Færøerne: Institutionalisering af nye former for repræsentation Bjørg Jacobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færøerne: Institutionalisering af nye former for repræsentation Bjørg Jacobsen"

Transkript

1 Færøerne: Institutionalisering af nye former for repræsentation Bjørg Jacobsen Abstract Dette paper er en del af projektet Færøsk kommunepolitik: Analyser af ændringer i lokaldemokratiet. På Færøerne såvel som i det øvrige Norden er der ved at ske store ændringer på det kommunale styringsplan. Færøerne har ca. 100 by/bygdeenheder, som i mange år har været fordelt på ca. halvt hundrede kommuner. Det har i nyere tid været et politisk ønske at få flere kommuner lagt sammen i større enheder samt at uddelegere opgaver fra nationalt til kommunalt niveau. Flere kommuner har slået sig sammen: antallet er reduceret fra 48 ved årtusindeskiftet til 34 i dag, og antallet af byog bygderådsrepræsentanter er reduceret fra 272 til 218 i samme periode. Processen forventes at fortsætte i de kommende år. Denne del af projektet fokuserer på etableringen af en ny type deltagelsesarena, som på forskellig vis er tænkt at styrke kontakten mellem borgerne og kommunepolitikerne og forvaltningen, nemlig lokalråd. Lokalråd kan oprettes i kommuner, som bliver slået sammen med andre kommuner, og derved mister eget lokalt selvstyre. Lokalråd har ingen selvstændig politisk myndighed, beslutningsret eller rådighedsbeløb, men fungerer udelukkende som rådgivende instans om lokale forhold. Hensigten er at interviewe lokalrådsrepræsentanter, borgmestre, kommunalpolitikere og personale i kommuneadministrationerne om lokalrådenes arbejde og funktion samt aktørernes holdninger til lokalrådsordningen. På basis af disse interviews at søge at vurdere effekterne af lokalrådsordningen ud fra de tre ovennævnte kriterier som jeg vil overføre fra nationalt vs. kommunalt niveau til kommunalt vs. lokalt niveau. 1

2 Færøerne: Institutionalisering af nye former for repræsentation Bjørg Jacobsen 2

3 Dette paper er en del af projektet Færøsk kommunepolitik: Analyser af ændringer i lokaldemokratiet. På Færøerne såvel som i det øvrige Norden er der ved at ske store ændringer på det kommunale styringsplan. Færøerne har ca. 100 by/bygdeenheder, som i mange år har været fordelt på ca. halvt hundrede kommuner, heraf mange med et meget spinkelt befolkningsgrundlag. Det har i nyere tid været et politisk ønske at få flere kommuner lagt sammen i større enheder samt at uddelegere opgaver fra nationalt til kommunalt niveau. Flere kommuner har slået sig sammen: antallet er reduceret fra 48 ved årtusindeskiftet til 34 i dag, og antallet af by- og bygderådsrepræsentanter er reduceret fra 272 til 218 i samme periode. Processen forventes at fortsætte i de kommende år. Nyseth og Torpe (1997) pointerer, at den skandinaviske borgerrolle har en deltagelsesorienteret profil. Der eksisterer en mangfoldighed af arenaer for borgerdeltagelse både inden for og ved siden af de lokale politiske institutioner. Decentraliseringen foregår ikke bare fra stat til kommune, men i stigende grad også videre fra kommuner til kommunale instanser. Nye deltagelsesarenaer, der vokser frem, ændrer og udvider på forskellige måder borgernes muligheder for politisk deltagelse og indflydelse. Denne del af projektet fokuserer på etableringen af en ny type deltagelsesarena, som på forskellig vis er tænkt at styrke kontakten mellem borgerne og kommunepolitikerne og forvaltningen, nemlig lokalråd. Lokalråd kan oprettes i kommuner, som bliver slået sammen med andre kommuner, og derved mister eget lokalt selvstyre. Lokalråd har ingen selvstændig politisk myndighed, beslutningsret eller rådighedsbeløb, men fungerer udelukkende som rådgivende instans om lokale forhold. Der findes indtil videre 13 lokalråd i fire forskellige kommuner, hvoraf de 11 er blevet oprettet efter årtusindeskiftet. Lokalrådsordninger er altså en ganske ny demokratiform i det færøske samfund. Det klassiske værdigrundlag for lokalt selvstyre er tredelt: demokati, autonomi og effektivitet (Sharpe 1970). Et fuldværdigt nationalt demokrati må også komme til udtryk på det lokale plan, som folkestyre nede i den nære hverdag. Lokalt demokrati giver også rum for et mere varieret demokrati, dvs. pluralisme. I kommunerne kan et bredere sæt af værdier komme til udtryk i den politiske repræsentation, end det er muligt inden for rammerne af et nationalt demokrati Lokalt demokrati er altså en værdi i sig selv, men kan også fremstilles i et nytteperspektiv, som en skole i demokrati og en forberedelse til deltagelse i et større demokrati, det nationale. Autonomi-værdien understreger, at de lokale institutioner må have en vis selvstændighed i forhold til det større politiske system, hvis selvstyret skal være reelt. Effektivitets-værdien understreger, at offentlige opgaver bliver løst mere effektivt lokalt, når de, som sidder med lokalkundskaben, kan være med og forme den måde, opgaverne skal løses på. Den ved bedst, hvor skoen trykker, som har den på. Feltet er ikke blevet studeret før, hvorfor projektet kan betragtes som et grundstudium, hvor der skal startes med at samle data ind fra bunden. Dataindsamlingen er i proces og forventes færdig ved årsskiftet 2007/08. Hensigten er at interviewe lokalrådsrepræsentanter, borgmestre, kommunalpolitikere og personale i kommuneadministrationerne om lokalrådenes arbejde og funktion samt aktørernes holdninger til lokalrådsordningen. På basis af disse interviews at søge at vurdere 3

4 effekterne af lokalrådsordningen ud fra de tre ovennævnte kriterier som jeg vil overføre fra nationalt vs. kommunalt niveau til kommunalt vs. lokalt niveau. Lokalråd Lokalrådene har uanset lokalområdets og kommunens størrelse hver 5 medlemmer. Borgmesteren er født medlem, og et medlem er en byrådsrepræsentant, som udpeges af byrådet. De andre tre vælges hvert 4. år i forbindelse med kommunevalg. Valgbare er peroner over 18 år bosat i lokalområdet, og stemmeret har indbyggerne i lokalrådet over 18 år. Lokalrådets opgave er at rådgive og rådgive i sager vedrørende lokalrådet. Loklrådet har altså ikke beslutningsret, og heller intet budget til rådighed. xnevn samsyning Klaksvík kommune Klaksvík kommune er Færøernes næststørste kommune med knap indbyggere. I 2006 åbnede en undersøisk tunnel fra Klaksvík til naboøen Eysturoy. Det betyder, at det nu er muligt at køre til hovedbyen Tórshavn på 70 min. Klaksvík kommune består af selve Klaksvík og 5 omkringliggende bygder, heraf de to på øen Kalsoy 20 min sejlads fra Klaksvík. De andre tre Árnafjørður, Ánir og Norðoyri - har været integrerede dele af Klaksvík kommune i mange år. De to bygder på Kalsoy Mikladalur og Trøllanes var en fælles, selvstændig kommune indtil 2005, da de to kommuner fusionerede. I en periode har der været forhandlinger om sammenlægning mellem Klaksvík kommune og Svínoy kommune, som består af bygden Svínoy med x indbyggere beliggende på øen Svínoy. I august 2007 afholdt Svínoy kommune en folkeafstemning, hvor ca. 90% stemte for sammenlægning med Klaksvík kommune. Sanmenlægningen træder formelt i kraft 1.januar Der er p.t. forhandlinger om sammenlægning i gang mellem Klaksvík kommune og andre omkringliggende små kommuner, og alt tyder på, at hele øgruppen Norðuroyggjar vil være sammenlagt i én kommune Klaksvík kommune - inden for ganske få år. Lokalråd i Klaksvík kommune Klaksvík kommune har i alt 3 lokalråd, et for hver af bygderne Árnafjørður, Trøllanes og Mikladalur. Árnafjørður lokalråd fra 2000 er det ældste. Da en ny kommunelov trådte i kraft i 2000x?, tog borgere i Árnafjørður initiativet til oprettelse af et lokalråd for Árnafjørður, som den nye lov gav mulighed for. I 2005 blev fælleskommunen Mikladalur-Trøllanes sammenlagt med Klaksvík kommune, og i den forbindelse blev et lokalråd for hver af de to bygder oprettet. Ved årtusindeskiftet dukkede røster op i Norðoyri om at få et lokalråd. Ved en folkeafstemning i bygden i marts 2006 stemte 33 for og 3 imod oprettelse af et lokalråd, men det er endnu uklart, om det bliver en realitet. Fra bygden Ánir er der hidtil ikke blevet udtrykt ønsker om oprettelse af et lokalråd. Tabel 1. Oversigt over Klaksvík kommunes lokalråd Januar 2007 Indb.tal Afstand fra Klaksvík (km) Repr. i byråd Lokalråd Klaksvík Kommunestyre - Árnafjørður Ja Mikladalur min overfart, 12 km 0 Ja kørsel Trøllanes min overfart, 17 km 0 Ja 4

5 kørsel Ánir Nej Norðoyri Nej I alt Árnafjørður, Mikladalur og Trøllanes lokalråd Hvem sidder i lokalrådene? 7 af de 9 repræsentanterne i de tre lokalråd er mænd, svarende til 78%. Alderen varierer fra 31-62, i gennemsnit ca. 45 år. 5 har ingen uddannelse over folkeskole/gymnasieniveau, og 4 er uddannet og/eller beskæftiget med håndværk, landbrug, fiskeri eller fabriksarbejde. 3 af repræsentanterne har tidligere siddet i kommunalråd alle tre fra Mikladalur. Den typiske lokalrådsrepræsentantprofil er altså midaldrende, hankøn og for halvdelens vedkommende uddannet inden for praktiske fag. Hvad beskæftiger lokalrådene sig med? De tre lokalråd i Klaksvík kommune holder møde 3-4 gange årligt, som regel på kommunens initiativ. Lokalrepræsentanterne holder så godt som aldrig formelt internt møde men i praksis fungerer túnatos som en slags møde. (Túnatos kan oversættes til noget i stil med smalltalk mellem husene). Tabel 2. Árnafjørður, Mikladalur og Trøllanes lokalråd. Antal sager & møder Árnafjørður Mikladalur Trøllanes Ant. sager Ant. møder Ant. sager Ant. Møder Ant. Sager (pr. sep.) 2 (pr. sep.) 8 2 (pr. sep.) Ant. møder 10 4 (pr. sep.) Følgende sagstyper har været på dagsordenen hos de tre lokalråd siden oprettelsen: Árnafjørður: Radio/tv-antenneforhold, byggeforhold, vandforsyning, vejarbejde, kloakforhold, vedligeholdelse, renovation, byplanlægning, fritidsreal, gadelys, kirkegård, kaproningsforening, skolen 100 års fødselsdag, forsamlingshus, historisk bevarelse. Mikladalur og Trøllanes: Vandforsyning, byggeforhold, vandforsyning, vejarbejde, vedligeholdelse, renovation, færgeforbindelse, gadelys, kirkegård, børnepasning, ældrehjem, byplan, brandvæsen, fejring af nyt færgeleje, ansættelse af lokal arbejdsmand, boldbane (kun i Mikladalur), bogkasseordning, skole, fælles egnsudvikling for hele øen 5

6 Runavík kommune Runavík kommune er Færøernes tredjestørste kommune med knap indbyggere. Kørselen Tórshavn tager ca. 1 time. Kommunen består af selve Runavík og 14 andre bygder. Ni af disse bygder har været integrerede i kommunen i mange år. I 2005 blev de øvrige 5 bygder Skáli/Skálabotnur, Oyndarfjørður og Elduvík/Funningsfjørður tre tidligere selvstændige kommuner - sammenlagt med Runavík kommune. Selve Runavík ligger langs en fjord sammen med bygderne Saltangará, Søldarfjørður, Glyvur og Innan Glyvur, og disse bygder er fysisk mere eller mindre sammenvoksede. Der er p.t. uformelle forhandlinger i gang om at integrere de resterende bygder ved fjorden i kommunen. Lokalråd i Runavík kommune Runavík kommune har 3 lokalråd, et for hver af bygderne Skáli & Skálabotnur, Elduvík & Funningsfjørður og Oyndarfjørður. Alle tre lokalråd blev oprettet i Tabel 3. Oversigt over Runavík kommunes lokalråd Januar 2007 Indb.tal Afstand fra Runavík (km) Repr. i Lokalråd byråd Runavík Kommunestyre Oyndarfjørður Ja Elduvík Ja* Funningsfjørður Ja* Skáli Ja** Skálabotnur (Ja)** Glyvrar 407 X 1 Nej Innan Glyvur 77 X 0 Nej Søldarfjørður 351 X 1 Nej Æðuvík Nej Lambi Nej Rituvík Nej Skipanes 55 X 0 Nej Lambareiði 10 X 0 Nej Saltangará 860 x 3 Nej Ialt * Elduvík og Funningsfjørður var indtil 2005 i fælles kommune og har nu fælles lokalråd. ** Skáli og Skálabotnur var indtil 2005 i fælles kommune og har nu fælles lokalråd. Foreløbigt har jeg kun delvise data fra Elduvík/Funningsfjørður, Skáli/Skálabotnur og Oyndarfjørður, så vi haster videre til Tórshavn kommune. Tórshavn kommune Tórshavn er hovedbyen på Færøerne og har som så mange andre hovedstæder oplevet en kraftig befolkningstilvækst fra provinsen i løbet af det sidste halve århundrede, og en del af de omkringliggende bygder er mere eller mindre fysisk smeltet sammen med Tórshavn. I dag består Tórshavn kommune af selve Tórshavn og 16 andre bygder, hvoraf de to (Argir og Hoyvík) fysisk er smeltet sammen med Tórshavn. Tre af 6

7 enhederne befinder sig på omkringliggende øer med færgeforbindelse, og de resterende ti ligger op til minutters kørsel fra Tórshavn. Geografisk strækker kommunen sig over hele den sydlige halvdel af øen Streymoy (se kort). Tabel 4. Oversigt over Tórshavn kommunes lokalråd Januar 2007 Indb.tal Afstand fra Repr. i byråd Lokalråd Tórshavn (km) Tórshavn Hvítanes Ja Kollafjørður Ja Signabøur (Ja)* Oyrareingir (Ja)* Hestur 3 X+15 min overfart 0 Ja** Koltur 2 5 min med helikopter 0 Ja** Nólsoy min. Overfart 0 Ja Velbastaður 186 x 0 Ja*** Kirkjubøur Ja*** Kaldbak Ja Kaldbaksbotnur Nej Sund Nej Argir Nej Norðadalur Nej Syðradalur Nej Hoyvík Nej I alt * Signabøur og Oyrareingir var indtil x dele af Kollafjørður kommune. * Hestur og Koltur har fælles lokalråd *** Velbastaður og Kirkjubøur har fælles lokalråd Aktørernes vurdering af lokalrådsordningen Foreløbigt har jeg kun delvise data fra Elduvík/Funningsfjørður lokalråd. På basis af interviews med 8 repræsentanter i de tre lokalråd i Klaksvík kommune, 2 repræsentanter i Elduvík/Funningsfjørður lokalråd i Runavík kommune, 1 repræsentant i Velbastaður/Kirkjubøur lokalråd, 1 repræsentant i Hestur/Koltur lokalråd samt borgmestrene i hhv. Klaksvík og Runavík kommune vil jeg søge at skitsere en foreløbig status over aktørernes vurderinger af og holdninger til lokalrådsordningen. Både borgmestrene og lokalrådsrepræsentanterne udtrykker generelt stor tilfredshed med ordningen og samarbejdet. De nye bygder i kommunen pointerer, at det var for arbejds- og omkostningskrævende at have eget byråd, ikke mindst med tidens stigende krav, såsom store investeringer, renovation, ældreforsorg etc. Det er også en lettelse at være sluppet af med børneværnet, da inhabilitet var en umulighed. Det har tilmed større og hurtigere effekt, at borgmesteren, som i forvejen har mange kontakter, indgår aftaler med foreninger, institutioner etc. på bygdens vegne. 7

8 Indbyggerne i Mikladalur og Trøllanes på øen Kalsoy føler, at verden er kommet tættere på dem, og at de i højere grad nu end før er en del af helheden. Efter fusionen med Klaksvík kommune er en kommunal arbejdsmand blevet ansat på fuldtid i Trøllanes og Mikladalur på Kalsoy. Arbejdsmanden fungerer som kommunens forlængede arm og udfører daglige vedligeholdelses- og reparationsopgaver m.v. og rapporterer ellers videre til kommunen, når mere krævende opgaver er nødvendige. Denne ordning fungerer iflg. repræsentanterne godt. Tingene bliver gjort efterhånden og belaster ikke indbyggerne i samme grad som før. Lokalrådsrepræsentanterne har ikke oplevet indbyrdes konflikter, hvor de ikke kunne diskutere sig frem til enighed eller en løsning. Der har heller ikke været nævneværdige konflikter mellem lokalrådene og kommunen. Der er så godt som intet samarbejde på tværs mellem lokalråd, hverken inden for eller uden for kommunegrænserne. På den negative side er der langsommeligheden. Vedtægter på møderne skal til behandling i kommuneudvalg og på byrådsmøder, før de evt. bliver til beslutninger, som kan udføres. Som repræsentanterne i de nye lokalråd udtrykte det: i det gamle byråd traf man beslutningerne på byrådsmøderne, og så gik man i gang med at udføre dem. Nu skal de gennem flere instanser som blot én af mange andre. Fx har det taget tre år for en kommune at bestille et offentligt toilet til opsætning i en turistbygd. - På den anden side har et forslag mere vægt, hvis det er vedtaget af lokalrådet. I en vis grad halter kommunens evne til at informere og indkalde til møde; men overordnet set fungerer ordningen ganske godt. I tre af de seks lokalråd var fænomenet bygdaklandur (om kan oversættes til noget i stil med landsbystrid ) aktuelt. Små forhold danner ofte god grobund for konflikter og dominans af nogen få, stærke aktører. I bygden Trøllanes blev skolen nedlagt i 1988, da der ikke var flere skolebørn i bygden. I 1990erne kom der igen skolebørn til. Børnene kom i skole i nabobygden Mikladalur 5 km fra Trøllanes, og dengang i fælles kommune. Forældrene i Trøllanes ønskede genåbning af skolen i Trøllanes, men kommunestyret (med majoritet af indbyggere fra Mikladalur) mente ikke, der var økonomisk basis for to skoler. Sagen udviklede sig dramatisk: ved skoleårets start 2001 tog Trøllanes-forældrene børnene ud af Mikladalur skole for at undervise dem hjemme. Undervisningsministeriet og mange andre aktører blev involveret, og i et helt år blev børnene i Trøllanes holdt hjemme fra skole. Først da lagtingets ombudsmand talte sommeren 2002, opgav Trøllanes-forældrene og sendte børnene igen i skole i Mikladalur. Denne strid har haft store konsekvenser for de to nabobygder: alt fællesog fritidsliv mellem bygderne er ophørt, stadig den dag i dag. Skolesagen er årsag til, at Mikladalur og Trøllanes har hver deres lokalråd med 3 medlemmer fra hver bygd. I samtlige andre tilfælde, hvor to bygder med tidligere fælleskommune er blevet sammenlagt med andre kommuner, er der blevet oprettet ét lokalråd. I et andet eksempel var det stærke, magtfulde familier, der år for år sad i kommunestyret og kunne bruge deres position til at spænde ben for fx ansøgninger om projekter, de ikke selv havde fundet på eller af andre grunde ikke bifaldt, fx personlige. 8

9 I begge tilfælde mener lokalrådsrepræsentanterne, at en lille kommunerådskonstruktion er uheldig. Det går, så længe det går; men når og hvis der opstår konflikter, kan det få alvorlige konsekvenser for et lille samfund. Når ansøgninger, klager m.v. i stedet sendes til centraladministrationen for en fælles kommune for en flerhed af bygdeenheder, er der større sandsynlighed for, at de får en objektiv behandling. Derudover kan man på de små steder da i højere grad trække på skulderen eller vende harmen imod centraladministrationen i stedet for naboerne. Rekruttering og repræsentation Tabel 5. Opstillede kandidater til lokalrådsvalgene 2004 Bygd Opstillede Antal Bemærkninger valgbare Trøllanes 4 10 Mikladalur lister med hhv. 5 og 3 Árnafjørður 6 43 Elduvík/Funningsfjørður 7 70 (23+47) 2 lister med 3 for Elduvík og 4 for Funningsfj. Oyndarfjørður Skáli/Skálabotnur ( ) Mykines 4 17 Kollafjørður Kaldbak lister med hhv. 4 og 4 Hvítanes 5 71 Nólsoy Hest/Koltur 5 33 (31+2) Velbastaður/Kirkjubøur (97+48) Som det ses af Tabel 5, var der til alle lokalrådsvalgene i 2004 flere opstillede end valgte; men antal opstillede er ikke overvældende højt, og heller ikke proportionalt med indbyggertal. Iflg. informanterne er der ikke ligefrem vældig stor interesse i at stille op, og i de små bygder kan det være vanskeligt at finde kandidater. Tabel 6. Indbyggere pr. lokalrådsrepræsentant. Januar Trøllanes 9 Mikladalur 14 Árnafjørður 18 Oyndarfjørður 54 Elduvík/Funningsfj. 31 Skáli/Skálabotnur 252 Mykines 6 Kollafjørður 338 Kaldbak 72 Hvítanes 31 9

10 Nólsoy 84 Hest/Koltur 12 Kirkjubøur/Velbast. 87 Tabel 7. Indbygger-, kommunalrepræsentants- og lokalrepræsentatntsantal i Klaksvík, Tórshavn, Runavík og Sørvágur kommune Kommune Indb.tal Kommunestyrere præsentanter Lokalrådsrepr æsentanter. Repr. ialt Indb. pr. repr. Klaksvík Tórshavn Runavík Sørvágur Generelt ser det ud til at gælde, at lokalrådene er opstået i områder, der tidligere var selvstændige kommuner, sandsynligvis som en slags kompensation for det tabte nærdemokrati. Men ved en sammenligning mellem de 13 lokalråd ift. de øvrige kommuner er det svært at få øje på et fælles kriterium for, hvornår der skønnes at være basis for et lokalråd. Det er hverken geografisk afstand eller øvrig kommunal repræsentation. Fx har Skáli og Árnafjørður hhv. 2 og 1 repræsentant i hhv. Runavík og Klaksvík byråd og tillige et lokalråd. Det er heller ikke nyhedskriteriet eller statusen som tidligere selvtændig kommune. Árnafjørður har fx længe været en del af Klaksvík kommune, men fik opretttet et lokalråd i Hvítanes og Kaldbak fik lokalråd allerede tilbage i 1970erne og har bibeholdt det siden. Heller ikke indbyggertallet ser ud til at spille nogen rolle: lokalrådene har uanset lokalområdets indbyggertal 3 lokale medlemmer. Variationerne er derfor store, fra indbyggere pr. lokalrådrepræsentant (se tabel 6). Når man tæller byrådsrepræsentanter og lokalrådsrepræsentanter tilsammen, får man også store variationer mellem kommunerne mht. repræsentation og indbyggertal. Tórshavn kommune har seks gange så mange indbyggere pr. folkevalgt repræsentant som Sørvágur kommune (se tabel 7). Det eneste konsekvente kriterium er de løse øer, som alle har lokalråd. Et andet kriterium kunne være kommunekonstruktionen i form af én større hovedby og en række mindre lokalområder. Fx har Sunda kommune bestående af 10 omtrent lige store bygder, som fusionerede i 2005, ingen lokalråd. Iflg. borgmesteren diskuterede man ved fusionen meget, hvorvidt man skulle etablere lokalråd eller ej, men konklusionen var, at man ville hellere søge at få en geografisk bred repræsentation ind i selve kommunestyret og det lykkedes. Foreløbig konklusion Ud fra de hidtil indsamlede data vil jeg lave en foreløbig og absolut tentativ konklusion af effekterne af lokalrådsordningen. Det første kriterium er, om lokalordningen er demokratisk: Ud fra en strengt matematisk sondering giver dataerne et broget billede. Indbyggertallet pr. lokalrådsrepræsentant varierer helt fra Der er ikke megen konsekvens i kriterierne for lokalrådsoprettelse; det virker mere, som om at lokalråd opstår de steder, hvor indbyggerne ønsker det. Hvorfor et sådant ønske 10

11 opstår nogle steder og ikke i andre, vides ikke, men kunne være værd at undersøge nærmere. Kollafjørður, som har det største indbyggertal pr. lokalrådsrepræsentant, havde til valget 2004 samtidig det laveste antal opstillede kandidater, nemlig 4. Mikladalur, som har et lavt antal indbyggere pr. lokalrådsrepræsentant, havde hele 8 opstillede kandidater. Skáli, som har formået at samle stemmer til repræsentant i Runavík byråd, stillede alligevel op med det næsthøjeste antal opstillede til lokalråd. Disse data tyder på en ret varieret tilgang til skolingen i demokrati i de forskellige regioner. I samtlige undersøgte tilfælde har der været tendens til et med tiden faldende sagsantal. Men dels er tallene for små til at kunne drage nogen særlig slutning heraf, og dels er det tænkeligt, at årsagen er, at mange af sagerne har trukket i langdrag inden lokalrådenes oprettelse og derfor har været ekstra presserende at få ekspederet efter kommunesammenlægningens realitet. Det andet kriterium er, om lokalrådsordningen er autonom. Umiddelbar er svaret nej: lokalrådene er netop kun rådgivende og har hverken beslutningsmyndighed eller pengebudget til rådighed. Man kan på én måde sige, at de tidligere selvstændige kommuner ved sammenlægningen har solgt deres beslutningsmyndighed. Hvor de førhen var selvstændige, er de nu blot en del af en større helhed og tilmed afhængige af centralledelsen. På den anden side har de via de institutionaliserede lokalråde lettere adgang til centralledelsen end fx andre lokalområder, som ikke har lokalråd og kan ad dén kanal forudsat evne og samarbejdsvilje fra begge parter opnå en vis indflydelse på kommunale beslutninger. Man kan også diskutere værdien af den tidligere beslutningsmyndighed, når der ikke var økonomisk formåen til at udføre dem. I samtlige tilfælde er der lavet større økonomiske investeringer i lokalområderne, efter at de har fusioneret, end de selv ville have haft råd til som selvstændige kommuner. Det tredje kriterium er effektiviteten. Det var en udbredt opfattelse i lokalrådene, at tingene gik langsommere nu, end da de var selvstændige kommuner. Dette må i sagens natur være en konsekvens af den nye demokratiform: når man ikke længere er i centrum, men en del af en helhed, som også har andre hensyn at tage, kan det påvirke effektiviteten i problemløsningen, fx ved at sagerne trækker i langdrag. Hvis den, som har skoen på, altid ved bedst, hvor den trykker, kan det undre, at ikke flere lokalområder har udtrykt ønske om lokalråd. Som et yderligere parameter for effektmåling af lokalrådsordningen vil jeg låne en model af borgerinddragelsesprocesser af Torpe (2006). Torpe nævner fire grundlæggende betingelser, som skal være opfyldte, for at borgerinddragelse skal fungere optimalt: 1) Processerne, som borgerne tænkes at medvirke i, skal være synlige og gennemskuelige. 2) borgerne skal have tilstrækkelige ressourcer (uddannelse, viden, tid og/eller penge etc.) til at kunne deltage. 3) Borgerne skal føle, at deres deltagelse har en værdi. 4) Myndighederne skal stille passende redskaber til rådighed for borgerdeltagelse og dialog. De foreløbige data tyder generelt på, at de fire betingelser er nogenlunde opfyldt. De faste og mere eller mindre regelmæssige møder tjener som synligheden og dialogen; de lokale repræsentanter har den fornødne tid og viden om lokalområdet og har sammen med kommunerepræsentanterne uddannelse (eller den kan købes udefra). Lokalrådsrepæsentanterne føler, de bliver hørt af kommunen. 11

12 Andre fokus, videre spørgsmål: 1. Territorial specialisering. Nogle lokalområder har fortrinsret frem for borgere i form af direkte formaliseret kontakt med borgmester og politikere. Hvordan bruges denne ret, og hvad betyder den i et lokaldemokratisk perspektiv? 2. Kommunens sammenhængskraft. Hvad betyder uddelegeringen af specialområder fra kommunalbestyrelsen ud til lokalrådene for sammenhængskraften og integrationen? Virker den samlende eller spredende? 3. Ikke mindst skal dette ses i lyset af det færøske samfunds i forvejen minimale størrelse på ca indbyggere. Hvor mange småbidder kan man skære en kage i, før det ikke længere er en kage? Dyrker man det lokale ved at holde fast på lokalråd? Positivt eller negativt? 4. urbanisering, øget mobilitet & pendling. Modsætning mellem på den ene side øget vægtlægning på det lokale og på den anden side befolkningens mindre grad af tilknytning til lokale fællesskaber 5. Er lokalråd egentlig bare et plaster på såret som kompensation for mistet myndighed? Referencer: Sharpe, L. J. (1970): Theories and Values of Local Government. Political Studies XVIII: Nyset, Torill og Torpe, Lars (1997): Borgerstyre eller brugerstyre? I: Peter Gundelach, Henning Jørgensen og Kurt Klaudi Klausen (red.): Det lokale. Decentral politik og forvaltning. Aalborg 1997 Torpe, Lars (2006): Borgerinddragelse i kommunerne. Formål, former og erfaringer samt nogle overvejelser omkring borgerdeltagelse i forbindelse med forebyggelse og sundhedsfremme. Arbejdspapir fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Aalborg Univeristet

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Fællesstaben Byrådssekretariatet 15.09.06/JP/KDR Rev. 23.01.07 Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Formål: I notatet informeres om ny valgkredsinddeling og

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Indholdsfortegnelse 107. Udmøntning af budgetaftale 2008 for Vesthimmerlands Daghøjskole 3 108. Udmøntning af budgetaftale

Læs mere

Færøerne 8 dage og 7 nætter 16. juni til 23. juni 2014 Arrangeret for Ældresagen, Nordfyn (rejsenummer C-34)

Færøerne 8 dage og 7 nætter 16. juni til 23. juni 2014 Arrangeret for Ældresagen, Nordfyn (rejsenummer C-34) Færøerne 8 dage og 7 nætter 16. juni til 23. juni 2014 Arrangeret for Ældresagen, Nordfyn (rejsenummer C-34) Dag 1 / mandag den 16. juni 2014 Afgang fra Billund kl. 13.15 (mødetid 1½ time tidligere) og

Læs mere

Referat af årsmødet 2010

Referat af årsmødet 2010 Referat af årsmødet 2010 Nordfyns Landdistriktsråd 22. juni 2010, kl. 19.00 på Kongslundskolen, Skovby. Referent: Hanne Bille, Nordfyns Kommune 1. Åbning af mødet ved formand. 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Læsø Forsyning Rekruttering af Forsyningsdirektør

Læsø Forsyning Rekruttering af Forsyningsdirektør 26.09.2014. Læsø Forsyning Rekruttering af Forsyningsdirektør Job- og personprofil Læsø Forsyning A/S Læsø Forsyning A/S og de 5 datterselskaber Læsø Elnet A/S, Læsø Vand A/S, Læsø Varme A/S, Læsø Spildevand

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

NYBORG FORSYNING OG Tirsdag, den 15. februar 2011 Blad nr. 1 SERVICE A/S kl. 8.30 Mødested: Administrationen

NYBORG FORSYNING OG Tirsdag, den 15. februar 2011 Blad nr. 1 SERVICE A/S kl. 8.30 Mødested: Administrationen NYBORG FORSYNING OG Tirsdag, den 15. februar 2011 Blad nr. 1 Fraværende: Dagsorden 1.0 Meddelelser fra formanden Ingen 2.0 Meddelelser fra direktøren/selskabet 2.1 Siden sidst./. Notat vedlagt Til efterretning.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

Referat af generalforsamling i Ørslev Lokalråd 29-01-2013. Der var fremmødt 19 borgere foruden bestyrelsen.

Referat af generalforsamling i Ørslev Lokalråd 29-01-2013. Der var fremmødt 19 borgere foruden bestyrelsen. Referat af generalforsamling i Ørslev Lokalråd 29-01-2013. Der var fremmødt 19 borgere foruden bestyrelsen. 1. Valg af stemmetællere blev Mette Laursen og Klaus Andersen. 2. Valg af dirigent blev Karl

Læs mere

SSP Samrådets vedtægter

SSP Samrådets vedtægter Gældende vedtægter SSP Samrådets vedtægter Forslag til ændringer 1. NAVN. Foreningens navn er SSP-Samrådet. Foreningens navn er SSP-Samrådet. 2. FORMÅL. At være kontaktorgan mellem medlemmerne. At holde

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Mødedeltagere Repræsentanter fra følgende adresser: Almindingen 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 19, 26, 30 Ikke fremmødt eller afbud: Almindingen

Læs mere

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik Side: [1] Indledning I henhold til Lov om Finansiel virksomhed 70 stk. 1, nr. 4 skal bestyrelsen fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, til fremme af en tilstrækkelig mangfoldighed i kvalifikationer

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Administrationen Dato: 21.08.2009 Init.: lbj R e f e r a t Sagsnr: 2009-41950 Doknr.: 2009-230312 Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Tid Torsdag den 20.08.2009,

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde 1 Forretningsordenens hjemmel og formål Forretningsordenen er fastsat af bestyrelsen, og er kun gældende

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser NOTAT ISC - Administrationsteamet 30-01-2014 Regler for valg til skolebestyrelser 1. Valgbestyrelse - ansvar for gennemførelse af skolebestyrelsesvalg Det er den siddende skolebestyrelse, som har ansvar

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Hovedændringer og temaer i forbindelse med den færøske kommunalreform i 2000

Hovedændringer og temaer i forbindelse med den færøske kommunalreform i 2000 Bárður Larsen, juridisk konsulent for den færøske kommuneforening KSF Mail: bardur@ksf.fo Paper til den XVI Nordiske Kommuneforskerkonference i Gøteborg 23.-25. 2007 Hovedændringer og temaer i forbindelse

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune JOBPROFIL Skolechef, Roskilde Kommune 1. Indledning Roskilde Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny skolechef. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS,

Læs mere

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner?

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Torsdag den 8. september 2005 kl. 9.30-15.00 Axelborg Blaabjerg Kommune, Dansk Landbrug, Dansk Bredbånd og Fritid & Samfund indbyder

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

EN POSITIV FORSKEL SELVEJENDE OVERFOR KOMMUNALE

EN POSITIV FORSKEL SELVEJENDE OVERFOR KOMMUNALE EN POSITIV FORSKEL SELVEJENDE OVERFOR KOMMUNALE En positiv forskel der giver mangfoldighed Selvejende daginstitutioner drives på nogle områder efter samme regler som de kommunale daginstitutioner. Men

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Siden kommunalreformen i 2007 og fusionen af syv kommuner til Sønderborg Kommune har borgere, kommunens ansatte og lokal politikere skullet vænne sig til en ny kommunal

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent Z Kommune Ved e-mail af 3. februar 2009 anmodede Z Kommune Statsforvaltningen Nordjylland om at vurdere, hvorvidt byrådsmedlem X på grund af dennes lønnede funktion som SSP-konsulent ved en folkeskole

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Oprettelse af børnehave

Oprettelse af børnehave Oprettelse af børnehave - sammen med friskolen 2008 Indhold 1. Hvorfor børnehave og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og ansættelsesvilkår 6. Den daglige

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Indhold. 1. Indledning. Dato: 28-09-2015

Indhold. 1. Indledning. Dato: 28-09-2015 Side 1/5 Vedr.: Aftalegrundlag Dato: 28-09-2015 Indhold 1. Indledning...2 2. Formål...2 3. Navn på den nye kommune...2 4. Organisering...2 5. Administration og politisk betjening...3 6. Borgervendte funktioner...3

Læs mere

FÆRØERNE Island & Grønland

FÆRØERNE Island & Grønland FÆRØERNE Island & Grønland sommer vinter 2016 Din rejsepartner på Færøerne 1 www.atlantic.fo Grønland Island Færøerne Norge Sverige Danmark England 6 5 3 2 1 7 8 10 9 4 11 13 SERVÆRDIGHEDER: 12 1 2 3 4

Læs mere

FÆRØERNE RYKKER. Oplev Færøernes forrygende scenerier. >Gå ombord i Sydafrikas dyreliv SIDE 19. >Dyrk Las Vegas overvældende væsen SIDE 14 SIDE 6

FÆRØERNE RYKKER. Oplev Færøernes forrygende scenerier. >Gå ombord i Sydafrikas dyreliv SIDE 19. >Dyrk Las Vegas overvældende væsen SIDE 14 SIDE 6 LØRDAG DEN 19. MAJ 2007 REJSER : OPLEVELSER : BREVKASSE : FRITID : TV/RADIO SIDE 6 RYKKER Oplev Færøernes forrygende scenerier >Gå ombord i Sydafrikas dyreliv SIDE 19 >Dyrk Las Vegas overvældende væsen

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Den 6. april 2006 Århus Kommune

Den 6. april 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 6. april 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariat Borgmesterens Afdeling Initiativer der skal styrke forståelsen for respekt, dialog

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18)

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Bilag 2 Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Sagen skitseret fra ABs synspunkt Afdelingsbestyrelsen (AB) for beboerforeningen

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1-2011

Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Ildløstjenesten AIA Kørsel Oprindeligt skulle AIA-aftalen have været genforhandlet i starten af marts. Vi har dog måttet konstatere, at ledelsen slet ikke har levet op til det, der

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Små afdelinger længe leve! v/direktør Søren Ahle Hansen, Østerbo Vejle og juridisk konsulent Claus Pedersen, BL

Små afdelinger længe leve! v/direktør Søren Ahle Hansen, Østerbo Vejle og juridisk konsulent Claus Pedersen, BL Små afdelinger længe leve! v/direktør Søren Ahle Hansen, Østerbo Vejle og juridisk konsulent Claus Pedersen, BL 1 Små afdelinger længe leve! Små afdelinger vil være små for enhver pris, på trods af at

Læs mere

Volsted Forsamlingshus Velkommensted Status 10. september 2015

Volsted Forsamlingshus Velkommensted Status 10. september 2015 Overtagelse Velkommen af til Volsted Borgermøde Forsamlingshus i Volsted Volsted Forsamlingshus Velkommensted Status 10. september 2015 1. Aktiviteter siden Borgermødet 26. november 2015 2. Status på overtagelsen

Læs mere

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune JOBPROFIL Direktør, Halsnæs Kommune 1. Indledning Halsnæs Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny direktør. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS, og den

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Ændring Nr. Funktion PTU til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018

Ændring Nr. Funktion PTU til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Ændring Nr. Funktion PTU til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Balancekatalog Vejvæsen Kommunale veje, stier og pladser m.v. 50.000 Gadebelysning, aftale???

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health Gældende fra XXXXXXXX

Læs mere

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen har indgået et samarbejde med KL, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet, der tilsammen udgør parterne bag kampagnen Tænk dig om

Læs mere

Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue

Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue - sammen med friskolen 2015 Indhold 1. Hvorfor børnehave/vuggestue og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere