Indvandrerorganisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandrerorganisationer"

Transkript

1 Indvandrerorganisationer i Norden Flemming Mikkelsen (redaktion) Med bidrag fra Inge Dahlstedt Jørgen Melve Sanna Saksela Nordisk Ministerråd Akademiet for Migrationsstudier i Danmark Nord 2003:11

2 Nordisk Ministerråd blev oprettet i 1971 som samarbejdsorgan mellem de nordiske landes regeringer. Ministerrådet fremlægger forslag til Nordisk Råds sessioner, viderefører rådets rekommandationer, rapporterer til Nordisk Råd om samarbejdets resultater og leder arbejdet inden for de forskellige emneområder. Samarbejdet koordineres af samarbejdsministrene, der er udpeget af det enkelte lands regering. Ministerrådet træder sammen i forskellige sammensætninger - afhængigt af hvilke spørgsmål, der skal behandles. Nordiska ministerrådet Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel (+45) Fax (+45) Nordisk Råd blev oprettet i 1952 som et samarbejdsorgan mellem de folkevalgte forsamlinger og regeringer i Danmark, Island, Norge og Sverige. Finland indtrådte i Færøernes, Grønlands og Ålands delegationer indgår i henholdsvis Danmarks Riges og Finlands delegationer. Rådet består af 87 medlemmer. Nordisk Råd er initiativtagende og rådgivende og har kontrollerende opgaver i det nordiske samarbejde. Nordisk Råds organer er plenarforsamlingen, præsidiet og udvalgene. Nordiska rådet Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel (+45) Fax (+45) Invandrerorganisationer i Norden Nord 2003:11 Nordisk Ministerråd, København 2003 ISBN ISSN Tryk: Phønix-Trykkeriet as, Århus 2003 Omslagsbillede: Sara Kristiansen Oplag: 750 Printed in Denmark NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag Papir: Miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Sælges gennem Nordisk Ministerråds agenter, se listen på sidste side.

3 3 Indhold 5 Forord 7 Summary 9 Lyhennelmä 11 Kapitel 1 Flemming Mikkelsen Indvandrerorganisationer i et integrationsperspektiv 11 Indvandringen til Europa og Norden 13 Social marginalisering og integration 15 Etno-nationale minoriteter og indvandrerorganisationer 18 Foreninger og forskningstraditioner 21 Indvandrerforeninger og integrationsprocesser 24 At studere indvandrereorganisationer i Norden 27 Kapitel 2 Inge Dahlstedt Invandrarorganisationer i Sverige 27 Inledning 32 Invandring till Sverige 35 Från invandrarpolitik till integrationspolitik 41 Valdeltagande och representation 43 Föreningsengagemang 45 Rasistiska och antirasistiska organisationer i Sverige 50 Antirasistiska organisationer 53 Framväxten av etno-nationella organisationer i Sverige 54 Antalet organisationer Lokala föreningar i Malmö 89 Lokalföreningarnas och Riksförbundens betydelse i integrationsprocessen 95 Kapitel 3 Flemming Mikkelsen Indvandrerorganisationer i Danmark 95 Indledning 95 Indvandringen til Danmark 98 Statslig integrationspolitik og et etnisk-nationalt civilsamfund 100 Den nationale og internationale baggrund for dannelsen af foreninger og organisationer blandt etno-nationale grupper i Danmark 117 Foreningsdeltagelse i 1990 erne 121 Foreningsliv og foreningsaktivitet 135 Nye religiøse strømninger og organiseringer 139 Foreninger og politik 151 Protestbevægelser og ungdomsbevægelser

4 4 159 Racistiske og anti-racistiske bevægelser 163 Konklusion 171 Kapitel 4 Jørgen Melve Innvandrerorganisasjoner i Norge 171 Innledning 175 Innvandringen til Norge 183 Norsk innvandrings- og integrasjonspolitikk 191 Minoriteters deltagelse i politikk 196 Framveksten av organisasjoner 202 Organisasjons- og foreningsstrukturen i årene 210 Foreningenes interne og eksterne forhold 212 Foreningsstøtte 216 Halvoffentlige organer 220 Solidaritetsbevegelser etc. 222 Rasistiske bevegelser 226 Organisasjonenes ideologi 229 Oppsummering 235 Kapitel 5 Sanna Saksela Mångkulturella organisationer och invandrarorganisationer i Finland 235 Inledning 237 En beskrivning av invandringen till Finland 242 Begreppet integration och dagens invandringspolitik i Finland 246 En redogörelse för mångkulturella organisationer och invandrarorganisationer i Finland 255 Organisations- och föreningsstruktur från till Ekonomiska stödformer 268 Solidaritetsorganisationer som samarbetar med invandrare 275 Invandrarföreningarnas betydelse i de mångkulturella samhället några framtids perspektiv 283 Kapitel 6 Flemming Mikkelsen Indvandrerorganisationer og integrationsprocesser i Norden 283 Indledning 284 Indvandring og integrationspolitik 286 Organisationsudvikling og organisationsstruktur 289 Foreningernes indre liv og udadvendte aktiviteter 291 Kontakter, samarbejdsformer og solidaritetsforeninger 294 Hvad siger teorien? 302 Marginalisering, integration og demokrati 304 Forskningsbehov

5 5 Forord Siden slutningen af 1960 erne er indvandringen til de nordiske lande fra Østeuropa og fra lande uden for Europa steget ganske markant. Integrationen af indvandrere og flygtninge i Sverige, Danmark, Norge og Finland er blandt andet foregået via oprettelse og medlemskab af etno-nationale organisationer og foreninger. Nordisk Ministerråd har med sin støtte til dette projekt og denne publikation ville kaste lys over»indvandrerorganisationernes rolle i integrationsprocessen i de nordiske lande«. Udgangspunktet var at kortlægge og uddrage essensen af den eksisterende forskning inden for området. Det stod imidlertid hurtigt klart, at der ikke var skrevet meget om indvandrerorganisationernes rolle i integrationsprocessen. Derfor igangsattes en indsamling af nye oplysninger om indvandrerorganisationernes indre liv og udadvendte aktiviteter. Det har øget sammenligneligheden og skabte et mere solidt grundlag for de fremlagte resultater og konklusioner. Undersøgelsen blev ledet af Flemming Mikkelsen fra Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID). Inge Dahlstedt deltog fra Internationell Migration och Etniska Relationer (IMER), Malmö Högskola, Jørgen Melve fra International Migration og Etniske Relationer (IMER), Bergen Universitet og Sanna Saksela fra Centre for Research on Ethnic Relations and Nationalism (CEREN), Helsingfors Universitet. Endvidere bidrog Jesper Poulsen, Julie Larsen og Helle Weiergang fra AMID til, at kommunikationen mellem forskningsinstitutionerne i de nordiske lande forløb gnidningsfrit og optimalt. En tak til dem alle. Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, Aalborg Universitet Februar 2003 Flemming Mikkelsen

6

7 7 Summary Indvandrerorganisationer i Norden (Immigrant Associations in the Nordic Countries) presents the first major comparative analysis of collective representation of immigrants in the Nordic countries. Since the late 1960s, immigration to the Nordic countries from Eastern Europe and from countries outside of Europe has increased significantly. Integration of immigrants and refugees in Sweden, Denmark, Norway and Finland has taken the form of membership of immigrant organizations, associations and social movements. With this publication the Nordic Council of Ministers wishes to shed light on the role of immigrant organizations in the process of integration in the Nordic Countries. The study was directed by Flemming Mikkelsen from the Academy for Migration Studies in Denmark (AMID). Inge Dahlstedt collaborated from the Department of International Migration and Ethnic Relations (IMER), Malmö University; Jørgen Melve from the Department of International Migration and Ethnic Relations (IMER), University of Bergen, and Sanna Saksela from the Centre for Research on Ethnic Relations and Nationalism (CEREN), University of Helsinki. The premises were to map and to deduce the essence of the state of existing research. However, we quickly became aware of the lack of research within this field, and initiated a compilation of new information on the internal life and external activities of immigrant associations. It increased comparability and established a more solid basis for the produced results and conclusions. The book begins with a chapter on types of immigrant associations and their role in the process of integration. Thereafter follow four chapters describing the scale, diffusion, localization, typology, composition, economy, internal life and external activities of immigrant organizations in each country, respectively.

8 8 Add to this consultative bodies (on local and national levels), organizations of solidarity, and confrontations between racist and anti-racist movements. In the final chapter we approach similarities and differences of structures of organization in the Nordic countries, and the siting of immigrant organizations between marginalization, integration and democracy. The section ends with a discussion of the dominant theories of collective ethnic mobilization, and finally we suggest some new prospective fields of research. Generally, we conclude that immigrant organizations play a positive role in the process of integration, and especially help marginalized groups such as immigrant women, children and youngsters to establish an important social space and a sense of belonging. And though organizations and associations support national and ethnic belonging, the predominant impression is that the political-administrative system of the host society determines the activities and options of immigrant organizations. Besides, in spite of their weak societal position, immigrant associations give immigrants a voice in the public sphere, and contribute to the advancement of democratic pluralism.

9 9 Lyhennelmä Indvandrerorganisationer i Norden ( Maahanmuuttajien järjestöt Pohjoismaissa ) on ensimmäinen merkittävämpi analyysi, jossa verrataan maahanmuuttajien virallista kollektiivista edustusta Pohjoismaissa. Maahanmuutto Itä Euroopasta sekä Euroopan ulkopuolisista maista Pohjoismaihin on kasvanut huomattavasti sitten1960 luvun. Maahanmuuttajien ja pakolaisten integroitumista Ruotsiin, Tanskaan, Norjaan ja Suomeen on edistänyt kansallisten etnisten järjestöjen perustaminen ja niiden toimintaan osallistuminen. Pohjoismainen ministeriöneuvosto on tukenut projektia»maahanmuuttajajärjestöjen rooli integraatioprosessissa Pohjoismaihin«ja tähän liittyvän julkaisun toteuttamista. Tutkimusta johti Flemming Mikkelsen Akademiet for Migrationsstudier, AMID Tanskasta. projektiin osallistuivat Inge Dahlstedt Internationell Migration och Etniska Relationer, IMER Malmön korkeakoulusta, Jorgen Melve International Migration och Etniske Relationer IMER, Bergenin yliopistosta ja Sanna Saksela Etnisten Suhteiden ja Nationalismin Tutkimuskeksuksesta CEREN/SSKH, Helsingin yliopistosta. Lähtökohtana oli kartoittaa ja selvittää aiheeseen liittyvää aiempaa tutkimusta. Ilmeni, että aiheesta on hyvin vähän kirjallisuutta ja tutkimusta. Tämän vuoksi projekti ryhtyi keräämään uutta tietoa maahanmuuttajajärjestöjen sisäisistä toiminnoista ja ulospäin suuntautuvasta toiminnasta. Kerätty tieto on helpottanut vertailevan tutkimuksen tekoa mm. mahdollistamalla tutkimustulosten kansainvälisen vertailun ja yhteenvedon. Kirjan johdantoluku käsittelee kansallisia etnisiä järjestöjä ja järjestötyyppejä sekä näiden roolia integraatioprosessissa. Tämän jälkeen esitellään maittain (luvut 2 5) maahanmuuttajajärjestöjen toiminnan kehitystä sekä maahanmuuttajajärjestöjen sijaintia, typologiaa, kansallis etnistä koostumusta, taloutta, sisäistä toi-

10 10 menkuvaa sekä toiminnan muotoja. Lisäksi tarkastellaan puolivirallista maahanmuuttajien neuvontatoimintaa, solidaarisuusjärjestöjä sekä rasismin vastaisen ja rasististen järjestöjen välisiä konflikteja. Viimeisessä luvussa vertaillaan samankaltaisuuksia ja eroja Pohjoismaiden järjestörakenteessa sekä pohditaan maahanmuuttajajärjestöjen asemaa marginalisoitumisen, integraation ja demokratian suhteen. Lisäksi tarkastellaan myös aihepiirin vallitsevia teoreettisia ulottuvuuksia ja näiden merkitystä kyseisessä tutkimuksessa. sekä ehdotetaan jatkotutkimusta varten. Tutkimuksen johtopäätös on, että maahanmuuttajajärjestöillä on myönteinen merkitys integraatioprosessissa ennen kaikkea sosiaalisina tukipylväinä heikommille ryhmille kuten maahanmuuttajanaiselle, lapsille ja nuorille. Kansallisesta ja etnisestä näkökulmasta tarkasteltuna voidaan todeta, että vastaanottomaan poliittis hallinnollisella järjestelmällä on dominoiva ja merkittävä vaikutus maahanmuuttajajärjestöjen toimintaan ja tavoitteisiin. Heikosta asemasta huolimattaan maahanmuuttajajärjestöillä on tärkeä funktio demokraattisen yhteiskunnan ylläpidossa ja kehityksessä. Järjestötoiminnan kautta maahanmuuttajat voivat saada äänensä kuuluviin yhteiskunnallisella kentällä.

11 11 kapitel 1 Indvandrerorganisationer i et integrationsperspektiv Indvandringen til Europa og Norden I perioden 1850 til 1914 udvandrede millioner af fattige europæere til oversøiske områder i jagten på et udkomme. De fleste tog til Nordamerika, mens andre emigrerede til Sydamerika, Australien, New Zealand og Afrika. I mellemkrigstiden stagnerede udvandringen overvejende som følge af økonomisk krise og en øget modstand mod indvandrere i de tidligere modtagerlande. I Europa var det kun Frankrig, som fortsat modtog indvandrere i et større omfang for at råde bod på sit demografiske underskud. Efter afslutningen på 2. Verdenskrig vendte billedet. Den internationale migration steg markant, og Europa blev som helhed netto-modtagere og storforbrugere af fremmed arbejdskraft (Castles & Miller, 1993). De nærmeste efterkrigsår karakteriseredes af store interne folkebevægelser, men snart begyndte lande som Frankrig, Storbritannien, Belgien og Svejts at importere arbejdskraft fra lande og områder i den europæiske periferi (fra middelhavslandene, Irland og Finland), siden fra tidligere kolonier og fra tredje verdens lande. Fra midten af 1960 erne var de fleste højtindustrialiserede lande i Vesteuropa blevet afhængige af ufaglært arbejdskraft fra fattige lande, som tog sig af det mest beskidte og dårligt lønnede arbejde (Castles & Kosack, 1985; Moch, 1992). Immigrationen til Europa fortsatte frem til , da olie krisen og en skærpet indvandrerlovgivning satte en stopper for indvandring af arbejdsmigranter; i stedet øgedes antallet af familiesammenføringer og illegale indvandrere, mens 1990 erne blev vidne til et stort

12 . 12 INDVANDRERORGANISATIONER I NORDEN antal politiske flygtninge. Det samlede resultat af indvandringen til en række central- og vesteuropæiske lande, som den tegner sig i 1990 erne, er gjort op i tabel 1.1. Tabel 1.1 Antal personer med fødested i udlandet og med udenlandsk statsborgerskab Land År for registrering af oplysninger Befolkning i millioner Født i udlandet I tusinde Født i udlandet I procent Udenlandsk nationalitet I tusinde Udenlandsk nationalitet I procent Belgien ,6 911,9 9,0 Frankrig ,6 3596,9 6,4 Holland ,4 1407,1 9,1 757,1 4,9 Storbritannien ,9 3746,1 6,8 1791,0 3,3 Tyskland ,7 7314,0 9,0 Sverige ,8 943,8 10,7 526,6 6,0 Danmark ,2 259,2 5,0 237,7 4,5 Norge ,4 246,9 5,6 157,5 3,6 Finland ,1 103,3 2,0 68,6 1,3 Kilder: Coleman (1999) tabel 2.2; Jouni Korkiasaari (Väestörakennetilastot/Statistikcentralen) Denne statusopgørelse afspejler to vandringssystemer: dels vandringer mellem de central- og vesteuropæiske lande og dels indvandringen fra lande udenfor disse områder (Coleman, 1999). Inden for Europas grænser er den beskæftigelsesrelaterede indog udvandring næsten totalt stoppet. Ældre gæstearbejdere fra Italien, Spanien og Grækenland er vendt tilbage til deres nu langt mere velstående lande, mens arbejdsmigranter fra Portugal, det tidligere Jugoslavien og Tyrkiet har taget permanent ophold i værtslandet, og for en dels vedkommende opnået statsborgerskab (Coleman, 1999: 80-83). Denne reduktion i intra-europæiske vandringer mere end opvejedes af indvandringen fra lande uden for Europa således, at tabel 1.1 i alt overvejende grad giver et indtryk af, hvor mange personer landene har modtaget fra mindre økonomisk udviklede lande inklusive Eksjugoslavien og

13 INDVANDRERORGANISATIONER I ET INTEGRATIONSPERSPEKTIV. 13 Tyrkiet. Tyskland har været den store modtager af indvandrere fra Tyrkiet og Jugoslavien, mens Frankrig, Storbritannien, Holland og Belgien har haft et stort indtag fra deres tidligere kolonier. Set i forhold til deres samlede befolkninger er der imidlertid noget som tyder på, at det er de mindre lande som Sverige, Holland og Belgien, der har modtaget flest indvandrere. Om man vælger den ene eller den anden målestok, så er der ikke tvivl om, at den store indvandring til Europa har afstedkommet betydelige økonomiske, kulturelle og politiske spændinger i modtagerlandene. Nogle indvandrergrupper har formået at integrere sig i majoritetsbefolkningen, andre derimod er i kraft af eksklusion og marginalisering i andres og egne øjne blevet gjort til en etnisk minoritet (Moch, 1992: ). Social marginalisering og integration Hvorledes tilvandrere og underprivilegerede grupper og klasser er blevet integreret i samfundet har optaget samfundsforskerne i mange år og kan føres tilbage til ideologiske, politiske og intellektuelle strømninger og modsætninger i det 19. århundrede. De konservative tænkere var stærkt optaget af, om samfundet kunne bevare sin sammenhængskraft og hierarkiske opbygning i takt med, at nye sociale klasser gjorde krav på økonomiske, politiske og sociale rettigheder. De ville på samme tid opretholde inklusionen og bibeholde den sociale orden ved at skabe nye tidssvarende moralske værdier og sociale normer, der fastholdt individerne til hinanden og til fællesskabet. Denne harmoniopfattelse blev dog kraftigt imødegået af de marxistisk inspirerede forskere for hvem interessemodsætninger og sociale konflikter i sin yderste konsekvens klassekamp var den drivende kraft i samfundsudviklingen. Disse intellektuelle modsætninger i opfattelsen af hvorledes sociale grupper og sociale klasser integreres i samfundet blev

14 . 14 INDVANDRERORGANISATIONER I NORDEN et omdrejningspunkt i diskussionen om arbejderklassen og arbejderbevægelsens udvikling og genfindes i de etniske integrationsteorier, som samfundsforskere har skabt i tidens løb under overskrifter som assimilation, smeltedigel, segregering, kulturel pluralisme, mv. I lighed med de oprindelige samfunds- og integrationsteorier er de først dukket op som politiske ideologier for siden at blive gjort til videnskabelige teorier (for en begrebsmæssig oversigt se Vertovec, 1999). USA er et land skabt af indvandrere og er de sociologiske integrationsteoriers hjemland. Assimilationsprincippet blev allerede formuleret af USA s første udenrigsminister John Quincy Adams i 1818 med ordene om, at» En ting må de (indvandrerne, FM) beslutte sig til, ellers vil de blive skuffet i enhver forventning om lykke som amerikanere: De må se fremad snarere end bagud mod deres forfædre«(gordon, 1964; cf. Indvandrerforskning i Danmark, 1983: 39). Fokusering på en kernekultur og fremhævelse af konsensusdannelse er centrale ingredienser i assimilationstanken. Den fører over i antagelsen om nogle veldefinerede indslusningsfaser, der går fra en situation præget af økonomisk mangel og diskrimination til en gradvist opadgående socioøkonomisk mobilitet i takt med, at man lærer sig det dominerende/ amerikanske samfunds kultur og grundlæggende regler for acceptabel social adfærd. Udvides de sociale kontakter til andre befolkningsgrupper, og opgiver man sine traditioner og sociale symboler, smelter man sammen med det omgivende samfund i en homogen kulturtilstand præget af frivillighed og harmoni (Park, 1950). I stedet for frivillig eller ufrivillig sammensmeltning med det omgivende samfund, er der andre som er mere optaget af, at succesfuld tilpasning til det nye samfund indebærer majoritetens accept af de nytilkomnes afvigende etniske, religiøse og kulturelle karakteristika (Eisenstadt, 1970). Disse tolkningsrammer imødegås af et mere strukturelt og konfliktorienteret paradigme inspireret af Max Weber og Karl Marx. Der argumenteres med, at etniske minoriteter ofte fasthol-

15 INDVANDRERORGANISATIONER I ET INTEGRATIONSPERSPEKTIV. 15 des i en underprivilegeret position, men også at mange grupper bevidst foretrækker at bevare deres særpræg og særlige identitet. Modsætninger og åbne konflikter bliver derfor et aktivt element til forståelse af ændringer i gruppens sociale position. Inden for denne tradition indtager økonomisk og social mobilisering, magt og politisk deltagelse en mere fremskudt position til afklaring af integrationsspørgsmålet (Rex, 1961; Castles & Kosack, 1985). Det er sidstnævnte tradition, denne bog knytter an til. Ikke i form af en eksplicit teoretisk orientering, men snarere i kraft af sin fokusering på social og politisk mobilisering og erhvervelsen af sociale, civile og politiske rettigheder. Set i et normativt demokratisk perspektiv tales der om medborgerskab, når personer og grupper kan dele et fælles politisk og socialt rum, selv om de har forskellig oprindelse og historie (Schwarts, 2002). Medborgerskabet forudsætter, at minoriteter får adgang til og indflydelse på beslutningsprocesser som, direkte eller indirekte, berører dem. Johan P. Olsen (1990) anlægger den betragtning, at indbyggere, som i væsentlig grad berøres af offentlige beslutninger betragtes som»intensive minoriteter«, hvad der gør det legitimt at give dem større muligheder for indflydelse. Etno-nationale minoriteter og indvandrerorganisationer Social og politisk mobilisering forudsætter dannelsen af kollektive organisationer. Mange indvandrere der kom til Europa som arbejdsmigranter i 1960 erne og 1970 erne blev optaget i eksisterende faglige og politiske sammenslutninger, men i takt med at det blev tydeligere og tydeligere, at de var kommet for at blive, begyndte de at oprette egne selvstændige organisationer, foreninger og bevægelser for at varetage deres sociale, kulturelle, religiøse, økonomiske og politiske interesser (Rex et al., 1987; Rex & Drury, 1994; Soysal, 1994; Nielsen, 1995).

16 . 16 INDVANDRERORGANISATIONER I NORDEN De tidligste foreninger havde til formål at bevare kontakten til hjemlandet, at skabe væresteder, at styrke indvandrernes religiøse tro eller for de politiske flygtninges vedkommende at fungere som politisk pressionsgruppe; først i løbet af 1980 erne spredte organisationstanken sig til andre områder af indvandrernes tilværelse således, at vi i dag står med en bred vifte af organisationer. Nogle af disse vil være meget indadvendte, og tjener alene sociale formål herunder styrkelsen af den nationale og etniske identitet; andre derimod lægger stor vægt på at formidle kontakter mellem minoritetsbefolkningen og majoritetsbefolkningen. Der er også indvandrerorganisationer som i samarbejde med statslige myndigheder og på basis af offentlige midler arbejder på at integrere indvandrere og flygtninge i samfundet. I denne bog ønsker vi at fokusere på følgende organisations- og foreningstyper: hjemstavnsforeninger etniske kulturelle foreninger sportsklubber arbejdspladsklubber og faglige organisationer religiøse organisationer ungdomsklubber kvindeforeninger etniske protestbevægelser og græsrodsorganisationer politiske organisationer multietniske foreninger (dvs. foreninger med flere etno-nationale grupper) etniske paraplyorganisationer (dvs. samarbejdsorganisationer for forskellige etno-nationale foreninger). Andre foreningstyper kunne sikkert føjes til denne liste, og i realiteternes verden er der mange organisationer som dækker flere af disse funktioner eller går fra en foreningstype til en anden i løbet af nogle år. Det kan også komme på tale at tilføje en

17 INDVANDRERORGANISATIONER I ET INTEGRATIONSPERSPEKTIV. 17 yderligere variant, der ikke er opstået på initiativ af etno-nationale minoriteter, men derimod er oprettet på initiativ af majoritetsbefolkningen eller staten. Det drejer sig om solidaritets- og venskabsforeninger, om rådgivende organer og komiteer (er ofte sammensat af repræsentanter fra den siddende regering og udvalgte repræsentanter for minoriteterne), der har til formål at kommentere og komme med forslag til indvandrerpolitikken. Det er organisationen (under givne omstændigheder omtalt som forening eller social bevægelse) dens interne og eksterne forhold der står i centrum for denne undersøgelse. Alligevel kan man med fordel inddrage de studier, der søger at måle indvandrerbefolkningens foreningsdeltagelse og foreningsaktivitet det vil med andre ord sige survey-undersøgelser. De kan give os et vist indtryk af forskelle i deltageraktivitet mellem de etniske mindretal og mellem indvandrere og majoritetsbefolkningen. Som bemærket ønsker vi både at se på organisationens udadvendte aktiviteter og dens mere indadvendte ekspressive udtryksformer med den tilføjelse, at grænserne mellem en forening og dens omgivelser kan være ganske flydende (Ahrne, 1994), hvad der får Zig Layton-Henry (1990) til at tale om»indvandrerforeningernes paradoks«: Nemlig, at de er engageret i et forsvar for indvandrernes kollektive identitet, på samme tid som de tager aktivt del i integrationsprocessen. Denne organisatoriske dualitet afspejler sig i de otte grundlæggende spørgsmål forskere sædvanligvis stiller til organisationen (jf. Lofland, 1996): 1) hvad er organisationens kognitive grundlag ved stiftelsen, dvs. dens ideologi, verdensanskuelse, interesser, og undergår de forandringer i organisationens levetid; 2) hvorledes er organisationen organiseret, dvs. ledelsesstruktur, fordeling af magt, indflydelse og ressourcer; 3) hvad har ført til dannelse af organisationen, dvs. hvilke økonomiske, organisatoriske, politiske, religiøse ol. interesser er på spil; 4) hvorfor slutter folk sig til organisationen og under hvilke betingelser; 5) hvad er organisationens strategier og målsætninger; 6) hvem er organisationens medspillere og hvilke alliance- og koalitions-

18 . 18 INDVANDRERORGANISATIONER I NORDEN dannelser indgår i dens strategier; 7) hvordan er reaktionen på organisationen, dvs. dens modstandere og mediernes omtale, og 8) hvilken indflydelse udøver organisationen på sine medlemmer og tilhængere, og har den nogen effekt på omgivelser. Foreninger og forskningstraditioner Nogle af disse standardspørgsmål vil vi søge at kaste lys over i de følgende kapitler. Ikke i form af en teoristyret fremstilling, men som en bred beskrivelse af et meget nyt og sammensat forskningsfelt. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har at gøre med organisationstyper, der spænder fra frivillige foreninger, interesseorganisationer, politiske partier til sociale bevægelser og protestbevægelser, der alle kan trække på deres egen forskningstradition, som der kort vil blive redegjort for i dette afsnit. Foreningerne ofte omtalt som frivillige foreninger tillægges en særlig rolle i integrations- og demokratiseringsprocessen (Klausen & Selle, 1995; Gundelach & Torpe, 1997; Henriksen & Ibsen, 2001). Den sociologisk orienterede civilsamfundstradition fremhæver, hvorledes sociale fællesskaber i form af interesseorganisationer, foreninger, politiske partier og fagforeninger skaber mening, identitet og et socialt tilhørsforhold og derved fremmer fælles værdier, forståelse og tillid mellem mennesker, som rækker længere ud end de nære familierelationer. Disse tillidsbaserede relationer reducerer transaktionsomkostningerne mellem individerne og mellem samfundets institutioner, hvad der betragtes som en forudsætning for økonomisk vækst og øget demokratisering:»argumentet er således, at individerne via organisationsdeltagelsen indlærer almene demokratiske procedurenormer, som baserer sig på universelle retfærdighedsprincipper for afgørelse af fællesanliggender mellem individer«(gundelach & Torpe, 1997: 23). Der kan imidlertid rejses tvivl

19 INDVANDRERORGANISATIONER I ET INTEGRATIONSPERSPEKTIV. 19 om betydningen af ansigt-til-ansigt kontakter i organisationer som»skoler i demokrati«; det er snarere, som hævdet af Selle & Strømsnes (1997), organisationerne som intervenerende institutioner mellem staten, det politiske system og borgerne, der er med til at styrke demokratiet (Warren, 2000). Den politologisk orienterede forskning i interesseorganisationer lægger sig mere op ad sidstnævnte tolkning i og med, at den er mere tilbøjelig til at understrege forholdet mellem interessebaserede funktionelle organisationer og staten (Gaasemyr, 1979, Cawson, 1986; Ronit, 1998). Under overskrifter som (neo-)korporatisme, pluralisme og forhandlingsøkonomi undersøges hvorledes organisationerne (overvejende faglige organisationer og erhvervsorganisationer) forhandler og undertiden konflikter sig frem til aftaler med staten om fordelingen af ressourcer, implementering af lovgivning og kontrol med medlemmernes adfærd. Disse interaktionsformer kan være mere eller mindre stabile rækkende fra velafgrænsede sektorer med et fast sæt af aktører, over segmenter til løst sammenskruede netværk af agenter, der skifter fra sag til sag. Både foreningerne og interesseorganisationerne hører ind under rutinepolitikkens eller den institutionaliserede politiks område, som kun tillader, at bestemte interesser og krav bliver gjort til genstand for seriøs politisk forhandling. Hører man derimod til»taberne«i det politiske system til de marginaliserede eller på anden vis ikke mener, at ens interesser bliver tilstrækkeligt varetaget, har man mulighed for at organisere sig på anden vis som social bevægelse (for en oversigt jf. Buechler, 2000; McAdam et al., 2001; Mikkelsen, 2002). Sociale bevægelser opererer i spændingsfeltet mellem det etablerede politiske system og civilsamfundet (Rasmussen, 2002). Nogle bevægelser har opbygget en professionel kampagnestab, der koordinerer og styrer bevægelsens mobiliseringsstrategier og aktioner, mens andre baserer deres eksistens på lokale sociale netværk og en fælles identitet. For begge bevægelsestyper

20 . 20 INDVANDRERORGANISATIONER I NORDEN gælder, at deres strategier, mobilisering af tilhængere og opbygningen af en fælles identitet formes af interaktionen med omgivelserne først og fremmest det politiske system. I periferien af de sociale bevægelser støder vi på flygtige og løst organiserede aktions- og protestgrupper. De manifesterer sig i kortvarige protester for siden at svinde hen. Årsagen til at vi kort har omtalt nogle centrale tendenser i studiet af forskellige organisationstyper ligger i, at organisationer udgør en af de væsentligste drivkræfter i individers aktiviteter og samfundsprocesser:»organizations are social mechanisms that connect a large number of human wishes and hopes into common consolidated action«(ahrne, 1994: 3; Scott, 1998). Det gælder ikke kun for etablerede sociale grupper og samfundsinstitutioner men i lige så høj grad marginaliserede grupper herunder indvandrere og flygtninge. De er om nogle afhængige af at koordinere deres ressourcer, at skabe sig en fælles identitet i nye omgivelser, samtidig med at de skal balancere mellem transnationale forbindelser og krav om integration i modtagerlandet. Individuelle og familiemæssige strategier er nødvendige men ikke tilstrækkelige; skal man gøre sig håb om at blive hørt, at blive taget alvorligt af myndighederne og dominerende grupper i oprindelseslandet og i modtagerlandet, bliver man nødt til at organisere sig. Kort sagt, organiseringen tjener til at styrke gruppens interne bånd, til at markere gruppens grænser over for andre, og til at føre krav frem i det politiske system. Derfor fremstår organiseringen både som konsensus og konflikt: Som konsensus fordi den harmoniserer forholdet mellem deltagerne ved at tilskrive dem en fælles identitet og ved at etablere alliancer med andre grupper og organisationer; som konflikt fordi organisering styrker mobiliseringen og koordineringen og dermed gruppens magtposition og synlighed i offentligheden. Fordi vi har at gøre med forskellige etno-nationale grupper og forskellige organisationstyper i fire forskellige lande, kan

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN Kurt Klaudi Klausen og Per Selle (red.) FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN TANO og Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Indhold Forord 11 Kapittel 1 Frivillig organisering i Norden 13 Kurt Klaudi Klausen og

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99 Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark Anika Liversage Tyrkiske skilsmisser i Danmark I indgår opløsning Anika Liversage Seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd E-mail: ani@sfi.dk 1 Analysetilgang Arnetts begreber om

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

WC 2015. a Nordic cooperation. in Herning Denmark. www.vm2015.com. 2013-11-01 Timo Rajasaari

WC 2015. a Nordic cooperation. in Herning Denmark. www.vm2015.com. 2013-11-01 Timo Rajasaari WC 2015 in Herning Denmark 2013-11-01 Timo Rajasaari a Nordic cooperation www.vm2015.com NIF Nordisk Islandshestforbund Even Hedland, Chairman, Norge Haraldur Þórarinsson, Island Magnus Tiderman, Finland

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden.

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden. Indvandring. Sveriges befolkning runder 9,5 millioner. Det er kun otte år siden, tallet nåede 9 millioner. En stor del af stigningen skyldes familiesammenføringer til flygtninge, der har opnået asyl. Befolkningstallet

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Bemærk: Poulsen-teksten er et landkort for U6-U9, og der refereres tilbage til den i U6-U9, samt i afslutningen U20

Bemærk: Poulsen-teksten er et landkort for U6-U9, og der refereres tilbage til den i U6-U9, samt i afslutningen U20 Politisk Teori 2013 Gennemgangen baseres på en ny struktur, der kombinerer en teoretisk isme -gennemgang vha. Will Kymlickas Contemporary Political Philosophy: An Introduction med et fortsat begrebs/problem-fokus,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen Karsten Elmose-Østerlund Adjunkt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik Bevægelse, Kultur og Samfund Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

Global forbindelse, international dialog.

Global forbindelse, international dialog. Global forbindelse, international dialog. Et hurtigt overblik over Catalonien STØRRELSE Barcelona Catalonien 32.107 km 2 Belgien 30.510 km 2 Schweiz 41.290 km 2 INDBYGGERTAL Schweiz: 8.327.126 Catalonien:

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Den fremmede, byen og nationen

Den fremmede, byen og nationen Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere