Nu kommer der andre vandråd, hvis interessenter omkring vandløb ønsker det. Det gør de nok, for mange foreninger har en mening om vandløb.

Transkript

1 Vandråd Jeg vil starte med at sige TAK til ministeren og folketinget for den nye opgave. For os i kommunerne er det helt naturligt, at vi skriver vandplanernes indsatsprogram for vandløbene. Den nye organisering i forhold til 1. generation af vandplanerer er en udløber af bl.a. vandtopmødet for omkring et år siden, hvor stort set alle interessenter ønskede en decentral løsning. Kommunen er myndighed på området. Det er os i kommunalbestyrelsen, der sætter rammerne for kommunevandløbene. Det er vore medarbejdere, som borgerne kontakter, hvis der er problemer med et vandløb. Det er os folkevalgte, som afgør konfliktsager. Lodsejere og sportsfiskere er selvfølgelig de nærmeste til at kende vandløbene, de er jo derude tidligt og sent. Kommunen er den næst-nærmeste. Derfor er det rigtigt, at vi skriver forslag til indsatsprogrammet. Selv om vi ved meget i kommunerne, ved vi ikke alt. Derfor er det også rigtigt, at folk med forstand på sagen kan hjælpe kommunen. Alle kommuner har forskellige råd, som hjælper med konkrete sagsområder. De fleste kommuner har et grønt råd om natur og friluftsliv. Mange kommuner samarbejder med vandråd, som vandværkerne har dannet i kommunen. 1

2 Nu kommer der andre vandråd, hvis interessenter omkring vandløb ønsker det. Det gør de nok, for mange foreninger har en mening om vandløb. Vi er helt med på at etablere råd. Det har vi jo gode erfaringer med. Vi har dog ikke erfaringer med råd på kryds og tværs af kommunerne. Sådan bliver de nye vandråd, for de følger vandplanens hovedoplande. Her kan vi se en række udfordringer. De fleste kommuner er berørt af mere end et hovedopland, vi skal altså forholde os til flere vandråd. I de kommunale råd sidder normalt aktører, som har hjemme i kommunen. I de nye vandråd kommer aktører fra andre kommuner. Men vi har respekt for, at tid og penge ikke rækker længere. Det er også vores daglige virkelighed. Tid og penge afgør også de mål og rammer, vi får for indsatsprogrammet. Vi arbejder naturligvis for målene inden for den kommende ramme. Jeg understreger her, at rammen skal give os valgmuligheder ellers bliver det en kopi af 1. generations vandplaner. Vi vil gerne lytte til vandrådene. Men reel lydhørhed forudsætter, at aktørerne kan påvirke vores beslutning. Kommunen skal altså kunne lade sig påvirke i sit valg af midler til at nå målet. Det er umuligt, hvis virkemidlet er valgt af staten på forhånd. I dag kan kommunen blot tilpasse projekter hos den enkelte lodsejer. Men vi kan ikke vælge mellem forskellige løsninger. 2

3 Staten må derfor træde et helt skridt tilbage. Kommunerne har brug for at kende målet og rammen. Hvor mange vandløb skal forbedres nu, og hvor meget må det koste. Vi har ikke brug for at få at vide præcist hvordan vi når målet eller udnytter rammen. Kommunalbestyrelsen vælger helt grundlæggende mellem forskellige muligheder. Der er vi valgt til, og det er vi vant til. Lad mig tage vejområdet som eksempel. Vejene er infrastruktur på samme måde som vandløbene. Og lige som vandløbene har vejene flere funktioner. Kan du huske, da du var barn? Hvordan du kom til skole? Hvor du mødte kammeraterne? Hvor du legede? De fleste gjorde det på kommunevejen. Der ventede barnet på bussen, cyklede eller gik i skole. Der mødtes barnet med vennerne. Der spillede barnet bold eller hinkede. Vi passede på bilerne, når vi huskede det. Bilisterne passede på os... når de ikke havde for travlt. 3

4 Men alligevel gik det galt, alt for tit. Fordi fremkommelighed blev vægtet højere end trafiksikkerhed. De sidste 30 år har vi ændret tankegangen. Nu bygger vi veje til lav hastighed ved skoler og i beboelseskvarterer. Det tager måske fem minutter mere at komme frem til hovedvejen, når hastigheden nogle steder er 30 km i timen frem for 60 km i timen. Det har vi valgt. Kommunen har endog brugt penge på det. Fordi vi netop de steder vægter trafiksikkerhed højere end fremkommelighed. Og det har virket. Nu er der meget færre dræbte i trafikken. Det koster så en række borgere fem minutter hver. På en måde er det også sådan i vandløbene. Her blev afvanding i mange år vægtet højst. Dengang blev en række vandløb gravet dybere end myndigheden havde bestemt. Serviceniveauet på afvandingsområdet blev nogle steder højere end forudsat. De sidste 20 år er tankegangen ændret. Nu har folketinget bestemt, at vandløbsnaturen også skal tilgodeses, kommunevandløbene skal ikke alene tjene til 4

5 afvanding. De fleste steder har kommunerne valgt at tilpasse serviceniveauet til det oprindeligt fastsatte niveau. Det koster så en række lodsejere en mindre sikker afvanding. Men ikke at der ikke skal ske afvanding. Det betyder altså IKKE, at kommunerne holder op med at vedligeholde vandløbene. Vi lytter til de forskellige interesser og vægter dem i forhold til hinanden og de økonomiske muligheder. Derpå fastsætter vi reglerne for vedligehold af de kommunale vandløb. Ligesom hovedformålet med en vej er, at den kan transportere, så er hovedformålet med et vandløb, at det kan transportere vand. Men det skal også kunne noget andet. Sådan bliver det også med indsatsprogammet for vandløb. Kommunerne lytter og beslutter. Og vi fortæller ministeren, hvad vi har hørt. 5

6 Vi vil nemlig høre godt efter i vandrådene. For vi håber, at vandrådene bidrager til gode løsninger. Gode løsninger, som aktørerne kan se mening i og som respekterer den givne ramme. Jeg regner også med forslag om andre løsninger. Det kan være løsninger, som der ikke er penge til nu. Det kan være løsninger, som ikke forbedrer miljøet i vandløbene. Eller det kan være løsninger, som nok giver stor miljøgevinst, men samtidig påvirker landbrugsdriften på uforholdsmæssigt store arealer. Jeg kan se for mig, at kommunerne må vælge nogle løsningsforslag fra. Men det vil være naturligt, at kommunerne formidler alle løsningsforslag videre. Med mindre vandrådet diskuterer sig frem til enighed om at lade et forslag udgå. Dronningen sagde noget klogt om diskussion i sin nytårstale: Vi skal ikke lægge låg på diskussioner. Vi skal turde tage de debatter, der skal tages. Det kan være på arbejdspladsen, på skolen eller dér, hvor vi bor. Det er en god begyndelse. Næste skridt er, at vi også hører efter, hvad andre siger. Så får vi den diskussion, vi kan blive klogere af. Det kræver mod at gå ind i en debat men også at vise storsind. 6

7 Jeg forestiller mig ikke, at vandrådene når til enighed om alting. Men jeg håber, at vandrådene kan diskutere sig frem til forståelse. Så vandrådets medlemmer kan se en mening med resultatet. Det forudsætter, at medlemmerne både får tid til at tale og tid til at høre efter. Derfor må vandrådet ikke blive for stort. For i en stor forsamling får deltagerne ikke tid til både at tale og - lytte. KL er derfor tilfredse med den begrænsning, som er foreslået i udkastet til bekendtgørelse om vandråd. Vi ved endnu ikke, om det bliver nødvendigt at vælge mellem interesserede aktører. Vi kan håbe interessen netop passer med antallet af pladser. Men hvor der er mere end 20 interesserede, er vi er parate til at sikre rum til samtale, ved at vælge nogle kandidater fra. Jeg tror vi alle kan slutte os til dronningens ønske om en diskussion, vi kan blive klogere af. Derfor regner jeg også med, at I fra de landsdækkende organisationer vil hjælpe os med at prioritere. Altså prioritere mellem flere kandidater fra jeres organisation til samme plads i vandrådet. Jeg regner ikke med jeres hjælp til at prioritere mellem kandidater fra andre organisationer. 7

8 Det bliver kommunernes opgave. Vi vil vægte repræsentation af forskellige hovedsynspunkter, så de kommer til orde i vandrådet. Netop derved fremmer kommunerne en diskussion, vi kan blive klogere af. Det er særligt vigtigt at få et godt samtalerum, for der er ikke ret lang tid til arbejdet. Indsatsprogrammet skal nemlig laves i andet kvartal i år. Miljøministeren har lovet os rammerne for arbejdet er på plads den 1. april. Hun vil have et færdigt forslag til indsatsprogram retur den 1. oktober. Det skal vi naturligvis nå at behandle i kommunalbestyrelserne. Derfor skal forslaget til indsatsprogram være færdigt inden sommerferien. Lige som folketinget har udvalg og selve tinget, har vi i kommunerne udvalg og selve kommunalbestyrelsen. Forslaget til indsatsprogram vil de fleste kommuner behandles i to udvalg og i kommunalbestyrelsen. Det tager et par måneder, så når vi skal levere til ministeren 1. oktober kan vores behandling ikke begynde senere end 1. august. I den periode ligger arbejdet i vandrådet stille. Vi kan nemlig ikke håndtere indsatsprogrammet i kommunalbestyrelserne og vandrådet samtidig. Vandrådet rådgiver kommunalbestyrelserne, vandrådet skal ikke inddrages i kommunalbestyrelsernes beslutning. Det er der lagt op til i udkastet til bekendtgørelse om vandråd. Det udkast må derfor ændres. 8

9 For mig er det indlysende, at vandrådet skal se det samlede resultat, når de enkelte kommunalbestyrelser HAR vedtaget indsatsprogrammet. Jeg er enig i, at vandrådet og de enkelte medlemmer skal kunne kommentere på resultatet. Og jeg er enig i, at kommunerne giver kommentarerne til ministeren. Men denne kommentering skal ligge EFTER kommunalbestyrelserne har vedtaget indsatsprogrammet. Vandrådets sidste møde må derfor ligge i oktober Dermed afslutter Vandrådet sit arbejde. Vandrådets første møde bør ligge i slutningen af marts. KL mener, at vandrådet bør fastlægge sin arbejdsform inden selve arbejdet med indsatsprogrammet begynder. Når vi har fået indsatskrav, virkemidler og økonomisk ramme fra ministeren, vil fokus være på opgaven. Det vil være klogt, at vandrådet inden selve arbejdet begynder har aftalt hvordan arbejdet skal gribes an. Her er fælles forståelse af sekretariatets rolle vigtig. Vi kan se i udkastet til bekendtgørelse, at sekretariatskommunen ikke er medlem af rådet. Det er heller ikke afgørende, vi er jo vant til at samarbejde med vandværkernes vandråd, hvor kommunen ikke er formand. 9

10 Men i de nye vandråd er det centralt, at mødelederen er neutral. KL mener derfor, at sekretariatet skal stå for mødeledelsen. Derved sikrer vi både mod mistanke om ensidighed, og at vandrådets forslag bliver belyst på en måde, så kommunen bagefter kan handle derpå. Rollen som mødeleder er ikke fastlagt i udkastet til bekendtgørelse om vandråd. Det er der brug for, så også på dette punkt må udkastet ændres. KL er tilfreds med, at udkastet til bekendtgørelse IKKE begrænser sekretariatets mulighed for at stille med det rigtige hold. Jeg mener nemlig det er vigtigt, at alle berørte kommuner KAN deltage i rådets møder. Jeg tror faktisk også, at de andre interessenter regner med at kommunerne møder op. Disse praktiske ting skal vandrådet enes om inden selve arbejdet begynder. Derfor bør første møde ligge i marts - inden vi får rammerne fra ministeren. Det bliver svært at nå, men vi vil prøve. Jeg vil dog her markere, at kommunerne har meget, meget kort tid til opgaven. Der er stor risiko for, at tidspres vil gøre resultatet ringere, end alle ønsker. 10

11 Marts måned kalder Frank Jæger Tordmåned, hans digt derom begynder sådan: Gigtsvag staar jeg i grøften, det trækker i mine lemmer. Oppe i vinterregnen gemmer sig fuglenes stemmer. Den, som skal grave en grøft for andre, maa staa dernede og mudre med hakke og skovl. Og æde og drikke og svede. Nu skal vandrådet jo ikke grave nye grøfter. Men jeg synes alligevel det er værd at stoppe op ved dette digt et øjeblik. 11

12 For vi må ikke glemme, at grøfterne er gravet med et formål. Engang stod én dernede og gravede. Det var og er nødvendigt at dræne de pløjede marker. Det var hårdt og tungt arbejde. Men fuglestemmerne var der. Nogle steder har lodsejerne høstet de afgrøder, som dette arbejde gjorde muligt. Det store naturprojekt ved Filsø i Vestjylland er et eksempel på den udvikling. Andre steder skal der sås og høstes igen og igen. Den store landvinding i Lammefjorden er et eksempel på den udvikling. Der ligger en stor diskussion forude om prioritering af arealer til landbrug eller til natur. Det skal indsatsprogrammet for vandløb IKKE løse. Indsatsprogrammet skal prioritere indsatser til forbedring af kvaliteten i VANDLØB. Nogle steder kan indsatsprogrammet også prioritere indsatser til forbedring af kvaliteten i grøfter. Vandplanen handler både om offentlige og private vandløb. Det handler ikke særligt om kommunevandløb eller kommunens vandløbsindsats. Den skal indsatsprogrammet IKKE håndtere generelt. 1. april ser vi rammerne for arbejdet. Til den tid ved vi hvilke vandløb og grøfter, der skal med i vandplanen. Det har der være debat om - blandt andet i Naturstyrelsens vandløbsforum. 12

13 Efter 1. april er disse forhold afklaret for denne gang. Kommunerne arbejder inden for de rammer, som ministeren melder ud. Vi forventer at få fire ting: 1. en opgørelse af hvilke vandløb, der ikke opfylder miljømålet, 2. et katalog over virkemidler med både pris og miljøeffekt, 3. et økonomisk grundlag, 4. OG en opgørelse af indsatsbehov. Når rammerne er kendt går kommunerne i gang. Og når vi har skabt os et overblik lægger vi opgaven til drøftelse i vandrådet. Vi vil nok i kommunerne have en mening om rammerne, det fortæller vi ministeren. Medlemmerne af vandrådet kan også mene noget om rammerne, det bringer kommunerne videre til ministeren. Men vandrådet får først værdi for kommunerne, når medlemmerne deltager inden for de givne rammer. For kommunalbestyrelserne skal levere et forslag til indsatsprogram inden for netop disse rammer. Det er vi forpligtet til. Jeg opfordrer derfor alle til at gå konstruktivt ind i denne del af arbejdet. Hvis I er utilfredse med rammerne, må I tage den kamp et andet sted. 13

14 Det handler om hvordan vi får et bedre vandmiljø for de givne midler. Jeg er spændt på, hvor mange penge der er. Jeg er spændt på, hvordan de kan bruges. Jeg er spændt på hvilke muligheder, der bliver for medfinansiering fra andre parter. Vi skal huske, at staten fastsætter økonomien. Den endelige udformning forventes først helt på plads i andet halvår af Derfor kan kommunerne ikke skrive checks ud på alt muligt Desværre er det sådan i de fleste kommuner, at der ikke er flere penge til vandløb. Medfinansiering må derfor komme fra andre parter. Det ser jeg også gode muligheder for, hvis vi kan søge synergi. Hjemme i Kalundborg er vi rigtig stolte af den industrielle symbiose. Den har I forhåbentlig hørt om. Det handler om, at industrierne bruger hinandens restprodukter. Et af elementerne er vand i mange kvaliteter, for eksempel genbruges dampen fra kraftværket. 14

15 Ude langs vandløbene kan der tænkes andre synergier. Kan vi kombinere projekter om klimatilpasning med indsatsprogrammet? Kan vi med indsatsprogrammet sikre nok vand i vandløbet, så kan kommunerne give tilladelse til markvanding? Kan vi med indsatsprogrammet sikre fiskepassage gennem hele vandløbet, så er der grundlag for turistindtægter? Jeg vil derfor slutte af med to ønsker: Rammen for indsatsprogrammet giver kommunerne incitamenter til at søge synergi med andre mål Vandrådene giver kommunerne gode råd til løsninger inden for den givne ramme. Held og lykke med arbejdet i vandrådene. Tak for ordet! 15