Aktiemarkedet og globaliseringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiemarkedet og globaliseringen"

Transkript

1 Aktiemarkedet og globaliseringen Økonomi- og Erhvervsministeriet Danmarks Nationalbank August 2006

2 Aktiemarkedet og globaliseringen August 2006

3 Aktiemarkedet og globaliseringen Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 DK-2620 Albertslund Telefon: Publikationen kan også hentes på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside: Omslag : Schultz Grafisk Foto: SCAN-PIX, SCHULTZ GRAFISK Oplag: Pris: 150,00 kr. inkl. moms ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Trykt i Danmark, August 2006 af: Schultz Grafisk Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade København K Telefon: Hjemmeside:

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Sammenfatning 1.1 Baggrund og resumé Det danske aktiemarked og virksomhedernes finansiering Effektiviteten på de nordiske aktiemarkeder Infrastrukturen på værdipapirmarkederne Øget harmonisering af lovgivningen for værdipapirhandel i EU Fremtidsscenarier for den danske værdipapirinfrastruktur...15 Kapitel 2. Aktiemarkederne og virksomhedernes finansiering 2.1 Indledning Virksomhedernes finansiering Størrelsen af det danske aktiemarked Udviklingen i kapitaltilførslen via aktiemarkedet Åbenhed og finansiel integration på aktiemarkederne...39 Kapitel 3. Effektiviteten på de nordiske aktiemarkeder 3.1 Indledning Velfærdsgevinster ved effektive aktiemarkeder Udviklingen i handelsomkostningerne siden 90 erne Aktiebørsernes institutionelle set-up Nøgletal for effektiviteten på de nordiske aktiemarkeder Årsager til forskelle i handelsomkostningerne...72 Appendiks 3.1 Kursspring Forklaringer på udviklingen i handelsomkostningerne på de nordiske børsmarkeder siden Resultater fra de empiriske analyser...89 Kapitel 4. Infrastrukturen på værdipapirmarkederne 4.1 Indledning Værdipapirmarkedets transaktionskæde Effektiviteten ved afvikling af værdipapirhandler Modeller for grænseoverskridende værdipapirhandel Konsolidering af værdipapirinfrastrukturen i Europa Appendiks Kapitel 5. Barrierer for grænseoverskridende værdipapirhandel og betydning af konkurrence 5.1 Indledning Barrierer for grænseoverskridende aktiehandler Andre barrierer Konkurrenceforhold Konkurrencemæssige konsekvenser af netværk...142

5 Kapitel 6. Regulering af og tilsyn med værdipapirmarkederne 6.1 Indledning Regulering af værdipapirhandel Regulering af clearing og afvikling Kapitel 7. Fremtidsscenarier for den danske værdipapirinfrastruktur 7.1 Indledning Fremtidsscenarier Konsekvenser for omkostninger og konkurrence Risici Lovgivnings- og tilsynsmæssige aspekter Litteraturliste...201

6 Kapitel 1 Sammenfatning Kapitel 1 Sammenfatning 1.1 Baggrund og resumé Globaliseringen påvirker i høj grad udviklingen på de finansielle markeder i Europa, herunder ikke mindst aktiemarkederne. Det skaber nye muligheder og nye udfordringer for virksomheder og investorer og stiller nye regulerings- og tilsynsmæssige krav til myndighederne. Særligt for en lille åben økonomi som den danske er der gode muligheder for at drage fordel af globaliseringen gennem fx en mere ensartet regulering af de finansielle markeder i Europa. Denne rapport skal ses i lyset af de bestræbelser, der gøres for at fremme den finansielle integration af værdipapirmarkederne i Europa. Det seneste eksempel herpå er det såkaldte MiFID-direktiv for værdipapirhandel i EU, der planlægges implementeret i dansk lov via et lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i oktober Det er således ønsket belyst, hvor godt det danske aktiemarked og dets infrastruktur er klædt på til en sådan integration. Analyserne i denne rapport søger bl.a. at forklare, hvorfor det danske aktiemarked er relativt beskedent og fx mindre end aktiemarkedet i Sverige. En hovedforklaring er, at Danmark har få meget store selskaber. Derfor har danske virksomheder samlet set et mindre finansieringsbehov end svenske virksomheder. Derimod tyder det ikke på, at det velfungerende realkreditmarked er hovedårsagen til det relativt beskedne aktiemarked. Baseret på nye detaljerede data påvises det, at selv om effektiviteten af det danske aktiemarked er øget i de seneste år, så er der stadigt et spring op til det svenske marked. Det skyldes overvejende, at handlen med de mindre danske selskaber naturligt er mindre effektiv. De få store selskaber er et grundlæggende vilkår ved den danske erhvervsstruktur og derfor vanskeligt at ændre på. En anden væsentlig forklaring på forskellen i effektiviteten er, at den samlede værdi af aktierne på børsen i Danmark er langt mindre end i Sverige. Et større marked tiltrækker flere investorer, idet bl.a. aktiehandel og overvågning af aktiemarkedet er forbundet med stordriftsfordele. Disse konklusioner peger på, at der er et potentiale for at øge et aktiemarkeds effektivitet ved en større grad af integration med andre børsmarkeder for derigennem indirekte at høste de nævnte stordriftsfordele. Modelberegninger viser Aktiemarkedet og globaliseringen 5

7 Kapitel 1 - Sammenfatning endvidere, at der i Danmark er velfærdsmæssige gevinster ved yderligere at styrke effektiviteten af aktiehandlen i størrelsesordenen 0,1 pct. af BNP. Den igangværende konsolidering af børsmarkederne i Norden og resten af Europa kan derfor på sigt have en gunstig indvirkning på samfundsøkonomien. I takt med den øgede globalisering af værdipapirmarkederne er det vigtigt, at lovgivningen ikke udgør en barriere for udviklingen. Ideelt bør reglerne for handel med værdipapirer så vidt muligt være harmoniseret i alle lande. I Danmark vil der med implementeringen af MiFID-direktivet blive skabt en høj grad af ensartethed med lovene og reglerne i resten af EU på området for værdipapirhandel. I relation til den europæiske integration ser rapporten også nærmere på udviklingstendenserne for de såkaldte efterhandelsaktiviteter i Europa i form af clearing og afvikling af aktiehandler. Ved clearing og afvikling sørges der for, at værdipapirer og penge registreres på de rigtige depoter og konti, efter at selve handelen er indgået. Ifølge nyere beregninger er disse efterhandelsaktiviteter generelt forbundet med højere omkostninger i Europa end i USA. Det skyldes i høj grad, at clearing og afvikling, ligesom selve børsaktiviteterne, er forbundet med betydelige stordriftsfordele. Der er ikke er tegn på, at disse aktiviteter er dyrere i Danmark end i resten af Europa. Endvidere viser analyser, at det er meget dyrere at cleare og afvikle grænseoverskridende værdipapirhandler i Europa end nationale handler. Det skyldes især en række markedstekniske, juridiske og skattemæssige barrierer for en effektiv og sikker værdipapirhandel over landegrænserne. EU-Kommissionen har sat fokus på dette område og arbejder sammen med markedsaktørerne og de nationale myndigheder på at nedbryde disse barrierer. Inden for de seneste år er der i Europa, ligesom på børsområdet, set flere eksempler på konsolideringer over grænserne af efterhandelsvirksomhed. Konsolideringer har især været motiveret i et ønske om at opnå stordriftsfordele og synergigevinster samt reducere de høje omkostninger ved grænseoverskridende værdipapirhandel. I lyset af disse konsolideringer opstiller og analyserer rapporten også forskellige scenarier for en fremtidig konsolidering af den danske værdipapirinfrastruktur. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Danmarks Nationalbank. 6 Aktiemarkedet og globaliseringen

8 Kapitel 1 Sammenfatning 1.2 Det danske aktiemarked og virksomhedernes finansiering Danske virksomheder har mulighed for at finansiere deres kapitalapparat gennem det børsnoterede aktiemarked, ved lånefinansiering eller ved at udstede unoterede aktier. Gennemgangen i denne rapport viser, at sammensætningen af de danske virksomheders finansiering generelt svarer til finansieringsstrukturen i de fleste andre europæiske lande. Set i europæisk sammenhæng er størrelsen af det danske børsnoterede aktiemarked dog forholdsvis beskedent, jf. figur 1.1. Figur Størrelsen af udvalgte landes børsnoterede aktiemarkeder, pct. af BNP, ultimo Pct Pct. 0 GBR SWE FIN ESP EUR DNK NOR ITA GER IRE 0 Anm.: Markedsværdi af noterede indenlandske selskaber. Landebetegnelser dækker over de aktiebørser, som driver børsvirksomhed i landet. EUR er Euronext-børsen. Kilde: FESE og Eurostat, jf. kapitel 2. Det noterede aktiemarked i Danmark er væsentligt mindre end i Sverige og Finland. Omkring 4/5 af forskellen i forhold til Sverige skyldes, at svenske virksomheder samlet set har en større balance og dermed et større finansieringsbehov end danske virksomheder. I forhold til det finske marked kan 4/5 af forskellen henføres til en større tendens blandt finske virksomheder til at lade sig børsnotere. Mere generelt er den mindre udbredelse af store virksomheder i Danmark en væsentlig forklaring på det relativt mindre danske aktiemarked. Der er således en klar sammenhæng mellem andelen af arbejdsstyrken beskæftiget i store virk- Aktiemarkedet og globaliseringen 7

9 Kapitel 1 - Sammenfatning somheder - en indikator for betydningen af store virksomheder - og størrelsen af aktiemarkedet, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Antal store virksomheder og størrelse af aktiemarkedet Markedsværdi i pct. af BNP ESP ITA LUX DNK NOR EUR SWE FIN GER GBR IRE Pct. af arbejdsstyrken beskæftiget i stor virksomhed (>250 medarb.) Markedsværdi i pct. af BNP Anm.: Markedsværdier er opgjort ultimo Arbejdsstyrken er opgjort i Kilde: EU-Kommissionen og FESE, jf. kapitel 2. En økonometrisk analyse af danske virksomheder bekræfter, at en virksomheds størrelse har stor betydning for sandsynligheden for at være noteret. Fx viser analysen, at en virksomhed med omkring ansatte har en sandsynlighed for at være børsnoteret på knap 50 pct., mens en tilsvarende virksomhed med ca. 500 ansatte har en "børssandsynlighed" på under ½ pct. Endelig tyder det ikke på, at investorsammensætningen for noterede danske aktier afviger markant sammenlignet med andre lande. Fx er den udenlandske ejerandel af danske aktier på niveau med, hvad der ses i andre europæiske lande. I Norge er den udenlandske ejerandel af de noterede aktier dog noget lavere end i Danmark, mens den er markant højere i Finland. Udviklingen på Københavns Fondsbørs (KF) gennem de senere år viser en tendens i retning af, at flere virksomheder ønsker at lade sig afnotere. Det skyldes i en vis udstrækning kapitalfondes opkøb af børsnoterede virksomheder, hvilket behandles særskilt i et kommende Økonomisk Tema fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Der er i de seneste år dog også sket noteringer af nye virksomheder på børsen. 8 Aktiemarkedet og globaliseringen

10 Kapitel 1 Sammenfatning En anden udviklingstendens i de senere år er en større integration af de finansielle markeder på tværs af landegrænser. Der ses både stigende aktieinvesteringer fra udlandet i de fleste lande og en mere ensartet udvikling i afkastet mellem de forskellige aktiemarkeder. I Danmark har der også været stigende aktieinvesteringer fra udenlandske investorer, ligesom udviklingen i aktieafkastet er blevet mere korreleret (dvs. viser større samvariation) med andre aktiemarkeder. 1.3 Effektiviteten på de nordiske aktiemarkeder Effektiviteten på det danske aktiemarked er de senere år gradvist blevet styrket, jf. nedenfor. Analyser viser dog, at der er potentielle velfærdsgevinster ved yderligere at forbedre danske virksomheders finansieringsmuligheder via aktiemarkedet. Ifølge beregninger vil en nedgang i omkostningerne ved aktiehandel på 30 pct. løfte investeringerne med ca. 0,5 pct. og forbruget med ca. 0,2 pct. efter tre år. Samlet vil det afspejles i en effekt på BNP på ca. 0,1 pct. Effekten på lang sigt er en anelse lavere end på kort sigt. Den langsigtede effekt vil overvejende kunne tilskrives et løft i investeringerne. En analyse af de noterede aktiemarkeder i Danmark, Norge og Sverige viser, at omkostningerne ved aktiehandel på KF i form af kursspænd (forskellen mellem købs- og salgskurser) er blevet næsten halveret siden 2003, jf. figur 1.3. Dette er sket samtidig med en stigende omsætning, som delvist er en følge af den positive udvikling, der generelt har været på aktiemarkederne i perioden. Der har dog været en større reduktion i kursspænd for aktier på både Stockholmsbörsen og Oslo Børs. Figur 1.3 Effektive kursspænd på de nordiske aktiemarkeder Basispoint jan-03 apr-03 jul-03 okt-03 jan-04 apr-04 jul-04 okt-04 jan-05 Basispoint apr-05 Københavns Fondsbørs Stockholmsbörsen Oslo Børs Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Københavns Fondsbørs, Oslo Børs og Stockholmsbörsen, jf. kapitel 3. Aktiemarkedet og globaliseringen 9

11 Kapitel 1 - Sammenfatning Kursspænd for de såkaldte blue-chip aktier (de meste omsatte aktier) på KF har samme lave niveau som på de to øvrige nordiske markeder. Derimod er der en langt mindre dybde og ordredækning for handlen med blue-chip aktier på KF sammenlignet med Stockholmsbörsen. Det betyder, at der til samme kursspænd kan handles færre mængder i København end i Stockholm, hvorfor store markedsordrer i højere grad påvirker prisdannelsen i København. For alle aktier under ét er kursspændet på KF i gennemsnit dobbelt så højt som på Stockholmsbörsen. Omtrent halvdelen af denne forskel kan henføres til, at værdien af det danske marked er mindre end det svenske, jf. tabel 1.1. Et større marked er normalt mere effektivt, idet det tiltrækker flere investorer pga. stordriftsfordelene ved aktiehandel og overvågning af aktiemarkedet. Den finansielle integration, der sker på tværs af børsmarkederne i Norden og resten af Europa, kan derfor have en gunstig indvirkning på omkostningerne ved at handle aktier. Tabel 1.1 Forklaring på forskel i gennemsnitlig kursspænd, 1. halvår 2005 Købehavns Fondsbørs Basispoint Faktisk kursspænd Forskel i forhold til Stockholmsbörsen Forklaret ved forskelle i: Markedsstørrelse Øvrige forhold: Gennemsnitlig selskabsstørrelse Volatilitet... 1 Omsætningshastighed Kilde: Egne beregninger, jf. kapitel 3. Derudover kan det højere kursspænd for danske aktier tilskrives, at selskaber på Stockholmsbörsen i gennemsnit er større end på KF. Derfor har svenske aktier naturligt en større dybde og dermed lavere kursspænd end danske aktier. Mængden af store selskaber i et land er en faktor, der er forholdsvis upåvirkelig, i hvert fald på kort sigt, og ofte hænger sammen med landets størrelse. En yderligere forklaring på forskellene i kursspænd på de nordiske markeder er de enkelte aktiers omsætningshastighed, som er lavere på KF end på Stockholmsbörsen. Det afspejler bl.a. forskelle i branchefordelingen på de to børser. Således adskiller KF sig fra Stockholmsbörsen ved at have en mindre 10 Aktiemarkedet og globaliseringen

12 Kapitel 1 Sammenfatning andel af virksomheder inden for informationsteknologi, som typisk har en forholdsvis høj omsætningshastighed. 1.4 Infrastrukturen på værdipapirmarkederne Når en aktiehandel er indgået over fx børsens handelssystem, skal den cleares og afvikles, jf. figur 1.4. Ved clearing beregnes, hvor meget parterne i handlen skal betale eller modtage samt, hvor mange aktier der skal leveres eller modtages. Ved afvikling leveres aktierne til købers depot, og betalingen for aktierne bliver indsat på sælgers konto. I Danmark sker clearing og afvikling af værdipapirhandler i Værdipapircentralen A/S (VP), mens afviklingen af pengeoverførsler i forbindelse med betalinger sker på konti i Nationalbanken. Derudover administrerer VP depoterne for opbevaring af værdipapirer. Figur 1.4 Transaktionskæden på værdipapirmarkedet Handel Clearing Afvikling Udstedere Investorer Værdipapirhandlere Børser Clearingcentral Central modpart Centralbank Værdipapircentral Depotbanker Anm.: I mange lande (bl.a. Danmark) foregår clearing og afvikling (værdipapirsiden) i én og samme værdipapircentral. Der er flere typer af omkostninger forbundet med en aktiehandel. Foruden omkostninger ved selve handlen er der omkostninger knyttet til efterhandelsaktiviteter i form af clearing og afvikling. Disse omkostninger afholdes helt eller delvist af investorerne og dermed i sidste ende af udstederne, hvis investorerne kræver et højere afkast som kompensation. I 2006 har en række pengeinstitutter sænket omkostningerne mærkbart ved aktiehandel over internettet for private investorer. Tidligere opkrævede pengeinstitutterne typisk en kurtage på omkring 0,50 pct. med en minimumskurtage på omkring 75 kr. Nu opkræves der en kurtage på gennemsnitligt 0,29 pct. med en minimumskurtage på 45 kr. Reduktionen kan være en følge af den øgede kon- Aktiemarkedet og globaliseringen 11

13 Kapitel 1 - Sammenfatning kurrence og gennemsigtighed, som har fulgt den teknologiske udvikling inden for private investorers handel med aktier. En privat investor, der via sin netbank foretager en børshandel på fx kr. i en dansk aktie, betaler således i gennemsnit 145 kr. i omkostninger til pengeinstituttet. Heraf vurderes det, at omkring 5 kr., eller 4 pct., udgør omkostninger til KF for selve børshandlen, mens ligeledes ca. 4 pct. kan henføres til omkostninger til VP for clearing og afvikling. De resterende omkostninger skal bl.a. dække pengeinstitutternes interne udgifter i forbindelse med handlen, herunder omkostninger til it-systemer, rådgivningsomkostninger og øvrige personaleomkostninger i forbindelse med handlen. På tværs af lande er det vanskeligt at beregne et sammenligneligt skøn for de omkostninger, der kan relateres til clearing og afvikling. Analyser i denne rapport tyder ikke på, at det er dyrere at få clearet og afviklet værdipapirhandler i den danske værdipapircentral end i andre europæiske værdipapircentraler, hvor omsætningen ellers er højere. De gennemsnitlige omkostninger i værdipapircentralerne i EU vurderes at ligge på omkring tre euro pr. værdipapirtransaktion. På europæisk plan er det forholdsvist dyrt at få clearet og afviklet grænseoverskridende værdipapirhandler, dvs. handler, hvor køber og/eller sælger ikke befinder sig i det land, hvor værdipapiret er registreret. Undersøgelser tyder på, at omkostningerne ved at cleare og afvikle en grænseoverskridende handel kan være op til ti gange så store som ved indenlandske handler, opgjort som indtægter pr. handel i internationale værdipapircentraler i forhold til de nationale værdipapircentraler i EU og USA, jf. figur Aktiemarkedet og globaliseringen

14 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.5 Indtægt pr. handel i internationale værdipapircentraler, 2000 Euro Euro 0 Euroclear Bank Clearstream EUR USA 0 Anm.: Figuren viser de respektive værdipapircentralers samlede indtægter per afviklet handel. EUR er beregnet som et vægtet gennemsnit af en række udvalgte europæiske værdipapircentralers indtægter pr. handel. USA er den amerikanske værdipapircentral DTCC. Kilde: Lannoo og Levin (2001), jf. kapitel 4. De høje omkostninger ved grænseoverskridende handler i Europa har bidraget til at sætte fokus på sammenlægninger og samarbejde på tværs af nationale værdipapirinfrastrukturer. Eksempler på grænseoverskridende konsolideringer inden for clearing og afvikling er dannelsen af hhv. Euroclear Group og Clearstream International i På børsmarkederne har et eksempel været etableringen af Euronext ved en fusion af børserne i Paris, Amsterdam, Bruxelles og Lissabon. Også i Danmark er der sket en konsolidering af værdipapirinfrastrukturen med det svenske selskab OMX s opkøb af KF i Andre medvirkende faktorer til den igangværende konsolideringsproces har været indførelsen af euroen, den teknologiske udvikling samt en styrkelse af aktiekulturen i en række europæiske lande, som har øget omsætningen på aktiemarkedet. Desuden har processen været drevet af de potentielle stordriftsfordele, der kendetegner de enkelte led i transaktionskæden for en værdipapirhandel. På trods af ovennævnte konsolideringer tegner der sig dog fortsat et billede af en stærkt fragmenteret værdipapirinfrastruktur i EU. En rådgivningsgruppe for EU-Kommissionen, kaldet Giovannini-gruppen, offentliggjorde i 2001 og 2003 to rapporter om efterhandelsmarkedet i Europa. Rapporterne, der siden har haft stor indflydelse på de videre drøftelser og iværksatte tiltag på området, peger bl.a. på 15 barrierer for en effektiv og sikker Aktiemarkedet og globaliseringen 13

15 Kapitel 1 - Sammenfatning afvikling af grænseoverskridende værdipapirhandler i Europa. Barriererne relaterer sig til en række tekniske forskelle i systemer og markedspraksis samt forskellige skattemæssige og juridiske forhold. De fleste af de 15 barrierer er af en karakter, så de bedst løses af markedsaktørerne selv og deres internationale brancheorganisationer. På europæisk plan arbejdes der p.t. med en plan om at have barriererne fjernet senest i EU- Kommissionen har flere gange beskrevet muligheden for at indføre et direktiv på området, som skal medvirke til at fjerne barriererne. Senest har Kommissionen dog meddelt, at den ikke ønsker at begrænse den markedsdrevne proces og derfor ikke inden for den nærmere fremtid vil fremlægge et forslag til direktiv. 1 Nedbrydningen af Giovannini-barriererne kan ventes at forstærke den igangværende konsolidering af den europæiske værdipapirinfrastruktur. Konsolidering kan ske direkte gennem fusioner eller andre former for selskabsdannelse mellem infrastrukturudbyderne (børser, værdipapircentraler og clearingvirksomheder). Alternativt kan det foregå indirekte i form af øget samarbejde mellem disse udbydere, fx i form af harmonisering af tekniske standarder og it-systemer eller etablering af såkaldte links mellem værdipapircentraler. Ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt kan der være en konflikt mellem fordelene ved yderligere konsolideringer på den ene side og risikoen for svækket konkurrence på den anden side. Hvis den europæiske konsolideringsproces skal føre til fordele for markedsdeltagerne og dermed i sidste ende samfundet som helhed, er det således afgørende, at der fortsat er fokus på konkurrencen mellem infrastrukturudbyderne. EU-Kommissionen har meddelt, at den nøje vil følge udviklingen i konkurrencen på børs- og efterhandelsområdet og opfordrer medlemsstaterne til at gøre det samme. 1.5 Øget harmonisering af lovgivningen for værdipapirhandel i EU Der er i de senere år sket en øget lovgivningsmæssig harmonisering af værdipapirmarkederne i EU. Det har medført en betydelig reduktion i de juridiske og administrative barrierer for yderligere grænseoverskridende værdipapirhandel samt bidraget til at styrke konkurrencen på de europæiske værdipapirmarkeder. 1 EU-Kommissionen (2006e). 14 Aktiemarkedet og globaliseringen

16 Kapitel 1 Sammenfatning Den danske lovgivning på værdipapirområdet forekommer i dag generelt at være forberedt på de fremtidige udfordringer, der følger af mere integrerede værdipapirmarkeder i Europa. Således har en stor del af de danske regler på området baggrund i EU-direktiver, hvilket sikrer en høj grad af ensartethed i forhold til lovgivningen i andre EU-lande. For et lille land som Danmark er det generelt en fordel, når en række lande, herunder især store lande, harmoniserer deres lovgivning for de finansielle markeder. Også fremover vil der ske omfattende harmonisering af værdipapirmarkederne på europæisk plan. Det vil i høj grad følge af det nye direktiv for værdipapirhandel i EU - det såkaldte MiFID-direktiv 2 - der stort set berører hele markedsstrukturen for handel med værdipapirer. MiFID-direktivet har bl.a. til formål at øge konkurrencen for grænseoverskridende værdipapirhandel og samtidig sikre et ensartet beskyttelsesniveau for investorerne. Hensigten er på længere sigt at skabe et integreret europæisk værdipapirmarked. Det vil mindske finansieringsudgifterne for erhvervslivet og forbedre investorernes investeringsmuligheder. Med MiFID-direktivet bliver det muligt at drive handelssystemer på tværs af landegrænser på baggrund af en tilladelse fra hjemlandet. Det kan indebære, at der kommer flere aktører, der driver handelssystemer, hvilket øger konkurrencen og reducerer handelsomkostningerne. Omvendt kan et scenarium også være, at der på længere sigt kun vil være få store handelspladser i Europa som en konsekvens af bl.a. de stordriftsfordele, der er ved at drive handelssystemer. Større markedspladser kan føre til en skarpere prisdannelse og lavere handelsomkostninger. MiFID-direktivet skal implementeres i national ret senest den 31. januar 2007, og reglerne skal træde i kraft senest den 1. november Regeringen forventer som omtalt at fremsætte lovforslag i Folketinget i oktober Fremtidsscenarier for den danske værdipapirinfrastruktur Rapporten analyserer også en række mulige fremtidsscenarier for en konsolidering af den danske infrastruktur på værdipapirmarkedet. Hver for sig indebærer disse scenarier en række fordele og ulemper. En central afvejning står mellem på den ene side den besparelse, som værdipapircentralerne (VP og én eller flere 2 Forkortelse for Markets in Financial Instruments Directive, der er den engelske betegnelse for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EØF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter. Aktiemarkedet og globaliseringen 15

17 Kapitel 1 - Sammenfatning udenlandske værdipapircentraler, der indgår i konsolideringen) opnår ved at samle deres funktioner ét sted og på den anden side fastholdelse af et vist element af konkurrence mellem værdipapircentralerne. Ud over værdipapircentralernes eventuelle besparelse består en væsentlig fordel ved en konsolidering i at reducere markedsdeltagernes omkostninger ved grænseoverskridende værdipapirhandler. Det sker ved at gøre det muligt for deltagere, der er aktive på flere værdipapirmarkeder, kun at være tilsluttet én værdipapircentral. Hermed opnår deltagerne en besparelse på såvel back-office omkostninger (dvs. udgifter til personale, it-systemer, mv.) som udgifter ved brug af andre direkte deltagere (depotbanker). De forskellige scenarier er forbundet med en række praktiske problemer, hvoraf det væsentligste er håndteringen af pengeafviklingen ved værdipapirhandler. 3 De beskrevne scenarier vil ligesom i dag kræve, at deltagere, der er aktive på værdipapirmarkeder i flere lande, enten selv er kontohavere i de respektive centralbanker eller har aftaler med deltagere, der er kontohavere. Ingen af de scenarier, der er analyseret i rapporten, er i stand til at løse dette problem tilfredsstillende. De enkelte scenarier kan også have en indvirkning på deltagernes risici ved afvikling af værdipapirhandler. Hvis en konsolidering fører til større grænseoverskridende omsætning, vil en deltagers problemer i afviklingen i højere grad smitte af på deltagere i andre lande, ligesom der vil være en stigning i den juridiske risiko. Endvidere vil deltagernes operationelle risiko ved afvikling af værdipapirhandler blive mere koncentreret, hvis de samler deres aktiviteter i én værdipapircentral frem for at være tilsluttet flere centraler. De forskellige typer af konsolideringer kræver alle godkendelse af Finanstilsynet, men kan som hovedregel gennemføres uden lovændringer. Det vil også i alle scenarier være muligt for danske investorer at fastholde, at rettigheder over deres værdipapirer følger dansk ret (fx ved at holde dem i et depot i et dansk 3 Dvs. udvekslingen af penge fra køber til sælger. 16 Aktiemarkedet og globaliseringen

18 Kapitel 1 Sammenfatning pengeinstitut). I alle scenarierne vil der være behov for et udvidet samarbejde mellem tilsynsmyndighederne, hvilket må formodes at være lettest at praktisere inden for EU. Aktiemarkedet og globaliseringen 17

19

20 Kapitel 2 Aktiemarkederne og virksomhedernes finansiering Kapitel 2 Aktiemarkederne og virksomhedernes finansiering 2.1 Indledning Når danske virksomheder skal finansiere deres drift, kapitalapparat mv., kan det bl.a. ske ved at udstede aktier. Det kan gøres som noterede aktier på Københavns Fondsbørs (KF) eller som unoterede aktier. 1 Finansieringen kan også ske gennem optagelse af lån. Analyser viser, at danske virksomheders valg af finansieringsstruktur i høj grad ligner finansieringsstrukturen i andre europæiske lande. Det danske aktiemarked er under gennemsnittet af sammenlignelige lande, for så vidt angår størrelse, mens investorsammensætningen svarer til den, der ses for andre lande. Danske ikke-finansielle virksomheder har dog som følge af de mange erhvervsdrivende fonde i Danmark en relativ stor ejerandel på KF. Sammenlignet med Sverige og Finland er aktiemarkedet i Danmark noget mindre. Ud over at svenske og finske virksomheder har en større samlet balance (dvs. de skal finansiere større aktiver), skyldes det en større tendens blandt disse virksomheder til at lade deres aktier notere. Det afspejler formentlig forskelle i erhvervsstrukturen, idet store danske selskaber er mindre end de store svenske og finske virksomheder. Da der er omkostninger ved at blive og være noteret, kan det bidrage til, at en lavere andel af aktiekapitalen er noteret i et marked domineret af mindre virksomheder. En økonometrisk analyse på danske data viser, at virksomhedens størrelse har en væsentlig betydning for sandsynligheden for at være noteret. Der er et forholdsvist stort antal selskaber uden for børsen i Danmark, som har potentialet til at blive noteret målt på selskabets størrelse. Således er der omkring 700 unoterede virksomheder, der er større end det typiske noterede selskab på KF 2. Der er ikke tegn på, at der er markante forskelle i erhvervsstrukturen mellem selskaber på KF og øvrige selskaber i Danmark. 1 En mindre del af de unoterede aktier er optaget til handel på Dansk Autoriseret Markedsplads (DAMP), der er en såkaldt autoriseret markedsplads, og den nyligt etablerede alternative markedsplads First North, jf. afsnit Et typisk selskab på KF er målt ved medianen af de noterede selskaber efter størrelsen af egenkapitalen. Medianen af 180 virksomheders egenkapital er egenkapitalen i virksomhed nr. 90. Aktiemarkedet og globaliseringen 19

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

PRISER INVESTERING. INDHOLD Side DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJEAFTALER 5 PULJEADMINISTRATION 5 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 6 01.06.

PRISER INVESTERING. INDHOLD Side DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJEAFTALER 5 PULJEADMINISTRATION 5 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 6 01.06. INDHOLD Side DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJEAFTALER 5 PULJEADMINISTRATION 5 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 6 01.06.2014/SIDE 1 DEPOTADMINISTRATION DEPOTADMINISTRATION PRIS BEMÆRKNINGER Obligationer registreret

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

UDVIDET INVESTERING I NETBANK

UDVIDET INVESTERING I NETBANK UDVIDET INVESTERING I NETBANK Udvidet investering i netbank er en integreret del af Danske Netbank og giver dig et bedre overblik over dine værdipapirhandler, depoter og afkast. Du kan også bruge Udvidet

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Værdipapirhandel og depot Kurtage aktier og investeringsbeviser

Værdipapirhandel og depot Kurtage aktier og investeringsbeviser Af kursværdi Danske aktier samt aktiebaserede investeringsbeviser min. 29 kr. Aktier fra Sverige min. 175 kr. handel via netbank 0,17 % min. 75 kr. handel via netbank 0,17 % Aktier fra Norge og Finland

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark 1 af 10 21-08-2013 16:05 Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark Konkurrencerådet godkendte fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark[1] i november 2000 på betingelse af tilsagn.[2] Fusionen førte

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0462 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0462 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0462 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. august 2013 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske langsigtede

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Juni 2012 Institution ZBC Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Finansiering niveau

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Forslag til Kommissionens forordning til gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF vedrørende registreringskrav

Forslag til Kommissionens forordning til gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF vedrørende registreringskrav Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 314 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. marts 2006 Forslag til Kommissionens forordning til gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Notat. Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer

Notat. Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer 1 Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer I medfør af 3, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. marts 2001, fastsættes:

Læs mere

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi.

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi. NASDAQ OMX Copenhagen A/S nr. 94 / 2012 Birkerød, 27. april 2012 CVR. nr. 29 24 64 91 www.berlin3.dk Berlin III A/S Selskabets nye strategi. Som nævnt i tidligere selskabsmeddelelser skal bestyrelsen herved

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Inden jeg aflægger beretning vil jeg give ordet til dirigenten Søren Jenstrup, der vil orientere om den lukkede del af generalforsamlingen.

Inden jeg aflægger beretning vil jeg give ordet til dirigenten Søren Jenstrup, der vil orientere om den lukkede del af generalforsamlingen. Bestyrelsens mundtlige beretning ved formanden, adm. direktør Niels Roth, Carnegie Bank, aflagt på den ordinære generalforsamling i Børsmæglerforeningen den 29 marts 2001 Velkomst Det er mig en glæde at

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

BankNordiks regler for handel med værdipapirer

BankNordiks regler for handel med værdipapirer BankNordiks regler for handel med værdipapirer Indledning Følgende regler gælder, når du handler finansielle instrumenter herunder værdipapirer gennem BankNordik. Handel med værdipapirer er underlagt Lov

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal.

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal. Finanstilsynet 21. juni 2007 FOIN/FORM J.nr.5460-0002 aba Rapport om indførelse af et ÅOP lignende nøgletal for investeringsforeninger. Men baggrund i anbefaling i Konkurrenceredegørelsen fra 2006 om at

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere