Mad- og måltidspolitik. - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er
|
|
- Ejnar Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mad- og måltidspolitik - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er 1
2
3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Mad- og måltidspolitikken i Svendborg Kommune... 7 Formålet med Mad- og måltidspolitikken... 7 Ansvar... 7 Princip for det lokale arbejde med mad og måltider mål for mad og måltider Mad og sundhed Anden nyttig information Litteraturhenvisning
4 Forord Børn og unges sundhed samt mad- og måltidsvaner har gennem de seneste år været genstand for stor fokus. Baggrunden er bl.a., at flere børn bliver overvægtige og oplever de fysiske konsekvenser af overvægt. Desuden har vi i dag en større viden om maden og måltidernes indflydelse på børns trivsel end tidligere. Forebyggelseskommissionen udgav i 2009 rapporten Vi kan leve længere og sundere. I rapporten peger kommissionen på en række sundhedsproblemer, som kan løses med indsatser for børn og unge på kostområdet. Rapporten peger på, at vi som samfund har et fælles ansvar. Først og fremmest har forældrene ansvaret for børn og unges mad- og måltidsvaner. Samtidig peger rapporten på, at vi som kommune har et medansvar for at skabe sunde rammer for vores børn og unge. Vi mener, at Svendborg Kommune har ansvaret for at give borgerne muligheden for at leve et sundt liv, men borgerne har selv ansvaret for at vælge det sunde liv. I Svendborg Kommune tror vi på, at gode vaner grundlægges tidligt og varer hele livet. Derfor lægger vi stor vægt på, at børn får grundlagt gode og sunde vaner. Det giver sunde og glade børn, der trives og danner grundlag for en sund livsstil. Voksne skal være et forbillede for børn og unge. Derfor skal voksne, der har med børn at gøre, have de nødvendige forudsætninger for at træffe det sunde valg i samarbejde med børnene. Derfor ønsker vi i Svendborg Kommune at sætte fokus på børn og unges mad- og måltidsvaner. Det gør vi med den overordnede mad- og måltidspolitik. Den er en del af det samlede projekt Mad- og måltidskultur. Mad- og måltidspolitikken suppleres af to idéhæfter. Hæfterne lægger op til, at man lokalt, i dagtilbud og på skoler, diskuterer anbefalinger, holdninger og vaner til maden og måltiderne. På den måde håber vi, at politikken og de to idéhæfter, kan være med til at skabe den nødvendige dialog og den overordnede ramme for udarbejdelsen af lokale politikker og handleplaner. 4
5 Indledning Mad- og måltidspolitikken er forankret i Sundhedsafdelingens Forebyggelsessekretariat og er udarbejdet i samarbejde med ansatte fra sundhedsplejen, dagplejen, daginstitutioner, skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Mad- og måltidspolitikken består af ét princip og tre mål. Til hvert mål knytter der sig en række målsætninger. Mad- og måltidspolitikken understøtter kommunens øvrige strategier og politikker. Svendborg Kommunes mad- og måltidspolitik er målrettet børn og unge fra 0-16 år. Politikkens princip og mål retter sig mod følgende områder i Svendborg Kommune: Dagplejen Vuggestuer Børnehaver Skoler og SFO er Mad- og måltidspolitikken understøtter visionerne i Den sammenhængende Børnog Ungepolitik omhandlende børn og unges sundhed og kost: I 2012 siger 90 % af børn og unge i Svendborg Kommune, at de har kendskab til det sunde liv og træffer sunde valg, og oplever følelsen af helhed og sammen hæng i eget og familiens liv Børn og unge har dagligt mulighed for at få et sundt måltid mad i deres institution eller skole Mad- og måltidspolitikken understøtter mål og principper i Sundhedspolitikken, herunder: Muligheden for lighed i sundhed skal ind i den sundhedspolitiske debat De sunde valg skal gøres til de lette valg At vi styrker det enkelte menneskes og gruppers/borgeres ressourcer og ønske om at leve det gode liv, samt mulighed for udvikling af handlekompetencer i sundhedsfremmende retning Mad- og måltidspolitikken tager udgangspunkt i den danske madkultur, hvilket stemmer godt overens med, at Svendborg Kommune er Cittaslow kommune. I Cittaslow-stafetten, en handlingsplan for Cittaslow i Svendborg, fremhæves, at Cittaslow handler om mødet mellem livskvalitet og kvalitet i omgivelserne i alle forhold. Mad- og måltidspolitikken er med til at sikre kvalitet i omgivelserne og på den måde give livskvalitet til børn nu og i fremtiden. Mad- og måltidspolitikken understøtter det barnesyn, dannelsessyn, læringssyn og de visioner, der er formuleret i Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014: At barnet fødes med evner, anlæg og potentialer At barnet er legende, undersøgende og initiativrigt. At brugen af det inkluderende fællesskab er vigtig for udviklingen af personlige og sociale handlekompetencer og for udviklingen af selvværd og selvtillid. I Strategi Svendborg 08 er det sunde liv og den forebyggende tankegang beskrevet som en af de tre bærende og tværgående temaer i strategien for Svendborg Kommune. Mad- og måltidspolitikken understøtter de overordnede rammer om et sundt liv, som det er formuleret i Strategi Svendborg 08. 5
6 6
7 Mad og måltidspolitikken i Svendborg Kommune I Svendborg Kommune arbejder vi med sundhed ud fra det brede sundhedsbegreb, som det er formuleret af WHO. I Svendborg Kommune har vi valgt, at vi skal have en mad- og måltidspolitik og ikke en kost- eller ernæringspolitik. Det har vi gjort, fordi vi med det brede sundhedsbegreb bevæger os væk fra en snæver og videnskabelig tilgang til sundhed og mad. Ansvar Det er de enkelte dagtilbud og skoler, der i samarbejde med forældre- og skolebestyrelser, har ansvaret for at udmønte Mad- og måltidspolitikken. For at understøtte dette arbejde har Forebyggelsessekretariatet udarbejdet et idéhæfte til dagtilbudsområdet og et idéhæfte til skole- og SFO området. Idéhæfterne kan hentes på svendborg.dk. Politikken bygger på fakta fra rapporter, videnskabelige artikler samt informationer fra nationale hjemmesider. Politikken indeholder ikke kildehenvisninger i teksten, men en liste over de anvendte kilder findes sidst i politikken. Formålet med Mad- og måltidspolitikken Formålet med mad- og måltidspolitikken er, at børn og unge i Svendborg Kommune spiser sundt og trives, og at de vokser op med en måltidskultur, som skaber gode og sunde vaner, der kan vare hele livet. børn, forældre og ansatte i kommunen får en fælles ramme at handle ud fra. Det skal være en fælles sag for kommunen og forældrene at støtte børnene i at få sunde vaner. personalet er bevidst om, at de er rollemodeller for børnene. 7
8 Vi spiser mad ikke ernæring Sund mad og det sunde måltid består af fire elementer (se figur) Madens æstetik Madens sociale element Madens ernæringsværdi Produktionen af maden Det er vigtigt, at alle fire elementer er tænkt ind i arbejdet med børn, mad og måltider. Når man anskuer arbejdet med mad og måltider på denne måde, giver det mening, at politikken udleves nedefra og ikke dikteres oppefra. Det gør det bl.a., fordi en aktiv inddragelse af alle fire elementer kan være medvirkende til at børn udvikler kundskaber, færdigheder og et sprog omkring maden - og dermed maddannelse. Maddannelse handler om at udfordre børnenes nysgerrighed og give dem mulighed for at være undersøgende. Derved tilegner de sig viden og erfaring om bl.a. fødevarer, måltider og forbrug. Til at understøtte politikken og udmøntningen af politikken, er der udarbejdet to idéhæfter. Idéhæfterne giver inspiration til arbejdet med mad og måltider i henholdsvis dagtilbud samt skole og SFO. Æstetik Madens smag, duft og udseende og de rammer den indtages i Sociale element Måltidets sociale værdi Sund mad Ernæring Madens sundhedsmæssige kvalitet, set fra et naturvidenskabeligt perspektiv Produktion Råvarernes produktionsforhold dyre- og klimaetisk samt råvarernes produktionsmæssige bæredygtighed. Figur 1: Sund mad, modificeret efter figur fra bogen Forebyggende sundhedsarbejde Med venlig hilsen Styregruppen: Sundhedschef Marianne Horstmann Pæd. Adm. Konsulent Ulla Dall Dagtilbudsleder Pia Nørgaard Leder af Sundhedsplejen Jane Zenker Bergenhagen Viceskoleleder Jes Fechtenburg Dagtilbudsleder Annette Vejbæk Sundhedskonsulent Jesper Eilsø Projektgruppen: Pædagogisk teamleder Lisbeth Rasmussen Pædagogisk teamleder Lise-Lotte Nielsen Dagplejer Anette Fink Jacobsen Pædagogisk teamleder Laila Baltersen Indskolingsleder Christian Handberg Clift Sundhedskonsulent Jesper Eilsø 8
9 9
10 Princip for det lokale arbejde med mad og måltider Råderummet er forældrenes. I Svendborg Kommune vil vi gerne arbejde med mad og måltider i dagtilbud, skoler og SFO. Vi vil gerne, at det sker ud fra princippet: Råderummet er forældrenes Det betyder, at børn og unge ikke skal have mad, der fylder råderummet, mens de færdes i de kommunale institutioner. I Svendborg Kommune er børnenes råderum således forældrenes og ikke kommunens. Råderummet betegner den mængde energi, en person må indtage fra mad med tomme kalorier. Råderummet Råderummet er en vejledning om, hvor stor en mængde tomme kalorier, der er plads til, når man ellers lever sundt og følger de 8 kostråd. Råderummet er således ikke en anbefaling om, hvad børn bør indtage. Råderummet er afhængigt af: at barnet eller den unge lever efter de 8 kostråd at man indtager mindre energi end man forbrænder, så man ikke er i positiv energibalance Tomme kalorier Tomme kalorier er nydelsesmidler, som ikke bidrager positivt til kostens næringsstofindhold, og som bidrager med meget energi, sukker og fedt herunder især mættet fedt. Det kan eks. være chokolade, blandet slik, saftevand, sodavand, müslibar, pålægschokolade og chokoladesmørepålæg, chips, popcorn, kiks/ småkager, kager, is, søde desserter etc. Herunder hører også kunstigt sødede produkter og alkohol.
11 Råderummet er afhængigt af alder. For børn under 3 år er der ikke noget råderum. Børn under 3 år skal have opfyldt kroppens behov for næring og energi til vækst og udvikling, og der er således ikke plads til mad, der ikke indeholder de nødvendige næringsstoffer. 0-2 årige Råderummet for forskellige aldersgrupper er illustreret med billederne her til højre. Billederne viser, hvordan råderummet kan fordeles på forskellige fødevarer over én uge. Råderum for 0-2-årige er 0 kj om ugen Råderum for 3-6-årige er 2100 kj om ugen, svarende til eksempelvis: ¼ sodavand eller saft 20 gr. blandet slik 10 gr. chokolade 45 gr. is 8 gr. popcorn 20 gr. kage Råderum for 7-10-årige er 4200 kj om ugen, svarende til eksempelvis: ½ liter sodavand eller saft 45 gr. blandet slik 25 gr. chokolade 80 gr. is 20 gr. popcorn 40 gr. kage 3-6 årige 7-10 årige Råderum for årige er 4900 kj om ugen, svarende til eksempelvis: ½ liter sodavand eller saft 75 gr. blandet slik 35 gr. chokolade 80 gr. is 20 gr. popcorn 50 gr. kage årige 11
12 3 mål for mad og måltider I de følgende afsnit beskrives de tre mål, der sætter rammen for arbejdet med mad og måltider i Svendborg Kommune. Målene er: 1. Skab den gode oplevelse 2. Kostrådene skal følges 3. Spis gerne økologiske fødevarer, der følger årstiden I de to idéhæfter findes mere information om, hvordan man lokalt kan arbejde med målene og med principperne i denne politik. Find idéhæfterne på svendborg.dk 1. Skab den gode oplevelse Mad er en betydningsfuld del af livet og hverdagen. Sund mad har stor betydning for børns vækst og trivsel. Den sunde mad er samtidig med til at grundlægge livsstilsvaner, værdier og opfattelser af sundhed og mad senere i livet. Mad er meget mere end mæthed og sunde næringsstoffer. Mad er også oplevelse, nydelse og udfordring af sanserne. Mad er glæde og forventninger til maden før måltidet samt velbehag og tilfredshed under og efter et godt måltid. At spise et måltid mad har også en vigtig social funktion. At spise et måltid sammen med andre er med til at give børnene et socialt tilhørsforhold og mulighed for at etablere kontakter med andre børn og voksne. Alt sammen kompetencer, som er med til at udvikle barnet sprogligt og socialt og styrke dets selvværd og tryghed. Maddannelse er et begreb, der dækker og beskriver måltidets funktion, når det rækker ud over det ernæringsmæssige. Når måltidet opleves trygt, rart og afslappet, fremmer det børnenes lyst til at spise. De regler og rammer, vi stiller for samværet ved måltidet, er derfor også vigtige, ligesom den sunde mad, vi stiller på bordet. Hvad der giver en god oplevelse med mad og måltider er meget situationsbestemt og bestemt af den arena, hvor man opholder sig. At skabe en god oplevelse for børn og unge kræver inddragelse og rummelighed. Inddragelse og rummelighed Det gode måltid for eleverne i en 8. klasse, kan være kendetegnet ved, at de på egen hånd definerer tid og sted for måltidet. Det handler således om, at eleverne selv kan vælge, hvem de vil spise med. Det væsentlige for eleverne kan derfor være, at det er muligt at indtage sin mad blandt venner og i en uformel ramme, som er defineret af eleverne selv. Målsætninger Vi skal skabe oplevelser omkring måltiderne Vi skal skabe rammer for at udvikle børns maddannelse Vi skal inddrage børnene i at definere rammerne for måltidet, og i at definere, hvad der for dem, er det gode måltid Maddannelse Maddannelse kan beskrives som den viden og de erfaringer og oplevelser, børn og unge får, når de undersøger fødevarer, tilbereder mad og etablerer/organiserer forskellige måltider, samt den lyst, nysgerrighed og interesse, de får ved at spise og nyde mad sammen med andre. 12
13 13
14 2. Følg kostrådene Generelt er de danske børn sunde. Det betyder, at vi skal fortsætte med at have fokus på, at børn og unge skal spise og leve sundt. ETOS Svendborg 2010 (Elevers Trivsel og Sundhed) viste, at skolebørn i Svendborg Kommune generelt spiser sundt, men også, at der er områder, hvor der med fordel kan lægges ekstra fokus. De 8 kostråd Kostkompasset består af 8 kostråd. Kostkompasset er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Målsætninger Vi skal medvirke til, at børn og unge spiser meget mindre sukker Vi skal medvirke til, at børn og unge får meget mere frugt og grønt hver dag Vi skal medvirke til, at børn og unge spiser fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Vi skal medvirke til, at børn og unge spiser fuldkornsprodukter samt kartofler og ris Vi skal medvirke til, at børn og unge spiser mindre fedt - især fra mejeriprodukter og kød Vi skal medvirke til, at børn og unge spiser varieret og holder normalvægten Vi skal medvirke til, at børn og unge slukker tørsten i vand Vidste du, at: Følger man kostrådene i kost kompasset får kroppen dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer Se kostrådene i idéhæfterne for hhv. Dagtilbud samt Skoler og SFO er. Vidste du, at Ca. 10 % af eleverne i klasse i Svendborg Kommune drikker sodavand og saftevand hver dag 64 % af de danske børn spiser mere end de anbefalede 10 E % sukker 5 % af de 4-14-årige indtager mere end dobbelt så meget sukker som de anbefalede 10 E % 80 % af alle børn og unge drikker mere end den anbefalede ½ liter sodavand og saftevand om ugen Et højt indtag af sodavand og saftevand har flere sundhedsmæssige konsekvenser: Ringere kostkvalitet, dvs. lavere indtag af kostfibre, vitaminer og mineraler Fortrængning af mælk fra kosten og risiko for underskud af calcium med risiko for negativ knoglevækst og dårlige tænder. Børn og unge skal have ½ liter mælk om dagen Øget risiko for overvægt og fedme senere i barndommen og ungdommen Øget risiko for caries og nedbrydning af tandemaljen 14
15 Vidste du, at Kun 40 % af pigerne og 25 % af drengene i klasse i Svendborg Kommune spiser frugt og grønt dagligt Indtaget af frugt og grønt blandt børn i Danmark er steget siden 2002 Vidste du, at Kun 50 % af eleverne i klasse i Svendborg Kommune spiser rugbrød hver dag Børn mellem 4 og 10 år skal have gram fuldkorn dagligt. Rugbrød er en væsentlig kilde til fuldkorn i Danmark. Indtaget af rugbrød er på landsplan halveret siden 1985 Større børn skal dagligt spise 500 gram brød/gryn og kartofler/ris/ pasta, fordelt ligeligt Kun 25 % af eleverne i klasse i Svendborg Kommune spiser grove morgenmadsprodukter, hver dag Vidste du, at 80 % af eleverne i klasse i Svendborg Kommune drikker vand dagligt Sodavand og saftevand er to store syndere i forhold til børn og unges store sukkerindtag Børn og unge skal have ½ liter mælk dagligt 60 % af eleverne i klasse i Svendborg Kommune drikker mælk dagligt Vidste du, at 77 % af de danske børn får mere end 30 % af deres energi fra fedt Det anbefales, at man fra 2-års alderen højest får 30 % af det daglige energibehov dækket fra fedt Siden 2002 er børns indtag af fed ost steget til et uhensigtsmæssigt niveau 14 % af det daglige energiindtag stammer fra mættet fedt, især mejeriprodukter Det anbefales, at højest 10 % af det daglige energiindtag stammer fra mættet fedt Vidste du, at Børn, der spiser varieret i løbet af de to første leveår, i mindre grad er kræsne senere i livet Børns spisevaner ændrer sig, når de forlader børnehaven og begynder i skole. De springer oftere måltider over og tager oftere hjemmefra uden at have spist morgenmad Kun 71 % af pigerne og 78 % af drengene i 9. klasse i Svendborg Kommune, spiser morgenmad dagligt De yngste skoleelever har en bedre indlæring, når de har spist morgenmad. Det samme er sandsynligvis gældende for de ældste elever Vidste du, at 73 % af eleverne i klasse i Svendborg Kommune spiser fisk mindst én gang om ugen 15
16 3. Spis gerne økologiske fødevarer der følger årstiden Den direkte sundhedsfremmende effekt af økologiske råvarer vides ikke. Der kan være gode grunde til at spise økologisk, da økologiske produkter ikke indeholder: farvestoffer kunstige sødemidler aromastoffer pesticider og i mindre grad end konventionelle råvarer indeholder nitrit Tillige smager økologiske produkter ofte af mere end konventionelt fremstillede produkter, da de ikke indeholder så meget vand. Det brede sundhedsbegreb og økologi Set ud fra det brede sundhedsbegreb er der sundhedsmæssige årsager til at vælge økologisk. Rent drikkevand må betragtes, som et af de vigtigste kriterier for sunde rammer i et samfund. Økologiske råvarer belaster ikke grundvandet i lige så høj grad som konventionelt producerede råvarer. Eksempler på økologiske råvarers betydning for grundvandet: Vidste du, at Økologisk mælk indeholder flere antioxidanter end konventionelt produceret mælk Økologiske produkter indeholder færre pesticidrester end konventionelt fremstillede produkter Den eventuelle sundhedsfremmende og/eller forebyggende effekt af at spise økologisk ikke kendes, og at det vil derfor være forkert at sige, at økologi er sundere. Man ved dog, at overgangen til en økologisk husholdning, ofte skaber generelt sundere madvaner og en sundere livsstil. Produktion af 1 kg økologiske havregryn sikrer 680 liter grundvand fra udsættelse for sprøjterester Produktion af 1 liter økologisk mælk sikrer 200 liter grundvand fra udsættelse for sprøjterester Målsætninger At der skabes dialog om anvendelsen af økologi lokalt At dialogen bygger på eksakt viden om effekten af økologi 16
17 Mad og sundhed Ansvaret for at lære børnene gode mad- og måltidsvaner er først og fremmest forældrenes, men børn og unge indtager ca. 50 % af det daglige energiindtag i de timer, de tilbringer i de kommunale institutioner. Derfor er det vigtigt, at der er en mad- og måltidskultur, der skaber rammer for en sund levevis for vores børn og unge. I en undersøgelse om børns sukkervaner fra 2011 peger de fleste forældre på, at det er deres ansvar at lære børnene gode madvaner, men at skoler og institutioner har et medansvar. Børns trivsel Der er mange faktorer, der influerer på børns trivsel. Kosten spiller en stor rolle både på lang sigt i forhold til overvægt, men også på kort sigt, hvor morgenmaden har indflydelse på koncentration og indlæring. Uhensigtsmæssige mad- og måltidsvaner kan også være grund til, at flere og flere børn og unge har hovedpine og mavepine hver uge. I sundhedsundersøgelsen ETOS 2010 Svendborg undersøgte Forebyggelsessekretariatet elevernes sundhed og trivsel i 5., 7. og 9. klasse. Generelt trives eleverne, når de er i skole. I undersøgelsen svarer 96 %, at de trives altid eller for det meste, når de er i skole. Overvægtige børn trives mindre end normalvægtige børn. Halvdelen af den voksne danske befolkning er overvægtige. Samme generelle tal findes ikke for børn og unge, men flere mindre undersøgelser har vist, at tendensen er den samme hos børn. I 2008 var 11 % af de 15-årige, der deltog i Sundhedsstyrelsens undersøgelse af livsstil og sundhedsvaner, overvægtige. Der er en lang række både fysiske og psykiske og sociale konsekvenser ved overvægt og fedme hos børn. Konsekvenser som har stor betydning for trivsel og livskvalitet i barndommen og senere i livet. Normalvægtige børn har flere venner, mere selvtillid, bliver mobbet mindre, har bedre kondition og større bevægelsesfrihed end overvægtige børn. Samtidig har de normalvægtige mindre risiko for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme senere i livet. Status i Svendborg Kommune Ved Sundhedsplejens indskolingsundersøgelser på skolerne i Svendborg Kommune i 2008 og 2009 var 12 % af børnene overvægtige, mens 17 % af børnene ved udskolingsundersøgelserne var overvægtige. I ETOS 2010 undersøgte Forebyggelsessekretariatet bl.a. elevernes madvaner. Specielt i de ældre klasser (7. og 9. klasse) viste det sig, at en stor del af eleverne havde nogle uhensigtsmæssige madvaner. Det viste sig, at ca. 30 % af eleverne på 7. og 9. klassetrin ikke spiste morgenmad hver dag, og at ca. 30 % ikke spiste frokost hver dag. Undersøgelsen kiggede også på kvaliteten af den mad, eleverne spiste. På 9. klassetrin spiste ca. 40 % af eleverne rugbrød hver dag, 25 % af eleverne spiste frugt og grønt hver dag, mens ca. 15 % spiste junkfood mindst tre gange om ugen. ETOS 2010 Svendborg kan hentes på svendborg.dk. Hvornår er man overvægtig? Et barn er overvægtigt, når det har et BMI, der er lig med eller over den aldersrelaterede grænse. Se mere på enletterebarndom.dk 17
18 18
19 Anden nyttig information Der er i dag en række mærkningsordninger, som skal guide forbrugerne til et mere bevidst valg. Økologimærker Det danske Fuldkornsmærket Fuldkornsmærket er et mærke udviklet af en lang række fødevareproducenter. Mærket kan gives til produkter, der indeholder meget fuldkorn og lidt fedt, sukker og salt. Det røde Ø-mærke viser, at det er de danske myndigheder, der fører kontrol med de jordbrug og virksomheder, der producerer, forarbejder, pakker eller mærker de økologiske varer i Danmark. Det europæiske Nøglehulsmærket Nøglehulsmærket er en fælles nordisk mærkningsordning, der skal gøre det sunde valg lettere. Mærket gives til fødevarer, der har en sundere sammensætning af fedt, sukker, salt, fuldkorn og fibre end andre produkter indenfor den tilhørende fødevarekategori, og derfor bidrager til en sund kost. EU s økologi-mærke er beregnet til at styrke forbrugernes tillid til den økologiske oprindelse og kvalitet af de økologiske føde- og drikkevarer. Mærkets tilstedeværelse på et produkt garanterer, at EU s økologiforordning er blevet overholdt. 19
20 Litteraturhenvisning Forebyggelseskommissionen, Vi kan leve længere og sundere - Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats, 2009 Statens Institut for Folkesundhed, Folkesundhedsrapporten Danmark, København : Statens Institut for Folkesundhed, 2007 Forebyggende sundhedsarbejde; Jørgensen, Finn-Kamper; Almind, Gert; Jensen, Bjarne Bruun. Munksgaard Danmark, 2010 Center for maddannelse, Teoretisk baggrund, maddannelse hvor stammer begrebet fra? Danmarks Fødevareforskning, Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og daginstitutioner. Søborg : Danmarks Fødevareforskning, 2005 DTU Fødevareinstituttet, Børns sukkervaner Undersøgelse af sukkerkulturen blandt børnefamilier med 4-12-årige børn. København : DTU Fødevareinstituttet Institut for Human Ernæring, Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. København : Det Biovidenskabelige fakultet, Københavns universitet, 2009 Rasmussen, Mette og Due Pernille. Skolebørnsundersøgelsen København : Københavns Universitet, 2007 Johansen, Anette; Jespersen, Louise Normann; Davidsen, Michael; Michelsen, Susan Ishøy; Morgen, Camilla Schmidt; Helweg-Larsen, Karin; Andersen, Anne-Marie Nybo; Mortensen, Laust; Juhl, Mette; Due, Pernille. Danske børns sundhed og sygelighed. Odense: Syddansk Universitet, 2009 Michaelsen, Kim Fleischer, Grønbæk, Helle og Mølgaard, Christian. Børn og fedme. Varde : Pfizer Danmark, 2004 Fedme blandt børn med særlig vægt på danske forhold. Wedderkopp, Niels et al. Ugeskrift for læger, 2001 Årg. 163 Forebyggelsessekretariatet, Svendborg Kommune. ETOS Svendborg Svendborg Kommune, 2011 Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og daginstitutioner. Søborg : Danmarks Fødevareforskning, 2005 Biltoft-Jensen, Anja og Matthisen, Jeppe. DFVF. DFVF. [Online] Download.aspx?File=Files%2FFiler%2FErn%C3%A6 ring%2fkostanbefalinger%2fartikel_maks_en_halv_liter.pdf Center for maddannelse, Maddannelse kort fortalt! Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden Pearson, Seija et al, Ugeskrift for læger, 2005, Ugeskrift for læger 167/2 s. 158 Danske skolebørns BMI målt i perioden 1986/ /1997 sammenlignet med målinger fra 1971/1972. Petersen, Tove Anne-Grethe; Rasmussen, Søren og Madsen, Mette. Ugeskrift for læger, 2002, årg. 164 Rasmussen, Mette og Due, Pernille. Skolebørnsundersøgelsen København : Københavns Universitet, 2007 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner København : Sundhedsstyrelsen, 2010 Cole, Tim et al. Establishing a standard definition for child overweight and obesity worldwide: International survey. BMJ 2000;320;
21 Bruselius-Jensen, Maria. Poetiske perspektiver på det gode skolemåltid børns muligheder som medskabere af skolens måltider. Roskilde Universitet, 2010 Fødevareforskning, Danmarks og Ernæringsrådet. Kostrådene s.l. : Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, Fagt, Sisse, et al. Danskernes kostvaner København : Fødevareinstituttet, DTU, Biltoft-Jensen, Anja og Matthisen, Jeppe. DFVF. DFVF. [Online] Download.aspx?File=Files%2FFiler%2FErn%C3%A6 ring%2fkostanbefalinger%2fartikel_maks_en_halv_liter.pdf Forebyggelsessekretariatet, Svendborg Kommune. ETOS Svendborg Svendborg Kommune, 2011 DTU Fødevareinstituttet. Danskernes kostvaner DTU, 2010 Forebyggelsessekretariatet, Svendborg Kommune. ETOS Svendborg Svendborg Kommune, 2011 Forebyggelsessekretariatet, Svendborg Kommune. ETOS Svendborg Svendborg Kommune, 2011 DTU Fødevareinstituttet. Fuldkorn definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. DTU, 2008 Fagt, Sisse, et al. Udviklingen i danskernes kost København : Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, Fødevareforskning, Danmarks og Ernæringsrådet. Kostrådene s.l. : Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, Fødevareforskning, Danmarks og Ernæringsrådet. Kostrådene s.l. : Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, Fagt, Sisse, et al. Danskernes kostvaner København : Fødevareinstituttet, DTU, Pedersen, Agnes N., et al. Danskernes kostvaner København : Fødevareinstituttet, DTU, Alt om kost. Forebyg kræsenhed. [Online], smagsindtryk.htm Forebyggelsessekretariatet, Svendborg Kommune. ETOS Svendborg Svendborg Kommune, 2011 Ernæring, Institut for Human. Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. København : Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 2009 Fødevareforskning, Danmarks og Ernæringsrådet. Kostrådene s.l. : Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, Forebyggelsessekretariatet, Svendborg Kommune. ETOS Svendborg Svendborg Kommune, 2011 Husted, Søren og Bügel, Susanne. Økologi og sundhed - fornuft eller følelse? [Nyhedsbrev] s.l. : ICROFS, ICROFS, Årg Flere antioxidanter i økologisk mælk. Forskningscenter for økologisk jordbrug. [Online], nyhedsbrev oktober 2..4, nr html facebook.com/iloveoko 21
22 22
23 23
24
Mad- og måltidspolitik. - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er
Mad- og måltidspolitik - for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er 1 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Mad- og måltidspolitikken i Svendborg Kommune... 7
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereReferat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14
Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 29-09-2011 Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14 Deltagere: Masoum Moradi, Ulrik Sand Larsen, Bo Hansen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Indholdsfortegnelse
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereMad og måltidspolitik
Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereKost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.
Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereVi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år
Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.
Læs mereMAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE
Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereEvaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne
Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne 2008-2010 Rammerne har stor indflydelse på, hvor nemt og hvor oplagt det er, at opføre sig mere sundhedsfremmende. Citat af Bjarne Brun Jensen,
Læs mereBørneuniverset Vuggestuen Kostpolitik
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.
Læs mereKostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune
12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereMad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring
Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.
Læs mereMad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017
Mad- og måltidskultur i Thorsø Børnehus April 2017 Favrskov Kommune Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Bestyrelsen har besluttet, at hver enhed udarbejder
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereBørnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn
Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde
Læs mereVersion af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereUdvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLI- TIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK INDHOLD INDLEDNING... 2 ANBEFALINGER BØRN & MAD... 3 FAKTA OM SUKKER... 4 FAKTA OM SALT... 5 FAKTA OM FRUGT
Læs mereKOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset
KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs merekostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune
Sunde kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 4 Kosten er afgørende for læring 5 Morgenmad 5
Læs mereMadmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereMad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden
Læs mereDen udfordrende skolemad
Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november
Læs mereMad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring
Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereBørn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune
Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode
Læs mereLOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK
LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK Dagnæs Dagtilbud 2019 Foto: Martin Bubandt, Politiken VORES VISIONER FOR MAD- OG MÅLTIDSPOLITIKKEN Børnenes kostvaner grundlægges tidligt i barndommen, og vil ofte følge
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereKostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden
Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med
Læs mereKost, Sundhed og Trivsel
Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereKostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud
Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereKostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Læs mereForord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget
Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne
Læs mereVanebrydernes anbefalinger
Aalborg Sundhedscenter Vanebrydernes anbefalinger Mad og måltider Aktivitet og bevægelse Søvn Skærmtid Forældreansvar Vanebrydernes anbefalinger - gælder hele familien, og alle dage også i weekenden! Vælg
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereMad- og måltidspolitik
Jels Skole Mad- og måltidspolitik Udarbejdet af: Teamet for SundhedsAktiv Skole Indholdsfortegnelse Kostpolitik... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kostpolitik for Jels Skole.... 3 Baggrund... 3 Kostpolitik...
Læs mereMad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune
Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at
Læs mereSpis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen
Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereKostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:
Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt
Læs merePjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner
Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet
Læs mereImidlertid ved vi også, at vi kan forebygge eller begrænse en del af disse livsstilssygdomme ved at have sunde spisevaner. Måltiderne rummer altså
Fællesskolens mad- og måltidspolitik Hoptrup Hovedgade 66 6100 Haderslev 74343850 Anne-Marie Andersen Skoleleder 21216386 diamaa@haderslev.dk Lisbet Hansen Souschef 21216391 dilhan@haderslev.dk SFO SFO-leder
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereSkansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave
Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereMad- og bevægelsespolitik For børn og unge 0-17 år
Mad- og bevægelsespolitik For børn og unge 0-17 år Lolland Kommune 2017 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner... 4 Fødevare- og Sundhedsstyrelsens anbefalinger... 5 Mad-og drikke... 6 Anbefalinger til
Læs mereFaktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt
Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET INDHOLD INDLEDNING... 2 BØRN, MAD OG MÅLTIDER... 4 FAKTA OM SUKKER... 5 FAKTA OM SALT... 6 FAKTA OM MEJERIPRODUKTER... 7 Ugentlig råderum til tomme kalorier for børn 3-6
Læs mereHygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.
Kost og bevægelsespolitik for Børnehuset Andedammen. Udarbejdet 22.4.2009. Citat fra forbrugerstyrelsen: Det er af stor betydning for børns trivsel og helbred, at de under opvæksten får en god og ernæringsrigtig
Læs mereSundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012
Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette
Læs mereKostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018
Kostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018 Gildbroskolens kostpolitik, 01-08-2018 1 Gildbroskolens kostpolitik. Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mereHandleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser
Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe
Læs mereAlt-om-Kost Rejseholdet
Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring
Læs mereMad- og måltidskultur i. Ulstrup Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017
Mad- og måltidskultur i Ulstrup Børnehus April 2017 Favrskov Kommune Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Bestyrelsen har besluttet, at hver enhed udarbejder
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereMAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15
MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereFormålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i Gribskov Kommune
Kost og bevægelsespolitik, Sankt Helene Skole Sankt Helene Skoles kostpolitik består af tre niveauer: Gribskov Kommunes overordnede kostpolitik, skolens generelle målsætninger og skolens konkrete anvisninger
Læs mereHvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Læs mereMad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune
Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver
Læs mereBØRNEHUSENE SYVSTJERNEN
SUNDHEDSPOLITIK FOR Forsidebillede fra Børnehusene Syvstjernens fælles OL 2011 BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN SUNDHEDSPOLITIK FOR BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN 16 JUNI 2011. 0/ 8 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Via
Læs mereOvervægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?
Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig
Læs mereKostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers
Kostpolitik Fjelsted Harndrup Børneunivers Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og klubber.
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereBeskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja
Fysisk aktivitet 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereHvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?
Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag
Læs mereMad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,
Læs mereMad- & Måltidspolitik
Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok
Læs mere