ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund"

Transkript

1 ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund

2 INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse Matching Regression discountinuity Difference-in-difference 2

3 INTRODUKTION Alternativ til lodtrækningsforsøg: Kigge tilbage vha. eksisterende data Alternativt: være på forkant og indsamle masser af data Udgangspunktet: Ikke muligt at styre, hvem der deltager Indsats- og kontrolgruppe typisk ikke ens (= selektionsskævhed ) Metoderne anvendes til korrektion 3

4 INTRODUKTION FORMÅL At I får en intuitiv forståelse af metoderne for dermed at: Få bedre indsigt i, hvornår metoder kan anvendes som alternativ Få bedre forudsætninger for at vurdere validiteten af eksisterende undersøgelser 4

5 INTRODUKTION STORE KRAV TIL FAGLIGE FORUDSÆTNINGER Krav til anvendelse: Detaljeret indsigt i økonometri og databehandling Konsekvens: Formålet er ikke, at I skal blive i stand til selv at gennemføre analyserne 5

6 METODER TIL HÅNDTERING AF SYNLIGE /MÅLBARE FORSKELLE Indsats Udfald Målbare forhold 6

7 REGRESSIONSANALYSE - FORMÅL Sammenhæng med et eller flere forhold? Eksempel: Er der sammenhæng mellem andel piger i 9. klasse på en given skole og andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse? 7

8 REGRESSIONSANALYSE - EKSEMPEL Andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse Skoler Andel piger i 9. klasse 8

9 REGRESSIONSANALYSE - EKSEMPEL Andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse Forventet andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse givet andel piger i 9. kl. Skoler Andel piger i 9. klasse 9

10 REGRESSIONSANALYSE - EKSEMPEL Andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse Forventet andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse givet andel piger i 9. kl. Skoler Hældning udtrykker sammenhængen Andel piger i 9. klasse 10

11 REGRESSIONSANALYSE - EFFEKTMÅLING Effekt af vejledningsindsats som gives i udvalgte skoler Er der (positiv eller negativ) sammenhæng mellem at få vejledning og andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse? Vi må tage hensyn til andelen af piger 11

12 REGRESSIONSANALYSE - EFFEKTMÅLING Eksempel: Effekt af forøget vejledningsindsats Andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse Effekt af indsats Forventet andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse givet andel piger i 9. kl. Skoler med indsats Skoler uden indsats Andel piger i 9. klasse 12

13 REGRESSIONSANALYSE SVAGHED = OMVENDT KAUSALITET Udfaldsmål kan have kausal effekt på indsats: Indsats Udfald Eksempel: Hvis især skoler med dårligt karaktergennemsnit gennemfører indsats: Skoler med indsats har systematisk lavere karaktergennemsnit end skoler uden indsats Kan være årsag til negativ sammenhæng mellem indsats og karaktergennemsnit 13

14 REGRESSIONSANALYSE SVAGHED = UDELADTE VARIABLER Ikke-målte variabler påvirker både indsats og udfald: Målbare/ikke målbare forhold Eksempel: Effekt af mindre klassestørrelse på elevpræstationer: Forældre med størst engagement kan være dem: der arbejder mest for at få små klasser der mere end andre sikrer bedst mulig lektiehjælp Indsats Udfald Hvis forældreengagement påvirker både elevpræstationer og klassestørrelse: Sammenhæng kan skyldes forældreengagement 14

15 REGRESSIONSANALYSE SVAGHED Statistisk sammenhæng mellem indsats og udfaldsmål Kausal effekt af indsats 15

16 MATCHING Indsatsgruppen Indsats Kontrol Indsats Kontrol Central ide: Personer i indsatsgruppe matches med en eller flere uden for indsatsgruppe baseret på målbare forhold = forsøg på efterligning af RCT Kontrolgruppe = udvalgte sammenligningspersoner Central antagelse: Når betinges på lang række målbare forhold => selektionsskævhed forsvinder => kausalt resultat opnås 16

17 MATCHING EKSEMPEL: EFFEKT AF AKTIVERING AF KONTAKTHJÆLPSMODTAGERE MED PROBLEMER UDOVER LEDIGHED Lars Skipper (2010): En mikroøkonometrisk evaluering af den aktive beskæftigelsesindsats (AKF) Fokus: Fuld population af aktiverede kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed (match 4 og 5) i vinteren

18 MATCHING EKSEMPEL: EFFEKT AF AKTIVERING AF KONTAKTHJÆLPSMODTAGERE MED PROBLEMER UDOVER LEDIGHED Registerdata fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen Oplysninger om: Kontaktforløb mellem ledig og sagsbehandler Sagsbehandlervurdering af fx søgeadfærd, risiko for langtidsledighed, matchindplacering og årsag hertil Arbejdsmarkedshistorie, indkomst, overførselsindkomster Alder, køn, samlivsstatus, nationalitet, uddannelse Diagnoser, hospitalsindlæggelse, køb af receptpligtig medicin 18

19 MATCHING EKSEMPEL: EFFEKT AF AKTIVERING AF KONTAKTHJÆLPSMODTAGERE MED PROBLEMER UDOVER LEDIGHED Matching anvendes til at konstruere sammenligningsgruppe af kontanthjælpsmodtagere Forudsætninger: Har alle oplysninger, der kan forventes at påvirke udfaldsmålet De to grupper er ikke så forskellige, at der ikke findes overlap 19

20 MATCHING EKSEMPEL: EFFEKT AF AKTIVERING AF KONTAKTHJÆLPSMODTAGERE MED PROBLEMER UDOVER LEDIGHED Indsatsgruppe: Kontanthjælpsmodtagere, der deltager i aktivering mellem to tremåneders samtaler omkring årsskiftet 2005/2006 Kontrolgruppe: Kontanthjælpsmodtagere, der i samme periode ikke deltager i aktivering 20

21 MATCHING EKSEMPEL: EFFEKT AF AKTIVERING AF KONTAKTHJÆLPSMODTAGERE MED PROBLEMER UDOVER LEDIGHED Sammenligning af indsats- og kontrolgruppe med matching: Der matches på lang række forhold knyttet til den enkelte kontanthjælpsmodtager af betydning for udfald, bl.a.: Demografiske forhold, arbejdsmarkedshistorik, sagsbehandlervurdering, sundhedsoplysninger => ren effekt af aktiveringsindsats beregnes eneste forskel mellem grupper: indsats/ikke indsats (forhåbentlig) 21

22 MATCHING EKSEMPEL: EFFEKT AF AKTIVERING AF KONTAKTHJÆLPSMODTAGERE MED PROBLEMER UDOVER LEDIGHED Analyse: Virker aktiveringen? Udfaldsmål: Tilknytning til arbejdsmarkedet (beskæftigelsesgrad og lønindkomst) Sum af offentlige overførsler Konklusion: Aktivering har ingen effekt, hverken på kort (3-6 mdr.) eller mellemlangt (op til tre år) sigt 22

23 MATCHING STYRKER OG SVAGHEDER Styrke: Mere fleksibel metode end regressionsanalyse: Sammenhæng ikke nødvendigvis lineær Heterogene effekter kan belyses bedre Potentielle svagheder: Hvis ikke-målbare forhold af betydning => misvisende resultater Hvis manglende overlap => behov for stort datamateriale for at finde éns grupper 23

24 METODER TIL HÅNDTERING AF USYNLIGE /IKKE-MÅLBARE FORSKELLE Indsats Udfald Målbare forhold Ikke-målbare forhold 24

25 REGRESSION DISCOUNTINUITY - ANVENDELSE Når deltagelse/ikke-deltagelse i indsats er bestemt af, om person ligger over/under grænseværdi for variabel, der er afgørende for modtagelse af indsats Eksempel: Ansatte på virksomhed, der har arbejdsrelateret stress og ligger på mindst 80 på en skala fra

26 REGRESSION DISCOUNTINUITY IDE OG INTUITION Ide: Sammenligning af personer, der ligger hhv. lige over og lige under grænseværdi = indsats- og kontrolgruppe Intuition: Personer i de to grupper er ikke forskellige, bortset fra, om de får en indsats. Argument: De er i høj grad ens mht. den variabel, der afgør om de får indsats 26

27 REGRESSION DISCOUNTINUITY Kausal effekt af indsats = spring i udfald ved grænseværdi Forudsætning = Ikke andre spring omkring grænseværdi, der kan påvirke udfaldsmål Tænkt eksempel: Indsatsgruppe består af elever, der har mindre end 50% rigtige i en given test (test1). Hvordan påvirker en given indsats disse elevers andel rigtige i ny test (test2)? 27

28 REGRESSION DISCOUNTINUITY EKSEMPEL Udfald: Andel rigtige i test2 Indsatskriterie: Andel rigtige i test1 28

29 REGRESSION DISCOUNTINUITY EKSEMPEL Udfald: Andel rigtige i test2 Indsatskriterie: Andel rigtige i test1 29

30 REGRESSION DISCOUNTINUITY EKSEMPEL Eksempel fra forskerverdenen (Leuven m.fl., 2007) Indsats = ekstra økonomiske midler til hollandske skoler med mange børn, der var etniske minoriteter eller havde forældre med et lavt uddannelsesniveau Indsatskriterie = Mindst 70% af eleverne opfyldte krav Formål: at forbedre elevers præstationer på udvalgte skoler 30

31 REGRESSION DISCOUNTINUITY EKSEMPEL Eksempel (Leuven m.fl., 2007) Fremgangsmåde: Sammenligne skoler, der fik ekstra midler med skoler, der ikke fik disse midler Sammenligne før og efter introduktion af program (plus/minus 5% og 10% omkring de 70%) Resultat: ingen klar effekt svag tendens til negativ effekt 31

32 REGRESSION DISCOUNTINUITY POTENTIELLE SVAGHEDER Vanskeligheder, hvis sammenhæng mellem indsatskriterie og udfaldsmål er ikke-lineær Der er ingen værdier for indsatskriterie, hvor der både er personer i indsats- og kontrolgruppe Kun effekt omkring grænseværdien 32

33 DIFFERENCE-IN-DIFFERENCES Paneldatametode: Bygger på data, hvor hver person (eller aldersgruppe eller skole eller etc.) er observeret mindst to gange over tid Tid Datamateriale: To grupper, hvoraf kun den ene modtager en indsats mellem de to observationstidspunkter Tid Tid 33

34 DIFFERENCE-IN-DIFFERENCES - IDÉ De to grupper kan være forskellige på målbare forhold De gruppespecifikke gennemsnit for udfaldsmål kan være forskellige i fravær af indsats Men: Forskel kan differentieres ud Trække ændring for kontrolgruppe fra ændring for indsatsgruppe Tilbageværende forskel = kausal effekt 34

35 DIFFERENCE-IN-DIFFERENCES EKSEMPEL: JENSEN OG NIELSEN (2010) Effekt af UU-vejledning på påbegyndelse af ungdomsuddannelse C = (Indsatsgruppe efter -indsatsgruppe før ) (kontrolgruppe efter -kontrolgruppe før ) 35

36 DIFFERENCE-IN-DIFFERENCES EKSEMPEL : JENSEN OG NIELSEN (2010) Brug af kontrolvariabler som elevsammensætning, familiestatus, mors alder ved fødsel, mors uddannelse, antal uddannelsestilbud i kommunen, ledighed i kommunen, m.m. Tager højde for årgangsforskelle Fx vil regeringens budskab om, at unge skal hurtigere i gang med en uddannelse påvirke begge grupper ens => påvirker ikke det endelige resultat => Resultater af DiD kan fortolkes som egentlige årsagssammenhænge 36

37 DIFFERENCE-IN-DIFFERENCES ANTAGELSER Gruppespecifikke udviklingstræk for udfaldsmål ville have været være ens (= parallelle) i fravær af indsats, dvs. forskel skal være konstant over tid Før-måling må ikke være påvirket af fremtidig indsats (annonceringseffekt) Der må ikke samtidig med indsatsen være andre ændringer af betydning for adfærd, der påvirker de to grupper forskelligt 37

38 DIFFERENCE-IN-DIFFERENCES STYRKER OG SVAGHED Styrker: anvender kontrolgruppe tager højde for gruppespecifikke uobserverbare forhold, der er konstante over tid Potentiel svaghed: men tager ikke højde for uobserverbare forhold, der varierer over tid 38

39 OPSAMLING ÉN METODE, der kan løse alle udfordringer, FINDES IKKE Regressionsanalyse og matching: Fortolkes med forsigtighed, især overveje ikke-målbare forholds betydning Brug af regression discountinuity: Naturlige eksperimenter kræver diskontinuitet i indsatsvariabel Differences-in-differences: Kan tage højde for individ- eller gruppespecifikke ikkemålbare forhold, der er konstante over tid 39

40 Hvad er forudsætningen for at lave en effektmåling Veldefineret indsats Veldefineret (stor) målgruppe Veldefineret (stor) kontrolgruppe Målbare effekter Data for BÅDE indsatsgruppe og kontrolgruppe Effektmål Oplysninger til brug for korrektion af forskelle => MANGE data skal indsamles for både indsatsgruppe og kontrolgruppe 40

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,

Læs mere

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,

Læs mere

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen

INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen PROGRAM 10.00-10.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? - Når det går godt og når det går knap så

Læs mere

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG BILAG 2 DESIGN OG METODEBILAG INDHOLD Design- og metodebilag Error! Bookmark not defined.1 1.1 Forskningsdesign

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?

BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes? BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes? En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor

Læs mere

Modersmålsbaseret undervisning-

Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DISPOSITION Præsentation af deltagere RCT og etiske dilemmaer - Maiken Praktiske erfaringer

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere

EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN

EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pjecen Effektmålinger og Forebyggelsesfonden fås gennem henvendelse til AKF Nyropsgade 37 1602 København V Telefon: 43333400 Fax: 43333401 E-mail:

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres

Læs mere

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Statistisk modellering og regressionsanalyse

Statistisk modellering og regressionsanalyse Statistisk modellering og regressionsanalyse Claus Thorn Ekstrøm KU Biostatistik ekstrom@sund.ku.dk Oktober 25, 2018 Slides @ biostatistics.dk/talks/ 1 2 Hvad er statistik? Statistics is a science, not

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Stratificerede analyser Dødsstraf-eksempel Betyder morderens farve noget for risikoen for dødsstraf? 1 Dødsstraf-eksempel: data Variable: Dødsstraf

Læs mere

REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED

REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema

Læs mere

METODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING OG GENNEMFØRSEL AF EUD REGISTERANALYSE

METODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING OG GENNEMFØRSEL AF EUD REGISTERANALYSE Til Finansministeriet og Undervisningsministeriet Dokumenttype Appendiks 3: Metodebilag Dato August 2018 METODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Personalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll

Personalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Analyse. Kommunal variation i andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere. 1.marts 2017

Analyse. Kommunal variation i andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere. 1.marts 2017 Analyse 1.marts 2017 Kommunal variation i andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere Af Isabelle Mairey, Kristine Vasiljeva og Sebastian Skovgaard Naur I analysen undersøges, hvor stor en del den kommunale

Læs mere

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt

Læs mere

Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder

Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder ESB-netværket og UddannelsesBenchmark Temadag den 2. april 2014 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) rs@eva.dk Slagplan Refleksioner over

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Kvantitativ evaluering af Langtidsledige Tager Teten. Lars Skipper, Ph.D. og lektor i økonomi, AU Juni 2018

Kvantitativ evaluering af Langtidsledige Tager Teten. Lars Skipper, Ph.D. og lektor i økonomi, AU Juni 2018 Kvantitativ evaluering af Langtidsledige Tager Teten Lars Skipper, Ph.D. og lektor i økonomi, AU Juni 2018 1 1. Kvantitativ evaluering af Langtidsledige Tager Teten Langtidsledige Tager Teten (LLTT) er

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf:

Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf: Retningslinjer for effektviden i Den Socialøkonomiske Investeringsmodels (SØM) vidensdatabase april 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Tandstatus hos søskende

Tandstatus hos søskende Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,

Læs mere

Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008

Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008 Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008 Der er stor variation i, hvor mange førtidspensioner kommunerne har tilkendt i 2008. Nogle kommuner har tilkendt én eller derunder pr. 1.000

Læs mere

Prøver med 24 timers forberedelse

Prøver med 24 timers forberedelse Prøver med 24 timers forberedelse Undersøgelse af sammenhængen mellem forberedelsestid og betydningen af social baggrund ved mundtlige prøver i de gymnasiale uddannelser 2013 Prøver med 24 timers forberedelse

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? HELLE HANSEN METTE DEDING PROGRAM 13.00-13.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? Randomiserede forsøg historisk set Hvorfor gennemføre RCT-studier?

Læs mere

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Leif Jensen Forskningsservice

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Leif Jensen Forskningsservice Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger Leif Jensen Forskningsservice >> Disposition Surveys- vs registerdata Hvorfor kombinere surveys og registerdata Nye forskningsmuligheder

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag. eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere

Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag. eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere To spørgsmål 1. Hvad er effekten af vores indsatser? 2. Kan vi bruge data til at målrette

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012.

Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012. Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012. Antallet af dagpengemodtagere er faldet fra juli til august. Dette følger den generelle udvikling for året. På kontanthjælpsområdet er niveauet

Læs mere

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan

Læs mere

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE

I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE DISPOSITION Hvorfor er det interessant? Hvilke udlejningsregler har vi undersøgt?

Læs mere

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere

Årsager til jobskifte

Årsager til jobskifte 27. november 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst

Læs mere

EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS

EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS RAMMEN FOR FØRSTE DEL AF OPLÆGGET Et overordnet perspektiv på effektmåling Forklaring af begreber Hvordan kan man måle effekt

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere

Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere Nyt og forbedret profilafklaringsværktøj for dagpengemodtagere Den 18. september 2017 er der idriftsat en opdateret version af det digitale profilafklaringsværktøj

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde

Læs mere

Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson

Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson Det kontrollerede forsøg Forsøg Placebo Måling 2 Sammenligning

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder 2

Læs mere

Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet

Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,

Læs mere

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn Opfølgningsrapport Udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner

Læs mere