Aktiemarkedet og globaliseringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiemarkedet og globaliseringen"

Transkript

1 Aktiemarkedet og globaliseringen Økonomi- og Erhvervsministeriet Danmarks Nationalbank August 2006

2 Aktiemarkedet og globaliseringen August 2006

3 Aktiemarkedet og globaliseringen Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 DK-2620 Albertslund Telefon: Publikationen kan også hentes på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside: Omslag : Schultz Grafisk Foto: SCAN-PIX, SCHULTZ GRAFISK Oplag: Pris: 150,00 kr. inkl. moms ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Trykt i Danmark, August 2006 af: Schultz Grafisk Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade København K Telefon: Hjemmeside:

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Sammenfatning 1.1 Baggrund og resumé Det danske aktiemarked og virksomhedernes finansiering Effektiviteten på de nordiske aktiemarkeder Infrastrukturen på værdipapirmarkederne Øget harmonisering af lovgivningen for værdipapirhandel i EU Fremtidsscenarier for den danske værdipapirinfrastruktur...15 Kapitel 2. Aktiemarkederne og virksomhedernes finansiering 2.1 Indledning Virksomhedernes finansiering Størrelsen af det danske aktiemarked Udviklingen i kapitaltilførslen via aktiemarkedet Åbenhed og finansiel integration på aktiemarkederne...39 Kapitel 3. Effektiviteten på de nordiske aktiemarkeder 3.1 Indledning Velfærdsgevinster ved effektive aktiemarkeder Udviklingen i handelsomkostningerne siden 90 erne Aktiebørsernes institutionelle set-up Nøgletal for effektiviteten på de nordiske aktiemarkeder Årsager til forskelle i handelsomkostningerne...72 Appendiks 3.1 Kursspring Forklaringer på udviklingen i handelsomkostningerne på de nordiske børsmarkeder siden Resultater fra de empiriske analyser...89 Kapitel 4. Infrastrukturen på værdipapirmarkederne 4.1 Indledning Værdipapirmarkedets transaktionskæde Effektiviteten ved afvikling af værdipapirhandler Modeller for grænseoverskridende værdipapirhandel Konsolidering af værdipapirinfrastrukturen i Europa Appendiks Kapitel 5. Barrierer for grænseoverskridende værdipapirhandel og betydning af konkurrence 5.1 Indledning Barrierer for grænseoverskridende aktiehandler Andre barrierer Konkurrenceforhold Konkurrencemæssige konsekvenser af netværk...142

5 Kapitel 6. Regulering af og tilsyn med værdipapirmarkederne 6.1 Indledning Regulering af værdipapirhandel Regulering af clearing og afvikling Kapitel 7. Fremtidsscenarier for den danske værdipapirinfrastruktur 7.1 Indledning Fremtidsscenarier Konsekvenser for omkostninger og konkurrence Risici Lovgivnings- og tilsynsmæssige aspekter Litteraturliste...201

6 Kapitel 1 Sammenfatning Kapitel 1 Sammenfatning 1.1 Baggrund og resumé Globaliseringen påvirker i høj grad udviklingen på de finansielle markeder i Europa, herunder ikke mindst aktiemarkederne. Det skaber nye muligheder og nye udfordringer for virksomheder og investorer og stiller nye regulerings- og tilsynsmæssige krav til myndighederne. Særligt for en lille åben økonomi som den danske er der gode muligheder for at drage fordel af globaliseringen gennem fx en mere ensartet regulering af de finansielle markeder i Europa. Denne rapport skal ses i lyset af de bestræbelser, der gøres for at fremme den finansielle integration af værdipapirmarkederne i Europa. Det seneste eksempel herpå er det såkaldte MiFID-direktiv for værdipapirhandel i EU, der planlægges implementeret i dansk lov via et lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i oktober Det er således ønsket belyst, hvor godt det danske aktiemarked og dets infrastruktur er klædt på til en sådan integration. Analyserne i denne rapport søger bl.a. at forklare, hvorfor det danske aktiemarked er relativt beskedent og fx mindre end aktiemarkedet i Sverige. En hovedforklaring er, at Danmark har få meget store selskaber. Derfor har danske virksomheder samlet set et mindre finansieringsbehov end svenske virksomheder. Derimod tyder det ikke på, at det velfungerende realkreditmarked er hovedårsagen til det relativt beskedne aktiemarked. Baseret på nye detaljerede data påvises det, at selv om effektiviteten af det danske aktiemarked er øget i de seneste år, så er der stadigt et spring op til det svenske marked. Det skyldes overvejende, at handlen med de mindre danske selskaber naturligt er mindre effektiv. De få store selskaber er et grundlæggende vilkår ved den danske erhvervsstruktur og derfor vanskeligt at ændre på. En anden væsentlig forklaring på forskellen i effektiviteten er, at den samlede værdi af aktierne på børsen i Danmark er langt mindre end i Sverige. Et større marked tiltrækker flere investorer, idet bl.a. aktiehandel og overvågning af aktiemarkedet er forbundet med stordriftsfordele. Disse konklusioner peger på, at der er et potentiale for at øge et aktiemarkeds effektivitet ved en større grad af integration med andre børsmarkeder for derigennem indirekte at høste de nævnte stordriftsfordele. Modelberegninger viser Aktiemarkedet og globaliseringen 5

7 Kapitel 1 - Sammenfatning endvidere, at der i Danmark er velfærdsmæssige gevinster ved yderligere at styrke effektiviteten af aktiehandlen i størrelsesordenen 0,1 pct. af BNP. Den igangværende konsolidering af børsmarkederne i Norden og resten af Europa kan derfor på sigt have en gunstig indvirkning på samfundsøkonomien. I takt med den øgede globalisering af værdipapirmarkederne er det vigtigt, at lovgivningen ikke udgør en barriere for udviklingen. Ideelt bør reglerne for handel med værdipapirer så vidt muligt være harmoniseret i alle lande. I Danmark vil der med implementeringen af MiFID-direktivet blive skabt en høj grad af ensartethed med lovene og reglerne i resten af EU på området for værdipapirhandel. I relation til den europæiske integration ser rapporten også nærmere på udviklingstendenserne for de såkaldte efterhandelsaktiviteter i Europa i form af clearing og afvikling af aktiehandler. Ved clearing og afvikling sørges der for, at værdipapirer og penge registreres på de rigtige depoter og konti, efter at selve handelen er indgået. Ifølge nyere beregninger er disse efterhandelsaktiviteter generelt forbundet med højere omkostninger i Europa end i USA. Det skyldes i høj grad, at clearing og afvikling, ligesom selve børsaktiviteterne, er forbundet med betydelige stordriftsfordele. Der er ikke er tegn på, at disse aktiviteter er dyrere i Danmark end i resten af Europa. Endvidere viser analyser, at det er meget dyrere at cleare og afvikle grænseoverskridende værdipapirhandler i Europa end nationale handler. Det skyldes især en række markedstekniske, juridiske og skattemæssige barrierer for en effektiv og sikker værdipapirhandel over landegrænserne. EU-Kommissionen har sat fokus på dette område og arbejder sammen med markedsaktørerne og de nationale myndigheder på at nedbryde disse barrierer. Inden for de seneste år er der i Europa, ligesom på børsområdet, set flere eksempler på konsolideringer over grænserne af efterhandelsvirksomhed. Konsolideringer har især været motiveret i et ønske om at opnå stordriftsfordele og synergigevinster samt reducere de høje omkostninger ved grænseoverskridende værdipapirhandel. I lyset af disse konsolideringer opstiller og analyserer rapporten også forskellige scenarier for en fremtidig konsolidering af den danske værdipapirinfrastruktur. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Danmarks Nationalbank. 6 Aktiemarkedet og globaliseringen

8 Kapitel 1 Sammenfatning 1.2 Det danske aktiemarked og virksomhedernes finansiering Danske virksomheder har mulighed for at finansiere deres kapitalapparat gennem det børsnoterede aktiemarked, ved lånefinansiering eller ved at udstede unoterede aktier. Gennemgangen i denne rapport viser, at sammensætningen af de danske virksomheders finansiering generelt svarer til finansieringsstrukturen i de fleste andre europæiske lande. Set i europæisk sammenhæng er størrelsen af det danske børsnoterede aktiemarked dog forholdsvis beskedent, jf. figur 1.1. Figur Størrelsen af udvalgte landes børsnoterede aktiemarkeder, pct. af BNP, ultimo Pct Pct. 0 GBR SWE FIN ESP EUR DNK NOR ITA GER IRE 0 Anm.: Markedsværdi af noterede indenlandske selskaber. Landebetegnelser dækker over de aktiebørser, som driver børsvirksomhed i landet. EUR er Euronext-børsen. Kilde: FESE og Eurostat, jf. kapitel 2. Det noterede aktiemarked i Danmark er væsentligt mindre end i Sverige og Finland. Omkring 4/5 af forskellen i forhold til Sverige skyldes, at svenske virksomheder samlet set har en større balance og dermed et større finansieringsbehov end danske virksomheder. I forhold til det finske marked kan 4/5 af forskellen henføres til en større tendens blandt finske virksomheder til at lade sig børsnotere. Mere generelt er den mindre udbredelse af store virksomheder i Danmark en væsentlig forklaring på det relativt mindre danske aktiemarked. Der er således en klar sammenhæng mellem andelen af arbejdsstyrken beskæftiget i store virk- Aktiemarkedet og globaliseringen 7

9 Kapitel 1 - Sammenfatning somheder - en indikator for betydningen af store virksomheder - og størrelsen af aktiemarkedet, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Antal store virksomheder og størrelse af aktiemarkedet Markedsværdi i pct. af BNP ESP ITA LUX DNK NOR EUR SWE FIN GER GBR IRE Pct. af arbejdsstyrken beskæftiget i stor virksomhed (>250 medarb.) Markedsværdi i pct. af BNP Anm.: Markedsværdier er opgjort ultimo Arbejdsstyrken er opgjort i Kilde: EU-Kommissionen og FESE, jf. kapitel 2. En økonometrisk analyse af danske virksomheder bekræfter, at en virksomheds størrelse har stor betydning for sandsynligheden for at være noteret. Fx viser analysen, at en virksomhed med omkring ansatte har en sandsynlighed for at være børsnoteret på knap 50 pct., mens en tilsvarende virksomhed med ca. 500 ansatte har en "børssandsynlighed" på under ½ pct. Endelig tyder det ikke på, at investorsammensætningen for noterede danske aktier afviger markant sammenlignet med andre lande. Fx er den udenlandske ejerandel af danske aktier på niveau med, hvad der ses i andre europæiske lande. I Norge er den udenlandske ejerandel af de noterede aktier dog noget lavere end i Danmark, mens den er markant højere i Finland. Udviklingen på Københavns Fondsbørs (KF) gennem de senere år viser en tendens i retning af, at flere virksomheder ønsker at lade sig afnotere. Det skyldes i en vis udstrækning kapitalfondes opkøb af børsnoterede virksomheder, hvilket behandles særskilt i et kommende Økonomisk Tema fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Der er i de seneste år dog også sket noteringer af nye virksomheder på børsen. 8 Aktiemarkedet og globaliseringen

10 Kapitel 1 Sammenfatning En anden udviklingstendens i de senere år er en større integration af de finansielle markeder på tværs af landegrænser. Der ses både stigende aktieinvesteringer fra udlandet i de fleste lande og en mere ensartet udvikling i afkastet mellem de forskellige aktiemarkeder. I Danmark har der også været stigende aktieinvesteringer fra udenlandske investorer, ligesom udviklingen i aktieafkastet er blevet mere korreleret (dvs. viser større samvariation) med andre aktiemarkeder. 1.3 Effektiviteten på de nordiske aktiemarkeder Effektiviteten på det danske aktiemarked er de senere år gradvist blevet styrket, jf. nedenfor. Analyser viser dog, at der er potentielle velfærdsgevinster ved yderligere at forbedre danske virksomheders finansieringsmuligheder via aktiemarkedet. Ifølge beregninger vil en nedgang i omkostningerne ved aktiehandel på 30 pct. løfte investeringerne med ca. 0,5 pct. og forbruget med ca. 0,2 pct. efter tre år. Samlet vil det afspejles i en effekt på BNP på ca. 0,1 pct. Effekten på lang sigt er en anelse lavere end på kort sigt. Den langsigtede effekt vil overvejende kunne tilskrives et løft i investeringerne. En analyse af de noterede aktiemarkeder i Danmark, Norge og Sverige viser, at omkostningerne ved aktiehandel på KF i form af kursspænd (forskellen mellem købs- og salgskurser) er blevet næsten halveret siden 2003, jf. figur 1.3. Dette er sket samtidig med en stigende omsætning, som delvist er en følge af den positive udvikling, der generelt har været på aktiemarkederne i perioden. Der har dog været en større reduktion i kursspænd for aktier på både Stockholmsbörsen og Oslo Børs. Figur 1.3 Effektive kursspænd på de nordiske aktiemarkeder Basispoint jan-03 apr-03 jul-03 okt-03 jan-04 apr-04 jul-04 okt-04 jan-05 Basispoint apr-05 Københavns Fondsbørs Stockholmsbörsen Oslo Børs Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Københavns Fondsbørs, Oslo Børs og Stockholmsbörsen, jf. kapitel 3. Aktiemarkedet og globaliseringen 9

11 Kapitel 1 - Sammenfatning Kursspænd for de såkaldte blue-chip aktier (de meste omsatte aktier) på KF har samme lave niveau som på de to øvrige nordiske markeder. Derimod er der en langt mindre dybde og ordredækning for handlen med blue-chip aktier på KF sammenlignet med Stockholmsbörsen. Det betyder, at der til samme kursspænd kan handles færre mængder i København end i Stockholm, hvorfor store markedsordrer i højere grad påvirker prisdannelsen i København. For alle aktier under ét er kursspændet på KF i gennemsnit dobbelt så højt som på Stockholmsbörsen. Omtrent halvdelen af denne forskel kan henføres til, at værdien af det danske marked er mindre end det svenske, jf. tabel 1.1. Et større marked er normalt mere effektivt, idet det tiltrækker flere investorer pga. stordriftsfordelene ved aktiehandel og overvågning af aktiemarkedet. Den finansielle integration, der sker på tværs af børsmarkederne i Norden og resten af Europa, kan derfor have en gunstig indvirkning på omkostningerne ved at handle aktier. Tabel 1.1 Forklaring på forskel i gennemsnitlig kursspænd, 1. halvår 2005 Købehavns Fondsbørs Basispoint Faktisk kursspænd Forskel i forhold til Stockholmsbörsen Forklaret ved forskelle i: Markedsstørrelse Øvrige forhold: Gennemsnitlig selskabsstørrelse Volatilitet... 1 Omsætningshastighed Kilde: Egne beregninger, jf. kapitel 3. Derudover kan det højere kursspænd for danske aktier tilskrives, at selskaber på Stockholmsbörsen i gennemsnit er større end på KF. Derfor har svenske aktier naturligt en større dybde og dermed lavere kursspænd end danske aktier. Mængden af store selskaber i et land er en faktor, der er forholdsvis upåvirkelig, i hvert fald på kort sigt, og ofte hænger sammen med landets størrelse. En yderligere forklaring på forskellene i kursspænd på de nordiske markeder er de enkelte aktiers omsætningshastighed, som er lavere på KF end på Stockholmsbörsen. Det afspejler bl.a. forskelle i branchefordelingen på de to børser. Således adskiller KF sig fra Stockholmsbörsen ved at have en mindre 10 Aktiemarkedet og globaliseringen

12 Kapitel 1 Sammenfatning andel af virksomheder inden for informationsteknologi, som typisk har en forholdsvis høj omsætningshastighed. 1.4 Infrastrukturen på værdipapirmarkederne Når en aktiehandel er indgået over fx børsens handelssystem, skal den cleares og afvikles, jf. figur 1.4. Ved clearing beregnes, hvor meget parterne i handlen skal betale eller modtage samt, hvor mange aktier der skal leveres eller modtages. Ved afvikling leveres aktierne til købers depot, og betalingen for aktierne bliver indsat på sælgers konto. I Danmark sker clearing og afvikling af værdipapirhandler i Værdipapircentralen A/S (VP), mens afviklingen af pengeoverførsler i forbindelse med betalinger sker på konti i Nationalbanken. Derudover administrerer VP depoterne for opbevaring af værdipapirer. Figur 1.4 Transaktionskæden på værdipapirmarkedet Handel Clearing Afvikling Udstedere Investorer Værdipapirhandlere Børser Clearingcentral Central modpart Centralbank Værdipapircentral Depotbanker Anm.: I mange lande (bl.a. Danmark) foregår clearing og afvikling (værdipapirsiden) i én og samme værdipapircentral. Der er flere typer af omkostninger forbundet med en aktiehandel. Foruden omkostninger ved selve handlen er der omkostninger knyttet til efterhandelsaktiviteter i form af clearing og afvikling. Disse omkostninger afholdes helt eller delvist af investorerne og dermed i sidste ende af udstederne, hvis investorerne kræver et højere afkast som kompensation. I 2006 har en række pengeinstitutter sænket omkostningerne mærkbart ved aktiehandel over internettet for private investorer. Tidligere opkrævede pengeinstitutterne typisk en kurtage på omkring 0,50 pct. med en minimumskurtage på omkring 75 kr. Nu opkræves der en kurtage på gennemsnitligt 0,29 pct. med en minimumskurtage på 45 kr. Reduktionen kan være en følge af den øgede kon- Aktiemarkedet og globaliseringen 11

13 Kapitel 1 - Sammenfatning kurrence og gennemsigtighed, som har fulgt den teknologiske udvikling inden for private investorers handel med aktier. En privat investor, der via sin netbank foretager en børshandel på fx kr. i en dansk aktie, betaler således i gennemsnit 145 kr. i omkostninger til pengeinstituttet. Heraf vurderes det, at omkring 5 kr., eller 4 pct., udgør omkostninger til KF for selve børshandlen, mens ligeledes ca. 4 pct. kan henføres til omkostninger til VP for clearing og afvikling. De resterende omkostninger skal bl.a. dække pengeinstitutternes interne udgifter i forbindelse med handlen, herunder omkostninger til it-systemer, rådgivningsomkostninger og øvrige personaleomkostninger i forbindelse med handlen. På tværs af lande er det vanskeligt at beregne et sammenligneligt skøn for de omkostninger, der kan relateres til clearing og afvikling. Analyser i denne rapport tyder ikke på, at det er dyrere at få clearet og afviklet værdipapirhandler i den danske værdipapircentral end i andre europæiske værdipapircentraler, hvor omsætningen ellers er højere. De gennemsnitlige omkostninger i værdipapircentralerne i EU vurderes at ligge på omkring tre euro pr. værdipapirtransaktion. På europæisk plan er det forholdsvist dyrt at få clearet og afviklet grænseoverskridende værdipapirhandler, dvs. handler, hvor køber og/eller sælger ikke befinder sig i det land, hvor værdipapiret er registreret. Undersøgelser tyder på, at omkostningerne ved at cleare og afvikle en grænseoverskridende handel kan være op til ti gange så store som ved indenlandske handler, opgjort som indtægter pr. handel i internationale værdipapircentraler i forhold til de nationale værdipapircentraler i EU og USA, jf. figur Aktiemarkedet og globaliseringen

14 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.5 Indtægt pr. handel i internationale værdipapircentraler, 2000 Euro Euro 0 Euroclear Bank Clearstream EUR USA 0 Anm.: Figuren viser de respektive værdipapircentralers samlede indtægter per afviklet handel. EUR er beregnet som et vægtet gennemsnit af en række udvalgte europæiske værdipapircentralers indtægter pr. handel. USA er den amerikanske værdipapircentral DTCC. Kilde: Lannoo og Levin (2001), jf. kapitel 4. De høje omkostninger ved grænseoverskridende handler i Europa har bidraget til at sætte fokus på sammenlægninger og samarbejde på tværs af nationale værdipapirinfrastrukturer. Eksempler på grænseoverskridende konsolideringer inden for clearing og afvikling er dannelsen af hhv. Euroclear Group og Clearstream International i På børsmarkederne har et eksempel været etableringen af Euronext ved en fusion af børserne i Paris, Amsterdam, Bruxelles og Lissabon. Også i Danmark er der sket en konsolidering af værdipapirinfrastrukturen med det svenske selskab OMX s opkøb af KF i Andre medvirkende faktorer til den igangværende konsolideringsproces har været indførelsen af euroen, den teknologiske udvikling samt en styrkelse af aktiekulturen i en række europæiske lande, som har øget omsætningen på aktiemarkedet. Desuden har processen været drevet af de potentielle stordriftsfordele, der kendetegner de enkelte led i transaktionskæden for en værdipapirhandel. På trods af ovennævnte konsolideringer tegner der sig dog fortsat et billede af en stærkt fragmenteret værdipapirinfrastruktur i EU. En rådgivningsgruppe for EU-Kommissionen, kaldet Giovannini-gruppen, offentliggjorde i 2001 og 2003 to rapporter om efterhandelsmarkedet i Europa. Rapporterne, der siden har haft stor indflydelse på de videre drøftelser og iværksatte tiltag på området, peger bl.a. på 15 barrierer for en effektiv og sikker Aktiemarkedet og globaliseringen 13

15 Kapitel 1 - Sammenfatning afvikling af grænseoverskridende værdipapirhandler i Europa. Barriererne relaterer sig til en række tekniske forskelle i systemer og markedspraksis samt forskellige skattemæssige og juridiske forhold. De fleste af de 15 barrierer er af en karakter, så de bedst løses af markedsaktørerne selv og deres internationale brancheorganisationer. På europæisk plan arbejdes der p.t. med en plan om at have barriererne fjernet senest i EU- Kommissionen har flere gange beskrevet muligheden for at indføre et direktiv på området, som skal medvirke til at fjerne barriererne. Senest har Kommissionen dog meddelt, at den ikke ønsker at begrænse den markedsdrevne proces og derfor ikke inden for den nærmere fremtid vil fremlægge et forslag til direktiv. 1 Nedbrydningen af Giovannini-barriererne kan ventes at forstærke den igangværende konsolidering af den europæiske værdipapirinfrastruktur. Konsolidering kan ske direkte gennem fusioner eller andre former for selskabsdannelse mellem infrastrukturudbyderne (børser, værdipapircentraler og clearingvirksomheder). Alternativt kan det foregå indirekte i form af øget samarbejde mellem disse udbydere, fx i form af harmonisering af tekniske standarder og it-systemer eller etablering af såkaldte links mellem værdipapircentraler. Ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt kan der være en konflikt mellem fordelene ved yderligere konsolideringer på den ene side og risikoen for svækket konkurrence på den anden side. Hvis den europæiske konsolideringsproces skal føre til fordele for markedsdeltagerne og dermed i sidste ende samfundet som helhed, er det således afgørende, at der fortsat er fokus på konkurrencen mellem infrastrukturudbyderne. EU-Kommissionen har meddelt, at den nøje vil følge udviklingen i konkurrencen på børs- og efterhandelsområdet og opfordrer medlemsstaterne til at gøre det samme. 1.5 Øget harmonisering af lovgivningen for værdipapirhandel i EU Der er i de senere år sket en øget lovgivningsmæssig harmonisering af værdipapirmarkederne i EU. Det har medført en betydelig reduktion i de juridiske og administrative barrierer for yderligere grænseoverskridende værdipapirhandel samt bidraget til at styrke konkurrencen på de europæiske værdipapirmarkeder. 1 EU-Kommissionen (2006e). 14 Aktiemarkedet og globaliseringen

16 Kapitel 1 Sammenfatning Den danske lovgivning på værdipapirområdet forekommer i dag generelt at være forberedt på de fremtidige udfordringer, der følger af mere integrerede værdipapirmarkeder i Europa. Således har en stor del af de danske regler på området baggrund i EU-direktiver, hvilket sikrer en høj grad af ensartethed i forhold til lovgivningen i andre EU-lande. For et lille land som Danmark er det generelt en fordel, når en række lande, herunder især store lande, harmoniserer deres lovgivning for de finansielle markeder. Også fremover vil der ske omfattende harmonisering af værdipapirmarkederne på europæisk plan. Det vil i høj grad følge af det nye direktiv for værdipapirhandel i EU - det såkaldte MiFID-direktiv 2 - der stort set berører hele markedsstrukturen for handel med værdipapirer. MiFID-direktivet har bl.a. til formål at øge konkurrencen for grænseoverskridende værdipapirhandel og samtidig sikre et ensartet beskyttelsesniveau for investorerne. Hensigten er på længere sigt at skabe et integreret europæisk værdipapirmarked. Det vil mindske finansieringsudgifterne for erhvervslivet og forbedre investorernes investeringsmuligheder. Med MiFID-direktivet bliver det muligt at drive handelssystemer på tværs af landegrænser på baggrund af en tilladelse fra hjemlandet. Det kan indebære, at der kommer flere aktører, der driver handelssystemer, hvilket øger konkurrencen og reducerer handelsomkostningerne. Omvendt kan et scenarium også være, at der på længere sigt kun vil være få store handelspladser i Europa som en konsekvens af bl.a. de stordriftsfordele, der er ved at drive handelssystemer. Større markedspladser kan føre til en skarpere prisdannelse og lavere handelsomkostninger. MiFID-direktivet skal implementeres i national ret senest den 31. januar 2007, og reglerne skal træde i kraft senest den 1. november Regeringen forventer som omtalt at fremsætte lovforslag i Folketinget i oktober Fremtidsscenarier for den danske værdipapirinfrastruktur Rapporten analyserer også en række mulige fremtidsscenarier for en konsolidering af den danske infrastruktur på værdipapirmarkedet. Hver for sig indebærer disse scenarier en række fordele og ulemper. En central afvejning står mellem på den ene side den besparelse, som værdipapircentralerne (VP og én eller flere 2 Forkortelse for Markets in Financial Instruments Directive, der er den engelske betegnelse for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EØF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter. Aktiemarkedet og globaliseringen 15

17 Kapitel 1 - Sammenfatning udenlandske værdipapircentraler, der indgår i konsolideringen) opnår ved at samle deres funktioner ét sted og på den anden side fastholdelse af et vist element af konkurrence mellem værdipapircentralerne. Ud over værdipapircentralernes eventuelle besparelse består en væsentlig fordel ved en konsolidering i at reducere markedsdeltagernes omkostninger ved grænseoverskridende værdipapirhandler. Det sker ved at gøre det muligt for deltagere, der er aktive på flere værdipapirmarkeder, kun at være tilsluttet én værdipapircentral. Hermed opnår deltagerne en besparelse på såvel back-office omkostninger (dvs. udgifter til personale, it-systemer, mv.) som udgifter ved brug af andre direkte deltagere (depotbanker). De forskellige scenarier er forbundet med en række praktiske problemer, hvoraf det væsentligste er håndteringen af pengeafviklingen ved værdipapirhandler. 3 De beskrevne scenarier vil ligesom i dag kræve, at deltagere, der er aktive på værdipapirmarkeder i flere lande, enten selv er kontohavere i de respektive centralbanker eller har aftaler med deltagere, der er kontohavere. Ingen af de scenarier, der er analyseret i rapporten, er i stand til at løse dette problem tilfredsstillende. De enkelte scenarier kan også have en indvirkning på deltagernes risici ved afvikling af værdipapirhandler. Hvis en konsolidering fører til større grænseoverskridende omsætning, vil en deltagers problemer i afviklingen i højere grad smitte af på deltagere i andre lande, ligesom der vil være en stigning i den juridiske risiko. Endvidere vil deltagernes operationelle risiko ved afvikling af værdipapirhandler blive mere koncentreret, hvis de samler deres aktiviteter i én værdipapircentral frem for at være tilsluttet flere centraler. De forskellige typer af konsolideringer kræver alle godkendelse af Finanstilsynet, men kan som hovedregel gennemføres uden lovændringer. Det vil også i alle scenarier være muligt for danske investorer at fastholde, at rettigheder over deres værdipapirer følger dansk ret (fx ved at holde dem i et depot i et dansk 3 Dvs. udvekslingen af penge fra køber til sælger. 16 Aktiemarkedet og globaliseringen

18 Kapitel 1 Sammenfatning pengeinstitut). I alle scenarierne vil der være behov for et udvidet samarbejde mellem tilsynsmyndighederne, hvilket må formodes at være lettest at praktisere inden for EU. Aktiemarkedet og globaliseringen 17

19

20 Kapitel 2 Aktiemarkederne og virksomhedernes finansiering Kapitel 2 Aktiemarkederne og virksomhedernes finansiering 2.1 Indledning Når danske virksomheder skal finansiere deres drift, kapitalapparat mv., kan det bl.a. ske ved at udstede aktier. Det kan gøres som noterede aktier på Københavns Fondsbørs (KF) eller som unoterede aktier. 1 Finansieringen kan også ske gennem optagelse af lån. Analyser viser, at danske virksomheders valg af finansieringsstruktur i høj grad ligner finansieringsstrukturen i andre europæiske lande. Det danske aktiemarked er under gennemsnittet af sammenlignelige lande, for så vidt angår størrelse, mens investorsammensætningen svarer til den, der ses for andre lande. Danske ikke-finansielle virksomheder har dog som følge af de mange erhvervsdrivende fonde i Danmark en relativ stor ejerandel på KF. Sammenlignet med Sverige og Finland er aktiemarkedet i Danmark noget mindre. Ud over at svenske og finske virksomheder har en større samlet balance (dvs. de skal finansiere større aktiver), skyldes det en større tendens blandt disse virksomheder til at lade deres aktier notere. Det afspejler formentlig forskelle i erhvervsstrukturen, idet store danske selskaber er mindre end de store svenske og finske virksomheder. Da der er omkostninger ved at blive og være noteret, kan det bidrage til, at en lavere andel af aktiekapitalen er noteret i et marked domineret af mindre virksomheder. En økonometrisk analyse på danske data viser, at virksomhedens størrelse har en væsentlig betydning for sandsynligheden for at være noteret. Der er et forholdsvist stort antal selskaber uden for børsen i Danmark, som har potentialet til at blive noteret målt på selskabets størrelse. Således er der omkring 700 unoterede virksomheder, der er større end det typiske noterede selskab på KF 2. Der er ikke tegn på, at der er markante forskelle i erhvervsstrukturen mellem selskaber på KF og øvrige selskaber i Danmark. 1 En mindre del af de unoterede aktier er optaget til handel på Dansk Autoriseret Markedsplads (DAMP), der er en såkaldt autoriseret markedsplads, og den nyligt etablerede alternative markedsplads First North, jf. afsnit Et typisk selskab på KF er målt ved medianen af de noterede selskaber efter størrelsen af egenkapitalen. Medianen af 180 virksomheders egenkapital er egenkapitalen i virksomhed nr. 90. Aktiemarkedet og globaliseringen 19

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

.DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW

.DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW .DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW,ÃGHWWHÃNDSLWHOÃEHO\VHVÃGHWÃGDQVNHÃNDSLWDOPDUNHGÃÃKHUXQGHUÃE UVPDU NHGHWÃRJÃY UGLSDSLUDIYLNOLQJHQÃ2YHURUGQHWÃHUÃELOOHGHWÃDIÃGHWÃGDQVNH NDSLWDOPDUNHGÃDWÃ'DQPDUNÃLÃEHWUDJWQLQJÃDIÃVLQÃVW

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Ensartet likviditetsmønster på tværs af aktiemarkeder Af markedsanalytikerne Nikolaj Hesselholt Munck og Kim Mortensen, Københavns Fondsbørs

Ensartet likviditetsmønster på tværs af aktiemarkeder Af markedsanalytikerne Nikolaj Hesselholt Munck og Kim Mortensen, Københavns Fondsbørs Ensartet likviditetsmønster på tværs af aktiemarkeder Af markedsanalytikerne Nikolaj Hesselholt Munck og Kim Mortensen, Københavns Fondsbørs Inspireret af en tidligere analyse af 2001-omsætningen på børserne

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

PRISER INVESTERING. INDHOLD Side DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJEAFTALER 5 PULJEADMINISTRATION 5 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 6 01.06.

PRISER INVESTERING. INDHOLD Side DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJEAFTALER 5 PULJEADMINISTRATION 5 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 6 01.06. INDHOLD Side DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJEAFTALER 5 PULJEADMINISTRATION 5 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 6 01.06.2014/SIDE 1 DEPOTADMINISTRATION DEPOTADMINISTRATION PRIS BEMÆRKNINGER Obligationer registreret

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser

Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser Vejledning til bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 om udstederes oplysningsforpligtelser 1. Indledning Finanstilsynet har med hjemmel i 27, stk. 7, 30 og 93, stk. 3 og 5, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

UDVIDET INVESTERING I NETBANK

UDVIDET INVESTERING I NETBANK UDVIDET INVESTERING I NETBANK Udvidet investering i netbank er en integreret del af Danske Netbank og giver dig et bedre overblik over dine værdipapirhandler, depoter og afkast. Du kan også bruge Udvidet

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

PRISER INVESTERING /SIDE 1 INDHOLD SIDE DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJE PLEJEAFTALER PULJEADMINISTRATION 3 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 4

PRISER INVESTERING /SIDE 1 INDHOLD SIDE DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJE PLEJEAFTALER PULJEADMINISTRATION 3 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 4 ER INVESTERING INDHOLD SIDE DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJE PLEJEAFTALER 3 PULJEADMINISTRATION 3 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 4 20.01.2017/SIDE 1 ER INVESTERING DEPOTADMINISTRATION DEPOTGEBYRER Obligationer,,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal København, den 25. oktober 2010 Analyse af Unit Link Pension: Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal Morningstar har analyseret på afkastet i Unit Link pensioner i 3. kvartal af 2010. Analysen

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal.

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal. Finanstilsynet 21. juni 2007 FOIN/FORM J.nr.5460-0002 aba Rapport om indførelse af et ÅOP lignende nøgletal for investeringsforeninger. Men baggrund i anbefaling i Konkurrenceredegørelsen fra 2006 om at

Læs mere

PRISER INVESTERING /SIDE 1 INDHOLD SIDE DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJE PLEJEAFTALER PULJEADMINISTRATION 3 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 4

PRISER INVESTERING /SIDE 1 INDHOLD SIDE DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJE PLEJEAFTALER PULJEADMINISTRATION 3 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 4 ER INVESTERING INDHOLD SIDE DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJE PLEJEAFTALER 3 PULJEADMINISTRATION 3 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 4 20.12.2016/SIDE 1 ER INVESTERING DEPOTADMINISTRATION DEPOTADMINISTRATION Obligationer,,

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere