MuligHeden. Er du træt af digitalt?

Transkript

1 Er du træt af digitalt?

2 Frivillige holder filmrullerne kørende Uden dem ingen biograf i Ikast Ingen frivillige ingen biograf i Ikast Kortere og mere præcist kan det ikke siges. Biochef Bjarne Raabjerg er ikke i tvivl og taler helt nøgternt om, at det er de frivillige, der holder biksen kørende. Og de gør det ganske godt. Med solgte billetter og tre digitaliserede sale hører biografen til blandt landets største og mest moderne såkaldte foreningsbiografer. Ikast Bio er en forening, der primært holder sig kørende med en stor stab af frivillige, der dækker de lange åbningstider fra om eftermiddagen til lukketid om aftenen. I weekenden er det også de frivillige, der sørger for, at der er ny-poppede corn i bægrene, brusende cola i krusene og et ganske flot udbud af søde sager i bland-selv-baren. - Vi er omkring 65, hvor de 40 er aktive. Det er lige i underkanten, og vi vil gerne i kontakt med i alt fald en stykker mere. Mange af vores frivillige er unge, som rejser fra byen, når de skal læse videre, så det giver nogle voldsomme ryk hvert eneste år, siger Ulrich Fleron Wisth, der er en af de to, der får løn for sit arbejde i biografforeningen. Bag facaden er det også frivillige, der styrer de digitaliserede film, så de kører fejlfrit på de store lærreder i veludstyrede biografsale med kopholdere. Bjarne Raabjerg er fuldtidsansat og bestemmer enerådigt, når der skal indkøbes film til den kommende sæson. - Det er ligesom bland-selv slikket. Du kan ikke sælge noget, hvis der kun er lakrids. Du er nødt til at have både vingummi og chokolade. Og på biografsprog betyder det, at filmudbuddet skal være en god blanding af familiefilm, action, drama, børnefilm og romantiske komedier Læs i denne udgave Kontoret fik hjul på Digital i skolen Træt af Trafikken? Husk: Digital post Vælg køen fra Kender du Conventus? Nye ansigter i køkkenet Fra krig til kommune VOX POP er et magasin med historier om innovative og nyskabende aktiviteter i Ikast-Brande Kommune Udspringer af arbejdet med Ikast-Brande som Mental Frikommune. Målet er at udvikle nye måder at tænke og løse opgaver omkring fremtidens velfærd henvender sig både til kommunens borgere og medarbejdere udkommer i marts, juni, september og december uddeles med FOCUS til alle husstande i kommunen og på kommunens arbejdspladser September Grib muligheden! Udgiver: Ikast-Brande Kommune Ansvh. chefredaktør: Kommunaldirektør Henning Hansen Redaktion: Kommunikationskonsulent Mette Ladegaard (ansvarlig) Kommunikationskonsulent Brian Møller Nielsen Kommunikationskonsulent Inge Ramsing Redaktionel bistand: Focus Ikast-Brande 2 Redaktionsgruppe: Chefkonsulent Lisa Gramkow Østergaard Chefsekretær Tina Knudsen HR-konsulent Gitte Juulsgaard Kultur- og udviklingskonsulent Marie Louise Birch-Jensen Leder af 10. klassecentret Henrik Thiesen Planlægger Ellen Bach Fjendsbo Teamkoordinator og projektleder Morten Friis Udviklingskonsulent Christina Schaumann Kontakt redaktionen: Tlf muligheden@ikast-brande.dk Trykning: OMT Avistryk Herning-Ikast A/S Oplag: stk. Til samtlige Ikast-Brande Kommunes ansatte og borgere. Foto: Forside: Flemming Staal, Ikast-Brande Kommune Øvrige: Redaktionen

3 Kontoret fik hjul på En god idé er blevet gul med hjul og besøger måske snart din by. Ikast-Brande Kommune har fået egen campingvogn. Måske har du allerede set den på vejene eller i din by. Det handler nemlig om at komme ud til folk og høre, hvad de mener om tingene. Campingvognen er kort sagt et kontor med hjul på. Her arbejder medarbejderne og snakker med kommunens borgere. Det er Teknisk Område, som har fået ideen og fulgt den til dørs. Ideen opstod i forbindelse med et seminar, hvor medarbejderne arbejdede med en mere åben tilgang til at løse opgaven. Et forslag var, at Teknisk Områdes medarbejdere skulle i tættere dialog med borgerne. Den idé har udviklet sig til et kontor på fire hjul. Selv om Teknisk Område arbejder med fysiske forhold i kommunen, handler det alligevel i høj grad om mennesker. Derfor er det vigtigt at være i tæt kontakt med de borgere, det handler om. Vognen blev præsenteret den 26. august 2014 i Brande, og allerede dagen efter rullede den til Bording. Den var også på plads foran rådhuset i Ikast den 3. september, da Ikast-Brande for fjerde gang blev kåret til landets mest erhvervsvenlige kommune. Vognen kaldes Det mobile projektrum og skal bruges til feltarbejde, til analyser og til kampagner. Ved offentlige høringer kan den også køres ud til det sted, høringen drejer sig om. Foto fra Bording. det mentale frirum Ved Præstevænget i Ikasts nordlige bydel har man gennem en del år opbygget et fantastisk grønt område med store bakker af jord fra byggepladser mm. Lige i øjeblikket er man ved at læsse nye portioner jord ind på den østlige del af området, og folk er begyndt privat at bruge det som affaldsplads for jord mm. fra haven. Hvad er planen med området, og hvad vil kommunen gøre for at sikre, at det store arbejde, der allerede er lavet, ikke ødelægges? Ikast FDF, Præstevænget Den gamle Ikast Kommune dannede kælkebakker ud af overskydende jord fra forskellige projekter mest kommunale. Jorden var godkendt af Miljøafdelingen, og området blev sået til med græs. Teknisk Område ser projektet som afsluttet, da Ikast-Brande Kommune ikke kører jord til området mere. Det viser sig, at folk læsser jord af på den østlige del af arealet ved Præstevænget. Det er ikke lovligt. Teknisk Område overvejer, om det er nødvendigt at sætte hegn op ved arealet for at forhindre folk i at læsse jord af, men det er ikke så lige til, da arealet fortsat skal være tilgængeligt for borgerne. Når du som privat borger har jord i overskud, kan du aflevere op til 1 m3 jord af gangen på genbrugspladsen. Hvis der er tale om større mængder jord eller jord fra erhverv, skal du aflevere jorden til en godkendt modtager. Ulven har også fundet vej til campingvognen. Vognen er fortrinsvis til Teknisk Område, men der er mulighed for, at andre af kommunens afdelinger kan låne den. I arbejdsrummet kan tiden bruges effektivt ved skrivebordet, mens medarbejderne venter på, at borgerne kigger forbi. En lille vindmølle og solceller på taget skaber strøm nok i vognen til kaffemaskine, lys og computere. Birgitte Madsen Kemiingeniør I campingvognen kan medarbejderne både arbejde ved computeren og holde møder med borgerne 3

4 F TEMA: Træt af digitalt? Digitalisering åbner skolen ud mod verden Tr VIDEO-INTERVIEW: Interviewet til artiklen foregår samtidigt fra tre lokaliteter: Kenneth Petersen, skolernes it-konsulent, sidder i konferencerummet på Østre Skole i Ikast. Mediekonsulent Aksel Grønvall sidder på Præstelundskolen i Brande. Henrik Thiesen, leder af 10. klassecentret, sidder på Ikast-Brande Ungdomscenter, hvor også journalisten er med. En stor skærm, webkamera og mikrofoner sikrer, at vi ser og hører hinanden alle sammen samtidigt. På den måde får vi en forsmag på, hvilke muligheder digitalisering og ny teknologi til kommunikation giver skolerne. Senere medvirker projektleder Lisbeth Tarp Mouritzen fra kommunens Skoleafdeling pr. mobiltelefon. I Ikast l UDSTYR: Alle lærere får stillet en bærbar pc med integreret telefon og web-kamera til rådighed. Der er etableret rum til videokonferencer på alle skoler. På skolebibliotekerne (som nu hedder PdULS), skal der være en konferencestation, som lærere og elever kan koble sig på. Her kan de holde video-møde med en eller flere personer forskellige steder i kommunen, ja i hele Danmark eller ude i verden. KONGSTANKE I PdULS: Som lærer er man først og fremmest ansat i Ikast-Brande Kommunes skolevæsen, dernæst på den enkelte skole. Specialiserede medarbejderes erfaringer og særlige viden bliver fra slutningen af september 2014 tilgængelig for kolleger på skolerne i hele kommunen. Ved hjælp af nyt it-udstyr på alle skoler og til alle lærere, bliver det nemt for en lærer i for eksempel Blåhøj at få input fra en læsevejleder på en anden skole. På den måde kan skolerne udnytte medarbejdernes viden og erfaringer effektivt på kryds og tværs af daglig geografi og tilhørsforhold. Det gavner ikke mindst de små skoler. Det er kernen i det tværgående projekt PdULS, som Skoleafdelingen har arbejdet med siden Kender steder eller sk Fortæl og sæt Henrik Thiesen (t.v.) og hans elever kan snart inddrage andre i undervisningen via konference-udstyret. Her medvirker Aksel Grønvall (skærmbilledet t.h.) og Kenneth Petersen (skærmbilledet t.v.). ÅBNER SKOLEN FOR OMVERDENEN: Efterhånden som lærerne på kommunens skoler bliver dus med at udnytte de digitale muligheder, får eleverne større muligheder for at møde verden uden for skolen. Det kan ikke mindst give tankerne om entreprenørskab i skolen ny flyvehøjde: - Eleverne bliver fri for det benspænd, at de hidtil har været afhængige af mødeplanlægning og transport ud til den virksomhed, som de samarbejder med, for eksempel KMC I Brande. Med konference-systemet får de muligheder for både den mere spontane kontakt og samtidig at planlægge længere forløb med virksomheder, hvor en del af det foregår med video-møder eller video-interviews, forklarer projektleder Lisbeth Tarp Mouritzen, Skoleafdelingen. PdULS Samar Er et Komm PdUL mulig hos s it-vej Entre Det s komp og på MODNE TIL DIGITALISERING: It er først og fremmest en organisatorisk udfordring for skolernes medarbejdere, nemlig at etablere nogle nye vaner og tankegange i sin måde at arbejde og undervise på. Her er Ikast-Brande Kommune langt fremme. Allerede for seks år siden fik samtlige lærere deres egen bærbare pc. For tre år siden fik samtlige elever fra 0. til 9. klasse en personlig bærbar pc, og 10. klasses eleverne deres egen ipad stillet til rådighed. Kommunens skoler er dermed langt fremme it-strategisk i forhold til andre kommuner: - Det betyder, at der allerede er en vis modenhed blandt lærerne til at udnytte mulighederne. De skal ikke tage det store spring fra stort set ingen erfaringer med it, som er situationen på skoler andre steder i landet, til at integrere it i det omfang, som vi gør her i Ikast-Brande Kommune. Systemet er i første omgang tænkt som faciliteter rettet mod lærerne, siger skolernes it-konsulent Kenneth Petersen. FORÆLDRE PÅ LINJEN: Et fremtidsperspektiv kan være, at en far eller mor kan sidde hjemme ved for eksempel en pc eller en tablet med internetforbindelse og web-kamera og ringe til læreren om et spørgsmål. De kan se og høre hinanden, mens de taler sammen. På samme måde kan en forælder deltage i en forældrekonsultation, selvom han eller hun befinder sig i den anden ende af landet eller et andet sted i verden. SKOLEBØRN I GAZA: - Med videokonferencer kan eleverne i hvert fald i princippet - få kontakt og snakke med skolebørn i Gaza og på den måde få adgang til anderledes viden. De kan få kontakt til en forsker på Novo Nordisk. De kan interviewe borgmesteren, mens han er på rådhuset, og de selv er hjemme på skolen, eller de kan have en med-underviser fra en anden skole for bare at nævne et par af mulighederne, fortæller mediekonsulent på Præstelundskolen, Aksel Grønvall. Til h skær lille b skole Nye b Skol skol Hva Teorie lærer 4

5 ræt af trafikken? I Ikast-Brande er der: Fortæl det på nettet 1033 km offentlig vej 24 rundkørsler 15 lyskryds. Bare bilen ikke rammer Mathilde Kender du til veje, der har brug for en kærlig hånd, steder hvor der ofte er kø, eller skoleveje som er usikre for de yngste borgere? Fortæl det til kommunen, og sæt dit præg på den nye trafikplan. Veje til bedre trafik Træt af trafikken? Fortæl det til os vi forbedrer de veje, du kører på Gå ind på Fakta om PdULS PdULS står for Pædagogisk-didaktisk Udvikling Læring Samarbejde. Er et udviklingsprojekt i FællesSkolen (Ikast-Brande Kommunes svar på skolereformen). PdULS handler om at etablere en struktur, der gør det muligt for den enkelte lærer at trække på fagligheden hos skolernes medievejledere (skolebibliotekarer), it-vejledere, læsevejledere og tovholdere i Entreprenørskabsskolen. Det skal være muligt at udnytte de specialiserede kompetencer så effektivt som muligt på tværs af skoler og på trods af de fysiske afstande. Til højre sidder Henrik Thiesen, i det store billede på skærmen er det Aksel Grønvall, og i det midterste lille billede på skærmen sidder Kenneth Petersen og skolechef Kim Brøbech. Nye begreber: Skolebibliotekarerne hedder nu medievejledere, og skolebibliotekerne er omdøbt til PdULS er. Hvad betyder didaktik? Teorierne om, hvordan man underviser, og hvordan man lærer og bliver dannet som elev. 5

6 TEMA: Træt af digitalt? Vælg køen fra Fordele i sigte til vælgere og personale med digitale valglister. Måske har du prøvet det. At stå nede på dit valgsted med valgkortet i hånden. På kortet står, at du skal gå til valgbord nummer 2. Der er en kø i størrelse træls. Til gengæld står der næsten ingen mennesker ved bord 3, men der kan du ikke gå hen og blive registreret som vælger. Fra næste valg forventes vælgerne i Ikast-Brande selv at kunne bestemme, hvilket bord de vil gå hen til med kortet. I det hele taget er der udsigt til flere fordele, når kommunen indfører det, der kaldes digitale valglister. Vi er klar nu Leder af kommunens valgsekretariat Karen Bach fortæller, at Ikast-Brande er klar til at gøre valget digitalt. Systemet blev testet med succes 25. maj 2014 i forbindelse med EU-valget på valgstederne i: Ikast, Brande, Bording og Gludsted. - Vi er nok cirka kommune nummer 50 herhjemme, der indfører det. Det er et bevidst valg at vente. Nu er vi klar. Det er jo ikke gratis at indføre. Vi vil trække på andre kommuners erfaringer, så vi ikke behøver at lave samme fejl, som de måske har gjort, siger Karen Bach. Fremover bliver en stregkode på valgkortet scannet, og så ryger informationerne ind i en database. Det er lidt ligesom i supermarkedet, når varerne bliver scannet. Fakta: Fordele ved digitale valglister: Mere fleksibelt og brugervenligt Digitale valglister gør afviklingen af valget mere rationelt og effektivt. Regnskabet der før var manuelt føres nu digitalt. Færre valgborde Valg kan afvikles med mindre personale Personalet skal ikke bladre i valgbøger Brevstemmer bliver lettere at håndtere. Det bliver lettere at sikre, at den der brevstemmer rent faktisk også har valgret. Kender du Conventus? Foreninger reserverer lokaler til efterårets sæson i et IT-system, som gør foreningslivet lettere - Det er nemt at bruge, og det kan mange ting. Jeg vil faktisk gerne, at vi bruger det til flere ting, siger Charlotte Nielsen, sekretær i Ejstrupholm Gymnastikforening. Hun er netop blevet ringet op af journalisten, som beder hende om at svare på, hvad hun synes om Conventus. Et IT-system til at booke lokaler og faciliteter i kommunen. Ikast- Brande har siden 2013 brugt systemet, når tider i haller og på skoler skal fordeles mellem foreningerne. Fritidsafdeling. Hun skal så få kabalen til at gå op med ønsker fra alle foreningerne, inden sæsonen starter i september. Hun er glad for, at kommunen har fået dette værktøj. - Det giver et bedre overblik. Før skulle foreningerne ringe eller skrive deres ønsker ind. Der var større risiko for, at der kunne ske fejl eller misforståelser. Her i systemet kan vi præcis se, hvad folk har ønsket. - Vi ser gerne, at alle foreninger kommer til at bruge Conventus. Folk skal lige vænne sig til at bruge systemet. Det går bedre og bedre, siger Anita Christensen. Charlotte Nielsen bruger kun systemet til at booke tider til foreningens hold i hallen, men det er også muligt at opkræve kontingenter, styre regnskab og meget mere - det koster dog et beløb for foreningerne at købe de ekstra muligheder af firmaet Conventus. Et bedre overblik Charlotte Nielsen skrev tidligere på året foreningens ønsker til tider og lokaler ind i systemet. Informationerne røg straks ind til Anita Christensen, administrativ medarbejder i Ikast-Brande Kommune Kultur- og Fakta: Jimmy Damgaard og Bertel Julsgaard opfandt Conventus. De synes, der manglede et mere alsidigt IT-værktøj til foreningerne, der kunne mere end at styre økonomi og almindelig administration af medlemmerne. Derfor gik de for nogle år siden i gang med at udvikle systemet, som i dag bliver brugt over hele landet. 6 er også et godt sted for blandt andet tilflyttere eller forældre, som vil undersøge, hvilke foreninger der er i kommunen, foreslår Anita Christensen.

7 Nye ansigter i kantinen på Lundgården På Værkstedet Lundgården i Ikast skulle kantine- og rengøringsdamen på pension. Brugerne meldte sig på banen med ny løsning. Majken nyder at gøre rent. Så kan hun gå i fred og ro og synge til arbejdet Henning og Miriam arbejder i køkkenet. De er med til at tilberede maden og servere den. Jeg vil da gerne arbejde i kantinen, var Miriam Kofoeds umiddelbare reaktion, da Lundgårdens tidligere kantine- og rengøringshjælp valgte at gå på pension. Og Miriam var ikke den eneste. Langt de fleste af Lundgårdens brugere havde lyst til at give en hånd med, når der skulle snittes salat i kantinen, skylles frugt eller støvsuges på kontoret. Og hvorfor ikke, tænkte leder Heidi Nielsen. Der var grundlag for at tænke nyt. Hun tog initiativ til, at medarbejdere og brugere fik mulighed for at udvikle idéer til, hvordan opgaverne kunne løses på en ny måde. Brugernes idéer Hvis Anders And skulle bestemme, hvordan skulle kantinen så se ud? Det var et af de spørgsmål, brugerne på Lundgården skulle tænke over og arbejde med, da de skulle udvikle idéer til en ny kantine. Samtidig var medarbejderne Hver dag spiser godt 50 mennesker i kantinen på Lundgården. også i gang med en proces, der skulle udfordre deres tanker om serviceopgaver, og hvordan de skal løses. Det førte til, at der nu er smørrebrød og salatbar på menuen i en kantine, der drives af brugerne selv. Og i stedet for én rengøringsdame med ansvar for alle opgaver, er der nu mange brugere som rengøringsfolk til at deles om opgaverne. - Vi har både store og små opgaver, så alle kan være med. Man kan for eksempel tørre dørhåndtag af eller snitte og servere salat fra salatbaren. Da vi havde fået lavet en liste over alle opgaverne, kunne brugerne søge de de stillinger, de gerne ville have. Derefter holdt vi ansættelsessamtaler, og brugerne skrev under på en kontrakt, der gælder i fire måneder. Vi er jo afhængige af, at arbejdet bliver udført. Vi har simpelthen udvidet arbejdstilbuddet med en nye opgaver, og alle er stolte og glade for deres kontrakter, slutter Heidi Nielsen. Fakta: Lundgården er et værksted i Ikast, der tilbyder arbejde til mennesker, der ikke kan klare et almindeligt arbejde på grund af et fysisk eller psykisk handicap eller sociale problemer. Lundgården tilrettelægger arbejdet og aktiviteter, så alle brugere bliver tilgodeset. Fra venstre Majken Kristensen, Henning Larsen, Heidi Nielsen og Miriam Kofoed Fra krig til kommunen Henrik Lunde er kommunens nye SKP-medarbejder. Den som borgere ringer til, hvis der er en person i deres omgivelser, som de er bekymrede for. Den målgruppe, Henrik skal arbejde med, er såkaldt udsatte borgere. Dem kommunen ikke har kendskab til, eller borgere hvor anden kontakt ikke er lykkedes, fortæller Mette Christensen, som er Henrik Lundes leder. - Vi måtte tænke ud af boksen og se på, hvem der kunne rumme målgruppen. Henrik har arbejdet i militæret og med Jeg tager ud til folk i nød, hvis jeg får et tip om, at der er en borger som virker til ikke at have det godt, eller som har isoleret sig, siger Henrik Lunde. krigsveteraner. Han har tålmodighed til at sidde og vente ved en brevsprække i flere dage for at opnå kontakt, siger Mette Christensen. Hun understreger, at da jobbet som SKP-medarbejder blev slået op, blev der søgt helt traditionelt efter en ny medarbejder med en social faglig baggrund. Men Henrik var så interessant en ansøger og havde en masse gode erfaringer med i rygsækken. - De kompetencer, vi normalt har, rækker ikke helt til målgruppen her. Vi tænkte, at hvad skulle der så egentlig stå i vejen for, at en militærmand ikke skulle lykkes med det, siger Mette Christensen. Hvad har du brug for? Henrik Lunde forklarer: - Min opgave er at tage kontakt til borgere og kommunikere med borgere, som ofte ikke gider at snakke med nogen. Forhåbentligt kan jeg med tålmodighed og besøg hjælpe dem videre til at opsøge den rigtige hjælp, så de kan få deres liv i en bedre retning Det er folk fra alle lag af samfundet, som jeg kan tage ud til, siger Henrik Lunde. For Henrik Lunde er det vigtigt at spørge borgeren: Hvad har du brug for? Derfor prøver han at undgå at komme og tro, at han selv ved på forhånd, hvad der er bedst for borgeren. Gensidig respekt vægter han meget højt. Kontakten foregår på borgernes præmisser og i deres tempo. - Vil en borger ikke snakke, så lægger jeg et lille brev og visitkort ved døren for at præsentere mig selv. Så kigger jeg forbi igen et stykke tid efter. Jeg snakker med vedkommende om den situation, han er i, uden at bruge alle mulige faglige gloser, men stille og roligt og ansigt til ansigt. Jeg har tavshedspligt og fortæller ikke informationer videre, slutter Henrik Lunde. SKP (støtte kontaktperson-ordningen) er et omsorgstilbud til borgere med sindslidelser, til borgere med et narkotika eller alkoholmisbrug, og til borgere med særlige sociale problemstillinger, der ikke har eller kan opholde sig i egen bolig(hjemløse). SKP opsøger borgere, der ikke selv søger den hjælp, de har brug for. Ved henvendelse fra bekymrede naboer, venner eller andre kan Henrik Lunde lave et bekymringsbesøg. Henrik kan kontaktes på:

8 vox pop Hvad er den bedste idé, du har hørt om? Hvad er det, der får dig til at spærre øjnene op? Hvad er det, der får dig til at tænke: Nåå ja, selvfølgelig? Hvad er en god idé egentlig? Redaktionen har spurgt bestyrerne på tre campingpladser i kommunen, hvad den bedste idé er, som de har hørt om. Jellemien og Willem Blaauw, Gyvelborg Farmcamping, Nørre Snede MobilePay MobilePay er virkelig en smart idé. En almindelig dankort-terminal er for dyr, når man ikke har så stor en daglig omsætning, og MobilePay er indtil videre gratis at bruge. Vi slipper for at have så mange kontanter liggende, og vi kan med det samme se, at gæsternes betaling er gået ind på vores konto. Det var en af vores campinggæster, der gjorde os opmærksomme på muligheden i sommer og hjalp os med at få det sat op. Det er især vores danske gæster, der bruger MobilePay. INFO Mads Fuglsang, bestyrer Hampen Sø Camping Lego Penicillinen var det første, jeg tænkte på, men hvis jeg skal vælge noget, som vi har særlig stor fordel af her på campingpladsen, så er det Lego. 95 procent af vores udenlandske gæster kommer med billetter til Legoland i hånden. Så ja, vi er ganske glade for at være den plads i Dancamps-kæden, som ligger tæt på Legoland. Lego er det bedste legetøj på markedet. Det er et lærerigt legeredskab, og det kan gå i arv. Jeg har givet mit videre til mine børn Jeg er stolt af, at det er en dansk opfindelse. Lego blev grundlagt i Det gik fra at være et lille snedkeri, som lavede legetøj til at blive verdens tredje største producent af legetøj En Lego-brik fra 1958 passer stadig med en helt ny Lego-brik. Den største masseproducerede æske Lego er Taj Majal (5.900 dele), som er en kopi af det indiske palads. MobilePay er en app, der gør det muligt at betale med kreditkort via sin smartphone MobilePay er udviklet af Danske Bank og lanceret i maj 2013 App en er ifølge Danske Bank hentet af mere end 1,5 mio. brugere (pr. 27. august 2014) MobilePay er gratis frem til 1. januar 2016 uanset om man er kunde i banken eller har en anden bank De øvrige bankers konkurrent til MobilePay hedder Swipp. Susanne Egebjerg fra Brande Camping Bøfformeren Bøfformeren er en genial opfindelse. Den er hurtig og effektiv. Når vi bruger bøfformeren, får vi hurtigt de 25 bøffer fra hånden, som vi former hver dag. Jeg var noget skeptisk, da jeg blev præsenteret for produktet første gang og mente, at det kunne vi klare hurtigere selv. Men min svigermor fik mig overtalt til at prøve den, og nu bruger vi bøfformeren hver dag. Vi kan faktisk ikke undvære den Bøfformeren findes i mange forskellige farver og designs Med bøfformeren kan du hurtigt forme en lang række bøffer, der er lige store Det er ukendt for redaktionen, hvem der opfandt bøfformeren. INFO INFO