RISIKOLEDELSE #4, Brohoveder Der er de, som vil over på den anden side, der bliver brobyggere.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RISIKOLEDELSE #4, 2006. Brohoveder Der er de, som vil over på den anden side, der bliver brobyggere."

Transkript

1 ONLINEMAGASINET FOR OFFENTLIGE LEDERE #4, 2006 RISIKOLEDELSE LEDER side 2 Brohoveder Der er de, som vil over på den anden side, der bliver brobyggere. PERSPEKTIV side 4 Hvad enhver leder bør vide om risk management Hvad skal ledere vide om risk management? Og hvordan bedriver man effektiv risk management? Læs Peter C. Youngs svar i månedens klumme. TOPLEDEREN side 6 Offentlige ledere er ikke rustet til reformen Ledelsesfaglig indsigt er en mangelvare hos mange kommunale ledere. Og det kan få store konsekvenser for det strategiske arbejde med kommunalreformen. Sådan lyder udmeldingen fra professor ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen. INTERVIEW side 8 Man skal ikke krybe i flyverskjul Kommunikation og image-pleje er hotte emner i kommunerne, der lige nu opruster med kommunikationschefer og spindoktorer. Vi har mødt borgmesteren og kommunikationseksperten til en diskussion om risikoledelse på image-området. FOKUS side 11 Hvad gør vi på arbejdsskadeområdet? Skal man, eller skal man ikke vælge selvforsikring til sin kommune? PRIMO sætter fokus på arbejdsskader og bringer synspunkterne på banen. PARTNERINDLÆG side 13 Risk management af udbudsreglerne Forberedelse til et udbud er en god investering, når der skal indgås store kontrakter. Kommunen sikrer sig nemlig bedre tilbud, og risikoen for efterfølgende klager minimeres. ARRANGEMENTER side 15 Foråret byder på en lang række gratis seminarer og morgenmøder for såvel PRIMOmedlemmer som alle andre med interesse for risikoledelse. WWW side 17 Aktiviteter i PRIMO i maj og juni 2006 Nyt i webbiblioteket Boghylden PRIMO DANMARK Krumtappen Valby Danmark

2 LEDER 2 Brohoveder Af Finn Kjær Jensen, direktør for European Institute for Risk Management (EIRM). Redaktør af onlinemagasinet Risikoledelse. EIRM er sekretariat for PRIMO øer skulle Danmark bestå af. Heraf er 443 navngivne. Ikke mindst af geografiske grunde har vi danskere et ganske særligt forhold til både og brokonstruktioner. Det er måske derfor ikke så underligt, at skibsindustrien fortsat udgør en solid indkomstkilde, og at broen er blevet et ekstraordinært kært sindbillede for danskerne. Ser vi adskilte størrelser, kommer den kultureelle trang til at udfylde mellemrummet og bygge bro, op i os. Såvel samfundsmæssigt som på den politiske arena og i det almindelige sociale liv har vi det sådan generelt set ikke godt, når afstanden mellem folk bliver så stor, at der skal råbes. Vi taler som bekendt ganske meget om samfundets såkaldte sammenhængskraft. Dyrkelsen af det elitære og eksklusive har traditionelt ikke haft de bedste kår hertillands. PRIMOs afsæt i kommunaldirektørforeningen har givet anledning til spørgsmål om foreningens eksklusivitet og ikke mindst til, hvorfor begrebet risikoledelse blev introduceret. Det skulle efterhånden stå klart for selv de mest mistænksomme, at selv om PRIMO nok primært er rettet mod (top)ledere, så er det et åbent og kritisk-konstruktivt forum, hvor også andre offentlige (og private) ledere, specialister og medarbejdere, der arbejder med risikorelaterede spørgsmål, bydes velkommen. Mindre klart er det måske, hvorfor risikoledelse blev foreningens samlingsbegreb? Det er de, som vil over på den anden side, der bliver brobyggere Henrik Nordbrandt Risikostyring Risikostyring har været det gængse begreb for risk management på dansk grund. I mange år var risikostyringsbegrebet navnlig knyttet til forsikringsarbejde og den finansielle verden. Først relativt sent i dansk sammenhæng vinder begreb og metoder indpas inden for byggeprojekter og projektstyring i bredere forstand og herefter snart sagt inden for alle områder miljø, arbejdsmiljø, sundhed, sikring, beredskab, it, jura, HR etc. Risikostyring bliver således et begreb, der omfatter aktiviteterne identifikation, vurdering og håndtering af risici forstået som trusler inden for en lang række specialiserede felter. Hvad kan gå galt, og hvorledes forhindrer vi det, der kan gå galt, er de ledende spørgsmålene. Dette risikostyringsarbejde, erfarer vi hver dag, er uvurderligt. Uden dette arbejde (ofte bag scenen) ville vores samfund og virksomheder ikke fungere og vi ville ikke turde krydse en bro. Risikoledelse Når PRIMO så laver dette accentskifte fra risikostyring til risikoledelse, skyldes det ønsket om at markere, at der reelt er tale om et kvalitativt andet perspektiv på og arbejde med risici. Således gælder det blandt andet: 1. At risikoledelse handler om det samlede risikolandskab. I kommunal sammenhæng vil det sige såvel risici i organisa-

