Rådnetank. Michael Jensen. Afslutnings Projekt. 4. Semester EL-Installatør. 4 i n e a A f l e v e r i n g s d a t o : 0 6 /

Transkript

1 Rådnetank Michael Jensen Afslutnings Projekt 4. Semester 4 i n e a A f l e v e r i n g s d a t o : 0 6 / M i c h a e l J e n s e n U n i v e r s i t y C o l l e g e N o r d j y l l a n d

2 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Titelblad Projekt: Rådnetank Projekt nr: Afslutnings projekt Uddannelsessted: University College Nordjylland Uddannelse: Gruppe: mand Vejledere: Anders Dalum, Jens Henrik Nielsen, Danny Nuka Lynge (UCN) Ekstern vejleder: Kenneth Østergaard Isaksen (Strøm Hansen A/S) Afleverings dato: senest 06/0-204 kl. 2:00 Afleverings form: uploades på UCN s vidensregistreringssytem PURE og på cd i informationen på sofiendalsvej 60, 9000 Aalborg. Filer på cd: Afslutningsprojekt.pdf Mappe: Programmerings filer Indhold: Udskrift_Projekt_Programmering.pdf og filer fra RSLogix5000/Factory Talk View ME Udarbejdet af: Michael Jensen Side 2

3 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Forord I forbindelse med el installatør uddannelens praktik ophold, har jeg i samarbejde med praktik stedet, fundet frem til et projekt jeg kunne bruge til min afslutning. Et projekt hvori det er muligt at kunne implementere flere områder af faget, styring, dimensionering, el diagrammer og tilbud. Selve projektet omhandler udarbejdelse af det overnævnte til en rådnetank, som er i gang med at blive bygget ved et nyt renseanlæg. Der er dog taget nogle ting fra, for at holde projektet i en størrelse som er til at håndtere for en én mands gruppe. Vil gerne takke Jens Henrik Nielsen, Anders Dalum og Danny Nuka Lynge, for råd og vejledning i løbet af projektet. Samt vil jeg gerne takke Kenneth Østergaard Isaksen for at være min eksterne vejleder, som har bidraget med hjælp og gode råd, samt at give sig tid til at afholde møder. En ekstra tak til Kenneths medarbejdere, Martin Sørensen og Thomas Mejlholm for at stå til rådighed ved evt. spørgsmål til deres arbejdes områder. Side 3

4 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Indholdsfortegnelse Titelblad... 2 Forord... 3 Indledning... 6 Samarbejdsaftale... 7 Problemformulering... 8 Møder... 9 Resume... 5 Indledning til dimensioneringen... 6 Dimensionering... 7 Læse vejledning til dimensioneringen Tegnings oversigt over det der er i dimensioneringen Stikledning fra trafo Gruppeledning til rådnetank Selektivitet Om kobling til nød drift Indledning til styringen Rådnetanken Projekt omfang Dokumentation opbygning... 4 Struktureret Projekt Udvikling Beskrivelse & Analyse De fysiske elementer Fastlæggelse af grundlæggende betingelser Myndighedskrav Arbejdets tilsynet Specifikation Funktions hierarki Blok beskrivelser Operatør flade I/O Liste Udstyr Udvikling og design Side 4

5 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Fortrådning / Tavle Tegningsliste Programmering Afprøve og idriftsætning af anlægget Dokumentere... 2 Inkorporeringserklæring for delmaskine Tilbud Tidsplan Aktivitetsplan Planlagt tidsplan Reel tidsplan Del svar til projekt afgrænsningen Projekt Konklusion... 3 Personlig konklusion Litteraturliste Bilagliste Bilag 0 Kort Beskrivelse af ATS022 virkemåden, fra ATS dokument Bilag 02 Grafisk klemme oversigt af ATS Bilag 03 Fortrådning af maksimaler til ATS Bilag 04 Fortrådning af lastadskiller til ATS Bilag 05 Udløsekurve for motorstarter GV2P Bilag 06 Udløsekurve for Tmax T4 maksimal. L-S-I Bilag 07 Udløsekurve for Tmax T7 maksimal. L-S-I... 4 Bilag 08 HMI Tag navne og screenshot af operatør billeder Bilag 09 Performance level valg efter 3849.dk løsninger Bilag 0 Udskrifter fra kalkia Bilag Standard forbehold af 2007 el arbejde... 5 Side 5

6 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Indledning Afslutningsprojektets formål er at vise at man har forståelse af praksis samt at man kan anvende den teori der er opnået i løbet af uddannelsen for en praksisnær problemstilling. I projektet vil der være dimensioneret forsynings kabler fra transformere ind til en hovedtavle og derefter ud til maskintavlen og dens komponenter, valg af udstyr herunder. Der vil være forslag til styring af forsyningen i nødstilfælde, da hovedtavlen er opdelt i to sektioner og forsynes fra hver sin transformer. Der er i projektet udarbejdet projektering/dokumentation iflg. SPU(Struktureret Projekt Udvikling) Skema, samt udarbejdet el tegninger over forsyningen, hovedstrøm og styrestrøm for maskintavlen til rådnetanken. Hertil er der lavet et tilbud på opbygning af maskintavle og lavet tilbudsbrev dertil. Læsevejledning På cd en vil der være at finde separat pdf fil med udskrift fra RSLogix5000 med hele PLC programmeringen fra laboratorie opsætningen, udover det vil der være at finde programmerings filen, samt mappe med tilhørende filer fra HMI Factory Talk View ME. Der er løbende lavet mindre indledninger/læse vejledninger til afsnit, dette skulle gerne være med til at give et overblik over det man skal i gang med at læse om, og give en, en indikation om hvilken rækkefølge de enkelte ting kommer i. Rækkefølgen af indhold i rapporten, Dimensionering -> SPU Skema -> Tilbud. Kunde beskrivelser Styrings beskrivelse, beskrivelser og anden dokumentation fra det oprindelig projekt, må ikke videre gives til 3. part iflg. aftale med ekstern vejleder, derfor indgår disse dokumenter ikke i projektet. Side 6

7 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Samarbejdsaftale Side 7

8 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Problemformulering Side 8

9 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Møder Løbende under projekt arbejdet, har jeg indkaldt ekstern vejleder til møder hos virksomheden. For at få godkendt nogle af mine metoder at lave tingene på løbende. Samt for at få uddybet forklaring til enkelte ting som jeg har haft stillet spørgsmål til, hvordan nogle af installationerne udføres i praksis, eksempler på udførsel af enten tegninger, programmering, materiale, udstyr mm. Vi lavede som sagt gennemgang af dele af projektets punkter, tegninger, programmering, HMI flade mm. Dette har fungeret som en form af kvalitetssikring, dette gav ændringer i diverse steder i projektet, og har helt klart været til stor hjælp. På de næste sider vil der fremgå møde referat fra de møder der har været afholdt i forbindelse med projektet. Side 9

10 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 MØDE 0 Referat dato: kl. 8:00-9:00 sted: Strøm hansen A/S MØDE INDKALDT AF MØDETYPE ARRANGØR REFERENT TIDTAGER DELTAGERE Spørgsmål til diverse i afslutnings projekt. & Kenneth Østergaard Isaksen Dagsorden DISKUSSION Orden og overblik over ens programmering, hvordan gøres dette i praksis? Er det udarbejdet ok, eller skal der foretages ændringer og hvad kan der forbedres? Navngivning af komponenter, en god enkel måde at gøre det på. KONKLUSIONER Dette ses på med Martin. God beskrivelse ved hver rutine, aftalt at jeg kan snakke med Martin Sørensen om dette. Item nr. er i dette projekt et krav, de skal derfor anvendes. HANDLINGSPUNKTER ANSVARLIG DEADLINEDATOER Ser ok ud iflg. Martin, dog hold sig til et sprog, eng eller dk. Dette laves. MJ ASAP DISKUSSION TN Test metoder iflg. Kap 8, KONKLUSIONER Gennemgang af kap med det samme, Kenneth vender tilbage ang. Test i punkt HANDLINGSPUNKTER ANSVARLIG DEADLINEDATOER Kenneth får set op på test i punkt 8.2.2, og vender tilbage. KI ASAP DISKUSSION Styringsbeskrivelse rådnetanken Punkt 2.7 genindkobling af spænding Punkt 2.2 Pumper PID-Flowstyres KONKLUSIONER Forklaring, at PLC kan huske og fryse selve steppet ved spændings udfald. Genindkobling af spænding, dette punkt er taget til overvejelse om det nødvendigt at have med. PID, der skal læses op på dette. JSN har muligvis bog om dette. Side 0

11 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 HANDLINGSPUNKTER ANSVARLIG DEADLINEDATOER Undersøg hvad der skal til for at fryse step i logix MJ ASAP PID bog, find relevant data omkring dette. Evt. kontakt JSN MJ ASAP DISKUSSION KONKLUSIONER Laboratorie opsætning, er omfanget for stort? Skal den down grades eller er der andre forslag? Opsætningen ser ok ud. Ikke for stor ikke for lille. HANDLINGSPUNKTER ANSVARLIG DEADLINEDATOER ingen DISKUSSION SPU Skema Arbejdestilsynets krav, risiko vurdering. Hvem står for den overordnet som skal laves iflg. Maskindirektivet?, er det nok med risikovurdering for sikkerheds stop? KONKLUSIONER 3849 her er nok. Og fået forklaret omkring forskellen mellem 3849 og 6206 hvor man bruger dem. HANDLINGSPUNKTER ANSVARLIG DEADLINEDATOER ingen Side

12 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 MØDE 02 Referat dato: kl. 4:00-5:45 sted: Strøm hansen A/S MØDE INDKALDT AF MØDETYPE ARRANGØR REFERENT TIDTAGER DELTAGERE Spørgsmål og Dimensionerings materiale + gennemgang. & Kenneth Østergaard Isaksen Dagsorden DISKUSSION Fra sidste møde. (spørgsmål fra sidste møde d ). TN Test metoder iflg. Kap 8, Kenneth får set op på test i punkt 8.2.2, og vender tilbage. 2. Glemt ved sidste møde, kort vurdering og gennemgang af tidsplan. 3. Risikovurdering, var iflg. Sidste møde nok, men er der noget man skal tage højde for mht. EX områder andet end udstyrs valg, med nedsættelse af gnistdannelser? (hertil skal vi have udfyldt Tillæg B ) KONKLUSIONER. Kenneth har endnu ikke haft mulighed for at se på dette. 2. Tidsplan vurderet ok, da den er beregnet ud fra normale arbejdes timer. 3. brug af EX kabler i materialer og EX barrierer, hvilket jeg ikke var opmærksom på. Dette er noteret og tages med. Udfyldelse af Tillæg B sammen med Kenneth som sidste punkt. HANDLINGSPUNKTER ANSVARLIG DEADLINEDATOER Får selv set på de test metoder, er der ydereligere spørgsmål henvender jeg mig igen. MJ ASAP Får det med ex udstyr implementeret i projektet. MJ ASAP DISKUSSION Styring. Spørgsmål til programmør, frysning ved spændings udfald, som styringen er opbygget nu, er det korrekt forstået at det er nødvendigt at lave om for at det kan lade sig gøre? 2. Mit styrings hierarki, er det ok, vil der være en anden måde at vise nogen af de forskellige blokke på? Evt. forslag. KONKLUSIONER. Ingen programmør til stede, så kunne ikke få opfyldt spørgsmålet. Prøver at udtænke en plan men ellers sender jeg spørgsmål på mail til Martin Sørensen. 2. Det samme gælder styrings hierarkiet, her er Kenneth ikke sikker på at de bruger dette Side 2

13 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 i deres opbygnings fase, men kunne prøve at sende spørgsmålet videre til en af deres programmøre. HANDLINGSPUNKTER ANSVARLIG DEADLINEDATOER Sender spørgsmål på mail til Martin Sørensen. MJ ASAP DISKUSSION Dimensionering. Spørgsmål omkring / Topomrører type mangler i itemliste. 3. Gennemgang og udlevering af anden information til dimensionerings brug. KONKLUSIONER. Spørgsmål til brug af 204- eller 439- ved byg af tavler. Skilles ved enten kun til maskine eller hvis der skal indgå noget til bygnings installationer i den. 2. Set på oversigts tegning af selve forsyningen, og talt om nogle af de dele der har været nødvendigt at lave i Kenneths setup af dette. Men laver her mit egen udkast og forslag til det. Og set på hvad jeg muligvis skulle skærer fra for at få det til at passe til min tidsplan. HANDLINGSPUNKTER ANSVARLIG DEADLINEDATOER Udleveret oversigts tegning med belastnings informationer på. Navne på frekvensomformere finder kenneth lige på en liste til mig. KI KI DISKUSSION Andre spørgsmål udover det anførte eller tiltag tilføjes mødereferat under mødet. Spørgsmål til udførsel af nødstop, da jeg er kommet i tvivl med hensyn til operatørens siddeplads. KONKLUSIONER Dette skal kun udføres hvor faren kan opstå, nær maskinen. Nødstop skal ikke placeres langt væk ved evt. operatørskærm. Side 3

14 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 MØDE 03 Referat dato: kl. 4:00-6:00 sted: Strøm hansen A/S MØDE INDKALDT AF MØDETYPE ARRANGØR REFERENT TIDTAGER DELTAGERE Spørgsmål og Gennemgang af tegninger. & Kenneth Østergaard Isaksen Dagsorden DISKUSSION KONKLUSIONER Tegninger, ok eller skal der fortages ændringer mm. Gennemgang af tegninger på computer. Kommentarer og forslag til ændringer skrevet ind i pdf. HANDLINGSPUNKTER ANSVARLIG DEADLINEDATOER Forslag til ændringer gennemføres. MJ ASAP DISKUSSION KONKLUSIONER Nødstop / Reset tryk. Komponenter der skal til udover trykket. Vist på PC, vælg komplet enheder. Set på schneiders hjemmeside. HANDLINGSPUNKTER ANSVARLIG DEADLINEDATOER Et par komponent EAN nr. skal ændres til den komplette. MJ ASAP DISKUSSION Spørgsmål til få punkter i kap. 7, KONKLUSIONER Gennemgang af kap 7 punkter som ikke er udfyldt. Eksempler på hvad de ikke udfyldte punkter kan indeholde, for at få lidt visuelt på det. HANDLINGSPUNKTER ANSVARLIG DEADLINEDATOER De sidste felter udfyldes MJ ASAP DISKUSSION KONKLUSIONER Frekvensomformer, pdf fil. Se wiring diagram. Fundet og vist i data sheet. Ikke alle frekvensomformer har emergency stop funktion, dette kan komme på kort ved siden af produktet. Det er vedtaget at det ikke er nødvendigt i dette projekt, nødstop og lastadskiller er ok her. HANDLINGSPUNKTER ANSVARLIG DEADLINEDATOER Ingen yderligere Side 4

15 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Resume I projektet, kommer jeg med et forslag til udarbejdelse af styringen til rådnetanks anlæg, styringen er udarbejdet med Allen-Bradleys CompactLogix PLC og RSLogix 5000 programmerings software, Dertil er der lavet en operatørflade i Factory Talk View Machine Edition, det oprindelige anlæg er lavet i SCADA, da det er en del af et større anlæg. Min tid er begrænset, og måtte prioritere dette med i det, derfor er der ikke brugt SCADA i min opsætning. Der er lavet forslag til styring af forsyningen med omkobler funktion, i tilfælde af at en transformer ikke kan levere, her er der undersøgt og fundet udstyr til dette formål. Fortrådning af denne styring af forsyningen, er med i el diagrammerne over forsyningen før tegninger til maskintavlen kommer, alle el diagrammer er lavet i PC SCHEMATIC. For at kunne udarbejde disse tegninger, skal der nogle komponenter til, disse komponenter er valgt løbende under dimensioneringen, som er fortaget i mathcad. Dertil er der udarbejdet et tilbud på opbygning af maskintavlen, dette er udført med kalkia. I starten af projektet har jeg lavet en tidsplan, for den tid jeg regnede med der skulle bruges på de enkelte dele i projektet, dertil udført en aktivitetsplan med individuelt opdeling af de timer til rådighed, dette er for at kunne udføre deadlines for mit projekt og holde det så tæt på realitet så muligt. Dertil er der løbende i projektet udfyldt en reel tidsplan som udgør de timer der reelt er blevet brugt. Side 5

16 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Indledning til dimensioneringen I dimensioneringen, vil det være muligt at få et indblik i fremføringen af kabler, beregninger for valg af beskyttelsesudstyr og indstillinger af disse, dertil kabel valg til forsyningen fra transformere, gruppeledning til maskintavle og tilledninger til udstyret derfra. For at komme omkring begge måder iflg. SB6, er der valgt at blive dimensioneret efter både IEC og de Danske Forenklet Regler. Der vil på de næste par sider være punkter med relevante oplysninger som er med til at danne overblik over de antagelser jeg har gjort mig, samt hvad der indgår i de forskellige punkter. Der vil løbende være indikeret om der findes bilag til det beskrevet, det er indsat i beskrivelser, med reference til bestemt bilags nr. og side, så dette nemt og enkelt kan findes. Side 6

17 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Dimensionering Omfanget af dimensioneringen for dette projekt, er skalleret lidt ned i forhold til det oprindelige, med hensyn til den tid jeg har til rådighed som mands gruppe. Selvom at projektet er skalleret ned, er dimensioneringen stadigvæk baseret på at have alle de belastningerne med som indgår i det oprindelige projekt, dette er for at kunne komme så tæt på den reelle belastning til stikledningen. Der vil dog kun blive dimensioneret på den ene forsyning, da begge tavledels belastninger ligger så tæt på hinanden at de vil bruge samme kabel og beskyttelses setup. Forsyningen Selve forsyningen bliver leveret fra 2 transformere ved renseanlægget, her er oplysningerne fra HEF, modtaget fra vejleder med data på de to transformere og de kortslutnings informationer der er ved begge transformere. Selve stikledningerne til tavlen er dimensioneret efter IEC reglerne. Herfra og videre til rådnetanken er beregnet efter de forenklet danske regler. Oplysninger De korrekte vinkler på de enkelte belastninger i mit projekt, er ikke oplyst for hver tavle, derfor har jeg valgt at lave en antagelse for denne cos phi på 0,9 jf. Punkt 27. Fællesregulativet 20. Den totale belastning er beregnet ud fra oplysninger jeg har fra vejleder. Udvidelsesfaktor og samtidighedsfaktoren er allerede beregnet ind i de oplyste belastninger. Samt oplysning om at det hele er sat til at kører halv belastning ved nød drift, så ved udregning af denne belastning er fuld belastning halveret. Startstrømme Startstrømmene som er brugt i udregningerne, er allerede oplyst fra vejleders udskrifter over projektet, mine indstillinger i maksimalafbrydere er lavet på baggrund af disse oplysninger. Selektivitet Der er taget højde for selektivitet mellem maksimal02 fra forsyning og maksimal03 til rådnetanken. Opdeling Drift sikkerhed for et renseanlæg er nødvendigt, der er i det oprindelige projekt, generator ind over, hvilket er fravalgt i dette projekt. Udover at kunne yde drift sikkerhed med generator som back up forsyning, er der os lavet opdeling af hele installationen, så selve tavlen har to forsynings kilder, dette er opdelt og lavet med lastadskiller mellem skinner i tavlen, som gør det muligt at koble hele installationen sammen på én transformer, dog har dette visse konsekvenser at nogle maskiner ikke har lov til at kører og andre på mindre kraft for at kunne holde belastningen nede i et hvis niveau der kan opretholdes af én transformer af gangen. Da min oplysning er, at nød drift er halveret, er beregning af denne belastning taget udgangspunkt i fuld belastning divideret med 2. Materiale valg Der vil løbende blive valgt materiale i form af beskyttelses udstyr og kabler til formålet, priserne i projektet er listepriser. Samt indgår der materialer i komponent listen under tegninger senere i SPU skemaet. Side 7

18 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Fremføring Stikledning Fremføring af stikledning, er sat til at blive gjort på kabelstiger med luft omkring, begge transformere står lige ved siden af bygningen. Fremføring indenfor er synlig installation i kabelstiger, gitterbakke og jern rør. Ved brug af IEC reglerne til dimensionering af stikledning, er det forudsat at der er valgt en specifik føringsvej for kablerne, for at opnå stor strømværdi for kablerne. Dette er med formål at lave mindre arbejdes tid, med nemmere kabler at håndtere under installationen. Gruppeledning Kabel til maskintavlen, er fremført i gitterbakke. Her er det antaget, at det er fremført med flere kabler. Da vi ikke har oplysningerne omkring fremføringen af de andre i installationen, er det valgt at kablet skal overholde 75% reglen efter de forenklet danske regler. Tilledninger Fremføringen til dele af rådnetanken, ledninger der går fra maskintavle til udstyret. Her bliver der set på, det til de tre frekvensomformere. Denne fremføring er valgt til at blive på gitterbakker, påmonteret rådnetanken, recirkulationspumpen er placeret i bygningen ved siden af tanken, der vil blive en fremføring i rør i jord. Relevante bilag til dimensioneringen Bilag 05,06 og 07. Udløsekurve for Motorværn og Maksimaler. Side 8

19 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Læse vejledning til dimensioneringen Da dimensioneringen er foretaget i mathcad og alt primært er klippet over i word, er for at gøre det nemmere læseligt når alt er ensartet. Denne vejledning er udarbejdet for at skabe et overblik over hvilken rækkefølge de forskellige dele af dimensioneringen kommer i og hvilken information der findes under punkterne.. Tegnings oversigt a. Af forsyningen og de enheder der er med. 2. Stikledningen fra trafo 02. a. Valg af beskyttelses udstyr til forsyningen. i. Indstillinger for udstyr b. Valg af stikledning i. Belastningsgrad ii. Spændingsfald iii. Maks kortslutning i tavle 3. Gruppeledning til rådnetank. a. Valg af beskyttelses udstyr til gruppeledning. i. Indstillinger for udstyr b. Valg af hovedledning i. Belastningsgrad ii. Spændingsfald iii. Kortslutninger. Kontrol af KB 4. Tillledninger til frekvensomformere a. Valg af kontaktorer & termo relæ i. Indstilling for udstyr b. Valg af tilledninger til og fra frekvensomformere i. Belastningsgrad ii. Spændingsfald iii. Ikmin til længst væk 5. Selektivitet a. Mellem maksimalafbryder ved forsyning og maksimal til rådnetanken. 6. Opbygning af omkobling til nød drift. a. Funktion b. Udstyr Side 9

20 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204. Tegnings oversigt over det der er i dimensioneringen. Tegnings beskrivelse er at finde fra side 67, PDF udskrifter af tegninger begynder fra side 68. Side 20

21 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Stikledning fra trafo 02. Side 2

22 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Side 22

23 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Side 23

24 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Side 24

25 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Side 25

26 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Gruppeledning til rådnetank Side 26

27 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Side 27

28 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Side 28

29 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Side 29

30 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Side 30

31 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Side 3

32 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Side 32

33 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Selektivitet Selektivitets forholdet, er vist i en opstilling i programmet CURVES fra ABB, da maskimalerne er herfra. Dette giver et godt visuelt billede af forholdet mellem dem, med de indstillet værdier. Side 33

34 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Om kobling til nød drift Funktion Skulle der mangle forsyning fra én transformer, er det muligt for renseanlægget at lave en om kobling i tavlen, så resten af tavlen der mangler forsyning igen kan være forsynet, dette har dog nogle konsekvenser da den totale belastning er for stor til én transformer, man har derfor valgt nogle maskiner fra ved nøddrift samt at nedjustere driften på enkelte maskiner så der kan køres halvdrift ved nød drift. Funktionen af opstillingen er enkel at se ud fra et udarbejdet matrix. Ved udarbejdelse af matrix giver det overblik over hvordan funktionen reelt skal virke. Ved indkobling af om kobleren, skal en af de andre afbrydere være slået ud og det skal ikke være muligt for om kobleren at koble ind når begge forsyninger er koblet ind. Udstyr I projektet er der valgt maksimal afbrydere og lastadskiller fra den producent der kunne leverer et fuld udarbejdet system til formålet som kan udfører opgaven efter overnævnte matrix. Her er valget faldet på ABB. Der blev set på produkter fra Schneider og ABB, men har det skulle udarbejdes med Schneiders udstyr med deres NS000 maksimaler har man været nødsaget til at udarbejde relæ styringen selv for denne funktion, Schneider kunne kun leverer et system med samme opsætning hvis man bevægede sig op i deres masterpact serie, hvilket jeg ikke så nødvendigt for de belastninger i dette projekt. ABB ATS022 er udarbejdet til dette formål, ved manglende spænding fra en af transformerne vil den sørge for at koble maksimalafbryder ud og indkoble last adskilleren, så vi igen har forsyning i resten af tavlen. Det er muligt via ABB s hjemmeside at simulere ens setup, og derved se hvad der sker med de forskellige muligheder i ATS en. Billedet til højre er fra selve simulatoren. Lånt fra Side 34

35 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Opbygning Der vil være at finde en kort beskrivelse af ABB s egen pdf som jeg har udtaget enkelte sider fra, som vil være at finde i bilag Udover de vedlagte bilag, er der os udarbejdet fortrådnings tegninger over udstyret, dette vil være at finde i tegningerne lige efter hoved forsynings tegningerne, her vil der komme hovedstrøm efterfulgt af styrestrøm for dette ATS022 modul. (findes fra side 66.) Kort beskrivelse ATS022 har det formål at overvåge de to forsynings linjer. Til hver bryder skal der tilkøbes ekstra udstyr for at få det til at virke per automatik, der skal motorer, ind / udkoblings spoler, overdrags relæer til skift af forsyning, tids forsinket udkoblings relæer til signaler for lastadskilleren. Egen forsyning Selve ATS en i sig selv har indbygget egen forsyning hvilket gør at den selv kan huske sidste husket stilling, i tilfælde af at begge forsyninger skulle forsvinde, så den ikke vil have fejl opstart på nogen tidspunkter. Opdeling af tavlen Jf. SB6 punkt Tavler, der forsynes fra mere end én strømkreds. Hvor en tavle forsynes fra mere end én strømkreds, skal der på tavlen findes tydelig og holdbar mærkning herom. Ved to styks forsyninger ind er det vigtigt at få indikeret dette på tavlen, så der ikke kan skabes uvished om tavlen er lagt død for spænding. Tavledel, forsyning fra transformer 0. Tavledel 2, forsyning fra transformer 02. Side 35

36 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Indledning til styringen Selve styringen, er som beskrevet tidligere, programmeret i Allen-Bradley softwaren RSLogix 5000 og Factory Talk View Machine Edition. I det kommende afsnit, vil der være beskrivelse af formålet med anlægget, beskrivelse af det omfang jeg har valgt til min styring, for de enkelte dele der indgår. Vist opsætning og dele fra laboratorie opsætningen. Der vil dertil være udarbejdet beskrivelser, forslag og dokumenteret punkter iflg. SPU Skemaet 203 efterfølgende. El diagrammerne indeholder både informationer for forsyningen, samt maskintavlen. Der er i afsnittet om tegninger i SPU skemaet, lavet en læsevejledning til tegningerne. Programmeringen, vil være at finde på cd en, både i fil fra programmet, men os i pdf udskrift. Udskriften er vedlagt særskilt, da dette fylder ret mange sider. Der vil løbende være indikeret om der findes bilag til det beskrevet, det er indsat i beskrivelser, med reference til bestemt bilags nr. og side, så dette nemt og enkelt kan findes. Side 36

37 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Rådnetanken Rådnetanks anlægget, har den funktion at udvinde gas fra det overskuds slam der kommer ud fra den proces der er i at rense råt spildevand og sende det tilbage i havet. Det slam som bliver tilført rådnetanken kommer fra det overskud der er fra selve rensningen, hvori det gennemgår en for afvandings proces og derefter til rådnetanken, samt er der tilførsel fra en fedttank. For at holde en optimal rådne proces, opvarmes og holdes overskuds slammet ved en temperatur på 39 i rådnetanken, dette gøres via en varmeveksler. Selve opvarmningen af det der kommer i varmeveksleren, sker via den gas som man udvinder fra slammet, som bruges til at fyre i en gaskedel. Dette giver os mulighed for at kunne sælge overskuds varme til fjernvarme. Udover gasfyret, er der os en gasmotor som bruges til at drive en generator, så der kan generes el tilbage til nettet, eller i tilfælde af svigt fra transformer os bruges som backup til dele af renseanlægget. Side 37

38 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Projekt omfang Da jeg er ene mand om opgaven, og projekt perioden er begrænset, har jeg valgt at udtage nogle ting i selve rådnetanks projektet, dette har ikke nogen indflydelse på funktionen af selve styringen. Det som jeg har valgt at undlade i forhold til den oprindelige opsætning er: Sekundær recirkulationspumpe o Tilhørende ventil og tryktransmitter. Der er i selve opsætningen to styks pumper med tilhørende ventil og tryktransmittere der sørge for at pumpe slammet rundt, her har jeg for at lette arbejdet med udstyr opsætningen i skolens laboratorie valgt at undlade den ene del da det er en dobbelt op. For mere visuelt at kunne udpege det og give lidt mere helhed til det overnævnte, har jeg herunder et billede af det oprindelige PI diagram af rådnetanken, for at kunne fremvise det undladte, dette er streget over med rødt. (Med tilladelse fra Strøm Hansen A/S ved brug af dette udklip) Side 38

39 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 For at gøre opsætningen mere simpel med hensyn til udstyrs opsætning i laboratoriet, har jeg været nødsaget til at dele nogle signaler og tage nogle ting fra. Dette forklarer jeg herunder i de kommende punkter. Beskrivelsen har jeg valgt at dele lidt op, for at det giver et bedre overblik for læseren der skal forstå min simplificering af opsætningen. Topomrøreren Selve topomrøreren er simuleret med et samlebånd i laboratoriet, for at kunne udveksle signaler med en frekvensomformer via Ethernet som i det oprindelige projekt. Samt har man mulighed for at følge selve sekvensen når båndet kører og agere topomrører. Temperatur transmitter i rådnetanken, er iflg. Styringen via en speciel controller som kunde levere, dette signal er et 4-20mA. Her har jeg valgt at denne enhed får samme signal som det jeg bruger ved varmeveksleren, dette er for at kunne vise temperaturen i HMI en. Men har valgt at undlade flere transmitters i selve omsætningen. Niveau i rådnetanken, måles med tryk transmitter monteret på en ventil i bunden af tanken. Denne indikation har jeg valgt at dele signal med tryk transmitter fra recirkulationen, for igen at have en fremvisning på skærmen, denne måler har ingen styrende funktioner. Skumfælde, for at kunne simulere skum dannelse i tanken, har jeg opkoblet et potentiometer for at simulere det. Dette er for at have en engskab for selve den ventil der skal åben og lukke for vand spuling. Eltracing af vandrør til skumfælde, er til frostsikring af vandrøret til spuling ved skumfælde, denne har jeg valgt at undlade da den udelukket styres af udetemperatur som jeg ikke har med i denne styring. Omrører pumpen er simuleret kun med et udgangs signal, for at holde opsætningen i laboratoriet mindre, det er enligt en frekvensomformer som er koblet op med Ethernet signal, men da denne ikke har større styring end at den skal starte eller stoppe ved aktivering. Har jeg valgt at simulere den med en digital udgang. Slam recirkulation Som nævnt i starten, har jeg valgt at undlade den ene, af de parallelle pumper, da det er en dobbelt op. Selve recirkulations pumpen har jeg valgt at simulere med et samlebånd i laboratoriet, da denne pumpe skal PID flow reguleres, alt efter hvor meget der er tilført af slam fra en for afvander og fedt tank som ikke indgår i projektet. For at kunne simulere reguleringen, har jeg valgt at det tilførte som kan variere skulle simuleres ved brug af potentiometer. Da der ikke er en fysisk flow transmitter i opsætningen har jeg valgt at resultatet af det tilførte + det som pumpen skal reguleres til via PID reguleringen er det som flow transmitteren måler, dog ville det se lidt anderledes ud i virkeligheden, men for at vise det bedst muligt i opsætningen er programmeringen opbygget sådan. Ved recirkulationspumpen er der vist den værdi som der PID reguleres. For at kunne indikere trykket i recirkulationen, har jeg her opsat et potentiometer for at kunne justere dette, da der ved for højt tryk skal indikeres alarm. I recirkulationen er der os en varmeveksler, for at give denne en indgangs temperatur er der her koblet en PT00 føler på. Denne varmeveksler skal os PID reguleres på baggrund af den temperatur der kommer ud af varmeveksleren, hvilket skal regulere på baggrund af den temperatur som kommer ud af varmeveksleren, selve slammet vil Side 39

40 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 de gerne have at det kan holde sig på en temperatur af 39, i min programmering har jeg valgt at lave en mere simpel fremvisning. For at få en indikation af temperatur forskellen mellem det der kommer ind og det som skal ud. Har jeg valgt at regulere på det som der målt i PT00 føleren og regulere det til 39. Det ville være det samme der sker hvis jeg målte på den temperatur der kom ud og skulle regulere det. I min opsætning er der valgt to afbrydere til start og stop af hhv. topomrører og recirkulation, topomrøreren er i sig selv rigtig nok da den normalt ville få et signal om at anlægget kører auto. Afbryderen for at starte og stoppe recirkulationen er udelukket på baggrund af at jeg sidder i laboratoriet og tester det, og ikke vil hører på båndet kører konstant. Da denne recirkulation af slam er en konstant kørende proces. Da alle dele er valgt at blive fremvist på denne måde, er for at få en helhed til min HMI opsætning, da kunden vil have overvågning af alle de enkelte dele, så operatøren kan følge med i hvilket stadie anlægget er i. Alle analoge signaler er i det oprindelige projekt 4-20mA signaler. Som os vil fremgå i selve SPU skemaet, det er dog ikke tilfældet i min opsætning, da jeg er begrænset af udstyr i laboratoriet. Jeg har 2 styks PR46 til at danne mine 4-20mA og 2 styks signaler der giver 0-0V. Billeder af opsætningen er fremvist herunder. Side 40

41 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Dokumentation opbygning Anlægs dokumentation vil blive opbygget efter SPU Skema 203, SPU står for Struktureret Projekt Udvikling, heri vil der fremgå en beskrivelse af anlæggets virkemåde. Mange af disse punkter er inkluderet i kap 7, DS/EN , Dette fremgår under opbygget tabel i sidste punkt 7. Dokumentere. Ved projektering og udarbejdelse af dokumentation er det vigtigt at få noget struktureret sin fremgangs måde, for at det kan blive fyldestgørende hver gang. Får man ikke struktur over sin arbejdsgang, kan det resultere i at der mangel på materiale, tegninger og der skal bruges ekstra tid på at lave om hele tiden. Ved brug af SPU Skemaet, får vi både analyseret, men os en punktlig plan for hvad der skal igennem, på denne måde er det nemt at holde overblik over om man det hele med. Herunder vil der være oplyst de enkelte punkter der indgår i SPU Skemaet, og hvad de indeholder. Indhold i SPU Skemaet:. Beskrivelse og analyse Beskriv opgaven og analyser det fysiske anlæg, hvad er det der skal styres? Hvilke elementer (aktuatorer / initiatorer) og maskindele består anlægget af? Hvordan opfyldes Arbejdstilsynets krav? Hvordan sikres minimal miljøbelastning? Her vil der indgå beskrivelse omkring selve anlægget, hvordan anlægget virker, hvilke komponenter der indgår, i form af skitser, tekst, samt hvordan man opfylder eventuelle krav fra arbejdstilsynet, med hensyn til risikovurdering, stop kategorier og mindsker belastningen af miljøet med støj eller energi forbrug mm. 2. Specifikation Hvordan skal funktionen for anlægget være, er det muligt at dele styringen i overskuelige blokke? Hvordan skal anlægget betjenes jf. DS/EN :2006 Kap.9/0 Hvilke styrings komponenter skal anvendes til løsning af opgaven? Skal styringen udveksle signaler med andre enheder? Maskinsikkerhed Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemet DS/EN og Her indgår en beskrivelse og skitse af de enkelte moduler i anlægget, hvor operatøren skal styre anlægget fra og en betjeningsvejledning af dette. Derudover vil der fremgå signalliste, stykliste og kommunikations information for de enkelte moduler, enheder mm. 3. Udvikle/Designe Hvordan udføres styringen i den enkelte blok, hvad er ind- & udgangs signaler og hvordan er processen (den logiske funktion). Her vil fremgå beskrivelse af selve processen, anlæggets logiske funktion i form af sekvens diagram. Side 4

42 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Fortrådning / Tavle Lister og diagrammer for tavlebygger der skal fremstille styretavlen med de valgte komponenter. Dokumentation til elektriker for kabeltræk og montering. El diagrammer, lister som tavle byggeren skal bruge til at fremstille selve tavlen med de rette komponenter, samt skal dette virke som dokumentation til den elektriker der skal montere og trække kabler mellem tavlen og styrings enheder. 5. Programmering Konfiguration af det programmerbare udstyr og kodning af de udviklede strukturer og programblokke. Hvilken PLC kodning der taget i brug efter DS/EN 63-3, som kan udføres på forskellige sprog, LD, ST, FBD, SFC, IL og hvordan selve opsætning/konfigurationen er for enkelte stand alone udstyr som operatør paneler og frekvens omformere mm. 6. Afprøve & idriftsætte Efter DS/EN udgave kap 8, samt de realistiske fejlmuligheder i den konkrete opgave. Er funktionen korrekt og sikker mod fejl betjening, få en anden person til at betjene anlægget. Anvend bottom up for indgangssignaler og top down for udgangssignaler, udarbejd et testskema for anlægget. Sikkerhedssystem validering DS/EN Beskrivelse af de verifikationer og teste der skal laves før afprøvning og idriftsættelse af anlægget iflg. Kap. 8 Verifikation i DS/EN Dokumentere Alle de førnævnte punkter skal dokumenteres med udskrifter fra programmerne, og dokumentationen vil blive udført så det opfylder kravene til teknisk dokumentation nævnt i kap 7. DS/EN Side 42

43 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Struktureret Projekt Udvikling Punkterne herunder er de førnævnte punkter i SPU Skemaet Beskrivelse & Analyse Rådnetanken har til formål at udvinde gas fra overskuds slam og fedt fra renseanlægget. For at få optimal rådne proces af alt slammet, er der motorer i anlægget der har til formål at vende slammet rundt i tanken. For rådneprocessen kan finde sted skal slammet holdes i en bestemt temperatur på 39, dette gøres ved at cirkulere slammet ud gennem en varmeveksler. I toppen af tanken findes der en topomrører, den har til formål at vende størstedelen af slammet rundt i tanken, dette køres per automatik efter en sekvens, hvor operatøren selv kan indsætte de nødvendige tider som omrøreren skal kører frem eller tilbage i. Udover topomrøreren er der en radar, radar signalet, måler på det niveau af skum som dannes i toppen af tanken, ved dannelse af for meget skum i toppen, vil skumfælde spule toppen med tekniskvand for at mindske skum mængden. I denne skumfælde er der os udtag til at lede gassen over i en gasbeholder. I bunden af tanken findes der en omrører pumpe, denne pumpe har til formål at vende bund slammet, det som topomrøreren ikke kan røre ved, samt findes der nærved en niveau føler som bruges til at måle niveauet af slammet i tanken den har ingen styrings funktioner. For at opretholde en bestemt temperatur er der os i bunden recirkulations pumpe, som sørge for cirkulere slammet ud gennem en varmeveksler samt at blande det med nyt tilført slam til tanken, pumpen her er styret via en PID regulering, det nye tilførte slam/fedt + det som tages ud af tanken skal til sammen have et konstant flow på 00m³/t. I denne recirkulation findes der temperatur, tryk, ph og flow transmitter. Selve anlægget skal kunne monitoreres fra en operatør flade hvor man har mulighed for at overvåge de målte værdier som temperatur ind og ud af varmeveksleren, og få indikation af fejl, alarmer fra motorer, tryk, ph og flowet. Derudover er det muligt at følge live hvad der er kørende på anlægget. Det skal være muligt for operatøren at ændre tiderne på de forskellige omrører / pumper, samt at få indikeret alarmer som lav temperatur, for højt tryk eller tør løb i recirkulationen. Side 43

44 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Det der skal styres er: Topomrører Omrører pumpe Recirkulationspumpe Motorventil for spulning af målested. Motorventil for spulning af skum. Hydraulisk ventil ved recirkulation. Initiatorer på anlægget: Level transmitter (tank top) Level transmitter (tank bund) Tryktransmitter (ved recirkulationspumpen) Temperaturtransmitter (efter recirkulation) ph transmitter (efter recirkulation) Tryktransmitter (foran varmeveksler) Temperaturtransmitter (foran varmeveksler) Tryktransmitter (efter varmeveksler) Temperaturtransmitter (efter varmeveksler) Flowtransmitter (efter varmeveksler) Aktuatorer på anlægget: Motorventil Skumfælde (tank top) Motorventil Level transmitter (tank bund) Hydraulisk ventil (ved recirkulationspumpe) Andre fysiske elementer: Frekvensomformer + motor (topomrører) Frekvensomformer + pumpe (recirkulations) Frekvensomformer + pumpe (omrører bund) Side 44

45 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204. De fysiske elementer Deres forsyning og signal form. Initiatorer Aktuatorer Enhed Placering Forsyning Signal Anlægs nr. Radar Rådnetank top ved skumfælde. 24VDC Analog 4-20mA RT0LT0 Enhed Placering Forsyning Signal Anlægs nr. Motor ventil Skumfælde 24VDC Digital RT0VM0 Enhed Placering Forsyning Signal Anlægs nr. Tryktransmitter Ved recirkulation 24VDC Analog 4-20mA RT0PT0 Enhed Placering Forsyning Signal Anlægs nr. Motorventil Ved målested level transmitter bund 24VDC Digital RT0VM02 Enhed Placering Forsyning Signal Anlægs nr. Temperaturtransmitter Efter recirkulation 24VDC Analog 4-20mA RT0TT0 Enhed Placering Forsyning Signal Anlægs nr. Hydraulisk ventil Efter recirkulation 230VAC Digital RT0VP0 Enhed Placering Forsyning Signal Anlægs nr. Enhed Placering Forsyning Signal Anlægs nr. Enhed Placering Forsyning Signal Anlægs nr. Enhed Placering Forsyning Signal Anlægs nr. Tryktransmitter Foran varmeveksler 24VDC Analog 4-20mA RT0PT Temperaturtransmitter Foran varmeveksler 24VDC Analog 4-20mA RT0TT Tryktransmitter Efter varmeveksler 24VDC Analog 4-20mA RT0PT2 Temperaturtransmitter Efter varmeveksler 24VDC Analog 4-20mA RT0TT2 Andre fysiske elementer Enhed Frekvens omformer + Motor Placering Rådnetank top Forsyning 400/230VAC Signal Ethernet Anlægs nr. RT0OM0 Enhed Frekvens omformer + Pumpe Placering Ved recirkulation Forsyning 400/230VAC Signal Ethernet Anlægs nr. RT0PU0 Enhed Frekvens omformer + Pumpe Placering Ved bund omrører Forsyning 400/230VAC Signal Ethernet Anlægs nr. RT0PU02 Enhed Placering Forsyning Signal Anlægs nr. Flowtransmitter Efter varmeveksler 24VDC Analog 4-20mA RT0FT0 Side 45

46 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Fastlæggelse af grundlæggende betingelser For at gøre dette mere enkelt mellem bruger og os som leverandør, er der anbefalet iflg. DS/EN at bruge et spørgeskema som der er udarbejdet i tillæg B, med dette dokument kan vi få klarlagt nogle grundlæggende betingelser for anlægget, dette giver leverandøren et godt fundament for opbygning, design og valg af materialer til anlægget. Navnet på fabrikanten/leverandøren MJ Automatik Navnet på slutbruger Renseanlæg Tilbuds-/ordrenummer Dato Maskintype Rådnetanks anlæg Serie nummer. Specielle betingelser (se afsnit ) a) Skal maskinen bruges i det fri? Ja X Nej b) Vil maskinen bruge, bearbejde eller producere eksplosivt eller brændbart materiale? Ja/Nej Ja Hvis ja, specifikation Delvis, zone 2 c) Er maskinen til brug i potentielle eksplosive eller brandbare atmosfærer? Ja/Nej Nej Hvis ja, specifikation d) Kan maskinen frembringe specielle farer, når den producerer eller forbruger visse materialer? Ja/Nej Nej Hvis Ja, specifikation e) Er maskinen til brug i miner? Ja Nej X 2. Elektriske forsyninger og relaterede betingelser (se 4.3) a) Forventede spændingsvariationer (hvis mere Ingen end ±0%) b) Forventede frekvensvariationer (hvis mere end Kontinuerligt Kort tid Ingen ±2%) c) Angiv mulige fremtidige ændringer i det Ingen elektriske udstyr, der vil kræve en forøgelse af kravene til den elektriske forsyning d) Specificer spændingsudfald i forsyningen, hvis Dublerede transformer forsyning. de er af længere varighed end de i afsnit 4 specificerede, hvor elektrisk udstyr skal opretholde driften under sådanne betingelser 3. Fysisk miljø og driftsforhold (se 4.4) a) Elektromagnetisk miljø (se 4.4.2) Beboelses, kommerciel eller let industriel miljø Specielle forhold eller krav b) Område for omgivelsestemperatur 0-30 c) Område for relativ fugtighed? d) Højde 0-000m e) Specielle miljømæssige forhold (f.eks. korrosive Ingen atmosfærer, støv eller våde omgivelser) f) Radiation Ingen g) Vibration, stød Ingen h) Specielle installations- og driftskrav (f.eks. Ja, EX kabler. flammehæmmende kabler og ledere) i) Transport og lagring (f.eks. temperaturer uden Nej for området specificeret i 4.5) 4. Elektriske forsyninger Specificer for hver forsyningskilde: a) Nominel spænding (V) a.c. x d.c. Industriel miljø x Side 46

47 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Prospektiv kortslutningsstrøm ved forsyningspunktet til maskinen (ka r.m.s.) (se også pkt. 2) b) Effektforsyningens jordingssystem (se IEC ) Hvis a.c., fase antal TN (system med et punkt direkte jordet med en beskyttelsesleder (PE) direkte forbundet til dette punkt) Specificer om det jordede punkt er neutral punktet. (midten af stjernen) eller et andet punkt. IT (system som ikke er direkte jordet) 3 Frekvens 50 Skal beregnes TN-S TT (system med et punkt direkte jordet, men hvor maskinens beskyttelsesleder (PE) er ikke forbundet til dette jordpunkt i systemet) c) Skal det elektriske udstyr forbindes til en neutral Ja x Nej (N) forsyningsleder? (Se 5.) d) Forsyningsadskiller Kræves der adskillelse af neutral (N) lederen? Ja Nej x Kræves der en aftagelig forbindelse til adskillelse Ja Nej x af neutral (N)? Type af forsyningsadskiller der skal leveres Ingen krav 5. Beskyttelse mod elektrisk stød (se afsnit 6) a) For hvilke af de følgende persontyper kræves Elektrisk Elektrisk x der adgang til det indre af kapslinger under normal drift af udstyret? sagkyndige personer instruerede personer b) Skal der leveres låse med aftagelige nøgler til Ja Nej x sikring af låger eller dæksler? (se 6.2.2) 6. Beskyttelse af udstyr (se afsnit 7) a) Leverer brugeren eller leverandøren Installatøren overstrømsbeskyttelsen af forsyningslederne? (se 7.2.2) Overstrøms beskyttelses indretningernes typer og Krav om sikrings løst anlæg. mærkestrømme b) Største (kw) trefasede a.c. motor der kan Ingen, frekvens omformer på alle. startes direkte c) Kan antallet af overbelastningsdetekteringsindretninger reduceres? (se 7.3) Ja Nej x 7. Drift Specificer tidsforsinkelsen inden automatisk stop af maskinen indledes ved manglende gyldigt signal i kabelfrie styresystemer. 8. Operatørinterface og maskinmonterede styreindretninger (se afsnit 0) Specielle farvepræferencer (f.eks. for at bringe i overenstemmelse med eksisterende maskineri): ingen Start Stop Side 47

48 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Andet Ingen krav 9. Koblingsudstyr Kapslingsklasse (se.3) eller specielle forhold: >IP54 0. Udførelse af ledningsføring (se afsnit 3) Skal der anvendes en specifik metode til Ja Nej x identifikation af ledere? (se 3.2.) Type. Tilbehør og belysning (se afsnit 5) a) Kræves der en særlig type stikkontakt? Ja x Nej Hvis ja, hvilken type? Dansk b) Skal stikkontakter til vedligehold udføres med Ja x Nej supplerende beskyttelse i form af fejlstrømsafbrydere? c) Hvor maskinen er udstyret med lokal belysning: Højest tilladelige spænding (V) 230VAC Hvis belysningskredsens spænding ikke er taget direkte fra strømforsyningen, angiv foretrukket spænding. 2. Mærkning, advarselsskilte og referencebetegnelser (se afsnit 6) a) Funktionel identifikation (se 6.3) Specifikationer: b) Inskriptioner/specielle mærkninger På elektrisk udstyr? Ja På hvilket sprog? c) Certificeringsmærke Ja x Nej Hvis ja, hvilket? CE mærkning i henhold til maskindirektivet. 3. Teknisk dokumentation (se afsnit 7) a) Teknisk dokumentation (se 7.) På hvilket medie? Digitalt På hvilket sprog? b) Størrelse, placering og formål for kanaler, Installatør levere. kabelbakker eller kabelunderstøtninger som skal leveres af brugeren (se 7.5) c) Angiv hvis specielle begrænsninger på størrelse og vægt påvirker transporten af maskinen eller styretavler til installationsstedet: d) Skal der medleveres et testcertifikat af den belastede maskine, i tilfælde af specielbyggede maskiner? e) Skal der medleveres et certifikat for driftstypetest af den belastede maskinprototype, i tilfælde af andre maskiner? Maksimale dimensioner ingen Maksimal vægt Ja Nej X Ja Nej X Item nummer Dansk ingen Side 48

49 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Myndighedskrav Arbejdets tilsynet For at opnå sikkerhed, er vi nød til at udarbejde en risikovurdering og finde frem til vores stop kategori for vores anlæg, dette vil give os den nødvendige information til hvordan sikkerhedsfunktionen i dette anlæg skal bygges op. Ved de fleste opgaver oplyses det af maskinbyggeren, hvilken sikkerheds kategori som anlægget skal benytte, da maskinbyggeren i forvejen får lavet risikovurdering både for hele anlægget som skal udføres iflg. Maskindirektivet, samt den stop kategori der skal udarbejdes enten efter DS/EN eller DS/EN I dette projekt vælger jeg selv at lave en risikovurdering af anlægget for at finde den sikkerheds opbygning jeg har brug for til dette system. Her tager jeg brug af DS/EN 3849-, da denne standard er udarbejdet for at blive brugt til at vurdere sikkerheden i de maskiner vi ser til dagligt, mindre kompliceret anlæg hvor der bare skal lukkes ned for den maskine, den er en del af. Der hvor disse to standarder skiller sig ud i deres områder, er at DS/EN 6206 kun må anvendes i den elektriske del og bruges ikke frem til kontaktorer, samt må denne standard ikke bruges til systemer med hydrauliske styringer, samt hvis anlægget var en kombination af el og hydraulik. Standarden er mest brugt andre steder på større komplekse anlæg som f.eks. på boreplatforme mm. Derfor ser vi på risikovurderingen ud fra DS/EN Risikovurdering Ved konstruering af maskiner, er det nødvendigt at lave en vurdering af hvor stor risikoen er for at der opstår en farlig situation, på baggrund af det kan vi finde frem til den nødvendige sikkerheds kategori vi skal implementere i anlægget. Vi tager fat i et risikodiagram, der kan vise os vejen til den kategori vi skal bruge, jo farligere dette anlæg er, desto højere sikkerheds kategori har vi brug for. Jeg tager udgangspunkt i billedet vist herunder. (Billedet af lånt fra Side 49

50 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204. S: Alvorlighed af personskade a. S: mindre alvorlig (normalt reversibel tilskadekomst) b. S2: meget alvorlig (normalt irreversibel tilskadekomst eller død) 2. F: Hyppighed/varighed af opholdet i det farlige område. a. F: sjælendt til mindre hyppigt og/eller udsættelse for fare sker i et kort tidsrum. b. F2: hyppigt til kontinuerligt og/eller udsættelse for fare sker i et langt tidsrum. 3. P: Muligt at undgå faren eller begrænse skaden. a. P: muligt under bestemte betingelser b. P2: næsten ikke muligt. Da vores udstyr som er bevægeligt der kan gør skade på os, er uden for rækkevidde, er tilskadekomsten ikke til stede på dette anlæg. Derfor antages det at anlæggets sikkerheds niveau kan bestemmes til det laveste niveau af dette beslutnings træ, da en tilskadekomst ved brug af anlægget ikke er til stede her. Vores PLr niveau ligger på a, for at overholde dette kan vi gå ud fra det opbygnings eksempel der fremgår på 3849.dk løsning nr. 2. (fremvist i bilag 09) Derudover er der set på MTTF beregnings skabelon fra 3849.dk(findes på næste side) for at overholde punkt i DS/EN 3849-, hvor der nævnes at MTTFd skal være høj. Sikkervedligehold Sikkervedligehold kan opnås ved brug af hængelås på lastadskiller. Der kan som udgangspunkt slukkes for maksimalafbryder i hovedtavle, men ekstra sikre ved at slå lastadskiller fra i maskintavlen med isat hængelås. Ved arbejde nær en af de tre transformere er det muligt at sætte hængelås i en lastadskiller separat ved de steder. Eksplosions farlige områder Der skal tages højde for ATEX områder, da vores rådnetanks anlæg udvinder gasser som er brandfarlige, ATEX står for eksplosiv atmosfære. Reglerne for at der skulle risikovurderes på arbejdes pladser for eksplosions risikoen, trådte i kraft i Der er derfor nogle steder vi skal tage hensyn med valg af udstyr til brug i vores anlæg. Der er opdelt i forskellige kategorier mm. som angiver hvilke zoner udstyret må have lov til at blive installeret i, dette vil der komme mere om under punktet udstyr i SPU Skemaet. Side 50

51 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 MTTFd skabelon fra 3849-, med de sikkerheds relateret dele i nødstops kredsen. Side 5

52 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 DS/EN 3849-:2006 stiller krav til at sikkerheds relateret dele i et styresystem skal dokumenteres. Dette kan gøres med f.eks. Dokumentations skabelon fra 3849.dk Rådnetank Dokumentation af sikkerhedsfunktion Emne Indhold Dato Udfyldt af Michael Jensen Konstruktør Michael Jensen Revisionshistorie ingen Emne Sikkerhedsfunktion Karakteristika Tegningsnummer Indhold Nødstop Ved aktivering af nødstops tryk -30S stopper alle pumper/omrører i rådnetanken. For at tilbagestille, skal nødstops tryk først tilbage i normal position dette kan kun gøres med nøgle, derefter kræver det et tryk på reset for at dobbelt sikre at der er klar til drift igen. RT Startkomponent -30S Slutkomponent -30K Miljøbetingelser Temperaturinterval 0-40 Fugtighedsinterval Ingen til stede. PL-niveau (a - e) Kategori (B - 4) Vibration ingen til stede. PL-a MTTF d 283 Kat, B DC avg 99% Anvendt standard DS/EN ISO 3849-:2006 Software Dokumentation for softwaren, er udskrifter direkte fra RSLogix5000, de er at finde som separat pdf på cd'en. Side 52

53 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Specifikation 2. Funktions hierarki Herunder på figur. ses et hierarki af de funktioner som indgår i anlægget, i lidt mere overskuelige blokke. Det er med til at skabe overblik over de enkelte dele i programmeringen, så man nemt og enkelt kan se hvad der hører til hvad, og hvor meget der skal indgå i selve programmeringen. Figur. Side 53

54 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Blok beskrivelser Temperatur rådnetank Figur.2 Figur.2 viser en temperatur transmitter(tt), som skal påmonteres i rådnetanken, denne temperatur skal være vist så operatøren kan overvåge den(hmi). I tilfælde af at temperaturen skulle falde under en bestemt grænseværdi(35 ), som er indstillet af operatøren, skal der indikeres en alarm hos operatøren. Topomrøreren På figur.3 er der vist topomrøreren, som er placeret i toppen af rådnetanken. Denne topomrører skal styres af en sekvens, denne sekvens skal kører så længe at anlægget står i automatisk drift. Trin styringen skal kører så at topomrøreren kører både frem og bak på bestemt indstillet tider(frem: 20timer, bak: min, stop: 2timer), som kan ændres af operatøren. Selve omrøreren kan følges når den er i drift(hmi). Ved termisk fejl for motoren skal dette indikeres på skærmen, så operatøren får besked. Omrører pumpe Figur.3 Figur.4 viser omrører pumpen(sekundær), denne pumpe er placeret i bunden af tanken, denne pumpe har til formål at vende bund slammet rundt, det som topomrøreren ikke får med. Denne pumpe skal ikke kører på samme tid som topomrøreren, men kan tvangs kobles når topomrøreren ikke er i drift. Topomrøreren er dog sat til konstant kørsel, men den har en stop tid på 2 timer. Omrører pumpens tid er 20min, men kan ændres af operatøren. Ved termisk fejl for motoren skal dette indikeres på skærmen, så operatøren får besked. Figur.4 Side 54

55 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Skumfælde På figur.5 kan vi se skumfælden, skumfælden er monteret i toppen af tanken, og har den funktion at spule med teknisk vand for at dæmpe skum mængden der dannes på overfladen af slammet, niveauet på skum måles med en radar. Niveauet i tanken vil altid være den samme på grund af overløb. Men ved måling med radar signalet, vil en ren overflade give 00% signal styrke for radaren. Ved dannelse af skum vil radaren reflektere på skummet og signalet vil dale, ved et signal der går under 70% vil det aktivere motorventilen og spule vandet, dette gøres ved en given åben og lukke tid på 20min. Niveau måling Figur.5 På figur.6 er det niveau måling i tanken der er vist. Dette er til indikation af slam niveauet i tanken, og har ingen styrede funktioner. Motorventilen er til for at forhindre tilstopning af målestedet. Denne skylning foretages efter et sat tidsinterval som er sat til hvert 2. time. Med en skylletid på 5 sekunder. Figur.6 Recirkulation Figur.7, recirkulationen af slam, her bliver der både cirkuleret men os tilført nyt for afvandet slam og fedt fra fedttanken. Formålet her er at sørge for at opvarme slammet til en bestemt temperatur via en varmeveksler. I operatør skærmen skal det være muligt at kunne overvåge tryk og temperatur før og efter varmeveksler, ph måling i slammet der kommer ud af tanken, tryk måling ved cirkulations pumpe, hvoraf der skal indikeres hvis der opstår for højt tryk ved pumpen. Udover denne overvåning, er der os flow målingen, cirkulations pumpen skal styres via flowet med PID regulering, dette flow skal holdes ved 00m³/t. Da der er tilførsel af nyt slam fra for afvander og fedt fra fedttanken, skal cirkulationspumpen kunne reguleres ved skiftende flow fra tilførsel. Ved tør løb i cirkulations pumpen eller termofejl skal dette indikeres hos operatøren samt når cirkulationen er i drift. Figur.7 Side 55

56 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Operatør flade Til betjening og overvågning af anlægget, er der brugt rockwells factory talk view machine edition, som er et stand alone program, der kan installeres i hvilken som helst windows operativ system, der skal så installeres en klient på operatør computeren som vil gøre det muligt at kører den lavet HMI. Anlægget er udelukket designet til at skal blive brugt til overvågning af selve rådnetanken, det er muligt for operatøren at ændre tidsindstillingerne på top omrøreren, omrører pumpe og recirkulations pumpen. Hvis dette skulle være nødvendigt. Ellers er der forud defineret tider på disse enheder efter kundens styrings beskrivelse. Selve HMI en er opdelt i 4 vinduer, som udgør hhv. overvågningen, beskrivelse, trend kurve af PID flow, og indstillings siden. Der er dog os et pop up vindue, hvori der vil være indikering af alarmer med visning af termisk fejl eller hvis nogle fastsatte grænseværdier der overskredet. Anlægget køre som tidligere nævnt, per automatik. Der er dog indstillings værdier og en enkelt start knap i anlægget der gør det muligt for operatøren at vælge nye tider samt at starte omrøreren i bunden af tanken, hvis der skulle være brug for supplerende omrøring af slammet. Rådnetank overvågnings vindue indikerer: Værdier fra TT, PT, QT, LT og FT.(Temp, Tryk, ph, Niveau og Flow) Hvor i sekvensen den er. Hvor meget af tiden, der er gået, i det igangværende trin. Om anlæggets tilstand er OK, Termisk fejl eller Alarm. Om anlægget er i Standby eller Auto stadie. Live visning af hvad der kører i anlægget med grøn indikations farve omkring enheder. Knapper Start knap til at sætte gang i supplerende omrøring af slammet i bunden af tanken. Tryk knapper til de andre sider, trend kurve, beskrivelser, indstillinger eller alarmer. Indstillingens side: Muligt at ændre minutter og timer for topomrørerens stop, bak og frem tid, samt supplerende pumpes minut og time indstilling. Ændre værdi for hvad PID reguleringen skal regulere efter, samt grænseværdi for tørløb. Beskrivelse side: Beskrivelse af hver enhed, og hvad anlægs nr. de har. Trend kurve side: Live visning af kurve for flow reguleringen. Side 56

57 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Trin Ved frem, bak og stop kørsel af topomrøreren vil der være indikeret med tid og en blinkende lampe på skærmen som viser den igangværende proces, samt vil der være indikeret med grøn omkring topomrøreren. Billeder vist herunder. Side 57

58 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Supplerende omrøring For at lave supplerende omrøring af tanken, er det muligt for operatøren at bruge start knappen vist ved pumpen, til at starte den med. Drift tiden på denne pumpe er default 20 min. Efter kundens beskrivelse, men kan ændres af operatøren i indstillinger. Vist her på billedet ved siden af, når den er aktiv vil det blive indikeret med grøn farve. Skumfælden Her er indikering af hvad signal styrke radaren har, som giver en indikation af om der er skum eller ej. Ved for meget dannelse af skum vil man kunne se motorventilen aktiv med grøn indikering, når der spules for dæmpning. Alarmer Ved en situation, hvor anlægget ikke er i normal tilstand, og har enten en termisk fejl eller en alarm afgivelse, vil der poppe et alarm vindue frem hos operatøren der vil indikere hvad der er galt. Skulle vinduet lukkes ned kan det åbnes igen via knappen i toppen, der vil i samme situation stå en indikation, hvor anlægget normalt viser anlæg OK, her vil der hhv. stå termisk fejl eller alarm. Side 58

59 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Indstillings side På denne side er det muligt at se de værdier som er i brug i anlægget, ved klik på et af felterne vil der poppe et tastetur frem som gør det muligt at ændre den pågældende værdi man har valgt. Beskrivelses side Muligt for operatøren at udpege hvilken enhed der er tale om, med hurtigt overblik over navne og placeringer. Side 59

60 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Trend kurve For at kunne følge selve reguleringen, kan man åben trend kurve siden, som gør det muligt for operatøren og se live visningen af hvordan PID reguleringen bevæger sig i forhold til hinanden. Virkemåden er beskrevet under SPU Punkt. Udvikling og Design. Side 60

61 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar I/O Liste Liste visning, af de in og outputs der tilhører styringen, med indikation for hvilke produkt der er tale om, hvad den skal have af spænding og hvilken belastning den har. (De I/O s der indgår her, er fra laboratorie opsætningen. De analoge vil være på modul 3 i tegningerne.) Side 6

62 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Udstyr Frekvensomformer Forslag til materiel og PLC udstyr der kan bruges til udførsel af dette anlæg. Frekvensomformerne er i forvejen Allen-Bradley produkter, som jeg har valgt at bruge til dette projekt. PLC udstyr, forslag til model, bestykning. PLC udstyr brugt i laboratorie opsætning. ATEX Udstyr Ved valg af udstyr, er der os andet område i vores anlæg der skal tages hensyn til, dette område eller denne del af rådnetanken, er stedet hvor der udvindes gas fra slammet. Det gas som udledes er brandfarligt, men er på samme tid lukket inde i en beholder, hvilket mindsker vores område hvor vi er med elektrisk udstyr. Vi har i starten af dokumentet, lige før der udføres risikovurdering, udfyldt tillæg B fra som er med til at fastlægge nogle betingelser i anlægget, her er der os anført at anlægget delvist indgår i zone 2. Vil herunder komme lidt ind på de forskellige zoner, beskrevet i rådets direktiv 999/92/EF af 6. dec. Uddrag direkte fra direktivet. Klassificering af eksplosionsfarlige områder: Eksplosionsfarlige områder klassificeres i zoner på grundlag af hyppigheden og varigheden af forekomsten af eksplosiv atmosfære. Zone 0, område, hvor der uafbrudt eller i lange perioder eller ofte forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåge med luft. Side 62

63 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Zone, område, hvor det kan forventes, at der ved normal drift lejlighedsvis forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåge med luft. Zone 2, område, hvor det ikke forventes, at der ved normal drift forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåge med luft, eller hvis dette sker, da kun i korte perioder. Zone 20, område, hvor der uafbrudt eller i lange perioder eller ofte forekommer eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft. Zone 2, område, hvor det kan forventes, at der ved normal drift lejlighedsvis forekommer eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft. Zone 22, område, hvor det ikke forventes, at der ved drift forekommer eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft, eller hvor forekomsten, hvis det sker, kun er af kort varighed. Ved hurtig gennemgang af de enkelte punkters beskrivelse af hvad der indgår i zonerne for at være en del af dem, er det hermed forstået hvad der indgår i det område som der er beskrevet i tillægs beskrivelsen, her er der anført at det er delvis område 2, dette må antages at rådnetanken er en stor beholder som har gassen lukket inde, forekomst af gasser udenfor beholderen er ikke til stede. Der er dog enkelte elektriske enheder tilkoblet her, men placeringen er udenfor tanken. Kriterier for valg af udstyr til zone 2: Uddrag direkte fra direktivet: Kategorier af udstyr anvendes i de angivne zoner: - I zone 0 eller zone 29, udstyr fra kategori. - I zone eller 2, udstyr fra kategori eller 2. - I zone 2 eller 22, udstyr fra kategori, 2 eller 3. Her må det anses at vi kan udstyre vores rådnetank med ATEX komponenter, godkendt i kat, 2 og 3. Her skal vi sørge for at de anvendte transmitters der skal bruges ude på anlægget opfylder en af kategorierne, udover dette anvendes der os en EX-Barriere som mindsker vores energi til de transmitters vi har koblet op, så der ikke kan dannes gnister. Lånt fra uk.farnell.com Side 63

64 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Bevæger vi os inde i området hvor den farlige atmosfære er til stede, skal der bruges dåse, forskruninger mm. Der er lavet til formålet. SIK beskrivelse om krav til dåser og forskruninger: Kapslinger og forskruninger opfattes generelt som materiel, der hører under bekendtgørelse nr. 697 af 8. august 995 og skal opfylde alle relevante krav heri. Materiellet bør endvidere være konstrueret og mærket i henhold til, DS/EN :2005 Elektriske apparater til eksplosive gasatmosfærer - Del 0: Generelle krav 6.3, 29.2 og anneks A Ex forskruninger, også når det gælder områder med brændbart støv (zone 20, 2 og 22) Lånt fra solar.dk Lånt fra stahl.de Udover det udstyr der skal bruges, skal man os kunne skelne mellem ATEX kabler og alm. Kabler, her anvendes der kabler med farven lyseblå til indikering af egen sikre kredse. SIK beskrivelse omkring ATEX strømkreds: Ledninger der indeholder egensikre strømkredse, skal være mærket på hele kablets udstrækning for at identificerer dem som værende en del af en egensikker strømkreds. Hvis kapper eller dæklag mærkes med farve, skal farven være lyseblå. For at undgå risiko for forveksling, må lyseblå farvemærkning ikke anvendes, såfremt ledningssystemer til andre formål har lyseblå farvemærkning. Andet materiel, fx dåser og forskruninger, der udgør en del af et egensikkert system, bør, hvor det er praktisk muligt, kunne identificeres som værende en del af et egensikkert system.hvis alle egensikre eller ikke-egensikre ledninger er armerede, forsynet med metalkappe eller skærmede, kræves der ikke mærkning af egensikre ledninger. Lånt fra hitechcontrols.com Side 64

65 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Udvikling og design 3. IPO Diagram Fysiske inputs og outputs der er i opsætningen fra laboratoriet. Regulering af RT0PU0 Drift af recirkulationen, er styret af PID regulering. Der tilføres slam og fedt fra andet sted uden for denne styring, til rådnetanken. Flowet af selve slammet skal ligge på 00m³/t, ved skiftende flow fra andet sted, vil PID reguleringen sørge for at justere selve RT0PU0 s ydelse, så der reguleres til det set point som er sat, det er muligt for operatøren at ændre disse værdier. Hvis vi ser på trend kurven fra tidligere vist i projektet. Blå = den bestemte ydelse på 00m³/t, Grøn = RT0PU0, Rød = Det tilførte. Her er det simuleret med kraftigt nedsættelse af det tilførte slam, hvor RT0PU0 regulere op for det tabte, så flowet kan blive stabiliseret på de 00m³/t igen. Side 65

66 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Sekvens diagram Herunder vises selve sekvensen for den proces topomrøreren skal kører efter, denne sekvens er udarbejdet ud fra kundens egen beskrivelse. Sekvens diagrammet er udarbejdet efter DS/EN 60848:203. Side 66

67 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Fortrådning / Tavle Tegninger for tavle, er udarbejdet i PC Schematic og fremgår på de næste 50 sider frem. Der vil dog her komme en læsevejledning til tegningerne, da mit er skole projekt er der visse ting der er anderledes. Der er fortaget ændringer i PLC indgange, dette er på baggrund af det forslag til PLC udstyr, der er mindre end det opsatte i laboratoriet, derfor vil dem som beskrevet på analoge indgange, i modul nr. 4 i I/O Listen, være indikeret som nr. 3 I/O modul i selve tegningerne, da nr. 3 i lab er et relæ modul som ikke indgår heri. Udover de anvendte analoge indgange, vil der os være indtegnet de, der reelt vil indgå i den rigtige tavle. Tavlemærkning og overenstemmelseserklæring der er udført i starten, er lavet for maskintavlen til rådnetanken, dette er ikke for forsyningstavlen. Tegninger for maskintavlen begynder fra side 8. Tegninger fra side 9-7 er selve opbygningen af forsyningen fra de to transformere og ind, med fortrådning af styremoduler til at lave automatisk styret omkobling af lastadskiller i midten af tavlen. Allersidst vil der være at finde et tavlelayout af fronten af tavlen og indeni. Derudover klem, kabel, styk og komponent lister. Positions meldinger fra bryderne til ATS022, er der ingen henvisninger på, de er tegnet til de respektive indgange på modulet. Dette er undladt, da ABB ikke kunne finde et dokument med indtegnet signaler fra ind og udkoblings spoler. Dette er derfor vist at de skal være der. Samt efter samtale med ABB teknisk support, er det bekræftet at signalerne skulle være til stede fra disse enheder, men manglen på tegninger kunne ikke forklares. Derfor er signalerne bare påtegnet uden henvisninger. Side 67

68 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Tegningsliste Liste over tegninger der indgår i de kommende tegninger. Der er dog indholdsfortegnelse i starten af schematic dokumentet. Tegn. nr.: Benævnelse: Mål: Dato: Tegnet af: OS Forsyning : MJ HT Stikledning fra transformer 0 : HT Stikledning fra transformer 02 : HT Maksimal 0 & 02 + Adskiller : HT ATS022 linje overvågning : HT ATS022 relæer til styring af forsyning for styrestrøm : HT ATS022 styrestrøm : HT ATS022 signaler til maksimaler : HT ATS022 signal til lastadskiller : HT Maksimal 03 forsyning til rådnetank : RT Hovedstrøm Maskintavle rådnetank : RT Hovedstrøm Maskintavle rådnetank : RT Hovedstrøm Maskintavle rådnetank : RT Hoved/Styrestrøm Maskintavle rådnetank : RT PLC Forsyning : RT Styrestrøm Maskintavle rådnetank : RT Styrestrøm Maskintavle rådnetank(inputs) : RT Styrestrøm Maskintavle rådnetank(outputs) : RT Styrestrøm Maskintavle rådnetank(ventiler) : RT68.5. Styrestrøm Maskintavle rådnetank(analog inputs) : RT Styrestrøm Maskintavle rådnetank (analog inputs) : RT Styrestrøm Maskintavle rådnetank (nødstopskreds) : RT68..0 Tavlelayout frontlåg : RT Tavlelayout indeni, DIN skinner inkl. Komponent placering. : MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ MJ Side 68

69 Renseanlæg Forsyning & Rådnetanks tegninger Indstallations adresse: Sofiendalsvej Aalborg Skoleversion EL Installatør virksomhed: Afslutnings projekt

70 INDHOLD Tavlemærkning Overenstemmelseserklæring Symbol forklaring Forsyning hovedstrøms skemaer Skoleversion Forsyning styrestrøms skemaer Forsyning maskintavle rådnetank Hovedstrøm maskintavle rådnetank Styrestrøm maskintavle rådnetank Tavlelayout Klemme liste Kabel liste Stykliste Komponent liste Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 2 UCN DCC: Målestok: : Indholdsfortegnelse Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 4 49

71 TAVLEMÆRKNING Skoleversion Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 4 UCN DCC: Målestok: : Tavlemærkning Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 2 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 5 49

72 TAVLEMÆRKNING Skoleversion Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 5 UCN DCC: Målestok: : Tavlemærkning Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 4 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 6 49

73 OVERENSTEMMELSESERKLÆRING Skoleversion Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 6 UCN DCC: Målestok: : Overenstemmelseserklæring Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 5 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 7 49

74 SYMBOL FORKLARING Skoleversion Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 7 UCN DCC: Målestok: : Symbol forklaring Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 6 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 8 49

75 SYMBOL FORKLARING Skoleversion Komponenter/Objekter, vil være indikeret med et nummer efterfulgt af bogstav koden og deres enheds nummer. Første tal indikere hvilken side komponenten er på, bogstavkoden indikere hvilke type komponent der er tale om. sidste tal indikere hvilken nummer enheden har på den pågældende side. Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 8 UCN DCC: Målestok: : Symbol forklaring Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 7 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 9 49

76 HEF Oplysninger TRAFO 0 OG 02 Systemjord: TN-C U:20kV/U2:0,4kV S2:000kVA In: 500A IKmax:30kA IKmin:30kA TRAFO0 Jordelektrode Tmax T7S 250 PR332-LSI L: I: - T: 3s S: I2: T2: 0.8s I: OFF TRAFO02 Jordelektrode Tmax T7S 250 PR332-LSI L: I: - T: 3s S: I2: T2: 0.8s I: OFF ( 8 x ) X300mm² NOIKX FLEX 30m 30m ( 8 x ) X300mm² NOIKX FLEX Hovedtavle Systemjord: TN-C-S Uf/Un: 230/400VAC Ikmax: 24,9kA Ikmin: 24,kA Skoleversion Tavledel -MAKSIMAL0 Tmax T7S 000 PR232-LSI L: I: - T: 3s S: I2: T2: 0.8s I: 5.0 -LASTADSKILLER Tmax T7D 250 4P Tavledel 2 -MAKSIMAL02 Tmax T7S 000 PR232-LSI L: I: - T: 3s S: I2: T2: 0.8s I: 5.5 -MAKSIMAL03 Tmax T4S 250 PR222DS-LSI L: I: T: 3s S: I2: 0 - T2: 0.5s I: OFF Maskintavler Bygningstavler Systemjord: TN-S Uf/Un: 230/400VAC ( x) 4X85mm² NOIK-AL-S 60m ( x) G95mm² NOIK-AL T0 I.B 800A I.ST 3 * I.B MSK.Bygn. & Procestanke T02 I.B 50A I.ST 0 * I.B MSK.Bygn. Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: T03 I.B 400A I.ST 3 * I.B Efterklaring & Udløb. T04 I.B 300A I.ST 6 * I.B Gasbygn. & Slamafvand T05.0 I.B 200A I.ST 0 * I.B Rådnetank Ikmax:,4kA Ikmin: 5,9kA Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 9 UCN DCC: Målestok: : Forsyning Tegningsnr.: OS Siderev.: Forrige side: 8 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: T05.02 I.B 00A I.ST 0 * I.B Buffertank & Gas Næste side: Antal sider ialt: 0 49

77 ( 8 x ) X300mm² NOIKX FLEX Tavledel -PEN-SKINNE.0 Skoleversion -PE-SKINNE -0Q S203-C2 NA -WH0 -SP3.0 -SP.0 -SP2.0 Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 0 UCN DCC: Målestok: : Stikledning fra trafo 0 Tegningsnr.: HT Siderev.: Forrige side: 9 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 49

78 ( 8 x ) X300mm² NOIKX FLEX Tavledel 2 -PEN-SKINNE.02 Skoleversion -PE-SKINNE -Q S203-C2 NA -WH02 -SP.02 -SP3.02 -SP2.02 Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side UCN DCC: Målestok: : Stikledning fra trafo 02 Tegningsnr.: HT Siderev.: Forrige side: 0 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 2 49

79 MAKSIMAL0 Tmax T7S 000 PR232-LSI -MAKSIMAL02 Tmax T7S 000 PR232-LSI Skoleversion -LASTADSKILLER Tmax T7D 250 Tavledel Tavledel 2 Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 2 UCN DCC: Målestok: : Maksimal 0 & 02 + Adskiller Tegningsnr.: HT Siderev.: Forrige side: AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 3 49

80 Q S203-C2 NA -3Q2 S203-C2 NA Skoleversion -ATS022 linje overvågning og forsyning Line og Line 2 X X2 Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 3 UCN DCC: Målestok: : ATS022 linje overvågning Tegningsnr.: HT Siderev.: Forrige side: 2 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 4 49

81 Skoleversion -4K2-4K -4K -4K2 Skift mellem forsyning til ATS022 for styring af maksimal 0, 02 og lastadskiller Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 4 UCN DCC: Målestok: : ATS022 styrestrøm Tegningsnr.: HT Siderev.: Forrige side: 3 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 5 49

82 X4 X23 -ATS022-4K -4K2 X2 X24 X22 Skoleversion X3 X32 X29 X5 X2 Signal til maksimal0 D03 -> YO D04 -> YC X22 Signal til maksimal02 D03 -> YO D04 -> YC X6 X24 Signal til lastadskiller D0. -> relæ Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 5 UCN DCC: Målestok: : ATS022 styrestrøm Tegningsnr.: HT Siderev.: Forrige side: 4 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 6 49

83 Skoleversion -MAKSIMAL0 -MAKSIMAL02-4K -4K2 Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 6 UCN DCC: Målestok: : ATS022 signaler til maksimaler Tegningsnr.: HT Siderev.: Forrige side: 5 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 7 49

84 K -7K2 Skoleversion -LASTADSKILLER -LASTADSKILLER -7K ABB CT-AWE -7K2 ABB CT-AWE Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 7 UCN DCC: Målestok: : ATS022 signal til lastadskiller Tegningsnr.: HT Siderev.: Forrige side: 6 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 8 49

85 MAKSIMAL03 Tmax T4S 250 PR222DS-LSI Tavledel 2 Skoleversion Indstillinger: L: I: T: 3s S: I2: 0 - T2: 0.5s I: OFF -WP 4x85mm² NOIK-AL-S -WP2 G95mm² NOIK-AL Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 8 UCN DCC: Målestok: : Forsyning til rådnetank Tegningsnr.: HT Siderev.: Forrige side: 7 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 9 49

86 WP 4x85mm² NOIK-AL-S Maskintavle Rådnetank -9Q QA 200N N -NULELEMENT Skoleversion N Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 9 UCN DCC: Målestok: : Maskintavle rådnetank Tegningsnr.: RT Siderev.: Forrige side: 8 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 20 49

87 Q GV2P4-20Q2 GV2P20-20Q3 GV2P2 Skoleversion -30K3 TeSys LCD23P7-30K4 LCD8P7-30K5 TeSys LCD253P7 -X -X -X Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 20 UCN DCC: Målestok: : Hovedstrøm rådnetank Tegningsnr.: RT Siderev.: Forrige side: 9 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 2 49

88 WP3 5G,5mm² NOIKX -WP4 5G,5mm² NOIKX -WP5 5G4mm² NOIKX -2S AFB. 3P 6A -2S2 AFB. 3P 6A -2S3 AFB. 3P 30A Skoleversion -WP6 4G,5mm² HV07RN-F -RT0PU02 PF 753 -WP7 4G,5mm² HV07RN-F -RT0OM0 PF 755 -WP8 4G4mm² HV07RN-F -RT0PU0 PF 753 -WP6. 4G,5mm² YCY-JZ -WP7. 4G,5mm² YCY-JZ -WP8. 4G4mm² YCY-JZ -OMRØRER -TOPOMRØRER -RECIRKULATION Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 2 UCN DCC: Målestok: : Hovedstrøm rådnetank Tegningsnr.: RT Siderev.: Forrige side: 20 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 22 49

89 F2 S20P-C6NA Skoleversion -22T Noratel Skilletrafo SU74C VA -22F 6,3A -22T2-22F3 0,8A 230VAC 4A 24VDC MW MDR A Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 22 UCN DCC: Målestok: : Hovedstrøm rådnetank Tegningsnr.: RT Siderev.: Forrige side: 2 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 23 49

90 L32E -769-PA2-769-IQ6-769-OB6-769-IF8-769-ECR Skoleversion -23F 0,8A Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 23 UCN DCC: Målestok: : PLC Forsyning Tegningsnr.: RT Siderev.: Forrige side: 22 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 24 49

91 K -20K2-20K3 Skoleversion -24K -24K2-24K3 Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 24 UCN DCC: Målestok: : Styrestrøm rådnetank Tegningsnr.: RT Siderev.: Forrige side: 23 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 25 49

92 AUTO_STATE SIGNAL -24K -24K2-24K3 -K45 -X3 Skoleversion I:.0 AUTO_STATE SIGNAL I:. TERMO FEJL TOPOMRØRER I:.2 TERMO FEJL RECIRKULATION I:.3 TERMO FEJL OMRØRER I:.5 NØDSTOP SIGNAL -769-IQ6-769-IQ6-769-IQ6-769-IQ6-769-IQ6 Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 25 UCN DCC: Målestok: : Styrestrøm rådnetank (inputs) Tegningsnr.: RT Siderev.: Forrige side: 24 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 26 49

93 OB6-769-OB6-769-OB6-769-OB6 2:O.0 RT0PU02_ START_SIGNAL 2:O. 2:O.2 2:O.3 RT0VM02 RT0VM0 RT0VP0 Skoleversion -X3-26K -26K2-26K3 Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 26 UCN DCC: Målestok: : Styrestrøm rådnetank (outputs) Tegningsnr.: RT Siderev.: Forrige side: 25 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 27 49

94 K -26K2-26K3 Skoleversion -X2 -X2 -X3 3G,5mm² HV07RN-F -WP0 3G,5mm² HV07RN-F -WP 3G,5mm² H07RN-F -WC ventil målested ventil skumfælde stempel vetil Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 27 UCN DCC: Målestok: : Styrestrøm rådnetank (outputs) Tegningsnr.: RT Siderev.: Forrige side: 26 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 28 49

95 IF8-769-IF8-769-IF8-769-IF8 3:.0 RT0FT0 FLOW 3:I. RT0PT TRYK VV FREM 3:I.2 RT0LT02 NIVEAU SKUM 3:I.3 RT0TT TEMP. VV FREM -28F KFD2-CD Ex-Barriere Skoleversion -X4 -X5 -X4 -X5 -X4 -X5 -X4 -X5 -WC2 3Gmm² YCY-JZ -WC3 3G,5mm² Y-JZ -WC4 3Gmm² YCY-JZ -WC5 3Gmm² CY-OZ -WC6 3G,5mm² CY-OZ -WC7 3G,5mm² Y-JZ Der skal udlignes på begge sider af flowtransmitter. G6mm² PE -RT0FT0 PE -RT0PT PE OBS. Brug af blå kabler til egen sikre kreds -RT0LT02 PE -RT0TT Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 28 UCN DCC: Målestok: : Styrestrøm rådnetank (Analog inputs) Tegningsnr.: RT68.5. Siderev.: Forrige side: 27 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 29 49

96 IF8-769-IF8-769-IF8-769-IF8 RT0PT2 TRYK VV RETUR RT0TT2 TEMP. VV RETUR RT0PT0 TRYK RT0PU0 RT0LT0 NIVEAU TANK Skoleversion -X4 -X5 -X4 -X5 -X4 -X5 -X4 -X5 -WC8 3G,5mm² YCY-JZ -WC9 3Gmm² Y-JZ -WC0 3G,5mm² YCY-JZ -WC 3G,5mm² YCY-JZ PE -RT0PT2 -RT0TT2 -RT0PT0 -RT0LT0 Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 29 UCN DCC: Målestok: : Styrestrøm rådnetank (Analog inputs) Tegningsnr.: RT Siderev.: Forrige side: 28 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 30 49

97 S -30K2-30K -30K -30K -X6-30S2 Skoleversion -30K2 -X6-20K -20K2-20K3-30K -30K2-30S2-30K3-30K4-30K5 Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 30 UCN DCC: Målestok: : Styrestrøm rådnetank (nødstopskreds) Tegningsnr.: RT Siderev.: Forrige side: 29 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 3 49

98 Tavlelayout Rittal rustfrit vægskab. 000x000x300 IP66 Best. nr ZB4BS9447 Reset nødstop -30S -30S2 Skoleversion -9Q 000mm 000mm Front 000mm Side 300mm Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 3 UCN DCC: Målestok: :0 Tavlelayout Tegningsnr.: RT68..0 Siderev.: Forrige side: 30 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 32 49

99 Tavlelayout L32E,PA2,IQ6,OB6,IF8,ECR,22T2,22F4-5,22F2,22T,22F 2. 24K-K2-K3,26K-K2-K3,30K-K2,28F,20F-F2-F3,30K3,20F4 30K4,20F5,30K5,20F6 3. 9Q,NULELEMENT, Klemmer PE.SKINNE.RT.TAVLE Skoleversion Modul placering Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 32 UCN DCC: Målestok: :0 Tavlelayout Tegningsnr.: RT Siderev.: Forrige side: 3 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ / MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): / MJ Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 34 49

100 Skoleversion Klemme liste

101 Intern side Ledn.nr. (internt) Klemme Ekstern side Kabel (eksternt) Klemtype Fabrikat Placering -ATS022 -PE.SKINNE.RT.TAVLE 2.2 E.SKINNE.RT.TAVLE 2.2 E.SKINNE.RT.TAVLE 2.4 E.SKINNE.RT.TAVLE 2.4 E.SKINNE.RT.TAVLE T K3 2 -X -2S -WP3 BN K S 3 -WP3 WH K S 5 -WP3 BK 20.2 Skoleversion -30K4-30K4-30K4-30K5-30K5-30K5-26K -X2-24K A2 -X S2-2S2-2S2-2S3-2S3-2S WP4 -WP4 -WP4 -WP5 -WP5 -WP5 BN WH BK BN WH BK S 4 3 -X X PA2 PE S K2 A 4 -X K K A X Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 34 UCN DCC: Målestok: : Klemliste Ekstern / Intern Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 32 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 35 49

102 Klemme Fral (internt) Ledn.nr. (intern) Til (eksternt) Kabel (eksternt) Klemtype Placering Fabrikat -X2 6 -X X X3-769-OB6 2.O: K X K3 A X X IQ6 :I Skoleversion -X IF8-769-IF8 3:I.0(+) 3:I.0(-) -RT0FT0 -RT0FT IF8 3:I.(+) -RT0PT IF8 3:I.(-) -RT0PT 5-28F -RT0LT F 2 -RT0LT IF8 3:I.3(+) -RT0TT IF8 3:I.3(-) -RT0TT IF8 3:I.4(+) -RT0PT WC2 -WC2 2 -WC4 -WC4 2 -WC5 -WC5 2 -WC7 -WC7 2 -WC IF8 3:I.4(-) -RT0PT2 2 -WC IF8 3:I.5(+) -RT0TT2 -WC IF8 3:I.5(-) -RT0TT2 2 -WC IF8 3:I.6(+) -RT0PT0 -WC IF8 3:I.6(-) -RT0PT0 2 -WC IF8 3:I.7(+) -RT0LT0 -WC IF8 3:I.7(-) -RT0LT0 2 -WC Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 35 UCN DCC: Målestok: : Klemliste Ekstern / Intern Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 34 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 36 49

103 Klemme Fral (internt) Ledn.nr. (intern) Til (eksternt) Kabel (eksternt) Klemtype Placering Fabrikat -X5 +24VDC -RT0FT0 4 -WC X X3 3 -RT0FT0 5 -WC X RT0FT X VDC F -0VDC X X RT0PT Skoleversion X5 +24VDC -X5-28F -X5 -RT0LT02 -X5 +24VDC -X5 3-0VDC RT0LT02 -RT0LT WC6 -WC X X X VDC X X X RT0PT Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 36 UCN DCC: Målestok: : Klemliste Ekstern / Intern Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 35 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 37 49

104 Klemme Fral (internt) Ledn.nr. (intern) Til (eksternt) Kabel (eksternt) Klemtype Placering Fabrikat -X5 5 -X VDC X X X X VDC X X X RT0PT Skoleversion X5 +24VDC X RT0LT X5 2 -X6-30S 2 -X6 2-30K2 -X Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 37 UCN DCC: Målestok: : Klemliste Ekstern / Intern Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 36 AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 38 49

105 Skoleversion Kabel liste

106 Fra Kabel Til Type -X WC 3G,5mm² H07RN-F -X WC 2 3G,5mm² H07RN-F -X WC GNYE 3G,5mm² H07RN-F -X WC2 -RT0FT Gmm² YCY-JZ -X WC2 2 -RT0FT Gmm² YCY-JZ -PE.SKINNE.RT.TAVLE 28. -WC2 SHIELD -RT0FT Gmm² YCY-JZ -X WC3 -RT0FT G,5mm² Y-JZ -X WC3 2 -RT0FT G,5mm² Y-JZ -X WC3 GNYE 3G,5mm² Y-JZ Skoleversion -X4 3 -X4 4 -PE.SKINNE.RT.TAVLE -X4 5 -X4 6 -PE.SKINNE.RT.TAVLE WC4 -WC4 -WC4 -WC5 -WC5 -WC5 2 SHIELD 2 SHIELD -RT0PT -RT0PT -RT0PT -RT0LT02 -RT0LT02 -RT0LT Gmm² YCY-JZ 3Gmm² YCY-JZ 3Gmm² YCY-JZ 3Gmm² YCY-JZ 3Gmm² YCY-JZ 3Gmm² YCY-JZ -X WC6 -RT0LT G,5mm² Y-JZ -X WC6 2 -RT0LT G,5mm² Y-JZ -X WC7 -RT0TT G,5mm² Y-JZ -X WC7 2 -RT0TT G,5mm² Y-JZ -PE.SKINNE.RT.TAVLE WC7 SHIELD 3G,5mm² Y-JZ -X WC8 -RT0PT G,5mm² YCY-JZ Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 38 DCC: Målestok: : Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 37 UCN Kabelliste AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 39 49

107 Fra Kabel Til Type -X WC8 2 -RT0PT G,5mm² YCY-JZ -PE.SKINNE.RT.TAVLE 29. -WC8 SHIELD -RT0PT G,5mm² YCY-JZ -X WC9 -RT0TT Gmm² Y-JZ -X WC9 2 -RT0TT Gmm² Y-JZ -PE.SKINNE.RT.TAVLE WC9 SHIELD 3Gmm² Y-JZ -X WC0 -RT0PT G,5mm² YCY-JZ -X WC0 2 -RT0PT G,5mm² YCY-JZ -PE.SKINNE.RT.TAVLE WC0 SHIELD -RT0PT G,5mm² YCY-JZ Skoleversion -X4 5 -X4 6 -PE.SKINNE.RT.TAVLE -MAKSIMAL03 6 -MAKSIMAL03 2 -MAKSIMAL03 N -MAKSIMAL WC -WC -WC -WP -WP -WP -WP 2 SHIELD BK BN BU WH -RT0LT0 -RT0LT0 -RT0LT0-9Q -9Q -NULELEMENT -9Q G,5mm² YCY-JZ 3G,5mm² YCY-JZ 3G,5mm² YCY-JZ 4x85mm² NOIK-AL-S 4x85mm² NOIK-AL-S 4x85mm² NOIK-AL-S 4x85mm² NOIK-AL-S -PE-SKINNE 0. -WP2 GNYE G95mm² NOIK-AL -X WP3 BK -2S G,5mm² NOIKX -X WP3 BN -2S 2.2 5G,5mm² NOIKX -PE.SKINNE.RT.TAVLE 2.2 -WP3 GNYE PE 2.2 5G,5mm² NOIKX -X WP3 WH -2S G,5mm² NOIKX -X WP4 BK -2S G,5mm² NOIKX Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 39 DCC: Målestok: : Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 38 UCN Kabelliste AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 40 49

108 Fra Kabel Til Type -X WP4 BN -2S G,5mm² NOIKX -PE.SKINNE.RT.TAVLE 2.4 -WP4 GNYE PE 2.4 5G,5mm² NOIKX -X WP4 WH -2S G,5mm² NOIKX -X WP5 BK -2S G4mm² NOIKX -X WP5 BN -2S G4mm² NOIKX -PE.SKINNE.RT.TAVLE 2.6 -WP5 GNYE PE 2.6 5G4mm² NOIKX -X WP5 WH -2S G4mm² NOIKX -2S WP6 BK -RT0PU02 L G,5mm² HV07RN-F -2S WP6 BN -RT0PU02 L 2.2 4G,5mm² HV07RN-F Skoleversion PE -2S -RT0PU02 -RT0PU02 -RT0PU02 -RT0PU02-2S2 3 4 T3 T PE T WP6 -WP6 -WP6. -WP6. -WP6. -WP6. -WP7 GNYE WH BK BN GNYE WH BK -RT0PU02 -RT0PU02 -OMRØRER -OMRØRER -OMRØRER -OMRØRER -RT0OM0 PE L2 W U PE V L G,5mm² HV07RN-F 4G,5mm² HV07RN-F 4G,5mm² YCY-JZ 4G,5mm² YCY-JZ 4G,5mm² YCY-JZ 4G,5mm² YCY-JZ 4G,5mm² HV07RN-F -2S WP7 BN -RT0OM0 L 2.4 4G,5mm² HV07RN-F PE WP7 GNYE -RT0OM0 PE 2.4 4G,5mm² HV07RN-F -2S WP7 WH -RT0OM0 L G,5mm² HV07RN-F -RT0OM0 T WP7. BK -TOPOMRØRER W 2.4 4G,5mm² YCY-JZ -RT0OM0 T 2.4 -WP7. BN -TOPOMRØRER U 2.4 4G,5mm² YCY-JZ -RT0OM0 PE 2.4 -WP7. GNYE -TOPOMRØRER PE 2.4 4G,5mm² YCY-JZ -RT0OM0 T WP7. WH -TOPOMRØRER V 2.4 4G,5mm² YCY-JZ Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 40 DCC: Målestok: : Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 39 UCN Kabelliste AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 4 49

109 Fra Kabel Til Type -2S WP8 BK -RT0PU0 L G4mm² HV07RN-F -2S WP8 BN -RT0PU0 L 2.6 4G4mm² HV07RN-F PE WP8 GNYE -RT0PU0 PE 2.6 4G4mm² HV07RN-F -2S WP8 WH -RT0PU0 L G4mm² HV07RN-F -RT0PU0 T WP8. BK -RECIRKULATIONW 2.6 4G4mm² YCY-JZ -RT0PU0 T 2.6 -WP8. BN -RECIRKULATIONU 2.6 4G4mm² YCY-JZ -RT0PU0 PE 2.6 -WP8. GNYE -RECIRKULATIONPE 2.6 4G4mm² YCY-JZ -RT0PU0 T WP8. WH -RECIRKULATIONV 2.6 4G4mm² YCY-JZ -X WP0 BN 3G,5mm² HV07RN-F Skoleversion -X2 -X2 -X2 -X2 -X WP0 -WP0 -WP -WP -WP BU GNYE BN BU GNYE 3G,5mm² HV07RN-F 3G,5mm² HV07RN-F 3G,5mm² HV07RN-F 3G,5mm² HV07RN-F 3G,5mm² HV07RN-F Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 4 DCC: Målestok: : Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 40 UCN Kabelliste AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 42 49

110 Skoleversion Stykliste

111 Varenummer Type Fabrikat Mængde Varenummer Type Fabrikat Mængde S203-C2 NA ABB S20P-C6NA komplet relæ 230VAC 8A G,5mm² H07RN-F - PCS G,5mm² HV07RN-F PCS G95mm² NOIK-AL - PCS22506 PCSCON G,5mm² Y-JZ G,5mm² YCY-JZ GV2P4 Telemecanique KFD2-CD Ex-Barriere GV2P AFB. 3P 6A GV2P AFB. 3P 30A Hjælpekontakt TRYKKNAP HØJ F/LAMP BLÅ MP3-L LRD Tmax T4S 250 PR222DS-LSI Skoleversion LRD22 LCD8P7 TeSys LCD23P7 TeSys LCD253P7 ZB4BS9447 Noratel Skilletrafo SU74C VA ABB CT-AWE Tmax T7D 250 Tmax T7S 000 PR232-LSI QA 200N aksel QA200N x85mm² NOIK-AL-S ,8A A PF PF PF ,3A komplet relæ 24VDC 8A 3 Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 42 DCC: Målestok: : Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 4 UCN Stykliste AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 43 49

112 Skoleversion Komponent liste

113 Komponent Varenr. Type Fabrikat Forhandler Beskrivelse Placering -0Q S203-C2 NA ABB ABB A/S AUTOMATSIKRING 3P+N C Q S203-C2 NA AUTOMATSIKRING 3P+N C2.3-3Q S203-C2 NA AUTOMATSIKRING 3P+N C Q S203-C2 NA AUTOMATSIKRING 3P+N C F S20P-C6NA AUTOMATSIKRING P+N C K PCS22506 PCSCON6 PCS PC SCHEMATIC Kontaktor 3POL 3NO/NC type K2 PCS22506 PCSCON Kontaktor 3POL 3NO/NC type K3 PCS22506 PCSCON Kontaktor 3POL 3NO/NC type WP6 PCS G,5mm² HV07RN-F leder kabel uden skærm 2.2 Skoleversion -20K -20K -20K2-20K2-20K3-20K3-20Q -20Q2-20Q Hjælpekontakt LRD2 Hjælpekontakt LRD22 Hjælpekontakt LRD2 GV2P4 GV2P20 GV2P2 Telemecanique Schneider Electric A/S Signalkontakt NO(fejl)+NC Termorelæ 5,5-8A klasse 0 A Signalkontakt NO(fejl)+NC Termorelæ 7-25A klasse 0 A Signalkontakt NO(fejl)+NC Termorelæ 5,5-8A klasse 0 A Håndbetjent motorværn Ir 6,0-0A Håndbetjent motorværn Ir 3-8A Håndbetjent motorværn Ir 7-23A K TeSys LCD23P Kontaktor 2A 3P+NO+NC, Uc 230V AC K LCD8P Kontaktor 8A 3P+NO+NC, Uc 230V AC K TeSys LCD253P Kontaktor 25A 3P+NO+NC, Uc 230V AC S ZB4BS Sikkerhedsnødstoptryk Ø40 m/nøgleudløsning K K K ABB CT-AWE 7.2 Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 43 DCC: Målestok: : Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 42 UCN Komponentliste AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 44 49

114 Komponent Varenr. Type Fabrikat Forhandler Beskrivelse Placering -7K ABB CT-AWE 7.3-9Q QA 200N 9.2-9Q aksel 3. -9Q QA200N 3.2-2S AFB. 3P 6A 2.2-2S AFB. 3P 6A 2.4-2S AFB. 3P 30A F ,3A F A T Noratel Skilletrafo SU74C VA T2 0,8A 230VAC 4A 24VDC MW MDR Skoleversion -23F -24K -24K -24K2-24K2-24K3-24K3-26K -26K ,8A komplet relæ 230VAC 8A komplet relæ 230VAC 8A komplet relæ 230VAC 8A komplet relæ 24VDC 8A komplet relæ 24VDC 8A K komplet relæ 24VDC 8A F KFD2-CD Ex-Barriere K komplet relæ 230VAC 8A K K komplet relæ 230VAC 8A S TRYKKNAP HØJ F/LAMP BLÅ MP3-L ECR IF Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 44 DCC: Målestok: : Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 43 UCN Komponentliste AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 45 49

115 Komponent Varenr. Type Fabrikat Forhandler Beskrivelse Placering -769-IQ L32E OB PA ATS022 X 3.4 -K LASTADSKILLER Tmax T7D MAKSIMAL Tmax T7S 000 PR232-LSI 2.2 -MAKSIMAL Tmax T7S 000 PR232-LSI 2.7 -MAKSIMAL Tmax T4S 250 PR222DS-LSI 8.3 -NULELEMENT Skoleversion -OMRØRER -PE-SKINNE -PE.SKINNE.RT.TAVLE -PEN-SKINNE.0 -PEN-SKINNE.02 -RECIRKULATION -RT0FT0 -RT0LT0 -RT0LT02 Promag 53W Cerabar M PMP5 Micropilot FMR RT0OM PF RT0PT0 Cerabar M PMP RT0PT Cerabar M PMP RT0PT2 Cerabar M PMP RT0PU PF RT0PU PF RT0TT Omnigrad TR RT0TT2 Omnigrad TR Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 45 DCC: Målestok: : Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 44 UCN Komponentliste AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 46 49

116 Komponent Varenr. Type Fabrikat Forhandler Beskrivelse Placering -SP SP SP SP SP SP TOPOMRØRER 2.4 -WC G,5mm² H07RN-F WC2 3Gmm² YCY-JZ 28. -WC G,5mm² Y-JZ 28. -WC Gmm² YCY-JZ 28.3 Skoleversion -WC5 -WC6 -WC7 -WC8 -WC9 -WC0 -WC -WH0 -WH Gmm² YCY-JZ 3G,5mm² Y-JZ 3G,5mm² Y-JZ 3G,5mm² YCY-JZ 3Gmm² Y-JZ 3G,5mm² YCY-JZ 3G,5mm² YCY-JZ WP x85mm² NOIK-AL-S 8.7 -WP x85mm² NOIK-AL-S 9.3 -WP G95mm² NOIK-AL 8.7 -WP3 5G,5mm² NOIKX 2.2 -WP4 5G,5mm² NOIKX 2.4 -WP5 5G4mm² NOIKX 2.6 -WP6. 4G,5mm² YCY-JZ 2. -WP7 4G,5mm² HV07RN-F 2.4 Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 46 DCC: Målestok: : Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 45 UCN Komponentliste AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 47 49

117 Komponent Varenr. Type Fabrikat Forhandler Beskrivelse Placering -WP7. -WP8 -WP8. -WP0 -WP -X -X2 -X3 -X4 -X5 4G,5mm² YCY-JZ 4G4mm² HV07RN-F 4G4mm² YCY-JZ 3G,5mm² HV07RN-F 3G,5mm² HV07RN-F Skoleversion -X6 PE Projekttitel: Kunde: Sidetitel: Filnavn: Sideref.: Renseanlæg Sagsnr.: Renseanlæg Projektrev.: Side 47 DCC: Målestok: : Tegningsnr.: Siderev.: Forrige side: 46 UCN Komponentliste AFSLUTNINGS_PROJEKT Konstr. (projekt/side): MJ Sidst udskrevet: Godk. (dato/init): Sidst rettet: Næste side: Antal sider ialt: 49

118 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Programmering Programmeringen er udført med RSLogix 5000 og programmeringssprog der er brugt til udførsel af denne opgave er blandet mellem 3 styk. Sekvens (SFC) o Sekvensen er for styring af topomrøreren. Ladder (LD) o Til signaler for topomrøreren, omrører pumpe og recirkulation. o Timer opbygninger. o PID reguleringer o Alarmer Funktionsblok (FBD) o Analoge IN signaler. (Skallering af værdier) Selve programmeringen vil være at finde i særskilt pdf fil på cd en. Der er de direkte udskrifter fra selve programmeringen. For at holde mest styr over programmering, er der tilføjet beskrivelser til hver rung. Dette er med til at gøre det nemmere at søge i, ved evt. senere ændringer. Opsætning og programmering af HMI, er foretaget med Factory Talk View Machine Edition. Udskrifter af tag navne opsætning og operatør billeder vil være at finde i bilag 08 og informationer der kan findes på billederne er. Billeder af vinduerne. o Overvågning, Indstillinger, Beskrivelse og Trend Kurve. HMI Tags o Tag navne med tilføjet adresser til PLC en, der simplificere opsætningen og ændringer i HMI en. Selve brugen af tag navne i HMI, gør det nemmere for en selv, hvis der skal skiftes adresse på en ting i PLC en, så skal vi ikke ind og have fat i alle de steder den er brugt og ændre det. Adressen kan ændres direkte i tag navne som de forskellige enheder referere til i HMI en. Side 8

119 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Afprøve og idriftsætning af anlægget. Jf. DS/EN kapitel 8, er der nogle tests der skal foretages før idriftsætning af anlægget. Omfanget af testen kan variere i forhold til produkt standard som leveres for den pågældende maskine. Hvor der ikke leveres en form for produkt standard med maskinen skal testen altid indeholde 3 af de punkter angivet i kapitel 8 punkterne a, b og f. Det anbefales at punkterne udføres i angivet række følge. a) verifikation af at det elektriske udstyr er i overensstemmelse med dets tekniske dokumentation. - Kontrolleret af den montør der installerer anlægget, at det overholder den leveret dokumentation. b) i tilfælde med beskyttelse imod indirekte berøring ved automatisk afbrydelse, skal vilkårene for automatisk afbrydelse verificeres i henhold til 8.2. For at opfylde betingelserne for automatisk afbrydelse af forsyningen i TN systemer, skal dette verificeres ved 2 teste. - Test Verifikation af kontinuiteten i den beskyttelsesmæssige udligningskreds. Modstanden i hver beskyttelsesmæssig udligningskreds mellem PE klemme og relevante punkter, som er del af hver beskyttelsesmæssige udligningskreds, skal måles med en strøm mellem mindst 0,2 A og cirka 0 A, som kommer fra en elektrisk adskilt forsynings kilde som f.eks. SELV, den må maks have en tomgangsspænding på 24 VAC eller DC. (det anbefales dog at der ikke bruges PELV kredse, da dette kan lave vildledende resultater). Den målte modstand skal være inden for det forventede område, i forhold til længden af, tværsnitsarealet af og materialet i den tilknyttede beskyttelsesmæssige udligningsleder. Denne test skal udføres på hver enkel af de beskyttelses mæssige udligningskredse på anlægget. - Test 2 Verifikation af impedansen i fejlsløjfen og den tilhørende overstrøms beskyttelses indretnings egnethed. Forbindelserne af forsyningen og af den ydre beskyttelsesleder til PE klemmen på maskinen skal verificeres ved inspektion. Udover det, skal der enten beregnes eller måles fejlsløjfe impedansen så den er i overensstemmelse med og tillæg A. Vælges denne test at udarbejdes via måling, skal test altid udføres først fortæller her at der skal bruges overstrøms beskyttelses indretninger som kan detektere isolationsfejl i TN systemet, og Tillæg A fortæller os at overstrøms beskyttelses udstyret skal have en tilstrækkelig kort bryde tid der ikke overstiger 5 sekunder. Skulle der være stikkontakter på udstyret eller forbindelse til klasse materiel derfra, skal brydetiden overholde det viste i tabel A. tillæg A. f) funktionstest. Det elektriske udstyr skal funktions testes. Side 9

120 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 I/O Test Test af de digitale ind og udgange samt de analoge indgange der er i anlægget. Her er der lavet et mindre test skema, test skemaet, tager udgangspunkt i det som der fremgår i el tegningerne. Der er derfor den navne forskel på et af modulerne i forhold til den I/O liste der er lavet efter laboratorie opstillingen. Frekvensomformere, kunne være en idé at sørge for at de får, de rette IP adresser gemt i systemet, før de bliver transporteret ud og testet med forbindelse mellem PLC og Frekvens omformer. Mens der testes I/O på tavlen, for at være sikker på at forbindelsen er i orden før det sættes op. Side 20

121 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar Dokumentere Udskrifter fra programmeringen i RSLogix5000, er vedlagt som separat pdf fil på cd en, da denne fil er på ret så mange sider. Til en god styring, følger der en god dokumentation med. For at kunne opfylde kravet om dokumentation til anlægget. Der udarbejdes efter kap. 7 i DS/EN Punkt 7.2 a) Et hoveddokument (en stykliste eller dokumentliste) Inkluderet i tegningerne. b) dokumenter som inkluderer: ) en klar, omfattende beskrivelse af udstyret, installation og Beskrivelse og montering af udstyr findes i producentens data montering, og forbindelse til den elektriske forsyning. sheet, installation af udstyret er at finde i vedlagte tegninger. 2) krav til den elektriske forsyning Vist under tavlemærkning i tegninger. 3) information om det fysiske miljø (f.eks. belysning, vibration, luftbårne forurenende stoffer), hvor det er hensigtsmæssigt. Udfyldt grundlæggende bestemmelses skema fra bygherren. Dokumentere forholdet. 4) oversigts- (blok)skema(er) hvor det er hensigtsmæssigt. SPU Skema, hierarki med god indikation af de enkelte dele i anlægget, hvad der hører til hvad. 5) kredsskemaer At finde i vedlagte tegninger. 6) information om (hvor det er anvendeligt) 6.)Programmering, som er nødvendig for brugen af udstyret. Software fil vedlagt, Udskrift af Software, beskrivelser i SPU Skema. 6.2) Driftsrækkefølge Sekvens diagram 6.3) Inspektionshyppighed En gang årligt. 6.4) Hyppigheden af og metoder til funktionstest Test af overbelastnings udstyr for maskiner, gerne 2 gange årligt. Brug af test knap på OB udstyr. Hvis nødstop ikke er i brug, test gerne hver måned for at sikker på funktionaliteten er iorden. 6.5) Vejledning i justering, vedligehold og reparation, i Ingen yderligere justeringer. Brug af hængelås på adskiller for særdeleshed af beskyttelsesindretninger og kredse. sikker vedligehold. 6.6) Anbefalet reservedelsliste Der refereres til komponentliste i tegninger. 6.7) Liste over leveret værktøj Ingen udleveret. 7) En beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger. Indgår i SPU Skemaet 8) En beskrivelse af beskyttelsesforanstaltninger Der er ingen suspenderet. 9) Vejledninger i procedurer til sikring af maskinen for Indgår i SPU Skemaet sikkervedligehold. 0) Information om håndtering, transport og opbevaring. Der medleveres transport seddel med information om håndtering og opbevaring af maskintavlen. ) Information angående belastningsstrømme, Vist på oversigts tegning og fremgår i beregninger. startstrømme og tilladelige spændingsdyk, når den er anvendelig. 2) Information om tilbageværende risici som skyldes Ingen. begrænsningerne i de anvendte beskyttelsesforanstaltninger, og angivelse af om hvorvidt der kræves særlig oplæring og specifikation af ethvert nødvendigt personligt beskyttelsesudstyr. Side 2

122 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Inkorporeringserklæring for delmaskine Maskindirektivet 2006/42/EF Bilag II B. Inkorporeringserklæring for delmaskine. Forbud imod ibrugtagning. Fabrikant: Dato: 5/2 203 Erklærer hermed at maskintavle til rådnetank er en delmaskine af et større anlæg. Skal installeres sammen med et anlæg der er dækket af maskindirektivet 2006/42/EF. Maskintavlen til rådnetanken opfylder følgende standarder: DS/EN :2006 Maskinsikkerhed, Elektrisk udstyr på maskiner ATEX Direktivet 999/92/EØF Der erklæres forbud imod ibrugtagning af maskintavlen, indtil den er installeret med hele maskinanlægget der er i overensstemmelse med relevante dele af Maskindirektivet 2006/42/EF. Ansvarlig underskrift: Michael Jensen Side 22

123 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Tilbud Der er udarbejdet mindre tilbud på maskintavlen til rådnetanken. Dette er fortaget i kalkia. Ved udregning af tilbud er der taget udgangspunkt i de dele for maskintavlen der indgår i schematic tegningerne. Tilbud samt tilbuds beskrivelse vil være at finde på de kommende sider. Udskrifter fra kalkia vil være at finde i bilag 0. Side 23

124 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 University College Nordjylland Sofiendalsvej 60 DK-9000 Aalborg Att: JSN & ANDA Dato: Har hermed fornøjelsen at give tilbud på opbygning af maskintavle til rådnetank. Tilbudsgrundlag: - Styringsbeskrivelse.pdf modtaget d. 6/ Itemliste.pdf modtaget d. 6/-203 Samlet pris ex. moms: DKK ,00 Gyldighed: 30 dage fra dags dato. Levering: Ifølge aftale Betaling: Bank overførsel, der vil blive sendt faktura. Forbehold: Standard forbehold af 2007 el arbejde. Vedlagt. Vi besvarer gerne på spørgsmål i forbindelse med tilbuddet. Med venlig hilsen MJ Automatik Michael Jensen Side 24

125 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Tilbudsbeskrivelse Tilbuddet omfatter kun maskintavlens opbygning, med det nødvendige udstyr iflg. filer i tilbudsgrundlaget. stk. rustfri stålskab 000x000x300 Med nødstop, reset og lastafbryder. Til installation ved forsyning 3x400VAC, TN-S,maks forsikring på 200A og 5kA kortslutning. I henhold til DS/EN :2006 Maskinsikkerhed, elektrisk udstyr på maskiner. PLC udstyr der er inkl. I tavlen. AB Compactlogix 32Ethernet CPU AB 769-IQ6 AB 769-OB6 AB 769-IF8 AB 769-ECR AB 769-PA2 Vi håber at tilbuddet kan føre til ordre, vi står gerne til rådighed ved eventuelle spørgsmål eller yderligere tilbud. Side 25

126 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Tidsplan Ved opstart af projektet, lavede jeg en estimeret tidsplan, for at kunne danne et overblik over den tid jeg har til rådighed, for at tage udgangspunkt i lidt mere virkelige tider, valgte jeg at opsætte min tid efter 37 timer per uge frem til afleveringsdagen. Der blev udarbejdet en tidsplan for det jeg regnede med der skulle til, og udfyldte forskelligt for de enkelte emner i projektet, på denne må kunne jeg holde mig til en lagt tidsplan og se hvornår jeg har sat deadlines for de enkelte ender. Løbende udfyldte jeg så timer i ekstra oprettet tidsplan, så jeg kunne holde mig løbende orienteret omkring brugen af timer. Dog er denne post forholdsvis svær at holde på 00% da der løbende er brugt tid ved siden af på undersøgelse af diverse ting til projektet som ikke kom med i tidsplanen, der er derfor sikkert os brugt mere tid end reelt regnet med, da dette er et projekt er der flere forklarings aspekter i det. Men ved udførsel af tidsplanen kunne jeg så udfylde en aktivitetsplan som gav mig et individuelt blik på tiderne til de enkelte opgaver, dette har jeg kunne bruge til at holde op imod den reelle tidsplan, hvori de tider der er angivet er udfyldt efter at der har været udarbejdet nogle forskellige dele som programmering, tegninger mm. På de næste sider vil der være visning af disse udfyldte sider. Side 26

127 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Aktivitetsplan Projekt: Rådnetank MJ Automatik 203 Aktivitetsplan Aktivitet Planlagt tid Initialer Tegninger 37 MJ Materialer / Styklister(komponenter) 6 MJ Tavle / Dimensionering 37 MJ Dokumentation / Kvalitetssikring 55,5 MJ Bruger manual 4 MJ Drift og Vedligeholdelse 4 MJ Kundesamtaler / Møder 8 MJ PLC Programmering / HMI Opbygning MJ Tilbuds beregning / beskrivelse 6 MJ Diverse (rettelser, ting der er overskredet) 0,5 MJ MJ *Tiden er antaget ud fra 8 ugers normal arbejdes uger på 37 timer. Total tid: 299 Side 27

128 Projekt: Rådnetank Planlagt tidsplan MJ Automatik 203 Uge nr. Uge 44 Uge 45 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Uge 50 Uge 5 Uge 52 Uge (204) Dag M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S Emne navn Tegninger Materialer / Komponent liste Tavle / Dimensionering Dokumentation / Kvalitets sikring Brugermanual Drift / Vedligeholdelse Kunde samtaler / Møder PLC Programmering / HMI Opbygning Tilbuds beregning / beskrivelse Diverse (rettelser, mm.) Problemformulering Beskrivelser Hoved tidsplan der indikere hvilke dage der er afsat til de forskellige emner i projektet.

129 Projekt: Rådnetank Reeltidsplan MJ Automatik 203 Uge nr. Uge 44 Uge 45 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Uge 50 Uge 5 Uge 52 Uge (204) Dag M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S M T O T F L S Total tid Emne navn Tegninger Materialer / Komponent liste 0 Tavle / Dimensionering ,5, Dokumentation / Kvalitets sikring 0 Brugermanual 0 Drift / Vedligeholdelse 2 2 Kunde samtaler / Møder PLC Programmering / HMI Opbygning Tilbuds beregning / beskrivelse 3 3 Diverse (rettelser, mm.) Problemformulering Beskrivelser Registrering af brugte timer på de Sammenlagt i alt 297 forskellige emner i projektet. Rød snip betyder der er kommentar på feltet.

130 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Del svar til projekt afgrænsningen Er målet for projektet nået, dette vil jeg prøve at komme ind på herunder, med udgangspunkt i problemformuleringen/afgrænsningen. Kort beskrivelse af de enkelte punkter. Forsyningen: Der forsynes fra to transformere, hertil skulle der dimensioneres stikledning og udføres beskyttelse af denne. Under dimensioneringen har jeg fortaget beregninger til valg af stikledning, og valgt beskyttelse til denne. OB Beskyttelsen for transformer og KB beskyttelse af stikledning var i forvejen valgt fra HEF, dette valg ville have været det samme så derfor har jeg valgt ikke at nævne denne, indstillinger for beskyttelsen er dog taget med i min CURVES visning sidst i dimensioneringen, for at kunne være sikker på min selektivitet. Valg af beskyttelse foran stikledningen er et krav fra HEF når der forsynes direkte fra en transformer, hertil er der valgt beskyttelse. EL Installationen: Der vil blive dimensioneret gruppeledning, udarbejdet fremføring, materiale valg og installationen frem til dele af rådnetanken. Der er fortaget dimensionering af gruppeledning til maskintavle, valg af udstyr til beskyttelse, kontrol af KB og spændingsfald. For at kunne dimensionere det korrekt er der taget hensyn til hvordan fremføringsvejen er. Udover det, er der valgt materiale og beskyttelses udstyr frem til frekvensomformerne. Styring: Der vil blive udført PLC programmering og dokumentation dertil, ifølge SPU modellen 203(Struktureret Projekt Udvikling), og udarbejdet tegninger for tavlen til styringskomponenter. Der er lavet programmering til styring af rådnetanken, med HMI til operatøren, så det er muligt at overvåge tanken og de enkelte ting der sker, samt mulighed for at ændre i grænseværdier, efter kundens styrings beskrivelse. Der er dog undladt ting i programmeringen, men dette har ikke været af stor betydning, da det ville være det samme som en af de i forvejen programmeringer. Der er beskrevet punkter fra SPU modellen, og udfyldt tabel fra kap 7, , og udført tegninger for tavlens opbygning. Tilbud: Der vil blive udarbejdet mindre tilbud på en del af styringen til rådnetanken. Der er udført tilbuds beregning i kalkia, på opbygning af tavlen. Dertil er der skrevet tilbuds brev. Side 30

131 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Projekt Konklusion Ved valg af projekt, har jeg fra start gerne ville have et projekt der kunne give mig lidt af hvert område, programmering, dimensionering og teknisk tegninger. Dette var med mål at komme vidt omkring da jeg synes alle områder er spændende. Jeg føler at jeg er kommet godt omkring alle punkter i projektets udførsel. Ved at reflektere over projektet, og de enkelte punkter i afgrænsningen, er min konklusion, at jeg har opnået alle mine punkter i projektet, og mere til. Dimensioneringen synes jeg er gået rigtig godt, ved brug af IEC regler til stikledningen og de forenklet danske til resterende. Dette gav mig indblik i brug af IEC reglerne ved stikledningen hvor det er nemmere at lave separat fremføring og derfor har mulighed for at få høj strømværdi på de valgte kabler til formålet. I tavlen med forsyningen fra de to transformere, er ikke en del af min afgrænsning, men ved udførsel af tegninger, følte jeg at der manglede en helhed i det, derfor valgte jeg at sætte mig i gang med at finde det der skulle til for at lave en funktion for omkobling, her har jeg både været ude i at stille det op med Schneider produkter først og derefter med at vælge ABB s produkter da de kunne leverer et færdigt system, til omkobling funktionen. Dette gav ekstra arbejde til at se på produktet der skulle bruges til dette. For at komme så tæt på kundens krav til programmeringen, er programmeringen udført efter kundens leveret styrings beskrivelse. Valg af PLC til formålet er Allen Bradley, da jeg ikke har arbejdet meget i RSLogix5000 og her havde jeg muligheden for at sætte mig ind i det software ved dette projekt. Jeg føler at jeg har opnået det relevante resultat i styringen, da dette er et projekt har jeg været nød til at begrænse mig lidt ved opbygning som tidligere beskrevet. Det kunne have været udarbejdet med at lave felter til indtastning af værdier, men følte dette var unødvendigt, idet at styringsfunktionerne ville være det samme. Der valgte jeg kun at vise enkelte indgange. Ved udførsel af HMI fladen føler jeg at der er skabt et godt overblik på skærmen for operatøren, der er oplyst hvor lang tid de enkelte pumper har kørt i, indikation af værdier og visning af alarm eller fejl, samt mulighed for indstillinger. Her er alle nødvendige detaljer for en operatør, og jeg er blevet godt tilfreds med den simple fremvisning. Tegningerne som har fået inkluderet forsyningen ind, dette var som beskrevet før, for at få en helhed i det før maskintavlen. Dog valgte jeg kun at lave tavlemærkning for maskintavlen, da jeg selv har valgt udstyr og størrelse af tavle til opbygning, da dette reelt er projektets fokus. Jeg synes opsætningen i tegningerne er blevet fyldest gørende og er kommet godt omkring med forskellige dele i tegningerne, med hensyn til hovedstrøm og styrestrøms skemaer. Tilbuddet er på opbygning af maskintavlen, er lavet ved brug af kalkia og derefter tilbudsbrev i word. Dette gav mig igen et indblik i tiden der er nødvendig til opbygning, da jeg havde sat den for lavt først. Beregning af tilbud føler jeg er vigtig, og derfor jeg gerne vil have en del af det med, tiden er en vigtig faktor i dette og det føler jeg os at være kommet lidt ekstra omkring i dette projekt. Projektet føler jeg har været rigtig godt, for det har gjort at jeg er kommet vidt omkring i de fleste emner der indgår i sådan et projekt. Ny viden er kommet til ved alle emner og det har helt klart været et rigtig lærerigt projekt. Selvom det har været nødvendigt med begrænsninger, synes jeg det blev meget spændende. Side 3

132 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Personlig konklusion Det har været en god omgang, at arbejde med et projekt i en, en-mands gruppe, dette har helt sikkert været med til at præge mig meget mere end hvis jeg havde lavet det i gruppe med andre til sådan et projekt. Da jeg har interesse i at ville arbejde med styringer, har det været spændende at skulle lave et projekt som dette, og i samarbejde med en virksomhed. Da jeg allerede havde fået et godt forhold til de fleste medarbejdere hos virksomheden jeg var i praktik med, gik dette rigtig godt med at finde et projekt, og få relevante informationer, vejledning og have muligheden for at stille spørgsmål til andre i virksomheden end det arbejde den eksterne vejleder sidder i. den eksterne vejleder gjorde meget for altid at få tid til at se på de ting ved mødet, og give forklaringer og fremvise hvordan tingene hang sammen. Dette har været med til at uddybe min viden inden for området. Men projektet har budt på mange nye områder, inden for programmeringen, her fandt jeg ud af at der skulle bruges PID regulering, dette har vi kun hørt lidt om tidligere, samt ATEX områder, hvilket vi ikke har gået i dybden med. Det samme gælder for bare programmerings softwaren, som jeg ikke tidligere har arbejdet særlig meget med, andet end mindre opgaver i klassen, dette var med til at jeg lige skulle lærer hvordan og hvorledes det hang sammen i starten. Så jeg har helt sikkert lært en hel del nyt i det. Udover programmeringen, har der været udførsel af tegninger, til dette har det været nødvendigt at lave dimensionering, for at klarlægge det udstyr/kabler der skal bruges. Her valgte jeg at tage noget ekstra med i mit projekt, dette har så været med at lave den omkobling funktion der skulle til for at kunne lave nøddrift i tilfælde af en forsyning forsvandt. Det gav udfordringer, i både at prøve at lave med først schneider udstyr og derefter gå til ABB s udstyr, dette gjorde at jeg skulle lave om i mit valgte udstyr, lærer ABB s produkter og indstillinger, da jeg ikke tidligere har brugt deres produkt. Udførsel af tegninger, er et af de områder jeg føler man kan lærer noget nyt i, da man kan have forskellige måder at tegne på, her valgte jeg så at lave tegninger over dette ekstra udstyr med omkobling, da der indgår styre elementer. Samarbejdet med ekstern vejleder, udarbejdelse af programmering, dimensionering, tegning og tilbud har været rigtig spændende at arbejde med. Der har været nye ting at arbejde med i hver del af projektet. Side 32

133 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Litteraturliste Programmer/Software der er brugt til udførsel af projektet Mathcad 5 ( Til dimensionering ) PC Schematic ( Til teknisk tegninger ) Kalkia ( Til tilbuds beregning ) CURVES ( fra ABB til Selektivitet ) RSLogix5000 ( Programmering af PLC ) Factory Talk View ME ( Til udførsel af HMI ) Office Word ( Rapport opsætning og beskrivelse ) Office Excel ( Tabel lister med diverse og tidsplaner ) Office Visio ( Til udarbejdelse af styrings hierarki ) PDF Binder ( Til samling af projektet ) Bøger/Standarder brugt løbende DS/EN :2006 Maskinsikkerhed, Elektrisk udstyr på maskiner. Del: Generelle krav. DS/EN 3849-:2006 Maskinsikkerhed, Sikkerheds relateret dele af styresystemer. Del: Generelle principper for konstruktion. IEC Ed. 2: Specification language, GRAFCET for sequential function charts. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6. Praktisk regulering og instrumentering (af Thomas Heilmann) Logisk styring med PLC (af Thomas Heilmann) Automatiske anlæg (EL-Faglære EVU Bog) Grundlæggende regulering (EVU Bog) Fællesregulativet 20 De blå elektronik bøger. Vejledende personer involveret løbende i projektet Anders Dalum, UCN vejleder Jens Henrik Nielsen, UCN vejleder Kenneth Østergaard Isaksen, Strøm Hansen A/S, ekstern vejleder Martin Sørensen, Strøm Hansen A/S, programmerings spørgsmål Teknisk support hos Schneider Eletric (Henrik)og ABB (Kasper) Solar Aalborg, (Kjeld kabel bestillings informationer) Hjemmesider der er søgt informationer på Plctalk.com - (læsning omkring analog in på logix 5000.) Rockwellautomation.com - (hentning af SCP fil i data sektion, diverse data blade.) PR Electronics.com - (data blad på PR 46) Retsinfo.dk - (ATEX direktivet) Arbejdestilsynet.dk (Diverse informationer) SIK.dk (Diverse informationer) ABB.com (data sheets mm.) Schneider-eletric.dk (data sheets mm.) Solar.dk & Lemu.dk (Diverse produkter) Maskinsikkerhed.dk Side 33

134 University College Nordjylland 4inea022 Afslutningsprojekt Januar 204 Bilagliste Bilag 0 Kort Beskrivelse af ATS022 virkemåden, fra ATS dokument. Bilag 02 Grafisk klemme oversigt af ATS022. Bilag 03 Fortrådning af maksimaler til ATS022. Bilag 04 Fortrådning af lastadskiller til ATS022. Bilag 05 Udløsekurve for motorværn GV2P. Bilag 06 Udløsekurve for Tmax T4 maksimal. L-S-I Bilag 07 Udløsekurve for Tmax T7 maksimal. L-S-I Bilag 08 HMI Tag navne og screenshot af operatør billeder. Bilag 09 Performance level valg efter 3849.dk løsninger. Bilag 0 Udskrifter fra kalkia. Bilag Standard forbehold af 2007 el arbejde. TENIQ Andre dokumenter at finde på cd en: Mappe: Programmerings filer Indhold: Udskrift_Projekt_Programmering.pdf og filer fra RSLogix5000/Factory Talk View ME Side 34

135 2. Description of ATS Use of a bus-tie to manage two independent supply lines (with ATS022) According to the operating logic, under normal operating conditions, the half-bus bars are supplied by the relative upstream transformers (bus-tie open). If faults occur in one of the two lines and since both transformers are sized for the total power absorbed by the installation, the bus-tie will be closed and the power supply will be provided by the transformer that is not affected by the fault. Wiring diagram Switching logic From an operational point of view To implement the switching logic, in addition to the ATS units, the circuit-breakers must be equipped with the following accessories (for each circuit-breaker): alternatively, an S5 contact if available contact TR normal line QF QF2 QF3 TR2 normal line QF QF2 QF3 O O O Normal I I O Failure TR O I I Failure TR2 I O I O = circuit-breaker open I = circuit-breaker closed The bill of materials could also be completed with external devices that are not accessories of the circuit-breakers. The number and type of components not only depends on whether an emergency power supply source for energizing the motor operators is used or not, but also on the types of circuit-breakers used. Consult the following document for details about these connections: circuit-breakers, Tmax T circuit-breakers and circuit-breakers T7 and X. The ATS monitors the networks (both TR and TR2) and, if a fault occurs in one of the two transformers, the ATS022 starts to time according to set delay TS, after which it transits an opening command to the circuit-breaker on the secondary of the transformer affected by the fault. After time delay TC has elapsed, the ATS closes bus-tie QF3. Thus, all the loads are supplied by the line (transformer) without faults. When the electrical parameters of the faulty line return within acceptable limits (according to the settings made) and once time delay TBS has elapsed, the ATS starts the back-switching procedure. It opens bus-tie QF3 and then, after time delay TCN has elapsed, commands the circuit-breaker on the secondary of the faulty line to close. Since the third device, used as a bus-tie (QF3), must also be controlled, an additional connection must be made to include time delay relays and contactors. Consult document SDM000088R000). 20 ATS02-ATS022 Automatic transfer switching ABB

136 CP-E 24/0.75 The following figures give an overall view of the connections between ATS022 and all the components involved in transfer switching. LINE LINE 2 Output to control QF YO L L2 L3 N AUX* ATS X 4 2 X4 LN L L2 L3 N Supply + Measurements LN2 D005 Start COM D005 Stop Measurements L L2 L3 N X X L L2 L3 N Output to control Gen Start/Stop (not wired) o + M YC 3 2 X2 3 2 X22 COM D03 D04 COM D03 D04 D0 COM D0 X Output to control QF3 o + YO Output to control QF2 o + YO M YC X X32 DI3 DI DI2 DI Supply DI DI0 DI9 DI8 DI7 D06 D07 D08 D09 D00 D02 COM DATA B DATA A CND X X5 3 2 DI6 DI5 Earth DI4 connection X6 DI Supply Modbus X3 Logic enabled/disabled input 2 State QF 3 State QF2 4 COM * External AUX power supply only if: - Modbus communication is required - 6 2/3 Hz rated frequency - use in single-phase systems with Un= Vac State QF3 X32 2 Programmable input 3 Command to force transfer switching 4 Generator alarm 5 QF2 inserted 6 QF inserted 7 QF2 tripped 8 QF tripped 9 COM X29 Alarm signaling 2 Not used 3 Not used 4 CB alarm signaling 5 Manual mode signaling 6 Logic enabled/disabled signaling 7 COM ABB ATS02-ATS022 Automatic transfer switching 23

137

138

139

140 T T5 400/600* PR22DS t [s] 0 4 0,4-0,44-0,48-0,52-0,56-0,6-0,64-0,68-0,72-0,76-0,8-0,84-0,88-0,92-0,96- L S Functions * Please ask ABB for 600 A availability 0 3 0,4,5 2 2,5 3 3,5 4,5 5,5 6,5 7 7,5 8 8, T4 T x In Iu [ka] SDC2002F0023 T T5 400/600* PR222DS/P and PR222DS/PD L S I Functions (I 2 t const = ON) Note: For T5 In = 600 A I 3 max = 0 x In. * Please ask ABB for 600 A availability t [s] ,4-0,42-0,44-0,46-0,48-0,5-0,52-0,54-0,56-0,58-0,6-0,62-0,64-0,66-0,68-0,7-0,72-0,74-0,76-0,78-0,8-0,82-0,84-0,86-0,88-0,9-0,92-0,94-0,96-0,98-0,4,2,8 2,4 3 3,6 4,2 5,8 6,4 7 7,6 8,2 8,8 9,4 0 0,6,5 2, ,5 5 5,5 6,5 7 7, ,5 0,5 2 4 I 2 t ON T4 T x In 0 Iu [ka] SDC20022F0023 ABB 4/3

141 T7 000/200 PR33/P G Function T7 000/200 PR332/P L-I Functions t [s] t [s] t = k/i t = k 0-2 T7 S,H,L I [ka] SDC20U35F x In I [ka] SDC20U36F000 T7 000/200 PR332/P L-S-I Functions T7 000/200 PR332/P G Function 4 t [s] t [s] t = k/i t = k/i t = k 0 - T7 t = k x In I [ka] SDC20U37F I [ka] SDC20U38F000 4/ SDC20023D020

142 Bilag 08 HMI Tag navne udskrift fra Factory Talk View ME.