Philip Hilm - fortæller om sin spillestil ved WSOP 2007, hvor han kom på finalebordet til selveste main event Side 4

Transkript

1 klør5 DPU Dansk Poker Union Klør 5. November årgang. nr. 3 Philip Hilm - fortæller om sin spillestil ved WSOP 2007, hvor han kom på finalebordet til selveste main event Side 4 DPU i udvalg under justitsministeriet DPUs kasserer, Ole F. Kristensen, der deltager i udvalgsarbejdet giver her et indblik Side 3 Las Vegas Ole F. Kristensen fortæller om sin tur til Vegas i sommer. Side 10 Ludomani Engelsksproget bog vedrørende ludomani og ludomanibehandling er blevet læst og anmeldt Side 6

2 2 Klør 5 nr. 3// November 2007 Leder Af: Lisa Smith Så sendes endnu et nummer af Klør 5 ud til omverdenen via det internationale, elektroniske medium Internettet. Dermed kan DPU atter byde på en gang gratis læsning til de pokerinteresserede. Dette år har vi grundet travlhed måttet nedjustere til tre numre (i stedet for fire) og jeg vil sædvanen tro opfordre alle jer læsere til at overveje, om ikke I kunne have lyst til at bidrage med en artikel, en boganmeldelse, en fotoreportage el. andet. Alle indlæg luner her på redaktionen. I sidste nummer havde vi en konkurrence sponseret af Pokershop.dk og den blev vundet af Brian Kristensen. Stort tillykke til Brian, der vandt Daniel Negreanus bog Hold em wisdom for all players. God fornøjelse med bladet! Indholdsfortegnelse Frederik Fanth Leder... s. 2 DPU i udvalg om hasardlovgivning... s. 3 Power Poker... s. 4 Boganmeldelse vedr. ludomani... s. 6 Uddrag af bogen: Music of Chance... s. 8 Las Vegas, s. 10 Redaktion Redaktør: Lisa Smith Skribenter: Phillip Hilm Ole F. Kristensen Lisa Smith Fotos: Frederik Fanth Ole F. Kristensen Lisa Smith Forsidens standardlayout samt logo: Jesper Munk Layout: Lisa Smith

3 Klør 5 nr. 3// November DPU i udvalg om hasardlovgivning Af: Ole Fjeldgaard Kristensen I forsommeren blev DPU anmodet om at stille med et medlem til et nyt udvalg under Justitsministeriet, der skulle kigge på den eksisterende lovgivning vedr. begrebet hasard. Det er bl,a. på baggrund af de seneste års stigende interesse for poker, at udvalget er blevet nedsat. I retspraksis er poker hidtil blevet anset som strafbart hasardspil (medio juni). Dette er der dog efterfølgende blevet sat spørgsmålstegn ved, da Dansk Pokerforbunds tidligere formand Frederik Hostrup, foreløbig har vundet en sag vedr. turneringspoker. Sagen er dog siden blevet anket, så en endelig afklaring på området er stadig ikke fundet. Den nuværende lovgivning om hasard stammer tilbage fra 1930, så man må sige, at det vist er på tide at få den kigget efter i sømmene. Udvalget består af repræsentanter for diverse myndigheder (Politi, Skat, rigsadvokaten, s p i l l e m y n d i g h e d e r n e ), interesseorganisationer (DPU, DPF, kasinoforeningen), derudover er der medlemmer med speciale i Jura ligesom ludomanicentret også er repræsenteret. Der har på nuværende tidspunkt været afholdt ét møde i udvalget. På dette indledende møde blev der efter en præsentationsrunde drøftet generelle synspunkter fra de forskellige repræsentanter. Michael Jørsel fra ludomanicentret kunne bl.a. fortælle, at pokerspillere udgør en større del af deres kunder i dag. Han henviste til tal fra deres egne undersøgelser, som viser, at i 2006 var ca. 22 % af deres kunder fra pokerverdenen, for få år siden var dette tal kun ca. 2 %. Af udvalgets 15 medlemmer var det kun et fåtal, som havde kendskab til poker. Til de kommende møder bliver det dermed en stor udfordring for DPU og DPF at forklare, hvorfor vi anser poker som et vidensspil, der bør lovliggøres. I første omgang satser vi på at få lovliggjort, at pokerforeninger kan afholde turneringspoker med et begrænset indskud. DPU har den holdning, at den øvre grænse bør ligge i størrelsesordenen kr. Derved vil mange få mulighed for at spille livepoker modsat i dag, hvor turneringerne på de danske kasinoer minimum har et buyin på 1000 kr. og oftest mange gange dyrere end dette. Der er selvfølgelig meget mere, man skal tage stilling til, før man kan lovliggøre dette, lad mig lige nævne et par stykker 1) Skal man være medlem af en pokerforening i 24 timer før turneringen begyndelse? Eller skal man kunne komme direkte ind fra gaden og spille med? 2) Skal gevinster udbetales på stedet eller via bankoverførsel? (Det sidste for at undgå overfald på folk, der lige har vundet et større sum) Der skal afholdes endnu to møder i dette år og et endnu ikke aftalt antal i Udvalget har en foreløbig deadline til sommeren 2008, hvor arbejdet forventes færdigt, så der evt. kan stilles lovforslag i folketinget i folketingsåret Jeg skal nok redegøre i de næste numre af Klør5, hvis der sker interessante ting i udvalget. Hvis du ønsker at læse hele udvalgets kommissorium (3 sider), henvises der til vores hjemmeside:

4 4 Klør 5 nr. 3// November 2007 Power Poker Af: Philip Hilm Jeg spiller rigtig mange hænder i turneringer, og går ikke af vejen for et coinflip. Heller ikke selvom jeg skulle være en lille smule bagud. Generelt folder modstanderne nok til, at jeg gainer massivt på at pushe. Og jo flere chips, jeg akkumulerer, jo nemmere bliver min beslutning, hvorimod det er turneringslivet det gælder for en mindre chipstærk modstander. Live turneringer adskiller sig fra online på flere områder. Et af dem er folks motivation og ambitioner for turneringen. Flere online qualifiers får en once-in-a-lifetime oplevelse, og er vældig glade bare for at være med. For dem er det vigtigt ikke at buste tidligt. De folder i en uendelighed, indtil de er så shortstacked, at de kommer all-in et par gange og bliver badbeatet ud. Så har Philip Hilm kom i år på finalebordet ved intet mindre end WSOP Main Event i Las Vegas. Philip er en del af pokerteamet 1623poker (se: Han skriver her om spillestilen power poker, som bragte ham til finalebordet. Artiklen har tidligere været bragt i Ace. de en god historie at tage med sig hjem. Mod denne type modstandere, som der er flest af i starten af turneringen, er det korrekt at presse ekstra hårdt på speederen (ikke noget med at spille Sklansky tight, som teoribøgerne ellers foreskriver det er passé). Lad mig give et eksempel fra 1. dag i WSOP en. Vi har et friendly table. Folk taler gerne om deres hænder, og vi skal lige til at spille sidste hånd: UTG raiser til 3 x BB. Næste mand fortæller, at normalt ville han calle, men det er vigtigere for ham, at nå til dag 2. Der bliver foldet om til manden lige inden mig, der afslører, at han dårligt kan tro, han folder sin hånd. Men det gør han. Jeg caller med: Qd Jd Alle andre folder. Floppet kommer: As 9h 3c UTG manden checker. Jeg stikker ud han folder 55. Næste mand fortæller han foldede TT og manden inden mig siger, han foldede JJ preflop. De var begge dybe nok til at have spillet et flop. Og UTG manden ville have vundet puljen med et bet på floppet. Sådan en situation er man nødt til at udnytte. Deres chips arbejder alligevel langt bedre fra min stack. Men hvad gør man så, når modstanderne bliver mere rutinerede hen mod slutningen af turneringen? Man vælger sine spots og trykker så endnu hårdere på speederen med deciderede Power Plays. Jeg lavede faktisk 2 af den type på Rain Khan kort inden finalebordet. Den første hånd startede med et sædvanligt cut-off raise fra en LAG nordmand. Button caller. Khan sidder i SB og reraiser saftigt. Der ligger nu 1 mio i puljen.

5 Klør 5 nr. 3// November final table. Jeg havde chips at arbejde med og vidste, at alle gerne ville på FT. 6h5h fra early position virkede som en monster og skulle selvfølgelig raises. Khan lige efter mig reraisede og alle foldede om til mig igen. What to do, what to do? Foruden Philip Hilm, Mads Andersen og Lars Bønding består pokerteamet 1623poker også af Christian Tox Togsverd Jeg er table leader med 6 mio og Khan har næstflest med 5,5. Mens jeg langsomt vender hjørnerne af mine kort, sidder jeg som altid i en stor pulje og håber at kigge ned i AA. Men nej. Hånden er 8h7h og er en af mine favorithænder at spille i en 4-vejs pot. Indvendigt bander jeg Khan et stykke for at have reraiset, så jeg umuligt har odds til at spille hånden. Og skal egentlig lige til at smide, da jeg får en anden tanke. Cardplayer Jeg har set Khan reraise en del. Formentlig med TT og opefter, så jeg er nok massivt bagud. Men på den anden side, kan jeg lave et perfekt squeezeplay, som han næsten kun kan calle med AA eller KK. Og hvis han lige skulle vågne op med en af dem, har jeg nogenlunde chancer alligevel. I m all-in announcer jeg. De 2 første spillere smider hurtigt, men Khan skal lige se, om han kan lure mig. Han sidder nogle minutter og ender med at folde JJ. I slutningen af dagen fortæller jeg ham selvfølgelig, at han lavede et godt laydown til mine KK. Og skiftet fra marginal tableleader til et mere solidt forspring, gjorde det muligt at rykke endnu mere fra. Jeg endte dagen som nr. 2 i turneringen. Jeg havde ham dækket, men kunne under ingen omstændigheder forsvare at se floppet ude af position til den pris. På den anden side kender jeg jo godt Khans reraising range, så ordene kom igen: I m all-in, hvorefter Khan bandede over sit eget spil og foldede hånden langt væk. Det er Power Poker, når det er bedst. Det er nemlig bedst, når der virker, og man ikke bliver pillet ned af fx AK der har snittet floppet lidt. Mit andet Power Play mod Khan var med 10 spillere tilbage, hvoraf de 9 kom på

6 6 Klør 5 nr. 3// November 2007 Understanding and Treating the Pathological Gambler Forfattet af: Robert Ladouceur, Caroline Sylvain, Claude Boutin og Celine Doucet Anmeldt af: Lisa Smith Som overskriften antyder, er der her tale om en bog på engelsk og ydermere en faglitterær bog formentlig fortrinsvist henvendt til faggrupper, der arbejder med ludomaner. Efter at have læst ludomani ikke flere indsatser tak! af Michael B. Jørsel fik jeg lyst til at gå en smule mere i dybden med begrebet ludomani og måtte så ud på det internationale bogmarked. Det skal siges, at jeg selv er psykologistuderende, hvorfor jeg måske nok har en smule baggrundsviden i forhold til diverse begreber, bogen anvender. Jeg vil dog med denne anmeldelse søge at henvende mig til ikkefagpersoner. Bogen er som sagt skrevet på engelsk, men den er skrevet i et almindeligt, forholdsvist lettilgængeligt sprog. Den virker altså ikke til at have psykologer eller psykiatere som eneste målgruppe, men også pædagoger, socialrådgivere og andre, der kunne tænkes at komme i berøring med ludomaner. Endvidere er den bygget logisk op med følgende otte kapitler: 1. Introduction: The History and Psychology of Gambling 2. Etiology and Treatment of Problem Gambling: The Different Approaches. 3. Assessing the Gambler 4. The Fundamental Principle of Gambling: Independence of Turns 5. Treatment of the Excessive Gambler: The Cognitive Approach. 6. Treatment of the Excessive Gambler: The Behavioral Approach. 7. Relapse Prevention 8. Difficulties Related to the Treatment: How to Overcome Them. Hasard Kapitel fire omhandler således uafhængighedsprincippet: at hvert slag med en terning er uafhængigt af foregående og efterfølgende slag. Det vil sige, at der ikke er større eller mindre chance for at slå en sekser, hvis man netop har slået en sekser, eller hvis man ikke har slået en sekser længe. Denne pointe fungerer som en grundpille i den fremlagte behandling af ludomaner bogen igennem, og det er da også oplagt, at man ved behandling af ludomaner, der har holdt til ved eksempelvis de enarmede tyveknægte (slotmaskinerne) eller roulette- og crapsbordene, må gøre op med de myter den ludomane skaber om de såkaldte hasardspil. Hasardspil kan jo defineres ved, at spilleren ikke har indflydelse på spillet, der således afgøres ud fra tilfældigheder eller held/ uheld, om man vil. Ludomaner kan så tillægge diverse følelser eller hændelser betydning og således tro, at de kan forudsige spils udfald eksempelvis: automaten her har ikke givet gevinst i lang tid, så det må jo snart ske eller: jeg føler mig rigtig heldig i dag, jeg har gode chancer for at vinde. Dette aspekt af ludomani vil formentlig også blive genkendt af en ludoman pokerspiller: jeg plejer at få gode hænder på PartyPoker, Jeg fik så gode hænde i går jeg er sikkert inde i en stime eller jeg får ofte høje

7 Klør 5 nr. 3// November par, når jeg hører Mozart. Men hvor man i behandling af hasardspilleren kan anfægte hans/hendes fejlagtige tro på, at det er muligt at vinde i det lange løb, vil det jo forholde sig anderledes med en ludoman pokerspiller. Han har jo ret i, at der er måder hvorpå, man kan slå systemet og blive en vindende spiller. Det betyder så ikke, at alle kan blive vindende pokerspillere. Man kan naturligvis sagtens være en tabende pokerspiller dem er der jo sådan set brug for, for at andre kan leve af spillet. Det er ikke realistisk, at vi alle kan blive berømte, rige pokerstjerner. Samtidig kan vindende pokerspillere naturligvis også blive så afhængige af at spille, at de forsømmer andre dele af deres liv eksempelvis sociale relationer: kone, børn, venner. Det kunne set ud fra vores pokermæssige perspektiv have været interessant, hvis man i bogen kom ind på, hvorledes man takler afhængighed af de mere vidensbaserede spil herunder poker og backgammon, hvor held spiller ind, men hvor den gode spiller vinder i det lange løb. Et kig på ludomaner, der vinder pengene i poker og spiller dem væk på Blackjack og sportsbetting kunne ligeledes have været interessante at se på i denne sammenhæng. Der er altså ikke tale om en bog, der gør os så fantastisk meget klogere på, hvordan man udfordrer pokerludomanernes tankerække. Den kognitive tilgang til ludomani, der her fremlægges, går jo som sagt ud på at søge at ændre hasardspillerens fejlagtige tro på, at han kan vinde i det lange løb. Andre aspekter af den behandling, bogen Frederik Fanth fremlægger, kan så bedre inspirere eksempelvis udforskningen af, hvad der får ludomanen til at spille. Er det for at udfylde et tomrum? Er det en flugt væk fra angst, depression, vrede, frustration eller lignende? Hvilke omkostninger har spillet? Hvad kunne man erstatte spillet med? Og endelig: Hvordan undgår ludomanen på sigt at vende tilbage til spilafhængigheden? Alt i alt Hvis man læser bogen udelukkende for at få et indblik i afhængighed af hasardspil er den glimrende. Den er overskuelig og letlæselig uden at være direkte overfladisk som så mange andre populærvidenskabelige publikationer. Desværre kunne man som sagt ønske sig en smule viden om afhængighed af de mere vidensbaserede spil, men det er muligt, at der ikke har været meget forskning inden for dette område.

8 8 Klør 5 nr. 3// November 2007 Uddrag af bogen: The Music of Chance Forfattet af: Paul Auster I følgende scene møder vi Pozzi, Stone og Flower, der spiller seven-card-stud hos Stone, der er blevet mangemillionær efter at have vundet et stort lotteri. Nashe, som ser på, er en ven til Pozzi, mens Flower er en ven til Stone. Det skal bemærkes, at følgende hånd optræder midt i bogen og i høj grad former resten af bogens forløb. Pozzi had the two kings in the hole, with the king and ace of hearts showing. Flower s two up cards were a six of diamonds and a seven of clubs a possible straight, perhaps, but still weak when compared to the three kings the kid was already holding. Stone s hand was a potential threat, however. Two eights were showing, and from the way he had led off the betting on the fourth card (coming on strong, with consecutive raises of three hundred and four hundred dollards), Nashe suspected that good things were hidden in his hole cards. Another pair, perhaps, or even the third and fourth eights. Nashe pinned his hopes on Pozzi drawing the fourth king, but he wanted it to come at the end, face-down on the seventh deal. In the meantime, he thought, give him two more hearts. Even better, give him the queen and jack of hearts. Make it look as though he s risking everything on a possible straight flush and then stun them with the four kings at the end. Stone dealt the fifth cards. Flower received a five of spades; Pozzi got his heart. It wasn t the queen or jack, but it was almost as good: the eight of hearts. The flush was stille intact, and Stone no longer had a chance of drawing the fourth eight. As Stone dealt himself the three of clubs, Pozzi turned to Nashe and smiled for the first time in several hours. All of a sudden, things were looking hopeful. In spite of the three, Stone opened by betting the limit, the full five hundred. This puzzled Nashe somewhat, but then he decided it had to be a bluff. They were trying to squeeze the kid, and with so much money in reserve, they could afford to take a few wild punches. Flower stayed in with his possible straight, and then Pozzi saw the five hundred and raised another five hundred, which Stone and Flower both matched. Flower s sixth card turned out to be the jack of diamonds, and the moment he saw it skidding across the table, he let out a sight of disappointment. Nashe assumed that he was dead. Then, as if by magic, Pozzi came up with the three of hearts. When Stone drew the nine of spades, however, Nashe suddenly began to worry that Pozzi s cards were too strong. But Stone bet high again, and even after Flower dropped out, the hand was alive and well, still growing as they moved into the home stretch. Stone and Pozzi went head to head on their sixth cards, going back and forth in a flurry of raises and counterraises. By the time they were done, Pozzi had just fifteen hundred dollars left to use on the last

9 Klør 5 nr. 3// November deal. Nashe had figured that ransoming the car would buy them at least another hour or two, but the betting had become so furious that everything had suddenly boiled down to the one hand. The pot was enourmous. If Possi won, he sould be off and running again, and this time Nashe sensed that there would be no stopping him. But he had to win. If he lost, that would be the end of it. Nashe knew that it would be too much to hope for the fouth king. The odds against it were simply too grat. But no matter what happened, Stone would have to assume that Pozzi was holding a flush. The four exposed hearts had seen to that, and since the kid was playing with his back to the wall, his big bets would seem to eliminate the possibility of a bluff. Even if the seventh card was a dud, the three kings would probably do the trick anyway. It was a good hand, Nashe thought, a solid hand, and from the looks of things on the table, the chances of Stone beating it were slim. Pozzi drew the four of clubs. In spite of everything, Nashe could not helt feeling a bit let down. Not so much for the king, perhaps, but at lease for the absence of another heart. Heart filure, he said to himself, not sure if it was meant entirely in jest, and then Strone dealt himself the last card and they were ready to square off and finish the hand. It all happened very quickly. Stone, still leading with his two eights, went in for five hundred. Pozzi saw the five hundred, then raised another five hundred. Then with only five hundred left at that point, the kid pushed his remaining chips into the center of the table. All right, willie, he said. Let s see what you ve got. Stone s face gave away nothing. One by one, he turned over his hole cards, but even after all three of them were showing, it would have been difficult to tell whether he had won or lost. I have these two eights, he said. And then I have this ten (turning it over), and then I have this other ten (turning it over), and then I have this third eight (turning over the seventh and last card). A full house!, Flower roared, punding his fist on the table. What can you do to answer that, Jack? Not a thing, Pozzi said, not bothering to turn over his cards. He s got me beat. The kid stared down at the table for several moments, as if trying to absorb what had happened. Then, mustering his courage, he wheeled around and grinned at Nashe. Well, old buddy, he said. It looks like we have to walk home. Paul Auster blev født i Newark, New Jersey, d. 3. februar, Hans forældre tilhørte den amerikanske middelklasse og var jøder af polsk afstamning. Efter at have taget uddannelse på Columbia University flyttede han til Paris, hvor han levede af at oversætte fransk litteratur til engelsk. Han har siden udgivet både digte, essays, romaner og oversættelser af fransk litteratur. Et af temaerne fra Paul Austers udgivelser er tilfældigheders indflydelse på menneskelivet, og bogen The music of chance er et eksempel herpå. Han udtrykker det selv således: This idea of contrasts, contradictions, paradox, I think, get very much to the heart of what novel writing is for me. It s a way for me to express my own contradictions

10 10 Klør 5 nr. 3// November 2007 Las Vegas, 2007 Af: Ole Fjeldgaard Kristensen (Parma15) Ja, så er det min tur til at berette om, hvorledes det er at holde ferie i Las Vegas i tre uger. Jeg vil fortælle lidt om pokeren, men det meste blive om oplevelsen samt forberedelserne til turen. Der er en hel del fælder, man nemt kan hoppe i, hvis man ikke har været derovre før. Det hele startede i 2006, hvor min gode ven Pølse68 og undertegnede aftalte, at vi skulle til Las Vegas i forbindelse med WSOP Herefter afventede vi blot, at kalenderen for Eventen blev offentliggjort. Det var godt, at vi ikke regnede med tidligere år, da det hele var rykket et lille måned frem i år, så nu sluttede WSOP i midten af juli og ikke som tidligere i midten af august. Da vi nu havde planlagt turen, kunne vi lige så godt være i god tid. I slutningen af januar mødtes vi derfor for at bestille billetter og hotel over nettet. Frederik Fanth Visa/Dankort har så åbenbart en begrænsning på ,- kr. pr. mdr., så vi blev nægtet at betale vores hotel, der kostede mere. Banken foreslog, at jeg fik et Mastercard med en beløbsgrænse på kr. og hvor jeg kunne hæve max kr. i kontanter pr. dag. Fint, så var den side af sagen også klaret, til man stod i Vegas uden kontanter, fordi man havde spillet det hele op. Jeg fik kortet efter et par uger, og vi mødtes så i februar for at bestille. Pølse var i Vegas i 2005 til WSOP, så han havde gjort sig nogle erfaringer, bl.a. havde han sidste gang to mellemlandinger, hvilket resulterede i, at han fik 8 timers ventetid i Amsterdam på hjemvejen pga. et misset fly. Vi ønskede dermed kun at have én mellemlanding begge veje. Det endte med SAS til Washington og så indenrigs til Vegas. Billetterne kostede kr. pr. stk. Vi kunne også have betalt 7.500kr. pr. stk, men det var med Delta Airlines, der ikke fik den bedste kritik på den tråd, vi oprettede på pokernet. Nu er vi jo også begge fra Amager, og har derved mange bekendte, der arbejder i lufthavnen og SAS, så det gav også mulighed for en eventuel opgradering. Da vi ikke er de yngste pokerspillere (begge 38 år), vil vi gerne have noget komfort, når vi er længe væk. Hotellet blev derfor The Wynn, det er et 5-stjernet luksushotel på Strippen. Vi valgte et værelse med udsigt udover Strippen samt golfbanen og måtte slippe med kr. pr. døgn for to personer. Egentligt ikke dyrt når man tænker på standarden det var ren luksus, men det kommer jeg til senere De næste måneder fik jeg en del historier fra Pølsens første tur over there, og det lød bestemt ikke kedeligt. Vi fik også i god tid klaret de forskellige ting til turen så som adapter, bestilt valuta, tjekket at ens elektriske ting kunne køre på 110 volt, det sidste resulterede i, at jeg måtte have ny mobil, da min gode gamle 3310 ikke kunne dette. Jeg fik så købt en anden Nokia, som viste sig ikke at virke derovre, da den

11 Klør 5 nr. 3// November ikke havde Triband, så vær opmærksom på dette, hvis I skal af sted til USA. Vi forsøgte også at kvalificere os til Main Event hjemmefra. Jeg var tæt på i første hug på Stars jeg kom all in på turn med 83% vinderchance, men blev slået ud. Det var surt, da jeg ellers ville have ligget nr. 6 med 69 tilbage om 41 sæder. Efter dette var jeg end ikke tæt på i mine små forsøg. Pølse fik kvalificeret sig på Stars i slutningen af april, så han var i god tid. De nye amerikanske regler bevirkede, at han fik pengene sendt på en check, og så selv må betale sit buy-in derovre. De $, vi hver måtte have med ind i landet uden at deklarere (vi havde forhørt ambassaden), skulle for Pølses vedkommende bruges til buyin til Main Event. Det burde så ikke blive noget problem, da han jo kunne hæve derovre men vi blev klogere (mere om det senere). Den 29. Juni oprandt dagen, hvor vi skulle af sted. Vi mødtes i lufthavnen 3 timer før afrejsen, og check-in forløb uden problemer. Pga. de nye terror-regler er sikkerhedstjekket lidt mere omfattende end tidligere, man skal bl.a. have bælte og sko af og den bærbare skal tjekkes separat fra anden håndbagage, ligesom man ikke må medbringe væsker i håndbagagen. Selve flyveturen til Washington gik fint. Vi havde fået nogle fine pladser igennem vores buddy i lufthavnen, så vi sad ret godt på en 2-mands række bagest i flyet. Komforten er ok bl.a. egen skærm til hver plads, ok mad (skal jeg indskyde, at jeg har arbejdet i det firma, der laver det?) og en venlig betjening fra personalet om bord. Vi landede planmæssigt i Washington, hvor vi havde to timer, til vi skulle videre, men vi var spændte, da den nye terrorlov skulle gøre det til et helvede at rejse ind i USA. Det holdt stik. Man får først sin kuffert ét sted, og så står den ellers på kontrol endnu engang med narkohunde Ole F. Kristensen osv., inden man kan sende den videre i systemet. Det var den eneste gang, vi oplevede, at det amerikanske organisationstalent led en krank skæbne. Man vidste ikke, hvor man skulle gå hen, og der var masser af mennesker i alle køerne. Nåh, men det tog os ca. halvanden time at komme igennem, og det viste sig, at vores fly til Vegas var et par timer forsinket. Der er ikke er servering på indenrigsflyvninger, så vi fik spist lidt aftensmad. Vi kom dog af sted og kunne se frem til 4½ time mere i luften. Dermed blev der tid til en lille morfar, så vi kunne være friske, når vi landende kl. 22 lokal tid. Indflyvningen til Vegas er ret smuk i mørke, Strippen lyser hele himlen op, så giv dig selv den oplevelse.

12 12 Klør 5 nr. 3// November 2007 Det første vi oplevede, da vi kom ud af flyet, var slotsmaskiner ude ved gaten Velkommen til Vegas: gør jeres indsatser! Denne gang gik det nemt med bagagen, men nu var det jo også indenrigs. Så gik vi ud for at få en taxa, og her blev vi mødt af et vartegn mere: varmen. Der var ca. 35 grader kl. 22 om aftenen, vildt! Lufthavnen ligger ret tæt på Strippen, så vi skulle kun køre i ca. et kvarter, før vi var på hotellet. Og hvilket hotel! Det var godt nok flot Vi fik et stort dobbeltværelse (ca. 40 km 2 ), lækre kæmpesenge, fladskærme (også på badeværelset), badeværelse med hele to vaske, bruser og kar, så der var alt det, man kunne ønske sig virkelig luksus. Se evt. wynnlasvegas. com og oplev det selv. Der er bl.a. en Ferrari-shop, fine Ole F. Kristensen restauranter i alle prisklasser samt et kæmpemæssigt kasino i midten af det hele. Jeg vil tro, at arealet var ca gange så stort som Casino Copenhagen, og det var mere reglen end undtagelsen i Vegas, at de havde denne størrelse. En af dagene fik vi at vide, at der var ca ansatte alene på dette hotel På fladskærmen kunne man følge reservationslisten til pokerbordene, så man behøver ikke at stå dernede og vente. På mit niveau gik det nu stærkt med at få plads, men på de dyre borde kunne det godt tage tid. På fladskærmen kunne man også følge sin hotelregning, hvilket var ret smart, da køleskabets priser var ret pebrede. Samtidig var det så smart indrettet, at tog man noget derfra, havde man 60 sek. til at sætte det på plads igen, ellers blev man bonet direkte. Man kunne altså ikke købe noget i det lokale supermarked og bruge køleskabet hertil. Vi tog over på Rio samme aften for at tilmelde os WSOP event 49, der startede dagen efter, og Pølse fik tilmeldt sig Main Eventen. Ganske smart, da køen ikke var så lang som dagen efter. Vi havde læst hjemmefra, at folk havde problemer til de tidligere events, bl.a havde Lars Bønding vist stået i kø i 4 timer en dag blot for at ende på ventelisten, men vi slap med under 30 minutter. Vi fik også forhørt os om de berømte 30 % skat, der er på gevinster, men vi fik at vide, at det ville blive ordnet for os, hvis det blev aktuelt. På hotellerne i byen klarede de problemet ved at udbetale turneringsgevinster i chips, som man så vekslede i kassen. Dermed skal man selv opgive sine gevinster, når man kommer hjem. Turneringen var en 1500$ no limit, som for begges vedkommende gik ret skidt. Vi startede med 3000 i chips, og blinds 25/50, 45 min levels. Jeg røg efter 39 minutter, da mine A-A blev suget ud af K-K, Pølsen holdte 3½ time så kunne hans J-J ikke klare K-K. Jeg fik tilmeldt mig en super

13 Klør 5 nr. 3// November sat. til Main Eventen nogle dage efter, hvor det ikke gik meget bedre. Der var 30 min. levels, men 5000 i start-chips og en hårdere struktur. Jeg røg efter halvanden time med A-Q suited, der mødte et par konger. I denne turnering sad jeg i det berømte telt, hvor air condition er en by i Rusland. Da byen samtidig var ramt af hedebølge efter Vegasstandard (ca. 50 grader om dagen), var det hot derude. Havde jeg vidst, at vi skulle spille derude, havde jeg ikke meldt mig til det var overhovedet ikke forsvarligt at deltage. Jeg havde læst hjemmefra, at en tysker i en af de tidligere events var besvimet pga. heden hele tre gange. Han havde insisteret på at spille videre og var endt godt oppe i pengene. Pølsens Main Event gik til dag 2. Han var gået videre fra dag 1 med average, hvilket var efter planen, men da han gik kort-kold, besluttede han sig for at re-raise med A-K, for så at blive re-raiset af en tredje all-in. Han kalder, og der bliver vist 7-7, flop Q-Q- J, turn en dejlig 10er, river Q.damn, dermed var det bal desværre ovre. Alle hotellerne har deres egne daglige turneringer, der starter kl. 12, og som kan anbefales. Man får virkelig meget spil for pengene, da strukturen er meget fin med startchips 5000, levels 45 min. blinds: 25/50 50/100 75/ / /200 ante /300 ante /400 ante /600 ante /800 ante 100 osv. Turneringerne tager typisk timer, da pauserne er korte (10 min. hvert tredje level). Buy-in ligger typisk i $-niveauet, men der er også hoteller, der har billigere turneringer. Vi valgte at støtte vores hotel, der hver dag havde en 300$-turnering med max. 90 deltagere. Den blev fyldt alle dagene. Pølse lavede desværre ikke nogen nævneværdige resultater, jeg cashede i 3 ud af 4 turneringer (fik bl.a. en 2.plads en af gangene, så kan ikke klage). Jeg spillede også en enkelt 500$ turnering på Venetian Ole F. Kristensen med 193 deltagere og vandt en 8.plads. Turneringerne blev altså ganske givtige derovre. Pølsen havde 20% i mig, så han klagede heller ikke. Gevinsterne gav mig en gratis tur i tre uger og endda lidt ekstra dollars med hjem. Som tidligere nævnt havde Pølse pengeproblemer derovre. Hans cash-beholdning hjemmefra blev brugt på buyin til WSOP. Et VISA/Dankort har et max. beløb pr. dag på kr., men den Danske Bank havde udstedt et Ame. Ekspress, der kunne hæve kr ,- pr. gang. Det skulle så nulstilles, hvilket de havde fortalt kunne klares via en mail hjem. Problemet var bare, at det kunne banken ikke alligevel. Det skulle Ame.Ekspress åbenbart gøre, og deres grænse er kr. i alt, så de ville ikke nulstille. Vi fik dog klaret det med en overførsel til kasinoet, men ikke rart at blive rådgivet