VEJLE KOMMUNE (PRIVATE) BØRNEHUSET SOMMERFUGLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 VEJLE KOMMUNE (PRIVATE) BØRNEHUSET SOMMERFUGLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 4 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng 7 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER Læringsmål for alsidig personlig udvikling Læringsmål for sociale kompetencer Læringsmål for sproglig udvikling Læringsmål for krop og bevægelse Læringsmål for natur og naturfænomener Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 18 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Refleksion 20 6 AFSLUTNING 21 2

3 1 Indledning 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Kære læser. Dette er Børnehuset Sommerfuglens læreplan. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. Vision: Visionen i Børnehuset Sommerfuglen er, at det skal være et sundt og glad være og lære sted - både for børn og voksne, at børn er i god trivsel, udvikling og har nysgerrigheden til læring. -at man oplever sig ventet og velkommen. -at man bidrager til og oplever sig værdifuld i fællesskabet. -at man er medskaber og aktør i eget liv. -at lysten til at lege og lære må ses og høres. Illustration Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets værdier Værdier: Dialog - hvilket betyder: - at børn og voksne lytter og stiller undersøgende spørgsmål 3

4 - at børn og voksne taler sammen i en god tone Mod- hvilket betyder: - at børn og voksne har mod til at være aktivt deltagende i fællesskabet - at børn og voksne har mod til at udfordre sig selv - at børn og voksne har en veloplagthed og omtanke til at begå sig i livets udfordringer Udvikling - hvilket betyder: - at børn og voksnes kompetencer er de vigtigste ressourcer i forhold til det enkelte individ og fællesskabets udvikling og læring. Inklusion - hvilket betyder: - at børn og voksne respekteres og anerkendes for det de er og det de kan - at børn og voksne skal opleve sig som en del af fællesskabet - at børn og voksne er aktive medspiller i eget liv Legen - hvilket betyder: - at legen er barnets vigtigste redskab til at forstå sig selv og verden omkring - at legen er kreativitet, fantasi, det at eksperimentere, afprøve og forhandle 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip (Dagtilbud): At der bliver arbejdet med børnenes læring gennem aktiviteter både ude og inde 2. Princip (Dagtilbud): At aktiviteter indtænkes som det, der er med til at give sammenhæng og mening for børnenes forståelse af sig selv i verden 3. Princip (Dagtilbud): At trivsel og deltagelse i børnefællesskabet er med respekt for det enkelte barn 4. Princip (Dagtilbud): At de kulturer og muligheder, der eksistere i nærmiljøet, der kan bidrage til udvikling og læring hos barnet tænkes ind i Børnehusets Sommerfuglens hverdag 5. Princip (Dagtilbud): Inkludere børn med særlige behov i læreplansarbejdet på lige fod med alle andre børn 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse At lære knytter sig til begreberne: - at kunne noget man ikke kunne før - at forstå noget man ikke forstod før - at vide noget man ikke vidste før - at ændre holdning/ adfærd, forholde sig anderledes og på en anden måde end man gjorde før - at blive opmærksom på og interesseret i noget man ikke var før - at indse noget man ikke forstod før - at se, høre eller mærke noget man ikke har set, hørt eller mærket før Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Det er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Hvert barn skal have mulighed for at udvikle sig som en unik person, der er forskellig fra andre. Samtidig skal barnet lære at følge visse sociale spilleregler, så det kan fungere sammen med andre. 4

5 Børns læring handler om det enkelte barns forudsætninger, behov og interesser, men også om hele børnegruppen, da barnets udvikling sker i de sociale fællesskaber og relationer. Med inspiration fra Vygotsky arbejder vi med barnets to udviklingsniveauer ud fra "zonen for nærmeste udvikling" Det aktuelle udviklingsniveau - de færdigheder, som barnet mestrer, og klarer som selvstændig problemløsning. Det potentielle udviklingsniveau - problemer som barnet bliver i stand til at løse, hvis det får hjælp til det. Barnets problemløsning sker under voksen vejledning eller i samarbejde med mere erfarne jævnaldrende. Legen er barnets dominerende virksomhed og centralt i barnets læreprocesser. I legen indgår barnet i kommunikation og samvær med andre, skaber relationer til andre og gør sig erfaringer med fx normer og sociale adfærdsregler i et forhandlingsfelt og dermed udvikler legekompetencer. Leg kan ikke planlægges og igangsættes med læring som mål. Leg har kvalitet i sig selv og indebærer altid læring. Børn lærer på forskellige måder og i forskellige situationer. den voksnes formidling, glæde, begejstring og engagement har stor betydning for et mangfoldigt og udviklende læringsmiljø. Den voksnes rolle afhænger af læringsrummet: Det voksenstyrede læringsrum, hvor den voksne går bagved og støtter. Det fælles læringsrum, hvor den voksne går ved siden af og er en aktiv del af barnets læringsproces. Læringsrummet er situationsbestemt og afpasset det enkelte barns og børnegruppens læringsbehov Illustration 2 5

6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Dagtilbuddets overordnede læringsmål De overordnede læringsmål rækker frem mod måden at arbejde med de 6 læreplanstemaer i den pædagogiske praksis i dagtilbuddet. Målet er: - at læringsmiljøet understøtter barnets leg, læring og kreativitet. - at børnene udvikler deres selvværd og selvstændighed. - at børnene kan indgå i sociale relationer og har venner. - at børnene kan indgå i forpligtende fællesskaber. - at børnene får erfaringer og forståelse med demokratiske processer. - at børnene udvikler fysisk og psykisk robusthed. - at skabe nysgerrighed og lyst til at lære. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Vi arbejder overordnet ud fra samme læringsmål i alle børnegrupper. Vi vælger metoder og aktiviteter, der understøtter det enkeltes barns trivsel, udvikling og læring og børnegruppen generelt. Vi er særligt opmærksomme på, at børn med særlige behov udvikler sig og lærer så meget, som det er muligt. Barnet skal have mulighed for at opleve sig som ligeværdig medspiller i de udviklende fællesskaber i dagtilbuddet dvs at barnet: - har ret til en plads i institutionen - oplever, at mangfoldigheden er værdifuldt - oplever sig værdsat - møder nyskabende og udviklende læringsmiljøer - oplever at læring tager udgangspunkt i barnets styrker Dagtilbuddets læringsmiljø udgør en væsentlig betingelse for det enkelte barns inklusionsmuligheder. Børns muligheder for inklusion afhænger af fællesskabets måde at fungere på. Vi arbejder for udvikling af fællesskaber, der er præget af gode relationer, positive samspilsmønstre og anerkendende kommunikation 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Det er vigtigt for os, at alle børn trives og har de bedste udviklingsbetingelser. Vores børn er inddelt i grupper, hvor der er tilknyttet pædagogisk personale, som er ansvarlig for gruppen. Vores fokus er at skabe et udviklede miljø, hvor det enkelte barn trives. Dette gør vi bl.a. ved at arbejde med forskellige metoder, der fremmer inklusion i børnegruppen. 6

7 Vi benytter SMTTE modellen som redskab til udvikling og refleksion over den pædagogiske praksis. Når vi iagttager et barn i vanskeligheder drøftes bekymringer med forældrene, da vi ser forældrene som den vigtigste ressource i barnets liv. Ved behov inddrager vi eksterne ressource personer som konsulenter i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis: - Vi samarbejder med TCDU`s konsulenter - Familieafdelingen -Ved sagsmøder deltager desuden forældre og relevante personer fra det private netværk Vi udarbejder handleplaner i forhold til det enkelte barn eller gruppen. 2.4 Sprogindsatsen Dagtilbuddets sprogindsats Der er i dag et stort fokus på børns muligheder for udvikling af sprog. Sproget har stor betydning for barnets almene trivsel og udvikling, da sproget spiller en stor rolle i forhold til barnets muligheder for at udtrykke sine følelser og behov, samt muligheder for at kommunikere og være en del af et fællesskab. Dagtilbudsloven 11 beskriver kommunens ansvar for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Talekonsulenterne fra TCDU kan ved behov tilbyde vejledning og rådgivning til forældre og personale samt sprogstimulering til børn. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng Dagtilbudsloven 1 stk 4 beskriver, at der skabes sammenhæng og kontinuitet mellem dagtilbuddene og gøre overgange mellem dagtilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudsloven 7stk 5 beskriver, at dagtilbuddet i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Vejle kommune udarbejder en overordnet rammebeskrivelse for overgange i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Overgangen fra hjem til vuggestue: - Forældre besøger vuggestuen sammen med barnet, og der aftales indkøringsplan for det enkelte barn. Forældre er sammen med barnet i vuggestuen den første tid ( individuelt), for herefter - når barnet er tryg ved personalet - nedtrapper forældrene deres tid sammen med barnet, så kan opbygge relationer til personaler. Dette foregår i samarbejde med forældrene, så alle er trygge. Overgangen fra børnehave til skole: - Der arbejdes fokuseret med skolegruppen det sidste år i børnehaven 7 barnet

8 - Der afholdes forældremøde, hvor forældrene inddrages i det fremadrettede arbejde med børnene - Der bliver besøg på de skoler, som børnene skal gå på Illustration 3 8

9 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Børnehuset Sommerfuglen er oprette som privat institution i Januar Huset er en ældre hus, der tidligere er blevet anvendt til beboelse. Legepladsen er en tidligere have, hvor vi i øjeblikket er ved at skabe legemiljøer. Vi er så småt ved at lave et udendørs kreativ rum, der kan benyttes hele året. Vuggestue: 15 børn. Alder 0-3 år Børnehave: er det variabelt, lige nu 22 børn. Alder 3-6 år Det er vigtigt for os, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet i institutionen, hvilket vi forventer, at også børnene er bidragende til. Børnene er ude stort set hver dag, hvor de leger på legepladsen, flittigt benytter de omkringliggende legepladser og skoven. Til vuggestuen har vi to tvilling klapvogne og en Christianiacykel, der flittigt bruges til at komme på gode opdagelser med madpakker. I vuggestuen opdeles børnene dels i årgangssgrupper og dels på tværs. I børnehaven opdeles børnene i førskolegruppe, aldersgrupper, på tværs af gruppen. Vi overvejer, at arbejde med en lille gruppe, der består af de kommende børnehavebørn fra vuggestuen og de nystartede børnehavebørn. Hver børnegruppe er base for et hold, hvor børnene niveaumæssigt er bidragende for hinanden, og hvor behov for udfordringer på flere måder er sammenfaldende. Vi arbejder på, at de fysiske rum indrettes med det sigte, at understøtte børnenes trivsel, læring og udvikling. I det pædagogiske læringsrum prioriteres: Holdopdeling Natur og udebliv Kreativitet og fantasi Traditioner Måltidet som læringsrum Information til/fra forældrene giver individuelt mundtlig/ skriftligt, opslag, og via Dropbox. I sær det daglige møde med jer forældre prioriteres højt. Der hvor en af parterne har behov for en samtale vil såvel ledelsen som primærpædagogen finde tid og sted til dette. Læringsmiljøet i Børnehuset Sommerfuglen er kendetegnet ved voksne, der arbejder målrettet, anerkendende, tager positivt lederskab, er venlige, tydelige og ansvarlige. 4 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere og en studerende, leder løser den pædagogiske opgave. Personalet er fortrinsvis kvinder -dog en mandlig pædagogmedhjælper. Gruppen er aldersblandet med en god faglig og erfaringsmæssig ballast. I perioder indgår studerende samt pædagogiske vikarer i personaleteamet. 3.2 Beskrivelse Periode Prioritering 9

10 De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 20,0% - Alsidig personlig udvikling 20,0% - Sociale kompetencer 20,0% - Sproglig udvikling 15,0% - Krop og bevægelse 15,0% - Naturen og naturfænomener 10,0% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Vi vil fremover arbejde efter en årsplan med to længerevarende projekter - en hvert halvår. Derudover er der daglige projekter. Der kan være ekstra fokus på enkelte læreplanstemaer. Det skal dog understreges, at alle temaer i virkelighedens verden er med i den daglige praksis hen over året. 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne Andet Andet. Foto, iagttagelser/observationer, læringshistorier, praksishistorier Andet. Barnets Bog, Mapper med daglige læreplaner Andet: SMTTE Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne Andet Andet. Foto, iagttagelser/observationer, læringshistorier, praksishistorier Andet. Barnets Bog, Mapper med daglige læreplaner Andet: SMTTE 3.4 Refleksion Den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt det pædagogiske personale. Der evalueres i grupperne. Vi skal have drøftet, hvordan vi sammenfatter evalueringen til "læringshistorier", der kan bruges i personalegruppen og måske skal offentliggøres til forældrene. Læreplanen ses som et dynamisk redskab, hvor "tiltagene" justeres ud fra, hvad evalueringen giver anledning til. Såvel børnenes læring som personalets læring opsamles og anvendes som afsæt for nye pædagogiske tiltag. Læringsmiljøet justeres på samme vis løbende, således at det fysiske psykiske og æstetiske rum tilpasses den aktuelle børnegruppe, og det der aktuelt er sat fokus på i forhold til børnenes trivsel, læring og udvikling. Dokumentation Primærpædagogen følger barnets trivsel, læring og udvikling og barnets udviklingsstatus opdateres jævnligt på hvert enkelt barn. Dokumentation i forhold til aktiviteter og oplevelser i børnegrupperne fastholdes i små skriv og foto på opslagstavler og i mapperne i garderoben, div. udstillinger af børnenes kreationer og handlinger 10

11 Illustration 4 11

12 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 Læringsmål for alsidig personlig udvikling Sammenhæng Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: Hvem er jeg - og hvad kan jeg"? Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, at det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser Mål Mål og tegn: Barnet 0-14 måneder: -gentage lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre -smiler og siger lyde til eget spejlbillede -bevæger sig mod eller rækker ud efter andre. At tage initiativ: -tager øjenkontakt -reagerer på kontakt -rækker ud med hænderne At være psykisk robust: -kigger, rækker ud, skubber væk ved nye stimuli -forsøger sig frem gentagne gange -kravler eller rumper sig ud i nye omgivelser Barnet på vej til 3 år: At lave indlevelse i andre: -smiler, når andre smiler -trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade -kalder på andre for at de kan se, høre eller være med At handle selvstændigt: -uopfordret spørger til andre -uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan -uopfordret hjælper og støtter andre At være psykisk robust: -at bevæge sig fra noget kendt til noget ukendt -viser med sin krop og sprog, hvad det vil -kan trøstes og falde til ro Tiltag 1. Tiltag: Opmuntre børnene til selv at gøre - øve sg og klare mest muligt selv ud fra alder og udvikling 2. Tiltag: Styrke det enkelte barn i troen på sig selv og det at gøre valg - troen på at turde tage nye initiativer 12

13 3. Tiltag: Opmuntre børnene til at hjælpe hinanden og have øje for at læse de andre børns hensigter Tegn 1. Tegn: At barnet selv gør tingene og øver sig 2. Tegn: At barnet tør tage nye initiativer 3. Tegn: At børnene hjælper hinanden og har øje for hinandens hensigter 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer Sammenhæng Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forhold til andre mennesker Mål Mål og tegn: Barnet 0-14 måneder Tilknytning og adskillelse: - vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går -vil sidde på skødet, trøstes eller putte sig ind -forlader og vender tilbage til de kendte voksne med jævne mellemrum At indgå i fællesskaber: -kigger på der, som andre kigger på, og det de gør -efterligner andres handlinger -tager initiativ til kontakt med andre At kommunikere med følelser: -giver respons med forskellige ansigtsudtryk -giver respons med forskellige kropsholdninger og bevægelser -giver respons med lyde, latter eller gråd over for andre Barnet på vej til 3 år: At etablere venskaber: -smiler ved synet af bestemte børn -spørger bestemte børn, om de vil deltage -hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange 13

14 At indgå i fællesskabets sociale spilleregler: -udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder -overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil -fortæller andre, hvad de må og ikke må At kommunikere med følelser: -fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog -giver respons på ængstelse og glæde -viser insisterende, hvad det har lyst til Tiltag 1. Tiltag: Støtte børnene i at have øje for hinandens egenart og ressourcer i legerelationer - sikre at alle har en legeven 2. Tiltag: Støtte børnene i at lytte og vente på tur - øve sociale spilleregler og det at behovsudsætte. 3. Tiltag: Sikre børnenes muligheder for at afprøve forskellige roller og det at samarbejde i det sociale fællesskab og samtidig lære at begå sig i livets udfordringer Tegn 1. Tegn: At alle har en legeven og har øje for hinandens egenart 2. Tegn: At børnene lytter og venter på tur og i en vis grad kan behovsudsætte 3. Tegn: At børnene øver sig i at samarbejde i det sociale fællesskab og begå sig i livets udfordringer, at børnene afprøver forskellige roller 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling Sammenhæng Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til omverdenen. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor f.eks. genstanden er uden for synsvidde Mål Mål og tegn: Barnet 0-14 måneder: At etablere sproglig kontakt: -peger, rækker ud og skubber hen til -ler, klapper, siger lyde og enkelte ord -giver og tager genstande 14

15 At kommunikere med kendte andre: -er i dialog med andre med lyde og ord -bevæger hovedet ved et ja eller nej -giver respons på kropsudtryk og stemmens betoning At håndtere sprogets form: -siger korte, ens, sammenfængende lyde og enkelte ord -efterligner sprogmelodien i det, barnet lærer -giver respons på typiske ord og udtryk fra hverdagsrutiner Barnet på vej til 3 år: At etablere sproglig kontakt: -søger øjenkontakt og siger noget -tager initiativ til at snakke med andre -snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt At kommunikere med sin omverden: -anvender og leget med lyde, ord og remser i samvær med andre -giver respons på det, som andre siger og gør -fortæller om sine oplevelser At forstå sprogets regler: -siger sætninger med mindst 3-4 ord -skriver sit "navn" - leger, at det skriver -bruger sproglig korrekte endelser Tiltag 1. Tiltag: Opmuntre børnene til at lytte, fortælle og bruge sproget til at udtrykke følelser 2. Tiltag: Træne børnene i det at give og forstå en besked - at forvente og have tillid til at alle overholder en kommunikativ aftale 3. Tiltag: Inddrage børnene aktivt i det at kommunikere såvel i tale som på skrift. Vi arbejder med dialogisk læsning, legeskrivning samt ordkort, rim og remser Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: at de er lytter og er tryg ved at fortælle og at de bruger sproget til at udtrykke følelser 2. Tegn: At børnene begynder at forstå og giver besked at de har tillid til at andre overholder en kommunikativ aftale 3. Tegn: At børnene viser interesse for tale og skrift 15

16 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse Sammenhæng Kroppen er et meget eget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser Mål Mål og tegn: Barnet 0-14 måneder: At deltage i hverdagsrutiner: -bevæger kroppen i overensstemmelse med det, som finder sted -smiler eller græder ved kendte lyde, dufte og kropssprog -kluk-ler ved overraskelser, udtrykker protestlyde ved afvisning At anvende sanserne: -ler, når kroppen bevæges -giver respons på syns-, høre-, lugte-, føle- og smagsindtryk med lyde og mimik -griner ved kropslig kontakt. Græder ved kropslig belastning Barnet på vej til 3 år: At være selvhjulpen i hverdagen: -klarer af- og påklædning -vasker hænder og hjælper til med at børste tænder -tager initiativ til at gå på toilettet At være kropsbevidst: -bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer -er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne -efterligner andres bevægelser med kroppen At være rutineret med sine grundbevægelser: -går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber sikkert -balancerer på et ben og skifter mellem højre og venstre ben -løber, eller går over en længere distance uden at give op Tiltag 1. Tiltag: Vi vægter sunde vaner til kroppen - sund mad, god håndhygiejne og den gode stemning 2. Tiltag: At læringsmiljøet og aktiviteterne understøtter børnenes fin- og grovmotoriske udvikling 3. Tiltag: At naturens og nærmiljøets muligheder er øvebane, hvor børnenes balance, muskelstyrke og fysiske udholdenhed trænes 16

17 4.4.4 Tegn 1. Tegn: At børnene får en sund kost, selv tager initiativ til en god håndhhygiejne og medvirker til den gode stemning 2. Tegn: At børnene viser glæde ved aktiviteter og deres motorik forbedres 3. Tegn: At børnene viser glæde ved at `træne`kroppen, og at kroppen styrkes 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener Sammenhæng Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret ag leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen, får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dets skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer Mål Mål og tegn Barnet på 0-14 måneder At modtage naturoplevelser: -retter sine øjne og vender sin krop mod lyde og fænomener i naturen -smiler og rækker armene frem. Græder og tager hænderne op til ansigtet -ser, lytter, dufter, smager og rører At have glæde ved oplevelser i naturen: -løber, hopper, ler og snakker i og om naturen -udtrykker begejstring ved at se dyr og bosteder for dyr -bygger og leger med naturmaterialer At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen: -kigger i bøger om dyr og planter, og sætter ord og lyde på -viser med sin adfærd respekt for dyr og planter At være nysgerrig overfor naturen og dens fænomener: -flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd -spørger til regn, sne, ild, sol, måne, stjerner -spørger til dyrenes bolig og deres føde Barnet på vej til 3 år: At have glæde ved oplevelser i naturen: -løber, hopper, ler og snakker i og om naturen -udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr -bygger og leger med naturmaterialer At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen: 17

18 -kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser -viser med sin adfærd respekt for dyr og planter -sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener At være nysgerrig overfor naturen og dens fænomener: -flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd -spørger til regn, sne, ild, sol, måne og stjerner -spørger til dyrenes boliger og til, hvad de spiser Tiltag 1. Tiltag: Være nysgerrige sammen med børnene på naturens elementer samt lære børnene at behandle dyr og planter ordentligt - ikke brække grene og nye skud af eller træde på smådyr. 2. Tiltag: Lave aktiviteter der understøtter årstidens muligheder (kælke,lave sæbebobler, flyve med drager, vandlege, så og plante samle blade) 3. Tiltag: Lege i og undersøge naturen i vores nærmiljø, se på og snakke om de små dyr vi møder samt indsamle materialer, der kan bruges på kreativ vis i institutionen Tegn 1. Tegn: At børnene er nysgerrige på naturen og viser glæde ved at opholde sig der, hvor naturen har sit eget liv 2. Tegn: Når børnene er aktive i deres leg i de forskellige årstider 3. Tegn: Når børnene viser aktiv deltagelse og nysgerrighed, når de selv får øje på materialer, der kan bruges kreativt i institutionen 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket f.eks. rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som f.eks: `hvordan er man venner og uvenner`? eller `hvad er rigtigt og forkert`? De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber Mål Mål og tegn: Barnet 0-14 måneder At deltage i kulturelle aktiviteter: -griber ud, kigger og peger ved højtlæsning -bevæger kroppen til musik og sange -ser efter og efterligner andre børn og voksnes lyde og bevægelser Barnet på vej til 3 år: 18

19 At være kreativ: -Eksperimenterer med materialer -finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på -undersøger det, som er anderledes At være opmærksom på egen kultur: -leger med oplevelser fra de nære omgivelser -klæder sig ud og leger at være en anden -kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd At deltage i kulturelle fællesskaber: -er aktiv med krop og sprog i dramalege -udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil -deltager i sanglege og sange med mimik og fagter Tiltag 1. Tiltag: Vi prioriterer børnenes muligheder for selv at være skabende og arbejde med eget udtryk gennem f.eks. tegning, maling, legeskrivning, kreative konstruktioner, rollelege, drama, musik og sang 2. Tiltag: Børnene er aktivt medskabende ved kulturelle traditions- og højtidsfester 3. Tiltag: Vi vil bruge lokalområdets kulturelle tilbud: kirken, skolen, biblioteket, anlægget og være medskabende hvor muligheden byder sig Tegn 1. Tegn: Når børnene skaber og arbejder med eget udtryk gennem aktiviteter 2. Tegn: Når børnene er aktive ved traditions- og højtidsfester 3. Tegn: Når børnene nysgerrige og aktive i lokalområdets tilbud Illustration 5 19

20 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 5.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø I arbejdet med børnemiljøet er det børneperspektivet, der er omdrejningspunktet. Her handler det om at give børnene medbestemmelse og give deres stemme udtryk og værdi. Børnemiljøet er overalt i hverdagen - i strukturen, i aktiviteterne, i dialogen, i indretningen, på legepladsen og i dags/ uge/ års rytmen. Børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, der finder sted mellem børnene og omgivelserne. Børnemiljøet udgør institutionens fysiske, psykiske og æstetiske forhold. Elementerne påvirker hinanden og kan således ikke ses som isolerende enheder. I Børnehuset Sommerfuglen har vi valgt, at bruge børneinterview som en metode til at se på børnemiljøet ud fra børnenes perspektiv og til at inddrage børnene i arbejdet med børnemiljøet 5.2 Refleksion Børnemiljøet har hele tiden personalets opmærksomhed og indgår i de fælles drøftelser før, under og efter den pædagogiske planlægning/ refleksion. Børneperspektivet på børnemiljøet vil desuden indgå i personalets evaluering og være en del af de tiltag/ justeringer vi løbende vil prioritere. Også børnemiljøet på legepladsen indgår her. Børnenes legesteder, sikkerhed og relationer børnene i mellem. Der er således også fokus på børnenes læring i uderummet. 20

21 6 AFSLUTNING Du har nu læst Børnehuset Sommerfuglens læreplan. Jeg håber, at den har givet dig et svar på, hvordan vi arbejder med børnenes trivsel, læring og udvikling her i institutionen - for børnene i alderen 0-6 år. Vi vil tilstræbe, at alle børn får de bedste muligheder, og at dette sker i et samarbejde med forældrene. Skulle der være spørgsmål eller et ønske om uddybelse, er du altid velkommen til at henvende dig til institutionen Med venlig hilsen Britta Knudsen. Leder 21

22 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1