Indholdsfortegnelse. Forord. Forord

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord 1 Fondsrådets opgaver 1.1 Indledning 1.2 Fondsrådets opgave Markedstilsyn Regeludstedelse Anmeldelsesmyndighed Afgørelsesinstans Ankeinstans Udtalelser 1.3 Fondsrådets medlemmer 1.4 Sekretariat 2 Fondsrådets virksomhed i Regeludstedelse 2.2 Markedstilsyn, behandlede temaer m.v. 2.3 Principielle afgørelser 2.4 Internationale forhold Anneks Anneks A Fondsrådets bekendtgørelser m.v. Anneks B Prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer forelagt Fondsrådet. English Translation Forord Fondsrådet har i 1998 fortsat arbejdet med de grundlæggende rammer for det danske værdipapirmarked - ikke mindst med hensyn til behandling af ændrede regelsæt som følge af det dansk-svenske fondsbørssamarbejde - og har endvidere været inddraget i en række konkrete forhold, som nærmere beskrives i beretningen. Fondsrådets drøftelser vedrørende gennemsigtighed på værdipapirmarkedet og af øvrige grundlæggende principper på værdipapirmarkedet er således fortsat i 1998, og Fondsrådet påbegyndte i 1998 en nyudstedelse af de af Rådet i 1996 udstedte bekendtgørelser. Endvidere er der i Fondsrådets regi nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at behandle spørgsmålet om en bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik. Fondsrådet vil således fortsat virke for en hensigtsmæssig og velfungerende udvikling på værdipapirmarkedet, herunder ikke mindst i lyset af det nordiske børssamarbejde og udviklingen på europæisk plan. Fondsrådet, juni 1999 Erik Hoffmeyer Formand for Fondsrådet

2 Kapitel 1 Fondsrådets opgaver 1.1 Indledning Fondsrådet er nedsat i henhold til lov nr af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v. med senere ændringer, jf. bekendtgørelse nr. 797 af 6. november 1998 af lov om værdipapirhandel m.v. Den nærmere afgrænsning for Fondsrådets virke er fastlagt i bekendtgørelse nr. 833 af 23. oktober 1997 om forretningsorden for Fondsrådet. Forretningsordenen er i henhold til lovens 83, stk. 5, godkendt af økonomiministeren. 1.2 Fondsrådets opgave Fondsrådets overordnede opgave er i henhold til lovens 83 at virke for et velfungerende dansk værdipapirmarked, som har en sådan effektivitet, gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det er attraktivt for udstedere, investorer og værdipapirhandlere, og som lever op til internationale standarder Markedstilsyn Fondsrådet skal gennem sit markedstilsyn virke for en fair prisdannelse på danske børsnoterede værdipapirer. Formålet er at sikre effektive finansieringsmuligheder for danske udstedere af værdipapirer og skabe bedst mulig sikkerhed og gennemsigtighed for investorerne. Fondsrådet varetager markedstilsynet i tæt og løbende samspil med værdipapirmarkedets virksomheder Regeludstedelse Det er i værdipapirhandelsloven fastlagt, at Fondsrådet fastsætter nærmere regler om følgende forhold: - Værdipapirers optagelse til notering eller handel på en fondsbørs. - Børsprospekters indhold. - Undtagelse fra prospektpligten. - Offentliggørelse af prospekter og udbudsmateriale. - Sletning og suspension af værdipapirer fra notering. - Udstederes og aktionærers oplysningsforpligtelser. - Tilbudspligt, når en aktiepost i et børsnoteret selskab overdrages. - Tilbudsdokumenters indhold og offentliggørelse. - Indberetning af handler med (aftaler om overdragelse af) børsnoterede værdipapirer. - Udbudsprospektets indhold m.v. samt betaling af gebyr for behandling af prospekter. Fondsrådet kan endvidere fastsætte regler om: - Andre instrumenters og kontrakters inddragelse under loven. - Nærmere bestemte instrumenters undtagelse fra loven. - God værdipapirhandelsskik.

3 - Udvidelse af indberetningspligten til at omfatte andre unoterede værdipapirer end dem, der handles på en autoriseret markedsplads, eller andre end værdipapirhandlere. - Fritagelse for udbudsprospektpligt for værdipapirer, som ikke ønskes optaget til notering på en fondsbørs. - Det nærmere indhold af udbudsmateriale. - Pengemarkedsmægleres drift af markeder for børsnoterede pengemarkedsrelaterede værdipapirer. De af Fondsrådet udstedte bekendtgørelser er opregnet i Anneks A. En nærmere beskrivelse af baggrund m.v. for disse bekendtgørelser findes i Fondsrådets beretning for Anmeldelsesmyndighed En række regler udstedt af fondsbørser, autoriserede markedspladser og clearingcentraler skal i henhold til værdipapirhandelsloven anmeldes til Fondsrådet. Det gælder: - En fondsbørs' regler om vilkårene for markedets funktion og gennemsigtighed. - En fondsbørs' regler for adgang til markedet, herunder tilslutningsaftaler. - En fondsbørs' børsetiske regler. - En fondsbørs' supplerende bestemmelser om markedets funktion, herunder om oplysningsforpligtelser, indberetning af handler til løbende markedsovervågnings- og informationsformål, betingelser for optagelse til handel eller notering, samt prospekters indhold. - En fondsbørs' regler om betaling af gebyrer for indberetninger og offentliggørelse. - En autoriseret markedsplads' regler om optagelse af værdipapirer til handel på markedspladsen. - En autoriseret markedsplads' regler om udstederes og aktionærers oplysningsforpligtelser. - En autoriseret markedsplads' regler om vilkårene for at være medlem af markedspladsen. - En autoriseret markedsplads' regler for indberetning af handel til løbende markedsovervågnings- og informationsformål. - En autoriseret markedsplads' regler om de nærmere betingelser for ophør af handel med unoterede værdipapirer. - En clearingcentrals regler om clearing og afvikling, samt reglerne for tilslutning som clearingdeltager, herunder de betingelser, som clearingdeltagere skal opfylde for at deltage i clearing og afvikling af egne, tredjemands eller egne og tredjemands transaktioner. - En clearingcentrals nærmere regler om de værdipapirer, der kan cleares, afvikles eller cleares og afvikles i centralen Afgørelsesinstans Fondsrådet træffer efter direkte anvisning i lov om værdipapirhandel afgørelse i en række konkrete sager, herunder om fritagelse for forpligtelsen til at give indløsningstilbud samt om godkendelse af udbudsprospekter. Fondsrådet kan give fondsbørser, autoriserede markedspladser og clearingcentraler pålæg om at ændre de af virksomhederne udstedte og i medfør af loven til Fondsrådet anmeldte regelsæt eller kan fastsætte supplerende regler for disse områder. Fondsrådet træffer i øvrigt afgørelse i konkrete sager omfattet af visse bestemmelser i værdipapirhandelsloven samt de af Fondsrådet udstedte bekendtgørelser, jf. Anneks A Ankeinstans Fondsrådet er ankeinstans i sager om fondsbørsers, autoriserede markedspladsers, clearingcentralers og værdipapircentralers beslutninger i sager af vidtrækkende og principiel betydning Udtalelser

4 Fondsrådet kan afgive udtalelser i sager, som forelægges af Finanstilsynet, herunder om en virksomhed eller et marked opfylder betingelserne for at drive børsvirksomhed. 1.3 Fondsrådets medlemmer Fondsrådet består af 11 medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt samt indsigt i værdipapirmarkedet. Økonomiministeren udnævner formanden og næstformanden, der skal repræsentere generelle samfundsmæssige interesser. Formanden skal have økonomiskerhvervsmæssig sagkundskab, mens næstformanden skal have juridisk-erhvervsmæssig sagkundskab. De øvrige medlemmer samt suppleanter herfor udnævnes af økonomiministeren efter indstilling fra en række organisationer. Danmarks Nationalbank indstiller således ét medlem. Rådet for Dansk Forsikring og Pension (nu Forsikring & Pension) og Foreningen af Firmapensionskasser indstiller 2 medlemmer i fællesskab. ATP og LD indstiller ét medlem i fællesskab. Børsmæglerforeningen indstiller 2 medlemmer. Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet indstiller ét medlem i fællesskab. Realkreditrådet indstiller ét medlem, og Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det Danske Handelskammer indstiller ét medlem i fællesskab. Medlemmerne udnævnes for indtil 4 år ad gangen. Et medlem af Fondsrådet og suppleanten for et medlem må ikke samtidig være medlem af ledelsen for en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en værdipapircentral, en pengemarkedsmægler eller en værdipapirmægler. Fondsrådets sammensætning i 1998: Fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer (formand) Vicepræsident Mette Christensen (næstformand) Adm. direktør Erik Behn Suppleant: Viceadm. direktør Kurt Anker Nielsen (Indstillet af Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det Danske Handelskammer i fællesskab) Informationschef Mette Täby Suppleant: Chef for virksomhedsrelationer Birthe Werner (Indstillet af Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i fællesskab) Direktør Niels Roth Suppleant: Vicedirektør Kaj Østergaard Mortensen (Indstillet af Børsmæglerforeningen) Direktør Niels-Erik Hemmingsen Suppleant: Bankdirektør Henry Nielsen (Indstillet af Børsmæglerforeningen) Bankdirektør Karsten S. Knudsen Suppleant: Direktør Jan Kondrup (Indstillet af Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet i fællesskab)

5 Koncerndirektør Peter Engberg Jensen Suppleant: Fondsdirektør Svend-Karsten Topp (udtrådt pr. 13. august 1998) Suppleant: Direktør Kjeld Jørgensen (indtrådt pr. 13. august 1998) (Indstillet af Realkreditrådet) Nationalbankdirektør Jens Thomsen Suppleant: Vicedirektør Jørgen Ovi (udtrådt pr. 14. december 1998) Suppleant: Kontorchef Ove Sten Jensen (indtrådt pr. 14. december 1998) (Indstillet af Danmarks Nationalbank) Direktør Erik Adolphsen Suppleant: Direktør Knud Nissen (Indstillet af Rådet for Dansk Forsikring og Pension (nu: Forsikring & Pension) og Foreningen af Firmapensionskasser i fællesskab) Koncerndirektør Bent Vestergaard Christensen Suppleant: Direktør Lars Steen Hansen (Indstillet af Rådet for Dansk Forsikring og Pension (nu: Forsikring & Pension) og Foreningen af Firmapensionskasser i fællesskab). 1.4 Sekretariat Finanstilsynet virker som sekretariat for Fondsrådet. Sekretariatet forelægger Fondsrådet de sager, som det påhviler Fondsrådet at behandle, eller som sekretariatet i øvrigt finder bør forelægges. Sekretariatet udfører Fondsrådets beslutninger og holder Rådet underrettet om sekretariatets daglige forretninger. Sekretariatet fører i almindelighed de med sekretariatets virksomhed forbundne forhandlinger med offentlige myndigheder, organisationer, finansielle virksomheder under tilsyn og private. Endvidere varetager sekretariatet det internationale samarbejde. Kapitel 2 Fondsrådets virksomhed i Regeludstedelse Udstedelsen af Fondsrådets bekendtgørelser i foråret 1996, jf. Anneks A, skete under et betydeligt arbejdspres, idet udstedelsen skulle være tilendebragt inden 1. maj Reglerne blev derfor i vidt omfang en afskrift af de hidtidige regler. Fondsrådet har i løbet af 1998 derfor påbegyndt en nyudstedelse af bekendtgørelserne. Således er bekendtgørelsen om indberetning af handler med værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs m.v., og bekendtgørelsen om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer nyudstedt (bekendtgørelse nr. 238 af 20. april 1998 og bekendtgørelse nr. 229 af 20. april 1998) 2.2 Markedstilsyn, behandlede temaer m.v. Fondsrådet har i 1998 fået anmeldt regelsæt udstedt af markedsvirk-somhederne Københavns Fondsbørs A/S, Værdipapircentralen, FUTOP Clearingcentralen A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S.

6 Københavns Fondsbørs A/S har anmeldt justerede regelsæt vedrørende: - regler for handel på Københavns Fondsbørs A/S - regler for medlemmers indberetning af handler til Københavns Fondsbørs A/S - regler for indberetning af handler til Københavns Fondsbørs A/S for ikke-medlemmer med særlig indberetningsstatus - regler for ikke-medlemmers indberetning af handler til Københavns Fondsbørs A/S - retningslinier for offentliggørelse af realtidsinformation og beregning af kurser på Københavns Fondsbørs A/S - Københavns Fondsbørs A/S' børsetiske regler. I forbindelse med overgangen til handelssystemet SAX 2000 har Københavns Fondsbørs anmeldt nye ændrede regelsæt, jf. nedenfor, som træder i kraft i forbindelse med overgangen til SAXsystemet i 2. kvartal 1999: - ændrede børsetiske regler for den fremtidige aktiehandel på SAX- systemet - regler for handelssystemet SAX 2000, herunder - aftale om medlemskab af Københavns Fondsbørs A/S - aftale om automatisk ordreformidling - aftale om tilslutning til SAX - regler for handel på Københavns Fondsbørs A/S via SAX og - regler for medlemmers indberetning af handler til Københavns Fondsbørs A/S via SAX - regler for handelssystemet ELECTRA, herunder - regler for handel på børssystemet ELECTRA - regler for medlemmers indberetning af handler til børs systemet ELECTRA - regler for ikke-medlemmers indberetning af handler til børssystemet ELECTRA - regler for indberetning af handler til børssystemet ELECTRA for ikke-medlemmer med særlig indberetningsstatus - regler for værdipapirhandleres indberetning af handler i EU/ EØS værdipapirer m.v. til børssystemet ELECTRA - ændrede regler for handel med obligationer og derivater på handelssystemet ELECTRA. I første række vil alene aktier blive handlet på SAX Obligationer og derivater handles således indtil videre fortsat på handelssystemet ELECTRA. Regelstrukturen er opbygget således, at der fremover kun vil være én medlemsaftale, der omfatter al handel i værdipapirer, der er noteret på Københavns Fondsbørs A/S. Der vil være to tekniske tilslutningsaftaler; én der vedrører SAX-systemet, og én der vedrører ELECTRA-systemet. Tilsvarende vil der være to sæt handels- og indberetningsregler. Værdipapircentralen har i henhold til værdipapirhandelslovens 83, stk. 6, anmeldt ændrede regler om clearing og afvikling til Fondsrådet, jf. værdipapirhandelslovens 52, stk. 1 og 2, samt 54, stk. 4. Reglerne er omarbejdet og ajourført som følge af: 1) idriftsættelsen den 9. marts 1998 af systemer til administration af automatisk pant, jf. værdipapirhandelslovens 55 og 56. 2) beslutning om, at deltagelse i clearingen på egne vegne tillige skal være åben for markedsdeltagerne fra EU-området med såkaldt "europæisk pas" og for markedsdeltagere fra andre lande under forudsætning af, at de er under offentligt tilsyn, og at der for sådanne delta- gere i clearingen ikke stilles krav om, at de tillige er tilsluttet værdipapircentralens registreringsvirksomhed.

7 3) implementeringen af en elektronisk transaktion til benyttelse ved långivers fastholdelse af pant under sikkerhedsretten. FUTOP Clearingcentralen A/S har anmeldt opdateringer af regelsættet vedrørende Almindelige betingelser for SMM-ordningen (Specialiserede Market Maker ordning). Desuden er anmeldt ændringer af regelsættet vedrørende produktbeskrivelser og ændring til de initiale tilslutningsafgifter (på baggrund af SAX-samarbejdet). Dansk Autoriseret Markedsplads A/S har anmeldt følgende regelsæt: - regler for optagelse af værdipapirer til handel på Dansk Autoriseret Markedsplads A/S - regler for udstederes oplysningsforpligtelser - regler for aktionærers oplysningsforpligtelser - regler for medlemskab af Dansk Autoriseret Markedsplads A/S - regler for indberetning af handel til løbende markedsovervågnings- og informationsformål samt - regler om ophør af handel med optagne værdipapirer. Desuden har Dansk Autoriseret Markedsplads A/S indsendt Regler for handel og Etiske regler til Fondsrådets orientering. Endvidere har Fondsrådet i det forløbne år behandlet en række overordnede temaer og problemstillinger, hvoraf nogle er kommet til udtryk i konkrete afgørelser, jf. nedenfor. Herudover har Fondsrådet også i 1998 behandlet en række udbudsprospekter i henhold til bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer, jf. Anneks B. Prospekterne er offentliggjort via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens informationssystem. Til brug ved drøftelser af markedsgennemsigtighed har Fondsrådet endvidere udarbejdet en statistisk undersøgelse af likviditeten i de børsnoterede aktier. I forbindelse med Fondsbørsens børsetiske regler har der med hensyn til principper for afregning ved handel med børsnoterede værdipapirer rejst sig generelle spørgsmål bl.a. om indholdet af det såkaldte "best execution"-begreb. I henhold til værdipapirhandelsovens 19 skal en fondsbørs fastsætte børsetiske regler. I lyset af erfaringerne med det nye regelsæt, der trådte i kraft pr. 1. januar 1998, påbegyndte Fondsrådet i 1998 arbejdet med spørgsmålet om mere generelt at fastsætte regler i medfør af lovens 3 om god værdipapirhandelsskik. Arbejdet foregår i en arbejdsgruppe nedsat af Fondsrådet. Arbejdsgruppen har til formål med baggrund i de af Københavns Fondsbørs A/S fastsatte børsetiske regler om best execution at udarbejde et udkast til bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik i henhold til lov om værdipapirhandel m.v. 3, stk. 2. Reglerne skal være en udfyldning og præcisering af de generelle krav til god værdipapirhandelsskik, jf. værdipapirhandelslovens 3, stk. 1, og vedrører afregning af værdipapirhandelstransaktioner, hvor den ene part er en værdipapirhandler. Reglerne skal omfatte såvel noterede som unoterede værdipapirer. Forinden afslutningen af gruppens arbejde skal den gennemgå og vurdere Københavns Fondsbørs A/S' erfaringer med reglerne om best execution og overveje, hvorvidt der på denne baggrund er behov for ændringer eller korrektioner.

8 Arbejdsgruppen er sammensat af de organisationer m.v., der er repræsenteret i Fondsrådet samt repræsentanter fra Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet: Danmarks Nationalbank: Fuldmægtig Lone Natorp, Danmarks Nationalbank Rådet for Dansk Forsikring og Pension (nu: Forsikring & Pension): Kontorchef Jane Emke, Rådet for Dansk Forsikring og Pension (nu: Forsikring & Pension) Københavns Fondsbørs A/S: Underdirektør Annette Lytjø, Københavns Fondsbørs A/S Realkreditrådet: Kontorchef Henrik Hjortshøj-Nielsen, Nykredit A/S Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ATP: Informationschef Mette Täby, Lønmodtagernes Dyrtidsfond Børsmæglerforeningen: Underdirektør Allan Polack, Unibank Finansrådet: Kontorchef Niels Neergaard, Finansrådet Forbrugerombudsmanden: Fuldmægtig Lotte Bredahl / Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen Dansk Industri: Konsulent Lene Nielsen Forbrugerrådet: Cand.polit. Ole Just Finanstilsynet: Vicedirektør Peter Sylvest Larsen Finansinspektør Birgitte Bundgaard Fuldmægtig Jane Frederikke Sørensen 2.3 Lov om værdipapirhandel m.v. - principielle afgørelser Lov om værdipapirhandel m.v. 2, 44 og 45 Et selskab blev anmodet om at fremsende en nærmere beskrivelse af selskabets udbud af såkaldte "units" eller "working interests" i diverse olie og gas projekter. Endvidere forespurgte en advokat, hvorvidt formidling af "working interests" kræver tilladelse i henhold til lov om fondsmæglerselskaber eller i henhold til anden lovgivning. Det fremgik af det indsendte materiale, at "working interests" er køb af en andel i en rettighed til at udvinde olie, gas eller andre mineraler i et nærmere beskrevet område. Rettighederne omfatter ikke alene retten til at udvinde råstoffer fra jorden, men også retten til produktionsudstyr. Rettighederne bliver tinglyst på ejendommen. "Working interests" er ikke omsættelige på nogen børs eller lignende. Videre er der tale om et direkte ejerskab, hvorfor den enkelte investor hæfter personligt for

9 eventuelle krav opstået som følge af produktionen. Fondsrådet vurderede, at "working interests" ikke på nuværende tidspunkt kan anses for at være omfattet af værdipapirbegrebet i lov om værdipapirhandel 2. Således er udbud af disse produkter ikke omfattet af prospektkravene i værdipapirhandelslovens 44 og 45. Fondsrådet lagde i denne forbindelse vægt på, at der er tale om et produkt med personligt ansvar, samt at der ikke på nuværende tidspunkt forefindes noget egentligt marked for produktet. Fondsrådet tilføjede, at hvis blot én af disse forudsætninger ændres, skal spørgsmålet atter forelægges Fondsrådet. Lov om værdipapirhandel m.v. 3 og reglerne om "best execution" Fondsrådet behandlede en fondsbørs' anmeldelse af børsetiske regler og drøftede i den forbindelse den information, der gives til kunderne ved afregning af en fondshandel, jf. princippet om "best execution". Fondsrådet anmodede på denne baggrund Fondsbørsen om at sikre, at der overfor kunder i forbindelse med notaen for afregning af en fondshandel gives den rigtige information om kurs, tillæg/fradrag og kurtage i henhold til de børsetiske regler. De nævnte oplysninger skal fremgå som separate oplysninger på notaen. Lov om værdipapirhandel m.v. 18 og 19 - børsetiske regler En værdipapirhandler (medlem af en fondsbørs) indbragte i medfør af værdipapirhandelslovens 88, stk. 2, en af vedkommende fondsbørs truffet afgørelse for Fondsrådet, idet medlemmet ikke fandt belæg for, at fondsbørsen havde kompetence til at rejse krav om, at individuelle aftaler med kunder omfattet af de af fondsbørsens fastsatte børsetiske regler, skal foreligge skriftlig. I henhold til værdipapirhandelslovens 19, stk. 1, nr. 2, og 3, skal en fondsbørs for at sikre investorbeskyttelse og ligebehandling af markedsdeltagerne fastsætte regler for adgang til markedet og børsetiske regler. Det fremgår af værdipapirhandelslovens 18, stk. 2, nr. 3, at det påhviler den enkelte fondsbørs at påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder reglerne efter 19. Af fastsatte børsetiske regler fremgår, at der ved handel op til beløbsgrænserne kan ske fravigelse af de anførte afregningsprincipper, såfremt dette sker ved forudgående individuel aftale med kunden under respekt af øvrige bestemmelser i regelsættet. Det fremgår endvidere af de børsetiske regler, at medlemmerne af fondsbørsen skal udarbejde en beskrivelse af deres vilkår for handel med værdipapirer, og at denne beskrivelse, efter påkrav eller hvis omstændighederne i øvrigt tilsiger det, skal udleveres til kunden. Endelig fremgår det af aftalen om medlemskab af fondsbørsen, at medlemmet forpligter sig til at overholde bestemmelserne i regler for handel på fondsbørsen, regler for medlemmers indberetning af handler til fondsbørsen samt øvrige regler og instrukser, der er eller måtte blive udstedt af fondsbørsen. Fondsrådet udtalte, at fondsbørsen i medfør af værdipapirhandelslovens 18 og 19, bestemmelser i de børsetiske regler samt bestemmelser i medlems-aftalen havde hjemmel til at kræve af medlemmerne, at de omhandlede aftaler med kunder skal indgås på skriftligt grundlag. Lov om værdipapirhandel m.v. 29

10 Fondsrådet har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt børsnoterede selskaber er forpligtet til at foretage meddelelse i henhold til 29 i værdipapirhandelsloven, når disse erhverver egne aktier. Fondsrådet konkluderede blandt andet følgende: "Det er Fondsrådets fortolkning, at bestemmelsen tillige omfatter tilfælde, hvor børsnoterede selskaber handler egne aktier. Børsnoterede selskabers handel med egne aktier er således omfattet af indberetningsreglerne i såvel værdipapirhandelslovens 28 som 29." og videre: "Det skal derfor understreges, at ordet "straks" i værdipapirhandelslovens 28 skal forstås på samme måde som i lovens 29, jf. 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 328 om opgørelse af, meddelelse om og offentliggørelse af betydelige andele i selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs. Efter denne bestemmelse defineres "straks" som: 1) handelsdagen for handler, indgået gennem en eller flere fondsbørs- medlemmer, jf. 20, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., og 2) i andre tilfælde den dag, hvor et besiddelsesforhold, jf. 1, etableres eller ændres." Lov om værdipapirhandel m.v. 31, stk. 2 Økonomiministeren anmodede Fondsrådet om at redegøre for praksis i relation til værdipapirhandelslovens 31, stk. 2, hvorefter Fondsrådet kan fritage fra forpligtelsen til i henhold til 31, stk. 1, at give alle aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, såfremt særlige forhold gør sig gældende. Fondsrådet anmodede i denne forbindelse Københavns Fondsbørs A/S om en redegørelse for fondsbørsens praksis i relation til den tidligere 7, stk. 3, i de børsetiske regler, der svarer til nugældende 31, stk. 2, i værdipapirhandelsloven. Københavns Fondsbørs A/S meddelte, at den kun har meddelt dispensation tre gange. Dispensationen blev givet, hvor udstederens eksistens direkte var truet, såfremt kravet om tilbudspligt blev fastholdt, eller hvor en fusion medførte en midlertidig overtagelse af majoritetsinteresser i et selskab, og der ikke i den forbindelse herskede nogen intention om at udøve kontrol med selskabet, idet majoritetsindehaveren i løbet af kort tid ville nedbringe ejerandelen, således at der ikke længere blev tale om en majoritetsandel. Fondsrådet har kun i ét tilfælde meddelt dispensation i henhold til værdipapirhandelslovens 31, stk. 2. Dispensationen blev givet i en situation, hvor en overdragelse kun medførte en ubetydelig ændring for minoritetsaktionærerne med hensyn til forudsætningerne for selskabets videre drift og for deres investering, idet Det var videre oplyst, at såfremt alle aktionærer i C valgte at overdrage deres aktier, vil de daværende aktionærer i C få en andel på 45,2 % af aktiekapitalen og 47 % af stemmerettighederne i A. Herudover forventedes det, at de daværende aktionærer i C gennem aktieombytning ville bevare kontrollen med B, idet der på daværende tidspunkt var sammenfald mellem aktionærerne i C og A. De daværende aktionærer i C ville, dels via de nye aktier i A dels via allerede eksisterende

11 beholdninger opnå en ejerandel på mindst 55,2 % af aktiekapitalen og stemmerne i A. Udviklingsplanerne og målsætningen med investeringen ville efter det oplyste være uændret efter A's overtagelse af majoriteten af aktierne. Yderligere var det oplyst, at der ikke i C eksisterede nogen aktionæroverenskomst mellem majoriteten af aktionærer. På denne baggrund udtalte Fondsrådet: "Det fremgår af lov om værdipapirhandel m.v. 31, stk. 1, at overdrages en aktiepost direkte eller indirekte i et selskab, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen kommer til at besidde flertallet af stemmerne i selskabet. Ifølge bemærkningerne til lov om værdipapirhandel 31 indtræder tilbudspligten, uanset om indflydelsen opnås gennem en indirekte overdragelse af aktieposten. Der skal dog ikke gives indløsningstilbud, hvis overdragelsen sker inden for samme koncern, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 5. På det tidspunkt, hvor [A] opnår aktiemajoriteten i [C] og dermed i [B], er der ikke tale om, at [A] og [C] indgår i den samme koncern, uanset at [A]'s formål efter det oplyste på længere sigt er at fusionere de to holdingselskaber. Undtagelsesbestemmelsen i 2, stk. 5, kan således ikke anvendes i den situation. Som følge af, at [A] ejer 67 % af aktiekapitalen i [B], vil [A]'s erhvervelse af aktiemajoriteten i [C] derfor udløse tilbudspligt over for de øvrige aktionærer i [B]. overdragelsen ikke medførte ændringer i ledelses- og pantsætningsforhold, ejerkredsen eller det indbyrdes ejerforhold mellem ejerne og ikke skete med hensigt om videreoverdragelse. Lov om værdipapirhandel m.v. 31 Et selskab (A) anmodede Fondsrådet om i medfør af lov om værdipapirhandel 31, stk. 2, og 8 i bekendtgørelse nr. 333 af 23. april 1996 at meddele selskabet fritagelse fra et sådant krav om at fremsætte købstilbud over for aktionærerne i det børsnoterede selskab B, som A måtte ifalde, hvis det endeligt erhverver 51,9 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne i det børsnoterede selskab C, hvor C p.t. direkte ejede 67 % af aktiekapitalen og stemmerne i B. A anmodede i den forbindelse Fondsrådet om at anvende koncernreglen i bekendtgørelsens 2, stk. 5, analogt på A's forpligtelse til at fremsætte købstilbud til mindretalsaktionærerne i B. Det var oplyst, at A havde indgået en betinget aftale med institutionelle investorer om erhvervelse af samtlige disses aktier i C. Betalingen for aktierne ville ske ved, at sælgerne for hver 10 stk. aktier a kr. 100 i C skulle modtage 1 stk. A-aktier a kr. 20 samt 9 stk. nye B-aktier a kr. 20 i A. Når overdragelsesaftalens betingelser var opfyldt, ville A i henhold til værdipapirhandelslovens 31, stk. 1, og 2, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 333 af 23. april 1996 skulle afgive købstilbud over for de øvrige aktionærer i C. Vederlaget for købet af disse aktier ville ligeledes blive erlagt i form af nyudstedte aktier i A.

12 I henhold til lov om værdipapirhandel 31, stk. 2, kan Fondsrådet fritage fra forpligtelsen i 31, stk. 1, 1. pkt., såfremt "særlige forhold gør sig gældende". Denne dispensationsadgang er gentaget i bekendtgørelse nr. 333 af 23. april 1996, 8, idet Fondsrådet "i særlige tilfælde" kan dispensere fra pligten til at give tilbud. Som reglen er formuleret, og i overenstemmelse med dens forhistorie, er den alene tænkt at skulle gælde i ganske særlige undtagelsestilfælde. Fondsrådet finder således, at der ikke foreligger særlige forhold, som kan begrunde en fravigelse af hensynet bag reglerne om overtagelsestilbud i lov om værdipapirhandel 31, stk. 1. Anmodningen om fritagelse fra kravet om at fremsætte overtagelsestilbud kan således ikke imødekommes.... " Lov om værdipapirhandel m.v. 31 Et advokatfirma forspurgte, hvem der har tilbudspligten i en situation, hvor et holdingselskab får majoritet i et moderselskab med et underliggende produktionsdatterselskab. Advokatfirmaet forspurgte, hvorvidt moderselskabet kunne give tilbudet til produktionsdatterselskabet. Sekretariatet meddelte, at der skal fremsættes indløsningstilbud til aktionærerne i begge selskaber (jf. ordlyden direkte eller indirekte), og at tilbudspligten påhviler holdingselskabet. Sekretariatet meddelte videre, at tilbudspligten påhviler erhververen, dvs. holdingselskabet, og at det forhold, at et moderselskab, der blev overtaget af et holdingselskab, i en periode forinden selv havde givet indløsningstilbud til minoritetsaktionærerne i datterselskabet, som udgangspunkt ikke friholdt holdingselskabet fra at fremkomme med et nyt indløsningstilbud til minoritetsaktionærerne i datterdatterselskabet. Fondsrådets bekendtgørelse nr. 333 af 23. april 1996 om aktionærers oplysningsforpligtelser samt om tilbudspligt, når en aktionær erhverver flertallet af stemmerettighederne eller bestemmende indflydelse i et børsnoteret selskab Et pengeinstitut anmodede på vegne af selskab A om dispensation fra 4, stk. 1, nr. 9, i bekendtgørelsen. Det var oplyst, at selskab A den 11. februar 1999 afgav købstilbud til aktionærerne i selskab B og den 12. marts 1999 forhøjede den tilbudte pris til aktionærerne. Der var efter det oplyste ikke sket andre ændringer af tilbudet. Selskab A ønskede i forbindelse med det forhøjede tilbud at fastholde den i købstilbudet af 11. februar 1999 fastsatte acceptperiode og anmodede i den forbindelse Fondsrådet om dispensation fra 4, stk. 1, nr. 9, i bekendtgørelsen, således at den oprindelige fristdag kan bibeholdes. I henhold til bekendtgørelsens 4, stk. 1, nr. 9, skal tilbudsperioden i et fremsat tilbud udgøre minimum 4 uger og maksimum 10 uger. En forhøjelse af prisen i forhold til et allerede fremsat tilbud betragtes som et nyt tilbud, der i princippet fordrer en ny tilbudsperiode på minimum 4 uger. På det foreliggende grundlag, herunder at det oprindeligt fremsatte tilbud alene ændres for så vidt angår prisen, at alle aktionærerne vil modtage den nye højere pris for deres aktier, at der ikke er tale om konkurrerende bydere, samt at bestyrelsen i selskab B efter det oplyste anbefaler tilbudet, meddelte Fondsrådet dispensation fra bekendtgørelsens 4, stk. 1, nr. 9, således at en ny

13 tilbudsperiode kan udgøre 10 dage regnet fra den 12. marts Lov om værdipapirhandel m.v. 33, jf. bekendtgørelse nr. 238 af 20. april 1998 om indberetning af handler med værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs Fondsrådet påtalte, at et fondsmæglerselskab havde overtrådt 33 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. bekendtgørelse nr. 238 af 20. april 1998 ved at: - der i løbet af 2 dage i juli 1998 forelå 21 overtrædelser af indberetningspligten, idet 6 kundehandler ikke var indberettet, mens 12 kundehandler var indberettet som samlede indberetninger, og 3 kundehandler var indberettet med forkert kurs. - der i løbet af 3 dage i september 1998 forelå 4 overtrædelser af ind- beretningspligten, idet 2 handler var indberettet som samlede indberetninger, og 2 kundehandler var indberettet til forkert kurs. Fondsrådet tog til efterretning, at fondsmæglerselskabets rutiner vedrørende indberetning var blevet indskærpet over for selskabets personale. Fondsrådets bekendtgørelse nr. 329 af 23. april 1996 (nu: bekendtgørelse nr. 229 af 20. april 1998) om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer På forespørgsel om, hvorvidt en række professionelle investorer og lignende investorer omfattet af 2, stk. 1, nr. 1, i Fondsrådets bekendtgørelse nr. 329 af 23. april 1996 (nu bekendtgørelse nr. 229 af 20. april 1998) om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer, oplyste Fondsrådet følgende:. Bekendtgørelsens 2 indeholder en række undtagelser fra pligten til at offentliggøre et prospekt. Således fremgår det af 2, stk. 1, nr. 1, at prospektpligten ikke omfatter udbud af værdipapirer til fysiske eller juridiske personer som led i deres erhvervsmæssige virksomhed. Denne undtagelsesbestemmelse finder anvendelse på fysiske og juridiske personer, der er under finansielt tilsyn samt virksomheder, der ikke er under tilsyn, men som har investeringer som et ordinært/naturligt led i deres virksomhed. Sidstnævnte gruppe af virksomheder omfatter f.eks. større virksomheder med en investerings- eller fondsafdeling, hvor virksomhedens fondsbeholdning plejes." Fondsrådets bekendtgørelse nr. 329 af 23. april 1996 (nu: bekendtgørelse nr. 229 af 20. april 1998) om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer Fondsrådet blev forespurgt om, hvorvidt et tilbud, der agtes foretaget af et aktieselskab (A), på nom. kr aktier til tegning blandt ca autoforhandlere (bestemte virksomheder), er omfattet af Fondsrådets bekendtgørelse nr. 329 af 23. april 1996 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer. Fondsrådet svarede, at det påtænkte udbud på det foreliggende grundlag var omfattet af udbudsreglerne i værdipapirhandelslovens kapitel 12, herunder pligt til at udarbejde prospekt, idet: - der, henset til omfanget af udbuddet (1.500 investorer) og den an- førte afgrænsning (danske autoforhandlere), ville være tale om udbud til offentligheden, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 1, - der ikke ville være tale om udbud af værdipapirer til fysiske eller juridiske personer som led i deres erhvervsmæssige virksomhed, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 1, idet den undtagelsesbestemmelse finder anvendelse på fysiske eller juridiske personer, der har investeringer, som et ordinært/naturligt led i deres virksomhed, f.eks. større virksomheder med en investeringseller fondsafdeling, hvor virksomhedens fondsbeholdning plejes, og at

14 - der, henset til den aktuelle kreds af investorer ikke ville være tale om udbud til en mindre kreds, der har personlig eller økonomisk tilknytning til udbyder eller udstedere, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr.2. Til brug i en konkret sag oplyste Fondsrådet på forespørgsel nærmere om de betragtninger, der må foreligge omkring begreberne en mindre eller snæver og lukket kreds af fysiske eller juridiske personer.....reglerne i værdipapirhandelslovens kapitel 12 og bekendtgørelse nr. 329 af 23. april 1996 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer udspringer af direktiv 89/298/EØF om udbudsprospekter. Direktiv 89/298/EØF om udbudsprospekter blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 213 af 10. april 1991 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer. I henhold til 2, stk. 3, i lov nr. 213 af 10. april 1991 fastsatte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere regler om prospektets indhold. Dette skete ved bekendtgørelse nr. 272 af 3. maj 1991 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer. Lov nr. 213 af 10. april 1991 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer (og dermed også ovennævnte bekendtgørelse) blev i medfør af 3 i bekendtgørelse nr. 334 af 30. april 1996 om ikrafttræden af lov om værdipapirhandel m.v. ophævet den 1. maj 1996 og erstattet af reglerne i værdipapirhandelslovens kapitel 12. Af lovbemærkningerne til kapitel 12 i værdipapirhandelsloven fremgår, at: "Med reglerne i lovforslagets kapitel 12 overføres afdeling III i EU's direktiv (89/298/EØF) om indhold af og nærmere bestemmelser for udstedelse af prospekter i forbindelse med værdipapirer, som ikke ønskes optaget til notering. Reglerne findes i dag i udbudsprospektloven (lov nr. 213 af 10. april 1991 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer) og udbudsprospektbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 272 af 3. maj 1991 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer). Det er ikke med overflytningen af reglerne til værdipapirhandelsloven hensigten at foretage væsentlige materielle ændringer i forhold til de gældende regler." I henhold til 43 og 44, stk. 1, i lov nr af 20. december 1995 om værdipapirhandel ( som indholdsmæssigt svarer til 1 i bekendtgørelse nr. 329 af 23. april 1996 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer) skal der ved første udbud til offentligheden af værdipapirer, der ikke ønskes optaget til notering på en fondsbørs, offentliggøres et prospekt, der skal være overskueligt og give et retvisende billede af udstederens aktiver, passiver, dennes økonomiske stilling, resultater samt forventede udvikling. Begrebet "udbud til offentligheden" er ikke nærmere defineret i direktiv 89/298/EØF om udbudsprospekter. Det fremgår således af direktivets præambel, at: "Det har ikke været muligt at fastlægge en fælles definition af udtrykket "udbydelse til offentligheden" og af alle dets bestanddele". Af bemærkningerne til lovens 43 (jf. lov 213 af 10. april 1991 om udbudsprospekter) fremgår alene, at bestemmelsen fastlægger lovens anvendelsesområde, der er første udbud til offentligheden af værdipapirer, som ikke ønskes optaget til officiel notering på Københavns Fondsbørs, samt at der ved første udbud forstås såvel emissioner af værdipapirer som en senere afhændelse af allerede emitterede værdipapirer, som ikke i første omgang har været rettet til offentligheden.

15 Spørgsmålet om en nærmere definition af "udbud til offentligheden" er således ikke berørt hverken i direktivet eller i bemærkningerne til loven. Sådanne afgrænsningsspørgsmål er imidlertid kendt fra anden finansiel lovgivning. Således anføres i Kommentaren til bank- og sparekasselovens 1, stk. 5, at: "Forbudet mod henvendelser til offentligheden giver i praksis en del afgrænsningsvanskeligheder. Tilsynet antager, at en overtrædelse af 1, stk. 5, kan foreligge, hvis en forening sigter efter indlån i en "medlemsorientering", som via dagspressen eller postomdelte tryksager henleder andres opmærksomhed på indlånsarrangementer. Det samme gælder "meddelelser" til offentligheden om priser for ind- og udlån." De situationer, hvor en udsteder er undtaget fra pligten til at udarbejde prospekt i forbindelse med første udbud til offentligheden af værdipapirer, som ikke ønskes optaget til officiel notering på en fondsbørs, er nærmere reguleret i 2 i bekendtgørelse nr. 329 af 23. april 1996 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer. Denne bekendtgørelse er udstedt i medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 5, 45, stk. 4, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov nr af 20. december 1995 om værdipapirhandel. Af 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen fremgår, at reglerne ikke omfatter udbud af værdipapirer til en mindre kreds af fysiske eller juridiske personer, som har en økonomisk eller personlig tilknytning til udstederen eller udbyderen. "En mindre kreds af fysiske eller juridiske personer, som har en økonomisk eller personlig tilknytning til udbyderen eller udstederen" ses ikke nærmere defineret i lovgivningen, retspraksis eller tidligere offentliggjorte afgørelser. Bestemmelsen er en implementering af artikel 2, stk. 1, litra b, i direktiv 89/298/EØF, hvor der tales om "udbydelse af værdipapirer til en snæver kreds af personer." Direktivet definerer ikke nærmere, hvad der menes med "en snæver kreds af personer". Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har tilkendegivet, at den ved administrationen af den tidligere gældende udbudsprospektbekendtgørelse (nr. 272 af 3. maj 1991) som tommelfingerregel har defineret "en mindre kreds" som personer. En tilsvarende definition og et tilsvarende niveau kendes f.eks. fra skattelovgivningen, hvor man i forbindelse med det såkaldte anpartsindgreb (lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove) bl.a. fastslog, at kapitalindkomst i relation til personskattelovens 4, stk. 1, nr. 10, omfatter det samlede nettobeløb af indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10, og den skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentlig omfang. Af lovbemærkningerne til 1 i lov nr. 388 af 7. juni 1989 fremgår bl.a.: "Ved at sætte ejerantallet til 10 personer kommer forslaget til at omfatte de "masseanpartsprojekter", som gennem annoncering udbydes til et stort publikum af investorer." Revisionsfirmaet KPMG C. Jespersen har i en vejledning fra juni 1992 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer anført følgende i relation til udbudsprospektbekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 2: "Begrebet "mindre kreds af personer" er ikke defineret. Hvorvidt der er tale om en mindre kreds afhænger af den konkrete situation. Udbyder et selskab eksempelvis aktier til en lukket kreds på 10

16 investorer (rettet emission), vil der formentlig være tale om en "mindre kreds"." Og videre ""Økonomisk eller personlig tilknytning" kan f.eks. være ejerskab eller ansættelse i et selskab." Direktiv 89/298/EØF, der ligger til grund for de danske regler, anvender udtrykket "en snæver kreds af personer". Hvad der nærmere menes hermed er, som nævnt ovenfor, ikke defineret i direktivet, hvorfor det er op til det enkelte medlemsland at fastlægge og præcisere dette begreb (under iagttagelse af de karakteristika, der gælder for medlemslandets værdipapirmarked, og de beskyttelseshensyn, der i det enkelte medlemsland søges varetaget, samt under respekt af direktivets formål). Af bemærkningerne til udbudsprospektloven fremgår det således, at: "Formålet med direktivet er for det første at sikre, at investorer stilles en række oplysninger til rådighed og dermed får et forsvarligt grundlag at træffe beslutninger på i forbindelse med investering i værdipapirer. Det sikres ved at stille krav om, at der ved offentlig udbud af værdipapirer, skal udarbejdes et prospekt..." Bedømmelsen af, om der er tale om "en mindre kreds med personlig eller økonomisk tilknytning til udbyderen eller udstederen", afhænger således af den konkrete situation. Heri indgår såvel en bedømmelse af antallet af investorer som en bedømmelse af disses tilknytning til udbyder/udsteder." Lov om værdipapirhandel m.v., kapitel 12 / bekendtgørelse nr. 229 af 20. april 1998 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer, 16 og 17, jf. 18 Et anpartsselskab ønskede at udvide selskabskapitalen i forbindelse med en samtidig omdannelse til aktieselskab. Ejerandelene påtænktes udbudt til en kreds af interesserede investorer på ca. 47. Fondsrådet meddelte på den baggrund, at udbuddet var omfattet af udbudsreglerne i værdipapirhandelslovens kapitel 12 om pligt til at udarbejde et prospekt m.v., idet: - der er tale om udbud til offentligheden, jf. værdipapirhandelslovens 43, stk. 1, og at - der henset til den aktuelle kreds af investorer ikke er tale om udbud til en mindre kreds, der har personlig eller økonomisk tilknytning til udbyder eller udsteder, jf. 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 329 af 23. april 1996, nu afløst af bekendtgørelse nr. 229 af 20. april 1998 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer, og at - den påtænkte omdannelse til aktieselskab er at betragte som en stiftelse af aktieselskabet, jf. anpartsselskabslovens 66. Anpartsselskabet havde udbudt værdipapirerne, uden at et prospekt forinden var indsendt til Fondsrådet og registreret og offentliggjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regi. På denne baggrund meddelte Fondsrådet, at der forelå overtrædelse af pligten i henhold til værdipapirhandelslovens kapitel 12 til at udarbejde et prospekt m.v., og at Fondsrådet havde anmodet politiet om at indlede politimæssig efterforskning af, om der forelå overtrædelse af bekendtgørelse nr. 229 af 20. april 1998 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer, 16 og 17, jf. 18. Lov om værdipapirhandel m.v. kapitel 12 / bekendtgørelse nr. 229 af 20. april 1998 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer Et advokatfirma stillede en række spørgsmål vedrørende bekendtgørelsen. Spørgsmålene vedrørte:

17 1. Fortolkningen af bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 2, samt praksis på området. 2. Oplysningsforpligtelsen efter 5 og 6 3. Hvilke omstændigheder eller unøjagtigheder, der kan blive aktuelle i relation til I hvilket omfang direktiv 89/298/EØF om udbudsprospekter vil øve indflydelse på fortolkningen af Fondsrådets bekendtgørelse. Sekretariatet besvarede henvendelsen således: Ad 1.) Af 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen fremgår, at reglerne ikke omfatter udbud af værdipapirer til en mindre kreds af fysiske eller juridiske personer, som har en økonomisk eller personlig tilknytning til udbyderen eller udstederen. Personkredsen er ikke nærmere defineret i lovgivningen eller retspraksis. Bestemmelsen er en implementering af artikel 2, stk. 1, litra b, i di- rektiv 89/298/EØF, hvor der tales om "udbydelse af værdipapirer til en snæver kreds af personer". Direktivet definerer ikke nærmere, hvad der menes med "en snæver kreds af personer". Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har tilkendegivet, at den ved administrationen af den tidligere gældende udbudsprospektbekendtgørelse (nr. 272 af 3. maj 1991) som tommelfingerregel har defineret "en mindre kreds" som personer. Revisionsfirmaet KPMG C. Jespersen har i en vejledning fra juni 1992 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer anført følgende i relation til udbudsprospektbekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 2: "Begrebet "mindre kreds af personer" er ikke defineret. Hvorvidt der er tale om en mindre kreds afhænger af den konkrete situation. Udbyder et selskab eksempelvis aktier til en lukket kreds på 10 investorer (rettet emission), vil der formentlig være tale om en "mindre kreds"." og videre. "Økonomisk eller personlig tilknytning" kan f.eks være ejerskab eller ansættelse i et selskab." Ad 2.) Fondsrådets gennemgang af prospekter foregår normalt i dialog med udbyder/udsteder med henblik på at sikre, at de typer af oplysninger skitseret i 5 og 6 som minimum er til stede. Denne dialog kan medføre, at udbyder/udsteder finder det hensigts- mæssigt at modtage andre typer oplysninger. Hvilke oplysninger, der evt. yderligere medtages, vil afhænge af den konkrete udbyder/det konkrete projekt. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at det er udbyder/udsteder, der indestår for rigtigheden af de i prospektet medtagne oplysninger. Ad 3.) F.eks unøjagtigheder i de i 5 og 6 opregnede forhold indtrådt mellem tidspunktet for prospektets udarbejdelse og det endelige ophør af udbydelsen til offentligheden samt enhver anden omstændighed opstået i denne periode kan anses for at påvirke vurderingen af værdipapirerne. Ad 4.) Emissionsprospektdirektivet (89/298/EØF) om de krav, der stilles til omsættelige værdipapirer af enhver slags (aktier, obligationer etc.), hvis disse ønskes udbudt til offentligheden uden samtidig at ønskes børsnoteret, er et minimumsdirektiv, hvilket vil sige, at der ikke er tilstræbt en egentlig fuldstændig harmonisering på området, men alene at der på EU-plan er opstillet visse fælles minimumskrav for krav til indholdet af prospekter.

18 De danske regler på dette område vil som på så mange andre områ- der, hvor danske regler har direktivmæssig baggrund, blive fortolket i overensstemmelse med almindelige gældende fortolkningsmaksimer." Lov om værdipapirhandel m.v. kapitel 12 / bekendtgørelse nr. 229 af 20. april 1998 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer En advokat og et pengeinstitut spurgte uafhængigt af hinanden, om et almindeligt prospekt kan udfærdiges på engelsk. Sekretariatet meddelte, at et prospekt kan udfærdiges på engelsk, men at der i givet fald skal vedlægges en advokaterklæring eller lignende til Fondsrådet, hvori det bekræftes, at den sproglige rækkevidde af den engelske tekst matcher bekendtgørelsens juridiske terminologi. Børsnoterede selskabers handel med egne aktier, jf. Aktieselskabslovens 48 Et pengeinstitut rettede henvendelse til Finanstilsynet vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der skal opstilles regler for børsnoterede selskabers handel med egne aktier - evt. administreret af pågældende fondsbørs. Pengeinstituttet oplyste, at et stort antal børsnoterede selskaber i henhold til selskabernes vedtægter er bemyndigede til at erhverve egne aktier for op til 10 % af aktiekapitalen, og at bemyndigelsen ses udnyttet stadig hyppigere. Pengeinstituttet anførte, at et problem i den forbindelse er, at der ikke er fastlagt tidsfrister for sådanne opkøb, herunder i relation til offentliggørelse af halvårs- og årsregnskaber, men også i forhold til offentliggørelse af andre oplysninger, som har betydning for kursdannelsen på aktierne. Tilsynet oplyste, at temaet efterfølgende er blevet drøftet på møde med Københavns Fondsbørs A/S, hvor fondsbørsen tilkendegav, at spørgsmålet om handel med egne aktier er planlagt behandlet som tema i Internationale forhold Gennem nogle år har en arbejdsgruppe i regi af IOSCO's Tekniske Komité beskæftiget sig med at nå frem til en form for global tilslutning til et standardprospekt, som tænkes benyttet af multinationale virksomheder, der bl.a. ønsker at være noteret på flere landes børser. Udformningen af et sådant standardprospekt tog i 1998 så meget form, at resultatet blev fremlagt og vedtaget på IOSCO's årlige møde i september. Fra europæisk side har tre landes myndigheder (Italien, Luxembourg og U.K.) deltaget i arbejdet. Disse landes deltagelse er foregået ikke mindst med EU-direktiverne for øje. Direktivkravene er således i vidt omfang afspejlet i enten del 1 (som er det, der generelt var enighed om at tage med i standardprospektet) eller i del 2 (der repræsenterer en opsamling af det, som kun dele af arbejdsgruppen mente skulle med), om end der rent sprogligt er nogen forskel, henset til, at standardprospektet i vidt omfang er formuleret af britiske og amerikanske repræsentanter i arbejdsgruppen. Erfaringerne fra standardprospektarbejdet - hvor de europæiske bidragydere har haft lejlighed til detaljeret at overveje indholdet af ikke mindst EU-prospektdirektivet - kan inspirere EU- Kommissionen til at overveje beho vet for at foretage en sproglig/formuleringsmæssig gennemgang af direktiver på børsområdet; dette også set i lyset af EU-overvejelserne med hensyn til bl.a. Kommissionen om at se på prospektdirektivet i lyset af små og mel-lemstore virksomheders muligheder i relation til adgang til