Lærer for livet. Af Ute Johanna Schmidt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærer for livet. Af Ute Johanna Schmidt"

Transkript

1 Lærer for livet Af Ute Johanna Schmidt Indledende overvejelser Når jeg går til bussen her i Gørløse, passerer jeg en Rytterskole, som Frederik d.vi opførte i byen. Så bliver jeg dybt taknemlig for at bo i Danmark, hvor en konge for 200 år siden mente, at hans folk skulle have en mulighed for at blive oplyst. Ikke alle her på vores jord har den mulighed selv i år Jeg ved godt, at man dengang gjorde forskel på høj og lav, men folket blev alligevel givet en mulighed for at lære at læse. Et folk, der bliver holdt i uvidenhed, kan man lettere undertrykke end hvis det har en mulighed for at orientere sig i samfundet. Kongens tanke om oplysning, var et udtryk for respekt for folket. Respekt er på samme måde det centrale tema i lærer-elev forholdet. Det er anerkendelsen af og respekten for det andets menneskets ret til oplysning, der er og bør være drivkraften for en lærer og det har været temaet i min lærergerning. Det er gennem respekten for det andet menneske, at man får dets tillid. Og det er, når man får tilliden, at man kan vise det andet menneske vejen og der får respekten for de afgørelser man træffer. Forhistorien Det stod ikke skrevet i kortene, at jeg, i en alder af 42, skulle undervise i den danske folkeskole. Det var imidlertid det bedste valg jeg traf. I 26 år har jeg tilbragt mit arbejdsliv sammen med utallige skønne unge mennesker. Jeg har delt glæder og sorger med dem, hvilket også medførte, at min forståelse og respekt for den enkelte elev blev grundlagt. Jeg blev født i Østrig, som eneste barn af en østrigsk far og en dansk mor. Min morfar var dyrlæge og underviste på Landbohøjskolen. Han fik forbindelse til en østrigsk professor, fordi morfar havde opfundet Larsen slynge, som bruges til køer med trommesyge. De to dyrlæger udvekslede studerende, hvilket bevirkede, at min mor rejste til Østrig for at gå på husholdningsskole. Det var den tids dannelsesrejse. Hun boede på et pensionat, som før omtalte professor havde skaffet ophold på. Det var internationalt. Hun fik venner for livet fra Frankrig og Irland. Dengang var der ofte bal på slottet Hofburg i Wien, og de unge piger på pensionatet blev inviteret. Ved et sådan bal traf min mor og far hinanden. Det var kærlighed på distance, fordi far løste jura i Wien og min mor rejste, efter 1 ½ år videre til Paris, også der på en husholdningsskole. 1

2 De traf hinanden i 1925 og blev gift i Man giftede sig ikke før man kunne forsørge familien. Min far læste til dommer. Det er sådan man gør i Østrig. Først da han fik embede kunne han stifte hjem i Østrig med en dansk kone. Mine forældre bosatte sig i Wels, hvor min far fik embede som dommer. 14 dage før kapitulationen faldt min far i krigen, og min mor vendte hjem til Danmark, fordi vi boede i en embedsbolig, som skulle overdrages til min fars efterfølger. Her i Danmark boede vi hos mine morforældre, men min mor havde meget svært ved at får et arbejde som fotograf, hvilket var hendes fag. Efter endt mellemskoleeksamen ville jeg videre på gymnasiet, men min mors død satte en stopper for det. Efter en tid med tilfældigt arbejde hos nær og fjern familie besluttede jeg mig til at få ansættelse hos en præstefamilie med tre børn, hvoraf den mellemste dreng var handikappet efter meningitis som lille. Dette var adgangsbilletten til en sygeplejeuddannelse, som jeg desværre måtte afbryde, kort før jeg skulle i gang med psykiatrien, den sidste del før eksamen, fordi mit første barn med min mand var født med en hofteskade. Da jeg ville gøre uddannelsen færdig, forlangte man på hospitalets sygeplejeskole, at jeg skulle begynde forfra. Det afslog jeg. Så forsøgte jeg mig med ansættelse som telefonist i KTAS. Den disciplin der herskede, kunne ikke forenes med min opfattelse af at være et voksent menneske. At blive overvåget af forstanderinder, som spadserede frem og tilbage bag vore stole, at skulle bede om at træde af på naturens vegne, var uforeneligt med mit sind. Dernæst fik jeg ansættelse i et ingeniørfirma, også som telefonist, men kom ret hurtigt ind i andre grene af firmaet, bl.a. deres bibliotek. Mine sprogkundskaber gav mig mulighed for en del samtaler med udenlandske besøgende. Der var jeg nogle år, indtil min mand købte en vognmandsforretning. Jeg tog erhvervskort og kørte taxa indtil Vi købte hus i Dronningmølle og her søgte jeg job som vikar på en nærliggende skole. Jeg kendte jo kun skolen fra mine egne tre børn, og havde derfor et ret subjektivt forhold til lærerne. Vikariaterne gav mig et meget klart indtryk af, at undervisning var mit fremtidige virke. Så endte mit ægteskab desværre og jeg måtte videre. Jeg tog en enkeltfags- HF samtidig med mit vikararbejde og efter tre år som vikar i samme kommune, men på tre forskellige skoler, besluttede jeg at søge optagelse på Københavns Dag- og Aftenseminarium. Jeg læste om dagen. Da var jeg blevet 38 år. 2

3 Nu kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme ud og afprøve mine teorier om undervisning. Det sidste sted jeg var i praktik fra seminariet, tilbød man mig et vikariat som klasselærer for en 4. klasse. Det tog jeg imod samtidig med, at jeg gjorde læreruddannelsen færdig. Jeg havde valgt linjefag i tysk, musik og speciale C og havde en drøm om at undervise børn med særlige behov, lige som jeg, da jeg var på sygeplejeskolen, ønskede at specialisere mig i småbørns sygdomme. Desværre måtte jeg opgive musikken og tage historie i stedet. Min transporttid fra Dronningmølle til Skovlunde tog 2,5 timer hver vej. Derfor kunne jeg ikke øve klaver hver aften, med tre skolesøgende børn, som skulle have deres søvn. Historie stod meget højt på ønskelisten til linjefag, og blev nu alternativet til musik. Helsingør Begyndelsen Jeg blev lærer efter 3 ½ år på seminariet og fik ansættelse i Helsingør kommune på skolen i Lundegade. Der var en dejlig stemning både i lærerkollegiet og blandt eleverne. Som nyansat lærer fik jeg en kollega tilknyttet, som jeg kunne spørge til råds om alt hvad jeg kunne være i tvivl om; både om materialevalg og også om kulturen, der på stedet. Det var en dejlig og tryg introduktion til en anden arbejdsplads. Min skoleinspektør havde nærlæst mit CV og mente, jeg skulle gøre brug af mine tre års anciennitet som vikar. Det bevirkede, at jeg meget hurtigt sprang et løntrin op efter min prøvetid på to år. Han var en stor støtte for mig, uanset min alder og min ferskhed som nyuddannet lærer. Efter to år blev min skole lagt sammen med naboskolen, hvorved skolens elevtal næsten blev fordoblet. Man måtte vænne sig til nye bygninger, nye elever og ikke mindst en ny kultur, idet vores skoleinspektør blev ham fra naboskolen. Ordet plejer blev ændret til man kunne også. Jeg blev klasselærer for en 4. klasse ved min ansættelse i I mange år var jeg nervøs for fagfordelingen. Det var jo i tiden med SIFO - princippet, som betød, at den sidst ansatte skulle opsiges eller forflyttes først, og jeg var den senest ansatte. På et tidspunkt gik forældrene i den klasse, jeg var klasselærer for, i forbøn for mig hos skolens leder. Jeg blev reddet på målstregen, fordi en lærer fra parallelklassen flyttede til Sverige. Der var fire 7. klasser, så nu skulle omtalte lærers klasse deles ud på de tre andre. Jeg havde nu 24 elever i klassen. 3

4 Samme klasse skulle endnu engang gennem en sammenlægning. Denne gang i 10. klasse. Det blev den sidste 10. klasse på skolerne. Året efter blev der etableret en fælles 10. klasse i kommunen. Den praktiske lærergerning På intet tidspunkt var der problemer med eleverne trods sammenlægningen. Min teori har hele tiden været, at man ikke opnår ret meget med forbud. Enkle retningslinjer, hvor man har taget eleverne med på råd, og ellers frihed under ansvar. Mine egen ungdoms brogede oplevelse med urimelig hård disciplin gjorde muligvis sit til, at jeg har følt mig forpligtet af mit hverv, som den der var hovedansvarlig for at læring kunne finde sted. At lære fra sig er at lede og at forløse, men det bliver kun muligt, når den, der skal ledes, lader det ske. Rummet for læring beror på tillid. Det er vanskeligt at give regler for, hvordan et sådan rum skabes. Der er konkrete eksempler på sin plads. I det følgende tager jeg udgangspunkt i den første klasse jeg førte til afgangseksamen og diskuterer derefter udvalgte historier fra de næstfølgende klasser, som jeg var så heldig at føre op. Målet er at illustrere min fortolkning af lærer for livet. I 9. klasse skulle vi på lejrskole, og her fik jeg tilladelse til at tilmelde eleverne en sprogskole i udlandet. Vi tog til Sonnenberg nær Goslar i Vesttyskland. Skolen var international og etableret kort efter II Verdenskrig, som et samarbejde mellem Danmark og Vesttyskland. En håndsrækning til venskab med internationalt fokus. Den danske stat gav tilskud til driften af skolen, som ligger smukt i Harzen. Vi læste sammen med elever fra bilfabrikken i Wolfsburg, elever fra Hildesheim og svagtseende elever fra Holland. Undervisningen foregik på tysk med simultantolk. Vi havde valgt et kursus på 10 dage. Efter fem dage rejste min makker hjem og skolens inspektør afløste ham. Han havde tidligere benyttet denne sprogskole med sine tyskelever. Efter et par dage lagde eleverne høretelefonerne og fulgte direkte med i undervisningen. Temaet for dette seminar var Technologi, Fortschritt oder Bedrohung Den sidste aften, Internationaler Abend, skulle alle hold bidrage til underholdningen. Vores klasse optrådte med Lancier og forsøgte på bedste vis at inddrage de andre deltagere, til stor fornøjelse for alle. Denne sprogskole inspirerede mig til at forsøge en ny undervisningsform i 10. klasse, sammen med 2 af klassens andre faglærere. Om tysk Fordi der var mange elever i klassen, var den ene lærer støtte hos mig i tysktimerne. Den anden lærer havde klassen i idræt og historie. Vi besluttede at dansk- timerne i første semester skulle konverteres til tysk, så eleverne til jul skulle gå til 4

5 afgangsprøve i tysk, hvor undervisningen i samfundsfag og historie skulle være tværfagligt, på tysk. Derudover ønskede vi, at eleverne skulle arbejde i grupper og gå til gruppeeksamen. Efter sommerferien var der 14 dage med kursus i rapportskrivning, fotografering, interviewteknik samt brug af båndoptagere med 6 spor. Det var, hvad skolen havde af muligheder. Jeg gik på opdagelse for at finde emner til tysk. Det lykkedes at finde en VHS med Dollars på tysk. Det var ren underholdning, fordi eleverne kendte serien, men der var jo også mulighed for samtale om USA og kulturen der. Jeg fik også en del optagelser fra tysk TV. Bl.a. en interessant samtale med arkitekten Friedensreich Hundertwasser, som havde bygget et socialt byggeri midt i Wien. Det havde jeg set på en ferie og fandt det meget interessant. Det bestod af genbrugsmaterialer og bar præg af hans helt specielle opfattelse af byggeteknik. I 2012 var jeg i Wien og havde et gensyn med byggeriet. Det er stadig imponerende og et stort turistmål. Frem for alt er det miljørigtigt med taghaver, hvor der vokser træer og urter. Vi sammenlignede byggeriet med andet socialt byggeri i Helsingør og fik derved stof, på tysk, til samfundsfag. Efter denne kursusperiode tog vi på et to-dages ophold på Arrenakke Helsingør kommunes lejrskole. Her underviste vi eleverne i at skrive en problemformulering og en konklusion. Efter jul skulle vi i gang med forårssemesteret med hovedvægten på dansk og stadig tværfagligt med samfundsfag. Om dansk Arbejdet var individuelt og grupperne af forskellig størrelse. Det kunne være vanskeligt at følge med i alle elevernes aftaler. Derfor aftalte vi, at alle mødte kl. 8 hver morgen. Var dette ikke muligt, skulle man sætte en gul seddel på skabssiden ved indgangen til klassen. Her meddelte man hvor man skulle hen, og hvornår man eventuelt var tilbage på skolen. Eleverne havde lavet aftaler udenfor Helsingør. En var i Nordjylland. Når eleverne var væk fra skolen for at træffe aftaler med relevante personer kunne det ske, at ingen af klassens elever var til stede. Så satte vi lærere os sammen og forberedte eksamensform og spørgsmål. Det foregik på lærerværelset og faldt enkelte andre lærere for brystet. Bemærkninger som ja, så er der jo os der tager det sure slid, måtte vi jo forsøge at overhøre. Vi sad ofte til langt ud på de små timer, for at forberede os. Der var en del arbejde, men surt slid var det ikke. Vi gik altid glade og opløftede hjem, fordi der jo var udfordringer både til os og til de spændte elever. Eleverne valgte meget forskellige emner. F.eks. Aids, Vold mod børn, Børn i bymiljø, flyvemaskinens historie, Pyramider, o.s.v. 5

6 Enkelte elever ønskede at være alene om projektet, ellers varierede gruppestørrelsen fra 2 4. Forberedelsestiden til den mundtlige prøve varierede afhængig af gruppestørrelsen. Eleverne fik udleveret en ulæst tekst, og eventuelt et billede som relaterede til den rapport, de havde skrevet. Vi spurgte eleverne, om de kunne forestille sig en form for underlægningsmusik til de billeder, de brugte og den tekst, de havde skrevet. Det faldt absolut i deres smag, og musikken, de valgte, måske nok hjulpet lidt af lærerne, spændte lige fra pop/rock til klassisk. Til rapporten om de truede børn valgte eleverne musik af Igor Stravinsky: Le sacre du Printemps. Deres rapport, samt det valgte musikstykke til emnet var blevet udleveret til censor, som ikke var en lærer fra kommunen, men en skoleinspektør, som tidligere havde været lærer i Forsøgsskolen i Rødovre. I det første semester, hvor eleverne var til tyskprøve, var censor tyskkonsulent i Undervisningsministeriet. Vi havde selv bedt om at få censorer i den vægtklasse Eleverne, som havde skrevet om pyramider, havde skrevet en rapport på 99 A4 sider. Til prøven udleverede de et kompendium, hvis vi ikke havde nået at læse hele rapporten!! Eksamensformen var vellykket og langt over vore forventninger. Det var ikke vanskeligt at differentiere karaktererne i grupperne. Eleverne følte sig meget trygge, og udtrykte efterfølgende, at det havde været en god oplevelse. Et enkelt hold forstod ikke, at de godt måtte gå fra bordet. De udtrykte at der var jo så hyggeligt. På forhånd havde vi givet eleverne nogle fif og strategier i at gå til prøve som gruppe. Det var vigtigt at give hinanden rum, eventuelt aftale på forhånd, hvad den enkelte gerne ville fremlægge. fordi det var hjerteblod. Dog skulle de være inde i stoffet, så de kunne tåle at blive spurgt af lærer eller censor. Det var der ingen problemer i. Alle brændte for at fortælle og forklare. De var så trygge i hinandens samvær. Om eksaminer Vi havde fået lov til at afholde prøverne i skolens bibliotek, uden grønt bord. Denne tradition har altid tilført prøveformen et alt for højtideligt præg. Forberedelseslokalerne var de birum, der hørte til biblioteket. Til danskprøven havde vi allerede givet højeste karakter til to hold. Det tredje hold, med pyramiderne, stod også til højeste karakter. Censors kommentar var, at det var en skam, at der ikke kunne gives 15. Vi tre lærere, som havde gennemført dette forsøg, stod efterfølgende helt uforstående overfor, at skeptikere i undervisningsministeriet mente, at denne eksamensform var uretfærdig og derfor blev afskaffet. I erhvervslivet havde man allerede dengang 6

7 teambuilding i større firmaer. Kreativiteten blomstrer helt anderledes, når man er flere, og det er ikke anderledes i folkeskolen. Eleverne følte sig meget voksne, fordi de også mødte stor tillid fra os lærere, i forhold til deres iderigdom, udformning af opgaven og især deres arbejdsindsats som var optimal. Karaktergennemsnittet var meget højt og vidnede om stor viden om det emne gruppen havde valgt. Jeg havde også et ønske om at afdramatisere den første eksamen i elevernes skoletid. Min tese var og er, at en positiv oplevelse ved en prøve, kunne borteliminere eksamensskræk. Lærer og censor behøver ikke være alvorsfyldte, men modtage eleven med et smil og en joke, og gøre selve prøven så rolig og tryg som muligt. De fik at vide, at man naturligvis skulle kende sit stof, men at man ellers skulle udtrykke sig, som man plejede. Som ganske ung læste jeg følgende påstand: uartighed er intelligente børns modværge mod kedsomhed. Disse ord gjorde et stort indtryk på mig og har fulgt mig siden i min undervisning. Det har aldrig været min intention at udskille de dygtige elever eller de mindre dygtige elever fra gruppen i klassen. For mig besidder hver elev et potentiale, som det er lærerens pligt at erkende og gøre eleven opmærksom på. Disse evner er uvurderlige, når eleverne arbejder sammen i klassen. Selv om eleverne udmærket er klar over, hvad de enkelte kammerater er gode til, er det ikke lærerens opgave at understrege dette faktum, men tværtimod styrke eleverne på hver sit felt. Talemåden, - de dygtige skal nok klare sig, har altid irriteret mig. Eleverne skal have opgaver, der passer til deres udvikling, og hvis indhold pirrer deres nysgerrighed. For at kunne arbejde undervisningsdifferentieret må man kende eleverne meget godt. Man må kende deres interesseområder og deres styrker. Derfor begyndte jeg tidligt at arbejde tematisk, dvs. at finde et hovedemne, og opdele dette i underemner, temaer. Det kunne være et tværfagligt emne som dækkede de fag, jeg underviste i. Som eksempel kunne jeg nævne: Folkevandringer. Vi grupperede en masse underemner og kom frem til følgende temaer: Flygtninge, Atlantis, Emigranter, Roepolakker, Kongehuset, Den franske Revolution, New York og Amerika. 7

8 Teater som sprogundervisning Den næste 1. klasse var fra starten ikke ret stor. Derfor blev den lagt sammen med naboklassen i 6.klasse. Jeg blev klasselærer for begge og den anden klasses matematiklærer gik videre og fik også klassen i geografi, og i 7. klasse fysik. Nu var klassen på 27 elever og derfor blev den undervist af to lærere i engelsk. Der var en del elever fra klassen, som også var i skolens kor, som jeg trænede. Derfor aftalte engelsklærerne og jeg, at vi ville opføre Oliver som musical på engelsk. Det blev en meget stor succes, hvor elever, som normalt ikke turde tale engelsk nu sang af hjertens lyst. Vi gjorde brug af konsulenter fra Pædagogisk Central. Sprogkonsulenten øvede med eleverne og konsulenten i billedkunst hjalp eleverne med scenearbejdet. Bl.a. skulle en gruppe lave bagtæppet, som skulle forestille et gadeparti i London. Dertil brugte vi en overhead og et kæmpe lagenlærred, hvorpå de tegnede byen op. Det var jo et stort arbejde, som også skulle koloreres. En eftermiddag var døren til salen endnu ikke blevet låst. Jeg var bange for, at eleverne havde glemt det og gik derfor over til bygningen. Inde i salen var eleverne i fuldt sving efter kl Jamen tæppet skulle jo være tørt til næste dag var deres kommentar. Sprogrejse Denne 9. klasse fik også lov at tage på sprogrejse til Sonnenberg. Her så vi hvor rare og utvungne danske elever er, da vi var sammen med en gymnasieklasse fra Frankfurt. Deres lærere deltog ikke i undervisningen, men læste avis i stedet. Vore elever blev i begyndelsen groft chikaneret af før nævnte elever, så vi måtte tage et møde med kursuslederne. De mente, det skyldtes, at vore elever var yngre end gymnasieeleverne. Dertil måtte jeg jo indvende, at dette faktum ikke berettigede dem til at opføre sig dårligt. Trods alt blev det en meget dejlig sprogrejse, som viste, at eleverne talte tvangfrit engelsk, og også kunne udtrykke sig godt på tysk. Det gav selvtillid hos eleverne, men bekræftede også mig i, at denne undervisningsform var optimal på det sproglige såvel som det indlæringsmæssige. Året efter opførte klassen Bertolt Brechts Die Dreigroschenoper på tysk i forkortet udgave. Skolen havde en lærerstuderende fra Tyskland på besøg. Jeg spurgte hende, om hun ville være behjælpelig med at korte den oprindelige tekst ned, så spilletiden blev noget kortere, men ikke mistede pointen. Den opgave var hun meget glad for, og jeg lærte en hel del derved. Vi havde en meget engageret musiklærer på skolen, som øvede musikken med de elever der skulle synge. Gæstelæreren og jeg øvede teksterne, indtil hun igen måtte 8

9 rejse tilbage. Vi fik hjælp fra pædagogisk central til at udfærdige rollehæfter til eleverne. Forestillingen blev en stor succes og eleverne var pavestolte. To store forestillinger på to skoleår. Det var toppen. Igen blev det en stor oplevelse for alle parter, og bekræftede mig i, at undervisning bør være andet, end tekster fra bøger. Resultaterne talte for sig selv. Sidste klasse Den sidste klasse jeg førte op fra 1. til niende klasse var et stort eksperiment. Det var altid spændende, hvem man fik som makker, når man begyndte en første klasse. Nogle kunne man selv spørge, om de ville gå med på en ny årgang, fordi de selv havde afsluttet et forløb. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvem man kan matche i et sådan parløb. Især var det vanskeligt for mig, fordi jeg altid havde vilde ideer. Derfor skulle min medlærer dels gå med, men også holde mig lidt nede ved jorden. Jeg var utroligt heldig. Netop det år ansatte skolen en ny lærer, som i en moden alder havde taget sin læreruddannelse. Fuldstændig som jeg havde gjort år forinden. Hun underviste klassen i matematik og idræt og jeg havde dem i dansk, musik, orientering og var klasselærer. De to-lærertimer der var, delte vi mellem os. Det første år gik stille og roligt. Vi lærte børnene at kende, det var en klasse med 27 elever, med tre indvandrere. Min makker havde forbindelse til Sverige. Vi bad om lov til at tage på studietur til en skole, hun havde hørt om. Her blev vi præsenteret for nogle undervisningsformer, som tiltalte os. Bl.a. skrev eleverne selv deres eget ugeskema. Eleverne gik i 4. klasse, hvor vores elever gik i 2. Vi kom hjem og spurgte vores skoleleder, om han syntes om ideen med, at eleverne selv skulle skrive deres skema hver uge. Min ide med dette skema var, at eleverne selv skulle vælge på hvilket tidspunkt af skoledagen, de følte sig parate til at arbejde med skriftlig dansk eller frilæsning eller matematik. Som undervisere ville de enten møde mig eller min makker. Det skal dog bemærkes, at idræt, musik og billedkunst lå fast, da de var lagt i faglokaler. De måtte meget gerne arbejde sammen med en anden elev. Så skulle de to blot skrive sig ind på de samme timer. Målet med denne øvelse var at vænne eleverne til at tage en beslutning og så se, hvad denne beslutning indebar af bindinger. Det bandt dem jo så kun en uge. Fandt de ud af ved evalueringen i slutningen af ugen, at de havde haft problemer, var det muligt at vælge en anden model næste uge. Vi mærkede meget hurtigt, at eleverne, med stor entusiasme, udfyldte disse skemaer. 9

10 På et tidspunkt var der sket en kommunikationsfejl med kontoret vedrørende vikar. Jeg var på kursus, og man havde glemt at sætte en vikar ind for mig. Skolens pedel var på etagen og hørte ikke andet end almindelig arbejdsstøj. Pludselig kom en elev ud for at gå på toilettet. Han spurgte pedellen, om der kom en vikar. Eleverne var blot gået i gang med at følge deres egne skemaer. Der var mange hensyn at tage, men med lidt god vilje fra skemalæggeren, kunne vi i 3. klasse lade eleverne selv skrive deres ugeskema. Samtidig var vi flyttet op under taget 3. etage et gammelt håndarbejdslokale. Eleverne fik udleveret et skema som skabelon. Heri havde jeg skrevet det skema som var gældende for klassen 3.b den uge. De fag, som krævede et faglokale, f.eks. idræt, billedkunst og natur/teknik, var ført ind i skemaet på forhånd. Under skemaet stod, hvor mange lektioner der skulle bruges til matematik, og hvor mange lektioner til dansk. Eleverne kunne nu vælge, hvornår de ville have matematik og hvornår de ville have dansk. Min makker og jeg underviste i begge fag, afhængig af hvem der dækkede timen. De tomme felter skulle udfyldes af eleverne med dansk eller matematik. Ugen sluttede med elevernes evaluering. De skulle føre logbog. Når de om mandagen havde udfærdiget planlægningen, blev elevernes skema kopieret. En kopi blev sat op ved deres plads, den anden del kom hjem til køleskabet, så forældrene kunne følge med. Nederst på skemaet stod, hvad eleverne skulle forberede hjemme. Jeg havde set i en tv-udsendelse, at man et sted i Jylland havde fået skolemøbler, hvor bordene var sat fast på væggen. Derfor forhørte jeg mig hos skolelederen, om det ville kunne indkøbes til min klasse. Stort ramaskrig på lærerværelset, da modellen blev sat op til beskuelse. Man mente, det var forkert, at eleverne skulle sidde med ryggen til læreren. Trods en ret dyr anskaffelse fik min klasse disse møbler. Måske også, fordi det gamle håndarbejdslokale var ret umuligt at indrette, da der var en del søjler midt i rummet. Eleverne var ellevilde, fordi de fik hver deres bås med hylde over og under bordet. Bordpladen kunne skråstilles og over pladen var sat en metalplade, så eleverne kunne fastgøre billeder af hunden, bedstevennen, og ikke mindst skemaet. I de tre år de var i dette lokale, var der ingen, der mistede så meget som en blyant, eller fik ødelagt noget af det, de holdt af. Til gengæld var det næsten nødvendigt at bestille en 3x34, når de skulle bytte plads. De nærmest boede på den plads. På grund af rummets beskaffenhed fik vi en rulletavle. Den blev rullet derhen, hvor der var brug for den. Eleverne sad på 10

11 taburetter med skråpude, og taburetterne kunne jo også bruges som lænestol, når man havde frilæsning. Så blev den lagt ned og man sad mellem benene, som blev brugt som armlæn. Midt på gulvet var opstillet arbejdsborde, som kunne sammensættes til den størrelse, der var ønskelig. Vi havde også et materialeskab på hjul med plads til papir, sakse og andre nødvendigheder. Møblerne var fra min side indkøbt, fordi jeg ønskede, at eleverne skulle lære at fordybe sig, og ikke lade sig aflede af andre elever i den traditionelle opstilling, bag hinanden. Lærerne kunne stadig følge med i elevernes arbejde og være behjælpelig, når der var behov. Det fungerede vældig godt. Selvfølgelig måtte de kontakte hinanden i løbet af lektionen. Så tog de blot deres taburet med og satte sig ved siden af den kammerat, de ønskede at tale med. Samtidig passede denne indretning af klasseværelset perfekt til min undervisningsform. At skrive rapport Allerede i 2. klasse lod jeg eleverne selv vælge, hvad de gerne ville lære noget om. Jeg valgte et emne, som jeg havde bemærket, gennem snak med eleverne, havde deres interesse. Vi lavede en brainstorming. Skrev alt ned, der kunne være relevant indenfor emnet. Så valgte eleverne sig ind på det tema, de ville arbejde med. De måtte gerne være to om det samme emne, men skulle skrive hver sin rapport. I begyndelsen var interesseområdet jo begrænset til dyr eller biler. Siden blev de meget avancerede. Det, der var det vigtige i denne form var, at eleverne benyttede biblioteket meget flittigt. De valgte bøger til temaet, læste dem, fandt ud af at der manglede noget viden, som man måske kunne finde andre steder. Så kontaktede de bibliotekaren eller mig. Derved fungerede jeg som konsulent, og de havde stadig ejerskabet til deres opgave. De bestemte, hvordan den skulle udformes og til sidst fremlagde de opgaven for klassen. Derved blev deres viden om emnet mangedoblet, fordi så mange havde valgt hver sit tema. Selv elskede de at fremlægge opgaven. De pyntede klassen op, så alt passede til emnet. På denne måde lærte børnene at udvælge relevante bøger, at læse dem, at anvende det de kunne bruge, nedskrive det i en rapport, som de illustrerede. Til sidst beviste de, ved fremlæggelsen, at de havde arbejdet selvstændigt med temaet og var pavestolte af resultatet. Jeg kunne ved fremlæggelsen, og også under processen se, hvilke danskfaglige discipliner de måske manglede. De blev så givet i kursusform foran rulletavle, med efterfølgende små opgaver. Disse små input gav virkelig meget og trættede dem ikke. De rene grammatikopgaver man havde i skolen som hæfter, lå parat til de elever, der af og til havde brug for en time out. 11

12 Det var den bedste undervisningsdifferentiering i min verden. Hver elev blev udfordret med emner de selv havde valgt, og derfor havde lyst til at beskæftige sig med. Det krævede selvfølgelig, at jeg havde eller fik kendskab til de emner, de ønskede at fortælle om, men det gjorde blot forberedelsen så meget mere morsom for mig. Eleverne elskede ordbogsleg. De sad foran rulletavlen i en halvcirkel. Jeg sagde et ord fra ordbogen og den der først fandt ordet og skrev det på tavlen, fik retten til at finde det næste ord. Det gav en utrolig rutine i alfabetet og øvelse i hurtige opslag, til stor nytte i de store klasser. I alle årene blev der skrevet rapporter med større og større sværhedsgrad. Det gjorde dem parat til projektopgaven i 9. klasse, som alle klarede med stor succes. Naturligvis skulle eleverne lære at skrive de forskellige former i stilskrivning. De fik en måned til at aflevere stilen. Så kunne de tilrettelægge deres tid efter de hjemmearbejder, de jo også havde i andre fag i overbygningen. Stilen blev rettet til næste dag. Dvs. hver elev fik et A4 ark, hvorpå jeg havde skrevet, hvad der var godt, og hvad der kunne gøres anderledes. De skulle ikke give mig en blå stil og få en rød tilbage. Det gør enhver trist. Blev stilen ikke afleveret til tiden, måtte de tage de 17 km ud til min adresse til aflevering. Diktater blev rettet af en kammerat. Derved opdagede de jo fejlene, og ingen følte sig udstillet. Efterfølgende lavede jeg så en oversigt over, hvilke ord der gennemgående blev stavet forkert. Dem samlede jeg sammen og brugte en dobbeltlektion en gang i mellem til at øve, og måske finde en husker for. Biblioteket på vores skole fungerede optimalt. Bibliotekarerne var eminente til at finde klassesæt eller ungdomsromaner, som passede til min klasse. Vi læste de sidste nye klassesæt, som vi så diskuterede, men det bedste var egentlig novellerne. Eleverne var virkelig skarpe i deres iagttagelser. Jeg havde besøg af en af mine elever for nylig. Hun læser nu på universitetet og fortalte mig, hvor meget hun havde lært af analyserne i vore dansktimer. Det havde virkelig hjulpet hende med studiet. Dengang jeg havde klassen, var jeg ikke altid så tilfreds med min metode. Så brugte jeg min mavefornemmelse, fordi jeg jo kendte disse elever særdeles godt. Derfor glædede det mig meget at få at vide, at min metode havde været god nok. Da eleverne nåede 7. klasse skulle de flytte over i en anden bygning. Her lykkedes det mig at konstruere et arrangement med enmandsborde, som kunne stå langs med væggene med en hylde over. Ikke helt så vellykket, som det vi havde før, men dog brugeligt. Vi havde stadig en rulletavle, som kunne flyttes rundt. Klasseværelset bar 12

13 præg af adskillige ombygninger og sammenlægninger af klasseværelser. Skolen er fra 1885, så der er sket meget siden da. I syvende klasse måtte jeg desværre sige farvel til min makker fra første klasse. Hun mente ikke, at hun havde kapacitet i engelsk og matematik til overbygningen. Dog blev hun af eleverne og mig betragtet som hørende til hos os. Jeg var så ude at håndplukke en lærer, som det år havde ført en klasse op til afgangsprøven og derfor var fri på markedet. Han havde også fysik og kemi sammen med matematik. Da han havde haft eleverne i en måned meddelte han, at han aldrig havde haft en klasse med så høj arbejdsmoral. Denne arbejdsmoral ansporede fysiklæreren til at lave forsøg med kønsopdeling i klassen. Hans erfaring var, at pigerne let lod sig tryne af drengene i det fag. Pigerne glimrede ved at score højere karakterer end drengene og fik således meget mere ud af faget. Desværre blev kønsopdelingen forbudt fra ministeriet året efter. Klassen var meget kreativ, og det havde jeg ikke lært dem. Jeg er utrolig dårlig til billedkunst, men jeg har muligvis kunnet forklare, uden at vise i handling, hvad der ville være velegnet til at illustrere eller understrege deres arbejde i visse situationer. Jeg brugte Mozarts musik i mange år. De kunne skrive fortællinger, digte, eller de kunne tegne, mens de lyttede til den dejlige musik. Så skulle de derefter forklare hvad de havde oplevet eller følt ved musikken. Var der gået for lang tid siden vi sidst havde lyttet til musik, bad de selv om det. Det gav ro i deres indre, hvilket de åbenbart selv følte og havde trang til. Skemalæggeren var en meget fleksibel og tålmodig lærer. Fra begyndelsen jeg var på skolen, bad jeg om at få en hel dag med de fag jeg underviste den respektive klasse i, Og det var, for alle tre årgange, ret mange fag. En hel dag med klassen gav nemlig en utrolig frihed. Så kunne man lægge ekskursioner, besøg på museer, eller projekter, hvor man holdt pause, når man havde behov. Det var eleverne meget glade for, og det gav en ro og koncentration, som hverdagen ikke altid havde. Heldigvis var eleverne ikke trætte af mig. Ellers ville denne dag ikke kunne være blevet brugt til noget som helst. Andre arbejdsområder og omgivelsernes betydning Ret hurtigt efter min ansættelse i 1981 blev jeg skolens SSP-lærer. Det var et arbejde som interesserede mig meget. Man mødtes jævnligt med SSP-lærere fra andre skoler i kommunen, og prøvede ad den vej at finde fælles fodslag i forebyggelsen. Det viste 13

14 så også ret klart, at der herskede forskellig kultur i de forskellige bydele. Det skal man jo også holde sig for øje. Efter nogle år blev jeg koordinator for lærerne og var med til at planlægge arrangementer for eleverne og kurser for lærerne. Vi havde jo politiet og socialforvaltningen med til at være til stede på stranden, når vi arrangerede forskellige konkurrencer der i sommerferien. Jeg havde især meget glæde af samarbejdet med politiet. De var altid parate til at komme ud til os i klasserne. Det var vigtigt for mig at gøre det klart for eleverne, at politiet ikke var deres fjende, men så absolut et sted, hvor de kunne hente hjælp, hvis de var kommet ud i noget, de ikke kunne klare sig ud af. Jeg mødte stor velvilje fra politiets side, fordi det jo også lettede deres arbejde, når de kendte eleverne fra klasserne. Som jeg tidligere har nævnt var der en god stemning i skolen da jeg blev ansat i Sammenlægningen i 1983 krævede en del benarbejde for at få den samme ånd ind i skolen igen. Jeg var meget glad for den leder vi overtog ved sammenlægningen. Han gav mig stor frihed til mine forsøg i undervisningen. Jeg fik også en del praktikanter, hvilket også giver læreren meget. De kommer med mange friske pust fra seminarierne. Desværre døde lederen i 1993 og vi fik en ny leder. Endnu en stor gevinst for mig. Det var formanden for dansklærerforeningen, som også ønskede at gøre forsøg med undervisningen. Han gav mig i hvert fald lov til at afprøve nye møbler, at børnene selv, delvist, skrev deres skema og at vi fik økonomi til at indkalde gæstelærere. En leder, der viser sit personale stor tillid, får tingene til at gro. Man bliver kreativ i sit arbejde, når man ikke hele tiden skal tage hensyn til barrierer, som måske slet ikke er der i den sidste ende. Sådan følte jeg det i de år han var på skolen. Helsingør Byskole var kendt for sit lærerkorps. Der var børn, som ønskede at gå i skole der. Der var lærere, som ønskede at undervise der. Vi var kendt for den store rummelighed, og det gode humør og de mange aktiviteter, der var i de enkelte klasser. Der skete hele tiden noget på skolen. Skolens kor (som jeg var leder af) var 4 år i træk i Horserød Statsfængsel til jul, hvor vi gik Lucia. Jeg ved godt, at mange af mine forsøg var eksperimenter. Men det gamle ord hvo intet vover, intet vinder har egentligt været mit valgsprog. Man kan ikke vide, om det, man afprøver, kan bære. Dog bliver man jo også klogere med årene, så den sidste 14

15 af mine klasser har nok nydt godt af, at der har været mange andre forsøg fra min hånd, inden de kom til. Jeg har altid sat barren lidt højere end den måske skulle være til alderstrinet. Men min tese har været, at eleverne skulle udfordres. Man kunne altid lempe barren, uden at eleven følte, at det var ham, der ikke kunne magte opgaven. Det vigtigste for mig har været, at eleverne følte, når de gik hjem om eftermiddagen, at det var værd at komme igen næste dag. At de blev taget alvorligt og at de fik ros og stor accept af det arbejde, de lagde i skolen. Fra begyndelsen ønskede jeg, at eleverne altid skulle deltage i skole/hjem samtalerne. Det var jo deres liv vi talte om, og derfor skulle de også være med til de beslutninger, vi eventuelt tog med deres forældre, og ikke mindst, hvorfor det måske var nødvendigt. Jeg havde aldrig telefontid. Man måtte altid ringe til mig, når der var behov. Både forældre og elever var velkommen til at tage kontakt. Ved den afsluttende middag i 9. klasse var dette noget en forældre påpegede. Han følte, at han fik løst nogle problemer straks de var kommet frem, ved at kunne kontakte mig når som helst. Jeg kan også godt se, at mine beskrivelser af lærer-elev situationer ser gnidningsfri ud. Det kan f.eks. godt se ud som om, jeg aldrig kunne eller skulle rulle mig ud. Men naturligvis var der elever, der engang i mellem ville se, hvor langt de kunne gå. De fik hurtigt fat i hvor langt. Og vi endte altid i bedste forståelse af, at det var mig, der var den voksne, som også skulle bestemme. Selv om jeg helst ville gøre det i samråd og enighed med eleverne, måtte jeg jo somme tider skære igennem, fordi jeg havde ansvaret for, at de kom igennem de krav, der var til deres læring. Forberedelsestid Forberedelsestid er jo en underlig størrelse. Dybest set føler jeg, at jeg har forberedt mig i alle mine frie timer. Så man noget i fjernsynet, eller læste man noget ikke relevant, blev det alligevel vendt i hovedet og brugt til en undervisningssituation. Den egentlige forberedelse var undervisningsmateriale, man selv udformede. Rette opgaver eller - som før nævnt - udfærdige statistikker over elevernes produkter. Det var aldrig en kedelig opgave, og jeg kunne ikke drømme om at tælle mine timer til forberedelse. At finde relevante film eller tekster i blade, f.eks. i faget tysk, var jo en sport. Det var ikke kun mig, der havde det sådan. Jeg hørte aldrig, når jeg bad om møde med lærere i min klasse, at de ikke havde mere forberedelsestid. Vores leder viste lærerkollegiet så stor tillid, at vi ikke følte os udnyttet. Da jeg begyndte på seminariet i 1977, var der allerede en opfattelse blandt nogle af de lærerstuderende, at lærergerningen ikke skulle være et kald. Det kræver i min opfattelse, at man definerer hvad et kald er. I gamle dage ved jeg, at lærerinden ikke måtte gifte sig, men skulle hellige sig sin gerning. Det var det samme for sygeplejersken. I mine termer er definitionen på kald, at man går helt ind for det 15

16 arbejde man har valgt, fordi det har med mennesker at gøre. Det betyder ikke, at man skal give afkald på andre dele af et menneskeliv. At gifte sig og få børn er vel egentlig den bedste læring til at være en god lærer eller sygeplejerske. Man forstår langt bedre andres problemer, når man har prøvet dem på egen krop. Med den ballast bliver arbejdet ikke en belastning, men en kær opgave. Denne opfattelse af mit arbejde bevirkede, at jeg tog en del kurser på lærerhøjskolen i København. Jeg ønskede at være opdateret så meget som muligt. Særligt gerne tog jeg kursus i musik, da jeg var meget glad for de undervisningstimer jeg havde i skolen. Som tidligere nævnt måtte jeg gå fra ønsket om at tage musik som linjefag, fordi min transporttid til seminariet var ret lang. Men ønsket om at undervise og ikke mindst, føre eleverne ind i musikkens verden, lå mig meget på sinde. Dansk var også emner for min kursusvirksomhed. Såvel skriftligt som mundtligt var der mange nyttige input. Selvom tysk var min vuggegave, var der mange gode ideer at hente på et kort kursus. Musik og dansk fik jeg som årskursus. Ungdomsskole Der var gennem hele min tid som lærer mangel på tysklærere. Derfor blev jeg opfordret til at undervise på ungdomsskolen. Der var en anden tilgang til eleverne. Nogle gik der af stor interesse for faget, andre for at blive bedre til at tale tysk. Det fungerede også som lektiehjælp. Men alt i alt adskilte undervisningen sig markant fra den undervisning, jeg kendte fra min skole. Der var aldersforskel blandt eleverne, flere andre nationaliteter, og ikke mindst engagementet til faget var forskelligt. Her mærkede man tydeligt, hvordan undervisningskulturen var forskellig i de enkelte skoler. Én gang årligt, op mod jul, arrangerede vi tre sproglærere, tysk, engelsk og fransk en madaften, med specialiteter fra de enkelte lande. Det var meget hyggeligt og gav en god samtale på det enkelte sprog. Jeg underviste i ungdomsskolen i 15 år, og var glad for at lære så mange unge mennesker, fra andre skoler at kende. Nogle traf jeg så igen, når jeg blev kaldt ud som censor i kommunen. Konklusion Efter mine 26 år i folkeskolen ser jeg klart, hvilken betydning klasselærerfunktionen har. Jeg favnede eleverne på en anden måde, end de elever jeg var faglærer for. Man lærte familierne at kende, tog del i deres glæder og sorger og forsøgte at hjælpe med samtaler så godt man kunne. Ofte var det blot en samtale med en person de ikke 16

17 var i familie med, de havde behov for. De vidste, at vi som lærere havde tavshedspligt, og følte sig trygge i den situation. Eleverne i min sidste klasse blev meget tidligt ramt af store tragedier. Da vi kom til den fjerde elev, som mistede en forælder, bad jeg skolens kliniske psykolog om hjælp. Jeg følte, det var ud over mine evner at tackle disse svære situationer. Jeg havde selv mistet begge mine forældre før jeg fyldte 17 år, men en person, uddannet til at håndtere denne situation professionelt var at foretrække. Efterfølgende kunne jeg bistå, når sorgen var stor. En elev kom hen en morgen og spurgte, om jeg vidste, hvilken dag det var den dag. Jeg havde mærket mig, at det var årsdagen for moderens død. Det fortalte jeg hende, og vi fik et kram og en lille tåre i øjenkrogen. Jeg er af den opfattelse at man, som lærer, godt må og måske endda bør vise sine følelser i sådanne situationer. Ved gennemlæsning af mit liv som lærer, kan det synes, at det blot har været positive oplevelser, og at alt var rosenrødt. I samtale med kolleger er vi enige om, at vi var lærere i den gode tid i folkeskolen. Der var stor optimisme, selv om vi også var inde i sparerunder. Med stor støtte fra skolens leder og tro på, at vi fandt muligheder, var hverdagen fin. Man vågnede ikke op og tænkte at "en ny dage truer". Man glædede sig til at forelægge nye tanker og opgaver for eleverne. Forældrene var trygge ved vores undervisning. Naturligvis har der været episoder, jeg gerne havde været foruden, men de figurerer ikke særligt skarpt i min erindring. De gode og varme oplevelser jeg har haft i mit skoleliv, får modgangen til at synes meget lille. Dog er jeg glad for, at jeg ikke mere fungerer som lærer. Det, jeg hører og ser i medierne, gør mig meget forstemt. Den måde man omtaler lærerpersonalet, den manglende tillid til, at de gør deres bedste, harmer mig oprigtigt. Mange af de måder, man ønsker lærere skal undervise på, blev allerede i min tid brugt som almen undervisning. Der er intet nyt i den nye reform. Man ved åbenbart heller ikke, hvor lang tid man bør lænke en elev til koncentration, før det bliver en belastning, og sletter det tidligere indlærte. Derfor er den lange skoledag for eleverne en stor misforståelse. Jeg læste i en blog i Folkeskolen, som argument mod de lange skoledage, med mange timer, at, citat: Dårligt øl bliver ikke bedre, når blot der er nok af den. Lange skoledage fremmer også elevernes skoletræthed senere. Hvis man havde givet lærerne større muligheder for eksperimenter og ikke hele tiden stiller krav til dokumentation for alt hvad de gør, samtidig med at udvise stor mistro til dem, ville vi få en dejlig folkeskole igen. En folkeskole som den var i den tid, jeg fik lov at være lærer. Derfor kan jeg slutte mit essay, som jeg begyndte. 17

18 Børn og lærere fungerer optimalt, når de møder venlighed, tillid og frem for alt respekt. Som professionel underviser indser man, at læring ikke altid kan måles fra dag til dag. Meget af det vi fortæller vore elever kan måske først erkendes år efter. De årlige PISA undersøgelser er en form for disrespekt, der desuden har vanskeliggjort mange læreres arbejde, og elever er blevet marginaliseret. Man har sammenlignet Danmark med lande i Afrika, med en anden kultur og andre traditioner. I min verden kaldes det inkommensurable størrelser. Ser man sig om i udlandet, finder man utallige dygtige danskere, der har kunnet hamle op med mennesker fra større nationer og med stor succes. Det som kendetegner vores unge mennesker er, at de tør nye ting, at de er selvstændige, og frem for alt ved, hvor de skal søge viden, der ikke ligger lige for. Men at turde og være selvstændig, beror på tillid og respekt. Bliver man respekteret får man lyst til at turde selv. Men at turde selv kræver tillid fra andre, fordi man skal have tilliden til at blive grebet, hvis man har taget et for stort spring. Derfor har jeg tilstræbt respekt for mine elever og deres forældre. Og har fået respekt fra eleverne og deres forældre til gengæld. Og jeg har haft tillid til eleverne og er selv blevet vist tillid af min ledelse. Hvis jeg kunne gøre mit liv som lærer om, ville jeg derfor vælge det samme igen. 18

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

SÅDAN styrer du en klasse

SÅDAN styrer du en klasse SÅDAN styrer du en klasse SÅDAN styrer du en klasse Gode råd, praktiske tips og ideer til nyuddannede lærere SÅDAN styrer du en klasse 2008 Ragnhild Bach Ølgaard www.eventyrligvis.dk eventyr@dlgtele.dk

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: International Virksomhedskommunikation Engelsk og Fransk Navn på universitet i udlandet: Université Paris Nord 13 Land: Frankrig Periode: Fra:15.

Læs mere

NYHEDSBREV. Maj 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

NYHEDSBREV. Maj 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen NYHEDSBREV Maj 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen Inspektørens spalte men stabilt fremmøde er vigtigt. Det er også vigtigt, at alle elever møder til tiden. Man mister jo ikke bare 5 minutters læring ved

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Deakin university Land: Australien Periode: Fra:25 juni 2012 Til:4 december 2012

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

10. klasse har haft stor fokus på tysk og fysik/kemi.

10. klasse har haft stor fokus på tysk og fysik/kemi. OB-NYT April 2014 Overblik Fra bog til film I uge 14 og 15 har hele overbygningen været i gang med forskellige projekter. 7. og 8. klasse har arbejdet sammen på kryds og tværs i begge uger. Den første

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 SIDEN SIDST FK

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 SIDEN SIDST FK Højmarkskolen Højmarksvej 16 6670 Holsted tlf: 79 96 51 60 hoejmarkskolen@vejenkom.dk www.hoejmarkskolen.skoleintra.dk KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 KALENDER FOR : NOVEMBER

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Shohei og Ryo fra min tennisklub og jeg Gennem en udvekslingsaftale mellem min egen uddannelsesinstitution, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Graduate

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Cæcilie, Gitte og Christa Katutura State Hospital Vi har i ti

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere