Sund mad og fysisk aktivitet i skolen inspirationshæfte til skolebestyrelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund mad og fysisk aktivitet i skolen inspirationshæfte til skolebestyrelser"

Transkript

1 Sund mad og fysisk aktivitet i skolen inspirationshæfte til skolebestyrelser Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr

2 Sund mad og fysisk aktivitet i skolen inspirationshæfte til skolebestyrelser Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr

3 Sund mad og fysisk aktivitet i skolen - inspiration til skolebestyrelser Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie som nr og under generelle tværgående temaer, herunder værdier og indhold Forfattere: Seminarielektor Børge Koch og Konsulent Karsten Sørensen, CVU-Sønderjylland Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard Grafisk tilrettelægger: Schwander Kommunikation Omslag: Schwander Kommunikation Tak til Mette Højberg og 1.a, 1.b, 4.a fra Virum Skole for tegningerne 1. udgave, 1. oplag, oktober 2004: stk. ISBN ISBN (WWW) ISSN Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie (Online) ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Område for grundskolen Bestilles (UVM 5-460) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Fax nr Tlf eller hos boghandlere Prepress: Sangill Grafisk Produktion Trykt med vegetabilske trykfarver Trykt af Sangill Grafisk Produktion, miljøcertificeret Printed in Denmark 2004

4 Forord 3 Uden mad og drikke, duer helten ikke. En god, gammel talemåde, som stadig er yderst relevant. I dag med den tilføjelse, at heltene har brug for sund mad og drikke. Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn og unge skal være fysisk aktive mindst en time dagligt. Begge udsagn er vigtigere end nogensinde. De senere års forskning og undersøgelser har vist, at vi i dag skal være meget opmærksomme på, at vores børn og unge spiser sundt og er fysisk aktive hver dag. Disse faktorer er grundlag for et sundt liv og et godt indlæringsmiljø. Eleverne tilbringer mange timer i skolen hver dag. Det er derfor vigtigt, at vores børn og unge spiser sundt i løbet af skoledagen, og at skolen har organiseret sin virksomhed således, at eleverne har mulighed for at være fysisk aktive også uden for undervisningen. På danske skoler er der stor opmærksomhed på at skabe gode rammer for eleverne, når det gælder sund mad. Mange forskellige madordninger er iværksat, og med ændringen af folkeskoleloven i maj 2004 er der skabt mulighed for, at kommuner nu kan beslutte, at der kan etableres madordninger med fuld forældrebetaling. Mange skoler udfører et stort arbejde med at skabe så gode fysiske rammer for eleverne som muligt. Nye legepladser og rekreative områder skabes ud fra de givne fysiske rammer. Regeringen lægger stor vægt på, at dette arbejde fortsætter og forstærkes. Dette hæfte er tænkt som et redskab for skolebestyrelsens drøftelser og fastlæggelse af principper i forbindelse med mad og fysisk aktivitet. Det er udformet som en hjælp og inspiration til det samarbejde mellem skole og hjem, som er så vigtig for elevernes trivsel.

5 4 Skolebestyrelsen kan bidrage væsentligt til denne udvikling med sit engagement og sine diskussioner om, hvordan man på den enkelte skole kan sikre eleverne de bedste betingelser for en god og sund skoledag. Det er mit håb, at hæftet kan være nyttigt i det arbejde. ULLA TØRNÆS

6 Indhold 5 3 Forord 7 1. Indledning 9 2. Hvorfor er sund mad og bevægelse i skolen vigtig? Hvad er et princip og hvordan kan man som skolebestyrelse arbejde med principper? Mad og måltider i skolen 18 Mad og måltider som serviceprojekt 18 Mad og måltider som pædagogisk dannelsesprojekt 19 Mad og måltider som et socialt velfærdsprojekt 20 Frugt- og grøntordninger 20 Hvornår spiser eleverne? 20 Hvor spiser eleverne henne og sammen med hvem? 20 Hvad drikker og spiser skoleelever? 23 Cases Bevægelse i skolen 32 Bevægelse og elevernes læring 33 Skolens bevægelsesrum 34 Ude- og indeordning på skolen 36 Samarbejde om bevægelse 37 Muligheder frem for begrænsninger 37 Mere bevægelse i skolens hverdag 38 Værdier og holdninger Skolens undervisning i sundhed 43 Elevernes læring 47 Litteratur

7 6

8 1. Indledning 7 I skolens fagrække undervises i sund kost og fysisk aktivitet i fagene hjemkundskab og idræt. Endvidere dækker det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab undervisning i emner som sundhed, vaner og livsstil. Derudover kan skolebestyrelsen medvirke til at sætte sund kost og fysisk aktivitet på dagsordenen inden for rammerne af skolens virksomhed. 1. Hvorfor det er vigtigt, at folkeskolen beskæftiger sig med mad og fysisk aktivitet? 2. Hvordan kan folkeskolen beskæftige sig med disse forhold og gøre det til en integreret del af skolens opgave? 3. Hvilken funktion og rolle kan og bør skolebestyrelserne spille i denne sammenhæng? Dette inspirationshæfte er tænkt som en hjælp til dette arbejde. Hæftet beskæftiger sig med tre hovedspørgsmål:

9 8

10 2. Hvorfor er sund mad og bevægelse i skolen vigtig? 9 Børns sundhed og velfærd er først og fremmest et forældreansvar, men det er også et fælles ansvar. At sikre en bedre sundhed forudsætter, at alle (den enkelte, familien, institutionen, kommunen og staten) hver erkender sit ansvar og handler derefter. De danske børns sundhedsvaner er blevet dårligere gennem de seneste 20 år. Det slår bl.a. igennem i forhold til mad og bevægelse. De fleste danskere og dermed også eleverne ved udmærket, at det er godt at spise sund mad og at bevæge sig, men ofte er det besværligt eller umuligt at spise sundt der, hvor man færdes. Ofte vælger eleverne desuden at spise usundt for at løsrive sig fra autoriteterne. Maden skal ligne det, som børnene gerne vil forbindes med, for den er en del af deres image i klassen. Efter skoletid er mange børn alene hjemme, hvor deres aktiviteter ofte er stillesiddende, og hvor hyggespisning har god grobund. Der er mange faktorer, der har indflydelse på børn og unges madvaner. I mange danske familier er begge forældre udearbejdende. Det giver generelt mindre tid til planlægning, indkøb og madlavning. Undersøgelser viser bl.a., at kun 5% af danske børn er med til at lave mad hjemme. Måltidsvanerne i Danmark har også ændret sig. Over halvdelen af de børn, der ikke spiser morgenmad dagligt, får heller ikke frokost hver dag. Ny forskning viser, at for lidt nattesøvn og ingen morgenmad er en dårlig idé. Når maden udebliver, fokuserer hjernen på at indtage næring. I det perspektiv er der god grund til at antage, at elever, som springer morgenmaden over, har dårligere forudsætninger for at lære i skolen. Perspektiverne i at forholde sig til børn og unges madvaner hænger selvfølgelig sammen med mulighederne for at forebygge livsstilssygdomme. Dette perspektiv må ikke udelukke, at der er andre mærkbare fordele ved at sætte fokus på mad i skolen. Måske kan det være opmærksomheden på

11 10 de trivsels- og læringsmæssige gevinster, der skaber motivationen for at lave ændringer og forbedringer på skolen. Mad er ikke et nødvendigt onde, der blot skal overstås, så man kan komme videre med det, der virkelig er vigtigt, nemlig undervisningen. Det er heller ikke et eksempel på endnu en arbejdsbyrde, der læsses over på skolen. Det praktiske arbejde med madkultur (madlavning og måltider) såvel som den teoretiske undervisning er en tværfaglig ressource, der direkte kan støtte skolen i dens egentlige formål, nemlig læring og dannelse. Madkultur er Hvad man spiser. Hvornår man spiser. Hvem man spiser sammen med. Hvor man spiser. Den betydning, maden og måltidet tillægges. Det er sundt at bevæge sig, fordi kroppen er skabt til det, og fordi bevægelse giver energi og overskud i hverdagen. Et barns kropslige erfaringer er grundlaget for udvikling af barnets intellekt, ligesom en motorisk sikker krop er indgangen til samarbejde og grundlæggelsen af den sociale kompetence. Et menneskes muligheder for bevægelse i barndommen kan altså være afgørende for vedkommendes liv fremover. For barnet er uro det mest normale. Barnet lever og opfatter gennem sin krop. En opprioritering af kroppen er en fordel specielt for de børn, der har svært ved at sidde stille. På samme måde kan bevægelse gøre underværker for et skolebarn med koncentrationsbesvær, sproglige problemer og rum-retnings-forstyrrelser. Generelt kan det siges, at bevægelse er befordrende for læringen og trivslen for alle børn. Den bedste måde at styrke kroppen som helhed er ved at bruge kroppen. På den måde bevarer man bedst sin styrke og bevægelighed, og samtidig gavner det helbredet som helhed. Den nyeste forskning har også vist, at når man bevæger sig regelmæssigt, så forebygger man en lang række sygdomme som overvægt, åreforkalkning, forhøjet blodtryk m.fl. Cirka 30% af den danske befolkning bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed og trivsel. Fysisk inaktivitet med deraf følgende sundhedsproblemer er et tiltagende problem blandt visse grupper af børn. De fleste mennesker føler sig bedre tilpas, når de har været fysisk aktive. Kroppen føles lettere og mere oplagt. Humøret og det personlige overskud stiger også ofte. Mennesket er født med en naturlig glæde over og lyst til at bevæge sig. Næsten alle

12 børn i indskolingsalderen laver et utal af bevægelser, når de bliver sluppet løs på eksempelvis en græsplæne. De løber, hopper, hinker, ruller og kravler med stor energi. Bevægelser bliver mindre impulsive med alderen, men der er al mulig grund til at bevare glæden ved fysisk aktivitet. Det er derfor vigtigt at være bevidst om den bevægelseskultur, som er herskende på en skole. Bevægelseskultur er Hvad man bevæger (hvilke dele af kroppen). Hvem man bevæger sig med. Hvor man bevæger sig. Hvornår man bevæger sig. Den betydning, man på skolen tillægger bevægelse. Hvis børn lever i et samfund, der ikke prioriterer sund mad og bevægelse højt, er deres sundhed sat på spil. Endvidere er deres sundhed betinget af, at der på forskellige niveauer skabes strukturer, rum og tid til, at børnene motiveres, udfordres og delagtiggøres på områderne sund mad og bevægelse. Det er derfor afgørende at sætte fokus på de rammebetingelser, der har betydning for børns motivation for bevægelse. Personer, der har en umiddelbar rolle i denne sammenhæng, er børnenes forældre, pædagoger, lærere, skoleledelse, idrætsinstruktører/trænere etc. Diskussionsspørgsmål til skolebestyrelsen: Kan jeres skole i praksis tage højde for den sociale baggrund og de forudsætninger i øvrigt, som børn og unge møder med, så sund mad og bevægelse bliver et tilbud til alle børn og unge? Hvilken madkultur er der på jeres skole? Hvilken bevægelseskultur er der på jeres skole? 11

13 12

14 3. Hvad er et princip og hvordan kan man som skolebestyrelse arbejde med principper? 13 Det kan ofte være svært at finde brugbare definitioner på begrebet princip set i skolebestyrelsessammenhæng. Nedenfor er et par bud: Ved et princip forstår man en grundsætning for tænken eller handlen, som en person eller et samfund eller en organisation bevidst følger. Ved et princip forstås en grundsætning for en central del af skolens virksomhed. Et princip rummer altså en forestilling om, i hvilken retning skolen skal bevæge sig på et bestemt område, eller efter hvilke retningslinjer skolen skal fungere. Et princip bør omhandle en central del af skolens virksomhed og udstikke den kurs, skolen skal følge på et givet område. Begrebet et princip kan i skolebestyrelsessammenhæng defineres således: Ved et princip forstås en grundsætning, som skolens ansatte bevidst følger. Et princip udtrykker grundlæggende holdninger, værdier og kvaliteter. Et princip er retningsgivende for en central del af skolens virksomhed. Skolens principper udgør tilsammen de kvalitative grundholdninger, de værdier, som skolens virksomhed skal bygge på, og den kurs, som skolen skal følge. Et princip bør formuleres, så det er rummeligt og giver plads til skolens ledelse. Det vil sige, at formuleringen er så rummelig, at der er plads til fortolkninger og valgmuligheder på handleplanet. Hvordan bør skolebestyrelsen udvikle principper for mad og måltider på skolen samt fysisk bevægelse og elevernes mulighed for at komme ud i det fri?

15 14 Principper befinder sig i et spændingsfelt mellem, hvad der aktuelt karakteriserer en skole på bestemte områder, og hvad der fremover ønskværdigt skal karakterisere en skole på bestemte områder. Formulering og beslutning af principper forudsætter, at skolen beskæftiger sig med følgende tre områder: A. Statusbeskrivelse og analyse af eksisterende praksis Hvad enten skolen har formuleret sig om sund mad og bevægelse eller ej, så har skolen en madkultur og en bevægelseskultur, jf. s. 10 og 11. En statusbeskrivelse er derfor en lokal undersøgelse på den enkelte skole, og formålet er at beskrive den eksisterende madog bevægelseskultur. Sådanne undersøgelser kan foretages ved hjælp af forskellige metoder: Spørgeskemaundersøgelser, klassesamtaler, forældremøder m.fl. Når skolen har foretaget en beskrivelse af den eksisterende mad- og bevægelseskultur, bør skolen forholde sig analyserende hertil, det vil sige rejse spørgsmålene: Hvorfor ser vores lokale mad- og bevægelseskultur ud, som den gør? Hvilke bevidste og ikke bevidste mønstre præger billedet? Hvilke begrundelser kan der være for det aktuelle billede? Hvad er positivt, og hvad er negativt ved det nuværende mønster? B. Drøftelse af værdier og mål for den fremtidige mad- og bevægelseskultur Opgaven er her at svare på spørgsmålet om, hvad der er ønskværdigt og efterstræbelsesværdigt fremover. Desuden at begrunde, hvorfor det er ønskværdigt og efterstræbelsesværdigt. Hvad der er ønskværdigt, forudsætter en drøftelse af følgende spørgsmål: Hvordan ønsker vi, at den fremtidige mad- og bevægelseskultur skal se ud? Hvad vil være henholdsvis positivt og negativt? Hvilke begrundelser har vi for det ønskværdige? Gennem begrundelser finder man frem til, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt, samt hvad der har betydning, og hvad der har mindre betydning. Disse begrundelser rummer derfor både en videns- og en værdidimension. Vidensdimensionen handler om faglige og saglige begrundelser for det ønskværdige; værdidimensionen handler om at kunne begrunde beslutninger ud fra et værdimæssigt grundlag.

16 Disse begrundelser forankres i: Det positive, brede og åbne sundhedsbegreb. Et positivt sundhedsbegreb betyder: at sundhed både er fysisk, psykisk og socialt velvære samt fravær af sygdom. Et bredt sundhedsbegreb betyder: at sundhed påvirkes både af livsstil og af levevilkår. Et åbent sundhedsbegreb betyder: at der er forskellige opfattelser af, hvad sundhed er, og hvad der påvirker sundhed. Diskussionsspørgsmål til skolebestyrelsen: Hvordan kan sundhed være både sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende på samme tid? Hvordan påvirker livsstil og levevilkårsforhold på jeres skole elevernes sundhed og trivsel? Trækker forebyggelse af sygdom altid i samme retning som fremme af velvære? C. Drøftelse og beslutning af principper for udvikling af mad- og bevægelseskultur Skolebestyrelsen formulerer principper, som er retningsgivende for skolens mad- og bevægelseskultur, og som indeholder de kvaliteter og værdier, der er efterstræbelsesværdige. Princippernes kvalitet afhænger især af følgende forhold: På hvilken måde er principperne udtryk for et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb? Hvordan kan principperne styrke skolens undervisning i sund mad og bevægelse? Hvordan kan principperne bidrage til, at eleverne udvikler handlekompetence? Hvordan kan principperne både bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og samtidig medvirke til, at disse værdier gennemsyrer mad- og bevægelseskulturen? 15

17 16

18 4. Mad og måltider i skolen 17 Sundhedsstyrelsen har i forskellige undersøgelser afdækket, hvilken praksis skolerne har vedrørende mad og måltider. Disse undersøgelser beskriver dels, hvilke tilbud skolerne stiller til rådighed for eleverne vedrørende drikkevarer og madtilbud, og dels, hvornår på dagen, hvorhenne og sammen med hvem skoleeleverne spiser. Drikkevarer De tilbud, som bidrager til et godt og sundt måltid, er mælkeordninger og automater med isvand og til en vis grad også automater med varme drikke. Sundhedsstyrelsen har i en undersøgelse (2000) afdækket, at: Ni ud af ti skoler har mælkeordning. Cirka hver tiende skole har automat med varme drikke. Én ud af 100 skoler har automat med isvand. Mælkeordninger er meget benyttet af skolens yngste elever og benyttes meget lidt af skolens ældste elever. Madpakker Madpakken spiller en central rolle som hovedmåltid for især skolens yngste elever. For skolens ældste elever bliver madpakken enten erstattet af eller suppleret med andet. Af Sundhedsstyrelsens undersøgelse (2000) fremgår, at under halvdelen af folkeskolerne stiller køleskab til rådighed til elevernes medbragte mad. Skolebod og skolekantine Skolebod og skolekantine drives på mange skoler med det formål at give eleverne et bespisningstilbud, som er et supplement eller alternativ til madpakken. I en undersøgelse af mad og måltider som en del af skolens hverdag (Sundhedsstyrelsen 1999) skelnes der mellem tre prototyper eller idealmodeller for skolens virksomhed i forhold til mad og måltider: Mad og måltider som et liberalt serviceprojekt. Mad og måltider som et pædagogisk dannelsesprojekt.

19 18 Mad og måltider som et socialt velfærdsprojekt. Disse prototyper er analytiske kategorier, hvilket betyder, at skolerne ikke nødvendigvis udtrykker den enkelte kategori. Kategorierne kan bl.a. anvendes til at analysere og diskutere egen skoles praksis. Mad og måltider som serviceprojekt Skolen stiller her et tilbud til rådighed for eleverne, enten i form af en skolebod eller en kantine. Bodens eller kantinens sortiment er hyppigt bestemt af konkurrencedygtighed i forhold til alternativer, som findes uden for skolens område (eksempelvis grillbar, tankstation eller bager). Konkurrencedygtighed kan vurderes ud fra varernes pris, den ernæringsmæssige lødighed og den smagsmæssige attraktionsværdi. Elevernes rolle er at være forbrugere, og de kan derfor vælge til eller vælge fra. Skolens rolle er at drive tilbuddene som en forretning, der ikke giver underskud. Skolebestyrelsen fastlægger principper for bodens/kantinens virksomhed dvs. sortiment, pris, åbningstider, bemanding mv. Mad og måltider som pædagogisk dannelsesprojekt På andre skoler drives bespisningstilbud som et pædagogisk dannelsesprojekt. Formålet med denne type ordning er ikke kun måltidet, men også at give eleverne relevante pædagogiske oplevelser med de forskellige beslutninger og processer, som knytter an til et skolemåltid. Som pædagogisk dannelsesprojekt er der flere formål, som fremmes: Et sundhedspædagogisk formål, hvor eleverne erfarer betydningen af at vælge sundt i forbindelse med mad og måltider. Et læringsmæssigt og dannende formål, hvor eleverne udvikler handlekompetence i et demokratisk fællesskab. Eleverne inddrages og deltager i aktiviteterne om mad og måltider. Det vil sige, at eleverne både er ydere og nydere af tilbuddet. Som ydere deltager eleverne i organisering af måltidstilbud og skabelsen af rammer om indtagelse af måltidet. Eleverne deltager i beslutningerne om, hvad der skal tilbydes. Disse beslutninger hviler på indsigt i madens ernæringsmæssige, æstetiske og smagsmæssige kvaliteter og på betydningen af måltidet som en fælleskabsfremmende institution, som er

20 påvirket af kulturelle og økonomiske faktorer. Derudover kan der indgå praktisk arbejde som indkøb, madlavning, måltidsforståelse, salg og rengøring. 19 Endelig udvikler det også elevernes kompetence vedrørende kommunikation og samarbejde, at de involveres i beslutningerne. Mad og måltider som et socialt velfærdsprojekt Formålet med denne type ordning er at give en kommunes eller en skoles elever et bespisningstilbud som supplement eller alternativ til madpakken. Enkelte skoler giver i lighed med førskoleinstitutioner også eleverne et tilbud om fælles morgenmad. Begrundelsen for disse ordninger er, at alle elever uanset social baggrund skal have et ensartet tilbud. Elevernes rolle er typisk at være brugere af tilbudet. Skolens rolle er primært at stille fysiske rammer til rådighed, at distribuere tilbuddet eller selv stille det til rådighed.

21 20 Diskussionsspørgsmål til skolebestyrelsen: Er jeres skoles praksis vedrørende mad og måltider hovedsagelig forankret i et serviceprojekt, et velfærdsprojekt eller et dannelsesprojekt? Hvorfor er jeres skoles praksis sådan? Hvilken fremtid er ønskværdig og realistisk og med hvilke begrundelser? Frugt- og grøntordninger Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelser (2000) har lidt flere end hver femte skole en permanent ordning og derudover ca. hver syvende skole et periodisk tilbud om frugt og grønt som supplement til madpakker og madtilbud. Hvornår spiser eleverne? Ifølge Sundhedsstyrelsen (2000) har to tredjedele af folkeskolerne kun én spisepause i løbet af skoledagen; en tredjedel har flere spisepauser. Længden af spisepauser varierer også mellem skolerne og på skolerne; der kan således være forskel på den skemalagte tid og den faktiske tid til at spise. Gennemsnittet for den skemalagte tid til spisepauser er mellem 22 og 26 minutter, hvorimod den aftalte tid til spisepauser for voksne på arbejdsmarkedet er 30 minutter. Den reelle længde af spisepauserne er størst for børnehaveklasser og 1. klasser, næststørst for klasse og mindst for klasse. Hvor spiser eleverne henne og sammen med hvem? Sundhedsstyrelsens undersøgelse (2000) viser, at over 90% af eleverne fra børnehaveklasse til 7. klasse indtager deres mad i klasselokalet; for klasse er det halvdelen af eleverne, der indtager deres mad i klasselokalet. Der er også typisk en voksen til stede, når eleverne fra børnehaveklasse til 7. klasse spiser, hvorimod der typisk ikke er en voksen til stede, når skolens ældste elever spiser. Endelig spiser mange af skolens ældste elever uden for skolens område. Hvad drikker og spiser skoleelever? Hvad skoleelever drikker og spiser har betydning for deres trivsel, udvikling og læring. Alsidig og varieret mad samt rigeligt med væske er derfor af væsentlig betydning.

22 Hvad ved vi om elevernes vaner fra danske undersøgelser? At der indtages store mængder sukker. At der spises meget fedtrig mad. At der drikkes meget sukkerholdige drikke. At der spises meget fastfood. De kortsigtede konsekvenser af disse vaner er bl.a. et stigende antal børn og unge, som er overvægtige og fede, og at antallet af kariestilfælde stiger. Overvægt har både fysiske og psykiske konsekvenser. De psykiske konsekvenser kan vise sig i form af skyldfølelse. Desuden påvirker overvægt og psykiske og sociale aspekter hinanden gensidigt. Der er en sammenhæng mellem lavt selvværd og overvægt og mellem overvægt og venskaber, idet overvægtige typisk har færre venner end ikke-overvægtige. Spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi er især et problem blandt pigerne. Problemets opståen hænger sammen med identitetstvivl og -usikkerhed, hvorfor trivsel og glæde ved livet spiller en central rolle for en eventuel løsning af dette problem. De langsigtede konsekvenser af dårlig mad og dårlige madvaner er en øget sygdomsrisiko: Hjerte-karsygdomme, kræft, diabetes 2 og knogleskørhed. Diabetes 2-sygdomme forebygges bedst ved at undgå overvægt og fedme; knogleskørhed forebygges ved at få tilstrækkeligt med kalcium og D-vitaminer. Det fås gennem mælk, ost, fisk og fra solens stråler. Hvad skoleelever drikker og spiser, bestemmes ikke først og fremmest af, hvad der er forbundet med sygdomsrisiko, men af en lang række andre faktorer: 1. Smag. Det vil sige, hvad man kan lide og ikke lide. Smag er et subjektivt og individuelt anliggende: Hvad man kan lide og ikke lide varierer fra individ til individ. Derudover varierer smag også med elevernes biologiske alder og udvikling. Der er forskel på, hvad en elev i indskolingen og en elev i overbygningen foretrækker. 2. Appetit. Betingelsen for at have lyst til at spise er, at eleven er sulten, og at maden er appetitvækkende; vi spiser med øjnene. Derfor spiller tidspunktet for måltidet og den tid, eleven har til at spise, samt madens æstetik (konsistens, form og farve) en rolle. 3. Gener og døgnrytme. Hvornår den enkelte elev er frisk og udhvilet henholdsvis træt, og hvornår eleven er sulten, afhænger også af, om eleven er A-menneske eller B-menneske. 21

23 22 4. Identitet. Mad er en identitetsmarkør, 6. Den kulturelle sammenhæng. Smag og det vil sige en måde at signalere på, præferencer er et kulturrelativt fænomen. hvem man er, og hvad man er værd. Hvad man kan lide og foretrækker, varierer med kultur. For eksempel er det ikke Kammeratskabsgruppens normer og vaner er derfor af central betydning for sikkert, at en elev, som vokser op i en kultur, hvor man hovedsagelig spiser lyst brød, elevens valg især i puberteten. overhovedet bryder sig om mørkt brød. 5. Den sociale sammenhæng. Et måltid som ramme om vedligeholdelse og 7. De økonomiske ressourcer. Der er en udvikling af et fællesskab har indflydelse vis grad af overensstemmelse mellem på, hvad og hvordan der spises. Måltidet råvarers kvalitet og priserne herpå. Hvad tjener også et fællesskabsbekræftende og der købes og spises, hænger derfor sammen med familiernes økonomiske råde- -udviklende formål. rum og prioritering af sund mad. Vi ved fra undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem levevilkår og livsstil. De socialt dårligst stillede indtager flere usunde fødeemner og færre sunde fødeemner end de socialt bedst stillede. Når skolebestyrelsen skal fastlægge principper for mad og måltider på skolen, må den tage hensyn til de ovenstående faktorer: En undersøgelse af den eksisterende madkultur på skolen skal vurderes i lyset af, at sund mad også har med smag, æstetik, individuelle præferencer, fællesskaber, kultur og økonomi at gøre. En beslutning om en ønskværdig fremtidig madkultur skal forankres i individuelle, sociale og kulturelle værdier.

24 Cases Case 1. Drikkevarer på skolen På en skole med mælkeordning har man i undervisningen på et par klassetrin beskæftiget sig med temaet drikkevarer og mad. I en klasse har en gruppe elever foreslået, at der som supplement til mælk blev mulighed for at få isvand i klassen. Elevrådsrepræsentanten i klassen tog forslaget med til elevrådet og derfra videre til skolebestyrelsen. Efter diskussion besluttede skolebestyrelsen følgende målsætninger for drikkevaretilbud på skolen: Tilbuddene skal øge elevernes lyst til at drikke tilstrækkeligt i løbet af skoledagen. Tilbuddene skal øge elevernes muligheder for at drikke sundt. Disse mål blev udtrykt i følgende princip: Eleverne skal have mulighed for at få rigeligt med væske i skoletiden og mulighed for at nyde forskellige sunde drikkevarer. Udmøntning af princippet er sket på følgende måde: 1. Skolen har fortsat en mælkeordning, hvor eleverne kan købe mælk. 2. Der er etableret en isvandsordning i klasserne. Der er kander med isvand samt elevkrus i klasserne. Eleverne har besluttet sig for at tage ansvaret for udskiftning af isvandet. Case 2. Madpakker Madpakken er et forældreanliggende, hvilket ikke betyder, at skolen ikke også kan spille en rolle som samarbejdspartner til forældrene. Madpakken kan derudover gøres til et emne for skolens undervisning, for forældremøder og for samtaler mellem elever og forældre. Skolen kan undervise eleverne i, hvad en alsidig og varieret madpakke kan være. Forældre og lærere kan drøfte spørgsmålet på forældremøder, og endelig kan forældre og børn samtale og samarbejde om børnenes madpakker. Det er vigtigt, at disse samtaler tager udgangspunkt i, at mad ikke kun handler om ernæringsmæssig værdi, men også om smag og præferencer, samt at respektere forskelle baseret på sociale, økonomiske og kulturelle forhold. 23

25 24 Diskussionsspørgsmål til skolebestyrelsen: Hvad er en alsidig og varieret madpakke? Hvordan tage hensyn til smag, præferencer, æstetik og kultur i forhold hertil? Hvordan inddrage barnet i samtale om madpakkens indhold, udseende m.m.? På et forældremøde på en skole drøftede forældre og lærere, hvordan man kunne øge børns lyst til at spise madpakke. Forældrene foreslog, at børnene fik mulighed for at opbevare deres madpakker i køleskabe, idet en madpakke, som har ligget i en skoletaske i mange timer, ikke er særlig attraktiv. Diskussionen kom efterfølgende op i skolebestyrelsen, som vedtog følgende princip: Alle elever på skolen skal have mulighed for at opbevare medbragte madpakker i køleskab. Målsætning: at øge elevernes lyst til at spise medbragte madpakker. Udmøntning: I skolens afdelinger opstilles køleskabe til elevernes madpakker. Case 3. Frugt og grønt I en skolebestyrelse diskuteres muligheden for at tilbyde eleverne frugt og grønt som mellemmåltider og som supplement til madpakken. Skolebestyrelsen formulerer følgende mål for et sådant tilbud: Tilbuddet skal give eleverne mulighed for at nyde frugt og grønt. Tilbuddet skal give eleverne lyst til at spise frugt og grønt. Skolebestyrelsen vedtager følgende principper: Der skal etableres et frugt- og grønttilbud til eleverne i pauserne. Tilbuddet skal have høj råvarekvalitet. Priserne skal være overkommelige. Udmøntning: Skolebodens sortiment udvides med frugt og grønt. Råvarerne er økologiske. Skolen yder økonomisk tilskud til ordningen.

26 Case 4. Spisepauser 25 Der er to hovedspørgsmål, som er væsentlige i denne sammenhæng: For det første hvor mange spisepauser skal der være i løbet af skoledagen, for det andet på hvilke tidspunkter skal der være spisepauser? Begrundelsen for at indlægge flere spisepauser i løbet af skoledagen kan udtrykke hensyntagen til forskelle baseret på alder og gener. Betingelsen for at have lyst til at indtage et nærende, alsidigt måltid er, at man har appetit. Erfaringer viser, at de yngste skoleelever og de ældste skoleelever ikke nødvendigvis er sultne på det samme tidspunkt. De yngste skoleelever vil typisk have behov for frokost tidligere på dagen end de ældste elever, hvilket begrunder flere spisepauser eller forskellige tidspunkter for spisning afhængig af alderstrin. Desuden er der forskelle baseret på en genetisk styring af døgnrytmer. Denne genetiske styring varierer, afhængigt af om eleven er A-menneske eller B-menneske eller ingen af delene. En svensk undersøgelse blandt ca elever fra klassetrin, foretaget af forskere fra Umeå Universitet, viser for det første, at

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Forord Sundhed er i mange forskellige sammenhænge sat på dagsordenen i vores samfund. Sundhedsbegrebet kan anskues fra flere forskellige vinkler.

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er et pusterum i skolen, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Midtvejsseminar d. 24. september 2013

Midtvejsseminar d. 24. september 2013 Midtvejsseminar d. 24. september 2013 Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 Sunde livsstilsvaner Forsker: Ditte-Marie From Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

Sunde måltider. - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM

Sunde måltider. - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM Sunde måltider - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Denne handleplan er en udmøntning af Billund Kommunes overordnede politik for Mad, Måltider og Bevægelse og den indeholder derfor beskrivelser af

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Ringkøbing Skole. Special Center Vest

Ringkøbing Skole. Special Center Vest Ringkøbing Skole Special Center Vest I Special Center Vest ønsker vi at gøre hverdagen så tryg som mulig for vores elever. Det gøres bl.a. ved at have nogle klare forventninger til og aftaler med hinanden.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Børnehaven Bredstrupsgades lokale sundhedspolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem personale og forældrebestyrelse. Sundhedspolitikken har sit udgangspunkt

Læs mere

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater SUNDHED OG LEVEVILKÅR - resultater INDHOLD Indledning... 3 Måling af elevernes sundhed... 5 Resultater... 6 Opsamling... 14 Forslag til diskussioner/opgaver... 15 Bilag, baggrundsfakta... 16 HVEM STÅR

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Velkommen på Vester Hassing Skole

Velkommen på Vester Hassing Skole Velkommen på Vester Hassing Skole til en god skolestart Velkommen på vores skole! Velkommen! Efter skolens sommerferie starter jeres barn i børnehaveklasse. Jeres barn vil fra børnehaven kende mange af

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Kost- og ernæringspolitik

Kost- og ernæringspolitik Kost- og ernæringspolitik Sommersted skole Forord 1 På Sommersted Skole har kostudvalget, pædagogisk råd og skolebestyrelsen udarbejdet en politik for kost- og ernærings området, der kan læses i denne

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sunde skolemåltider et ledelsesansvar

Sunde skolemåltider et ledelsesansvar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til beslutningstagere i skoler og kommuner Sunde skolemåltider et ledelsesansvar Anbefalingerne de fire S er s anbefalinger til skolemaden bygger på de fire

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Nymarksskolen. Til eleverne: Læs og kommentér Send en mail til jma@kerteminde.dk. Undervisningsmiljøplan

Nymarksskolen. Til eleverne: Læs og kommentér Send en mail til jma@kerteminde.dk. Undervisningsmiljøplan Til eleverne: Læs og kommentér Send en mail til jma@kerteminde.dk Undervisningsmiljøplan Resultat af spørgeskemaundersøgelse udført oktober 2007, Vurdering af undersøgelse, handleplan og retningslinier

Læs mere

At lege er at lære..at lære er at lege

At lege er at lære..at lære er at lege At lege er at lære..at lære er at lege Vi tilstræber i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, at skabe en

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013.

Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013. Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013. Undersøgelse: Der er taget udgangspunkt i et samtaleark fra DCUM (Dansk Center for Undervisning). Vi har valgt at uddele samtalearket til samtlige elever,

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole 2007 Revideret april 2012 Sundhedspolitik for Dronninglund Skole En skole sund og sej med glæde sjov og leg Sundhedspolitik for Dronninglund Skole Formålet med sundhedspolitikken på Dronninglund Skole

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere