ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund
|
|
- Mette Hald
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund
2 INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse Matching Regression discountinuity Difference-in-difference 2
3 INTRODUKTION Alternativ til lodtrækningsforsøg: Kigge tilbage vha. eksisterende data Alternativt: være på forkant og indsamle masser af data Udgangspunktet: Ikke muligt at styre, hvem der deltager Indsats- og kontrolgruppe typisk ikke ens (= selektionsskævhed ) Metoderne anvendes til korrektion 3
4 INTRODUKTION FORMÅL At I får en intuitiv forståelse af metoderne for dermed at: Få bedre indsigt i, hvornår metoder kan anvendes som alternativ Få bedre forudsætninger for at vurdere validiteten af eksisterende undersøgelser 4
5 INTRODUKTION STORE KRAV TIL FAGLIGE FORUDSÆTNINGER Krav til anvendelse: Detaljeret indsigt i økonometri og databehandling Konsekvens: Formålet er ikke, at I skal blive i stand til selv at gennemføre analyserne 5
6 METODER TIL HÅNDTERING AF SYNLIGE /MÅLBARE FORSKELLE Indsats Udfald Målbare forhold 6
7 REGRESSIONSANALYSE - FORMÅL Sammenhæng med et eller flere forhold? Eksempel: Er der sammenhæng mellem andel piger i 9. klasse på en given skole og andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse? 7
8 REGRESSIONSANALYSE - EKSEMPEL Andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse Skoler Andel piger i 9. klasse 8
9 REGRESSIONSANALYSE - EKSEMPEL Andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse Forventet andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse givet andel piger i 9. kl. Skoler Andel piger i 9. klasse 9
10 REGRESSIONSANALYSE - EKSEMPEL Andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse Forventet andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse givet andel piger i 9. kl. Skoler Hældning udtrykker sammenhængen Andel piger i 9. klasse 10
11 REGRESSIONSANALYSE - EFFEKTMÅLING Effekt af vejledningsindsats som gives i udvalgte skoler Er der (positiv eller negativ) sammenhæng mellem at få vejledning og andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse? Vi må tage hensyn til andelen af piger 11
12 REGRESSIONSANALYSE - EFFEKTMÅLING Eksempel: Effekt af forøget vejledningsindsats Andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse Effekt af indsats Forventet andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse givet andel piger i 9. kl. Skoler med indsats Skoler uden indsats Andel piger i 9. klasse 12
13 REGRESSIONSANALYSE SVAGHED = OMVENDT KAUSALITET Udfaldsmål kan have kausal effekt på indsats: Indsats Udfald Eksempel: Hvis især skoler med dårligt karaktergennemsnit gennemfører indsats: Skoler med indsats har systematisk lavere karaktergennemsnit end skoler uden indsats Kan være årsag til negativ sammenhæng mellem indsats og karaktergennemsnit 13
14 REGRESSIONSANALYSE SVAGHED = UDELADTE VARIABLER Ikke-målte variabler påvirker både indsats og udfald: Målbare/ikke målbare forhold Eksempel: Effekt af mindre klassestørrelse på elevpræstationer: Forældre med størst engagement kan være dem: der arbejder mest for at få små klasser der mere end andre sikrer bedst mulig lektiehjælp Indsats Udfald Hvis forældreengagement påvirker både elevpræstationer og klassestørrelse: Sammenhæng kan skyldes forældreengagement 14
15 REGRESSIONSANALYSE SVAGHED Statistisk sammenhæng mellem indsats og udfaldsmål Kausal effekt af indsats 15
16 MATCHING Indsatsgruppen Indsats Kontrol Indsats Kontrol Central ide: Personer i indsatsgruppe matches med en eller flere uden for indsatsgruppe baseret på målbare forhold = forsøg på efterligning af RCT Kontrolgruppe = udvalgte sammenligningspersoner Central antagelse: Når betinges på lang række målbare forhold => selektionsskævhed forsvinder => kausalt resultat opnås 16
17 MATCHING EKSEMPEL: EFFEKT AF AKTIVERING AF KONTAKTHJÆLPSMODTAGERE MED PROBLEMER UDOVER LEDIGHED Lars Skipper (2010): En mikroøkonometrisk evaluering af den aktive beskæftigelsesindsats (AKF) Fokus: Fuld population af aktiverede kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed (match 4 og 5) i vinteren
18 MATCHING EKSEMPEL: EFFEKT AF AKTIVERING AF KONTAKTHJÆLPSMODTAGERE MED PROBLEMER UDOVER LEDIGHED Registerdata fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen Oplysninger om: Kontaktforløb mellem ledig og sagsbehandler Sagsbehandlervurdering af fx søgeadfærd, risiko for langtidsledighed, matchindplacering og årsag hertil Arbejdsmarkedshistorie, indkomst, overførselsindkomster Alder, køn, samlivsstatus, nationalitet, uddannelse Diagnoser, hospitalsindlæggelse, køb af receptpligtig medicin 18
19 MATCHING EKSEMPEL: EFFEKT AF AKTIVERING AF KONTAKTHJÆLPSMODTAGERE MED PROBLEMER UDOVER LEDIGHED Matching anvendes til at konstruere sammenligningsgruppe af kontanthjælpsmodtagere Forudsætninger: Har alle oplysninger, der kan forventes at påvirke udfaldsmålet De to grupper er ikke så forskellige, at der ikke findes overlap 19
20 MATCHING EKSEMPEL: EFFEKT AF AKTIVERING AF KONTAKTHJÆLPSMODTAGERE MED PROBLEMER UDOVER LEDIGHED Indsatsgruppe: Kontanthjælpsmodtagere, der deltager i aktivering mellem to tremåneders samtaler omkring årsskiftet 2005/2006 Kontrolgruppe: Kontanthjælpsmodtagere, der i samme periode ikke deltager i aktivering 20
21 MATCHING EKSEMPEL: EFFEKT AF AKTIVERING AF KONTAKTHJÆLPSMODTAGERE MED PROBLEMER UDOVER LEDIGHED Sammenligning af indsats- og kontrolgruppe med matching: Der matches på lang række forhold knyttet til den enkelte kontanthjælpsmodtager af betydning for udfald, bl.a.: Demografiske forhold, arbejdsmarkedshistorik, sagsbehandlervurdering, sundhedsoplysninger => ren effekt af aktiveringsindsats beregnes eneste forskel mellem grupper: indsats/ikke indsats (forhåbentlig) 21
22 MATCHING EKSEMPEL: EFFEKT AF AKTIVERING AF KONTAKTHJÆLPSMODTAGERE MED PROBLEMER UDOVER LEDIGHED Analyse: Virker aktiveringen? Udfaldsmål: Tilknytning til arbejdsmarkedet (beskæftigelsesgrad og lønindkomst) Sum af offentlige overførsler Konklusion: Aktivering har ingen effekt, hverken på kort (3-6 mdr.) eller mellemlangt (op til tre år) sigt 22
23 MATCHING STYRKER OG SVAGHEDER Styrke: Mere fleksibel metode end regressionsanalyse: Sammenhæng ikke nødvendigvis lineær Heterogene effekter kan belyses bedre Potentielle svagheder: Hvis ikke-målbare forhold af betydning => misvisende resultater Hvis manglende overlap => behov for stort datamateriale for at finde éns grupper 23
24 METODER TIL HÅNDTERING AF USYNLIGE /IKKE-MÅLBARE FORSKELLE Indsats Udfald Målbare forhold Ikke-målbare forhold 24
25 REGRESSION DISCOUNTINUITY - ANVENDELSE Når deltagelse/ikke-deltagelse i indsats er bestemt af, om person ligger over/under grænseværdi for variabel, der er afgørende for modtagelse af indsats Eksempel: Ansatte på virksomhed, der har arbejdsrelateret stress og ligger på mindst 80 på en skala fra
26 REGRESSION DISCOUNTINUITY IDE OG INTUITION Ide: Sammenligning af personer, der ligger hhv. lige over og lige under grænseværdi = indsats- og kontrolgruppe Intuition: Personer i de to grupper er ikke forskellige, bortset fra, om de får en indsats. Argument: De er i høj grad ens mht. den variabel, der afgør om de får indsats 26
27 REGRESSION DISCOUNTINUITY Kausal effekt af indsats = spring i udfald ved grænseværdi Forudsætning = Ikke andre spring omkring grænseværdi, der kan påvirke udfaldsmål Tænkt eksempel: Indsatsgruppe består af elever, der har mindre end 50% rigtige i en given test (test1). Hvordan påvirker en given indsats disse elevers andel rigtige i ny test (test2)? 27
28 REGRESSION DISCOUNTINUITY EKSEMPEL Udfald: Andel rigtige i test2 Indsatskriterie: Andel rigtige i test1 28
29 REGRESSION DISCOUNTINUITY EKSEMPEL Udfald: Andel rigtige i test2 Indsatskriterie: Andel rigtige i test1 29
30 REGRESSION DISCOUNTINUITY EKSEMPEL Eksempel fra forskerverdenen (Leuven m.fl., 2007) Indsats = ekstra økonomiske midler til hollandske skoler med mange børn, der var etniske minoriteter eller havde forældre med et lavt uddannelsesniveau Indsatskriterie = Mindst 70% af eleverne opfyldte krav Formål: at forbedre elevers præstationer på udvalgte skoler 30
31 REGRESSION DISCOUNTINUITY EKSEMPEL Eksempel (Leuven m.fl., 2007) Fremgangsmåde: Sammenligne skoler, der fik ekstra midler med skoler, der ikke fik disse midler Sammenligne før og efter introduktion af program (plus/minus 5% og 10% omkring de 70%) Resultat: ingen klar effekt svag tendens til negativ effekt 31
32 REGRESSION DISCOUNTINUITY POTENTIELLE SVAGHEDER Vanskeligheder, hvis sammenhæng mellem indsatskriterie og udfaldsmål er ikke-lineær Der er ingen værdier for indsatskriterie, hvor der både er personer i indsats- og kontrolgruppe Kun effekt omkring grænseværdien 32
33 DIFFERENCE-IN-DIFFERENCES Paneldatametode: Bygger på data, hvor hver person (eller aldersgruppe eller skole eller etc.) er observeret mindst to gange over tid Tid Datamateriale: To grupper, hvoraf kun den ene modtager en indsats mellem de to observationstidspunkter Tid Tid 33
34 DIFFERENCE-IN-DIFFERENCES - IDÉ De to grupper kan være forskellige på målbare forhold De gruppespecifikke gennemsnit for udfaldsmål kan være forskellige i fravær af indsats Men: Forskel kan differentieres ud Trække ændring for kontrolgruppe fra ændring for indsatsgruppe Tilbageværende forskel = kausal effekt 34
35 DIFFERENCE-IN-DIFFERENCES EKSEMPEL: JENSEN OG NIELSEN (2010) Effekt af UU-vejledning på påbegyndelse af ungdomsuddannelse C = (Indsatsgruppe efter -indsatsgruppe før ) (kontrolgruppe efter -kontrolgruppe før ) 35
36 DIFFERENCE-IN-DIFFERENCES EKSEMPEL : JENSEN OG NIELSEN (2010) Brug af kontrolvariabler som elevsammensætning, familiestatus, mors alder ved fødsel, mors uddannelse, antal uddannelsestilbud i kommunen, ledighed i kommunen, m.m. Tager højde for årgangsforskelle Fx vil regeringens budskab om, at unge skal hurtigere i gang med en uddannelse påvirke begge grupper ens => påvirker ikke det endelige resultat => Resultater af DiD kan fortolkes som egentlige årsagssammenhænge 36
37 DIFFERENCE-IN-DIFFERENCES ANTAGELSER Gruppespecifikke udviklingstræk for udfaldsmål ville have været være ens (= parallelle) i fravær af indsats, dvs. forskel skal være konstant over tid Før-måling må ikke være påvirket af fremtidig indsats (annonceringseffekt) Der må ikke samtidig med indsatsen være andre ændringer af betydning for adfærd, der påvirker de to grupper forskelligt 37
38 DIFFERENCE-IN-DIFFERENCES STYRKER OG SVAGHED Styrker: anvender kontrolgruppe tager højde for gruppespecifikke uobserverbare forhold, der er konstante over tid Potentiel svaghed: men tager ikke højde for uobserverbare forhold, der varierer over tid 38
39 OPSAMLING ÉN METODE, der kan løse alle udfordringer, FINDES IKKE Regressionsanalyse og matching: Fortolkes med forsigtighed, især overveje ikke-målbare forholds betydning Brug af regression discountinuity: Naturlige eksperimenter kræver diskontinuitet i indsatsvariabel Differences-in-differences: Kan tage højde for individ- eller gruppespecifikke ikkemålbare forhold, der er konstante over tid 39
40 Hvad er forudsætningen for at lave en effektmåling Veldefineret indsats Veldefineret (stor) målgruppe Veldefineret (stor) kontrolgruppe Målbare effekter Data for BÅDE indsatsgruppe og kontrolgruppe Effektmål Oplysninger til brug for korrektion af forskelle => MANGE data skal indsamles for både indsatsgruppe og kontrolgruppe 40
EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER
EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,
Læs mereHVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding
HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,
Læs mereConnie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER
Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen
Læs mereVIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.
Læs mereOrdbog om effektma ling
Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...
Læs mereSeminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen
Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereBaggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater
17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereINTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen
INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen PROGRAM 10.00-10.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? - Når det går godt og når det går knap så
Læs mereBILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG BILAG 2 DESIGN OG METODEBILAG INDHOLD Design- og metodebilag Error! Bookmark not defined.1 1.1 Forskningsdesign
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
Læs mereHvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar
Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering
Læs mereHvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
Læs mereProjektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse
Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereSprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater
Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mereKommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereEfterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereBEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?
BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes? En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor
Læs mereModersmålsbaseret undervisning-
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at
Læs mereHVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereDILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE
DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DISPOSITION Præsentation af deltagere RCT og etiske dilemmaer - Maiken Praktiske erfaringer
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereRANDOMISEREDE FORSØG:
RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige
Læs mereAnalysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17
nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse
Læs mereEFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN
EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pjecen Effektmålinger og Forebyggelsesfonden fås gennem henvendelse til AKF Nyropsgade 37 1602 København V Telefon: 43333400 Fax: 43333401 E-mail:
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereMÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING
MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere
Læs mereBetydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereBelønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?
Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereStatistisk modellering og regressionsanalyse
Statistisk modellering og regressionsanalyse Claus Thorn Ekstrøm KU Biostatistik ekstrom@sund.ku.dk Oktober 25, 2018 Slides @ biostatistics.dk/talks/ 1 2 Hvad er statistik? Statistics is a science, not
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Stratificerede analyser Dødsstraf-eksempel Betyder morderens farve noget for risikoen for dødsstraf? 1 Dødsstraf-eksempel: data Variable: Dødsstraf
Læs mereREGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED
REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema
Læs mereMETODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING OG GENNEMFØRSEL AF EUD REGISTERANALYSE
Til Finansministeriet og Undervisningsministeriet Dokumenttype Appendiks 3: Metodebilag Dato August 2018 METODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereElevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereBehandling af kvantitative data 19.11.2012
Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs merePersonalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll
Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne
Læs mereStudiedesigns: Alternative designs
Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereAnalyse. Kommunal variation i andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere. 1.marts 2017
Analyse 1.marts 2017 Kommunal variation i andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere Af Isabelle Mairey, Kristine Vasiljeva og Sebastian Skovgaard Naur I analysen undersøges, hvor stor en del den kommunale
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereUdvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder
Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder ESB-netværket og UddannelsesBenchmark Temadag den 2. april 2014 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) rs@eva.dk Slagplan Refleksioner over
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereEffektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats
Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereKvantitativ evaluering af Langtidsledige Tager Teten. Lars Skipper, Ph.D. og lektor i økonomi, AU Juni 2018
Kvantitativ evaluering af Langtidsledige Tager Teten Lars Skipper, Ph.D. og lektor i økonomi, AU Juni 2018 1 1. Kvantitativ evaluering af Langtidsledige Tager Teten Langtidsledige Tager Teten (LLTT) er
Læs mereStrukturfondsindsatsen i Region Midtjylland
Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs merePublikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf:
Retningslinjer for effektviden i Den Socialøkonomiske Investeringsmodels (SØM) vidensdatabase april 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereAnalyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.
Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -
Læs mereKvantitative metoder, teori og praksis
Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema
Læs mereDEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE
DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mereTema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008
Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008 Der er stor variation i, hvor mange førtidspensioner kommunerne har tilkendt i 2008. Nogle kommuner har tilkendt én eller derunder pr. 1.000
Læs merePrøver med 24 timers forberedelse
Prøver med 24 timers forberedelse Undersøgelse af sammenhængen mellem forberedelsestid og betydningen af social baggrund ved mundtlige prøver i de gymnasiale uddannelser 2013 Prøver med 24 timers forberedelse
Læs mereRANDOMISEREDE FORSØG:
RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? HELLE HANSEN METTE DEDING PROGRAM 13.00-13.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? Randomiserede forsøg historisk set Hvorfor gennemføre RCT-studier?
Læs mereKombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Leif Jensen Forskningsservice
Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger Leif Jensen Forskningsservice >> Disposition Surveys- vs registerdata Hvorfor kombinere surveys og registerdata Nye forskningsmuligheder
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mereDokumentation og evaluering i en kommunal hverdag. eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere
Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere To spørgsmål 1. Hvad er effekten af vores indsatser? 2. Kan vi bruge data til at målrette
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereMåned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012.
Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012. Antallet af dagpengemodtagere er faldet fra juli til august. Dette følger den generelle udvikling for året. På kontanthjælpsområdet er niveauet
Læs mereFØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI
FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan
Læs mereStatistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller
Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereI HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE
I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE DISPOSITION Hvorfor er det interessant? Hvilke udlejningsregler har vi undersøgt?
Læs mereHVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL
HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN
Læs mereÅrsager til jobskifte
27. november 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst
Læs mereEFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS
EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS RAMMEN FOR FØRSTE DEL AF OPLÆGGET Et overordnet perspektiv på effektmåling Forklaring af begreber Hvordan kan man måle effekt
Læs mereBilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær
Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres
Læs mereProfilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere
Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere Nyt og forbedret profilafklaringsværktøj for dagpengemodtagere Den 18. september 2017 er der idriftsat en opdateret version af det digitale profilafklaringsværktøj
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde
Læs mereVi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson
Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson Det kontrollerede forsøg Forsøg Placebo Måling 2 Sammenligning
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder 2
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mereOpfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn
Opfølgningsrapport Udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner
Læs mere