byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde F104 Dokumenthåndtering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde F104 Dokumenthåndtering"

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Dokumenthåndtering F104 Publikation F104 September 2011

2 bips Lautrupvang 1B 2750 Ballerup Telefon Fax Internet bips F104, Dokumenthåndtering Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen såvel i papirudgave som i digital form. Publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anvendelsen sker altså helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af bips publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelse af publikationen i praksis. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publikation eller dele deraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Faglige redaktører Charlotte Lund-Poulsen, Holm & Grut Arkitekter A/S Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Bent Feddersen, Rambøll Gunnar Friborg, bips Særlig tak til Anne Morell, NIRAS Rasmus Klausen, Hou + Partnere Arkitekter A/S Høring Udgivelse og distribution i digital udgave bips Udgivelsesdato september 2011 Høringsudgave ISBN Distribution i trykt udgave Byggecentrum Lautrupvang 1B 2750 Ballerup Telefon Fax

3 1. Indhold 1. Indhold Forord Indledning Struktur Håndtering af dokumenter Papirarkiv Elektronisk arkiv Hierarkisk system Database-system Søgning Udveksling Metoder Metadata Mapper Dokument- og filnavngivning Navngivning generelt CAD navngivning Versionsstyring Lovlige tegn Aftaler og anvendelse Lister Metadatasæt Værdiliste Aktør Værdiliste Status Værdiliste Indhold Værdiliste Dokumentation Værdiliste Udveksling Værdiliste Procestype Værdiliste Aktivitet Værdiliste Vidensområde Værdiliste Arbejdsområde Værdiliste Fase Værdiliste Filtype Værdiliste Stade Værdiliste Etage Værdiliste Afbildningstype Værdiliste Informationsniveau Eksempelsamling Klassificering af et dokument Klassificering af et CAD dokument Opbygning af mappestruktur Dokumentnavngivningsnøgle CAD navngivningsnøgle

4 4

5 2. Forord Formålet med denne anvisning er at understøtte aktører i håndtering af dokumenter, såvel i samarbejdet som internt i virksomheder, organisationer mm. Målet opnås ved at etablere en fælles de facto branchestandard for håndtering og opbevaring af dokumenter. Anvisningens primære målgruppe er byggeri og anlæg, og den henvender sig til alle aktører, der er knyttet hertil, eksempelvis bygherrer, bygherrerådgivere, driftsherrer, projekterende, producenter og udførende. Herudover henvender anvisningen sig til softwareudviklere med henblik på implementering i software, applikationer ect. Anvisningen dækker hele livscyklussen for et bygværk. Denne anvisning er udviklet til anvendelse på et fælles forum for udveksling af dokumenter, men anvisningen kan med fordel også anvendes internt i en virksomhed eller organisation. Anvisningen er primært baseret på DS/EN , DS/EN og DS/EN Der er foretaget justeringer i forhold til standarderne således, at denne anvisnings indhold fremstår klarere og mere konsistent. For at gøre anvisningen anvendelig i internationale samarbejder, forekommer der i anvisningen begreber på både dansk og engelsk. Definitioner, termer, begreber mm. anvendt i denne anvisning er i overensstemmelse med bips ordliste, som kan findes på Denne anvisning, Dokumenthåndtering F104, erstatter tidligere udgivne bips anvisninger inden for området, nemlig ibb publikation 10 - Arkiv- og dokumentstruktur 2003, C212 - CAD-filer og -mapper 2008 samt C Standard for byggeprojekter

6 3. Indledning Et dokument defineres som information og det tilhørende medie i overensstemmelse med DS/ISO Med information forstås meningsfulde data f.eks. i form af tekst, tal, tegninger, modeldata mm., mens medie f.eks. kan være et papir, et elektronisk medie eller et prøveemne. Håndtering og udveksling af de store mængder af dokumenter der generes, ikke mindst digitalt, fordrer en struktur, der på en nem og sikker måde understøtter samarbejdspartnere, virksomheder og medarbejdere i at kunne styre, gemme og genfinde dokumenter. Fig.1 Styring og genfinding af dokumenter. Denne anvisning angiver en systematik til klassificering af dokumenter og opbygning af mappestrukturer og filnavne, der kan benyttes som en fælles kommunikationsplatform for håndtering af dokumenter. Når man er bekendt med anvisningens tankesæt, vil listerne i kapitel 8 samt eksemplerne i kapitel 9 være det primære redskab, der anvendes i dagligdagen. Anvisningen består af følgende hovedkapitler, der kan læses og anvendes separat efter behov: Kapitel 4. Struktur giver læseren en almen indføring i og forståelse for den struktur og det tankesæt, der danner basis for anvisningens indhold. Kapitel 5. Håndtering af dokumenter giver en tilgang til det at håndtere, styre og udveksle dokumenter samt beskriver de elektroniske værktøjer, der ofte benyttes dertil. Kapitel 6. Metoder indeholder en beskrivelse af de forskellige metoder, der kan benyttes til styring af dokumenter, herunder metadata, mapper, dokument- og filnavngivning samt versionsstyring. Kapitel 7. Aftaler og anvendelse rummer en kort beskrivelse af de forhold, der bør vurderes og aftales, når der udveksles dokumenter mellem samarbejdspartnere. Kapitel 8. Lister indeholder de af bips udviklede lister over informationer, der benyttes til at klassificere et dokument og dets indhold. Kapitel 9. Eksempelsamling indeholder eksempler på, hvordan metoderne i kapitel 6 kan anvendes i praksis til at klassificere et dokument, opbygge en mappestruktur og navngive et dokument. 6

