EN SOCIAL REFORM EN NØDVENDIGHED FOR FORSAT UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN SOCIAL REFORM EN NØDVENDIGHED FOR FORSAT UDVIKLING"

Transkript

1 EN SOCIAL REFORM EN NØDVENDIGHED FOR FORSAT UDVIKLING Socialpolitisk Forening juli 2012

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 En Social Reform En nødvendighed for forsat udvikling 2 En klar vision 2 Forsat udvikling 3 Civilsamfundet 5 Forebyggelse 5 Fattigdom og ulighed 6 Globalisering 6 Rettigheder 7 Børn- og unges liv 8 Kommunerne 8 Forvaltning 9 Mere specifikke forslag 10 Digitalisering af den offentlige service 10 Inddragelse 10 Pension 11 Misbrug og hjemløshed 11 Sygedagpenge 11 Ressourceforløb 11 Revalidering 12 Afslutning 12 Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st. annekset 1401 København K. Tlf

3 En Social Reform En nødvendighed for forsat udvikling Socialminister Karen Hækkerup har igangsat et arbejde for at revidere den nuværende sociallovgivning med henblik på at skabe en ny social reform anno Socialpolitisk Forening finder initiativet positivt. En socialpolitisk reform giver forventning om et gennemgribende arbejde med forbedrede og forstærkede indsatser over for vort samfunds store udfordringer. Socialpolitisk Forening vil gerne bidrage til debatten om udvikling af det sociale arbejde for socialt udsatte borgere. Socialpolitisk Forening har gennemført en høring om socialpolitikkens udfordringer og krav til en fremtidig socialpolitik under titlen Den gode socialpolitik. Foreningens medlemmer har bidraget med idéer og tanker til udvikling af socialpolitikken gennem en Socialreform anno På den baggrund vil Socialpolitisk Forening gerne bidrage med følgende synspunkter og ideer. En klar vision Det vil være essentielt, at fremtidens socialpolitik har en klar vision. Visionen skal bygges på analyser af de udfordringer, som samfundet står over for, udfordringer som er blevet forstærket af den økonomiske krise i form af: stigende fattigdom og ulighed, en udskilning af udsatte grupper og udkantsområder, boligsociale problemer og en byudvikling med tendenser til social polarisering. Det danske arbejdsmarked er under forandring med fare for social dumping og løntryk og flere working poor. Også den internationale udvikling betyder nye udfordringer bl.a. international hjemløshed. Arbejdsmarkedet kræver højtuddannede medarbejdere, men en stor gruppe unge er slet ikke forberedt til fremtidens økonomi og global konkurrence. Vort samfund har dybtliggende alarmerende krisetegn af strukturel art! Svaret på udfordringerne har hidtil været mere: mere konkurrence, mere kontrol og mindre solidaritet, men samfundets kriser kan ikke løses medmindre vi står sammen og bevarer følelsen af at tilhøre et fællesskab. Fællesskabsfølelsen er afgørende for, at vi kan løse de udfordringer, vi står overfor. En analyse af samfundets kriser og en klar vision i socialpolitikken med fokus på inklusion af udsatte borgere i alle livets aspekter, vil derfor være Socialpolitisk Forenings bud på en kommende socialpolitik. Inklusion forudsætter, at man ser den enkelte som en del af et fællesskab. Derfor skal der, i for- 2

4 hold til personer med sociale problemer, i langt højere grad tænkes i rehabilitering i videste forstand kombineret med udvikling af et inkluderende samfund, et inkluderende arbejdsmarked og et uddannelsessystem, som formår at løfte alle. Den arbejdsmæssige revalidering er et vigtigt element heri, men man kan og må ikke reducere rehabilitering til alene at blive målet i forhold til evnen til at bidrage til arbejdsmarkedet. Også de nære miljøer i lokalsamfundet må spille en større rolle for social inklusion. Mennesker med de største behov har de færreste ressourcer, og de kan ikke manøvrere i vores nuværende sociale systemer, som er blevet for bureaukratiske og isolerede i forhold til menneskers livsverden. Den kravorienterede socialpolitik må balanceres med mere anerkendende metoder, som møder de udsatte grupper dér, hvor de står. Det må være menneskenes behov og hele livssituation, som styrer de kommunale systemers indretning, og ikke systemerne som styrer behovene. Systemerne bør indrettes efter anerkendelsesetik, der tager afsæt i og understøtter borgerens egne visioner og ønsker for et godt liv i alle henseender. En socialpolitisk vision bør formuleres med udgangspunkt i grundlæggende værdier af lighed, fællesskab og solidaritet. Værdierne baseres på retten til værdighed og integritet for den enkelte. Socialpolitikken skal udfoldes i balance mellem fællesskabet og respekten for den enkelte. I denne balance bør der ikke mindst være fokus på kvaliteten af fællesskabet og de sociale systemer. Forsat udvikling I en kommende socialreform er det væsentligt at tage højde for, at socialpolitikken til stadighed skal være i udvikling for at kunne møde udfordringerne i et dynamisk samfund. Nye ideer skal udvikles og modnes. Det skal ikke kun ske i gennem en kort proces, som kan relateres til den nuværende lovgivning og de der tilhørende aktuelle problemstillinger på arbejdsmarkedet, i boligsektoren, uddannelse og sundhed. Socialpolitikken skal være på højde med den økonomiske udvikling og virke forebyggende. Det er af stor vigtighed for en kommende socialpolitik, at der opstilles klare mål for den samlede indsats på det sociale område og de dertilhørende tilgrænsende områder, som socialpolitikken dækker over. Socialpolitikken skal genvinde noget af den grundlæggende betydning, der ligger i ordet social, og som er andet og mere end en social sektor. Socialpolitik er ikke kun fordelings- 3

5 eller servicepolitik. Dertil har socialpolitikken gennem en årrække været behandlet og erstattet af beskæftigelsespolitikken. En gennemtænkt socialpolitik kan være en produktiv faktor i vort samfund til gavn for hele samfundet. Det er derfor vigtigt, at socialpolitikken igen ligestilles med øvrige politikområder. Indsatser omkring sociale problemer skal derfor være præget af forebyggelse, helhedssyn og sammenhæng, som inddrager de berørte og deres egne vurderinger og ideer. Socialpolitikken skal igen være mere fremtrædende i det politiske rum. Beskæftigelse er ikke det første eller eneste svar på komplekse sociale problemstillinger, men når beskæftigelsespolitik er aktuelt for udsatte grupper, bør også denne politik revideres og nytænkes med udgangspunkt i en socialpolitik. Man kunne frigøre ressourcer til en målrettet beskæftigelsesindsats for de svageste grupper, og de der er længst væk fra arbejdsmarkedet, ved at minimere kontrol og reducere indsatser for de, der er umiddelbart arbejdsmarkedsparate. Der er behov for at ændre de nuværende systemer og den samfundsmæssige eksklusion af mennesker, der ikke passer ind heri. Der er behov for at etablere indsatser, som medfører, at man inkluderer mennesker som værdige samfundsborgere uanset nytteværdi. Der skal større fokus på potentielt ekskluderende faktorer i arbejdet med socialt udsatte borgere f.eks. tiltagende diagnosticering og medicinering, matchgruppe-kategorisering m.v. Socialpolitisk Forening forslår, at der nedsættes en tænketank eller en socialkommission med praktikere, forskere og borgere, som kan være med til at udvikle det sociale arbejde og dets forvaltning på kort og lang sigt til gavn for borgerne. Den seneste officielle danske social kommission blev nedsat i 1991 og afgav en betænkning i Danmark så meget anderledes ud end i dag. Det er tid til refleksion og nytænkning på feltet. Det er ikke mindst i krisetider, man skal tænke fremad og finde nye svar på samfundets udfordringer. Vort samfunds historie har mange eksempler på, at det er i krisetider vi lægger fundamentet for en ny bæredygtig udvikling. Det er med andre ord nu, hvor det er muligt at anlægge et nyt sporskifte for socialpolitikken, hvor visionen om inklusion anlægges og implementeres. 4

6 Civilsamfundet Danmark har et civilsamfund, hvor mange danskere deltager i frivilligt arbejde i idrætsklubber, patient- og brugerforeninger og meget meget mere. Nyere undersøgelser tyder på, at danskerne i stigende grad er interesseret i at engagere sig i de lokale miljøer. Danskerne er grundlæggende sociale! Dette er en utrolig styrke i samfundet. På det sociale område er en lang række frivillige sociale organisationer med til at løfte hverdagslivet for udsatte mennesker. Inddragelse og støtte til civilsamfundsaktiviteter er en nødvendighed for en fortsat udvikling af det sociale arbejde i nye former f.eks. gennem socialøkonomiske virksomheder, hvor bl.a. mentorer og sociale tilbud indtænkes for den enkelte. Fornyelse og social innovation kommer ofte fra netop civilsamfundsorganisationer, der i daglig praksis omgås udsatte borgere. Et eksempel herpå er udvikling og afprøvning af netværk og støttefamilier i lokalsamfundet/bydelen (community capacity building) med særligt fokus på udsatte børnefamilier. En socialreform bør inddrage og understøtte denne enorme ressource i udvikling af det sociale arbejde. En forbedring af finansierings- og arbejdsforhold for civilsamfundsorganisationer, NGO er og frivillige organisationer f.eks. gennem sikring af basisbevillinger til drift og administration (efter svensk forbillede), som gør, at det sociale arbejde bliver mere stabilt og mindre afhængigt af udviklings-, pulje- fonds- og projektmidler. Ikke mindst på kommunalt niveau og på bydelsniveau kan civilsamfundsorganisationer være med til at skabe social sammenhængskraft og bæredygtighed kombineret med by-social udvikling. Løsning på mange af de store udfordringer i byerne forudsætter en styrkelse af lokalmiljøerne og et mere åbent samarbejde med de kommunale forvaltninger på tværs af sektorgrænserne. Forebyggelse Udgangspunktet skal være at standse eksklusion så tidligt som muligt og øge indsatsen, der hvor problemerne opstår, inden de bliver til sociale sager f.eks. i boligforeninger, i børneinstitutioner og i skoler. Der skal tænkes ud af boksen, og civilsamfundsorganisationer skal inddrages i løsningen af de sociale problemer f.eks. gennem idrætsforeninger og lignende. En socialpolitisk reform bør have fokus på forebyggelse, tidlig indsats, sammenhæng og styrkelse af personlige ressourcer og ressourcer i det miljø hvor borgeren lever. 5

7 Aktive mentorer eller støttepersoner er vigtige i situationer, hvor udsatte borgere har brug for hjælp og støtte. I integrationssammenhænge har denne metode været givtig, og mange udsatte unge har peget på netop en stærk voksenstøtte som medvirkende årsag til, at de senere i livet har kunnet bryde med deres udsathed. På mange andre områder kan forebyggelse være et redskab til ikke at havne i en social situation. F.eks. en målrettet og konkret indsats overfor udsættelse af egen bolig, så hjemløshed forebygges. Flere unge, der udsættes af egen bolig, er ofte sofasovere i en overgang, inden de henvender sig til herbergerne. Indsatsen kunne styrkes for de unge ved enten i modtagelsen på herbergerne, da dette miljø ikke er befordrende for positiv udvikling. Men helst bør indsatsen styrkes langt tidligere: gerne gennem relationen til det kommunale system, f.eks. jobcentret, som kan igangsætte støttefunktioner. En tidlig indsats fordrer, at der tænkes på tværs af de sektorielle grænser. På en lang række områder kan lignende konkret forebyggelse forhindre yderligere social udsathed. Fattigdom og ulighed En af de største og mest langtrækkende udfordringer er stigende fattigdom og social ulighed. Al forskning tyder på, at fattigdom og ulighed trækker en række sociale og sundhedsmæssige problemer med sig. De økonomisk mest ulige samfund er også de socialt mest dysfunktionelle. Regeringen bør derfor sætte alvorligt ind på at ændre den skæve udvikling, som er registreret de senere år, før den for alvor bider sig fast. Afskaffelsen af fattigdomsydelserne er kun begyndelsen til en egentlig anti-fattigdomspolitik og anti-ulighedspolitik. Det vil kræve et omfattende reformarbejde at kombinere en sådan politik med en fortsat arbejdsudbudspolitik, men vi opfordrer regeringen til at gå i gang med formulering af strategiske målsætninger for reduktion af fattigdom og ulighed og opstilling af handleplaner for en sådan udvikling. Det er vigtigt, at anti-fattigdoms og ulighedspolitikken har opbakning på allerhøjeste sted i regeringen. Globalisering Mennesker flytter på tværs af grænser. Lige meget om man kan lide det eller ej, så flytter vi os mere end nogen sinde. Længslen efter frihed, flugten fra fattigdom, forelskelse, kærligheden eller eventyrlyst, tvinger os på vej. Det er ikke for alle, at denne rejse ender lykkeligt. 6

8 Man kan se afrikanske hjemløse/flygtninge leve illegalt i Spanien, man kan se legalt indvandrede polske arbejdere havne på gaden i København, eller man kan se alkoholiserede hjemløse danskere, som er strandet på en ferieø i syden. Hjemløshed er ikke mere blot et nationalt problem. Hjemløshed er blevet globaliseret Man kan næsten sige, at den multikulturelle hjemløshed er et biprodukt af den globaliserede verden. Økonomien bevæger sig frit over landegrænser. Mennesker, i hvert fald de fra den privilegerede verden, kan bevæge sig rundt og frem og tilbage. Det kan fattige og hjemløse ikke. De kan og vil søge mod rigere egne. Det gælder ikke kun for hjemløse, det gælder også på arbejdsmarkedet. Migranter havner i job, hvor de ikke får overenskomstmæssig løn og udgør et ureguleret lavtlønsmarked. Det er derfor vigtigt, at der udvikles initiativer og redskaber, som kan afhjælpe disse nye problemstillinger samt initiativer, der kan forebygge yderligere udvikling af denne problemstilling. Der er ved at udvikle sig et alternativt, ureguleret arbejdsmarked, men også det ordinære arbejdsmarked er påvirket af internationale regler, som betyder en forøget risiko for at flere danske lønmodtagere kommer til at arbejde som fattige (working poor), noget vi hidtil næsten ikke har set i Danmark. Sammen med arbejdsmarkedets parter og EU-Kommissionen bør regeringen arbejde imod en sådan udvikling. De særligt sårbare hjemløse migranter skal mødes på gaden og sikres muligheder i lovgivningen til at inkludere disse menneskers adgang til hjemløsetilbud samt læge- og sundhedsydelser. Særligt sårbare hjemløse migranter skal sikres den gode hjemsendelse. Rettigheder Mange borgere kender ikke deres rettigheder, og intentionerne i lovene opfyldes ikke. Det er blevet alt for kompliceret at manøvrere i det offentlige system, og man har måttet etablere forløbskoordinatorer i et omfang, der har medført, at man snart også må koordinere forløbskoordinationen. Ikke alle kan tale for sig selv, og de svageste svigtes i systemet. Lovgivningen og den socialpolitiske indsats skal også sikre behov og rettigheder for de allermest udsatte. Også de har krav på værdighed og på værdig hjælp. Gennem de seneste mange år har bureaukrati og kontrol optaget mere og mere af socialarbejdernes tid og ressourcer. Lovgivninger, cirkulærer og processuelle retningslinjer m.m. er nu nået et niveau, hvor praktikere og borgere ikke kan overskue den lovgivning, som der findes. Der er der- 7

9 for brug for en radikal afbureaukratisering af det sociale arbejde. En ide er at udvikle og afprøve tilbud om Borgervejleder (med fokus på rettigheder og inddragelse) til udsatte borgere. Børn- og unges liv Det er en vision, at børn skal have et godt børneliv. Det gode afsæt i børnelivet øger sandsynligheden for, at mennesker lykkes med det gode voksenliv. Men det forudsætter, at man anerkender børn og unge som eksperter i eget liv, og at deres egne idéer inddrages i de tidlige sociale indsatser. Tidlige indsatser er afgørende, men der skal satses langt mere på et bredt rehabiliteringsbegreb. Et begreb, som igen skal inkludere relevante revalideringsindsatser, og som ikke kun forholder sig snævert til sundhed eller skæres til efter arbejdsmarkedssynsvinklen. Der skal også arbejdes langt mere målrettet på udviklingen af et 3. arbejdsmarked for dem, der ikke kan rummes på det ordinære arbejdsmarked. Der er i det hele taget brug for en vifte af inkluderende muligheder, som også kan inkludere lette og realistiske trin på uddannelsesstigen for svage borgere. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at flere unge modtager specialundervisning, falder fra ungdomsuddannelserne m.m udviklinger, der således vidner om målrettede nye tilbud, der dækker en stadig stigende større gruppe af unges behov. Et forslag er dertil, at styrke indsatsen med UU-vejledere og øvrige mentorer, hvor de unges perspektiver og mål vægtes i valget af en uddannelse eller et uddannelsesforberedende tilbud, men hvor at de unge fortsat holdes op imod disse målsætninger med rygstøtte og pædagogik, men ikke med truslen om evt. sanktioner. Det er vigtigt, at de unge ikke slippes, hvis de falder fra. E-vejledningen bør derfor også erstattes med relationel ordinær vejledning. Kommunerne Socialpolitik handler ikke kun om økonomi, men der må som en del af socialpolitikkens grundlag fastlægges et minimum af acceptabelt leveniveau. Kommunerne har hovedansvaret for gennemførelsen af socialpolitikken, men kommunerne har reelt ingen instans, der kan retvise eller vejlede dem, undtagen når det handler om de enkelte indsatsers legalitet. Kommunerne magter ikke altid opgaverne og de er ofte udsat for kritik, men ingen myndighed har i dag et reelt mandat i forhold til kommunerne. Der er brug for en myndighed, som med fagligt udgangspunkt kan vende tommelfingeren opad eller nedad i forhold til den kommunale praksis. Kommunernes Landsforening kan ikke være denne myndighed. 8

10 Der eksisterer et utal af sagsbehandlere eller eksperter til hver problemstilling for socialt udsatte, som behandler indsatsen på hvert deres felt og uden koordinering, hvilket i sidste ende går ud over den enkelte borger. Det er f.eks. ikke muligt som arbejdsløs at deltage i både aktivering og misbrugsbehandling. Helhedsorienterede og langsigtede løsninger på tværs af forvaltninger savnes. I dette perspektiv kan f.eks. misbrugsbehandling være en nødvendig forudgående aktivitet før aktivering, selvom aktivering er en økonomisk indtægtskilde for kommunen, mens behandling er en udgiftskilde. I et borgerrettet perspektiv er det helt essentielt, at der er let adgang for den enkelte socialrådgiver til at iværksætte en indsats her og nu, og indsatsen skal koordineres bedre. Man kunne udpege koordinatorer til helhedsorienterede sagsforløb, som behandler komplekse sociale problemstillinger, som håndteres af op til 4-5 sagsbehandlere. Et koordinator-team, som sikrer, at de enkelte indsatser ikke spænder ben for/udelukker hinanden, og som samtidig optimerer effekten og forbedrer livskvaliteten for den udsatte borger. Københavns Kommune har arbejdet med et lignende projekt Den Koordinerende Kontaktperson. Forvaltning I Politiken d. 29. marts 2007, udtrykte en række topembedsmænd, fra blandt andet finansministeriet, beklagelse over at have været med til at igangsætte et forvaltningssystem, som nu var gået i selvsving det såkaldte New Public Management. Tilgiv os vi vidste ikke hvad vi gjorde, skrev de, og angrede et system, som udarbejder omfangsrige kontrakter, evalueringer, årsrapporter, akkrediteringer og så videre, uden at det har ført til øget tilfredshed med kvaliteten. En række forskere med blandt andet Lone Bøgh Andersen, Kurt Klaudi Klausen, Carsten Greve og Jacob Torfing har i år givet et bud på en ny udvikling af forvaltningen af den offentlige sektor. I oplægget: En innovativ offentlig sektor, som skaber kvalitet og fælles ansvar, sætter de den grundlæggende danske forvaltningspraksis- og funktionsmåde til debat på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Til forskernes fordel taler, at de ikke er en direkte del af forvaltningsapparatet, så derfor har de en særlig mulighed for at stille sig udenfor og se på den gældende forvaltningspraksis med friske øjne. Deres synspunkter fortjener opmærksomhed og refleksion og bør tænkes ind i en kommende social reform. 9

11 Mere specifikke forslag Digitalisering af den offentlige service I år 2015 skal al kommunikation med kommunen foregå via nettet. Rejsekort og mobiltelefoni skal bruges til at købe billetter. Skat ordnes via computeren. Bankforbindelser ordnes via netbank. Digitaliseringen er kommet for at blive. Vores verden bliver mere rationel, og det bliver ofte nemmere at ordne praktiske gøremål ved egen hjælp. Digitalisering har en social skævhed, som rammer f.eks. svage ældre, handicappede og udsatte. Hvis det offentlige skal være en hjælp til alle, skal vi forsat fokusere på både at hjælpe flere til at lære de digitale hjælpe midler, men også have en opmærksomhed på dem, som ikke kan og ikke kommer med på den digitale linje, således at de får den hjælp, som de har brug for og ret til. Ydermere bør den enkeltes mulighed for at finansiere udstyr til digitaliseringen ind tænkes i den sociale lovgivning. Samtidig skal programudviklere, embedsmænd m.m. indtænke perspektiver omkring størst mulig brugervenlighed for de marginale grupper. Der skal være adgang til digitale muligheder både i kommuner og i frivillige organisationer for udsatte borgere. Inddragelse Udsatte grupper får ofte den opfattelse, at de bliver umyndiggjort, eller at de bliver udsat for mere kontrol end andre borgere eller på anden vis får indskrænket deres rettigheder yderligere. I sin debatbog Fri os fra friheden - sætter Jacob Mchangama fokus på det paradoksale i, at de svage borgere, som velfærdsstaten egentlig burde forsvare, er dem, hvis frihed staten krænker mest. Mindre kontrol og mere dialog er vigtigt. Lydhørhed over for deres behov, især for de udsatte grupper, skal skabe længerevarende resultater og en bedre mulighed for at løse problemer for denne gruppe, som ikke giver dem en vedblivende udbredt følelse af magtesløshed og af at blive kontrolleret. Derfor er tiltag om mere kontrol, mindre selvbestemmelse, og yderligere beføjelser i forhold til at skaffe sig oplysninger om folk en katastrofe, da det skaber angst og mistillid til det sociale system og dermed mindre samarbejdsvillighed. Dialog gennem udvikling af borger- eller bruger inddragelser er en nødvendighed i fremtidens sociale praksis, hvad enten det er på individ- eller på fællesniveau. Den nyligt offentliggjorte rapport 10

12 fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Social- og Integrationsministeriet om Fælles værdier i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte er et godt udgangspunkt. Pension Fremtiden vil bringe flere pensionister, der ikke får en fuld folkepension: Globaliseringen og indvandring betyder, at en mindre del af fremtidens pensionister vil kunne opnå en fuld folkepension. Opmærksomheden skal derfor skærpes omkring udvikling af nye ældre fattigdomsgrupper og forebyggelse heraf med sociale initiativer og indsatser. Misbrug og hjemløshed Kommunernes Landsforening har igennem en årrække arbejdet på, at visitationsmuligheden til et botilbud for hjemløse efter 110 i Lov om social service skulle ændres. Ændringerne i den sociale lovgivning i august 2011 har ændret forholdet mellem handle - og opholdskommunen. Dette har medført en række uhensigtsmæssige forhold for den enkelte borger med ringe mulighed for at bevæge sig / flytte sig frit, og som er begrænset. En socialreform må fastholde visitationen på det enkelte botilbud, så borgeren der står uden tag over hovedet ikke først skal igennem kommunale visitationer, inden han/hun kan få en seng. Selvhenvender-princippet i forhold til hjemløses husly på botilbud skal bevares. Større fokus på forebyggelse af udsættelser via samarbejde mellem det kommunale niveau, boligselskaber og psykiatrien ønskes, og bør være en del af den fremtidige sociale indsats. Sygedagpenge Ophævelse af varighedsbegrænsningen - eller sikring af, at ingen alvorligt syge kan ryge ud af sygedagpengesystemet til "ingen forsørgelse" i kontanthjælpssystemet. Ressourceforløb Forliget om førtidspension bør sikre rimeligt forsørgelsesgrundlag for de alvorligt syge under 40 år, som skal deltage i årelange udviklingsforløb. Det vil betyde endnu flere, der risikerer en meget lav ydelse i en årrække. Selvom der som et positivt islæt i reformen er en minimumsydelse der svarer til kontanthjælpen, som gøres ægtefælle- uafhængig, bør opmærksomheden henlægges på fattigdoms- og uligheds risici elementer i reformen. 11

13 Revalidering Revalidering bør generelt opprioriteres i kommunerne, hvor det efterhånden bruges meget lidt. Hvorfor skal man eksempelvis altid arbejdsprøves til et revalideringforløb? Man kunne eventuelt i langt højere grad benytte sig af for revalidering. Endvidere kan man stille spørgsmålstegn ved, om man kun skal kunne revalideres til det ordinære arbejdsmarked? Og om revalideringen næsten kun skal bevilliges til virksomhedsrettede forløb? Dette aspekt er endnu mere aktuelt i forhold til de aftalte reformer af førtidspension og fleksjob. Afslutning Det nødvendige opbrud og den tiltrængte fornyelse af socialpolitikken må baseres på værdier som sammenhæng og helhedssyn og troen på lighed, fællesskab og solidaritet mellem mennesker. En ny og bedre socialpolitik må baseres på en anden værdipolitisk tænkning, end den der præger den nuværende praksis. Socialpolitisk Forening deltager gerne i det videre arbejde med udvikling af en socialreform anno

C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013. De såkaldte fattigdomsydelser må være fortid.

C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013. De såkaldte fattigdomsydelser må være fortid. POLICY PAPER OM KONTANTHJÆLPSREFORMEN C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013 Indledning En kontanthjælpsreform skal opfylde to formål. Reformen skal 1) definere, hvad der i Danmark er

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed Aftaler med de almene boligselskaber om flere lejligheder som målgruppen kan betale Aftaler med de almene boligselskaber om at afvise færre borgere, der har gæld til de enkelte boligselskaber. 2-3 unge

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Fra 1. januar 2013 er der nye regler om. førtids pension

Fra 1. januar 2013 er der nye regler om. førtids pension Fra 1. januar 2013 er der nye regler om førtids pension Er du syg og overvejer førtidspension efter 1. januar 2013, gælder de nye regler Du er under 40 år Du kan som hovedregel ikke få førtidspension,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Arbejdsrettet rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft januar 2013,

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune Model for implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Tønder Kommune Oktober 2013 Indhold Indledning... 2 1. Organisering... 2 2. Visitering til rehabiliteringsteamet... 3 3. Ressourceudviklingsforløb

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Investeringer i en målrettet indsats for socialt udsatte. 285 mio. kr. i 2016. 1,75 mia. kr. frem mod 2020.

Investeringer i en målrettet indsats for socialt udsatte. 285 mio. kr. i 2016. 1,75 mia. kr. frem mod 2020. Investeringer i en målrettet indsats for socialt udsatte. 285 mio. kr. i 2016. 1,75 mia. kr. frem mod 2020. De sociale 2020-mål skal understøttes Social mobilitet: Vi skal bryde med den negative sociale

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

En tæt, koordineret og sammenhængende indsats Dansk Socialrådgiverforenings forslag til en kontanthjælpsreform

En tæt, koordineret og sammenhængende indsats Dansk Socialrådgiverforenings forslag til en kontanthjælpsreform Notat Dato 28. marts 2012 JBJ - ESDH-sag: 10616 Revideret 23. maj 2012 Side 1 af 11 En tæt, koordineret og sammenhængende indsats Dansk Socialrådgiverforenings forslag til en kontanthjælpsreform En kontanthjælpsreform

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 I nedenstående skema er det illustreret hvilke opgaveområder, der er flyttet fra

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? Almannastovens 40 års jubilæum Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 8. maj 2015 Hvad vil jeg sige noget om? 1. Socialsektoren og dens betydning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Forord. God læselyst.

Forord. God læselyst. Forord Kontanthjælpsreformen træder snart i kraft. For jer medarbejdere betyder det, at I skal sætte jer ind i en stor og gennemgribende reform på relativ kort tid. For de tusindvis af unge på kontanthjælp,

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Handicappolitik Indhold Forord..................................................................................... 3 Indledning................................................................................

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere