EN SOCIAL REFORM EN NØDVENDIGHED FOR FORSAT UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN SOCIAL REFORM EN NØDVENDIGHED FOR FORSAT UDVIKLING"

Transkript

1 EN SOCIAL REFORM EN NØDVENDIGHED FOR FORSAT UDVIKLING Socialpolitisk Forening juli 2012

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 En Social Reform En nødvendighed for forsat udvikling 2 En klar vision 2 Forsat udvikling 3 Civilsamfundet 5 Forebyggelse 5 Fattigdom og ulighed 6 Globalisering 6 Rettigheder 7 Børn- og unges liv 8 Kommunerne 8 Forvaltning 9 Mere specifikke forslag 10 Digitalisering af den offentlige service 10 Inddragelse 10 Pension 11 Misbrug og hjemløshed 11 Sygedagpenge 11 Ressourceforløb 11 Revalidering 12 Afslutning 12 Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st. annekset 1401 København K. Tlf

3 En Social Reform En nødvendighed for forsat udvikling Socialminister Karen Hækkerup har igangsat et arbejde for at revidere den nuværende sociallovgivning med henblik på at skabe en ny social reform anno Socialpolitisk Forening finder initiativet positivt. En socialpolitisk reform giver forventning om et gennemgribende arbejde med forbedrede og forstærkede indsatser over for vort samfunds store udfordringer. Socialpolitisk Forening vil gerne bidrage til debatten om udvikling af det sociale arbejde for socialt udsatte borgere. Socialpolitisk Forening har gennemført en høring om socialpolitikkens udfordringer og krav til en fremtidig socialpolitik under titlen Den gode socialpolitik. Foreningens medlemmer har bidraget med idéer og tanker til udvikling af socialpolitikken gennem en Socialreform anno På den baggrund vil Socialpolitisk Forening gerne bidrage med følgende synspunkter og ideer. En klar vision Det vil være essentielt, at fremtidens socialpolitik har en klar vision. Visionen skal bygges på analyser af de udfordringer, som samfundet står over for, udfordringer som er blevet forstærket af den økonomiske krise i form af: stigende fattigdom og ulighed, en udskilning af udsatte grupper og udkantsområder, boligsociale problemer og en byudvikling med tendenser til social polarisering. Det danske arbejdsmarked er under forandring med fare for social dumping og løntryk og flere working poor. Også den internationale udvikling betyder nye udfordringer bl.a. international hjemløshed. Arbejdsmarkedet kræver højtuddannede medarbejdere, men en stor gruppe unge er slet ikke forberedt til fremtidens økonomi og global konkurrence. Vort samfund har dybtliggende alarmerende krisetegn af strukturel art! Svaret på udfordringerne har hidtil været mere: mere konkurrence, mere kontrol og mindre solidaritet, men samfundets kriser kan ikke løses medmindre vi står sammen og bevarer følelsen af at tilhøre et fællesskab. Fællesskabsfølelsen er afgørende for, at vi kan løse de udfordringer, vi står overfor. En analyse af samfundets kriser og en klar vision i socialpolitikken med fokus på inklusion af udsatte borgere i alle livets aspekter, vil derfor være Socialpolitisk Forenings bud på en kommende socialpolitik. Inklusion forudsætter, at man ser den enkelte som en del af et fællesskab. Derfor skal der, i for- 2

4 hold til personer med sociale problemer, i langt højere grad tænkes i rehabilitering i videste forstand kombineret med udvikling af et inkluderende samfund, et inkluderende arbejdsmarked og et uddannelsessystem, som formår at løfte alle. Den arbejdsmæssige revalidering er et vigtigt element heri, men man kan og må ikke reducere rehabilitering til alene at blive målet i forhold til evnen til at bidrage til arbejdsmarkedet. Også de nære miljøer i lokalsamfundet må spille en større rolle for social inklusion. Mennesker med de største behov har de færreste ressourcer, og de kan ikke manøvrere i vores nuværende sociale systemer, som er blevet for bureaukratiske og isolerede i forhold til menneskers livsverden. Den kravorienterede socialpolitik må balanceres med mere anerkendende metoder, som møder de udsatte grupper dér, hvor de står. Det må være menneskenes behov og hele livssituation, som styrer de kommunale systemers indretning, og ikke systemerne som styrer behovene. Systemerne bør indrettes efter anerkendelsesetik, der tager afsæt i og understøtter borgerens egne visioner og ønsker for et godt liv i alle henseender. En socialpolitisk vision bør formuleres med udgangspunkt i grundlæggende værdier af lighed, fællesskab og solidaritet. Værdierne baseres på retten til værdighed og integritet for den enkelte. Socialpolitikken skal udfoldes i balance mellem fællesskabet og respekten for den enkelte. I denne balance bør der ikke mindst være fokus på kvaliteten af fællesskabet og de sociale systemer. Forsat udvikling I en kommende socialreform er det væsentligt at tage højde for, at socialpolitikken til stadighed skal være i udvikling for at kunne møde udfordringerne i et dynamisk samfund. Nye ideer skal udvikles og modnes. Det skal ikke kun ske i gennem en kort proces, som kan relateres til den nuværende lovgivning og de der tilhørende aktuelle problemstillinger på arbejdsmarkedet, i boligsektoren, uddannelse og sundhed. Socialpolitikken skal være på højde med den økonomiske udvikling og virke forebyggende. Det er af stor vigtighed for en kommende socialpolitik, at der opstilles klare mål for den samlede indsats på det sociale område og de dertilhørende tilgrænsende områder, som socialpolitikken dækker over. Socialpolitikken skal genvinde noget af den grundlæggende betydning, der ligger i ordet social, og som er andet og mere end en social sektor. Socialpolitik er ikke kun fordelings- 3

5 eller servicepolitik. Dertil har socialpolitikken gennem en årrække været behandlet og erstattet af beskæftigelsespolitikken. En gennemtænkt socialpolitik kan være en produktiv faktor i vort samfund til gavn for hele samfundet. Det er derfor vigtigt, at socialpolitikken igen ligestilles med øvrige politikområder. Indsatser omkring sociale problemer skal derfor være præget af forebyggelse, helhedssyn og sammenhæng, som inddrager de berørte og deres egne vurderinger og ideer. Socialpolitikken skal igen være mere fremtrædende i det politiske rum. Beskæftigelse er ikke det første eller eneste svar på komplekse sociale problemstillinger, men når beskæftigelsespolitik er aktuelt for udsatte grupper, bør også denne politik revideres og nytænkes med udgangspunkt i en socialpolitik. Man kunne frigøre ressourcer til en målrettet beskæftigelsesindsats for de svageste grupper, og de der er længst væk fra arbejdsmarkedet, ved at minimere kontrol og reducere indsatser for de, der er umiddelbart arbejdsmarkedsparate. Der er behov for at ændre de nuværende systemer og den samfundsmæssige eksklusion af mennesker, der ikke passer ind heri. Der er behov for at etablere indsatser, som medfører, at man inkluderer mennesker som værdige samfundsborgere uanset nytteværdi. Der skal større fokus på potentielt ekskluderende faktorer i arbejdet med socialt udsatte borgere f.eks. tiltagende diagnosticering og medicinering, matchgruppe-kategorisering m.v. Socialpolitisk Forening forslår, at der nedsættes en tænketank eller en socialkommission med praktikere, forskere og borgere, som kan være med til at udvikle det sociale arbejde og dets forvaltning på kort og lang sigt til gavn for borgerne. Den seneste officielle danske social kommission blev nedsat i 1991 og afgav en betænkning i Danmark så meget anderledes ud end i dag. Det er tid til refleksion og nytænkning på feltet. Det er ikke mindst i krisetider, man skal tænke fremad og finde nye svar på samfundets udfordringer. Vort samfunds historie har mange eksempler på, at det er i krisetider vi lægger fundamentet for en ny bæredygtig udvikling. Det er med andre ord nu, hvor det er muligt at anlægge et nyt sporskifte for socialpolitikken, hvor visionen om inklusion anlægges og implementeres. 4

6 Civilsamfundet Danmark har et civilsamfund, hvor mange danskere deltager i frivilligt arbejde i idrætsklubber, patient- og brugerforeninger og meget meget mere. Nyere undersøgelser tyder på, at danskerne i stigende grad er interesseret i at engagere sig i de lokale miljøer. Danskerne er grundlæggende sociale! Dette er en utrolig styrke i samfundet. På det sociale område er en lang række frivillige sociale organisationer med til at løfte hverdagslivet for udsatte mennesker. Inddragelse og støtte til civilsamfundsaktiviteter er en nødvendighed for en fortsat udvikling af det sociale arbejde i nye former f.eks. gennem socialøkonomiske virksomheder, hvor bl.a. mentorer og sociale tilbud indtænkes for den enkelte. Fornyelse og social innovation kommer ofte fra netop civilsamfundsorganisationer, der i daglig praksis omgås udsatte borgere. Et eksempel herpå er udvikling og afprøvning af netværk og støttefamilier i lokalsamfundet/bydelen (community capacity building) med særligt fokus på udsatte børnefamilier. En socialreform bør inddrage og understøtte denne enorme ressource i udvikling af det sociale arbejde. En forbedring af finansierings- og arbejdsforhold for civilsamfundsorganisationer, NGO er og frivillige organisationer f.eks. gennem sikring af basisbevillinger til drift og administration (efter svensk forbillede), som gør, at det sociale arbejde bliver mere stabilt og mindre afhængigt af udviklings-, pulje- fonds- og projektmidler. Ikke mindst på kommunalt niveau og på bydelsniveau kan civilsamfundsorganisationer være med til at skabe social sammenhængskraft og bæredygtighed kombineret med by-social udvikling. Løsning på mange af de store udfordringer i byerne forudsætter en styrkelse af lokalmiljøerne og et mere åbent samarbejde med de kommunale forvaltninger på tværs af sektorgrænserne. Forebyggelse Udgangspunktet skal være at standse eksklusion så tidligt som muligt og øge indsatsen, der hvor problemerne opstår, inden de bliver til sociale sager f.eks. i boligforeninger, i børneinstitutioner og i skoler. Der skal tænkes ud af boksen, og civilsamfundsorganisationer skal inddrages i løsningen af de sociale problemer f.eks. gennem idrætsforeninger og lignende. En socialpolitisk reform bør have fokus på forebyggelse, tidlig indsats, sammenhæng og styrkelse af personlige ressourcer og ressourcer i det miljø hvor borgeren lever. 5

7 Aktive mentorer eller støttepersoner er vigtige i situationer, hvor udsatte borgere har brug for hjælp og støtte. I integrationssammenhænge har denne metode været givtig, og mange udsatte unge har peget på netop en stærk voksenstøtte som medvirkende årsag til, at de senere i livet har kunnet bryde med deres udsathed. På mange andre områder kan forebyggelse være et redskab til ikke at havne i en social situation. F.eks. en målrettet og konkret indsats overfor udsættelse af egen bolig, så hjemløshed forebygges. Flere unge, der udsættes af egen bolig, er ofte sofasovere i en overgang, inden de henvender sig til herbergerne. Indsatsen kunne styrkes for de unge ved enten i modtagelsen på herbergerne, da dette miljø ikke er befordrende for positiv udvikling. Men helst bør indsatsen styrkes langt tidligere: gerne gennem relationen til det kommunale system, f.eks. jobcentret, som kan igangsætte støttefunktioner. En tidlig indsats fordrer, at der tænkes på tværs af de sektorielle grænser. På en lang række områder kan lignende konkret forebyggelse forhindre yderligere social udsathed. Fattigdom og ulighed En af de største og mest langtrækkende udfordringer er stigende fattigdom og social ulighed. Al forskning tyder på, at fattigdom og ulighed trækker en række sociale og sundhedsmæssige problemer med sig. De økonomisk mest ulige samfund er også de socialt mest dysfunktionelle. Regeringen bør derfor sætte alvorligt ind på at ændre den skæve udvikling, som er registreret de senere år, før den for alvor bider sig fast. Afskaffelsen af fattigdomsydelserne er kun begyndelsen til en egentlig anti-fattigdomspolitik og anti-ulighedspolitik. Det vil kræve et omfattende reformarbejde at kombinere en sådan politik med en fortsat arbejdsudbudspolitik, men vi opfordrer regeringen til at gå i gang med formulering af strategiske målsætninger for reduktion af fattigdom og ulighed og opstilling af handleplaner for en sådan udvikling. Det er vigtigt, at anti-fattigdoms og ulighedspolitikken har opbakning på allerhøjeste sted i regeringen. Globalisering Mennesker flytter på tværs af grænser. Lige meget om man kan lide det eller ej, så flytter vi os mere end nogen sinde. Længslen efter frihed, flugten fra fattigdom, forelskelse, kærligheden eller eventyrlyst, tvinger os på vej. Det er ikke for alle, at denne rejse ender lykkeligt. 6

8 Man kan se afrikanske hjemløse/flygtninge leve illegalt i Spanien, man kan se legalt indvandrede polske arbejdere havne på gaden i København, eller man kan se alkoholiserede hjemløse danskere, som er strandet på en ferieø i syden. Hjemløshed er ikke mere blot et nationalt problem. Hjemløshed er blevet globaliseret Man kan næsten sige, at den multikulturelle hjemløshed er et biprodukt af den globaliserede verden. Økonomien bevæger sig frit over landegrænser. Mennesker, i hvert fald de fra den privilegerede verden, kan bevæge sig rundt og frem og tilbage. Det kan fattige og hjemløse ikke. De kan og vil søge mod rigere egne. Det gælder ikke kun for hjemløse, det gælder også på arbejdsmarkedet. Migranter havner i job, hvor de ikke får overenskomstmæssig løn og udgør et ureguleret lavtlønsmarked. Det er derfor vigtigt, at der udvikles initiativer og redskaber, som kan afhjælpe disse nye problemstillinger samt initiativer, der kan forebygge yderligere udvikling af denne problemstilling. Der er ved at udvikle sig et alternativt, ureguleret arbejdsmarked, men også det ordinære arbejdsmarked er påvirket af internationale regler, som betyder en forøget risiko for at flere danske lønmodtagere kommer til at arbejde som fattige (working poor), noget vi hidtil næsten ikke har set i Danmark. Sammen med arbejdsmarkedets parter og EU-Kommissionen bør regeringen arbejde imod en sådan udvikling. De særligt sårbare hjemløse migranter skal mødes på gaden og sikres muligheder i lovgivningen til at inkludere disse menneskers adgang til hjemløsetilbud samt læge- og sundhedsydelser. Særligt sårbare hjemløse migranter skal sikres den gode hjemsendelse. Rettigheder Mange borgere kender ikke deres rettigheder, og intentionerne i lovene opfyldes ikke. Det er blevet alt for kompliceret at manøvrere i det offentlige system, og man har måttet etablere forløbskoordinatorer i et omfang, der har medført, at man snart også må koordinere forløbskoordinationen. Ikke alle kan tale for sig selv, og de svageste svigtes i systemet. Lovgivningen og den socialpolitiske indsats skal også sikre behov og rettigheder for de allermest udsatte. Også de har krav på værdighed og på værdig hjælp. Gennem de seneste mange år har bureaukrati og kontrol optaget mere og mere af socialarbejdernes tid og ressourcer. Lovgivninger, cirkulærer og processuelle retningslinjer m.m. er nu nået et niveau, hvor praktikere og borgere ikke kan overskue den lovgivning, som der findes. Der er der- 7

9 for brug for en radikal afbureaukratisering af det sociale arbejde. En ide er at udvikle og afprøve tilbud om Borgervejleder (med fokus på rettigheder og inddragelse) til udsatte borgere. Børn- og unges liv Det er en vision, at børn skal have et godt børneliv. Det gode afsæt i børnelivet øger sandsynligheden for, at mennesker lykkes med det gode voksenliv. Men det forudsætter, at man anerkender børn og unge som eksperter i eget liv, og at deres egne idéer inddrages i de tidlige sociale indsatser. Tidlige indsatser er afgørende, men der skal satses langt mere på et bredt rehabiliteringsbegreb. Et begreb, som igen skal inkludere relevante revalideringsindsatser, og som ikke kun forholder sig snævert til sundhed eller skæres til efter arbejdsmarkedssynsvinklen. Der skal også arbejdes langt mere målrettet på udviklingen af et 3. arbejdsmarked for dem, der ikke kan rummes på det ordinære arbejdsmarked. Der er i det hele taget brug for en vifte af inkluderende muligheder, som også kan inkludere lette og realistiske trin på uddannelsesstigen for svage borgere. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at flere unge modtager specialundervisning, falder fra ungdomsuddannelserne m.m udviklinger, der således vidner om målrettede nye tilbud, der dækker en stadig stigende større gruppe af unges behov. Et forslag er dertil, at styrke indsatsen med UU-vejledere og øvrige mentorer, hvor de unges perspektiver og mål vægtes i valget af en uddannelse eller et uddannelsesforberedende tilbud, men hvor at de unge fortsat holdes op imod disse målsætninger med rygstøtte og pædagogik, men ikke med truslen om evt. sanktioner. Det er vigtigt, at de unge ikke slippes, hvis de falder fra. E-vejledningen bør derfor også erstattes med relationel ordinær vejledning. Kommunerne Socialpolitik handler ikke kun om økonomi, men der må som en del af socialpolitikkens grundlag fastlægges et minimum af acceptabelt leveniveau. Kommunerne har hovedansvaret for gennemførelsen af socialpolitikken, men kommunerne har reelt ingen instans, der kan retvise eller vejlede dem, undtagen når det handler om de enkelte indsatsers legalitet. Kommunerne magter ikke altid opgaverne og de er ofte udsat for kritik, men ingen myndighed har i dag et reelt mandat i forhold til kommunerne. Der er brug for en myndighed, som med fagligt udgangspunkt kan vende tommelfingeren opad eller nedad i forhold til den kommunale praksis. Kommunernes Landsforening kan ikke være denne myndighed. 8

10 Der eksisterer et utal af sagsbehandlere eller eksperter til hver problemstilling for socialt udsatte, som behandler indsatsen på hvert deres felt og uden koordinering, hvilket i sidste ende går ud over den enkelte borger. Det er f.eks. ikke muligt som arbejdsløs at deltage i både aktivering og misbrugsbehandling. Helhedsorienterede og langsigtede løsninger på tværs af forvaltninger savnes. I dette perspektiv kan f.eks. misbrugsbehandling være en nødvendig forudgående aktivitet før aktivering, selvom aktivering er en økonomisk indtægtskilde for kommunen, mens behandling er en udgiftskilde. I et borgerrettet perspektiv er det helt essentielt, at der er let adgang for den enkelte socialrådgiver til at iværksætte en indsats her og nu, og indsatsen skal koordineres bedre. Man kunne udpege koordinatorer til helhedsorienterede sagsforløb, som behandler komplekse sociale problemstillinger, som håndteres af op til 4-5 sagsbehandlere. Et koordinator-team, som sikrer, at de enkelte indsatser ikke spænder ben for/udelukker hinanden, og som samtidig optimerer effekten og forbedrer livskvaliteten for den udsatte borger. Københavns Kommune har arbejdet med et lignende projekt Den Koordinerende Kontaktperson. Forvaltning I Politiken d. 29. marts 2007, udtrykte en række topembedsmænd, fra blandt andet finansministeriet, beklagelse over at have været med til at igangsætte et forvaltningssystem, som nu var gået i selvsving det såkaldte New Public Management. Tilgiv os vi vidste ikke hvad vi gjorde, skrev de, og angrede et system, som udarbejder omfangsrige kontrakter, evalueringer, årsrapporter, akkrediteringer og så videre, uden at det har ført til øget tilfredshed med kvaliteten. En række forskere med blandt andet Lone Bøgh Andersen, Kurt Klaudi Klausen, Carsten Greve og Jacob Torfing har i år givet et bud på en ny udvikling af forvaltningen af den offentlige sektor. I oplægget: En innovativ offentlig sektor, som skaber kvalitet og fælles ansvar, sætter de den grundlæggende danske forvaltningspraksis- og funktionsmåde til debat på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Til forskernes fordel taler, at de ikke er en direkte del af forvaltningsapparatet, så derfor har de en særlig mulighed for at stille sig udenfor og se på den gældende forvaltningspraksis med friske øjne. Deres synspunkter fortjener opmærksomhed og refleksion og bør tænkes ind i en kommende social reform. 9

11 Mere specifikke forslag Digitalisering af den offentlige service I år 2015 skal al kommunikation med kommunen foregå via nettet. Rejsekort og mobiltelefoni skal bruges til at købe billetter. Skat ordnes via computeren. Bankforbindelser ordnes via netbank. Digitaliseringen er kommet for at blive. Vores verden bliver mere rationel, og det bliver ofte nemmere at ordne praktiske gøremål ved egen hjælp. Digitalisering har en social skævhed, som rammer f.eks. svage ældre, handicappede og udsatte. Hvis det offentlige skal være en hjælp til alle, skal vi forsat fokusere på både at hjælpe flere til at lære de digitale hjælpe midler, men også have en opmærksomhed på dem, som ikke kan og ikke kommer med på den digitale linje, således at de får den hjælp, som de har brug for og ret til. Ydermere bør den enkeltes mulighed for at finansiere udstyr til digitaliseringen ind tænkes i den sociale lovgivning. Samtidig skal programudviklere, embedsmænd m.m. indtænke perspektiver omkring størst mulig brugervenlighed for de marginale grupper. Der skal være adgang til digitale muligheder både i kommuner og i frivillige organisationer for udsatte borgere. Inddragelse Udsatte grupper får ofte den opfattelse, at de bliver umyndiggjort, eller at de bliver udsat for mere kontrol end andre borgere eller på anden vis får indskrænket deres rettigheder yderligere. I sin debatbog Fri os fra friheden - sætter Jacob Mchangama fokus på det paradoksale i, at de svage borgere, som velfærdsstaten egentlig burde forsvare, er dem, hvis frihed staten krænker mest. Mindre kontrol og mere dialog er vigtigt. Lydhørhed over for deres behov, især for de udsatte grupper, skal skabe længerevarende resultater og en bedre mulighed for at løse problemer for denne gruppe, som ikke giver dem en vedblivende udbredt følelse af magtesløshed og af at blive kontrolleret. Derfor er tiltag om mere kontrol, mindre selvbestemmelse, og yderligere beføjelser i forhold til at skaffe sig oplysninger om folk en katastrofe, da det skaber angst og mistillid til det sociale system og dermed mindre samarbejdsvillighed. Dialog gennem udvikling af borger- eller bruger inddragelser er en nødvendighed i fremtidens sociale praksis, hvad enten det er på individ- eller på fællesniveau. Den nyligt offentliggjorte rapport 10

12 fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Social- og Integrationsministeriet om Fælles værdier i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte er et godt udgangspunkt. Pension Fremtiden vil bringe flere pensionister, der ikke får en fuld folkepension: Globaliseringen og indvandring betyder, at en mindre del af fremtidens pensionister vil kunne opnå en fuld folkepension. Opmærksomheden skal derfor skærpes omkring udvikling af nye ældre fattigdomsgrupper og forebyggelse heraf med sociale initiativer og indsatser. Misbrug og hjemløshed Kommunernes Landsforening har igennem en årrække arbejdet på, at visitationsmuligheden til et botilbud for hjemløse efter 110 i Lov om social service skulle ændres. Ændringerne i den sociale lovgivning i august 2011 har ændret forholdet mellem handle - og opholdskommunen. Dette har medført en række uhensigtsmæssige forhold for den enkelte borger med ringe mulighed for at bevæge sig / flytte sig frit, og som er begrænset. En socialreform må fastholde visitationen på det enkelte botilbud, så borgeren der står uden tag over hovedet ikke først skal igennem kommunale visitationer, inden han/hun kan få en seng. Selvhenvender-princippet i forhold til hjemløses husly på botilbud skal bevares. Større fokus på forebyggelse af udsættelser via samarbejde mellem det kommunale niveau, boligselskaber og psykiatrien ønskes, og bør være en del af den fremtidige sociale indsats. Sygedagpenge Ophævelse af varighedsbegrænsningen - eller sikring af, at ingen alvorligt syge kan ryge ud af sygedagpengesystemet til "ingen forsørgelse" i kontanthjælpssystemet. Ressourceforløb Forliget om førtidspension bør sikre rimeligt forsørgelsesgrundlag for de alvorligt syge under 40 år, som skal deltage i årelange udviklingsforløb. Det vil betyde endnu flere, der risikerer en meget lav ydelse i en årrække. Selvom der som et positivt islæt i reformen er en minimumsydelse der svarer til kontanthjælpen, som gøres ægtefælle- uafhængig, bør opmærksomheden henlægges på fattigdoms- og uligheds risici elementer i reformen. 11

13 Revalidering Revalidering bør generelt opprioriteres i kommunerne, hvor det efterhånden bruges meget lidt. Hvorfor skal man eksempelvis altid arbejdsprøves til et revalideringforløb? Man kunne eventuelt i langt højere grad benytte sig af for revalidering. Endvidere kan man stille spørgsmålstegn ved, om man kun skal kunne revalideres til det ordinære arbejdsmarked? Og om revalideringen næsten kun skal bevilliges til virksomhedsrettede forløb? Dette aspekt er endnu mere aktuelt i forhold til de aftalte reformer af førtidspension og fleksjob. Afslutning Det nødvendige opbrud og den tiltrængte fornyelse af socialpolitikken må baseres på værdier som sammenhæng og helhedssyn og troen på lighed, fællesskab og solidaritet mellem mennesker. En ny og bedre socialpolitik må baseres på en anden værdipolitisk tænkning, end den der præger den nuværende praksis. Socialpolitisk Forening deltager gerne i det videre arbejde med udvikling af en socialreform anno

C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013. De såkaldte fattigdomsydelser må være fortid.

C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013. De såkaldte fattigdomsydelser må være fortid. POLICY PAPER OM KONTANTHJÆLPSREFORMEN C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013 Indledning En kontanthjælpsreform skal opfylde to formål. Reformen skal 1) definere, hvad der i Danmark er

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en socialkommission

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en socialkommission 2012/1 BSF 118 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. april 2013 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig Mennesker bliver hjemløse af mange forskellige årsager: Hårde økonomiske og sociale reformer, en socialt skæv boligpolitik, voksende ulighed, ensomhed, psykiske problemer og misbrug er blandt de typiske.

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe

Læs mere

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland December 2011 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Grundlovstale 5. juni 2010.

Grundlovstale 5. juni 2010. Grundlovstale 5. juni 2010. Når vi i dag fejrer grundlovsdag, hylder vi ikke blot demokratiet og den demokratiske styreform. Vi minder også os selv og hinanden om de frihedsrettigheder og grundlæggende

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet 07-11-2016 Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesministeren har indgået en aftale ved de decentrale forhandlinger med beskæftigelsesordførerne fra Venstre,

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

UDSATTEPOLITIK

UDSATTEPOLITIK UDSATTEPOLITIK 2015-2018 Titel: Udsattepolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk Tryk:

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015 Beskæftigelse, Social, Økonomi Social- og Arbejdsmarkedssekretariat Ref. Kurthj Dir. tlf. 4631 5574 Mobil 61 36 38 52 kurthj@roskilde.dk Den 21. maj 2015 Politik for sociale indsatser på voksenområdet:

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER

VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER OM PROJEKTET Projektet handler om velfærdsstatens måder at hjælpe borgere med komplekse problemer Borgere med komplekse problemer er i dette

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre. Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011 Det er nødvendigt at få defineret en fattigdomsgrænse, sådan som den ny regering også har varslet. Det er de seneste ugers fordrejede debat i medierne et klart billede på!, sagde formanden for Rådet for

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere