netsikker nu! Alder ingen hindring

Transkript

1 netsikker nu! O k t o e r Alder ingen hindring Flere og flere seniorer tger internettet til sig. De hr nemlig opdget, t internettet yder på et utl f muligheder. Derfor sætter denne udgve f netsikker nu! især fokus på ældre og internet, læs også hvordn du færdes mere sikkert på nettet Digitl trin til en sikker p Undgå virus, hkere og spionprogrmmer. Se, hvordn du nemt grderer dig mod de værste ngre. 8 netsikker nu! Udgivet f Vidensksministeret og en lng række eksterne prtnere for t sætte fokus på sikker dfærd på internettet. I år henvender kmpgnen sig til de seniorer, der gerne vil hve mere viden om nettet. Fr Korsæk til omputer Kurt Rvn er grvet netruger og hr tilmed sin egen hjemmeside. Læs, hvd Røde fr Mtdor ruger nettet til og hvorfor hn synes, det er vigtigt t følge med i internettets udvikling. 3 Signtur Brug den digitle signtur når du vil i kontkt med det offentlige, se dine sundhedsdt, underskriv dokumenter eller udfyld lnketter direkte på nettet. 12 Muldyr ved et tilfælde Hold dig væk fr tilud på nettet om t tjene lette penge. Det kn i værste fld ende med en tur i fængslet. 5

2 2 netsikker netsikker Surf på nettet med sund fornuft Med Kurt på internettet Grtis moiltelefoner fr Noki? dollrs for en miniml rejdsindsts? Lyder det for godt til t være sndt, så er det sikkert løgn. Her er fem gode råd, der gør det nemt t styre uden om nettets fldgruer. Af Kristin B. Bilenerg, TDC Vi kender hm som Røde i Mtdor, fr de skrå rædder i musils og fr utllige konerter. Men mnge ved sikkert ikke, t Kurt Rvn siden 1999 fktisk også hr været en grvet ruger f internettet. Af Anders Frederik Gjesing, PBS Nettet er fyldt med gode oplevelser og nyttige sider. Men det er også et eldordo for svindlere, der jger godtroende rugeres penge. Heldigvis er det stdig nemt t slippe uden om lngt de fleste svindelnumre, hvis du tænder for den sunde fornuft, inden du tænder for p en. Komineret med opdteret softwre og ntivirus på p en er du dermed godt rustet til t surfe sikkert. 1 Brug din kritiske sns Virker noget for godt til t være sndt, skl din kritiske sns slå lrm. Løfter om grtis moiltelefoner og hurtig økonomisk gevinst er eksempler på e-mils, du re skl slette med det smme. Vær især på vgt, når du modtger e-mils på engelsk, fr ukendte personer eller med vedhæftede filer. Husk, t de fleste virusser utomtisk forflsker fsenderdressen i en e-mil. Derfor kn det være et fresignl, hvis du modtger e-mils på engelsk fr en, du kender. 2 Er du i tvivl, så slet eller luk Når din kritiske sns hr spottet en fre, er der ikke meget t etænke sig på: Slet omgående den mistænkelige e-mil. Eller forld hjemmesiden, hvis det er på nettet, dine mentle dvrselslmper linker. Klip ud og gem Klip siden ud og sæt siden op i nærheden f din omputer. Så hr du de gode råd ved hånden, næste gng du er i tvivl om, hvorvidt du er i fre for t live snydt på nettet. 3 Vær kritisk over for dvrsler Mnge netsvindlere ruger frygten som løftestng, når de vil lokke godtroende internetrugere. Derfor skl du være kritisk over for dvrsler på nettet. Drivelener og ErrorSfe er eksempler på fupfirmer, der popper op på mnge hjemmesider og fortæller, t der er noget glt med din p. (Se mere på side 6). Instllerer du deres testprogrm, liver din p lngsom. Efterfølgende tger de sig etlt for t fjerne de prolemer, de selv hr skt. Du kn tit spotte svindlerne på et lidt uehjælpeligt dnsk. Smtidig vil en Googlesøgning på nvnet næsten ltid fsløre fupfirmerne. Afslør den flske hjemmeside Svindlere sender nogle gnge flske e-mils fr fsendere, du stoler på eksempelvis din netnk. I e-milen opfordrer de dig måske til t indtste følsomme oplysninger et fænomen, der kldes phishing. Er du i tvivl, om e-milen er ægte, skl du kontkte den påståede fsender. Du kn ofte selv fsløre svindlerne ved t holde øje med dressefeltet i din Internet Explorer. Tjek, hvd der står umiddelrt til venstre for.dk. Det skl være et hjemmesidenvn, du stoler på, ellers er der noget glt. Du kn ltid tjekke hjemmesidens ejer på Fkt: 4 Fire f nettets største frer 1. Skdelige vedhæftede filer i e-mils. 2. Flske e-mils, der lokker oplysninger ud f dig. 5 Vær på vgt, når det hndler om penge Du skl ldrig udlevere dnkortoplysninger, personnummer, pinkoder, dgngskode osv. i e-mil eller på nettet. Selvfølgelig er det ok t indtste dnkortoplysninger og personnummer, hvis du hndler på nettet eller er ved t melde dig selv som orgndonor. Det kræver dog, t du stoler på siden, og t hjemmesidens dresse egynder med https. S et viser, t hjemmesiden ruger en sikker protokol til t overføre dt. 3. E-mils, der lokker med grtis moiltelefoner eller hurtig gevinst. 4. Flske pop up-dvrsler, der spiller på din frygt for virus og netsvindlere. Kurt Rvn indrømmer lnkt, t hn vr lidt forsigtig med t hoppe med på vognen og egive sig ud på internettet for otte år siden. Jeg vr nok lidt påpsselig i strten, og jeg tænkte, t det vr svært og esværligt. Men i dg er jeg jo lykkelig for t hve omputeren og dgng til internettet, fortæller Kurt Rvn. Hn er nu en erfren ruger f internettet og hr således åde køt rejser, kmer og musik på internettet. Og så ordner hn stort set lle sine nkforretninger i netnken. Sprer tid og penge Jeg sprer jo åde tid og penge, når jeg ruger internettet. Det edste er, t jeg i ro og mg derhjemme kn smmenligne priser og finde de edste tilud. Og så hr jeg jo fundet ud f, t jeg som forruger er rigtig godt sikret, når jeg ruger mit Dnkort på nettet, siger Kurt Rvn. Smtidig ruger hn også internettet til t sende og modtge post: Med e-milen slipper mn for den lngsommelige postgng. Beskeden er fremme hos modtgeren med det smme, så det er jo næsten som t føre en smtle over internettet. Jeg ruger derfor dgligt internettet til t sende e-mils, åde privt og i forindelse med mit rejde, fortæller Kurt Rvn. Frimærkerne og konvolutterne får derfor lov til t smle støv hjemme hos hm. Det sker dog f og til, t hn sender et rigtigt rev. For det er trods lt noget ndet og måske en nelse mere personligt, som hn siger. Tryghed på internettet Kurt Rvn føler sig grundlæggende tryg, når hn ruger internettet. Du skl jo re tænke dig om, når du færdes på nettet. Jeg åner ikke mistænkelige e-mils eller hndler i internetforretninger, der ikke virker troværdige, fstslår Kurt Rvn. Når regningerne skl etles eller sldoen tjekkes, ruger Kurt Rvn sin netnk. Og det gør hn med ro i sindet. Jeg er tryg ved, t nkerne hr styr på sikkerheden. Og det letter jo min hverdg gevldigt, t nkforretningerne kn ordnes hjemmefr uden skelen til åningstider og kø ved kssen. I virkeligheden er det jo også ret nemt, når mn først er kommet i gng, siger Kurt Rvn. Børneørnene er forn Al egyndelse er svær. Men Kurt Rvns opfordring lyder, t du re skl kste dig ud i t ruge internettet. Hvis du ruger din sunde fornuft, venter der dig mnge gode oplevelser, og du ehøver ikke t være ekspert for t være sikker på nettet. Det vr sådn, Kurt Rvn kom i gng med t ruge internettet. Udgngspunktet vr nysgerrighed og lysten til t Foto: Anders Frederik Gjesing prøve nye ting. Men nu er det lndt ndet ørneørnene, der kærligt presser Kurt Rvn til t følge med udviklingen. Jeg ved, t jeg er nødt til hele tiden t live edre til t ruge internettet, for mine ørneørn hr jo llerede overhlet mig med flere længder. Så for ikke t virke som en støvet edstefr, må jeg jo hele tiden sætte mig ind i tingene. Og seneste skud på stmmen er, t jeg nu hr fået min egen hjemmeside, griner Kurt Rvn. Kurt Rvn hr været på nettet i 8 år, og nu hr hn også fået sin egen hjemmeside. Fkt: Kurt Rvn Kurt Rvn er født i 1947, og hn lev uddnnet på Sttens Teterskole i strten f 70 erne. Det store folkelige gennemrud fik hn i rollen som Røde i Mtdor. Siden hr Kurt Rvn hft utllige roller på tetre, i musils smt på film og i tv. Hn turnerer ligeledes lnd og rige rundt med kirke- og julekonerter. Du kn læse mere om Kurt Rvn, hns konerter og d-udgivelser på hjemmesiden: Se netsikker nu! kmpgnefilmen Er du senior, og føler du dig indimellem overhlet f dine ørneørn på nettet? Se årets sjove kmpgnefilm om, hvordn du kn give ørneørnene ghjul. Klik dig ind på og se filmen.

3 4 netsikker netsikker 5 Sikker nk fr Af Rit Moderg, Norde Hvorfor stå i kø på posthuset for t etle de månedlige regninger, når mn lige så godt kn få det fr hånden derhjemme? Det spørgsmål esvrer flere og flere dnskere ved t oprette en netnk-ftle, som giver mulighed for t klre regninger og nkforretninger over hjemmeomputeren og internettet. For mnge hndler det om t undgå lng venten og korte åningstider, mens det for ndre i lige så høj grd drejer sig om tryghed. Det liver nemlig unødvendigt t gå rundt med større pengeelø på sig, der enten kn tes eller i værste fld live stjålet. Ps godt på din omputer Tryghed på nettet fhænger dog f, t mn sørger for t sikre sin Ordliste stuens edste stol omputer. Først og fremmest ved t hve et opdteret ntivirusprogrm, der fnger eventuelle sygdomme. Men også ved t ruge sin sunde fornuft f.eks. ved t være vrsom med t klikke på links og vedhæftede dokumenter i e-mils som kommer fr en ukendt fsender. Sikkerheden i selve netnk tger nken sig f. Et højt sikkerhedsniveu er lf og omeg åde for kunderne og nken. Sgen er, t netnkerne ltid vil live udfordret på sikkerheden, og derfor er en konstnt udvikling nødvendig, siger Mrtin F. Andersen, som rejder med Nordes Netnk. Vi hr nået et niveu i netnkerne, hvor rugerne kn være trygge ved t gå på nettet. De skl re følge tommelfingerreglerne for, hvordn de selv sikrer sig. Én kode flere dgnge Det kræver en personlig dgngskode t gå i netnk. Smme dgngskode kn nu også ruges til t komme ind og læse egne dt på ndre hjemmesider f.eks. eller Fkt: Sådn sikrer du dig selv Vær kritisk over for uopfordrede e-mils og ekstr forsigtig med t klikke på ilg og links. Slet e-milen, når du er i tvivl. Slå utomtisk opdtering f rowser og opertivsystem til. Så får du de seneste versioner og dermed den højst mulige sikkerhed. Når der er en hængelås, liver der sendt krypterede dt. Klik på hængelåsen og tjek, hvem du kommunikerer med, før du indtster fortrolige oplysninger. Læs mere om sikkerhed på Lokket til kriminlitet Bliv økonominsvrlig og tjen lette penge! Hvis du synes, det lyder for godt til t være sndt, så hold fst i den tnke. For højst sndsynlig er der tle om et forsøg på t få dig til t medvirke i en kriminel hndling som muldyr. Eddie Kofoed, nysgerrig internetruger, hr været i kontkt med de kriminelle gmænd. Af Rit Moderg, Norde ( ) Muldyr [ mul,dy r] en hest, som er en krydsning mellem en æselhingst og en hestehoppe; ruges som ride-, træk- og lstdyr. (Kilde: Nudnsk ordog) I nyere tid: en person, som mod etling hjælper kriminelle med t overføre stjålne penge til ndres konti. på nettet Adwre: Progrm, der smler oplysninger om din netdfærd, så mn kn sende dig målrettede og påtrængende reklmer. Antivirusprogrm: Progrm, der fjerner virus, orme og trojnske heste fr din p. Browser: Et progrm til t vise hjemmesider på internettet. Den mest kendte rowser i dg er Mirosoft Internet Explorer. Cht: En internettjeneste, hvor rugerne kn kommunikere direkte med hinnden online. Downlod: Hente en fil fr nettet for t gemme den loklt på egen p. Modsætningen til downlod er uplod, dvs. t lægge noget op på serveren. E-mil/e-post: Den elektroniske version f norml post. Postforsendelsen foregår imellem omputerere på internettet eller i mindre netværk. E-mil-dresse: En e-mildresse kn f.eks. se sådn ud: nvn@firm.dk (udtles: nvn snel- firm punktum dk). Firewll: Du kn sikre dig mod uudne gæster på din p ved t instllere en firewll. Den fungerer som et filter på åde ind- og udgående trfik mellem din p og internettet. Hker: Person, der tvinger sig dgng til din p over nettet. Internettet: Glolt netværk f p ere, der er kolet smmen i et netværk, hvor der er mulighed for t hente, sende og dele informtioner. Kryptering: At kryptere er t gøre informtion ulæseligt for ndre end den, det er tiltænkt. Orm: En slgs virus, der kn kopiere sig selv utomtisk fr p til p. Orme kn fjernes med de fleste ntivirusprogrmmer. Phishing: En måde svindlere forsøger t lokke oplysninger ud f dig på, uden du opdger det. Typisk er det en e-mil, hvor fsenderen tilsyneldende er din nk. Her skl du klikke på et link og indtste rugernvn og dgngskode. Nu kn svindleren misruge dine oplysninger. Privy poliy: Vilkår for hvordn en virksomhed ehndler oplysninger som nvn, dresse, telefonnummer og lignende ved oprettelsen f f.eks. en tjeneste. Spywre: Progrm, der kn opsnppe dgngskoder smt ndre personlige oplysninger og sende dem til progrmmets sker, som i værste fld kn låse sig ind i din netnk. Spm: E-mils med reklmer som er uønskede. De er ofte sendt vi ndre e-mil-servere ude i verden og kn være svære t spore tilge til fsenderen. Spmfilter: Minimerer risikoen ved spm e-mils. Gennemser e-mils inden de kommer i indkken og fjerner spm efter opstte regler. Trojnsk hest: Virus eller progrm, der udgiver sig for t være noget, men i virkeligheden er noget ndet. Oftest spredt vi e-mil. Uplod: Flytte en fil fr egen p ud til en nden p på internettet. Virus: Den smlede etegnelse for små ondsindede progrmmer, der spreder sig vi nettet. WWW: Forkortelse for World Wide We. Støder du på ndre internetegreer du ikke kender, kn du slå dem op i TDC Onlines internetordog på I efteråret 2006 stødte Eddie Kofoed fr Alorg tilfældigt på en hjemmeside for et shippingfirm, som søgte medrejdere til t modtge pkker eller penge og videresende dem mod etling. Eddie Kofoeds nysgerrighed fik hm til t esvre nsøgningen, som lev positivt modtget, og inden længe modtog hn en e-mil med den første opgve. Den hndlede ikke om pkker, men om penge. E-milen oplyste, t der vr overført godt kr. til min konto, og t jeg skulle videresende eløet i to eller tre idder til forskellige dresser i Ruslnd vi MoneyGrm eller Western Union. For min ulejlighed ville jeg få fem proent f eløet, dvs. lidt mere end kr., fortæller Eddie Kofoed. Mistnken om, t trnsktionerne ikke vr helt stuerene, fik hm strks til t kontkte sin nk. Her fndt mn frem til, t pengene kom fr en mindre erhvervsdrivende på Roskildeegnen, som ltså uden t vide det vr levet kr. fttigere. Endnu et læs til muldyret Og inden de kunne nå t sige ordet politi, vr den llerede gl igen. Et tilsvrende stort elø lev st ind på Eddie Kofoeds konto, denne gng penge fr en jysk idrætsforenings netnkkonto, og nu lev åde nk og politi inddrget. De sørgede for, t pengene gik tilge til rette ejermænd og overtog desuden Eddies kontonummer til rug i den videre efterforskning. Bgmændene kommer ind i folks netnk ved t sende dem en e-mil med en vedhæftet fil. Når modtgerne klikker på filen, lukker de smtidig en virus ind i deres p, der giver dgng til deres personlige dt, forklrer Philippe Roy, risk mnger i Nordes Netnk. Bgmændene rejder meget professionelt og giver et tillidsfuldt indtryk på deres hjemmesider og i e-mils. Så folk tror på, t det er et regulært jo, de får stillet i udsigt, men mit råd er helt klrt t holde sig væk fr tilud om t tjene lette penge. De findes simpelthen ikke, slår hn fst. Hn slp med skrækken Joet som muldyr er kriminelt, og i flere tilfælde er der sket nholdelser, når personen er dukket op i sin nk for t hæve de overførte penge. Netop pengeoverførsler er lette t spore og risikoen for fsløring stor. Muldyret kn sigtes for hæleri, der i værste fld giver op til 6 års fængsel. Eddie Kofoed gjorde således det eneste rigtige i situtionen, som d heller ikke hr fået nogen konsekvenser for hm. Fkt: Undgå t live muldyr Vær på vgt, hvis nogen du ikke kender, opfordrer dig til mod etling t hjælpe med t overføre penge til ndres konti. Opfordringen til t hjælpe kn være udformet som et jotilud på internettet eller komme vi en e-mil. Behovet for hjælp forklres f.eks. med, t det i nogle dele f verden er meget dyrt eller helt umuligt t overføre penge mellem konti.

4 netsikker netsikker 7 Vælg den rigtige hjælp Advrslen dukker pludselig op på skærmen: Din p er muligvis i fre, klik her. Det lyder umiddelrt som et godt tilud, men kn i virkeligheden være en grum fælde, der først for lvor giver dig prolemer, hvis du følger neflingen og klikker. på nettet Af Toren B. Sørensen, Komputer for lle Ekstr sikkerhed Flere og flere dnske og udenlndske utikker er gået over til t enytte en yderligere kontrol f etlingskortets ægthed for t hæve sikkerheden yderligere. Derfor kn du opleve, t du ved etlinger med VISA og MsterCrd liver viderestillet til din netnk, hvor du skl indtste koden til netnken. Dette er et ekstr sikkerhedselement, der kldes Verified y VISA og MsterCrd SeureCode. Desuden hr PBS lneret ednkort, hvor etlingen finder sted vi netnken. Internetforretninger, der hr de ekstr sikre løsninger, skilter med disse logoer. Der findes gode muligheder for t få testet sin p for virus på nettet. Vi fortæller dig, hvordn du kn lære t se forskel, selv om de ligner hinnden til forveksling. De rigtige snnere De rigtige online snnere er tjenester, der finder og fjerner skdelig softwre på din p. Online snnere fungerer ligesom lmindelige ntivirusog ntispywreprogrmmer de ligger re på nettet i stedet for på din p. Og de er tilmed helt grtis t ruge. Virus. Spywre. Orme. Trusler er der nok f. Forskellige typer skdelige progrmmer kn genere dig i hverdgen, hvis du er så uheldig t live rmt f Ån din internetrowser og esøg Klik på knppen Gennemse Vælg den fil, du hr mistnke til, og klik på knppen Send dem. Som regel kn et ntivirusprogrm på p en holde skdedyrene fr døren. Men hvd nu, hvis du liver rmt f en ny trussel, som progrmmet ikke eskytter mod endnu? Eller hvis du slet ikke hr instlleret ntivirus? Så er der hjælp t hente på nettet. Mnge ntivirusproduenter tilyder grtis online udgver f deres progrmmer. Du ruger dem typisk ved t esøge en hjemmeside, som giver dig dgng til t snne din p for skdelige progrmmer. Alle ntivirusprogrmmer er ikke lige gode. Nogle kn genkende virus, som ndre endnu ikke hr opdget. Derfor kn det være en god idé t enytte flere ntivirus- Sådn tjekker du en mistænkelig fil for virus: 2. Så liver filen sendt op til westedet, hvor den liver lgt i kø til t live tjekket f en lng række ntivirusprodukter. Lidt senere dukker nlyseresultterne op på skærmen. progrmmer. Her er online snnerne nyttige, idet du kn ruge flere progrmmer gnske grtis. Kør flere ntivirusprogrmmer smtidig Det tger dog nogen tid t køre en fuld virussnning. Hvis du hr modtget en enkelt fil, som du frygter, kn du tjekke den på en lng række ntivirusprogrmmer på én gng. På westedet Virustotl kn du på én gng ruge forskellige ntivirusprodukter. Ps på spionsoftwre og trojnske heste I Homers fortælling om den trojnske hest, gemmer en flok græske soldter sig inde i en stor hest f træ. Trojnerne opftter hesten som en gve, og ruller den ind i deres org. Om ftenen springer soldterne ud og går i gng med t ngrie trojnere. Metoden hr siden lgt nvn til en type skdelig softwre. En trojnsk hest i softwre er ltså et progrm, der giver sig ud for t være nyttigt og uskdeligt, men som i virkeligheden kn volde skde. Flere f produenterne f skdelig softwre lder som om, deres progrmmer er nyttige. Nogle f dem er ligefrem forklædt som online snnere. De giver sig ud for t være progrmmer, der ekæmper skdelig softwre, men i virkeligheden er de selv skdelige. De er trojnske heste. De flske reklmennere giver sig ud for t gøre det smme som en online snner. Men i virkeligheden snner de ikke din p, de er enten reklmer for dyre og dårlige sikkerhedsprodukter, eller de instllerer uønskede progrmmer på din p. De værste f slgsen er endd rene virusspredere. Klik ikke før du er sikker Du hr måske llerede mødt en flsk online snner, når du hr surfet på nettet. De dukker som regel op med en esked om, t din p hr et lvorligt sikkerhedsprolem. Du liver opfordret til t klikke på en knp for t løse prolemet. Det er forskelligt, hvor skdelige de flske online snnere er. Ofte finder de ngiveligt en stor mængde sikkerhedsprolemer, når mn kører en snning. Fkt: Online snnere, du kn stole på: De oplyser så, t den eneste løsning på prolemet er t køe og instllere et estemt progrm. Det kn godt være et rigtigt ntivirusprogrm, men det vil som regel være så dårligt, t det ikke er pengene værd. Og de trusler, snningen hr fundet, er fri fntsi. Hvis du vil være på den sikre side, skl du i stedet esøge en ægte online snner og tjekke din p der. Du vil sikkert opdge, t der ikke er nogen fre på færde. BitDefender: - Klik på sn online Kspersky: - Klik på kspersky online snner MAfee: dk.mfee.om/root/mfr/defult.sp (uden www) Pnd: pndseurity.om/tivesn (uden www) Trend Miro: housell.trendmiro.om (uden www) på internettet! Sikker hndel - kort og godt Det er nemt, sikkert og hurtigt. Så der er ingen grund til t lde være med t hndle på nettet, hvis du lot udviser lidt snusfornuft. Og fordelene er til t få øje på: Udvlget f vrer er uendeligt, konkurrenternes priser kn tjekkes på skærmen og vrerne liver leveret lige til døren. Af Anders Frederik Gjesing, PBS Vil du hve fremkldt illeder fr den seneste fmiliefest eller køe en utostol til rnernet, så kn du finde gode tilud på internettet. I ro og mg hjemme forn omputeren kn du hndle uden stress og jg - og det er fktisk gnske sikkert. Smtidig kn du spre åde tid og penge. Som i lle ndre forhold i livet, så skl du lligevel lige tænke dig om, inden du kster dig ud i t køe vrer på internettet. Men følger du et pr enkelte gode råd, så er du som forruger i Dnmrk fktisk stillet utroligt godt. Det sørger den dnske forrugerlovgivning for. Sund fornuft Lngt de fleste dnske etlinger på nettet ehndles f PBS. Og her siger direktør Johnny Bennedsen: Det er egentligt gnske simpelt. Mn skl kun hndle i utikker på nettet, som mn hr tillid til. Ld derfor være med t hndle i netutikker, der ikke oplyser slgsog leveringsetingelser, der ikke oplyser kontktdresse eller re ikke virker troværdige. Mn skl med ndre ord huske t ruge sin sunde fornuft på internettet. Forrugerrettigheder Som dnsk forruger er du godt stillet, når du hndler på internettet. Som hovedregel hr du som forruger 14 dges fuld returret for vrer, du køer i en dnsk internetutik. Betler du vrerne med Dnkort, kn din nk tilgeføre eløet til din konto, hvis du mod forventning ikke modtger de estilte vrer. Det gælder også, hvis utikken går konkurs, inden du hr modtget vren. I den sitution er du derfor edre stillet ved etling med Dnkort end ved en nkoverførsel, der normlt ikke kn fortrydes. Ekstr sikkerhed Direktør Johnny Bennedsen understreger, t det er vigtigt kun t udlevere etlingskortoplysninger i forindelse med en egentlig etlingssitution. Og mn skl ldrig oplyse sin fireifrede pinkode. Ved etling med VISA og MsterCrd kn du i enkelte tilfælde opleve, t du liver viderestillet til din netnk, hvor du skl indtste koden til netnken. Det skl du ikke live urolig over - det er et Fkt: Forrugerrettigheder Køer du vrer på nettet i en dnsk internetutik, så hr du som forruger som hovedregel 14 dges fortrydelsesret. I de 14 dge er det tilldt t fprøve vren, så længe, den returneres i væsentlig smme stnd og mængde, som reglerne fstslår. Undtget herfor er dog vrer som eksempelvis musik d er, ekstr sikkerhedselement, som kldes Verified y VISA og MsterCrd SeureCode. Desuden hr PBS lneret ednkort, hvor etlingen også finder sted vi netnken. omputerprogrmmer og vrer fremstillet på estilling efter mål. Hvis estilte vrer ikke dukker op, kn nken tilgeføre pengene til din konto. Læs mere om dine rettigheder på Forrugerstyrelsens side: Du kn læse meget mere om dine rettigheder som forruger på Forrugerstyrelsens side på

5 netsikker netsikker 9 Nettets fire lvorligste trusler Fire trin til en sikker p Vi gennemgår fire f de mest udredte trusler på nettet. Det kn måske lyde skræmmende men til gengæld skl der også kun fire forholdsvis overskuelige sikkerhedsfornstltninger til for t live grderet mod de værste ulykker. Din p kn, uden t du ved det, være under en ndens kontrol. Den kn deltge i ulovlige ktiviteter eller sende i unkevis f spm e-mils f sted, uden t du ner det. Det kn også være, t dine privte ferieilleder eller Af Toren B. Sørensen, Komputer for lle og Luritz Hnsen, Bullgurd musikfiler på p en er ved t forsvinde sporløst. Så lvorlige kn konsekvenserne være, hvis p en liver rmt f en virus, trojnsk hest eller en f de ndre trusler, du kn støde ind i på nettet. Her gennemgår vi fire f de mest udredte trusler på nettet: Virus (herunder e-mil-orme og trojnske heste), phishing/spm, spywre og hkerngre. Du får t vide, hvd hver enkelt trussel egentlig etyder, hvd den kn gøre ved dig og din p, hvordn den spreder sig, og vigtigst f lt: Hvordn du undgår den. Vi giver dig også links til progrmmer og værktøj, der eskytter dig mod truslerne. Selv de edste sikkerhedsprogrmmer kn imidlertid ikke eskytte dig effektivt, hvis du selv lukker truslerne ind. Det vigtigste middel i kmpen for edre netsikkerhed er derfor din sunde fornuft: Optræd vrsomt, når du er på nettet. Hent kun progrmmer fr hjemmeside, du hr tillid til. Og doeltklik ldrig på filer eller links i en e-mil, du får tilsendt uopfordret eller vedhæftede filer, hvis indhold du ikke er 100 pt. sikker på t kende. Grtis TDC Sikkerhedspkke Lige nu kn du få en TDC Sikkerhedspkke grtis på prøve i 60 dge. Sikkerhedspkken eskytter din omputer med firewll, ntivirus, ntispywre og forældrestyring. Downlod dine prøveversion inden 1. deemer 2007 på: 1Virus, e-mil-orme og trojnske heste Antivirus Mnge skdelige progrmmer nkommer i form f uskyldigt udseende e-mils. Det er de såkldte e-mil-orme. Måske kender du fsenderen eller det tror du i hvert fld, for e-milormene kn i visse tilfælde forflske fsenderdressen! E-milen indeholder ofte en vedhæftet fil, som teksten opfordrer dig til t klikke på. Det skl du ikke gøre, heller venner. Ormeprogrmmet kn også give en hker mulighed for t fjernstyre din p, så hn kn ruge den til t udsende spm eller ngrie ndre p er. De nyere e-mil-orme kn være svære t kende, for de indeholder slet ikke vedhæftede filer. I stedet hr de et link til en hjemmeside. Et klik på linket kn føre til, t du liver spurgt, Automtiske opdteringer i Windows til, så du ltid hr den nyeste version med de seneste rettelser f progrmfejl. Klssisk virus spreder sig ved t infiere progrmfiler. De er ikke længere særlig udredte. I stedet er der mnge trojnske heste på spil. Det er progrmmer, der Et ntivirusprogrm eskytter p en mod t live rmt f virus, orme og trojnske heste. Er du rmt, kn et ntivirusprogrm også fjerne infektionen. Progrmmet hr den svghed, t de som regel kun fjerner virusformer, som de kender. Derfor skl et ntivirusprogrm opdteres med nye typer virus mindst en gng om dgen. ikke selvom den vedhæftede om du vil hente og køre et giver sig ud for t være Antivirusprogrm: fil ligner et illede eller et progrm. Det skl du ltid svre nyttige, men som i virkeligheden er skdelige. uskyldigt videoklip. nej til. I værre tilfælde liver I virkeligheden er den nemlig du slet ikke spurgt. Så udnytter Links: et progrm, der infierer din hjemmesiden f.eks. en sikkerhedsrist i Internet Explorer p. Progrmmet sender så sig windowsupdte selv videre til lle dresser, den til t instllere et skdeligt finder i din p s dressekrtotek. På den måde er du med til t sprede ormen videre til dine progrm, helt uden t du opdger det. Du kn mindske risikoen ved t slå funktionen 3Phishing og spm Phishing er nvnet på en form for svindel, der er levet uhyre udredt de senere år. Phishing er en lidt omskrevet vrint f det engelske ord fishing, som etyder t fiske. Et phishingngre strter med, t du modtger en e-mil, der ngiveligt kommer fr f.eks. din nk. I e-milen står der måske, t du f sikkerhedsgrunde skl ekræfte dine rugeroplysninger. svindlerne går gerne efter hjemmesider for nker, uktionshuse, netutikker og ndre steder, hvor der er penge eller ndre værdier t hente. Spm er sådn set ikke en egentlig trussel mod din p-sikkerhed, men er re meget irriterende. Spm er e-mils med reklmer, der forsøger t få dig til t køe lverdens ting. Ofte er Toolrs og spmfiltre Phishing hndler ikke om teknik, men om tillid. Derfor er det edste middel heller ikke et produkt men sund skepsis: Hvis du modtger en e-mil med et link til din nk, skl du ikke klikke på linket. Gå i stedet ind i din rowser (f.eks. Internet Explorer) og indtst dressen eller vælg den fr dine ogmærker. Så liver du ikke ført hen til en forflsket Spmfilter: E-milen indeholder så et link, som du opfordres til t klikke på. Hvis du klikker på det, kommer du til en hjemmeside, der ligner nkens til forveksling. Her kn du indtste rugernvn, kontonumre, dgngskode og ndre fortrolige oplysninger. Men gør det ikke! De går direkte videre til phishing-svindlerne. Hjemmesiden er nemlig en forflskning. Phishingvrerne ulovlige det kn være pirtkopier eller mediin, der ikke er godkendt i Dnmrk. Hvis mn køer dem, løer mn også en risiko for, t ens kreditkortoplysninger liver misrugt. Det kn også være, t der slet ikke er noget t køe. Msser f spm hr kun til formål t høste e-mildresser for så t sælge disse til nye spm-sendere. hjemmeside. Endvidere findes der værktøjsjælker (toolrs), der giver et ud på, hvor pålidelig en hjemmeside er. Dem kn du også støtte dig til. Mnge internetudydere tilyder t fjerne spm utomtisk. Ellers kn du ruge et spmfilter som f.eks. det dnske progrm Spmfighter. Lige meget hvd du gør, er der dog en vis risiko for t visse rigtige e-mil fejlgtigt opfttes som spm og liver slugt f filteret. Det er den pris, mn må regne med t etle for t hve en lidt mere ryddelig e-postksse Spywre (spionprogrmmer) er der nrrer dig til t instllere sikkerhedshuller. Så dukker Du kn undgå t live rmt f progrmmer, der ændrer på din spywre i den tro, t du får et der pludselig en mængde spywre, hvis du er forsigtig p s opsætning mod din vilje. nyttigt progrm ud f det. Ofte pop-op-vinduer med med t hente og instllere F.eks. kn spywre give Internet nvender spywre også reklmer op på skærmen. progrmmer fr hjemmesider. Explorer en ny strtside (ofte sikkerhedshuller i rowsere til t Du kn instllere et ntidesværre f den meget mindre sprede sig med. Så risikerer mn spywre- eller ntidwreprogrm. Også her er det pæne slgs). Egentlige spionprogrmmer er f.eks. tsttur- mn esøger en hjemmeside. vigtigt t holde p en t få spywre på p en, lot fordi snusere, der så t sige flytter Adwre er nnonefinnsierede opdteret mod nye typer f dine tstetryk og sender dt til progrmmer. Nogle reklmerer dwre og spywre op. en hker. På den måde kn hn med, t du får progrmmet finde frem til dine rugernvne grtis, mod t du epterer t Antispywreprogrm: og dgngskoder. Sidstnævnte se dets nnoner. Andre sniger slgs ser mn heldigvis meget sig ind på p en i form f sjældent i rug. Spywre spreder trojnske heste eller ved t sig ved hjælp f trojnske heste, udnytte progrmfejl og 4 Hkere og orme Hkere ngrier som regel ved t udnytte sikkerhedshuller i progrmmer. Når din p er på nettet, kn enhver nden omputer på nettet kommunikere med den. Det udnytter hkerne til t undersøge, om din p hr sikkerhedshuller, de kn udnytte. Det smme gælder orme. Orme er progrmmer, der utomtisk spreder sig til lle omputere, der hr et estemt sikkerhedshul. Orme er sjældne, men når de forekommer, kn de lve megen rvge på meget kort tid. Det skyldes, t de i modsætning til e-milorme og virus ikke kræver menneskelig hjælp til t sprede sig tværs gennem hele internettet. Firewll En firewll (rndmur) er et progrm eller en oks, der eskytter din p mod ngre udefr. Firewllen tillder kun kommuniktion, som du selv hr tget inititivet til. Et hkerngre vil derfor ikke få lov til t slippe igennem. Endvidere kn du eskytte dig ved t holde p en opdteret med de seneste sikkerhedsrettelser til Windows og ndre progrmmer. Firewll: Links: windowsupdte Spywre og dwre Antispywre

6 10 netsikker netsikker 11 Privtlivets fred - hvem må vide, hvem du er? Af Mrtin H. Nielsen, Ernst & Young Når du ruger internettet, spekulerer du sikkert sjældent over, hvor nonym du er. Når du esøger en hjemmeside, sættes der imidlertid mnge elektroniske spor, som kn føres tilge til din p. Dette giver ndre mulighed for t følge din færden på internettet og f.eks. målrette reklmer ud fr de spor, du hr efterldt. Flere f de mest enyttede søgemskiner er lndt mnge levet kritiseret for t opevre oplysninger om dine søgninger så længe, t det krænker privtlivets fred. Loven kræver, t virksomhederne skl oplyse dig om, hvordn de ehndler dine oplysninger, oftest i en fortrolighedserklæring. Mnge erklæringer er dog tvivlsomme, idet formuleringer som: Personlige oplysninger nvendes udelukkende f os, vores søsterselsker, forhndlere eller smrejdsprtner, giver mulighed for t dele dine oplysninger med ndre virksomheder og ikke kun i Dnmrk. Love og regler I Dnmrk er virksomheder og offentlige institutioner omfttet f en række love vedrørende indsmling, nvendelse og opevring f oplysninger på nettet. Her kn f.eks. nævnes persondtloven og forvltningsloven. I EU er virksomheder - ud over ntionl ret - også omfttet f l.. Europ Prlmentets og Rådets direktiv 95/46/EF om dteskyttelse. På Europ- Kommissionens hjemmeside findes en liste over en række tredjelnde - som uden for EU er vurderet til t hve et højt eskyttelsesniveu. At listen er kort og pt. kun estår f USA, Cnd (egge dog med visse egrænsninger), Shweiz, Argentin, Isle of Mn og Guernsey gør, t du som ruger skl være opmærksom på, hvilke hjemmesider du frivilligt fgiver personlige informtioner til, og fr hvilke lnde de kommer. Kun nødvendige oplysninger Det er derfor ikke lige meget, hvor og hvordn du giver dig til kende på nettet. Hvis du skl hndle og fgive oplysninger om dig selv så rug nogle minutter på t undersøge, hvd virksomheden gør for t eskytte dine oplysninger. Du skl stille spørgsmålstegn ved, om de oplysninger, du giver, er nødvendige for dem, der indsmler dem. Skl du for t læse et nyhedsrev virkelig give privtdresse, telefonnummer eller lignende? Du skl ruge din sunde fornuft. Giv dig til kende, når det er nødvendigt, og er du i tvivl om kvliteten f den hjemmeside, du esøger, så ld tvivlen komme dig selv til gode. Helt trådløs - helt sikker Er dit trådløse netværk ueskyttet? Så risikerer du, t din forindelse misruges til it-kriminlitet og t sporene peger på dig. Heldigvis kn du selv gøre meget for t lukke de it-kriminelle ude. Af Kristin B. Bilenerg, TDC Hr du én gng siddet i sofen med din ærre p og surfet rundt på nettet helt uden ledninger, så er du sikkert enig i, t trådløst internet er kommet for t live. Men med følelsen f frihed følger også en række risii. For når du koler dig på netværket trådløst, risikerer du, t grtister og it-kriminelle følger lige i hælene på dig. Din opgve er t gøre livet så surt for dem, t de vælger et ndet netværk t udnytte. Frer ved åne netværk Men hvorfor overhovedet ruge tiden på t eskytte sit netværk? Her er de tre edste grunde til t holde ndre ude fr sit trådløse netværk: 1. Uvedkommende kn lve kriminlitet på dit netværk. De kn f.eks. distriuere ørneporno eller estille dyre omputere lt smmen fr din netforindelse, så sporene peger på dig. 2. Slipper du ndre ind på netværket, er de et skridt nærmere din p og dermed et skridt nærmere din netnk og dine penge. 3. Grtisterne hugger din netkpitet. Og hvis noen sidder og suger på din netforindelse, etyder det mindre hstighed til dig. Vil du undgå de tre frer, skl du skjule nvnet, kryptere trfikken og kun slippe kendte p er ind på netværket. Det kn du læse mere om i fktoksen. Du kn også finde mere hjælp i rtikler i Komputer for lle ( og på tdonline.dk ( Åne netværk kn være en fælde Husk i øvrigt, t du også udsætter dig for fre, hvis du selv logger dig på ndres trådløse netværk. Som en stor skål slik lder nogle hkere deres trådløse netværk være åent, så du frit kn logge på det og ruge løs f deres åndredde. Til gengæld flytter de din mskine og overvåger lt, hvd du foretger dig. Det gælder eksempelvis dine e-mils og din netnk. Fkt: Sådn gør du dit netværk sikkert 1. Skjul og omdø dit netværk Vil du eskytte dit trådløse netværk, skl du først og fremmest sørge for, t dit netværk ikke dukker op på noens omputer. Det gør du ved t skjule netværkets nvn. Smtidig ør du omdøe netværkets nvn, så det er sværere t gætte. 2. Ny dgngskode til routeren Routeren er det pprt, der styrer trfikken mellem de tilkolede p er og internetforindelsen. Sørg for t ændre den forudindstillede dgngskode, så det ikke er de smme som lle ndre routere f smme mærke. 3. Kryptér trfikken Sørg for t kryptere trfikken mellem routeren og de tilsluttede p er. Så kn du surfe i fred, uden t uvedkommende kigger med. 4. Ld routeren lege dørmnd Indstil routeren, så den kun slipper velkomne p er ind. Alle pprter hr en unik dresse. Når du fodrer routeren med disse dresser, vil lle ndre p er live fvist. D konsulenten fik en trojnsk hest 63-årig vejleder i Forgs nye dtstue hjlp Ældremoiliseringens konsulent f med omputerprolem. Af Annette Shiøler, Den fynsk/jyske Smmenslutning f Pensionistforeninger Mus, virus, orme og trojnske heste. Det lyder som noget fr iologi og oldtidstimerne i skolen, men det hndler nu om omputere - og de tre sidstnævnte ting hndler speifikt om (mnglende) sikkerhed på omputeren. Alene udsigten til t få disse skdedyr inden for dørene får nogle ældre til llerede på forhånd t opgive t lære t ruge en omputer - men det er der ikke nogen grund til, fstslår Svend Lyngsø. Og den 63-årige efterlønner ved, hvd hn tler om. Som noget f det første som frivillig vejleder i Ældremoiliseringens nye dtstue i Forg hjlp hn Ældremoiliseringens 49-årige konsulent med et omputerprolem: Alder ingen hindring 92-årige Kj Kres gik i skole med den omputer, ørne- og oldeørn gv hm i 90 års fødselsdgsgve. Af Annette Shiøler, Den fynsk/jyske Smmenslutning f Pensionistforeninger Om morgenen ser jeg lige, hvem der hr e-milet til mig, og svrer. Og så tger jeg gerne et spil syv-kle, fortæller 92-årige Kj Kres fr Frederikserg. Kj Kres hr hovedrollen i en lille reklmefilm om Ældremoiliseringens dtstuer, som der l.. hr været vist klip f i DR s OBS-udsendelser. Kn en gmmel hund lære nye triks, er titlen på filmen, der selv esvrer spørgsmålet med et utvetydigt J!. Jeg kender kun til omputere som lmindelig ruger og hr ikke spor forstnd på det tekniske. Så jeg vr på den, d min omputer egyndte t lukke ned, så snrt jeg hvde tændt for den. Det irriterede, og det vr ikke til t rejde med, fortæller John Jørgensen, der øjnede mulighed for hjælp, d hn mødte Svend Lyngsø til et informtionsmøde om den nye dtstue. Hn ville godt kigge på omputeren, så jeg fleverede den til hm en tirsdg ften, og llerede onsdg fik jeg den tilge, husker John Jørgensen imponeret. Almindelig omtnke og lidt teknik Svend Lyngsø konstterede hurtigt, t konsulenten hvde fået en trojnsk hest i sin Hvis mn ikke kn se og ikke kn høre, kn det knie. Men ellers kn lle lære t rug en p, fstslår Jørn Jensen, 66 år og pensioneret postud. I kontkt med fmilien Hn er frivillig underviser på den dtstue, hvor Kj Kres lærte t ruge den omputer, som ørne- og oldeørn forærede hm, d hn fyldte 90 år. D jeg hvde fået det pprt, vr jeg klr over, t jeg ikke ville få meget glæde f det, hvis ikke jeg kom lidt i skole med Der undervises i it-sikkerhed i en f de mnge dtstuer. det, fortæller Kj Kres. Skolen hn gik i, er Ældremoiliseringens dtstue på H.C. Ørstedsvej på Frederikserg, og nu tænder Kj Kres for omputeren hver dg. Hn finder dgens nyheder på internettet, og vi e-mil holder hn nu også en nær kontkt med de mnge fmiliemedlemmer, der er spredt rundt omkring i verden. Bre egynd! Budsket fr den 92-årige mnd er d også klrt: Alder er ingen hindring for t lære t Foto: Nn Reimers ruge en omputer. Jeg kender en del på 70 år og deromkring, der siger, t omputere ikke er noget for dem. At de ikke kn finde ud f det og heller ikke interesserer sig for det. De siger, vi kn t telefonen, og vi kn skrive - de gør det re ldrig. Men hvis de hvde en omputer, så er jeg sikker på, t de ville svre, hvis de fik en e-mil fr pårørende eller venner. Så re egynd!, opfordrer Kj Kres. omputer - ltså et progrm, der instllerer sig i omputeren og deler sig i to, der deler sig i to osv. Det vr den ufrlige slgs, der re driller og irriterer, men der findes jo også de frlige, der flurer ens nkkode, emærker hn, men fviser i smme åndedrg, t det er risikelt t ruge omputer: Det går sjældent glt, hvis du hr instlleret en såkldt firewll (en slgs elektronisk rndmur, red.), en virussnner, der opdterer sig selv, og ntispywre, der fjerner spioner, på din omputer, og så kominerer teknikken med lmindelig omtnke - så som ikke t åne en vedhæftet fil i en e-mil fr en ukendt, fstslår hn. Fkt: Om dtstuerne De første dtstuer strtede i I dg findes der 132 dtstuer på lndspln. 500 ældre vejledere underviser på årssis ældre over 60 år. Undervisningen er grtis, men der opkræves etling til dækning f driftsudgifterne oftest et elø på kr. pr. sæson. Undervisningen sker ud fr Ældre hjælper Ældre tnkegngen. I dtstuerne styrkes såvel kendsket til teknologien som det soile fællessk. Se om der ligger en dtstue nær dig. Gå ind på og klik på menupunktet Dtstuer og herunder Dtstuer m.v..

7 12 netsikker netsikker 13 Muligheder med internettet og Digitl Signtur I dg går udviklingen mod mere digitl kommuniktion - færre lnketter på ppir, hurtigere ehndling f sger på offentlige kontorer og kortere kø på posthuset. Af Suzette Wgner, Vidensksministeriet IAlorg Kommune kn orgerne selv hente informtion om deres egen skttesg. På Hvidovre Hospitl kn forældre læse deres indlgte ørns journler. I Næstved Kommune er tiden for t ehndle en sg ved ejendomshndler gået fr tre uger til 10 minutter. I lle tre tilfælde sker det vi internettet. Og de tre tilfælde er lot lndt de llerførste i en udvikling, der vil give åde orgere, virksomheder og myndigheder store fordele. Den digitle signtur giver mulighed for en sikker identifiktion i den digitle verden, og det er denne sikre identifiktion, som giver lle de ovennævnte muligheder. Der er mnge fordele Du kn kommunikere med det offentlige 24 timer i døgnet, få hurtigere svr og et edre overlik over informtioner. Og så kn du slippe for t skrive et rev i hånden eller på omputeren, derefter printe det ud, finde en konvolut, køe et frimærke og gå i postkssen med det. Og den digitle signtur er ligeså indende, som den underskrift du skriver på ppir. Log på hjemmesider eller underskriv lnketter Din digitle signtur er en personlig kode, som du kn ruge til t underskrive et dokument på en hjemmeside. Det kn f.eks. være en lnket, en inderetning eller lignende. Du kn også ruge din digitle signtur til t få dgng til hjemmesider. F.eks. kn du få dgng til dine personlige sundhedsdt på På kn du se en liste over steder, hvor du kn ruge digitl signtur. Her kn du lndt ndet ruge din digitle signtur: Alle kommuner Apoteket.dk ATP Borger.dk BorgerWe BRF Kredit Det kongelige iliotek eboks.dk JØP Pension Klsselotteriet.dk Mediinprofilen.dk Postdnmrk.dk PensionDnmrk Skt.dk Sundhed.dk Sundhedsstyrelsen Sygeforsikringen Dnmrk TDCOnline.dk Se den fuldstændige liste på Fkt: Hvd er en digitl signtur? Din digitle signtur er dit id-kort på nettet. Når du ruger signturen på en hjemmeside eller i en e-mil, viser du, t du nu også er den, som du udgiver dig for. Du kn l.. ruge din digitle signtur til t ordne selvngivelsen, logge på e-oks, søge SU, skrive dit rn ind i en dginstitution, se dine sundhedsdt m.m. Og du kn underskrive dokumenter og lnketter, mens du er online. Læs mere på: Brug Digitl Signtur på Nogle oplysninger skl ikke deles med ndre. Digitl Signtur evrer privtlivets fred, når du esøger Skt og ndre offentlige instnser. Af Morten Godiksen, Sundhed.dk Otium lev vejen til internettet D Henning Ottesen gik på pension som 66-årig for otte år siden, hvde hn ldrig før rugt en omputer. I dg er den en uundværlig del f hns hverdg. Af Krin Velling Olesen, Vidensksministeriet Med tiden er jeg re levet mere og mere interesseret i t ruge internettet, og jeg kn slet ikke forestille mig en hverdg uden. For eksempel hr jeg nogle gode venner i Næstved og Køenhvn, og dem kommunikerer jeg lndt ndet med vi e-mil. På den måde hr nettet etydet, t jeg oftere er i kontkt med venner og fmilie, siger Henning Ottesen og tilføjer med egejstring i stemmen, t hn sidste sommer modtog en e-mil fr nogle venner på ferie i Spnien. Når Henning Ottesen i ny og næ støder på prolemer på nettet, er hn ikke nge for t søge hjælp. Især er ørneørnene trofste hjælpere, der gerne træder til, når morfr må smide håndklædet i ringen. Spændende universer Selvom det hovedsgeligt er e-milen, Henning Ottesen enytter sig f i hverdgen, ruger hn også internettet til meget ndet. Det er ikke kun e-milen, jeg ruger. Jeg ruger det hele. Jeg hr fået den her digitle signtur, og med den kn jeg komme rundt i en msse universer, som hr gjort mnge ting lettere for mig i hverdgen. Hvis jeg skl hve fornyet mit kørekort, så ruger jeg den, eller hvis jeg skl kommunikere med SKAT, fortæller den egejstrede pensionist, mens Henning vil gerne dele sine p erfringer med ndre, og for to år siden deltog hn i opstrten f dtstuen i Undløse og Jernløse Pensionistforening. hn fisker den lille d med den digitle signtur op d lommen. Henning Ottesen ynder også meget t surfe rundt på en msse hjemmesider. Hn ruger meget tid på t læse ferieeretninger, som mnge mennesker lægger på nettet for t dele deres oplevelser med ndre. Ingen rrierer for ældre Ifølge Henning Ottesen er der intet til hindring for, t mn som ældre kn egynde t ruge nettet. Jeg kendte ikke noget til internettet for re få år siden, men jeg hr lært det lidt hen d vejen og i mit eget tempo. Mn kn finde ud f meget mere, end mn tror - også selvom mn er lidt oppe i årerne, lyder det fr pensionisten, der ser åde stolt og tilfreds ud. Lngt størstedelen f lt det Henning Ottesen kn på p og internettet i dg, er selvlært. Hn hr tget enkelte AOFkurser for nyegyndere, som hr givet et godt fundment. På finder du generel informtion fr hele sundhedsvæsenet om sundhed og sygdom, du kn finde ehndlere og smmenligne f.eks. sygehuse. Men sundhedsvæsenet vil gerne give lle orgere muligheden for t ruge internettet endnu mere til t støtte kontkten med sundhedsfglige. Så du som orger og ptient kn live medinddrget og hve de edste muligheder for selv t spille en ktiv rolle, stille spørgsmål og se, f.eks. hvilken mediin du hr fået reept til osv. For t få dgng til f.eks. personlige sundhedsdt på dk skl du først hve en digitl signtur, som er grtis. Brug Digitl Signtur flere steder hr vlgt t sere sikkerheden på den fælles stndrd for digitl signtur, som den offentlige sektor hr tilsluttet sig, og som TDC er udyder f. Det etyder, t du kn ruge den smme signtur til som f.eks. til Skt og ndre offentlige instnser. ruger den digitle signtur til t sikre, t du er den, du giver dig ud for t være, når du logger dig på. Digitl signtur er et ertifikt, der ligger på din omputer. Signturen er en personlig og helt unik nøgle, som kun indehveren kender dgngskoden til. Når du første gng esøger efter t hve nskffet dig en digitl signtur, kn du ruge feltet log på. Herefter vil dgngsmeknismen selv finde din digitle signtur på omputeren, og du kn ekræfte, t du vil ruge den smt indtste din dgngskode. Herefter får du dgng til min sundhed.dk som leder dig hen til lle de dt, du hr dgng til på Dine oplysninger er godt eskyttet Du kn f.eks. se oplysninger om dit kø f reeptpligtige lægemidler og hvis du er tilmeldt donorregistret. På sigt vil du også få dgng til oplysninger om din personlige sygehistorik. Sundhedsdt stmmer fr ntionle og regionle registre. De når frem til dig gennem sikre forindelser mellem dtkilde, og dig, hvor dt er krypterede og ulæselige, indtil de oversættes på din omputer. Dit privtliv er eskyttet f loven. Får du mistnke om, t nogen uretmæssigt hr fået ft i dine dt, kn spore hvem, der hr set dine dt og hvornår. Smtidig kn du i din personlige log på se, hvis nogen hr kigget i dine oplysninger og hvornår. Sådn får du en grtis Digitl Signtur Det er nemt t estille en Digitl Signtur og så er den grtis. Gå ind på hjemmesiden og klik på knppen Bestil digitl signtur midt på siden. Du hr nu flere vlgmuligheder for t estille din digitle signtur. Det nemmeste er t estille den med dit personnummer og din e-mil-dresse. Klik på linket, udfyld formulren og umiddelrt herefter får du tilsendt en e-mil med et link, som du skl gemme. For t instllere signturen skl du nemlig ruge linket og en pinkode, som du normlt får tilsendt med posten et pr dge efter estillingen. Når du er klr til t instllere din digitle signtur, skl du klikke på linket i den tilsendte e-mil, indtste din pinkode og ellers følge vejledningen i instlltionen, som selvfølgelig er på dnsk. Undervejs liver du edt om t vælge en dgngskode til din signtur. Du kn få hjælp til t lve en god kode i rtiklen side 14. Bestil din digitl signtur på:

8 14 netsikker Netsikker 15 Vælg din dgngskode med omhu Det tger en erfren hker 12 sekunder t knække et kodeord på fem små ogstver. Bruger du de smme kodeord mnge steder, er der herefter fri dgng til lle dine privte tjenester. Vi giver dig en række tips til, hvordn du lver den perfekte dgngskode. Af Henning Rsmussen, Komputer for lle Lv et system med mindst Tip 1 otte tegn En kode på firefem tegn er usikker, unset hvilke tegn, den estår f. Den ør være på otte-ti tegn eller mere. Nogle systemer epterer mellemrum i koden, så du kn lve en sætning som dgngskode. Du kn f.eks. lve en kode, der hedder Min ror Mtis er 22 r, som dermed åde indeholder små og store ogstver og tl og med grnti ikke kn gættes f et hkerprogrm med en indygget ordog. Kn du ikke nvende en sætning, kn du i stedet f.eks nvende forogstverne i din sætning. Eksemplet fr før kn så live til MMe22. Kominer ogstver, tl Tip 2 og symoler Den sikreste kode får du, ved t lnde tl, ogstver (store og små) og speielle tegn og helst i en komintion, som ikke umiddelrt giver nogen mening. Det er for nemt t gætte, hvis du lot sætter et 0 eller 1-tl efter din kode. Brug i stedet et tl midt i koden. Speielle tegn og tl kn du nvende ved f.eks. t udskifte et eller ogstvet o med tllet 0. Din dgngskode liver sværere t ryde, hvis der er en lnding f store og små ogstver. Smid et enkelt eller to store ogstver ind midt i. Ps på med kendte ord og Tip 3 nvne Det er en dårlig idé t ruge din kærestes eller kæledyrs nvn eller en fødselsdto i dit kodeord. Dels er der risiko for t skumle personer, som kender en smule til dig, vil kunne gætte koden, og smtidig kn hele kendte ord findes i store ordogslister, som nvendes f hkernes softwre. Det etyder ikke, t du slet ikke må nvende ord, for det er nturligvis nemmere t huske reelle ord end en tilfældig lnding f krkterer. Et nvn, som gør det nemmere for dig t huske koden, kn godt ruges, lot du supplerer koden med tl, tegn og store ogstver f.eks. 3pjEvs*3, hvor Pjevs f.eks. er nvnet på din kt. Lv dgngskoder til Tip 4 forskellige ktegorier Hvis du ruger kodeord ti forskellige steder, skl du huske på ligeså mnge, og jo mere komplierede kodeordene er, desto sværere er de t huske. Det prolem kn du eliminere ved t opdele de steder, du nvender kodeord, i forskellige sikkerhedsktegorier og så lve dgngskoder, der svrer til risikoen ved et indrud. På hjemmesider, der kræver log ind, kn du sgtens nvende en mindre sikker kode, der er nem t huske. Mellemktegorien kn være log ind til hjemmesider, hvor du hr gemt din dresse, telefonnummer eller lignende. Her ør du vælge en mere sikker kode, som er forholdsvis let t huske. Til gengæld ør du nvende lle sikkerhedsråd til Fkt: koder, hvor du hr gemt dine kreditkort-oplysninger eller CPR-nummer, og hvor der er risiko for økonomisk tyveri eller identitetstyveri f.eks. log ind til det offentlige eller din netnk. Gør det ikke for nemt for Tip 5 hkerne De fleste ygger koden op f vner og systemer, som gør den nem t huske desværre også nemmere t knække. Her er de mest lmindelige kode-fejl: Undgå t ruge en sekvens f ogstver eller tl eller en strie ens tegn i koden, som f.eks. være , eller def. Ld være med t ruge dele f dit nvn, din fødselsdto, dit CPR-nummer eller nvnene på din kone eller ørn. Brug ikke lmindelige ord, et ord stvet gfr eller lmindelige fejlstvninger. Hkernes ordlister indeholder tusindvis f sådnne kode-forslg. Brug ldrig den smme kode. På den måde kompromitterer du ikke lle de steder, du nvender koder, hvis lot én f dem er knækket. Test din kodes sikkerhed JA NEJ 1. Består koden åde store og små ogstver? 2. Indgår der tl i koden? 3. Er kodens ogstver hele ord? 4. Bruger du din fødselsdto eller fmilienvne i koden? 5. Skifter du koden med jævne mellemrum? Gå til punkt 2 Gå til punkt 3 Din kode er ikke sikker nok Din kode er ikke sikker nok Din kode er sikker Din kode er ikke sikker nok Din kode er ikke sikker nok Gå til punkt 4 Gå til punkt 5 Din kode er sikker, men husk t skifte Børneørnene er gået online Kpow! 12-årige Andres leger soldt i en online skyttegrv, Anders And hr fået moiltelefon, og poesiogen er levet interktiv. Internettet er en nturlig del f ørneørnenes dgligdg. Af Gry Hssellh, Medierådet for Børn og Unge 96% f ørnene i en ny undersøgelse fr Medierådet for Børn og Unge hr dgng til internettet derhjemme. Her søger de informtioner, lytter til musik, spiller omputerspil eller ser film. Men herudover er det de soile ktiviteter, der trækker, viser undersøgelsen. Over hlvdelen går f.eks. på nettet for t htte. Nettet er en vigtig del f ørns hverdg Tendensen er klr. Børn i dg er vokset op med de digitle medier som en fst del f deres hverdg. Speielt internettet fungerer som en forlængelse f deres hverdgsliv med vensker, de vedligeholder vi htportler. Men for edsteforældre og forældre er internettet et nyt ekendtsk. Mnge ørn oplever derfor, t de voksne er frværende i online verdenen. I undersøgelsen ngiver en stor del f ørnene f.eks., t de ikke tler med deres forældre om en række risii forundet med deres færden på nettet. Vi voksne liver dog nødt til t tge ørnenes online verden lvorligt, og her kn mn som edsteforælder også være med. Susnne Boe, Sekretritshef for Medierådet for Børn og Unge og edstemor til fire, siger: Selvom ørn ofte er teknisk længere fremme, så er det stdig forældrene og edsteforældrene, der hr smlet de erfringer smmen, som gør os i stnd til t færdes etisk og soilt mellem ndre mennesker. Det er kompetener, der er lige så vigtige online som i den virkelige verden. Mød ørneørnene på nettet Det hndler om t hve en dilog med ørneørnene om medierne. Her er internetht en god mulighed for t møde ørneørnene i deres online verden. Og måske vil du også selv drge nytte f dit rnerns gode fif til t nvigere uden om spm, virus og fiduser på nettet? Fkt: Børneundersøgelsen 2007: 71% spiller onlinespil over internettet 54,3% ruger internettet til t htte 57% hører musik 37% ser film/video Medierådet for Børn og Unges hjemmeside: Frmor htter på Messenger Lise Agger på 87 år ruger Messenger og e-mil. Og hun og rnernet Christin hr elektronisk kontkt mindst et pr gnge om ugen, for det er så nemt. Af Signe Thomsen, Mirosoft Det er jo fntstisk. I smme øjelik, jeg trykker på en knp, - gong! - så hr hn mit rev. 87-årige Lise Agger er vildt egejstret for t sende og modtge elektroniske eskeder. Selv om der står 1920 på fødselsttesten, ruger hun i gennemsnit en hlv time om dgen på t skrive e-mils til venner og fmilie eller være på Messenger med sine ørneørn. Den moderne teknologi forenkler tilværelsen utroligt meget. Det er en nem og hurtig måde t være i kontkt med hinnden på, siger Lise Agger. Hendes hyppigste e-mil- og Messenger-prtner er rnernet Christin Agger på 31 år. Hn lærte for fem år siden sin frmor, hvordn mn sikkert og nemt ruger e-mil og htter med Messenger. Vi kn ltid komme i kontkt med hinnden vi e-mil. Det er sværere på telefonen, siger Christin Agger. Nu kommer der levende illeder Lise og Christin Agger skriver smmen på e-mil eller ht mindst et pr gnge om ugen. Ofte om t ses til konert i Rdiohuset eller til middg hos frmor. Ellers skriver de smmen om løst og fst. Messenger er fint til korte eskeder, eller hvis vi lige skl skrive, t vi glæder os til t se hinnden i morgen, men ellers kn jeg edst lide e-mil. Lise Agger smmen med Christin, der introduerede hende til internettet. Så sidder jeg så hyggeligt og skriver i fred og ro, siger Lise Agger, som er pensioneret sekretær. Måske liver Messenger snrt fvoritten. Senere smme ften skl Christin Agger nemlig hjælpe sin frmor med t sætte et we-kmer op, så de fremover kn se hinnden, mens de htter. Det liver sjovt, t vi også kn se hinnden. Men så må jeg jo ordne håret pænt, hver gng jeg sætter mig ved omputeren, siger Lise Agger med smil i stemmen. Hun forsøger også t overtle nogle f sine jævnldrende til t komme online, så de kn htte med hinnden. Messenger og Hotmil giver dgng til nem og sikker kommuniktion Windows Live Messenger er et grtis progrm, hvor du kn htte, ltså sludre, med én eller flere personer d gngen. Du kn kun komme i kontkt med dem, som du selv hr tilføjet som dine kontktpersoner. Når du vil htte med dine venner eller fmilie, kn du skrive korte sætninger til dem. Så kn de med det smme kn se, t du hr skrevet en esked til dem. Du kn også tilføje et wekmer til din omputer og se den eller dem, som du htter med. For t kunne htte skl du først hente progrmmet Messenger på Så skl du vælge Fkt: Kom godt i gng med t htte Tilføj ikke personer på din Messenger, som du ikke kender. Opgiv ldrig personlige oplysninger som kontoeller CPR-nummer. Brug smileys, hvis du gerne vil udtrykke følelser. Du kn sende illeder igennem Messenger for t gøre din historie mere spændende. Live Messenger i oversigten og vælge downlod, hvorefter progrmmet instlleres. Når progrmmet er instlleret, skl du oprette en Messengerkonto, hvilket sker ved t trykke på Tilmeld dig et Windows Live-ID. Når Messenger er instlleret, skl du selv invitere dine venner/fmilie ved t gå under punktet kontktpersoner og vælge tilføj en kontktperson. For t oprette en Messengerkonto skl mn hve en e-mil-dresse. Hvis du ikke hr sådn en, kn du grtis oprette den på under Live Hotmil. Indsæt et illede f dig selv for t gøre din profil mere personlig. Tilføj et we-kmer og tl igennem Messenger - helt grtis. Vær opmærksom på, t kommuniktion gennem korte eskeder nemt kn misforstås.

9 16 netsikker Test dig selv Færdes du sikkert på nettet? Se hvor mnge spørgsmål, du kn svre rigtigt på. 1. Skl du oplyse din fireifrede pinkode ved online hndel? Du skl ltid oplyse din fireifrede pinkode Du skl kun oplyse din fireifrede pinkode til din nk Du skl ldrig oplyse din fireifrede pinkode 2. En f nettets største frer er? E-mils fr folk, der vil sælge dig noget Flske e-mils, der lokker oplysninger ud f dig Museskder og trætte øjne 3. Hvd kn du i Ældremoiliseringens dtstuer? Lære t ruge en p og være på internettet Lære om dt og sttistiske teller Lære hvordn du instllere en trojnsk hest 4. Hvis du er et muldyr på nettet, er du? En, som er lngsom på nettet En, som mod etling hjælper kriminelle med t overføre stjålne penge til ndres konti En, som lokker ndre til t egå kriminelle hndlinger på nettet 5. Hvd ør du gøre, når du modtger spm? Slette e-milen med det smme Sende den videre, hvis det er en sjov e-mil Forsøge t fmelde den ved klik på eventuelle links 6. Hvd er en god dgngskode? En, som du ltid kn huske eller kn gætte dig til En, med flere speiltegn og på mindst 8 tegn En, der er så kort som muligt 7. Hvd er en Digitl Signtur? En sikker og personligt identifiktion på nettet Min underskrift ved kø f en omputer Mit nvn, der står i unden f en e-mil 8. Hvordn kn du undgå virus? Ved t spise vitminpiller hver dg Ved kun t læse e-mils fr folk du kender Ved t instllere og huske t opdtere dit ntivirusprogrm 9. Hvd er en ht på nettet? En elektronisk slåskmp En smtle estående f små elektroniske eskeder over nettet En internettelefon 10. Hvd er det edste middel mod phishing? Sund skepsis og et spmfilter Et fisketegn En forsikring mod phishing 11. Hvordn kn du gøre dit netværk sikkert? Gem netværket i et sk så indrudstyve ikke kn se det Du ehøver ikke t foretge dig noget Skjul og omdø dit netværks nvn 12. Hvor tit ør et ntivirusprogrm opdteres? Mindst en gng om dgen Mindst en gng om ugen Mindst en gng om måneden 13. Hvd er spywre? Skæg og riller til t forklæde dig med Progrm, der ændrer din p s opsætning mod din vilje Et progrm til t hjælpe detektiver 1., 2., 3., 4., 5., 6., 7., 8., 9., 10., 11., 12., 13. Hvor mnge rigtige hvde du? 0-3: Gå omgående hen til din omputer og træk internetstikket ud. Hvis du stdig hr returret på omputeren, så enyt den. Eller få styr på internetsikkerheden. Nu. 4-7: Brug hellere telefonen. E-mil-kontkt er ikke sikker for dig. Læg nettet på hylden indtil du hr styr på sikkerheden. Og se så t live evidst om internettets fldgruer. 8-11: Det er ikke så ringe. Du kn godt evæge dig ud på internettet på egen hånd. Husk, t tge din kritiske sns med dig hver gng : Hurr hurr tillykke. Du hr styr på it-sikkerhed og ruger din sunde fornuft. Bliv ved med det! Bullgurd Medierådet for Børn og Unge MVTU Ældremoiliseringen