Formulering af pædagogisk læreplan for aldersgruppen 0 til 2 år. Introduktion

Transkript

1 Formulering af pædagogisk læreplan for aldersgruppen 0 til 2 år Introduktion 8 i dagtilbudsloven omhandler arbejdet med læreplaner i dagtilbud. Læreplanen skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling, og den skal beskrive, hvordan institutionen arbejder med børnemiljøet som en integreret del af den pædagogiske tilrettelæggelse og praksis. Hjernen&Hjertets skabelon til oprettelse af læreplaner er skabt på baggrund af Evalueringsinstituttets anbefalinger fra pjecen I gang med læreplaner" fra Lovgrundlag for etablering af pædagogiske læreplaner i dagtilbud kan hentes her: Lovgrundlag (Dagtilbudslovens tekst - LBK nr 668 af 17/06/2011) Oplysninger i skemaet markeret med * er obligatoriske og skal udfyldes. Ønsker du at udskrive skemaet, så kan du klikke her:. 1. Indledning I det følgende bedes du skrive en indledende tekst til Fribørnehaven Sneglehusets pædagogiske læreplan, så du leder læseren på vej og får beskrevet hvad den pædagogiske læreplan er, hvordan I arbejder med den, hvordan den er blevet til osv. 1.1 Indledning* På kommunalt niveau er fastsat følgende indledende tekst: Du sidder nu med Holstebro kommunes pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor dagtilbuddene sammen med forældrebestyrelsen beskriver mål og indsatser for den kommende periode. Byrådet i Holstebro kommune har fastlagt rammerne for den pædagogiske læreplan. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Holstebro kommunes Dagtilbudspolitik. Dagtilbudspolitikken bygger på: - Dagtilbudsloven - Byrådets vision

2 - Holstebro kommunes Børne- og Ungepolitik For fortsat at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene i Holstebro kommune, har byrådet valgt at sætte fokus på fire temaer i de kommende år ( ): - Inkluderende lege- og læringsfællesskaber - Trivsel og sundhed - Helhed og sammenhænge - Engagerede og kompetente medarbejdere Den pædagogiske læreplan er fundamentet for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Et vigtigt arbejdsredskab for det pædagogiske personale, der omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet, samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i praksis. Børne- og Ungepolitikken samt Dagtilbudspolitikken omfatter alle børn og unge i Holstebro kommune samt deres forældre og familier. Politikkerne vil herigennem sikre sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med særlige behov. Videns baserede indsatser. Holstebro kommune ønsker at arbejde med indsatser med dokumenteret virkning, herunder evidensbaserede (forsknings- og videns baserede) metoder. En del af Holstebro kommunes daginstitutioner har eller er i gang med at implementere De Utrolige År (DUÅ) Dagtilbud. Et evidensbaseret program der har fokus på den positive adfærd og relationer, samt fokus på at inkludere børn i de almene udviklings- og læringsfællesskaber. I dagplejen er Holstebro kommune ved at udvikle DUÅ-Dagpleje. Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats udgør er en indsats på tværs af hele Børn og Unge området. Formålet med den samlede indsats er, at flere børn og unge skal inkluderes i såvel sociale som faglige fællesskaber med henblik på øget trivsel. Dagtilbuddene har udarbejdet en handleplan for inklusionsindsatsen. Der er udbudt forskellige tilbud om kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. Som tidligere nævnt er et af fokusområderne i Dagtilbudspolitikken Inkluderende lege- og læringsfællesskaber. Dagtilbuddene skal når de beskriver Tiltag i den pædagogiske læreplan indarbejde de mål de har beskrevet i handleplanen for inklusionsindsatsen sådan at der skabes en sammenhæng mellem fokusområde, læringsmål og handleplan. God læselyst! Skriv eventuelt en lokal supplerende tekst til den kommunale indledning (maks 2000 tegn - ca. 300 ord)

3 Sneglehuset prioriterer en normering, hvor vi har mulighed for at være nærværende i små grupper, hvor det enkelte barn ses og høres i børnehøjde. Sneglehuset er nytænkende, støtter kreativ leg og ser muligheder frem for begrænsninger. Sneglehuset møder det unikke barn, der hvor det er, og udvikler det der fra. Sneglehuset viser omsorg, forståelse og respekt for børnenes nære relationer. Sneglehuset vægter en respektfuld og anerkendende kommunikation, børn, familie og kollegaer i mellem. Børn og voksne skal føle sig inkluderet ved at tage aktivt del i fællesskabet. Børnene leger på tværs af alder og her igennem, lærer de at tage ansvar, vise hensyn og værne om fællesskabet. Sneglehuset inkluderer lokalmiljøet. Sneglehuset er præget af hygge og en stor omsorg for hinanden. Eksempel: Du sidder nu med Fribørnehaven Sneglehusets pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor vi som dagtilbud sammen med forældrebestyrelsen sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive hvordan vi opfylder målene samt hvordan vi undervejs vil sikre at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. 1. Indledning (fortsat) I det efterfølgende bedes du beskrive de overordnede værdier, principper og målsætninger for det pædagogiske arbejde i Fribørnehaven Sneglehuset Værdier* På kommunalt niveau er fastsat følgende værdier: Hjørnestenen i Holstebro kommunes Børne- og Unge politik er en anerkendende tilgang, som bygger på positive fællesskaber, medborgerskab og de ressourcer enhver besidder. Vores fælles anerkendende børnesyn:

4 I dagtilbuddene ser vi børn som unikke og selvstændige personer, som udvikler sig i et samspil med andre mennesker. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider i barnets udvikling ses som tæt forbundne. Derfor tager den pædagogiske praksis afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Værdier i arbejdet med børn og unge: - At skabe muligheder for sunde liv i udfordrende og udviklende miljøer - At børn og unge bekræftes i at have betydning for andre - At børn og unges bidrag gør en forskel for fællesskabet og vækker andres respekt og tillid - At der er dråber af kultur i alt Troværdighed og gensidig respekt ser vi som helt grundlæggende for, at vi kan lykkes som pædagogisk personale i samværet med børnene, i samarbejdet med forældrene og i personalegruppen. Engagement ser vi som den drivkraft, der sikrer, at vi hver dag kan møde barnet, forældrene og hinanden med empati og faglig nysgerrighed. Vi mener, at disse værdier vil være at finde som en rød tråd gennem denne pædagogiske læreplan. Beskriv kort, hvordan I arbejder med de kommunalt fastsatte værdier (maks 2000 tegn - ca. 300 ord) Vi forsøger dagligt at skabe hyggelige og trygge rammer. Vi giver mulighed for at de mindste også får mulighed for at have samvær med de større børn. De allermindste synger og leger som oftest på sin egen stue, men de større vuggestuebørn, deltager under morgensamling, hvorefter alle fordeler sig til hver sin gruppe til frugt og brød. Vi afholder hvert år fastelavnsfest, påskefrokost, høstfest og julefrokost for alle børnene. Vi afholder hvert år bedsteforældredag med juleklip og julehygge med søskende og forældre. Vi har løbende små udflugter. Vi deltager også i kulturelle oplevelser med vuggestuen, som finder sted i nærmiljøet. Der udkommer månedsnyt, med informationer og oplysninger, endvidere indeholder det en kalender med aktiviteter og fødselsdage. Vejledning: Beskrivelsen skal være klar og tydelig og formidle kernen i jeres tilgang til arbejdet med børnene. (EVA: I gang med pædagogiske læreplaner ) Troværdighed og gensidig respekt ser vi som helt grundlæggende for, at vi kan lykkes som pædagogisk personale i samværet med børnene, i samarbejdet med forældrene og i personalegruppen. Engagement ser vi som den drivkraft, der sikrer, at vi hver dag kan møde barnet, forældrene og hinanden med empati og faglig nysgerrighed. Vi mener, at disse værdier vil være at finde som en rød tråd gennem denne pædagogiske læreplan.

5 1. Indledning (fortsat) 1.3 Pædagogiske principper Kommunens fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Dagtilbuddene vil arbejde med at skabe en klar struktur der på den ene side giver mulighed for tryghed gennem ro og forudsigelighed, og på den anden side rummer kompleksitet og foranderlighed 2. Princip: Barnet oplever sig selv som betydningsfuld og medskabende i fællesskaber 3. Princip: Barnet indgår i forpligtende fællesskaber, hvor indlevelse, tolerence, respekt og anerkendelse er fundamentet 4. Princip: 5. Princip: 6. Princip: 7. Princip: 8. Princip: Barnet tilegner sig og udvikler et alsidigt sprog Styrke barnets udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelse Der skal være mulighed for at deltage i aktiviteter der styrker sundhed, trivsel og livskvalitet Barnet får kendskab til egen og andres kulturelle baggrund Barnet udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen Beskriv kort, hvordan I arbejder med de kommunalt fastsatte pædagogiske principper 1. Princip:* Vi bestræber en hverdag, hvor børnene får mulighed for ro og trykke rammer, struktur, genkendelighed og udviklende aktiviteter. Barnet får positiv opmærksomhed, så hvert enkelt barn oplever sig selv som betydningsfuldt, og 2. Princip: en guiding i at kunne indgå i samvær med andre børn på en positiv måde. 3. Princip: At stille sproglige krav, som er udfordrende og passer til barnets niveau. 4. Princip: At barnet får udfordringer, inde og ude, så det oplever både kroppens muligheder og

6 begrænsninger. Børnene får mulighed for oplevelser inden for madkultur-smage, lugte og se. Børnene deltager i 5. Princip: fysiske og kulturelle aktiviteter både i Sneglehuset og i nærmiljøet. At barnet møder forskellige kulturelle og kunstneriske udtryksformer, for herigennem opøve 6. Princip: fantasi og kreative evner. 7. Princip: Børnene lærer at færdes i naturen og udvise respekt for dyr og planter. 8. Princip: Vejledning: De pædagogiske principper bør hænge sammen med de grundlæggende værdier for dagtilbuddet. Eksempler: Inkludere børn med særlige behov i læreplansarbejdet på lige fod med alle andre børn Inddrage børnenes perspektiver i arbejdet med de pædagogiske læreplaner Fremme børnenes nysgerrighed, som en vigtig forudsætning for meningsfuld lærling Tage udgangspunkt i det enkelte barns ønsker og muligheder Støtte barnets læring i alle hverdagssituationer Bruge et anerkendende sprog Igangsætte særligt tilrettelagte læringsforløb for de børn, der har særlige behov Udfordre børnenes fantasi og give mulighed for bevægelse på legepladsen Sætte børns leg i centrum i hverdagen Inddrage børnenes aktivt i så mange daglige gøremål som muligt Tage udgangspunkt i både den kristne og i andre religioners traditioner ved højtiderne (EVA: I gang med pædagogiske læreplaner ) (EVA: I gang med pædagogiske læreplaner ) 1. Indledning (fortsat) 1.4 Læringsforståelse*

7 På kommunalt niveau er fastsat følgende læringsforståelse rettet mod nye forældre og nye medarbejdere: I dagtilbuddet sker børns læring gennem en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og egne spontane oplevelser og leg. Børnene indgår i fællesskaber der understøtter udvikling, læring og trivsel. De voksne er rollemodeller for børn og voksne, og børn er rollemodeller for hinanden. De voksne bruger deres faglige viden og erfaring til at målsætte, planlægge og igangsætte målrettede aktiviteter samtidig med at de følger og inddrager børnenes kreativitet og læringslyst. På denne måde er der samspil mellem voksen- og børneperspektivet. Beskriv kort, hvordan I arbejder med den kommunalt fastsatte læringsforståelse (maks 2000 tegn - ca. 300 ord) Sneglehusets pædagogiske udvikling bygger på samspil mellem personale-bestyrelse-forældre-lederen og ikke mindst barnets egen kreativitet og læringslyst. Personalet bygger på forskelligheder og har omsorg og respekt for hinanden, som smitter af på børnene. Vi er tydelige og betydningsfulde voksne, som støtter børn i at mestre og som tager ansvar for at skabe rammer for børn i hverdagen, således at uhensigtsmæssige mønstre brydes. Hvert barn er unikt. Vi tager vores pædagogiske ansvar alvorligt og kigger på os selv som en del af rammerne for børns læringsmiljø. Vejledning: Læringsforståelsen bør hænge sammen med dagtilbuddets værdier og principper. En del af beskrivelsen bør forholde sig til, hvordan dagtilbuddet vægter balancen mellem de børneinitierede og de voksenstyrede aktiviteter. Eksempel: I børnehaven sker børns læring gennem en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og egne spontane oplevelser og leg. Vi tager udgangspunkt i det, der optager børnene i dagligdagen og tilrettelægger ofte aktiviteterne efter det. Det er samtidig vores opfattelse, at det de voksne er engageret i ofte tiltrækker børnene. På denne måde er der samspil mellem voksen- og barneperspektiv. (EVA: I gang med pædagogiske læreplaner ) 2. Generelle rammer for arbejdet med de seks læreplanstemaer Introduktion: I det efterfølgende bedes du inddatere den pædagogiske læreplan, som I ønsker den formuleret og opstillet for den kommende læreplansperiode. De Pædagogiske Læreplaner skal beskrive, hvordan dagtilbuddet giver børnene rum for leg, læring og udvikling samt hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene indenfor de seks læreplanstemaer:

8 Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal ligeledes beskrive hvordan der arbejdes med børn med særlige behov i forhold til mål, aktiviteter og metoder. En pædagogisk læreplan er et arbejdsredskab, som skal kunne bruges i det daglige praktiske, pædagogiske arbejde. Derfor skal planen være netop en plan for, hvordan det enkelte dagtilbud helt konkret vil udføre, evaluere og følge op på det daglige, praktiske, pædagogiske arbejde med børnene. Læringsmål udspringer af visioner og formål. De er konkrete og skal kunne dokumenteres og evalueres systematisk og begrundes i dagtilbuddets værdier. Læringsmål 2.1 Overordnede læringsmål På kommunalt niveau er fastsat følgende fælles mål, der danner rammen om tilrettelæggelsen af det praktiske, pædagogiske arbejde med de 6 læreplanstemaer i dagtilbuddet: 1. Arbejde med inkluderende lege- og læringsfællesskaber for at skabe trivsel, læring og udvikling for det enkelte barn 2. Målrette det pædagogiske arbejde så alle børn har mulighed for at deltage ud fra forskellige læringsstile, vilkår og baggrund. 3. Gennem en anerkendende tilgang vil vi skabe det bedste grundlag for børnenes udvikling. 4. De fysiske, psykiske og æstetiske rammer skal give mulighed for børns leg i små og store fællesskaber. 5. Iværksætte aktiviteter der er udfordrende, varierende og giver børnene succesoplevelser. 6. Give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati gennem vore aktiviteter og den pædagogiske praksis 7. Arbejde på at integrere fysisk aktivitet som en del af børnenes hverdag, og at børnene udfordres motorisk. 8. At forældre deltager og tager medansvar i udviklingen af inkluderende lege- og læringsfællesskaber, samt understøtter en anerkendende omgangstone Beskriv kort, hvordan I arbejder med de fælles kommunale læringsmål (maks 2000 tegn - ca. 300 ord)

9 Vi understøtter og anerkender fællesskab på tværs af børns alder og kompetencer. Vi skaber tid og rum til refleksion og tilrettelæggelse og inkluderende miljøer. Bevidst fremadrettet, at være optaget af det der virker - det succesfulde. Vi er bevidste om en inkluderende kommunikation iblandt børn, forældre og personale. Barnet skal føle sig set og hørt som den det er, og anerkendt som den det er. Barnet skal rustes på alle udviklingsområder, så det opnår at få færdigheder i rygsækken. Voksne skal være lyttende og tage hensyn til det enkelte barn, styrke barnets selvværd, ved at se og høre det og følge barnets interesse. Barnet skal agere i et fællesskab og lære at begå sig. Det er en dannelse barnet går igennem og vi har en stor indflydelse på børns adfærd, da vi er positive rollemodeller. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov På kommunalt niveau er arbejdet med læringsmålene i de pædagogiske læreplaner for børn med særlige behov beskrevet på følgende måde (maks 2000 tegn - ca. 300 ord) Vi vil arbejde på at skabe lege- og læringsfællesskaber, hvor alle børn oplever sig selv som anerkendte og aktive deltagere. Som udgangspunkt tilrettelægger vi vore aktiviteter så der dels ydes en sundhedsfremmende og forebyggende indsats og dels en individuel indsats for de børn, der har et særligt behov. Personalet skal sætte fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov. Beskriv kort, hvordan I arbejder med de kommunale fastsatte læringsmål for børn med særlige behov (maks 2000 tegn - ca. 300 ord) 2. Generelle rammer for arbejdet med de seks læreplanstemaer (fortsat) 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion Beskriv kort hvilke metoder og aktiviteter der anvendes i det inkluderende arbejde (maks 2000 tegn - ca. 300 ord) Vi har børn med specielle behov inkluderet i institutionens almene rammer. Vi arbejder bevidst med tidlig indsats, både sprogligt og udviklingsmæssigt. Hvis vi oplever en

10 nødvendighed i at sætte fokus på bestemte indsats områder, laver vi handleplaner derefter og samarbejder med eventuelle eksterne faggrupper, hvis det er nødvendigt. Lokal vejledning: Eksempel - Det er Holstebro Kommunes målsætning, at der skal skabes en rød tråd i barnets liv gennem samarbejde mellem forskellige dagtilbud og mellem dagtilbud og skole. De kompetencer barnet har opnået i sit nuværende dagtilbud, skal det kommende dagtilbud og skolen bygge videre på sammen med barnet. Beskriv, hvordan I sikrer dette. 2.4 Sprogindsatsen På kommunalt niveau er det beskrevet, at sprogindsatsen er tilrettelagt på følgende måde: Målet med sprogstimuleringen af de 3-6 årige er, at de gennem leg og samvær med andre - både børn og voksne - udvikler et sprog, der fungerer godt og svarer til deres alder. Desuden skal børnene tidligt stimuleres til at eksperimentere med at læse og skrive. Den sprogstimulerende indsats: - Støtter barnets lyst til og glæde ved at bruge sproget i dagligdagen. - Giver en intensiv og fokuseret støtte til børn med særlige behov. - Skaber sammenhæng for den sproglige udvikling ved overgange mellem institutionerne, fx mellem dagtilbud og skole. Indenfor 0-3 års området har Holstebro kommune udviklet en "Minisprogpakke" som dagplejere og vuggestuer arbejder med. Der er ansat to sprogvejledere i Holstebro kommune, som udarbejder sprogvurderinger og giver vejledning i forbindelse med tosprogede børn. Holstebro kommune har i de sidste par år deltaget i nogle forskellige sprogprojekter bla. SPELL projektet, som er et systematisk målrettet program der understøtter børns sprog og læseforudsætninger (3-6 år). I 2015 deltager en del af institutionerne i projektet "Sprog i samspil". Beskriv kort, hvordan I arbejder med den kommunalt fastsatte tilrettelæggelse af sprogindsatsen (maks 2000 tegn - ca. 300 ord) Vi vægter meget tidlig indsats, hvor vi blandt andet arbejder med Mini Sprogpakken. Vi rimer, synger taler og arbejder meget med dialogisk læsning i alle af vuggestuens grupper. Vi har en tæt kontakt til husets talepædagog, så eventuelle sproglige vanskeligheder kan målrettes meget tidligt.

11 2. Generelle rammer for arbejdet med de seks læreplanstemaer (fortsat) 2.5. Arbejdet med overgange og sammenhæng* På kommunalt niveau er fastsat følgende tilgang til arbejdet med overgange og sammenhæng: - Overgange tilrettelægges, så der hos det modtagende tilbud er et kendskab til barnet og dets ressourcer. - Der samarbejde tværgående for at sikre gode overgange. - Overgange tilrettelægges, så forældre informeres og inddrages. - Samarbejdet mellem forældre og fagpersoner er gensidigt forpligtende. Beskriv kort, hvordan I arbejder med den kommunalt fastsatte tilgang til arbejdet med overgange og sammenhæng (maks 2000 tegn - ca. 300 ord) Når vi modtager børn fra hjemmet, værdsætter vi sammen med forældrene en rolig opstart med kun få timer af gangen. Hvis vi modtager børn fra dagplejen, kommer dagplejeren sammen med barnet på besøg inden opstart. Lokal vejledning: Eksempel - Det er kommunens målsætning, at der skal skabes en rød tråd i barnets liv gennem samarbejde mellem forskellige dagtilbud og mellem dagtilbud og skole. De kompetencer barnet har opnået i sit nuværende dagtilbud, skal det kommende dagtilbud og skolen bygge videre på sammen med barnet. Beskriv, hvordan I sikrer dette. 2. Generelle rammer for arbejdet med de seks læreplanstemaer (fortsat) 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Beskriv, hvilke pædagogiske metoder, der anvendes og hvilke konkrete aktiviteter, der iværksættes med henblik på at styrke sammenhængen mellem barnets dagpleje/vuggestue og børnehave samt mellem dagtilbud og skole. (maks 1000 tegn - ca. 150 ord)

12 Som tidligere beskrevet, vægter vi meget besøg af de forskellige dagtilbud i mellem. De pædagogiske metoder kan være leg på legepladsen, eller en bestemt aktivitet. Vi gennemgår de normer og værdier, som barnet har været en del af. Vi udarbejder dialog skemaer i samarbejde med forældrene på alle børn, og alt afhængig af hvilke metoder der har været anvendt på barnet tidligere, benytter vi os af de fælles beskrivelser, for at styrke sammenhængen til et videre forløb. 3. Prioritering, dokumentation og evaluering af arbejdet med de seks læreplanstemaer De pædagogiske læreplaner er et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. I den pædagogiske læreplan skal der sættes læringsmål, beskrives aktiviteter og metoder samt hvordan der følges op. Først vil vi bede dig beskrive den samlede børnegruppe som læreplanerne udarbejdes for. I aldersintegrerede dagtilbud skal det fremgå, hvordan både de mindste og ældste børn tilgodeses i læreplanen. 3.1 Fakta om dagtilbuddet* En kort beskrivelse af den aktuelle børnegruppe antal og aldersfordeling, særlige udfordringer kulturelt mm., personale og personalesammensætning (maks 2000 tegn - ca. 300 ord) Vi har en opdeling på 3 grupper i vuggestuen. Den ældste gruppe vil i løbet af et år, blive børnehavebørn. Grupperne har et stort samarbejde imellem, og vuggestuen får også oplevelser i forhold til børnehavegrupperne. Vi arbejder naturligvis med lærerplanerne på forskelligt vis, alt afhængig af alder. Børnene er som regel ude hver dag og vuggestuen har deres egen afdeling, hvis personalet finder behov for det. Vuggestuen deltager i de teaterforestillinger som udbydes på nærliggende bibliotek, og går ellers på opdagelser hvor det er muligt i nærområdet. Beskrivelsen bør indeholde: Samlet antal børn med beskrivelse af hvordan disse evt. er inddelt Aldersfordelingen i børnegruppen som den aktuelt ser ud Særlige udfordringer i forhold til børn med forskellige kulturer, sociale vilkår eller andet Overordnet beskrivelse af personalets sammensætning mht. alder, køn og baggrund.

13 3. Prioritering, dokumentation og evaluering af arbejdet med de seks læreplanstemaer (fortsat) 3.2 Beskrivelse Formulering af målsætninger dækker for perioden: Fra: Til: Prioriter venligst læreplanstemaerne efter hvor mange ressourcer I planlægger at bruge på arbejdet i den kommende læreplansperiode* Angiv den forventede procentvise fordeling på de 6 læreplanstemaer. Hvis arbejdet med læreplanstemaerne i den kommende periode prioriteres præcis lige højt kan du angive dette for sig selv eller angive 16,66% for hvert tema. Alle læreplanstemaer prioriteres lige højt 16,66 % - Alsidig personlig udvikling 16,66 % - Sociale kompetencer 16,66 % - Sproglig udvikling 16,66 % - Krop og bevægelse 16,66 % - Naturen og naturfænomener 16,66 % - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt: <=""> Vejledning: Dagtilbudsloven kræver at alle dagtilbud udarbejder målsætninger for samtlige seks læreplanstemaer. Indenfor en læreplansperiode på to år, skal alle dagtilbud arbejde med alle seks temaer. Begrund venligst jeres prioritering (maks 1000 tegn - ca. 150 ord) Vi prioritere således, da vi er optaget af, at uanset hvor vi bevæger os i hverdagen, har hvert enkelt tema en betydning for barnets udvikling og vi mener at det er vigtigt ikke at skille hvert enkelt tema ad, men tværtimod bruge de forskellige læreplaner konstruktivt og skabende for det enkelte barn, så barnet som tidligere beskrevet, bliver rustet på alle udviklingsområder, og får alsidige færdigheder i rygsækken.

14 Ind i mellem sætter vi fokus på et enkelt område. 3. Prioritering, dokumentation og evaluering af arbejdet med de seks læreplanstemaer (fortsat) 3.3 Evaluering Hvilke værktøjer planlægger I primært at anvende til dokumentation af arbejdet med læreplanerne?* Læringshistorier Praksisfortællinger Foto Video Lydoptagelser Barnets bog Barnets logbog Iagttagelser/observationer Børneinterview Andet 1Rambølls dialogskema Andet 2 Andet 3 3. Prioritering, dokumentation og evaluering af arbejdet med de seks læreplanstemaer (fortsat) 3.3 Evaluering (fortsat) Hvilke metoder planlægger I primært at anvende til evaluering af arbejdet med læreplanstemaerne?* TRAS FCCERS LP Kompetencehjulet SMTTE Læringshistorier Brugertilfredshedsundersøgelser SWOT-analyse Relationsskema Andet 1At anvende mål og tiltag, beskrevet i Rambøll Andet 2 Andet 3 3. Prioritering, dokumentation og evaluering af arbejdet med de seks læreplanstemaer (fortsat) 3.4 Dagtilbuddets anvendelse af evaluering til udvikling af den pædagogiske praksis Beskriv på hvilken måde I vil anvende jeres evalueringer til at udvikle den pædagogiske praksis (maks 2000 tegn - ca. 300 ord) Vi tager udgangspunkt i evaluering med pædagogisk praksis på personalemøder, pædagogiske dage og

15 drøfter vores daglige praksis på bestyrelsesmøder. Vejledning: Den pædagogiske læreplan har til hensigt at bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt det pædagogiske personale. 4. Målsætninger for de enkelte læreplanstemaer Introduktion I det følgende udfyldes dagtilbuddet konkrete målsætninger for de enkelte læreplanstemaer. Opsætning af målsætninger for læreplanstemaerne, er rammesat ud fra SMTTE-modellens fem parametre. Sammenhæng - hvor er vi, og hvad vil vi gøre noget ved? Mål Tiltag Tegn Evaluering - hvad vil vi konkret opnå? - hvordan vil vi indfri målet? - hvordan kan vi se, at vi er på vej mod målet? - hvad er resultatet af det, vi gør? SMTTE-modellen som redskab til værdisætning, beskrivelse og vurdering 4. Målsætninger for de enkelte læreplanstemaer 4.1 Læringsmål for alsidig personlige udvikling Sammenhæng* Beskriv kort fokus for jeres arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling(maks 1000 tegn - ca. 150 ord) Barnet skal opleve sig selv som betydningsfuld.

16 At barnet får lov at udvikle sig selvstændig og med en alsidig personlighed, der selv kan og vil tage initiativ. At barnet får mulighed for at udfolde sig alene og sammen med andre. Vejledning: Hvad er det I vil arbejde med? Beskriv baggrund, forudsætninger og rammer for jeres arbejde Eksempler: Hvorfor er det vigtigt at bruge tid og kræfter på netop dette område? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvordan er situationen nu? Mål* Fribørnehaven Sneglehuset er fastlagt følgende kommunale læringsmål og tegn for arbejdet med børnenes alsidige personlige udvikling: Barnet 9-14 måneder At have indlevelse i andre gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre smiler og siger lyde til eget spejlbillede bevæger sig mod eller rækker ud efter andre At tage initiativ tager øjenkontakt reagerer på kontakt rækker ud med hænderne At være psykisk robust kigger, rækker ud, skubber væk ved nye stimuli forsøger sig frem gentagne gange kravler eller 'rumper sig' ud i nye omgivelser Barnet på vej mod 2 år

17 At have indlevelse i andre reagerer på andres kropssprog og følelsesudtryk er opmærksom på andres behov og udviser omsorg viser interesse i andre børn At tage initiativ udviser initiativ og følelser i samspil med andre er opsøgende i forhold til andre børn og voksne viser interesse og lyst til at deltage i leg og aktiviteter At være psykisk robust udforsker de nære omgivelser og udfordringer viser stolthed over egne præstationer viser interesse for nye og fremmede børn og voksne Barnet på vej mod børnehave At have indlevelse i andre smiler, når andre smiler trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade kalder på andre for, at de kan se, høre eller være med At handle selvstændigt uopfordret spørger til andre uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan uopfordret hjælper og støtter andre At være psykisk robust bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt viser med krop og sprog, hvad det vil kan trøstes og falde til ro

18 Tiltag Hvilke tiltag, aktiviteter, fokuspunkter eller ændringer i den daglige arbejdsgang har I planlagt i forhold til arbejdet med børnenes alsidige personlige udvikling (maks 100 tegn per tiltag - ca. 10 ord) 1. Tiltag:* Vi benævner og anerkender barnets ressourcer 2. Tiltag: Vi ser og støtter op om, hvad der optager barnet lige nu. 3. Tiltag: 4. Tiltag: Vi giver barnet positiv opmærksomhed, samtidig med at opmærksomheden retter sig til tydelige voksne. Vi respektere barnets meninger og viser, at det har medbestemmelse, men at det samtidig betyder, at barnet ikke altid kan få det, som det gerne vil. 5. Tiltag: 6. Tiltag: 7. Tiltag: 8. Tiltag: 9. Tiltag: 10. Tiltag: Vejledning: Beskriv jeres planlagte initiativer og handlinger frem mod målet. Tiltag er det, vi faktisk gør for at bevæge os frem mod målet. Hvad kræver det, vi siger vi vil, af os? 4. Målsætninger for de enkelte læreplanstemaer 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer Sammenhæng* Beskriv kort fokus for jeres arbejde med børnenes sociale kompetencer (maks 1000 tegn - ca. 150 ord)

19 Barnet skal føle glæde og hjælpes til at udvise omsorg og respekt for andre. Barnet skal have mulighed og evt. guides til at etablere et fællesskab med de andre børn. Vejledning: Hvad er det I vil gøre noget ved? Beskriv baggrund, forudsætninger og rammer for jeres arbejde. Eksempler: Hvorfor er det vigtigt at bruge tid og kræfter på netop dette område? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvordan er situationen nu? Mål* Fribørnehaven Sneglehuset er fastlagt følgende kommunale læringsmål og tegn for arbejdet med børnenes sociale kompetencer: Barnet 9-14 måneder Tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går vil sidde på skødet, trøstes eller putte sig ind forlader og vender tilbage til de kendte voksne med jævne mellemrum At indgå i fællesskaber kigger på det, som andre kigger på, og det de gør efterligner andres handlinger tager initiativ til kontakt med andre At kommunikere med følelser giver respons med forskellige ansigtsudtryk giver respons med forskellige kropsholdninger og bevægelser giver respons med lyde, latter eller gråd over for andre Barnet på vej mod 2 år

20 At vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte børn og voksne viser interesse for at etablere kontakt til andre børn bevæger sig ud i nye omgivelser At indgå i sociale fællesskaber viser interesse og lyst til at deltage i sociale fællesskaber inviterer til fælles opmærksomhed enten verbalt eller kropsligt, fx ved at pege på en bil deltager i fælles aktiviteter med andre børn og voksne At kommunikere med følelser udtrykker egne behov og grænser gennem mimik og kropssprog udtrykker egen vilje og egne ønsker kropsligt og sprogligt viser tydeligt hvad det vil over for forældre og søskende Barnet på vej mod børnehave At etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil deltage hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange At indgå i fællesskabets sociale spilleregler udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil fortæller andre, hvad de må og ikke må At kommunikere med følelser fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog giver respons på ængstelse og glæde viser insisterende, hvad det har lyst til Tiltag

21 Hvilke tiltag, aktiviteter, fokuspunkter eller ændringer i den daglige arbejdsgang har I planlagt i forhold til arbejdet med børnenes sociale kompetencer? (maks 100 tegn per tiltag - ca. 10 ord) 1. Tiltag:* Vi opmuntrer barnet til at være positiv deltager i legen. 2. Tiltag: Vi anerkender og respektere at barnet evt. har brug for bare at kigge på og observere hvad der foregår. 3. Tiltag: Vi snakker med børnene om det, de leger og oplever sammen. 4. Tiltag: Vi voksne er medvirkende til at igangsætte aktiviteter, der er udviklende for fællesskabet. 5. Tiltag: Vi hjælper børnene med at sætte ord på, hvad de kan og vil være med til. 6. Tiltag: Vi sætter ord på børns følelser, og vi lærer børn at aflæse andre børns kropssprog. 7. Tiltag: 8. Tiltag: 9. Tiltag: 10. Tiltag: Vejledning: Planlagte initiativer og handlinger frem mod målet. Tiltag er det, vi faktisk gør for at bevæge os frem mod målet. Hvad kræver det, vi siger vi vil, af os? 4. Målsætninger for de enkelte læreplanstemaer 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling Sammenhæng* Beskriv kort fokus for jeres arbejde med børnenes sproglige udvikling (maks 1000 tegn - ca. 150 ord) Vejledning: Hvad er det I vil gøre noget ved? Beskriv baggrund, forudsætninger og rammer for jeres arbejde. Eksempler:

22 Hvorfor er det vigtigt at bruge tid og kræfter på netop dette område? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvordan er situationen nu? Mål* Fribørnehaven Sneglehuset er fastlagt følgende kommunale læringsmål og tegn for arbejdet med børnenes sproglige udvikling: Barnet 9-14 måneder At etablere sproglig kontakt peger, rækker ud og skubber hen til ler, klapper, siger lyde og enkelte ord giver og tager genstande At kommunikere med kendte andre er i dialog med andre med lyde og ord bevæger hovedet ved et 'ja' eller 'nej' giver respons på kropsudtryk og stemmens betoning At håndtere sprogets form siger korte, ens, sammenhængende lyde og enkelte ord efterligner sprogmelodien i det, barnet hører giver respons på typiske ord og udtryk fra hverdagsrutiner Barnet på vej mod 2 år At etablere sproglig kontakt bruger ord og kropssprog til at skabe og få opmærksomhed kontakter uopfordret andre børn og voksne gennem sproglig kommunikation indgår i lege og aktiviteter med andre børn At kommunikere med sin nære omverden kan fastholde dialogen omkring et emne i kortere tid

23 kan kommunikere om ting/personer, der ikke er tilstede kan forstå og svare på simple spørgsmål, som fx hvad er det, hvem er det og hvor er At håndtere og forstå sprogets form sætter flere ord sammen til en sætning har en forståelse for samtalens opbygning, skiftevis lytte og tale kan forstå og svare på simple spørgsmål og beskeder Barnet på vej mod børnehave At etablere sproglig kontakt søger øjenkontakt og siger noget tager initiativ til at snakke med andre snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt At kommunikere med sin omverden anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre giver respons på det, som andre siger og gør fortæller om sine oplevelser At forstå sprogets regler siger sætninger med mindst 3-4 ord skriver sit 'navn' - leger, at det skriver bruger sproglig korrekte endelser Tiltag Hvilke tiltag, aktiviteter, fokuspunkter eller ændringer i den daglige arbejdsgang har I planlagt i forhold til arbejdet med børnenes sproglige udvikling (maks 100 tegn per tiltag - ca. 10 ord) 1. Tiltag:* Snakker med børnene om, hvorfor vi gør som vi gør. 2. Tiltag: Gentagne rim, remser, sange og dialogisk læsning - billedfortælling. 3. Tiltag: Alle former for begreber - op og ned - ved siden af - osv. på det niveu som barnet befinder sig på.

24 4. Tiltag: Lytte til forskellige lyde både inde og ude, og få kendskab til disse begreber. 5. Tiltag: Kropssprog! attitude. Sætte ord på -- jeg kan godt se, at du bliver ked af det eller vred, glad osv. 6. Tiltag: Tydelige voksne. Hvordan agerere og taler vi imellem hinanden - til og med børnene. 7. Tiltag: Stuerne arbejder med nye emner og fokusord med passende mellemrum. 8. Tiltag: 9. Tiltag: 10. Tiltag: Vejledning: Planlagte initiativer og handlinger frem mod målet. Tiltag er det, vi faktisk gør for at bevæge os frem mod målet. Hvad kræver det, vi siger vi vil, af os? 4. Målsætninger for de enkelte læreplanstemaer 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse Sammenhæng* Beskriv kort fokus for jeres arbejde med krop og bevægelse (maks 1000 tegn - ca. 150 ord) At styrke barnets fin og grov motoriske færdigheder både inde og ude. At barnet lærer kroppen at kende. Vi bruger blandt andet Mini Sprogpakken. At motivere barnet til at blive glad for at bevæge sig. At barnet får udfordringer, så det oplever både kroppens muligheder og begrænsninger. Vejledning: Hvad er det I vil gøre noget ved? Beskriv baggrund, forudsætninger og rammer for jeres arbejde. Eksempler: Hvorfor er det vigtigt at bruge tid og kræfter på netop dette område? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag?

25 Hvordan er situationen nu? Mål* Fribørnehaven Sneglehuset er fastlagt følgende kommunale læringsmål og tegn for arbejdet med krop og bevægelse: Barnet 9-14 måneder At deltage i hverdagsrutiner bevæger kroppen i overensstemmelse med det, som finder sted smiler eller græder ved kendte lyde, dufte og kropssprog kluk-ler ved overraskelser. Udtrykker protestlyde ved afvisning At anvende sanserne ler, når kroppen bevæges giver respons på syns-, høre-, lugte-, føle- og smagsindtryk med lyde og mimik griner ved kropslig kontakt. Græder ved kropslig belastning At koordinere kroppens bevægelser står på begge ben og bærer sin egen vægt går med støtte, skubber sig afsted eller kravler sidder uden støtte og tager fra med hænderne, når det vælter til siden Barnet på vej mod 2 år At deltage og hjælpe til i hverdagsrutiner viser initiativ til selv at tage sko og tøj af og på spiser selv med gaffel og ske og kan drikke af en kop viser initiativ til at klare praktiske gøremål på egen hånd At have begyndende kropsbevidsthed bruger kroppen aktivt i forbindelse med aktiviteter og leg bruger syns-, høre-, lugte- og følesans til at undersøge materialer, legetøj m.m. er opmærksom på andre børn og voksnes bevægelser med kroppen

26 At koordinere kroppens grundbevægelser går med dobbelt skridt på trapper, imens det holder ved gelænderet går og løber sikkert og er begyndt at hoppe med samlede ben begynder at kunne kaste og sparke en stor bold Barnet på vej mod børnehave At være selvhjulpen i hverdagen klarer af-og påklædning vasker hænder og hjælper til med at børste tænder tager initiativ til at gå på toilet At være kropsbevidst bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne efterligner andres bevægelser med kroppen At være rutineret med sine grundbevægelser går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber sikkert balancerer på ét ben og skifter mellem højre og venstre ben cykler, løber eller går over en længere distance uden af give op Tiltag Hvilke tiltag, aktiviteter, fokuspunkter eller ændringer i den daglige arbejdsgang har I planlagt i forhold til arbejdet med krop og bevægelse (maks 100 tegn per tiltag - ca. 10 ord) 1. Tiltag:* At lære barnet gennem sanglege, rytmik og fortælling, dets krop og sansemotorik at kende. 2. Tiltag: At barnet får mulighed og kendskab til afslapning og afspænding. 3. Tiltag: At der bliver snakket om mad og sund kost blandt andet også inspireret af materiale fra minisprogpakken. 4. Tiltag:

27 5. Tiltag: 6. Tiltag: 7. Tiltag: 8. Tiltag: 9. Tiltag: 10. Tiltag Vejledning: Planlagte initiativer og handlinger frem mod målet. Tiltag er det, vi faktisk gør for at bevæge os frem mod målet. Hvad kræver det, vi siger vi vil, af os? 4. Målsætninger for de enkelte læreplanstemaer 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener Sammenhæng* Beskriv kort fokus for jeres arbejde med natur og naturfænomener (maks 1000 tegn - ca. 150 ord) At barnet lærer og får lyst til at færdes og opleve naturen. At lære barnet at udvise respekt for dyr og planter. At barnet efterhånden får kendskab til vand, jord ild og luft. Vejledning: Hvad er det I vil gøre noget ved? Beskriv baggrund, forudsætninger og rammer for jeres arbejde. Eksempler: Hvorfor er det vigtigt at bruge tid og kræfter på netop dette område? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvordan er situationen nu? Mål*

28 Fribørnehaven Sneglehuset er fastlagt følgende kommunale læringsmål og tegn for arbejdet med natur og naturfænomener: Barnet 9-14 måneder At modtage naturoplevelser retter sine øjne og vender sin krop mod lyde og fænomener i naturen smiler og rækker armene frem. Græder og tager hænder op foran ansigtet ser, lytter, dufter, smager og rører Barnet på vej mod 2 år At have glæde ved at opholde sig i naturen og bruge sanserne undersøger insekter, blade, blomster og lign. ved at bruge sanserne viser glæde ved at lege og færdes i naturen leger med sten, blade, grene og andet fra naturen At være nysgerrig over for dyr, planter og materialer i naturen er nysgerrig på smådyr og planter spørger interesseret til sten, blade, vand og andre ting i naturen genkender almindelige dyr som fx en hund eller ko At vise interesse for naturen og dens fænomener gentager handlinger for at undersøge forskellige forhold i naturen, fx hoppe i vandpytter kender enkelte vejrfænomener som fx regn, sol, sne er nysgerrig og undersøgende, når det præsenteres for ting og oplevelser i naturen Barnet på vej mod børnehave At have glæde ved oplevelser i naturen løber, hopper, ler og snakker i og om naturen udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr bygger og leger med naturmaterialer

29 At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser viser med sin adfærd respekt for dyr og planter sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener At være nysgerrig over for naturen og dens fænomener flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd spørger til regn, sne ild, sol, måne og stjerner spørger til dyrenes boliger og til, hvad de spiser Tiltag Hvilke tiltag, aktiviteter, fokuspunkter eller ændringer i den daglige arbejdsgang har I planlagt i forhold til arbejdet med natur og naturfænomener (maks 100 tegn per tiltag - ca. 10 ord) 1. Tiltag:* Vi bestræber at barnet er ude hver dag og ofte får nye impulser ved at komme ud af institutionen. 2. Tiltag: At barnet får plads og mulighed for fordybelse til at eksperimentere og bruge sanserne. 3. Tiltag: 4. Tiltag: 5. Tiltag: 6. Tiltag: 7. Tiltag: 8. Tiltag: 9. Tiltag: 10. Tiltag: Vejledning: Planlagte initiativer og handlinger frem mod målet. Tiltag er det, vi faktisk gør for at bevæge os frem mod målet. Hvad kræver det, vi siger vi vil, af os?

30 4. Målsætninger for de enkelte læreplanstemaer 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng* Beskriv kort fokus for jeres arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier (maks 1000 tegn - ca. 150 ord) Vejledning: Hvad er det I vil gøre noget ved? Beskriv baggrund, forudsætninger og rammer for jeres arbejde. Eksempler: Hvorfor er det vigtigt at bruge tid og kræfter på netop dette område? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvordan er situationen nu? Mål* Fribørnehaven Sneglehuset er fastlagt følgende kommunale læringsmål og tegn for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet 9-14 måneder At deltage i kulturelle aktiviteter griber ud, kigger og peger ved højtlæsning bevæger kroppen til musik og sange ser efter og efterligner andre børns lyde og bevægelser Barnet på vej mod 2 år At være kreativ viser interesse for at tegne og male

31 kan genkende kendte fortællinger/eventyr begynder at synge med på sange og bevæger sig mere varieret og sikkert til musik At have begyndende opmærksomhed på egen kultur kender højtider eller årstider som fx fødselsdag, jul, sommer, vinter osv. leger simple rollelege kender sin nærmeste familie og kender begreber som bror, søster, mormor osv. At vise interesse for kulturelle fællesskaber deltager i dagtilbuddets traditioner viser interesse for kulturelle institutioner fx museum og bibliotek, når det præsenteres her for udviser interesse for musik og sanglege Barnet på vej mod børnehave At være kreativ eksperimenterer med materialer finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på undersøger det, som er anderledes At være opmærksom på egen kultur leger med oplevelser fra de nære omgivelser klæder sig ud og leger at være en anden kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd At deltage i kulturelle fællesskaber er aktiv med krop og sprog i dramalege udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil deltager i sanglege og sange med mimik og fagter Tiltag Hvilke tiltag, aktiviteter, fokuspunkter eller ændringer i den daglige arbejdsgang har I planlagt i forhold til

32 arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier (maks 100 tegn per tiltag - ca. 10 ord) At barnet deltager til forskellige kulturelle aktiviteter, såsom teater - karneval og øvrige ting som 1. Tiltag:* foregår i Sneglehuset. 2. Tiltag: At barnet oplever traditioner i forbindelse med jul, fastelavn, påske og høst emner, samt der forskellige fødselsdage som bliver afholdt på stuen. 3. Tiltag: At barnet får mulighed for at bruge forskellige natur materialer til aktiviteter både ude og inde. 4. Tiltag: 5. Tiltag: 6. Tiltag: 7. Tiltag: 8. Tiltag: 9. Tiltag: 10. Tiltag: Vejledning: Planlagte initiativer og handlinger frem mod målet. Tiltag er det, vi faktisk gør for at bevæge os frem mod målet. Hvad kræver det, vi siger vi vil, af os? 5. Arbejdet med et godt børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde Vejledning: Læreplanen skal beskrive, hvordan institutionen tænker børnemiljøet ind i det pædagogiske arbejde. Det skal beskrives, hvorledes børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv hvordan og i hvilket omfang børnenes oplevelse af børnemiljøet er inddraget. 5.1 Beskrivelse Beskriv kort helt overordnet hvordan I arbejder med børnemiljøet i Fribørnehaven Sneglehuset, herunder hvordan børnenes perspektiv inddrages i arbejdet (maks 4000 tegn - ca. 600 ord) Børne og læringsmiljøet arbejder vi med både dagligt og periodevis. Vi laver om på de respektive stuer med jævne mellemrum, så det svarer til de aktiviteter og til de kompetenceområder, vi her og nu arbejder med.

33 For at give børn lige muligheder, behandler vi dem forskelligt. Da vi har meget fokus på ude liv, giver vi gode muligheder for fordybelse, nysgerrighed og eksperimenter. Vi tager ofte på tur, hvor der er mulighed for at komme tæt på dyr og natur og hvor der er plads til leg og opsøge viden. Eksempel: I Fribørnehaven Sneglehuset har vi valgt at bruge børneinterviews som en metode til at se på børnemiljøet ud fra børnenes perspektiv og til at inddrage børnene i arbejdet med børnemiljøet. 5.2 Refleksion Beskriv kort hvordan I vil anvende jeres børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer i Fribørnehaven Sneglehuset (maks 4000 tegn - ca. 600 ord) Som beskrevet ovenover, tilpasser vi grupperummene alt efter hvad vi laver. Vi kigger på børnegruppens kompetencer. Hvad er der brug for? Vi lader os inspirerer af hinanden personale imellem, om eventuelle tiltag, så alle udviklingsstrategier kommer i spil. 6. Afslutning I det følgende bedes du skrive en afsluttende tekst, som beskriver næste skridt med læreplanen, hvor man kan få yderligere oplysninger (evt. henvisning til hjemmeside, adresse, kontaktperson osv.), næste revidering ol. Skriv en kort tekst (maks 2000 tegn - ca. 300 ord) Ved at kigge på egen praksis, kan man som personalegruppe, generere ny viden og dermed udvikle fagligheden hos sig selv og som personalegruppe. Vi vil fortsætte med at arbejde med praksisfortællinger af hverdagen. Udgangspunktet er, at man ved at indtage et helikopterperspektiv, kan styrke de faglige refleksioner og blive opmærksom på helt små vigtige ting, som er med til at styrke både børn og personalets kompetencer. Vi tager løbende læreplanerne op enkeltvis, for både at revidere, men også sætte fokus på, om vi nu også gør det, vi har sat til vores mål. Vi har en god opdatering på vores hjemmeside omkring hele Sneglehuset. Registreringsskemaet for pædagogiske læreplaner er nu slut. Tryk på knappen "Afslut" for at forlade registreringsskemaet. Tryk på knappen "Forrige" for at gå tilbage og rette din registrering.

34 Ønsker du at udskrive din registrering, så kan du klikke her: