årsmøde FORSA FORSA Information september 2013 Hvilken viden er der behov for på socialområdet nu og i fremtiden? Hvorfor? Hvordan? Og af hvem?

Transkript

1 FORSA FORSA Information september 2013 årsmøde Gå ikke glip af årsmødets spændende debat om Politik, viden og praksis! Torben Buse, vicedirektør Socialstyrelsen, Maria Appel Nissen, lektor Aalborg Universitet, Peter Bundesen, tidligere lektor på UCL-socialrådgiveruddannelse og Ole Pass, Socialdirektør i Rødovre kommune og formand for socialdirektør foreningen (FSD) diskuterer: Hvilken viden er der behov for på socialområdet nu og i fremtiden? Hvorfor? Hvordan? Og af hvem?

2 Indhold Formandens forord Årsmøde 2013 FORSA generalforsamling 2013 FORSAs lokale arrangementer 2013 FORSAs institutionsmedlemmer FORSAs bestyrelse Medlemskab i FORSA FORSA Redaktør Niels Christian Barkholt, mobil , nbc@socialrdg.dk Spørgsmål, idéer og forslag vedrørende FORSA Information kan rettes til Niels. Spørgsmål til foreningen FORSA kan rettes til formand Per Westersø, tlf , pwe@viauc.dk Grafisk produktion: Huset Venture Stavtrupvej Viby J Tlf: FORSA forsiden er udarbejdet af: Jeanett Fleron FORSA Formandens forord Af Per Westersø, formand for FORSA FORSA årsmøde Tema: Handlerum, kontekst og målgrupper for socialt arbejde I Danmark foregår meget af det socialpædagogiske og sociale arbejde i offentlig regi. Men skal vi af den grund udelukkende betragte socialt arbejde som defineret af de offentlige politiske, juridiske og organisatoriske rammer? Eller kan det også betragtes som en aktivitet, der har til opgave at påvirke og forandre disse rammer for dets udførelse i overensstemmelse med sociale behov? Socialpædagogisk og socialt arbejde er ofte defineret som arbejde, der retter sig mod at løse sociale problemer. Men der findes flere forskellige forståelser af socialt arbejde. Et element, der indgår i de fleste forståelser, er forandring af menneskers livssituation. Der er altså typisk en modtager af arbejdet, og der er nogle sociale problemer, der søges løst eller lindret. Det sociale og socialpædagogiske arbejde indebærer ligeledes ofte en forestilling om, at menneskers livsbetingelser med den rette indsats kan forandres til det bedre. Men sker forandringen via individets ændrede adfærd og ændrede kompetencer? Ved forandring i individets relation til sine omgivelser og ændrede sociale relationer i et lokalområde? Eller ændringer af strukturelle forhold? Eller måske ved en blanding af alle fire dele. På hvilket niveau skal forandring finde sted, på individniveau eller samfundsniveau, skal sociale problemer afhjælpes eller fjernes? Eller med andre ord, kan det sociale arbejde i sit resultat alene være samfundsbevarende, eller er formålet og agendaen for socialpædagogisk og socialt arbejde snarere samfundsforandring? Diskussionen om, hvorvidt en definition af socialt arbejde skal fokusere på, hvad arbejdet gør eller snarere på, hvad det er, har eksisteret længe. Diskussionen rummer dilemmaer i forhold til at afgøre om hvad der konstituerer socialt arbejde. Konstitueres det af dets formål, dets handlinger, metoder og redskaber (=praksis) eller af de værdier, der kendetegner socialt arbejde? På årsmødet i København, Campus Sydhavnen den oktober vil vi fortsætte disse diskussioner. Vi har fået samlet nogle rigtig gode keynotes og workshops og vi ser frem til, at mange af Jer vil deltage i dette årsmøde. På vegne af bestyrelsen i FORSA. Per Westersø FORSA mangler en kasserer På generalforsamlingen skal vælges nye medlemmer til bestyrelsen og der er brug for en der vil påtage sig kassereropgaven. FORSA har ikke nogen stor økonomi, og mange opgaver klarer sekretariatet, så arbejdsbyrden er ikke omfattende. Hvis du vil påtage dig opgaven eller høre mere om den, så kontakt formand Per Westersø pwe@viauc.dk 2

3 FORSA årsmøde 2013 Tema: Handlerum, kontekst og målgrupper for socialt arbejde Aalborg Universitet, Campus Sydhavnen, Frederikskaj 10 B, 2450 København SV den oktober 2013 Torsdag den 3. oktober Registrering og morgenkaffe Velkomst ved Per Westersø, formand for FORSA The Changing Contexts of Social Work Practice: Opportunities and Challenges Keynote ved professor Karen Healy fra School of Social Work and Applied Human Services ved University of Queensland i Australien (NB: oplægget er på engelsk). In this lecture I will discuss how the contexts of social work practice are changing. I will share my reflections on emerging themes in different contexts of practice over the past decade and consider how these themes are reshaping the present and future of social work. Of particular note is the growing influence of New Public Management (or managerial) ideas that threaten to render invisible the relational aspects of our work. I will outline how concerns about global warming have generated increased interest in environmental social work within the profession. I will discuss also the growing influence of citizens rights movements in health and social welfare fields, particularly the increased recognition of the legitimacy of the recovery and survivor movements in many fields where social work practice. I will argue that we today face some unique challenges and opportunities and I will conclude with discussion of how our profession might constructively embrace this period of transition FROKOST workshop runde Spor: Beskæftigelse og socialt arbejde Spor: børn og unge Spor: blandet Hvad virker for hvem på beskæftigelsesområdet? Hvordan kan det måles og evalueres? Thomas Bredgaard, lektor Stella Mia Seiling, ph.d.-studerende, Julia Salado-Rasmussen, ph.d.-studerende. Alle fra Center for arbejdsmarkedsforskning og Forskningscenter for Evaluering ved Aalborg Universitet PAUSE At genindsætte det sociale i socialt arbejdes praksis og undervisning (fokus B&U området). Kirsten Henriksen, Lektor, VIA University College workshop runde Spor: Beskæftigelse og socialt arbejde Spor: Børn og Unge Spor: blandet Hvordan kan en helhedsorienteret coachende tilgang til beskæftigelsesindsatsen skabe varige jobs? Bente Meltesen, direktør, og Jeanett Fleron, projektudviklings- og kommunikationschef, Specifik ApS FORSA Generalforsamling ? Festmiddag på restaurant NIMB Supervision indenfor børne- og ungeområdet en katalysator for faglig udvikling? Jacob Magnussen, Lektor, Professionshøjskolen Metropol Processuelle netværksmøder tværfagligt samarbejde med udsatte familier Leif Olsen, seniorforsker, KORA og Nanna Kold, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur ADHD og familie liv - forståelser, strategier og former for hjælp. Maja Lundemark Andersen, Adjunkt, Aalborg Universitet 3

4 Fredag den 4. oktober Morgenkaffe og brød Social Theory, Social Analysis and Social Change Keynote ved professor Heinz Sünker fra Center for International Studies in Social Policy and Social Services, Bergische Universität Wuppertal (NB: oplægget er på engelsk) The welfare state is under siege world-wide. Social work is therefore again endangered - as it was many decades ago by attempts to instrumentalize it through hegemonic socio-political strategies. Against this background, it is useful to re-engage with the potential for the political productivity of social work. The presentation aims to do this by drawing lessons from history to examine the connection(s) between social work and social change. I want to draw attention to both the early times in the discipline and profession of social work, paying particular attention to the three founding women (J. Addams, M. Richmond, A. Salomon), and to the later developments of radical social work approach(es) in different countries. What can we learn from these experiences and are there further lesson to be learnt? How can we deal with the dialectics between reform and revolution in contemporary societies? I will argue that these are important questions since fighting processes of the reproduction of social inequalities is an especially salient task for social work today, and that this needs to happen in the interest of the democratisation of everyday life and all institutions PAUSE workshop runde Spor: Beskæftigelse og socialt arbejde Spor: børn og unge Spor: blandet Spor: børn og unge Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme. Dorte Caswell, lektor, Aalborg universitet Tanja Dall, adjunkt og Mikkel Bo Madsen, adjunkt, fra Professionshøjskolen Metropol FROKOST Model for socialretlig udvikling og læring på børn- og ungeområdet. Morten Raffnsøe-Møller, lektor, Institut for Kultur og Samfund - Filosofi, fag, Aarhus Universitet. Bente Adolphsen, lektor og Peter Vangsgaard, lektor fra Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, VIA UC Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige ansvar begrænse eller udvide handlerummet? Ida Marie Schrøder, adjunkt Professionshøjskolen Metropol Socialforvaltningers vurdering af fattigdom i børnesager. Adam Johansen, lektor Professionshøjskolen Metropol : Politik, viden og praksis. Hvilken viden er der behov for på socialområdet nu og i fremtiden? Hvorfor? Hvordan? Og af hvem? Paneldebat med bl.a.: Torben Buse, vicedirektør Socialstyrelsen, Maria Appel Nissen, lektor Aalborg Universitet, Peter Bundesen, tidligere lektor på UCL-socialrådgiveruddannelse. Ole Pass, Socialdirektør i Rødovre kommune og formand for socialdirektør foreningen (FSD) Afrunding og tak for den gang. Tilmelding og betaling Tilmelding kan ske online via forsa.dk Early bird pris ved tilmelding inden 14. september (udvidet frist for early bird pris): Medlemmer af FORSA: 1500 kr.(alm. Medlemmer) 900 kr. (studerende og pensionister). Ikke-medlemmer: 2000 kr. Ved tilmelding efter 14. september: Medlemmer af FORSA: 1750 kr.(alm. Medlemmer) & 1000 kr. (studerende og pensionister). Ikke-medlemmer: 2250 kr. 4

5 Beskrivelse af workshops Runde 1: torsdag den 3. oktober kl Workshop 1 Hvad virker for hvem på beskæftigelsesområdet? Hvordan kan det måles og evalueres? Krav om sikker viden, effektmålinger og dokumentation ruller som en tsunami ind over det sociale område i øjeblikket. Målet er omkostningsreduktioner og højere kvalitet på samme tid. Den stærkeste bølge bygger på forestillinger om at det er muligt, at måle, isolere og kvantificere effekten af sociale interventioner og programmer. Den fortrukne metode henter inspiration fra medicinske forsøg og søger at isolere effekten af deltagelse i et givent tilbud, projekt eller program ved at sammenligne med en kontrolgruppe, som ikke har været udsat for interventionen. Der er imidlertid alternative bølger, som passer bedre til det sociale område, hvor det er vanskeligt at kvantificere effekter, at tæmme vilde problemer og standardisere indsatser. Metoder som er bedre til at undersøge, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder. På workshoppen ønsker vi at diskutere fordele og ulemper ved effektevalueringer og kontrollerede forsøg på det sociale område. Vi præsenterer virkningsevaluering (realistisk evaluering) som både kan være et supplement til kontrollerede forsøg men også et alternativ. Virkningsevaluering søger at kombinere effekter og processer samt kvantitative og kvalitative metoder. Der arbejdes med konstruktion og test af programteorier, som er antagelser om, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder. Der anvendes eksempler og cases fra to aktuelle ph.d.-studier af aktiveringsindsatsen for sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Oplægsholdere: Thomas Bredgaard, lektor, Stella Mia Seiling, ph.d.-studerende, og Julia Salado-Rasmussen, ph.d.-studerende. Alle Center for arbejdsmarkedsforskning og Forskningscenter for Evaluering ved Aalborg Universitet. Workshop 2 At genindsætte det sociale i socialt arbejdes praksis og undervisning (fokus B&U området) Hensigten med denne workshop er at sætte fokus på, at den stigende grad af specialisering i det sociale arbejde ser ud til at have medført, at de sociale aspekter overses i forvaltningens arbejde. Konkret tages udgangspunkt i de kommunale forvaltningers arbejde med udsatte børn og unge og deres familier. I forvaltningens arbejde fokuseres på børnenes adfærd og på relationerne mellem børn og forældre, medens der i analysen af familiens problemstilling ikke medtænkes, at der for eksempel kan være tale om en fattig familie og overvejes, hvad familiens fattigdom kan akkumulere af problemstillinger i mange facetter af familiens og børnenes liv. Problemstillingen tager afsæt i mit gennemførte ph.d. projekt.: Kvalificering af socialrådgiveres socialfaglige vurderinger om kunsten på 15 minutter at vende en supertanker med brændstofrestriktioner og kurskonflikter. Dette projekt blev gennemført som et aktionsforskningssamarbejde med to kommuners familieafdelinger og myndighedsrådgiverne der. Vi samarbejdede om at arbejde med faglig refleksion med henblik på i højere grad at vidensbasere rådgivernes analyse og vurdering af de udsatte børn og unges og deres familiers situation og problemstilling. Et af resultaterne var, at rådgiverne formåede at kvalificere deres socialfaglige vurderinger gennem at vidensbasere disse; men at der er rum for yderligere kvalificering, idet der var en tendens til at fokusere på relationerne mellem børn og forældre og overse det sociales betydning for eksempel at der var tale om en fattig familie. Forskningsresultaterne herfra vil blive sammenholdt med danske forskningsresultater fra CASA, Arbejderbevægelsens erhvervsråd og SFI samt nordiske forskningsresultater om børn og fattigdom. Som underviser på socialrådgiveruddannelsen forekommer det mig uhyre væsentligt, at vi i den specialiserede verden, som det sociale arbejde aktuelt befinder sig i, får genindsat et fokus på de sociale og herunder strukturelle forholds betydning. Således, at både studerende og praktikere udvikler en bevidsthed om, at en reel helhedsorienteret forståelse af udsatte børn og unges livsilkår nødvendiggør et særligt fokus på betydningen af fattigdoms akkumulerende indvirkning på mange livs områder. Dette ville kunne modvirke tendensen til, at en familieafdeling (eller anden specialiseret afdeling) overser, at der er tale om en fattig familie og alene fokuserer på det relationelle mellem barn og forældre. Oplægsholder: Kirsten Henriksen, lektor VIA UC. Workshop 3 Processuelle netværksmøder tværfagligt samarbejde med udsatte familier Denne workshop tager udgangspunkt i resultater fra DIGNITYs og KORAs evalueringer af seks kommuners implementering af den særlige model for netværksmøder, der kaldes processuelle netværksmøder og som er målrettet sårbare familier med komplekse problemer. Seks kommuner har arbejdet med implementeringen af metoden i perioden fra ultimo 2008 til medio 2012 og det er såvel erfaringerne med metodens implementering og virkninger i forskelige kontekster og overfor forskellige målgrupper, der præsenteres og arbejdes med i workshoppen. DIG- NITY udviklede og afprøvede deres systemiske koncept for processuelle netværksmøder i samarbejde med daværende Karlebo Kommune i Udviklings- og afprøvningsprojektet i Karlebo gav inspiration og grundlag for at gå videre med et implementeringsprojekt. Det 5

6 specifikke formål med DIGNITYs model for processuelle netværksmøder er at udvikle en metode, der kan bidrage til at forebygge sociale problemer, vold og kriminalitet for børn og unge i traumatiserede flygtningefamilier. Resultaterne fra udviklingsprojektet i Karlebo Kommune viste sig perspektivrige såvel i forhold til at skabe samarbejdsrelationer mellem sårbare familier og kommunen som at skabe tværfaglige og tværsektorielt koordinerede indsatser med positive resultater for børn, unge og familier. På baggrund af denne viden om de processuelles netværksmøders virkninger udviklede DIGNITY implementeringsprojektet for at finde frem til, hvordan processuelle netværksmøder kan forankres og blive en aktiv integreret del af de socialfaglige metoder i kommunerne. Implementeringsprojektet blev godt modtaget og fik finansiel støtte fra Egmont Fonden, Integrationsministeriet, TrygFonden og en række andre fonde, hvilket skabte det økonomiske grundlag for at arbejde med implementering af processuelle netværksmøder i seks kommuner: Brøndby, Fredensborg, Hillerød, Kolding, Skive og Aarhus. Det har vist sig, at DIGNITYs netværksmodel er en relevant metode i forhold til en bredere målgruppe af sårbare familier med komplekse problemer. Dette er væsentligt for metodens implementering og integration i kommunernes tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Det er også væsentligt, at de faglige medarbejdere ser ud til at kunne bruge metodik og kompetencer fra de processuelle netværksmøder i deres arbejde med andre typer af opgaver. Oplægsholdere: Leif Olsen, seniorforsker, KORA og Nanna Kold, ledelsesrådgiver, DIGNITY. Runde 2: torsdag den 3. oktober kl Workshop 4 Hvordan kan en helhedsorienteret coachende tilgang til beskæftigelsesindsatsen skabe varige jobs? Direktør, Bente Meltesen og Projektudviklings- og Kommunikationschef, Jeanett Fleron præsenterer i denne workshop praktiske og teoretiske perspektiver på, hvordan Specifik ApS har udviklet og i dag anvender deres screeningsmodel og coachende metoder. Modellen sikrer, den rette individuelle indsats er iværksat fra forløbsopstart til målet om - at alle kursister med fysiske og psykiske udfordringer kan opnå varig beskæftigelse. I workshoppen deles erfaringer og gives eksempler fra praksis, der illustrerer hvor vigtigt der er, at et tværfagligt samarbejde fx omkring familie, sundhed og økonomi kontinuerligt er integreret i den beskæftigelsesrettede indsats. Workshoppen har særligt fokus på de forskellige og individuelle læreprocesser og metoder, som vi i dag ved, skaber et bæredygtigt fundament læring, refleksion, dialog og konstruktive handlemuligheder hos kursister, og ikke mindst deres personlige og professionelle netværk. Omdrejningspunktet er lagt med et knivskarpt blik på samarbejdet i det tværfaglige felt - på tværs af og internt imellem social-, beskæftigelses-, sundheds,- og uddannelsesområdet. Vi deler vores viden fra praksis, sætter rammen omkring en involverende kontekst, som både åbner op for refleksion over egen praksis - på tværs og imellem forskellige faglige professioner i den beskæftigelsesrettede indsats og inddrager forskellige teoretiske vinkler indenfor Socialt Arbejde. Oplægsholdere: Bente Meltesen, direktør, og Jeanett Fleron, projektudviklings- og kommunikationschef, Specifik ApS Workshop 5 Supervision i Børne- og Ungeforvaltninger: omfang, formål og effekter Supervision er en vidt udbredt faglig praksis i det sociale arbejde, men der findes ikke megen viden om, hvordan det praktiseres. Litteraturen om supervision er primært af teoretisk karakter. Projektet vil derfor undersøge supervisionens udbredelse og anvendelsesformer i danske børne- & ungeforvaltninger. Tre idealtyper: støtte, læring og kontrol anvendes til at beskrive og kategorisere supervisionens praksisformer samt mulige effekter indenfor myndighedsområdet udsatte børn & unge. Projektets udviklingsperspektiv er at undersøge og teste supervisionens mulige koblinger til det lokale faglige udviklingsarbejde. Projektets data består af: En forskningsoversigtsartikel, en spørgeskemaundersøgelse samt 3 casestudier. FORSA workshoppen starter med en kort oversigt over supervisionstyper og supervisionens historik. Derefter præsenteres forskningsoversigtsartiklen i forhold til forskningsbaseret studier af supervision indenfor socialt arbejde og med fokus på dets mulige effekter indenfor støtte, læring og kontrol. Disse tre begreber er udviklet på baggrund af et litteraturstudie. Præsentationen danner ramme for bud på mulige koblinger mellem supervisionen og den øvrige lokalfaglige udvikling. Deltagerne inviteres til at diskutere og give input til både projektets problemstilling samt de konkrete effekter og koblingsmuligheder. Oplægsholder: Jacob Magnussen, lektor, Professionshøjskolen Metropol Workshop 6 ADHD og familie liv - forståelser, strategier og former for hjælp Antallet af mennesker, der diagnosticeres med ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) vokser eksplosivt også i Danmark, hvor der er tale om mere end en ti dobling inden ti år. Diagnosen fylder mere og mere i det sociale arbejde, men den viden der er tilgængelig er primært defineret af det psykiatriske og medicinske forskningsfelt. Denne workshop vil dog tage afsæt i en ny undersøgelse af familier med ADHD - hvor en eller flere i familien har en diagnose. Undersøgelsen har lagt vægt på hvordan familierne selv definerede såvel problematiske og 6

7 udfordrende områder i dagligdagen som hvordan familierne udviklede håndteringsstrategier. Data bygger på observationer af familiernes hverdagsliv, samt møder med forskellige myndigheder, kvalitative interviews med både familier og professionelle i området. Tre områder er udvalgt som særligt interessante: - familiernes egne problemforståelser, - bostøtter som en social intervention, og - skole hjem samarbejdets udfordringer. Undersøgelsen viser, hvordan familiernes egne opfattelser af ADHD adskiller sig fra den mere generelle negative beskrivelse af ADHD, som ofte præsenteres som en form for cluster, hvor forskellige sociale problemer knytter sig sammen i en cluster beskrivelse: fx forbindes ADHD ofte med kriminalitet, vold, afvigende adfærd, uro, hyperaktivitet og oftest forekommende hos drenge og unge mænd. Familierne selv beskriver den største vanskelighed med ADHD som mødet mellem ADHD og forskellige kontekster, og at dette møde udgør den absolut største udfordring for familierne. Det kan fx være mødet med det sociale system, uddannelse, arbejdsmarked eller skoler. Familierne beskriver også hvilke former for hjælp, de oplever som konstruktive, men også hvordan der i højere grad kunne tages afsæt i familiernes egne problemforståelser. Endelig beskriver familierne også et område som skole hjem samarbejde, der for disse familier opleves som dybt centralt for deres børns opvækst, men også som ganske vanskeligt. Her sættes der også fokus på, hvordan lærerne ser på opgaven. Denne workshop sætter fokus på, hvordan det sociale arbejde med ADHD i familier med fordel kan tage større afsæt i familiernes egne beskrivelser af problemstillinger, og hvordan allerede eksisterende strategier kan tydeliggøres og understøttes i familiernes udvikling af kompensationer for forskellige funktionelle vanskeligheder. Samtidig rejses der en diskussion om traditionelle begreber i socialt arbejde med familier. Kunne det give at adskille struktur kompetencer fra omsorgskompetencer hos forældrene, når der udarbejdes analyser som basis for den bedste hjælp? Oplægsholder: Maja Lundemark Andersen, Adjunkt, Aalborg Universitet Runde 3: fredag den 4. oktober kl Workshop 7 Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme. Reformerne af hhv. førtidspension og fleksjob og kontanthjælp, har blandt andet introduceret rehabilitering som begreb i beskæftigelsesindsatsen. Workshoppen tager udgangspunkt i tre udfordringer i rehabiliteringsarbejdet i jobcentrene; samarbejde, timing og fastholdelse af beskæftigelsesformål. Samarbejde: Rehabiliteringsteam og ressourceforløb er indført i beskæftigelseslovgivningen med henblik på, at sikre tværfaglig koordinering og helhedsorientering i sager for borgere i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, og samme elementer understreges i oplægget til en reform af kontanthjælp (pt. under behandling i Folketinget). Forskning peger på, at det kan være vanskeligt for professionelle med forskellige faglige baggrunde, at samarbejde om formuleringen af et fælles mål for indsatsen omkring den enkelte borger, og reformerne ændrer ikke nødvendigvis herpå. Timing: Lovgivningen lægger op til, at den særligt koordinerede og tværfaglige indsats iværksættes for borgere med betydelige barrierer for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet; borgere der skal afklares til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Borgere i den situation vil i praksis ofte have gennemgået længerevarende sagsforløb i beskæftigelsessystemet, mens forskning på området understreger vigtigheden af en tidlig indsats, hvis vejen mod førtidspension skal vendes. Rehabilitering under beskæftigelsesformål: Rehabiliteringsperspektivet understreger en både helhedsorienteret og individuelt tilpasset indsats forankret i borgerens egne mål, mens lovgivningen fastholder beskæftigelse som endegyldigt mål for en social indsats, der først sættes i gang når borgernes problemer har nået en betydelig kompleksitet. Fastholdelsen af beskæftigelsesformålet er naturligt set i lyset af beskæftigelseskonteksten, men udfordrer samtidig nogle af kerneelementerne i det rehabiliterende arbejde. Introduktionen af rehabilitering og rehabiliteringsteam i beskæftigelsesindsatsen skaber således nogle særlige vilkår for det sociale arbejde omkring de borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet. Workshoppen vil på denne baggrund lægge op til diskussion af hvilken betydning seneste reformtiltag har for det sociale arbejde i beskæftigelsesindsatsen, samt hvilke udfordringer dette stiller for arbejdet med borgerne. Vi tager afsæt i forskning omkring jobcentrenes indsats for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, tidligere arbejde omkring rehabiliteringsteams og førtidspensionsreform, samt et nyt forskningsprojekt der sætter fokus på netop rehabiliteringsteamene og deres udmøntning i jobcentrenes praksis. Oplægsholdere: Dorte Caswell, lektor, Aalborg Universitet; Tanja Dall, adjunkt, Professionshøjskolen Metropol; Mikkel Bo Madsen, adjunkt Professionshøjskolen Metropol Workshop 8 Model for socialretlig udvikling og læring på børn- og ungeområdet. I workshoppen fortæller vi om vores erfaringer med projektet MOSUL- model for socialretlig udvikling og læring. I projektet har vi fulgt 2 kommuners børnesager og deltaget i sagsmøder med sagsbehandlerne på området med henblik på: at undersøge, hvorledes det sociale forvaltningsarbejde på børneområdet er komplekst (det har med andre ord 7

8 handlet om at tilvejebringe en bedre forståelse af det sociale arbejdes handlerum), at styrke refleksionsmulighederne på området. En vigtig forudsætning herfor har efter vores opfattelse været, at der måtte tages udgangspunkt i den kontekst, hvori det sociale arbejde virker, altså i vores tilfælde i forvaltningskonteksten. Spørgsmålet om det sociale børnearbejdes kompleksitet på forvaltningsområdet kan med andre ord ikke stilles uden samtidig at stille spørgsmål, der vedrører den moderne forvaltnings ditto, at styrke det retlige perspektiv på opgavevaretagelsen, som efter vores opfattelse er truet i disse år, bl.a. med konsekvenser for kommunernes evne til at optræde som social myndighed, det vil sige formynderisk. Udover at være kontekstbestemt er det sociale arbejde kendetegnet ved at befinde sig i skæringspunktet mellem individ og samfund. Vi har i vores forsknings/-udviklingsarbejde fundet det frugtbart at kombinere et fænomenologisk-humanistisk perspektiv med et systemteoretisk-sociologisk, der efter vores opfattelse begge kan siges at trække på en grundlæggende pragmatisk tilgang til virkeligheden og menneskets forhold til den. I workshoppen fortæller vi om vores tilgang til projektarbejdet, hvordan vi har grebet det an og om nogle af de hypoteser, vi har forfulgt i projektet. Workshoppen sætter særligt fokus på nogle af projektets vigtigste erfaringer: 1) Projektet har identificeret en række ofte forekommende faldgruber, som sagsbehandleren let kommer til at falde i, når den kommunale opgave fortrænges af andre dominerende perspektiver og tankegange. 2) Ligeledes er identificeret noget, som vi i projektet kalder uhensigtsmæssige handlingsforkortelser. Disse handlingsforkortende beslutninger optræder særligt, når sagsbehandleren ikke formår at håndtere og systematisere kompleksiteten i forhold til opgaven i sagen. Pludselig bliver det tydeligt, at den forståelse, der har været arbejdet ud fra ikke holder og der er brug for at handle på en anden måde eller ændre kurs i sagen. Dette sker så ofte uden (tilstrækkeligt) sagligt og retligt belæg for den nye handling/kurs. Oplægsholdere: Morten Raffnsøe-Møller, lektor Institut for Kultur og Samfund - Filosofi, fag, Aarhus Universitet. Bente Adolphsen, lektor og Peter Vangsgaard, lektor fra Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, VIA UC Workshop 9 Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige ansvar begrænse eller udvide handlerummet? Socialrådgivere kan anskues som velfærdsstatens dørvogtere, der beslutter, hvem der skal have hvilke ydelser. De visiterer borgerne og sorterer dem fra, der ikke har ret til ydelser. Det er med andre ord også socialrådgiverne, der træffer de beslutninger, som koster penge at udføre og som viser sig i de kommunale regnskaber. På det specialiserede socialområde for udsatte børn og unge har det historisk set være en udfordring at få regnskabet til at passe med det estimerede budget og det har vist sig som en udgiftsudvikling, der proportionelt har været højere end på de øvrige velfærdsområder. Dette er udgangspunktet for, at man i kommunerne har sat ind med en lang række redskaber og teknologier, der skal bidrage til at regulere og styre socialrådgiveres beslutningsproces, således at beslutningerne både træffes med udgangspunkt i faglige vurderinger og med hensyn til kommunens økonomiske rammer (Jf. Serviceloven, LBK nr. 810 af 19/07/2012 1, stk. 3). Der stilles med andre ord nye krav til socialrådgivere om, at de professionelt skal løse økonomisk-relevante opgaver. Hvordan økonomi og socialfaglighed spiller sammen i socialrådgiveres praksis er kun belyst i meget begrænset omfang. Dette til trods for, at viden om deres økonomisk-relevante beslutninger er afgørende for at kunne udvikle en effektiv økonomistyring, der sikrer den bedst mulige fordeling af de knappe ressourcer. En ting er, at en sådan viden vil være til gavn for udvikling af økonomistyring, men for forskning og praksis indenfor socialt arbejde er det relevante spørgsmål: Hvad er implikationen af denne viden for myndighedssagsbehandlernes handlerum? Vil det betyde, at nye færdigheder og kompetencer til fx bogføring, økonomiske analyser, forhandlingsteknik og prisvurderinger skal anerkendes som en del af deres handlerum? Og sker dette så på bekostning af relationsarbejdet med familien? Eller vil det betyde, at alle økonomisk-relevante aktiviteter skal adskilles fra myndighedssagsbehandlernes praksis, således at deres beslutningskompetencer indskrænkes eller forbliver indskrænket? Og sker dette på bekostning af muligheden for at koble faglige- og økonomiske hensyn? I workshoppen lægger Ida Marie Schrøder op til debat om disse spørgsmål med udgangspunkt i et oplæg om de foreløbige resultater fra et 2 ½ årigt forsknings- og udviklingsprojekt om økonomi og socialfaglighed i 3 kommuners myndighedsarbejde med udsatte børn og unge. Projektet er finansieret af Socialstyrelsen og gennemføres af Ida Marie Schrøder cand.scient.soc. og adjunkt i samfundsvidenskab på Institut for Socialt arbejde, Metropol. Oplægsholder: Ida Marie Schrøder, adjunkt, Professionshøjskolen Metropol Workshop 10 Socialforvaltningers vurdering af fattigdom i børnesager Projekt Fattigdom som omsorgssvigt er inspireret af bl.a. udsagn fra sagsbehandlere i forbindelse med undersøgelse af Flygtninge på langvarig starthjælp ( dk, 2011), hvor en af dem fremførte, at Når vi sidder ovre i børnefamilieafdelingen og drøfter en sag, taler vi aldrig om familiens økonomi. Desuden foreligger der meget lidt forskning, der belyser fattigdom som belastningsfaktor i børnefamilier, der indgår i en børnefaglig undersøgelse for omsorgssvigt. Forskning har både påvist, at børn, der udsættes for om- 8

9 sorgssvigt, typisk er børn i fattige familier, ligesom det er påvist, at hverken kultur eller livsstil kan forklare hyppighed af omsorgssvigt. Det lægges desuden til grund i dette projekt, at fattigdom alene typisk ikke kan forklare omsorgssvigt. Men det antages, at fattigdom kan spille en dynamisk rolle for udsatte børnefamilier, for omsorgssvigtets udvikling, ja, måske endda som anledning til omsorgssvigt. Det antages endvidere, at fattigdom enten forbigås eller omfortolkes til noget relationelt i socialforvaltningen, og at fattigdom når den konstateres, ikke belyses som en belastningsfaktor, der spiller dynamisk sammen med utilstrækkelig forældreevne. Projektet er finansieret af Socialstyrelsen til at løbe over 3 år med afslutning i januar Problemformuleringen lyder: Hvordan indgår børnefamiliers længerevarende fattigdom som belastningsfaktor i kommunale børnefamilieafdelingers undersøgelse af og indsatser for omsorgssvigtede børn og unge? Der indsamles både kvalitativ empiri via interviews med sagsbehandlere, forældre og børn, og kvantitativ empiri ind fra de 25 kommuner, som har relativt flest fattige familier. På FORSAs årsmøde er jeg særlig interesseret i at komme i dialog med praktikere med relevante erfaringer, og med hvem som helst, der har lyst til at bidrage til projektet. Jeg forventer at kunne fremlægge nogle af de første data på årsmødet. Oplægsholder: Adam Johansen, lektor, Professionshøjskolen Metropol Den ordinære generalforsamling i FORSA 2013 Torsdag den 3. oktober 2013 kl Generalforsamlingen afholdes på Aalborg Universitet, Campus Sydhavnen, Fredriks Kaj 10B, 2450 København SV Dagsordenen for generalforsamlingen er ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent og referent 2. Bestyrelsens beretning 3. Indkomne forslag 4. Regnskab og budget samt kontingentfastlæggelse 5. Valg til bestyrelsen 6. Valg af kritisk revisor 7. Eventuelt Indkomne forslag Bestyrelsen stiller følgende forslag om vedtægtsændring: Under 4: Generalforsamling foreslås følgende afsnit: På generalforsamlingen vælges en formand og mindst 4 og max. 6 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter og en revisor. Formanden vælges for to år. Der vælges henholdsvis 2-3 medlemmer til bestyrelsen i lige og ulige år, således at bestyrelsesmedlemmer skiftevis er på valg for en toårig periode. Suppleanter og revisor er på valg hvert år. Erstattet med dette afsnit: På generalforsamlingen vælges en formand og mindst 6 og max. 8 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter og en revisor. Formanden vælges for to år. Der vælges henholdsvis 4-5 medlemmer til bestyrelsen i lige og ulige år, således at bestyrelsesmedlemmer skiftevis er på valg for en toårig periode. Suppleanter og revisor er på valg hvert år. Og under 5: Bestyrelsen foreslås følgende afsnit: Bestyrelsen består af formand, kasserer samt 3-5 bestyrelsesmedlemmer. Erstattet med: Bestyrelsen består af formand, kasserer samt 5-7 bestyrelsesmedlemmer. Begrundelse: vedtægtsændringerne giver mulighed for at udvide antallet af bestyrelsesmedlemmer og derved få mere arbejdskraft til bestyrelsesarbejdet. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen sendes til Per Westersø, pwe@viauc.dk senest 14 dage før generalforsamlingen Valg til bestyrelsen Brænder du for udvikling af socialt arbejde? Har du gode ideer til hvordan forskning og praksis mødes? Og vil du arbejde for at styrke forskningen i socialt arbejde? Så er en plads i bestyrelsen måske noget for dig. På generalforsamlingen d.3. oktober kl har du chancen for at blive valgt ind i bestyrelsen. På generalforsamlingen skal vælges kasserer, 3 til 5 ordinære medlemmer og 2 suppleanter. Alle individuelle medlemmer kan stille op. Det kan gøres på selve dagen ved personligt fremmøde. Du er velkommen til at kontakte formand Per Westersøe inden generalforsamlingen og høre mere om bestyrelsesarbejdet. 9

10 FORSA Budgetopfølgning samt budget 2014 Budget 2012 Regnskab 2012 Budget 2013 Real Budget 2014 Indtægter: Personkontingenter b Institutionskontingenter b Kontingenter I alt Overskud Årsmøde * Indtægter i alt Udgifter: Rejser og befordring Interne mødeudgifter Repræsentation, gaver Nordisk Samarb Nordiske konferencer Lokale Arrangementer (200) Bestyrelsen alt Sekretariat Hjemmeside Forsa Information Porto mv Andre adm. udgifter Huset Venture i alt Socialvet. tidsskrift NSWR Udenfor Nummer Tidsskrifter i alt Udgifter i alt Resultat 0 (5.018) Budgetopfølgning samt budget 2014 Budget 2012 Regnskab 2012 Budget 2013 Real Budget 2014 Balance Aktiver Bankkonto Periodeposter * Aktiver i alt Passiver: Egenkapital primo Årets resultat (5.018) Egenkapital Ultimo Gældsposter * Mellemregning årsmøde * Gæld i alt Passiver i alt

11 Noter: *1 Periodeposter: Forudbetalt kontingent 0 0 Tilgode kontingenter 2012 indbetalt i Periodeposter i alt *2 Gæld: Skyldige omkostninger, afregnes i 2013: Diverse Skyldige omkostninger NSWR 0 0 Gæld i alt *3 Mellemregning vedr. årsmøde: Skyldige poster, afregnes i 2013: Foredrag årsmøde Rejseudgifter Bespisning Årsmødet Tilgode deltagerbetaling I alt skyldig vedr. årsmøde *4 Regnskab Årsmøde 2012: Deltagerbetalinger Indtægter i alt Udgifter foredrag Udgifter rejsegodtgørelser Bespisning Udgifter i alt Resultat Årsmøde b1 Personkontingent personer og 30 stud/pens. b1 Institutionskontingent Inst.medl. Uændret kontingent i 2014: Pers. medl. 400 Stud/pens 200 Institutioner

12 FORSA lokale arrangementer FORSAs bestyrelse arbejder fortsat for at etablere og facilitere lokale arrangementer rundt omkring i landet, som skaber mulighed for lokal debat om socialt arbejde. Lokale arrangementer er et af de vigtigste steder, hvor FORSA lever i praksis. Somme tider er FORSA arrangør og ellers etablerer FORSA arrangementer i forskellige partnerskaber. Målet er ens: At få rejst spørgsmål og debat om væsentlige og aktuelle spørgsmål og temaer blandt professionelle i og omkring socialt arbejde. Institutionsmedlemmer FORSA gør sig attraktiv for aktører bredt i socialt arbejde for at invitere til et styrket samarbejde på tværs af socialt arbejde for at fremme forskning og udvikling i socialt arbejde. Institutionsmedlemmerne har mulighed gennem et medlemskab af FORSA at profilere deres virksomhed her i FORSA Information, fx nye projekter, vidensproduktioner, etc. og formidle tilbud om aktiviteter ud i det sociale felt. Følgende er en præsentation af FORSAs institutionsmedlemmer indtil videre. FORSA opfordrer til, at medlemmer og andre aktører foreslår lokale arrangementer rundt om i landet om temaer i relation til socialt arbejde for at skabe vidensdeling og samarbejde på tværs. Forslag skal sendes til Maria Appel Nissen, maan@socsci.aau.dk. Institutionsmedlemmer Der er både institutionsmedlemmer og individuelle medlemmer i FORSA. Institutionsmedlemmerne er institutioner inden for forskning, uddannelse, udvikling og praksis i socialt arbejde, der ønsker at støtte foreningens formål og indgå i FORSA-netværket. Alle institutionsmedlemmer har mulighed for både at få deres institutionslogo og uddybe deres egen profil på FORSAs hjemmeside samt profilere egne arrangementer og/eller forsknings- og netværksaktiviteter inden for rammerne af foreningens formål. Vi ser f.eks. gerne, at institutionsmedlemmer står for workshops ved FORSAs årsmøder eller planlægger og deltager i fyraftensmøder regionalt og lokalt eller skriver artikler eller indlæg i FORSA Information. På den måde ønsker FORSA at være med til at udvikle den lokale, regionale og landsdækkende forskning i socialt arbejde for derved at sikre socialt arbejde som et selvstændigt forskningsfelt og fremme drøftelser omkring udvikling af relationer mellem forskning, praksis og uddannelse. Kontakt bestyrelsesmedlem Morten Rambøl på morten@ramboel.dk, hvis jeres institution ønsker at blive det næste institutionsmedlem og indgå i FORSA-netværket. Nuværende institutionsmedlemmer i FORSA Nedenunder finder I korte beskrivelser af FORSAs nuværende institutionsmedlemmer. Læs nærmere under Institutionsmedlemmer på og kontakt eventuelt hinanden med henblik på dannelsen af netværk blandt medlemsinstitutionerne. Huset Venture en socialøkonomisk virksomhed, der har som mission at skabe arbejdspladser til mennesker med behov for ansættelse på særlige vilkår. 12

13 13 13 PMU (Praktisk Medhjælper Udvikling) en selvstændig institution, hvis formål er at sikre borgere med særlige behov som følge af fysiske og/eller psykiske handicaps samt sentudviklede og andre marginaliserede borgere optimale funktionsmuligheder. Dette gøres gennem etablering af målrettede individuelt tilpassede træningsforløb med henblik på arbejde og udvikling i samspil med bolig- og fritidsmæssige aktiviteter. Netværket aps et privat tilbud, som kommunernes myndighedsområder udliciterer til som at støtte og udvikle tidligere anbragte/udsatte unge i egen bolig, at støtte hjemmeboende unge og deres forældre, eller at støtte voksne i egen bolig eller forældre til anbragte børn. Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat har et videnscenter, der har til formål at videreudvikle det sociale og pædagogiske arbejde i Grønland. Centret er på mange måder isoleret i Grønland og har behov for fagligt samarbejde og sparring med aktører i de andre nordiske lande. Dansk Socialrådgiverforening er socialrådgivernes faglige organisation og varetager socialrådgivernes interesser vedrørende bl.a. løn- og ansættelsesvilkår, arbejdsmiljø, grunduddannelsen og efterog videreuddannelse samt arbejder løbende på at udvikle socialrådgivernes fag og påvirke den politik, som sætter rammerne for den socialfaglige indsats. SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) et forskningscenter, der har som mission at levere viden til velfærd gennem en kombination af forskning i og udredning om sociale forhold, som er af stor betydning for befolkningens levevilkår, såvel i Danmark som internationalt i disse år med særligt fokus på effekterne af sociale indsatser over for udsatte grupper som børn, unge og voksne. CSU (Center for Socialfaglig Udvikling) en udviklingsenhed i Socialforvaltningen i Aarhus Kommune, der er med til både at formidle eksisterende viden og til at skabe ny viden samt igangsætte og understøtte forsøgs- og forskningsprojekter sammen med andre samarbejdspartnere. Socialrådgiveruddannelsen, VIA University College en professionsbacheloruddannelse, der ønsker at prioritere forsknings- og vidensbaseret undervisning med øget fokus på udsatte børn og unge, arbejdsmarkedet og beskæftigelse for grupper med andre problemer end ledighed, udsatte voksne, praksisrelatering og internationalisering samt tværprofessionalitet. Administrationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddannelsen, University College Lillebælt to professionsbacheloruddannelser med fokus på udfordringerne i professionernes praksis, hvor tilgangen til udvikling tager afsæt i praksisnær forskning. Ved denne tilgang gør samarbejdet mellem forskere og professionelle det muligt for forskerne at bidrage til praksisudvikling ved at følge og perspektivere forandringer i praksis bl.a. med fokus på hvordan de professionelle samarbejder, og hvordan deres indsatser samvirker. Kofoedsminde en socialpædagogisk behandlingsinstitution for voksne, udviklingshæmmede over 18 år, som har en dom eller er idømt en foranstaltning på åbne eller sikrede afsnit. Kofoedsminde befinder sig i krydsfeltet mellem det strafferetslige, det sociale, det voksenpædagogiske og det psykiatriske system og har bred erfaring med og viden om psykisk handicappede og hjerneskadede med problemskabende adfærd. Foreningsfællesskabet Ligeværd et udviklingsnetværk og talerør for borgere med særlige behov. Ligeværd er et foreningsfællesskab bestående af seks organisationer, der på hver deres måde arbejder for at skabe bedre uddannelses-, arbejds-, bolig- og sociale vilkår for mennesker med særlige behov. Målgruppen for Ligeværds indsats karakteriseres ofte ved, at de har generelle indlærings- og/eller funktionsmæssige vanskeligheder, som gør det svært for dem at gennemføre en almindelig skolegang/uddannelse. Foreningen Barnets Stemme en frivillig forening, hvis formål er at forbedre vilkårene for de mest udsatte børn i Danmark herunder at udbrede kendskabet til, at vi alle kan gøre noget, hvis vi møder et barn i nød. Specifik Aps en privat konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i at hjælpe mennesker med fysiske eller psykiske udfordringer på vej tilbage til arbejdsmarkedet dels ved specifikke og helhedsorienterede forløb med fokus på kursisternes problemstillinger, dels ved at klæde virksomheder på til at skabe det arbejdsklima, der sikrer trivsel, udvikling og fastholdelse i job. SDS (Sammenslutningen af danske socialrådgiverstuderene) En partipolitisk uafhængig organisation, der samarbejder med alle, der arbejder med socialrådgiveruddannelsen og de studerendes levevilkår.

14 SUS (Socialt Udviklingscenter) En organisation, der arbejder med social innovation og sociale opfindelser for at skabe bedre livsvilkår for socialt udsatte mennesker og et godt arbejdsmiljø for medarbejdere. JAC (Job- & Aktiveringscenteret) Et center i Gentofte Kommune, der rummer en række dagtilbud for voksne med udviklingshæmning og andre med varig nedsat funktionsevne for målrettet at understøtte inklusion af målgruppen på arbejdsmarkedet. Nyt fra institutionsmedlemmer Gå ikke glip af Socialrådgiverdage 2013! Så er det igen tid til fagets fest for socialrådgiverne Socialrådgiverdage. Socialrådgiverdage holdes i år den november 2013 på Hotel Comwell i Kolding. Socialrådgiverdage er en to-dages konference, der byder på mere end 60 workshops, oplæg, paneldebatter, politiske diskussioner, fest og meget mere! I år vil vi noget andet og mere med jer i år! Vi vil tage mere udgangspunkt i jeres erfaringer og udnytte jeres viden gennem de to dage. Vi vil derfor benytte os af andre inddragende metoder end tidligere. De mange workshops og oplæg omhandler et stort udsnit af højaktuelle socialfaglige emner, så der er noget for enhver smag. Som noget nyt i år vil der være fire spor i programmet, hvor man kan fordybe dig sig i større udfordringer og stærke tendenser omkring socialrådgiverfaget. Årets hovedoplæg holdes af LARS UGGERHØJ (professor, ph.d., socialrådgiver) og MERETE KONNERUP (cand.oecon.) Lars og Merete vil tale om viden- og evidensbasering som nye vilkår for det sociale arbejde. KURT KLAUDI KLAUSSEN (professor, lic.merc.) Kurt vil sætte styringen af den offentlige sektor i perspektiv og til debat. Fra 5. september kan du tilmelde dig Socialrådgiverdage på hjemmesiden Samme dag og sted offentliggøres det fulde program. Deltagerprisen varierer afhængig af overnatningsform: Enkeltværelse: kr. Dobbeltværelse: kr. 3-sengsværelse: kr. Uden overnatning: kr. Medlemmer af andre organisationer betaler kr. oveni prisen. Har du spørgsmål kan du sende en mail til Mette Bertelsen i DS på meb@socialrdg.dk Vi glæder os til at se dig! 14

15 FORSAs bestyrelse 2013 Bestyrelsesformand: Per Westersø Lektor/cand.scient.soc. og socialrådgiver Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus Department of Social Work, Aarhus VIA University College Skejbyvej 15 DK-8240 Risskov Phone pwe@viauc.dk Ansvarsområder: Daglig ledelse af foreningens aktiviteter og repræsentation af FORSA Danmark i Forum of presidents og samarbejde med FORSA NORDEN Bestyrelsesmedlem: Maria Appel Lektor/ cand.mag. Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Aalborg Universitet Kroghstræde 7, lok. 6b DK-9220 Aalborg Ø Phone or maan@socsci.aau.dk Ansvarsområder: Koordinering af lokale arrangementer Bestyrelsesmedlem Morten Rambøl Lektor & selvstændig konsulent University College Lillebælt Socialrådgiveruddannelsen, Odense Sadolinsgade 48 DK-5230 Odense M Phone morten@ramboel.dk Ansvarsområder: Udarbejde Informationsmateriale til virksomheds- og institutionsmedlemmer Bestyrelsesmedlem: Niels Christian Barkholt Næstformand i DS og cand.scient.soc Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B DK-1003 København K Phone or ncb@socialrdg.dk Ansvarsområder: Redaktør af FORSA Information samt udarbejdelse af nyhedsbreve til foreningens medlemmer Bestyrelsesmedlem: Jeanett Fleron Selvstændig konsulent og cand.scient.soc Praksiskompagniet Hersegade 18, 2.sal DK-4000 Roskilde Phone jeanett.fleron@gmail.com Ansvarsområder: Udvikling og vedligeholdelse af website, PR og kommunikation, nyhedsbreve samt div. ad hoc opgaver Bestyrelsesmedlem: Helle Holm Thomsen Studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus Department of Social Work, Aarhus VIA University College Skejbyvej 15 DK-8240 Risskov Phone @viauc.dk Ansvarsområder: Varetager ad hoc opgaver relateret til aktiviteter i FORSA. Bestyrelsesmedlem Matilde Høybye-Mortensen Forsker Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning (KORA) Købmagergade 22 DK-1150 København K Phone maho@kora.dk Ansvarsområder: Sekretærfunktion for formanden samt koordinering af mødeindkaldelser Suppleant Elof Nellemann Nielsen Underviser Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus Department of Social Work, Aarhus VIA University College Skejbyvej 15 DK-8240 Risskov Phone enni@viauc.dk Ansvarsområder: Varetager ad hoc opgaver relateret til aktiviteter i FORSA Bliv medlem af FORSA Du kan blive medlem ved at benytte en af følgende muligheder. At indbetale kontingent på konto , Merkur, Den Almennyttige Andelskasse, Århus Afdeling. Husk at angive navn. Du kan også oplyse institutionens EAN nummer ved at skrive en mail til Tage Poulsen (tagep@husetventure.dk), som efterfølgende fremsender elektronisk faktura. 15