Sund mad og fysisk aktivitet i skolen inspirationshæfte til skolebestyrelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund mad og fysisk aktivitet i skolen inspirationshæfte til skolebestyrelser"

Transkript

1 Sund mad og fysisk aktivitet i skolen inspirationshæfte til skolebestyrelser Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr

2 Sund mad og fysisk aktivitet i skolen inspirationshæfte til skolebestyrelser Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr

3 Sund mad og fysisk aktivitet i skolen - inspiration til skolebestyrelser Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie som nr og under generelle tværgående temaer, herunder værdier og indhold Forfattere: Seminarielektor Børge Koch og Konsulent Karsten Sørensen, CVU-Sønderjylland Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard Grafisk tilrettelægger: Schwander Kommunikation Omslag: Schwander Kommunikation Tak til Mette Højberg og 1.a, 1.b, 4.a fra Virum Skole for tegningerne 1. udgave, 1. oplag, oktober 2004: stk. ISBN ISBN (WWW) ISSN Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie (Online) ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Område for grundskolen Bestilles (UVM 5-460) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Fax nr Tlf eller hos boghandlere Prepress: Sangill Grafisk Produktion Trykt med vegetabilske trykfarver Trykt af Sangill Grafisk Produktion, miljøcertificeret Printed in Denmark 2004

4 Forord 3 Uden mad og drikke, duer helten ikke. En god, gammel talemåde, som stadig er yderst relevant. I dag med den tilføjelse, at heltene har brug for sund mad og drikke. Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn og unge skal være fysisk aktive mindst en time dagligt. Begge udsagn er vigtigere end nogensinde. De senere års forskning og undersøgelser har vist, at vi i dag skal være meget opmærksomme på, at vores børn og unge spiser sundt og er fysisk aktive hver dag. Disse faktorer er grundlag for et sundt liv og et godt indlæringsmiljø. Eleverne tilbringer mange timer i skolen hver dag. Det er derfor vigtigt, at vores børn og unge spiser sundt i løbet af skoledagen, og at skolen har organiseret sin virksomhed således, at eleverne har mulighed for at være fysisk aktive også uden for undervisningen. På danske skoler er der stor opmærksomhed på at skabe gode rammer for eleverne, når det gælder sund mad. Mange forskellige madordninger er iværksat, og med ændringen af folkeskoleloven i maj 2004 er der skabt mulighed for, at kommuner nu kan beslutte, at der kan etableres madordninger med fuld forældrebetaling. Mange skoler udfører et stort arbejde med at skabe så gode fysiske rammer for eleverne som muligt. Nye legepladser og rekreative områder skabes ud fra de givne fysiske rammer. Regeringen lægger stor vægt på, at dette arbejde fortsætter og forstærkes. Dette hæfte er tænkt som et redskab for skolebestyrelsens drøftelser og fastlæggelse af principper i forbindelse med mad og fysisk aktivitet. Det er udformet som en hjælp og inspiration til det samarbejde mellem skole og hjem, som er så vigtig for elevernes trivsel.

5 4 Skolebestyrelsen kan bidrage væsentligt til denne udvikling med sit engagement og sine diskussioner om, hvordan man på den enkelte skole kan sikre eleverne de bedste betingelser for en god og sund skoledag. Det er mit håb, at hæftet kan være nyttigt i det arbejde. ULLA TØRNÆS

6 Indhold 5 3 Forord 7 1. Indledning 9 2. Hvorfor er sund mad og bevægelse i skolen vigtig? Hvad er et princip og hvordan kan man som skolebestyrelse arbejde med principper? Mad og måltider i skolen 18 Mad og måltider som serviceprojekt 18 Mad og måltider som pædagogisk dannelsesprojekt 19 Mad og måltider som et socialt velfærdsprojekt 20 Frugt- og grøntordninger 20 Hvornår spiser eleverne? 20 Hvor spiser eleverne henne og sammen med hvem? 20 Hvad drikker og spiser skoleelever? 23 Cases Bevægelse i skolen 32 Bevægelse og elevernes læring 33 Skolens bevægelsesrum 34 Ude- og indeordning på skolen 36 Samarbejde om bevægelse 37 Muligheder frem for begrænsninger 37 Mere bevægelse i skolens hverdag 38 Værdier og holdninger Skolens undervisning i sundhed 43 Elevernes læring 47 Litteratur

7 6

8 1. Indledning 7 I skolens fagrække undervises i sund kost og fysisk aktivitet i fagene hjemkundskab og idræt. Endvidere dækker det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab undervisning i emner som sundhed, vaner og livsstil. Derudover kan skolebestyrelsen medvirke til at sætte sund kost og fysisk aktivitet på dagsordenen inden for rammerne af skolens virksomhed. 1. Hvorfor det er vigtigt, at folkeskolen beskæftiger sig med mad og fysisk aktivitet? 2. Hvordan kan folkeskolen beskæftige sig med disse forhold og gøre det til en integreret del af skolens opgave? 3. Hvilken funktion og rolle kan og bør skolebestyrelserne spille i denne sammenhæng? Dette inspirationshæfte er tænkt som en hjælp til dette arbejde. Hæftet beskæftiger sig med tre hovedspørgsmål:

9 8

10 2. Hvorfor er sund mad og bevægelse i skolen vigtig? 9 Børns sundhed og velfærd er først og fremmest et forældreansvar, men det er også et fælles ansvar. At sikre en bedre sundhed forudsætter, at alle (den enkelte, familien, institutionen, kommunen og staten) hver erkender sit ansvar og handler derefter. De danske børns sundhedsvaner er blevet dårligere gennem de seneste 20 år. Det slår bl.a. igennem i forhold til mad og bevægelse. De fleste danskere og dermed også eleverne ved udmærket, at det er godt at spise sund mad og at bevæge sig, men ofte er det besværligt eller umuligt at spise sundt der, hvor man færdes. Ofte vælger eleverne desuden at spise usundt for at løsrive sig fra autoriteterne. Maden skal ligne det, som børnene gerne vil forbindes med, for den er en del af deres image i klassen. Efter skoletid er mange børn alene hjemme, hvor deres aktiviteter ofte er stillesiddende, og hvor hyggespisning har god grobund. Der er mange faktorer, der har indflydelse på børn og unges madvaner. I mange danske familier er begge forældre udearbejdende. Det giver generelt mindre tid til planlægning, indkøb og madlavning. Undersøgelser viser bl.a., at kun 5% af danske børn er med til at lave mad hjemme. Måltidsvanerne i Danmark har også ændret sig. Over halvdelen af de børn, der ikke spiser morgenmad dagligt, får heller ikke frokost hver dag. Ny forskning viser, at for lidt nattesøvn og ingen morgenmad er en dårlig idé. Når maden udebliver, fokuserer hjernen på at indtage næring. I det perspektiv er der god grund til at antage, at elever, som springer morgenmaden over, har dårligere forudsætninger for at lære i skolen. Perspektiverne i at forholde sig til børn og unges madvaner hænger selvfølgelig sammen med mulighederne for at forebygge livsstilssygdomme. Dette perspektiv må ikke udelukke, at der er andre mærkbare fordele ved at sætte fokus på mad i skolen. Måske kan det være opmærksomheden på

11 10 de trivsels- og læringsmæssige gevinster, der skaber motivationen for at lave ændringer og forbedringer på skolen. Mad er ikke et nødvendigt onde, der blot skal overstås, så man kan komme videre med det, der virkelig er vigtigt, nemlig undervisningen. Det er heller ikke et eksempel på endnu en arbejdsbyrde, der læsses over på skolen. Det praktiske arbejde med madkultur (madlavning og måltider) såvel som den teoretiske undervisning er en tværfaglig ressource, der direkte kan støtte skolen i dens egentlige formål, nemlig læring og dannelse. Madkultur er Hvad man spiser. Hvornår man spiser. Hvem man spiser sammen med. Hvor man spiser. Den betydning, maden og måltidet tillægges. Det er sundt at bevæge sig, fordi kroppen er skabt til det, og fordi bevægelse giver energi og overskud i hverdagen. Et barns kropslige erfaringer er grundlaget for udvikling af barnets intellekt, ligesom en motorisk sikker krop er indgangen til samarbejde og grundlæggelsen af den sociale kompetence. Et menneskes muligheder for bevægelse i barndommen kan altså være afgørende for vedkommendes liv fremover. For barnet er uro det mest normale. Barnet lever og opfatter gennem sin krop. En opprioritering af kroppen er en fordel specielt for de børn, der har svært ved at sidde stille. På samme måde kan bevægelse gøre underværker for et skolebarn med koncentrationsbesvær, sproglige problemer og rum-retnings-forstyrrelser. Generelt kan det siges, at bevægelse er befordrende for læringen og trivslen for alle børn. Den bedste måde at styrke kroppen som helhed er ved at bruge kroppen. På den måde bevarer man bedst sin styrke og bevægelighed, og samtidig gavner det helbredet som helhed. Den nyeste forskning har også vist, at når man bevæger sig regelmæssigt, så forebygger man en lang række sygdomme som overvægt, åreforkalkning, forhøjet blodtryk m.fl. Cirka 30% af den danske befolkning bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed og trivsel. Fysisk inaktivitet med deraf følgende sundhedsproblemer er et tiltagende problem blandt visse grupper af børn. De fleste mennesker føler sig bedre tilpas, når de har været fysisk aktive. Kroppen føles lettere og mere oplagt. Humøret og det personlige overskud stiger også ofte. Mennesket er født med en naturlig glæde over og lyst til at bevæge sig. Næsten alle

12 børn i indskolingsalderen laver et utal af bevægelser, når de bliver sluppet løs på eksempelvis en græsplæne. De løber, hopper, hinker, ruller og kravler med stor energi. Bevægelser bliver mindre impulsive med alderen, men der er al mulig grund til at bevare glæden ved fysisk aktivitet. Det er derfor vigtigt at være bevidst om den bevægelseskultur, som er herskende på en skole. Bevægelseskultur er Hvad man bevæger (hvilke dele af kroppen). Hvem man bevæger sig med. Hvor man bevæger sig. Hvornår man bevæger sig. Den betydning, man på skolen tillægger bevægelse. Hvis børn lever i et samfund, der ikke prioriterer sund mad og bevægelse højt, er deres sundhed sat på spil. Endvidere er deres sundhed betinget af, at der på forskellige niveauer skabes strukturer, rum og tid til, at børnene motiveres, udfordres og delagtiggøres på områderne sund mad og bevægelse. Det er derfor afgørende at sætte fokus på de rammebetingelser, der har betydning for børns motivation for bevægelse. Personer, der har en umiddelbar rolle i denne sammenhæng, er børnenes forældre, pædagoger, lærere, skoleledelse, idrætsinstruktører/trænere etc. Diskussionsspørgsmål til skolebestyrelsen: Kan jeres skole i praksis tage højde for den sociale baggrund og de forudsætninger i øvrigt, som børn og unge møder med, så sund mad og bevægelse bliver et tilbud til alle børn og unge? Hvilken madkultur er der på jeres skole? Hvilken bevægelseskultur er der på jeres skole? 11

13 12

14 3. Hvad er et princip og hvordan kan man som skolebestyrelse arbejde med principper? 13 Det kan ofte være svært at finde brugbare definitioner på begrebet princip set i skolebestyrelsessammenhæng. Nedenfor er et par bud: Ved et princip forstår man en grundsætning for tænken eller handlen, som en person eller et samfund eller en organisation bevidst følger. Ved et princip forstås en grundsætning for en central del af skolens virksomhed. Et princip rummer altså en forestilling om, i hvilken retning skolen skal bevæge sig på et bestemt område, eller efter hvilke retningslinjer skolen skal fungere. Et princip bør omhandle en central del af skolens virksomhed og udstikke den kurs, skolen skal følge på et givet område. Begrebet et princip kan i skolebestyrelsessammenhæng defineres således: Ved et princip forstås en grundsætning, som skolens ansatte bevidst følger. Et princip udtrykker grundlæggende holdninger, værdier og kvaliteter. Et princip er retningsgivende for en central del af skolens virksomhed. Skolens principper udgør tilsammen de kvalitative grundholdninger, de værdier, som skolens virksomhed skal bygge på, og den kurs, som skolen skal følge. Et princip bør formuleres, så det er rummeligt og giver plads til skolens ledelse. Det vil sige, at formuleringen er så rummelig, at der er plads til fortolkninger og valgmuligheder på handleplanet. Hvordan bør skolebestyrelsen udvikle principper for mad og måltider på skolen samt fysisk bevægelse og elevernes mulighed for at komme ud i det fri?

15 14 Principper befinder sig i et spændingsfelt mellem, hvad der aktuelt karakteriserer en skole på bestemte områder, og hvad der fremover ønskværdigt skal karakterisere en skole på bestemte områder. Formulering og beslutning af principper forudsætter, at skolen beskæftiger sig med følgende tre områder: A. Statusbeskrivelse og analyse af eksisterende praksis Hvad enten skolen har formuleret sig om sund mad og bevægelse eller ej, så har skolen en madkultur og en bevægelseskultur, jf. s. 10 og 11. En statusbeskrivelse er derfor en lokal undersøgelse på den enkelte skole, og formålet er at beskrive den eksisterende madog bevægelseskultur. Sådanne undersøgelser kan foretages ved hjælp af forskellige metoder: Spørgeskemaundersøgelser, klassesamtaler, forældremøder m.fl. Når skolen har foretaget en beskrivelse af den eksisterende mad- og bevægelseskultur, bør skolen forholde sig analyserende hertil, det vil sige rejse spørgsmålene: Hvorfor ser vores lokale mad- og bevægelseskultur ud, som den gør? Hvilke bevidste og ikke bevidste mønstre præger billedet? Hvilke begrundelser kan der være for det aktuelle billede? Hvad er positivt, og hvad er negativt ved det nuværende mønster? B. Drøftelse af værdier og mål for den fremtidige mad- og bevægelseskultur Opgaven er her at svare på spørgsmålet om, hvad der er ønskværdigt og efterstræbelsesværdigt fremover. Desuden at begrunde, hvorfor det er ønskværdigt og efterstræbelsesværdigt. Hvad der er ønskværdigt, forudsætter en drøftelse af følgende spørgsmål: Hvordan ønsker vi, at den fremtidige mad- og bevægelseskultur skal se ud? Hvad vil være henholdsvis positivt og negativt? Hvilke begrundelser har vi for det ønskværdige? Gennem begrundelser finder man frem til, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt, samt hvad der har betydning, og hvad der har mindre betydning. Disse begrundelser rummer derfor både en videns- og en værdidimension. Vidensdimensionen handler om faglige og saglige begrundelser for det ønskværdige; værdidimensionen handler om at kunne begrunde beslutninger ud fra et værdimæssigt grundlag.

16 Disse begrundelser forankres i: Det positive, brede og åbne sundhedsbegreb. Et positivt sundhedsbegreb betyder: at sundhed både er fysisk, psykisk og socialt velvære samt fravær af sygdom. Et bredt sundhedsbegreb betyder: at sundhed påvirkes både af livsstil og af levevilkår. Et åbent sundhedsbegreb betyder: at der er forskellige opfattelser af, hvad sundhed er, og hvad der påvirker sundhed. Diskussionsspørgsmål til skolebestyrelsen: Hvordan kan sundhed være både sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende på samme tid? Hvordan påvirker livsstil og levevilkårsforhold på jeres skole elevernes sundhed og trivsel? Trækker forebyggelse af sygdom altid i samme retning som fremme af velvære? C. Drøftelse og beslutning af principper for udvikling af mad- og bevægelseskultur Skolebestyrelsen formulerer principper, som er retningsgivende for skolens mad- og bevægelseskultur, og som indeholder de kvaliteter og værdier, der er efterstræbelsesværdige. Princippernes kvalitet afhænger især af følgende forhold: På hvilken måde er principperne udtryk for et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb? Hvordan kan principperne styrke skolens undervisning i sund mad og bevægelse? Hvordan kan principperne bidrage til, at eleverne udvikler handlekompetence? Hvordan kan principperne både bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og samtidig medvirke til, at disse værdier gennemsyrer mad- og bevægelseskulturen? 15

17 16

18 4. Mad og måltider i skolen 17 Sundhedsstyrelsen har i forskellige undersøgelser afdækket, hvilken praksis skolerne har vedrørende mad og måltider. Disse undersøgelser beskriver dels, hvilke tilbud skolerne stiller til rådighed for eleverne vedrørende drikkevarer og madtilbud, og dels, hvornår på dagen, hvorhenne og sammen med hvem skoleeleverne spiser. Drikkevarer De tilbud, som bidrager til et godt og sundt måltid, er mælkeordninger og automater med isvand og til en vis grad også automater med varme drikke. Sundhedsstyrelsen har i en undersøgelse (2000) afdækket, at: Ni ud af ti skoler har mælkeordning. Cirka hver tiende skole har automat med varme drikke. Én ud af 100 skoler har automat med isvand. Mælkeordninger er meget benyttet af skolens yngste elever og benyttes meget lidt af skolens ældste elever. Madpakker Madpakken spiller en central rolle som hovedmåltid for især skolens yngste elever. For skolens ældste elever bliver madpakken enten erstattet af eller suppleret med andet. Af Sundhedsstyrelsens undersøgelse (2000) fremgår, at under halvdelen af folkeskolerne stiller køleskab til rådighed til elevernes medbragte mad. Skolebod og skolekantine Skolebod og skolekantine drives på mange skoler med det formål at give eleverne et bespisningstilbud, som er et supplement eller alternativ til madpakken. I en undersøgelse af mad og måltider som en del af skolens hverdag (Sundhedsstyrelsen 1999) skelnes der mellem tre prototyper eller idealmodeller for skolens virksomhed i forhold til mad og måltider: Mad og måltider som et liberalt serviceprojekt. Mad og måltider som et pædagogisk dannelsesprojekt.

19 18 Mad og måltider som et socialt velfærdsprojekt. Disse prototyper er analytiske kategorier, hvilket betyder, at skolerne ikke nødvendigvis udtrykker den enkelte kategori. Kategorierne kan bl.a. anvendes til at analysere og diskutere egen skoles praksis. Mad og måltider som serviceprojekt Skolen stiller her et tilbud til rådighed for eleverne, enten i form af en skolebod eller en kantine. Bodens eller kantinens sortiment er hyppigt bestemt af konkurrencedygtighed i forhold til alternativer, som findes uden for skolens område (eksempelvis grillbar, tankstation eller bager). Konkurrencedygtighed kan vurderes ud fra varernes pris, den ernæringsmæssige lødighed og den smagsmæssige attraktionsværdi. Elevernes rolle er at være forbrugere, og de kan derfor vælge til eller vælge fra. Skolens rolle er at drive tilbuddene som en forretning, der ikke giver underskud. Skolebestyrelsen fastlægger principper for bodens/kantinens virksomhed dvs. sortiment, pris, åbningstider, bemanding mv. Mad og måltider som pædagogisk dannelsesprojekt På andre skoler drives bespisningstilbud som et pædagogisk dannelsesprojekt. Formålet med denne type ordning er ikke kun måltidet, men også at give eleverne relevante pædagogiske oplevelser med de forskellige beslutninger og processer, som knytter an til et skolemåltid. Som pædagogisk dannelsesprojekt er der flere formål, som fremmes: Et sundhedspædagogisk formål, hvor eleverne erfarer betydningen af at vælge sundt i forbindelse med mad og måltider. Et læringsmæssigt og dannende formål, hvor eleverne udvikler handlekompetence i et demokratisk fællesskab. Eleverne inddrages og deltager i aktiviteterne om mad og måltider. Det vil sige, at eleverne både er ydere og nydere af tilbuddet. Som ydere deltager eleverne i organisering af måltidstilbud og skabelsen af rammer om indtagelse af måltidet. Eleverne deltager i beslutningerne om, hvad der skal tilbydes. Disse beslutninger hviler på indsigt i madens ernæringsmæssige, æstetiske og smagsmæssige kvaliteter og på betydningen af måltidet som en fælleskabsfremmende institution, som er

20 påvirket af kulturelle og økonomiske faktorer. Derudover kan der indgå praktisk arbejde som indkøb, madlavning, måltidsforståelse, salg og rengøring. 19 Endelig udvikler det også elevernes kompetence vedrørende kommunikation og samarbejde, at de involveres i beslutningerne. Mad og måltider som et socialt velfærdsprojekt Formålet med denne type ordning er at give en kommunes eller en skoles elever et bespisningstilbud som supplement eller alternativ til madpakken. Enkelte skoler giver i lighed med førskoleinstitutioner også eleverne et tilbud om fælles morgenmad. Begrundelsen for disse ordninger er, at alle elever uanset social baggrund skal have et ensartet tilbud. Elevernes rolle er typisk at være brugere af tilbudet. Skolens rolle er primært at stille fysiske rammer til rådighed, at distribuere tilbuddet eller selv stille det til rådighed.

21 20 Diskussionsspørgsmål til skolebestyrelsen: Er jeres skoles praksis vedrørende mad og måltider hovedsagelig forankret i et serviceprojekt, et velfærdsprojekt eller et dannelsesprojekt? Hvorfor er jeres skoles praksis sådan? Hvilken fremtid er ønskværdig og realistisk og med hvilke begrundelser? Frugt- og grøntordninger Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelser (2000) har lidt flere end hver femte skole en permanent ordning og derudover ca. hver syvende skole et periodisk tilbud om frugt og grønt som supplement til madpakker og madtilbud. Hvornår spiser eleverne? Ifølge Sundhedsstyrelsen (2000) har to tredjedele af folkeskolerne kun én spisepause i løbet af skoledagen; en tredjedel har flere spisepauser. Længden af spisepauser varierer også mellem skolerne og på skolerne; der kan således være forskel på den skemalagte tid og den faktiske tid til at spise. Gennemsnittet for den skemalagte tid til spisepauser er mellem 22 og 26 minutter, hvorimod den aftalte tid til spisepauser for voksne på arbejdsmarkedet er 30 minutter. Den reelle længde af spisepauserne er størst for børnehaveklasser og 1. klasser, næststørst for klasse og mindst for klasse. Hvor spiser eleverne henne og sammen med hvem? Sundhedsstyrelsens undersøgelse (2000) viser, at over 90% af eleverne fra børnehaveklasse til 7. klasse indtager deres mad i klasselokalet; for klasse er det halvdelen af eleverne, der indtager deres mad i klasselokalet. Der er også typisk en voksen til stede, når eleverne fra børnehaveklasse til 7. klasse spiser, hvorimod der typisk ikke er en voksen til stede, når skolens ældste elever spiser. Endelig spiser mange af skolens ældste elever uden for skolens område. Hvad drikker og spiser skoleelever? Hvad skoleelever drikker og spiser har betydning for deres trivsel, udvikling og læring. Alsidig og varieret mad samt rigeligt med væske er derfor af væsentlig betydning.

22 Hvad ved vi om elevernes vaner fra danske undersøgelser? At der indtages store mængder sukker. At der spises meget fedtrig mad. At der drikkes meget sukkerholdige drikke. At der spises meget fastfood. De kortsigtede konsekvenser af disse vaner er bl.a. et stigende antal børn og unge, som er overvægtige og fede, og at antallet af kariestilfælde stiger. Overvægt har både fysiske og psykiske konsekvenser. De psykiske konsekvenser kan vise sig i form af skyldfølelse. Desuden påvirker overvægt og psykiske og sociale aspekter hinanden gensidigt. Der er en sammenhæng mellem lavt selvværd og overvægt og mellem overvægt og venskaber, idet overvægtige typisk har færre venner end ikke-overvægtige. Spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi er især et problem blandt pigerne. Problemets opståen hænger sammen med identitetstvivl og -usikkerhed, hvorfor trivsel og glæde ved livet spiller en central rolle for en eventuel løsning af dette problem. De langsigtede konsekvenser af dårlig mad og dårlige madvaner er en øget sygdomsrisiko: Hjerte-karsygdomme, kræft, diabetes 2 og knogleskørhed. Diabetes 2-sygdomme forebygges bedst ved at undgå overvægt og fedme; knogleskørhed forebygges ved at få tilstrækkeligt med kalcium og D-vitaminer. Det fås gennem mælk, ost, fisk og fra solens stråler. Hvad skoleelever drikker og spiser, bestemmes ikke først og fremmest af, hvad der er forbundet med sygdomsrisiko, men af en lang række andre faktorer: 1. Smag. Det vil sige, hvad man kan lide og ikke lide. Smag er et subjektivt og individuelt anliggende: Hvad man kan lide og ikke lide varierer fra individ til individ. Derudover varierer smag også med elevernes biologiske alder og udvikling. Der er forskel på, hvad en elev i indskolingen og en elev i overbygningen foretrækker. 2. Appetit. Betingelsen for at have lyst til at spise er, at eleven er sulten, og at maden er appetitvækkende; vi spiser med øjnene. Derfor spiller tidspunktet for måltidet og den tid, eleven har til at spise, samt madens æstetik (konsistens, form og farve) en rolle. 3. Gener og døgnrytme. Hvornår den enkelte elev er frisk og udhvilet henholdsvis træt, og hvornår eleven er sulten, afhænger også af, om eleven er A-menneske eller B-menneske. 21

23 22 4. Identitet. Mad er en identitetsmarkør, 6. Den kulturelle sammenhæng. Smag og det vil sige en måde at signalere på, præferencer er et kulturrelativt fænomen. hvem man er, og hvad man er værd. Hvad man kan lide og foretrækker, varierer med kultur. For eksempel er det ikke Kammeratskabsgruppens normer og vaner er derfor af central betydning for sikkert, at en elev, som vokser op i en kultur, hvor man hovedsagelig spiser lyst brød, elevens valg især i puberteten. overhovedet bryder sig om mørkt brød. 5. Den sociale sammenhæng. Et måltid som ramme om vedligeholdelse og 7. De økonomiske ressourcer. Der er en udvikling af et fællesskab har indflydelse vis grad af overensstemmelse mellem på, hvad og hvordan der spises. Måltidet råvarers kvalitet og priserne herpå. Hvad tjener også et fællesskabsbekræftende og der købes og spises, hænger derfor sammen med familiernes økonomiske råde- -udviklende formål. rum og prioritering af sund mad. Vi ved fra undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem levevilkår og livsstil. De socialt dårligst stillede indtager flere usunde fødeemner og færre sunde fødeemner end de socialt bedst stillede. Når skolebestyrelsen skal fastlægge principper for mad og måltider på skolen, må den tage hensyn til de ovenstående faktorer: En undersøgelse af den eksisterende madkultur på skolen skal vurderes i lyset af, at sund mad også har med smag, æstetik, individuelle præferencer, fællesskaber, kultur og økonomi at gøre. En beslutning om en ønskværdig fremtidig madkultur skal forankres i individuelle, sociale og kulturelle værdier.

24 Cases Case 1. Drikkevarer på skolen På en skole med mælkeordning har man i undervisningen på et par klassetrin beskæftiget sig med temaet drikkevarer og mad. I en klasse har en gruppe elever foreslået, at der som supplement til mælk blev mulighed for at få isvand i klassen. Elevrådsrepræsentanten i klassen tog forslaget med til elevrådet og derfra videre til skolebestyrelsen. Efter diskussion besluttede skolebestyrelsen følgende målsætninger for drikkevaretilbud på skolen: Tilbuddene skal øge elevernes lyst til at drikke tilstrækkeligt i løbet af skoledagen. Tilbuddene skal øge elevernes muligheder for at drikke sundt. Disse mål blev udtrykt i følgende princip: Eleverne skal have mulighed for at få rigeligt med væske i skoletiden og mulighed for at nyde forskellige sunde drikkevarer. Udmøntning af princippet er sket på følgende måde: 1. Skolen har fortsat en mælkeordning, hvor eleverne kan købe mælk. 2. Der er etableret en isvandsordning i klasserne. Der er kander med isvand samt elevkrus i klasserne. Eleverne har besluttet sig for at tage ansvaret for udskiftning af isvandet. Case 2. Madpakker Madpakken er et forældreanliggende, hvilket ikke betyder, at skolen ikke også kan spille en rolle som samarbejdspartner til forældrene. Madpakken kan derudover gøres til et emne for skolens undervisning, for forældremøder og for samtaler mellem elever og forældre. Skolen kan undervise eleverne i, hvad en alsidig og varieret madpakke kan være. Forældre og lærere kan drøfte spørgsmålet på forældremøder, og endelig kan forældre og børn samtale og samarbejde om børnenes madpakker. Det er vigtigt, at disse samtaler tager udgangspunkt i, at mad ikke kun handler om ernæringsmæssig værdi, men også om smag og præferencer, samt at respektere forskelle baseret på sociale, økonomiske og kulturelle forhold. 23

25 24 Diskussionsspørgsmål til skolebestyrelsen: Hvad er en alsidig og varieret madpakke? Hvordan tage hensyn til smag, præferencer, æstetik og kultur i forhold hertil? Hvordan inddrage barnet i samtale om madpakkens indhold, udseende m.m.? På et forældremøde på en skole drøftede forældre og lærere, hvordan man kunne øge børns lyst til at spise madpakke. Forældrene foreslog, at børnene fik mulighed for at opbevare deres madpakker i køleskabe, idet en madpakke, som har ligget i en skoletaske i mange timer, ikke er særlig attraktiv. Diskussionen kom efterfølgende op i skolebestyrelsen, som vedtog følgende princip: Alle elever på skolen skal have mulighed for at opbevare medbragte madpakker i køleskab. Målsætning: at øge elevernes lyst til at spise medbragte madpakker. Udmøntning: I skolens afdelinger opstilles køleskabe til elevernes madpakker. Case 3. Frugt og grønt I en skolebestyrelse diskuteres muligheden for at tilbyde eleverne frugt og grønt som mellemmåltider og som supplement til madpakken. Skolebestyrelsen formulerer følgende mål for et sådant tilbud: Tilbuddet skal give eleverne mulighed for at nyde frugt og grønt. Tilbuddet skal give eleverne lyst til at spise frugt og grønt. Skolebestyrelsen vedtager følgende principper: Der skal etableres et frugt- og grønttilbud til eleverne i pauserne. Tilbuddet skal have høj råvarekvalitet. Priserne skal være overkommelige. Udmøntning: Skolebodens sortiment udvides med frugt og grønt. Råvarerne er økologiske. Skolen yder økonomisk tilskud til ordningen.

26 Case 4. Spisepauser 25 Der er to hovedspørgsmål, som er væsentlige i denne sammenhæng: For det første hvor mange spisepauser skal der være i løbet af skoledagen, for det andet på hvilke tidspunkter skal der være spisepauser? Begrundelsen for at indlægge flere spisepauser i løbet af skoledagen kan udtrykke hensyntagen til forskelle baseret på alder og gener. Betingelsen for at have lyst til at indtage et nærende, alsidigt måltid er, at man har appetit. Erfaringer viser, at de yngste skoleelever og de ældste skoleelever ikke nødvendigvis er sultne på det samme tidspunkt. De yngste skoleelever vil typisk have behov for frokost tidligere på dagen end de ældste elever, hvilket begrunder flere spisepauser eller forskellige tidspunkter for spisning afhængig af alderstrin. Desuden er der forskelle baseret på en genetisk styring af døgnrytmer. Denne genetiske styring varierer, afhængigt af om eleven er A-menneske eller B-menneske eller ingen af delene. En svensk undersøgelse blandt ca elever fra klassetrin, foretaget af forskere fra Umeå Universitet, viser for det første, at

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Denne handleplan er en udmøntning af Billund Kommunes overordnede politik for Mad, Måltider og Bevægelse og den indeholder derfor beskrivelser af

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Spørgeskema til skoler vedr. Børn, Mad og Bevægelse

Spørgeskema til skoler vedr. Børn, Mad og Bevægelse Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5 A, 2 1399 København K Tlf.: 3920 7777 - Fax 3920 8010 www.si-folkesundhed.dk Spørgeskema til skoler vedr. Børn, Mad og Bevægelse - med svarfordeling

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Marianne Thorhauge Fraværende: Mette er med på telefon 70-2014/15:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Handleplan for arbejdet med en mad- og måltidspolitik på Læssøesgades skole

Handleplan for arbejdet med en mad- og måltidspolitik på Læssøesgades skole Introduktion Blandt forældre, lærere, pædagoger, politikere, eksperter og journalister i medierne tales der om sund mad på skolerne. På Læssøesgades skole er der også meget fokus på samt en god dialog

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Pædagogisk dag Ordrup Skole

Pædagogisk dag Ordrup Skole Pædagogisk dag Ordrup Skole Lørdag den 22. januar 2011 Værksted: Sundhed FOREBYGGELSE OG SUN DHEDS FREMME Program for værkstedet Sundhed Kl. 11.30. 12.30 Oplæg fra Forebyggelse og Sundhedsfremme Hvorfor

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhed i 8.klasse Marts 2005

Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8. klasse Udgiver: Børnerådet, Vesterbrogade 35A 1620 KBH V Tlf.: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk Hjemmeside: www.brd.dk Tekst og analyse: Fuldmægtig

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Lærerne i folkeskolen skal inspireres til at undervise på en sådan måde, at eleverne bliver i stand

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE I Børnehaveklassehuset på Gl. Hasseris Skole, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene 1 Det er

Læs mere