BILAG 1: INTERVIEWGUIDES... 2 BILAG 2: TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW M. STEFFEN BLAUENFELDT OTKJÆR... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 1: INTERVIEWGUIDES... 2 BILAG 2: TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW M. STEFFEN BLAUENFELDT OTKJÆR... 7"

Transkript

1 BILAGSOVERSIGT BILAG 1: INTERVIEWGUIDES... 2 BILAG 2: TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW M. STEFFEN BLAUENFELDT OTKJÆR... 7 BILAG 3: TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW M. JACOB GRANDE BILAG 4: TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW M. SUSANNE LEA BECH BILAG 5: KVITTERING FRA RUDAR /40

2 Bilag 1: Interviewguides Interviewguide: Interview ved direktør hos DIS/PLAY, Steffen Blauenfeldt Otkjær Indkredsning af virksomhed. Disse spørgsmål har til formål at skabe en forståelse for arbejdspladsen, samt at få direktør, Steffen B. O., talt sig varm og føle sig mere fortrolig med interviewer. Fokus på virksomheden Med disse spørgsmål ønsker vi at indkredse ønskerne omkring nye Vil du starte med at forklare om strukturen i jeres virksomhed? - Hvordan er organisationsstrukturen hos jer? (Opdeling) Hvor mange ansatte har I sammenlagt? Hvilken baggrund har de fleste medarbejdere? (Uddannelsesmæssigt er der et mønster?) Hvor ofte ansætter I nye medarbejdere? Hvilke kriterier skal en eventuel ny ansat opfylde? - Hvilket uddannelsesniveau ønskes der af ansatte? Har I bestemte krav under kontrakten ift. ansættelsestid - Ansættelse i X antal år? Kan du beskrive processen fra, I beslutter, at I ønsker en nye medarbejder til selve ansættelsen? - Hvem er med i beslutningsprocessen? Har I en bestemt organisationskultur, som I ønsker, den nye medarbejder skal passe ind i? - Hvordan er denne kultur opstået/hvad bygger 2/40

3 medarbejdere og hvad de skal tilføre virksomheden. Larsen & Pedersens tanker bruges som forforståelse her. Fokus på ansættelse Med disse spørgsmål forsøger vi at indkredse brugen af netværk, forstået ud fra Granovetters begrebsapparat. Her åbnes især op for at informanten kan få lov til at fortælle vidt og bredt om organisationens ansættelsesmetoder, så vi kan få en fornemmelse for hans holdning til ansættelse i virksomheden. den på? Hvorledes sikrer I jer, at den nye medarbejder passer ind i jeres ønskede organisationskultur? - Har I teambuilding, fællesspisning etc.? - Hvad gør I, hvis den nye medarbejder ikke passer ind/falder til? - Hvordan er din oplevelse af nye medarbejderes tilpasningsevne på arbejdspladsen? Har I bestemte ligestillingskrav (både mellem køn, etnicitet, alder)? Hvordan, og gennem hvilke kanaler, finder I nye medarbejdere - Har I officielle og uofficielle kanaler, hvorigennem I finder nye medarbejdere (opretter I et offentligt jobopslag? Kan nuværende medarbejdere anbefale nye medarbejdere?) Hvordan får I kendskab til nye mulige medarbejdere? - Opslag, LinkedIn, medarbejderes anbefalinger m.v. HVIS UFORMELLE KANALER: - Hvor tæt på må folk anbefale nye medarbejdere - Har folk som er blevet anbefalet nemmere ved at falde ind - Hvad er det positive ved at benytte denne netværksrekruttering/hvad giver det dig som direktør/ansætteren, at du får folk til samtale som er fundet gennem netværk? 3/40

4 HVIS FORMELLE KANALER: - Ser I af fordele/ulemper ved at ansætte gennem opslag? Hvilke? - Er der information, du savner/mangler ved en ansættelse, hvis du ansætter gennem stillingsopslag? Hvorledes sikrer I jer, at den nye medarbejder har de kvaliteter i søger? - De formelle ansættelsesprocesser: tests, ressourcekrav, netværkskrav, erfaringer. - Har du oplevet, at en medarbejder ikke levede op til dine forventninger efter ansættelse? - Hvordan levede personen ikke op til forventningerne, og hvad gjorde I? Hvad forventer du af en nye medarbejder han/ hun skal kunne bidrage med? Hvordan ville du beskrive medarbejderes afhængighed af et stort netværk, for at kunne udføre jobbet i virksomheden? - Er det en fordel, at medarbejderen har et stort netværk? 4/40

5 Interviewguide: Interview ved to ansatte (Susanne, ansat i 1 år og Jacob, ansat i 5 år) Baggrund Disse informative spørgsmål skal underbygge Bourdieus begrebsapparat om socialkapital. Endvidere bruges Granovetters teori om stærke og svage bånd til at præciserer kollegaernes interne kendskab. Beskrivelse af arbejdspladsen Med disse spørgsmål vil vi ud fra Bourdieus tanker om socialkapital, og forsøge at indramme nogle perspektiver hos informanten som kan give os indblik i dennes socialkapital. Hvor gammel er du og hvor kommer du fra? - Notér køn Hvilke (uddannelsesmæssige) baggrund har du? - (I forhold til tidligere arbejde og uddannelse) Hvad beskæftigede du dig med, før du blev ansat her? Ledig, andet type arbejde, uddannelse Hvilken type kontrakt arbejder du med? - Fleksjob? Fuldtid? Deltid? Kendte du nogen fra virksomheden før? - Hvor kendte du personen fra? Hvordan blev du bekendt med jobbet her? - Opslag/kendte én Hvordan fik du jobbet? Hvordan ville du beskrive virksomhedskulturen? Hvilke arbejdsværdier har mest betydning på din arbejdsplads? Hvilke kompetencer værdsætter du højst hos dine kollegaer? Hvilke ressourcer føler du, at du medbringer på arbejdspladsen? Har du oplevet konkurrence mellem jer ansatte? - Hvordan opstod konkurrencen, hvordan endte 5/40

6 Beskrivelse af informantens oplevelse af arbejdspladsen Med disse spørgsmål vil vi forsøge at få indblik i informantens oplevelse af virksomheden som social arena. Heraf hvor knyttet de føler sig, på deres andre medarbejdere. Heri bruges Putnams forståelse af social kapital. den og er det noget der ofte sker? Hvordan oplever du Dis/Play som arbejdsplads? Hvornår har du sidst lavet noget med en kollega, udenfor arbejdstiden? Hvilken relation føler du, at du har til dine medarbejdere? - Snakker I om personlige emner/inkluderer I hinanden i jeres privatliv? Hvis du har en dårlig dag, føler du at du kan få støtte af de andre medarbejdere? Hvad ville du gøre, hvis du vidste en medarbejder havde det dårligt på arbejdspladen? Hvad oplever du at Dis/Play som virksomhed, gør for at medarbejderne har det godt sammen? Har du selv oplevet at det var svært at blive inkluderet af de andre medarbejdere, eller har du oplevet andre som har haft svært ved det? - Hvad var svært, hvordan løste I det? Har du oplevet at der kom nye medarbejdere ind, som skilte sig ud fra den eksisterende medarbejder gruppe? - Hvad gjorde at personen skilte sig ud, hvordan håndterede medarbejdergruppen det? Har du kontakt til tidligere ansatte fra Dis/Play? 6/40

7 Bilag 2: Transskription af interview m. Steffen Blauenfeldt Otkjær Interview v. Steffen Blauenfeldt Otkjær, Adm. Direktør I: Først ville vi gerne høre lidt om jeres organisationsstruktur. S: I et organisationsdiagram ville vi sige, at aktionærerne er de allerøverste, dernæst generelforsamlingen. Når det er sagt, så har vi én aktionær, der ejer 78% af aktierne, som er bestyrelsesformand, så det gør defacto, at det er bestyrelsen, der bestemmer alt for når man ejer 78% af aktierne, har man mulighed for at bestemme alt. Formelt set har vi bestyrelsesmøde 1 gang i kvartalet, og en gang om året har vi et møde på en hel weekend, hvor vi ligger virksomhedens strategi for hvert år. Udover det strategiarbejde vi fører til dagligt. Men strategi er ikke noget med store dokumenter her i selskabet, strategi er en vision og ide, som er formuleret, som vi så styrer efter. Det er ikke sådan håndgribeligt. Under bestyrelsen er der direktionen, som tager imod ordre fra bestyrelsen. Det er så mig, der er øverste myndighed for vores direktion, den daglige ledelse og direktionen mødes en gang om måneden. Direktionen har så ansvaret for at udrulle strategien. Bestyrelsen og direktionen hænger rigtig meget sammen, der er kun en person, som sidder i bestyrelsen og ikke i direktionen, ellers er alle som sidder i direktionen også med i bestyrelsen. Så vi mødes ret tit. Så har vi et governance-board under direktionen, og det er alle, der har enten et fagligt eller linjeleder ansvar. Man kan sagtens være faglig chef uden at have nogen personer i reference. Det er fordi, vi er en matriceorganisation. Linjechef og teamleder er det samme, de har folk i reference. Den faglige chef sidder i matricen og siger Jeg har det faglige ansvarsområde for design, men jeg er ikke linjechef for dem, der sidder i Aarhus, de har en der, men jeg har det faglige ansvar for, at alle, der er ansat, er dygtige nok. I: Hvor mange er I her i virksomheden? S: 80 i det hele - den tæller ikke alle med på hjemmesiden. I: Er det noget, der ændrer sig meget? S: Det ændrer sig hele tiden. Men da vi købte os selv fri og blev os selv vi blev stiftet i 1995 men i 2000 blev vi købt, i 2006 købte vi os så ud, og der var vi 18 mand. Så vi er vækstet lineært lige siden. Vi har aldrig været flere end nu, og det har været ren organisk vækst siden opkøbet. I: Hvilket baggrund har du? S: Jeg har markedsøkonom, som er en kortere videregående uddannelse. Inden da var jeg musiker i 7/40

8 mange år. Da jeg lavede musik, syntes jeg, det var sjovt at promovere bandet. Jeg synes, marketing var sjovt allerede den gang. Så tænkte jeg, at det kunne jeg måske gøre bedre, hvis jeg fik en marketinguddannelse, så meldte jeg mig ind på Markedsføringsstudiet, hvor jeg troede, jeg ville blive god til markedsføring. Det viste sig så, at det var det forkerte studie (det var ikke det, man lærte), men så gjorde jeg det færdigt. I: Og så startede du her efter? S: Ja, så startede jeg som junior sælger med en ekstra lang prøvetid, fordi jeg var musiker. Jeg tror, de frygtede, jeg mødte op med en heroinsprøjte i armen. I: Var det så tilbage i 80 erne? S: Nej, jeg startede i Og så har jeg arbejdet mig op siden. Jeg var et smut forbi et andet firma og arbejde, men så hentede de mig tilbage, hvor min opstigning begyndte derfra. I: Så de headhuntede dig fra det andet firma? S: Ja. I: Det var nogle, der kom og sagde: Hey skal du ikke være her?, eller skulle du igennem et forløb? S: Der hentede de mig bare. I: Og så var du bare administrerende direktør? S: Nej, nej... Så kom jeg tilbage som sælger. Jeg kom ind på samme niveau, som jeg havde forladt stedet. Så var der kommet en ny administrerende direktør. Ham, der er bestyrelsesformand nu. Han kunne i modsætning til den gamle se nogle flere kvaliteter i mig. I: Hvor ofte ansætter i nye medarbejdere? S: Månedligt. Der er også folk, der stopper jo. Men vi har vel 8-12 ansættelser om året. Det har vi cirka haft i snit. Det passer også med fra 18 til 80. Med lidt udskiftning. Så det er deromkring. Nogle år har vi været oppe på 20 ansættelser. I: Og det var dig, der stod for hoveddelen af dem? S: Ja. I: Det er ikke ude hos teamlederne? S: Joooo... De laver første selektion. Jeg tjekker ikke folks faglighed. Jeg tjekker folks personlighed. Så vi har ikke psykologitest hos nogle eksterne. Vi har den psykologitest, at jeg snakker med folk om alt muligt, og så mærker jeg, om du virker fornuftig eller ej. I: Hvordan får teamlederne adgang til de medarbejdere? 8/40

9 S: Det gør de via mange ting. Netværk mest. De kan godt lide at ansætte nogle, der kender nogle. Vi har ikke en performanceorienteret kultur. Vi er et sted, hvor man passer godt på hinanden, og hvor vi gerne vil kæmpe for hinanden. Så derfor er det fint, hvis man er min-bedste-ven. Det har vi ikke noget imod. Det er der ellers mange forretninger, der har. Der ikke har lyst til, at folk kender hinanden. Min tese er dog, at jo mere man kender hinanden, jo federe. Hvis du skal bruge så mange timer af dit liv væk fra din familie, så skal du også være sammen med nogle andre, du holder virkelig meget af. I stedet for at arbejde sammen med nogle narrøve, du ikke gider at arbejde sammen med. I: Så ud over, at du ikke får nogle narrøve ind, hvad synes du så, det giver virksomheden, at I ansætter folk, der allerede er kendt af jeres ansatte? S: Som sagt samhørighed. En god stemning. Det negative kan selvfølgelig også være, at folk har mere travlt med at hygge end at lave deres arbejde. Men ingenting er binært. Det er jo ikke sådan, at hvis man hygger, så hygger man kun. Eller hvis man arbejder, så arbejder man kun. Så de to paradigmer, som folk sætter op overfor hinanden... Det er ikke enten-eller. Taget i betragtning [af] hvor ung en virksomhed vi er, så har vi en gammel kultur. Der er et kæmpe netværk. Folk, der har været ansat her før, mødes og snakker. Så der er et eller andet special-bond, som jeg heller ikke selv kan forklare. Stærk samhørighedsfølelse, selvom man er skredet. Det er ikke et sted, hvor folk har smækket med dørene. Jeg skred i øvrigt også selv og kunne stadig komme tilbage, netop fordi jeg ikke smækkede med døren. I: Er det alle, der så kan komme med én de kender? S: Nej altså... Vi slår jo stillinger op. Og hvis man så kender nogle, der mangler sådan en stilling, så siger man til. Det er jo heller ikke altid dem, der er kendt, der ender med at blive ansat. Der er også en faglig begrundelse for at ansætte folk. Susanne, I talte med, hun kendte ikke nogle. Hun fandt stillingen og sendte en ansøgning ind. Sammen med 250 andre. Og jeg sad og læste dem alle sammen igennem. Og hadede det langt ind i helvede. Men nej, nej... Man behøver ikke at kende nogle for at komme ind i vores forretning. Men det er klart, at vi vægter netværk meget, meget højt. Der er mange, der kan finde en vinkel. Sige: jeg kender så ham. I: Hvordan kender folk så hinanden? Altså sådan meget, eller er det meget perifert? S: Det er vidt forskelligt. I: Er der nogle grænser for, hvad du vil godtage? S: Jeg har ikke lyst til at ansætte folk, der er gift med hinanden. Det har vi ellers haft, da jeg netop 9/40

10 havde det her paradigme med, at alt skulle være okay. Så vi har haft ansat ægtepar. Men da jeg så skulle fyre konen... Så blev manden simpelthen så sur, at han bare udeblev. Og så blev han bortvist. Og det var en frygtelig sag. Men jeg prøvede virkelig at være cool omkring det. Din kone virker overhovedet ikke, og det er indlysende for alle, så derfor bliver jeg nødt til, så sødt som muligt, at lade hende gå. Men vi kan rigtig godt lide dig. I: Så det holder du dig fra? S: Ja, så gik det op for mig, at jeg betragter mig selv som et utroligt empatisk menneske. Jeg gør det, fordi det er mennesker, jeg kan lide, og mennesker jeg holder af. Jeg vil gerne være bedste venner med alle. Jeg kan godt engagere mig med folk. Så det gjorde helt vildt ondt på mig at vide, at der var en familie, der ikke havde et forsørgelsesgrundlag. Og havde svært ved at finde noget i en lang periode. Det, syntes jeg ikke, var sjovt. Jeg kan ellers meget godt lide at gå imod alle de der chefkonventioner. Men jeg prøvede ægteparansættelser, og det var ufedt. Så derfor gør jeg ikke det. I: Hvad hvis det er den anden vej? Altså jeg har en bror, der har en svoger, der har en bror. Hvor det er helt derude, hvor man bliver i tvivl om, hvor godt den ansatte egentlig kender den søgende? S: Det synes jeg, folk selv siger. Når folk kommer bærende med en ansøgning fra en eller anden, så siger de ofte: Jeg kender ham faktisk ikke rigtig, men jeg har mødt ham til to fester, og jeg syntes, han var meget fed. Så bedømmer jeg, hvor stærk anbefalingen er. Det er ikke noget, jeg skriver ned, men noget jeg husker. Typisk får man det ud af det, at de får lov til at mødes med mig. Jeg har rigtig mange møder. Ud af 250 ansøgere, så møder jeg mellem Så der er mange, der kommer ind til samtale, men til gengæld er mit første møde så også utrolig kort. Jeg vægter personlighed før faglighed, så hvis jeg ikke kan lide personen, så skal der simpelthen faglige mirakler til, at jeg tager dem videre i processen. Når folk arbejder sammen, så er det heller ikke fagligheden, der er i spil hele dagen. Så det er en personlighedsscreening først. Og derfor tager jeg mange ind. I: De to andre lagde meget mærke til, at det er et meget åbent miljø. Og det er meget vigtigt, at I kan snakke sammen. Alle de her ting. Er det derfor du ansætter på den her måde? S: Nej, jeg tror, det er kulturen. Vi er den her familie. Vi betragter os som en familie. Vi skiftede navn for fire år siden. Og der havde vi et eksternt bureau på, da grunden til at bruge konsulenter er, at det er sundt at blive kigget på udefra. Så vi hentede de sejeste ind. De konkurrenter, jeg så mest op til, dem købte jeg for at hjælpe os med den proces. Og de kom så med seks navneforslag, hvor det ene var Familien. Og det var fordi, at der i deres analyse af os, var det, der stod allerhøjest på deres liste. Vi 10/40

11 er en moderne familie, hvor børn har rigtig meget at skulle have sagt. I: Har du nogensinde oplevet, at der er kommet nogle problemer ud af, at I er så tætte? S: Nej. Det passer jo ik. Det er der jo nok. Jeg kan udfordres på min faglighed, og jeg lader mig udfordre. Det er altid den bedste idé, der vinder. Eller i hvert fald den idé, der bliver solgt bedst. Det er jo ikke nødvendigvis den samme ting. Dét, at alle medarbejdere, høj som lav, kan udfordre mig på det, jeg siger, er nogen gange pisseirriterende for mig. Nogle gange siger jeg: Du skal tage opvasken, og så skal du bare gøre det. Bare fucking gør det. Hvorfor? Fordi jeg siger det! Og det sker engang imellem, at der er nogle, der ikke forstår, at de bare skal gøre det, jeg siger. Men vi snakker altså kvartalsvist, at det sker. Men når jeg siger det, så forstår de det jo også godt. Det er jo voksne, kloge og veluddannede mennesker. Så når det sker, så er det fordi, de ikke fanger, at tiden er ikke til udfordringer. Kender I næsten ikke den actionfilm, hvor helten her skal stoppe en atombombe, og der er bare ikke tid til at forklare de andre, hvad han gør? Så de skal bare: Shut your ass and move along!. Og den slags situationer forekommer. I: Okay... Hvilke kriterier skal en eventuel ny ansat opfylde? S: For det første en fed personlighed. Hvad er så det? Det ved jeg ikke, men jeg kan mærke det, når den ikke er der. Og så skal man købe ind på den vision, som der er omkring det her selskab. Jeg skal fortælle, hvem vi er, og hvis folk ikke lytter til det, så bliver det altid lunkent. Det handler jo om, at det er os begge to, der køber ind på hinanden. Det er ikke kun dig, der skal have et job. Det er også mig, der skal have en medarbejder. Og vi skal jo være gode venner, så du skal også kunne lytte til mig. Jeg skal stole på, at du synes, den plan, jeg har lagt, er fed. Og det er ikke alle, der gør det. Der er nogle, der mener, at fundamentalt set så driver jeg selskabet forkert. Så man skal være enig. Og så til sidst, så skal man have noget faglighed at byde ind med. Og vi har mange fagområder. 42 kompetencer som står på vores hjemmeside. I: Det du siger med... At der er nogle, som ikke køber ind på jeres idé. Har du mærket forskel på det ved folk, der ansøger ved opslag kontra folk, der ansøger gennem netværk? I forhold til den idé, som de skal komme ind og forstå? S: Altså, folk, der er blevet anbefalet og kommet ind, de ved rigtig meget om, hvilket sted vi er. Folk har det generelt rigtig, rigtig godt med at være her. Vi drikker hver fredag, og vi tager ud at rejse sammen en gang om året. Men det er jo ikke alle, der har fanget den. Der er to medarbejdertyper. Vi har venstre-hjernehalvdel-typerne, og så har vi højre-hjernehalvdel-typerne. Typisk eksemplificeret i 11/40

12 udviklerne, som er de matematisk stærke, og så har vi de kreative, som er de kreativt stærke. De går efter noget helt forskelligt. Udviklere vil af natur gerne måles på KBI. Altså: Du må sætte nogle mål for mig. Der må være en ligning for, hvordan jeg skal gøre det rigtigt. Den følger vi ikke. Og det er der ikke. Den største konflikt er ved den gruppe, der simpelthen ikke forstår den der laissez-faire tilgang. Det er jo useriøst!. Nej, det er ikke useriøst. Man kan godt have en indtjenende forretning, hvor jeg ikke hele tiden kontrollerer og måler dig. For nogle mennesker virker det rigtig, rigtig frygteligt, mens det for andre mennesker faktisk virker som en tryghed. Der er de her helt stramme rammer, og ved at vi har fjernet dem, så er det svært for folk at vide, hvornår de er en succes. I: Hmmm... Okay. Hvad med uddannelsesniveau... S:...JA! Det er højt. Jeg er jo den dårligt uddannede tosse. Men altså... Vi har slet ikke nogle præferencer angående det. Vi har lige slået en stilling op, hvor vi har brugt en headhunter. Og han sagde: Det skal være en cand.mag er, og så sagde jeg: Nej! Jeg har bedt dig om at hjælpe mig, så nu skal du gøre, som jeg siger. Der må gerne stå veluddannet i ansøgningen, men jeg gider ikke sætte folk i bås. De bedste folk, vi har, laver jo ting, der er way-off deres uddannelse. En af vores bedste udviklere er biolog. Vores by-far bedste udvikler er bygningsingeniør. Det er altså ikke en eksakt videnskab. Den bedste marketingsperson kommer ikke nødvendigvis fra en cand.mag.-uddannelse. Den bedste marketingsperson er den med den bedste fantasi og evne til at sælge og kommunikere. Det lærer man bare ikke i skolen. I: Så, det er alle mulig forskellige baggrunde jeres folk har? S: Ja. Men generelt er folk ret veluddannede, men det er jo fordi, at det er vi jo også i Danmark. Men vores udviklere skal ikke være dataloger eller sådan noget. Det er der ikke noget krav om. I: Er der så nogle tests, som I normalt løber? Altså... S: Ja, ved anden runde, så har vi to opgaver, som folk så vælger imellem. Og så sidder vi og kigger på det, men det er ikke den bedste tekst, der vinder. Det er ikke den faglige test, der er den vigtige. Personlighed tæller sindssyg meget op. Der er rigtig mange ting, der spiller ind... Men der er ingen psykologi ting og alt det der. I: Det er dig, der laver den? S: Ja, det er mig. I: Hvordan sikre I jer så, at de kommer til at passe ind, når I så har ansat folk? S: For det første ved vores introforløb, som varer et par dage til en uge. Man får typisk en mentor på 12/40

13 sig. Susanne har haft en som hed Jacob sådan til at hjælpe hende i gang. Alle får en mentor, som er en på samme niveau. Som ved, hvad det faglige ligesom går ud på. Og så har vi det der introforløb, hvor man får lov til at møde alle chefer. Som fortæller om forretningen og kultur/værdier. Så det fylder rigtig, rigtig, rigtig meget. Det der med værditingen. Vi er i øjeblikket ved at lave en bog, sådan en hel kultur/værdi bog, som bliver sjov og fin læsning om, hvordan det er at arbejde hos os. Men ellers så er det sådan, at vi har den her organisation med en utrolig lav magtdistance. Og det er nemt for folk at have adgang til alle. Jeg sidder ikke på et hjørnekontor. Jeg sidder i receptionen og åbner døren. Og vores bestyrelsesformand sidder overfor mig og åbner også døren. Og alle kommer over for at forstyrre os hele tiden. Og det er så dejligt, så dejligt. I: Susanne sagde, at hun først havde et møde med Jacob hver dag. Og nu er hun så stadig booket ind en gang om ugen. Hvor lang tid forløber det? S: Indtil hun siger, at hun ikke gider det mere. Eller indtil Jacob siger til mig, at hun er mega selvkørende. I: Okay... De andre sagde, at I har den her medarbejdergruppe. Gør I noget fra ledelsens side for at få nogle flere ind i den? S: Ja, altså når folk bliver hyret, så fortæller vi dem om den, og vi siger, at vi ville blive rigtig glade, hvis de ville bruge noget tid sammen med deres kollegaer. I: Bliver der set ned på folk, som ikke gør det? S: Nej. Det gør der virkelig ikke. I: Okay. Har I nogle bestemte ligestillingskrav til den måde, I har opbygget jeres medarbejderstab på? Alder. Køn S: Nej. I: Hvordan er fordelingen så? S: Klart flest mænd. Det er der alle de steder, hvor der er udvikling. Kvinder søger simpelthen ikke det studie. I vores kreative afdeling, der er det meget mere ligeligt. Men det er ikke fordi, vi har en holdning til, at vi ikke ansætter kvinder. De ansøger bare ikke. I: Har I en bestemt profil i forhold til alder? S: Nej. Men vi vil gerne være yngre. Susanne blev for eksempel valgt, fordi hun var fem år yngre end en anden kandidat, der ellers skrev en bedre tekst end hende. Også fordi hun virkede som et federe menneske. Der er ingen aldersfacisme, men vi er ikke et selskab af gammelhoveder. Vi føler os i 13/40

14 30 erne, men vi bliver ikke ved med at være det. Der har været nogle strukturelle problemer i det. Folk, der har været nogle steder i lang tid og bliver dyrere og dyrere. Økonomisk er der massere af vores konkurrenter, der går efter at rekruttere fresh-outta-college, da det er det mest billigste, og de vil arbejde længe. De gamle siger så, at de arbejder mere effektivt, men det gør de ikke. De penge, der koster mere ved gamle, er ikke retfærdiggjort særlig meget. I: Så bliver det lidt dyrt nogen gange at have visioner om at være en familie? S: Ja, er du sindssyg. Det koster kassen med den vision. I: Synes du så, det er lagt godt ud, i forhold til hvad I får i virksomheden? S: Nej. Men jeg har en holdning til, at sådan skal det bare være. Men økonomisk er det helt tosset. Og man kan også se, at de af vores konkurrenter, der har en anden strategi, de tjener flere penge. I: Så var det noget med kanaler..? S: Ja, vi linker på både LinkedIn, Facebook og nogle gange på nogle branchesites. Men det er til en tiendedel af jobs, vi gider at betale for annoncer. Så LinkedIn og Facebook er det meste. I: Og det var så medarbejderne, der satte det ud på deres egen profil? S: Ja. I: Hvis nu I for eksempel vil have ansat en ny i design, går I så ned til dem i design og siger: Gutter vil I lige smide det her ud? Eller er det alle i virksomheden? S: Det er alle i virksomheden. Men vi går også ned i den afdeling, hvor det er relevant, og siger: Hey! Kender du nogle?. Dem, der er relevante fagligt, dem går vi ned og tager en snak med. Kunne det være fedt at få en buddy ind? I: Når du bruger netværk, hvad får du så andet ud af det, end at folk kender strukturen og kulturen? S: Ja, vi sparer en masse penge. Men ellers nej. I: Når du så ansætter ved hjælp af offentlige opslag, er der så nogle informationer, du mangler, som du kunne have fået, hvis du ansatte gennem netværk? Om personen. S: Nej. Men vi skal gøre vores opslag smalle, så vi ikke får så meget crap. Men jeg læser aldrig ansøgninger. Send et link til din Linkindprofil. Hvis man ikke har et fedt CV, så skal man have min opmærksomhed på en anden måde. Det lyder lidt mærkeligt, men send et billede med. For mig virker billeder åndssvagt godt. Og jeg går alligevel ind på Facebook for at se, hvordan folk ser ud. Og det er fordi, at jeg er så styret af, at det er et menneske, jeg skal gide at være sammen med. Uanset om man er mand, kvinde, dværg, hobbit, eller hvad fanden man nu er. Det er frygteligt overfladisk, men det 14/40

15 betyder noget. Sådan er det også med konsulenter. Hvis jeg ikke føler, at jeg kan sende dig ud til folk, så kan du ligeså godt glemme det. Så derfor. Ser du rigtig ud? I: Okaay... Jeg tænker også på... Hvis nu at din gode ven Søren kommer og siger, at hans gode ven Brian kan det her. Hvor meget godkender du så Brian, i forhold til hvem Søren er? S: Meget. Hvis jeg har en medarbejder, jeg synes er topfed, så har den person meget kredit hos mig. Punktum. Men alle med en anbefaling får en snak med mig. Og det er i virkeligheden ligeså meget i respekt for den medarbejder herindefra. Ikke i respekt for den anden. I: Så hvor svært vil du sige, at det er at komme ind i den her virksomhed, hvis man kommer udefra? S: Altså hvis man ikke kender nogle? Egentlig ikke så svært. Jeg møder mange mennesker. Jeg får i hvert fald en uopfordret ansøgning om dagen. Og jeg kigger på dem alle sammen. Og hvis man specielt er ung, og ikke har så meget på CV'et, så er der en stor chance for, at jeg tager folk ind og snakker med dem. Jeg har et stort fokus på at få unge talenter ind, og de skal ikke kunne bevise særlig meget. Så der får man tit det der kvarter med mig. I: Har du så nogensinde oplevet, at du har haft en god fornemmelse, når du har ansat nogle, men at de så ikke har levet op til dine forventninger? S: Jeg føler kun, jeg har lavet én fejlansættelse. I: Kan du tilfældigvis huske, om den person kom via opslag eller netværk? S: Hun kom igennem netværk. Igennem sin egen mand. Og han godkendte hende. Så tog jeg en snak med hende, og hun var dygtig fagligt, men hun var off på sin personlighed. Men hun havde været uden arbejde længe, og så tænkte jeg på den tjeneste, jeg kunne gøre familien. Og det blev så en bjørnetjeneste. Hun var bare ikke den rigtige person. Hun var i øvrigt ved at splitte selskabet ad indefra. Det var derfor, hun blev fyret. En person kan lave meget ravage. I: Er det noget, I oplever ellers? S: Nej, ikke siden. Altså vi har det seneste år haft en lillebitte sag. Som vi ellers aldrig har prøvet. Og det var ikke fedt. Og der havde vi haft fat i de inficerede medarbejdere. Én havde ikke ment at en kollega var god, og så havde personen sagt det til nogle andre kollegaer. Det var blandt forskellige faglige grupper. En udvikler, der mente, at der var en dårlig projektleder, og at han kunne gå og sige det til alle andre. I: Og så var det ham fra ledelsen, der håndterede det problem? S: Ja. Meget direkte. 15/40

16 I: Okay. Det sidste, vi vil spørge om, er, hvor vigtigt det er, at en medarbejder har et stort netværk for at kunne fuldfører det her job? S: Det er ikke vigtigt. Altså hvis du skal være sælgende, så er det en kæmpe styrke at have et stort netværk. Men ellers nej. I: Men er det noget, der bliver vurderet på? S: Nej. Men altså de mennesker vi har, er jo digitale natives, så de er født ind i et digitalt netværk. Jeg kigger ikke efter et stort netværk, men det har folk bare. Et stort netværk er en præmis for det moderne menneske, men ikke for at arbejde her. I: Okay. Det var så det! Tak! 16/40

17 Bilag 3: Transskription af interview m. Jacob Grande Interview v. Jacob Grande, Udvikler Mand, 38 år, fra Nærum. Uddannelse: Bachelor i geografi og kandidat i softwareudvikling, IT Universitetet I: Hvad er det, du laver? J: Jamen, jeg er jo ansat som webudvikler, men det er mange forskellige ting. Jeg laver back-end kodning, altså alt det kedelige bag ved som man ikke kan se. Så det er vel nok, jeg tror, det er det, vi i firmaet kalder det svære. Vi har sådan noget, det skal jo være sådan lidt fancy ikke, så der er noget, der hedder det svære, og noget der hedder det sjove, og noget der hedder Ej det er lige meget, det er et kødben med tre ting. Men det er noget, der hedder back-end kode, så det vil sige, at det er mig, der sidder og laver de der ting, der ligger inde i maven på de her funktioner, der kan sortere eller hive et eller andet frem. Det er ikke viseligt eller designmæssigt. I: Okay, er det så til hjemmesider eller apps eller? J: Ja, det er hjemmesider. I: Hvad er du uddannet som? J: Den er også lidt lakrids, for det [er] ikke den klassiske uddannelse. Jeg startede på at læse geografi på KU, fik en bachelor, startede på overbygningen. Jeg har altid haft studiejobs ved siden af for bare at have en eller anden form for snor til det virkelige liv. Så der arbejdede jeg i sådan noget centerforskningshalløj. Det man sådan kunne blive som geograf, der er ikke nogen, der ved, hvad en geograf laver, altså man tænker gymnasielærer, så tænker man, én der sidder på kommunen med en database, altså det er der, man møder geograferne, ikke? Og dem som laver det fede arbejde, du ved tager op og kortlægger en gletcher, eller et eller andet halløj, det er jo en lille håndfuld. Det kan jeg jo se på dem af de kammerater, som jeg stadigvæk ser, at det er de jobs, der er. Så det er sådan noget med, at man skal tale sin sag i en jobsituation, og så kan du få job, som, det kan vi i hvert fald bruge der til, ud fra CV et. Og sådan noget at læse videre og tage en ph.d., det var ikke lige mig. Så var der nogle, der snakkede om, at der kom det nye IT-universitetet, og de ligesom åbnede op for nogle nye måder at studere på, så der startede jeg ude og tog det, man i gamle dage kaldte en tofagskandidat, altså det hed det ikke, man kunne bare tage en kandidat derude. Og så blev jeg uddannet som 17/40

18 softwareudviklingskandidat. Jeg tror faktisk stadig, det eksisterer deroppe. Så var jeg færdig med det, men så sideløbende, så tænkte jeg, at så måtte man jo lige prøve noget af det også, så jeg arbejde faktisk herinde, og det hed så Dansk Internetselskab, før det hed blev det her. Så har jeg været ude og lufte siden hen, og så kom jeg tilbage igen, efter vi så hed DIS/PLAY. Så jeg har været her i lang tid. I: Men har du hele tiden lavet det, som du laver nu, eller har det skiftet? J: Ja, mere eller mindre. Jeg startede ud med at være i team, hvor man laver sådan lidt det, de synes, man skal lave. Så det er blevet mere og mere specialiseret i at være sådan noget backing-kode. Men det er stadigvæk et firma, hvor man laver mange forskellige ting, det er ikke kun det. I: Hvad laver du ellers så? J: Så laver man, nu ved jeg ikke, hvor meget I kender til branchen, men så laver man også sådan noget front-end. Det er det, man kan se, det der gør, at den kan blive grøn, hvis du tager musen henover, eller billedet ser sådan ud. Alle mulige forskellige ting. Så det har jeg også siddet og lavet lidt. Og så laver man også lidt mikro-projektledelse. Det er jo meget projektorienteret det hele, og alt afhængig af, om projektet er på tid eller lyst, så tager man selv lidt over. Det er det, man kalder for en seniorudvikler, det vil sige, at man skal kunne stå på egne ben. Man skal kunne forvente, at jeg ligesom kan tage beslutninger, hvis der opstår et eller andet, tager fat i folk, der skal bruges og kunder. I: Så du bliver lidt din egen projektleder nogen gange? J: Ja, det kan man sige, for så store teams er vi heller ikke. Altså når der er store temas, når vi starter op... Det er typisk, når vi starter et nyt projekt, så har vi jo et helt klassisk projektforløb, men jeg tænker også, at når I sidder og laver projekter i skolen, man har sådan en, hvem laver hvad og ansvarsfordeling og hvordan og hvorledes, faseopdeling og alt det der. Så sker der jo typisk det, at når man ryger videre i forløbet, og man har designet Nogle gange får vi jo også hjemmesider ind, som allerede er lavet, og så skal vi bare overtage driften af dem, for eksempel FOA, dem har vi jo også som kunder Så det er lidt noget andet fordi, der har man jo selvfølgelig også nogen roller og så videre, men der kommer der også lidt menneskerelationer ind, for nogle gange kender man mest til dem der. Måske har man været ansat der før og kender nogle, eller man går godt i spænd med hinanden eller et eller andet halløj. Så det er ikke nødvendigvis så fasttømret. Og det handler også meget om virkeligheden, hvor meget tid har man? Altså vi har jo nogle ressourcer, vi bliver booket i sådan et ark, og så har man 5-6 timer denne her uge, og når de er gået, så går man på papiret over til et andet job. Man har måske 3-4 projekter og projektledere, der styrer en. I dagligdagen er det lidt en forhandling. Så 18/40

19 kan du lige gøre det, og så kan du lige gøre det. I: Så det du lavede før, du kom her, det var det samme? J: Det var det samme. I: Hvor lang tid er det, du har været her? J: Jeg startede i 04 ude på IT Universitetet til 08, så det er 3-4 år, først som timearbejde og så bagefter som fastansat i to år, tror jeg nok. Så var jeg ude i et andet firma, der hed hvor jeg nærmest lavede det samme. Men det var bare meget smart at komme ud og prøve noget nyt. Også det der med, at når man starter et sted som en elev, altså hvis du starter som elev, det er lidt svært at ryste af sig. Ikke at det gør noget, men man synes jo, at man er frygtelig klog, når man lige er færdig med en uddannelse, og man mener, at man kan klare og styre det hele. Og så bliver man klogere senere hen. Så var jeg ude i to år, og så var jeg ude hos min svoger, han er også sådan noget web-halløj, og så kom jeg tilbage hertil. Så det er sådan en lille rundgang. I: Hvilken type kontrakt er du ansat under? Fuldtid, deltid? J: Det er fuldtid, en klassik fuldtidsstilling. I: En normal arbejdsdag, hvad tid møder du, hvad tid slutter du? J: Jamen, det er jo det, der er det fede her. Det er jo netop, at vi [har] flextid. Men man lægger cirka de der timer, det er sådan lidt afhængig af Jeg har tre børn og en kone, og vi bor ude på prærien ude forbi Roskilde, så det er lidt, som det passer. Nogle gange så arbejder man hjemmefra. Det er jo det fede ved at arbejde her. Der er stor fleksibilitet, og det kan man også gøre. I: Hvad synes du, det giver dig, at du kan arbejde på flekstid? J: Jamen, det betyder utrolig meget. Især med den baggrund jeg har. Nu er det her et firma, hvor vi er nogenlunde samme alder. Der er et aldersspænd på år maks. Så er der selvfølgelig nogen, der peaker over, og nogen der lige går under, men den der midtergrupper der, som er den helt store her, det er jo folk med småbørnsfamilier. De er gift og så har 2-3 børn, hus måske. Så det betyder rigtig, rigtig meget. Vi har jo også de her epidemier med børnesygdomme. Så jeg tror, både for firmaet, men også [for] en selv Det her med, at man kan flekse, altså hvis man ikke kunne flekse, så bliver du nødt til at melde dig syg. Så jeg vil sige, jeg synes også, at det er sådan lidt en udstrakt hånd til medarbejderne. Det her med, at man føler, vi stoler på dig. Der er selvfølgelig også nogen, der ikke kan styre det, og nogle gange kan man da også selv tænke njaaarh, så holder jeg lige en lidt længere frokost. Det er også med i det, og det ved vi også, det snakker vi jo også om. Men jeg har aldrig forstået dem der i 19/40

20 mit tidligere arbejde, to år efter jeg var der først, der var det sådan noget med, at [man] ikke kunne stole på folk, for så laver du garanteret ikke dine ting. Men man har jo en deadline, man skal jo aflevere, så det der med, at man møder op, og man bare ikke når sine ting, det holder jo ikke, så får man det jo nok at vide hvad sker der? Hvorfor bruger du så mange timer på det her, der er jo ikke fremgang i projektet?. I: Er der generelt tillid til hinanden, at de andre gør det? J: Ja, altså der er nogle ting med, at man er fleksibel, men hvis du skal være herinde vi har for eksempel en, der bor på Lolland, nogen på Falster, altså det er jo folk, der bor langt væk. Vi har også en afdeling i Aarhus, som også nogle gange er herovre. Så hvis man skal være her, så er man her selvfølgelig også, men man kan godt sige, det passer altså sindssygt dårligt, ungen skal til tandlæge. Og så kan man snakke om det. Det er meget løst, men det forventes, at man forstår, hvad der står mellem linjerne. I: Hvad sker der så, hvis man ikke gør det? J: Første step, det er jo bare, at man bliver irriteret. Altså, der er ikke så meget med, at man sladrer om hinanden, det er der ikke. Det er jo meget inde i de der teams, det kører. Det er sådan nogle små enheder, der tjener penge. I: Men er det sådan noget, at man føler, at nu skal jeg også til at få lavet det her, for ellers bliver resten af gruppen mega sur på mig? J: Både-og vil jeg sige. Det kommer også meget an på projektets karakter. Altså hvis det er et nyt projekt, man skal i gang med, og hvor man skal bevise noget, så tror jeg, folk har en tendens til at løfte i flok. Så er det et prestigeprojekt for alle, også en selv, det er spændende at være med i. Det er selvfølgelig bare noget, jeg siger, men hvis man nu får noget, hvor man tænker, her er jeg sgu på hjemmebane, så kan måske godt være lidt mere doven. Men det er meget forskelligt, men jeg tror, at vi har nogle eksempler, ikke så mange, men vi har da nogle, hvor det er blevet taget op, altså hvis man ikke laver sit arbejde, så ryger man også ind foran Steffen eller til sin egen teamchef. Men problemet med teamchefen det er, at det ikke nødvendigvis altid er der, du får klappet, fordi det jo kan være en kollega, der er blevet ophøjet til teamleder, så det kommer altid lige op til direktøren. Ikke at de er specielt farlige, men det er jo dem, der står med magten, så de kan jo give dig losset, hvis du ikke opfylder det, du skal. Men jeg synes, vi har oplevet et par gange, hvor der har været en konsekvens, men som sagt så er det meget få ting. Vi får jo ikke at vide, hvorfor folk... 20/40

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Notat vedrørende: Rekruttering af frivillige og lønnede medarbejdere

Notat vedrørende: Rekruttering af frivillige og lønnede medarbejdere HB mødebilag side 1/ 5 HB-møde: Marts 2014 Initialer: PJ Bilagsnr.: 2.5.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) X X Beslutningsbilag (B) ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 Agenda Forberedelse Hvilken type af job drømmer du om træd 3 skridt tilbage Dine kompetencer - EFU-modellen Vær forberedt og på forkant Kontekst og spørgsmål

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Uddannelse er vigtig fordi...

Uddannelse er vigtig fordi... Uddannelse er vigtig fordi... - Inspiration til hvordan I fanger målgruppens opmærksomhed og får succes med at kommunikere jeres vigtige budskab Resultat af workshop på IF seminar den 31-10-2013 HR Manager

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009?

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009? BLADET FOR DE TUNGE DRENGE! NR.18 / 2009 KONSULENT NYT Hvordan forbereder du dig bedst på 2009? Repræsentanter for Microsoft, Sun og Oracle giver deres bud på de vigtigste IT-tendenser i 2009 DET FRIE

Læs mere

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed 5 5 4 Socialt klima 5 11 Virksomheden som helhed Personligt engagement en 5 Ansvarlighed

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring.

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media ApS Høffdingsvej 34 2500 Valby Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media søger praktikant med talent for kommunikation til

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Butiksarbejde: 1. Oplever de butiksansatte forældre, at det er nødvendigt at de involverer sig subjektivt i arbejdet?

Butiksarbejde: 1. Oplever de butiksansatte forældre, at det er nødvendigt at de involverer sig subjektivt i arbejdet? Interviewguide: Formalia: Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvor mange børn har du? Hvor gamle er de? Hvordan bliver de passet? Bor du sammen med deres far/mor? Hvad laver din partner? Butiksarbejde:

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Svarprocent og fordeling

Svarprocent og fordeling 1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:

Læs mere

Åbne besvarelser på Q20: Har du evt. yderligere kommentarer:

Åbne besvarelser på Q20: Har du evt. yderligere kommentarer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt Åbne besvarelser på Q20: Har du evt. yderligere kommentarer: Større brugervenlighed på hjemmesiden. Det er vanvid - det virker altså

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Formøde: Konsulenterne Skjold Fink og Frans van der Woude, der stod for personaleseminaret, besøgte alle 3 BSS biblioteker henholdsvis fredag

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring.

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media ApS Høffdingsvej 34 2500 Valby 7070 2870 info@aw-media.dk www.aw-media.dk Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media søger

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Tilstede er fire drenge (dreng) og to fra Dansk Byggeri. (int 1 og 2)

Tilstede er fire drenge (dreng) og to fra Dansk Byggeri. (int 1 og 2) BILAG 5. Fokusgruppeinterview med elever fra Københavns tekniske skole, foretaget af Dansk Byggeri. Tilstede er fire drenge (dreng) og to fra Dansk Byggeri. (int 1 og 2) Int 1: Hvad er det ved jeres uddannelse,

Læs mere

Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb

Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb HR MØDE DIKU BUSINESS KLUB D. 11/4-2012 Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb 1 OM UNDERSØGELSEN Formål: At få indblik

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model

Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model Interviewperson 1: Receptionsanalysen - opdelt efter Schrøders model Forståelse Interview 1 Interview 2 Interview

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Vi interviewer tre studerende den 22. og 23. april 2014 efter aftale. Vores formål er efter user tests med hver af de studerende at få kendskab til deres

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

En rigtig røver. Simone. Hej.

En rigtig røver. Simone. Hej. En rigtig røver går rundt og retter på butikkens få varer, da dørhåndtaget langsomt bliver trykket ned. kommer ind i butikken med en nylonstrømpe over hovedet og en finger under blusen, der skal se ud

Læs mere