Interview med borgermesteren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Transkript

1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 8 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december Interviewet var en snak med borgermesteren om hendes holdning til professionel ledelse og de udfordringer, der kan være i lederstillingen. Vi har på forhånd skitseret nogle områder, som vi spørger ud fra, det er dem, der danner overskrifterne. Interviewet er båndet og efterfølgende redigeret for at opnå det nuværende kompakte format. For at få endnu en vinkel på interviewene, har en professionel tegner: Bo Secher, fortolket interviewene og tegnet 22 striber ud fra det. Striberne vil blive hængt på toiletterne i kommunens forskellige institutioner, inkl. rådhuset, i januar God fornøjelse Om at finde sit eget ståsted Interviewer: Vi tænker at et godt sted at starte, hvis man vil være leder, er at afklare sit eget ståsted. Hvilke principper skal være gældende, eller hvad mener jeg om etik og moral. Hvad er din opfattelse af det? Pernille: Jeg synes, at når man er leder, så skal man være tro mod værdierne i den kommune, hvor man arbejder. Så kan man altid diskutere, om de værdier der er i kommunen er up to date, men det er en anden snak. Men værdierne, principperne og den ledelsesstil der er, hvis der er en ledelsesstil, og hvis der ikke der er det, så tænker jeg, at man skal tage en snak om hvilken ledelsesstil, der skal være. Men vi er alle forskellige, og der skal også være frirum til at være som man er. Jeg har mødt nogle af lederne her i Greve kommune, og de er meget forskellige på hver deres gode måde, men det skal der også være plads til. Interviewer: Hvad har du selv tænkt, da du blev leder i sin tid, gjorde du dig nogle overvejelser? Pernille: Det har jeg, jeg startede som meget ung leder, og jeg blev nok grebet af magten den gang, men man skal ikke misbruge den. Så at gå fra det der drive om at bestemme, til at gå til at: Jeg kan godt bestemme, hvis jeg absolut skal bestemme, men hvis jeg skal have folk med så kræver det lydhørhed. Så jeg vil sige, at den magt der ligger i et lederjob, den skal man ikke underkende, men den skal man bestemt heller ikke misbruge. Interviewer: Hvis man som ny leder er på vej ind i ledelsesjobbet, hvad tænker du så er vigtigt?

2 2 Pernille: Uddannelse. Men typisk kommer man som fagprofessionel og bliver leder, og jeg synes ikke altid, at det hænger lige godt sammen, fordi nogle gange så glemmer man at lægge det faglige fra sig og huske på, at lederjobbet er et fag, ligesom f.eks. det at være pædagog er et fag. Fordelen ved at fokusere på ledelse er, at man ikke bliver så fedtet ind i detaljer, og nogle gange handler ledelse jo også om at komme op i helikopterperspektivet. Interviewer: Hvad gør en professionel leder, hvor personens ståsted kommer til at ligge for langt fra arbejdspladsens etik, moral og værdier? Pernille: Jeg har selv haft den holdning; nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg repræsenterer partiet venstre. Jeg har i 6 år arbejdet i en ræverød socialdemokratisk kommune og har sagt, jamen hvis det er sådan, I gerne vil have, at jeg arbejder, så er det, det jeg gør. Så kan jeg have min personlige mening, om hvad jeg synes, der er rigtigt, men det er ikke interessant, fordi arbejdspladsen har det her værdisæt, de her mål der skal udmøntes, og politikerne har bedt os om det her. Jeg kan godt ryste på hovedet af det, men ved du hvad, så skal jeg finde et andet sted at være. Så man arbejder med det, der er sat som leder, og hvis man ikke kan det, så tror jeg ikke man kan være på arbejdspladsen. Det tror jeg simpelthen ikke. Interviewer: Dér lægger du jo faktisk dine egne holdninger ret langt bagud, syntes du slet ikke det var vanskeligt? Pernille: Nej.. Interviewer: Nej? Pernille: Nej, det er et arbejde. Om relationen til medarbejdere, at være venner og at måtte fejle Interviewer: Hvad kan en leder gøre af godt for medarbejderne? Pernille: Jeg syntes, det er fantastisk at give medarbejdere ansvar; og har den tese, at en leder skal kunne sidde med benene oppe på bordet og lave ingenting, bare lederen udfylder sin rolle. Sådan lidt i overført betydning. Det sagde jeg altid til mine medarbejdere, I skal kunne selv, jeg er ansat til at træde ind, når I ikke kan, så her er sommerferieplanen: løs den! Hvis I ikke kan løse den, så kommer jeg med en model, og det bliver ikke nødvendigvis den model, I synes mest om. Kik på det, forsøg og kom tilbage. - Og så skal de også have lov at fejle. En fejlkultur er vigtig for udvikling. Vi udvikler os faktisk først, når vi har været der hvor man tænker: åhhh, det der er vist en ommer, sådan en fejlkultur, syntes jeg egentligt også, er okay. Det nytter ikke, at vi banker dem ned hver gang, og siger der er en fejl, så kommer de ikke igen eller prøver noget nyt. Naturligvis bliver der lavet fejl, jeg laver da også fejl. Men vi skal bare lære af dem.

3 3 Interviewer: Hvordan får man opbygget en kultur, hvor man siger: ja, det er ok at fejle.. hvor det selvfølgeligt også er tydeligt, at selvfølgeligt skal man ikke fejle hele tiden Pernille: ja, det duer jo ikke. Jeg mener at det skal italesættes, og så når medarbejderne kommer med nogle småting, de gerne vil afprøve, så kan man da godt sige: prøv det. Det kan godt være, at jeg selv ville have valgt noget andet, men ledelse handler jo også om, at det ikke kun er min model, der bliver trumfet igennem. Interviewer: Hvis medarbejdere opfordres til at prøve idéer af, vil der formodentligt være nogle, som ikke har idéer, og som bliver irriteret over muligheden. Hvad gør du, hvis der opstår den slags konflikter i medarbejdergruppen? Pernille: ja, der kan altid opstå noget jantelov. Der vil altid være surstråleren ovre i hjørnet, De findes alle steder. Personligt har jeg det sådan, at det er nok den sværeste ledelsesopgave. Jeg har ikke løsningen på det. Jeg har simpelthen ikke gidet beskæftige mig med dem, folk der udstråler negativitet og er sure og ikke bidrager, de skal ikke have særlig meget opmærksomhed, det syntes jeg ikke. Jeg syntes egentligt, at det er ok, at janteloven lever en gang i mellem, bare man italesætter, at alle sammen har muligheden. Så når hun kommer og stråler surt på lederkontoret og siger, at det også er for dårligt, så vil jeg sige: jamen hvad har du af gode idéer? Interviewer: Hvad tænker du om at være venner med en medarbejder, når man samtidig er leder? Pernille: Det mener jeg ikke, man kan, det giver bøvl i den grad. Jeg har selv prøvet det en gang. Jeg havde en sekretær, der hvor jeg var før, og hun var jo også medarbejder, og vi udviklede faktisk et kanon godt venskab, det holder stadig i dag, men nu arbejder vi jo ikke sammen mere. Vi formåede faktisk et langt stykke hen af vejen, at holde det på den professionelle banehalvdel, men selvfølgelig bliver det opdaget til sidst. Herefter måtte en af os rejse, det valgte hun så at gøre; det gav bøvl i gruppen. Det giver gruppen en legitim ret til at sige: de er venner, og uanset hvordan du behandler hende, du er ven med, kan det hurtigt se ud, som om hun får positiv forskelsbehandling. Interviewer: Her i den digitale tidsalder, er det også rigtigt interessant, i forhold til de elektroniske medier. Hvordan ville du have det med at være venner med medarbejdere digitalt? Pernille: Hvis man gør det, og det er der nogle, der gør, så skal det bare være italesat, tænker jeg. Altså jeg gjorde det som leder og ja, I har ret i, at det kunne være svært, når jeg vidste, at en af medarbejderne havde været syg i to dage, hvorefter jeg ser digitalt, at hun har bagt kager i massevis. Jeg valgte ikke at bruge det, på den korte bane, men jeg syntes, at man skal sige til medarbejderne, at hvis de vil være venner med chefen digitalt, så skal de naturligvis overveje hvad de lægger op. Når jeg valgte at sige ok, var det pga. mit politiske liv ved siden af, jeg er venner med alle mulige og har det fint med det.

4 4 Jeg har været et sted, hvor lederne ikke måtte adde medarbejdere som venner, men hvis medarbejderne ville adde ledere, så var det ok. Så var der retningslinjer for brug af facebook, i forhold til arbejde, der var grænser for, hvordan man kunne tillade sig at omtale arbejdspladsen. Man måtte ikke tale dårligt om arbejdspladsen, eller hænge den ud på en eller anden måde. For hvis man taler negativt om arbejdspladsen, kan man jo også spørge, om de overhovedet kan lide at være på arbejdspladsen. Jeg kan huske, at der var en pige, der sagde dét til mig ( Jeg kan ikke være her ), hvor jeg tænkte fedt! Jeg syntes, det var godt for os begge to, og det gav en ro bagefter; ansættelsesforholdet blev rigtigt fornuftigt. Så nogle gange tror jeg bare man skal sige, ja, det er ok, at du leder efter noget andet, og skal jeg høre rundt i kommunen? Og skal jeg høre rundt omkring skal vi gøre noget..? Interviewer: Så synes du, det er en del af ledelsesopgaven at hjælpe folk videre, hvis de ønsker det? Pernille: Ja, i den grad. Jeg tror, der går nogle medarbejdere rundt, som er indebrændte, som egentligt ikke ved det. Det dér med at komme videre, det er svært. Så der ligger en stor opgave i at sige til folk: hvordan er det vi lægger en plan for dig, og skal du være her om 5 år? - eller kunne du egentligt tænke dig at prøve noget andet? Jeg havde selv en medarbejder engang, jeg syntes ikke, at det gik så godt dygtig pige - omvendt så tænkte jeg, hun er bare ikke dygtig i forhold til min ledelsesstil, det fungerer ikke. Så vi gav hende noget efteruddannelse, og inden vi havde set os om der gik et års tid så var hun jo kommet videre. Hun trives og udvikler sig, og det går rigtigt godt, vi har faktisk ikke et venskab - men det udviklede sig til, at vi taler rigtigt godt sammen i dag. At lede kollegaer Interviewer: Hvis du tænker tilbage på dit gamle lederjob, hvordan ville du så gribe det an, hvis du oplevede, at en lederkollega havde været utilfreds med jobbet over et stykke tid? Eller hvordan ville du gribe det an, hvis du ikke syntes, at personen fungerede i lederkollektivet? Pernille: Jeg tror altså, at det ville være nemmere end hvis det var en medarbejder, for det er jo kollegaer på lige plan, så magten kommer ikke imellem. Jeg ville synes, at det er ok at sige: er du træt for tiden, eller går du og overvejer om du skal noget andet? eller har du brug for noget hjælp? Hvis man har lidt svært ved det, kan man jo bruge den der lidt ufine metode med, at man finder en ledig stilling på nettet, man ved, der matcher, og sige: Jeg har set, at de søger en leder i Ishøj kommune. Interviewer: Hvad hvis det var måden de håndterede deres ledelse på, som du synets var uhensigtsmæssig? Ville du så sige det til dem?

5 5 Pernille: Ja, det ville jeg, men det har taget mig mange år at lære. Men, man kan faktisk godt sige det pænt, det synes jeg godt, man kan, og man bliver en dygtigere leder af det. Interviewer: At man spørger nysgerrigt ind, til de andres praksis? Pernille: Ja, altid nysgerrigt. For eksempel hvis en lederkollega har udfordringer med sygefraværet; det ved hun jo godt, så man kan sige det; det sidste man har brug for, det er man går hen og siger ja, nu er den gal igen, men man kan godt sådan sige, jamen der er noget her, der undrer mig, - jeg kan ikke forstå. Det skylder man sin kollega. Interviewer: Prøv lige at sige noget mere om det, at man skylder sin kollega at undre sig? Pernille: Hvis du sidder i et lederteam, så ved alle, hvor det går godt, og hvor det går dårligt, det er en offentlig kendt hemmelighed. Vi vil alle kunne se, ud fra tal og alt muligt, at der er plads til forbedring, og så ville det da være helt skævt, hvis vi sidder og siger: jamen det går da meget godt, når det ikke er rigtigt. Vi må da hellere tilbyde hjælp og støtte til en ændring, der kan rette op på det. Interviewer: - Så det er noget med at tage ansvaret for at sige det også? Pernille: Ja, men sige det pænt. Interviewer: - og den det går ud over bliver ikke irriteret? Pernille: Det gør hun nok, men hun vil jo være lige så ked af det, når hun kommer ud af døren med de der tal, eller hvad der nu er, som er dårligt, som hvis man har konfronteret på en god måde. Fordi vi jo har alle sammen interesse i, at vi klarer os godt i vores område, så hvis vi kan hive dig med op, så, så gavner det jo også os andre. - Jo, hun bliver nok irriteret, og hun tænker: det var da lige godt.., men jeg tror, at alle parter går fra et møde med LANGT bedre mavefornemmelse. Jeg har prøvet flere typer ledergrupper: en hvor vi skulle overgå hinanden, mine tal er pænere end dine, men bagefter kom jeg til en ledergruppe, hvor vi var bund ærlige overfor hinanden. Nogle gange kunne jeg da godt tænke, det skal du da ikke blande dig i som første reaktion, men efter et års tid, så tænkte jeg; jo, det skal de da, altså hvis ikke de skal blande sig, hvem skal så blande sig? Jeg har også haft lederkollegaer med til sygesamtaler, hvis jeg tænkte, at det blev svært, det gav både ro og læring. Man bliver en dygtig leder af det, fordi alternativet er, at du går i din egen lille andedam og passer dig selv. Så ved du, hvilke sager du har, der er lidt dårlige, og dem får du sådan

6 6 lige kørt af, og du tænker, nå ja, så har jeg styr på det, men der er egentligt ingen, der forstyrrer dig i dit ledelsesrum. Det kan også være et godt signal at sende, at man har taget en kollega med for at blive en bedre leder. Interviewer: Du er jo egentligt leder af nogle kollegaer i byrådet, som du ikke bare kan fyre, hvad gør du i den situation? Pernille: Det er lidt ligesom at lede en medarbejdergruppe, bortset fra at de kan vælge ikke at følge mine råd, og at jeg ikke har nogen sanktionsmuligheder. Jeg skal gå på den planke, der hedder: Hvordan får jeg dem mest muligt tilfredse? Det betyder ikke, at de skal have ret, jeg har jo heldigvis stadigvæk retten til at sige: Vi gør sådan her. Men, det klæder jo ikke demokratiet bare at skære igennem og så sige: Til højre her! Da vi skulle lave budget sidst, syntes jeg faktisk, at det var en ret sjov opgave, fordi i årevis har man jo lavet budget alene i Greve kommune, de har bare kørt os over. Så tænkte jeg, da jeg fik magten, at det gør jeg også, det var min første tanke, da jeg blev valgt 1. januar: så kan de lære det, kan de. Men så gik jeg og tænkte lidt over det, så tænkte jeg, nej, hvor er du dog et væmmeligt menneske, at tænke sådan, fordi du selv er blevet kørt over i årevis, og så besluttede jeg mig for, at her kører vi ikke nogen over. Dem der har lyst til at spille med, dem skal vi nok få med, det kræver selvfølgelig, som I selv siger, det kræver et modspil, men jeg ringede og spurgte, om de ville være medspillere. De ville de heldigvis. Interviewer: Jeg syntes også, du sagde noget rigtigt vigtigt; det klæder ikke demokratiet Pernille: Det klæder ikke demokratiet, altså i virkeligheden handler demokratiet om, at alle skal høres. Interviewer: Præcis, også dem der ikke har flertallet. Pernille: Jo, det kan godt være, at det er os, der har borgermesterposten, men vi har også socialdemokratiske vælgere, og de skal også kunne se sig selv i udviklingen i Greve, og så må vi se, om den her stil kan holde ved, det kan den nok ikke, for det er som med medarbejdere; mere vil have mere. Men jeg vil strække mig langt, for at det kan lykkedes. For det klæder demokratiet, det klæder en arbejdsplads, at der er samarbejde. Interviewer: Så du er alligevel også gået et stykke, for at få dem til at spille sammen. Hvordan har de reageret på det? Tror du, de ser dig som en professionel leder?

7 7 Pernille: Nej, jeg tror, at de noget af det første vi gjorde, det var at præsentere dem for workshops. Fire skal gå der, 3 der og så står der en direktør i hvert hjørne og samler inspiration sammen i forhold til det emne, I nu vælger. Der var to, der ikke gik med. Interviewer: - okay Pernille: Den ene kunne undervejs godt se, at det var smart at gå med, men den sidste blev stående tilbage, og så blev jeg bare enig med mig selv om at: Det ignorerer vi, fordi man kan jo give det opmærksomhed, og sige hvorfor vil du ikke være med, men man kan også fortsætte og sige, at vi arbejder med dem, der vil være med. Nu er alle med, men man kan godt stadigvæk se, at munden hænger lidt og sådan, men det tager tid, og jeg har besluttet mig for, at jeg har alt den tid jeg skal bruge. Om at lede opad Interviewer: Vi vil også rigtigt gerne snakke om det at lede opad, fordi vi personligt syntes, at det er rigtigt spændende. Det er vores oplevelse, at det er vigtigt, både for kommunens del, og til jer politikere, hvis man kan sige det sådan. Det kan f.eks. være om fagligheden på et givent center/område, tanken er, at jo mere vi kan formidle det, jo bedre bliver kontakten og handlingerne på tværs og dermed også beslutningerne? Pernille: Ja, det gør de Interviewer: Hvordan forestiller du dig det kan ske? Pernille: Ja, der er langt fra os og ud til jer, og der er ingen tvivl om, at der er længere end man forestiller sig. Noget af det som jeg tror, er vigtigt, det er, at man gør opmærksom på sin egen lille biks. Det kan være på mange måder, et lokalt blad som plejecentrene har, tekst og billeder på de sociale medier, men man kan jo også bringe det videre som leder. Interviewer: Leder du selv op i forhold til dit parti venstre? Pernille: Det er et rigtigt godt spørgsmål, ja, det gør vi lidt, fordi, det der bøvler lovmæssigt herude, det tager jeg med ind på Christiansborg og siger; det kan simpelthen ikke være rigtigt I må kunne hjælpe os her, men om det er at lede, det ved jeg faktisk ikke rigtigt Interviewer: - eller i hvert tilfælde at skubbe ting opad - det er jo dér, du kan sende noget opad, ikke? Pernille: Ja, vi skubber op, men jeg kommer jo heller ikke bare med noget hver gang, jeg synes at det er svært, men når jeg støder på f.eks. lovgivning, der ikke virker efter hensigten.

8 8 Hvordan kan man være en professionel leder? Interviewer: Hvis du skal beskrive hvad en professionel leder er? Er der så noget som kan ramme det ind? Pernille: Uhm det er svært, ikke. Jeg synes, at ledelse er en tusindemandskunst, fordi det er at balancere i det krydspres, mange interessenter giver. Det kan være som at balancere på en bold og skulle holde balancen; den ruller lidt den ene vej og lidt den anden, frem og til bage og måske skråt til siden. Jeg kan godt huske det som min tid som leder. Man bliver tit presset fra alle sider