Genveje eller omveje DECEMBER Unge på ungdomsskolekonference Ny Nordisk Skole Ny struktur i Aarhus Sagt ligeud om kulturelt ophav

Transkript

1 [ ] Genveje eller omveje # DECEMBER 2014 Unge på ungdomsskolekonference Ny Nordisk Skole Ny struktur i Aarhus Sagt ligeud om kulturelt ophav

2 Flere unge på Erhvervsuddannelserne Flere initiativer i Viborg Ungdomsskole skal få flere unge til at vælge erhvervsskolevejen Af ungdomsskoleinspektør Børge Hansen, Viborg Ungdomsskole Efter vi i mange år har kæmpet med 95 % målsætningen, kommer regeringen nu med et nyt resultatmål: 30 % af de unge skal i år 2025 søge ind på en erhvervsuddannelse, hvilket for Viborg Kommune er næsten en fordobling i forhold til i dag. Dette mål kunne jo forlede os til at vejlede på en mere styrende måde. Men med udgangspunkt i det menneskesyn vi har på Viborg Ungdomsskole, er det vigtigt, at vi stadig tager udgangspunkt i, at de unge vælger uddannelse dels i forhold til interesser og kompetencer og dels i forhold til samfundets behov. I ungdomsskolesammenhæng har vi kontakt til mange unge, der er i gang med at vælge ungdomsuddannelse, nemlig 10.klasse, heltidsundervisning, to-sprogsområdet, fritidsundervisningen osv. Derfor vil der fremover være opmærksomhed omkring, hvordan ungdomsskolerne bidrager til denne målsætning. Kloge hænder For at komme i nærheden af målet til tiden er vi gået i gang med at drøfte en Viborg 30 %-strategi i første omgang sammen med UU, B&U-forvaltningen og folkeskoler. Vi har taget fat på følgende forhold, som kan sikre vækst i antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse: Viborg Ungdomsskole har i flere år sammen med gymnasierne udbudt talentundervisning til de højtbegavede unge på 8. og 9. årgang. Fra næste år tilbyder vi i samarbejde med erhvervsuddannelserne talentundervisning for elever med særlige håndværksmæssige eller kreative talenter. Vi forsøger dermed at skabe identitet i forhold til kloge hænder med temaer som Byg en bro i beton, træ eller stål, Madkunst og sundhed og Bliv specialist i biler. Rollemodeller En udfordring i forhold til målet er, at erhvervsuddannelserne for tiden ikke har høj status hos de unge. I de ungdomsfilm, de unge ser, relaterer hovedpersonerne sig altid til college- og andre studiemiljøer, så skal vi skabe en anden identitet for erhvervsuddannelsen, kræver det, at det er tømrerlærlingen og lignende rollemodeller, vi i fællesskab kører i stilling som hovedperson. I den sammenhæng skal det synliggøres, hvilken fremtid en erhvervsuddannelse kan bringe for den unge om 5-10 år måske en svær øvelse, da mange unge ikke ved, hvad de skal i aften. Mini-EUX Ungdomsskolen kan både i fritidsafdelingen, valgfag sammen med folkeskolerne og i dagafdelingen tone et fagudbud mod erhvervslivet, hvor undervisningen foregår dels på skolen og dels i en erhvervsvirksomhed. Det betyder, at indholdet både er teoretiske og praktiske færdigheder, og dermed tilbyder vi en Mini-EUX, der kan skabe interesse og kompetencer inden for et EUD-område. På ungdomsskolen i Viborg arbejder vi i vores 10 klasse med at gøre forældrene uddannelsesparate ved at lave et minikursus for dem og med et indhold, der handler om, hvordan de understøtter og udfordrer deres børns uddannelsesvalg. Det er stadig mor, der er den væsentligste faktor for de unges valg, og derfor er hendes viden og spørgsmål en væsentlig del af de unges uddannelsesvalg. EUD10 Viborg Ungdomsskole har i år et EUD10 pilotprojekt. Hen over efteråret afprøver klassen som et samlet hold 5 indgange på erhvervsuddannelserne. Idéen er at præsentere de mulige indgange, således de unge bringes nærmere en afklaring, og desuden give dem kendskab til de forskellige fagområder og deres praktik- og beskæftigelsesmuligheder. Hen over foråret får de unge mulighed for specialisering ved at vælge en indgang, hvor de får teoretiske og praktiske færdigheder. Desuden laves Oligatorisk Selvvalgt Opgave i tæt samarbejde med den aktuelle indgang, og endelig afsluttes året med en større projektopgave på erhvervsuddannelsen. Og til sidst - når ungdomsskolen har lavet dette vigtige forarbejde i forhold til at udfordre de unges uddannelsesvalg, så er det også vigtigt, at vi i samarbejde med erhvervsuddannelserne ser på, hvordan der skabes tydelige og motiverende rammer på erhvervsuddannelserne for at 30% er interesseret og kan fastholdes. Stafetten gives videre til John Landbo på Mors 2 Ungdomsskolen #10 December 2014

3 Farbare veje Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Ungdomsskoleforeningens efterårskonference under overskriften Genveje eller omveje satte sig spor. Med det dobbelttydige logo som blikfang på både konferencemateriale og udleverede bolcher i slikposer, var dagens tema slået an med både den sorte pil som den korte, lineære vej for størstedelen af de unge, samt den røde pil som ved at følge den hjerteformede figur tager længerede tid, men for mange unge er livsvigtig. For denne gruppe kan en omvej faktisk vise sig at blive en konstruktiv genvej, set både fra den enkelte unges perspektiv, men også ud fra et samlet samfundsøkonomisk perspektiv. Undervisningsminister Christine Antorini pointerede nytteværdien af at videndele og udvikle samspillet mellem den uformelle og det formelle undervisnings- og uddannelsessystem, hvori landets ungdomsskoler spiller en betydende rolle som brobyggere mellem reformberørte undervisnings- og uddannelsesinstitutioner, så motivationen til læring for den unge bibeholdes. Aktuelt som kvalificerede medspillere omkring folkeskolereformen med såvel understøttende undervisning, men også ved at udvide valgfagsrækken udover det ordinære. Jeg hørte ministeren sige, at jo bedre det lykkes via ungdomsskolernes samlede tilbud såsom almen fritidsundervisning, heltidsundervisning, klubvirksomhed og flere steder 10. klassecentre på paletten at give så mange unge så meget med i rygsækken som muligt, medens vi har dem via den unges egne valg og dermed motivation, des bedre vil de unge være stillet på uddannelsesvejen. Gerne suppleret med øget brug af realkompetencevurderinger for opnåede kompetencer ved at følge bl.a. ungdomsskoletilbud. Dagens tema blev i løbet af dagen foldet ud i alle ender og kanter af såvel meningsdannere og organisationer som politikere og praktikere under kyndig ledelse af Jes Stein Pedersen, som bed sig fast i haserne på oplægsholdere, så de ikke blev rejsende i varm luft, men forholdt sig konstruktivt til dagens tema. Således hørte forsamlingen og undertegnede en vis konsensus blandt oplæggene omkring de unges omveje, som legitime og nødvendige i det danske undervisnings- og uddannelsessystem anno Der kan ikke bare presses en uddannelse ned i halsen på de unge! - var ét af udsagnene. En revurdering af de eksisterende systemer bl.a. omkring det kommunale og statslige opgaver og tilskud ville kunne kortlægge, hvorvidt den samlede økonomi på området kunne anvendes smartere. Dagens sidste indslag med paneldebat blandt fremtrædende politiske ordførere på undervisnings- og uddannelsesområdet blev meget interessant. Her gav Peter Juel Jensen (V), Rosa Lund (Ehl.), Annette Wilhelmsen (SF) og Ane Halsboe-Jørgensen (A) alle et kort oplæg ud fra konferencens tema og perspektiver i en reformtid. På tværs af politiske skel blev der italesat en række frisættende udsagn, som disse Christiansborgpolitikere anså for vigtige, hvis mål og indhold i reformerne skal nå sammen. Der blev talt om: lokale pragmatiske løsninger, nemmere at skifte fra én uddannelse til anden, alle forløb giver merit, én vej er ikke bedre end andre, fjerne barrierebegrænsninger, Tænken ud af Boxen, det unikke møde med andre eller en voksen, som for alvor gjorde en forskel, skabe hele mennesker og ikke 2-taller Således inspireret af de politiske vinde, fremførte jeg ud fra ungdomsskolernes optik, hvorledes vi oplever en konkret barrierebegrænsning om det obligatoriske første valgfag i klasse med placering indenfor en længere og sammenhængende skoledag. En meget større mangfoldighed af kompetencer ville kunne aktiveres jf. konferencens tema, hvis barrieren blev åbnet, således folke- og ungdomsskoler ville kunne indgå partnerskaber om valgfag såvel indenfor normal skoletid som udenfor normal skoletid også for første valgfag. Budskabet blev modtaget og opfordringen lød, skriv til os, hvis der er barrierebegrænsninger, som vi politikere kan være med til at nedbryde. Det vil Ungdomsskoleforeningen så gøre. Snart rinder timeglasset for december ud, og den forestående højtid omkring jul sig hastigt nærmer. Derfor anledningen til at ønske alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår i Ungdomsskolen #10 December

4 Omveje kan være genveje Det formelle uddannelsessystem har brug for at samarbejde med det ikke-formelle herunder ungdomsskolerne hvis alle unge skal have en uddannelse. Det var det gennemgående budskab på årets efterårskonference Af Bjarne Mouridsen Ungdomsskoleforeningens efterårskonference havde i år fået titlen Genveje eller omveje. Det skete med inspiration fra Tænketanken DEA eller retter sagt DEAs Tænkeboks, som nyligt udsendte debatnotatet Er den lige vej altid bedst? (se Ungdomsskolen nr ). Direktør for DEA, Stina Wrang Elias, var da også blandt de inspirerende oplægsholdere om formiddagen, hvor hun først ridsede op, hvad det var for tanker, Tænkeboksen havde gjort sig om samspilet mellem de formelle og de ikke-formelle uddannelser. Godt vi er på banen Inden da havde de 140 fremmødte i DGI-byen hørt Undervisningsminister Christine Antorini åbne konferencen med en pep-talk om de mange uddannelsesreformer og ungdomsskolens rolle heri. Budskabet var klart: - Ungdomsskolen spiller en rolle i alle de reformer, der er vedtaget. Det vigtigste er ikke, hvilke vej de unge tager, men at de finder en retning, så de kommer i mål i forhold til målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, lød det bl.a. I forhold til folkeskolen pegede Antorini på understøttende undervisning og den udvidede valgfagspalet som oplagte steder, hvor ungdomsskolen kan og skal bidrage. - Vi er glade for, at ungdomsskolen er på banen i forhold til den understøttende undervisning. Det er netop her, der er mulighed for en anden pædagogisk tilgang, så man kan tilrettelægge undervisningsforløb, der kan andet og mere end det, der foregår i almindelige klasseundervisning, pointerede ministeren. Motivationskrise Hvad angår erhversskolereformen med nye tiltag som EUD10 og Kombineret Ungdomsuddannelse, roste Christine Antorini ungdomsskolens gode evner til motivere de unge gennem de mange forskellige forløb, som ungdomsskoler samarbejder med erhvervsskolerne om. Motivation eller rettere manglen på samme er netop den store problem i forhold til unge og uddannelse. Det fastslog Stine Wrang Elias fra DEA. Og netop derfor er der brug for øget samarbejde mellem det formelle og det ikke-formelle uddannelsessystem, så sidstnævntes evne til at motivere bringes med over i folkeskolen og erhvervsskolerne. Direktøren for Tænketanken DEA var enig i målsætningen om, at alle unge skal have en uddannelse. Men de skal have den uddannelse, der passer til dem og motiverer dem og her kan øget samarbejde mellem systemerne, spille en stor rolle. - Vi lader for mange unge komme ind steder, hvor de ikke får noget ud af det. Vi har brug for større fleksibilitet og mere kvalitet i uddannelsessystemet, lød det. Cool at gå med hjelm Lone Folmer Berthelsen, Erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri, fokuserede i sit oplæg ligeledes på 4 Ungdomsskolen #10 December 2014

5 Stina Wrang Elias den manglede motivation blandt unge, men også på, at de mange omveje, som unge gør sig, koster 6 milliarder kroner årligt et beløb, der skulle være til at forstå for politikere. Men hun indrømmede også, at ikke alle omveje var spild. Så det skulle ikke forstås, som et spareforslag, men mere som et ønske om, at vi bruger midlerne bedre, så flere unges føres mod succes. Et var videoklip fra DI s kampagne for, at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne, illustrerede tydelige et andet problem. Erhvervsuddannelserne og de håndværksmæssige fag har for længe haft lavstatus. Det er cool at gå med hue, men ikke at gå med hjelm. Det skal ændre, lød det. Lone Folmer Berthelsen Ingen tvang Sidst på formiddagen fik den nye leder af Det Konservative Folkeparti, tidligere ungdomsskoleleder og borgmester Søren Pape Poulsen, mulighed for at fortælle lidt om sine egne erfaringer og om sit syn på uddannelsespolitikken. Søren Pape påpegede, at han ikke så 10. klasse som en omvej, hvis de unge har brug for det. Faktisk var der for mange unge, der skyndte sig i gymnasiet for så efterfølgende at have brug for en tænkepause i forhold til, hvad de så vil. Hvad angår ungdomsskolen, mente den konservative leder, at det var vigtigt, at ungdomsskolen også var tro mod sine kernetilbud i fritiden. Vi skal også holde øje med, hvad reformerne gør ved os og ikke kun omvendt, påpegede han. Endelig fik han mulighed for at begrunde et af partiets mærkesager nemlig modstanden mod obligatoriske lektiecaféer. - Jeg anerkender, at der er brug for lektiecaféer. Men det skal ikke være som tvang, men som en frivillig ordning, lød det fra Søren Pape Poulsen. Søren Pape Poulsen Praktikere og politikere Efter frokost havde ungdomsskolerne mulighed for at komme på banen. Der blev fremlagt nogle praktiske erfaringer fra Aalborg, Hvidovre og Aarhus. Endvidere gav Peter Schantz, Centerchef for UU Købehavn bud på, hvad UU har brug for. Endelig sluttede dagen med et politikerpanel, hvor Peter Juel Jensen (V), Ane Halsboe-Jørgensen (S), Rosa Lund (Ehl) og Anette Vilhelmsen (SF) fik mulighed for at positionere sig og diskutere konferencens tema. Læs også lederen om konference på side 3 Ungdomsskolen #10 December

6 Forandringsprojekt fortsætter Ny Nordisk skole har stået i skyggen af de store reformer, men lever stadig. Ny ansøgningsrunde først i det nye år Af Bjarne Mouridsen Mens store reformer som folkeskolereformen og erhvervsskolereformen er blevet til og nu implementeres, er Ny Nordisk Skole (NNS) faldet lidt i glemmebogen. NNS blev lanceret af Undervisningsminister Christine Antorini i 2012 som et tværgående forandringsprojekt, hvor institutioner, skoler, ungdomsuddannelser og andre aktører på området skulle indgå i samarbejder med det mål, at: Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. Bygger bro Indtil nu har der været to ansøgningsrunder med i alt 360 deltagende institutioner, og nu inviterer ministeriet til en ny runde. Fra den 5. januar til den 27. februar er det således igen muligt at søge om at blive en del af NNS, og ministeren opfordrer alle til at være med: - Med Ny Nordisk Skole er vi drevet af lysten til sammen at udforske, hvordan vi kan gøre det endnu bedre ved at dele viden om god praksis til gavn for børnene. Vi bygger bro fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelserne, og giver NNS- I Fredensborg Kommune samarbejdede Ungfredensborg med udskolingsskoler om at skabe større nærhed institutionerne redskaber til at sætte medarbejderne positivt i spil gennem en permanent kulturforandring: Ved at være systematisk undersøgende, dele pædagogisk praksis på tværs lige fra dagtilbud til ungdomsuddannelser og være åbne over for forandringer og dermed bedst muligt kunne løfte reformer og udvikle metoder inden for børne- og ungeområdet. Flere skoler kan være med Ind til videre har 22 ungdomsskoler været en del af NNS og har altså derfor kunne kalde sig for Ny Nordisk Ungdomsskole. - Vi vil da gerne opfodre de resterende ungdomsskoler til at overveje, om det var noget for dem. Indgår man fx allerede i et institutionssamarbejde, er det oplagt at gør det til et nyt nordisk samarbejdsprojekt med alle de fordele, det indebærer i forhold til sparring med ministeriet og konsulentstøtte, siger sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen. For at komme i betragtning skal man indgå i et netværk med andre institutioner, hvoraf mindst en skal være forskellige fra de andre eller man kan indtræde i et allerede eksisterende netværkssamarbejde. En komplet liste over deltagere findes på nynordiskskole.dk. Samme sted findes man også en nærme beskrivelse samt ansøgningsmaterialet. 6 Ungdomsskolen #10 December 2014

7 Ny Nordisk Skole oprustes med akademiråd Afdelingsleder ved UngVest Odense udpeget til NNS-akademirådet Af Bjarne Mouridsen Ny Nordisk Skole (NNS) har fået ny organisering, hvorfor der er udpeget en ny bestyrelse og et akademiråd. Undervisningsminister Christine Antorini sidder selv for bordenden i bestyrelsen, som endvidere tæller bl.a. overborgmester Frank Jensen fra Københavns Kommune, professor Kurt Klaudi Klausen, Lars B. Goldschmidt og formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal. De to sidstnævnte udgør endvidere formandsskabet for det nye akademiråd. - Det nye akademiråd skal styrke forankringen i hverdagen på institutionerne, og bestyrelsen skal være med til at sætte standarden for nytænkning af offentlig ledelse på tværs af 0-18-års-området. På den måde sikrer vi fortsat en tæt dialog med NNSinstitutionerne, og at den viden, vi genererer, når bredt ud, siger undervisningsminister Christine Antorini om det nye råd. Ungdomsskolemand med I det godt 20 personers store akademiråd sidder bl.a. forskere som Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning, men også praktikere fra uddannelsesinstitutioner. En af dem er Per Lindegaard Christensen fra UngVest i Odense og tidligere leder af Korsløkke Ungdomsskole, som var blandt de første godkendte NNS-skoler. Og han vil selvfølgelig tale ungdomsskolernes sag uden dog direkte at repræsentere dem. - Jeg er personligt udpeget og er altså ikke en direkte repræsentant for nogen. Faktisk sidder jeg som den eneste repræsentant for, det man kan kalde, de alternative uddannelsesveje. Så derfor føler jeg en vis forpligtelse til ikke kun at tale ungdomsskolernes sag, men medtænke hele området herunder efterskoler og produktionsskoler, forklarer Per Christensen. Inspirere Akademirådet skal videreudvikle og udbrede NNS i samarbejde med de nuværende 363 institutioner og deres medarbejdere. Endvidere skal de være med til at bringe erfaringerne fra NNS videre. - Mere konkret skal vi lægge en overordnet plan for NNS i 2015 og identificere aktuelle udfordringer, som kan inspirere NNS-institutionernes forandringsarbejde. Og så skal vi ikke mindst virke som NNS-Ambassadører, siger Per Christensen. En gave Per Christensen indrømmer, at NNS måske kan virke lidt glemt på grund af den meget fokus på de aktuelle store uddannelsesreformer. Det synes han er lidt ærgerligt også set med ungdomsskole øjne. - NNS er en god anledning til, at vi som ungdomsskoler kan gå offensivt ud og opsøge attraktive samarbejds- Per Christensen, tidligere leder af Korsløkke Ungdomsskole i Odense, er udpeget som medlem af akademirådet for Ny Nordisk Skole partnere i lokalområdet. Samtidig kan det bringe os tættere på ministeriet og på ressourcestærke personer gennem de kursus- og akademidage, der afholdes, og gennem støtten fra de tilknyttede læringskonsulenter, siger han og fortsætter: - Derfor synes jeg, at NNS er lidt af en gave til ungdomsskolerne. Så jeg vil da opfordre alle til at overveje at søge her i den nye runde ved fx at tage afsæt i allerede eksisterende samarbejder som nogle af de nye partnerskaber, der er indgået med den nye skolereform, slutter Per Christensen. Ungdomsskolen #10 December

8 Vi takker for samarbejdet med alle de ungdomsskoler, der valgte at rejse med os i år. Vi ser frem til endnu et godt samarbejde i Glædelig jul & Godt Nytår! For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf Foto: Skistar - Grupperejser med holdning 8 Ungdomsskolen #10 December 2014 Connseb Travels Kirstinelund, Skæringvej 90B, 8520 Lystrup info@connseb.dk

9 Kittet, der binder sammen Klubben skal være kittet i den lokale ungdomsskole og orientere sig mod såvel uddannelses-, fritids- og det socialpolitiske område, lød det fra Per B Christensen ved opstarten af klubnetværk Af Bjarne Mouridsen Blev der talt om klubvirksomhed i ungdomsskolen eller ungdomsskolevirksomhed generelt? Det stod ikke altid lige klart, men det var i og for sig netop en pointe. Ungdomsskolen og klubvirksomheden er to sider af samme sag og skal derfor tænkes sammen, hvilket netop er en af de væsentlige grunde til, at der nu etableret et klubnetværk i Ungdomsskoleforeningen (se side 10-11). Direktør i Næstved Kommune, Per B. Christensen var inviteret til at indlede opstartsmødet med et oplæg om tendenser i tiden på ungdomsskole- og klubområdet. Det gjorde han dels ud fra egne erfaringer fra hjemkommunen, men også med afsæt i erfaringer og viden fra sin tid som formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Klub skal tænkes anderledes Ungdomsskolen skal være en vigtig partner i kommunernes ungdomspolitik på såvel fritidsområdet, uddannelsesområdet som det socialpolitiks område, slog Per B. Christensen fast. Heri spiller klubberne en stor rolle. - Klubberne skal og kan være det, der binder ungdomspolitikken og ungdomsskolen sammen, lød et af hovedbudskerne således. Men det kræver, at vi tænker klub på en anden måde. - De traditionelle klubbers tid er forbi. Klubberne, som vi kendte dem i sin tid, var en meget entydig størrelse - et frirum med en relativ smal aktivitetsform. Et trygt sted. I dag er de meget andet og forskellige. Fra traditionelle klubber til klubber, der er offensive på gaden, sagde Per B. Christensen. Reformpresset Oplægget kom endvidere omkring de mange reformer og det medførende reformpres. Samtidig med en øget rammesætning via lovgivningen ønskes der mere fleksibilitet i uddannelserne. Fleksibiliteten bliver så at sige sat på en formel, hvilket kan virke lidt paradoksalt. - Ungdomsskolen har en vigtig rolle at spille i forhold til den åbne skole og i koblingen mellem fritids- og skoleområdet. Derfor skal ungdomsskolen stadig forny og udfordre. Derfor kan jeg være lidt bekymret for, at ungdomsskolens libero-rolle ikke tilgodeses nok i den nye Kombineret Ungdomsuddannelse. Samtidig er det også en udfordring, at ungdomsskolen forventes at indgå i samarbejder og partnerskaber, men samtidig skal bevare sin identitet og sine egne værdier. - Legitimiteten for en god ungdomsskole er, at man har en stor bred almen base og så en række speciale tilbud. Det første er forudsætningen for det sidste. Men den brede basis skal også kunne udvikle sig over tid. Spilfordeler og kit Alt dette har betydning for klubvirksomheden, hvis vi vel at mærke netop ikke taler om en traditionel klub, men en ny offensiv rolle eller som spilfordelere på fritidsområdet jævnfør eksemplet fra ungdomsskolen UngSyd i Odense, som ungdomsskoleleder Erik Ravn holdt oplæg om senere på dagen. - Klubber og fritidstilbud skal spille sammen. Ungdomsskolen og klubberne skal også orientere sig og organisere sig i forhold til det kulturelle og det sociale område. Klubberne skal være kittet i den lokale ungdomsskole. Inkluderende, målrettet og med tydelige voksne, lød det fra Per B. Christensen. Det kan ungdomsskolen: Formulere nye tanker om fritidspædagogikken Være omstillingsparate Indgå i nye samarbejder Være kompetente og fornyende Videndele på tværs af klubber, ungdomsskoler og kommuner Iværksætte konkrete udviklingsprojekter Ungdomsskolen #10 December

10 Netværk skal finde synergi Ungdomsskoleforeningen etablerer nu et netværk for klubvirksomhed i ungdomsskolen Af Bjarne Mouridsen Havde man forventet store diskussioner og divergerende synspunkter, blev man skuffet. Opbakningen var nemlig stor til etablering af et nyt netværk for klubvirksomhed i ungdomsskolen på et møde herom først i november. Og lad det være sagt med det samme. Ungdomsskoleforeningen forsøger ikke at konkurrere med Ungdomsringen på klubområdet. Men den supplerer især med henblik på det tætte samspil, der naturligt er og skal være mellem klub og øvrig ungdomsskolevirksomhed. Det er så at sige to sider af samme sag, hvilket Per B. Christensen allerede konstaterede i sit oplæg, der indledte det stiftende møde om netværksdannelsen (se artiklen på side 9). Stort behov Ungdomsskoleforeningens formand Finn Lillelund Christensen fastslog i sin velkomst, at initiativet til et klubnetværk er kommet på opfordring af flere medlemsskoler. Foreningen har efterfølgende nedsat en lille arbejdsgruppe med såvel bestyrelsesmedlemmer som forslagsstillere med det mål at sondere terrænet og afklare mere specifikt, hvad et klubnetværk kan og skal. Dagens møde kunne ses som et sidste led i denne proces. Fremmødet bekræftede behovet. For som næstformand Kent Sørensen fast- Ungdomsskoleleder i UngSyd i Odense, Erik Ravn fortalte om klubben som spilfordeler på fritidsområdet. Læs mere herom i portrættet af årest ildsjæl 2013, Nina Fredensborg Øhlenschlæger. Projektet startede i den daværende Dalum Ungdomsskole slog, da han forelagde arbejdsgruppens foreløbige udkast til visioner for netværket. - Når 25 altså ca. ¼ af landets ungdomsskoler møder op, må der være behov for et klubnetværk. Flere niveauer Efterfølgende bød de fremmødte ind med en række konkrete og overordnede ønsker. Blandt de sidstnævnte kan nævnes: Sparring på tværs af skoler Formidling af erfaring Kollegial inspiration Det fremgik at ønskerne retter sig mod flere niveauer, idet der er behov for såvel mere lokale netværk på medarbejderniveau som mere overordnede netværk på et strategisk- og ledelsesmæssigt niveau. Her vil et landsdækkende netværk i Ungdomsskoleforeningens regi nok mest rette sig mod det sidstnævnte, mens det jo 10 Ungdomsskolen #10 December 2014

11 står alle medlemsskoler frit at danne lokale netværk. Formålet Afslutningsvis blev udkast til kommissorium for netværket fremlagt. Her fremgår det bl.a., at formålet med netværket skal være: at etablere et forum for alle interesserede ungdomsskoler, hvori alle forhold omkring klubber i ungdomsskoler kan drøftes og initiativer herom tages at optimere sammenhænge og skabe synergi mellem klubber og ungdomsskolers øvrige virksomhed herunder at inspirere til udvikling af ungdomsskoleklubbers ændrede roller og samspil med ungdomsskolernes læringsaktiviteter at etablere et forum, som kan give gensidig sparring og idéudveksling blandt de tilknyttede ungdomsskoler at give ungdomsskoler, for hvem klubopgaven er ny, et forum for inspiration og kvalificering af indsatsen at give Ungdomsskoleforeningen et medlemsnetværk, hvor viden er samlet - og et antal ressourcepersoner, som kan aktiveres i foreningens politiske arbejde. Kommissoriet vil nu blive tilrettet, så den endelige version kan fremlægges til godkendelse ved det næste møde i det nye netværk et møde, der forventes at finde sted i januar Klubben som værested eksisterer stadig, men er på retur. I stedet tænkes klubvirksomhed i langt højre grad som en integreret del af ungdomsskolen. Målet med det nye klubnetværk i Ungdomsskoleforeningen er bl.a. at optimere sammenhænge og skabe synergi mellem klubber og ungdomsskole. Hvad kan du bruge et klubnetværk til? Pia Heide Madsen, UngHolbæk: Det handler om at gå på opdagelse hos hinanden og lave vidensdeling. Jeg har faktisk allerede lavet en aftale om et besøg. Vi har allerede en del hold, der kommer ned i klubben. På udkig efter, at vi kan bygge bro til andre og til fritidsområdet. Henrik Laursen, Vesthimmerlands Ungdomsskole: Jeg kommer fra et landdistrikt med indbyggere spredt ud over et stort areal. Spændende at få at vide, hvordan andre gør i en sådan situation og dele erfaringer. Jens Christian Holm, UngSlagelse: Overordnet kan jeg bruge det til at have fingeren på pulsen og se, hvad der sker rundt om. Men jeg fornemmer også at vægten vil blive på det mere strategiske, og det er måske ikke helt min opgave, men snarere min leders. Bruno Holm, Viborg Ungdomsskole: Man kunne måske have en todelt dagsorden for møderne. En lavpraktisk, hvor vi kan dele vores frustrationer og udveksle erfaringer og idéer fra hverdagen og så en på et mere strategisk plan. Ungdomsskolen #10 December

12 Nye områder i Aarhus Aarhus kommune er fremover opdelt i fire områder for fritids- og ungdomsskolevirksomhed Af Bjarne Mouridsen Århus Kommune har revideret strukturen på fritids- og ungdomsskoleområdet (FU). Den nye struktur blev vedtaget af et enigt byråd i april, og siden er brikkerne faldet helt på plads også med hensyn til den ledelsesmæssige struktur. Hvor kommunen hidtil har været opdelt i otte FU-områder vil den fremover være delt i fire, hvor det ene er bevaret som hidtil og med egen status, nemlig Gellerup-Toveshøj området, som rummer særlige udfordringer. Eller som det er formuleret i forligsaftalen: Der er fortsat brug for en særlig indsats for at opfylde målet om unges gennemførelse af ungdomsuddannelse samt for at forebygge kriminalitet og fremme det gode ungdomsliv. De tre nye områder vil være: FU-Syd: Oddervej, Horsensvej og Skanderborgvej FU-Nord: Randersvej, Grenåvej og Grenåvej Øst FU-Vest: Silkeborgvej og Viborgvej Ændret målgruppe De tre FU-områder vil fortsat omfatte fritidsklubberne (5.-6. klasse), ungdomsklubberne (7. klasse 18 år) samt ungdomsskolen og de pædagogiske ledede legepladser. Målgruppen for de enkelte områder er ændret lidt i forhold til hidtil praksis. Gellerup-Toveshøj fortsætter som selvstændigt fritidscenter md Anders Glahn (tv) som FU-leder Tidligere kunne unge begynde i ungdomsklub og ungdomsskole, når de fyldte 14 år, hvilket altså nu er ændret til et årgangsskel, så alle elever fra og med 7. klasse nu kan deltage. Nyt ledelsesteam Ledelsesmæssigt er Toke Agerschou ansat som ny overordnet FU-chef, mens ledelsen i de enkelte distrikter udgøres af Johannes Starup Justensen (FU-Syd), Ove Petersen (FU-Nord), Jette Dahl (FU-Vest) samt Anders Glahn, der fortsat er FU-leder i Gellerup Toveshøj. Der er endvidere udpeget viceledere i de enkelte områder. - Vi har fået sammensat et stærkt ledelsesteam, som både fagligt og organisatorisk har en meget stor viden om og erfaring med fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus. Jeg glæder mig til vores fremtidige samarbejde og er overbevidst om, at vi i fællesskab med de mange dygtige og engagerede medarbejdere i FU kan skabe et endnu stærkere fundament for vores arbejde med byens børn og unge, udtaler FUchef Toke Agerschou. 12 Ungdomsskolen #10 December 2014

13 Satspuljen fordelt 103,6 millioner kroner fra Satspuljen er fordelt til udsatte børn og unge Af Bjarne Mouridsen I oktober blev der sat modtager på i alt 103,6 millioner kroner til brug for initiativer målrette udsatte børn og unge. Pengene kommer fra Satspuljen, og det er partierne bag satspuljeaftalen, der nu har fordelt midlerne. Bevillingen dækker perioden og vil blive endelig konfirmeret, når finansloven er forhandlet på plads. Styrket indsats i folkeskolen Af aftalen fremgår det, at der bl.a. er bevilliget 35,6 millioner kroner til særlige initiativer, der skal styrke det faglige niveau i dansk og matematik. Her skal der igangsættes en række understøttende indsatser målrettet børn og unge, som modtager hjælp efter serviceloven. Endvidere er der afsat 40 millioner til forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklusionsindsats samt 20 millioner til at forbedrede muligheder for fritidsjob i forbindelse med Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Brug for alle unge En anden stor modtager er Brug for alle unge, som har modtaget 28 millioner til deres fortsatte arbejde med at få især etniske minoritetsunge i uddannelse. Midlerne skal især bruges til i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledingscentre at løfte en større del af ikke-uddannelsesparate unge i gang med en ungdomsuddannelse. - Det er et rigtig vigtigt arbejde, som Brug for alle unge nu skal i gang med. Ungdommens Uddannelsesvejledning er omdrejningspunktet for de unges overgang til videre uddannelse og for det nødvendige uddannelsesvalg. Derfor er et fokus på at udvikle metoder et vigtigt redskab til at give de unge en så god vejledning som muligt, siger afdelingschef i Undervisningsministeriet Lars Mortensen. Styrket indsats Undervisningsminister Christine Antorini er tilfreds med aftale og udtaler: - Vi får nu mulighed for at styrke det faglige niveau blandt udsatte børn og unge i folkeskolen, så alle elever får mulighed for at blive så dygtige, de kan. Derudover kan vi også videreføre læringskonsulenternes inklusionsindsats, så kommunerne får den nødvendige viden og støtte i deres arbejde med inklusion. Både det arbejde og indsatsen for, at en større andel af de ikke-uddannelsesparate unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse er vigtig for vores arbejde med at realisere folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen. Traktorkørekort Her er dit arbejdshæfte der hjælper med: Nyt arbejdshæfte JB Teknik Info I/S Bestilling: J.Manniche@mail.dk Teknikken omkring traktoren Færdselslære Sikker traktorkørsel Evaluerende kontrolspørgsmål. Se rigtigt svar Færdselstavler Lær mere med vendekort og puslespil Ungdomsskolen #10 December

14 Gå Kold i en reformtid Når forandringens vinde blæser, er det vigtigt at få sin historie med. I det kulturelle ophav findes nemlig vigtige pejlepunkter for fremtiden. En af dem hedder Kresten Kold Af Hans Skjerning, direktør, Kold College, Odense Der går dårligt en dag, uden at der på et eller andet tidspunkt bliver sagt reform på lærerværelset i en af landets skoler eller på en af ungdomsuddannelserne. Hele skole- og uddannelsesområdet er i disse år under kraftig forvandling. Fra politisk hold udstikkes med jævne mellemrum nye målsætninger, der skal indfries nye rammer som skal efterleves. Søg pejlemærker Midt i sådan en reformtid, der i sagens natur altid er rettet mod fremtiden, er det af største betydning, at man som skole søger efter pejlemærker, der kan give svar på helt substantielle spørgsmål såsom: Hvad er det, vi er gjort af? Hvordan får vi vores egen særegne historie til at tale med i vores dagligdag og i den fremtidens skole, vi sigter efter? I svarene ligger nemlig det fundament, som man under ét kan kalde en kulturvision. Ikke ment som nogle store forkromede ord om værdigrundlag, der ofte har det med at samle støv i et ringbind på skolelederens kontor. Nej, som levende ord og tanker, der er integreret i hverdagen, hvorfra de skaber retning og fælles identiet. Tilbage til Kold På Kold College i Odense, der både er erhvervsskole, gymnasium og tæt samarbejdspartner med en række ungdomsskoler, har vi de senere år arbejdet ihærdigt på at skabe en levende kulturvision, der er gearet til fremtidens udfordringer. Vi har i den sammenhæng valgt at kigge bagud. Nærmere bestemt mod vores grundlægger, den pædagogiske tænker, høj- og friskolemanden Kresten Kold ( ). I mange år slog Kresten Kold sine folder på Fyn, hvor han blandt andet oprettede højskoler i Ryslinge, Dalby og Dalum. Kresten Kolds helt store styrke lå i rollen som folkeoplyser og formidler af de eminente tanker, han gjorde sig om skolen. For eksempel den helt grundlæggende tanke om, at skolen skal oplive før den oplyser nok værd at minde sig selv om uanset om vi i dag diskuterer erhvervsskolereform, gymnasiereform eller heldagsskole. Kresten Kold var ganske enkelt storleverandør af stærke pædagogiske læresætninger, som i dag næsten 150 år senere stadig er brandvarme. Hvis ellers man bruger ordene rigtigt. En Kold-kultur Vi kan som erhvervsskole se en stor værdi både for undervisere, ledelse og elever i at lade Kresten Kold brænde og lyse i hverdagen. Vi har derfor forsøgt at udvikle en særlig Kold-kultur, der gør Kresten Kold nærværende anno Det afgørende har været, at hans Mere end nogensinde er det i disse år af største betydning, at man kigger bagud og indad, før man for alvor kigger fremad tanker ikke kun kommer til at stå som flotte slagord på glittede plakater, men forankres i dagligdagen som daglige påmindelser om, hvordan vi ønsker at bedrive skole. Mange steder på skolen har vi dekoreret væggene med Kresten Kolds ord: Jeg vil undervise dig med en ild, som aldrig går ud. Du må ikke tro, du ved det hele allerede. Du er noget særligt og på vej til at blive noget specielt. En anden læringsstil Kresten Kold er også med i bagagen, når vi samarbejder med ungdomsskolerne. Slet og ret fordi samarbejdet med ungdomsskolerne stemmer godt overens med vores nedarvede tankegods om læring, nemlig at kun det oplevede giver sand læring. Sådan har vi eksempelvis udviklet vores pædagogiske læringsstil i tæt samarbejde med Korsløkke Ungdoms- 14 Ungdomsskolen #10 December 2014

15 skole i Odense. Vi indgik en samarbejdsaftale, der gik ud på, at nogle af vores elever, som havde svært ved stillesiddende klasseundervisning eller som var pressede af sociale problemer, kunne gennemføre en del af deres uddannelse i ungdomsskolens café. Her kunne vores elever deltage i det praktiske arbejde i køkkenet og derved opnå nogle af uddannelsens mål. En både praksisnær og pragmatisk tilgang til læring, der er som talt ud af Kresten Kolds mund. 20/20 samarbejde Det samme gælder vores samarbejde med ungdomsskolerne i regi af 20/20-ordningen, der som bekendt lægger op til, at 10. klasse kan deles mellem to skoleformer: 20 uger på for eksempel en ungdomsskole og 20 uger på en erhvervsuddannelse. Ordningen har til formål at skabe en lettere overgang for en stor elevgruppe til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. På Kold College er der en rød tråd fra Kresten Kold og vores kulturvision til 20/20. Ja, faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at Kresten Kold tilbage i 1800-tallet pegede frem mod en model som netop 20/20. Dels fordi han betonede det praksisrettede, virkelighedsnære og oplevelsesbaserede som omdrejningspunkter for den rette læring. Dels fordi han hele vejen igennem slog til lyd for, at man som skole altid skal søge at skabe nogle læringsmæssige rammer, der tilgodeser den enkelte elev. Her er 20/20 et godt eksempel på, hvordan der kan skabes en ny helhed mellem to skoleformer erhvervsskole og ungdomsskole så vi sammen fostrer elever, der med brændende engagement vil virke og skabe. Friheden til at lære Mens der er erhvervsskoler, som ikke har været interesserede i at indgå i 20/20-forløb, så har vi på Kold College set det som en naturlig forlængelse af vores Koldske kulturvision. De tanker, som ligger til grund for 20/20 styrkelsen af den enkelte elevs motivation og engagement i en kombination af teori og praksis har længe prydet væggene på Kold College med inspirationen fra Kresten Kold: Brug friheden til at lære! Luk dine tanker op, så følger dine evner efter! Lettere at navigere For en hvilken som helst skole eller ungdomsuddannelse er det lettere at navigere i en tid fyldt med reformer, når man ved, hvor man kommer fra, og hvad man står for. Finde ind til sin kerneidentitet, så man har en klar platform at arbejde ud fra. Min påstand er i den forbindelse, at alle skoler har en historie og et kulturelt arvegods, som er værd at gå på opdagelse i. Mere end nogensinde er det i disse år af største betydning, at man kigger bagud og indad, før man for alvor kigger fremad. Sagen er, at reformer og store begreber som innovation, målsætning og udvikling i virkeligheden kun får betydning, hvis de er forankret i en historie og en identitet. I en kulturvision. Det er ikke politikerne, der kan finde den. Den ligger ude på de enkelte skoler. Kresten Kold er en af dem, som i tidernes morgen har gjort sig tanker om skole og læring, der i dag er værd at finde frem og støve af. Fordi det giver de bedste forudsætninger for at skabe det fremtidens samfund, hvor hver enkelt er parat til at give lidt af sig selv og sine kundskaber til helheden. Kold College arbejder stadig sammen med ungdomsskolernes i Odense og har netop indsendt en ansøgning til Region Syddanmark, hvor de sammen ønsker at sætte fokus på overgangen mellem ungdomsskolernes 10. klasser og ungdomsuddannelserne. Ungdomsskolen #10 December

16 Vi præsenterer: Doku:SEN Dokumentation af ungdomsskolevirksomhed gennem Statistik, Evaluering og Narrativer Af Cristina Bremholm og Louise V. Hansen Den landsdækkende ungdomsskolestatistik har siden slutningen af 2012 været igennem en længere udviklingsproces for at kunne følge med tidens reformer samt give et mere retvisende og validt billede af ungdomsskolernes virkelighed (spor 1). Derudover har Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med Undervisningsministeriet søsat et udviklingsarbejde, der skal supplere og sætte ord på de tal, statistikken fremkommer med gennem en mere kvalitativ og narrativ dokumentationsform (spor 2). Hvorfor Doku:SEN? Betegnelsen Doku:SEN dækker over begge de to spors arbejde. Samtidig er det nyt ord, som forhåbentlig får folk til at stoppe op, undre sig og tage sig tiden til at finde ud af, hvad det dækker over. Dette er en bevidst strategi fra Ungdomsskoleforeningen og Undervisningsministeriets side af. Et forsøg på at italesætte rammen for dokumentationsarbejdet og derved undgå gamle associationer. Derigennem forsøger vi at skabe et nyt rum for udvikling og grundlaget for et fælles sprog for dokumentation af ungdomsskolernes virksomhed. Hvad er Doku:SEN? Doku henviser til Dokumentation af ungdomsskolevirksomhed, mens akronymet SEN er sammentrækningen af Statistik, Evaluering og Narrativer. Når det hele sættes sammen står Doku:SEN for Dokumentation af ungdomsskolevirksomhed gennem Statistik, Evaluering og Narrativer, hvor statistik redegør for output (spor 1), mens evaluering og narrativer sætter ord på outcome (spor 2). Output og Outcome Output er de produkter og aktiviteter, som ungdomsskolen tilbyder de unge. Hvorimod outcome er de ændringer, ungdomsskolen søger at opnå ved at tilbyde de unge aktiviteter og produkter. Hvis en ungdomsskole eksempelvis vil gøre de unge (mere) bevidste om demokratiet og dets betydning for samfundet, er dette et outcome. For at opnå dette outcome, kan ungdomsskolen beslutte at starte et ungeråd i kommunen, lave elevrådskurser og arranger besøg på rådhuset og af ungdomspolitikere (output). Hvordan Doku:SEN? Ungdomsskolestatistikken er fortsat under udvikling. Ved indberetning i august 2015 for skoleåret 2014/15 vil der være et større fokus på ungdomsskolernes rolle i folkeskolereformen. Derudover vil vi begynde at se på, hvordan vi får den nye Kombineret Ungdomsuddannelse inkorporeret. Spor 2 bevæger sig i 2015 ind i en ny fase, hvor den går fra at være et pilotprojekt (for yderligere oplysninger se blad nr ) til at være et fast element, der på sigt skal supplere statistikken (spor 1). Pilotprojektet afsluttes i januar med en erfaringsdag. I marts 2015 er der introduktion for nye skoler, der har lyst til at være en del af det fortsatte udviklingsarbejde med en mere kvalitativ og narrativ dokumentationsform. Doku:SEN står for dokumentation af ungdomsskolevirksomhed gennem Statistik, Evaluering og Narrativer. Statistik redegør for output (spor 1), mens evaluering og narrativer sætter ord på outcome (spor 2). Output: Hvad vi gør, altså hvilke aktiviteter, vi har, og antal af unge, der er igennem Outcome: Hvad er forskellen?, altså hvilke kompetencer og læring opnås via aktiviteterne. 16 Ungdomsskolen #10 December 2014

17 En lidt uskøn proces Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef I august 2015 skal de første forløb i den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) se dagens lys. I skrivende stund bliver der derfor arbejdet på højtryk på at få strikket konsortier, arbejdsdelinger og ansøgninger sammen. Det er en proces, der er meget forskellig fra udbudsområde til udbudsområde, hvilket også er meningen. Oprindelig er tanken, at uddannelsesinstitutionerne af egen drift via bl.a. de etablerede uddannelsessamarbejder skal finde ind i et samarbejde og nogle tilbud, som matcher den lokale særegenhed. Mange steder har processen dog været mere rodet end som så. Der er ikke noget at sige til, at mangen en jobcenterchef øjner en chance for at få unge flyttet væk fra kommunal bistandshjælp til SU. I kølvandet herpå kan det jo også tilføjes, at den handling bestemt også giver mere uddannelses- og jobperspektiv for den unge selv. Så kommunal involvering i processen er og har været uundgåelig. Til gengæld har processen også været præget af den vanskelige balancegang mellem samarbejde og konkurrence. I sagens natur samarbejder uddannelsesinstitutioner ganske ofte, fordi mission og arbejdsdeling tilsiger, at man skal lave forskellige ting. Men de konkurrerer ligeså ofte. Ikke mindst tilskyndet af det faktum, at taxameterfinansiering er langt den hyppigste økonomimodel i det selvejende, statslige uddannelsessystem. Men den samtidige proces har, er og vil være en modsætningsfyldt proces med alle de ingredienser, der indgår heri. Den positive vinkel er mest mulig valuta for pengene, fordi man tvinges til at optimere ressourceanvendelsen. Den negative vinkel er suboptimering, med fokus på egennytte og økonomisk egoisme tilskyndet af det forhold, at den enkelte skoleledere skal skaffe aktiviteter nok til at sikre den månedlige udgift Processen har også været præget af den vanskelige balancegang mellem samarbejde og konkurrence unge bedre livschancer fremover. til husleje og lønudgifter for nu at tage nogle af de største poster. Det bliver rigtig spændende at følge, hvorvidt og i hvilket omfang Undervisningsministeriet kan imødekomme de indsendte tilbud fra de meget forskellige konsortier. Fra min udkigspost håber jeg, at der også heriblandt er rigtig mange ungdomsskoler - heriblandt skoler, der tør binde an med tovholderfunktionen. Men det bliver også spændende at se, om ministeriet nogle steder tør og vil sende tilbud tilbage til giverne, såfremt de ikke har den fornødne bredde og/eller tyngde, som er nødvendigt for at sikre de Under alle omstændigheder illustrerer processen med tilbud- og konsortiedannelser, at der fremover fortsat er et voldsomt behov for skolesamarbejde på tværs af systemerne såvel lokalt som på landsplan. Netop den opgave, som Ungekartellet eller Ungenetværket, om man vil er sat i verden for at gøre noget ved. Gennem regelmæssig dialog mellem aktører med hvert sit udgangspunkt skabes tillid og gensidig forståelse - både om hinanden og om fællesnævnerne herunder den ungdoms- og uddannelsespolitik, som vi alle skal forholde os til. Ungdomsskolen #10 December

18 BKF årsmøde Ledelse på Sikker Grund og i Ukendte Landskaber. Sådan lød overskriften for årsmødet i Børne- og Kulturchefforeningen, som fandt sted sidst i november. Temaet blev belyst via to paradokser, som udfordrer ledelsesmæssigt: Hvordan balancerer vi, når vi skal sikre praksis efter evidens- og forskningsbaseret viden, og samtidig skal finde nye innovative veje til fremtidens velfærd? Hvordan agerer vi, når ministre og ministerier har en legitim interesse i via lovgivning at forandre praksis, så der etableres systemer for dataindsamling, sammensættes kontrol-/implementeringsgruppe og ansættes konsulenter til rådgivning på institutionsniveau? Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltog i årsmødet, som også havde besøg af tre ministre: Marianne Jelved, Manu Sareen og Christine Antorini. HU-projekt afsluttes Som annonceret i sidste udgave af bladet finder afslutningskonferencen for Ungdomsskoleforeningens projekt Metode og kvalitetsudvikling i ungdomsskolernes heltidsundervisning sted onsdag den 10. december. Her vil resultatet af projektet blive fremlagt af såvel de deltagende modelskoler som af EVA, som i samme anledning offentliggør deres rapport om heltidsundervisningen. Det forlyder, at evalueringen vil være positivt stillet over for projektet. Landsmøde Har du sat kryds i kalenderen ud for onsdag den 29. april 2015? Her afholder Ungdomsskoleforeningen sit landsmøde. Nærmere information vil følge i det nye år. Netværksmøder Det nye år byder på en del netværksmøder. Den 20. januar er der således møde i Skolereformnetværket, den 22. januar i Almennetværket, den 29. januar i HU-netværket og endelig holder netværket for 10. klasse møde den 2. februar. Læs nærmere under netværk på Glædelige Jul Ungdomsskoleforeningen og bladet Ungdomsskolen ønsker alle læsere en glædelig jul og et godt nytår. Sekretariatet er lukket mellem jul og nytår. 18 Ungdomsskolen #10 December 2014

19 Unge med på konference Ungdomsskolen Hedensted havde valgt at tage fire unge fra henholdsvis Hedensted Ungeråd og bestyrelsen med på Ungdomsskoleforeningens efterårskonference. - Vi motiverede dem til at tage med, da vi synes, det er godt at få de unges perspektiv med og høre, hvad de ser af muligheder, fortæller ungdomsskoleleder Grethe Riber Dam. De unge fik lejlighed til at hilse på et par af de inviterede politikere, men hvad der var mere vigtigt, at de fik gode idéer med hjem. Blandt andet har de nu planer om at lave et cafétilbud i klubben for unge under uddannelse, ligesom de er i gang med at planlægge en politikerforløb i forbindelse med næste års Folkemøde på Bornholm. - De havde en udbytterig dag, og vi debatterede hele vejen hjem i toget, siger Grethe Riber Dam. De unge fra Hedensted fik hilst på såvel undervisningsminister Christine Antorini som den konservative partileder Søren Pape Poulsen. Her ses Daniel Danielsen, Kasper Ørtoft Nielsen, Anne Sofie Krogh Pedersen og Agnethe Vigh de Haas i selskab med netop Søren Pape. Store skiftedag Ungdomsringen har inviteret til reception den 16. december på Bremen Teater i København. Anledningen er, at organisationen har fået (næsten) ny ledelse, idet såvel formand Maja Panduro som den ene næstformand Brian Larsen valgte ikke at genopstille ved kongressen sidst i november. Nye på de to poster forventes at blive folketingsmedlem Simon Kollerup og Lars Holme. Samme dag finder Ungdomsringens Christiansborgkonference sted. Konferencen har i år fokus på uddannelsesparathed, hvilket også er emnet for en bogudgivelse. LU s årsmøde Landsforeningen af ungdomsskoleledere holder sit næste årsmøde med tilhørende kursus i dagene den 11. marts til den 13. marts Konference om Second Change Københavns Kommunes Ungdomsskole afholder den 12. december en international mini-konference om effektmåling i Second Change skoler. Baggrunden er, at KKU er med i et nyt internationalt projekt, som skal udvikle et effektmålingssystem, som skal skabe en fælles viden om, hvad der virker og hvorfor. På konference vil der bl.a. være oplæg ved lektor Ulla Højmark fra Aalborg Universitet. Temadag om udvikling af talenter Kommunernes Landsforening afholder temadag om talentudvikling mandag den 15. december på Dansk Design Center. Her vil der blive sat fokus på det at udfordre og motivere elever med et særligt talent. Målgruppen for arrangementet er skolechefer, konsulenter, skoledere og lærere. Læs mere på kl.dk Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er torsdag den 8. januar Blad 1/15 udkommer i uge Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på Abonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: kr., 15 blade: kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for stk. Blade ud over 50 stk. er gratis! Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf Forsidefoto: Unge fra Hedensted på Efterårskonference Oplag 2500 ISSN Ungdomsskolen #10 December

20 Omvejs-bolsjer til ministeren Ungdomsskoleforeningen havde fået fremstillet nogle bolsjer med logo på til efterårskonferencen om Genveje eller omveje. De blev delt ud til såvel oplægsholdere som deltagere. Her får undervisningsminister Christine Antorini overrakt sin del af bestyrelsesformand Finn Lillelund Christensen. Ny publikation Gør e n god - me sk o d ung Ungdomsskoleforeningen har doms le bedre skole n! udgivet et inspirationshæfte om skolereformen nærmere bestemt om valgfag og understøttende undervisningen. Hæftet indeholder opsamlinger og artikler om forskellige skolers samarbejde med folkeskoler. Det kan frit downloades fra UngdomsV skoleforeningens hjem- understøttealgfag og nde u nder visnin meside. g