Vejdirektoratets anvendelse af Successiv Princippet. Systemets styrker og svagheder samt forslag til forbedringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejdirektoratets anvendelse af Successiv Princippet. Systemets styrker og svagheder samt forslag til forbedringer"

Transkript

1 Vejdirektoratets anvendelse af Successiv Princippet Systemets styrker og svagheder samt forslag til forbedringer Vejdirektoratet, september 2004

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Tlf Fax Notat Vejdirektoratets anvendelse af Successiv Princippet. Systemets styrker og svagheder samt forslag til forbedringer. Vejdirektoratet Dato 15. september 2004 Forfattere Anders Plovgaard Vejdirektoratet og Steen Lichtenberg Strandvejen Hellerup Udgiver Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks Skanderborg

3 Vejdirektoratets anvendelse af Successiv Princippet Indholdsoversigt Vejdirektoratets anvendelse af Successiv Princippet...3 Indholdsoversigt...3 Resumé og anbefalinger Baggrund og formål Baggrund Den hidtidige anvendelse Den indledende anvendelse fra 1999 til efteråret Vejdirektoratets erfaringer Observationer samt referencer fra andre projekter Observationer Definitioner og forudsætninger Relationen til finansloven Anvendelsen af systemet i Vejdirektoratet Anvendelsen af systemet hos rådgivere og entreprenører Specielle forhold i anlægsfasen Referencer fra andre projekter Støtte til budgetlægning, økonomisk opfølgning, mm Støtte til budgetlægning Et økonomisk beredskab - en praktisk nødvendighed i dag Støtte til økonomisk opfølgning Støtte til projekteffektivisering Samarbejdet mellem Vejdirektoratets overslagssystem og risikoanalysearbejdet Generelt Styrke og forbedringsmuligheder, samt andre analysemetoder Styrker Forbedringsmuligheder Andre analysemetoder Kommende muligheder for udvikling og anvendelser...26 Bilag A Successiv Princippet, en procedureoversigt...27 Resumé...27 Hvad er Successiv Princippet?...28 Fremgangsmåden...28 Anvendelser og erfaringer...29 Sidegevinster og begrænsninger...30 Teori og fremgangsmåde...30 Litteratur o.a. henvisninger...32 Bilag B Vejdirektoratets overslagssystem, en oversigt...33 Side 3

4 Overslagsstruktur...33 Bilag C Ordliste...35 Bilag D Oversigt over analyseresultater for perioden Side 4

5 Resumé og anbefalinger Vejdirektoratet har siden 1999 systematisk anvendt usikkerhedsanalyser på alle store anlægsprojekter. Metoden har været anvendt på 21 primært større projekter. I 2006 vil Vejdirektoratet have erfaringer fra det første projekt, der har gennemlevet et komplet projektforløb med støtte fra usikkerhedsanalyse. Det er derfor karakteriserende for Vejdirektoratets anlægsprojekter, og for anvendelsen af Successiv Princippet, at der forløber en årrække, før der internt kan opgøres en bredere erfaring med anvendelse af usikkerhedsanalyse værktøjet. Allerede nu kan der dog drages en række foreløbige erfaringer. I forbindelse med indførelsen af metoden i 1999 entrerede Vejdirektoratet med en ekstern konsulent. Med bidrag fra konsulenten blev det faglige fundament skabt og usikkerhedsanalyserne på store projekter som Herning Bording, Odense Svendborg og Holbæk Vig gennemført blev gennemført. I 2001 overtog Vejdirektoratet håndteringen af alle usikkerhedsanalyser. I 2002 tog Vejdirektoratet imidlertid initiativ til at undersøge muligheden for en videre udvikling og forbedring af analysemetoden. Vejdirektoratet kontaktede Dr. Tech. Steen Lichtenberg, Lichtenberg & Partners for at få tilført den fornødne udvikling. Siden december 2002 har Vejdirektoratet anvendt Steen Lichtenberg som facilitator ved alle risikoanalyser, hvis resultat bl.a. fremgår af orienteringen til Finans- og Trafikudvalget. I afsnit 2 beskrives den hidtidige anvendelse af Successiv Princippet. Usikkerhedsanalysens procedurer er beskrevet og dokumenteret i Vejdirektoratets KSsystem. De baserer sig på de basisoverslag, der er udarbejdet i overslagssystemet. Dette sker første gang i forbindelse med VVM-undersøgelserne forud for anlægslovens vedtagelse. Analyserne følger en veldefineret proces, og gennemføres med hjælp af en ekstern facilitator. Vejdirektoratet har siden introduktionen i 1998 videreudviklet og justeret procedurerne i overensstemmelse med de konkrete typer af projekter og Vejdirektoratets øvrige procedurer. Bevillingshaverne har valgt at budgettere med en budgetsikkerhed på 50 %, hvilket medfører overskridelser i 50 % af finanslovens anlægsprojekter. Dette har givet en række problemer og som nærmere omtalt nedenfor. Side 5

6 Afsnit 3 nævner en række observationer fra det hidtidige analysearbejde. Herudover påpeges det at Rigsrevisionens beretning nr. 2/99 om Vejdirektoratets anlægs- og bevillingssystem understreger det væsentlige i at der foretages usikkerhedsanalyser af projekterne på forhånd og at budgetforslagenes forudsætninger oplyses på en loyal, klar og gennemskuelig måde for Folketinget via bemærkningerne til Finans- og Trafikudvalget. Rapporten omtaler desuden erfaringer fra Successiv Princippets anvendelse på en række andre større projekter. Det nævnes bl.a. at Bane Danmark i en årrække har anvendt procedurerne med godt resultat. Procedurerne har i flere årtier været anvendt på en lang række store og udfordrende projekter, ligeledes med et godt resultat. Der nævens et par konkrete eksempler. Afsnit 4 beskriver Successiv Princippets anvendelse som støtte til budgetlægningen, økonomisk opfølgning mv. Som et resultat af anvendelsen af Successiv Princippet indeholder budgetoverslagene i stigende grad de nødvendige og forventede omkostninger til at rumme samfundets løbende udvikling og de tilsvarende stigende krav til projektet og derved opnå en betydelig øget realisme og holdbarhed. Hertil kommer at den uundgåelige usikkerhed i sådanne overslag nu bestemmes og håndteres mere systematisk og realistisk. Det har samtidigt vist sig at ledelsen og de projektimplicerede har haft en betydelig nytte af analysernes informationer om potentielle risici og problemer samt tilsvarende potentielle muligheder for optimering, ligesom de implicerede har fået et større indblik i de enkelte projekter. Den økonomiske opfølgning er blevet effektiviseret derved, at man nu til stadighed har en mere klar viden om det forventede resultat set i forhold til budgetoverholdelse. Det sker ved at gennemføre opdateringsanalyser, der viser det opdaterede forventede (50/50 %) resultat og dets sandsynlighed for at overholde budgettet. Den økonomiske opfølgning lider dog stadig af, at der ikke findes operationelle muligheder for at håndtere f.eks. dårligt vejr, overraskelser med jord og grundvand mm eller pludselig opståede uheldige konjunkturer. Det har givet anledning til en anbefaling om at undersøge etablering af et økonomisk beredskab, som under fornøden kontrol skal kunne sikre projekters rationelle forløb og afslutning, selv når de ydre omstændigheder er uheldige. Anvendelsen af Successiv Princippet giver netop muligheder for på en rationel måde at supplere en basisbevilling med et beredskab, der svarer til projektets usikkerhed. Organiseret på den rigtige måde er dette en forsikring, der ligesom de fleste andre forsikringer og beredskab i det lange løb kan betale sig. I afsnit 5 behandles samarbejdet mellem Vejdirektoratets overslagssystem og risikoanalysearbejdet. Vejdirektoratets projekter er som større vejprojekter i et vist omfang beslægtet med hinanden. Dette forhold har givet anledning til en Side 6

7 vis forenkling af de enkelte analyseopgaver. Der er fundet en rimelig balance mellem genbrug og friske serier af brainstorming. Disse sidste bidrager til at sikre at nye forhold til stadighed identificeres, beskrives og kvantificeres. Successivprincippets styrke og forbedringsmuligheder, samt andre analysemetoder gennemgås i kapitel 6. Heri fremgår bl.a.: Styrker: Metoden er et væsentligt redskab til sikring af budgetstabilitet og byder som sådan en lettelse i det daglige samarbejde med ministeriet, Vejdirektoratet afdelinger og projekt imellem og i kommunikationen mellem projektet og projektmedarbejderne. Muligheden for identifikation og afværgelse af usikkerheder er styrket til glæde for projektejer, projektmedarbejdere og projektleder. Forbedringsmuligheder: Det er en udfordring for Vejdirektoratet at finde eksterne deltagere med en tilpas kompetence, som kan medvirke ved gennemførelsen af usikkerhedsanalyser. Det er et mål, at øge Vejdirektoratets fleksibilitet på dette område. Andre analysemetoder: Der er gennemgået en række andre metoder til håndtering af økonomisk usikkerhed. Disse er beskrevet, vægtet og fundet mindre brugbare end Successiv Princippet. De beskrevne metoder er den amerikansk udviklede Range metode arbejder ligeledes med tredobbelte skøn og metoder der er baseret på den såkaldte Monte Carlo teknik. Afslutningsvis gennemgås de muligheder, der ses for kommende udvikling og anvendelser. Successiv Princippet følges internt af en lille gruppe af medarbejdere, overslagsgruppen, der har det faglige ansvar for vedligeholdelse af kompetencerne indenfor overslag og usikkerhedsberegning. Det bør være et mål at medlemmer fra overslagsgruppen kan træde ind som facilitator ved konkrete analyser og således på ny gøre Vejdirektoratet mindre afhængig af brug af eksterne facilitatorer. Det kan undersøges om de mange analyser, som er gennemført, indeholder informationer, som kan udnyttes af Vejdirektoratet. Det kan f.eks. vedrøre potentialet i nye samarbejdsformer og kontraktprincipper overfor entreprenører og leverandører hvor disse i større omfang involveres i levering af data til brug for usikkerhedsanalyserne og til styring og begrænsning af usikkerhederne. Steen Lichtenberg har det primære ansvar for indholdet af afsnit 3.2, afsnit 4 samt afsnit 6, medens Vejdirektoratet står for de øvrige afsnit. Vejdirektoratet og Steen Lichtenberg er dog fælles om resumé og anbefalinger, samt afsnit 3.1. Side 7

8 1 Baggrund og formål 1.1 Baggrund Vejdirektoratet har som stor offentlig bygherre løbende fokus på udvikling og anvendelse af værktøjer, der kan sikre den bredest mulige forståelse af de forudsætninger, der ligger til grund for anlægsprojekterne og anvendelsen heraf. En større forståelse for forudsætningerne er afgørende for at erkende, kommunikere og begrænse de usikkerheder, der knytter sig til store anlægsprojekter. Det gælder i forbindelse med anlægsprojekter, at jo større viden man har om projektets detaljer, des større sikkerhed kan anlægsøkonomien estimeres med. Det er dog særdeles omfattende (både teknisk og økonomisk) at gennemføre en tilbundsgående projektering af et vejanlæg før beslutning om gennemførelse tages. Der vil tidligt i et projekt optræde forhold, der ikke kan afklares præcist, f.eks. den præcise korridor, den tekniske standard, projektets grænseflader og geotekniske forhold. Derfor foretages den principielle (politiske) beslutning om projektet og dets indhold på et mindre detaljeret grundlag. Beslutningerne må dermed baseres på et principielt usikkert grundlag, og det følger naturligt heraf, at der knytter sig en usikkerhed til projektets økonomi på beslutningstidspunktet. Indtil 1998 blev Vejdirektoratets overslag for anlægsomkostninger skabt ved kalkulation af de enkelte elementers samlede pris og angivet med en oftest beskeden usikkerhedsmargin og så sluttelig tillagt en procentsats til uforudseelige ekstraomkostninger. Det måtte imidlertid erkendes, at metoden ikke var tilstrækkelig holdbar til at forudse samtlige anlægsomkostninger. Det kunne konstateres, at for projekter, hvor der blev beregnet anlægsoverslag og tillagt typisk 10 % til uforudsete ekstraudgifter, har vurderingerne været for optimistiske mht. eksterne, generelle usikkerhedsfaktorer, hvilket har ført til undervurdering af de samlede omkostninger. Som metode til identificering og håndtering valgte Vejdirektoratet estimering af anlægsøkonomi efter det successive princip ofte omtalt som successiv kalkulation. Denne metode til usikkerhedsvurdering er udviklet af Dr. Tech. Steen Lichtenberg. Målet er ved en struktureret proces at identificere usikkerhederne ved prissætningen og kvantificering af disse i en kalkulationsmetode således, at et anlægsprojekts økonomi ikke er udtrykt ved et anlægsoverslag tillagt 5-10 % til uforudsete udgifter, men i stedet udtrykkes som en middelværdi og en standardafvigelse, der beskriver usikkerheden. Herved fås et tal for, hvor stor usikkerhe- Side 8

9 den er på et beregnet overslag, og der opnås mulighed for efterfølgende at kunne styre og derigennem reducere, eller om muligt eliminere, risici. I Vejdirektoratet anvendes Successiv Princippet i analyse af usikkerhed for overslag i forbindelse med alle anlægsprojekter som optræder i finansloven. Forankringen af Successiv Princippet er i Vejdirektoratet sikret ved, at faste rutiner for og anvendelsen af princippet er beskrevet og videreudviklet i Vejdirektoratets kvalitetsstyringssystem (KS-systemet). Side 9

10 2 Den hidtidige anvendelse 2.1 Den indledende anvendelse fra 1999 til efteråret Vejdirektoratets erfaringer Vejdirektoratet har siden 1998 arbejdet med usikkerhedsanalyser og siden 1999 systematisk anvendt usikkerhedsanalyser på alle store anlægsprojekter. Metoden har indtil nu været anvendt på 21 primært større projekter. På projekterne Vendsyssel og Ris Ølholm har metoden været anvendt i hele perioden siden 1999, dvs. i 6 år. Når slutregnskabet foreligger for Ris Ølholm i 2005 vil Vejdirektoratet samtidig have erfaringer fra det første projekt, der har gennemlevet et komplet projektforløb med støtte fra usikkerhedsanalyse. Det er derfor karakteriserende for Vejdirektoratets anlægsprojekter, og for anvendelsen af Successiv Princippet, at der forløber en årrække, før der internt kan opgøres en bredere erfaring med anvendelse af usikkerhedsanalyse værktøjet. Allerede nu kan der dog drages en række foreløbige erfaringer. I forbindelse med indførelsen af metoden i 1999 entrerede Vejdirektoratet med en ekstern konsulent. Med bidrag fra konsulenten blev det faglige fundament skabt og usikkerhedsanalyserne på store projekter som Herning Bording, Odense Svendborg og Holbæk Vig blev gennemført som en del af grundlaget for de pågældende projekters anlægslove. Samtidig blev kvalitetssystemet udvidet til at omfatte de relevante procedurer for usikkerhedsanalyser og en række af Vejdirektoratets medarbejdere blev uddannet til at varetage en coach/facilitator rolle i forbindelse med gennemførelsen af usikkerhedsanalyser. I 2001 overtog Vejdirektoratet håndteringen af alle usikkerhedsanalyser. I 2002 tog Vejdirektoratet imidlertid initiativ til at undersøge muligheden for en videre udvikling af analysemetoden. Vejdirektoratet kontaktede Dr. Tech. Steen Lichtenberg, Lichtenberg & Partners med henblik på gennem rollen som facilitator at tilføre Vejdirektoratet den fornødne udvikling. Siden december 2002 har Vejdirektoratet anvendt Steen Lichtenberg som facilitator ved alle risikoanalyser, hvis resultat fremgår af de årlige orienteringer til Folketingets Finans- og Trafikudvalg og i nyligt fremsatte anlægslovforslag. (Bilag D) Udover arbejdet som facilitator ved konkrete analyseopgaver har Steen Lichtenberg medvirket i et samarbejde omkring udviklingen af grænsefladen mel- Side 10

11 lem usikkerhedsanalysen og Vejdirektoratets overslagssystem. Desuden har Steen Lichtenberg bidraget ved afholdelse af et internt kursus i Vejdirektoratet. Endelig har Steen Lichtenberg afholdt informationsmøder med repræsentanter fra trafik- og finansministeriet. Side 11

12 3 Observationer samt referencer fra andre projekter 3.1 Observationer Definitioner og forudsætninger Usikkerhedsanalyse som værktøj til kvalificering af anlægsoverslag har været systematisk anvendt siden sidst i En række af de store anlægsprojekter, der blev vedtaget ved anlægslov på det tidspunkt (Rute 9, Rute 18 og Rute 21) er nu under anlæg eller under projektering. Vejdirektoratet entrerede ved indførelse af metoden, i erkendelse af den manglende erfaring med systemets anvendelse, med eksterne rådgivere med kompetencer og erfaring i successiv princippet. Det viste sig dog efterfølgende, at der ikke var opnået fuldstændig forankring af centrale begreber og systematikker, herunder f.eks. om hvorledes udgifterne til forudseelige ekstraudgifter og uforudseelige ekstraudgifter skulle håndteres. Forudseelige ekstraudgifter kan i denne forbindelse defineres som udgifter, der erfaringsmæssigt optræder i alle projekter, men som ikke præcis kan defineres på forhånd; almindeligvis mængdeændringer og ekstraarbejder. Disse udgifter vil typisk udgøre mellem 5 og 10 % af basisoverslaget og vil oftest kunne afregnes til de enhedspriser, der er indhentet i forbindelsen med licitationen. Uforudseelige ekstraudgifter er i princippet udgifter til den type ekstraarbejder, der ikke kan forudses på forhånd. Denne type udgifter kan forekomme på alle tider i projektet og kan f. eks. skyldes eksterne faktorer som ekstraordinært vejrlig, entreprenørmarkedet, datagrundlaget og bevillingsforhold. Disse udgifter indgår i usikkerhedsanalysen. Den omtalte fortolkningsvariation har medført, at visse projekters anlægsskøn som udgangspunkt kan have været op til 10 % for lavt Relationen til finansloven På finansloven fremgår for alle Vejdirektoratets større projekter et tal for budgetsikkerheden. Dette tal er et udtryk for den sandsynlighed, der i usikkerhedsanalysen kan beregnes for at anlægsbevillingen overholdes. Bevillingshaverne har i princippet mulighed for at regulere anlægsbevillingen op når bud- Side 12

13 getsikkerheden er lav og regulere ned når budgetsikkerheden er høj. Der har siden indførelsen af usikkerhedsanalyserne været ydet førstegangsbevillinger i overensstemmelse med anlægslovens forudsætninger, dvs. med en budgetsikkerhed på 50 %. I de efterfølgende finanslove er der set eksempler på at en række projekter optræder med en totaludgift svarende til en budgetsikkerhed, der er forskellig fra 50 %. I finansloven for 2004 optræder 9 projekter med en budgetsikkerhed på 50 %, 5 projekter med en budgetsikkerhed på over 50 % og 4 projekter med en budgetsikkerhed mindre end 50 %. Det fremgår i Finansloven for alle større anlægsprojekter vedtaget ved selvstændig lov med hvilken sandsynlighed anlægsbudgettet skønnes at kunne overholdes. I finansloven opereres med begrebet Budgetsikkerhed. Der er ikke opgivet noget tal for standardafvigelsen (der i princippet er et tal for hvor sikker den angivne totaludgift kan opgives). Der er med andre ord stor forskel på Projekt A, som netop er igangsat i marken med en beregnet totaludgift på 500 mio. kr., en budgetsikkerhed på 48 % (48/52 %) og en standardafvigelse på 100 mio. kr. og Projekt B, som står umiddelbart foran åbningen med en beregnet totaludgift på 500 mio. kr., en budgetsikkerhed på 48 % og en standardafvigelse på 10 mio. kr. Denne forskel fremgår ikke af finansloven. Som følge heraf er det ikke muligt ud fra Finansloven at afgøre hvor store midler, der skal tilføres projektet for at opnå 50 % budgetsikkerhed. Et sikkert interval med henholdsvis 10 % og 90 % sikkerhed oplyses i den halvårlige rapportering fra Trafikministeriet til folketingets Trafikudvalg og Finansudvalget. Vejdirektoratet fremsender også projekternes S-kurve hvor 50 % beløbet kan aflæses. Et projekt der optræder med en budgetsikkerhed på 50 % vil have samme sandsynlighed for at blive billigere som dyrere. Med ovennævnte eksempel fra Finanslov 2004 som grundlag, vil der teoretisk set skulle søges ekstrabevillinger til 8-9 store anlægsprojekter. Dette kan imødegås ved budgettering med en større budgetsikkerhed. I Norge kræves til sammenligning en budgetsikkerhed på 85 % og samtidig gives der mulighed for at overskride bevillingen med maksimalt 10 %. Vejdirektoratets har til sammenligning mulighed for uden tilslutning fra Folketingets finansudvalg at overskride projektbevillinger under 100 mio. kr. med 10 % mens projektbevillinger derover kan overskrides med maksimalt 10 mio. kr.. Overskridelsen skal dog finansieres indenfor Vejdirektoratets årlige anlægsramme Anvendelsen af systemet i Vejdirektoratet Der er opnået en god og klar samkøring eller arbejdsdeling mellem Vejdirektoratets overslagssystem og risikoanalyserne. Dette er nærmere uddybet andetsteds. Samarbejdet med Steen Lichtenberg har medført, at processen forløber efter en veltrimmet analyseprocedure. Side 13

14 En risikoanalyse kan afhængig af projektets størrelse og kompleksitet gennemføres med tilfredsstillende kvalitet på 1 til 2 normale arbejdsdage for analysegruppen. Hertil kommer dog forberedelsesarbejde, efterkontrol og rapportering. De er på baggrund af de gennemførte analyser en klar indikation på at risikoanalyseprocessen er i stand til at forudbestemme de endelige omkostninger med tilfredsstillende nøjagtighed. Analyseresultatet kan udmærket anvendes som middel til at opnå en early warning. Ved anvendelsen af den resulterende liste over de væsentligste risici, grupperet efter påvirkelige, delvis påvirkelige og ikke påvirkelige gives mulighed for at træffe en række forholdsregler, der kan afbøde væsentlige budgetoverskridelser. Denne mulighed anvendes aktivt i Vejdirektoratet Anvendelsen af systemet hos rådgivere og entreprenører. En række af vejdirektoratets projekter projekteres hos rådgivere. Udbredelsen af overslagssystemet og risikoanalyseprocessen hos rådgiverne er endnu ikke optimalt. Udvikling af en funktion i Vejdirektoratet, der kan sikre en sammenhæng mellem rådgivernes beregninger og resultater og Vejdirektoratets usikkerhedsanalyse er et forbedringspotentiale. Vejdirektoratet involverer ikke entreprenøren i usikkerhedsanalyser i projekter i anlægsfasen. I stedet suppleres analysegruppen med tilsynspersonale. Det kan overvejes, om Vejdirektoratet i højere grad kan udnytte entreprenørens specialviden om risiko i anlægsfasen Specielle forhold i anlægsfasen Usikkerhedsanalysen vil, når der styres efter 50/50 %, medvirke til at udsætte det tidspunkt, hvor de afsluttende anlægsarbejder i et projekt kan påbegyndes/kontraheres. Årsagen hertil er, at der i projektets afsluttende fase kan optræde situationer, hvor en entrepriseomkostning vurderet med en usikkerhedsanalyse vil medføre en større totaludgift end der er bevillingsmæssigt grundlag for at afholde. Dette forhold som indtil nu kun er optrådt i begrænset omfang, må forudses at komme til at optræde på større entrepriser også. Konsekvensen kan ved en større entreprise blive udsættelse af projektets åbningsår, således at der forinden kontraheringen kan opnås bevillingsgivernes accept at rammeforudsætningerne. 3.2 Referencer fra andre projekter Banestyrelsen har i adskillige år anvendt successivprincippet på udvalgte infrastrukturprojekter, heriblandt Århus sikringsanlæg ( ), Ringbaneprojektet (2000 -), og udbygning med dobbeltspor til Frederikssund ( ). Side 14

15 Sidstnævnte er et infrastrukturprojekt med en del lighedspunkter med de her aktuelle projekter. Det blev støttet og fulgt op med jævnlige risikoanalyser i hele projektperioden. En lang række private og offentlige virksomheder i og udenfor Skandinavien beretter om et værdifuldt udbytte af deres anvendelse af Successiv princippet. Denne anvendelse går mere end femten år tilbage. L.M. Ericsson var et af de første firmaer, som konsekvent og dygtigt implementerede princippet. Princippet har i særlig grad været anvendt i Norge. To konkrete eksempler kan nævnes. 1. Investeringsoverslagene i forbindelse med OL i Lillehammer steg fra juni 1979 til august samme år fra 2 til 3 mia. kr. Da der stadig var 4 år til legenes afholdelse ønskede den norske regeringen derfor en risikoanalyse foretaget af et norsk firma i samarbejde med Lichtenberg & Partners. Den viste at investeringerne måtte forventes at blive 8,3 mia. NOK som 50 % værdi. Anlæggene blev i løbet af efteråret rationaliseret. Dette arbejde blev fulgt op af analysejusteringer. Efter 4 måneder var 50 % værdien stabiliseret på 5.3 mia. NOK. Dette blev valgt til arbejdsbudget medens den officielle komite og en regeringskomité hver fik dispositionsret over et beløb til et økonomisk beredskab svarende til standardafvigelsen. Det officielle regnskab efter legene afveg kun få procent fra 50 % værdien. 2. I slutningen af 1980 erne afholdtes en arkitektkonkurrence om Oslo Spektrum, en stor såkaldt multi-use hal i det centrale Oslo til koncerter, sportsbegivenheder mm med omkring overdækkede tilskuerpladser. Den indeholdt avanceret teknik og efter sigende verdens største kunstværk i form af et relief dækkende hele den trommeformede facade. 3. Det oprindelige overslag lød på 300 mio.kr. Tre år senere var finansieringen klar, Den officielle byggekomité indledte sit arbejde med at afholde en analyse efter Successiv Princippet. Den resulterede i 800 mio.kr. Projektet blev rationaliseret indtil opfølgende analyser viste 530 +/- 70 mio.kr. Bygherren, Oslo Kommune, godkendte et maksimalt budget svarende til middelværdien + standardafvigelsen eller ca. 85 % værdien. ( = 600 mio.kr.). Projektorganisationen indledte sit arbejde med et budget på 530 mio.kr. Projektet gennemførtes og åbnede 3 måneder før tidsfristen. Det officielle byggeregnskab viste sig at afvige 1 2 % fra den oprindelige middelværdi på 530 mio.kr. Successiv princippet har været anvendt på tidsplanerne for en lang række store og krævende projekter. Her er slutresultaterne mere tydelige (det står jo i pressen hvornår snoren klippes). Her har der praktisk talt aldrig været tale om uventede/ikke planlagte forsinkelser. Projekterne har endda næsten altid været færdige til den oprindelige middelværdi af varigheden. Der har sjældent været behov for ekstra tid, idet en relevant (dvs. forventet) reservetid jo under analysen indbygges automatisk gennem de overordnede korrektioner og aktivitetsvarigheder. Det er klart, at der i ca. halvdelen af tilfældene er behov for mere tid, Side 15

16 men bl.a. på grundlag af topti listen over de væsentligste problemområder (se afsnit 4.4) har man hidtil formået at korrigere for dette på forskellig vis. Rent generelt peger en lang række analyser af større og nu afsluttede projekter på at der generelt er en meget tilfredsstillende overensstemmelse mellem de tidlige analyseresultater og det endelige projektregnskab. Hertil kommer at ledere, projektledere og -medarbejdere samstemmende beretter om at de informationer, som kommer frem gennem analysearbejdet, er en væsentlig støtte til opfølgningsarbejdet. Disse positive erfaringer har bl.a. medført at det norske finansministerium nedsatte et kommissionsarbejde, der er offentliggjort i (P. Berg Styring af statslige investeringer rapport fra kommissionsarbejde Finansdepartementet, Oslo, 1999). Det har i Norge de seneste år været obligatorisk at gennemføre en usikkerhedsanalyse efter Successiv Princippet eller tilsvarende principper inden projekterne går til politisk behandling. Alle budgetforslag på større norske offentlige projekter bygger på 85 % værdien. Godkendte projekter arbejder efter budgetter der typisk svarer til 50/50 % værdien. Det tilsvarende beredskabsbeløb op til 85 % værdien styres af højtplaceret kontrolkomité. Rigsrevisionen har i beretning nr. 2/99 om Vejdirektoratets anlægs- og bevillingssystem, hvor metoden er omtalt, understreget det væsentlige i, at der foretages usikkerhedsanalyse af projekterne på forhånd, og at budgetteringsforudsætninger oplyses på en loyal, klar og gennemskuelig måde for Folketinget via bemærkningerne til anlægslovforslag. Side 16

17 4 Støtte til budgetlægning, økonomisk opfølgning, mm 4.1 Støtte til budgetlægning Konventionel budgetlægning støtter sig stort set til de omkostninger, der kan dokumenteres på bevillingstidspunktet. De omkostninger, som endnu ikke er dokumenterbare, behandles sjældent. De optræder som nærmest rituelle tillæg på 5 %, 10 %, eller 15 % til uforudseelige omkostninger. Disse tillæg er i den moderne verden typisk for optimistiske, ikke mindst overfor projekter, der forløber over 6 10 år. Desuden baseres enhedsomkostninger o.l. nøgletal på historiske erfaringer, der i regelen svarer til mindre komplicerede forhold, og som dermed yderligere bidrager til en undervurdering af de endelige omkostninger. I løbet af den lange projektperiode skaber den almindelige samfundsmæssige og politiske udvikling normalt nye krav til projektet, ligesom konjunkturer og meget andet ændrer sig. Disse ting rummes heller ikke i de bevilligede budgetter. Det vil i de allerfleste tilfælde resultere i en underbudgettering, der kan være betydelig og som normalt ikke kan kompenseres uden uacceptable økonomiske tab eller reduktioner af projektets omfang eller kvalitet. Mio. kr. Potentielle omkostninger under uheldige omstændigheder (85 % sandsynlighed for overholdelse) 50/50 % Forventede omkostninger (50/50 %) Økonomisk beredskab, disponeres af højerestående "kontrolkommission" 15 % sandsynlighed for overholdelse Arbejdsbudget, disponeres af projektorganisationen Figur 1 Hovedbestanddelene i et overslag. Side 17

18 De hyppige overskridelser af større projekter har derfor naturlige konkrete årsager. Ønsker man at reducere sådanne overskridelser til de sjældne tilfælde af alvorlig force majeure har man i dag gode muligheder. Anvendelse af Successiv Princippet er et fremtrædende og veldokumenteret eksempel på en sådan mulighed. Alle omkostningstyper og ikke blot de dokumenterbare behandles. Desuden tilstræbes det at vurdere omkostningerne under de forventede fremtidige vilkår. Også potentielle besparelser, qua ny teknik eller anden effektivisering, inddrages. Endelig foretages de nødvendige vurderinger efter en procedure, som har til formål at reducere eller eliminere overoptimisme og andre faldgruber. Gennemførelsen og de tilsvarende nødvendige projektomkostninger rummer desuden en usikkerhed, der især for vejprojekter er betydelig. En våd sommer har f. eks for nylig gjort meget store jordmængder ubrugelige ved et motorvejsprojekt vest for Århus. Dette og mange andre usikre parametre rummes heller ikke i de bevilligede budgetter. Det er derfor nødvendigt at denne usikkerhed inddrages i overslag og budgetlægning. Også her betyder anvendelsen af Successiv Princippet med sin systematiske beregning af usikkerhedens størrelse en støtte. 4.2 Et økonomisk beredskab - en praktisk nødvendighed i dag Det konventionelle bevillingssystem for større offentlige og langvarige projekter skaber ikke alene de velkendte problemer med overskridelser men som nævnt ovenfor i stigende grad betydelige samfundsmæssige tab og spild af ressourcer. Det kan dreje sig om licitationer, som må annulleres, efterfulgt af omprojektering, stilstandsomkostninger og forsinkelser, eller vejarbejder, der ikke kan færdiggøres og dermed bruges eller underlødig kvalitet, der typisk hævner sig i form af eksorbitante drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Et nyligt eksempel er at en licitation gav højere priser end planlagt på grund af de øjeblikkelige konjunkturer. De bydende står ifølge reglerne kun ved deres bud i 20 hverdage. Den nødvendige tillægsbevilling kan ikke opnås inden for denne frist. Vejdirektoratet kan derfor nødsages til at annullere licitationen eller opfordre entreprenøren til at vedstå sit tilbud indtil man har fået den nødvendige hjemmel igennem i Folketinget eller fundet besparelser i projektet. Dette resulterer i omprojektering/ringere kvalitet, stilstandsomkostninger, eventuelt forsinket ibrugtagning samt måske en endnu højere ny licitationspris. En løsning på disse uhensigtsmæssige forhold er at etablere et økonomisk beredskab, der ligesom et brandvæsen kan sættes ind tilstrækkelig hurtigt. Man kan indvende, at der kan søges om tillægsbevillinger i Folketinget i sådanne tilfælde. Men den nødvendige omstændelige forretningsgang kræver tid. En tid, Side 18

19 der ikke er til rådighed med de krav som samfundet stiller til disse projekters gennemførelse. Mio. kr. Forventede ikke-dokumenterbare omkostninger Traditionelt tillæg for "uforudseeligt" Potentielle omkostninger under uheldige forhold Forslag til robust budgetprincip 50/50 % budget Traditionelt budget Dokumenterbare omkostninger Tid Figur 2 Det klassiske, det nuværende og et foreslået nyere budgetprincip Dette økonomiske beredskab skal naturligvis administreres på en måde så man sikrer sig mod misbrug. Det vil være naturligt at det styres af en kontrolkommission på et overordnet niveau i det organisatoriske system. De underliggende niveauer, herunder projektorganisationen, vil typisk få disposition over et arbejdsbudget, som ligger tæt på middeltallet. Allerede i dag anvendes sådanne nyere budgetlægningsprincipper. I Norge har alle større statsfinansierede projekter i de senere år skullet underkastes en usikkerhedsanalyse, der viser realistiske middeltal og størrelsen af usikkerheden. Dette er i øvrigt inspireret af de norske erfaringer med Successiv Princippet. Projektets budget lægges konsekvent på 85 % værdien, hvilket netop svarer til 50/50 % værdien eller middeltallet plus standardafvigelsen. Dette beredskab administreres som nævnt på et højere niveau end den udførende projektorganisation. Der er i øvrigt enkelte fortilfælde. Folketinget bevilligede omkring 1980 Naturgasprojektet med et beredskab på 2/3 af standardafvigelsen 1. I Norge blev Investeringerne til OL i Lillehammer ligeledes usikkerhedsanalyseret. Projektorganisationen fik et arbejdsbudget svarende til middeltallet, medens den officielle komité disponerede over et beredskab svarende til 2/3 af standardafvigel- 1 Der blev allerede dengang foretaget en usikkerhedsanalyse efter Successiv Princippet. Dens middeltal blev anset for at være for stort. Bevillingen blev følgelig for lav og blev da også alvorligt overskredet. De totale omkostninger viste sig til slut at være tæt på den oprindelige analyses middeltal. Side 19

20 sen og et regeringsudvalg fik yderligere et økonomisk beredskab. De faktiske omkostninger kom i øvrigt til at ligge meget tæt på det oprindelige middeltal. 4.3 Støtte til økonomisk opfølgning Allerede i dag kan Successiv Princippet effektivisere den økonomiske opfølgning. Dette kan ske med nedenstående fremgangsmåde, der bl.a. indeholder en værdifuld early warning. Der foretages opdateringsanalyser af det samlede projekts forventede omkostninger med visse aftalte mellemrum. Typisk årligt eller i forbindelse med overgang fra én projektfase til den næste. Opdateringsanalyserne viser dels det økonomiske slutresultat (50/50 % værdien) der må forventes ud fra de givne omstændigheder, dels 90 % værdien, der i praksis viser en overgrænse for de samlede omkostninger, som de rapporteres fra Vejdirektoratet. Da der sluttes kontrakt eller anden aftale omkring en stigende del af omkostningerne og andre forhold ligeledes afklares, reduceres usikkerheden mærkbart i løbet af projektperioden. Det vil typisk (men ikke altid) reducere 90 % værdien og dermed behovet for en reserve eller margin. Mio. kr. 90 % 50/50 % Kan frigives successiv 10 % Forbrug Tid Figur 3 Et normalt forløb af budgetopfølgningen efter forslaget Disse resultater sammenlignes med budgettet. Afhængigt af resultatet af denne sammenligning samt topti listen tages der beslutninger om det videre forløb. Arbejdes der med et 50/50 % budget eller endnu mindre (hvad der jo stadig er tilfældet) vil analyseresultatet (efter sammenligning med budgettet) vise en positiv eller negativ margin med stort set samme hyppighed. Skønnes denne margin at være rimelig stor, kan man blot fortsætte, men er den for lille eller ligefrem negativ, nødsages man til via topti listen at forsøge om der kan gøres en Side 20

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Risikoanalyse Successiv kalkulation Ken L. Bechmann 18. november 2013 1 Dagens emner Risikoanalyse og introduktion hertil Kalkulation / successiv kalkulation Øvelser og småopgaver

Læs mere

En mere sikker og træfsikker risikostyring af projekter Neutrale intelligente slutvurderinger er hemmeligheden Aktuelle resultater bekræfter dette

En mere sikker og træfsikker risikostyring af projekter Neutrale intelligente slutvurderinger er hemmeligheden Aktuelle resultater bekræfter dette En mere sikker og træfsikker risikostyring af projekter Neutrale intelligente slutvurderinger er hemmeligheden Aktuelle resultater bekræfter dette Steen Lichtenberg steen@lichtenberg.org 1 Oversigt Det

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Skive Kommune Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 INDLEDNING Skive Kommune har i forbindelse med en økonomisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Version 2 (den 4. oktober 2012)

Version 2 (den 4. oktober 2012) Regler for administration af bæredygtige energiprojekter der gennemføres med støtte fra Energifonden 2012 (Krav til de projektansvarlige virksomheder, organisationer eller institutioner vedrørende projektbeskrivelse,

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Indstilling. Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Århus Kommune. Den 15.

Indstilling. Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Århus Kommune. Den 15. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. 1. Resume På baggrund

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted. September 2015

Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted. September 2015 Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted September 2015 BERETNING OM BRUG AF NY ANLÆGSBUDGETTERING I PROJEKTET DEN NYE BANE KØBENHAVN-RINGSTED

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg

FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg Vurdering Baggrunden for nærværende forslag til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

En typisk renoveringssag. Drejebog for afdelingsbestyrelser

En typisk renoveringssag. Drejebog for afdelingsbestyrelser En typisk renoveringssag Drejebog for afdelingsbestyrelser Forord... 3 Frem til beslutning på afdelingsmøde... 4 Afdelingsmødets godkendelse... 4 Teknisk samarbejdspartner... 4 Byggeudvalg... 4 Aftale

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 98 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Når Fjernvarme Fyn indkøber halm til sine danske anlæg følges nedennævnte principper. 1. Udbudsrunder Udbudsrunder er det bærende princip i Fjernvarme Fyn s halmindkøb.

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Fredag d. 26. februar kl. 16.00

Fredag d. 26. februar kl. 16.00 25. januar 2010 / SHA Understøttelse af en bedre projektstyring i Konkurrencestyrelsen Konkurrencestyrelsen har i efteråret 2009 gennemført en proces omkring øget fokus på planlægning og prioritering af

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Tilbuds- og afregningsgrundlag TAG AGGERS.R01 Geotekniske undersøgelser ved Aggersundbroen, Sallingsundbroen og Svendborgsundbroen.

Tilbuds- og afregningsgrundlag TAG AGGERS.R01 Geotekniske undersøgelser ved Aggersundbroen, Sallingsundbroen og Svendborgsundbroen. Tilbuds- og afregningsgrundlag TAG AGGERS.R01 Geotekniske undersøgelser ved Aggersundbroen, Sallingsundbroen og Svendborgsundbroen September 2014 1 af 3 TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) TAG angiver

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen Tilbudsbetingelser for CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen 1 1. ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen udbyder hermed opgaven CSR i små

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere 14.maj 212 Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere Det er fortsat udfordrende tider på boligmarkedet, og det er uden tvivl en situation, som kan give anledning til hovedbrud for boligsælgerne

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med Energistyrelsens udbud af kontrakt om rådgivning og vejledning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Spørgsmål og svar i forbindelse med Energistyrelsens udbud af kontrakt om rådgivning og vejledning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Spørgsmål og svar i forbindelse med Energistyrelsens udbud af kontrakt om rådgivning og vejledning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 27. februar 2014 Byggeri og energieffektivitet Rev. 4., 12. og

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

Status for Vejdirektoratets vejanlægsprojekter 1. halvår 2005

Status for Vejdirektoratets vejanlægsprojekter 1. halvår 2005 Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 28 Bilag 11 Offentligt Status for Vejdirektoratets vejanlægsprojekter 1. halvår 2005 Sammenfatning: Åbningsår. Overordnet set er det Vejdirektoratets vurdering,

Læs mere

Københavns Kommune. Maj 2010

Københavns Kommune. Maj 2010 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk 10-n001 JEAN DDNA 169100 10007.docx KPMG Statsautoriseret

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen benyttes sammen med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, ABR 89. Aftaleformularen er

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb

En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb Temadag om AMS, efteråret 2005 v/ konsulent Morten Haahr Jensen Landscentret, Økonomi og Jura Disposition Aftaleretlige principper Kontrakters

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere