Færøerne: Institutionalisering af nye former for repræsentation Bjørg Jacobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færøerne: Institutionalisering af nye former for repræsentation Bjørg Jacobsen"

Transkript

1 Færøerne: Institutionalisering af nye former for repræsentation Bjørg Jacobsen Abstract Dette paper er en del af projektet Færøsk kommunepolitik: Analyser af ændringer i lokaldemokratiet. På Færøerne såvel som i det øvrige Norden er der ved at ske store ændringer på det kommunale styringsplan. Færøerne har ca. 100 by/bygdeenheder, som i mange år har været fordelt på ca. halvt hundrede kommuner. Det har i nyere tid været et politisk ønske at få flere kommuner lagt sammen i større enheder samt at uddelegere opgaver fra nationalt til kommunalt niveau. Flere kommuner har slået sig sammen: antallet er reduceret fra 48 ved årtusindeskiftet til 34 i dag, og antallet af byog bygderådsrepræsentanter er reduceret fra 272 til 218 i samme periode. Processen forventes at fortsætte i de kommende år. Denne del af projektet fokuserer på etableringen af en ny type deltagelsesarena, som på forskellig vis er tænkt at styrke kontakten mellem borgerne og kommunepolitikerne og forvaltningen, nemlig lokalråd. Lokalråd kan oprettes i kommuner, som bliver slået sammen med andre kommuner, og derved mister eget lokalt selvstyre. Lokalråd har ingen selvstændig politisk myndighed, beslutningsret eller rådighedsbeløb, men fungerer udelukkende som rådgivende instans om lokale forhold. Hensigten er at interviewe lokalrådsrepræsentanter, borgmestre, kommunalpolitikere og personale i kommuneadministrationerne om lokalrådenes arbejde og funktion samt aktørernes holdninger til lokalrådsordningen. På basis af disse interviews at søge at vurdere effekterne af lokalrådsordningen ud fra de tre ovennævnte kriterier som jeg vil overføre fra nationalt vs. kommunalt niveau til kommunalt vs. lokalt niveau. 1

2 Færøerne: Institutionalisering af nye former for repræsentation Bjørg Jacobsen 2

3 Dette paper er en del af projektet Færøsk kommunepolitik: Analyser af ændringer i lokaldemokratiet. På Færøerne såvel som i det øvrige Norden er der ved at ske store ændringer på det kommunale styringsplan. Færøerne har ca. 100 by/bygdeenheder, som i mange år har været fordelt på ca. halvt hundrede kommuner, heraf mange med et meget spinkelt befolkningsgrundlag. Det har i nyere tid været et politisk ønske at få flere kommuner lagt sammen i større enheder samt at uddelegere opgaver fra nationalt til kommunalt niveau. Flere kommuner har slået sig sammen: antallet er reduceret fra 48 ved årtusindeskiftet til 34 i dag, og antallet af by- og bygderådsrepræsentanter er reduceret fra 272 til 218 i samme periode. Processen forventes at fortsætte i de kommende år. Nyseth og Torpe (1997) pointerer, at den skandinaviske borgerrolle har en deltagelsesorienteret profil. Der eksisterer en mangfoldighed af arenaer for borgerdeltagelse både inden for og ved siden af de lokale politiske institutioner. Decentraliseringen foregår ikke bare fra stat til kommune, men i stigende grad også videre fra kommuner til kommunale instanser. Nye deltagelsesarenaer, der vokser frem, ændrer og udvider på forskellige måder borgernes muligheder for politisk deltagelse og indflydelse. Denne del af projektet fokuserer på etableringen af en ny type deltagelsesarena, som på forskellig vis er tænkt at styrke kontakten mellem borgerne og kommunepolitikerne og forvaltningen, nemlig lokalråd. Lokalråd kan oprettes i kommuner, som bliver slået sammen med andre kommuner, og derved mister eget lokalt selvstyre. Lokalråd har ingen selvstændig politisk myndighed, beslutningsret eller rådighedsbeløb, men fungerer udelukkende som rådgivende instans om lokale forhold. Der findes indtil videre 13 lokalråd i fire forskellige kommuner, hvoraf de 11 er blevet oprettet efter årtusindeskiftet. Lokalrådsordninger er altså en ganske ny demokratiform i det færøske samfund. Det klassiske værdigrundlag for lokalt selvstyre er tredelt: demokati, autonomi og effektivitet (Sharpe 1970). Et fuldværdigt nationalt demokrati må også komme til udtryk på det lokale plan, som folkestyre nede i den nære hverdag. Lokalt demokrati giver også rum for et mere varieret demokrati, dvs. pluralisme. I kommunerne kan et bredere sæt af værdier komme til udtryk i den politiske repræsentation, end det er muligt inden for rammerne af et nationalt demokrati Lokalt demokrati er altså en værdi i sig selv, men kan også fremstilles i et nytteperspektiv, som en skole i demokrati og en forberedelse til deltagelse i et større demokrati, det nationale. Autonomi-værdien understreger, at de lokale institutioner må have en vis selvstændighed i forhold til det større politiske system, hvis selvstyret skal være reelt. Effektivitets-værdien understreger, at offentlige opgaver bliver løst mere effektivt lokalt, når de, som sidder med lokalkundskaben, kan være med og forme den måde, opgaverne skal løses på. Den ved bedst, hvor skoen trykker, som har den på. Feltet er ikke blevet studeret før, hvorfor projektet kan betragtes som et grundstudium, hvor der skal startes med at samle data ind fra bunden. Dataindsamlingen er i proces og forventes færdig ved årsskiftet 2007/08. Hensigten er at interviewe lokalrådsrepræsentanter, borgmestre, kommunalpolitikere og personale i kommuneadministrationerne om lokalrådenes arbejde og funktion samt aktørernes holdninger til lokalrådsordningen. På basis af disse interviews at søge at vurdere 3

4 effekterne af lokalrådsordningen ud fra de tre ovennævnte kriterier som jeg vil overføre fra nationalt vs. kommunalt niveau til kommunalt vs. lokalt niveau. Lokalråd Lokalrådene har uanset lokalområdets og kommunens størrelse hver 5 medlemmer. Borgmesteren er født medlem, og et medlem er en byrådsrepræsentant, som udpeges af byrådet. De andre tre vælges hvert 4. år i forbindelse med kommunevalg. Valgbare er peroner over 18 år bosat i lokalområdet, og stemmeret har indbyggerne i lokalrådet over 18 år. Lokalrådets opgave er at rådgive og rådgive i sager vedrørende lokalrådet. Loklrådet har altså ikke beslutningsret, og heller intet budget til rådighed. xnevn samsyning Klaksvík kommune Klaksvík kommune er Færøernes næststørste kommune med knap indbyggere. I 2006 åbnede en undersøisk tunnel fra Klaksvík til naboøen Eysturoy. Det betyder, at det nu er muligt at køre til hovedbyen Tórshavn på 70 min. Klaksvík kommune består af selve Klaksvík og 5 omkringliggende bygder, heraf de to på øen Kalsoy 20 min sejlads fra Klaksvík. De andre tre Árnafjørður, Ánir og Norðoyri - har været integrerede dele af Klaksvík kommune i mange år. De to bygder på Kalsoy Mikladalur og Trøllanes var en fælles, selvstændig kommune indtil 2005, da de to kommuner fusionerede. I en periode har der været forhandlinger om sammenlægning mellem Klaksvík kommune og Svínoy kommune, som består af bygden Svínoy med x indbyggere beliggende på øen Svínoy. I august 2007 afholdt Svínoy kommune en folkeafstemning, hvor ca. 90% stemte for sammenlægning med Klaksvík kommune. Sanmenlægningen træder formelt i kraft 1.januar Der er p.t. forhandlinger om sammenlægning i gang mellem Klaksvík kommune og andre omkringliggende små kommuner, og alt tyder på, at hele øgruppen Norðuroyggjar vil være sammenlagt i én kommune Klaksvík kommune - inden for ganske få år. Lokalråd i Klaksvík kommune Klaksvík kommune har i alt 3 lokalråd, et for hver af bygderne Árnafjørður, Trøllanes og Mikladalur. Árnafjørður lokalråd fra 2000 er det ældste. Da en ny kommunelov trådte i kraft i 2000x?, tog borgere i Árnafjørður initiativet til oprettelse af et lokalråd for Árnafjørður, som den nye lov gav mulighed for. I 2005 blev fælleskommunen Mikladalur-Trøllanes sammenlagt med Klaksvík kommune, og i den forbindelse blev et lokalråd for hver af de to bygder oprettet. Ved årtusindeskiftet dukkede røster op i Norðoyri om at få et lokalråd. Ved en folkeafstemning i bygden i marts 2006 stemte 33 for og 3 imod oprettelse af et lokalråd, men det er endnu uklart, om det bliver en realitet. Fra bygden Ánir er der hidtil ikke blevet udtrykt ønsker om oprettelse af et lokalråd. Tabel 1. Oversigt over Klaksvík kommunes lokalråd Januar 2007 Indb.tal Afstand fra Klaksvík (km) Repr. i byråd Lokalråd Klaksvík Kommunestyre - Árnafjørður Ja Mikladalur min overfart, 12 km 0 Ja kørsel Trøllanes min overfart, 17 km 0 Ja 4

5 kørsel Ánir Nej Norðoyri Nej I alt Árnafjørður, Mikladalur og Trøllanes lokalråd Hvem sidder i lokalrådene? 7 af de 9 repræsentanterne i de tre lokalråd er mænd, svarende til 78%. Alderen varierer fra 31-62, i gennemsnit ca. 45 år. 5 har ingen uddannelse over folkeskole/gymnasieniveau, og 4 er uddannet og/eller beskæftiget med håndværk, landbrug, fiskeri eller fabriksarbejde. 3 af repræsentanterne har tidligere siddet i kommunalråd alle tre fra Mikladalur. Den typiske lokalrådsrepræsentantprofil er altså midaldrende, hankøn og for halvdelens vedkommende uddannet inden for praktiske fag. Hvad beskæftiger lokalrådene sig med? De tre lokalråd i Klaksvík kommune holder møde 3-4 gange årligt, som regel på kommunens initiativ. Lokalrepræsentanterne holder så godt som aldrig formelt internt møde men i praksis fungerer túnatos som en slags møde. (Túnatos kan oversættes til noget i stil med smalltalk mellem husene). Tabel 2. Árnafjørður, Mikladalur og Trøllanes lokalråd. Antal sager & møder Árnafjørður Mikladalur Trøllanes Ant. sager Ant. møder Ant. sager Ant. Møder Ant. Sager (pr. sep.) 2 (pr. sep.) 8 2 (pr. sep.) Ant. møder 10 4 (pr. sep.) Følgende sagstyper har været på dagsordenen hos de tre lokalråd siden oprettelsen: Árnafjørður: Radio/tv-antenneforhold, byggeforhold, vandforsyning, vejarbejde, kloakforhold, vedligeholdelse, renovation, byplanlægning, fritidsreal, gadelys, kirkegård, kaproningsforening, skolen 100 års fødselsdag, forsamlingshus, historisk bevarelse. Mikladalur og Trøllanes: Vandforsyning, byggeforhold, vandforsyning, vejarbejde, vedligeholdelse, renovation, færgeforbindelse, gadelys, kirkegård, børnepasning, ældrehjem, byplan, brandvæsen, fejring af nyt færgeleje, ansættelse af lokal arbejdsmand, boldbane (kun i Mikladalur), bogkasseordning, skole, fælles egnsudvikling for hele øen 5

6 Runavík kommune Runavík kommune er Færøernes tredjestørste kommune med knap indbyggere. Kørselen Tórshavn tager ca. 1 time. Kommunen består af selve Runavík og 14 andre bygder. Ni af disse bygder har været integrerede i kommunen i mange år. I 2005 blev de øvrige 5 bygder Skáli/Skálabotnur, Oyndarfjørður og Elduvík/Funningsfjørður tre tidligere selvstændige kommuner - sammenlagt med Runavík kommune. Selve Runavík ligger langs en fjord sammen med bygderne Saltangará, Søldarfjørður, Glyvur og Innan Glyvur, og disse bygder er fysisk mere eller mindre sammenvoksede. Der er p.t. uformelle forhandlinger i gang om at integrere de resterende bygder ved fjorden i kommunen. Lokalråd i Runavík kommune Runavík kommune har 3 lokalråd, et for hver af bygderne Skáli & Skálabotnur, Elduvík & Funningsfjørður og Oyndarfjørður. Alle tre lokalråd blev oprettet i Tabel 3. Oversigt over Runavík kommunes lokalråd Januar 2007 Indb.tal Afstand fra Runavík (km) Repr. i Lokalråd byråd Runavík Kommunestyre Oyndarfjørður Ja Elduvík Ja* Funningsfjørður Ja* Skáli Ja** Skálabotnur (Ja)** Glyvrar 407 X 1 Nej Innan Glyvur 77 X 0 Nej Søldarfjørður 351 X 1 Nej Æðuvík Nej Lambi Nej Rituvík Nej Skipanes 55 X 0 Nej Lambareiði 10 X 0 Nej Saltangará 860 x 3 Nej Ialt * Elduvík og Funningsfjørður var indtil 2005 i fælles kommune og har nu fælles lokalråd. ** Skáli og Skálabotnur var indtil 2005 i fælles kommune og har nu fælles lokalråd. Foreløbigt har jeg kun delvise data fra Elduvík/Funningsfjørður, Skáli/Skálabotnur og Oyndarfjørður, så vi haster videre til Tórshavn kommune. Tórshavn kommune Tórshavn er hovedbyen på Færøerne og har som så mange andre hovedstæder oplevet en kraftig befolkningstilvækst fra provinsen i løbet af det sidste halve århundrede, og en del af de omkringliggende bygder er mere eller mindre fysisk smeltet sammen med Tórshavn. I dag består Tórshavn kommune af selve Tórshavn og 16 andre bygder, hvoraf de to (Argir og Hoyvík) fysisk er smeltet sammen med Tórshavn. Tre af 6

7 enhederne befinder sig på omkringliggende øer med færgeforbindelse, og de resterende ti ligger op til minutters kørsel fra Tórshavn. Geografisk strækker kommunen sig over hele den sydlige halvdel af øen Streymoy (se kort). Tabel 4. Oversigt over Tórshavn kommunes lokalråd Januar 2007 Indb.tal Afstand fra Repr. i byråd Lokalråd Tórshavn (km) Tórshavn Hvítanes Ja Kollafjørður Ja Signabøur (Ja)* Oyrareingir (Ja)* Hestur 3 X+15 min overfart 0 Ja** Koltur 2 5 min med helikopter 0 Ja** Nólsoy min. Overfart 0 Ja Velbastaður 186 x 0 Ja*** Kirkjubøur Ja*** Kaldbak Ja Kaldbaksbotnur Nej Sund Nej Argir Nej Norðadalur Nej Syðradalur Nej Hoyvík Nej I alt * Signabøur og Oyrareingir var indtil x dele af Kollafjørður kommune. * Hestur og Koltur har fælles lokalråd *** Velbastaður og Kirkjubøur har fælles lokalråd Aktørernes vurdering af lokalrådsordningen Foreløbigt har jeg kun delvise data fra Elduvík/Funningsfjørður lokalråd. På basis af interviews med 8 repræsentanter i de tre lokalråd i Klaksvík kommune, 2 repræsentanter i Elduvík/Funningsfjørður lokalråd i Runavík kommune, 1 repræsentant i Velbastaður/Kirkjubøur lokalråd, 1 repræsentant i Hestur/Koltur lokalråd samt borgmestrene i hhv. Klaksvík og Runavík kommune vil jeg søge at skitsere en foreløbig status over aktørernes vurderinger af og holdninger til lokalrådsordningen. Både borgmestrene og lokalrådsrepræsentanterne udtrykker generelt stor tilfredshed med ordningen og samarbejdet. De nye bygder i kommunen pointerer, at det var for arbejds- og omkostningskrævende at have eget byråd, ikke mindst med tidens stigende krav, såsom store investeringer, renovation, ældreforsorg etc. Det er også en lettelse at være sluppet af med børneværnet, da inhabilitet var en umulighed. Det har tilmed større og hurtigere effekt, at borgmesteren, som i forvejen har mange kontakter, indgår aftaler med foreninger, institutioner etc. på bygdens vegne. 7

8 Indbyggerne i Mikladalur og Trøllanes på øen Kalsoy føler, at verden er kommet tættere på dem, og at de i højere grad nu end før er en del af helheden. Efter fusionen med Klaksvík kommune er en kommunal arbejdsmand blevet ansat på fuldtid i Trøllanes og Mikladalur på Kalsoy. Arbejdsmanden fungerer som kommunens forlængede arm og udfører daglige vedligeholdelses- og reparationsopgaver m.v. og rapporterer ellers videre til kommunen, når mere krævende opgaver er nødvendige. Denne ordning fungerer iflg. repræsentanterne godt. Tingene bliver gjort efterhånden og belaster ikke indbyggerne i samme grad som før. Lokalrådsrepræsentanterne har ikke oplevet indbyrdes konflikter, hvor de ikke kunne diskutere sig frem til enighed eller en løsning. Der har heller ikke været nævneværdige konflikter mellem lokalrådene og kommunen. Der er så godt som intet samarbejde på tværs mellem lokalråd, hverken inden for eller uden for kommunegrænserne. På den negative side er der langsommeligheden. Vedtægter på møderne skal til behandling i kommuneudvalg og på byrådsmøder, før de evt. bliver til beslutninger, som kan udføres. Som repræsentanterne i de nye lokalråd udtrykte det: i det gamle byråd traf man beslutningerne på byrådsmøderne, og så gik man i gang med at udføre dem. Nu skal de gennem flere instanser som blot én af mange andre. Fx har det taget tre år for en kommune at bestille et offentligt toilet til opsætning i en turistbygd. - På den anden side har et forslag mere vægt, hvis det er vedtaget af lokalrådet. I en vis grad halter kommunens evne til at informere og indkalde til møde; men overordnet set fungerer ordningen ganske godt. I tre af de seks lokalråd var fænomenet bygdaklandur (om kan oversættes til noget i stil med landsbystrid ) aktuelt. Små forhold danner ofte god grobund for konflikter og dominans af nogen få, stærke aktører. I bygden Trøllanes blev skolen nedlagt i 1988, da der ikke var flere skolebørn i bygden. I 1990erne kom der igen skolebørn til. Børnene kom i skole i nabobygden Mikladalur 5 km fra Trøllanes, og dengang i fælles kommune. Forældrene i Trøllanes ønskede genåbning af skolen i Trøllanes, men kommunestyret (med majoritet af indbyggere fra Mikladalur) mente ikke, der var økonomisk basis for to skoler. Sagen udviklede sig dramatisk: ved skoleårets start 2001 tog Trøllanes-forældrene børnene ud af Mikladalur skole for at undervise dem hjemme. Undervisningsministeriet og mange andre aktører blev involveret, og i et helt år blev børnene i Trøllanes holdt hjemme fra skole. Først da lagtingets ombudsmand talte sommeren 2002, opgav Trøllanes-forældrene og sendte børnene igen i skole i Mikladalur. Denne strid har haft store konsekvenser for de to nabobygder: alt fællesog fritidsliv mellem bygderne er ophørt, stadig den dag i dag. Skolesagen er årsag til, at Mikladalur og Trøllanes har hver deres lokalråd med 3 medlemmer fra hver bygd. I samtlige andre tilfælde, hvor to bygder med tidligere fælleskommune er blevet sammenlagt med andre kommuner, er der blevet oprettet ét lokalråd. I et andet eksempel var det stærke, magtfulde familier, der år for år sad i kommunestyret og kunne bruge deres position til at spænde ben for fx ansøgninger om projekter, de ikke selv havde fundet på eller af andre grunde ikke bifaldt, fx personlige. 8

9 I begge tilfælde mener lokalrådsrepræsentanterne, at en lille kommunerådskonstruktion er uheldig. Det går, så længe det går; men når og hvis der opstår konflikter, kan det få alvorlige konsekvenser for et lille samfund. Når ansøgninger, klager m.v. i stedet sendes til centraladministrationen for en fælles kommune for en flerhed af bygdeenheder, er der større sandsynlighed for, at de får en objektiv behandling. Derudover kan man på de små steder da i højere grad trække på skulderen eller vende harmen imod centraladministrationen i stedet for naboerne. Rekruttering og repræsentation Tabel 5. Opstillede kandidater til lokalrådsvalgene 2004 Bygd Opstillede Antal Bemærkninger valgbare Trøllanes 4 10 Mikladalur lister med hhv. 5 og 3 Árnafjørður 6 43 Elduvík/Funningsfjørður 7 70 (23+47) 2 lister med 3 for Elduvík og 4 for Funningsfj. Oyndarfjørður Skáli/Skálabotnur ( ) Mykines 4 17 Kollafjørður Kaldbak lister med hhv. 4 og 4 Hvítanes 5 71 Nólsoy Hest/Koltur 5 33 (31+2) Velbastaður/Kirkjubøur (97+48) Som det ses af Tabel 5, var der til alle lokalrådsvalgene i 2004 flere opstillede end valgte; men antal opstillede er ikke overvældende højt, og heller ikke proportionalt med indbyggertal. Iflg. informanterne er der ikke ligefrem vældig stor interesse i at stille op, og i de små bygder kan det være vanskeligt at finde kandidater. Tabel 6. Indbyggere pr. lokalrådsrepræsentant. Januar Trøllanes 9 Mikladalur 14 Árnafjørður 18 Oyndarfjørður 54 Elduvík/Funningsfj. 31 Skáli/Skálabotnur 252 Mykines 6 Kollafjørður 338 Kaldbak 72 Hvítanes 31 9

10 Nólsoy 84 Hest/Koltur 12 Kirkjubøur/Velbast. 87 Tabel 7. Indbygger-, kommunalrepræsentants- og lokalrepræsentatntsantal i Klaksvík, Tórshavn, Runavík og Sørvágur kommune Kommune Indb.tal Kommunestyrere præsentanter Lokalrådsrepr æsentanter. Repr. ialt Indb. pr. repr. Klaksvík Tórshavn Runavík Sørvágur Generelt ser det ud til at gælde, at lokalrådene er opstået i områder, der tidligere var selvstændige kommuner, sandsynligvis som en slags kompensation for det tabte nærdemokrati. Men ved en sammenligning mellem de 13 lokalråd ift. de øvrige kommuner er det svært at få øje på et fælles kriterium for, hvornår der skønnes at være basis for et lokalråd. Det er hverken geografisk afstand eller øvrig kommunal repræsentation. Fx har Skáli og Árnafjørður hhv. 2 og 1 repræsentant i hhv. Runavík og Klaksvík byråd og tillige et lokalråd. Det er heller ikke nyhedskriteriet eller statusen som tidligere selvtændig kommune. Árnafjørður har fx længe været en del af Klaksvík kommune, men fik opretttet et lokalråd i Hvítanes og Kaldbak fik lokalråd allerede tilbage i 1970erne og har bibeholdt det siden. Heller ikke indbyggertallet ser ud til at spille nogen rolle: lokalrådene har uanset lokalområdets indbyggertal 3 lokale medlemmer. Variationerne er derfor store, fra indbyggere pr. lokalrådrepræsentant (se tabel 6). Når man tæller byrådsrepræsentanter og lokalrådsrepræsentanter tilsammen, får man også store variationer mellem kommunerne mht. repræsentation og indbyggertal. Tórshavn kommune har seks gange så mange indbyggere pr. folkevalgt repræsentant som Sørvágur kommune (se tabel 7). Det eneste konsekvente kriterium er de løse øer, som alle har lokalråd. Et andet kriterium kunne være kommunekonstruktionen i form af én større hovedby og en række mindre lokalområder. Fx har Sunda kommune bestående af 10 omtrent lige store bygder, som fusionerede i 2005, ingen lokalråd. Iflg. borgmesteren diskuterede man ved fusionen meget, hvorvidt man skulle etablere lokalråd eller ej, men konklusionen var, at man ville hellere søge at få en geografisk bred repræsentation ind i selve kommunestyret og det lykkedes. Foreløbig konklusion Ud fra de hidtil indsamlede data vil jeg lave en foreløbig og absolut tentativ konklusion af effekterne af lokalrådsordningen. Det første kriterium er, om lokalordningen er demokratisk: Ud fra en strengt matematisk sondering giver dataerne et broget billede. Indbyggertallet pr. lokalrådsrepræsentant varierer helt fra Der er ikke megen konsekvens i kriterierne for lokalrådsoprettelse; det virker mere, som om at lokalråd opstår de steder, hvor indbyggerne ønsker det. Hvorfor et sådant ønske 10

11 opstår nogle steder og ikke i andre, vides ikke, men kunne være værd at undersøge nærmere. Kollafjørður, som har det største indbyggertal pr. lokalrådsrepræsentant, havde til valget 2004 samtidig det laveste antal opstillede kandidater, nemlig 4. Mikladalur, som har et lavt antal indbyggere pr. lokalrådsrepræsentant, havde hele 8 opstillede kandidater. Skáli, som har formået at samle stemmer til repræsentant i Runavík byråd, stillede alligevel op med det næsthøjeste antal opstillede til lokalråd. Disse data tyder på en ret varieret tilgang til skolingen i demokrati i de forskellige regioner. I samtlige undersøgte tilfælde har der været tendens til et med tiden faldende sagsantal. Men dels er tallene for små til at kunne drage nogen særlig slutning heraf, og dels er det tænkeligt, at årsagen er, at mange af sagerne har trukket i langdrag inden lokalrådenes oprettelse og derfor har været ekstra presserende at få ekspederet efter kommunesammenlægningens realitet. Det andet kriterium er, om lokalrådsordningen er autonom. Umiddelbar er svaret nej: lokalrådene er netop kun rådgivende og har hverken beslutningsmyndighed eller pengebudget til rådighed. Man kan på én måde sige, at de tidligere selvstændige kommuner ved sammenlægningen har solgt deres beslutningsmyndighed. Hvor de førhen var selvstændige, er de nu blot en del af en større helhed og tilmed afhængige af centralledelsen. På den anden side har de via de institutionaliserede lokalråde lettere adgang til centralledelsen end fx andre lokalområder, som ikke har lokalråd og kan ad dén kanal forudsat evne og samarbejdsvilje fra begge parter opnå en vis indflydelse på kommunale beslutninger. Man kan også diskutere værdien af den tidligere beslutningsmyndighed, når der ikke var økonomisk formåen til at udføre dem. I samtlige tilfælde er der lavet større økonomiske investeringer i lokalområderne, efter at de har fusioneret, end de selv ville have haft råd til som selvstændige kommuner. Det tredje kriterium er effektiviteten. Det var en udbredt opfattelse i lokalrådene, at tingene gik langsommere nu, end da de var selvstændige kommuner. Dette må i sagens natur være en konsekvens af den nye demokratiform: når man ikke længere er i centrum, men en del af en helhed, som også har andre hensyn at tage, kan det påvirke effektiviteten i problemløsningen, fx ved at sagerne trækker i langdrag. Hvis den, som har skoen på, altid ved bedst, hvor den trykker, kan det undre, at ikke flere lokalområder har udtrykt ønske om lokalråd. Som et yderligere parameter for effektmåling af lokalrådsordningen vil jeg låne en model af borgerinddragelsesprocesser af Torpe (2006). Torpe nævner fire grundlæggende betingelser, som skal være opfyldte, for at borgerinddragelse skal fungere optimalt: 1) Processerne, som borgerne tænkes at medvirke i, skal være synlige og gennemskuelige. 2) borgerne skal have tilstrækkelige ressourcer (uddannelse, viden, tid og/eller penge etc.) til at kunne deltage. 3) Borgerne skal føle, at deres deltagelse har en værdi. 4) Myndighederne skal stille passende redskaber til rådighed for borgerdeltagelse og dialog. De foreløbige data tyder generelt på, at de fire betingelser er nogenlunde opfyldt. De faste og mere eller mindre regelmæssige møder tjener som synligheden og dialogen; de lokale repræsentanter har den fornødne tid og viden om lokalområdet og har sammen med kommunerepræsentanterne uddannelse (eller den kan købes udefra). Lokalrådsrepæsentanterne føler, de bliver hørt af kommunen. 11

12 Andre fokus, videre spørgsmål: 1. Territorial specialisering. Nogle lokalområder har fortrinsret frem for borgere i form af direkte formaliseret kontakt med borgmester og politikere. Hvordan bruges denne ret, og hvad betyder den i et lokaldemokratisk perspektiv? 2. Kommunens sammenhængskraft. Hvad betyder uddelegeringen af specialområder fra kommunalbestyrelsen ud til lokalrådene for sammenhængskraften og integrationen? Virker den samlende eller spredende? 3. Ikke mindst skal dette ses i lyset af det færøske samfunds i forvejen minimale størrelse på ca indbyggere. Hvor mange småbidder kan man skære en kage i, før det ikke længere er en kage? Dyrker man det lokale ved at holde fast på lokalråd? Positivt eller negativt? 4. urbanisering, øget mobilitet & pendling. Modsætning mellem på den ene side øget vægtlægning på det lokale og på den anden side befolkningens mindre grad af tilknytning til lokale fællesskaber 5. Er lokalråd egentlig bare et plaster på såret som kompensation for mistet myndighed? Referencer: Sharpe, L. J. (1970): Theories and Values of Local Government. Political Studies XVIII: Nyset, Torill og Torpe, Lars (1997): Borgerstyre eller brugerstyre? I: Peter Gundelach, Henning Jørgensen og Kurt Klaudi Klausen (red.): Det lokale. Decentral politik og forvaltning. Aalborg 1997 Torpe, Lars (2006): Borgerinddragelse i kommunerne. Formål, former og erfaringer samt nogle overvejelser omkring borgerdeltagelse i forbindelse med forebyggelse og sundhedsfremme. Arbejdspapir fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Aalborg Univeristet

Samskabt Politikudvikling

Samskabt Politikudvikling Samskabt Politikudvikling Jacob Torfing 1. September, 2016 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 ændrede det kommunale landkort: Antallet af kommuner blev reduceret fra 275 til 98 De 14 gamle

Læs mere

Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse

Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Niels Pedersen er skolebestyrelsesmedlem og mødes med kommunalpolitikerne for at diskutere trafiksikkerhed. Kirsten Poulsen er lokalrådsformand og søger penge fra

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen Danske erfaringer efter kommunalreformen Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Eksempler på nye kommuner Generelle udviklingstrends (uanset reform) Praktiske

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Bolig Kommunen vil være behjælpelig med at finde passende bolig.

Bolig Kommunen vil være behjælpelig med at finde passende bolig. PRAKTISKE OPLYSNINGER TIL PRAKTISERENDE LÆGER (KOMMUNELÆGER) Denne pjece er lavet med henblik på at give praktiske oplysninger, som kan være relevante at kende til, hvis De skal til Færøerne og arbejde

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale

100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale 100-året for kvinders valgret til kommunerne et inspirationskatalog Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale Valg, hvor kvinder fik valgret til kommunerne Forord: Den 20. april 2008 er det

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014

Læs mere

Velkommen til Kolding.

Velkommen til Kolding. KONFERENCE FOR HANDICAPRÅD Velkommen til Kolding. ET SKRIDT FORAN KOLDING SOM FOREGANGSKOMMUNE I 1998 har Kolding nedsat et Handicapråd. Vi har oprettet Handicaprådet, fordi det med den nye sociallovgivning

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Eventyr på Færøerne Sommeren 2016

Eventyr på Færøerne Sommeren 2016 Team Island en del af A/S info@ Eventyr på Færøerne Sommeren 2016 Fra Kastrup eller Billund eller lufthavn Rejse nr. F-100 På denne tur er der god tid til at opleve Færøerne bedste steder, i roligt tempo.

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 118 Offentligt Myter og fakta om kommunalpolitik Du kan gøre en forskel Kommunalvalg Den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelserne i Danmarks 98

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Kommunernes skolestruktur

Kommunernes skolestruktur Kommunernes skolestruktur Ved starten af skoleåret 28/9 var der i de danske kommuner i alt godt 1.6 folkeskoler. Skolestørrelsen varierer fra nogle få til mere end 1. elever per skole. Tre ud af ti skoler

Læs mere

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner

Læs mere

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune November 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Indsatsområder...3 3. Målsætninger for demokratistrategien...4 4. Fem forskellige former for dialog med

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen

Danske erfaringer efter kommunalreformen Danske erfaringer efter kommunalreformen Landkommune uden center Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Formål med strukturreform Kommunesammenlægningen på Lolland

Læs mere

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Vedtægt for Holstebro Handicapråd

Vedtægt for Holstebro Handicapråd Ajurført d. 10.06.2014 Vedtægt for Holstebro Handicapråd 01 Navn Navnet er Holstebro Handicapråd. Rådets hjemsted er Holstebro Kommune. 02 Lovgrundlag Rådet er oprettet i medfør af 37a i Lov om retssikkerhed

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune

Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune Styrelsesvedtægten for folkeskoleområdet I henhold til folkeskolelovens 41 skal byrådet, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne, fastsætte

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter.

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. 334. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. Beskrivelse af sagen: Ved kommunalvalget den

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Aktivt medborgerskab i Assens Kommune v. Charlotte Christiansen, formand for Innovations- og Medborgerskabsudvalget.

Aktivt medborgerskab i Assens Kommune v. Charlotte Christiansen, formand for Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Aktivt medborgerskab i Assens Kommune v. Charlotte Christiansen, formand for Innovations- og Medborgerskabsudvalget www.assens.dk/vaer-aktiv En ny og bredt favnende politik for aktivt medborgerskab Før:

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

- Tilfredshed med bestillingsbetingelser og service i forbindelse med bestilling af ture

- Tilfredshed med bestillingsbetingelser og service i forbindelse med bestilling af ture Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 6. december 2012 Mads Lund Larsen 21 Kundeundersøgelse i Flextrafik Indstilling: Administrationen indstiller,, at bestyrelsen tager orienteringen til

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Indhold. 1. Indledning. Dato: 28-09-2015

Indhold. 1. Indledning. Dato: 28-09-2015 Side 1/5 Vedr.: Aftalegrundlag Dato: 28-09-2015 Indhold 1. Indledning...2 2. Formål...2 3. Navn på den nye kommune...2 4. Organisering...2 5. Administration og politisk betjening...3 6. Borgervendte funktioner...3

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar FOA - analysesektionen 29. november 2006 Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringen afholder den 30. november sit første temamøde om kvalitetsreformen. FOA

Læs mere

NY POLITISK ARBEJDSFORM

NY POLITISK ARBEJDSFORM NY POLITISK ARBEJDSFORM POLITIKERNE SKAL TÆTTERE PÅ BORGERNE I DET POLITISKE ARBEJDE Kommunaldirektør Frank E. Andersen Gentofte Kommune Præsentation af Gentofte Kommune 26 km2 mellem Øresund og København,

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Borgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes

Borgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes Borgerinddragelse Demokratistrategisk funktion Odense Kommune kan oprette en demokratistrategisk funktion, der koordinerer arbejdet med inddragelsen af borgerne, rådgiver, samler ideer og selv kommer med

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Fællesstaben Byrådssekretariatet 15.09.06/JP/KDR Rev. 23.01.07 Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Formål: I notatet informeres om ny valgkredsinddeling og

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

1 - Vedtægter for Tønder Kommunes Ældreråd

1 - Vedtægter for Tønder Kommunes Ældreråd 1 - Vedtægter for Tønder Kommunes Ældreråd Vedtægter for Tønder Kommunes Ældreråd. 1: Formål Stk. 1. I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 30-33, nedsætter Kommunalbestyrelsen

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Hjerteforeningens hovedvedtægter

Hjerteforeningens hovedvedtægter Hjerteforeningens hovedvedtægter Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Hjerteforeningen, Foreningen til hjertesygdommenes bekæmpelse. Foreningens hjemsted er København. Formål 2. Hjerteforeningens formål

Læs mere

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Indholdsfortegnelse 107. Udmøntning af budgetaftale 2008 for Vesthimmerlands Daghøjskole 3 108. Udmøntning af budgetaftale

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

EN POSITIV FORSKEL SELVEJENDE OVERFOR KOMMUNALE

EN POSITIV FORSKEL SELVEJENDE OVERFOR KOMMUNALE EN POSITIV FORSKEL SELVEJENDE OVERFOR KOMMUNALE En positiv forskel der giver mangfoldighed Selvejende daginstitutioner drives på nogle områder efter samme regler som de kommunale daginstitutioner. Men

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Administrationspraksis for grøn ordning. Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013

Administrationspraksis for grøn ordning. Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013 Administrationspraksis for grøn ordning Teknik- og Miljøforvaltningen, januar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Anvendelsesmuligheder for pengene...3 3. Geografisk fordeling af VE-midlerne...3

Læs mere

Vedtægter for LOBPA Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance

Vedtægter for LOBPA Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance Vedtægter for LOBPA Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Stk. 1. Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance, i det følgende benævnt LOBPA, er stiftet

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

1.1 Beredskabssamarbejdets navn er Østjyllands Brandvæsen I/S (herefter "interessentskabet").

1.1 Beredskabssamarbejdets navn er Østjyllands Brandvæsen I/S (herefter interessentskabet). Godkendt af Statsforvaltningen 1. oktober 2015 VEDTÆGTER FOR ØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN I/S 1. NAVN, SELSKABSFORM, HJEMSTED 1.1 Beredskabssamarbejdets navn er Østjyllands Brandvæsen I/S (herefter "interessentskabet").

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillingsbetegnelse Fællestillidsrepræsentant Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Region Midtjylland, Hospitalsenheden

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Oplæg på CIFRI-seminar 15.1.2013 Malene Thøgersen

Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Oplæg på CIFRI-seminar 15.1.2013 Malene Thøgersen Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen Oplæg på CIFRI-seminar Malene Thøgersen 1 Oplæggets temaer Bag om projektet: Baggrund og data Karakteristik

Læs mere

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden I dette notat gør analyze! status på, hvordan det ser ud med etableringen af fleksjob et år efter, at fleksjobreformen trådte i kraft, hvilket

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere