Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering

Transkript

1 Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering

2 Alarmerende billeder

3

4 Globalt BNP og bruttoenergiforbrug

5 Økonomisk tænkning Datidens skoler Klassiske og ny-klassiske liberalister Makroøkonomer og institutionelle økonomer Adam Smith ( ) Karl Marx ( ) John Stuart Mill ( ) John Maynard Keynes ( ) Vilfredo Pareto ( ) John Kenneth Galbraith (1908-) Milton Friedman (1912-) Herman Daly (1938-) Robert Lucas (1937-) Fokus på vækst, mikrobaseret, generelt ligevægt, rationelle forventninger, ineffektiv regulering og politik Fokus på ustabilitet, behov for regulering, grænser for vækst, institutionelle begrænsninger Samtidens skoler Neoklassisk økonomisk tænkning Generel ligevægtmodel med mikroøkonomisk basis Heterodox økonomisk tænkning Effektive behov, institutionelle og strukturelle vilkår

6

7 The Keeling Curve The Keeling Curve Atmospheric CO2 concentration (ppm) IPCC Feasible Stabilization Level Range Keeling Curve Pre-industrial Level

8 BNP, bruttoenergiforbrug og CO2 emissioner i Danmark All energy CO2 emissions (mill. ton per year, corrected) Fossil energy l CO2 emissions Primary energy consumption (ktoe per year, corrected) GDP (mill. DKK, 2000-price level)

9 Internationale forpligtelser Global klimaaftale: EU-byrdefordeling I perioden skal opnås en 21% reduktion i CO2-udledningen i forhold til 1990, svarende til at vi skal ned på 54,8 Mt. CO2 per år. Seneste manko: 13 Mt. EU-kommissionens energi- og miljøpakke fremlagt 21/ % vedvarende energi i Danmark i 2020 (26,8% efter dansk opgørelsesmetode)

10 Nationale planer og aftaler En visionær dansk energipolitik 2025 Danmark skal på langt sigt være 100% uafhængig af fossile brændsler 30% vedvarende energi i 2025 National energiaftale indgået den 21. februar % vedvarende energi i ,3 PJ energibesparelser årligt 1 mia. kr. om året fra 2010 til F&U i energi

11 At beslutte

12 1 i lov om elforsyning [ ] at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet [ ]. [ ] særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.

13 1 i lov om varmeforsyning [ ] at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie. [ ] at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.

14

15 Makro >< Mikro Makroøkonomi: Samlet nationaløkonomi Vækst, beskæftigelse, inflation, udlandsgæld Mikroøkonomi: Partielle problemstillinger og deres løsning Marginal indflydelse statisk - på den samlede samfundsøkonomi

16 Pareto forbedringen Et projekt udgør en Pareto forbedring, hvis det forbedrer nogles velfærd uden at forringe andres velfærd. Et projekt udgør en potentiel Pareto forbedring, hvis nogles fordele er større end andres ulemper.

17 Velfærdsøkonomisk analyse Cost-benefit analyse Værdisætning af fordele (benefits) og ulemper (costs) i enheden danske kroner. Øger velfærden, hvis summen af tilbagediskonterede virkninger er positiv, baseret på princippet om en potentiel Pareto forbedring Cost-effectiveness analyse Når en væsentlig konsekvens ikke kan værdisættes (f.eks. miljø, sundhed) Øger velfærden, gør de projekter, der billigt opfylder målet, relativt set.

18 Et konventionelt CBA-eksempel Nuværdi = T t t t t= 0 (1 + r) B C

19 Metode og forudsætninger

20 Olieprisfremskrivning Fyringsolie incl. transporttillæg kr/gj Energistyrelsens fremskrivning DKK per GJ

21 CO2 pris fremskrivning CO2 priser kr/ton Energistyrelsens fremskrivning DKK per GJ

22 System-elpris (spot) fremskrivning System-el på spotmarkedet kr/mwh Energistyrelsens fremskrivning DKK per MWh Elspot kr/mwh Noodpool data / Energinet.dk DKK per MWh

23 Nøgletal Brændselsprisforudsætninger Elsystempriser Miljøomkostninger Investeringsomkostninger D&V omkostninger Levetider Virkningsgrader Kalkulationsrente

24 Hvad er samfundsøkonomiske elementer? Samfundsøkonomisk Statsfinansiel Privatøkonomisk Faktorpriser x x Nettoafgiftsfaktor x Skat, moms, og afgifter x x Statslige investeringstilskud x x Værdisatte miljøeffekter x Øvrige eksternaliteter, x ekstraordinære omkostn. Samfundsøkonomisk x x kalkulationsrente Privatøkonomisk kalkulationsrente x

25 Usikkerhed og risici Risiko- eller følsomhedsanalyse Monte Carlo analysen som værktøj

26 Opgave og opbygning af en samfundsøkonomisk analysemodel

27 For os handler det ikke om økonomi, vi vil bare hellere gøre det på denne her måde...

28 Fremgangsmåde Specificere reference og alternativer Foretage systemafgrænsning Vurdere teknisk-økonomiske forudsætninger Brændsler, virkningsgrader, investeringsomkostninger, D&V omkostninger, levetider Kalkulationsrente Brændselsprisfremskrivninger Skat, moms, afgifter Miljøfaktorer og CO2-skyggepriser Sammenligne muligheder under brug af risikoanalyser i model

29 Ramtens Reference Individuel oliefyring 18 rækkehuse Gennemsnitligt varmebehov 11 MWh/år Brændsel: Olie Varmevirkningsgrad: 85% Investeringsomkostning: DKK 15,000 per husstand, inkl. tank etc. D&V: DKK 1000 per år Levetid: 20 år

30 Ramtens Alternativ Mikrokraft-varmeværk med varmepumpe Brændsel: Diesel Størrelse: 17 kwe, 26 kwq Elvirkningsgrad: 34,5% Varmevirkningsgrad: 53,5% Investeringsomkostning: DKK 22,000 per kwe, inkl. tank etc. Meromkostning til net: DKK 5000 per hustand. Nettab: 10% D&V: DKK 149 per MWhe Levetid: 20 år

31 Til diskussion 1. Hvilke konsekvenser for energi, miljø og samfundsøkonomi vil det have hvis en tilsvarende boligforening idag vælger at etablere et diesel-fyret mikrokraftvarmeanlæg med varmepumpe i stedet for individuel oliefyring. 2. Vil det i 2008 være en sund beslutning, at vælge et diesel-fyret mikro-kraftvarmeværk med varmepumpe frem for oliefyr? 3. Er der yderligere alternativer I ville undersøge? 4. Hvilke undersøgelser og vurderinger vil I gennemføre for grundigt at afdække disse spørgsmål?