Strategisk campusplan for DTU

Transkript

1 28. februar 2011 JSM Strategisk campusplan for DTU 1. Formål Formålet med DTU s strategiske campusplan er at understøtte DTU s rolle som teknisk universitet i absolut international topklasse ved at udnytte den faglige synergi og de organisatoriske og økonomiske muligheder, som er opstået med selvejet i 2001, universitetsreformen fra 2007 og de afsatte globaliseringsmidler. 2. Baggrund Samfundsmæssige behov Internationale rankings af tekniske universiteter viser, at DTU har potentialet til at opnå samme internationale gennemslagskraft som de bedste udenlandske forbilleder. Men det forudsætter en målrettet indsats også hvad angår udviklingen af DTU s campusser. De fysiske faciliteter i form af forskningsinfrastruktur, bygninger og campusser er strategiske udviklingsområder for de højest rangerede universiteter. Gode rammer er med til at tiltrække de bedste internationale forskere og de mest ambitiøse studerende. Med realiseringen af den strategiske campusplan vil DTU leve op til samfundets forventning om, at Danmark har et teknisk universitet i absolut international topklasse, som understøtter den industrielle og erhvervsmæssige udvikling i landet. DTU s Strategi DTU s strategi fastslår, at DTU lægger afgørende vægt på at kunne tilbyde unikke forskningsfaciliteter Derfor indeholder campusplanen en ambitiøs renoverings- og udviklingsplan for målrettede investeringer i teknisk-naturvidenskabelige forskningsfaciliteter i verdensklasse. DTU lægger ligeledes afgørende vægt på at give uddannelserne et eksperimentelt og innovationsfremmende indhold. Derfor indeholder DTU s campusplan en stadig udbygning af læringsmiljøer, undervisningslaboratorier og studenterværksteder til højeste internationale niveau. DTU vil styrke life-science som en stadigt voksende del af det særligt ingeniørrelevante teknisknaturvidenskabelige område. Derfor indeholder DTU s strategiske campusplan en særlig styrkelse af den nye ingeniørfaglighed life-science engineering eller bio-engineering gennem etablering af et internationalt førende bio-engineering miljø i og omkring anden kvadrant på DTU Lyngby Campus. Endelig opfatter DTU kvaliteten af universitetets campusser som afgørende elementer for opnåelsen af DTU s mål. Derfor prioriterer DTU at etablere smukke og funktionelle campusser med et synligt og alsidigt socialt, kulturelt favnende, sekulært og kosmopolitisk campusliv. DTU s campusstruktur i dag I 2001 blev DTU loven vedtaget i Folketinget, hvorved DTU udover en ny ledelsesmodel også blev tildelt bygningsmæssigt selveje for DTU Lyngby Campus. Selvejet har gjort det muligt for DTU at gennemføre en langsigtet investeringsstrategi. I perioden fra selvejet i 2002 og frem til 2009 er der foruden det løbende bygningsvedligehold gennemført reinvesteringer i form af bygningsmæssige renoveringer og nybyg for 910 mio. kr. De store investeringer (der ligger ud over det løbende bygningsvedligehold) har i høj grad udfordret DTU s driftsregnskaber, og har kun været mulige ved økonomisk tilbageholdenhed på andre indsatsområder, en effektiv ledelsesindsats og målrettet samlet styring. DTU vurderer, at selvejet har skabt grundlag for fleksible og effektive investeringer, som sammen med effektiv drift af faciliteterne har understøttet universitetets målopfyldelse. DTU er i dag lokaliseret med fast forskningsbemanding på 13 lokaliteter i Danmark, og DTU driver et center for Arktisk Teknologi bl.a. med bachelorundervisning og et lavenergihus i Sisimiut. Der er gode muligheder for at udbygge og videreudvikle DTU på DTU Lyngby Campus og DTU Risø Campus. 1

2 LOKALITET EJEDE LEJEDE TOTAL UDLEJEDE DTU's FORBRUG m 2 brutto m 2 brutto m 2 brutto m 2 brutto m 2 brutto Lyngby Campus Risø Campus Mørkhøj Frederiksberg Lindholm Århus Charlottenlund Slot og Danmarks Akvarium Silkeborg Hirtshals Høvsøre Sparkær Bornholm, Mors, mm Rockefellercenteret DTU Space DTU (brutto) Lejemål hos Universitets- og Bygningsstyrelsen Øvrige lejemål Tabel 1: DTU s aktivitets- og arealfordeling ultimo Planens mål Samlokalisering Efter fusionen i 2007 mellem DTU og fem tidligere sektorforskningsinstitutioner (i dag Risø DTU, DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet, DTU Aqua (Institut for Akvatiske Resurser), DTU Space (Institut for Rumforskning og teknologi) og DTU Transport) er der gennemført en række organisationsændringer med henblik på at realisere den faglige synergi. I alt er der indtil 2011 flyttet op mod 600 medarbejdere mellem institutter og administrative enheder. De tidligere sektorforskningsenheder er nu velintegrerede i DTU s institutstruktur som nye markante satsningsområder. For at fuldbyrde integrationen af de tidligere sektorforskningsinstitutter i DTU er der nu et stort behov for samlokalisering på DTU Lyngby Campus med henblik på udbygning af forskningssamarbejdet, optimeret fælles anvendelse af faciliteter og inddragelse af forskerstaben fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner i undervisningen. Samtidig får de indfusionerede institutter ved samlokalisering direkte adgang til DTU s generiske kompetencer inden for uddannelse og forskning (bl.a. matematik, matematisk modellering og engineering management). Bio-engineering miljø på Lyngby Campus Ved at samlokalisere den grundlæggende forskning og undervisning for DTU Veterinærinstituttet, DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet, DTU Kemiteknik, DTU Kemi og DTU Systembiologi bliver det muligt at etablere et nyt bio-engineering miljø af verdensklasse med nye unikke forskningsfaciliteter. Samtidig kan udnyttelsen af faciliteterne øges gennem fælles anvendelse af højklassificerede laboratorier og dyrestalde, på samme måde som DTU allerede i dag stiller avancerede nanoskopifaciliteter, rentrum, og supercomputer til rådighed for flere institutter og højteknologiske virksomheder som fælles faciliteter. Særligt om DTU Fødevareinstituttet i Mørkhøj For at styrke integrationen af DTU Fødevareinstituttets aktiviteter i DTU s generelle universitære aktiviteter planlægges aktiviteterne flyttet til DTU Lyngby Campus. Flytningen vil yderligere være en afgørende del til etableringen af det nye bio-engineering miljø. DTU Fødevareinstituttets hovedaktiviteter finder i dag sted i bygninger i Mørkhøj. Bygningernes standard er acceptabel, men de trænger til generel modernisering specielt hvad angår laboratorierne. Flytningen gennemføres som en del af etableringen af bio-engineering miljøet idet synergien mellem DTU Fødevareinstituttet og DTU Systemanalyse, DTU Kemiteknik og DTU Kemi er åbenbare og allerede i gang gennem en delvis flytning af dele af DTU Fødevareinstituttet til Lyngby. 2

3 Særligt om DTU Aqua og Charlottenlund Slot Charlottenlund Slot og et mindre lejemål i Danmarks Akvarium er trods sin meget attraktive placering ikke en hensigtsmæssig forskningslokalisering. De tilhørende laboratoriebygninger og akvarier er for en stor dels vedkommende renoveringsmodne. Den isolerede placering hæmmer integrationen af DTU Aqua i bl.a. DTU s undervisning. Instituttets aktiviteter planlægges derfor flyttet til DTU Lyngby Campus for derved at komme til at indgå i det nye bio-engineering miljø. Særligt om DTU Veterinærinstituttet på Frederiksberg DTU har gennemført en strategisk analyse og planlægning af DTU Veterinærinstituttet s forskning, som viser, at den veterinære forskning vil høste en række afgørende fordele ved i videst muligt omfang at blive samlokaliseret med den øvrige bio-videnskabelige forskning og undervisning på DTU Lyngby Campus. DTU har etableret et stærkt pharma engineering forskningsmiljø, og der er nylig godkendt en kandidatuddannelse i farmateknologi. Det er derfor naturligt at søge dette uddannelsesmæssige tiltag samstemt med etableringen af en forskningsinfrastrukturplatform for vaccineproduktion til erstatning for de nuværende forældede vaccinefaciliteter på Frederiksberg, som både kan understøtte uddannelsen og DTU Veterinærinstituttets faglige aktiviteter og myndighedsopgaver inden for samme område. Særligt om DTU Veterinærinstituttet på øen Lindholm For de virologiske aktiviteter er den isolerede placering på øen Lindholm en væsentlig hæmsko for udviklingen af forskningsaktiviteterne og for udvikling af synergi med de øvrige internationale forskningsaktiviteter ved DTU. Lokaliseringen af de virologiske aktiviteter på Lindholm var oprindeligt betinget af hensyn til smittespredning. Sikkerhedsanalyser viser imidlertid, at dette hensyn ikke betinger en placering på en ø. De forskningsmæssige hensyn peger derfor på, at aktiviteterne flyttes til DTU Lyngby Campus sammen med de øvrige veterinære aktiviteter. Endelig gælder at bygningsmassen på øen Lindholm af så ringe stand, at en totalrenovering er påkrævet. Dertil kommer at driftsomkostningerne til bl.a. færgedrift, vagtberedskab og et helt uacceptabelt højt energiforbrug yderligere peger på en fraflytning. Særligt om Risø DTU DTU Risø Campus huser primært Risø DTU Nationallaboratorium for Bæredygtig Energi, men også sektioner fra andre DTU institutter. Den særlige placering gør DTU Risø Campus velegnet til etablering af unikke forsøgsfaciliteter, som kræver særlige areal- og sikkerhedsforhold (f.eks. nukleart eller biologisk), større pilotanlæg (f.eks. vind, solceller, bio-brændstoffer eller brændselsceller). DTU vil derfor i særlig grad videreudvikle denne anvendelse af DTU Risø Campus. Roskilde Kommune, DTU og Scion DTU A/S samarbejder om udvikling af en erhvervs- og forskerpark med tæt relation til Risø DTU på arealerne. DTU Risø Campus er derfor et attraktivt sted for ambitiøs forretningsnære udviklingsaktiviteter og dermed sted for erhvervssamarbejde og erhvervsdonationer. Særligt om DTU i Århus DTU har i februar 2011 besluttet at lukke aktiviteterne i Århus med udgangen af De bæredygtige dele af DTU Veterinærinstituttets aktiviteter flyttes til DTU i Lyngby, så snart det er muligt. Vækst I forbindelse med overgang til selveje viste en analyse et vist arealoverskud. DTU har siden udnyttet dette arealoverskud dels gennem vækst og dels ved at udleje 12% af bygningsarealerne i Lyngby til nystartede videnintensive virksomheder, teknisk gymnasium, maskinmesterskole mv., så DTU i dag har harmoni mellem behov og areal på DTU Lyngby Campus. Nye aktiviteter skal derfor overvejende huses i nybyggeri (ved indførelse af selveje) 2006/7 (indgang til fusionen 2007) (slut strategiperiode) Ansatte (årsværk) i alt Heraf i Lyngby *note Heraf ph.d Studerende (antal) **

4 Tabel 2: Udviklingen af antallet af ansatte (årsværk) og studerende ved DTU. Note: *Antallet af ansatte lokaliseret i Lyngby i 2013 vil afhænge af stade for samlokalisering. **Allerede i 2011 oversteg antallet studerende Renovering af laboratorier (funktionel forældelse) For den del af DTU s laboratorier, som ejes af Universitets og Bygningsstyrelsen, blev i 2009 gennemført en detaljeret registrering af laboratorierenoveringsbehov som følge af funktionel forældelse, (Unilab). DTU s strategiske campusplan vil sikre, at alle de identificerede renoveringsbehov bliver løst. Det vil for den del, som henføres til DTU Risø Campus primært ske inden for DTU Risø Campus, mens den for Rockefellercenteret, Mørkhøj, Frederiksberg, Århus og Lindholm vil ske ved fraflytning og nybyggeri/renovering på DTU Lyngby Campus. DTU laboratorier ejet af UBST Renoveringsbehov Risø DTU 295 mio. kr. Mørkhøj (DTU Fødevareinstituttet) 127 mio. kr. Frederiksberg (DTU Veterinærinstituttet) 106 mio. kr. Lindholm ø (DTU Veterinærinstituttet) 80 mio. kr. Hangøvej i Århus (DTU Veterinærinstituttet) 30 mio. kr. Rockefellercenteret (DTU Space) 16 mio. kr. I alt 654 mio. kr. Tabel 3: Investeringsbehov til renovering af DTU s laboratorier som ejes af Universitets- og Bygningsstyrelsen (Unilab). Aktuelt eksisterer der på linje med ovenstående et stort ufinansieret investeringsbehov i nye moderne laboratorier og undervisningsfaciliteter også på DTU Lyngby Campus. DTU har med de samme rådgivere gennemført en tilsvarende registrering af renoveringsbehovet med samme metode som Universitets og Bygningsstyrelsen i Unilab-analysen. DTU laboratorier i selveje Renoveringsbehov Biologiske og kemiske laboratorier (GMO 1+2) 481 mio. kr. Tekniske forskningslaboratorier 827 mio. kr. Undervisningslaboratorier 67 mio. kr. I alt mio. kr. Tabel 4: Investeringsbehov til renovering af DTU s laboratorier og læringsrum i selveje på DTU Lyngby Campus opgjort i 2011 med samme metode som anvendt i Unilab. Endelig er der et efterslæb også for DTU Aquas lokaliteter, der i laboratorieomfang og standard svarer til de øvrige analyserede lokaliteter. Efterslæbet skønnes at udgøre ca. 80 mio. kr. Ny forskningsinfrastruktur DTU har behov for en løbende udbygning af forskningsinfrastrukturerne. Siden selvejet til og med 2009 har DTU derfor investeret 517 mio. kr. i ny forskningsinfrastruktur, bl.a. nye rentrumsfaciliteter, supercomputer, nanoskopicenter, el-laboratorium, fermenterings- og systembiologiplatforme. Som led i campusplanen udvides det el-tekniske laboratorium (PowerlabDK) med anden fase, der etableres et laboratorium til forskning i mammale celler i forbindelse med det nye bio-engineering miljø, og den computerbaserede infrastruktur udvides med en e-teknologiplatform. Endelig skabes der rum til det nye Novo Nordisk Center for Bio-sustainabiliy. Derudover har DTU identificeret en række yderligere investeringsbehov, som afhænger af ekstern finansiering f.eks. en international vindtunnel, en procesteknisk forskningsplatform, faciliteter til nano-produktion, et medicoteknikcenter, et optisk laboratorium, et betonlaboratorium og byggekomponentcenter og endelig et nyt nationalt oceangående forskningsskib til erstatning af Dana. Nye undervisningsfaciliteter DTU arbejder målrettet på at udvikle uddannelserne med stadig nye krav til bygninger og faciliteter til følge. De nye uddannelser Bygningsdesign og Design og Innovation baseres begge på atelier-undervisning, hvilket medfører særlige bygningsmæssige behov, og diplomingeniøruddannelserne gennemføres efter CDIO (Conceive, Design, Implement and Operate) principper, hvor der hele tiden vekselvirkes mellem teori og praksis, hvilket stiller særlige værkstedsbehov. 4

5 Campusliv For at gøre DTU Lyngby campus til et af verdens mest attraktive studiemiljøer vil DTU etablere en række byggerier og faciliteter til styrkelse af det nære campusmiljø. Som led i denne udvikling har DTU siden selvejet i 2001 bl.a. udvidet det internationale kollegium Campus Village med 90 pladser og der er etableret to andelskollegier med 149 lejligheder på DTU Lyngby Campus. DTU vil fortsætte udviklingen af Campuslivet, og DTU planlægger bl.a. byggeri af et nyt internationalt kollegium, tilpasning af landskabet og forbedrede trafikale forhold. Forskerpark Der pågår løbende en indsats med at understøtte en effektfuld innovation og videnspredning til samfundet via udvidelse af arealet til rådighed for nye spin-off virksomheder, GTS institutter mv. Forskerparken Scion DTU A/S er et DTU ejet datterselskab lokaliseret i Hørsholm og på DTU Lyngby Campus. Scion DTU A/S indgår p.t. i dialog med Roskilde kommune om Erhvervspark Risø og Kolding Kommune om etablering af en forskerpark. Scion DTU A/S står også bag biotek forskerparken Cobis i København. Udover arealreservation indgår udviklingen af Scion DTU A/S ikke i nærværende campusplan. 4. Planens hovedstruktur DTU ser det ideelle scenario således: Den studenteruddannende hovedcampus vil fortsat ligge i Lyngby, hvor de studerende kan tilbydes den største alsidighed af kurser og uddannelser, ligesom universitetets videnskabelige stab interagerer på tværs af fagdiscipliner. For DTU er det også afgørende at opretholde Risø-lokaliteten med Risø DTU som nationalt laboratorium for bæredygtig energi, med plads til ekspansion inden for dette forskningsområde, hvor DTU allerede i dag har en international styrkeposition og specielt inden for vindenergi er verdensførende. Hertil kommer en strategisk afgørende placering for DTU i Hirtshals, hvor DTU s forskningsskib Dana hører til, og hvor der ligger store lovende vækstmuligheder inden for forskning i akvatiske resurser. Endelig ønsker DTU i samarbejde med lokale kræfter at oprette en forskerpark i Kolding. DTU s campusser planlægges derfor fordelt således: DTU Lyngby Campus som universitetets største og centrale campus for undervisning, forskning, innovation og myndighedsbetjening. DTU Risø Campus som nationallaboratorium for bæredygtig energi med unikke forsøgsfaciliteter, som kræver særlige areal- eller sikkerhedsforhold (nukleart, biologisk), og større pilotanlæg (vind, solceller, bio-brændstoffer, brændselsceller). Strategiske DTU lokaliseringer som er betinget af særlige videnskabelige, uddannelsesmæssige eller teknologiske behov: Forskerparker i Hørsholm og Kolding, vindmølle prøvestationerne i Østerild, Høvsøre og Lindø, fiskeriteknologi og det nationale oceangående forskningsskib Dana i Hirtshals, ferskvandsfisk og akvakultur i Silkeborg, Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut i Grønland og andre lokaliteter ad. hoc. Rationaliseringsprincip Ved at renovere og optimere eksisterende bygninger eller bygge nye er det muligt at mindske arealbehovet pr. ansat eller studerende og samtidig opnå forbedringer i form af nye laboratorier og mere inspirerende arbejdsrum. Ved at etablere avancerede faciliteter, f.eks. højklassificerede GMO laboratorier med henblik på at flere forskningsgrupper anvender de samme faciliteter, kan laboratorieudnyttelsen øges. Ved at bygge faciliteter, som kan benyttes til flere end et formål f.eks. forelæsninger og grupperegning eller atelierundervisning og læsesal kan udnyttelsesgraden af faciliteterne øges. Fremtidig arealfordeling og lokalisering LOKALITET EJEDE LEJEDE TOTAL UDLEJEDE DTU's FORBRUG m 2 brutto m 2 brutto m 2 brutto m 2 brutto m 2 brutto Lyngby Campus Risø Campus Silkeborg Hirtshals Høvsøre Østerild Bornholm, Mors, mm DTU (brutto),

6 DTU (brutto), Lejemål hos Universitets- og Bygningsstyrelsen Øvrige lejemål Tabel 5: DTU s aktivitets og arealfordeling 2020, som planlagt i Strategisk Campusplan (excl. forskerparker). Arkitektonisk strategi DTU har udarbejdet en arkitektonisk plan for campusudviklingen på DTU Lyngy Campus, som indeholder en ambitiøs holdning til udvikling af et stadig mere miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt campus. Den arkitektoniske plan danner grundlag for en ny lokalplan, som forventes vedtaget af Lyngby Tårbæk Kommune i midten af Lokalplanrevisionen tilsigter at muliggøre en fortætning af bygningsmassen ved at tillade lidt højere bygninger og en friere facadeudformning end i dag i en række fortætningszoner kaldet netværkscentre. Dermed bliver det muligt at fastholde DTU Lyngby Campus grønne karakter og eksisterende arkitektoniske kvaliteter samtidig med en større udbygning. Figur 1: DTU Lyngby Campus, nybyggeri og kommende netværkscentre Bæredygtighed Den miljømæssige bæredygtighed forbedres ved samlokalisering i Lyngby især hvad angår energi og klima. Ud over at nye bygninger i sig selv vil være langt mere energieffektive end dem der fraflyttes, så vil de ved at blive placeret på en af DTU s campusser indgå i en sammenhæng bl.a. hvad angår forsyning, som er mindre miljøbelastende, end den de kommer fra. En konservativ beregning viser at energiforbruget for de samlokaliserede aktiviteter vil blive reduceret med mere end 73 % ved den planlagte lokalisering i Lyngby. Ikke mindst en flytning af de virologiske aktiviteter på Lindholm vil bidrage med en meget betydelig energibesparelse. Den sociale bæredygtighed forbedres ved samlokalisering i Lyngby ved at stimulere til udveksling mellem mennesker i fremtidssikrede studiemiljøer, der styrker de faglige færdigheder og de personlige og sociale kompetencer. Målet er at skabe en varieret campus, der er socialt inkluderende og på forskellig vis fremmer brugernes, beboernes og gæsters tilhørsforhold til DTU. Den kulturelle bæredygtighed forbedres ved samlokalisering i Lyngby ved at øge de kulturelle tilbud for medarbejdere og studerende. Udformningen af bygninger, rum og landskab vil blive disponeret så de fremmer æstetiske oplevelser. Kultur, kunst, sport og fritidsaktiviteter vil sikre campus kvaliteter, der kommer brugerne til gode. Samlokaliseringen vil yderligere styrke den internationale udveksling, og de forskellige kulturelle aftryk på Campus vil styrke et varieret, sekulært og kosmopolitisk campusliv. 6

7 Den økonomiske bæredygtighed forbedres ved en mere effektiv bygningsudnyttelse og bygningsdrift. Optimerede udviklingsforløb og byggeprocesser samt bevidst udformning af bebyggelsen med omtanke for de eksisterende strukturer i området, vil medvirke til en harmonisk tilblivelse og effektiv udvikling af Campus. Tidsplan og delprogrammer Realiseringen af DTU s strategiske campusplan opdeles i faser og herunder en række større delprogrammer, som hver især er fagligt og økonomisk begrundede, og som sammen fører til en gradvis realisering af campusplanens vision. Faseopdelingen og delprogrammerne som omfattes af nærværende plan og økonomi er vist i nedenstående tabel 6. Delprogrammerne vil blive justeret som led i den kommende planlægning. Afhængig af ekstern finansiering og sponsering etableres supplerende unikke forskningsfaciliteter og gennemføres en række byggerier til generel forbedring af campusmiljøet. Organisation Den største udbygning vi ske på DTU Lyngby Campus, som er under DTU s selveje. Udbygningen vil blive planlagt og gennemført af DTU Campus Service som er DTU s facilities management organisation. Udbygning og renovering på DTU Risø Campus vil ske i tæt samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det er DTU s mål, så snart det er muligt, at overtage DTU Risø Campus i DTU selveje. Derfor vil de forestående laboratorierenoveringer, udbygninger og løbende vedligeholdsarbejder på DTU Risø Campus ske i en tilpasset overgangsmodel, i hvilken arbejderne håndteres af DTU Campus Service. Økonomi Det økonomiske fundament udgøres af DTU s egne midler, fonds- og erhvervsdonationer, globaliseringsmidlerne, frigjorte midler ved fraflytning fra lejede lokaler (herunder ejendomme som ejes af Universitets- og Bygningsstyrelsen) og endelig rationaliseringer og sparede driftsmidler. Der er meget betydelige driftsmæssige fordele forbundet med at samlokalisere teknisk krævende aktiviteter inden for teknisk videnskab. Dette viser sig bl.a. ved betydelige energibesparelser, udnyttelse af specialuddannet servicepersonel mv. Der er som led i udmøntningen af globaliseringsmidlerne i finansloven afsat midler til at imødekomme renoveringsbehov som følge af funktionel forældelse af laboratorier ejet af Universitets- og Bygningsstyrelsen, de såkaldte Unilabmidler, se tabel 3. Disse midler er en væsentlig forudsætning for finansiering af DTU s strategiske Campusplan. En skematisk oversigt over campusplanen er givet i tabel 6 nedenfor. Enhed Tidsplan Fra Til Investering Fase Samlokalisering: DTU Space, DTU Aqua, DTU Food og DTU Vet på DTU Lyngby Campus DTU Space Kbh, Rockefeller Lyngby, ny b m m2 80 mio. kr. 1 Fortætning DTU Kemi Lyngby, b201 Lyngby, renovering 4800 m2 b206/ m2 90 mio. kr. 1 DTU Fødevareinstituttet Mørkhøj og Frb m2 Lyngby, bio-engrg. center b201/202/ m2 312 mio. kr. 1 DTU Aqua Charlottenlund Charlottenlund 4467 m2 Fælles dyrestalde Frb, Mørkhøj og Lindholm DTU Veterinærinstituttet Frederiksberg m2 Lyngby, bio-engrg. center b201/202/ m2 102 mio. kr. 1 Lyngby, ny b m2 74 mio. kr. 1 Lyngby, bio-engrg. center b201/202/ m2 261 mio. kr. 2 Vaccinefabrik pilotanlæg Frederiksberg Lyngby, ny b m2 64 mio. kr. 2 7

8 DTU Veterinærinstituttet Århus, Hangøvej Lyngby, nybyg 3245 m m2 71 mio. kr. 2 DTU Veterinærinstituttet Lindholm Ø m2 Lyngby, bio-engrg. center b201/202/ m2 216 mio. kr. 3 Nybyg til læringsmiljøer, forskning og vækst på DTU Lyngby Campus Forskningssynergi og Vækst i Lyngby Lyngby, ny b324 læringsmiljø 3500 m2 90 mio. kr. X Opdatering og renovering Kvalitetsløft Lyngby, renovering af læringsmiljøer af læringsmiljøer 34 mio. kr. X Nybyg til læringsmiljøer, Vækst i Lyngby Lyngby, ny b112 forskning og vækst 6500 m2 154 mio. kr. 2 Ny forskningsinfrastruktur Nationalt vindmølle Industrisamarbejde Østerild, terræn, testcenter Østerild installationer 150 mio. kr. X PowerlabDK fase 2, Industrisamarbejde Lyngby, ny b329b intelligent elnet 70 mio. kr. X Laboratorium til 2013 Vækst som flg. af Lyngbg, ny bygning mammale celler samlokalisering 1500 m2 75 mio. kr. 2 e-technology server platform 2015 Vækst som flg. af samlokalisering Lyngby eller Risø, serverhotel 1200 m2 33 mio. kr 1 Campusudvikling Ny kantine Lyngby, ny b mio. kr. X Gæsteforsker-boliger Otto Mønsted Residence 10 mio. kr. X Landskab og 2013 Lyngby og Risø trafikrenovering 100 mio. kr. X Opretning af funktionel forældelse (Unilab og egen analyse) Frederiksberg, Lindholm, Eksisterende Nybyg i Lyngby, se Indeholdt i Mørkhøj, Århus, (Unilab) laboratorier ovenstående ovenstående X DTU Risø Eksisterende Renovering eller (Unilab) laboratorier nybyg på Risø 295 mio. kr. 1 DTU Lyngby (Egen analyse) Eksisterende laboratorier Renovering i Lyngby mio. kr. Delvist indeholdt nedenfor X Generel renovering og mindre projekter Generel renovering Lyngby og Risø 463 mio. kr. X Reservation til mindre Lyngby og Risø projekter 300 mio. kr. X Tabel 6: Faser og delprogrammer i DTU s strategiske campusplan. Beløb er skønnede byggeomkostninger i henhold til Universitets- og Bygningsstyrelsens standard 2010 m2-priser reguleret for særlige forskningskrav til f.eks. virologiske sikkerhedsforanstaltninger. Detaljerede budgetter for de enkelte projekter findes i DTU s bestyrelsesgodkendte budget og handlingsplan som findes på DTU s hjemmeside. 8