7 4. Struktur Et dokument kan bære informationer, der identificerer dokumentet, f.eks. i forhold til gyldighed, datering, status, forfatter, version ect. Disse informationer har to vigtige formål, dels at orientere læseren om dokumentet, og dels entydigt at identificere dokumentet i forhold til andre dokumenter. Fig.2 Til venstre: Informationer skrevet eller trykt på et dokument. Til højre: Informationer tilknyttet et dokument via en mærkat. Såfremt alle dokumenter er entydigt identificerbare, kan disse i princippet opbevares sammen i en ustruktureret form. I forhold til effektivt at søge og udveksle dokumenter, er det dog hensigtsmæssigt at strukturere dokumenterne i en form for systematik. For dokumenter skelnes mellem papirbårne og digitale dokumenter. For papirbårne dokumenter er det vigtigt, at der på dokumentet fremgår de informationer, der identificerer dokumentet. For den digitale repræsentation af et dokument kan de informationer, der identificerer dokumentet, ikke blot være indeholdt i selve dokumentet men også være tilknyttet dokumentet digitalt i form af en mærkat. Ved mærkat forstås en elektronisk bærer af informationer om et dokument. De informationer, der tilknyttes et dokumentet via en mærkat, muliggør en struktureret håndtering af dokumenter i et softwaresystem. Man skal være opmærksom på, at en mærkat ikke nødvendigvis følger et dokument, når det flyttes fra ét softwaresystem til et andet. Endvidere skal det bemærkes, at brug af mærkater ikke sikrer, at informationerne forefindes på en papirbåren repræsentation af dokumentet. Fig.3 Udveksling uden og med et fælles sprog. For en effektiv kommunikation mellem afsender og modtager af et dokument er det hensigtsmæssigt med et fælles sprog, herunder en fælles opfattelse af betydning af ord, begreber ect. For at kunne identificere et dokument, benyttes klassifikation af informationer som fælles sprog. Typen af informationer, der benyttes til klassificering, benævnes metadata og en samling af informationer betegnes et metadatasæt. For nærmere information og eksempler henvises til kapitel 6.1. Metadata. 7

8 Figur 4 indeholder det af bips definerede metadatasæt for et dokument. Et metadatasæt vil altid være udtryk for et formålsbestemt valg og vil aldrig kunne udformes, så det er entydigt klart for alle. Problemet kompliceres yderligere af den kendsgerning, at forskellige mennesker sjældent har samme opfattelse af ords betydninger. Dette forhold er der i videst muligt omfang taget højde for ved, at der er angivet definitioner og eksempler i kapitel 8. Lister. Uanset dette vil der stadig kunne opstå tvivl om et dokuments placering eller hvilke informationer, der skal tilføjes et dokument. I disse tilfælde bruges som udgangspunkt princippet, hvor dokumentet primært henhører. Fig.4 bips metadatasæt for et dokument. 8

9 I praksis fordres ikke alle informationer i metadatasættet anvendt, ligesom der kan opstå behov for, at metadatasættet udbygges med yderligere informationer afhængigt af de aktuelle forhold. Metadatasættet i figur 4 udgør kernen i, hvordan dokumenter håndteres og danner grundlag for de informationer: der påføres et dokument der påføres en mærkat der benyttes til opbygning af mappestrukturer der benyttes til dokument- og filnavngivning Fig.5 Aspekter knyttet til dokumenthåndtering. 9

10 5. Håndtering af dokumenter 5.1. Papirarkiv Papirbårne dokumenter er ofte en repræsentation af en digital udgave af et dokument. Når man gemmer papirbårne dokumenter, er det hensigtsmæssigt at anvende en struktur til arkivering i ringbind, faneblade mm. Til dette formål anvendes en hierarkisk struktur. Det er praktisk, hvis en sådan struktur har et vist sammenfald eller overensstemmelse med den tilsvarende elektroniske struktur, der anvendes. Se nærmere herom i kapitel 6.2. Mapper. Af juridiske årsager og arbejdsmæssige grunde kan det være nødvendigt at gemme papirbårne dokumenter. Papirarkiver fylder, hvorfor det er formålstjenstligt allerede ved opretning af et arkiv at have styr på, hvornår forskellige dele af arkivet kan smides ud således, at dette nemt kan ske, og plads løbende kan frigives. Fig.6 Papirarkiv. Normalt føres der ikke dobbelt papirarkiv til sikring mod uheld i form af f.eks. brand, vandskader ect. Ved at have digitale udgaver af alle papirbårne dokumenter, hvilket fordrer scanning af dokumenter, der kun forefindes i papirformat, kan man med back-up rutiner sikre, at der eksisterer en sikkerhedskopi af alle papirbårne dokumenter Elektronisk arkiv Der findes mange forskelligartede elektroniske værktøjer, som håndterer dokumenter på hver deres måde og er opbygget med forskellig tilgang til opbevaring, håndtering og søgning af dokumenter. Det er væsentligt at forstå de metoder og strukturer, værktøjerne gør brug af, så man er i stand til at vurdere de fordele og ulemper, der er ved brug af værktøjerne. I dette kapitel beskrives to primære systemer til elektronisk dokumenthåndtering: et system baseret på en hierarkisk struktur et system baseret på en database struktur 10

11 Fig.7 Elektronisk arkivering. En del dokumenthåndteringssystemer gør alene brug af enten en hierarkisk struktur eller en database struktur, men der findes også systemer, der gør brug af en kombination af de to strukturer. Generelt kan dokumenter genfindes via søgning på tværs af de strukturer, der anvendes. Der findes mange typer af søgninger, hvorfor disse kan variere blandt de forskellige dokumenthåndteringssystemer. Nogle dokumenthåndteringssystemer er begrænset til bestemte typer af dokumenter. F.eks. er visse systemer ikke egnet til styring af CAD-filer, mens de systemer, der er velegnede til styring af CAD-filer, ikke altid fungerer optimalt i forhold til andre typer af dokumenter. Man skal være opmærksom på, at dokumenthåndteringssystemer normalt er lukkede systemer, hvor der er en tæt sammenhæng mellem den software, der benyttes og de data, der styrer dokumenterne. Det er ensbetydende med, at adgang til dokumenterne kræver, at det pågældende system anvendes. Dette kan give problemer, hvis systemet svigter, ikke bliver vedligeholdt, eller hvis man ønsker at skifte fra et system til et andet Hierarkisk system Der findes en række IT-værktøjer, der anvender mappehierarkier til dokumenthåndtering, f.eks. projektwebs. Eksempler på systemer baseret på en hierarkisk struktur er stifinderen fra Windows og finder fra Mac. Stifinderen benytter en hierarkisk mappestruktur til at strukturere og vise dokumenter i forhold til hinanden. Alle dokumenter indeholdt i samme mappe kan ses på samme tid. Endvidere kan mapperne i strukturen foldes ud i et langt hierarki, hvor alle mapper kan ses på samme tid. Det bemærkes, at der kan være tekniske begrænsninger på den samlede længde af mappe- og filnavne i den hierarkiske struktur. Mapper og dokumenter i mappestrukturen kan søges via deres mappe- og filnavne eller via fritekstsøgning på ord indeholdt i dokumenterne. Se nærmere om de forskellige søgeprincipper i kapitel Søgning. 11

12 Fig.8 Windows Stifinder. Fordelen ved hierarkiske strukturer er, at de er visuelle, og at det er let og hurtigt at placere dokumenterne i strukturen. Svagheden ved hierarkiske strukturer er, at dokumenterne efter placering er låst til en bestemt mappe, og da det kan være svært at vurdere, hvilken mappe er den rette placering, kan der opstå tvivl om, hvor et dokument rettelig hører hjemme. Mappestrukturer kan endvidere nemt blive relativt store og dermed svære at overskue. Derfor er det essentielt, at en mappestruktur er gennemtænkt mht. overskuelighed og opsporing af det korrekte sted for et dokuments placering. Anvendelse af hierarkiske systemer kan med fordel suppleres med en systematik for navngivning af filer, se nærmere herom i kapitel 6.3. Dokument- og filnavngivning Database-system En database struktur er et eksempel på et elektronisk system, hvor dokumenterne styres og søges via de metadata, der elektronisk er tilknyttet dokumentet via en mærkat. Se nærmere om metadata i kapitel 6.1. Metadata. Fig.9 Bibliotek.dk. En offentlig database til styring og genfinding af digitale dokumenter. 12

13 Til forskel fra hierarkiske strukturer er dokumenter i en database struktur ikke fastlåst til en bestemt placering. Dokumenterne styres via deres tilknyttede metadata, og fordelen herved er, at dokumenter i en database struktur relativt nemt vil kunne søges via metadata. Det bemærkes, at nogle database systemer er opbygget, så de kan gemme dokumenterne i en hierarkisk struktur, hvor dokumenterne kan søges på samme måde som i hierarkiske systemer. Ulempen ved database strukturer er, at brug af metadata i IT-værktøjer er tæt forbundet med den software, der benyttes. Det betyder, at de metadata, der er elektronisk tilknyttet et dokument via en mærkat ikke nødvendigvis medfølger, når dokumenterne vises i andre systemer. Se nærmere i kapitel 5.3. Udveksling Søgning Der findes forskellige søgeprincipper, som kan benyttes til søgning af dokumenter på tværs af mapper, hierarkier og IT-systemer. Fig.10 Søgeprincipper. Søgning via fritekst, er søgning på alle de ord der optræder, dvs. filnavne, mappenavne, indhold i dokumenter ect. Ulempen ved denne form for søgning er risiko for mange ukvalificerede hits. En af de største udfordringer ved søgning via fritekst er opbygning af effektive søgeord og søgesætninger, der begrænser antallet af hits og resulterer i et vedkommende og kvalificeret søgeresultat. Søgning via emneord, er søgning via ord eller værdier, der er tilknyttet et dokument. Man kan forstille sig dette gjort ved, at der i et felt på et dokument er angivet en række emneord, der udtrykker noget om indholdet i dokumentet. I princippet kan forfatteren af et dokument skrive alle de ord vedkommende mener, kendetegner indholdet af dokumentet. Søgning via kontrollerede emneord, er søgning via emneord fra en prædefinerede liste, hvilket er en måde at effektivisere brugen af emneord på. I princippet er det en liste, hvorfra man vælger et eller flere ord, der reflekterer indholdet. Hermed er søgningen gjort mere effektiv, da der nu kan søges på udvalgte ord på listen. Fordelen ved brug af kontrollerede emneord er, at søgningen resulterer i et mere vedkommende og overskueligt resultat. F.eks. kan systematiseringen af kontrollerede emneord udbygges, så den svarer til det metadatasæt, der gøres brug af i denne anvisning. Søgning i et database-system foregår, jf. kapitel Database-system via kontrollerede emneord, idet dokumenter i en database styres via de informationer, 13

14 der er tilknyttet dokumenterne via en mærkat. Et database-system giver herved mulighed for at systematisere brugen af kontrollerede emneord iht. det metadatasæt, der gøres brug af i denne anvisning. Google Desktop er en af de mere avancerede søgemaskiner, idet Google Desktop`s fritekstsøgning kan bruges til at søge efter dokumenter opbygget med kontrollerede emneord, og derved bruges til kvalificerede søgninger. Nedenfor er illustreret, hvordan systematiseringen af kontrollerede emneord kan udbygges, så den svarer til det metadatasæt, der gøres brug af i denne anvisning. Fig.11 Google Desktop. Konstrueret eksempel på fritekstsøgning med anvendelse af værdier fra metadataværdilisterne Udveksling Udveksling af dokumenter kan foregå via , via et udvekslingssted, som f.eks. en projektweb, via delte mapper, via drev på internettet eller ved flytning af data fra et drev/server til et andet. Dataudveksling er kompliceret, idet man skal sikre sig, at der i udvekslingsprocessen ikke går information tabt. Ændres en word-fil eksempelvis til en pdf-fil, vil den mærkat, som bæres af word, ikke længere være tilgængelig. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis et dokument udtages af et dokumenthåndteringssystem, der gør brug af mærkater. Udveksling af dokumenter og deres mærkater kan ikke foretages automatisk. Der skal derfor laves en aftale for udveksling, der sikrer, at alle parter ved overlevering af dokumenter får de informationer, de forventer og har brug for. Dette kan f.eks. være ved at metadata påføres direkte i dokumenterne. 14

15 Fig.12 Udvekslingsproblematik. Foregår udveksling via et fælles udvekslingssted, hvor dokumenter uploades, aftales der fælles regler for brug af metadata, opbygning af mappestrukturer, dokument- og filnavngivning mm. For regler og aftaler i forbindelse med udveksling af dokumenter, se kapitel 7. Aftaler og anvendelse. Fig.13 Udveksling via et udvekslingssted. Udveksles dokumenter via s er det hensigtsmæssigt, at der for vedhæftede dokumenter anvendes filnavngivning iht. kapitel 6.3. Dokument- og filnavngivning, så denne er genkendelig for modtageren og kan skelnes mellem de modtagne filer s og vedhæftede filer skal betragtes på lige fod med andre dokumenter. Anvendes der et -system, er der indbygget en simpel måde, hvorpå s kan overskues. Eksempelvis kan man oprette et projektrelateret mailarkiv således, at s, knyttet til et bestemt projekt, manuelt eller automatisk gemmes i sin egen mappestruktur inde i -systemet. 15

16 Alternativt kan s gemmes uden for -systemet i det dokumenthåndteringssystem, hvor øvrige dokumenter gemmes. s gemmes i dette tilfælde på lige fod med alle andre dokumenter. Når s gemmes som filer (typisk msg-filer) i en mappestruktur, på projektwebs eller i et dokumenthåndteringssystem genereres ens filnavn automatisk. Typisk anvendes titelfeltets indhold som navn til ens filnavn. Dette er ofte en lang tekststreng, der ikke nødvendigvis er fornuftig at anvende som filnavn. Når s gemmes uden for et -system, anbefales det at navngive mail-filerne iht. kapitel 6.3. Dokument- og filnavngivning, da dette medfører, at dokumenterne nemmere kan genfindes via en søgefunktion. Fig.14 Arkivering af s i et dokumenthåndteringssystem. Endvidere anbefales det, at mail-filerne tilknyttes de obligatoriske metadata iht. metadatasættet, og at disse placeres i en mappestruktur styret efter dokumenternes indhold jf. kapitel 6.2. Metadata. 16

17 6. Metoder 6.1. Metadata Metadata defineres som data om data, det vil sige informationer om et dokument og dets indhold. Et metadatasæt udgør en delmængde af metadata og består af en række metadataelementer som anvendes til klassificering. Fig.15 Metadata. Et metadataelement udgøres af et metadatanavn og en tilknyttet metadataværdi, der beskriver en egenskab ved et dokument. Et metadatanavn angiver, hvad metadataværdierne omhandler. En metadataværdi er en værdi, der f.eks. kan vælges blandt værdierne i en værdiliste. Fig.16 Metadataelement. Værdilisterne for metadataværdier kan være bundne eller åbne. Er der til et metadataelement knyttet en bunden værdiliste betyder det, at det pågældende metadataelement kun kan antage en af de angivne værdier i værdilisten. F.eks. kan metadatanavnet Status kun antage en af metadataværdierne i værdilisten figur 17. Fordelen ved bundne værdilister er, at der altid anvendes afgrænsede og definerede værdier, hvilket er en fordel på tværs af samarbejdspartnere og i forbindelse med søgninger, idet større ensartethed medfører en klarere klassifikation og kommunikation. 17

18 Fig.17 Eksempel på en bunden værdiliste. Er en værdiliste åben, kan brugeren selv tilføje metadataværdier til værdilisten. erne angivet i denne anvisning for åbne værdilister, er angivet med det formål at give et vejledende billede af, hvilke værdier, den åbne værdiliste typisk rummer. Metadatasættet og værdilisterne knyttet til de enkelte metadataelementer, inklusiv definitioner og eksempler, fremgår af kapitel 8. Lister. De angivne koder i værdilisterne, som bl.a. anvendes til dokument- og filnavngivning har udgangspunkt i det engelske ord for metadataværdierne. Koderne er ikke unikke på tværs af værdilisterne, men alene inden for den enkelte værdiliste. Som oftest er metadataelementer ligeværdige, dvs. de er frie og uafhængige af hinanden. I visse tilfælde kan metadataelementer være hierarkiske, idet metadataværdierne i værdilisterne kan omdannes til metadataelementer med deres egne underværdilister og underværdier. Fig.18 Underværdiliste. Figur 19 angiver det af bips defineret metadatasæt svarende til de informationer, der anses nødvendige for at klassificere et dokument. Den samlede mængde af identificerede og beskrevne metadataelementer udgør 39. Disse er opdelt i fem grupper ud fra tilhørsforhold, hvoraf den ene gruppe kun anvendes i forbindelse med CAD / Tegning. 5 metadataelementer udgør bips obligatoriske metadatasæt, der som minimum altid bør gøres brug af ved klassificering af et dokument. I metadatasættet er angivet, om der er tilknyttet en åben eller bunden værdiliste. 18

19 Fig.19 bips metadatasæt. Ud over bips metadatasæt kan der efter behov føjes yderligere metadataelementer til metadatasættet. Ved valg af supplerende metadataelementer er det væsentligt, at der foreligger en klar og entydig definition for indholdet af det enkelte metadataelements metadatanavn og metadataværdier, og at indholdet er afstemt i forhold til de andre metadataelementer, så der ikke forekommer overlap i metadatasættet. 19

20 6.2. Mapper Mapper er hierarkiske strukturer. Til opbygning af mappestrukturer i et digitalt arkiv og i ringbind i et papirarkiv anvendes værdierne og værdilisterne angivet i kapitel 8. Lister. Værdilisterne kan kombineres efter behov og indgå på forskellige niveauer i mappestrukturen. Fordelen ved at anvende værdierne fra værdilisterne er, at indholdet af værdien vil være alment kendt på tværs af projekter, samarbejdspartnere mm. En mappestruktur tilpasses det aktuelle behov og udvides i takt med nødvendigheden herfor. Fra værdilisterne udvælges derfor kun de værdier, der er behov for. Det er hensigtsmæssigt, at strukturen gennemtænkes fra start således, at senere udvidelser ikke bliver umuliggjort, eller mappestrukturen ender med at være inkonsistent og dermed svær at finde rundt i for tredjemand. Det er formålstjenstligt, at mappestrukturen hele tiden er skalerbar. Det er ikke muligt at opstille en samlet og entydig mappestruktur til brug for alle. Som bips standard anvendes værdilisten for Indhold som øverste niveau i mappestrukturen. Niveauet omfatter, jf. kapitel 8.4. Værdiliste Indhold, 12 indholdskategorier og anvendes med fordel på små projekter og ved opstart af projekter. Fig.20 bips grundstruktur til opbygning af mapper i et digitalt arkiv og i et papirarkiv. Når projekter vokser, eller man af andre årsager har behov for en underinddeling af øverste niveau, kan der oprettes et underniveau med udgangspunkt i underværdilisten knyttet til hver af værdierne for Indhold. Underværdierne bliver herved til undermapper i et digitalt arkiv, og i et papirarkiv bruges underværdierne til at lave faneblade i nye ringbind. Fig.21 bips grundstruktur til opbygning af undermapper og faneblade i et papirarkiv. Som eksempel på hvorledes en komplet mappestruktur kan opbygges i et digitalt arkiv og l et papirarkiv, og hvordan denne kan tilpasses til forskellige virksomheder og udvekslingssteder, henvises til kapitel 9.3 Opbygning af mappestruktur. 20

21 Hvilke niveauer og underniveauer, der er behov for, og hvorledes værdilisterne og værdierne indgår i forhold til hinanden i mappestrukturen, vil variere fra projekt til projekt og afhænge af det specifikke projekts størrelse, kompleksitet ect. Fig.22 Eksempel på opbygning af en mappestruktur med værdierne fra værdilisterne for Indhold og Dokumentation som øverste niveau og værdier fra værdilisten Fase som underniveau. Er der behov for en anden inddeling end den forskrevne, kan strukturen tilpasses ved at kombinere og sammensætte værdilisterne fra kapitel 8 på andre måder. Man kan f.eks. lade udvalgte værdier for Fase udgøre underniveauet for hver af metaværdierne i værdilisten Indhold. Alternativt kan man lade værdilisten for Fase udgøre det øverste niveau, og lade værdier fra værdilisten Indhold indgå som underniveau under hver af værdierne for Fase. Fig.23 Eksempel på opbygning af en mappestruktur med udvalgte værdier fra værdilisten Fase som øverste niveau og værdier fra værdilisten Indhold som underniveau. 21

22 På tilsvarende vis kan værdilisterne for f.eks. Aktør, Vidensområde ect. kombineres og sammensættes, så man får den mappestruktur, der passer bedst til udvekslingsstedet, virksomheden og det aktuelle projekt. Fig.24 Eksempel på opbygning af en mappestruktur med værdierne fra værdilisten Indhold som øverste niveau og udvalgte værdier fra værdilisten Aktør som underniveau. Som illustreret ovenfor findes der mange måder at opbygge og sammensætte mappestrukturer på. I forbindelse med udveksling af dokumenter via et udvekslingssted skal det aftales, hvordan mappestrukturen på udvekslingsstedet udformes. Se nærmere herom i kapitel 7. Aftaler og anvendelse. Anvendelse af mappestrukturer kan med fordel kombineres med brug af filnavngivning, idet dette giver et bedre overblik over indholdet af dokumenterne i mapperne. Se nærmere filnavngivning i kapitel 6.3. Dokument- og filnavngivning. I CAD sammenhæng er det ofte hensigtsmæssigt at strukturere sin mappestruktur efter den CAD-produktion og de CAD-systemer, der anvendes. En CAD mappestruktur kan derfor med fordel opdeles efter en underværdiliste for værdien Geometri. Den mest hensigtsmæssige inddeling vil afhænge af projektets størrelse og kompleksitet, antal samarbejdspartnere, CADsoftware ect. Hvis de virksomheder, der udveksler CAD-filer og bygningsmodeller anvender samme CADsystem, kan det anbefales at anvende samme CAD mappestruktur internt i virksomhederne som på udvekslingsstedet. 22

23 6.3. Dokument- og filnavngivning Navngivning generelt Fig.25 Begreber for navngivning. Et dokument navngives med et dokument id, et dokumentnavn og et filnavn svarende til de angivne metadatanavne i metadatasættet. Dokument id`et repræsenterer en kode, der entydigt identificerer et dokument, mens dokumentnavnet repræsenterer en (valgfri) titel, der identificerer dokumentet. Filnavnet, inklusiv extension (filformat) repræsenterer dokumentets titel i digital sammenhæng. Dokument id Dokumentnavn Filnavn Ved digitale mappestrukturer og ved udveksling af dokumenter er det hensigtsmæssigt, at der anvendes et genkendeligt og entydigt kodningsprincip for dokument id og filnavn, så man nemt kan afdække indholdet af dokumenterne. Ofte vil det være formålstjenstligt, at dokument id og filnavn er enslydende, da dokumenter herved nemmere kan søges via deres filnavngivning. For dokumenter, der gør brug af referencefilteknik, f.eks. CAD-filer, excel-filer ect. bør der uanset dokumentversion, bruges samme filnavn, da der ellers kan opstå problemer med manglende referencer ved kopiering eller flytning af filerne og versioneringen. For at minimere dette problem er det en fordel at bruge relative referencer, hvor det er muligt. En relativ reference angiver ikke den fulde sti, men angiver kun det nødvendige antal mapper, der skal til for at kunne pege på den tilknyttede fil. Vedrørende versionsstyring henvises til kapitel 6.4. Versionsstyring. Ved anvendelse af fælles regler for dokument- og filnavngivning skal der tages stilling til hvilket kodningsprincip, der er relevant og opsættes regler herfor. Se nærmere herom i kapitel 7. Aftaler og anvendelse. 23

24 Som bips standard gælder nedenstående kodningsprincip for dokument id og filnavn: Fig.26 Kodningsprincip for dokument id og filnavn. Dokument id og filnavn opbygges som grundprincip efter en 5-trinskode. Af hensyn til maskinaflæsning anvendes understregning/underscore (_) som separatortegn. Er en position uspecificeret angives denne med (bindestreg). Til opbygning af koden anvendes et udvalg af metadataelementer listet i kapitel 8.1. Metadatasæt: VIRKSOMHED PROJEKT ID angiver den kode, som entydigt identificerer projektet i den ansvarlige virksomhed. Koden angives som tekst eller tal. AKTØR kategoriserer deltageren bag dokumentet og sikrer mod utilsigtet overskrivning af andre aktørers filer, når der udveksles. LOKALISERING angiver en kode, der henviser til en specifik fysisk lokalitet, f.eks. bygningsnummer, ejendomsnummer, bronummer, vejstrækning ect. INDHOLD kategoriserer dokumentets informationsindhold. LØBENUMMER kan valgfrit systematiseres og udvides og kan både indeholde tekst og tal, men det fungerer som én samlet angivelse. Nedenfor er vist tre eksempler på opbygning af dokument id og filnavn: Dokumentnavn: Budget projekt 3341 Dokument id : 3341_A_2_ECO_01 (Projekt 3341, Arkitekt, Afsnit 2, Økonomi, Løbenr. angivet fortløbende numerisk) Dokumentnavn: Hovedtidsplan projekt OBR Dokument id : OBR_C_1_TIR_ (Projekt OBR, Rådgiver, Område 1, Tids-og ressourcestyring, Løbenr. som dato) Dokumentnavn: Serviceaftale Børnehaven Solsikken Dokument id : BS_O_-_AGR_SERVICE1 (Børnehaven Solsikken, Driftsherre, Uspecificeret, Aftale, Løbenr. som tekst) CAD navngivning I forbindelse med navngivning af CAD-filer og -dokumenter er dokument id`et lig med tegningsnummeret. For lettere at kunne søge og afdække indholdet af et CAD dokument via dokumentets filnavn og dokument id, anbefales det, at løbenummeret udvides og systematiseres efter princippet i figur

bips F104, Dokumenthåndtering

bips F104, Dokumenthåndtering bips F104, Dokumenthåndtering af Gunnar Friborg & Charlotte Lund Poulsen Disposition Introduktion Tidsforløb og historik Hvad erstatter anvisningen? Baggrund Struktur og tankesæt Dokumenthåndtering Genfinding

Læs mere

juli 2012 a 104 anvisning aftale og kommunikation dokumenthåndtering

juli 2012 a 104 anvisning aftale og kommunikation dokumenthåndtering juli 2012 a 104 anvisning aftale og kommunikation dokumenthåndtering Kolofon 2012 07 01 < Forrige side A104 Dokumenthåndtering Anvisning, Aftale og Kommunikation 2 bips Lautrupvang

Læs mere

R1, november 2014. a 104. anvisning aftale og kommunikation. R1 høringsudgave. dokumenthåndtering

R1, november 2014. a 104. anvisning aftale og kommunikation. R1 høringsudgave. dokumenthåndtering R1, november 2014 a 104 anvisning aftale og kommunikation dokumenthåndtering Kolofon 2014-11- 03 < Forrige side A104 Dokumenthåndtering Anvisning, Aftale og Kommunikation 2 bips

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Find det relevante dokument på rekordtid med A104 Dokumenthåndtering Gunnar Friborg, bips

Find det relevante dokument på rekordtid med A104 Dokumenthåndtering Gunnar Friborg, bips Find det relevante dokument på rekordtid med A104 Dokumenthåndtering Gunnar Friborg, bips Dokumenthåndtering er nøglen Nøglen til dokumenterne Nøglen til informationerne Nøglen til data Preben Mejer, Innovation

Læs mere

R1, juni a 104. anvisning aftale og kommunikation. dokumenthåndtering

R1, juni a 104. anvisning aftale og kommunikation. dokumenthåndtering R1, juni 2015 a 104 anvisning aftale og kommunikation dokumenthåndtering Kolofon 2015-06-16 < Forrige side A104 Dokumenthåndtering Anvisning, Aftale og Kommunikation 2 bips Lyskær

Læs mere

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104)

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Charlotte Lund-Poulsen Arkitekt maa. Holm & Grut Arkitekter clp@holm-grut.dk 1 A104 kort fortalt Mappestruktur i ringbind Mappestruktur digitalt

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG A IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift Kolofon 2016-08-19

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet.

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet. byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Tilbudslistens XML-struktur Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode F111b F110 F110a F111 F111a F111b 2008-12-01 byggeri informationsteknologi

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Projektorganisation... 3 3. Dokumentstyring... 3 3.1 Struktur

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. december 2016 16/10604-1 Tina Jonsen tjon@vd.dk +45 7244 2220 IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. juli 2014 12/02531-22 Søren Hauge Krabbe skra@vd.dk +45 7244 2351 IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation Afleveringsansvarlig Bilag nr. : ProjektID: Dato: 23.09.2011 Byggesag: Revision: IKT-teknisk sspecifikation 1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale af D&Vdokumentation

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG C IKTTEKNISK CADSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG C) IKTTEKNISK

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 3 etablering af kommunikationsplatform

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 3 etablering af kommunikationsplatform Januar 2016 a 102-3 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 3 etablering af kommunikationsplatform Kolofon 2016-01-08

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG E IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG E)

Læs mere

Mdoc - dit fremtidige ESDH system

Mdoc - dit fremtidige ESDH system Mdoc - dit fremtidige ESDH system Dokumenthåndteringssystemet Mdoc samler alle organisationens dokumenter i ét system. Mdoc håndtere alle typer af dokumenter, e-mails, kontrakter, referater m.v. Samtidig

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Rådgiver Ydelser ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Rådgiver Ydelser ETAGEBOLIGER BORGERGADE Afsnit jf. ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 1. Rådgivning før Projektering Indeholdt 1.1 Ideoplæg 1.2 Byggeprogram 2 Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse 2.1 Projekteringsledelse

Læs mere

April a 106. anvisning aftale og kommunikation. Tjekliste. for kravspecifikation til Facilities Management-værktøj

April a 106. anvisning aftale og kommunikation. Tjekliste. for kravspecifikation til Facilities Management-værktøj April 2016 a 106 anvisning aftale og kommunikation Tjekliste for kravspecifikation til Facilities Management-værktøj Kolofon 2016-04- 08

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Identifikation R5, juni 2015 CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk

Læs mere

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Digital aflevering - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Digital udgave af bygningens brugsanvisning 1 Hyldebaseret Passiv IT-baseret Interaktiv Samling

Læs mere

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning Selskab/ Afdeling/ prjnr: Afsnit jf ydelsesbeskrivelse for 1 Rådgivning før projektering 11 Idéoplæg 12 Byggeprogram 2 Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse 21 Projekteringsledelse Rådgiveren

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 7 digital aflevering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 7 digital aflevering Januar 2016 a 102-7 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 7 digital aflevering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Stamdata... 3 3. Data der skal overdrages til D&V-formål... 3 3.1 Datastruktur...

Læs mere

ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014

ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 MAJ 2015 ESBJERG KOMMUNE ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014 RÅDGIVERYDELSER 2015-2016 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Vejledning til de bydende

Vejledning til de bydende Vejledning til de bydende Juni 2013/JET Indledning Indledning ibinder er et web-baseret program, til håndtering af byggeprojekter og ejendomsdrift på en hidtil uset brugervenlig og økonomisk måde. ibinder

Læs mere

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 16. august 2016 16/10604-1 Tina Jonsen tjon@vd.dk +45 7244 2220 IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Vejledning til prækvalifikation. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til prækvalifikation. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til prækvalifikation Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning A1. Krav til totalrådgiveren Deltagelse i alle projekterings-, bygherre- & byggeudvalgsmøder. Totalrådgiveren indkalder til alle projekteringsmøder og bygherremøder.

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere.

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere. C-WEB Byggeprojekt.dk og C-WEB leverer mobile og webbaserede digitale byggerier i skyen. IT-infrastrukturen er skræddersyet efter specifikke behov og til udveksling af kvalitetssikrede byggeinformationer

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY- HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7

ENGPARKEN - SUNDBY- HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowidk ENGPARKEN - SUNDBY- HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD 7 TOTALRÅDGIVERAFTALE PROJEKTNR A061791 DOKUMENTNR 00 VERSION 01 UDGIVELSESDATO

Læs mere

CCS Informationsniveauer

CCS Informationsniveauer CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

AutoPilot dage. Mdoc okumenthåndtering til byggeriet. Stig Nylandsted Larsen, snl@nti.dk Lars Kanneworff lk@nti.dk NTI CADcenter A/S T: 70101400

AutoPilot dage. Mdoc okumenthåndtering til byggeriet. Stig Nylandsted Larsen, snl@nti.dk Lars Kanneworff lk@nti.dk NTI CADcenter A/S T: 70101400 Mdoc okumenthåndtering til byggeriet AutoPilot dage Stig Nylandsted Larsen, snl@nti.dk Lars Kanneworff lk@nti.dk NTI CADcenter A/S T: 70101400 NTI CADcenter A/S Stiftet i 1945 - udvikling af tegnemaskiner

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Engparken - Sundby-Hvorup Boligselskab, Afd. 7

Engparken - Sundby-Hvorup Boligselskab, Afd. 7 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk Engparken - Sundby-Hvorup Boligselskab, Afd. 7 TOTALRÅDGIVERAFTALE BILAG 1 PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00 VERSION

Læs mere

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

høringseksemplar CCS Informationsniveauer høringseksemplar CCS Informationsniveauer januar 2014 Kolofon 2014-01-24 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 cuneco en del af bips cuneco.dk bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Start i Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, 15. november 2012

Start i Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, 15. november 2012 Start i Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, 15. november 2012 1. Status d. 15.11.12 2. Tegningshåndtering 3. Viewerløsning 4. Opdeling af en ejendom 5. Navngivning af 6. KlassifikaKon af brugsrum 7.

Læs mere

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 UNDERRAMMEAFTALE 013_CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D2 SJÆLLAND/DELRAMMEAFTALE A02/(3:7)... 6 Bilag 15:

Læs mere

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

Vejledning til udbyder. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til udbyder. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til udbyder Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

CARETAKERFM NØGLEN TIL EN SMARTERE OG MERE EFFEKTIV EJENDOMSDRIFT

CARETAKERFM NØGLEN TIL EN SMARTERE OG MERE EFFEKTIV EJENDOMSDRIFT CARETAKERFM NØGLEN TIL EN SMARTERE OG MERE EFFEKTIV EJENDOMSDRIFT CARETAKERFM 3 HÅNDTER EJENDOMME, ORGANISATIONER OG AFTALER ONLINE Caretakerfm står for CaretakerFacilitiesManagement og er et it-værktøj,

Læs mere