Rapport om fastsættelsen af CIBOR-renten i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om fastsættelsen af CIBOR-renten i 2009-2012"

Transkript

1 Finanstilsynet 5. november 2014 Rapport om fastsættelsen af CIBOR-renten i Sammenfatning og konklusion Finanstilsynet har gennemført en undersøgelse af fastsættelse af CIBORrenten i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december Undersøgelsen er baseret på internt materiale rekvireret hos de danske CIBORstillende institutter. Det gennemgåede materiale kan overordnet inddeles i tre kategorier: 1. Dokumentation vedrørende institutternes governance-struktur i relation til CIBOR-renten, herunder forretningsgange, egenkontrol og bonusincitamenter. 2. Data og følsomhedsberegninger af institutternes eksponering i CIBORrelaterede produkter. 3. Intern og ekstern korrespondance, herunder breve, s, chatbeskeder og båndede telefonsamtaler vedrørende CIBOR-indberetninger og kvoteringer. Finanstilsynet har i gennemgangen af institutternes interne materiale omkring fastsættelsen af CIBOR-renten ikke fundet dokumentation for lovovertrædelser, herunder hverken beviser for individuelle eller koordinerede aktiviteter af manipulerende karakter. Finanstilsynet finder således, at der på baggrund af undersøgelsen ikke er grundlag for at overdrage sager vedr. overtrædelser af konkurrenceloven eller straffeloven til henholdsvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Det gennemgåede materiale fra institutterne viser, at der er korrespondance, der indikerer at enkelte institutter var opmærksomme på, at der var en fælles interesse i at holde renterne oppe. Se afsnittet om korrespondance. Beregningerne på den potentielle gevinst, beregnet af Finanstilsynet baseret på institutternes egne opgørelser, har dog vist sig at være begrænset for institutterne set i forhold til deres øvrige forretningsområder. Således ville en

2 2/17 ændring i CIBOR-renten med ét basispoint og en konstant position i et år have medført en gevinst på omkring DKK 25 mio. på årlig basis, hvis der tages udgangspunkt i det institut, der i en udvalgt periode i løbet af har været højest eksponeret. For de øvrige institutter har den tilsvarende potentielle gevinst været betydeligt mindre. På dealerniveau har der været et incitament til at manipulere CIBOR-renten, idet de enkelte CIBORindberettende medarbejderes bonusudbetalinger indirekte har været afhængige af CIBOR-renten. Størrelsen af dette incitament varierer mellem institutterne og er ikke nødvendigvis sammenfaldende med den samlede finansielle koncerns CIBOR-eksponering. Mulighederne for at manipulere CIBOR-renten har været til stede i form af svage governance-forhold, især i perioden før 2012, hvor LIBOR-skandalen blev kendt. Finanstilsynets gennemgang af institutternes interne materiale har vist, at institutterne har haft upræcise forretningsgange vedrørende CIBOR-stillelsen, samt at CIBOR-indberetterne samtidig har haft mandat til at handle CIBOR-relaterede produkter. Indberetterne har endvidere i den undersøgte periode haft, og har til stadighed, tætte organisatoriske relationer til øvrige dealere, som også har handlet med CIBOR-relaterede produkter. Yderligere har der været en manglende funktionsadskillelse mellem indberetterne og kontrolfunktionen, og der har manglet egenkontrol og revision af området. Kun CIBOR-komiteen og senere Pengemarkedskomiteen har stået for en kontrol af systemet, og en væsentlig svaghed ved disse kontrolkomiteers sammensætning har været, at de i den undersøgte periode primært har bestået af CIBOR-indberetternes egne chefer. Institutterne har ikke løbende foretaget beregninger af deres eksponering over for CIBOR-renten, og institutterne har derfor måttet beregne disse tal til brug for Finanstilsynets undersøgelse. Dette indikerer, at institutterne overordnet set ikke har haft en løbende viden om, hvordan de skulle positionere sig over for CIBOR-renten for at opnå en økonomisk gevinst ved en ændring i CIBOR-renten. Alligevel har Finanstilsynet fundet, at der for enkelte institutter er en sammenhæng mellem eksponering over for CIBOR-renten på koncernniveau og CIBOR-indberetning. Finanstilsynet har derimod ikke fundet en sammenhæng mellem CIBOR-indberetning og CIBOR-indberetternes egne positioner. Et institut har endvidere indberettet en usædvanlig CIBOR-kurve. Kurven havde i to perioder på henholdsvis ca. 4 og 3 måneder et knæk i den 3- månedlige CIBOR-rente. I samme periode havde instituttet været højt eksponeret over for netop den 3-månedlige CIBOR-rente. Finanstilsynet finder dette usædvanligt, idet ingen andre institutter har indberettet en CIBORkurve med samme form i samme perioder. Finanstilsynet har ikke i gennemgangen af CIBOR-institutternes korrespondance omkring CIBOR-fastsættelse fundet beviser for, at indberetterne på

3 3/17 tværs af institutterne har samarbejdet om prisfastsættelsen. Finanstilsynet har imidlertid fundet en telefonsamtale mellem medarbejdere i to institutter, hvoraf det ene var et CIBOR-stillende institut, der handler om, at CIBORniveauet nødigt skulle gå imod nul, da dette ville mindske indtjeningen hos institutterne, og at disse overvejelser indgik i begge institutters overvejelser, herunder også det CIBOR-stillende instituts overvejelser i relation til CIBORindberetningen. Et enkelt institut har delt Nationalbankens opfattelse af, at pengemarkedsspændet var for højt, og konsekvent indberettet lavere end de øvrige stillere. Denne opfattelse har instituttet ved flere lejligheder kommunikeret til de øvrige CIBOR-institutter, herunder blandt andet i CIBOR-komiteen. Samlet set har Finanstilsynet ikke fundet dokumentation for manipulation af CIBOR i form af aftaler om fastsættelse af CIBOR-indberetning internt eller mellem institutterne. Finanstilsynet har som nævnt ovenfor i et enkelt tilfælde fundet en telefonsamtale, der indikerer at man blandt to institutter har været opmærksom på, at der var en fælles interesse i at holde renterne oppe. Det er dog tilsynets opfattelse, at hvis flere medarbejdere i institutterne hyppigt havde været sammen om at udøve manipulation af CIBOR, ville Finanstilsynet have fundet tegn herpå i den gennemgåede korrespondance. Baggrund I foråret 2011 trådte Nationalbanken ud af arbejdet med indsamling, beregning og offentliggørelse af CIBOR-renten. Nationalbanken var kritisk over for det høje spænd mellem CIBOR-renten og CITA-renten i forhold til de tilsvarende pengemarkedsspænd i EU, Storbritannien og USA. Nationalbanken havde op til udtrædelsen af samarbejdet ikke modtaget en tilfredsstillende forklaring herpå. Nationalbanken orienterede på et møde den 30. marts 2011 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at en forklaring på spændet mellem CIBOR-renten og CITA-renten kunne være et brud på konkurrencereglerne 1. Nationalbanken havde ingen adgang til de enkelte institutters metodiske tilgang til CIBOR-kvoteringen og havde derfor ingen mulighed for at vurdere kvaliteten af CIBOR. Samtidig kunne CIBOR-indberetningerne ikke verificeres, idet handler på det underliggende interbank-lånemarked stort set ophørte under den finansielle krise. I sommeren 2012 opstod der mistillid til CIBOR-renten. Det skete blandt andet efter, at den britiske bank Barclays i juni 2012 fik en bøde for at have manipuleret LIBOR i en periode, hvor Barclays også var aktiv i CIBORsamarbejdet. 1 Redegørelse om Nationalbankens deltagelse i Cibor-fastsættelsen. Nationalbanken (2012).

4 4/17 I Danmark var der stor mediedækning og kritik af CIBOR-samarbejdet i kølvandet på LIBOR-skandalen, og der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt CIBOR havde været fastsat for højt. Da CIBOR-renten udover at fungere som en rente for usikrede lån pengeinstitutter imellem, også fungerer som en referencerente til finansielle produkter, som udbydes til erhvervsvirksomheder og husholdninger, gjorde dette mistilliden til CIBOR-renten til en samfundsmæssig problemstilling. I september 2012 redegjorde Erhvervs- og Vækstministeriet for CIBORproblematikken og fandt i lighed med Nationalbanken ikke en entydig forklaring på det høje pengemarkedsspænd 2. Erhvervs- og Vækstministeriets redegørelse pegede også på svagheder i CIBOR-samarbejdet i form af manglende forretningsgange for indberetninger og utilstrækkelig egenkontrol. Erhvervs- og Vækstministeriet ønskede endvidere en yderligere afklaring af forholdene, og i redegørelsen blev det slået fast, at der var behov for et offentligt tilsyn med danske referencerenter samt igangsættelse af en gennemgang af CIBOR-institutternes interne materialer omkring CIBORfastsættelsen. Med lov nr af 19. december 2012 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love, blev der indført hjemmel til tilsyn med fastsættelse af referencerenter af de danske stillere. Loven trådte i kraft den 1. januar 2013 og giver hjemmel til at indsamle materiale vedrørende fastsættelse af referencerenter, herunder CIBOR, som vedrører forhold, der ligger tilbage i tiden, dvs. i perioden før 1. januar Finanstilsynet har med udgangspunkt i denne lovhjemmel indsamlet materiale fra de danske CIBOR-stilleres historiske håndtering af CIBOR-fastsættelsen i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december For materiale, der omfatter korrespondance angående CIBOR, er perioden dog 1. januar december Formålet med denne rapport er således at redegøre for, i hvor høj grad det har været muligt at manipulere med CIBOR-renten, i hvor høj grad der har været incitament til at manipulere med CIBOR-renten, samt om der har været manipuleret med CIBOR-renten. Som grundlag for undersøgelsen har Finanstilsynet indhentet data og forhold, som afdækker hvordan arbejdet med CIBOR er blevet håndteret hos de danske CIBOR-stillende institutter. Se tekstboks 1. Finanstilsynet har efterfølgende indhentet supplerende og uddybende materiale. Institutternes indsamling af materialet har for visse dele særligt korrespondancen været tidskrævende, så Finanstilsynet har først modtaget det sidste materiale angående korrespondance i november Det indsamlede materiale spænder bredt over CIBOR-stillernes fastsættelse af CIBOR, herunder hvordan de har organiseret den daglige indberetning, kommunikeret internt 2 Redegørelse om CIBOR. Erhvervs- og Vækstministeriet (2012)

5 5/17 og eksternt og positioneret sig i pengemarkederne over for CIBOR-renterne. Undersøgelsen har omfattet alle de danske CIBOR-stillere, dvs. Danske Bank, Jyske Bank, Nordea Bank Danmark, Nykredit Bank, Spar Nord Bank og Sydbank. Disse institutter er de aktuelle stillere af CIBOR og har alle, bortset fra Spar Nord Bank, været stillere af CIBOR i hele den periode, Finanstilsynet har undersøgt. Tekstboks 1: CIBOR-relateret materiale indhentet hos institutterne Organisationsbeskrivelse og organisationsdiagram, hvor navn og placering på den/de i instituttet, som har været involveret i arbejdet med fastsættelse af CIBOR er fremhævet, herunder eventuelle deltagere i hhv. CIBORkomiteen/Pengemarkedskomiteen. Stillingsbeskrivelser, instrukser og fuldmagter for ovennævnte personer, herunder hvilket mandat, positioner og handler de evt. har haft i forhold til produkter baseret på CIBOR-renten. Oplysning om hvorvidt de nævnte personer har været aflønnet efter eller haft bonusordninger, som var afhængige af CIBOR-stillelsen eller CIBOR-rentens udvikling. De relevante dele af interne retningslinjer, forretningsgange eller anden form for instruks, som omhandler eller berører arbejdet med fastsættelsen af CIBOR. En detaljeret redegørelse for hvilken metode, der har ligget til grund for den indberettede rente, herunder hvilke specifikke objektive og subjektive faktorer, der har indgået heri. Dokumentation for hvilke overvejelser, der har ligget bag de enkelte indberetninger i hele perioden. Al korrespondance, internt i instituttet eller mellem CIBOR-stillerne, der har været i relation til konkrete indberetninger eller kvoteringer af CIBOR. Finanstilsynet har anmodet om oplysninger og dokumentation om korrespondance og kontakt internt i instituttet eller mellem CIBOR-stillende institutter, der har været i relation til konkrete indberetninger eller kvoteringer af CIBOR. Finanstilsynet har ønsket at modtage: o s o Beskeder fra chatfora herunder fra Bloomberg o Telefonsamtaler o Breve o Fax o Lignende En redegørelse for hvorvidt der er sket afrapportering fra de personer, der har været involveret i arbejdet med fastsættelse af CIBOR, til andre afdelinger eller til andre ledelsesniveauer og i givet fald dokumentation for de enkelte afrapporteringer. En redegørelse for hvorvidt der er tilgået information eller instrukser, der kunne have betydning for CIBOR-stillelsen, til de personer, der har været involveret i arbejdet med fastsættelse af CIBOR fra andre afdelinger eller ledelsesniveauer og i givet fald den konkrete dokumentation herfor.

6 6/17 Dokumentation for instituttets egenkontrolprocedurer, herunder oplysninger om hhv. CIBOR-komiteens/Pengemarkedskomiteens rolle samt referater fra disses møder. Oplysning om og dokumentation for hvilken rolle compliance samt henholdsvis intern og ekstern revisor har haft, herunder eksempelvis rapporter eller anden rapportering fra intern og ekstern revision. Oplysning om hvorvidt institutterne har foretaget følsomhedsberegninger over CIBOR-eksponeringen på indtjeningssiden og i givet fald dokumentation herfor. Institutternes egne overvejelser i forhold til Nationalbankens redegørelse om CIBOR-fastsættelsen hvori spændet mellem CIBOR og sikrede renter kritiseres. Dokumentation for eventuelle bonusudbetalinger til personer, der arbejder med CIBOR-fastsættelse, herunder med angivelse af begrundelse for de enkelte engangsudbetalinger. I forbindelse med LIBOR-sagen påbød Commodity Futures Trading Commision (CFTC) de implicerede LIBOR-banker at undersøge s, telefonsamtaler samt chatbeskeder. Undersøgelserne viste, at manipulation med LIBOR i visse institutter var systematisk, og der blev fundet tusindvis af e- mails, der indeholdt beskeder om at ændre LIBOR. En række store institutter blev pålagt bøder. Instrukserne kunne komme fra ledelsesniveau til indberetteren eller fra en dealer med LIBOR-afhængige papirer på sin bog. Finanstilsynet valgte med baggrund i bevismaterialet fra LIBOR-skandalen derfor at udvide undersøgelsen af CIBOR med hensyn til korrespondance. For korrespondancens vedkommende udvidede Finanstilsynet sin undersøgelse til at dække perioden 1. januar 2006 til 31. december 2012 for at dække samme periode, hvor manipulation af LIBOR forekom hyppigst. På baggrund af et personsammenfald mellem CIBOR-indberettere i Danske Bank og de involverede i en nylig sag om mulig kursmanipulation i Danske Bank og Realkredit Danmark, er undersøgelsen af korrespondance yderligere udvidet for Danske Bank. Redegørelser af andre referencerenter har været foretaget i andre lande herunder STIBOR i Sverige og NIBOR i Norge. I Sverige har Riksbanken udført en analyse af STIBOR. Riksbankens analyse af STIBOR 3 var en teknisk analyse af historiske data, som ikke involverede undersøgelser af e- mails, chatbeskeder og aflytning af telefonsamtaler. Redegørelsen af NIBOR blev foretaget af det norske Finanstilsynet og Norges Nationalbank 4 og koncentrerede sig om at identificere svagheder og producere reformforslag vedrørende principper til fastsættelse af referencerenter. Redegørelsen omfattede ikke en systematisk gennemgang af korrespondance mellem stillerne af NIBOR. Hverken i redegørelsen af STIBOR eller NIBOR er der hidtil fundet beviser på manipulation. 3 The Riksbanks review of Stibor. Riksbank Studies (2012) 4 Fastsettelsen av NIBOR. Finanstilsynet, Norge (2013)

7 7/17 Reguleringen af referencerenter forventes at blive harmoniseret inden for EU, når det igangværende arbejde i EU med benchmarkforordningen træder i kraft. Governance I dette afsnit følger Finanstilsynets gennemgang af institutternes organisatoriske tilrettelæggelse af CIBOR-stillelsen. Stillingsbetegnelser og risikomandater De medarbejdere, der har stået for den løbende CIBOR-indberetning i den forespurgte periode (indberetterne), har været personer med stor viden inden for pengemarkedet, og som har haft mandat til at handle en lang række af CIBOR-relaterede finansielle produkter. Dette medfører, at CIBORindberetterne som udgangspunkt må vurderes at være kompetente og fagligt dygtige personer, der har været i stand til at sætte en realistisk CIBORrente. Til gengæld er det personer, som har været dybt involveret i handlen med CIBOR-afhængige instrumenter, og som derfor på vegne af virksomheden og som følge af egne bonusordninger har haft et indirekte økonomisk incitament til at manipulere med CIBOR-renten. Bonusordninger Samtlige CIBOR-indberettere har haft mulighed for at modtage bonusudbetalinger. Bonusudbetalingerne er ikke blevet givet i direkte relation til fastsættelsen af og udviklingen i CIBOR-renten, men tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af den enkelte medarbejder. Det samlede resultat for instituttet og afdelingen, som indberetteren har været ansat i, har også haft stor betydning. Bonusstørrelserne har varieret mellem institutterne og over tid, fra 5-cifrede til 7-cifrede beløb. To institutter har konsekvent tildelt de største bonusbeløb. At indtjeningen for de pågældende markets-afdelinger eller en nærmere organisatorisk enhed har været en af faktorerne i bonustildelingerne har medført, at CIBOR-indberetterne har haft et indirekte økonomisk incitament til at påvirke CIBOR-renten. Organisation De medarbejdere i CIBOR-institutterne, som har foretaget de daglige indberetninger, har typisk været organisatorisk placeret i markets-afdelingerne. Her har de siddet i enheder, som er specialiserede inden for pengemarkedet og arbejdet side om side med afdelingens øvrige dealere. Finanstilsynet anser denne manglende fysiske adskillelse mellem CIBOR-indberettere og institutternes øvrige dealere relateret til pengemarkedet som en svaghed i CIBOR-institutternes governance. Idet CIBOR-indberetterne har siddet fysisk og organisatorisk sammen med andre dealere i institutterne, har der været risiko for, at indberetterne kan have oplevet et pres mod at trække CIBOR-renten i en bestemt retning.

8 8/17 Ligeledes har der været en tæt organisatorisk relation mellem CIBORindberetterne og institutternes repræsentanter i CIBOR-komitéen. I de fleste tilfælde har repræsentanterne i komitéerne været indberetternes direkte ledere. I to tilfælde før 2011 sad indberetteren selv i CIBOR-komiteen. Denne tilstand er ikke blevet ændret betydeligt ved overgangen til Pengemarkedskomiteen og frem til 2013, og den har i Finanstilsynets optik været uhensigtsmæssig. Da formålet med komitéerne er at sikre egenkontrol af og kvalitet i de daglige indberetninger, har den manglende uvildighed i komiteernes kontrolarbejde derfor udgjort et problem. Den manglende uvildighed i kontrolorganet har været med til at øge mulighederne for at manipulere CIBORrenten. I dag består medlemmerne af Pengemarkedskomitéen stadig udelukkende af personer fra CIBOR-institutterne, men repræsentanterne sidder nu organisatorisk længere fra indberetterne, hvilket alt andet lige begrænser muligheden for manipulation. Forretningsgange De fleste danske CIBOR-stillende institutter har ikke haft en forretningsgang angående CIBOR-renten før sommeren For perioden før sommeren 2012 henvises der til Finansrådets vejledning 5, som har været forholdsvis vagt defineret. De forretningsgange, som institutterne introducerede i 2012, består, med undtagelse af et enkelt institut, af en række faktorer, der er nævnt, men ikke nærmere defineret og vægtet. Eksempelvis er udviklingen i repo-markedet, udenlandske referencerenter, FX-swap markedet og forventninger til Nationalbankens ledende renter med i overvejelserne. Det efterlader et indtryk af, at CIBOR-stillerne har brugt fingerspidsfornemmelser for, hvad der rør sig i markedet, når de har indberettet. Udgangspunktet har været gårsdagens kvotering, som er blevet tilpasset op eller ned, afhængig af ændringerne i markedet. Institutterne har i deres svar til Finanstilsynet redegjort for årsagen til manglen på forretningsgange ved at henvise til Finansrådets vejledning, der har eksisteret i hele den undersøgte periode. I Finanstilsynets optik har faktorerne været for bredt defineret og indeholdt store muligheder for fortolkning, og dermed har mulighederne for manipulation været forøget. Egenkontrol De danske CIBOR-stillere har generelt set manglet egenkontrol af CIBORindberetningerne i undersøgelsesperioden. I lighed med de manglende forretningsgange iværksatte CIBOR-institutterne først egenkontrol med CIBOR-indberetningerne i Egenkontrollen har blandt andet omfattet 5

9 9/17 tjek af logbøger, fire øjne-princippet samt korrekt brug af forretningsgangene. Institutterne har i den undersøgte periode opfattet hhv. CIBOR-komitéen og Pengemarkedskomitéen som den kontrollerende enhed og har derfor ikke igangsat egenkontrol. De har ikke anset CIBOR-renten som et væsentligt risikoområde i forhold til deres øvrige forretningsområder. Den svage egenkontrol med CIBOR-renten har i Finanstilsynets optik været med til at øge mulighederne for manipulation. Interne rapporter i institutterne CIBOR-institutterne har i perioden efter Nationalbankens udtræden af CIBOR-samarbejdet og afsløringen af LIBOR-skandalen haft et større fokus på revision af deres håndtering af CIBOR-arbejdet. Alle danske CIBORstillere på nær én har siden 2012 udarbejdet rapporter om instituttets egne CIBOR-indberetninger. Tre af institutterne har udarbejdet revisionsrapporter internt, mens to af institutterne har fået udarbejdet eksterne revisionsrapporter af revisionsvirksomheder. Rapporternes indhold og tilgang til revision af CIBOR-arbejdet har varieret mellem institutterne. Nogle af undersøgelserne har omfattet en gennemgang af medarbejdernes korrespondance, herunder mailkonti, chatbeskeder og telefonsamtaler. Andre har foretaget kvantitative analyser af institutternes indberetninger for at afklare, hvordan institutterne har handlet i finansielle produkter relateret til CIBOR-renten. Alle rapporterne frifinder institutterne for at have manipuleret med CIBOR. Rapporterne påpeger dog nogle af de governance-svagheder, som Finanstilsynets undersøgelse også har identificeret. Enkelte af rapporterne peger eksempelvis på den interessekonflikt, som kan opstå, når medlemmerne af Pengemarkedskomitéen, som står for kontrol af CIBOR-renten, er tæt organisatorisk relateret til indberetteren. Denne manglende funktionsadskillelse kan i Finanstilsynets optik have været med til at understøtte mulighederne for at manipulere med CIBOR-renten. Institutternes forklaring på det forhøjede pengemarkedsspænd Finanstilsynet har spurgt institutterne om deres egne forklaringer på det høje pengemarkedsspænd i perioden 2009 til Fire institutter har henvist til Finansrådets redegørelse fra august 2012, mens to institutter er kommet med yderligere forklaringer. Det ene institut gentager Finansrådets forklaring om, at volatile markeder i forbindelse med finanskrisen har været årsagen til det høje pengemarkedsspænd. Instituttet uddyber forklaringen med en anderledes pengepolitisk ageren i Danmark i forhold til Europa, hvilket har medført forskelle i kreditog likviditetsrelaterede risikopræmier. Instituttet skriver endvidere, at institut-

10 10/17 terne i 2010 har indberettet CIBOR, som om Bankpakke 1 ikke har eksisteret. Det andet institut deler Nationalbankens opfattelse af, at pengemarkedsspændet har været for højt i Danmark og har i perioden forsøgt at normalisere spændet ved at indberette konsekvent lavere renter samt låne ud til institutter til tilsvarende lavere renter. Det følgende tekstuddrag er fra en intern i det pågældende institut. Tekstboks 2. Intern omhandlende uenigheden om niveauet af CIBOR. Uddrag af intern i et institut der forsøger at sænke CIBOR-niveauet. 15. juni 2009 På Cibor-mødet i starten af januar kritiserede Nationalbankens repræsentant - der den pågældende dag var [NAVN] - det forhold, at Cibor efter Nationalbankens vurdering var alt for høj. De sammenlignede med andre finansielle instrumenter og officielle rentesatser i DKK og EUR. I [Institut navn] var vi enige i Nationalbankens betragtninger, og havde også i en periode stillet den laveste sats blandt alle 12 Cibor-stillere. [Institut navn]s bidrag til Cibor har siden midten af december 2008 ligget bp under den officielle Cibor i de fleste perioder (1 uge til 12 måneder). De øvrige 11 stillere stillede nogenlunde ens satser, og lod sig ikke umiddelbart påvirke af at [Institut navn] stillede langt under dem. Da højeste og laveste sats (i den enkelte periode) fjernes før beregningen af Cibor, har vores lave satser ikke kunne "trække" Cibor ned. Vi har i Cibor-stiller kredsen haft flere møder hvor de høje Cibor satser har været diskuteret. Vi har også haft nedsat en arbejdsgruppe blandt Cibor-stillerne med det formål at kigge nærmere på Cibor. I udvalget har følgende haft sæde: [navne på institutter]. Arbejdet har resulteret i at Cibor stiller kredsen har udarbejdet en vejledning til hvordan Cibor skal stilles. Så vidt jeg husker har emnet været på dagsorden i Finansraadets bestyrelse for nyligt. Status omkring Cibor på nuværende tidspunkt er, at satserne er blevet noget mere "normale", og at rentespændet til EUR er kommet en del ind. [Institut navn] stiller stadig den laveste Cibor, men billedet blandt de øvrige stillere er nu mere nuanceret. Således ligger to af de øvrige stillede tættere på vores bidrag, medens de øvrige stillere stadig ligger nogenlunde samlet. [NAVN] har ved flere lejligheder ytret stor tilfredshed med [Institut navn] ageren omkring Cibor. Dels til vores lave satser, dels til vores indsats for at normalisere det danske pengemarked, omsætningen og likviditeten i markedet. Når Nationalbanken derfor på mødet i går - som jeg forstår på dig - kritiserer den store forskel der er på [Institut navne] bidrag til Cibor, må kritikken alene være møntet på [Institut]. Af ovenstående fremgår det, at der har været uenighed om niveauet af CIBOR-renten i CIBOR-komiteen. Denne uenighed har eksisteret i den samme periode, som Nationalbanken har kritiseret for at have et for højt spænd mellem usikrede og sikrede renter i pengemarkedet.

11 11/17 Kvantitative analyser De svage governance-forhold hos de danske CIBOR-stillere har været med til at øge muligheden for at manipulere CIBOR-satserne. Rent økonomisk har institutterne kunnet profitere ved at indberette CIBOR således, at fastsættelsen er blevet skubbet i en retning, som ville give en merindtjening på de CIBOR-relaterede produkter, institutterne har handlet med. Dette incitament har i varierende grad været til stede både på institutniveau og på indberetterniveau, da de medarbejdere, som har foretaget den daglige CIBORindberetning, samtidig har handlet i relaterede produkter på pengemarkedet. Finanstilsynet har i forbindelse med indhentningen af internt materiale adspurgt institutterne om opgørelser over deres historiske beholdninger af CIBOR-relaterede produkter, samt følsomhedsanalyser udarbejdet i forhold til CIBOR-eksponeringen. Formålet har været at undersøge, hvorvidt der har eksisteret et økonomisk incitament til at påvirke CIBOR-renten, og hvorvidt der har været en sammenhæng mellem indberetninger og eksponering. De fleste institutter oplyser, at de ikke systematisk har opgjort deres præcise samlede eksponering over for CIBOR-renten. De har derfor måttet beregne disse tal for perioden 2009 til 2012 specifikt til Finanstilsynets undersøgelse. Eksponeringen har til dette formål været en sammensat nettoværdi, som omfatter alle de forskellige produkter, som institutterne har haft positioner i, herunder eksempelvis indlån, udlån, obligationer, forward rate agreements, renteswaps og valutaswaps. Institutterne har forklaret, at beregningerne har krævet involvering fra mange forskellige medarbejdere, idet mange forskellige produktkategorier med forskellige løbetider, herunder obligationer og en række afledte instrumenter, på tværs af forskellige afdelinger har indgået i opgørelserne. Eksponeringstallene var som følge af forskelle på tværs af institutternes produktporteføljer og tilgængelige datagrundlag ikke fuldt ud sammenlignelige. To institutter har gennemført følsomhedsanalyser af deres CIBOReksponering i løbet af undersøgelsesperioden. Finanstilsynet har opgjort følsomheden over for ændringer i CIBOR for de resterende fire institutter, baseret på de indleverede eksponeringstal. Følsomhedsanalyserne viser, at nettoeffekten for institutterne ved en ændring af CIBOR med ét basispoint har været begrænset set i forhold til institutternes samlede størrelse. Således ville en stigning i CIBOR-renten med ét basispoint og en konstant position i et år have medført en gevinst på omkring DKK 25 mio. på årlig basis, hvis der tages udgangspunkt i det institut, der har været højest positivt eksponeret og på et tidspunkt hvor eksponeringen er høj. Endvidere vil et fald i CIBOR-renten have medført en gevinst for nogle institutter. Et fald i CIBORrenten på et basispoint har maksimalt medført en gevinst på DKK 15 mio. på årlig basis for et enkelt institut. Forskellen mellem de to institutters nettoek-

12 1 UGE 2 UGER 1 MD. 2 MDR. 3 MDR. 4 MDR. 5 MDR. 6 MDR. 7 MDR. 8 MDR. 9 MDR. 10 MDR. 11 MDR. 12 MDR. 1 UGE 2 UGER 1 MD. 2 MDR. 3 MDR. 4 MDR. 5 MDR. 6 MDR. 7 MDR. 8 MDR. 9 MDR. 10 MDR. 11 MDR. 12 MDR. Procent Procent 12/17 sponering har primært bestået af udstedte obligationer og indlånsprodukter, hvilket har betydet, at det ene institut på det givne tidspunkt var højt negativt eksponeret over for CIBOR-renten. For de øvrige institutter har den tilsvarende potentielle gevinst været betydeligt mindre. Finanstilsynet har undersøgt, om der har været en sammenhæng mellem institutternes eksponering og deres indberetninger. For henholdsvis 3- månedlige og 6-månedlige data har det vist sig, at der for enkelte CIBORstillere eksisterer en sammenhæng mellem perioder, hvor der på institutniveau har været en høj eksponering og perioder, hvor der er blevet indberettet højere CIBOR-rente end CIBOR-fixingen. Som beskrevet i afsnittet, bonusordninger, har indberetterne haft et indirekte økonomisk incitament til at påvirke CIBOR-renten. Finanstilsynet har ikke kunnet finde en sammenhæng mellem indberetning og eksponering på indberetterniveau. Analysen af sammenhængen mellem eksponering og CIBOR-indberetninger viser for ét institut en markant sammenhæng for den 3-månedlige CIBOR. Finanstilsynet har for dette institut undersøgt perioderne, hvor instituttet har indberettet en høj CIBOR i forhold til CIBOR-fixingen og samtidig har været højt eksponeret over for finansielle produkter, hvis værdi afhang af den 3- månedlige CIBOR. I to perioder, der dækker det meste af 2008, har Finanstilsynet fundet, at instituttet har indberettet en usædvanlig CIBOR-kurve. I det pågældende instituts tilfælde er der i de nævnte perioder blevet indberettet en CIBOR-kurve med knæk i det 3-månedlige punkt, således at netop den 3-månedlige rentesats er den højeste på kurven. Det pågældende institut er i de to perioder alene om at indberette en CIBOR-kurve med knæk i det 3-månedlige punkt. Figur 1 viser et eksempel på en CIBOR-kurve, der knækker i det 3-månedlige punkt. I en økonomisk forståelse betyder det, at instituttet forventer at renteniveauet vil stige de næste tre måneder og herefter falde igen. Figur 2 viser CIBOR-fixingen fra den samme dag. Uagtet at institutterne efter eget udsagn ikke har foretaget beregninger af deres eksponering over for CIBOR-renten og derfor ikke har været bevidst om deres eksponering, kan Finanstilsynet konstatere, at eksponering og CIBOR-indberetninger for et enkelt institut igennem to perioder i 2008 til starten af 2009 har været sammenfaldende. 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 5,4 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 5,4 Figur 1. En indberettet CIBOR-kurve fra november 2008 med knæk i det 3-månedlige punkt. Figur 2. CIBOR-fixingen fra samme dag i november 2008 som figur 1.

13 13/17 Finanstilsynet har foretaget en analyse af, hvor meget CIBOR-fixingen hypotetisk har kunnet ændres af et enkelt institut, såfremt dette har forsøgt at påvirke den med de faktiske indberetninger. Dette afhænger i høj grad af antallet af CIBOR-stillere, hvor den største ændring kan opnås, når der er få øvrige stillere. Denne analyse er foretaget for henholdsvis 2007 og 2011 og er udregnet ved at tage instituttet, der har stillet lavest og hypotetisk ændre dette instituts indberetning til at være den højeste. Ved 8 stillere, som i 2011, viser analysen, at den maksimale ændring i gennemsnit var ca. 1 basispoint. Ved 12 stillere viser analysen, at CIBOR-fixingen i gennemsnit maksimalt kan ændres med 0,35 basispoint. Sammenholdes disse tal med institutternes forholdsvis små eksponeringer, har den mulige gevinst på institutniveau med manipulation af CIBOR foretaget af et enkelt institut været begrænset. Korrespondance I forbindelse med undersøgelsen har Finanstilsynet indhentet CIBORstillernes interne og eksterne korrespondance omhandlende konkrete CIBOR-indberetninger og kvoteringer i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december Finanstilsynet har gennemgået materialet for at belyse, hvordan arbejdet med fastsættelse af CIBOR-renten er foregået, og for at undersøge forhold, som kunne give anledning til mistanke om overtrædelse af konkurrencelovgivningen eller straffeloven. Sådanne forhold kan eksempelvis involvere aftalte prisfastsættelser eller udveksling af fortrolig information, som kan have hindret konkurrencen på markedet. Finanstilsynet har efterspurgt korrespondancen i alle tilgængelige medier, herunder breve, s, chatbeskeder samt båndede telefonsamtaler. For at opnå en risikobaseret afgrænsning af undersøgelsen har Finanstilsynet rekvireret korrespondance for et udvalg af dage i løbet af undersøgelsesperioden. Udvælgelsen af dage er blevet baseret på fire udvælgelseskriterier med det formål at sikre, at de dage, som er medtaget i stikprøven, er væsentlige i forhold til, hvordan CIBOR-institutternes indberetninger har udviklet sig, og hvordan fixingen har udviklet sig. Se tekstboks 3. De fire kriterier har haft til formål at udvælge datoer, hvor et instituts CIBOR-indberetning har været mistænkelig eller virket koordineret med et andet instituts CIBORindberetning. På baggrund af en sag om kursmanipulation, som i februar 2014 ledte til, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet sigtede Danske Bank og Realkredit Danmark samt flere medarbejdere i de to institutter, har Finanstilsynet valgt at udvide stikprøven for Danske Bank, da der er opstået personsammenfald i forhold til nærværende undersøgelse.

14 14/17 Tekstboks 3. Kriterier for udvælgelse af dage for hvilke korrespondance er blevet undersøgt 1. Såfremt et instituts CIBOR-indberetning følger et bestemt mønster i tre på hinanden følgende dage, har dagene skullet gennemgås for al korrespondance og kontakt vedrørende CIBOR-kvoteringer eller konkrete indberetninger. Eksempelvis kan en CIBOR-stillers indberetning følge et mønster, hvor den på dag 1 ligger relativt højt i forhold til de øvrige stillere, hvorefter den på dag 2 ligger relativt lavt, efterfulgt af en relativ høj indberetning på dag 3. Et sådan mønster kan indikere, at instituttet forsøger at trække CIBOR i en bestemt retning, og derfor er de pågældende dage blevet tjekket for korrespondance relateret til CIBOR. 2. Såfremt et instituts CIBOR-indberetning har været korreleret med fixingen eller andre institutters indberetninger på en bestemt måde, har dagen skullet gennemgås for al korrespondance og kontakt vedrørende CIBOR-kvoteringer eller konkrete indberetninger. Eksempelvis kan en CIBOR-stillers indberetning have været relativt lavt korreleret med selve fixingen over en periode på 2, 6 eller 12 måneder, hvilket kan indikere, at instituttet har forsøgt at trække CIBOR i en bestemt retning. 3. Såfremt et instituts CIBOR-indberetning har ændret sig asymmetrisk, har dagen skullet gennemgås for al korrespondance og kontakt vedrørende CIBORkvoteringer eller konkrete indberetninger. En CIBOR-stillers indberetning af rentekurven kan ændre sig asymmetrisk, eksempelvis ved at den 1-månedlige CIBOR sættes op, den 2-månedlige CIBOR sættes ned, og den 3-månedlige sættes op på en given dag. Et sådan mønster kan indikere at instituttet har været interesseret i at påvirke specifikke løbetiders fixing, og derfor er de pågældende dage blevet tjekket for korrespondance relevant for CIBORindberetningen. 4. Såfremt spændet mellem et instituts CIBOR-indberetning og fixingen har udviklet sig bemærkelsesværdigt, har dagen skullet gennemgås for al korrespondance og kontakt vedrørende CIBOR-kvoteringer eller konkrete indberetninger. Eksempelvis kan en CIBOR-stillers indberetning over en periode have udviklet sig fra at være relativt langt under fixingen til langt over fixingen. Et sådan mønster kan indikere, at instituttet har forsøgt at trække CIBOR i en bestemt retning, og derfor er de pågældende dage blevet tjekket for korrespondance. Baseret på de fire kriterier har CIBOR-institutternes compliance-afdelinger udleveret al korrespondance i form af s, chatbeskeder og båndede telefonsamtaler angående konkrete CIBOR-indberetninger. Nogle institutter har haft begrænsninger af teknisk art, hvilket har medført, at dele af det forespurgte datamateriale ikke har kunnet fremskaffes.

15 15/17 Ved Finanstilsynets gennemgang af korrespondancen er der ikke fundet tegn på manipulation af CIBOR-renten, hverken internt i institutterne eller som aftaler mellem institutterne. Finanstilsynet kan imidlertid ikke endegyldigt afvise, at manipulation af CIBOR-renten kan have fundet sted, idet korrespondance kan have fundet sted mellem medarbejdere i to eller flere CIBOR-stillere udenom s, chatbeskeder og telefonsamtaler. Det er dog Finanstilsynets opfattelse, at hvis medarbejdere i flere institutter hyppigt har været sammen om at udøve manipulation af CIBOR-renten, ville Finanstilsynet have fundet tegn herpå i den gennemgåede korrespondance. Dette er blandt andet baseret på erfaringerne fra undersøgelser af manipulation med LIBOR-renten. Selvom gennemgangen af korrespondancematerialet ikke har resulteret i, at Finanstilsynet har fundet tegn på manipulation af CIBOR, viser materialet eksempler på, at institutterne i nogen grad har vidst, hvorvidt deres indberetning har været profitabel for dem i forhold til deres eksponering i pengemarkedet overfor CIBOR. En telefonsamtale mellem en CIBOR-indberetter og en dealer fra et ikke CIBOR-stillende institut omhandler en konkret fastsættelse af CIBOR, hvor en gensidig forståelse af fordelen ved en træg og dermed højere CIBOR i dette tilfælde diskuteres. Samtalen er fra den 11. maj 2009, hvor Nationalbanken sænker sine toneangivende renter. Følgende transskribering er et uddrag fra en længere samtale mellem de to personer. I samtalen aftales det ikke specifikt, hvordan CIBOR-renten skal indberettes, men samtalen viser efter Finanstilsynets opfattelse en implicit forståelse af fordelen ved en høj CIBOR-rente for de to implicerede institutter. Tekstboks 4. Telefonsamtale omkring en konkret CIBOR-fixing Transskriberet telefonsamtale 11. maj 2009 Indberetter Dealer Indberetter Dealer Indberetter Dealer Til gengæld er jeg overrasket over at fixingerne ikke faldt mere i dag. Jeg synes fandme ikke, det var meget de faldt. 12 øre det var fandme sgu ikke meget. Vi kender det jo. Vi kender det. Det er sgu trægt at få de fixinger ind. Det er uanset om man forsøger at skubbe den ene eller anden vej. Ja Det er noget trægt noget. Men altså alle, hele banksektoren, alle der har variable obligationer på bøgerne ønsker selvfølgelig heller ikke at fixingen ryger ned i nul. Ej altså. Vi har jo alle sammen vores tanker omkring det, og der er jo ikke nogen, der går ud og skriger stort op omkring det. Man går vel omkring den varme grød og så håber man på, at man kan få dysset ned hver gang der er optræk til et eller andet. Læg låg på en gang mere og så lad der gå 6 måneder inden det

16 16/17 kommer op igen. Det er vel det man gør. Herre Gud. Jeg kan jo godt bruge pengene. Det kan i jo også. Indberetter Dealer Indberetter Ja, lige netop. Så, hehe. Nå det er godt nok [navn]. En del af den fremsendte korrespondance består af s sendt rundt til alle danske medlemmer af henholdsvis CIBOR-komiteen og senere Pengemarkedskomiteen. Medlemmerne af komiteen skriver i enkelte tilfælde e- mails, når CIBOR-indberetningen ændres, uden at der foreligger en umiddelbar forklaring. På denne måde udtrykkes utilfredsheden med indberetninger fra de udenlandske stillere, hvilke enten er mangelfulde eller bærer præg af, at indberetteren ikke har et tilfredsstillende kendskab til det danske pengemarked. I enkelte andre tilfælde udtrykkes også kritik af indberetninger fra danske stillere. Tekstboks 7 indeholder en chat mellem et udenlandsk CIBOR-stillende institut og en dansk CIBOR-indberetter, hvori den udenlandske dealer spørger til, hvad CIBOR-renten skal stilles til den pågældende dag. Tekstboks 5. En af mange s der viser utilfredsheden med de udenlandske CIBOR-stillere hos medlemmerne af komiteen. sendt til medlemmerne af CIBOR-komiteen februar 2011 Hej Har I bemærket [Udenlandsk institut]s CIBOR i dag; de lægger deres 1mth og 2 mth ned med hhv. 15 og 23 bp, 3-6 mth bliver også lagt noget ned, Det ser mildest talt skævt ud.. med mindre Nalen (Nationalbanken) har fejlopdateret. Tekstboks 6. der dels viser utilfredsheden med de udenlandske stillere samt at der tages kontakt til disse. Samtidig ses en forventning om at kunne påvirke en dansk stiller. i fra et dansk institut til Nationalbanken 22. januar 2009 Vi havde et relativt fornuftigt telefonmøde i Cibor 1 gruppen i dag. Vi aftalte bl.a. at [Institut] og vi tog fat i de udenlandske stillere, og fortalte dem hvor sagerne stod. [Navn] har i dag talt med [Udenlandske CIBOR-stillere]. Jeg har også her til formiddag snakket bilateralt med én af de danske stillere, der efterfølgende har rettet ned med 10 bps. Jeg har tiltro til at vi i morgen ser udviklingen mod en lavere Cibor fortsætte, og med lidt mere styrke end i dag. Således har jeg også tiltro til, at den udvikling vil fortsætte resten af måneden. Tekstboks 7. En udenlandsk dealer spørger en dansk dealer om, hvad CIBOR skal indberettes til en given dag. Chat besked fra udenlandsk dealer til dansk dealer 28. september 2008

17 17/17 CIBORS WHAT # #INTERRUPT# ARE YOU GOING PLEASE FRDS? # U MEAN WHAT I AM GOING TO QUOTE? YES PLEASE I'D LIKE TO KNOW, MY BROKER HAS NO IDEA? CAN YOU TELL NEEE ME 1WK - 1YEAR? # OK FRD, WELL I WUD SAY EXPECTED EURIBOR FIXING +35 BPS # APPROXIAMTELY # # 1+2W MTH 4.88 # REST EURBOR +35 BPS OKAY I'LL ASK OUR EURO TRADER FOR EURIBORS # #INTERRUPT# THKS FOR YOUR HELP # U R WELCOME FRDS BIBIBI # #END LOCAL# # Finanstilsynet har i en analyse undersøgt antallet af ikke-parallelle skift i institutternes CIBOR-indberetning og fundet, at de udenlandske stillere har haft et markant højere antal ikke-parallelle skift af CIBOR-kurven fra en dag til den næste dag over undersøgelsesperioden. Sådanne skift kan forekomme på grund af reelle udviklinger i de relaterede finansielle markeder. Det er på baggrund af denne analyse og gennemgangen af korrespondancen med de udenlandske indberettere Finanstilsynets opfattelse, at de udenlandske institutter i nogle tilfælde ikke har kunnet stille en realistisk CIBOR-rente. Med korrespondancen mellem alle komiteens danske medlemmer, den udbredte mangel på funktionsadskillelse i CIBOR-institutterne og en forventning om at institutterne har kunnet påvirke hinandens CIBORindberetning, kan uafhængigheden af CIBOR-kvoteringerne være til diskussion. Finanstilsynet har eksplicit spurgt til korrespondancen mellem ledere og indberettere for at undersøge, om der er givet instrukser. Sådan korrespondance er ikke blevet fundet ud over et par diskussioner af faglig karakter.

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN

DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN KORT OM BANK BROKERS VORE KLIENTERS FINANSIELLE UDFORDRINGER ER VORES OMDREJNINGSPUNKT 2 VORES TILBUD Vi sikrer, at I har de rigtige

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Redegørelse om CIBOR. (Copenhagen Inter Bank Offered Rate)

Redegørelse om CIBOR. (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) Redegørelse om CIBOR (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) REDEGØRELSE OM CIBOR (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) INDHOLD Resumé...3 Indledning...7 1. Historik...9 2. Hvad er CIBOR... 12 a)regelgrundlag...

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter I medfør af 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 29. april 2010, som

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finanstilsynet Mai-Brit Campos Nielsen Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget Finanstilsynets

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Meddelelse om kravene til revisors dokumentation ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed

Meddelelse om kravene til revisors dokumentation ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed MEDDELELSE 25. oktober 2011 /rpa Meddelelse om kravene til revisors dokumentation ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed 1. Indledning Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ansvarlig for det offentlige

Læs mere

Finansfokus (rettet version) Rentesikring med caps 3M Cibor har set bunden

Finansfokus (rettet version) Rentesikring med caps 3M Cibor har set bunden 3. december 2009 Finansfokus (rettet version) Rentesikring med caps 3M Cibor har set bunden Vi anbefaler at rentesikre dele af sin finansieringsportefølje Rentesikring med caps ved forventning om fortsat

Læs mere

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S Anvendelsesområde Denne lønpolitik for FIH Erhvervsbank A/S ("FIH") gælder for alle ansatte i FIH og fastlægger herudover inden for rammerne af lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Lønpolitik for PenSam Forsikring A/S

Lønpolitik for PenSam Forsikring A/S Målsætninger og Strategi Formålet med en lønpolitik for PenSam Forsikring A/S der modsvarer reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed samt Bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelse

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Forretningsgang for rådgivning

Forretningsgang for rådgivning FinansSparring er uvildig økonomisk rådgivning til private - til dig der har brug for et godt råd til at få råd. FinansSparring ApS Kragelundvænget 135 7080 Børkop Din vej til større overblik og mere overskud

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

- - Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk. Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling og udveksling af informationer

- - Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk. Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling og udveksling af informationer - - KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsen Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk Dato: 04.03.2013 Sag: 13/0183 Sagsbehandler: BFJ Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2014. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Revisionsudvalg. Kommissorium. Skjern Bank

Revisionsudvalg. Kommissorium. Skjern Bank Revisionsudvalg Kommissorium i Skjern Bank 1 Indledning 1.1 Udvalgets arbejde, ansvar og kompetencer fastlægges i nærværende kommissorium. 1.2 Dette kommissorium gennemgås, ajourføres og godkendes årligt

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 28. marts 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 28. marts 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 28. marts 2014 27. marts 2014. Nr. 283. Bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1)

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) Bekendtgørelse nr. 856 af 14.12.1990 Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Tilladelse m.m. Kapitel 3 Ejerforhold Kapitel

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Principper for god selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2014 1 er fra ikke Forklaring på / ikke anbefalingen: 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

www.pwc.dk Viborg Kommune Redegørelse vedrørende undersøgelse erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Februar 2015 pwc

www.pwc.dk Viborg Kommune Redegørelse vedrørende undersøgelse erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Februar 2015 pwc www.pwc.dk Viborg Kommune Redegørelse vedrørende undersøgelse af udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer Februar 2015 pwc I Indholdsfortegnelse 1. Indledning i 2. Formål

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om anvendelse af interne modeller for realkreditinstitutter af den 15.1.2002

Vejledning om anvendelse af interne modeller for realkreditinstitutter af den 15.1.2002 1 Vejledning om anvendelse af interne modeller for realkreditinstitutter af den 15.1.2002 53, stk. 1, 3. pkt., i realkreditloven giver mulighed for, at realkreditinstitutter kan anvende interne modeller

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Analyse af prognoser over renternes udvikling. PA Consulting Group Oktober 2010

Analyse af prognoser over renternes udvikling. PA Consulting Group Oktober 2010 Analyse af prognoser over renternes udvikling PA Consulting Group Oktober 2010 Indhold Nærværende analyse er inddelt i følgende afsnit: Sammenfatning Fakta om renteudviklingen for de renteformer der indgår

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med gennemførelsen af markedsmisbrugsdirektivet

Spørgsmål og svar i forbindelse med gennemførelsen af markedsmisbrugsdirektivet Spørgsmål og svar i forbindelse med gennemførelsen af markedsmisbrugsdirektivet Finanstilsynet har efter vedtagelsen af lov nr. 1460 af 22. december 2004 modtaget spørgsmål, der angår fortolkningen af

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer.

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Henrik Jappe Nykredit Markets Financial Solutions Juni 2007 1 Agenda Derivatmarkedet de

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1)

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1) BEK nr 874 af 01/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 50218-0007 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1 Finanstilsynet 16. februar 2015 J.nr. 50218-0007 /lcc Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1 I medfør af 199, stk. 13, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

FORTEGNELSE over og INSTRUKS for

FORTEGNELSE over og INSTRUKS for FORTEGNELSE over og INSTRUKS for Ledende Medarbejdere i Codan A/S i medfør af Aktieselskabslovens 53, stk.2 og personer omfattet af Lov om Værdipapirhandel 28 a Aktieselskabslovens 53, stk.2 og 3, er sålydende:

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 I overensstemmelse med Bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Læs mere

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden. 1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 14 Rigsrevisors fortsatte notat af 20. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S

Læs mere