BILAG 1: INTERVIEWGUIDES... 2 BILAG 2: TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW M. STEFFEN BLAUENFELDT OTKJÆR... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 1: INTERVIEWGUIDES... 2 BILAG 2: TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW M. STEFFEN BLAUENFELDT OTKJÆR... 7"

Transkript

1 BILAGSOVERSIGT BILAG 1: INTERVIEWGUIDES... 2 BILAG 2: TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW M. STEFFEN BLAUENFELDT OTKJÆR... 7 BILAG 3: TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW M. JACOB GRANDE BILAG 4: TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW M. SUSANNE LEA BECH BILAG 5: KVITTERING FRA RUDAR /40

2 Bilag 1: Interviewguides Interviewguide: Interview ved direktør hos DIS/PLAY, Steffen Blauenfeldt Otkjær Indkredsning af virksomhed. Disse spørgsmål har til formål at skabe en forståelse for arbejdspladsen, samt at få direktør, Steffen B. O., talt sig varm og føle sig mere fortrolig med interviewer. Fokus på virksomheden Med disse spørgsmål ønsker vi at indkredse ønskerne omkring nye Vil du starte med at forklare om strukturen i jeres virksomhed? - Hvordan er organisationsstrukturen hos jer? (Opdeling) Hvor mange ansatte har I sammenlagt? Hvilken baggrund har de fleste medarbejdere? (Uddannelsesmæssigt er der et mønster?) Hvor ofte ansætter I nye medarbejdere? Hvilke kriterier skal en eventuel ny ansat opfylde? - Hvilket uddannelsesniveau ønskes der af ansatte? Har I bestemte krav under kontrakten ift. ansættelsestid - Ansættelse i X antal år? Kan du beskrive processen fra, I beslutter, at I ønsker en nye medarbejder til selve ansættelsen? - Hvem er med i beslutningsprocessen? Har I en bestemt organisationskultur, som I ønsker, den nye medarbejder skal passe ind i? - Hvordan er denne kultur opstået/hvad bygger 2/40

3 medarbejdere og hvad de skal tilføre virksomheden. Larsen & Pedersens tanker bruges som forforståelse her. Fokus på ansættelse Med disse spørgsmål forsøger vi at indkredse brugen af netværk, forstået ud fra Granovetters begrebsapparat. Her åbnes især op for at informanten kan få lov til at fortælle vidt og bredt om organisationens ansættelsesmetoder, så vi kan få en fornemmelse for hans holdning til ansættelse i virksomheden. den på? Hvorledes sikrer I jer, at den nye medarbejder passer ind i jeres ønskede organisationskultur? - Har I teambuilding, fællesspisning etc.? - Hvad gør I, hvis den nye medarbejder ikke passer ind/falder til? - Hvordan er din oplevelse af nye medarbejderes tilpasningsevne på arbejdspladsen? Har I bestemte ligestillingskrav (både mellem køn, etnicitet, alder)? Hvordan, og gennem hvilke kanaler, finder I nye medarbejdere - Har I officielle og uofficielle kanaler, hvorigennem I finder nye medarbejdere (opretter I et offentligt jobopslag? Kan nuværende medarbejdere anbefale nye medarbejdere?) Hvordan får I kendskab til nye mulige medarbejdere? - Opslag, LinkedIn, medarbejderes anbefalinger m.v. HVIS UFORMELLE KANALER: - Hvor tæt på må folk anbefale nye medarbejdere - Har folk som er blevet anbefalet nemmere ved at falde ind - Hvad er det positive ved at benytte denne netværksrekruttering/hvad giver det dig som direktør/ansætteren, at du får folk til samtale som er fundet gennem netværk? 3/40

4 HVIS FORMELLE KANALER: - Ser I af fordele/ulemper ved at ansætte gennem opslag? Hvilke? - Er der information, du savner/mangler ved en ansættelse, hvis du ansætter gennem stillingsopslag? Hvorledes sikrer I jer, at den nye medarbejder har de kvaliteter i søger? - De formelle ansættelsesprocesser: tests, ressourcekrav, netværkskrav, erfaringer. - Har du oplevet, at en medarbejder ikke levede op til dine forventninger efter ansættelse? - Hvordan levede personen ikke op til forventningerne, og hvad gjorde I? Hvad forventer du af en nye medarbejder han/ hun skal kunne bidrage med? Hvordan ville du beskrive medarbejderes afhængighed af et stort netværk, for at kunne udføre jobbet i virksomheden? - Er det en fordel, at medarbejderen har et stort netværk? 4/40

5 Interviewguide: Interview ved to ansatte (Susanne, ansat i 1 år og Jacob, ansat i 5 år) Baggrund Disse informative spørgsmål skal underbygge Bourdieus begrebsapparat om socialkapital. Endvidere bruges Granovetters teori om stærke og svage bånd til at præciserer kollegaernes interne kendskab. Beskrivelse af arbejdspladsen Med disse spørgsmål vil vi ud fra Bourdieus tanker om socialkapital, og forsøge at indramme nogle perspektiver hos informanten som kan give os indblik i dennes socialkapital. Hvor gammel er du og hvor kommer du fra? - Notér køn Hvilke (uddannelsesmæssige) baggrund har du? - (I forhold til tidligere arbejde og uddannelse) Hvad beskæftigede du dig med, før du blev ansat her? Ledig, andet type arbejde, uddannelse Hvilken type kontrakt arbejder du med? - Fleksjob? Fuldtid? Deltid? Kendte du nogen fra virksomheden før? - Hvor kendte du personen fra? Hvordan blev du bekendt med jobbet her? - Opslag/kendte én Hvordan fik du jobbet? Hvordan ville du beskrive virksomhedskulturen? Hvilke arbejdsværdier har mest betydning på din arbejdsplads? Hvilke kompetencer værdsætter du højst hos dine kollegaer? Hvilke ressourcer føler du, at du medbringer på arbejdspladsen? Har du oplevet konkurrence mellem jer ansatte? - Hvordan opstod konkurrencen, hvordan endte 5/40

6 Beskrivelse af informantens oplevelse af arbejdspladsen Med disse spørgsmål vil vi forsøge at få indblik i informantens oplevelse af virksomheden som social arena. Heraf hvor knyttet de føler sig, på deres andre medarbejdere. Heri bruges Putnams forståelse af social kapital. den og er det noget der ofte sker? Hvordan oplever du Dis/Play som arbejdsplads? Hvornår har du sidst lavet noget med en kollega, udenfor arbejdstiden? Hvilken relation føler du, at du har til dine medarbejdere? - Snakker I om personlige emner/inkluderer I hinanden i jeres privatliv? Hvis du har en dårlig dag, føler du at du kan få støtte af de andre medarbejdere? Hvad ville du gøre, hvis du vidste en medarbejder havde det dårligt på arbejdspladen? Hvad oplever du at Dis/Play som virksomhed, gør for at medarbejderne har det godt sammen? Har du selv oplevet at det var svært at blive inkluderet af de andre medarbejdere, eller har du oplevet andre som har haft svært ved det? - Hvad var svært, hvordan løste I det? Har du oplevet at der kom nye medarbejdere ind, som skilte sig ud fra den eksisterende medarbejder gruppe? - Hvad gjorde at personen skilte sig ud, hvordan håndterede medarbejdergruppen det? Har du kontakt til tidligere ansatte fra Dis/Play? 6/40

7 Bilag 2: Transskription af interview m. Steffen Blauenfeldt Otkjær Interview v. Steffen Blauenfeldt Otkjær, Adm. Direktør I: Først ville vi gerne høre lidt om jeres organisationsstruktur. S: I et organisationsdiagram ville vi sige, at aktionærerne er de allerøverste, dernæst generelforsamlingen. Når det er sagt, så har vi én aktionær, der ejer 78% af aktierne, som er bestyrelsesformand, så det gør defacto, at det er bestyrelsen, der bestemmer alt for når man ejer 78% af aktierne, har man mulighed for at bestemme alt. Formelt set har vi bestyrelsesmøde 1 gang i kvartalet, og en gang om året har vi et møde på en hel weekend, hvor vi ligger virksomhedens strategi for hvert år. Udover det strategiarbejde vi fører til dagligt. Men strategi er ikke noget med store dokumenter her i selskabet, strategi er en vision og ide, som er formuleret, som vi så styrer efter. Det er ikke sådan håndgribeligt. Under bestyrelsen er der direktionen, som tager imod ordre fra bestyrelsen. Det er så mig, der er øverste myndighed for vores direktion, den daglige ledelse og direktionen mødes en gang om måneden. Direktionen har så ansvaret for at udrulle strategien. Bestyrelsen og direktionen hænger rigtig meget sammen, der er kun en person, som sidder i bestyrelsen og ikke i direktionen, ellers er alle som sidder i direktionen også med i bestyrelsen. Så vi mødes ret tit. Så har vi et governance-board under direktionen, og det er alle, der har enten et fagligt eller linjeleder ansvar. Man kan sagtens være faglig chef uden at have nogen personer i reference. Det er fordi, vi er en matriceorganisation. Linjechef og teamleder er det samme, de har folk i reference. Den faglige chef sidder i matricen og siger Jeg har det faglige ansvarsområde for design, men jeg er ikke linjechef for dem, der sidder i Aarhus, de har en der, men jeg har det faglige ansvar for, at alle, der er ansat, er dygtige nok. I: Hvor mange er I her i virksomheden? S: 80 i det hele - den tæller ikke alle med på hjemmesiden. I: Er det noget, der ændrer sig meget? S: Det ændrer sig hele tiden. Men da vi købte os selv fri og blev os selv vi blev stiftet i 1995 men i 2000 blev vi købt, i 2006 købte vi os så ud, og der var vi 18 mand. Så vi er vækstet lineært lige siden. Vi har aldrig været flere end nu, og det har været ren organisk vækst siden opkøbet. I: Hvilket baggrund har du? S: Jeg har markedsøkonom, som er en kortere videregående uddannelse. Inden da var jeg musiker i 7/40

8 mange år. Da jeg lavede musik, syntes jeg, det var sjovt at promovere bandet. Jeg synes, marketing var sjovt allerede den gang. Så tænkte jeg, at det kunne jeg måske gøre bedre, hvis jeg fik en marketinguddannelse, så meldte jeg mig ind på Markedsføringsstudiet, hvor jeg troede, jeg ville blive god til markedsføring. Det viste sig så, at det var det forkerte studie (det var ikke det, man lærte), men så gjorde jeg det færdigt. I: Og så startede du her efter? S: Ja, så startede jeg som junior sælger med en ekstra lang prøvetid, fordi jeg var musiker. Jeg tror, de frygtede, jeg mødte op med en heroinsprøjte i armen. I: Var det så tilbage i 80 erne? S: Nej, jeg startede i Og så har jeg arbejdet mig op siden. Jeg var et smut forbi et andet firma og arbejde, men så hentede de mig tilbage, hvor min opstigning begyndte derfra. I: Så de headhuntede dig fra det andet firma? S: Ja. I: Det var nogle, der kom og sagde: Hey skal du ikke være her?, eller skulle du igennem et forløb? S: Der hentede de mig bare. I: Og så var du bare administrerende direktør? S: Nej, nej... Så kom jeg tilbage som sælger. Jeg kom ind på samme niveau, som jeg havde forladt stedet. Så var der kommet en ny administrerende direktør. Ham, der er bestyrelsesformand nu. Han kunne i modsætning til den gamle se nogle flere kvaliteter i mig. I: Hvor ofte ansætter i nye medarbejdere? S: Månedligt. Der er også folk, der stopper jo. Men vi har vel 8-12 ansættelser om året. Det har vi cirka haft i snit. Det passer også med fra 18 til 80. Med lidt udskiftning. Så det er deromkring. Nogle år har vi været oppe på 20 ansættelser. I: Og det var dig, der stod for hoveddelen af dem? S: Ja. I: Det er ikke ude hos teamlederne? S: Joooo... De laver første selektion. Jeg tjekker ikke folks faglighed. Jeg tjekker folks personlighed. Så vi har ikke psykologitest hos nogle eksterne. Vi har den psykologitest, at jeg snakker med folk om alt muligt, og så mærker jeg, om du virker fornuftig eller ej. I: Hvordan får teamlederne adgang til de medarbejdere? 8/40

9 S: Det gør de via mange ting. Netværk mest. De kan godt lide at ansætte nogle, der kender nogle. Vi har ikke en performanceorienteret kultur. Vi er et sted, hvor man passer godt på hinanden, og hvor vi gerne vil kæmpe for hinanden. Så derfor er det fint, hvis man er min-bedste-ven. Det har vi ikke noget imod. Det er der ellers mange forretninger, der har. Der ikke har lyst til, at folk kender hinanden. Min tese er dog, at jo mere man kender hinanden, jo federe. Hvis du skal bruge så mange timer af dit liv væk fra din familie, så skal du også være sammen med nogle andre, du holder virkelig meget af. I stedet for at arbejde sammen med nogle narrøve, du ikke gider at arbejde sammen med. I: Så ud over, at du ikke får nogle narrøve ind, hvad synes du så, det giver virksomheden, at I ansætter folk, der allerede er kendt af jeres ansatte? S: Som sagt samhørighed. En god stemning. Det negative kan selvfølgelig også være, at folk har mere travlt med at hygge end at lave deres arbejde. Men ingenting er binært. Det er jo ikke sådan, at hvis man hygger, så hygger man kun. Eller hvis man arbejder, så arbejder man kun. Så de to paradigmer, som folk sætter op overfor hinanden... Det er ikke enten-eller. Taget i betragtning [af] hvor ung en virksomhed vi er, så har vi en gammel kultur. Der er et kæmpe netværk. Folk, der har været ansat her før, mødes og snakker. Så der er et eller andet special-bond, som jeg heller ikke selv kan forklare. Stærk samhørighedsfølelse, selvom man er skredet. Det er ikke et sted, hvor folk har smækket med dørene. Jeg skred i øvrigt også selv og kunne stadig komme tilbage, netop fordi jeg ikke smækkede med døren. I: Er det alle, der så kan komme med én de kender? S: Nej altså... Vi slår jo stillinger op. Og hvis man så kender nogle, der mangler sådan en stilling, så siger man til. Det er jo heller ikke altid dem, der er kendt, der ender med at blive ansat. Der er også en faglig begrundelse for at ansætte folk. Susanne, I talte med, hun kendte ikke nogle. Hun fandt stillingen og sendte en ansøgning ind. Sammen med 250 andre. Og jeg sad og læste dem alle sammen igennem. Og hadede det langt ind i helvede. Men nej, nej... Man behøver ikke at kende nogle for at komme ind i vores forretning. Men det er klart, at vi vægter netværk meget, meget højt. Der er mange, der kan finde en vinkel. Sige: jeg kender så ham. I: Hvordan kender folk så hinanden? Altså sådan meget, eller er det meget perifert? S: Det er vidt forskelligt. I: Er der nogle grænser for, hvad du vil godtage? S: Jeg har ikke lyst til at ansætte folk, der er gift med hinanden. Det har vi ellers haft, da jeg netop 9/40

10 havde det her paradigme med, at alt skulle være okay. Så vi har haft ansat ægtepar. Men da jeg så skulle fyre konen... Så blev manden simpelthen så sur, at han bare udeblev. Og så blev han bortvist. Og det var en frygtelig sag. Men jeg prøvede virkelig at være cool omkring det. Din kone virker overhovedet ikke, og det er indlysende for alle, så derfor bliver jeg nødt til, så sødt som muligt, at lade hende gå. Men vi kan rigtig godt lide dig. I: Så det holder du dig fra? S: Ja, så gik det op for mig, at jeg betragter mig selv som et utroligt empatisk menneske. Jeg gør det, fordi det er mennesker, jeg kan lide, og mennesker jeg holder af. Jeg vil gerne være bedste venner med alle. Jeg kan godt engagere mig med folk. Så det gjorde helt vildt ondt på mig at vide, at der var en familie, der ikke havde et forsørgelsesgrundlag. Og havde svært ved at finde noget i en lang periode. Det, syntes jeg ikke, var sjovt. Jeg kan ellers meget godt lide at gå imod alle de der chefkonventioner. Men jeg prøvede ægteparansættelser, og det var ufedt. Så derfor gør jeg ikke det. I: Hvad hvis det er den anden vej? Altså jeg har en bror, der har en svoger, der har en bror. Hvor det er helt derude, hvor man bliver i tvivl om, hvor godt den ansatte egentlig kender den søgende? S: Det synes jeg, folk selv siger. Når folk kommer bærende med en ansøgning fra en eller anden, så siger de ofte: Jeg kender ham faktisk ikke rigtig, men jeg har mødt ham til to fester, og jeg syntes, han var meget fed. Så bedømmer jeg, hvor stærk anbefalingen er. Det er ikke noget, jeg skriver ned, men noget jeg husker. Typisk får man det ud af det, at de får lov til at mødes med mig. Jeg har rigtig mange møder. Ud af 250 ansøgere, så møder jeg mellem Så der er mange, der kommer ind til samtale, men til gengæld er mit første møde så også utrolig kort. Jeg vægter personlighed før faglighed, så hvis jeg ikke kan lide personen, så skal der simpelthen faglige mirakler til, at jeg tager dem videre i processen. Når folk arbejder sammen, så er det heller ikke fagligheden, der er i spil hele dagen. Så det er en personlighedsscreening først. Og derfor tager jeg mange ind. I: De to andre lagde meget mærke til, at det er et meget åbent miljø. Og det er meget vigtigt, at I kan snakke sammen. Alle de her ting. Er det derfor du ansætter på den her måde? S: Nej, jeg tror, det er kulturen. Vi er den her familie. Vi betragter os som en familie. Vi skiftede navn for fire år siden. Og der havde vi et eksternt bureau på, da grunden til at bruge konsulenter er, at det er sundt at blive kigget på udefra. Så vi hentede de sejeste ind. De konkurrenter, jeg så mest op til, dem købte jeg for at hjælpe os med den proces. Og de kom så med seks navneforslag, hvor det ene var Familien. Og det var fordi, at der i deres analyse af os, var det, der stod allerhøjest på deres liste. Vi 10/40

11 er en moderne familie, hvor børn har rigtig meget at skulle have sagt. I: Har du nogensinde oplevet, at der er kommet nogle problemer ud af, at I er så tætte? S: Nej. Det passer jo ik. Det er der jo nok. Jeg kan udfordres på min faglighed, og jeg lader mig udfordre. Det er altid den bedste idé, der vinder. Eller i hvert fald den idé, der bliver solgt bedst. Det er jo ikke nødvendigvis den samme ting. Dét, at alle medarbejdere, høj som lav, kan udfordre mig på det, jeg siger, er nogen gange pisseirriterende for mig. Nogle gange siger jeg: Du skal tage opvasken, og så skal du bare gøre det. Bare fucking gør det. Hvorfor? Fordi jeg siger det! Og det sker engang imellem, at der er nogle, der ikke forstår, at de bare skal gøre det, jeg siger. Men vi snakker altså kvartalsvist, at det sker. Men når jeg siger det, så forstår de det jo også godt. Det er jo voksne, kloge og veluddannede mennesker. Så når det sker, så er det fordi, de ikke fanger, at tiden er ikke til udfordringer. Kender I næsten ikke den actionfilm, hvor helten her skal stoppe en atombombe, og der er bare ikke tid til at forklare de andre, hvad han gør? Så de skal bare: Shut your ass and move along!. Og den slags situationer forekommer. I: Okay... Hvilke kriterier skal en eventuel ny ansat opfylde? S: For det første en fed personlighed. Hvad er så det? Det ved jeg ikke, men jeg kan mærke det, når den ikke er der. Og så skal man købe ind på den vision, som der er omkring det her selskab. Jeg skal fortælle, hvem vi er, og hvis folk ikke lytter til det, så bliver det altid lunkent. Det handler jo om, at det er os begge to, der køber ind på hinanden. Det er ikke kun dig, der skal have et job. Det er også mig, der skal have en medarbejder. Og vi skal jo være gode venner, så du skal også kunne lytte til mig. Jeg skal stole på, at du synes, den plan, jeg har lagt, er fed. Og det er ikke alle, der gør det. Der er nogle, der mener, at fundamentalt set så driver jeg selskabet forkert. Så man skal være enig. Og så til sidst, så skal man have noget faglighed at byde ind med. Og vi har mange fagområder. 42 kompetencer som står på vores hjemmeside. I: Det du siger med... At der er nogle, som ikke køber ind på jeres idé. Har du mærket forskel på det ved folk, der ansøger ved opslag kontra folk, der ansøger gennem netværk? I forhold til den idé, som de skal komme ind og forstå? S: Altså, folk, der er blevet anbefalet og kommet ind, de ved rigtig meget om, hvilket sted vi er. Folk har det generelt rigtig, rigtig godt med at være her. Vi drikker hver fredag, og vi tager ud at rejse sammen en gang om året. Men det er jo ikke alle, der har fanget den. Der er to medarbejdertyper. Vi har venstre-hjernehalvdel-typerne, og så har vi højre-hjernehalvdel-typerne. Typisk eksemplificeret i 11/40

12 udviklerne, som er de matematisk stærke, og så har vi de kreative, som er de kreativt stærke. De går efter noget helt forskelligt. Udviklere vil af natur gerne måles på KBI. Altså: Du må sætte nogle mål for mig. Der må være en ligning for, hvordan jeg skal gøre det rigtigt. Den følger vi ikke. Og det er der ikke. Den største konflikt er ved den gruppe, der simpelthen ikke forstår den der laissez-faire tilgang. Det er jo useriøst!. Nej, det er ikke useriøst. Man kan godt have en indtjenende forretning, hvor jeg ikke hele tiden kontrollerer og måler dig. For nogle mennesker virker det rigtig, rigtig frygteligt, mens det for andre mennesker faktisk virker som en tryghed. Der er de her helt stramme rammer, og ved at vi har fjernet dem, så er det svært for folk at vide, hvornår de er en succes. I: Hmmm... Okay. Hvad med uddannelsesniveau... S:...JA! Det er højt. Jeg er jo den dårligt uddannede tosse. Men altså... Vi har slet ikke nogle præferencer angående det. Vi har lige slået en stilling op, hvor vi har brugt en headhunter. Og han sagde: Det skal være en cand.mag er, og så sagde jeg: Nej! Jeg har bedt dig om at hjælpe mig, så nu skal du gøre, som jeg siger. Der må gerne stå veluddannet i ansøgningen, men jeg gider ikke sætte folk i bås. De bedste folk, vi har, laver jo ting, der er way-off deres uddannelse. En af vores bedste udviklere er biolog. Vores by-far bedste udvikler er bygningsingeniør. Det er altså ikke en eksakt videnskab. Den bedste marketingsperson kommer ikke nødvendigvis fra en cand.mag.-uddannelse. Den bedste marketingsperson er den med den bedste fantasi og evne til at sælge og kommunikere. Det lærer man bare ikke i skolen. I: Så, det er alle mulig forskellige baggrunde jeres folk har? S: Ja. Men generelt er folk ret veluddannede, men det er jo fordi, at det er vi jo også i Danmark. Men vores udviklere skal ikke være dataloger eller sådan noget. Det er der ikke noget krav om. I: Er der så nogle tests, som I normalt løber? Altså... S: Ja, ved anden runde, så har vi to opgaver, som folk så vælger imellem. Og så sidder vi og kigger på det, men det er ikke den bedste tekst, der vinder. Det er ikke den faglige test, der er den vigtige. Personlighed tæller sindssyg meget op. Der er rigtig mange ting, der spiller ind... Men der er ingen psykologi ting og alt det der. I: Det er dig, der laver den? S: Ja, det er mig. I: Hvordan sikre I jer så, at de kommer til at passe ind, når I så har ansat folk? S: For det første ved vores introforløb, som varer et par dage til en uge. Man får typisk en mentor på 12/40

13 sig. Susanne har haft en som hed Jacob sådan til at hjælpe hende i gang. Alle får en mentor, som er en på samme niveau. Som ved, hvad det faglige ligesom går ud på. Og så har vi det der introforløb, hvor man får lov til at møde alle chefer. Som fortæller om forretningen og kultur/værdier. Så det fylder rigtig, rigtig, rigtig meget. Det der med værditingen. Vi er i øjeblikket ved at lave en bog, sådan en hel kultur/værdi bog, som bliver sjov og fin læsning om, hvordan det er at arbejde hos os. Men ellers så er det sådan, at vi har den her organisation med en utrolig lav magtdistance. Og det er nemt for folk at have adgang til alle. Jeg sidder ikke på et hjørnekontor. Jeg sidder i receptionen og åbner døren. Og vores bestyrelsesformand sidder overfor mig og åbner også døren. Og alle kommer over for at forstyrre os hele tiden. Og det er så dejligt, så dejligt. I: Susanne sagde, at hun først havde et møde med Jacob hver dag. Og nu er hun så stadig booket ind en gang om ugen. Hvor lang tid forløber det? S: Indtil hun siger, at hun ikke gider det mere. Eller indtil Jacob siger til mig, at hun er mega selvkørende. I: Okay... De andre sagde, at I har den her medarbejdergruppe. Gør I noget fra ledelsens side for at få nogle flere ind i den? S: Ja, altså når folk bliver hyret, så fortæller vi dem om den, og vi siger, at vi ville blive rigtig glade, hvis de ville bruge noget tid sammen med deres kollegaer. I: Bliver der set ned på folk, som ikke gør det? S: Nej. Det gør der virkelig ikke. I: Okay. Har I nogle bestemte ligestillingskrav til den måde, I har opbygget jeres medarbejderstab på? Alder. Køn S: Nej. I: Hvordan er fordelingen så? S: Klart flest mænd. Det er der alle de steder, hvor der er udvikling. Kvinder søger simpelthen ikke det studie. I vores kreative afdeling, der er det meget mere ligeligt. Men det er ikke fordi, vi har en holdning til, at vi ikke ansætter kvinder. De ansøger bare ikke. I: Har I en bestemt profil i forhold til alder? S: Nej. Men vi vil gerne være yngre. Susanne blev for eksempel valgt, fordi hun var fem år yngre end en anden kandidat, der ellers skrev en bedre tekst end hende. Også fordi hun virkede som et federe menneske. Der er ingen aldersfacisme, men vi er ikke et selskab af gammelhoveder. Vi føler os i 13/40

14 30 erne, men vi bliver ikke ved med at være det. Der har været nogle strukturelle problemer i det. Folk, der har været nogle steder i lang tid og bliver dyrere og dyrere. Økonomisk er der massere af vores konkurrenter, der går efter at rekruttere fresh-outta-college, da det er det mest billigste, og de vil arbejde længe. De gamle siger så, at de arbejder mere effektivt, men det gør de ikke. De penge, der koster mere ved gamle, er ikke retfærdiggjort særlig meget. I: Så bliver det lidt dyrt nogen gange at have visioner om at være en familie? S: Ja, er du sindssyg. Det koster kassen med den vision. I: Synes du så, det er lagt godt ud, i forhold til hvad I får i virksomheden? S: Nej. Men jeg har en holdning til, at sådan skal det bare være. Men økonomisk er det helt tosset. Og man kan også se, at de af vores konkurrenter, der har en anden strategi, de tjener flere penge. I: Så var det noget med kanaler..? S: Ja, vi linker på både LinkedIn, Facebook og nogle gange på nogle branchesites. Men det er til en tiendedel af jobs, vi gider at betale for annoncer. Så LinkedIn og Facebook er det meste. I: Og det var så medarbejderne, der satte det ud på deres egen profil? S: Ja. I: Hvis nu I for eksempel vil have ansat en ny i design, går I så ned til dem i design og siger: Gutter vil I lige smide det her ud? Eller er det alle i virksomheden? S: Det er alle i virksomheden. Men vi går også ned i den afdeling, hvor det er relevant, og siger: Hey! Kender du nogle?. Dem, der er relevante fagligt, dem går vi ned og tager en snak med. Kunne det være fedt at få en buddy ind? I: Når du bruger netværk, hvad får du så andet ud af det, end at folk kender strukturen og kulturen? S: Ja, vi sparer en masse penge. Men ellers nej. I: Når du så ansætter ved hjælp af offentlige opslag, er der så nogle informationer, du mangler, som du kunne have fået, hvis du ansatte gennem netværk? Om personen. S: Nej. Men vi skal gøre vores opslag smalle, så vi ikke får så meget crap. Men jeg læser aldrig ansøgninger. Send et link til din Linkindprofil. Hvis man ikke har et fedt CV, så skal man have min opmærksomhed på en anden måde. Det lyder lidt mærkeligt, men send et billede med. For mig virker billeder åndssvagt godt. Og jeg går alligevel ind på Facebook for at se, hvordan folk ser ud. Og det er fordi, at jeg er så styret af, at det er et menneske, jeg skal gide at være sammen med. Uanset om man er mand, kvinde, dværg, hobbit, eller hvad fanden man nu er. Det er frygteligt overfladisk, men det 14/40

15 betyder noget. Sådan er det også med konsulenter. Hvis jeg ikke føler, at jeg kan sende dig ud til folk, så kan du ligeså godt glemme det. Så derfor. Ser du rigtig ud? I: Okaay... Jeg tænker også på... Hvis nu at din gode ven Søren kommer og siger, at hans gode ven Brian kan det her. Hvor meget godkender du så Brian, i forhold til hvem Søren er? S: Meget. Hvis jeg har en medarbejder, jeg synes er topfed, så har den person meget kredit hos mig. Punktum. Men alle med en anbefaling får en snak med mig. Og det er i virkeligheden ligeså meget i respekt for den medarbejder herindefra. Ikke i respekt for den anden. I: Så hvor svært vil du sige, at det er at komme ind i den her virksomhed, hvis man kommer udefra? S: Altså hvis man ikke kender nogle? Egentlig ikke så svært. Jeg møder mange mennesker. Jeg får i hvert fald en uopfordret ansøgning om dagen. Og jeg kigger på dem alle sammen. Og hvis man specielt er ung, og ikke har så meget på CV'et, så er der en stor chance for, at jeg tager folk ind og snakker med dem. Jeg har et stort fokus på at få unge talenter ind, og de skal ikke kunne bevise særlig meget. Så der får man tit det der kvarter med mig. I: Har du så nogensinde oplevet, at du har haft en god fornemmelse, når du har ansat nogle, men at de så ikke har levet op til dine forventninger? S: Jeg føler kun, jeg har lavet én fejlansættelse. I: Kan du tilfældigvis huske, om den person kom via opslag eller netværk? S: Hun kom igennem netværk. Igennem sin egen mand. Og han godkendte hende. Så tog jeg en snak med hende, og hun var dygtig fagligt, men hun var off på sin personlighed. Men hun havde været uden arbejde længe, og så tænkte jeg på den tjeneste, jeg kunne gøre familien. Og det blev så en bjørnetjeneste. Hun var bare ikke den rigtige person. Hun var i øvrigt ved at splitte selskabet ad indefra. Det var derfor, hun blev fyret. En person kan lave meget ravage. I: Er det noget, I oplever ellers? S: Nej, ikke siden. Altså vi har det seneste år haft en lillebitte sag. Som vi ellers aldrig har prøvet. Og det var ikke fedt. Og der havde vi haft fat i de inficerede medarbejdere. Én havde ikke ment at en kollega var god, og så havde personen sagt det til nogle andre kollegaer. Det var blandt forskellige faglige grupper. En udvikler, der mente, at der var en dårlig projektleder, og at han kunne gå og sige det til alle andre. I: Og så var det ham fra ledelsen, der håndterede det problem? S: Ja. Meget direkte. 15/40

16 I: Okay. Det sidste, vi vil spørge om, er, hvor vigtigt det er, at en medarbejder har et stort netværk for at kunne fuldfører det her job? S: Det er ikke vigtigt. Altså hvis du skal være sælgende, så er det en kæmpe styrke at have et stort netværk. Men ellers nej. I: Men er det noget, der bliver vurderet på? S: Nej. Men altså de mennesker vi har, er jo digitale natives, så de er født ind i et digitalt netværk. Jeg kigger ikke efter et stort netværk, men det har folk bare. Et stort netværk er en præmis for det moderne menneske, men ikke for at arbejde her. I: Okay. Det var så det! Tak! 16/40

17 Bilag 3: Transskription af interview m. Jacob Grande Interview v. Jacob Grande, Udvikler Mand, 38 år, fra Nærum. Uddannelse: Bachelor i geografi og kandidat i softwareudvikling, IT Universitetet I: Hvad er det, du laver? J: Jamen, jeg er jo ansat som webudvikler, men det er mange forskellige ting. Jeg laver back-end kodning, altså alt det kedelige bag ved som man ikke kan se. Så det er vel nok, jeg tror, det er det, vi i firmaet kalder det svære. Vi har sådan noget, det skal jo være sådan lidt fancy ikke, så der er noget, der hedder det svære, og noget der hedder det sjove, og noget der hedder Ej det er lige meget, det er et kødben med tre ting. Men det er noget, der hedder back-end kode, så det vil sige, at det er mig, der sidder og laver de der ting, der ligger inde i maven på de her funktioner, der kan sortere eller hive et eller andet frem. Det er ikke viseligt eller designmæssigt. I: Okay, er det så til hjemmesider eller apps eller? J: Ja, det er hjemmesider. I: Hvad er du uddannet som? J: Den er også lidt lakrids, for det [er] ikke den klassiske uddannelse. Jeg startede på at læse geografi på KU, fik en bachelor, startede på overbygningen. Jeg har altid haft studiejobs ved siden af for bare at have en eller anden form for snor til det virkelige liv. Så der arbejdede jeg i sådan noget centerforskningshalløj. Det man sådan kunne blive som geograf, der er ikke nogen, der ved, hvad en geograf laver, altså man tænker gymnasielærer, så tænker man, én der sidder på kommunen med en database, altså det er der, man møder geograferne, ikke? Og dem som laver det fede arbejde, du ved tager op og kortlægger en gletcher, eller et eller andet halløj, det er jo en lille håndfuld. Det kan jeg jo se på dem af de kammerater, som jeg stadigvæk ser, at det er de jobs, der er. Så det er sådan noget med, at man skal tale sin sag i en jobsituation, og så kan du få job, som, det kan vi i hvert fald bruge der til, ud fra CV et. Og sådan noget at læse videre og tage en ph.d., det var ikke lige mig. Så var der nogle, der snakkede om, at der kom det nye IT-universitetet, og de ligesom åbnede op for nogle nye måder at studere på, så der startede jeg ude og tog det, man i gamle dage kaldte en tofagskandidat, altså det hed det ikke, man kunne bare tage en kandidat derude. Og så blev jeg uddannet som 17/40

18 softwareudviklingskandidat. Jeg tror faktisk stadig, det eksisterer deroppe. Så var jeg færdig med det, men så sideløbende, så tænkte jeg, at så måtte man jo lige prøve noget af det også, så jeg arbejde faktisk herinde, og det hed så Dansk Internetselskab, før det hed blev det her. Så har jeg været ude og lufte siden hen, og så kom jeg tilbage igen, efter vi så hed DIS/PLAY. Så jeg har været her i lang tid. I: Men har du hele tiden lavet det, som du laver nu, eller har det skiftet? J: Ja, mere eller mindre. Jeg startede ud med at være i team, hvor man laver sådan lidt det, de synes, man skal lave. Så det er blevet mere og mere specialiseret i at være sådan noget backing-kode. Men det er stadigvæk et firma, hvor man laver mange forskellige ting, det er ikke kun det. I: Hvad laver du ellers så? J: Så laver man, nu ved jeg ikke, hvor meget I kender til branchen, men så laver man også sådan noget front-end. Det er det, man kan se, det der gør, at den kan blive grøn, hvis du tager musen henover, eller billedet ser sådan ud. Alle mulige forskellige ting. Så det har jeg også siddet og lavet lidt. Og så laver man også lidt mikro-projektledelse. Det er jo meget projektorienteret det hele, og alt afhængig af, om projektet er på tid eller lyst, så tager man selv lidt over. Det er det, man kalder for en seniorudvikler, det vil sige, at man skal kunne stå på egne ben. Man skal kunne forvente, at jeg ligesom kan tage beslutninger, hvis der opstår et eller andet, tager fat i folk, der skal bruges og kunder. I: Så du bliver lidt din egen projektleder nogen gange? J: Ja, det kan man sige, for så store teams er vi heller ikke. Altså når der er store temas, når vi starter op... Det er typisk, når vi starter et nyt projekt, så har vi jo et helt klassisk projektforløb, men jeg tænker også, at når I sidder og laver projekter i skolen, man har sådan en, hvem laver hvad og ansvarsfordeling og hvordan og hvorledes, faseopdeling og alt det der. Så sker der jo typisk det, at når man ryger videre i forløbet, og man har designet Nogle gange får vi jo også hjemmesider ind, som allerede er lavet, og så skal vi bare overtage driften af dem, for eksempel FOA, dem har vi jo også som kunder Så det er lidt noget andet fordi, der har man jo selvfølgelig også nogen roller og så videre, men der kommer der også lidt menneskerelationer ind, for nogle gange kender man mest til dem der. Måske har man været ansat der før og kender nogle, eller man går godt i spænd med hinanden eller et eller andet halløj. Så det er ikke nødvendigvis så fasttømret. Og det handler også meget om virkeligheden, hvor meget tid har man? Altså vi har jo nogle ressourcer, vi bliver booket i sådan et ark, og så har man 5-6 timer denne her uge, og når de er gået, så går man på papiret over til et andet job. Man har måske 3-4 projekter og projektledere, der styrer en. I dagligdagen er det lidt en forhandling. Så 18/40

19 kan du lige gøre det, og så kan du lige gøre det. I: Så det du lavede før, du kom her, det var det samme? J: Det var det samme. I: Hvor lang tid er det, du har været her? J: Jeg startede i 04 ude på IT Universitetet til 08, så det er 3-4 år, først som timearbejde og så bagefter som fastansat i to år, tror jeg nok. Så var jeg ude i et andet firma, der hed hvor jeg nærmest lavede det samme. Men det var bare meget smart at komme ud og prøve noget nyt. Også det der med, at når man starter et sted som en elev, altså hvis du starter som elev, det er lidt svært at ryste af sig. Ikke at det gør noget, men man synes jo, at man er frygtelig klog, når man lige er færdig med en uddannelse, og man mener, at man kan klare og styre det hele. Og så bliver man klogere senere hen. Så var jeg ude i to år, og så var jeg ude hos min svoger, han er også sådan noget web-halløj, og så kom jeg tilbage hertil. Så det er sådan en lille rundgang. I: Hvilken type kontrakt er du ansat under? Fuldtid, deltid? J: Det er fuldtid, en klassik fuldtidsstilling. I: En normal arbejdsdag, hvad tid møder du, hvad tid slutter du? J: Jamen, det er jo det, der er det fede her. Det er jo netop, at vi [har] flextid. Men man lægger cirka de der timer, det er sådan lidt afhængig af Jeg har tre børn og en kone, og vi bor ude på prærien ude forbi Roskilde, så det er lidt, som det passer. Nogle gange så arbejder man hjemmefra. Det er jo det fede ved at arbejde her. Der er stor fleksibilitet, og det kan man også gøre. I: Hvad synes du, det giver dig, at du kan arbejde på flekstid? J: Jamen, det betyder utrolig meget. Især med den baggrund jeg har. Nu er det her et firma, hvor vi er nogenlunde samme alder. Der er et aldersspænd på år maks. Så er der selvfølgelig nogen, der peaker over, og nogen der lige går under, men den der midtergrupper der, som er den helt store her, det er jo folk med småbørnsfamilier. De er gift og så har 2-3 børn, hus måske. Så det betyder rigtig, rigtig meget. Vi har jo også de her epidemier med børnesygdomme. Så jeg tror, både for firmaet, men også [for] en selv Det her med, at man kan flekse, altså hvis man ikke kunne flekse, så bliver du nødt til at melde dig syg. Så jeg vil sige, jeg synes også, at det er sådan lidt en udstrakt hånd til medarbejderne. Det her med, at man føler, vi stoler på dig. Der er selvfølgelig også nogen, der ikke kan styre det, og nogle gange kan man da også selv tænke njaaarh, så holder jeg lige en lidt længere frokost. Det er også med i det, og det ved vi også, det snakker vi jo også om. Men jeg har aldrig forstået dem der i 19/40

20 mit tidligere arbejde, to år efter jeg var der først, der var det sådan noget med, at [man] ikke kunne stole på folk, for så laver du garanteret ikke dine ting. Men man har jo en deadline, man skal jo aflevere, så det der med, at man møder op, og man bare ikke når sine ting, det holder jo ikke, så får man det jo nok at vide hvad sker der? Hvorfor bruger du så mange timer på det her, der er jo ikke fremgang i projektet?. I: Er der generelt tillid til hinanden, at de andre gør det? J: Ja, altså der er nogle ting med, at man er fleksibel, men hvis du skal være herinde vi har for eksempel en, der bor på Lolland, nogen på Falster, altså det er jo folk, der bor langt væk. Vi har også en afdeling i Aarhus, som også nogle gange er herovre. Så hvis man skal være her, så er man her selvfølgelig også, men man kan godt sige, det passer altså sindssygt dårligt, ungen skal til tandlæge. Og så kan man snakke om det. Det er meget løst, men det forventes, at man forstår, hvad der står mellem linjerne. I: Hvad sker der så, hvis man ikke gør det? J: Første step, det er jo bare, at man bliver irriteret. Altså, der er ikke så meget med, at man sladrer om hinanden, det er der ikke. Det er jo meget inde i de der teams, det kører. Det er sådan nogle små enheder, der tjener penge. I: Men er det sådan noget, at man føler, at nu skal jeg også til at få lavet det her, for ellers bliver resten af gruppen mega sur på mig? J: Både-og vil jeg sige. Det kommer også meget an på projektets karakter. Altså hvis det er et nyt projekt, man skal i gang med, og hvor man skal bevise noget, så tror jeg, folk har en tendens til at løfte i flok. Så er det et prestigeprojekt for alle, også en selv, det er spændende at være med i. Det er selvfølgelig bare noget, jeg siger, men hvis man nu får noget, hvor man tænker, her er jeg sgu på hjemmebane, så kan måske godt være lidt mere doven. Men det er meget forskelligt, men jeg tror, at vi har nogle eksempler, ikke så mange, men vi har da nogle, hvor det er blevet taget op, altså hvis man ikke laver sit arbejde, så ryger man også ind foran Steffen eller til sin egen teamchef. Men problemet med teamchefen det er, at det ikke nødvendigvis altid er der, du får klappet, fordi det jo kan være en kollega, der er blevet ophøjet til teamleder, så det kommer altid lige op til direktøren. Ikke at de er specielt farlige, men det er jo dem, der står med magten, så de kan jo give dig losset, hvis du ikke opfylder det, du skal. Men jeg synes, vi har oplevet et par gange, hvor der har været en konsekvens, men som sagt så er det meget få ting. Vi får jo ikke at vide, hvorfor folk... 20/40

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år Samtale, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. år 0 0 0 0 Indledende kontekstafklaring jf. metode. Patrick: Hvilke ord vil du bruge om Danske Bank? Z: Det var et rigtig godt

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Interview med frivillig fra URK

Interview med frivillig fra URK Interview med frivillig fra URK Demografi: I: Hvad er dit køn? R: Jeg er en mand. Og sin alder? R: Jeg er 26. Hvad er din beskæftigelse ud over at være frivillig? R: Så er jeg pædagog. Færdiguddannet pædagog?

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér Udvælgelsen [02:46:47.13] Ri: (hvisker noget til Andrea) (Forsker henleder deres opmærksomhed på samtykkeerklæringen. De snakker om den og at der kun er én, Mark, der har skrevet den under:) [02:47:01.22]

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, 31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI KVINDE 32 ÅR KRISTEN-ARMENIER TO BØRN PÅ HHV. 2 OG 4 ÅR UDDANNET REGNSKABSMEDARBEJDER INGEN ARBEJDSERFARING ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1)

Læs mere

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Interview med 9 klasserne. Børnene vi har interviewet går i forskellige

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert

Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert Tina er salgschef i kursusvirksomheden LearningLink i Viborg og har selv haft deltagere med ude på Camp Lynderup. Interviewet blev afholdt

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Bilag 13. Transskription: Firstline medarbejder 2

Bilag 13. Transskription: Firstline medarbejder 2 Bilag 13 Transskription: Firstline medarbejder 2 Hej og velkommen til. Tusinde tak fordi du vil hjælpe med at besvare en række spørgsmål i forbindelse med vores afhandling på uddannelsen IT, Kommunikation

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Moderator kursus. En grooming chat

Moderator kursus. En grooming chat Moderator kursus En grooming chat Nuller17: Jeg sys bare Justin er viiildt lækker. Hans nye nummer sparker røv! Dansk musik stinker. Sultan: Klam fyr men fedt nummer ;-) men intet slår Barry White! Sweetleg:

Læs mere