spændende foranderlighed. Og forandring bliver ikke sjældent sat Ug fremskridt. Andre er mere pessimistiske: Usikkerheden er ikke bare øget - den er blevet kronisk, siger de. Intet er længere så fast og kendt som før. Kvalitative skift kommer uventet, og vi har fået et risikosamfund. Optimister og pessimister stemmer dog overens i synspunktet, at der sker store forandringer netop nu. Der tegnes så gerne et forvirrende komplekst og ofte modsigelsesfuldt billede af både folks hverdagsliv og politik, og der diskuteres til stadighed behovet for nye reformer: af vores velfærdsstat, af organisationssystemer, af ansvar og forpligtelser. Nærsynetheden gør, at der udråbes kvalitative skift hver 10. eller hvert 5. år. Men det er en fattig parodi på en samfundsanalyse, der vil trænge til bunds i samfundsudviklinger og ikke nøjes med at registere den indforståede "tidsånds" overfladiske og selvfremstillede billede - af det nye. Ja, man mindes Holberg: folk begejstredes for det nye, ikke fordi det var godt, men fordi det var nyt, og de ringeagtede det gamle, ikke fordi det var dårligt, men fordi det var gammelt. Modebetonede synspunkter om det totalt foranderlige kan måske hurtigt vinde udbredelse, da de ikke har noget miljø med sig, ingen stærk rodfæstethed i en konkret realitet. Men en sådan rastløs følgagtighed er samfundsanalytisk kritisabel; der må grundig analyse, forståelse og teoretisk forklaring til, før forandring kan udråbes til kvalitativ ændring af noget etableret. For politikere og administratorer er verden dog i flere henseender blevet mindre sikker og mere risikobetonet. Det synes snart sagt alle analyser at kunne 7

6 bevidne. De politiske og administrative svar har gennem de sidste par årtier været decentralisering og internationalisering på samme tid, øget individualisme og professionalisme, øget effektivitet og markedsmæssiggørelse. Den offentlige sektor er blevet "moderniseret", fornyet efter privatsektorforbilleder, og denne imitation henter sine åndelige rødder i teorier om "new public management" (Hood 1991, Hood and Dunleavy 1994, Klausen 1996, Klausen og Ståhlberg 1997). Selv om man kan diskutere, hvor meget "nyt", hvor meget "offentligt", og hvor meget "management", der egentlig ligger i grundlaget for forandringsstrategierne, kan der ikke herske tvivl om, at der gennem de senere år er sket en markant ændring af måden, den offentlige sektor udvikles på. Nye organisationsformer, mål- og rammestyring, udliciteringer, konkurrence har bredt sig. Effektivitetstænkning er blevet sat i højsædet; det har decentraliseringer også skullet hjælpe med til at fremme. Borgernes møde med det offentlige sker på nye servicebetingelser, ja selv myndighedsopgaver søges løst på basis af samme "koncept". Og det sker stedligt, lokalt. Decentraliseringen har ydermere ændret betingelserne for det lokale demokrati. Ønsker om kommunikation, dialog og indflydelse må søges imødekommet på flere politikfelter. Lokalt selvstyre og demokrati må nu ses ud fra såvel et politikerperspektiv som fra et medborgerperspektiv, og der må også sættes spot på de offentligt ansatte, eftersom de og institutionslederne er de primære serviceproducenter, omend det sker i en samproduktion med borgere og virksomheder. Kommunerne og amterne er de absolut største serviceproducenter i samfundet. Velfærdsfunktionerne er i høj grad blevet del af folks hverdag, og velfærdsstaten burde mere korrekt benævnes "velfærdskommunen", for det er lokalt, stedligt, at velfærden defineres og produceres. Decentraliseringen har dernæst placeret ansvar og opgaver på lokale og regionale aktører og institutioner, så det offentliges hjælp til at løse problemer i samfundet er blevet decentralt båren. Men så må man ikke overse den afgørende kendsgerning, at der for de decentrale niveauer er et skisma mellem integration og autonomi i statssystemet, der er en stadig kilde til kampe om cash og kompetencer, magt og indflydelse, om selvstyre eller forvaltningsintegration. De decentrale politiske niveauer kan ikke udtømmende tematiseres ud fra kommunernes dobbeltposition som henholdsvis underordnet administrativt led i staten og som selvstyreenhed. Alligevel har mange danske analyser standset ved en sådan styringsproblematik (Dalsgaard 1992). Man kan med god ret hævde, at 8

7 den politologiske og forvaltningsmæssige forskning herhjemme har været centreret om og fikseret på udformning og ændring af statslige institutioner og politiske adfærdsformer - og oftest med et centralstatsligt afsæt. Decentral politik og forvaltning har indtil de seneste år været noget af en "død" vinkel i forskningen. Det er heldigvis under forandring. De decentrale politiske niveauer er ved at komme ud af skyggen, så de opnår politisk, administrativ, offentlig og forskningsmæssig opmærksomhed - omend der stadig er et asymmetrisk opmærksomheds- og balanceforhold mellem centralt og decentralt niveau. Forskningsmæssigt har 1990 'erne bragt deciderede forskningsprogrammer om det lokale på banen på RUC, Odense Universitet og på Aalborg Universitet. Det er blevet et af dette årtis nye satsningsområder. Det decentrale er i flere henseender også blevet det centrale: for velfærdsproduktion, for afprøvning af politiske strategier, for demokratiske fornyelsesforsøg. Som politikniveau har det lokale ellers længe været betragtet som det laveste og mest svage. Det er blevet set på og teoretiseret som "low politics". Synsvinklen har ændret sig. Nu taler næsten alle om behovet for at øge kvaliteten af de offentlige ydelser, for at afbureakratisere, om at få borgerne inddraget i opgaveløsninger osv. Det er ikke kun her velfærd produceres decentralt; der føres også miljøtilsyn, lignes skat osv. De fleste penge passerer offentlige kasser decentralt; ligesom det er her over mennesker er ansat - næsten 1/4 af hele arbejdsstyrken. Det lokale er ligeledes en selvstændig og yderst central pohtikarena. Endelig er det stedligt, i lokalsamfundene, at der gøres forsøg på at give borgerne indflydelse og selvbestemmelse ("empowering people", som det hedder i engelsksproget litteratur), og det fordrer en øget grad af lokal beslutningsautorisering. I kommunerne sker der ydermere en decentralisering helt ud i institutionerne og ud i lokalområdet. Ved at decentralisere og demokratisere søges noget af gabet lukket mellem institutioner og borgere. Det er også et spørgsmål om at revitalisere det politiske demokrati i stedet for at ritualisere (og personfiksere) det, som rejses med de decentrale udviklinger. Decentraliseringen har således to hovedaspekter. For det første et ønske om fysisk at sprede aktiviteter og beslutninger, og for det andet at give større autonomi til lavere niveauer gennem delegation og ved omplacering af opgaver og ansvar. Decentralisering berører både spørgsmål om initiativ, beslutningskompetencer, deltagerrettigheder og resultatansvar. I en dansk (og nordisk) sammenhæng har decentralisering imidlertid ikke en så kort historie, som moderniserings- 9

8 eksperimenterne lader skinne igennem. 1970'ernes kommunalreformer satte som første decentraliseringsbølge gang i demokratidiskussioner, samtidig med at der blev sat fokus på effektiviteten i kommuner og amtslige forvaltninger. Til det lokale må dog også regnes statslige dekoncentrerede institutioner som f.eks. politiet og arbejdsformidlingen. En politik for udflytning af statsinstitutioner fra hovedstaden blev hurtigt opgivet, mens der eksempelvis blev gennemført en sådan i Sverige i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne. 1980'ernes danske "fattigkommuner" søgte at øge effektiviteten. Målstyring blev udviklet på mange felter. Omorganiseringer stod hele tiden på dagsordenen. Staten søgte at afregulere aktiviteter, bl.a. ved frikommuneforsøget, der dog skulle ske uden at øge de offentlige udgifter. Budgetsamarbejdets aftalemodel mellem stat og (amts)- kommuner skulle styre de offentlige udgifter, men har også måttet afbalanceres i forhold til den lokale autonomi (bl.a. med skatteudskrivningsret). Og netop i Danmark har kommunerne en traditionel meget stærk stilling i statssystemet. Kommunalt selvstyre er oplagt honnørsord i den politiske debat. Derfor har det også været selvstyretraditionen mere end institutionelle forhold - f.eks. en ny kommunal styrelseslov i , der har sat indhold i aktiviteter og nye initiativer for at vitalisere det decentrale demokrati og produktudvikle på aktivitetssiden. At aktivitets-, styrings- og finansieringssiden så ikke altid hænger godt sammen, må nok siges i samme åndedrag. Det er også en af effekterne af, at udviklingen over så kort en periode som tredive år har skiftet lokale sognesamfunds kommunekassereraktiviteter ud med politiserede, professionaliserede og bureukratitunge service- og myndighedsenheder. Hverken kommunekontoret eller det politiske selvstyre er til at sammenligne i 1960 og måske delvis når man ser bort fra de store bykommuner. Fornyelseskravene er blevet mødt med forholdsvis ensliggjorte moderniseringer. Man kunne måske tale om en vis mangel på politiske visioner herudover - hvad der naturligvis ikke er det samme som mangel på problemer, og som heller ikke er fremkaldt af det sidste. Der er en vis uniformitet i politikudviklingerne. Nye slogans vinder frem. Nogle aktiviteter og operationer forandrer også forhold, mens andre nok må betegnes mere som politisk kosmetik. Meget konciperes eller havner som pseudo-politik eller symbolpolitik. Også decentral politik og forvaltning er inficeret af sprogspil, maskeringer, ydre aktionisme og konsulentbranchens oftest indholdsløse koncepter. Meget er mere mode end reel modernisering. Men både hardware- og software-udrustningen (som det hedder 10

9 i konsulentsproget) i kommuner og amter er sat til diskussion ved kontraktledelse, quasi-markedsmæssiggørelse, udliciteringer, konsumerisme etc. Der ligger ikke kun pohtisk-administrative ændringer bag, men også ideologiske spændinger og skillelinier, der måske blot ikke er blevet tydeliggjorte særligt meget endnu. Det vender vi tilbage til nedenfor. Historien flytter med Det vil være gavnligt for enhver betragtning af de aktuelle udviklinger at have det historiske i erindring. Det lokale udvikles politisk helt tilbage i senmiddelalderen, hvor byerne blev betragtet som en selvstændig, autonom enhed i den politiske organisation. Selvforvaltnings-begrebet går reelt lige så langt tilbage, hvor borgersammenslutninger i de feudale omgivelser skulle fungere som bolværk mod grundherrernes krav og ønsker. Først overgangsperioden med den absolutistiske stat og senere industrisamfundets tidlige moderne stat fik sat krav med territoriel afgrænsning fra centralstaten op over for den lokale selvforvaltning. Den lokale organisering viste sig tidligt sej og delvis resistent over for centrale styringsforsøg. Det lokale blev forstået som og ville være noget selvstændigt. Den borgerlige selvstyretradition giver stadig en både ideologisk - og som det skal vise sig teoretisk - begrundelse for, at der skulle være en særlig kvalitet ved decentral politik og forvaltning. Den særlige dualisme mellem enhedsstat og demokratisk selvforvaltning går da også igen i de fleste diskussioner siden, og den er institutionaliseret med kommunernes selvstyreret (Battrup 1992). Lige så kuriøst som interessant er i den forbindelse Indenrigsministeriets definition af kommune i skrivelse af 24. maj 1851: "Ordet "kommune" i en videre såvel med legal som med almindelig sprogbrug stemmende betydning betegner ethvert større eller mindre distrikt, som enten ifølge lovgivningen eller vedtægt er formet til opnåelse af et eller andet fælles øjemed, men i statsretlig forstand er kommunen at betragte som en til et vist begrænset distrikt knyttet offentlig institution, der ved de i lovgivningen herom indeholdte regler er ordnet således, at distriktets offentlige anliggender under statstilsyn, bestyres af distriktets egne beboere og at de udgifter, som omsorgen for disse anliggender udkræver i det hele eller for en del tilvejebringes ved bidrag fra beboerne". (Grundlaget for sogneinddelingen var i øvrigt den geistelige 11

10 inddeling (samme kirke), hvad der også kan føres tilbage til en bestemmelse i Regler for Fattigvæsenet på Landet af 5. juli Et fælles fattigvæsen gav et fælles sogneråd. Pastoraters og sognekommuners grænser faldt sammen, mens der ikke var overensstemmelse i forhold til skolevæsen og vejvæsen på det tidspunkt. Det skete først fra 1867). Modsætningen mellem enhedsstat og demokratisk selvforvaltning er parallel til sondringen mellem "Gemeinschaft" og "Gesellschaft" (hos de klassiske sociologer Tonnies og Max Weber), hvis den da ikke netop giver indhold til bestemmelsen af kommunal selvforvaltning. Spørgsmålet er nemlig, om kommunen ikke kan ses som mere end en pohtisk-administrativ enhed, men også som en social - med quasi-familiære bånd, et stedligt fællesskab? Det vender vi tilbage til i afsnit 4. I velfærdsstatsopbygningen var bykommuner tidligt initiativrige, og i efterkrigstiden kom alle kommuner til at foretage omfattende implementeringer af statsligt vedtagne politikker. Forvaltningerne voksede kraftigt, samtidig med at kommunalreformerne og decentraliseringen gav den lokale autonomi ben at gå på. Diskussionen måtte rimeligvis stå om: "kommunalpolitik for hvem?". Byudvikling, erhvervsindsatser, socialpolitik, boligpolitik, skolepolitik osv. blev også på lokalt plan til selvstændige policy-arenaer. Og der kom partipolitisk og ideologisk konflikter til syne heromkring. Reformpolitik kunne fra 1970'erne af ikke drøftes uafhængigt af implementeringsproblemer og af kommunernes og amternes stillingtagen og betydning for policy-dannelse og implementering. Der kom en diskussion om mod-implementering fra neden: de decentrale instanser handlede ofte på tværs af centrale politikerønsker. Det skete samtidig med, at den økonomiske krise fra 1974/75 satte nye problematikker ind i politik og forvaltning. Krise-symptomer blev ophobet lokalt og regionalt. Byrder skulle fordeles. Det så ud som et samspil. Når der således udviklede sig et syn, der sagde, at man havde med redistributive politikker at gøre - dvs. at den ene parts gevinst ville blive den andens tab -, måtte konflikter blive manifeste - f.eks. i form at spillet mellem stat og kommuner om, hvem der skulle finansiere understøttelsen af ledige. Lokalt ville man ikke passivt lade krisens følgevirkninger kommunaliseres, så der kom nye, selvstændige initiativer nedefra: en "mikropolitik" (f.eks. en lokal erhvervspolitik) og eksperimenter, som skulle modvirke en skæbnebestemt udvikling. Statens økonomiske styring blev dog også suppleret af forsøgsvirksomhed i amter og kommuner. 12

11 Men fra 1970'erne kan man tale om velfærdsstatens kommunalisering, og det har samtidig åbnet for indflydelse fra private interesser, organisationer og grupper. Netværk i nærmiljøet har vokset sig stærke og vidtforgrenede. Beslutninger tages også decentralt på lukkede mødepladser. Udemokratiske udviklinger finder også sted. Gennem de seneste år har der til decentraliseringerne også kunnet føjes en ydre-kommunal organisering, en "grå-zone"-aktivitet (Greve 1996), hvor kommunale opgaver lægges uden for den stedlige forvaltning (og uden for forvaltningslov og offentlighedslov). Politisk set giver det baggrund for enkelte diskussioner af disse selskaber og institutioner som "hovedløse høner": de er måske uden direkte politisk styring og indblik. Tilhængerne af privatsektorlignende organiseringer taler omvendt om effektiviseringsgevinster. Der er oplagt stærke partipolitiske farvninger bag positioner. I dansk sammenhæng er det også værd at bemærke, at det er partierne Socialdemokratiet og Venstre, der har de stærkeste politiske positioner lokalt, og dermed også de stærkeste interesser i at kunne kontrollere udviklinger på de decentrale policy-arenaer. En næsten identisk moderniseringspolitik har dog nydt fremme både på statsligt, på regionalt og på lokalt niveau. Det mest overraskende - og vi mener virkelig overraskende - er faktisk, at disse politik- og forvaltningsudviklinger herhjemme ikke er blevet politiserede ret meget! Den politiske fred kan næsten siges at være brudt ud, når det gælder videre modernisering og fornyelse af den offentlige sektor efter privatsektor-modeller. Det lokales fornyelse: holdninger og handlingsstrategier Rammerne for de decentrale politik- og forvaltningsudviklinger er ændret på en række områder. Alle ved, at den nationale og internationale økonomi er omstruktureret, og at en over-national udviklingsramme især med EU's politiske union har sat nye konditioner for beslutninger og processer. Handlerummet afgrænses også ad den vej lokalt og regionalt. Såkaldte fordistiske regimer, baseret på masseproduktion af varer og massekonsumption, er blevet afløst af post-fordistiske, hvor serviceydelser er sat i centrum, hvor der udvikles nicheproduktioner, fleksibel specialisering, højværdiprodukter, og hvor arbejdskraftens kompetencer rykker mere i centrum. Flere og flere bliver "symbolanalytikere", selv om alle ikke kan blive det. Differentieringer øges også. I en velfærdsstatslig 13

12 sammenhæng er der imidlertid også mange følgeproblemer, man politisk ikke er kommet overens med: massearbejdsløshed, underbeskæftigelse, udstødning, fattigdom, indvandrer- og flygtningeproblemer, nedslidte velfærdsinstitutioner osv. Social uro og oprør lurer ikke langt under overfladen. Frustration og magtesløshed hører med i billedet. Men der skal udløsende faktorer til, før åben uro bryder ud. Frygt for kriminalitet, rockere, bolignød, ventelister til sygehuse, dårlig ældrepleje osv. gør imidlertid hverdagen alt andet end glædesfyldt for mange. Den politiske adresse er ikke snævert folketingspolitikere og centralmagten - men netop også de decentrale aktører og institutioner. Har man så decentralt vilje og forståelse til at prøve at gøre noget ved problemerne, og har man i givet fald også ressourcerne og kompetencerne til at gøre nok? Det besvares vidt forskelligt i litteraturen. Observatorer og analytikere med helt modsatstående opfattelser kan nok enes om udsagnet, at der er stærke begrænsninger på, hvad det lokale niveau kan gøre alene, men forklaringer veksler herpå. Det kan f.eks. tillægges mangel på økonomiske ressourcer og aggressiv vækstmani (Peterson 1981, Burns et.al. 1994) eller afhængighed af private virksomheder, finanskapitalen eller den centrale regering (Cockburn 1977, Duncan and Goodwin 1988, Bullmann 1991). Måske er det afgørende ikke at tro, at man kan finde en simpel og universel anvedbar forklaring, men at undersøge nærmere, hvordan forskellige muligheder og strategier giver indhold og farve til resultaterne. Eller sagt på en anden måde: "Stedet" er også en ressource. Det lokale gør en forskel. Der hersker ikke stor uenighed om, at udviklingerne decentralt går i retning af mere forskelligartede politik- og forvaltningsindretninger. Der er dog en fælles kerne heri, der giver retning på forandringerne, og "new public management" har som nævnt været iderammen herfor. De strategiske skift kan måske hæftes op på nogle stikords-par: fra hierarki til netværk og delegation fra statsborgerrolle til (for)brugerrolle fra producentorientering til efterspørgselsorientering fra procedurespørgsmål til effekt- og effektivitetsspørgsmål fra professionelle skøn til kontrakter fra fælles værdier til individuelle strategier. 14

13 Selv om indslagene af retorik og symbolpolitik er stærke på nogle politikfelter, vil det være vanskeligt at benægte, at politik og forvaltning er forandret - også decentralt. Holdningerne til de strategiske spørgsmål og dermed til handlemåderne er delte. Skiftet kan med en reservation for forenkling bindes op på strategier for henholdsvis exit, selv-korrigering og voice (med et delvist lån fra Hirschmans studie af "Exit, Voice and Loyalty" fra 1970). Exit er blevet forbrugerdefinitionen af borgere og virksomheder, der skal have muligheder for at "stemme med fødderne". Det er markedsmæssiggørelsesstrategien, hvor privatisering, udlicitering, deregulering og kommercialisering af offentlige ydelser står i centrum. Den har været flittig brugt i mange vestlige, kapitalistiske lande, men havde dårlige startbetingelser herhjemme i 1980'ernes begyndelse. Først her i 1990'erne er der bevidsthedsmæssigt skabt bredere accept af dele af strategien, der også tøvende føres igennem flere steder, hvor der er socialdemokratisk ledelse. Ellers er strategien intimt forbundet med partiet Venstre. Med markedsmæssiggørelser får de offentlige institutioner til opgave at efterligne den private sektors formodede effektiviseringer ved pris- og mængdereaktioner - eller signalgivning ved at undlade at involvere sig, når man ikke finder incitamenterne attraktive nok set i forhold til egne præferencer og ønsker samt budgetrestriktioner. Strategien forsøger at individualisere behov. Pengesedlen eller voucheren bliver det suveræne styremiddel. Selv-korrigering eller selv-ansvarliggørelse er strategisk en satsning på bruger-rollen, hvor de lokale offentlige institutioner skal inddrage brugerønsker og krav til indretning af virket. Brugerbestyrelser, brugerundersøgelser osv. tages i brug for at få feedback til forvaltningerne, og disse informationer skal så bruges til selv-korrigering. Forvaltningerne, decentral politik, skal være "responsiv". Eller som de konservative i Storbritannien har formuleret sigtet: "enabling, not providing". Til dette knytter sig ønsket om at etablere en decentral institutionskonkurrence mellem udbydere, og få afprøvet ansattes motivation og kunnen, dvs. få afspejlet "markedsværdien" af offentligt ansatte. Quasi-markedsgørelse og selvansvar skal gøre det ud for centrale elementer i en moderniseringsmodel, hvor "læring" ophøjes til et adelsmærke. Læringen skal sikre selv-korrigeringen, der igen ses som en kvalitetssikring af de offentlige ydelser. Endelig er voice-muligheden en strategisk satsning på borgerne som del af et fællesskab, i det mindste et argumentationsfællesskab, som skal bruges til at få det lokale demokratisk reformeret. Medborgerrollen sættes i centrum. Behov 15

14 tolkes som også kollektive. Deltagelse og offentlige kontrolmuligheder er midler og mål på samme tid. Fokus er her sat på samspillet mellem repræsentative institutioner og det lokalsamfund, de skal tjene. En blanding af kommunitaristiske, socialradikale, socialdemokratiske og venstre-holdninger forenes i ønsker om øget demokratisering som vejen til politisk at styre beslutninger og serviceproduktion. Den fælles dialog er både styremiddel og processuelt mål. Strategien bygger på en kollektiv-model for udvikling af den offentlige sektor modsat exit-vejens individual-model, som selv-korrigeringensstrategien også ligger tæt op af. I en ren form er disse strategier naturligvis sjældent gennemførte, og alternativerne behøver heller ikke at være gensidigt udelukkende. Det er måske mixet af formerne, som kan give en realitetsnær beskrivelse af og et vurderingsgrundlag for de danske udviklinger. Problemet er samtidig at forbinde de forskellige roller: som medborger, bruger og forbruger (og også iagttage klientrollen), når det forholder sig sådan, at der ikke nødvendigvis er en aggregativ logik bag. Et skisma ligger allerede i, at exit hører hjemme i økonomverdenen, mens voice har hjemme i politikken, hvad Hirchman da også bemærkede selv. Reelt er det få, der har exit-muligheder, når det gælder forsyningen med offentlige serviceydelser. Der skabes også let delinger i ydelser, så der bliver produceret een slags for de rige og en anden for de fattige. Det er svært at argumentere imod synspunktet, at marked modvirker fælles meningsdannelse om kollektive behov! Aktuelt er satsningen på kvalitetsudvikling, quasimarkedsmæssiggørelse, udlicitering og lokal brugerindflydelse en blanding af elementer fra alle tre strategier. I en første opsamling kunne det være oplagt at spørge, om en lokal, selvberoende udvikling så er så oplagt og anbefalelsesværdig? Svarene afhænger som netop påpeget meget af det strategiske afsæt for ens syn på politik- og forvaltningsudviklinger. Omvendt kan der ikke være delte meninger om, at lokale eller decentrale udviklinger aktuelt nyder popularitet og fremmes - også fra centralt hold. Hvis det resulterer i en selvdreven og politisk ukoordineret udvikling, vil det centralstatslige niveau dog næppe længere bifalde. Det vil blive set som en lige så selvbehagelig som politisk farlig vej, da det at overlade alle til sig selv populært sagt umuliggøre, at man "bygger katedraler", at man når politiske resultater andet end som reaktive markedstilpasninger. Egne biotoper bliver da nemt også til egne skæbner. 16

15 Det synspunkt synes at have meget for sig, der siger, at lokaliteter, regioner og decentrale instanser må stå i et deltagelsesforhold, når det gælder de samlede demokratiske beslutnings- og styringsopgaver. Behov skal anerkendes og politisk tilgodeses gennem offentlige aktiviteter. Og det lokale må stå i et reguleringsforhold på det politisk-administrative systems outcome-side, dvs. være både underkastet fælles reguleringer og givet særhjælp ril at udligne fordelingsspørgsmål. Det kan også udtrykkes som et funktionelt krav om, at det lokale står i interdependens- og vekselvirkningsforhold med det øvrige samfund, hvorigennem den fælles sociale og politisk-kulturelle identitet også først kan slås fast. Løsninger ligger i processerne selv, der må være demokratisk ordnede. At bekræfte en samhørighed med noget andet og være afhængig af andre er forudsætningen for også at kunne være sig selv. Og studierne her peger også på, at de lokale enheder og aktører skal have lov til at være sig selv. Decentraliseringer og moderniseringer har placeret de decentrale politiske niveauer i en nøgleposition, for det er ikke mindst her, resultater frugtbart skulle kunne aflæses. De positive gevinster af en forbedret udnyttelse af den decentrale autonomi er blevet set i en øget responsitivitet i forhold til borgernes og virksomhedernes behov, i en øget ansvarlighed i omgangen med betroede offentlige midler, ved tilvejebringelse af en stærkere omkostningsbevidsthed og mere rationel adfærd fra politikere og administratorers side, hvorved der også skulle vise sig en stor effektivitetetsgenvinst. Endelige formodes decentraliseringen at kunne engagere medarbejdere og ledere i den offentlige sektor meget mere, da de selv bliver inddraget og brugt som andet end underordnede led i en hierarkisk styringskæde. I stedet for blot at modtage og udføre ordrer skal de nu i samspil med brugerne sikre bedre løsninger; de skal lære at lære. Doktrinerne har lovet meget, og metaforer og plattituder har såmænd også floreret. Antologien her er at se som en midlertidig (og partiel) statusopgørelse over resultater på udvalgte områder. Reformideerne propaganderer fremskridt og rationalisme, og det har fået tag i ganske mange aktører - og i særdeleshed de pohtisk signifikante. Der kan med forsigtighed udskilles nogle historiske faser i udviklingerne: fra en politisk-administrativ kommunalisering og regionalisering over aktivering af et endogent potentiale og indførelse af markedslignende styringsmekanismer er man historisk gået til en servicebetonet ko-produktion mellem forvaltning og brugere. En ny dynamik har således skulle "modernisere" virket, og rigtigt er det da også, at effektivitetshensyn er blevet anerkendt af næsten alle som væsentlige. 17

16 De blev noget overset eller glemt i velfærdsstatens opbygningsfase. Den systematiske analyse og vurdering kommer omvendt næppe uden om at sætte spørgsmålstegn ved den forudsatte rationalisme og idealiserede forestillinger om årsag-virkningsrelationer. Det ændrer ikke på den kendsgerning, at også de decentrale politiske og forvaltningsmæssige udviklinger har fået nye succeskriterier og evalueringsmålestokke. Kritikere af decentraliserings- og moderniseringsudviklingerne peger på, at der vanskeligt skabes gode og retfærdige løsninger. Reformideer (målstyring, bestiller-udfører-koncept, markedsorientering) anses for uholdbare, også da processerne lige så ofte fører til større ulighed, stærkere differentieringer og fragmentering af den offentlige styringskompetence end til øget effektivitet og selv-korrigering. Et hovedproblem ligger i, at ressourcer og kompetencer ikke forefindes decentralt i et omfang, der gør det muligt at udnytte det øgede handlespilleram. Endelig er demokratiseringsgevinsterne til at overse, hvis det bliver i lukkede fora, strategier lægges og beslutninger tages, i netværk, koalitioner og korporative organer. Så bliver der ikke tale om reel ansvarliggøreise og styrkelse af et socialt og politisk medborgerskab. Politisk er den offentlige dialogmulighed afgørende (Eriksen 1993). Det er ikke et spørgsmål om incitamentstunge og -rigtige procedurer - altså blot spørgsmål om individuelle belønningssystemer -, men om kollektive løsninger på stedlige problemer. Den offentlige dialog har ikke kun en dekorativ funktion; der må ske en kvalificering af ønsker og kollektive hensyn ved, at argumenter granskes og afprøves, behov anerkendes, og ved at processerne selv kan være med til at ændre præferencer. "Arguing" bliver så lige så væsentlig som "bargaining". Strategier for en sådan demokratisering må sigte mod øget ansvarlighed (i forhold til borgernes demokratiske valg og værdier), øget responsivitet (i serviceproduktionen over for ønsker og behov) og mod øget repræsentativitet (i forhold til sociale interesser og offentlig opinion). Om der kan iagttages en sådan påkrævet fornyelse af den offentlige refleksion og debat i et bedre fungerende offentligt rum, må være et åbent empirisk spørgsmål. Skal man følge antologiens artikler, forekommer det som om, lokale selvstyreforsøg peger mere i bejaende retning end f.eks. arbejdsmarkedssektorens lukkede regionale strategilægninger, der gør det modsatte. Spørgsmål om fri meningsdannelse, kontrol over den politiske dagsorden, oplyst forståelse og offentlig samtale, repræsentation og effektiv deltagelse må nok analyseres og 18

17 vurderes meget specifikt, på de enkelte policy-områder. Men der kan peges på nogle sigtelinier i forsøgene på at udvikle det lokale demokrati: - at forbedre de repræsentative kanaler (ved åbne valg og beslutningsarenaer, ved bedre hjælp og støtte) - at udvide det repræsentative demokrati (hvor realisering af en lokalrådstanke er et godt eksempel) - at udvide det deltagende demokrati (idet man støtter og sikrer ressourcer til svagere grupper, giver adgang for alle, øger brugerindflydelsen etc.), samt - at sammensmelte repræsentativt og direkte demokrati mere (hvad der kan kræve kooptering af valgte repræsentanter, råds- og kommissionsmedlemmer og repræsentanter for udsatte grupper). Decentral autonomi, demokrati og regulering er dog ikke selvfølgelige og automatisk sikrede. De må diskuteres, erobres og genskabes hele tiden. Der synes nu behov for en ny normativ debat om, hvad "det lokale" kan bruges til. Grundlaget for en sådan må så også være et solidt og bredt vidensgrundlag, som oparbejdes både teoretisk og empirisk. Samfundsanalyse og politisk argumentation kan der stadig ikke sættes lighedstegn mellem. 2. Det lokales teoretisering Interessant nok synes der partipolitisk at være konsensus om decentraliseringsvejen som politisk mål. Det vil sige, der hersker enighed om, at det i en forstand er godt med "mere kommunalt selvstyre" eller stærkere kommunalisering og regionalisering. Men der er lige så udtalt en uenighed om, hvordan det skal gennemføres, og altså om, hvilken form for selvstyre, der er formålstjenlig. Det hænger igen sammen med, hvilke politiske grundværdier og hvilken moderniseringsstrategi (exit, selv-korrigering eller voice), der sværges til. En hel del kan udlæses af den prioritering, man (parti)politisk giver henholdsvis lighedsbegrebet og frihedsbegrebet; og sat sammen med indstillingen til spørgsmålet om de 19

18 decentrale niveauers placering på skalaen for integration-autonomi i statssystemet, fremkommer der er klarere placering af positioner. (Amts)kommunerne har jo demokratisk valgte forsamlinger med grundlovssikrede selvstyrekompetencer til at træffe politisk autoritative beslutninger inden for territoriet. Derfor er der spænding mellem det lokale politiske demokrati og det centrale politiske styre. Indholdet i decentrale politikker har dog både ved politikdannelse og på resultatsiden meget af gøre med, hvor vægten lægges i spændingsfeltet mellem lighed og frihed. Socialdemokratiet betoner lighedsaspekter og ser nok (amts)kommuner mere som forvaltningsenheder i samfundet end de borgerlige partier, hvor især Venstre ser kommuner som lokale organer for frie valg og selvbestemmelse. I det sidste kan store dele af venstrefløjen istemme Venstres synspunkter, men omvendt prioriterer de første lighed lige så højt som frihed. Eller man kan sige, at forskellen ligger i forskellige modeller for demokratisk legitimitet, hvor en liberal opfattelse betoner personlige frihedsrettigheder og den enkelte borgers brug af valgmulighed (eventuelt som organisationsmedlem), mens den alternative model er deliberativ, forstået som vægt på fælles deltagelse og accept. Socialdemokratiet ser næppe det lokale selvstyre som også medborgerskabsbærende. En konservativ positiv gives nok ud fra et frihedsbegreb, men samtidig med en vægt på integration i statssystemet. Det har ikke været opgaven i denne antologi at dyrke partipolitiske aspekter af decentral politik, men sammenhænge ligger implicit i arbejdet med forvaltningsudviklinger og åbninger af det politisk-administrative system i forhold til brugere og borgere. Analyserne peger ret ens på, at det vil være forkortet, om man blot tolkede frihed individualistisk, lighed "produktivistisk" og solidaritet punktualistisk. Så forvitrer politikker lige så nemt, som fællesskaber udtømmes. Det lokales teori Omkring polerne autonomi og integration finder man også i faglitteraturen delinger. En grov sondring kan være forskellen mellem demokratiteoretiske og forvaltningsanalytiske tilgange. Autonomiaspektet har sjældent været tematiseret inden for forvaltningstilgangen, idet de lokale og regionale myndigheder er blevet set overvejende som "statens forlængede arm", mens omvendt forvaltningsaspek- 20

19 tet sjældent er blevet rummet i den demokratiorienterede forsknings selvstyrestudier. Det synes at være gensidigt ulykkelige undladelser med hensyn til tematisering. Analyserne har haft slagside tematisk og empirisk. Det decentrale felt har ydermere været omgærdet af en værdimæssig ortodoksi, der daterer sig helt tilbage til forrige århundredes teoritraditioner, og som viser sig i, at der til stadighed holdes fast i en normativ kerne omkring enten effektivitetsværdier eller demokratiske værdier. Disse tjener som tankefigurer til retfærdiggørelse. Fælles er, at det lokale betragtes som en særlig "værdi i sig selv", og lokalpolitik som "bedre" end national politik i bestemte henseender, hvad enten det så er på det politisk-administrative systems input- eller output-side, at værditilskrivningen sker. Forskningen er ikke uden stærke bias, normative skævheder, hvor der fremhæves særlige og positive værdier ved det lokalpolitiske niveau. Normative elementer er f.eks. sammenfattet hos Wolman og Goldsmith (1992) i demokrati, legitimitet, frihed, lighed og innovation. Eller for at tage et dansk eksempel: demokratisk uddannelse af borgerne, politisk deltagelse, magtdeling, politisk stabilitet, effektivitet og innovation (Bogason 1992). Allerede hos Tocqueville og J.S. Mill blev en mål-middel-rationalitet fremhævet og brugt til at advokere for det synspunkt, at lokalt demokrati kunne årelade den sociale spænding og bringe en større stabilitet til det nationale system. Tocqueville talte ligefrem svulstigt om, at "man creates kingdoms and republics but townships seem to spring from the hand of God" (her citeret fra Sharpe 1970, p. 159). Lokalt demokrati skulle altså være "mere ægte" end det nationale, også fordi der findes et mere "naturligt" fællesskab på lokalt plan med større politisk lighed iboende. John Stuart Mills "Considerations on Representative Government" fra 1861 lagde vægt på lokalpolitik som mere demokratisk, deltagende og opdragende over for borgerne end en hierarkisk centralstat. Lokale politiske institutioner var overlegne, fordi de var tæt på lokale interesser og havde evnen til at overskue problemer. Det ville resultere i større effektivitet i arbejdet og tjenesteydelserne. Lige siden er lokalisme blevet forherliget i forskellige sammenhæng som et funktionelt - og oppositionelt - alternativ til et centralstatsligt herredømme - for ikke at sige statsligt tyrrani. Velfærdsstatsopbygningen fremmede dog tanken, at der på tværs af territorielle og andre "kunstige" grænser skulle etableres fælles standarder og rammer, der kunne sikre befolkningen "velfærd" og større lighed i ressourcer og 21

20 muligheder (hvis ikke ligefrem der skulle sikres resultatlighed). Med lighedstanker, serviceudbygninger og stordriftsfordele blev meget kædet sammen i 1960'erne og 1970'erne. Også i teoretiseringsforsøgene. Der fordredes ny tænkning over den eventuelle fornuft i lokal politik og forvaltning. Med sektoropdelinger og forvaltningsopsplitninger, "jernhårde trekanter" og korporativisme, var det ikke kun centralt, der blev skabt koordineringsbehov; eftersom sådanne opdelinger fortsatte og reproduceredes på lokalt plan, måtte koordination og effektivitet også her overvejes, samtidig med at det politiske problem med pres og protester, når det gjaldt prioriteringer, blev stillet med større styrke. Kvalificeringen af lokal politik og forvaltning i så henseende er blevet set i, at der er lettere adgang til beslutningscentre, at der opmærksomhed også omkring de uorganiserede og en klarere og kontrolleret respons over for efterspørgsel (Sharpe 1970). Lokalt vil professionelle gruppers eventuelle magtønsker også kunne holdes bedre i ave, siger teorien. Jones og Stewart (1983) advokerer stærkt for lokal politik som et magtdiffuseret system, der ligeledes er porøs over for lokale ønsker og krav. Det centrale er, at der decentralt modvirkes magtkoncentrationer, og de mener endog, man lokalt kan være med til at underminere centralmagten. (Måske er det udtryk for en politisk håbefuldhed over for uønskede engelske udviklinger, hvor Thatchers regeringer i 1980'erne styrede meget centralistisk). Jones og Stewart finder, at den, der er berørt lokalt, også vil blive involveret i politiske overvejelser - direkte eller indirekte. I den over-centraliserede engelske stat var dette tydeligvis ikke tilfældet. Denne teoretiseringsvej sætter det lokale demokrati langt stærkere i centrum end en mere effektiv serviceproduktion. Opfattelse af det decentralt mere "ægte", "naturlige", "varme" og "overskuelige" lever videre i store dele af lokalpolitikforskningen. Det er diskussionsværdige opfattelser. Argumenterne afslører værdigrundlaget: Den første antagelse er, at den politiske lighed bliver mindre, når den territorielle udstrækning bliver stor. Det begrundes konkret i borgernes nemmere access til administrationen og lokalpolikerne, de sidstes større responsivitet i forhold til borgerønsker, ligesom lokalpolitikken også stærkere forventes at ville afspejle borgernes præferencer og ønsker. Den anden centrale antagelse går på det forudsatte menings- og identitetsfællesskab, der formodes at skabe "the sense of unity, wholeness, belonging, of membership of an inclusive and solidary community which we sometimes seem to want with such a desperate yearning" (R.A. Dahl, 1967, p. 22

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab

Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Jacob Torfing Aarhus Byråd Silkeborg, 23. Januar, 2014 Store udfordringer Allerførst: tillykke med valget Dernæst: store udfordringer venter Udfordringskatalog:

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser

Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser 1 Jobcenterchefseminar Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk Universitet 2

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Hvorfor kommunalt demokrati? Kommunestyret er en grundpille i de nordiske samfund Det sikrer, at den offentlige styring tilpasses lokale forhold

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Tal ledersprog og tilbyd løsninger!

Tal ledersprog og tilbyd løsninger! Socialt lederforum Landsmøde marts 2013 Tal ledersprog og tilbyd løsninger! Kurt Klaudi Klausen, professor og tidligere leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master i Offentlig Ledelse

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor?

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning henningj@epa.aau.dk BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen Danske erfaringer efter kommunalreformen Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Eksempler på nye kommuner Generelle udviklingstrends (uanset reform) Praktiske

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen

Danske erfaringer efter kommunalreformen Danske erfaringer efter kommunalreformen Landkommune uden center Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Formål med strukturreform Kommunesammenlægningen på Lolland

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitisk fornyelse

Arbejdsmarkedspolitisk fornyelse Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 218 Offentligt Arbejdsmarkedspolitisk fornyelse - set ud fra forskerviden 2014 Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk,

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Organisatorisk Innovation

Organisatorisk Innovation Organisatorisk Innovation Morten Balle Hansen Ph.d. Professor (MSO) i Offentlig Organisation og Forvaltning Center for Organisation, Management og Administration (COMA) Forskningsgruppen for Offentlig

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Uddannelse af fremtidens daginstitutionsledere

Uddannelse af fremtidens daginstitutionsledere OG PÆDAGOGIK JUNI 2013 Uddannelse af fremtidens daginstitutionsledere Hvad kan vi lære af de norske erfaringer? Temaer Nationen og udviklingen af den offentlige sektor - statsansvar (Norge) og supervision

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere