Indvandrerorganisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandrerorganisationer"

Transkript

1 Indvandrerorganisationer i Norden Flemming Mikkelsen (redaktion) Med bidrag fra Inge Dahlstedt Jørgen Melve Sanna Saksela Nordisk Ministerråd Akademiet for Migrationsstudier i Danmark Nord 2003:11

2 Nordisk Ministerråd blev oprettet i 1971 som samarbejdsorgan mellem de nordiske landes regeringer. Ministerrådet fremlægger forslag til Nordisk Råds sessioner, viderefører rådets rekommandationer, rapporterer til Nordisk Råd om samarbejdets resultater og leder arbejdet inden for de forskellige emneområder. Samarbejdet koordineres af samarbejdsministrene, der er udpeget af det enkelte lands regering. Ministerrådet træder sammen i forskellige sammensætninger - afhængigt af hvilke spørgsmål, der skal behandles. Nordiska ministerrådet Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel (+45) Fax (+45) Nordisk Råd blev oprettet i 1952 som et samarbejdsorgan mellem de folkevalgte forsamlinger og regeringer i Danmark, Island, Norge og Sverige. Finland indtrådte i Færøernes, Grønlands og Ålands delegationer indgår i henholdsvis Danmarks Riges og Finlands delegationer. Rådet består af 87 medlemmer. Nordisk Råd er initiativtagende og rådgivende og har kontrollerende opgaver i det nordiske samarbejde. Nordisk Råds organer er plenarforsamlingen, præsidiet og udvalgene. Nordiska rådet Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel (+45) Fax (+45) Invandrerorganisationer i Norden Nord 2003:11 Nordisk Ministerråd, København 2003 ISBN ISSN Tryk: Phønix-Trykkeriet as, Århus 2003 Omslagsbillede: Sara Kristiansen Oplag: 750 Printed in Denmark NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag Papir: Miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Sælges gennem Nordisk Ministerråds agenter, se listen på sidste side.

3 3 Indhold 5 Forord 7 Summary 9 Lyhennelmä 11 Kapitel 1 Flemming Mikkelsen Indvandrerorganisationer i et integrationsperspektiv 11 Indvandringen til Europa og Norden 13 Social marginalisering og integration 15 Etno-nationale minoriteter og indvandrerorganisationer 18 Foreninger og forskningstraditioner 21 Indvandrerforeninger og integrationsprocesser 24 At studere indvandrereorganisationer i Norden 27 Kapitel 2 Inge Dahlstedt Invandrarorganisationer i Sverige 27 Inledning 32 Invandring till Sverige 35 Från invandrarpolitik till integrationspolitik 41 Valdeltagande och representation 43 Föreningsengagemang 45 Rasistiska och antirasistiska organisationer i Sverige 50 Antirasistiska organisationer 53 Framväxten av etno-nationella organisationer i Sverige 54 Antalet organisationer Lokala föreningar i Malmö 89 Lokalföreningarnas och Riksförbundens betydelse i integrationsprocessen 95 Kapitel 3 Flemming Mikkelsen Indvandrerorganisationer i Danmark 95 Indledning 95 Indvandringen til Danmark 98 Statslig integrationspolitik og et etnisk-nationalt civilsamfund 100 Den nationale og internationale baggrund for dannelsen af foreninger og organisationer blandt etno-nationale grupper i Danmark 117 Foreningsdeltagelse i 1990 erne 121 Foreningsliv og foreningsaktivitet 135 Nye religiøse strømninger og organiseringer 139 Foreninger og politik 151 Protestbevægelser og ungdomsbevægelser

4 4 159 Racistiske og anti-racistiske bevægelser 163 Konklusion 171 Kapitel 4 Jørgen Melve Innvandrerorganisasjoner i Norge 171 Innledning 175 Innvandringen til Norge 183 Norsk innvandrings- og integrasjonspolitikk 191 Minoriteters deltagelse i politikk 196 Framveksten av organisasjoner 202 Organisasjons- og foreningsstrukturen i årene 210 Foreningenes interne og eksterne forhold 212 Foreningsstøtte 216 Halvoffentlige organer 220 Solidaritetsbevegelser etc. 222 Rasistiske bevegelser 226 Organisasjonenes ideologi 229 Oppsummering 235 Kapitel 5 Sanna Saksela Mångkulturella organisationer och invandrarorganisationer i Finland 235 Inledning 237 En beskrivning av invandringen till Finland 242 Begreppet integration och dagens invandringspolitik i Finland 246 En redogörelse för mångkulturella organisationer och invandrarorganisationer i Finland 255 Organisations- och föreningsstruktur från till Ekonomiska stödformer 268 Solidaritetsorganisationer som samarbetar med invandrare 275 Invandrarföreningarnas betydelse i de mångkulturella samhället några framtids perspektiv 283 Kapitel 6 Flemming Mikkelsen Indvandrerorganisationer og integrationsprocesser i Norden 283 Indledning 284 Indvandring og integrationspolitik 286 Organisationsudvikling og organisationsstruktur 289 Foreningernes indre liv og udadvendte aktiviteter 291 Kontakter, samarbejdsformer og solidaritetsforeninger 294 Hvad siger teorien? 302 Marginalisering, integration og demokrati 304 Forskningsbehov

5 5 Forord Siden slutningen af 1960 erne er indvandringen til de nordiske lande fra Østeuropa og fra lande uden for Europa steget ganske markant. Integrationen af indvandrere og flygtninge i Sverige, Danmark, Norge og Finland er blandt andet foregået via oprettelse og medlemskab af etno-nationale organisationer og foreninger. Nordisk Ministerråd har med sin støtte til dette projekt og denne publikation ville kaste lys over»indvandrerorganisationernes rolle i integrationsprocessen i de nordiske lande«. Udgangspunktet var at kortlægge og uddrage essensen af den eksisterende forskning inden for området. Det stod imidlertid hurtigt klart, at der ikke var skrevet meget om indvandrerorganisationernes rolle i integrationsprocessen. Derfor igangsattes en indsamling af nye oplysninger om indvandrerorganisationernes indre liv og udadvendte aktiviteter. Det har øget sammenligneligheden og skabte et mere solidt grundlag for de fremlagte resultater og konklusioner. Undersøgelsen blev ledet af Flemming Mikkelsen fra Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID). Inge Dahlstedt deltog fra Internationell Migration och Etniska Relationer (IMER), Malmö Högskola, Jørgen Melve fra International Migration og Etniske Relationer (IMER), Bergen Universitet og Sanna Saksela fra Centre for Research on Ethnic Relations and Nationalism (CEREN), Helsingfors Universitet. Endvidere bidrog Jesper Poulsen, Julie Larsen og Helle Weiergang fra AMID til, at kommunikationen mellem forskningsinstitutionerne i de nordiske lande forløb gnidningsfrit og optimalt. En tak til dem alle. Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, Aalborg Universitet Februar 2003 Flemming Mikkelsen

6

7 7 Summary Indvandrerorganisationer i Norden (Immigrant Associations in the Nordic Countries) presents the first major comparative analysis of collective representation of immigrants in the Nordic countries. Since the late 1960s, immigration to the Nordic countries from Eastern Europe and from countries outside of Europe has increased significantly. Integration of immigrants and refugees in Sweden, Denmark, Norway and Finland has taken the form of membership of immigrant organizations, associations and social movements. With this publication the Nordic Council of Ministers wishes to shed light on the role of immigrant organizations in the process of integration in the Nordic Countries. The study was directed by Flemming Mikkelsen from the Academy for Migration Studies in Denmark (AMID). Inge Dahlstedt collaborated from the Department of International Migration and Ethnic Relations (IMER), Malmö University; Jørgen Melve from the Department of International Migration and Ethnic Relations (IMER), University of Bergen, and Sanna Saksela from the Centre for Research on Ethnic Relations and Nationalism (CEREN), University of Helsinki. The premises were to map and to deduce the essence of the state of existing research. However, we quickly became aware of the lack of research within this field, and initiated a compilation of new information on the internal life and external activities of immigrant associations. It increased comparability and established a more solid basis for the produced results and conclusions. The book begins with a chapter on types of immigrant associations and their role in the process of integration. Thereafter follow four chapters describing the scale, diffusion, localization, typology, composition, economy, internal life and external activities of immigrant organizations in each country, respectively.

8 8 Add to this consultative bodies (on local and national levels), organizations of solidarity, and confrontations between racist and anti-racist movements. In the final chapter we approach similarities and differences of structures of organization in the Nordic countries, and the siting of immigrant organizations between marginalization, integration and democracy. The section ends with a discussion of the dominant theories of collective ethnic mobilization, and finally we suggest some new prospective fields of research. Generally, we conclude that immigrant organizations play a positive role in the process of integration, and especially help marginalized groups such as immigrant women, children and youngsters to establish an important social space and a sense of belonging. And though organizations and associations support national and ethnic belonging, the predominant impression is that the political-administrative system of the host society determines the activities and options of immigrant organizations. Besides, in spite of their weak societal position, immigrant associations give immigrants a voice in the public sphere, and contribute to the advancement of democratic pluralism.

9 9 Lyhennelmä Indvandrerorganisationer i Norden ( Maahanmuuttajien järjestöt Pohjoismaissa ) on ensimmäinen merkittävämpi analyysi, jossa verrataan maahanmuuttajien virallista kollektiivista edustusta Pohjoismaissa. Maahanmuutto Itä Euroopasta sekä Euroopan ulkopuolisista maista Pohjoismaihin on kasvanut huomattavasti sitten1960 luvun. Maahanmuuttajien ja pakolaisten integroitumista Ruotsiin, Tanskaan, Norjaan ja Suomeen on edistänyt kansallisten etnisten järjestöjen perustaminen ja niiden toimintaan osallistuminen. Pohjoismainen ministeriöneuvosto on tukenut projektia»maahanmuuttajajärjestöjen rooli integraatioprosessissa Pohjoismaihin«ja tähän liittyvän julkaisun toteuttamista. Tutkimusta johti Flemming Mikkelsen Akademiet for Migrationsstudier, AMID Tanskasta. projektiin osallistuivat Inge Dahlstedt Internationell Migration och Etniska Relationer, IMER Malmön korkeakoulusta, Jorgen Melve International Migration och Etniske Relationer IMER, Bergenin yliopistosta ja Sanna Saksela Etnisten Suhteiden ja Nationalismin Tutkimuskeksuksesta CEREN/SSKH, Helsingin yliopistosta. Lähtökohtana oli kartoittaa ja selvittää aiheeseen liittyvää aiempaa tutkimusta. Ilmeni, että aiheesta on hyvin vähän kirjallisuutta ja tutkimusta. Tämän vuoksi projekti ryhtyi keräämään uutta tietoa maahanmuuttajajärjestöjen sisäisistä toiminnoista ja ulospäin suuntautuvasta toiminnasta. Kerätty tieto on helpottanut vertailevan tutkimuksen tekoa mm. mahdollistamalla tutkimustulosten kansainvälisen vertailun ja yhteenvedon. Kirjan johdantoluku käsittelee kansallisia etnisiä järjestöjä ja järjestötyyppejä sekä näiden roolia integraatioprosessissa. Tämän jälkeen esitellään maittain (luvut 2 5) maahanmuuttajajärjestöjen toiminnan kehitystä sekä maahanmuuttajajärjestöjen sijaintia, typologiaa, kansallis etnistä koostumusta, taloutta, sisäistä toi-

10 10 menkuvaa sekä toiminnan muotoja. Lisäksi tarkastellaan puolivirallista maahanmuuttajien neuvontatoimintaa, solidaarisuusjärjestöjä sekä rasismin vastaisen ja rasististen järjestöjen välisiä konflikteja. Viimeisessä luvussa vertaillaan samankaltaisuuksia ja eroja Pohjoismaiden järjestörakenteessa sekä pohditaan maahanmuuttajajärjestöjen asemaa marginalisoitumisen, integraation ja demokratian suhteen. Lisäksi tarkastellaan myös aihepiirin vallitsevia teoreettisia ulottuvuuksia ja näiden merkitystä kyseisessä tutkimuksessa. sekä ehdotetaan jatkotutkimusta varten. Tutkimuksen johtopäätös on, että maahanmuuttajajärjestöillä on myönteinen merkitys integraatioprosessissa ennen kaikkea sosiaalisina tukipylväinä heikommille ryhmille kuten maahanmuuttajanaiselle, lapsille ja nuorille. Kansallisesta ja etnisestä näkökulmasta tarkasteltuna voidaan todeta, että vastaanottomaan poliittis hallinnollisella järjestelmällä on dominoiva ja merkittävä vaikutus maahanmuuttajajärjestöjen toimintaan ja tavoitteisiin. Heikosta asemasta huolimattaan maahanmuuttajajärjestöillä on tärkeä funktio demokraattisen yhteiskunnan ylläpidossa ja kehityksessä. Järjestötoiminnan kautta maahanmuuttajat voivat saada äänensä kuuluviin yhteiskunnallisella kentällä.

11 11 kapitel 1 Indvandrerorganisationer i et integrationsperspektiv Indvandringen til Europa og Norden I perioden 1850 til 1914 udvandrede millioner af fattige europæere til oversøiske områder i jagten på et udkomme. De fleste tog til Nordamerika, mens andre emigrerede til Sydamerika, Australien, New Zealand og Afrika. I mellemkrigstiden stagnerede udvandringen overvejende som følge af økonomisk krise og en øget modstand mod indvandrere i de tidligere modtagerlande. I Europa var det kun Frankrig, som fortsat modtog indvandrere i et større omfang for at råde bod på sit demografiske underskud. Efter afslutningen på 2. Verdenskrig vendte billedet. Den internationale migration steg markant, og Europa blev som helhed netto-modtagere og storforbrugere af fremmed arbejdskraft (Castles & Miller, 1993). De nærmeste efterkrigsår karakteriseredes af store interne folkebevægelser, men snart begyndte lande som Frankrig, Storbritannien, Belgien og Svejts at importere arbejdskraft fra lande og områder i den europæiske periferi (fra middelhavslandene, Irland og Finland), siden fra tidligere kolonier og fra tredje verdens lande. Fra midten af 1960 erne var de fleste højtindustrialiserede lande i Vesteuropa blevet afhængige af ufaglært arbejdskraft fra fattige lande, som tog sig af det mest beskidte og dårligt lønnede arbejde (Castles & Kosack, 1985; Moch, 1992). Immigrationen til Europa fortsatte frem til , da olie krisen og en skærpet indvandrerlovgivning satte en stopper for indvandring af arbejdsmigranter; i stedet øgedes antallet af familiesammenføringer og illegale indvandrere, mens 1990 erne blev vidne til et stort

12 . 12 INDVANDRERORGANISATIONER I NORDEN antal politiske flygtninge. Det samlede resultat af indvandringen til en række central- og vesteuropæiske lande, som den tegner sig i 1990 erne, er gjort op i tabel 1.1. Tabel 1.1 Antal personer med fødested i udlandet og med udenlandsk statsborgerskab Land År for registrering af oplysninger Befolkning i millioner Født i udlandet I tusinde Født i udlandet I procent Udenlandsk nationalitet I tusinde Udenlandsk nationalitet I procent Belgien ,6 911,9 9,0 Frankrig ,6 3596,9 6,4 Holland ,4 1407,1 9,1 757,1 4,9 Storbritannien ,9 3746,1 6,8 1791,0 3,3 Tyskland ,7 7314,0 9,0 Sverige ,8 943,8 10,7 526,6 6,0 Danmark ,2 259,2 5,0 237,7 4,5 Norge ,4 246,9 5,6 157,5 3,6 Finland ,1 103,3 2,0 68,6 1,3 Kilder: Coleman (1999) tabel 2.2; Jouni Korkiasaari (Väestörakennetilastot/Statistikcentralen) Denne statusopgørelse afspejler to vandringssystemer: dels vandringer mellem de central- og vesteuropæiske lande og dels indvandringen fra lande udenfor disse områder (Coleman, 1999). Inden for Europas grænser er den beskæftigelsesrelaterede indog udvandring næsten totalt stoppet. Ældre gæstearbejdere fra Italien, Spanien og Grækenland er vendt tilbage til deres nu langt mere velstående lande, mens arbejdsmigranter fra Portugal, det tidligere Jugoslavien og Tyrkiet har taget permanent ophold i værtslandet, og for en dels vedkommende opnået statsborgerskab (Coleman, 1999: 80-83). Denne reduktion i intra-europæiske vandringer mere end opvejedes af indvandringen fra lande uden for Europa således, at tabel 1.1 i alt overvejende grad giver et indtryk af, hvor mange personer landene har modtaget fra mindre økonomisk udviklede lande inklusive Eksjugoslavien og

13 INDVANDRERORGANISATIONER I ET INTEGRATIONSPERSPEKTIV. 13 Tyrkiet. Tyskland har været den store modtager af indvandrere fra Tyrkiet og Jugoslavien, mens Frankrig, Storbritannien, Holland og Belgien har haft et stort indtag fra deres tidligere kolonier. Set i forhold til deres samlede befolkninger er der imidlertid noget som tyder på, at det er de mindre lande som Sverige, Holland og Belgien, der har modtaget flest indvandrere. Om man vælger den ene eller den anden målestok, så er der ikke tvivl om, at den store indvandring til Europa har afstedkommet betydelige økonomiske, kulturelle og politiske spændinger i modtagerlandene. Nogle indvandrergrupper har formået at integrere sig i majoritetsbefolkningen, andre derimod er i kraft af eksklusion og marginalisering i andres og egne øjne blevet gjort til en etnisk minoritet (Moch, 1992: ). Social marginalisering og integration Hvorledes tilvandrere og underprivilegerede grupper og klasser er blevet integreret i samfundet har optaget samfundsforskerne i mange år og kan føres tilbage til ideologiske, politiske og intellektuelle strømninger og modsætninger i det 19. århundrede. De konservative tænkere var stærkt optaget af, om samfundet kunne bevare sin sammenhængskraft og hierarkiske opbygning i takt med, at nye sociale klasser gjorde krav på økonomiske, politiske og sociale rettigheder. De ville på samme tid opretholde inklusionen og bibeholde den sociale orden ved at skabe nye tidssvarende moralske værdier og sociale normer, der fastholdt individerne til hinanden og til fællesskabet. Denne harmoniopfattelse blev dog kraftigt imødegået af de marxistisk inspirerede forskere for hvem interessemodsætninger og sociale konflikter i sin yderste konsekvens klassekamp var den drivende kraft i samfundsudviklingen. Disse intellektuelle modsætninger i opfattelsen af hvorledes sociale grupper og sociale klasser integreres i samfundet blev

14 . 14 INDVANDRERORGANISATIONER I NORDEN et omdrejningspunkt i diskussionen om arbejderklassen og arbejderbevægelsens udvikling og genfindes i de etniske integrationsteorier, som samfundsforskere har skabt i tidens løb under overskrifter som assimilation, smeltedigel, segregering, kulturel pluralisme, mv. I lighed med de oprindelige samfunds- og integrationsteorier er de først dukket op som politiske ideologier for siden at blive gjort til videnskabelige teorier (for en begrebsmæssig oversigt se Vertovec, 1999). USA er et land skabt af indvandrere og er de sociologiske integrationsteoriers hjemland. Assimilationsprincippet blev allerede formuleret af USA s første udenrigsminister John Quincy Adams i 1818 med ordene om, at» En ting må de (indvandrerne, FM) beslutte sig til, ellers vil de blive skuffet i enhver forventning om lykke som amerikanere: De må se fremad snarere end bagud mod deres forfædre«(gordon, 1964; cf. Indvandrerforskning i Danmark, 1983: 39). Fokusering på en kernekultur og fremhævelse af konsensusdannelse er centrale ingredienser i assimilationstanken. Den fører over i antagelsen om nogle veldefinerede indslusningsfaser, der går fra en situation præget af økonomisk mangel og diskrimination til en gradvist opadgående socioøkonomisk mobilitet i takt med, at man lærer sig det dominerende/ amerikanske samfunds kultur og grundlæggende regler for acceptabel social adfærd. Udvides de sociale kontakter til andre befolkningsgrupper, og opgiver man sine traditioner og sociale symboler, smelter man sammen med det omgivende samfund i en homogen kulturtilstand præget af frivillighed og harmoni (Park, 1950). I stedet for frivillig eller ufrivillig sammensmeltning med det omgivende samfund, er der andre som er mere optaget af, at succesfuld tilpasning til det nye samfund indebærer majoritetens accept af de nytilkomnes afvigende etniske, religiøse og kulturelle karakteristika (Eisenstadt, 1970). Disse tolkningsrammer imødegås af et mere strukturelt og konfliktorienteret paradigme inspireret af Max Weber og Karl Marx. Der argumenteres med, at etniske minoriteter ofte fasthol-

15 INDVANDRERORGANISATIONER I ET INTEGRATIONSPERSPEKTIV. 15 des i en underprivilegeret position, men også at mange grupper bevidst foretrækker at bevare deres særpræg og særlige identitet. Modsætninger og åbne konflikter bliver derfor et aktivt element til forståelse af ændringer i gruppens sociale position. Inden for denne tradition indtager økonomisk og social mobilisering, magt og politisk deltagelse en mere fremskudt position til afklaring af integrationsspørgsmålet (Rex, 1961; Castles & Kosack, 1985). Det er sidstnævnte tradition, denne bog knytter an til. Ikke i form af en eksplicit teoretisk orientering, men snarere i kraft af sin fokusering på social og politisk mobilisering og erhvervelsen af sociale, civile og politiske rettigheder. Set i et normativt demokratisk perspektiv tales der om medborgerskab, når personer og grupper kan dele et fælles politisk og socialt rum, selv om de har forskellig oprindelse og historie (Schwarts, 2002). Medborgerskabet forudsætter, at minoriteter får adgang til og indflydelse på beslutningsprocesser som, direkte eller indirekte, berører dem. Johan P. Olsen (1990) anlægger den betragtning, at indbyggere, som i væsentlig grad berøres af offentlige beslutninger betragtes som»intensive minoriteter«, hvad der gør det legitimt at give dem større muligheder for indflydelse. Etno-nationale minoriteter og indvandrerorganisationer Social og politisk mobilisering forudsætter dannelsen af kollektive organisationer. Mange indvandrere der kom til Europa som arbejdsmigranter i 1960 erne og 1970 erne blev optaget i eksisterende faglige og politiske sammenslutninger, men i takt med at det blev tydeligere og tydeligere, at de var kommet for at blive, begyndte de at oprette egne selvstændige organisationer, foreninger og bevægelser for at varetage deres sociale, kulturelle, religiøse, økonomiske og politiske interesser (Rex et al., 1987; Rex & Drury, 1994; Soysal, 1994; Nielsen, 1995).

16 . 16 INDVANDRERORGANISATIONER I NORDEN De tidligste foreninger havde til formål at bevare kontakten til hjemlandet, at skabe væresteder, at styrke indvandrernes religiøse tro eller for de politiske flygtninges vedkommende at fungere som politisk pressionsgruppe; først i løbet af 1980 erne spredte organisationstanken sig til andre områder af indvandrernes tilværelse således, at vi i dag står med en bred vifte af organisationer. Nogle af disse vil være meget indadvendte, og tjener alene sociale formål herunder styrkelsen af den nationale og etniske identitet; andre derimod lægger stor vægt på at formidle kontakter mellem minoritetsbefolkningen og majoritetsbefolkningen. Der er også indvandrerorganisationer som i samarbejde med statslige myndigheder og på basis af offentlige midler arbejder på at integrere indvandrere og flygtninge i samfundet. I denne bog ønsker vi at fokusere på følgende organisations- og foreningstyper: hjemstavnsforeninger etniske kulturelle foreninger sportsklubber arbejdspladsklubber og faglige organisationer religiøse organisationer ungdomsklubber kvindeforeninger etniske protestbevægelser og græsrodsorganisationer politiske organisationer multietniske foreninger (dvs. foreninger med flere etno-nationale grupper) etniske paraplyorganisationer (dvs. samarbejdsorganisationer for forskellige etno-nationale foreninger). Andre foreningstyper kunne sikkert føjes til denne liste, og i realiteternes verden er der mange organisationer som dækker flere af disse funktioner eller går fra en foreningstype til en anden i løbet af nogle år. Det kan også komme på tale at tilføje en

17 INDVANDRERORGANISATIONER I ET INTEGRATIONSPERSPEKTIV. 17 yderligere variant, der ikke er opstået på initiativ af etno-nationale minoriteter, men derimod er oprettet på initiativ af majoritetsbefolkningen eller staten. Det drejer sig om solidaritets- og venskabsforeninger, om rådgivende organer og komiteer (er ofte sammensat af repræsentanter fra den siddende regering og udvalgte repræsentanter for minoriteterne), der har til formål at kommentere og komme med forslag til indvandrerpolitikken. Det er organisationen (under givne omstændigheder omtalt som forening eller social bevægelse) dens interne og eksterne forhold der står i centrum for denne undersøgelse. Alligevel kan man med fordel inddrage de studier, der søger at måle indvandrerbefolkningens foreningsdeltagelse og foreningsaktivitet det vil med andre ord sige survey-undersøgelser. De kan give os et vist indtryk af forskelle i deltageraktivitet mellem de etniske mindretal og mellem indvandrere og majoritetsbefolkningen. Som bemærket ønsker vi både at se på organisationens udadvendte aktiviteter og dens mere indadvendte ekspressive udtryksformer med den tilføjelse, at grænserne mellem en forening og dens omgivelser kan være ganske flydende (Ahrne, 1994), hvad der får Zig Layton-Henry (1990) til at tale om»indvandrerforeningernes paradoks«: Nemlig, at de er engageret i et forsvar for indvandrernes kollektive identitet, på samme tid som de tager aktivt del i integrationsprocessen. Denne organisatoriske dualitet afspejler sig i de otte grundlæggende spørgsmål forskere sædvanligvis stiller til organisationen (jf. Lofland, 1996): 1) hvad er organisationens kognitive grundlag ved stiftelsen, dvs. dens ideologi, verdensanskuelse, interesser, og undergår de forandringer i organisationens levetid; 2) hvorledes er organisationen organiseret, dvs. ledelsesstruktur, fordeling af magt, indflydelse og ressourcer; 3) hvad har ført til dannelse af organisationen, dvs. hvilke økonomiske, organisatoriske, politiske, religiøse ol. interesser er på spil; 4) hvorfor slutter folk sig til organisationen og under hvilke betingelser; 5) hvad er organisationens strategier og målsætninger; 6) hvem er organisationens medspillere og hvilke alliance- og koalitions-

18 . 18 INDVANDRERORGANISATIONER I NORDEN dannelser indgår i dens strategier; 7) hvordan er reaktionen på organisationen, dvs. dens modstandere og mediernes omtale, og 8) hvilken indflydelse udøver organisationen på sine medlemmer og tilhængere, og har den nogen effekt på omgivelser. Foreninger og forskningstraditioner Nogle af disse standardspørgsmål vil vi søge at kaste lys over i de følgende kapitler. Ikke i form af en teoristyret fremstilling, men som en bred beskrivelse af et meget nyt og sammensat forskningsfelt. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har at gøre med organisationstyper, der spænder fra frivillige foreninger, interesseorganisationer, politiske partier til sociale bevægelser og protestbevægelser, der alle kan trække på deres egen forskningstradition, som der kort vil blive redegjort for i dette afsnit. Foreningerne ofte omtalt som frivillige foreninger tillægges en særlig rolle i integrations- og demokratiseringsprocessen (Klausen & Selle, 1995; Gundelach & Torpe, 1997; Henriksen & Ibsen, 2001). Den sociologisk orienterede civilsamfundstradition fremhæver, hvorledes sociale fællesskaber i form af interesseorganisationer, foreninger, politiske partier og fagforeninger skaber mening, identitet og et socialt tilhørsforhold og derved fremmer fælles værdier, forståelse og tillid mellem mennesker, som rækker længere ud end de nære familierelationer. Disse tillidsbaserede relationer reducerer transaktionsomkostningerne mellem individerne og mellem samfundets institutioner, hvad der betragtes som en forudsætning for økonomisk vækst og øget demokratisering:»argumentet er således, at individerne via organisationsdeltagelsen indlærer almene demokratiske procedurenormer, som baserer sig på universelle retfærdighedsprincipper for afgørelse af fællesanliggender mellem individer«(gundelach & Torpe, 1997: 23). Der kan imidlertid rejses tvivl

19 INDVANDRERORGANISATIONER I ET INTEGRATIONSPERSPEKTIV. 19 om betydningen af ansigt-til-ansigt kontakter i organisationer som»skoler i demokrati«; det er snarere, som hævdet af Selle & Strømsnes (1997), organisationerne som intervenerende institutioner mellem staten, det politiske system og borgerne, der er med til at styrke demokratiet (Warren, 2000). Den politologisk orienterede forskning i interesseorganisationer lægger sig mere op ad sidstnævnte tolkning i og med, at den er mere tilbøjelig til at understrege forholdet mellem interessebaserede funktionelle organisationer og staten (Gaasemyr, 1979, Cawson, 1986; Ronit, 1998). Under overskrifter som (neo-)korporatisme, pluralisme og forhandlingsøkonomi undersøges hvorledes organisationerne (overvejende faglige organisationer og erhvervsorganisationer) forhandler og undertiden konflikter sig frem til aftaler med staten om fordelingen af ressourcer, implementering af lovgivning og kontrol med medlemmernes adfærd. Disse interaktionsformer kan være mere eller mindre stabile rækkende fra velafgrænsede sektorer med et fast sæt af aktører, over segmenter til løst sammenskruede netværk af agenter, der skifter fra sag til sag. Både foreningerne og interesseorganisationerne hører ind under rutinepolitikkens eller den institutionaliserede politiks område, som kun tillader, at bestemte interesser og krav bliver gjort til genstand for seriøs politisk forhandling. Hører man derimod til»taberne«i det politiske system til de marginaliserede eller på anden vis ikke mener, at ens interesser bliver tilstrækkeligt varetaget, har man mulighed for at organisere sig på anden vis som social bevægelse (for en oversigt jf. Buechler, 2000; McAdam et al., 2001; Mikkelsen, 2002). Sociale bevægelser opererer i spændingsfeltet mellem det etablerede politiske system og civilsamfundet (Rasmussen, 2002). Nogle bevægelser har opbygget en professionel kampagnestab, der koordinerer og styrer bevægelsens mobiliseringsstrategier og aktioner, mens andre baserer deres eksistens på lokale sociale netværk og en fælles identitet. For begge bevægelsestyper

20 . 20 INDVANDRERORGANISATIONER I NORDEN gælder, at deres strategier, mobilisering af tilhængere og opbygningen af en fælles identitet formes af interaktionen med omgivelserne først og fremmest det politiske system. I periferien af de sociale bevægelser støder vi på flygtige og løst organiserede aktions- og protestgrupper. De manifesterer sig i kortvarige protester for siden at svinde hen. Årsagen til at vi kort har omtalt nogle centrale tendenser i studiet af forskellige organisationstyper ligger i, at organisationer udgør en af de væsentligste drivkræfter i individers aktiviteter og samfundsprocesser:»organizations are social mechanisms that connect a large number of human wishes and hopes into common consolidated action«(ahrne, 1994: 3; Scott, 1998). Det gælder ikke kun for etablerede sociale grupper og samfundsinstitutioner men i lige så høj grad marginaliserede grupper herunder indvandrere og flygtninge. De er om nogle afhængige af at koordinere deres ressourcer, at skabe sig en fælles identitet i nye omgivelser, samtidig med at de skal balancere mellem transnationale forbindelser og krav om integration i modtagerlandet. Individuelle og familiemæssige strategier er nødvendige men ikke tilstrækkelige; skal man gøre sig håb om at blive hørt, at blive taget alvorligt af myndighederne og dominerende grupper i oprindelseslandet og i modtagerlandet, bliver man nødt til at organisere sig. Kort sagt, organiseringen tjener til at styrke gruppens interne bånd, til at markere gruppens grænser over for andre, og til at føre krav frem i det politiske system. Derfor fremstår organiseringen både som konsensus og konflikt: Som konsensus fordi den harmoniserer forholdet mellem deltagerne ved at tilskrive dem en fælles identitet og ved at etablere alliancer med andre grupper og organisationer; som konflikt fordi organisering styrker mobiliseringen og koordineringen og dermed gruppens magtposition og synlighed i offentligheden. Fordi vi har at gøre med forskellige etno-nationale grupper og forskellige organisationstyper i fire forskellige lande, kan

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN Kurt Klaudi Klausen og Per Selle (red.) FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN TANO og Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Indhold Forord 11 Kapittel 1 Frivillig organisering i Norden 13 Kurt Klaudi Klausen og

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

AMID Working Paper Series 20/2002. Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, herunder politiske partier, valg og offentlig debat 1

AMID Working Paper Series 20/2002. Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, herunder politiske partier, valg og offentlig debat 1 AMID Working Paper Series 20/2002 Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, herunder politiske partier, valg og offentlig debat 1 Lise Togeby Aarhus Universitet 1. Integrationsbegrebet

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/migr_outlook-2012-en International Migration Outlook 2012 Sammendrag på dansk Opbremsningen i migrationen til OECD-landene

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC.

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC. Worskshop 2 (W2) Etnisk magfoldighed / Ethnic Diversity Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Indvandring, civilsamfund og demokrati i Danmark med udblik til Sverige. Flemming Mikkelsen

Indvandring, civilsamfund og demokrati i Danmark med udblik til Sverige. Flemming Mikkelsen Indvandring, civilsamfund og demokrati i Danmark med udblik til Sverige af Flemming Mikkelsen Transnational identitet under forandring Indvandrernes sociale, religiøse og politiske mobilisering i Danmark

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation).

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation). 1 Participation som magtmekanisme - mellem constraint og empowerment i organisatorisk (inter)aktionsforskning? 05.05.2011 Marianne Kristiansen & Jørgen Bloch-Poulsen Bio: Marianne Kristiansen Associate

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hvorfor Nederlandene?

Hvorfor Nederlandene? Hvorfor Nederlandene? Fashion Accelerator, Kbh. 10. maj 2010 PRÆSENTATION Ambassaden Nederlandene Kultur Samarbejdsformer Pas på 2 AMBASSADEN I HAAG Ambassadøren Økonomi/politik Handel Borgerservice Domstole

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere