... ~ W\'VF Vudensnnt111jondw / LEVENDE NATUR. Hvis du er i tvivl, så lad være

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "... ~ W\'VF Vudensnnt111jondw / LEVENDE NATUR. Hvis du er i tvivl, så lad være"

Transkript

1

2 ~ W\'VF Vudensnnt111jondw / LEVENDE NATUR Hvis du er i tvivl, så lad være z "' ~ z < :t ~ "' <..J.... Vrede og fortvivlelse. Det er de følelser, jeg gribes af, når jeg læser historier som den, vi bringer i dette nummer af Levende Natur om den udbredte handel med truede dyr og planter i Indonesien. Der er fri adgang til ar købe sig en orangutang, en gibbon-abe eller en malaybjørn som kæledyr. Og man kan også ra alle mulige produkter fra riger og næsehorn. Alt sammen frir tilgængeligt på markeder, også selvom der formelt ser er ulovligt. Myndighederne ser som regel den anden vej, for hvis bestikkelse ikke hjælper, griber både sælgere og hælere gerne til trusler. Problemer er ikke begrænset til Indonesien. På WWFs nylige rejse med Prins H enrik til Vietnam så vi også ulovlige dyreprodukter til salg. Der var skjolde af havskild padder, elfenben og skind af rræleopard. Og der var bestemt ikke gemt af vejen, men lå frir fremme i en souvenir-forretning midt på der fineste turisr-strøg i Saigon. WWF kæmper imod den ulovlige handel med truede dyr og planter overalt i verden. For handelen er med til at skubbe en række arter tættere på udryddelse. Der gælder de meget kendte arrer som riger, næsehorn og menneskeabe. Det gælder også en lang række arter af fugle og krybdyr som slanger og øgler, der holdes som kæledyr. Og det gælder en del planter som orkideer og specielle kaktus, der dyrkes af specialister. Blot for ar nævne nogle eksempler, for der er i rusindvis af arter, der er omfattet af den ulovlige handel. Ofre lykkes vores arbejde. Mange steder betyder indsatsen, ar handelen i der mindste bliver holdt nede. Og der sker nogle vigtige gennembrud i disse år, bl.a. i Kina, hvor myndighederne begynder at rage problemerne alvorligt. Men det er en evig kamp, som ikke kan vindes for alvor, så længe der findes markeder, som efterspørger de ulovlige produkter. Så længe der er købere, som vil betale store penge, vil der også være nogle, som er villige til at bryde loven for ar fremskaffe produkterne. Næsren uanset risikoen. Derfor er der forstemmende, når man som dansker hører, at der fortsat importeres ulovlige produkter til Danmark. Endda i store mængder. Noget af der skyldes den øgede trafik, hvor vi som rejsende kommer stadig længere rundt i verden. Det betyder, at vi møder produkterne-som for nogle er fristelser - stadig oftere. Og alt for meget ender i danske turisters oppakning som souvenirs, kæledyr eller lignende. ' Jeg er sikker på, at vejen frem er mere oplysning. Langt de fleste danskere ønsker at overholde loven på dette område. Og derfor samarbejder WWF med Skov- og Naturstyrelsen om en kampagne til efteråret, hvor vi vil informere danskerne om, hvordan man kan sikre sig, at man ikke bryder loven. I mellemtiden vil jeg opfordre alle - som måske på sommerferien ffir tilbudt produkter fra vilde dyr - til ar følge en ganske enkel huskeregel: H vis du er i tvivl, så lad være. Kim Carstensen, generalsekretær

3 En tiger på skødet lilegal handel med levende vilde dyr fra Indonesien beløber sig til omkring 100 millioner kr. om året. Politiet bliver betalt for at se den anden vej. Mange af dyrene sælges i Europa. Af Jo han Rasmussen, freelancejournalist l ri s i morgcndu g. F o l o: Cl111 rl n Kr,.bs l T ONY S TO N E I MAGES levende Natur Nr. 2 - Maj '99 Tidsskrift for international naturbevarelse UDGIVET AE WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F, 2200 København N. Telefon Fax G i ro nr M an kan blive medlem ajwwf ved at betale minimum 195 k r. om året. Levende Natur udsendes gratis til medlemmerne. RE PAKTION Ansvarshavende redaktor journalist Nanet Poulsen (DJ) Generalsekretær Kim Carstensen Afdelingschef Mik Steenberger Videnskabelige medarbejdere Tommy Dybbro Anne-Marie Mikkelsen. Guide til naturskoven -+-- Danmark er fra naturens side et skovland. Og nu kommer der mere af den naturlige skov, hvor forskellige arter og unge og gamle træer får lov at gro i skøn forening. Vi fortæller, hvor de bedste skovture findes lige nu. Af Tommy Dybb ro, videnskabelig medarbejder, WWF Sært liv i ørkenen -+-- l Namibias ørken f indes en plante, der har taget hele vor tidsregning med. Med et par lange flossede blade, som den aldrig skifter i hele sin levetid, opsamler planten den smule vand, der skal til for at overleve århund rede efter århundrede. Af Uffe Gjøl Sørensen, videnskabelig medarbejder, WWF Uendelig solenergi -!--- Solceller er kul, olie og gas langt overlegen. Teoretisk kan de dække hele Jordens energibehov. Nu skal der satses mere på denne teknologi. Med Holland som forbillede forsøger WWF at presse på. Af Lise Backer, tidl. WWF og Nanet Poulsen PROPUKTION Layout: Lenny Larsen, Digital Art & Design Repro og tryk: Levison + Johnsen + Johnsen ats Levende Natur er trykt på l 00% klorfri t, svanemærket papir Kakao til at leve af -+-- Historien bag de produkter, vi sætter t il livs, bør være lige så god som smagen. Det mener f lere og flere forbrugere i den vestlige verden. Nu kan vi købe kakao og sukker med en rigtig god historie. Og den historie garanterer Max Havelaar. Af Nanet Poulsen..,,.. ' ~ ~. ;,. ~ "' ' ':';. f tt. ~... ~~. \. ~ :~.. ~ a :'~ -~... WWf - World Wide fund for Nature - er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWf er repræsenteret i 53 lande, og WWf Verdensnaturfonden er den danske afdeling. formålet med WW f's arbejde er at bevare naturens mangfoldighed, at sikre at udnyttelsen af naturens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at bekæmpe forurening og unodigt forbrug af ressourcer og energi.

4 Af J ohan R as mu ssen, journalist, Jakarta, Indon esien En indoneser kommer gående med en fem måneder gammel orangutangunge under T-shirren. Inde i gyden rager han den frem, så jeg kan se på den. Den forvirrede abe kigger sig forskræmt omkring, da den bliver sar på mit skød. Mens orangutangungen holder fast i mine arme, siger dens ejer, ar den kan blive mit nye kæledyr for mindre end kro ner. Papirerne er endda ordner, så jeg ikke får problemer med myndighed erne, fortæller han og smiler. Pramuka i Jakarta er Indonesiens største marked for illegal handel med dyr. Men det er langt fra det eneste. Overalt i Indonesien er fredede dyr til salg. Slanger, fugle, bjørne, tigre og aber handles som enhver anden va re i Indoensien. Dyrene købes af indonesere eller smugles ud af lander ri l resten af verden. Udover de voldsomme skovbrande i 1997 og 98 i Indonesien og indhugget i landets kæmpe regnskove er den illegale handel den største trussel mod Indonesiens rige dyreliv. Orangutangungen på Pramuka-markedet er en af de omkring orangutanger, der er tilbage i verd en. På ti år er bestanden blevet halveret. For ar den indonesiske ejer kan sælge den fem måneder gamle abe, er dens mor på Borneo blevet dræbt. Der er umuligt for de lokale ar fange en orangutangunge uden at dræbe moderen først. Derudover regner man med, at mange orangutangunger dør, når de bliver smuglet ud af Indonesien til andre sydøstasiatiske lande. Så hver gang en o rangutang ender som kæledyr i for eksempel Taiwan eller HongKong, bliver der fj ernet to til tre andre fra deres namrlige omgivelser på Sumatra eller Borneo. Indonesiens rige dyreliv er Noahs ark til salg. Ved siden af os står to siamang-aber og en javanesisk gibbon-abe i små rræbure. De er også til salg og koster kun lidt over rusind kroner stykker. "Bare giv dem lidt bananer og noget andet frugt, så er det fint," siger ejeren, der ivrigt prøver ar komme af med aberne.

5 til salg lilegal handel truer Indonesiens dyr. En million-industri sælger alt fra hvide kakaduer til orangutanger. Selv den sjældne tiger fra Sumatra kan købes. Kampen mod den illegale handel i Indonesien er næsten håbløs. Men WWF forsøger. Fo, o : Rich.atd So bol J Sipa Press

6 Foto: (overst tv.) David Trood J 2.maj (n&dorst t v.) Farld Fellah J Polfoto (th.) N oel Quido l Nordfot o.! l Jeg afviser at købe noget men rager imod tilbudet om at blive vist rundt på markedet. I flere mørke bemnbygninger hænger fugleburene tæt, og lugten er tyk af dyreekskrementer. H vide kakaduer og Aere and re fredede fugle sidder i rræburene. Op ad en n appe og ned ad en mørk gang står w små malaybjørne. Den sorte bjørn med den h vide hage lever på Borneo og Sumatra. Ingen ved hvor mange, der er tilbage, men maiaybjørnen er truet. Alligevel bliver den solgt som kæledyr. På vej ud fra markeder siger mændene, at de havde en riger for to dage sid en, men den døde desværre. Sumarras riger er i akut fare for at uddø. Kun omkring 400 lever stadigvæk i deres naturlige omgivelser. Alligevel jagres den stadig. I traditionel kinesisk medicin regnes pulveret fra rigerens knogler for er af de bedste midler til at kurere smerter og give styrke. D erudover rapporterer WWF, at nogle indonesere holder rigeren som der ultimative statussymbol blandt kæledyr. Prisen er under l kroner for en unge. Didi Indrawan er leder afwwfs program, der forsøger at bekæmpe den illegale handel med truede d yr. Han har Aere gange været på Pramuka-markedet og ved, hvad der foregår. "Det er et meget stort problem med markederne. Vi har flere gange prøvet at få d em lukket, men det er umuligt. D er er så meget bureaukrati og så mange politikere, der ikke kan tage sig sammen til at gøre noget ved det," siger han. Men WWF i Indonesien går heller ikke efter småhand lerne på markedet. WWF vil have fat i branchens bagmænd. Did i Ind rawan siger, at man ved, bagmændene findes, og han fortæller, at WWF har mange informationer om handlen. Politiet ser den anden vej Den illegale handel med dyr i Indonesien er meget kompleks. Lige fra de lokale stammer på Irian Jaya i der øsdigsre Indonesien, der fanger er par fugle fo r at rjene nogle få kro ~ ner, til de srore bagmænd i Jakarta, der har sat handlen i system. WWF i Indonesien har w projekter i gang, som direkte går efter handlen med orangutang og tiger. De går ud på ar indsamle så mange informationer som overhoveder muligt om handlen og om forhandlerne for så senere ar slå ri l ved ar give beviserne videre til mynd ighederne. WWF bruger efterforskere, som arbejder i dyb hemmelighed. Did i Indrawan vil ikke oplyse, hvor mange efterforskere der er tilknyttet WWF, eller hvilke beviser de har indsamlet. "Vi vil ikke have, at forhand lerne får noget at vide om vores operationer. D et kun ne ødelægge der hele. Men der er ingen hemmelighed, at vi går efter de smre forhandlere, som er store forretningsmænd," siger D id i Indrawan. Han er dog ikke den smre optimist. Indonesien er kendt som det mest korrupte land i Sydøstasien. Det gælder også den illegale handel med dyr.

7 \X'WF Verdeusunttnfoudeu l LEVENDE NATUR ~ Foto: Nordfoto Denne hantiger er blevet konfiskeret fra et privat anlæg i Europa. Den levede under elendige forhold og var derfor i meget dårlig forfatni ng, da den blev befriet. "Politiet bliver betalt for at se den anden vej. Der er ingen hemmelighed, at man kan købe riger og orangutang på der sone marked, men politiet gør ikke noget ved der. Der er simpelthen nogle, der er beskytter afloven, og de betaler for der," siger Didi Indrawan. Påstanden bliver bakker op af Indonesiens Skovbrugsminisreri um. Willie Smirs, som er hollænder, har i 20 år arbejdet i ministeriet med ar bekæmpe jagren og handlen med de rruede dyr. Han har nærmest misret rroen på, at det kan lade sig gøre ar stoppe den. Modsar WWF har han magr til ar gå ud og konfiskere truede dyr, der er rager ri l fange. Han har været på utallige aktioner over hele Indonesien for ar redde dyrene og samle beviser mod forhandlerne. Ofre føler han dog, at arbejder er spildt. Han har mange eksempler på, at han samn1en med medarbejdere fra ministerier har samler runge beviser mod dyrehandlere og smuglere, uden ar der sker noget som helst. Beviserne skal først sendes videre ril pol i rier, som derefter skal bringe sagerne for rerren. "Der sker rir, ar sagerne forsvinder hos pol i rier og aldrig kommer videre ril retten. Forhandlerne kan simpelthen betale sig fra der. Hvis de endelig kommer for retten, sker der næsren aldrig noget," siger Willie Smirs. Der falder dog dom en gang imellem, men straffene er normair hel r ude af proporrioner med, hvad der bliver tjent på handlen. Sidste år fik en orangutangforhandler en bøde på lidt over 50 kroner. For fire år siden fik en smugler dog tre et halvt års fængsel for ar have s mugl~t otte orangutanger til Taiwan. Men det er en undtagelse, siger W illi e Sm irs. På baggrund af erfaringer fra 20 års arbejde i Indonesien mener han, at der simpelthen ikke er tradition for ar rage truslen mod dyrene alvorligt i lander. Det afspejler sig i retssalene. Der findes også eksempler på, ar myndighederne direkte samarbejder med de illegale dyrehandlere. I december sidste år var fem orangutanger blevet konfiskerer fra deres ejer og placerer i en zoologisk have, indtil de senere kunne komme tilbage til naturen. Få dage senere kom soldater fra den indonesiske hær og hentede orangutangerne tilbage ri l ejeren. Ejeren havde rydeligvis fo rbindelser til hæren, og der er ikke blevet gjort mere ved den sag siden. Dødstrusler Willie Smits ben agrer den illegale handel som et meget alvorligt problem. "Når Indonesiens højeste myndigheder ikke kan gøre noget for at beskytte orangutangen - der dyr der kommer rærrest på mennesker- er det håbløst, og man kan regne ud, hvordan det går med andre dyrearter," siger han. Han vurderer, at verden om ri år ikke længere vil have o rang ~ 0

8 Foto: No,dfoto utanger, der lever frit i deres naturlige omgivelser, hvis ikke der for alvor bliver gjort noget ved problemet. Men han kan ikke rigtigt sige, hvad der præcis kan gøres. I øjeblikket håber han blot, at der ved valget i juni vil blive valgt nogle politikere, som for alvor vil gøre noget for at bekæmpe den ulovlige dyrehandel. Willie Smits fortæller, at problemet er blevet større, efter at den økonomiske krise ramte Sydøstasien og især Indonesien for mere end et år siden. "Metoderne i branchen er blevet hårdere. Jeg har modtaget dødstrusler, og mine hunde er blevet slået ihjel. Der er også nogle, der har forsøgt at sætte ild på mit hus," siger Willie Smits. Flere af hans medarbejdere tør ikke længere gå ind på Pramuka-markedet, medmindre de far opbakning fra politiet. Dyrehandlerne er simpelthen blevet mere barske og tøver ikke med at bruge vold, hvis de opdager en efterforsker, der snuser rundt på markedet, fortæller Willie Smits. Deres egen værste fjende Når Willie Smits og hans medarbejdere konfiskerer fredede dyr, kan dyrene ikke sættes tilbage i naturen med det samme. Der kan gå mange år, fø r en orangutang er klar til at komme tilbage til det sted, den blev født. Midt i Ragunan zoologiske have i Jakarra ligger et center, hvor nogle af de konfiskerede dyr bliver anbragt. Omkring 20 orangutanger kravler rundt og leger i de grønne omgivelser. De kommer hen og holder i hånden og er så menneskelige i deres bevægelser, som noget dyr kan være. Det er denne menneskelige og fred elige faco n, der er orangutangens værste ~ e nde, og det er også derfor, den er så populært et kæledyr.

9 \XfWF Verdensnattllfonden /L EVENDE NATUR ~ der ikke va r nogle, der købte de fredede dyr. WWF i Indonesien har derfor forsøgt at lave kampagner, der henvender sig til køberne. "Problemet er ikke de lokale, som fanger dyrene, problemet er de mennesker i byerne, som køber dem, og som tager dem ud af landet. Hvis der' ikke er nogen, der køber dem, vil de lokale heller ikke fange dyrene. De prøver jo bare at tjene nogle penge," siger Didi Indrawan. WWF har laver mange kampagner, også flere der henvender sig til rejsebureaer og turister. "Alle ved selvfølgelig godt, at det ikke er lovligt at købe en orangutang. Men folk kender ikke navnene på alle de fredede fugle, som kan købes på gaden," siger Didi Indrawan. På centeret får de den rigrige behandling og ordentlig mad. Det har de ikke alle været vant ti l. "Der er mennesker, som giver dem både cigaretter og øl og synes, det er sjovt," siger Ulrike Von Mengden, som er leder af centeret. Hun fortæller, at de fleste orangutanger sagtens kan klare sig igen, når de kommer tilbage til Borneo eller Sumatra. Men de skal være omkring otte eller ni år, før de er gamle nok. Det er dog ikke alle dyr på centeret, der er så heldige. I et bur står en malaybjørn, der har fået fjernet både kløerne og tænderne. Den kommer aldrig tilbage. På Borneo og Sumatra ville den kravle op i træerne med kløerne og finde honning og frugter. N u skal den fodres resten af sit liv, fordi den blev brugt som kæledyr, da den var lille. Hæleren og stjæleren Den illegale handel kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre, hvis Illegal suppe Mennesker bruger fredede dyr til mange forskellige formål, alt efter hvilke dyr der er tale om. I Hong Kong og Taiwan mener man, at skildpaddesuppe giver styrke. Det går ud over nogle af de fredede skildpadder i Indonesien. I det hele tager er det de øvrige sydøstasiater, der, udover indoneserne selv, køber langt de fleste fredede dyr fra Indonesien. Så sent som i 1993 var det lovligt at importere tigerknogler til Sydkorea, og mellem 1975 og 1992 krydsede knoglerne fra mellem 550 og 1000 tigre grænsen til Sydkorea, rapportererwwf. Også europæere medvirker til den ulovlige handel med Indonesiens dyreliv. Darmawan Liswanto er formand for Indonesian Wildlife Trade Monitoring Necw01 k, som er en paraplyorganisation, der kæmper mod den illegale handel. Han fortæller, ar mange indonesiske fugle bliver eksporteret til Europa. "For to måneder siden blev en transport med 380 fugle på vej til Europa stoppet i Singapore. Kakaduer, isfugle og andre fredede arrer bliver handlet. Folk vil have dem som kæledyr," siger Darmawan Liswanto. Der er meget svært at vide, hvor mange penge, der bliver omsat for i forbindelse med den illegale handel med dyr i Indonesien. Darmawan Liswanto mener dog, at et godt bud er omkring l 00 millioner kroner om året.

10 ~ \"VWF Verdensnnttnfonden f LEVE NDE NATUR WWI~ EU svigter naturen Diskussionen af hvordan EU skal udvikles ind i næste århundrede - de såkaldte Agenda 2000 forhandlinger - sluttede for nylig på et topmøde i Berlin. (Billedet nedenfor). Desværre endte det ikke med godt nyt for Europas natur og miljø. Indeholdt i forhandlingerne var bl.a. reformer af henholdsvis EU s fælles landbrugspolitik og den såkaldte samhørighedspolitik, der giver støtte til de fattigste dele af unionen. Disse to områder betyder meget f or det europæiske landskab, eftersom de udgør ca. 80% af EUs samlede budget, svarende til næsten 500 milliarder kroner om året. EUs fælles landbrugspolitik har hidtil primært støttet det intensive landbrug, med de forringelser det har medført for natur og miljø. ~ Naturmærket 1999 WWF har fået meget ros for sit nye Naturmærke, som med Sonja Sarauws smukke tegninger gengiver 30 svampe fra den danske natur. Også det medfølgende puslespil er f aldet i god jord. Begge dele kan købes på landets posthuse eller bestilles hos WWF på telefon , dog kun så længe lager haves. Ligeledes har samhørighedspolitikken indtil nu fortrinsvis støttet projekter uden speciel hensyntagen til miljøet. WWF Verdensnaturfonden har derfor, ligesom en række andre europæiske natur- og miljøorganisationer, kæmpet for, at Agenda 2000 forhandlingerne lavede om på d enne praksis. Det kunne bl.a. være sket ved, at de allerede eksisterende muligheder og ordninger, EU har for direkte at støtte naturen og miljøet gennem netop landbrugs- og samhørighedspolitikken, fik tilført flere midler. Det skete desværre ikke. Derfor vil WWF fortsat arbejde på at påvirke beslutningstagerne i EU i en bæredygtig retning. Verdenshandel og bæredygtig udvikling WWF International er nu på tredie år sekretariat for et internationalt ekspertpanel om handel og bæredygtig udvikling. Panelet består af en række internationale eksperter, som giver deres bud på, hvilke handels- og miljøpolitiske principper, som bør indgå i den kommende forhandlingsrunde i verdenshandelsorganisationen WTO, som starter næst e år. WWF har netop modtaget kr. fra Danida til ekspertpanelets arbejde. Nem måde at gi' en 50'er WWF har oprettet et særligt telefonnummer til de mange af vores medlemmer, som gerne vil give den truede natur et beløb engang imellem, men som hverken har tid eller lyst til at gå på posthuset med et girokort. Når du taster telefonnummeret , giver du automatisk 50 kroner til WWFs naturbevarende arbejde. Beløbet bliver lagt på din næst e t elefonregning, så meget nemmere kan det ikke blive. Med dit opkald kan du også deltage i en lodtrækning om dejlige plysdyr af høj kvalitet, lige til at kramme for børn og barnlige sjæle. Jo flere gange, du ringer ind, jo større er dine chancer for at vinde. For en god ordens skyld gør vi opmærksom på, at der kun kan ringes på en gang om dagen. 10

11 TIL WWE Generelle henvendelser, Regnskabsafdelingen, Kampagneafdelingen, Videnskabelig afdeling, Pressesekretæren, Levende Natur, Studietur om solceller WWF Verdensnaturfonden gennemførte den 3. marts 1999 en studietur til Holland for 12 danske virksomheder fra elsektoren, byggesektoren og industrien. Formålet var at give de danske virksomheder mulighed for at høre om de hollandske erfaringer med en frivillig aftale mellem myndigheder og erhvervene om at fremme solcelle-teknologien. WWF mener, at solceller er en vigtig energi-teknologi t il at modvirke klimaforandringer og t il at fremme bæredygtig udvikling i både i-lande og u-lande. De danske virksomheder var imponerede over det f rivill ige hollandske initiativ, og WWF vil arbejde videre for at f å folketingets energipolitiske udvalg til at fremme anvendelsen af solceller i Danmark. (se artiklen s. 18) Foto: B nt K. Rumuu n/ Nordfoto Private gaver til Oskar Operation Oskar er navnet på WWF Verdensnaturfondens kampagne for at bevare de regnskove i Afrika, som blandt andet huser de sidste ca. 600 bjerggorillaer i verden. Kampagnen støttes af flere end 2000 prixate sponsorer, men også andre er med til at give Oskar og hans slægtninge en hjælpende hånd. Således har fotomodel Kira Eggers doneret hele sit kalenderhonorar på kroner til Operation Oskar, og Photo Care i Viborg har haft et arrangement med kunstneren Henrik Swane, hvor entreindtægten på ialt kroner gik t il Operation Oskar. WWF Verdensnaturfonden siger t usind tak for de smukke i~itiati ver. Ny pressesekretær WWF Verdensnaturfonden har pr. 1. april 1999 ansat journalist Nina Holm som ny pressesekretær. Nina Holm er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og har mange års erfaring fra TV, radio, dagblade og magasiner, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med områderne miljø og forbrug. 11

12 Suserup Skov har i årtier Iler lov ar passe sig selv. Her er nogle af de fineste vilde skovområder i Danmark: Draved Skov i Sonderjylland Store partier af skoven har været urørt i mange år og ligger i en urskovsagtig tilstand. Hele skoven (250 luktrtr) er nu udlagt ri l urørt skov. Parrier i nordl ige del af Rold Skov Flere mindre partier, bl.a. nord for Skørping og omkring Store Øksso, har spændende, urorte bevoksninger af gamle bogerræer. Skove ved Silkeborg Mange smukke arealer med urort skov, især spændende bevoksninger i Silkeborg Vesterskov og i Velling Skov mellem Bryrup og Silkeborg. Longelse Bondegårdsskov, Langeland Lille, urskovsagrig narurskov ost for Rudkøbing. Ulvshale på Mon Meget spændende narurskov. Langt srorsredelen af skoven (89 hektrtr) ligger urørt. Suserup Skov ved Sorø Lille skov med gamle lovrræer, som i ånier har Bet lov ar passe sig selv. Udg:,ede og væltede stammer fondes overalt på skovbunden. Absolut er besøg værcl. Rådmandshave ved Næsrved Særdeles afvekslende og meget frodi g løvskov med urorre skovparrier og ellesumpe. Grib Skov Parrier med gammclnarurskov, bl.a. ved Store og Lille Grib Sø samt i Esrumlund. Jægerspris Nordskov Foruden de beromre kæmpeege, hvoraf nu kun Kongeegen er i live, find es en urskovsagrig narurskov i Bredvig Mose. Danmark er fra naturens side et skovland. Vi ligger i er område af verden, som ville være dækket af en næsten sammenhængende skov, bestående af mange slags løvtræer. Hvis altså der ikke havde været mennesker. Men de danske skove har i årtusinder været påvirket af mennesker. Vore fo rfædre i Bondestenalderen begyndte for år siden at rydde urskoven fo r at skaffe plads til marker. Og denne rydning af skoven fortsane helt op til begyndelsen af 1800-tallet, så landet på det tidspunkt kun havde omkring to procent skov tilbage. Siden er skovarealet blevet markant større, men de danske skove er kulturskove - mørke nåletræsplanrager med træer i lige rækker og ldassiske bøgeskove, som er forsdigt velplejede, men som ikke har meget med den oprindelige naturskov ar gøre. Kun omkring en promille af det danske skovareal er helt naturlig, hvilket vil sige selvsået og efterkommer af de o pri ndelige skove, og derudover så godt som uberørt af menneskehånd. Det svarer til cirka 500 hektar skov, fordelt på mange mindre skovparrier landet over. Naturens egen dynamik I den urørte naturskov er der mange flere vilde planter og dyr end i kulturskoven. Narurens egen dynamik råder, og det giver en langt større mangfoldighed. Livsbetingelserne i urørt skov er bedre, fordi træerne llr lov at følge deres naturlige livscyklus. De ældes og nedbrydes og danner grobund for mange slags svampe, mos og lav. Insekter og edderkopper trives i tæt komakt med de rådne træer. O g ugler, spætter, mejser og and re fugle, der ruger i hule træer, har optimale betingelser i de frønnede stammer. Den slags skov skal vi have meget mere a( I 1992 fik Danmark en strategi for naturskove, udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, og med bl.a. WWF Verdensnawrfonden og Danmarks Naw rfredningsforening på sidelinien. Strategiens formål er at redde stumperne af dansk naturskov og samtidig inden år 2000 tidoble arealet med urørt skov, så der kommer op på mindst hekta r. a u Ud i den naturlige skov Dette mål bliver nået. I de danske statsskove er der i de seneste år udlagt mange områder, hvor skoven skal udvikle sig helt på sine egne betingelser. Samtidig har Skov- og Naturstyrelsen indgået aftaler med private skovejere fo r at sikre lignende områder i de private skove. Der er rige muligheder for at Il nogle spændende oplevelser i disse naturskove. Draved Skov er nere Steder hej t urskovsagrig. Jægersborg Dyrehave nord for Kobenhavn Beronu og velbesøgt skov med nere arealer med urorr, gammel skov.

13

14 ~ W \Xff Vudeuwaturfouden l LEVENDE NATUR ed over tredive grader i den ikke eksisterende skygge og M en brændende sol fra en absolut skyfri himmel er det ikke helt underligt, at der er sand, sand og atter sand, så langt øjet rækker. Et par timers rolig kørsel har det taget at komme herind fra kysten. Trods hyppige stop og vagtsomt udkig hele tiden, så er det ikke en dag, hvor notesbogens ellers normalt hastigt nedskrevne oplysninger rummer en fortættet historie om et stykke spændende Afrika. To fugle er det blevet til indt il nu: Et par af den lille blege ørkenstjert, der holder til ude midt i d en allermest flade sandørken, hvor en lille dynge sten lige akkurat hæver sig så meget over sandet, at lige netop det sted er lidt anderledes, og altså nok t il, at en fugleart kan leve der. Ufatteligt at de kan klare det, men alene deres tilstedeværelse er nok til at fortælle, hvor vi er. For dette er Afrika - længst nede mod sydvest i Namibia. Her find es langs kysten til Atlanterhavet en af verdens mest besynderlige ørkener, og det er netop her, ørkenstjerten lever - den findes ikke andre steder i hele verden. Så ekstremt goldt og u gæstfrit det ser ud for en gæstende nordbo fra bilens airkonditionerede kølighed, så er det altså lige sagen for ørkenstjerten - og med den en mængde planter, dyr og andre fugle, der tilsammen er med t il at forme et enestående økosystem.

15 l WWFs seneste store analyse af biodiversitet, Global 200, er netop den namibiske ørken og busksteppe udpeget som et blandt klodens 200 mest bevaringsværdige økosystemer. Livet toner frem for den tålmodige Men udmærker turen ind i den endnu uspolerede namibiske ørken sig ikke i første omgang ved de levende dyr og planter, så sker der gradvist noget, når man først er stoppet og er kommet væk fra bilen. Solflimmer, varme, sand, sand og atter sand, indtil en helt ny verden af ekstrem skønhed lige pludselig åbner sig. Men kun for den tålmodige, som har husket vandflasken. For som altid tager ørkener tid, og i den forbindelse er tørsten en faktor, der er væsentlig at tage i betragtning. Først skal man dog lige vænne sig til stilheden - måske er der lige netop en svag susen af vinden, men ellers kun ens egne lyde. Det er lige før, man hører pulsen slå. Dernæst er det svært at få styr på den nøgterne storhed i de karrige landskaber. En udvisket horisont i solflimmeret er måske den eneste linie - ellers er der kun gult sand i bløde former under en uendelig blå himmel. Men når først pludselig udsynet er der, så sker der t ing og sager. En klit, der ser ud som alle andre klitter, indtil det går op for en, at den alene er en halv gang højere end Himmelbjerget og i øvrigt

16 ~ WWF Verdensnnttnfonden /LEVEN DE N ATUR 1. Welwitschia har kun to lange blade, der er revet itu af vinden. Den lever af tåge og behøver blot et ordentligt tordenskyl med årtiers mellemrum for at kunne formere sig. 2. Namibia-orkenen grænser op til Atlanterhavet, og som noget helt specielt for denne ørken dannes der derfor ofte tåge i nat- og morgentimerne. 3. Dollarplanten er en mere sædvanlig orkenplante. Den er lille og tyk og i stand til at o')llagre vand til de lange tørkeperioder. ligger 15 km borte. Det gule sand viser sig pludselig slet ikke at kun at være gult; det begynder også at spille i alle mulige andre farvenuancer - grønt, rødt og violet. Midt på dagen er sollyset så skarpt, at det er svært at se forskellene- men om morgenen eller i løbet af eftermiddagen er der kraft i ørkenens farver. Og er man først kommet i gang med detaljerne, så viser det sig hurtigt, at der også er masser af liv i ørkenen. Midt på dagen søger det meste skygge, men overalt i sandet vil der være spor- af krybdyr og insekter især. Sand, sten og klipper Den namibiske ørken er helt speciel. Den strækker sig langs kysten fra det sydlige Angola i nord gennem Namibia og har et lille hjørne, der stikker ind i Sydafrika. Den er faktisk blot en smal zone langs kysten- op t il150 km bred. Alligevel er der ikke kun tale om en men snarere en mosaik af ørkener. En ørken kan bestå af både sand, sten og klipper i alle tænkelige kombinationer. Undervejs ind til sandf laden er det en overgang som at køre gennem et månelandskab af lave eroderede bjerge. Her f år landskabet ikke alene skarpe konturer, men også skarpe linier. Et sted har den store pensel været brugt, for lige netop kammen på hver eneste højderyg ser ud til at være malet sort. Tættere på bliver det klart, at der er tale om smalle, millioner af år gamle aflejringer af sort basalt. Den omkringliggende gule klippe er blødere end basalten, hvorfor den forvitrer og forsvinder først. Dermed bliver den hårdere basalt tilbage, hvor klippen er højest. Men helt tæt på ses, at også basalten er krakeleret til sten blokke. Intet kan holde til daglig ophedning i den brændende sol efterfulgt af nattens nedkøling. Et ørkenlandskab er altid under konstant nedbrydning.,. -,... o -... "''.- :...,.'""?7~~~,~,... ~- ~ ~ - FT~,,~ c. c. o io. "' o z-,.,._.~o:; - ; Et "blandingsfossil" Men mest forunderligt på denne dag- og den egentlige forklaring på at køre den næsten 100 km lange tur ind i netop denne sandørken- er muligheden for at opleve en af jordens mest mærkelige planter. Her inde midt i det bare sand, hvor tilsyneladende intet kan gro, findes et t ræ. Så mærkeligt som nogen af denne klodes mange mærkelige vækster. En østrigsk botaniker var den første, der f andt den mærkelige plante, hvilket skete tilbage i Det fortælles, at han bogstaveligt faldt på knæ og knap turde røre den ene plante, som han fandt. Han kunne øjeblikkeligt se, at her var der tale om noget helt specielt og unikt. Botanikerens navn var Welwitschia, og det er siden blevet den mærkelige plantes navn. l botanikerkredse regnes Welwit schia for et slags levende fossil. l frøplanternes udvikling er den et bindeled mellem de nøgenfrøede (nåletræer o. lign.) og de dækfrøede (blomster, løvtræer}, og den har derfor stor videnskabelig interesse. Selvom Welwitschia er et træ, så er det ikke under det træ, man skal forvente at finde skygge for ørkenens brændende sol. Stammen er en ganske kort fortykkelse, der kun lige når op over sandet, og fra den ligger t o kæmpestore, modstående blade ud over jorden. Welwitschia'ens blade kan blive op til 2 meter lange, men da de ofte er revet i itu af vinden, ser planten mere ud som en dynge lange, grønne bånd, der ligger indfiltret i hinanden. Segnede kæmper Bestanden her er den største i ørkenen, og den udgør en væsentlig del af de kun planter, der er tilbage i hele den namibiske ørken. Så langt øjet rækker, ligger de, som segnede kæm per i ørkenens sand- og alligevel fulde af liv med et helt lille økosyst em omkring sig. Insekter og firben lever hele deres liv ved planterne, og forbipasserende

17 Foto: Uffe Gjol Sarensen Oryx-antiloper kan finde på at tygge på de kraftige blade og således f å noget væske. l det nordlige Namibia er det også set, at sorte næsehorn gumler løs af Welwitschia. M en plantens særlige blade vokser hele livet ved roden, og planten er endog i stand til at klare, at begge blade ædes næsten helt bort. Mange ørkenplanter er små, tykke og i stand til at oplagre vand f or at kunne klare de lange tørkeperioder. Overlevelse i en ørken er først og fremmest et spørgsmål om at undgå fordampning og passe så godt som muligt på det sparsomme vand. Men Welwitschias store blade har den stik modsatte funktion, for de er plantens væsentligste kilde til opsamling af vand. Welwitschia er i stand til at udnytte noget, der er helt specielt for den namibiske ørknen - den t åge, som ørkenens kystnære beliggenhed ofte giver anledning til, at der dannes i nat- og morgentimerne. Fra denne tåge optager Welwitschia sit vand - og med denne evne bliver de store blade p ludselig en fordel. Også meget andet liv i den namibiske ørken får det livgivend e vand fra t ågen. Et nærmere kig på de stenede partier af ørkenen viser, at hver en sten er overgroet med laver. Fuldstændig ligesom de laver, vi herhjemme kender fra bevoksninger på sten og træstammer. l visse områder af den namibiske ørkenen snakker man ligefrem om, at ørkenen er en slag lavhede. Mange insekter får vand på samme måd e, og for en billeart er det vist, at den i morgentågen opsuger så meget vand, at det alene giver dyret en vægtforøgelse på 30%. Raffineret tilpasning Men en gang i sit liv er en Welwitschia helt afhængig af, at det regner virkelig meget over nogle dag e. Det er, når frøet skal spire. Frøet er forsynet med brede faner og kan føres vidt omkring med vinden. l ørkenen er det dog mere undtagelsen end reglen, at d e voldsomme t ordenskyl finder sted. Der kan gå årtier imellem. For Welwitschia'er er d et dog ikke det store problem, for de bliver meget gamle. De ældste vurderes at være op mod 2000 år. Med sådan en alder bliver det alligevel t il temmelig mange vækstsæsoner, hvor er ny generation kan sættes i gang. Og her inde midt i ørkenen flere dagsrejser fra vand, kommer dagens anden fugl bogstaveligt t alt løbende ind på arenaen: En struds i fuld f art kommer forbi og forsvinder ud mellem Welwitschia-planterne. Endnu et paradoks i ørkenen: Verdens største fugl kan klare sig i månedsvis uden at drikke vand. Den får sit vandbehov d ækket gennem d e planter, den æder, og den har derudover en helt særlig tilpasningsfunktion, som betyder, at den kan regulere sin kropst emperatur for at undgå at miste vand. Hvem der bare kunne klare et besøg i ørkenens barske stilhed på samme vis som strudsen. Men vandflaske nummer tre er ved at være tømt, så det er tid at komme tilbage til bilen og køle af på vej tilbage til "menneskeland" - med minderne prentet på nethinden om her lige før årtusindskiftet at have set en plante, der har t aget hele vores tidsregning med, og stadig st år grøn og produktiv i ørkenen.

18 ~ WWF Verdensnnttnfonden / LEVE ND E NATUR Solceller har større ressourcer end kul, olie og gas tilsammen. Et hurtigt kommercielt gennembrud for denne energiteknologi vil derfor væ re En række lande har beslurtet sig for ar medvirke til ar bringe solcellerne frem ri l er kommercielt gennembrud. D er gøres bl.a. ved ar etablere o mfattende nationale solcelleprogrammer. Programmerne betyder masseproduktio n af solcelleanlæg, hvilker giver grundlag for de prisreduktioner, som er nødvendige for ar sikre solceller sror udbredelse. C lin ron-adminisrrarionen søsarre sidste år er ambitiøst l mi llio n soltagsprogram. r Japan har man fornylig besluttet ar øge der nationale solcellemål fra 4600 MW til 5000 MW i år 201 O- der svarer ri l mere end halvdelen af de danske kraftværkers samlede elkapacirer. Også vores nabo lande Tyskland og Holland sarser i disse år stort på solceller. l Tyskland har regeringen vedrager ar gennemfø re er l solrags-program i d e kommende år. l H olland vil man ir1stallere l millio n solrage inden år På Verdensnaturfondens solcellekonferen ce i København sidste år udtrykte flere energio rdførere en øget politisk vilje til ar srørre solcelleudviklingen både gennem forskning og udvikling, byfornyelse, bygningsreglementet, erhvervspolitik og den nye energi reform. l aftalen om den nye energireform, som blev indgået i begyndelsen af 1999, blev der således fastslået, at der skal etableres særl ige regler på solcelleområder. Verdensnaturfonden opfordrer ri l, at de særlige regler kommer ri l ar om fane er solcellemål, som bringer Danmark o p på et ambitionsniveau, der svarer til det tyske og hollandske. D er vil bl.a. betyde en tilskudsordning til private, som ø nsker ar ra deres eget solcelleanlæg. For at sikre er optimale udbytte pr. investeret krone i den fremtid ige danske solcelleindsats, anbefaler Verdensnaturfonden, ar der etableres en solcelleaftale efter hollandsk forbillede mellem M iljø- og Energiministeriet, elværkerne og der øvrige danske erhvervsliv. Den hollandske sollcel~~~cr.... i. c o "' ~ c o.... > ;;; o c ~ o Solcellemodulerne i SOLBYEN i Brædstmp er mellem J O og 30 m2 og kan dække omkring halvdelen af familiernes elforbrug.

19 Det danske vejr er solcellevej r Solceller kræver ikke sol for at virke. De kan forvandle alt lys- fra det tidligste dagslys- til elektricitet. Næsten alle solceller på markedet er baseret på silicium, der næst efter ilt er jordens almindeligste grundstof. l modsætning til solfangere, som opvarmer vand, producerer solceller strøm, der skal bruges umiddelbart. Den strøm, som husstanden ikke kan bruge, sendes ud i elnettet. udmærker sig bl.a. ved at være forpligtende og binde alle volverede parter til at bidrage til de fælles mål og midler, som parterne har opnået enighed om. Niche for dansk erhvervsliv Smukke og bi llige måder at integrere solceller i bygningers tage og facader er en lovende niche for dansk erhvervsliv. ække store danske virksomheder indenfor bvtmf~ejtt allerede involveret i nogle pejrspekl:ivt:iac,,<j.,et projekter. F.eks. nittag på Sundby mationsprojekter fur fos allerede i en det for sotc:ell~edt4~~~ EnCon er det førende elselskab på solcelleområdet i Danmark. Det er EnCon, der står bag Danmarks hidtil største solcellesatsning, SOLBYEN i Brædstrup (billedet); 'der som f orsøg blev opført i SOLBYEN omfatter 30 huse med solcelleanlæg, der kan dække omkring halvdelen af familiernes elforbrug. Solcellerne har vist sig yderst produktive selv med meget lidt optimale placeringer på husenes tage. EnCon er nu aktiv i et nyt, endnu mere ambitiøst projekt, som betyder, at ialt 300 boliger på Fyn og i Jylland i løbet af sommeren 1999 vil blive forsynet med solcelleanlæg, der skal dække husstandens samlede elforbrug. Opfordring t il danske virksomheder Verdensnaturfonden opfordrer vores firmamedlemmer til at investere i egne solcelleanlæg. Energistyrelsen har oprettet en tilskudsordning til private virksomheder, der ønsker at etablere eget solcelleanlæg. Virksomhederne kan få tilskud t il mellem 26 og 36% af omkostningerne til udvikling og etabler ing af demonstrationsanlæg. For at give tilskud kræver Energistyrelsen, at virksomhederne anvender kvalitetsgodkendte komponenter, og at anlæggene installeres af certificerede installatører. Henvendelse om t ilskudsordningen til Energistyrelsen, tlf

20 Natur r aturnoter Sjælden terne snyder sjakalerne Etiopisk ulv. Foto: Uffe Gjol Sørens en Tamhunde truer ulve Den flotte ræverode etiopiske ulv er verdens sjældneste og mest truede ulveart. Den lever over skovgrænsen i Etiopiens bjerge, og der er under 400 tilbage. Dens levesteder er blevet mindre eller helt forsvundet. og arten er truet af indavl. da flere små delbestande ikke har kontakt med hinanden. Yderligere er ulvene tru et fra en helt ny kant: Tamhund e. Ulvene kan parre sig med tamhu nde, og derved sker der en genetisk op b lan ding. Ulvenes naturlige arveanlæg bliver forringet og dermed også deres overlevelseschance. Hyrder vandrer i stigende grad op i bjergene med deres koer, og deres hunde gor dette til en konstant trusse l. Den sjældne Damara-terne, der yngler langs den meget fiskerig e kyst i Namibia i det sydvestlige Afrika, blev indtil for nylig regnet for en truet art. Den samlede bestand blev vurderet til kun fugle. Men nye undersøgelser har heldigvis vist, at der findes mindst tre gange så mange Damara-tern er, hvorfor arten ikke længere anses for truet. Damara-ternen yngler ikke som andre terner i tætte kolonier på småoer uden rovdyr, for sådanne ynglesteder findes ikke langs kysten. Til gengæld ligger den namibiske ørken lige op til kysten med masser af plads - også til sjakaler. Damara-ternen yngler derfor enkeltvis med flere hundrede meters afstand mellem redern e, hvilket gor det svært for sjakalerne at finde andet end enkelte reder. Men det gor det også tilsvarende svært for forskerne at tælle fuglene. Det nye bestandstal er derfor baseret på grun dige optællinger af proveflader, der er tilfældigt udlagt langs hele den 1470 km lange kyst. Besværligt, men pålideligt. Foto: Uffe Gjøl Sore nun Skildpadder retur til natur Den egyptiske landskildpadde er truet af udryddelse, og arten er stort set forsvundet i Egypten. Stor var derfor overraskelsen, da 200 af dem dukkede op til salg hos dyrehandlere i landets hovedstad Cairo. Dyrene var illegalt indfort fra Libyen. Det gav ikke mening at sende de konfiskerede dyr tilbage. l stedet bli ver de nu brugt i et forsog på at genudsætte arten. Men i det overbefolkede Egypten er det svært at finde fredfyldte steder. Ti skildpadder er udsat i et prøveområde ved fiskerlejet Zaranik på Sinai. Hver er forsynet med en lille radiosender, og de folges noje. Ny viden om deres færden skal vejlede udsætni ngen af de ovrige konfiskerede dyr. der i øjeblikket lever beskyttet på taget af et højhus i Cairo, hvor en japansk frivillig passer dem dognet rundt. "Levende fossil" ved Sulawesi l sommeren 1998 blev et eksemplar af den blå fisk fanget i havet ved oen Manado Tua nord for Sulawesi i Indonesien. Stedet ligger km fra det hidtil eneste kend te levested for arten, nemlig havet ud for øg ru ppen Comorerne i Det indiske Ocean. Fangsten var resultatet af en målrettet indsats, efter at man ved en tilfældighed opdagede et eksemplar af den blå fisk på et fiskemarked på oen i Den første levende blå fisk blev fanget ved Comorerne i Indtil da mente man, at hele den gruppe af fisk, som den blå fisk tilhører, var uddød for 80 millioner år siden. Denne fiskeg rup pe er nært beslægtet med de fisk, der som de første vandrede på land og udviklede sig til landhvirveldyr, nemlig padderne. Den blå fisk betegnes derfor med rette som et "levende fossil" og er udviklingsmæssigt et af de mest spændende dyr i verden. Foto: Sitger Bottegurd/ Biofoto

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Titel De dyrebare dyr - om handel med truede dyre- og plantearter. Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003

Titel De dyrebare dyr - om handel med truede dyre- og plantearter. Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003 1 De dyrebaree dyr 2 Titel De dyrebare dyr - om handel med truede dyre- og plantearter Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003 Tekst og tilrettelæggelse Lotte Laursen Grafik og layout

Læs mere

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde Interview Heick og Brygmann i Afrika Ingen forældre synes, at deres børn skal arbejde Debatten om børnearbejde er blusset op igen efter en dokumentarfilm om kakaobøndernes levevilkår. Derfor rejste Annette

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Demokratiløb. Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren. Kuverter. Blyanter og farver. Kort til antal indbyggere

Demokratiløb. Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren. Kuverter. Blyanter og farver. Kort til antal indbyggere Demokratiløb Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren Kuverter Blyanter og farver Kort til antal indbyggere Hale til halefanger Kort hvor der skal indtegnes kommune grænser

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Sevel Skoleavis. ALT om Justin Bieber! Et job som brandmand! Filmanmeldelse: The Hunger Games. Oktober 2012

Sevel Skoleavis. ALT om Justin Bieber! Et job som brandmand! Filmanmeldelse: The Hunger Games. Oktober 2012 Sevel Skoleavis Oktober 2012 Freja sammen med en orangutang i en safaripark hun besøgte sammen med sin familie. Freja i paradis Af og til er man bare heldig! Freja i 6. klasse fik fri fra skole for at

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Tlf.: 7649 6000 Tlf.: 7586 5533 Aktiv Familie Ferie... med sjove udfordringer & skønne natur- og friluftsoplevelser Drømmer I om at slippe hverdagens daglige gøremål,

Læs mere

Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg

Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg Historien om heksen, der heksede Madmor Inger om til Mageløse Madam Inger og fik hende til I dag bor der en masse søde børn og nogle voksne ude i huset på

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Julefrokost I BØGESKOVEN

Julefrokost I BØGESKOVEN Julefrokost I BØGESKOVEN invitation julefrokost Det vil glæde os at se dig til Illux s julefrokost. I år holder vi festen i den gamle pavillon Capri i Bøgeskoven med SMUK stemning. SMUK event står for

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere