Studieordning for. Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)
|
|
- Nora Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005
2 Indhold Indledning... 1 Kapitel Uddannelsens kompetenceprofil... 1 Kapitel Adgangsforudsætninger... 2 Kapitel Uddannelsens indhold... 3 Kapitel Eksamensbestemmelser... 4 Kapitel Specialet... 7 Kapitel Andre bestemmelser... 7 Bilag 1: Beskrivelse af de enkelte moduler på kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)... 9 Bilag 2: Fælles struktur for modul 2, 3, 4, 5 og 6a Bilag 3: Fælles indholdsmæssig struktur for matematikkurserne (Matematik A, B, I og II)... 15
3 Indledning Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) er en af uddannelserne ved Danmarks Pædagogiske Universitet i medfør af Lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven). Uddannelsen foregår inden for rammerne af Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), hvori der henvises til gældende eksamens-, censor- og karakterbekendtgørelser. Uddannelsen henhører under studienævnet for kandidatuddannelser ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Kapitel 1 Uddannelsens kompetenceprofil 1 Uddannelsens formål og faglige profil Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) har til formål på basis af en adgangsgivende uddannelse at videreudvikle den studerendes alment didaktiske, matematikdidaktiske og matematiske indsigt og kompetence med henblik på at kvalificere til at udføre uddannelses-, udviklings-, ledelsesopgaver samt, gennem den opnåede forståelse af forskningsarbejde og forskningsetik, at indgå i forskningssammenhænge inden for det matematikdidaktiske felt. Mere præcist drejer det sig om nedennævnte former for indsigt og kompetence. Reelle elle indsigter og kompetencer At de studerende udvikler deres kompetence til på teoretisk grundlag at indkredse, analysere og diskutere problemstillinger i forhold til læring, uddannelse og undervisning i institutionelle rammer og at træffe og begrunde kvalificerede valg vedrørende planlægning af fagdelt og tværfaglig undervisning. indsigt og kompetence i forhold til videnskabsteori generelt og indenfor det pågældende fagområde samt i forhold til kvalitative og kvantitative forskningsmetoders potentialer og begrænsninger. indsigt i og overblik over udvalgte centrale teoridannelser og problemfelter inden for matematikkens og/eller naturfagenes didaktik, samt deres kompetence til at kunne forholde sig til og analysere disse teoridannelser og problemfelters betydning for fagkredsens aktuelle og/eller potentielle undervisningspraksis. overblik og dømmekraft vedrørende a) matematiks karakter som fagområde; b) matematiks anvendelse i andre fag- og praksisområder, som den kommer til udtryk gennem bygningen og udnyttelsen af matematiske modeller; c) den historiske udvikling af matematik som undervisningsfag; d) progression og sammenhæng i den danske matematikundervisning samt e) samspillet mellem teori og praksis indenfor det matematikdidaktiske problemfelt. matematiske tankegangs-, problembehandlings-, modellerings-, ræsonnements-, repræsentations-, symbol- og formalisme-, kommunikations- og hjælpemiddelkompetence i samspil med udvikling af deres indsigt i og overblik over stofområderne talområderne, algebra, geometri, funktioner, infinitesimalregning, dynamiske systemer, sandsynlighedsregning og statistik, Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 1
4 samt deres kompetence til at kunne forholde sig til og analysere disse faglige kompetencer og stofområder i et fagdidaktisk perspektiv. kompetence til at formulere og arbejde videnskabeligt med en problemstilling. Formelle kompetencer At de studerende kan varetage matematikundervisning på lærerseminarier og gymnasiale uddannelser. fungere som konsulent i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge med fokus på det matematikdidaktiske felt. Uddannelsen kan danne grundlag for optagelse på den 3-årige forskeruddannelse med henblik på erhvervelse af ph.d.-graden. Formelle forhold For at kunne virkeliggøre de opstillede uddannelsesmål forudsættes det, at kandidaten ved optagelsen på uddannelsen kan: læse faglitteratur på engelsk, tysk eller fransk og nordiske sprog akademisk skrivning (herunder at konstruere problemformuleringer og argumenter, der tager udgangspunkt i fagligt begrundet anvendelse af teori og metoder) akademisk læsning (er i stand til at ekstrahere teoretiske perspektiver og reflektere de antagelser, der ligger til grund herfor, samt at fortolke empiriske resultater i forhold til teoretiske argumenter) anvende netbaseret kommunikations- og undervisningsteknologi lave litteratursøgninger herunder anvende elektroniske databaser kommunikere og formidle faglige problemstillinger til fagfæller. 2 Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) giver ret til betegnelsen cand.pæd. i didaktik (matematik). På engelsk: Master of Arts (Education) in Educational Theory and Curriculum Studies: Mathematics. Kapitel 2 Adgangsforudsætninger 3 Adgang til kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) har ansøgere med følgende uddannelser: 1) Bachelor i matematik. 2) Professionsbachelor som folkeskolelærer med linjefag i matematik og bachelorprojekt i tilknytning hertil. Stk. 2. Adgang til suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) har ansøgere med følgende uddannelser: 3) Bachelor i et andet relevant fag end matematik. 4) Professionsbachelor som folkeskolelærer med linjefag i matematik. 5) Mellemlang videregående uddannelse som folkeskolelærer med linjefag i matematik. Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 2
5 Stk. 3. Suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) består af et modul, der svarer til 30 ECTS-point: Matematik som teoribygning. Der henvises til Studieordningen for Suppleringsuddannelsen i didaktik (matematik). Stk. 4. Suppleringsuddannelsen er med deltagerbetaling og udbydes af DPU i henhold til bekendtgørelse nr. 515 af 20. juni 2005 om suppleringsuddannelserne til de pædagogiske kandidatuddannelser (cand.pæd.). Stk. 5. Danmarks Pædagogiske Universitet kan optage ansøgere, der ikke opfylder de i 3, stk. 1 og stk. 2 anførte krav, hvis ansøgeren skønnes at have tilsvarende forudsætninger. Stk. 6. Undervisningen på kandidatuddannelsen tager udgangspunkt i matematikfaglig viden og kompetencer svarende til gymnasialt A-niveau i matematik, hvorfor det anbefales at sørge for at denne forudsætning er til stede, før studiet påbegyndes. Stk. 7. På dele af studiet kan der forekomme undervisning på engelsk. 4 Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter indskrivning. Stk. 2. Ansøgning om orlov skal ske ved skriftlig henvendelse til studienævnet. Orlov kan gives i op til 1 år af gangen. Orlov gives kun til studerende, der har gennemført første studieår af kandidatuddannelsen og har bestået eksaminer, der i henhold til denne studieordning er placeret på første studieår. Undtaget herfra er orlov i forbindelse med barsel, adoption eller militærtjeneste, jf. 36 i adgangsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 362 af 20. maj 2005 om adgang mv. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne). Orlovstiden medregnes ikke i studietiden jf. 4, stk. 1. Kapitel 3 Uddannelsens indhold 5 Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) er normeret til 120 ECTS-point (2 årsværk). Stk. 2. Det første studieår består af 4 obligatoriske moduler vægtende hver 15 ECTS-point (¼ årsværk): 1. Curriculumteori og institutionsdidaktik (15 ECTS-point) 2. Matematikkens didaktik (15 ECTS-point) 3. Matematik I (15 ECTS-point) 4. Naturvidenskabernes videnskabsteori og metode (15 ECTS-point) Stk. 3. Det andet studieår består af et obligatorisk modul vægtende 15 ECTS-point (¼ årsværk), et tilvalgsmodul vægtende 15 ECTS-point (¼ årsværk) samt et speciale vægtende 30 ECTS-point (½ årsværk). Obligatorisk modul vægtende 15 ECTS-point: 5. Matematik II (15 ECTS-point) Tilvalgsmoduler vægtende 15 ECTS-point på andet studieår. Der vælges mellem et af følgende moduler: Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 3
6 6a. Matematik B (15 ECTS-point), 6b. Fordybelsesmodul (15 ECTS-point) 6c. International komparativ pædagogik (15 ECTS-point) 6d. Virksomhedsprojekt (15 ECTS-point) 6e. Tilvalg på en anden kandidatuddannelse, evt. på et andet (udenlandsk) universitet (15 ECTSpoint) Stk. 4. Tilvalg på en anden kandidatuddannelse, evt. på et andet (udenlandsk) universitet, (6e) sker efter studienævnets godkendelse. stk. 5. De enkelte moduler beskrives nærmere i Bilag 1: Beskrivelse af de enkelte moduler på kandidatuddannelsen i didaktik (matematik). Der henvises endvidere til Studievejledning for kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), der uddyber dette og beskriver en normalstudieplan, de enkelte moduler, pensumkrav samt uddannelsens pædagogiske hovedprincipper, regler for vejledning og eksamenstilmelding m.v. Kapitel 4 Eksamensbestemmelser 6 Eksamen afholdes efter bestemmelserne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 7 Der findes på kandidatuddannelsen følgende eksamensformer. Ved modul 1. Curriculumteori og institutionsdidaktik (vægtende 15 ECTS-point) består eksamen af en mundtlig eksamination af 45 minutters varighed inklusive votering på baggrund af enten a) en indleveret skriftlig opgave på mellem 15 og 20 normalsider (a 2400 enheder inklusive mellemrum) eksklusive litteraturliste og bilag, eller b) aktiv deltagelse, dokumenteret i portefølje bestående af 2-4 mindre tekster på i alt max 20 normalsider. Hvilken af mulighed a) og b) der er tale om, samt de overordnede vilkår for afleveringerne, afgøres af de ansvarlige undervisere og annonceres i undervisningsplanen inden semesterstart. Afleveres opgaven/porteføljen af en gruppe (maksimum tre deltagere) øges omfanget med mellem 10 og 15 normalsider pr. ekstra gruppemedlem. Eksaminationstiden øges med 15 minutter for henholdsvis gruppemedlem to og tre. Bedømmelse sker på grundlag af en vurdering af opgaven/porteføljen og den eller de studerendes individuelle mundtlige præstation(er) ved eksaminationen og gives i form af individuelle karakterer. Der anvendes ekstern censur og bedømmelsen følger 13-skalaen. Stk. 2. Ved modul 2. Matematikkens didaktik (kræver afløsning af Projektarbejde E, vægtende 5 ECTSpoint, jf. 9, stk. 5) og modul 4. Naturvidenskabernes videnskabsteori og metode (kræver afløsning af Projektarbejde F, vægtende 5 ECTS-point, jf. 9, stk. 5) aflægges eksamen ved godkendelse af besvarelsen af 4-6 opgaver af forskellig karakter, som stilles og besvares inden for angivne frister i løbet af undervisningsforløbet, og ved mundtlig eksamination. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i en lodtrukket af de godkendte opgavebesvarelser eller i et lodtrukket blandt en række kendte emner, som refererer til kursets formåls- og indholdsbeskrivelse. Med det lodtrukne emne følger en tilhørende tekst og/eller en reference til en af de afleverede opgavebesvarelser, som skal inddrages i samtalen mellem grupper med op til tre studerende, censor og eksaminator. Eksamen skal altid tilrettelægges Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 4
7 således, at der er mulighed for individuel bedømmelse. Hvis der kun er en studerende til samtidig bedømmelse varer eksamen højst 45 minutter (inklusive votering). For hver yderligere studerende som bedømmes samtidig, øges den maksimale eksaminationstid med 30 minutter. Der anvendes ekstern censur og bedømmelsen følger 13-skalaen. Stk. 3. Ved modul 3. Matematik I og modul 5. Matematik II (kræver begge afløsning af en af følgende: Projektarbejde B-D, vægtende hver 5 ECTS-point, jf. 9, stk. 5) foretages intern godkendelse af individuel eller gruppevis besvarelse af 4-6 opgaver af forskellig karakter, stillet og besvaret inden for angivne frister i løbet af undervisningsforløbet. Dette er forudsætningen for at kunne gå til individuel mundtlig eksamen af maksimalt 45 minutters varighed inklusive votering. Den mundtlige eksamen har udgangspunkt i udtrækning af en af de indleverede opgaver, men inddrager i øvrigt den samlede opgaveportefølje i fagelementet. Der anvendes ekstern censur og bedømmelsen følger 13-skalaen. Stk. 4. Det kan ikke vælges samme projektarbejde i modul 3. og 5. Stk. 5. Ved Projektarbejde A-F (hver vægtende 5 ECTS-point) i relation til modul 2, 3, 4, 5 og 6a tilrettelægges hvert projektarbejde med udgangspunkt i, at der individuelt eller gruppevis skal udarbejdes en skriftlig rapport på dansk eller engelsk, som dokumenterer den opnåede indsigt og overblik og dømmekraft. En projektgruppe kan højst bestå af fem studerende. Hver projektgruppe tildeles en vejleder. Projektrapporten må som hovedregel ikke overstige 40 normalsider med én forfatter. Dette tal øges med 20 for hver yderligere deltager i projektgruppen. Projektrapporten efterfølges af et mundtligt forsvar af en varighed på maksimalt 45 minutter, inklusive votering ved en studerende. For hver yderligere studerende der deltager i gruppeeksamen, øges den maksimale eksaminationstid med 30 minutter. Bedømmelsen sker på grundlag af en vurdering af projektrapporten og den eller de studerendes individuelle mundtlige præstation(er) ved eksaminationen. Ved projektarbejde A anvendes intern censur og bedømmelsen gives som Bestået/Ikke bestået. Ved projektarbejde B, C, D og E sker bedømmelsen med ekstern censur og følger 13-skalaen. Stk. 6. Ved modul 6a. Matematik B (10 ECTS-point) (kræver afløsning af Projektarbejde A, vægtende 5 ECTS-point, jf. 9, stk. 5) foretages intern godkendelse af individuel eller gruppevis besvarelse af 4-6 opgaver af forskellig karakter, stillet og besvaret inden for angivne frister i løbet af semestret. Dette er forudsætningen for at kunne gå til individuel mundtlig eksamen af maksimalt 45 minutters varighed inklusive votering. Den mundtlige eksamen har udgangspunkt i udtrækning af en af de indleverede opgaver, men inddrager i øvrigt den samlede opgaveportefølje i bedømmelsen. Der anvendes ekstern censur og bedømmelsen følger 13-skalaen. Stk. 7. Ved modul 6b, Fordybelsesmodul (15 ECTS-point) afholdes eksamen enten som beskrevet under a) 8, stk. 2 eller b) 8, stk. 3. Hvilken af mulighed a) og b) der er tale om, afgøres af de ansvarlige undervisere og annonceres i undervisningsplanen inden semesterstart. Stk. 8. Ved modul 6c på kandidatuddannelsen kan eksamen aflægges som: 1. En mundtlig eksamination af 45 minutters varighed inklusive votering på baggrund af en indleveret skriftlig synopsis på mellem 5 og 8 normalsider (a 2400 enheder inklusive mellemrum) eksklusive litteraturliste og bilag. Besvares opgaven af en gruppe (maksimum tre deltagere) er sidetalsangivelsen ligeledes på mellem 5 og 8 normalsider (a 2400 enheder inklusive mellemrum) eksklusive litteraturliste og bilag. Eksaminationstiden øges med 15 minutter for henholdsvis gruppemedlem to og tre. Bedømmelse sker på grundlag af en vurdering af synopsis og den eller de studerendes individuelle mundtlige præstation(er) ved eksaminationen. Bedømmelsen er med ekstern censur og bedømmes efter 13-skalaen i henhold til gældende bekendtgørelse. Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 5
8 2. En skriftlig opgave af et omfang på mellem 15 og 20 normalsider (a 2400 enheder inklusive mellemrum) eksklusive litteraturliste og bilag. Besvares opgaven af en gruppe (maksimum tre deltagere) øges omfanget for to studerende til mellem 20 og 25 normalsider (a 2400 enheder inklusive mellemrum) eksklusive litteraturliste og bilag og for tre studerende til mellem 25 og 30 normalsider (a 2400 enheder inklusive mellemrum) eksklusive litteraturliste og bilag. Bedømmelsen er med ekstern censur og bedømmes efter 13-skalaen i henhold til gældende bekendtgørelse. Stk. 9. Eksamen i modul 6d, Virksomhedsprojekt, aflægges i form af en skriftlig rapport på mellem 15 og 20 normalsider (a 2400 enheder inklusive mellemrum) eksklusive litteraturliste og bilag. Rapporten skal kort redegøre for virksomheden, de udførte arbejdsopgaver og det faglige udbytte. Desuden skal rapporten reflektere, beskrive, analysere og vurdere praksis i forhold til samspillet mellem rammer, betingelser, fordringer og forventninger. Rapporten bedømmes eksternt med bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Stk. 10. Eksamen i modul 6e, Tilvalg på en anden kandidatuddannelse, følger de regler, der er beskrevet for det valgte modul. Stk. 11. Kravet om ekstern censur kan ikke fraviges. Stk. 12. Ved gruppeeksamen skal foretages individuel bedømmelse. En gruppeeksamen må maksimalt omfatte fem deltagere. Stk. 13. Hvert modul skal bestås for sig. Beståede eksaminer kan ikke tages om. Stk. 14. Ved mindst to moduler aflægges eksamen individuelt med ekstern bedømmelse. Stk. 15. Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå et modul. Studienævnet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 16. Tredje, fjerde og eventuelt femte gang den studerende indstiller sig til en intern eksamen, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ekstern censor. Stk. 17. Eksaminer aflægges på dansk. Efter aftale med eksaminator kan studerende aflægge eksamen på engelsk. Stk. 18. Ved bedømmelsen lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Det faglige indhold vægtes dog tungest. Stk. 19. For at skabe mulighed for, at Danmarks Pædagogiske Universitet kan bidrage til udvikling af eksamensformer, kan andre eksamensformer end de ovenfor foreslåede godkendes af studienævnet for kandidatuddannelser ved Danmarks Pædagogiske Universitet, såfremt de opfylder gældende bestemmelser. Initiativ til forsøg med andre eksamensformer kan tages af studienævnet, vejledere eller studerende. Andre eksamensformer skal altid være godkendt af studienævnet og meddelt de studerende før tilmelding til den pågældende eksamen. 8 Eksaminer bestået ved andre danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner kan godskrives som dele af uddannelsen efter individuel vurdering og godkendelse af studienævnet for kandidatuddannelserne. Beståede udenlandske eksaminer overføres med karakteren Bestået. Dog kan Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 6
9 normalt højst to studiemoduler erstattes af eksaminer aflagt ved andre institutioner. Specialet kan ikke erstattes af eksaminer/specialer afsluttet på andre kandidatuddannelser. Kapitel 5 Specialet 9 Kandidatspecialet (30 ECTS-point) afslutter uddannelsen. Specialet består af en individuel eller gruppevis udarbejdet skriftlig afhandling inden for området didaktik med særligt henblik på matematik med efterfølgende mundtlig eksamination. En specialegruppe kan højst bestå af tre studerende. Afhandlingen må ikke overstige 80 normalsider ved en studerende, 120 normalsider ved to studerende og 160 normalsider ved tre studerende. Den mundtlige eksamen, som skal finde sted senest 2 måneder efter afhandlingens aflevering, har en varighed af maksimalt 60 minutter pr. studerende. Bedømmelse sker på grundlag af en vurdering af den skriftlige afhandling og den eller de studerendes individuelle mundtlige præstation. Der foretages individuel bedømmelse. Der anvendes ekstern censur og bedømmelsen følger 13-skalaen. Stk. 2. For specialet gælder, at det skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Emnet afgrænses af den/de studerende selv. Emneafgrænsningen skal godkendes af en af studienævnet udpeget vejleder. Samtidig med tilmeldingen til specialet fastsættes en afleveringsfrist som bekendtgøres for den studerende. Stk. 3. Specialet skal ud over grundigt kendskab til det valgte emne og den relevante videnskabelige litteratur udvikle de(n) studerendes matematikdidaktiske indsigt og kompetence, herunder fortrolighed med områdets terminologi og metoder, samt evne til at formulere og arbejde videnskabeligt med en problemstilling. Der skal demonstreres viden, teoretiske og analytiske færdigheder samt fortrolighed med fagområdets terminologi og metoder. Stk. 4. Udover det faglige indhold indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne i det samlede bedømmelsesgrundlag. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Det faglige indhold vægtes dog tungest. Stk. 5. Såfremt specialet er affattet på dansk, skal det forsynes med et resumé på engelsk. Såfremt det er affattet på engelsk, skal det forsynes med et resumé på dansk. Resuméet skal have et omfang på mellem 1 og 3 normalsider (a 2400 enheder inklusive mellemrum). Efter aftale med den udpegede vejleder kan fremmedsprogligt resumé affattes på tysk. Resuméet indgår i helhedsvurderingen af specialet. Hovedvægten skal lægges på at formidle det specifikke faglige bidrag tydeligt og grundlaget for hvordan dette er nået. Stk. 6. Ved bedømmelse af specialet fastsættes den endelige karakter umiddelbart efter den mundtlige fremlæggelse og votering. Herefter udarbejder eksaminator og censor i fællesskab en skriftlig udtalelse, der omfatter både afhandlingen og den mundtlige fremlæggelse. Udtalelsen tilsendes eksaminanden senest 1 måned efter den mundtlige fremlæggelse. Kapitel 6 Andre bestemmelser 10 Studienævnet kan, når det begrundes i usædvanlige forhold, dispensere fra de af studieordningens bestemmelser, der er fastsat af Danmarks Pædagogiske Universitet. Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 7
10 11 Universitetets afgørelser kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Klagen sendes til Universitetets studieadministration. Universitet afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af en uge. Klagen videresendes til Ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Stk. 3. Klagen skal være skriftlig og begrundet. 12 Studieordningen træder i kraft den 1. september 2005 og har virkning for studerende som påbegynder kandidatuddannelsen 1. september 2005 eller senere. Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) før 1. september 2005, har ret til at færdiggøre kandidatuddannelsen efter den hidtil gældende studieordning. Stk. 3. Studerende, som ønsker at færdiggøre kandidatuddannelsen efter den hidtil gældende studieordning, skal have bestået alle eksaminer og afleveret speciale til bedømmelse senest 1. juli Stk. 4. Studerende, optaget efter den hidtil gældende studieordning, som ønsker at overgå til denne studieordning, kan få tidligere beståede eksaminer overført til tilsvarende eksaminer under denne studieordning. Vedtaget af Akademisk Råd den 5. april 2005 Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 8
11 Bilag 1: Beskrivelse af de enkelte moduler på kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Strukturen for kandidatuddannelsen kan anskueliggøres således, jf. 5 i studieordningen: 1. år 2. år Curriculumteori og inst.didaktik Efterår 2. Matematikkens didaktik 5. Matematik II 6. Tilvalgsmodul: Matematik B, fordybelsesmodul, eller andet tilvalg Forår 3. Matematik I 4. Naturvidenskabernes videnskabsteori og metode 7. Speciale Modul 1: Curriculumteori og institutionsdidaktik (15 ECTS-point) At den studerende bliver i stand til på teoretisk grundlag at indkredse, analysere og diskutere problemstillinger i forhold til læring, uddannelse og undervisning i institutionelle rammer og at træffe og begrunde kvalificerede valg vedrørende planlægning af fagdelt og tværfaglig undervisning. Curriculumteori og didaktisk teori: traditioner og grundbegreber Sammenlignende fagdidaktik Institutionsdidaktik Læringsteori Modul 2: Matematikkens didaktik (10 ECTS-point) (afløses sammen med Projektarbejde E vægtende 5 ECTS-point) At de studerende udvikler deres indsigt i og overblik over udvalgte centrale teoridannelser og problemfelter inden for matematikkens didaktik, samt deres kompetence til at kunne forholde sig til og analysere disse teoridannelser og problemfelters betydning for fagets aktuelle og/eller potentielle undervisningspraksis. Udvalgte centrale teoridannelser og problemfelter inden for matematikkens didaktik, herunder: Begrundelsesproblemer Lighed og differentiering Indholdsbeskrivelser Evaluering Teorier om læring Teorier om undervisning Holdninger og fagkulturer Lærerkompetencer og læreruddannelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 9
12 Form: Et kursus, der afvikles som en vekselvirkning mellem foredrag, gruppearbejde og fælles diskussioner. Modul 3: Matematik I: Matematik i fagdidaktisk perspektiv (10 ECTS-point) (afløses sammen med en af Projektarbejde B-D B vægtende hver 5 ECTS-point) At de studerende udvikler deres matematiske problembehandlings-, modellerings-, kommunikations- og hjælpemiddelkompetence i samspil med udvikling af deres indsigt i og overblik over stofområderne sandsynlighedsregning, statistik og dynamiske systemer, samt deres kompetence til at kunne forholde sig til og analysere disse faglige kompetencer og stofområder i et fagdidaktisk perspektiv. Matematisk problembehandlings-, modellerings-, kommunikations- og hjælpemiddelkompetence. Tilfældigheds- og sandsynlighedsbegrebet, kombinatorisk sandsynlighedsregning, udvalgte standardfordelinger for stokastiske variable; statistik, herunder parameterestimation, hypotesetestning og regressionsanalyse; differentialligningssystemer og numerisk og analytisk løsning heraf Et regneark og et gennemgående CAS-værktøjsprogram Form: Et kursus, der afvikles som en vekselvirkning mellem foredrag, gruppearbejde og fælles diskussioner. Modul 4: Naturvidenskabernes ernes videnskabsteori og metode (10 ECTS-point) (afløses sammen med Projektarbejde F vægtende 5 ECTS-point) At de studerende udvikler deres indsigt i og overblik over matematikkens didaktik som videnskabelig disciplin med vægt på udvikling af videnskabsteoretisk indsigt og kompetence til i lyset heraf at kunne analysere kvalitative og kvantitative forskningsmetoders potentialer og begrænsninger. Matematikkens didaktiks historie Matematik versus matematikkens didaktik som videnskabelige discipliner Videnskabsteoretiske perspektiver udvalgte humanistiske og naturvidenskabelige retninger Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i videnskabsteoretisk perspektiv Form: Et kursus, der afvikles som en vekselvirkning mellem foredrag, gruppearbejde og fælles diskussioner. Modul 5: Matematik II: Matematik i fagdidaktisk perspektiv (10 ECTS-point) (afløses sammen med en af Projektarbejde B-D B af hver 5 ECTS-point) At de studerende udvikler deres matematiske problembehandlings-, ræsonnements-, repræsentations-, kommunikations- og hjælpemiddelkompetence i samspil med udvikling af deres indsigt i og overblik over stofområderne geometri og algebra, samt deres kompetence til at kunne forholde sig til og analysere disse faglige kompetencer og stofområder i et fagdidaktisk perspektiv. Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 10
13 Matematisk problembehandlings-, ræsonnements-, repræsentations-, kommunikations- og hjælpemiddelkompetence Deduktiv og analytisk geometri; lineær algebra Et geometriprogram og et gennemgående CAS-værktøjsprogram Form: Et kursus, der afvikles som en vekselvirkning mellem foredrag, gruppearbejde og fælles diskussioner. Det 6. modul er et tilvalgsmodul. Der kan vælges mellem: Modul 6a: Matematik B: B Matematik som teoribygning (10 ECTS-point) (afløses sammen med Projekta jektarbejde A vægtende 5 ECTS-point) At de studerende udvikler deres matematiske ræsonnements-, symbol- og formalisme-, kommunikationsog hjælpemiddelkompetence i samspil med udvikling af deres indsigt i og overblik over stofområderne talområderne, algebra og infinitesimalregning. Matematisk ræsonnements-, symbol- og formalisme-, kommunikations- og hjælpemiddelkompetence Talbegrebet og de klassiske hovedtalområders fundering; algebraiske strukturer; klassisk reel analyse af funktioner af flere variable, konvergens og divergens af talfølger og talrækker Et gennemgående CAS-værktøjsprogram Form: Et kursus, der afvikles som en vekselvirkning mellem foredrag, gruppearbejde og fælles diskussioner. Modul 6b: Fordybelsesmodul (tilvalg) Efter aftale med studienævn og studiekoordinator kan en eller flere studerende fordybe sig i et matematisk og/eller matematikdidaktisk relevant område. Formen kan være projektarbejde med tilknyttet vejledning og/eller et egentligt kursusforløb, hvis deltagerantallet gør dette muligt. 6c. International komparativ pædagogik (15 ECTS-point) (tilvalg) at den studerende introduceres til den internationale dimension inden for pædagogisk forskning at den studerende opnår færdighed i at designe og gennemføre komparative undersøgelser af politisk-økonomiske forhold inden for pædagogisk virksomhed at den studerende udvikler evne til at inddrage kulturelle, religiøse, sociale og erhvervsmæssige elementer at den studerende opnår færdighed i dataindsamling nationalt og internationalt at den studerende erhverver forudsætninger for at kunne afdække ligheder og forskelle i udviklingstræk. Fagelement A (10 ECTS-point): Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 11
14 Komparativ pædagogik. Oprindelse, formål og brug Moderne uddannelsessystemer. Oprindelse, typologier og gensidig påvirkning Internationaliseringens konsekvenser for pædagogisk virksomhed Religiøse og kulturelle elementer Sociale og erhvervsmæssige elementer Globale træk og tendenser. Verdenssystem kontra regionale systemer Internationale og overnationale organisationer. Fagelement B (5 ECTS-point): Design af komparative undersøgelser Komparation og metodologi, herunder forholdet mellem forskningsspørgsmål, valg af teoretisk tilgang, undersøgelse, analyse og formidling Humanistisk videnskabsteori Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Arbejdsform Heldagsseminarer med forelæsninger og øvelser. Studiegruppearbejde med eller uden metodevejleder. Individuel faglig vejledning. Modul 6d: Virksomhedsprojekt (15 ECTS-point) (tilvalg) Formålet er, at den studerende erhverver sig en praktisk baseret indsigt i anvendelsen af teoretisk viden inden for det pædagogiske område, med særligt henblik på hvordan politiske, strukturelle og organisatoriske forhold indvirker på krav, handlerum og faglighed. Virksomhedsprojektet omhandler arbejdsrelaterede studier i et for uddannelsen relevant praksisfelt. Tyngdepunktet er en praktisk forståelse af og analytisk refleksion over behov for og anvendelse af faglig viden under givne politiske, strukturelle, organisatoriske og andre praktiske betingelser. Modul 6d: Tilvalg på en anden kandidatuddannelse Efter studienævnets godkendelse kan den studerende vælge at følge en eller flere relevante studiemoduler (med et samlet omfang svarende til 15 ECTS-point) på en anden kandidatuddannelse ved DPU eller et andet, eventuelt udenlandsk, universitet. De seks projektarbejder (5 ECTS-point hver) Projektarbejde A: At de studerende udvikler deres overblik og dømmekraft vedrørende matematiks karakter som fagområde. Projektarbejde B: At de studerende udvikler deres overblik og dømmekraft vedrørende matematiks anvendelse i andre fag- og praksisområder, som den kommer til udtryk gennem bygningen og udnyttelsen af matematiske modeller. Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 12
15 Projektarbejde C: At de studerende udvikler deres overblik og dømmekraft vedrørende den historiske udvikling af matematik som undervisningsfag, med udgangspunkt i danske forhold men med mulighed for at sammenligne med udviklingen i andre lande. Projektarbejde D: At de studerende udvikler deres overblik og dømmekraft vedrørende progression og sammenhæng i den danske matematikundervisning. Projektarbejde E: At de studerende udvikler deres overblik og dømmekraft vedrørende samspillet mellem teori og praksis inden for det matematikdidaktiske problemfelt. Projektarbejde F: At de studerende udvikler deres overblik og dømmekraft vedrørende kvalitative og kvantitative forskningsmetoders potentialer og begrænsninger i forhold til det matematikdidaktiske problemfelt. Hvert projektarbejde skal tage udgangspunkt i en matematisk og/eller matematikdidaktisk problemstilling, som eksplicit relaterer sig til det ovenfor angivne mål med projektarbejdet. Inden for denne ramme afgrænses og formuleres problemstillingen af de(n) studerende selv, dog således at projektarbejdet kan gennemføres inden for et tidsrum svarende til 5 ECTS-point (1/12 årsværk). Form: Hvert projektarbejde tilrettelægges med udgangspunkt i, at der individuelt eller gruppevis skal udarbejdes en skriftlig rapport på dansk eller engelsk, som dokumenterer den opnåede indsigt og overblik og dømmekraft. En projektgruppe kan højst bestå af fem studerende. Hver projektgruppe tildeles en vejleder. Projektrapporten må som hovedregel ikke overstige 40 normalsider med én forfatter. Dette tal øges med 20 for hver yderligere deltager i projektgruppen. Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 13
16 Bilag 2: Fælles struktur for modul 2, 3, 4, 5 og 6a Kursus/ projektarbejde Projektarbejde A et fagkarakter-perspektiv Om matematiks karakter som fagområde Matematik B: Matematik som teoribygning. En krydsning af udvalgte matematiske kompetencer og stofområder Modul 1b Matematik I: Matematik i fagdidaktisk perspektiv. En krydsning af udvalgte matematiske kompetencer og stofområder perspektiveret vha. deres rolle i matematikund ervisningens praksis Matematik II: Matematik i fagdidaktisk perspektiv. En krydsning af udvalgte matematiske kompetencer og stofområder perspektiveret vha. deres rolle i matematikund ervisningens praksis Matematikke tikke ns didaktik: Udvalgte centrale matematikdid aktiske problemstillin ger, hvoraf nogle anskues komparativt Naturvidensk abernes videnskabste ori og metode: Udvalgte centrale matematikdid aktiske problemstillin ger, hvoraf nogle anskues komparativt Projektarbejde B et anvendelsesperspektiv Om matematiks anvendelse i andre fag- og praksisområder Projektarbejde C et historisk perspektiv Om matematikundervisning med tiden som variabel Modul 3 eller Modul 3 eller Modul 5 eller Modul 5 eller Projektarbejde D et progressions- og sammenhængspe menhængsperspektiv spektiv Om matematikundervisning med udd.trinnet som variabel Projektarbejde E et teori-praksis praksis-perspektiv perspektiv Om matematikdidaktiske teorier vs. matematikundervisningens praksis Projektarbejde F et forskningsmetodisk perspektiv Om forskningsmetoders potentialer og begrænsninger Modul 3 Modul 5 Modul 2 Modul 4 Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 14
17 Bilag 3: Fælles indholdsmæssig struktur for matematikkurserne (Matematik A, B, I og II) Sandsynl ig- hedsreg n. Stofområde/ kompetence Tankegangs- kompetence Tal- område der ne Algebra Geometri Funktion er Infinites tesi mal- regn. Dynamiske systemer Statistik Problem- behandlingsk. Modellerings rings- kompetence Mat II Mat II Mat I Mat I Mat I Mat I Mat I Mat I Ræsonneme ments nts- kompetence Repræsentationskomp etence Mat II Mat II Mat II Mat II Symbol- og formalismek. Kommunikationskomp onskomp etence Hjælpemiddel- kompetence Mat II Mat II Mat II Mat II Mat I Mat I Mat I Mat I Mat I Mat I Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik), november 2005 side 15
Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for. Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil... 1 Kapitel 2... 2 Adgangsforudsætninger...
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for. Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil... 1 Kapitel 2... 2 Adgangsforudsætninger...
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for. Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil... 1 Kapitel 2... 2 Adgangsforudsætninger...
Læs mereStudieordning for. Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)
Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Danmarks Pædagogiske Universitet Marts 2006 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1: Uddannelsens kompetenceprofil... 1 Kapitel 2: Adgangsforudsætninger...
Læs mereStudieordning for. Kandidatuddannelsen i didaktik (materiel kultur)
Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (materiel kultur) Danmarks Pædagogiske Universitet Marts 2006 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1: Uddannelsens kompetenceprofil... 1 Kapitel 2: Adgangsforudsætninger...
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Danmarks Pædagogiske Universitet December 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereSTUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED
STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereDet Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet
Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i matematikkens didaktik ved Institut for Læring
Studieordning for masteruddannelsen i matematikkens didaktik ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereCentralasien- og Afghanistanstudier,
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereStudieordning for faget matematik
Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereStudieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål
Læs mereNy eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser
Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereModerne Europastudier,
Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereTilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Maj 2012 Studievejledning for Masteruddannelsen
Læs mereBACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018
BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereEksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen
Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 01.08.2018 1/12 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation
Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Matematik
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Matematik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen
Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede
Læs mereSkabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau
Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs mereArkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne
Læs mere