3 3 tionen som risici i forhold til lokalsamfundet. Det handler almindeligvis ikke om håndteringen af enkeltstående risici. Hvor andre medarbejdere, specialister og ledere arbejder med risici inden for deres respektive fagområder, der skal topledelsen anlægge et aggregeret og helhedsorienteret perspektiv på risici. 2. At risikoledelse handler om i det samlede risikolandskab at få identificeret de mest kritiske risici i forhold til organisationens overordnede værdier, mål og virke (de politiske udmeldinger). Ud fra den information om de væsentlige risici, som ledelsen (ideelt set) modtager fra de forskellige forvaltningsområder (som igen ideelt set er opmærksom på borgernes viden og behov), må den skabe sig et billede af de risici, der afgørende kan forhindre organisationen i at indfri sine forpligtelser. 3. At risikoledelse handler om at være offensivt tænkende i arbejdet de kritiske risici om ikke at lade sig styre af frygten. Hvor risikostyring almindeligvis (ikke nødvendigvis) arbejder på forebyggende, defensiv vis med risici, tilsigter risikoledelse fortløbende på tempereret vis at kalkulere risici i forhold til muligheder. Det er ledelsens opgave at fravælge håndteringen af visse risici, f.eks. af strategiske hensyn. Risikostyring og risikoledelse Nu skal forskellene mellem risikostyring og risikoledelse ikke overdrives. Der er tale om to gensidigt supplerende dele af et samlet arbejde med risici. Der er elementer af risikoledelse i risikostyring, og der er elementer af risikostyring i risikoledelse. Og metoderne er langt hen ad vejen er de samme. Risikostyring og risikoledelse må ikke stå over for hinanden som usammenhængende og udialogiske størrelser. En af de fremtidige arbejdsopgaver i PRIMO vil derfor dreje sig om at få funderet og udbygget broen mellem risikostyringspraksis og risikoledelsesniveauet. Blandt de centrale spørgsmål i arbejdet vil være: Hvad er god (risiko)ledelsesinformation? Hvad er det mere præcist, en direktion har brug for at vide, jf. ovenstående fem punkter? Og omvendt: Hvad er en god risikostyringspolitik? Hvad er det mere præcist, risikospecialister har brug for at vide, for at ovenstående punkter kan fungere i praksis? Og nu da vi er sådanne nogle brohoveder: Hvilken rolle skal det taktiske niveau i en organisation i øvrigt spille i risikoarbejdet? 4. At risikoledelse handler om at fastlægge de overordnede risikotolerancer for organisationen, når trusler og muligheder er afvejet i forhold til værdi, mål og strategier. Organisationens styrende appetit på risici må fastlægges ud fra netop et kritisk og mulighedsoptimerende helhedsperspektiv. 5. At risikoledelse handler om at uddelegere ansvaret for risici til hele organisationen ud fra de overordnede risikotolerancer. Risikoledelse ville ikke være ledelse, hvis ikke det vedrørte overdragelsen af ansvar, kompetence og arbejde med de konkrete risici. RISIKOSTYRING / RISIKOLEDELSE Strategisk niveau Taktisk niveau Risikoledelse Helhedsorienteret, værdibaseret og offensivt arbejde med kommunens kritiske risici i henhold til mål Operationelt niveau Risikostyring Risikostyring Risikostyring Risikostyring Identifikation, vurdering og håndtering af enkeltstående risikoområder

4 PERSPEKTIV 4 Hvad enhver leder bør vide om risk management Af Peter C. Young, professor ved University of St. Thomas og EIRM I mine tidligere klummer har jeg fremhævet de store forandringer, der er sket inden for risk management. Mange spørgsmål er opstået i kraft af disse forandringer, og et af de vigtigste er: Hvad skal ledere vide om risk management? Én måde at komme omkring spørgsmålet kunne være ved at stille et andet spørgsmål: Hvad skal man vide for at bedrive effektiv risk management? Spørgsmålet om færdigheder og viden er vigtig og bliver undersøgt af forskellige organisationer, herunder f.eks. af The Institute of Risk Management (IRM) i London, som PRIMO samarbejder med. Formålet med ERM Enterprise Risk Management (ERM) understreger, som vi tidligere har omtalt, at enhver leder er ansvarlig for ledelse af risici inden for hans eller hendes ansvarsområde. Dette forhold kan nok skræmme nogle ledere, da de med rette kan være bekymrede for, at ERM tvinger dem til at skulle udvikle ny ekspertise og nye færdigheder inden for risk management, og det vil tage tid fra deres nuværende arbejde. At indføre risk management kræver ikke nye færdigheder og teknisk viden, men det kræver en ny måde at tænke på, hvad lederskab er Hvis disse ledere har ret i deres antagelser, slås ERM mod det umulige. Formålet med ERM, er ikke at skabe mere arbejde for organisationens ledere. ERM skulle derimod gerne kunne adopteres med henblik på at hjælpe ledere til at gøre deres nuværende arbejde bedre og mere effektivt. At indføre ERM kræver ikke nye færdigheder og teknisk viden, men det kræver en ny måde, at betragte lederskab på. Lad mig give et eksempel fra USA. En kommune begyndte for nylig at introducere ERM i organisationen. Da det er en meget lille kommune, var det ikke muligt at ansætte en medarbejder, som var dedikeret til at tage sig af risikoledelse. Der er i kommunen meget få fuldtidsansatte og de politikere, der advokerede for risk management, arbejdede kun på deltid. Meget tidligt i planlægningen, besluttede de følgende: 1. Alle i kommunen var nødt til at tage del i ansvaret for risk management 2. Tilgangen til risk mangement skulle være enkel og ikke tidskrævende 3. Lederne skulle statuere et eksempel ved selv at være gode risikoledere Man traf en beslutning om, at det var nødvendigt at etablere en generel politik, der afspejlede kommunens interesse for ERM. Men samtidig var man også nødt til

5 5 at finde enkle måder til at indføre risk mangement i den daglige drift. Efter længere tids gennemgang og diskussioner, besluttede man, at det var bedst at implementere risk mangement i planlægningsprocessen, som byrådet og dets forskellige udvalg og arbejdsgrupper alle deltog i. Den generelle planlægning (og budgettering) skete én gang årligt, men de forskellige afdelinger og arbejdsgrupper havde deres egne planlægningsmøder på forskellige tidspunkter. Derfor mente man, at man kunne involvere flest medarbejdere ved at bringe risk management på banen i planlægningsprocessen. Men hvordan man bedst kunne gøre det på en enkel måde, var det næste spørgsmål. Ved et samarbejde med eksperter på området, konkluderede man, at risk management kan opsummeres med tre simple spørgsmål: 1. Hvor kan vi have taget fejl? 2. Hvilke konsekvenser har det at tage fejl? 3. Hvordan kan vi undgå at tage fejl i fremtiden? Selvom spørgsmålene virker simple, er de faktisk til stor hjælp for alle, der arbejder med risici. anderledes? Her skal det tilføjes, at man jo også kan have taget fejl ved at undervurdere de positive resultater! En kommune kan for eksempel beslutte sig for at opkræve en fast skatteprocent, og hvis den så viser sig at give et større afkast end beregnet, betyder dette ikke nødvendigvis, at det er et dårligt resultat, det kan blot betyde at forholdene er blevet bedre end først antaget. Det andet spørgsmål kan hjælpe til at vurdere, hvilke konsekvenser det kan have at tage fejl. Hvis en kommune regner med at have penge til at reparere veje, og det viser sig, at den har taget fejl, hvilke konsekvenser vil det så have? Dette spørgsmål vil få ledere til at overveje de situationer, som indebærer risici. Det tredje spørgsmål opfordrer i al sin enkelhed til, at man overvejer forskellige metoder til at håndtere risici. Man kan f.eks. købe en forsikring, lave en sikkerhedspolitik, iværksætte efteruddannelse, afsætte penge til bedre kommunikation etc. Ønsker man at tage afsæt i mit lille eksempel fra kommunen i USA, forudsætter det, at man ved hver planlægningsproces inkluderer metoder, hvor de tre spørgsmål bliver stillet og diskuteret. På denne enkle måde vil enhver kommune lille eller stor kunne begynde arbejdet med ERM. Man var nødt til at finde enkle måder til at indføre risikoledelse i den daglige drift Det første spørgsmål tvinger ledere og alle andre til at overveje deres opfattelse af risk management. Hvad tror vi, der vil ske inden for det næste år? Og hvorfor tror vi dette? På hvilken måde kan tingene udvikle sig

6 TOPLEDEREN 6 Offentlige ledere er ikke rustet til reformen Af Jeanne Sneftrup Jensen & Malene Mouritze Marfelt Politisk forståelse, strategisk overblik og personlig integritet. Det er ifølge professor ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen nogle af ingredienserne i opskriften på en god, offentlig leder. Ledelseskompetencer, som desværre risikerer at blive en mangelvare i de nye storkommuner. Forvaltningscheferne mangler ledelsesfaglig indsigt. De er specialister og skal selvfølgelig have indsigt i deres eget specialområde. Men de skal også være i stand til at kunne tænke overordnet og visionært for hele organisationen. Og det er der mange af dem, der ikke formår, konstaterer han. Mangel på uddannelse Kurt Klaudi Klausen nævner, at det er karakteristisk, at mange forvaltningschefer har opnået deres nuværende position ved at arbejde sig op gennem systemet. De færreste har derfor en videregående uddannelse med sig i bagagen. Og det er desuden et fåtal af dem, som efterfølgende har gennemført egentlige lederuddannelser. Resultatet er, at de i dag ikke er forsynet med de rette kompetencer og derfor ikke er i stand til at prioritere og manøvrere mellem de strategiske arenaer i det offentlige. Kommunaldirektørerne har ansvaret for uddannelse af forvaltningscheferne, mener Kurt Klaudi Klausen Opgave- og strukturreformen er en forandring, som bør håndteres af strategisk tænkende og visionære ledere. Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisationsteori og forvaltning ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, har i en årrække arbejdet indgående med offentlig ledelse. Og han er bekymret for de ledelsesmæssige aspekter af strukturreformen. Bekymringerne retter sig ikke mod kommunaldirektørerne, der netop har undergået en omfattende udskiftning, som medfører, at kun de mest kvalificerede nu sidder tilbage på topposterne. Det er niveauet under kommunaldirektørerne, den er gal med. Mere præcist forvaltningscheferne. Risiko for kaos De nye kommuner har haft kort tid til at etablere sig og skal med kort varsel kunne fungere optimalt. Ansvar og nye opgaver skal fordeles, og sker dette ikke under et velfunderet lederskab, risikerer organisationen at blive ramt af kaos, ineffektivitet og frustrationer, mener Kurt Klaudi Klausen. Forvaltningscheferne mangler ledelsesfaglig indsigt. De er specialister og skal selvfølgelig have indsigt i deres eget specialområde. Men de skal også være i stand til at kunne tænke overordnet og visionært for hele organisationen

7 7 Hvis de faglige chefer ikke har de nødvendige kompetencer, risikerer de at komme til kort over for underordnede chefer, som i stigende grad begynder at kvalificere sig. Og det skaber splid og forvirring i organisationen. Ansvaret for uddannelse af lederne ligger ifølge professoren hos topledelsen. Og det er derfor kommunaldirektørens opgave at tage hånd om problemet ved for eksempel at iværksætte personligt tilpassede uddannelsesprogrammer til forvaltningscheferne. Med reformen får kommunerne en oplagt mulighed for at forny sig. Kurt Klaudi Klausen ser det som vigtigt, at kommunerne udnytter de stordriftsfordele, der er ved at blive større. Men fordelen er der kun, hvis forvaltningscheferne magter at følge med borgernes behov, har den nødvendige faglige indsigt og kan udtænke nye strategier. Ledelsen skal hele vejen igennem informere og indgå i dialog om forandringerne, og de skal begrunde, hvorfor de finder sted. De skal med andre ord skabe forståelse, mening og ejerskab hos alle de involverede Offentlig versus privat Man kunne spørge sig selv, om offentlige ledere ikke med fordel kunne lære af ledelseserfaring i forbindelse med fusionsprocesser i den private sektor. Dette afviser Kurt Klaudi Klausen, og han begrunder sig med, at de to sektorer adskiller sig fra hinanden på væsentlige områder. I det private er det bundlinien, der tæller. Det offentlige har mange bundlinier og kan derfor ikke bare skille sig af med underskudsgivende forretninger eller inkompetente ledere. Professoren fastslår desuden, at fokus i det private ofte er lagt på konkurrencestrategier, hvorimod det offentlige har fokus på samarbejdsstrategier på kryds og tværs af fagområder, og at relationen til det menneskelige system borgerne altid er i højsædet. Han understreger dog, at der selvfølgelig er en række fællestræk ved gode private og offentlige ledere, og her nævner han blandt andet evnen til at lytte, delegere, involvere og kommunikere. design-, forandrings- og implementeringsstrategier eller de senere faser med vægt på sociale strategier, håndtering af kultursammenstød og læringsprocesser. Kommunikationsstrategier og ledelseskommunikation er alfa og omega under hele processen. Ledelsen skal hele vejen igennem informere og indgå i dialog om forandringerne, og de skal begrunde, hvorfor de finder sted. De skal med andre ord skabe forståelse, mening og ejerskab hos alle de involverede. Gennemførelser af forandringer kræver, at alle ledere, medarbejdere og i en vis udstrækning borgere og brugere føler sig som en del af processen under hele forløbet. Ellers opstår der modstand mod forandringen, slutter Kurt Klaudi Klausen. Kurt Klaudi Klausens opskrift på en god, offentlig leder 1. Forståelse for og indsigt i de grundvilkår, der karakteriserer offentlig ledelse i offentlig kontekst, og som tjener i almenvældets interesser. 2. Politisk tæft og forståelse for politik og politikdannelse både som rådgiver og som sparringspartner samt som formidler af politikker og politiske budskaber. 3. Evne til at tænke overordnet, visionært og strategisk, herunder at prioritere og manøvrere mellem de mange strategiske arenaer som er af særlig betydning i det offentlige. 4. Evne til at lytte og kommunikere så andres synspunkter øver indflydelse, skæres igennem og skaber indsigt, opbakning og ejerskab. 5. Evne til at delegere og involvere, dvs. dele og dele ud af sin magt til andre. 6. Personlig integritet som menneske og som professionel leder. Fokus på kommunikation Spørger man Kurt Klaudi Klausen, er netop kommunikation et overset område i samtlige af fusionsprocessens faser. God kommunikation er forudsætningen for at lykkes, hvad enten vi taler reformens første faser med fokus på

8 INTERVIEW 8 Man skal ikke krybe i flyverskjul Af Vibeke Rieneck Stil op for pressen uanset om historien er god eller dårlig og vær forberedt på kriserne. Det er Mads Lebech (K), borgmester for Frederiksberg Kommune og Lars Bo Kirk, partner i kommunikationsbureauet Jøp, Ove & Myrthu A/S enige om i en diskussion om, hvordan kommuner skal håndtere alt det med spin og kommunikation med borgerne. Oprustning på kommunikationsområdet er godt i gang. I disse måneder udvider vores kommuner med flere kommunikationsansatte, kommunikationschefer, og Københavns Kommune har ansat sin egen spindoktor. Tendensen er klar. Den professionelle kommunikation bliver i stigende grad set som en ledelsesdisciplin, der involverer hele organisationen. Målet er bl.a. at komme kriserne i forkøbet og sikre, at kommunens image ikke lider skade, hvad enten det er en pædofilisag eller fugleinfluenzaen, som truer. Men hvordan skal man bedst organisere sin kommunikation? Kræver det ekstern rådgivning? Og hvor meget kan man informere borgerne uden at komme til at skræmme unødigt? Her kan spørgsmålet vel være, hvor mange gange man kan råbe ulven kommer, uden at det giver den effekt, at borgerne tænker: Nå, ja det blev jo ikke så slemt sidste gang Mads Lebech, borgmester Mads Lebech: Det er sket, at vi har blæst sagen op til mere, end der viste sig at være grund til. Man kan sige, at vores intention om at være åben og kommunikerende et par gange har betydet, at vi har stillet borgerne i udsigt, at det ville være værre end, det endte med at blive. Et eksempel er sagen om Flintholm-området (et tidligere industriområde tæt ved Vanløse red.), der er et område, som skal byudvikles. Grunden er gasforurenet, fordi der tidligere har ligget et gasværk. Det er en sag, vi virkelig har gjort noget ud af at kommunikere. Vi har informeret alle naboer og fået en god pressedækning bl.a. i TV Lorry. Vi flyttede tilmed en daginstitution, selv om embedslægen ikke mente, at det var nødvendigt. Efterfølgende viste det sig så, at der egentlig ikke blev alle de gener vi frygtede. Her kan spørgsmålet vel være, hvor mange gange man kan råbe ulven kommer, uden at det giver den effekt, at borgerne tænker: Nå, ja det blev jo ikke så slemt sidste gang. Lars Bo Kirk: Jeg er sikker på, at du Mads Lebech som borgmester til enhver tid kan forklare og dermed forsvare, hvorfor I flyttede en børnehave og hvorfor I har kommunikeret så grundigt om sagen! Nemlig, at kommunen over for borgerne ikke vil løbe selv en lille risiko for sundhedsfare i det offentlige rum. Den tilgang til risici tror jeg, borgerne føler sig

9 9 Lars Bo Kirk: Et af de bedste råd jeg kan give er at være beredt! Kend dine risici og vær klar over de problemstillinger, der kan udvikle sig til kriser. Fugleinfluenza er et godt og synligt eksempel, men der er også masser af skjulte risici, som kommunerne ikke umiddelbart er bevidst om i det daglige. Dem bør man få defineret, så man kan være beredt for al erfaring viser, at jo bedre man er forberedt, jo bedre kommer man ud af kriserne. Mads Lebech, borgmester: Det skal ikke være os, som går ud og skaber panikken, hvis det hele buldrer løs. trygge ved. Tænk omvendt på, hvor meget kritik I kunne have fået i pressen, hvis I havde valgt ikke at være åbne og ekstra påpasselige i sagen om den gasforurenede grund. Når Frederiksberg Kommune i dag har et godt image, skal årsagen efter min mening jo blandt andet findes i, at I netop gang på gang tager hånd om tingene og forvalter jeres risici rettidigt og åbent. Det er ikke noget, man kan få for meget af. Mads Lebech: Vi tænker jo sådan set hele tiden på at forberede os på kriser. Når der er noget under opsejling, beder jeg altid om at få lavet et beredskab. Sådan at vi har en pressemeddelelse liggende klar og ved hvem, der skal ringes til, såfremt noget går galt. Tag nu fugleinfluenzaen. Hvad er risikoen for, at der dumper en syg fugl ned på de 8,7 kvadratkilometer, som Frederiksberg Kommune strækker sig over? Den er ikke stor. Men alligevel har vi lagt en plan for f.eks. at kontakte institutioner, der holder høns, give forældre besked osv., og vi har telefonnumre og pressemeddelelser i beredskabet. Det skal ikke være os, som går ud og skaber panikken, hvis det hele buldrer løs. Men vi har forberedt os. Som jeg ser det, er der er både fordele og ulemper ved jeres måde selv at håndtere risikokommunikation på i Frederiksberg Kommune. Fordelen er klart, at I er beredte og har en tilsyneladende meget professionel risikoledelse på kommunikationsområdet. Det oplever vi som rådgivere tit, at mange ikke har. Faren ved at håndtere alt uden eksterne rådgivere kan dog være, at man bliver hjemmeblind. Man ser med andre ord ikke, at risikoen udvikler sig til en krise. Og når krisen bryder ud, så kender man i kommunen ind i mellem sagerne så godt, at man ikke er i stand til at forklare dem enkelt. Det betyder i værste fald, at offentligheden aldrig kommer til at forstå, hvad sagen i virkeligheden handler om og det kan igen skabe mere frygt og uro end nødvendigt er. Omvendt kan vi som eksterne rådgivere ofte se tingene udefra og dermed være katalysator for de gode, enkle og troværdige forklaringer, der kan lukke krisen. Mads Lebech: Det er jeg helt enig i. Derfor er det også vigtigt for mig, at det ikke er på mit bord, at første udkast laves. Vi har en informationsafdeling, hvor man typisk producerer Faren ved at håndtere alt uden eksterne rådgivere kan dog være, at man bliver hjemmeblind. Man ser med andre ord ikke, at risikoen udvikler sig til en krise Lars Bo Kirk, partner i Jøp, Ove & Myrthu Lars Bo Kirk, partner i Jøp, Ove & Myrhtu: I mine øjne er der en markant forskel på professionel kommunikation og spin.

10 10 det første udkast, og vi vurderer så, om det er noget, vi vil gå aktivt ud med eller, om vi skal have det liggende som et beredskab. Men derfor kan vi selvfølgelig godt blive blinde i eget hus. Og der kan opstå situationer, hvor vi ikke har forberedt os. For det kan man langt fra altid. Pludselig kan der være en pædofilisag på en skole. Og i sådan et tilfælde har vi jo ikke en skuffe hvor der står: Hvis der opstår en pædofilisag, så gør man sådan og sådan. Her er det learning by doing. Jeg prøver at følge en regel om, at der aldrig må gå mere end en time, når pressen henvender sig, før de hører fra mig. Og det uanset om det er en god eller en dårlig sag. Hvis jeg endelig ikke vil udtale mig, forklarer jeg pressen, hvad grunden er. Jeg er nødt til selv at have hånd i hanke med, hvad der foregår, sådan at jeg kan opbygge en fortrolighed med medierne. Jeg har ikke nogen spindoktor ansat her i Frederiksberg Kommune. Tingene foregår hos mig selv, og jeg går aldrig i flyverskjul!. Lars Bo Kirk: Jeg mener, det er helt naturligt, at det er topchefen borgmesteren, der udtaler sig på kommunens vegne. Det betyder ikke, at borgmesteren skal have fingrene nede i alle sager og svare på alting selv, for man kan som borgmester ikke overskue alle sager i alle detaljer. Det er direktionens og de enkelte forvaltningsområders opgave og i fagspecifikke sager, bør de naturligvis kunne udtale sig. Men en stærk borgmester, der kommenterer og udtaler sig ordentligt om de overordnede kommunale emner og er på banen i sager, hvor kommunens image kan påvirkes det har en uvurderlig imageværdi. I øvrigt nøjagtig som man ser det i erhvervslivet, hvor stærke og velkommunikerende topchefer kan få kurserne til stige. Jeg prøver at følge en regel om, at der aldrig må gå mere end en time, når pressen henvender sig, før de hører fra mig Mads Lebech, borgmester Mads Lebech: Jeg opfatter netop også mig selv som en spilfordeler. Her er min kommunaldirektør naturligvis en meget vigtig samarbejdspartner for mig. Hos os er der en fast forretningsgang, der siger, at man altid skal gå til sin chef, hvis man er blevet kontaktet af medierne. Han eller hun sørger for, at henvendelsen havner på borgmesterens bord, hvis det er noget, der bare lugter af politik. Det er så min afgørelse, om jeg vil sende den pågældende journalist videre til fagfolk i kommunen, eller om jeg selv vil tage mig af sagen. Lars Bo Kirk: I mine øjne er det af største vigtighed, at man betragter kommunikation som en ledelsesdisciplin på linie med både økonomi, jura og HR. Kommunikation skal specielt i forbindelse med risikoledelse sidde på enhver kommunaldirektørs og borgmesters rygrad og betragtes som et professionelt redskab, der kan forebygge og lukke kriser. I mine øjne er det af største vigtighed, at man betragter kommunikation som en ledelsesdisciplin på linie med både økonomi, jura og HR Lars Bo Kirk, partner i Jøp, Ove & Myrthu I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at der i mine øjne er en markant forskel på professionel kommunikation og spin et begreb, der opfattes som noget politikere bruger for mere eller mindre lødigt at plante historier i pressen og nogen gange også snyde journalister til at skrive historier, der fremmer politikernes egen dagsorden på bekostning af andre. Ordet spin bliver derfor betragtet som et udspekuleret og ofte usympatisk magtinstrument. Professionel kommunikation derimod handler primært om åbent og troværdigt at ramme en velovervejet målgruppe med et velovervejet budskab på det rigtige tidspunkt. Det betyder ikke mindst, at man skal være i stand til at tænke og kommunikere modtagerorienteret og ikke afsenderorienteret. Det kan lyde banalt, men det er noget, vi som eksterne rådgivere tit ser, at man ikke er i stand til. Man glemmer de enkle spørgsmål: Hvem er vores modtagere, hvad skal de vide og hvornår skal de vide det? Sådan kommer du image-kriser i forkøbet Fem råd fra Mads Lebech, borgmester på Frederiksberg og Lars Bo Kirk, partner i Jøp, Ove & Myrthu 1. Vær forberedt. Hav beredskabsplanerne parat. 2. Sørg for, at der er friske øjne til at se på sagerne. 3. Gå aldrig i flyverskjul. Bliv ved med at kommunikere. 4. Hav faste procedurer for pressehenvendelser. 5. Tænk modtagerorienteret. Få mere at vide om kommunikation og risikoledelse på Jøp, Ove og Myrthys gratis seminarer den 22. maj i henholdsvis Århus og København. Tilmelding kan ske på

11 FOKUS 11 Hvad gør vi på arbejdsskadeområdet? Af Vibeke Rieneck Arbejdsulykker kan medføre store omkostninger til erstatning til den skadelidte. Og retslige praksisændringer kan betyde, at udgifterne kommer som en grim overraskelse flere år efter, at ulykken er sket. Skal man, eller skal man ikke vælge selvforsikring for sin kommune? Det kan være fristende at spare præmien og i stedet bruge pengene til forbedringer eller forebyggelse. Et lille knæk i ryggen i en helt almindelig arbejdssituation kan få store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Hjemmehjælpen har fulgt forskrifterne og anvendt hjælpemidlerne til flytning af patienten. Men alligevel kan en enkelt forkert bevægelse betyde en arbejdsskade, der kræver genoptræning eller omskoling eller i værste tilfælde medfører uarbejdsdygtighed helt frem til pensionsalderen. Sådan lyder den typiske opskrift på den tilfældige og pludseligt opståede arbejdsskade, der giver ret til erstatning og medfører langvarige økonomiske forpligtelser over for den skadelidte. Arbejdsskadeforsikring er historisk set et område, hvor skade- og administrationsudgifter overstiger præmieindtægterne ude. Forsikringsselskaber med arbejdsskadeportefølje har mulighed for at udligne udgifterne solidarisk mellem alle de forsikrede kommuner. Og her betyder størrelsen også noget. Jo flere skuldre til at bære, jo bedre kan byrderne fordeles. Formanden for Foreningen til Begrænsning af Skadeudgifter i kommuner og amter f.m.b.a. (FBS), Kaare Graversen, understregede på foreningens årlige generalforsamling den 21. april 2006, at kommunale beslutninger om overgang til selvforsikring på arbejdsskadeområdet bør træffes på det bedst mulige grundlag. Han bemærkede desuden: Arbejdsskadeforsikring er historisk set et område, hvor skadeog administrationsudgifter overstiger præmieindtægterne. Kaare Graversen, Formand for Foreningen til Begrænsning af Skadeudgifter i kommuner og amter f.m.b.a. (FBS) Den solidariske udligning Skal man vælge at være selvforsikret, eller skal man betale sin forsikringspræmie? I de nye store kommuner kan man som selvforsikret til en vis grad udligne udgifterne til erstatning inden for egne rammer. Men de vil stadig svinge fra år til år. Nogle år går man fri, og andre år er uheldet

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen PRIMO-konference Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Tilmelding: www.primodanmark.dk/konference RISIKOLEDELSE i det offentlige DAnmark Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen,

Læs mere

RISIKOLEDELSE #3, 2006

RISIKOLEDELSE #3, 2006 ONLINEMAGASINET FOR OFFENTLIGE LEDERE #3, 2006 RISIKOLEDELSE LEDER side 2 Enogtyvetusinde risici Finn Kjær Jensen skriver om vigtigheden af at skille de uvæsentlige risici fra de væsentlige og om at arbejde

Læs mere

Risiko og økonomi i et fremadrettet perspektiv

Risiko og økonomi i et fremadrettet perspektiv Risiko og økonomi i et fremadrettet perspektiv Skandinavisk konference den 4. 5. november 2009 1 Risikostyringsprisen 2009 KommuneForsikring lancerer i år en pris til den kommune og de medarbejdere, der

Læs mere

FORSIKRING ER KOMPLEKS VIDEN VI FORSIKRER DE NORDISKE VELFÆRDSSAMFUND

FORSIKRING ER KOMPLEKS VIDEN VI FORSIKRER DE NORDISKE VELFÆRDSSAMFUND FORSIKRING ER KOMPLEKS VIDEN VI FORSIKRER DE NORDISKE VELFÆRDSSAMFUND KommuneForsikrings styrke er, at selskabet kender kommunernes behov og arbejdsgange. Der er en enestående forståelse for vores hverdag,

Læs mere

PRIMOs Årskonference 2008 13. juni SAS Radisson H.C. Andersen Hotel Odense

PRIMOs Årskonference 2008 13. juni SAS Radisson H.C. Andersen Hotel Odense PRIMOs Årskonference 2008 13. juni SAS Radisson H.C. Andersen Hotel Odense Tilmelding: Risikoledelse - udfordringer og udviklingsperspektiver Bjørn Lomborg, professor, direktør, Copenhagen Consensus Repræsentant

Læs mere

Certifikat i Risk Management. Et grundlæggende onlinekursus i risk management

Certifikat i Risk Management. Et grundlæggende onlinekursus i risk management Certifikat i Risk Management Et grundlæggende onlinekursus i risk management Eksempler på god risk management Spredning af risici blev virksomhedens redning En spansk virksomheds hovedsæde blev ramt af

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Den nye danske udbudslov 4. februar 2015

Den nye danske udbudslov 4. februar 2015 UDBUDSKONFERENCE Den nye danske udbudslov 4. februar 2015 Nyhed! Udkastet til den nye udbudslov er nu fremsat! Begrænset antal pladser tilbage. Mere end 160 er allerede tilmeldt! 1 TALERLISTE Morten Kroon

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen

PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen Handleplan 2010 Udmøntning af Strategiplan 2012 for PRIMO Danmark Risikoledelse skaber bedre grundlag for beslutninger

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Forsikring & Risikostyring

Forsikring & Risikostyring Forsikring & Årsrapport 2012 Årsrapport 2012 Forsikringskontoret gør nu status over 6. år med selvforsikring og forebyggende indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune. 2012 har atter været et ganske pænt skade

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Forsikring & Risikostyring

Forsikring & Risikostyring Forsikring & Risikostyring Årsrapport 2013 Årsrapport 2013 Forsikringskontoret gør nu status over 7. år med selvforsikring og forebyggende indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune. 2013 blev et acceptabelt

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Årsrapport 2012 Forsikringskontoret

Årsrapport 2012 Forsikringskontoret Årsrapport 2012 Forsikringskontoret Indledning Budget Risikoomkostninger Skader Fuld fart på forebyggelsen Samarbejde også om udbud Ny forsikringspolitik? 1 Indledning 1. Nærværende Årsrapport omhandler

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

SKAT OG SOCIAL SIKRING I ANSÆTTELSESFORHOLD...

SKAT OG SOCIAL SIKRING I ANSÆTTELSESFORHOLD... INVITATION TIL MORGENMØDE SKAT OG SOCIAL SIKRING I ANSÆTTELSESFORHOLD - 10 TING, SOM HR BØR VIDE OM SKAT OG SOCIAL SIKRING NORRBOM VINDING INVITERER TIL MORGENMØDE TORSDAG DEN 26. MARTS 2015 KL. 9.00 11.30,

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE Kravspecifikation i forbindelse med udbud af forsikringsmæglerydelse til Gentofte kommune i henhold til

GENTOFTE KOMMUNE Kravspecifikation i forbindelse med udbud af forsikringsmæglerydelse til Gentofte kommune i henhold til Kravspecifikation i forbindelse med udbud af forsikringsmæglerydelse til Gentofte kommune i henhold til Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007.

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007. Nye annonceringsregler Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007. De nye udbudsregler De nye regler om offentliggørelse og udbud

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere

Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere fra Danske Risikorådgivere Oktober 2009 Skt. Gertruds Stræde 5, 1129 København K / 7025 2545 / www.danskerisikoraadgivere.dk Nyt fra foreningen Kære medlem Velkommen til oktober måneds nyhedsbrev! I denne

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

WIP. Banebrydende enkelt. Tag springet til noget større, bedre og billigere

WIP. Banebrydende enkelt. Tag springet til noget større, bedre og billigere WIP DANSK ERHVERV FORSIKRING Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere UDFORDRINGEN Problemet I dag handler du alene men det giver dig hverken de bedste priser eller de bedste

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere. Nyt fra foreningen. januar 2011. arrangementer. nyheder på hjemmesiden. Kære medlem

Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere. Nyt fra foreningen. januar 2011. arrangementer. nyheder på hjemmesiden. Kære medlem januar 2011 Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere Nyt fra foreningen arrangementer Kære medlem Godt nytår og velkommen til årets første nyhedsbrev. Risikostyring er kommet på dagsordenen i den nye arbejdsmiljølov,

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

At lede andre uden at være chef

At lede andre uden at være chef Confex-Kursus: Den 9. - 10. november 2009 i København Den 1. - 2. december 2009 i København Den 16. - 17. november i Århus To-dags kursus for dig der leder uden at have formelt ledelsesansvar Et af forårets

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Strategisk Risikostyring / - ledelse

Strategisk Risikostyring / - ledelse Strategisk Risikostyring / - ledelse - Eksempler fra det virkelige liv" Risikobegrebet hvordan bliver det strategisk? Styring eller ledelse? Helhed eller specialfokus? Nogle konkrete eksempler. Læring

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

WIP. Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere

WIP. Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere WIP HORESTA FORSIKRING Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere UDFORDRINGEN Problemet I dag handler du alene men det giver dig hverken de bedste priser eller de bedste dækninger

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Til og med 2008, har Assens Kommune en flot skadestatistik Mulighed for at skære forsikringsprogrammet mere stringent

Til og med 2008, har Assens Kommune en flot skadestatistik Mulighed for at skære forsikringsprogrammet mere stringent Notat Til: Direktionen Kopi til: Gunnar Markvardsen Fra: Gitta Ravn Udbud - forsikringer Under henvisning til, at Assens Kommunes kontrakt med forsikringsselskabet Codan udløber med virkning den 31.12.2009,

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Ny autorisationsordning for elinstallatører. der gælder fra 1. januar 2001

Ny autorisationsordning for elinstallatører. der gælder fra 1. januar 2001 Ny autorisationsordning for elinstallatører der gælder fra 1. januar 2001 Indhold Indledning.................................. 3 Den gamle ordning var ikke længere tidssvarende...... 4 En autorisationsordning

Læs mere

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR.

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR. Job- og personprofil Fagchef Sekretariat, IT og HR Baggrund Tønder Kommune gennemfører i øjeblikket en organisationsændring i forbindelse med at fagchefen for IT går på pension. Ændringen betyder at Sekretariat,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008 K E N D E L S E Eurofins Miljø A/S (advokat Henrik Holtse, Århus) mod Aalborg Kommune (advokat

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Jura for ikke-jurister fokus på kontrakters indgåelse og indhold

Jura for ikke-jurister fokus på kontrakters indgåelse og indhold Deltag på et intensivt seminar om Jura for ikke-jurister fokus på kontrakters indgåelse og indhold n Den kommercielle kontrakts opbygning få overblik over kommercielle kontrakters væsentligste delelementer

Læs mere

Østjysk Ledelsesakademi

Østjysk Ledelsesakademi Østjysk Ledelsesakademi Annoncering af udbud af DOL-valgmoduler og specialemodul i kommunerne Favrskov, Mariagerfjord, Norddjurs, Randers og Syddjurs. Indledning Kommunerne er gået sammen om etableringen

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE I Favrskov Kommune vægter vi dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv højt. I denne folder kan du læse om kommunens indkøbsprocedurer, og hvilke

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Ledere vil ledes. -KL-seminar d. 8. og 9. juni. Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved BKF

Ledere vil ledes. -KL-seminar d. 8. og 9. juni. Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved BKF Ledere vil ledes -KL-seminar d. 8. og 9. juni Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Lidt om mig selv Direktør i Næstved i 7 år 15 års ledelseserfaring i den offentlige

Læs mere

Guideline. - anbefalinger ved besøg af 3. parts auditorer. FødevareIndustrien En del af Dansk Industri

Guideline. - anbefalinger ved besøg af 3. parts auditorer. FødevareIndustrien En del af Dansk Industri Guideline - anbefalinger ved besøg af 3. parts auditorer INDLEDNING Mange fødevarevirksomheder får besøg af certificerede auditorer og/eller kundeauditorer med henblik på kontrol af overholdelse af standarder,

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere