... ~ W\'VF Vudensnnt111jondw / LEVENDE NATUR. Hvis du er i tvivl, så lad være

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "... ~ W\'VF Vudensnnt111jondw / LEVENDE NATUR. Hvis du er i tvivl, så lad være"

Transkript

1

2 ~ W\'VF Vudensnnt111jondw / LEVENDE NATUR Hvis du er i tvivl, så lad være z "' ~ z < :t ~ "' <..J.... Vrede og fortvivlelse. Det er de følelser, jeg gribes af, når jeg læser historier som den, vi bringer i dette nummer af Levende Natur om den udbredte handel med truede dyr og planter i Indonesien. Der er fri adgang til ar købe sig en orangutang, en gibbon-abe eller en malaybjørn som kæledyr. Og man kan også ra alle mulige produkter fra riger og næsehorn. Alt sammen frir tilgængeligt på markeder, også selvom der formelt ser er ulovligt. Myndighederne ser som regel den anden vej, for hvis bestikkelse ikke hjælper, griber både sælgere og hælere gerne til trusler. Problemer er ikke begrænset til Indonesien. På WWFs nylige rejse med Prins H enrik til Vietnam så vi også ulovlige dyreprodukter til salg. Der var skjolde af havskild padder, elfenben og skind af rræleopard. Og der var bestemt ikke gemt af vejen, men lå frir fremme i en souvenir-forretning midt på der fineste turisr-strøg i Saigon. WWF kæmper imod den ulovlige handel med truede dyr og planter overalt i verden. For handelen er med til at skubbe en række arter tættere på udryddelse. Der gælder de meget kendte arrer som riger, næsehorn og menneskeabe. Det gælder også en lang række arter af fugle og krybdyr som slanger og øgler, der holdes som kæledyr. Og det gælder en del planter som orkideer og specielle kaktus, der dyrkes af specialister. Blot for ar nævne nogle eksempler, for der er i rusindvis af arter, der er omfattet af den ulovlige handel. Ofre lykkes vores arbejde. Mange steder betyder indsatsen, ar handelen i der mindste bliver holdt nede. Og der sker nogle vigtige gennembrud i disse år, bl.a. i Kina, hvor myndighederne begynder at rage problemerne alvorligt. Men det er en evig kamp, som ikke kan vindes for alvor, så længe der findes markeder, som efterspørger de ulovlige produkter. Så længe der er købere, som vil betale store penge, vil der også være nogle, som er villige til at bryde loven for ar fremskaffe produkterne. Næsren uanset risikoen. Derfor er der forstemmende, når man som dansker hører, at der fortsat importeres ulovlige produkter til Danmark. Endda i store mængder. Noget af der skyldes den øgede trafik, hvor vi som rejsende kommer stadig længere rundt i verden. Det betyder, at vi møder produkterne-som for nogle er fristelser - stadig oftere. Og alt for meget ender i danske turisters oppakning som souvenirs, kæledyr eller lignende. ' Jeg er sikker på, at vejen frem er mere oplysning. Langt de fleste danskere ønsker at overholde loven på dette område. Og derfor samarbejder WWF med Skov- og Naturstyrelsen om en kampagne til efteråret, hvor vi vil informere danskerne om, hvordan man kan sikre sig, at man ikke bryder loven. I mellemtiden vil jeg opfordre alle - som måske på sommerferien ffir tilbudt produkter fra vilde dyr - til ar følge en ganske enkel huskeregel: H vis du er i tvivl, så lad være. Kim Carstensen, generalsekretær

3 En tiger på skødet lilegal handel med levende vilde dyr fra Indonesien beløber sig til omkring 100 millioner kr. om året. Politiet bliver betalt for at se den anden vej. Mange af dyrene sælges i Europa. Af Jo han Rasmussen, freelancejournalist l ri s i morgcndu g. F o l o: Cl111 rl n Kr,.bs l T ONY S TO N E I MAGES levende Natur Nr. 2 - Maj '99 Tidsskrift for international naturbevarelse UDGIVET AE WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F, 2200 København N. Telefon Fax G i ro nr M an kan blive medlem ajwwf ved at betale minimum 195 k r. om året. Levende Natur udsendes gratis til medlemmerne. RE PAKTION Ansvarshavende redaktor journalist Nanet Poulsen (DJ) Generalsekretær Kim Carstensen Afdelingschef Mik Steenberger Videnskabelige medarbejdere Tommy Dybbro Anne-Marie Mikkelsen. Guide til naturskoven -+-- Danmark er fra naturens side et skovland. Og nu kommer der mere af den naturlige skov, hvor forskellige arter og unge og gamle træer får lov at gro i skøn forening. Vi fortæller, hvor de bedste skovture findes lige nu. Af Tommy Dybb ro, videnskabelig medarbejder, WWF Sært liv i ørkenen -+-- l Namibias ørken f indes en plante, der har taget hele vor tidsregning med. Med et par lange flossede blade, som den aldrig skifter i hele sin levetid, opsamler planten den smule vand, der skal til for at overleve århund rede efter århundrede. Af Uffe Gjøl Sørensen, videnskabelig medarbejder, WWF Uendelig solenergi -!--- Solceller er kul, olie og gas langt overlegen. Teoretisk kan de dække hele Jordens energibehov. Nu skal der satses mere på denne teknologi. Med Holland som forbillede forsøger WWF at presse på. Af Lise Backer, tidl. WWF og Nanet Poulsen PROPUKTION Layout: Lenny Larsen, Digital Art & Design Repro og tryk: Levison + Johnsen + Johnsen ats Levende Natur er trykt på l 00% klorfri t, svanemærket papir Kakao til at leve af -+-- Historien bag de produkter, vi sætter t il livs, bør være lige så god som smagen. Det mener f lere og flere forbrugere i den vestlige verden. Nu kan vi købe kakao og sukker med en rigtig god historie. Og den historie garanterer Max Havelaar. Af Nanet Poulsen..,,.. ' ~ ~. ;,. ~ "' ' ':';. f tt. ~... ~~. \. ~ :~.. ~ a :'~ -~... WWf - World Wide fund for Nature - er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWf er repræsenteret i 53 lande, og WWf Verdensnaturfonden er den danske afdeling. formålet med WW f's arbejde er at bevare naturens mangfoldighed, at sikre at udnyttelsen af naturens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at bekæmpe forurening og unodigt forbrug af ressourcer og energi.

4 Af J ohan R as mu ssen, journalist, Jakarta, Indon esien En indoneser kommer gående med en fem måneder gammel orangutangunge under T-shirren. Inde i gyden rager han den frem, så jeg kan se på den. Den forvirrede abe kigger sig forskræmt omkring, da den bliver sar på mit skød. Mens orangutangungen holder fast i mine arme, siger dens ejer, ar den kan blive mit nye kæledyr for mindre end kro ner. Papirerne er endda ordner, så jeg ikke får problemer med myndighed erne, fortæller han og smiler. Pramuka i Jakarta er Indonesiens største marked for illegal handel med dyr. Men det er langt fra det eneste. Overalt i Indonesien er fredede dyr til salg. Slanger, fugle, bjørne, tigre og aber handles som enhver anden va re i Indoensien. Dyrene købes af indonesere eller smugles ud af lander ri l resten af verden. Udover de voldsomme skovbrande i 1997 og 98 i Indonesien og indhugget i landets kæmpe regnskove er den illegale handel den største trussel mod Indonesiens rige dyreliv. Orangutangungen på Pramuka-markedet er en af de omkring orangutanger, der er tilbage i verd en. På ti år er bestanden blevet halveret. For ar den indonesiske ejer kan sælge den fem måneder gamle abe, er dens mor på Borneo blevet dræbt. Der er umuligt for de lokale ar fange en orangutangunge uden at dræbe moderen først. Derudover regner man med, at mange orangutangunger dør, når de bliver smuglet ud af Indonesien til andre sydøstasiatiske lande. Så hver gang en o rangutang ender som kæledyr i for eksempel Taiwan eller HongKong, bliver der fj ernet to til tre andre fra deres namrlige omgivelser på Sumatra eller Borneo. Indonesiens rige dyreliv er Noahs ark til salg. Ved siden af os står to siamang-aber og en javanesisk gibbon-abe i små rræbure. De er også til salg og koster kun lidt over rusind kroner stykker. "Bare giv dem lidt bananer og noget andet frugt, så er det fint," siger ejeren, der ivrigt prøver ar komme af med aberne.

5 til salg lilegal handel truer Indonesiens dyr. En million-industri sælger alt fra hvide kakaduer til orangutanger. Selv den sjældne tiger fra Sumatra kan købes. Kampen mod den illegale handel i Indonesien er næsten håbløs. Men WWF forsøger. Fo, o : Rich.atd So bol J Sipa Press

6 Foto: (overst tv.) David Trood J 2.maj (n&dorst t v.) Farld Fellah J Polfoto (th.) N oel Quido l Nordfot o.! l Jeg afviser at købe noget men rager imod tilbudet om at blive vist rundt på markedet. I flere mørke bemnbygninger hænger fugleburene tæt, og lugten er tyk af dyreekskrementer. H vide kakaduer og Aere and re fredede fugle sidder i rræburene. Op ad en n appe og ned ad en mørk gang står w små malaybjørne. Den sorte bjørn med den h vide hage lever på Borneo og Sumatra. Ingen ved hvor mange, der er tilbage, men maiaybjørnen er truet. Alligevel bliver den solgt som kæledyr. På vej ud fra markeder siger mændene, at de havde en riger for to dage sid en, men den døde desværre. Sumarras riger er i akut fare for at uddø. Kun omkring 400 lever stadigvæk i deres naturlige omgivelser. Alligevel jagres den stadig. I traditionel kinesisk medicin regnes pulveret fra rigerens knogler for er af de bedste midler til at kurere smerter og give styrke. D erudover rapporterer WWF, at nogle indonesere holder rigeren som der ultimative statussymbol blandt kæledyr. Prisen er under l kroner for en unge. Didi Indrawan er leder afwwfs program, der forsøger at bekæmpe den illegale handel med truede d yr. Han har Aere gange været på Pramuka-markedet og ved, hvad der foregår. "Det er et meget stort problem med markederne. Vi har flere gange prøvet at få d em lukket, men det er umuligt. D er er så meget bureaukrati og så mange politikere, der ikke kan tage sig sammen til at gøre noget ved det," siger han. Men WWF i Indonesien går heller ikke efter småhand lerne på markedet. WWF vil have fat i branchens bagmænd. Did i Ind rawan siger, at man ved, bagmændene findes, og han fortæller, at WWF har mange informationer om handlen. Politiet ser den anden vej Den illegale handel med dyr i Indonesien er meget kompleks. Lige fra de lokale stammer på Irian Jaya i der øsdigsre Indonesien, der fanger er par fugle fo r at rjene nogle få kro ~ ner, til de srore bagmænd i Jakarta, der har sat handlen i system. WWF i Indonesien har w projekter i gang, som direkte går efter handlen med orangutang og tiger. De går ud på ar indsamle så mange informationer som overhoveder muligt om handlen og om forhandlerne for så senere ar slå ri l ved ar give beviserne videre til mynd ighederne. WWF bruger efterforskere, som arbejder i dyb hemmelighed. Did i Indrawan vil ikke oplyse, hvor mange efterforskere der er tilknyttet WWF, eller hvilke beviser de har indsamlet. "Vi vil ikke have, at forhand lerne får noget at vide om vores operationer. D et kun ne ødelægge der hele. Men der er ingen hemmelighed, at vi går efter de smre forhandlere, som er store forretningsmænd," siger D id i Indrawan. Han er dog ikke den smre optimist. Indonesien er kendt som det mest korrupte land i Sydøstasien. Det gælder også den illegale handel med dyr.

7 \X'WF Verdeusunttnfoudeu l LEVENDE NATUR ~ Foto: Nordfoto Denne hantiger er blevet konfiskeret fra et privat anlæg i Europa. Den levede under elendige forhold og var derfor i meget dårlig forfatni ng, da den blev befriet. "Politiet bliver betalt for at se den anden vej. Der er ingen hemmelighed, at man kan købe riger og orangutang på der sone marked, men politiet gør ikke noget ved der. Der er simpelthen nogle, der er beskytter afloven, og de betaler for der," siger Didi Indrawan. Påstanden bliver bakker op af Indonesiens Skovbrugsminisreri um. Willie Smirs, som er hollænder, har i 20 år arbejdet i ministeriet med ar bekæmpe jagren og handlen med de rruede dyr. Han har nærmest misret rroen på, at det kan lade sig gøre ar stoppe den. Modsar WWF har han magr til ar gå ud og konfiskere truede dyr, der er rager ri l fange. Han har været på utallige aktioner over hele Indonesien for ar redde dyrene og samle beviser mod forhandlerne. Ofre føler han dog, at arbejder er spildt. Han har mange eksempler på, at han samn1en med medarbejdere fra ministerier har samler runge beviser mod dyrehandlere og smuglere, uden ar der sker noget som helst. Beviserne skal først sendes videre ril pol i rier, som derefter skal bringe sagerne for rerren. "Der sker rir, ar sagerne forsvinder hos pol i rier og aldrig kommer videre ril retten. Forhandlerne kan simpelthen betale sig fra der. Hvis de endelig kommer for retten, sker der næsren aldrig noget," siger Willie Smirs. Der falder dog dom en gang imellem, men straffene er normair hel r ude af proporrioner med, hvad der bliver tjent på handlen. Sidste år fik en orangutangforhandler en bøde på lidt over 50 kroner. For fire år siden fik en smugler dog tre et halvt års fængsel for ar have s mugl~t otte orangutanger til Taiwan. Men det er en undtagelse, siger W illi e Sm irs. På baggrund af erfaringer fra 20 års arbejde i Indonesien mener han, at der simpelthen ikke er tradition for ar rage truslen mod dyrene alvorligt i lander. Det afspejler sig i retssalene. Der findes også eksempler på, ar myndighederne direkte samarbejder med de illegale dyrehandlere. I december sidste år var fem orangutanger blevet konfiskerer fra deres ejer og placerer i en zoologisk have, indtil de senere kunne komme tilbage til naturen. Få dage senere kom soldater fra den indonesiske hær og hentede orangutangerne tilbage ri l ejeren. Ejeren havde rydeligvis fo rbindelser til hæren, og der er ikke blevet gjort mere ved den sag siden. Dødstrusler Willie Smits ben agrer den illegale handel som et meget alvorligt problem. "Når Indonesiens højeste myndigheder ikke kan gøre noget for at beskytte orangutangen - der dyr der kommer rærrest på mennesker- er det håbløst, og man kan regne ud, hvordan det går med andre dyrearter," siger han. Han vurderer, at verden om ri år ikke længere vil have o rang ~ 0

8 Foto: No,dfoto utanger, der lever frit i deres naturlige omgivelser, hvis ikke der for alvor bliver gjort noget ved problemet. Men han kan ikke rigtigt sige, hvad der præcis kan gøres. I øjeblikket håber han blot, at der ved valget i juni vil blive valgt nogle politikere, som for alvor vil gøre noget for at bekæmpe den ulovlige dyrehandel. Willie Smits fortæller, at problemet er blevet større, efter at den økonomiske krise ramte Sydøstasien og især Indonesien for mere end et år siden. "Metoderne i branchen er blevet hårdere. Jeg har modtaget dødstrusler, og mine hunde er blevet slået ihjel. Der er også nogle, der har forsøgt at sætte ild på mit hus," siger Willie Smits. Flere af hans medarbejdere tør ikke længere gå ind på Pramuka-markedet, medmindre de far opbakning fra politiet. Dyrehandlerne er simpelthen blevet mere barske og tøver ikke med at bruge vold, hvis de opdager en efterforsker, der snuser rundt på markedet, fortæller Willie Smits. Deres egen værste fjende Når Willie Smits og hans medarbejdere konfiskerer fredede dyr, kan dyrene ikke sættes tilbage i naturen med det samme. Der kan gå mange år, fø r en orangutang er klar til at komme tilbage til det sted, den blev født. Midt i Ragunan zoologiske have i Jakarra ligger et center, hvor nogle af de konfiskerede dyr bliver anbragt. Omkring 20 orangutanger kravler rundt og leger i de grønne omgivelser. De kommer hen og holder i hånden og er så menneskelige i deres bevægelser, som noget dyr kan være. Det er denne menneskelige og fred elige faco n, der er orangutangens værste ~ e nde, og det er også derfor, den er så populært et kæledyr.

9 \XfWF Verdensnattllfonden /L EVENDE NATUR ~ der ikke va r nogle, der købte de fredede dyr. WWF i Indonesien har derfor forsøgt at lave kampagner, der henvender sig til køberne. "Problemet er ikke de lokale, som fanger dyrene, problemet er de mennesker i byerne, som køber dem, og som tager dem ud af landet. Hvis der' ikke er nogen, der køber dem, vil de lokale heller ikke fange dyrene. De prøver jo bare at tjene nogle penge," siger Didi Indrawan. WWF har laver mange kampagner, også flere der henvender sig til rejsebureaer og turister. "Alle ved selvfølgelig godt, at det ikke er lovligt at købe en orangutang. Men folk kender ikke navnene på alle de fredede fugle, som kan købes på gaden," siger Didi Indrawan. På centeret får de den rigrige behandling og ordentlig mad. Det har de ikke alle været vant ti l. "Der er mennesker, som giver dem både cigaretter og øl og synes, det er sjovt," siger Ulrike Von Mengden, som er leder af centeret. Hun fortæller, at de fleste orangutanger sagtens kan klare sig igen, når de kommer tilbage til Borneo eller Sumatra. Men de skal være omkring otte eller ni år, før de er gamle nok. Det er dog ikke alle dyr på centeret, der er så heldige. I et bur står en malaybjørn, der har fået fjernet både kløerne og tænderne. Den kommer aldrig tilbage. På Borneo og Sumatra ville den kravle op i træerne med kløerne og finde honning og frugter. N u skal den fodres resten af sit liv, fordi den blev brugt som kæledyr, da den var lille. Hæleren og stjæleren Den illegale handel kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre, hvis Illegal suppe Mennesker bruger fredede dyr til mange forskellige formål, alt efter hvilke dyr der er tale om. I Hong Kong og Taiwan mener man, at skildpaddesuppe giver styrke. Det går ud over nogle af de fredede skildpadder i Indonesien. I det hele tager er det de øvrige sydøstasiater, der, udover indoneserne selv, køber langt de fleste fredede dyr fra Indonesien. Så sent som i 1993 var det lovligt at importere tigerknogler til Sydkorea, og mellem 1975 og 1992 krydsede knoglerne fra mellem 550 og 1000 tigre grænsen til Sydkorea, rapportererwwf. Også europæere medvirker til den ulovlige handel med Indonesiens dyreliv. Darmawan Liswanto er formand for Indonesian Wildlife Trade Monitoring Necw01 k, som er en paraplyorganisation, der kæmper mod den illegale handel. Han fortæller, ar mange indonesiske fugle bliver eksporteret til Europa. "For to måneder siden blev en transport med 380 fugle på vej til Europa stoppet i Singapore. Kakaduer, isfugle og andre fredede arrer bliver handlet. Folk vil have dem som kæledyr," siger Darmawan Liswanto. Der er meget svært at vide, hvor mange penge, der bliver omsat for i forbindelse med den illegale handel med dyr i Indonesien. Darmawan Liswanto mener dog, at et godt bud er omkring l 00 millioner kroner om året.

10 ~ \"VWF Verdensnnttnfonden f LEVE NDE NATUR WWI~ EU svigter naturen Diskussionen af hvordan EU skal udvikles ind i næste århundrede - de såkaldte Agenda 2000 forhandlinger - sluttede for nylig på et topmøde i Berlin. (Billedet nedenfor). Desværre endte det ikke med godt nyt for Europas natur og miljø. Indeholdt i forhandlingerne var bl.a. reformer af henholdsvis EU s fælles landbrugspolitik og den såkaldte samhørighedspolitik, der giver støtte til de fattigste dele af unionen. Disse to områder betyder meget f or det europæiske landskab, eftersom de udgør ca. 80% af EUs samlede budget, svarende til næsten 500 milliarder kroner om året. EUs fælles landbrugspolitik har hidtil primært støttet det intensive landbrug, med de forringelser det har medført for natur og miljø. ~ Naturmærket 1999 WWF har fået meget ros for sit nye Naturmærke, som med Sonja Sarauws smukke tegninger gengiver 30 svampe fra den danske natur. Også det medfølgende puslespil er f aldet i god jord. Begge dele kan købes på landets posthuse eller bestilles hos WWF på telefon , dog kun så længe lager haves. Ligeledes har samhørighedspolitikken indtil nu fortrinsvis støttet projekter uden speciel hensyntagen til miljøet. WWF Verdensnaturfonden har derfor, ligesom en række andre europæiske natur- og miljøorganisationer, kæmpet for, at Agenda 2000 forhandlingerne lavede om på d enne praksis. Det kunne bl.a. være sket ved, at de allerede eksisterende muligheder og ordninger, EU har for direkte at støtte naturen og miljøet gennem netop landbrugs- og samhørighedspolitikken, fik tilført flere midler. Det skete desværre ikke. Derfor vil WWF fortsat arbejde på at påvirke beslutningstagerne i EU i en bæredygtig retning. Verdenshandel og bæredygtig udvikling WWF International er nu på tredie år sekretariat for et internationalt ekspertpanel om handel og bæredygtig udvikling. Panelet består af en række internationale eksperter, som giver deres bud på, hvilke handels- og miljøpolitiske principper, som bør indgå i den kommende forhandlingsrunde i verdenshandelsorganisationen WTO, som starter næst e år. WWF har netop modtaget kr. fra Danida til ekspertpanelets arbejde. Nem måde at gi' en 50'er WWF har oprettet et særligt telefonnummer til de mange af vores medlemmer, som gerne vil give den truede natur et beløb engang imellem, men som hverken har tid eller lyst til at gå på posthuset med et girokort. Når du taster telefonnummeret , giver du automatisk 50 kroner til WWFs naturbevarende arbejde. Beløbet bliver lagt på din næst e t elefonregning, så meget nemmere kan det ikke blive. Med dit opkald kan du også deltage i en lodtrækning om dejlige plysdyr af høj kvalitet, lige til at kramme for børn og barnlige sjæle. Jo flere gange, du ringer ind, jo større er dine chancer for at vinde. For en god ordens skyld gør vi opmærksom på, at der kun kan ringes på en gang om dagen. 10

11 TIL WWE Generelle henvendelser, Regnskabsafdelingen, Kampagneafdelingen, Videnskabelig afdeling, Pressesekretæren, Levende Natur, Studietur om solceller WWF Verdensnaturfonden gennemførte den 3. marts 1999 en studietur til Holland for 12 danske virksomheder fra elsektoren, byggesektoren og industrien. Formålet var at give de danske virksomheder mulighed for at høre om de hollandske erfaringer med en frivillig aftale mellem myndigheder og erhvervene om at fremme solcelle-teknologien. WWF mener, at solceller er en vigtig energi-teknologi t il at modvirke klimaforandringer og t il at fremme bæredygtig udvikling i både i-lande og u-lande. De danske virksomheder var imponerede over det f rivill ige hollandske initiativ, og WWF vil arbejde videre for at f å folketingets energipolitiske udvalg til at fremme anvendelsen af solceller i Danmark. (se artiklen s. 18) Foto: B nt K. Rumuu n/ Nordfoto Private gaver til Oskar Operation Oskar er navnet på WWF Verdensnaturfondens kampagne for at bevare de regnskove i Afrika, som blandt andet huser de sidste ca. 600 bjerggorillaer i verden. Kampagnen støttes af flere end 2000 prixate sponsorer, men også andre er med til at give Oskar og hans slægtninge en hjælpende hånd. Således har fotomodel Kira Eggers doneret hele sit kalenderhonorar på kroner til Operation Oskar, og Photo Care i Viborg har haft et arrangement med kunstneren Henrik Swane, hvor entreindtægten på ialt kroner gik t il Operation Oskar. WWF Verdensnaturfonden siger t usind tak for de smukke i~itiati ver. Ny pressesekretær WWF Verdensnaturfonden har pr. 1. april 1999 ansat journalist Nina Holm som ny pressesekretær. Nina Holm er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og har mange års erfaring fra TV, radio, dagblade og magasiner, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med områderne miljø og forbrug. 11

12 Suserup Skov har i årtier Iler lov ar passe sig selv. Her er nogle af de fineste vilde skovområder i Danmark: Draved Skov i Sonderjylland Store partier af skoven har været urørt i mange år og ligger i en urskovsagtig tilstand. Hele skoven (250 luktrtr) er nu udlagt ri l urørt skov. Parrier i nordl ige del af Rold Skov Flere mindre partier, bl.a. nord for Skørping og omkring Store Øksso, har spændende, urorte bevoksninger af gamle bogerræer. Skove ved Silkeborg Mange smukke arealer med urort skov, især spændende bevoksninger i Silkeborg Vesterskov og i Velling Skov mellem Bryrup og Silkeborg. Longelse Bondegårdsskov, Langeland Lille, urskovsagrig narurskov ost for Rudkøbing. Ulvshale på Mon Meget spændende narurskov. Langt srorsredelen af skoven (89 hektrtr) ligger urørt. Suserup Skov ved Sorø Lille skov med gamle lovrræer, som i ånier har Bet lov ar passe sig selv. Udg:,ede og væltede stammer fondes overalt på skovbunden. Absolut er besøg værcl. Rådmandshave ved Næsrved Særdeles afvekslende og meget frodi g løvskov med urorre skovparrier og ellesumpe. Grib Skov Parrier med gammclnarurskov, bl.a. ved Store og Lille Grib Sø samt i Esrumlund. Jægerspris Nordskov Foruden de beromre kæmpeege, hvoraf nu kun Kongeegen er i live, find es en urskovsagrig narurskov i Bredvig Mose. Danmark er fra naturens side et skovland. Vi ligger i er område af verden, som ville være dækket af en næsten sammenhængende skov, bestående af mange slags løvtræer. Hvis altså der ikke havde været mennesker. Men de danske skove har i årtusinder været påvirket af mennesker. Vore fo rfædre i Bondestenalderen begyndte for år siden at rydde urskoven fo r at skaffe plads til marker. Og denne rydning af skoven fortsane helt op til begyndelsen af 1800-tallet, så landet på det tidspunkt kun havde omkring to procent skov tilbage. Siden er skovarealet blevet markant større, men de danske skove er kulturskove - mørke nåletræsplanrager med træer i lige rækker og ldassiske bøgeskove, som er forsdigt velplejede, men som ikke har meget med den oprindelige naturskov ar gøre. Kun omkring en promille af det danske skovareal er helt naturlig, hvilket vil sige selvsået og efterkommer af de o pri ndelige skove, og derudover så godt som uberørt af menneskehånd. Det svarer til cirka 500 hektar skov, fordelt på mange mindre skovparrier landet over. Naturens egen dynamik I den urørte naturskov er der mange flere vilde planter og dyr end i kulturskoven. Narurens egen dynamik råder, og det giver en langt større mangfoldighed. Livsbetingelserne i urørt skov er bedre, fordi træerne llr lov at følge deres naturlige livscyklus. De ældes og nedbrydes og danner grobund for mange slags svampe, mos og lav. Insekter og edderkopper trives i tæt komakt med de rådne træer. O g ugler, spætter, mejser og and re fugle, der ruger i hule træer, har optimale betingelser i de frønnede stammer. Den slags skov skal vi have meget mere a( I 1992 fik Danmark en strategi for naturskove, udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, og med bl.a. WWF Verdensnawrfonden og Danmarks Naw rfredningsforening på sidelinien. Strategiens formål er at redde stumperne af dansk naturskov og samtidig inden år 2000 tidoble arealet med urørt skov, så der kommer op på mindst hekta r. a u Ud i den naturlige skov Dette mål bliver nået. I de danske statsskove er der i de seneste år udlagt mange områder, hvor skoven skal udvikle sig helt på sine egne betingelser. Samtidig har Skov- og Naturstyrelsen indgået aftaler med private skovejere fo r at sikre lignende områder i de private skove. Der er rige muligheder for at Il nogle spændende oplevelser i disse naturskove. Draved Skov er nere Steder hej t urskovsagrig. Jægersborg Dyrehave nord for Kobenhavn Beronu og velbesøgt skov med nere arealer med urorr, gammel skov.

13

14 ~ W \Xff Vudeuwaturfouden l LEVENDE NATUR ed over tredive grader i den ikke eksisterende skygge og M en brændende sol fra en absolut skyfri himmel er det ikke helt underligt, at der er sand, sand og atter sand, så langt øjet rækker. Et par timers rolig kørsel har det taget at komme herind fra kysten. Trods hyppige stop og vagtsomt udkig hele tiden, så er det ikke en dag, hvor notesbogens ellers normalt hastigt nedskrevne oplysninger rummer en fortættet historie om et stykke spændende Afrika. To fugle er det blevet til indt il nu: Et par af den lille blege ørkenstjert, der holder til ude midt i d en allermest flade sandørken, hvor en lille dynge sten lige akkurat hæver sig så meget over sandet, at lige netop det sted er lidt anderledes, og altså nok t il, at en fugleart kan leve der. Ufatteligt at de kan klare det, men alene deres tilstedeværelse er nok til at fortælle, hvor vi er. For dette er Afrika - længst nede mod sydvest i Namibia. Her find es langs kysten til Atlanterhavet en af verdens mest besynderlige ørkener, og det er netop her, ørkenstjerten lever - den findes ikke andre steder i hele verden. Så ekstremt goldt og u gæstfrit det ser ud for en gæstende nordbo fra bilens airkonditionerede kølighed, så er det altså lige sagen for ørkenstjerten - og med den en mængde planter, dyr og andre fugle, der tilsammen er med t il at forme et enestående økosystem.

15 l WWFs seneste store analyse af biodiversitet, Global 200, er netop den namibiske ørken og busksteppe udpeget som et blandt klodens 200 mest bevaringsværdige økosystemer. Livet toner frem for den tålmodige Men udmærker turen ind i den endnu uspolerede namibiske ørken sig ikke i første omgang ved de levende dyr og planter, så sker der gradvist noget, når man først er stoppet og er kommet væk fra bilen. Solflimmer, varme, sand, sand og atter sand, indtil en helt ny verden af ekstrem skønhed lige pludselig åbner sig. Men kun for den tålmodige, som har husket vandflasken. For som altid tager ørkener tid, og i den forbindelse er tørsten en faktor, der er væsentlig at tage i betragtning. Først skal man dog lige vænne sig til stilheden - måske er der lige netop en svag susen af vinden, men ellers kun ens egne lyde. Det er lige før, man hører pulsen slå. Dernæst er det svært at få styr på den nøgterne storhed i de karrige landskaber. En udvisket horisont i solflimmeret er måske den eneste linie - ellers er der kun gult sand i bløde former under en uendelig blå himmel. Men når først pludselig udsynet er der, så sker der t ing og sager. En klit, der ser ud som alle andre klitter, indtil det går op for en, at den alene er en halv gang højere end Himmelbjerget og i øvrigt

16 ~ WWF Verdensnnttnfonden /LEVEN DE N ATUR 1. Welwitschia har kun to lange blade, der er revet itu af vinden. Den lever af tåge og behøver blot et ordentligt tordenskyl med årtiers mellemrum for at kunne formere sig. 2. Namibia-orkenen grænser op til Atlanterhavet, og som noget helt specielt for denne ørken dannes der derfor ofte tåge i nat- og morgentimerne. 3. Dollarplanten er en mere sædvanlig orkenplante. Den er lille og tyk og i stand til at o')llagre vand til de lange tørkeperioder. ligger 15 km borte. Det gule sand viser sig pludselig slet ikke at kun at være gult; det begynder også at spille i alle mulige andre farvenuancer - grønt, rødt og violet. Midt på dagen er sollyset så skarpt, at det er svært at se forskellene- men om morgenen eller i løbet af eftermiddagen er der kraft i ørkenens farver. Og er man først kommet i gang med detaljerne, så viser det sig hurtigt, at der også er masser af liv i ørkenen. Midt på dagen søger det meste skygge, men overalt i sandet vil der være spor- af krybdyr og insekter især. Sand, sten og klipper Den namibiske ørken er helt speciel. Den strækker sig langs kysten fra det sydlige Angola i nord gennem Namibia og har et lille hjørne, der stikker ind i Sydafrika. Den er faktisk blot en smal zone langs kysten- op t il150 km bred. Alligevel er der ikke kun tale om en men snarere en mosaik af ørkener. En ørken kan bestå af både sand, sten og klipper i alle tænkelige kombinationer. Undervejs ind til sandf laden er det en overgang som at køre gennem et månelandskab af lave eroderede bjerge. Her f år landskabet ikke alene skarpe konturer, men også skarpe linier. Et sted har den store pensel været brugt, for lige netop kammen på hver eneste højderyg ser ud til at være malet sort. Tættere på bliver det klart, at der er tale om smalle, millioner af år gamle aflejringer af sort basalt. Den omkringliggende gule klippe er blødere end basalten, hvorfor den forvitrer og forsvinder først. Dermed bliver den hårdere basalt tilbage, hvor klippen er højest. Men helt tæt på ses, at også basalten er krakeleret til sten blokke. Intet kan holde til daglig ophedning i den brændende sol efterfulgt af nattens nedkøling. Et ørkenlandskab er altid under konstant nedbrydning.,. -,... o -... "''.- :...,.'""?7~~~,~,... ~- ~ ~ - FT~,,~ c. c. o io. "' o z-,.,._.~o:; - ; Et "blandingsfossil" Men mest forunderligt på denne dag- og den egentlige forklaring på at køre den næsten 100 km lange tur ind i netop denne sandørken- er muligheden for at opleve en af jordens mest mærkelige planter. Her inde midt i det bare sand, hvor tilsyneladende intet kan gro, findes et t ræ. Så mærkeligt som nogen af denne klodes mange mærkelige vækster. En østrigsk botaniker var den første, der f andt den mærkelige plante, hvilket skete tilbage i Det fortælles, at han bogstaveligt faldt på knæ og knap turde røre den ene plante, som han fandt. Han kunne øjeblikkeligt se, at her var der tale om noget helt specielt og unikt. Botanikerens navn var Welwitschia, og det er siden blevet den mærkelige plantes navn. l botanikerkredse regnes Welwit schia for et slags levende fossil. l frøplanternes udvikling er den et bindeled mellem de nøgenfrøede (nåletræer o. lign.) og de dækfrøede (blomster, løvtræer}, og den har derfor stor videnskabelig interesse. Selvom Welwitschia er et træ, så er det ikke under det træ, man skal forvente at finde skygge for ørkenens brændende sol. Stammen er en ganske kort fortykkelse, der kun lige når op over sandet, og fra den ligger t o kæmpestore, modstående blade ud over jorden. Welwitschia'ens blade kan blive op til 2 meter lange, men da de ofte er revet i itu af vinden, ser planten mere ud som en dynge lange, grønne bånd, der ligger indfiltret i hinanden. Segnede kæmper Bestanden her er den største i ørkenen, og den udgør en væsentlig del af de kun planter, der er tilbage i hele den namibiske ørken. Så langt øjet rækker, ligger de, som segnede kæm per i ørkenens sand- og alligevel fulde af liv med et helt lille økosyst em omkring sig. Insekter og firben lever hele deres liv ved planterne, og forbipasserende

17 Foto: Uffe Gjol Sarensen Oryx-antiloper kan finde på at tygge på de kraftige blade og således f å noget væske. l det nordlige Namibia er det også set, at sorte næsehorn gumler løs af Welwitschia. M en plantens særlige blade vokser hele livet ved roden, og planten er endog i stand til at klare, at begge blade ædes næsten helt bort. Mange ørkenplanter er små, tykke og i stand til at oplagre vand f or at kunne klare de lange tørkeperioder. Overlevelse i en ørken er først og fremmest et spørgsmål om at undgå fordampning og passe så godt som muligt på det sparsomme vand. Men Welwitschias store blade har den stik modsatte funktion, for de er plantens væsentligste kilde til opsamling af vand. Welwitschia er i stand til at udnytte noget, der er helt specielt for den namibiske ørknen - den t åge, som ørkenens kystnære beliggenhed ofte giver anledning til, at der dannes i nat- og morgentimerne. Fra denne tåge optager Welwitschia sit vand - og med denne evne bliver de store blade p ludselig en fordel. Også meget andet liv i den namibiske ørken får det livgivend e vand fra t ågen. Et nærmere kig på de stenede partier af ørkenen viser, at hver en sten er overgroet med laver. Fuldstændig ligesom de laver, vi herhjemme kender fra bevoksninger på sten og træstammer. l visse områder af den namibiske ørkenen snakker man ligefrem om, at ørkenen er en slag lavhede. Mange insekter får vand på samme måd e, og for en billeart er det vist, at den i morgentågen opsuger så meget vand, at det alene giver dyret en vægtforøgelse på 30%. Raffineret tilpasning Men en gang i sit liv er en Welwitschia helt afhængig af, at det regner virkelig meget over nogle dag e. Det er, når frøet skal spire. Frøet er forsynet med brede faner og kan føres vidt omkring med vinden. l ørkenen er det dog mere undtagelsen end reglen, at d e voldsomme t ordenskyl finder sted. Der kan gå årtier imellem. For Welwitschia'er er d et dog ikke det store problem, for de bliver meget gamle. De ældste vurderes at være op mod 2000 år. Med sådan en alder bliver det alligevel t il temmelig mange vækstsæsoner, hvor er ny generation kan sættes i gang. Og her inde midt i ørkenen flere dagsrejser fra vand, kommer dagens anden fugl bogstaveligt t alt løbende ind på arenaen: En struds i fuld f art kommer forbi og forsvinder ud mellem Welwitschia-planterne. Endnu et paradoks i ørkenen: Verdens største fugl kan klare sig i månedsvis uden at drikke vand. Den får sit vandbehov d ækket gennem d e planter, den æder, og den har derudover en helt særlig tilpasningsfunktion, som betyder, at den kan regulere sin kropst emperatur for at undgå at miste vand. Hvem der bare kunne klare et besøg i ørkenens barske stilhed på samme vis som strudsen. Men vandflaske nummer tre er ved at være tømt, så det er tid at komme tilbage til bilen og køle af på vej tilbage til "menneskeland" - med minderne prentet på nethinden om her lige før årtusindskiftet at have set en plante, der har t aget hele vores tidsregning med, og stadig st år grøn og produktiv i ørkenen.

18 ~ WWF Verdensnnttnfonden / LEVE ND E NATUR Solceller har større ressourcer end kul, olie og gas tilsammen. Et hurtigt kommercielt gennembrud for denne energiteknologi vil derfor væ re En række lande har beslurtet sig for ar medvirke til ar bringe solcellerne frem ri l er kommercielt gennembrud. D er gøres bl.a. ved ar etablere o mfattende nationale solcelleprogrammer. Programmerne betyder masseproduktio n af solcelleanlæg, hvilker giver grundlag for de prisreduktioner, som er nødvendige for ar sikre solceller sror udbredelse. C lin ron-adminisrrarionen søsarre sidste år er ambitiøst l mi llio n soltagsprogram. r Japan har man fornylig besluttet ar øge der nationale solcellemål fra 4600 MW til 5000 MW i år 201 O- der svarer ri l mere end halvdelen af de danske kraftværkers samlede elkapacirer. Også vores nabo lande Tyskland og Holland sarser i disse år stort på solceller. l Tyskland har regeringen vedrager ar gennemfø re er l solrags-program i d e kommende år. l H olland vil man ir1stallere l millio n solrage inden år På Verdensnaturfondens solcellekonferen ce i København sidste år udtrykte flere energio rdførere en øget politisk vilje til ar srørre solcelleudviklingen både gennem forskning og udvikling, byfornyelse, bygningsreglementet, erhvervspolitik og den nye energi reform. l aftalen om den nye energireform, som blev indgået i begyndelsen af 1999, blev der således fastslået, at der skal etableres særl ige regler på solcelleområder. Verdensnaturfonden opfordrer ri l, at de særlige regler kommer ri l ar om fane er solcellemål, som bringer Danmark o p på et ambitionsniveau, der svarer til det tyske og hollandske. D er vil bl.a. betyde en tilskudsordning til private, som ø nsker ar ra deres eget solcelleanlæg. For at sikre er optimale udbytte pr. investeret krone i den fremtid ige danske solcelleindsats, anbefaler Verdensnaturfonden, ar der etableres en solcelleaftale efter hollandsk forbillede mellem M iljø- og Energiministeriet, elværkerne og der øvrige danske erhvervsliv. Den hollandske sollcel~~~cr.... i. c o "' ~ c o.... > ;;; o c ~ o Solcellemodulerne i SOLBYEN i Brædstmp er mellem J O og 30 m2 og kan dække omkring halvdelen af familiernes elforbrug.

19 Det danske vejr er solcellevej r Solceller kræver ikke sol for at virke. De kan forvandle alt lys- fra det tidligste dagslys- til elektricitet. Næsten alle solceller på markedet er baseret på silicium, der næst efter ilt er jordens almindeligste grundstof. l modsætning til solfangere, som opvarmer vand, producerer solceller strøm, der skal bruges umiddelbart. Den strøm, som husstanden ikke kan bruge, sendes ud i elnettet. udmærker sig bl.a. ved at være forpligtende og binde alle volverede parter til at bidrage til de fælles mål og midler, som parterne har opnået enighed om. Niche for dansk erhvervsliv Smukke og bi llige måder at integrere solceller i bygningers tage og facader er en lovende niche for dansk erhvervsliv. ække store danske virksomheder indenfor bvtmf~ejtt allerede involveret i nogle pejrspekl:ivt:iac,,<j.,et projekter. F.eks. nittag på Sundby mationsprojekter fur fos allerede i en det for sotc:ell~edt4~~~ EnCon er det førende elselskab på solcelleområdet i Danmark. Det er EnCon, der står bag Danmarks hidtil største solcellesatsning, SOLBYEN i Brædstrup (billedet); 'der som f orsøg blev opført i SOLBYEN omfatter 30 huse med solcelleanlæg, der kan dække omkring halvdelen af familiernes elforbrug. Solcellerne har vist sig yderst produktive selv med meget lidt optimale placeringer på husenes tage. EnCon er nu aktiv i et nyt, endnu mere ambitiøst projekt, som betyder, at ialt 300 boliger på Fyn og i Jylland i løbet af sommeren 1999 vil blive forsynet med solcelleanlæg, der skal dække husstandens samlede elforbrug. Opfordring t il danske virksomheder Verdensnaturfonden opfordrer vores firmamedlemmer til at investere i egne solcelleanlæg. Energistyrelsen har oprettet en tilskudsordning til private virksomheder, der ønsker at etablere eget solcelleanlæg. Virksomhederne kan få tilskud t il mellem 26 og 36% af omkostningerne til udvikling og etabler ing af demonstrationsanlæg. For at give tilskud kræver Energistyrelsen, at virksomhederne anvender kvalitetsgodkendte komponenter, og at anlæggene installeres af certificerede installatører. Henvendelse om t ilskudsordningen til Energistyrelsen, tlf

20 Natur r aturnoter Sjælden terne snyder sjakalerne Etiopisk ulv. Foto: Uffe Gjol Sørens en Tamhunde truer ulve Den flotte ræverode etiopiske ulv er verdens sjældneste og mest truede ulveart. Den lever over skovgrænsen i Etiopiens bjerge, og der er under 400 tilbage. Dens levesteder er blevet mindre eller helt forsvundet. og arten er truet af indavl. da flere små delbestande ikke har kontakt med hinanden. Yderligere er ulvene tru et fra en helt ny kant: Tamhund e. Ulvene kan parre sig med tamhu nde, og derved sker der en genetisk op b lan ding. Ulvenes naturlige arveanlæg bliver forringet og dermed også deres overlevelseschance. Hyrder vandrer i stigende grad op i bjergene med deres koer, og deres hunde gor dette til en konstant trusse l. Den sjældne Damara-terne, der yngler langs den meget fiskerig e kyst i Namibia i det sydvestlige Afrika, blev indtil for nylig regnet for en truet art. Den samlede bestand blev vurderet til kun fugle. Men nye undersøgelser har heldigvis vist, at der findes mindst tre gange så mange Damara-tern er, hvorfor arten ikke længere anses for truet. Damara-ternen yngler ikke som andre terner i tætte kolonier på småoer uden rovdyr, for sådanne ynglesteder findes ikke langs kysten. Til gengæld ligger den namibiske ørken lige op til kysten med masser af plads - også til sjakaler. Damara-ternen yngler derfor enkeltvis med flere hundrede meters afstand mellem redern e, hvilket gor det svært for sjakalerne at finde andet end enkelte reder. Men det gor det også tilsvarende svært for forskerne at tælle fuglene. Det nye bestandstal er derfor baseret på grun dige optællinger af proveflader, der er tilfældigt udlagt langs hele den 1470 km lange kyst. Besværligt, men pålideligt. Foto: Uffe Gjøl Sore nun Skildpadder retur til natur Den egyptiske landskildpadde er truet af udryddelse, og arten er stort set forsvundet i Egypten. Stor var derfor overraskelsen, da 200 af dem dukkede op til salg hos dyrehandlere i landets hovedstad Cairo. Dyrene var illegalt indfort fra Libyen. Det gav ikke mening at sende de konfiskerede dyr tilbage. l stedet bli ver de nu brugt i et forsog på at genudsætte arten. Men i det overbefolkede Egypten er det svært at finde fredfyldte steder. Ti skildpadder er udsat i et prøveområde ved fiskerlejet Zaranik på Sinai. Hver er forsynet med en lille radiosender, og de folges noje. Ny viden om deres færden skal vejlede udsætni ngen af de ovrige konfiskerede dyr. der i øjeblikket lever beskyttet på taget af et højhus i Cairo, hvor en japansk frivillig passer dem dognet rundt. "Levende fossil" ved Sulawesi l sommeren 1998 blev et eksemplar af den blå fisk fanget i havet ved oen Manado Tua nord for Sulawesi i Indonesien. Stedet ligger km fra det hidtil eneste kend te levested for arten, nemlig havet ud for øg ru ppen Comorerne i Det indiske Ocean. Fangsten var resultatet af en målrettet indsats, efter at man ved en tilfældighed opdagede et eksemplar af den blå fisk på et fiskemarked på oen i Den første levende blå fisk blev fanget ved Comorerne i Indtil da mente man, at hele den gruppe af fisk, som den blå fisk tilhører, var uddød for 80 millioner år siden. Denne fiskeg rup pe er nært beslægtet med de fisk, der som de første vandrede på land og udviklede sig til landhvirveldyr, nemlig padderne. Den blå fisk betegnes derfor med rette som et "levende fossil" og er udviklingsmæssigt et af de mest spændende dyr i verden. Foto: Sitger Bottegurd/ Biofoto

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Vejens digte. Inger Jakobsen

Vejens digte. Inger Jakobsen Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

www.dorteklattschou.dk/medlemsside

www.dorteklattschou.dk/medlemsside 1 Feng Shui optimerer de fysiske rammer omkring os. Kan bl.a. bruges til at skabe positiv energi ( chi ) og til at fjerne ubalancer omkring os. Feng Shui stammer fra Østens filosofi og betyder vind/vand.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni.

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni. MANDAG 14.FEBRUAR Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni. Min dagsopgave lyder på at skaffe kakerlaklokkedåser. Vi har mødt to i køkkenet så nu starter 3.verdenskrig. Anne Marie kan

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere