Ufaglærte og faglærte betaler for senere tilbagetrækning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ufaglærte og faglærte betaler for senere tilbagetrækning"

Transkript

1 Ufaglærte og faglærte betaler for senere tilbagetrækning Tema: Portræt af generation 19-4

2 Tema: Portræt af generation 19-4 Ufaglærte og faglærte betaler for senere tilbagetrækning Portræt af generation 19-4

3 Tema: Portræt af generation 19-4 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 161 København V. Telefon: ae@ae.dk Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Mikkel Harboe - Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder Malene Michelsen Forfattere Analysechef Jonas Schytz Juul Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl - Senioranalytiker Emilie Lichtenberg Senioranalytiker Jes Vilhelmsen Analytiker Emilie Agner Damm Derudover har følgende bidraget Stud. polit Sune Caspersen Omslag og layout: Kristian Eskild Jensen & Jan Rasmussen - Tombola Oktober 216 2

4 Tema: Portræt af generation 19-4 Indhold TEMA: PORTRÆT AF GENERATION Kapitel Forskelle i indkomst hænger ved gennem hele livet 2 mio. kr. skiller de rigeste og fattigste over livet 6 Nordsjællænderne tjener det dobbelt af Langelands beboere 7 De ufaglærte sakker bagud 9 Overklassen stikker af med en indkomst på mere end 4 mio. kr. 1 Stor træghed i indkomstmobiliteten 11 Store uligheder i generation Kapitel Ufaglærte er mere syge og lever færre år end akademikere 1 Store helbredsforskelle i de sene arbejdsår 16 Ufaglærte modtager dobbelt så mange lægeydelser som akademikere 19 Pengepungen og uddannelse bestemmer, hvor længe man lever 2 Personer med længste uddannelser lever længst 24 Ulighed i sundhed handler om livsstil og arbejdsmiljø 2 3 Kapitel Nedslidte arbejdere rammes hårdt af de nye pensionsregler 26 Tilbagetrækningsalderen stiger 27 Den typiske efterlønsmodtager en er arbejder 28 Kvinder i industrien er mest tilbøjelige til at gå på efterløn 31 Hver anden efterlønsmodtagere havde smerter, før de trak sig tilbage 36 Efterlønsmodtagere har haft mere nedslidende job 37 4 Kapitel Faglærte og ufaglærte betaler for stigende pensionsalder 4 Flest ufaglærte og faglærte rammes 42 Stigende tilbagetrækningsalder rammer socialt skævt 4 3

5 Tema: Portræt af generation 19-4 Forord Højere pensionsalder, tæt på afvikling af efterlønsordningen og udsigt til OECD s højeste pensionsalder. De senere år har flere politiske reformer og aftaler ændret danskernes muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Selvom der kan være god mening i at få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet, skal vi huske, at der er store forskelle i arbejds- og livsbetingelserne i den danske befolkning. Det fremgår af denne publikation, som kort sagt scanner livs- og arbejdsbetingelserne for en hel generation af danskere, der blev født i årene Første kapitel ser nærmere på, hvad generation 19-4 har tjent over deres arbejdsliv. Samlet set har den rigeste tiendedel af generation 19-4 haft en indkomst på 3 mio. kr., fra de var 3 til 6 år. Det er fem gange mere end den fattigste tiendedel. Der er desuden tale om nogle meget stabile indkomstmønstre. De personer, der er blandt de rigeste, er rigest gennem stort set hele arbejdslivet mens de fattigste omvendt forbliver i lavindkomstgruppen gennem det meste af livet. Faktisk kan man tale om, at en stor gruppe af ufaglærte halter efter den resterende del af deres generation målt på indkomst og beskæftigelse. I kapitel 2 kortlægges sundhedstilstanden i generation Analyserne vidner om, at der er store uligheder i sundheden i den danske befolkning. De rigeste lever omkring 1 år længere end de fattigste, mens de ufaglærte benytter lægen dobbelt så meget som akademikere og desuden bruger de ufaglærte 1. kr. mere på medicin i deres sene arbejdsår. Kapitel 3 ser på tilbagetrækningsmønstrene for generationen, der er født i årene omkring 19. Disse årgange er nogle af de sidste, som kunne trække sig tilbage på efterløn som 6-årig de kunne imidlertid også hæve en bonus ved at udskyde efterlønnen. Analyserne viser, at dem, der valgte at trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet, især er faglærte og ufaglærte arbejdere. De 6- årige efterlønsmodtagere kommer fra nogle fysisk hårde og nedslidende job. Hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, inden de trak sig tilbage. Sidste kapitel ser nærmere på den højere tilbagetrækningsalder. Den vil især ramme de faglærte og ufaglærte arbejdere, der ud fra analyserne at dømme har brug for at kunne trække sig tilbage tidligere end f.eks. akademikere, der ikke har fysisk krævende job i samme udstrækning. Med de nuværende aftaler om pension og efterløn er alle danskere slået over én kam. Mulighederne for at trække sig tilbage som akademiker, professionsbachelor, faglært eller ufaglært er de samme. Resultaterne i denne publikation dokumenterer imidlertid, at der er store forskelle i danskernes indkomst, sundhed, arbejdsmiljø og livslængde. Der er derfor grund til at overveje, om vores tilbagetrækningsmuligheder i højere grad burde afspejle de forskellige arbejds- og livsbetingelser, der er i den danske befolkning. Vi bør finde en ordningen, hvor de mest nedslidte kan trække sig tilbage. Samtidig skal der investeres i forbedringer af arbejdsmiljøet kombineret med et rummeligt arbejdsmarked, så det bliver muligt for lønmodtagerne at holde til et længere arbejdsliv. 4

6 Tema: Portræt af generation KAPITEL Forskelle i indkomst hænger ved gennem hele livet De personer, der er blandt de rigeste i deres generation, forbliver blandt de rigeste gennem hele livet. Samtidig forbliver de fattigste i høj grad blandt de fattigste. Samlet set har den rigeste tiendedel af generation 19-4 haft en indkomst på 3 mio. kr., fra de var 3 til 6 år. Det er fem gange mere end den fattigste tiendedel. Særligt en gruppe ufaglærte og faglærte halter efter resten af deres generation på indkomst og beskæftigelse. I dette kapitel ser vi på, hvad alle de danskere, der blev født fra 19 til 194, har haft af indkomst i løbet af deres arbejdsliv. Med denne kortlægning af, hvad en generation har tjent over et helt arbejdsliv, træder flere interessante konklusioner frem. Vi kan bl.a. se, at der er 2 mio. kr. til forskel på livsindkomsterne for de rigeste og fattigste danskere; at indkomsterne varierer meget i størrelse på tværs af danmarkskortet nordsjællænderne tjener det dobbelte af Langelands beboere; at akademikere tjener det dobbelte af ufaglærte gennem livet og desuden har langt bedre arbejdsmarkedstilknytning, og hvad der er værd at bide mærke i indkomstforholdene for dem, der tjener mest og mindst, er meget stabile over hele livet. Faktisk har de rigeste 1 pct. af danskerne tilhørt denne gruppe i 7 pct. af deres arbejdsliv, mens de fattigste 1 pct. har været blandt de fattigste i 6 pct. af tiden, fra de var 3 til 6 år. Der er store indkomstforskelle gennem livet. Fx tjener akademikere gennemsnitligt det dobbelte af ufaglærte Mobiliteten mellem indkomstskalaens top og bund er altså forholdsvis træg i Danmark. Mens den rigeste top er markant rigere end den resterende del af generationen, har vi samtidig en gruppe af faglærte og ufaglærte, som gennem hele arbejdslivet halter efter på indkomst og beskæftigelse. Mobiliteten for de rigeste og de fattigste er forholdsvis træg i Danmark. Analyserne her bygger på data fra Danmarks Statistik. Man har nu opbygget detaljerede indkomstregistre over så lang en årrække, at det for første gang er muligt at følge indkomsten for en generation over hele deres arbejdsliv. Konkret har vi fulgt personerne, fra de var 3 år, til de var 6 år. Det er så langt, indkomstregistrene kan gå tilbage. Se mere om undersøgelsesmetode og datagrundlaget i boks 1.

7 Tema: Portræt af generation mio. kr. skiller de rigeste og fattigste over livet Danmark er et relativt lige samfund sammenlignet med andre lande. Men kortlægger man, hvad en generation har haft af indkomst over deres arbejdsliv, er der alligevel gevaldig stor forskel på at høre til blandt de rigeste og de fattigste. Selvom Danmark er et relativt lige samfund, er der store indkomstforskelle, og de varer ved gennem livet Af figur 1 kan man se, hvad de personer, der blev født mellem 19 og 194, har tjent i løbet af deres arbejdsliv, nærmere bestemt fra de var 3 til 6 år. De fem årgange er her opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen af den samlede livsindkomst. 1. decil er således de 1 pct. af generation 19-4 med den laveste samlede livsindkomst, mens 1. decil er de 1 pct. med den største samlede livsindkomst. Af figuren ses det, at de 1 pct., der har den laveste livsindkomst, samlet har en indkasseret 6 mio. kr. over arbejdslivet, mens de 1 pct., der har den højeste indkomst, har haft en livsindkomst på 3 mio. kr. Det er altså en faktor fem til forskel på at høre til blandt de 1 pct. rigeste og de 1 pct. fattigste. Det er en faktor fem til forskel indkomstmæssigt mellem de 1 pct. rigeste og de 1 pct. fattigste Figur 1. Livsindkomster for generationerne Mio. kr Mio. kr decil 2. decil 3. decil 4. decil. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 1. decil Samlet livsindkomst Disponibel livsindkomst Anm: Figuren viser decilfordeling. Kun generationerne indgår. Se boks for nærmere beskrivelse af metoden. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik En samlet livsindkomst på 3 mio. kr., som de 1 pct. rigeste har, ligger markant over, hvad den gennemsnitlige dansker tjener i løbet af et arbejdsliv. Som det fremgår af tabel 1, har den 6

8 Tema: Portræt af generation 19-4 gennemsnitlige dansker en samlet livsindkomst på 14 mio. kr., svarende til en årlig indkomst på godt 4. kr. Efter skat giver det 7,7 mio. kr. og ca. 2. kr. om året. Tabel 1. Livsindkomster for generationerne opgjort som 3-6-årig Samlet livsindkomst Disponibel livsindkomst 1. kr. 1. kr. Livsindkomst 14.1, ,2 Gennemsnitlig årlig indkomst 41,7 247,7 Anm: Kun generationerne indgår. Alle indkomster er opgjort i faste 216-priser, så de kan sammenlignes over år Se boks for nærmere beskrivelse af metoden. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Nordsjællænderne tjener det dobbelt af Langelands beboere Fordeler man generationen på de kommuner, de boede i i 214, er der store geografiske forskelle. I tabel 2 er de top 1 og bund 1 kommuner målt på den gennemsnitlige livsindkomst vist. Den laveste gennemsnitlige samlede livsindkomst er på Langeland, Lolland, Morsø og Bornholm, hvor den gennemsnitlige samlede livsindkomst er på mio. kr. Bundkommuner: Langeland, Lolland, Morsø og Bornholm. Her er den livsindkomst er på mio. kr. I den anden ende af skalaen er Hørsholm, Gentofte og Rudersdal kommuner, hvor den gennemsnitlige samlede livsindkomst er på 2-22 mio. kr. Alle de 1 kommuner med den gennemsnitligt højeste samlede livsindkomst ligger omkring hovedstaden. Det fremgår ligeledes af tabel 2. Topkommuner: Hørsholm, Gentofte og Rudersdal. Her er livsindkomsten på 2-22 mio. kr. Tabel 2. Top- og bundkommuner målt på samlet livsindkomst Topkommuner Livindkomst mio. kr. Bundkommuner Livindkomst mio. kr. Hørsholm 21,8 Langeland 11,7 Gentofte 21,6 Lolland 12,1 Rudersdal 2, Morsø 12,4 Lyngby-Taarbæk 17,9 Bornholm 12,4 Furesø 17, Nordfyns 12,8 Dragør 17,1 Guldborgsund 12,8 Allerød 17 Assens 12,9 Vallensbæk 16,2 Randers 12,9 Solrød 16,2 Nyborg 12,9 Fredensborg 16,1 Brønderslev 12,9 Anm: Kun generationerne indgår. Se boks for nærmere beskrivelse af metoden. Bopælskommune er opgjort i 214. Ærø. Samsø, Fanø og Læsø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Der er altså meget stor forskel på, hvordan det er indkomstmæssigt for de personer, der i dag bor i de nordsjællandske kommuner, og dem, der er bosat i en række yderkommuner. Samlet er der en forskel i livsindkomst på 1 mio. kr. på livsindkomsterne for de personer fra generation , som bor i Langeland eller Lolland kommune, og dem, der har bopæl i Hørsholm eller Gentofte 1 mio. kr. i forskel mellem Langeland og Hørsholm 7

9 Tema: Portræt af generation 19-4 kommune. Eller sagt på en anden måde: Nordsjællænderne har tjent omkring det dobbelte af de personer, som bor på Langeland. Ser man på, hvordan indkomsterne fordeler sig i øjeblikket, er der ikke udsigt til, at billedet kommer til at forandre sig foreløbigt snarere tværtimod. I dag er den gennemsnitlige disponible indkomst i Hørsholm Kommune godt 41. kr. om året. I Gentofte er den næsten 4. kr., og det er mere end dobbelt så meget som i Langeland Kommune, hvor gennemsnitsindkomsten er 214. kr. I figur 2 er den samlede livsindkomst opgjort på bopælskommune i 214. I figuren er kommunerne opdelt i 4 lige store grupper, og de mørkeste kommuner er den fjerdedel af kommunerne, hvor den gennemsnitlige livsindkomst er højest, mens de lyseste kommuner er de kommuner, hvor den gennemsnitlige livsindkomst er lavest. Af landkortet ses det, at de højeste livsindkomster findes omkring hovedstaden og omkring Århus. Omvendt er de laveste livsindkomster på Lolland-Falster, Vestsjælland, dele af Fyn samt dele af Nordjylland. Figur 2. Samlet livsindkomster på bopælskommune Livsindkomst mio. kr. Skagerak Hjørring Frederikshavn 11,74-13,18 (24 kommuner) 13,18-13,64 (2 kommuner) 13,64-14,3 (2 kommuner) 14,3-21,82 (24 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm: Kun generationerne indgår. Se boks for nærmere beskrivelse af metoden. Bopælskommune er opgjort i 214 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 8

10 Tema: Portræt af generation 19-4 De ufaglærte sakker bagud Ser man på, hvordan livsindkomsterne for generation 19-4 varierer afhængigt af, hvilken uddannelse de har, er der igen store forskelle. Akademikerne fra generationen har haft en cirka dobbelt så stor samlet indkomst som de ufaglærte set over hele arbejdslivet (fra 3 til 6 år). Akademikerne har haft en dobbelt så stor samlet indkomst som de ufaglærte De ufaglærte halter markant bagefter, både hvad angår indkomst og antal år i beskæftigelse Figur 3 viser livsindkomsten for generation 19-4 fordelt på, hvilken uddannelse de har taget. Her er både vist livsindkomst opgjort som samlet livsindkomst og disponibel livsindkomst. Det fremgår, at de ufaglærte i gennemsnit har haft en livsindkomst på 11,6 mio. kr. og en disponibel livsindkomst på 6,7 mio. kr. De personer fra generation 19-4, som har en lang videregående uddannelse, har de højeste livsindkomster med 23,4 mio. kr. i samlet livsindkomst og knap 12 mio. kr. i disponibel livsindkomst. De ufaglærte har en disponibel livsindkomst på 6,7 mio. kr. Akademikere på knap 12 mio. kr. Figur 3. Livsindkomst opdelt på uddannelse Mio. kr. 2 Mio. kr Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Samlet livsindkomst Samlet disponibel indkomst Anm: Kun generationerne indgår. Se boks for nærmere beskrivelse af metoden Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Indkomst hænger sammen med løn, men også med antal år i beskæftigelse. I figur 4 er der set på den samlede beskæftigelse for personer født i perioden Tallene er opgjort ud fra en 3- årig periode, dvs. mens personerne var i alderen 3-9 år. Af figur 4 fremgår det, at de ufaglærte i gennemsnit har været i beskæftigelse i 22,6 år ud af de 3 år, mens dem med lange videregående uddannelser har været i beskæftigelse i 27,8 år ud af 3 år. Som det ses, er det de ufaglærte, der halter markant efter. Alle de personer, som har taget en uddannelse, har været i beskæftigelse i mere end 26 ud af de 3 år. Alle de personer, som har taget en uddannelse, har været i beskæftigelse i mere end 26 ud af de 3 år 9

11 Tema: Portræt af generation 19-4 Figur 4. Antal år i beskæftigelse fordelt på uddannelse år år 3 26,7 26,9 27,6 27, , Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Antal år i beskæftigelse Anm: Kun generationerne indgår. Se boks for nærmere beskrivelse af metoden. Beskæftigelse er opgjort ud fra den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik, som er beskæftigelsesstatus pr. november hvert år. Er man registreret som (fuldtids- eller deltids-) beskæftiget i den statistik, indgår hele det år som beskæftiget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Overklassen stikker af med en indkomst på mere end 4 mio. kr. Indkomsterne i generation 19-4 hænger sammen med, hvilken socialklasse de enkelte tilhører. I det følgende ses der nærmere på de fem sociale klasser, som er inddelt efter uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedsstatus: Indkomster hænger sammen med socialklasse 1. Overklassen f.eks. direktører, advokater, finansanalytikere, mv. 2. Højere middelklassen f.eks. gymnasielærere, ingeniører, konsulenter, embedsmænd, mv. 3. Middelklassen f.eks. folkeskolelærere, sygeplejersker, murermestre, politimænd, mv. 4. Arbejderklassen f.eks. murer, tømrer, hjemmehjælpere, butiksassistenter, chauffører, mv.. Underklassen f.eks. kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, mv. I boks 2 sidst i kapitlet er enkelte klasser nærmere defineret. I tabel 3 er de fem årgange fra opdelt efter den sociale klasse, de tilhørte i hovedparten af tiden, mens de var i alderen 4-49 år. Af tabellen ses det, at 1,4 pct. har overklassen som den dominerende klasse. 6, pct. er i den højere middelklasse, 24 pct. i middelklassen, 7 pct. i arbejderklassen, og de resterende 11 pct. er i underklassen. Af tabel 3 ses det ligeledes, at mens overklassen i gennemsnit er i beskæftigelse i 29, år ud af 3 år, så er arbejderklassen, middelklassen og den højere middelklasse i beskæftigelse i år ud af de 3 år. Ser man på dem, der har underklassen som dominerende klasse, så har de i gennemsnit under 9 år i beskæftigelse i perioden. At underklassen har en så ringe arbejdstilknytning hænger sammen med, at underklassen er defineret som personer, der står uden for arbejdsmarkedet 4/ af året. De personer, som har været i underklassen det meste af den tid, de var mellem 4 og 49 Overklassen var i gennemsnit i beskæftigelse i 29, år i alderen 3-6 år 1

12 Tema: Portræt af generation 19-4 år, har altså haft en betydelig ringere beskæftigelse gennem hele deres arbejdsliv sammenlignet med de øvrige klasser. Tabel 3. Opdeling af generationer på dominerende sociale klasse Dominerende socialklasse Andel Andel år i samme socialklasse* År i beskæftigelse År Overklasse 1,4 73% 29, Højmiddel 6, 8% 28,7 Middel 24,3 89% 28,3 Arbejder 6,8 91% 27, Underklasse 11, 83% 8,8 Anm: Kun generationerne indgår. Se boks for nærmere beskrivelse af metoden. I opdeling på dominerende klasse opdeles der først på hhv. underklasse vs. ikke underklasse. Herefter opdeles de personer, der ikke er i underklassen, på den ene af de andre fire sociale klasser ud fra antallet af år i hver klasse. *Andel år i samme socialklasse er opgjort, mens man er i alderen 4-4 år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik I tabel 4 er livsindkomsterne for klasserne vist. Af tabellen ses det, at overklassen har haft en samlet livsindkomst på 4,8 mio. kr. i perioden og en disponibel livsindkomst på knap 21 mio. kr. Ser man på arbejderklassen, så har de haft en samlet livsindkomst på 13,2 mio. kr. og en disponibel livsindkomst på knap 7, mio. kr. Den laveste livsindkomst er i underklassen, som samlet er på 7,8 mio. kr., mens den disponible livsindkomst er på,4 mio. kr. Overklassen har haft en samlet livsindkomst på 4,8 mio. kr. Arbejderklassen har haft 13,2 mio. kr. Tabel 4. Livsindkomster for de sociale klasser Dominerende socialklasse Samlet indkomst Disponibel indkomst 1. kr. 1. kr. Overklasse 4.73,6 2.61,3 Højmiddel , ,8 Middel 14.21, ,6 Arbejder , , Underklasse 7.836,2.369,4 Anm: Kun generationerne indgår. Se boks for nærmere beskrivelse af metoden. I opdeling på dominerede klasse opdeles der først på hhv. underklasse vs. ikke underklasse. Herefter opdeles de personer, der ikke er i underklassen på den en af de andre fire sociale klasser ud fra antallet af år i hver klasse. *Andel år i samme socialklasse er opgjort, mens man er i alderen 4-4 år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Overklassen er altså både på indkomst og beskæftigelse den klasse, der står stærkest. Særligt målt på indkomst stikker overklassen helt af fra de øvrige klasser. Som det ses, tjener overklassen mere end dobbelt så meget som den højere middelklasse over livet. Overklassen er både på indkomst og beskæftigelse den klasse, der står stærkest Stor træghed i indkomstmobiliteten Man hører ofte, at Danmark er et af de lande, hvor der er bedst mulighed for at bevæge sig fra bunden til toppen af indkomstpyramiden. Det har været en prioritet for skiftende regeringer at sikre Skiftende regeringer i Danmark har ønsket at prioritere den sociale mobilitet 11

13 Tema: Portræt af generation 19-4 den sociale mobilitet. Som Anders Fogh Rasmussen udtrykte det i 22, så havde han en vision om et samfund, hvor det er muligt at bevæge sig fra bistandsklient til bankdirektør. Når man taler om social mobilitet i indkomst, er der en stor fordel ved denne opgørelse, da vi her har et billede af, hvad enkelte personer har tjent hvert år i løbet af hele deres arbejdsliv (3 til 6 år). Det er således muligt at følge, hvor meget mobilitet der er altså i hvilken grad folk bevæger sig op og ned på indkomstskalaen i løbet af deres arbejdsliv. I figur viser, hvor mange år personerne fra generation 19-4 har befundet sig i samme indkomstgruppe. Som det ses, er der størst træghed i toppen og bunden af indkomstfordelingen. De 1 pct. med den højeste livsindkomst har været blandt de 1 pct. rigeste inden for deres generation i 7 pct. af tiden. Det svarer til, at de i gennemsnit har været blandt de 1 pct. rigeste i 23 år, fra de var 3 til 6 år (opgjort på årlig indkomst). De 1 pct. med den laveste livsindkomst har i gennemsnit været blandt de 1 pct. fattigste inden for deres generation i 19 år, dvs. omkring 6 pct. af tiden fra de var 3 til 6 år. De 1 pct. med den højeste livsindkomst har været blandt de 1 pct. rigeste inden for deres generation i 7 pct. af tiden, mens de var 3-6 år Figur. Mobilitet for generationer decil 2. decil 3. decil 4. decil. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 1. decil Andel år i samme decil Anm: Kun generationerne indgår. Se boks for nærmere beskrivelse af metoden. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Ser man på den allerrigeste procent, så er stabiliteten endnu mere slående. Den gyldne procent har nemlig befundet sig blandt de 1 pct. rigeste i 9 pct. af deres arbejdsliv (fra de var 3 til 6 år). Det ses af tabel 6, hvor den rigeste indkomstgruppe, dvs. 1. decil, er opdelt i to grupper: Den rigeste procent og de ni pct. andre, der også er blandt den rigeste indkomstgruppe. Den ene procent med de højeste livsindkomster har i gennemsnit haft en samlet livsindkomst på knap 64 mio. kr. i perioden fra de var 3 til 6 år. De resterende ni pct. inden for den rigeste indkomstgruppe har haft en samlet livsindkomst på 26,3 mio. kr. og har været blandt de ti pct. rigeste i 72 pct. af årene, fra de var 3 til 6 år. Den gyldne procent har befundet sig blandt de 1 pct. rigeste i 9 pct. af deres arbejdsliv 12

14 Tema: Portræt af generation 19-4 Tabel 6. Den rigeste procent opgjort på livsindkomst Livsindkomst deciler Samlet livsindkomst Disponibel livsindkomst Andel år i 1. decil 1. kr. 1. kr. Rigeste procent 63.69, ,7 9% Næstrigeste (91-99 percentil) , , 72% Anm: Kun generationerne indgår. Se boks for nærmere beskrivelse af metoden. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Store uligheder i generation 19-4 Analyserne af generation 19-4 viser, at de personer, der er blandt de rigeste i deres generation, forbliver blandt de rigeste gennem hele livet. Den rigeste tiendedel af generation 19-4 haft en indkomst på 3 mio. kr., fra de var 3 til 6 år. Det er fem gange så meget som de 1 pct. fattigste. Ser man kun på overklassen, så stikker de af med en indkomst på omkring 4 mio. kr. Store indkomstmæssige forskelle i generationen Både i toppen og bunden er der tale om nogle ret statiske indkomstmønstre. De rigeste 1 pct. af danskerne i generationen har tilhørt denne gruppe i 7 pct. af deres arbejdsliv, mens de fattigste 1 pct. har været blandt de fattigste i 6 pct. af tiden. I top og bund er det nogle ret statiske indkomstmønstre Analyserne i kapitlet viser, at særligt en gruppe ufaglærte og faglærte halter efter resten af deres generation på indkomst og beskæftigelse. Boks 1. Metode til dannelse af livsindkomster I Danmarks Statistik har man opbygget detaljerede indkomstregistre over en længere årrække, og for første gang er det nu muligt at følge indkomsten for en generation over hele deres arbejdsliv. Det drejer sig om de fem årgange, der født fra , hvor det nu er muligt at lave en totalsummering over, hvad de har tjent i løbet af deres voksne arbejdsliv. Indkomstberegningerne i denne analyse bygger altså ikke på konstruerede livsforløb eller gennemsnitlige summeringer, som man ofte bruger til at udregne livsindkomster: - Summering af indkomster for et enkelt år for alle aldersgrupper opdelt på uddannelsesgrupper. Denne metode har AE brugt ad flere gange og kan give et aktuelt bud på, hvor meget den forventede livsindkomst er opdelt på uddannelsesgrupper. - Konstruering af livsforløb ved at sætte -1-årige livsforløb sammen for forskellige personer, der har ens karakteristika. På den måde kan man simulere et helt livsforløb ved at sætte forskellige livsforløb for personer på forskellige alderstrin sammen til ét livsforløb. Metoden, der er brugt i indeværende analyse, adskiller sig fra de to ovenstående ved at være en summering af indkomsten for hvert enkelt individ, og ikke en summering på tværs af forskellige personer. Med denne metode finder man altså den faktiske livsindkomst for hver person og ikke en beregnet livsindkomst for en bestemt gruppe. Man kan derfor mere detaljeret undersøge indkomstfordelingen af livsindkomster. Ulempen med denne metode er dog, at det pga. begrænsninger i data kun er muligt at se indkomsten over en 31-årig periode og ikke et helt livsforløb. Samtidig er det kun få generationer, der kan analyseres, og metoden giver ikke det helt aktuelle billede af indkomstfordelingen, da man ser på en forholdsvis lang periode (31 år). I analysen er indkomsten for hvert år opgjort i faste priser med lønudviklingen. Der indgår kun personer, som har levet i hele perioden, og som er bosat i Danmark. For alle de fem generationer indgår der indkomstoplysninger, mens de er i alderen 3-6 år. Dvs. fx for generationen fra 19 indgår der indkomstoplysninger for perioden , og for generationen fra 194 indgår der indkomstoplysninger fra perioden Den samlede indkomst er den totale bruttoindkomst før skat (dvs. både erhvervsindkomst, kapitalindkomst og overførsler indgår), mens den disponible indkomst er indkomst efter skat. 13

15 Tema: Portræt af generation 19-4 Boks 2. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (1,2 million i 21). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (mellem 767. kr. og 1,2 million kr. i 21). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (under 767. kr. i 21). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/ af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-9 år er med i klasseopdelingen. 14

16 Tema: Portræt af generation KAPITEL Ufaglærte er mere syge og lever færre år end akademikere Selv om der som udgangspunkt er lige og gratis adgang til sundhedsvæsenet, er der store forskelle på danskernes sundhedstilstand. I den generation, som blev født i 19-4, brugte den sygeste fjerdedel 13 gange så mange penge på medicin i deres sene arbejdsår som den fjerdedel, der var mest raske. De mest syge er i høj grad ufaglærte, og de benyttede lægen dobbelt så meget som akademikerne i deres sene arbejdsår. Samtidig har de ufaglærte udsigt til et kortere otium end deres akademiske jævnaldrende. Den fjerdedel med de korteste uddannelser lever 6 år mindre end den fjerdel med de længste uddannelser. Mens vi i kapitel 1 så, at der er store forskelle på størrelsen af pengepungen blandt de personer, der blev født i årene 19-4, vender vi i dette kapitel blikket mod, hvordan sundhedstilstanden ser ud inden for en generation. Som kapitlet vil vise, er der også her store forskelle. Mens den fjerdedel af generation 19-4, som var mest rask i de sene arbejdsår, har modtaget 2 ydelser hos lægen, har den sygeste fjerdedel brugt lægen hele 243 gange. Uligheden i sundhed slår ligeledes igennem, når man ser på udgifter til medicin, brug af speciallæge mere og indlæggelser. Kapitlet fokuserer på, hvordan sundhedstilstanden ser ud inden for en generation Sundhedstilstanden, og hvor mange penge man bruger på medicin, hænger i høj grad sammen med uddannelsesniveau. De ufaglærte i generation 19-4 har modtaget dobbelt så mange ydelser hos lægen som akademikerne og brugt omkring 1. kroner mere på medicin i deres sene arbejdsår. Analyserne peger på, at sundhed og uddannelse går hånd i hånd og det bekræftes af, at den fjerdedel med mindst uddannelse lever 6 år kortere end den fjerdel med de længste uddannelser. De ufaglærte i generation 19-4 har modtaget dobbelt så mange ydelser hos lægen som akademikerne Hvorfor personer med lange uddannelser generelt har et bedre helbred og et længere liv end personer uden uddannelse, er der ikke ét entydigt svar på. En del af forklaringen er, at de grupper, som får en længere uddannelse, generelt har en sundere livsstil. Dertil har mange ufaglærte, faglærte og personer med kortere uddannelser et hårdt fysisk og slidsomt arbejdsmiljø, hvilket kan mærkes i de sene arbejdsår, hvor deres medicinudgifter og brug af læge er markant større end akademikeres. Mange ufaglærte og faglærte har et hårdt arbejdsmiljø 1

17 Tema: Portræt af generation 19-4 Store helbredsforskelle i de sene arbejdsår Når vi kortlægger sundhedstilstanden for den generation, der er født i 19-4, er der stor forskel på, hvor meget de mest syge og mest raske bruger læge, bliver indlagt og har af udgifter til medicin. Figur 1 viser, hvor meget danskerne fra generation 19-4 benyttede deres læge fra de var til 9 år. 1. kvartil er den fjerdedel, der har benyttet lægen mindst, mens 4. kvartil er den fjerdedel, som har brugt lægen mest. Som det fremgår af figur 1, har den fjerdedel, der benytter lægen mindst, i gennemsnit brugt deres almene læge omkring 2 gange, dvs. de har modtaget 2 ydelser, i løbet af den 1-årige periode. Den fjerdel, der mest benytter lægen, har i gennemsnit brugt lægen hele 243 gange, fra de var til 9 år. Der er altså enorm forskel på sundhedstilstanden i generation Den fjerdedel, der har det dårligste helbred, har brugt lægen 12 gange så meget som dem, der har det bedste helbred. Der er store forskelle i medicinforbrug og antal lægebesøg og indlæggelser Den fjerdel, der mest benytter lægen, har i gennemsnit brugt lægen 243 gange, fra de var til 9 år Figur 1. Antal ydelser hos almen læge for generation 19-4, mens de var -9 år Antal ydelser Antal ydelser kvartil - mindst syge 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil - mest syge Ydelser hos almen læge Anm: Tabellen viser kvartilerne for, hvor meget generation 19-4 bruger almen læge. Der er tale om gennemsnit inden for de enkelte kvartiler. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag I figuren er der set på, hvor mange lægeydelser en person har modtaget. En lægeydelse kan både være en konkret undersøgelse eller behandling, f.eks. af ondt i nakken, halsen eller hududslæt, og en rådgivning via telefon. Har man både været til lægen med lungeproblemer og ondt i nakken, er der tale om to ydelser selvom man fik begge forhold undersøgt ved samme besøg. Ved at se på antal ydelser i stedet for antal besøg kan vi få en bedre indikation af sundhedstilstanden hos den enkelte og kan tage højde for, at nogle personer samler sammen og kommer med flere skavanker på én gang, samt at nogle personer har lidelser, der kræver flere typer af ydelser, f.eks. blodprøver mv. Se mere om undersøgelsen i boks 1. 16

18 Tema: Portræt af generation 19-4 Boks 1. Sådan har vi gjort Generation Der er medtaget personer, der er født i årene og bosat i Danmark, og deres sundhedstræk, mens de var i alderen -9 år dvs. over en 1 års periode. Der er betinget på, at personerne skal indgå alle 1 år. Mens generation 19 sidst er observeret i 29, er generation 194 sidst observeret i 213. Arbejdsstatus samt uddannelsesoplysninger er opgjort, da de var 9 år. Almen Læge Angiver antallet af ydelser hos den almene læge samt vagtlæge pba alle kontaktformer (fx besøg, telefonkonsultation mv.). Speciallæge Angiver antallet af ydelser hos speciallæge dvs. øjen-, øre-, halslæge mv. pba alle kontaktformer (fx besøg, telefonkonsultation mv.). Indlæggelser Angiver antallet af indlæggelser eksklusiv ambulante behandlinger. Data for årene 23, 24 og 213 indgår ikke. Medicinudgifter Angiver ekspeditionens samlede pris på den receptpligtige medicin. Priserne er reguleret til 21-priser. Af figur 2 kan man se, hvor mange ydelser de forskellige kvartiler har modtaget fra speciallæge. Kvartilerne er stadig opgjort ud fra brugen af almen læge. Det ses her, at den fjerdedel af generation 19-4, som benytter deres almene læge mest, samtidig er dem, der modtager flest ydelser hos speciallægen. Der er er dog mindre forskel på, hvor meget de forskellige kvartiler benytter speciallæge. De 2 pct., som bruger deres almene læge mest, har modtaget næsten fem gange så mange ydelser hos speciallægen, som de 2 pct., der bruger deres almene læge mindst. Den fjerdel, som benytter deres almene læge mest, er samtidig dem, der modtager flest ydelser hos speciallægen Figur 2. Antal ydelser hos speciallæge for generation 19-4, mens de var -9 år Titel Titel kvartil - mindst syge 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil - mest syge Ydelser hos speciallæge Anm: Tabellen er fordelt på kvartilerne, der bruger den almene læge mest samt deres brug af speciallæge. Der er tale om gennemsnit inden for de enkelte kvartiler. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag Figur 3 viser, hvor meget de forskellige kvartiler i gennemsnit blev indlagt i perioden, fra de var til 9 år. Det ses, at den mest syge kvartil (altså dem, som modtog flest ydelser hos lægen) også er dem, der blev indlagt mest i perioden. 4. kvartil havde i gennemsnit 2,8 indlæggelser, mens 1. 17

19 Tema: Portræt af generation 19-4 kvartil i gennemsnit blev indlagt,4 gange. Som det fremgår af figuren, har den sygeste kvartil (4. kvartil) været indlagt betydeligt mere end de øvrige. Figur 3. Antal indlæggelser for generation 19-4, mens de var -9 år Antal indlæggelser 3 Antal indlæggelser kvartil - mindst syge 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil - mest syge Indlæggelser Anm: Tabellen er fordelt på kvartilerne, der bruger den almene læge mest samt deres indlæggelser. Indlæggelserne i 23, 24 og 213 indgår ikke. Der er tale om gennemsnit inden for de enkelte kvartiler. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag Figur 4 viser udgifterne til medicin for de fire kvartiler. Her tegner der sig igen et klart billede af, at den sygeste fjerdel af generation 19-4 har betydeligt værre helbred end den øvrige del af generationen. Den sygeste fjerdedel brugte i gennemsnit omkring 13 gange så mange penge på medicin som den fjerdel, der har været mindst syge 4. kvartil har i gennemsnit brugt hele 6. kr. på medicin, fra de var til 9 år. Der er således ret langt op til 3. kvartil, der har brugt under det halve, ca. 2. kr., på medicin. 2. kvartil har i gennemsnit brugt 13. kr., mens den mindst syge kvartil, 1. kvartil, kun har brugt lidt over. kr. over den tiårige periode. Den sygeste fjerdedel af generation 19-4 har altså i gennemsnit brugt omkring 13 gange så mange penge på medicin som den fjerdedel, der har været mindst syge målt på antal ydelser hos lægen. 4. kvartil har i gennemsnit brugt 6. kr. på medicin, fra de var til 9 år 18

20 Tema: Portræt af generation 19-4 Figur 4. Medicinudgifter for generation 19-4, mens de var -9 år, kvartiler Kr. 7. Kr kvartil - mindst syge 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil - mest syge Udgifter til medicin Anm: Tabellen er fordelt på kvartilerne, der bruger den almene læge mest samt medicinforbrug. Medicinudgifterne er omregnet til 21-priser. Der er tale om gennemsnit inden for de enkelte kvartiler. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag Ufaglærte modtager dobbelt så mange lægeydelser som akademikere Ovenstående viser med tydelighed, at der er store helbredsmæssige forskelle på generation Ved at opdele generationen på uddannelse kan vi få et bedre indtryk af, hvem det er, der har henholdsvis et stort og et lille træk på sundhedsydelserne. Som det fremgår af figur, hænger antallet af ydelser hos lægen sammen med, hvilken uddannelse man har. De ufaglærte fra generation 19-4 modtog i gennemsnit 127 ydelser hos den almene læge, fra de var til 9 år. Antallet af ydelser hos lægen hænger stærkt sammen med, hvilken uddannelse man har Figur. Antal ydelser hos almen læge som -9-årig, opdelt på uddannelse Antal ydelser Antal ydelser Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Ydelser hos almen læge Anm Uddannelsesniveauet er opgjort det seneste år, personen indgår i populationen. Personer med uoplyst uddannelsesniveau indgår ikke i tabellen. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag 19

21 Tema: Portræt af generation 19-4 I den anden ende af skalaen modtog personer med akademisk uddannelse 66 ydelser inden for sammen periode. De ufaglærte har altså modtaget knap dobbelt så mange lægeydelser som akademikerne. Det kan i øvrigt tilføjes, at hvis man alene ser på brugen af speciallæge, så er der faktisk en tendens til, at brugen stiger i takt med uddannelsesniveauet. De ufaglærte modtog 19 ydelser fra en speciallæge i deres sene arbejdsår, mens akademikerne modtog knap 22 ydelser, hvilket dog er lidt mindre end personerne med en mellemlang videregående uddannelse, der modtog 23 ydelser i gennemsnit. Brugen af speciallæge stiger i takt med uddannelsesniveauet Ser man på udgifter til medicin, genfinder vi den samme trend som ved brugen af almen læge. Nemlig, at udgifterne til medicin falder i takt med stigende uddannelsesniveau. Således bruger en ufaglært i gennemsnit omkring 14. kr. mere på medicin end akademikere. De ufaglærte har i gennemsnit brugt 3. kr. på medicin, mens akademikerne har brugt cirka 21. over den 1 års periode, der måles på. Det ses af figur 6, som viser udgifterne til medicin fordelt på uddannelse. Udgifter til medicin falder i takt med uddannelsesniveauet Figur 6. Medicinudgifter for generation 19-4, mens de var -9 år Kr Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Kr Udgifter til medicin Anm: Uddannelsesniveauet er opgjort det seneste år, personen indgår i populationen. Personer med uoplyst uddannelsesniveau indgår ikke i tabellen. Medicinudgifterne er omregnet til 21-priser. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag Pengepungen og uddannelse bestemmer, hvor længe man lever På linje med brugen af læge, antallet af indlæggelser og udgifter til medicin, slår den sociale ulighed igennem, når man ser på den enkeltes levetid. Der er betydelig forskel på, hvor længe man lever afhængigt af, hvilken indkomst og uddannelse man har. Tal fra Danmarks Statistik viser, at den gennemsnitlige levetid for mænd er 78,6 år i 21, mens den for kvinder er 82, år. Dermed er gennemsnitslevetiden for mænd og kvinder steget med henholdsvis,9 år og 4,6 år siden 199. Det fremgår af figur 7. Generelt oplever vi stigende levetid 2

22 Tema: Portræt af generation 19-4 Figur 7. Udvikling i gennemsnitlig levetid for mænd og kvinder År År Mænd Kvinder Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Gennemsnitstallene dækker imidlertid over store forskelle i befolkningen. Ser man på, hvor længe mænd lever afhængigt af, hvor stor deres indkomst er, får man billedet i figur 8. Figur 8 viser den forventede levetid for forskellige aldersgrupper. I figuren er hver aldersgruppe inddelt i fire lige store indkomstgrupper eller kvartiler. I den første indkomstgruppe (lavindkomstgruppen) indgår de 2 pct. af aldersgrupperne, der har de laveste indkomster. Tilsvarende indeholder højindkomstgruppen de 2 pct. af de enkelte aldersgrupper, der har de højeste indkomster. Se boks 2 for en nærmere beskrivelse af beregningsmetoden. Mænd med lav indkomst lever markant kortere end mænd med høj indkomst Den forventede levetid er næsten 1 år højere for de 2 pct. rigeste sammenlignet med de 2 pct. fattigste Som det ses, lever mænd med lav indkomst markant kortere end mænd med høj indkomst. Den gennemsnitlige levetid for mænd i 4. indkomstkvartil (de 2 pct. rigeste) er 83,3 år i 21, mens den for mænd i 1. indkomstkvartil (de 2 pct. fattigste) er 73,7 år. Den forventede levetid er således næsten 1 år højere i 4. indkomstkvartil sammenlignet med middellevetiden i 1. indkomstkvartil. 21

23 Tema: Portræt af generation 19-4 Figur 8. Gennemsnitlig levetid opdelt på indkomstkvartiler for mænd År År kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Boks 2. Beregningsmetoden I analysen belyses udviklingen i disse sociale forskelle i middellevetiden mellem høj- og lavindkomstgruppen igennem de seneste knap 3 år fra Beregningen af middellevetiden (forventet restlevetid for -årige) for de forskellige indkomstgrupper er lavet ved for hver aldersgruppe at opdele befolkningen i fire lige store indkomstgrupper sorteret efter den husstandsækvivalerede disponible indkomst. Analysen er foretaget separat for mænd og kvinder. For hver af de fire indkomstgrupper beregnes for alle aldersgrupper den aldersspecifikke dødelighed, som ligger til grund for beregningen af middellevetiden. Middellevetiden for lavindkomstgruppen blandt mænd (de 2 pct. fattigste mænd) er således beregnet på baggrund af den aldersspecifikke dødelighed for de 2 pct. af mændene, der har de laveste indkomster på alle alderstrin. Det bemærkes, at det i praksis kun er et meget lille fåtal, som befinder sig i den samme indkomstgruppe gennem hele livet på grund af en forholdsvis stor indkomstmobilitet. Der er således tale om en hypotetisk beregning, som ikke afspejler den forventede levetid for en konkret befolkningsgruppe, men udelukkende er en måde at belyse forskelle i dødelighed/levetid mellem indkomstgrupperne. Indkomstgrupperingen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks afgrænsning af den disponible indkomst (dvs. indkomsten efter skat). Denne indkomst er husstandsækvivaleret efter samme principper, som Finansministeriet anvender i forbindelse med indkomstfordelingsanalyser. Middellevetiden og den forventede restlevetid beregnes på baggrund af 2-årige dødelighedstavler. For knap 3 år siden dvs. i 1987 var den tilsvarende forskel i den gennemsnitlige levetid mellem høj- og lavindkomstgruppen kun på knap seks år. Den stigende ulighed i levetiden indikerer, at Uligheden i levetid er steget der i perioden er sket en gradvis stigning i den sociale ulighed for mænd med forskellige indkomster. Hvad der yderligere bemærkes er, at uligheden i levetid mellem højeste og laveste indkomstgruppe de seneste 1-1 år har ligget meget stabilt på omkring 1 år. Det ses endnu tydeligere af figur 9, som viser forskellen i gennemsnitlig levetid mellem højeste og laveste indkomstkvartil for mænd. 22

24 Tema: Portræt af generation 19-4 Figur 9. Forskel i gnst. levetid mellem højeste og laveste indkomstkvartil, mænd 12 År År Mænd Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik En tilsvarende opgørelse for kvinder viser, at kvinder i 4. indkomstkvartil (de 2 pct. rigeste) har en gennemsnitlig levetid på 86,1 år i 21, mens middellevetiden for kvinder i 1. indkomstkvartil (de 2 pct. fattigste) er 8,3 år i 21 dvs. en forskel på,9 år mellem høj- og lavindkomstgruppen, Der er større ulighed i mænds levetid end i kvinders jf. figur 1A. Forskellen i levetid mellem høj- og lavindkomstgrupperne er således større for mænd end for kvinder. Samtidig viser figur 1B, at forskellen i middellevetiden mellem højeste og laveste indkomstgruppe har ligget forholdsvis stabilt i de seneste knap 3 år, men forskellen er lidt mindre i 21 end for knap 2 år siden. Figur 1A. Gnst. levetid opdelt på indkomstkvartiler for kvinder Figur 1B. Forskel i levetid mellem højeste og laveste indkomstkvartil for kvinder År kvartil 2. kvartil År År År Kvinder Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 23

25 Tema: Portræt af generation 19-4 Personer med længste uddannelser lever længst I stedet for at anvende indkomst til social stratificering kan opdelingen foretages på baggrund af uddannelsesniveau eller uddannelseslængde. Nedenfor er de enkelte aldersgrupper for henholdsvis mænd og kvinder opdelt i fire lige store uddannelsesgrupper på baggrund af længden af den enkeltes uddannelse. I den første gruppe indgår de 2 pct. af aldersgruppen, der i det pågældende år har de korteste uddannelser. I den anden uddannelsesgruppe indgår de næste 2 pct. osv. Den fjerde og sidste uddannelsesgruppe indeholder således de 2 pct. af aldersgruppen, der har de længste uddannelser. Grupperingen er foretaget ud fra Danmarks Statistiks opgørelse over den normerede studietid af de enkelte uddannelser 1. Jo længere uddannelse, man har, jo længere lever man statistisk set Med denne uddannelsesgruppering viser tabel 1, at den forventede restlevetid blandt 3-årige mænd med de (2 procent) længste uddannelser er 2,2 år i 21, mens den forventede restlevetid blandt 3-årige mænd med de (2 procent) korteste uddannelser 46,1 år. Der er således en forskel i den forventede restlevetid på de to uddannelsesgrupper på 6,1 år. Tilsvarende viser tabellen, at der for kvinder ligeledes er forskelle i den forventede levetid på tværs af uddannelsesgrupperne men forskellene er ikke helt så store som for mændene. Mere end 6 år i restlevetid skiller de 3-årige mænd med mest og mindst uddannelse Tabel 1. Forventet restlevetid for 3-årige fordelt på uddannelseskvartiler, 21 Mænd Kvinder 1. kvartil 46,1,4 2. kvartil 49, 2,7 3. kvartil 49, 4, 4. kvartil 2,2,1 Forskel i forventet restlevetid mellem højeste og lavest uddannelseskvartil Anm.: Personer med uoplyst uddannelse samt ingen uddannelse er udeladt af opgørelsen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 6,1 4,7 Danmarks Statistik undersøgte i 214 den forventede levetid for 4-årige fordelt på uddannelsesgrupper 2. Resultaterne herfra viste, at en 4-årig mand med en lang videregående uddannelse kunne forvente at leve 6,6 år længere end en 4-årig, som kun havde afsluttet grundskolen. Tilsvarende kunne en 4-årig kvinde med en lang videregående uddannelse forvente at leve,1 år længere end en 4-årig med en grundskoleuddannelse. Der er således god overensstemmelse mellem AE s og Danmarks Statistiks resultater. Længden af uddannelser har større betydning for mænds levetid end for kvinders 1 Konkret er anvendt variablen PRIA, som er koblet på individoplysningerne via højeste fuldførte uddannelse (AUDD). En fordel ved denne gruppering er, at eventuelle effekter af, at uddannelsesgruppernes størrelse ændres over tid, ikke kommer til få betydning. Dødeligheden, der ligger til grund for beregningen af restlevetiden, er imidlertid kun opdelt på uddannelse frem til 9-årsalderen. Det skyldes, at der for 1987 kun foreligger dækkende uddannelsesoplysninger frem til 64-årsalderen. For 214 foreligger der uddannelsesoplysninger frem til 91-års alderen, men den uddannelsesspecifikke dødelighed fra alder 9 er ikke anvendt. Der er således ikke anvendt uddannelsesspecifik dødelighed for personer over 9 år, men derimod dødelighed for mænd og kvinder uden opdeling på uddannelsesniveau. Det bidrager formentlig til at undervurdere de beregnede forskelle i levetider mellem uddannelsesgrupperne. Der ses på den forventede restlevetid blandt 3-årige, hvor de fleste har afsluttet deres uddannelse. 2 Jf. Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 133, 13. marts

26 Tema: Portræt af generation 19-4 Ulighed i sundhed handler om livsstil og arbejdsmiljø Som kapitlet viser, er der store sundhedsforskelle i generation 19-4, og forskellene hænger i høj grad sammen med længden af den enkeltes uddannelse. Dem med længst uddannelser er mindst syge, bruger færrest penge på medicin og lever samtidig længere end dem med kort eller ingen uddannelse efter grundskolen. Dem med længst uddannelser er mindst syge, bruger færrest penge på medicin og lever længere De markante sundhedsforskelle i befolkningen handler til dels om store forskelle i vores livsstil. Flere sundhedseksperter har peget på, at der er behov for at sætte ind med en større grad af oplysning og forebyggende initiativer for nogle af de svage grupper i samfundet. Dertil arbejder personer uden uddannelse eller med faglærte uddannelser typisk i fysisk mere anstrengende og nedslidende job end akademikere. Vi ved fra forskellige undersøgelser, at ufaglærte på en lang række parametre står svagere i samfundet. De har ringere arbejdsmarkedstilknytning, lavere løn og dårligere arbejdsmiljø end personer med uddannelse. Dertil har de også et større træk på lægen, meget større udgifter til medicin og kortere levetid end deres universitetsuddannede jævnaldrende. De markante sundhedsforskelle i befolkningen handler til dels om store forskelle i vores livsstil. 2

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Udvikling i social arv

Udvikling i social arv Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet

Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres

Læs mere

Fattigdommen rammer skævt i Danmark

Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Nordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift

Nordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift Nordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift Der er stor geografisk forskel på størrelsen af den arv, der efterlades rundt om i landet. Den mindste formue efterlades på Lolland, hvor nettoformuen

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Den gyldne procent klumper sig sammen

Den gyldne procent klumper sig sammen Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor, viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og

Læs mere

Kun fem kommuner uddanner nok faglærte

Kun fem kommuner uddanner nok faglærte Erhvervsuddannelsernes Danmarkskort Kun fem kommuner uddanner nok faglærte Regeringen har en målsætning om, at 25 pct. af en årgang skal vælge erhvervsskolen direkte efter folkeskolen i 2020 og 30 pct.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 205 (Alm. del) af 16. januar 2017

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Offentligt forsørgede fraflytter de store byer

Offentligt forsørgede fraflytter de store byer Offentligt forsørgede fraflytter de store byer Den største nettofraflytning af offentligt forsørgede er fra de største byer og kommunerne omkring Hovedstaden. Omvendt kommer den største nettotilflytning

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland

Læs mere

Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet

Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet Antallet af børn under fattigdomsgrænsen steg med 10.500 børn alene i 2016. Det er en rekordstor stigning i børnefattigdommen og skyldes

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,

Læs mere

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm. del) af 4. december 2018 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm. del) af 4. december 2018 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S) Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1. marts 2019 Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm.

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Folkeskolen taber terræn i hele landet

Folkeskolen taber terræn i hele landet Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går

Læs mere

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Storbyerne bliver mindre og mindre faglærte

Storbyerne bliver mindre og mindre faglærte Storbyerne bliver mindre og mindre faglærte Selv om knap 40 pct. af arbejdsstyrken er faglært i dag, har de faglærte uddannelser tabt terræn de senere år særligt omkring de større byer. For ti år siden

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen

I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen Antallet af fattige børn er steget voldsomt de sidste par år. I dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen. Børnefattigdommen er steget i

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Nye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes

Nye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes Nye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes Nye Borgerliges reform af personskatterne, vil betyde skattelettelser for 21,5 mia. kr. Geografisk vil de største gevinster tilfalder dem, der bor nord for

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere