Der er ingen ko på grisen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er ingen ko på grisen!"

Transkript

1 Masteruddannelse i Gerontologi Syddansk Universitet Der er ingen ko på grisen! (Udtalelse af en interviewperson vedr. dennes sociale relationer). Mennesker med Alzheimers Demens og deres sociale relationer. Vejleder: Christine E. Swane Forfatter: Anna-Birthe Jarlgaard Eksamensnnummer Antal typeenheder:

2 Indholdsfortegnelse Resumé Engelsk abstract 1. Emne og baggrund s Afgrænsning af problemformulering og formål s Afgrænsning s Problemformulering s Formål s Metode s Metodeovervejelser s Litteratursøgning s Materialeudvælgelse og omfang s Det kvalitative interview s Interviewerfaringer s Transskribering s Etiske overvejelser s Teori s Det sociale liv i gerontologisk perspektiv s Alzheimers demens s Kitwoods socialpsykologiske perspektiv på Alzheimers demens s Swanes kulturgerontologiske perspektiv på Alzheimers demens s Empiriske fund og analyse s Præsentation af interviewpersonerne s Interviewpersonernes oplevelse af tilknytning s Interviewpersonernes oplevelse af inklusion s Interviewpersonernes oplevelse af trøst s Interviewpersonernes oplevelse af kærlighed s Interviewpersonernes oplevelse af identitet s Interviewpersonernes oplevelse af beskæftigelse s Konklusion s. 45 2

3 7. Perspektivering s. 49 Noter: Ved mærkning med * henvises til noter s. 51 Litteraturliste s. 53 Bilag s. 56 3

4 Resumé Formål. Baggrunden for projektet er, at sociale relationer tilskrives afgørende betydning for ældres trivsel og livskvalitet. Projektets formål er ud fra demente menneskers subjektive perspektiv at forsøge at forstå, hvad der sker med deres sociale relationer, efter at de har fået Alzheimers demens - om de evt. oplever ensomhed og isolation. Dette er med henblik på at medvirke til at skabe en forståelsesramme, der kan give et bedre grundlag for professionelt at yde relevant hjælp, støtte og omsorg til mennesker med Alzheimers demens (AD) og deres nærmeste for at bevare kontakt og samvær med andre. Metode. Kvalitative interview er udført på seks 65 +årige hjemmeboende personer med AD for at tilvejebringe projektets empiriske materiale. Demensudredningen er sket inden for et år af specialistteam i Demensklinik på Sygehus Fyn, Svendborg. Mini Mental State Examination (MMSE)-score er points inden for 1 år, svarende til let og moderat demens med hhv. lidt påvirkning af hverdagen og behov for hjælp. Depression skal være udelukket i Demensklinik. Sociale relationer bliver belyst ud fra Tom Kitwoods seks socialpsykologiske behov: tilknytning, inklusion, trøst, identitet, beskæftigelse og det altomfattende kærlighed. Nævnte behov danner desuden overordnet struktur i analyse af interview ud fra et socialgerontologisk perspektiv med et stærkt socialpsykologisk islæt. Resultater. Langt hovedparten af projektets seks interviewpersoner med har oplevet indskrænkning af deres sociale relationer over en periode på 5-10 år. For to af interviewpersonerne er der sket yderligere indskrænkninger inden for det sidste år. Ud fra analyse af interview vurderes det, at AD både har haft en vis indflydelse på nævnte reduktion over lang tid, men specielt i forhold til reduktionen inden for det sidste år for de to enlige kvinders vedkommende. Ensomhed opleves af de to enlige kvinder, hvis sociale relationer er yderligere reduceret i løbet af det sidste år. Ingen af interviewpersonerne refererer til isolation direkte, men to af de enliges udsagn tyder på oplevelser af isolation. Kun de to gifte kvinder har fortrolige venner. Den emotionelle tryghed, sociale støtte og praktiske hjælp findes primært i familien, specielt hos ægtefællerne. Anbefalinger. Mennesker med AD har brug for støtte til at bevare kontakt med andre allerede tidligt i demensforløbet. 4

5 Abstract Background. The background of this project is social relations being ascribable to having crucial impact on the well-being and quality of elderly persons lives. The purpose of this study is, seen from a subjective perspective of demented people, to seek to understand what happens to their social relations after they have got the Alzheimer s disease (AD) - and if they eventually experience loneliness and isolation. This study is meant as a preparation for, in a comprehensive way, to create a better basis for offering relevant help, support and care to persons with AD and their relatives to assist them in keeping contact and staying in touch with others. Methods. Qualitative interviews have been carried out on six 65 + year old persons with AD living at home to provide the empirical material of this project. The unravelling of dementia has taken place within a year by a specialist team at the Clinic for Dementia at the Hospital of Funen, Svendborg. Mini Mental State Examination (MMSE)-score has to be points within a year corresponding to light and moderate dementia with respectively little influence on daily life and need for help. Depression must be excluded by the Clinic for Dementia. Social relations will be illustrated through the six socio-psychological needs as described by Tom Kitwood: attachment, inclusion, comfort, identity, occupation, and the all-embracing subject: love. Those six needs form the superior structure in the analysis of the interviews seen from the perspective of social-gerontology with a strong socio-psychological strain. Results. The far greater part of the six interviewees have experienced reduction in their social relations for a period of 5-10 years. For two of the interviewees there has been further reduction within the last year. From the analysis of the interviews it is estimated that the AD has had a certain influence on the reduction over a long time, but especially on the reduction within the last year, experienced by the two lonely women. Loneliness is experienced by the two lonely woman, the social relations of which have been reduced furthermore within the last year. None of the interviewees refer directly to isolation, but the statements of two lonely ones seem to show experience of isolation. Only the two married women have intimate friends. The emotional security, social support and practical help I primarily to be found in the families, especially from the partners. Interpretation. Already early in the progress of AD persons with that disease need support in order to be able to keep contact and stay in touch with others. 5

6 1. Emne og baggrund Titlen refererer til en af interviewpersonernes udsagn vedrørende hendes sociale liv og relationer - dette projekts omdrejningspunkt i forhold til at leve med Alzheimers Demens. Den karakteristiske vending Der er ingen ko på isen, som betyder, at der ingen problemer er i forbindelse med et eller andet, bliver her sprogligt fordrejet. I den konkrete situation er der dog ingen tvivl om meningen bagved, nemlig at pågældende interviewperson ikke oplever problemer med sit sociale liv og relationer i hverdagen. I opgaven belyses dette nærmere. Der er forskellige årsager til, at samfundet igennem de seneste årtier i stigende grad har rettet opmærksomheden mod demens og dens svære konsekvenser for både personer med demens og deres pårørende. Med den humanistiske menneskeopfattelses indtog måtte tidligere tiders opfattelse af personer med demens som levende døde m.m. forkastes, hvilket resulterede i øget bevågenhed med og bedre forhold for personer med demens og deres pårørende (Swane 1998b, s. 56). Andre væsentlige forklaringer skal søges i hhv. demografi og økonomi. Middellevetiden i Danmark er steget med ca. 50 år i det 20. århundrede til 75,6 år for mænd og 80,2 år for kvinder i 2004/05 (Swane 2002, s.13; Danmarks Statistik 2006). Der bliver stadig flere af de allerældste og dermed flere med demens pga. stigende risiko med alderen (Thage 2004, s.145). Ifølge sundhedsstyrelsens rapport 2001 er der hos 65+-årige en prævalens på 7 % og en incidens på 2,5 %, svarende til hhv mennesker med demens og ca nye tilfælde om året i Danmark. I løbet af de kommende 20 år forventes disse tal at stige til hhv og (Sundhedsstyrelsen 2001). I * boede 46 % personer med demens alene i eget hjem/plejehjem og 54 % sammen med ægtefælle (Skausig et al. 1999, s. 76). Medicinalindustrien har desuden en væsentlig interesse i behandling af demens, og der forskes stadig intenst i bedre medicinske præparater. Demenssygdommene forudses således at blive en af fremtidens største udfordringer både i forhold til omsorg/pleje, økonomiske og menneskelige omkostninger (Kitwood 1999, s ). Den engelske psykolog og teolog Tom Kitwood har bidraget til at skabe et godt fundament for fremtidig demensomsorg. Kitwood kombinerer biomedicinske, socialpsykologiske og kulturelle aspekter i sin tilgang. Nøglen til god eller dårlig demensbehandling mener Kitwood hovedsagelig er at finde i interaktionen mellem mennesker (Kitwood 1999, s. 98). 6

7 Indtil for nylig har det meste af informationen om de oplevelser, som mennesker med demens har, været andenhånds information ud fra observationer foretaget af pårørende, plejepersonale eller andre. Kun få har inddraget de subjektive perspektiver fra mennesker med demens i forhold til at leve med deres sygdom. Kultursociolog Christine Swane har dog allerede fra begyndelsen af 1990erne taget udgangspunkt i demente menneskers personlige erfaringer og oplevelser for at beskrive sygdommens menneskelige konsekvenser (Swane 1996). Flere, bl.a. Sabat og Harre (1992), har forsøgt at diskutere mennesker med Alzheimers demens og deres subjektive oplevelser, men deres synspunkter er ikke helt blevet hørt. Få førstehånds fortællinger af mennesker med demens beretter om, hvordan det er at leve med Alzheimers demens (Harris 1999, s ), fx Diana Friel McGowins Ind i labyrinten (1995) og herhjemme Kirstens dagbog redigeret af Kirsten Ewaldsens barnebarn (Lautrop 2002). Der synes at være en tendens til at bevæge sig væk fra det ensidige biomedicinske fokus på demens til nu også at anerkende og tillægge demente menneskers subjektive erfaringer værdi i aktuelle undersøgelser. Hermed sker der en slags paradigmeskift, hvor demente menneskers bekymringer, behov og interesser udtrykt både verbalt og non-verbalt placeres i centrum for fremtidige undersøgelser inden for demensomsorgen (Harris 1999, s. 242). Eller som Kitwood malende beskriver: Mænd og kvinder, som har demens, er kommet ud derfra, hvor de blev gemt af vejen; de er kommet ind på historiens scene og er begyndt at blive anset for at være personer i den fulde betydning (Kitwood 1999, s. 140). Ensomhed, isolation eller eksklusion omtales ofte i litteratur om demens skrevet af personer med demens, pårørende og forskellige fagpersoner (Swane 1996). Kirstens Dagbog har flere eksempler herpå (Lautrop 2002). Kitwood refererer til besvær med at inkludere folk med mental svækkelse i almindelige hverdagssammenhænge (Kitwood 1999). Swane har beskrevet den sociale og kulturelle marginalisering af mennesker med demens i Danmark (Swane 1996). Undersøgelser vedrørende demente menneskers subjektive perspektiv i forhold deres sociale liv er dog få. Som et delresultat i *DAISY-projektet (2006) findes lav social deltagelse allerede tidligt i AD-forløbet. Towako Katsunos undersøgelse viser, at livstilfredsheden hos mennesker med mild demens svarer til den øvrige befolknings (Katsuno 2005). Som ergoterapeut i Geriatrisk Klinik får jeg indblik i, hvordan hverdagen former sig for mennesker med demens, deres livshistorie, mestringsevne og behov. Med relevans for mit arbejde, mit masterstudie i gerontologi samt mit interessefelt vælger jeg i mit masterprojekt at fokusere på, hvordan mennesker med demens oplever deres sociale relationer. 7

8 2. Afgrænsning, problemformulering og formål 2.1 Afgrænsning Interviewpersonerne vælges ud fra flg. udvælgelseskriterier: Interviewpersonerne skal være 65+-årige hjemmeboende med Alzheimers demens (AD). Ud fra studiet i gerontologi og mit daglige arbejde vælges 65+-årige. Som hyppigst forekommende demenssygdom (ca. 60 %) vælges AD. Ved andre former for demens kan der være andre symptomer og sygdomsoplevelser (Skausig et al. 1999). Demensudredningen skal være sket inden for et år af et specialistteam i Demensklinik på Sygehus Fyn, Svendborg ifølge *vedtagne retningslinier herfor i Fyns Amt. Resultat af højst et år gammel *MMSE (Mini-Mental-State-Examination)-test må ikke være under 20 points af hensyn til udsagnenes validitet på baggrund af et studie af Michel Bédard et al. i forhold til *Geriatrisk Depressions Skala (GDS). Bédard et al. indrømmer dog, at problematikken vedrørende selvrapportering for denne gruppe mangler at blive belyst på et mere generelt plan. Forsigtighed bør også udvises i relation til positivt formulerede spørgsmål, idet mennesker med demens i relation til GDS har en tilbøjelighed til at besvare disse positivt (Bédards 2003). Med en MMSE-score 20 30, svarende fra let til moderat demens med hhv. lettere påvirkning af hverdagen og behov for hjælp og støtte af andre, vil disse sandsynligvis være i eget hjem. Depression skal være udelukket i Demensklinikken pga. mulighed for påvirkning i forhold til at føle sig isoleret og ensom. Hovedparten af alle mennesker med demens er periodevis triste, og % har en alvorlig depression (Gulmann 2001). 2.2 Problemformulering I et forsøg på at forstå, hvad der sker med en persons sociale relationer efter at have fået Alzheimers demens, inddrages demente menneskers subjektive perspektiv i projektet. 65+-årige udvælges, kvinder og mænd, enlige såvel som samboende med samlever/ægtefælle for at få forskellige livssituationer repræsenteret i materialet. Problemformuleringen bliver således: Hvordan oplever 65+-årige hjemmeboende personer med Alzheimers demens i let til middelsvær grad deres sociale relationer - evt. ensomhed og isolation.? Det er en antagelse i projektet, at målgruppen oplever en ændring af deres sociale relationer i forhold til, før de fik sygdommen. 8

9 2.3 Formål Ud fra det socialgerontologiske perspektiv med et stærkt socialpsykologisk islæt, hvor sociale relationer tilskrives afgørende betydning for den ældres trivsel og livskvalitet, vil dette projekt forsøge at medvirke til at skabe en forståelsesramme. Dette kan give et bedre grundlag for professionelt at yde relevant hjælp, støtte og omsorg til mennesker med AD og deres nærmeste for at bevare kontakt og samvær med andre. 3. Metode 3.1 Metodeovervejelser Intentionen i dette projekt er at analysere interviewpersonernes oplevelser af deres sociale relationer - evt. ensomhed og isolation - for at forsøge at nå til en dybere forståelse af de sociale relationers betydning for mennesker med AD. Til en sådan fordybelse i demente menneskers oplevelser og erfaringer er den kvalitative metode en nødvendig tilgang. Ifølge den humanistiske menneskeopfattelse med værdier som respekt for den enkelte, autonomi og integritet er mennesker med demens naturligvis ligeværdige med andre. Dette til trods for den konstante nedadgående kognitive funktion med forskellig grad af påvirkning af evnen til at overskue og udføre hverdagens funktioner samt fastholde identiteten i spillerummet mellem fortid, nutid og fremtid. Det er vigtigt at lytte til deres personlige meninger og stemmer i forhold til det, der vedrører dem og deres liv. Inden for den kvalitative forskningstradition er der flere anvendelige metoder, fx observationer, dagbogsnotater og forskellige former for interview. Dagbogsnotater fravælges, da der allerede tidligt i et AD-forløb kan være besvær med hukommelse, udtryksevne samt evne til abstrakt tænkning. For at give den enkelte stemme og dermed mulighed for at uddybe dennes oplevelser, erfaringer og fortolkninger af sociale relationer skønnes det kvalitative interview velegnet til tilvejebringelse af dette projekts empiriske materiale. Forskerens forforståelse er præget dels af arbejdet som ergoterapeut, dels af erfaringer fra egen familie samt masteruddannelsen i gerontologi. I mit arbejdsliv har mit fokus altid været på ældre mennesker, oftest med en eller anden form for hjerneskade/demens. Det er stadig tilfældet. Trods min humanistiske grundindstilling bliver jeg dagligt præget af sygehusverdenens fremherskende naturvidenskabelige paradigme. Alzheimers demens findes også i min familie. Jeg har boet sammen med min mor, mens hun gradvist udviklede AD. Indtil hendes død har jeg besøgt hende på plejehjemmet. 9

10 Med det gerontologiske studie er jeg blevet præget af forskningsperspektivet og forskellige teorier inden for feltet med henblik på dette aktuelle, lille forskningsprojekt og evt. efterfølgende. I øvrigt er min forforståelse præget af det konstruktivistiske paradigme, hvor forsker og objekt for forskningen er interaktive størrelser og derfor afhængige af hinanden (Dehlholm 1998, s. 7, 9). 3.2 Litteratursøgning Litteratursøgningens formål er at afdække, hvad der tidligere er beskrevet om projektets fokusområde for hermed at inspirere, supplere, udfordre og berige projekt og forsker. Der har været søgt på SilverPlatter, MEDLINE, CINAHL, PsychINFO samt Cochranebiblioteket. Følgende engelske søgeord har været anvendt i forskellige kombinationer: Dementia, Alzheimer, Alzheimer s disease, social, social relation, interpersonal relation, loneliness og personal satisfaction. Søgeperioden i forhold til artikeldatabaserne er begrænset fra år 2000 og frem ud fra ønsket om at få adgang til den nyeste viden inden for området. Fagpersonen med speciale i demens på Videnscenter på Ældreområdet og fagbibliotikar på sygehuset har desuden været behjælpelig med at finde yderligere litteratur om emnet. Relevante referencer fra artikler og bøger om demens har også været brugt. Da de fleste studier er ud fra de pårørendes og fagpersoners perspektiv, og da kun få studier inddrager det subjektive perspektiv hos mennesker med AD, skulle der være muligheder for at finde nye aspekter. Sidstnævnte subjektive aspekt findes dog i anden litteratur om demens. 3.3 Materialeudvælgelse og omfang Dette projekt drejer sig om mennesker, der for nylig har fået stillet diagnosen Alzheimers demens. Der er derfor rettet både mundtlig og skriftlig henvendelse til Geriatrisk afdelingsledelse, som står for Demensklinikken, Sygehus Fyn, Svendborg. Demensklinikken i Svendborg modtager primært henvisninger fra de praktiserende læger i det sydfynske område med henblik på videre udredning ved mistanke om en demenssygdom. Geriatrisk afdelingsledelse har på baggrund af synopsis givet mig tilsagn om at udvælge det ønskede antal personer med AD ud fra projektets opstillede udvælgelseskriterier. Datatilsynet har også givet tilladelse til projektet, blot skal alle personfølsomme data være slettet Information om projektet formidles både skriftligt og mundtligt til personalet i Demensklinikken med mulighed for at stille spørgsmål på et efterfølgende møde. Ud fra de 10

11 fastsatte inklusionskriterier og for at tage højde for evt. frafald udvælges elleve mulige interviewpersoner i samarbejde med Demensklinikkens medarbejdere. Et materialeomfang på seks interview med personer med AD er det ønskede mål for at kunne repræsentere forskellige livssituationer inden for emnet samt at analysere disse i forhold til hinanden. Med nød og næppe findes de elleve personer. Dette skyldes, at mange er under mistanke for en depression samt manglende overskuelighed og manglende informationer i journalerne i forhold til inklusionskriterierne. Informationspjece (se bilag 1) om projektets baggrund, formål samt præsentation af interviewer inkl. svarblanket med mulighed for tilsagn eller framelding sendes til de elleve udvalgte personer. Frankeret svarkuvert vedlægges. Der kommer positivt svar fra fire, tre melder fra og fire svarer ikke. I samråd med min vejleder kontakter jeg de sidste fire telefonisk på grund af risiko for, at de har glemt at returnere svarblanket. Tre af dem giver deres tilsagn. Den fjerde får jeg lov til at vende tilbage til efter behov. På grund af sidstnævntes forundring over udlevering af hendes adresse og tlf.nr. til mig har den administrerende overlæge i et brev beklaget, såfremt hun har følt sig generet heraf og tilbudt telefonisk samtale. 3.4 Det kvalitative interview Dette er en metode til at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden og dennes forhold hertil for at kunne beskrive og forstå de centrale temaer, som de opleves og leves af den interviewede (Kvale 1997, s. 41). De kvalitative metoder har deres videnskabsteoretiske grundlag i fænomenologien og hermeneutikken. Fænomenologien er læren om fænomenerne (græsk for tilsynekomst) og er derfor en beskrivelse af verden gennem det oplevede og erfarede. Den fænomenologiske skole blev grundlagt omkring 1900-tallet af Husserl. Hans efterfølger Alfred Schütz introducerede det filosofiske begreb livsverden, hvor et menneskes livsverden udgøres af bl.a. den historie og de erfaringer, færdigheder, meninger og værdier, der kendetegner det enkelte individ. Ud fra et fænomenologisk perspektiv interesserer man sig således for, hvordan det enkelte menneske oplever sin virkelighed (Dehlholm-Lambertsen og Maunsbach 1998, s. 9). Hermeneutikken er læren om tolkning og tydning af tekster, hvor det først og fremmest drejer sig om forståelse af betydninger i tekst, tale eller adfærd med henblik på at finde frem til en dybere mening. Gadamer, hermeneutikkens stamfader, mente, dels at der til enhver forståelse af et fænomen eller en handling er knyttet en forforståelse dannet på baggrund af summen af éns erfaringer, holdninger og viden, og dels at konteksten, hvori tolkningen er opstået, er 11

12 vigtig. Fænomenologi og hermeneutik repræsenterer således filosofiske traditioner, der søger at beskrive henholdsvis menneskets opfattelse og oplevelse af verden, samt hvordan egne og andres oplevelser fortolkes (Ibid, s. 9). I interviewet skabes der viden via interaktionen i dialogen mellem interviewer og den interviewede og deres synspunkter. Dette indblik og den personlige kontakt gør det spændende og berigende at interviewe. Det kvalitative interview åbner mulighed for at gå tæt på de enkelte demente menneskers oplevelser, erfaringer og fortolkninger af deres sociale relationer, evt. ensomhed og isolation, så fænomenerne ses ud fra de interviewedes eget perspektiv. Hermed fanges mangfoldigheden i interviewpersonernes synspunkter på et bestemt tema, i dette tilfælde sociale relationer (Kvale 1997, s.21, 129). Det, der sker, når to eller flere mennesker er til stede, kan aldrig beskrives som objektivt, da hver af de tilstedeværende vil have deres subjektive tolkning af hændelsen (Swane 1996, s. 169). I et forskningsinterview er der magtasymmetri i forholdet, da det er forskeren, der definerer og kontrollerer situationen. Denne magtasymmetri bliver endnu tydeligere i relation til mennesker med demens, som er sårbare på grund af deres kommunikationshandicap og reducerede referenceramme (Ibid, s.19, 131; Swane 1998a, s. 113; Solheim 199, s ). Empati fra interviewers side er nødvendig for på kort tid at skabe kontakt og tilstrækkelig tryghed i forhold til adgangen til den interviewedes livsverden (Kvale 1997, s.130). Den hårfine balance mellem at søge viden og de etiske aspekter ved emotionel menneskelig interaktion skærpes yderligere i forhold til mennesker med demens. Derfor er det er vigtigt at have fokus på at skabe en positiv interviewsituation bl.a. ved at søge at undgå følelsen af nederlag (Ibid, s. 130; Oestrich 1998 og 2000; Kitwood 1999). I kommunikationen må der tages højde for almindelige ældrepædagogiske hensyn (Pedersen 1992) samt individuelle variationer i forhold til svigtende hukommelse, dømmekraft og kommunikationsevne samt anerkendelse af den demente persons følelser (Solheim 1999, s ; Swane 1998a, s. 113). I projektet anvendes et halvstruktureret livsverdensinterview, hvor temaerne tager udgangspunkt i Kitwoods seks beskrevne socialpsykologiske behov hos mennesker med demens: tilknytning, trøst, identitet, beskæftigelse, inklusion og det overordnede kærlighed (Kitwood 1999, s. 89). Disse behov knytter direkte an til problemformuleringens tema samt sociale relationer og er udgangspunktet for udarbejdelse af interviewguide samt efterfølgende overordnede struktur i analysen. Et tematiseret ansigt-til-ansigt interview vil være bedst egnet til a skabe en dialog med mennesker med demens om deres specifikke sociale erfaringer. Der 12

13 er åbenhed for ændringer af spørgsmålenes rækkefølge, form samt til evt. at forfølge forskellige svar og historier undervejs (Kvale 1997, s. 129). Interviewet udgør råmaterialet til den efterfølgende meningsanalyse, hvor kvaliteten af det oprindelige interview er afgørende for kvaliteten af analyse, verificering samt rapportering af interviewene (Kvale 1997). Ved at lytte til, fortolke og fremstille menneskers fortællinger sker der ifølge Swane vidensproduktion på forskellige niveauer - på det individuelle om menneskers forskellige måder at håndtere hverdagen på, på det mellemmenneskelige om menneskers interaktion samt på det samfundsmæssige niveau om den enkeltes oplevelse og håndtering af mulighederne her (Swane, 1996, s. 168). Da et interview kræver forberedelse både i forhold til tidligere empiri og teori om emnet, forsøger jeg inden interviewet at sætte mig bredt ind heri via socialgerontologisk baggrundslitteratur overvejende repræsenteret af psykologerne S.O. Daatland og P.E. Solem. Psykolog Tom Kitwood og kultursociolog Christine Swanes bøger og artikler udgør derimod primærkilderne i forhold til demens og demensomsorg. Desuden indgår forskellige bøger omhandlende det subjektive perspektiv i forhold til at leve med en demenssygdom sammen med anden litteratur om demens og demensomsorg. Før interviewet læser jeg om interviewteknik og udfærdiger en lille livshistorie om hver enkelt interviewperson ud fra journaloplysninger samt en interviewguide (se bilag 2). Hvert interview varer én til halvanden time afhængig af den enkeltes personlighed og kognitive formåen. Pårørende frabedes deltagelse på grund af tæt tilknytning til interviewpersonen, hvilket en hustru reagerer lidt negativ overfor. For at skabe størst mulig tryghed foregår interviewene i eget hjem. Alle har haft forståelse for anvendelsen af båndoptager. Efter en almindelig social og indledende samtale, præsentation af projektet og dets formål indledes interviewet. I en enkelt situation må spørgsmålene gentages pga. båndoptagersvigt, heldigvis uden noget problem for min første interviewperson. Undervejs foretages der hele tiden meningsafklaringer. Som positiv afrunding på interviewet spørges interviewpersonerne om deres ønsker for fremtiden. Indledning og afrunding med mulighed for at stille spørgsmål når ikke altid at blive båndet i det spontane forløb i disse faser af interviewet. Der gennemføres et prøveinterview, hvor alt teknisk, der kan gå galt, går galt. Båndet i den nykøbte, afprøvede båndoptager er imod forventning et prøvebånd på 5 minutter, båndoptageren placeres ikke tæt nok på interviewpersonen, intervieweren trykker på de forkerte knapper osv.. Båndoptagelsen kasseres som ufuldstændig og uanvendelig. Ud over de tekniske erfaringer er der andre brugbare erfaringer fra interviewet i nedenstående. 13

14 3.5 Interviewerfaringer Følgende erfaringer med interviewene kan relateres til nogle af Kvales aspekter af forståelsesformen, som er med til at give det kvalitative interview struktur: livsverden, mening, kvalitativt, deskriptivt, specificitet, bevidst naivitet, fokus, flertydighed, forandring, sensitivitet, mellemmenneskelig situation og positiv oplevelse (Kvale 1997, s , s. 129). Interviewpersoner er meget forskellige som personer og også forskelligt præget af AD. Nogle er meget talende, nogle taler kun, når de bliver spurgt, og andre skal man nærmest hive tingene ud af. Generelt oplever interviewpersonerne det vanskeligt at skulle reflektere over oplevelser og følelser. Dette kan dels skyldes uddannelsesniveauet, dels kulturen hos den enkelte og dels den periode, de har levet i, hvor refleksion ikke har været så almindelig. Som Karen siger: Jamen, jeg føler ikke, jeg går ikke her og føler. Det var mange gange nødvendigt at uddybe, reformulere spørgsmålene samt konkretisere spørgsmålene ved hjælp af eksempler. Alle interviewpersonerne opleves som meget konkret tænkende, og mange ting eksemplificeres derfor. Hvis man nu sagde til dig, at du skulle sidde stille i stolen hele dagen, hvordan ville du så få det? har det fx været nødvendigt at vende spørgsmålet om kedsomhed i forhold til Karen. Sofie beder flere gange om uddybning af mening, fx må forstyrre omformuleres til når du bliver afbrudt hele tiden. Det kan være nødvendigt at bruge sig selv som eksempel og kendte situationer som udgangspunkt for at åbne op for svære ting. Mine nøglekriser får Johanne til at fortælle, at hun godt kan blive forvirret og bange, når hun ikke kan finde sine ting eller huske, hvordan det hele hænger sammen. Ordet fortrolig åbner flere gange for svar på dybden af tilknytningen til venner og bekendte. Sammenligninger er ofte svære for interviewpersonerne på grund af deres krav til hukommelse og abstrakt tænkning, som fx hvordan de oplever sig selv i forhold til AD. Ofte har det været nødvendigt at vende tilbage til et tema på et andet tidspunkt eller opgive det. Dette kan skyldes flere ting. I Pouls tilfælde har det været for at undgå irritation ved at uddybe et spørgsmål yderligere og for at undgå nederlagsfølelse som fx forståelsesproblemer. En afklaring er ikke altid mulig eller inden for rækkevidde fx i forhold til afklaring af Johannes forhold til venner og bekendte. Interviewpersonerne har haft brug for en tiltrængt pause fra det koncentrerede interview. Sidespor tillades af og til som en anerkendelse af interviewpersonens behov for at blive lyttet til i forhold til et vigtigt emne, en tanke som fx ved Sofies eller Margrethes fremvisning af fotos og invitation til konfirmation. Flertydigheden kan være udtryk for manglende afklaring og/eller ambivalens i forhold til 14

15 temaet. Mange svar er præget af her-og-nu oplevelser, hvor svarene af og til ændres på et senere tidspunkt. Fx giver Johanne flere gange udtryk for at opleve ensomhed og siger, at hun godt kan lide både at være alene og sammen med andre, men også, at hun nok føler sig mest tryg sammen med andre. Johanne ønsker dog mere samvær med familie og de to bekendte på vejen. Det ene øjeblik fortæller Johanne, at hun ikke oplever det problematisk, når tingene bliver væk, men efter mit eksempel nævner hun, at hun kan blive irriteret herover. Knud giver udtryk for ambivalens i forhold til at savne fortrolige venner og synes, at man skal klare tingene selv (Kvale, s ). Af og til falder interviewer af gammel vane i kvantificeringens grøft. Konkretiseringen kan dog anvendes som springbræt til den kvalitative viden, fx hyppighed af pårørendes besøg. 3.6 Transskribering De seks bånd er blevet transskriberet og samtidig anonymiseret af fire forskellige lægesekretærer. Trods nedskrevne forskrifter er udskrifterne blevet meget forskellige i forhold til opstilling og overskuelighed, hvilket jeg har forsøgt at tilrette senere. Desuden har jeg hørt båndene igennem to gange og tilføjet de ord, der har manglet, samt rettet forkerte sætninger. Foruden ovennævnte er der metodiske og teoretiske problemer forbundet med transskriptionerne. Kvale beskriver, at der kan være en tilbøjelighed til at anse interviewtransskriptionerne som forskningens faste empiriske data, hvor disse må ses som konstruktioner fra en mundtlig til en skriftlig kommunikation, idet enhver transskription indebærer en række vurderinger og beslutninger (Kvale 1997, s. 163). 3.7 Etiske overvejelser En interviewundersøgelse, hvor der kun indgår persondata fra amtets patientdatabase, kræver ingen anmeldelse til Videnskabsetisk Komité, men derimod en godkendelse ved Datatilsynet. Nogle kan synes, at det er uetisk at interviewe mennesker med demens, da de jo er hukommelsessvækkede, har problemer med at udtrykke sig og ind imellem også med at forstå, hvad der bliver sagt. Omvendt kan det siges at være uetisk ikke at ville lægge øre til, hvad mennesker med demens har på hjerte uanset størrelsen af deres kognitive svigt. I relation til det særlige ved at interviewe mennesker med demens har interviewer et endnu tungere ansvar end sædvanlig i relation til magtforhold, det rent kommunikationsmæssige med afklaring af forståelse og mening, samt at interviewet opleves positivt. I forbindelse med første kontakt til interviewpersonerne dukker der flere etiske spørgsmål op: Hvordan er det bedst at kontakte mennesker med AD, skriftligt eller mundtligt, igennem 15

16 Demensklinikkens personale eller pr. telefon, så de har mulighed for at sige fra? Mine overvejelser munder ud i at udsende en lille informationsfolder med svarblanket. Skal man informere pårørende specielt vedr. projektet og dets konsekvenser? Jeg har valgt ikke at gøre dette, da jeg jo netop som udgangspunkt ønsker at signalere dialog og ligeværdighed i forhold til mennesker med demens. Desuden er målgruppen valgt ud fra, at det skulle dreje sig om mennesker med let demens, som sagtens kan tage stilling til deltagelse. Lægger jeg for stort psykologisk pres på dem, der ikke har besvaret min henvendelse ved at ringe til dem? Efter samråd med min vejleder vælger jeg at ringe, hvilket gav tre positive svar. Anonymiseringen af båndudskrifterne og forsvarlig opbevaring af disse indtil destruktion er vigtigt af etiske og lovmæssige grunde. Det kvalitative interview er nu beskrevet på det teoretiske og på det praktiske plan. I følgende afsnit vil jeg forsøge at skabe det nødvendig teoretiske fundament for sociale relationer og AD. 4. Teori 4.1 Det sociale liv i gerontologisk perspektiv Med fokus på 65+-årige med AD og deres sociale relationer er projektets problemstilling forankret i socialgerontologien, hvor også det teoretiske tyngdepunkt ligger. Socialgerontologien omfatter psykologiske, sociale og kulturelle aspekter af aldring. Den generelle aldring suppleres med omtale af livskvalitet, mestring og trivsel. Relevante teorier i relation til sociale relationer og AD som selektionsteorierne, aktivitets- og tilbagetrækningsteorien, kontinuitetsteorien, rolleteorien og normteorien inddrages. Sygdommen AD gennemgås kort sammen med Kitwoods og Swanes tilgang til demens og demensomsorg. Der refereres til relevante forskningsundersøgelser undervejs. Gerontologi, læren om aldring og ældre, har op igennem de sidste 100 år fået stigende betydning, først i USA og senere i Europa. Det gennemgående tema inden for gerontologisk forskning er spørgsmålet om fordeling af arv og miljø i forhold til aldring. Specielt designede undersøgelser og metoder forsøger at adskille aldring, kohorte- eller generationsforskelle samt historisk påvirkning. I de senere år har gerontologien også forsket i subjektiv trivsel og livskvalitet hos ældre (Daatland og Solem 2000, s , 231). Der har været forskellige opfattelser af aldring igennem tiden. Nutidens opfattelse er præget af polarisering og ambivalens. Det positive aldringsbillede, træning, vedligeholdelse og livslang udvikling, udviklingsoptimisme, afføder ofte respekt og ærefrygt i modsætning til 16

17 aldringsbilledet med svækkelse og sygdom som fx demens, hvor ældre ofte fremstilles negativ (Fromholt et al. 1999a, s. 14; Swane og Blaakilde 1998b, s ). Livsløbsperspektivet begyndte fra 1970erne at præge synet på alderdommen efter elendighedstænkningen. Som følge heraf ses alderdommen i lyset af hele livsforløbet. Sammenfattende kan man sige, at biologisk/fysisk aldring ændrer evnen til at overleve, mens psykologisk aldring ændrer evnen til at tilpasse sig, og den sociale aldring ændrer de sociale roller og forventningerne hertil. Hermed defineres aldring som løbende ændringer i biologiske mekanismer, ændringer i individet som helhed samt i individets forhold til omverdenen. Således er der ingen klar grænse for, hvornår alderdommen indtræder. Lige fra undfangelsen kan der tales om aldersrelaterede ændringer (Daatland og Solem 2000, s. 18). Den psykologiske aldring med tiltagende langsomhed i de psykomotoriske processer sker på grund af ændringer i centralnervesystemet (Gulmann et al. 1999, s. 25). Hukommelsen forringes specielt efter de 60 år med store individuelle variationer. Ældre mennesker har sværere ved at indlære og må normalt anvende større energi og mere tid end yngre på at genkalde erindringer fra langtidshukommelsen. Graden af hukommelsesbesvær påvirkes af situationelle, biologiske og psykologiske forhold, fx de fysiske omgivelser, nedsat hørelse, påvirket selvopfattelse, negative holdninger og uheldige sociale samspil. Hukommelsen synes dog robust over for forbigående belastninger (Bruhn 2000, s ; Daatland og Solem 2000, s ,66). De kognitive funktioner i alderdommen er generelt mere påvirket af sundhedstilstanden end tidligere i livet. Manglende stimulation og deraf følgende dårlige betingelser og motivation for at vedligeholde de kognitive færdigheder kan give demenslignende tilstande (Fromholt 1999b, s ). Mestring (coping) defineres af Lazarus (1998) & Folkmann (1998 og 1984) som en persons kognitive og adfærdsmæssige anstrengelser for at håndtere stress eller en udfordrende situation. Det kan dreje sig om en akut situation eller en gradvis forandring som ved en demenssygdom. Resultatet/udfaldet af mestringen er afhængig af såvel personens mestringsevne og -stil som situationens alvor og omgivelsernes støtte både på det fysiske og det sociale plan. Mestringsevne kræver fysiske og psykiske egenskaber, mens mestringsstilen er en del af personligheden. En realistisk opfattelse af situationen og mulighederne for kontrol er vigtigt for udfaldet samt følelserne i relation hertil. Med alderen ser det ifølge tværsnitsndersøgelser ud, som om der sker en ændring fra aktiv til mere passiv mestring, men disse kan evt. afspejle kohorteforskelle (Daatland og Solem 2000, 78-84). Forskellige faktorer indvirker på følelsen af kontrol, fx forskellig uddannelse, problemer med helbred og svækkelse, egen forventning til livslængde og tidligere erfaringer med 17

18 ukontrollerbare hændelser. Følelsen af kontrol eller mangel på samme kan beskrives på mange måder. Antonovskys (1985) lidt bredere begreb sense of coherence (følelse af sammenhæng) har vist sig at være dybt forankret i individets tidligere erfaring og ved stigende alder specielt i erindringerne af disse. Oplevelsen af sammenhæng har større betydning for mænd end for kvinder. For mænd ligger tyngdepunktet overvejende på aktuel social indflydelse, mens det for kvindernes vedkommende synes at ligge på den sociale forankring (Hagberg 2001, s , ). Ældre har generelt mindre tiltro til mulighederne for at påvirke. Dette kan tages for en realistisk tilpasning til aldersforandringer, skrøbelighed og det at nærme sig livets slutning. For at trives og have et godt liv er det vigtigt at kunne ændre sine prioriteringer, såkaldt adaptiv resignation, hvorved der stadig kan opleves personlig kontrol. I modsat fald vil der være tendens til mistrivsel, depression og stresssymptomer. Afhængigt af omstændighederne vil den aktive eller den passive mestringsstrategi være hensigtsmæssige. Da mange trives godt i alderdommen trods store helbredsproblemer, synes der at være bevaret en betydelig mestringsevne, om end med forskellige fokuspunkter for den enkelte (Daatland og Solem 2000, s ). I en new zealandsk interviewundersøgelse af ni kvinder med let AD identificerer Dijkhuitzen et al. (2006) tre følgende temaer som væsentlige i forhold til nævnte kvinders mestring af deres AD: tilknytning til familie og venner forbundet med sociale roller og kendskab til omgivelserne, forsvarsmekanismer og tilpasning. I relation hertil fandtes, at kvindernes mulighed for at fastholde deres oplevelse af et selv er afhængig af omgivelsernes parathed til at facilitere omtalte oplevelse af tilknytning. Kvindernes velbefindende er derfor afhængig af psykosociale interventioner ud fra det synspunkt, at velbefindende er relateret til en interpersonel kontekst. Der synes at være kønsforskelle i forhold til mestring, hvor kvinder er tilbøjelig til at betragte tab af relation til andre på grund af alder eller kognitive svigt også som et tab af identitet. Mænd med let AD synes derimod at håndtere tilsvarende problemer ved en vedvarende proces med vurdering og rekonstruktion af selvet (Dijkhuizen et al. 2006). Livskvalitet, mestring og trivsel er afgørende for alle ældre, også mennesker med demens. Hvad der kan betegnes som et godt liv, hænger ikke nødvendigvis sammen med de omstændigheder, vi lever under. Det kan ses som et paradoks, at de fleste ældre synes at trives trods de ydre omstændigheder, og det gives der mange forklaringer på, såsom alderisme og tilpasning til ændringer, så trivsel og selvopfattelse bevares, kohorteeffekt, indbygget norm om at trives, taknemmelighed som kompensation for kun at kunne yde lidt, tilbøjelighed til at sammenligne sig med andre i samme situation, forsøg på opretholdelse af sit trivselsniveau ved kompensation eller et behov, eller en norm om at trives. Trivsel og mistrivsel kan også 18

19 opfattes som en del af vor personlighed, hvordan vi grundlæggende ser på tilværelsen, dvs. hvordan man tager det frem for hvordan man har det! (Daatland og Solem 2000, s ). Den subjektive fortalte virkelighed opleves heller ikke altid svarende til, hvordan andre mennesker opfatter den (Swane 1996). Livstilfredshed synes at hænge sammen med tætte sociale kontakter, overskud til at dyrke interesser og forfølgelse af personlige mål, en oplevelse af en vis kontrol over sit liv, et optimistisk syn på fremtiden og en følelse af værdifuldhed (Swane og Blaakilde 1998b, s. 195). Towako Katsunos undersøgelse fra 2005 viser, at livstilfredsheden hos mennesker med mild demens svarer til den øvrige befolknings. Mange oplever dog stigmatisering på grund af deres sygdom, hvilket påvirker deres psykosociale velbefindende (Katsuno 2005). Forskellige teorier har lagt vægt på forskellige kilder til vellykket aldring. Det har været vanskeligt at blive enige om, hvad det gode liv som ældre er, men det synes lettere at finde sammen om, hvad det gode liv ikke er, fx svigtende helbred, dårlig økonomi, ensomhed og social isolation. I relation hertil har selektionsteorierne været centrale i de senere år. Ifølge Laura Carstensens (1991, 1993) socio-emtionelle selektivitetsteori er man som ældre tilbøjelig til at selektere de nære relationer for at sikre sig den emotionelle tryghed i disse (Daatland og Solem 2000, s , 239). Tilbagetrækningsteorien og aktivitetsteorien repræsenterer klassikerne og skaber stadig debat inden for gerontologien, også i forhold til mennesker med demens. Begge er skabt ud fra et stort forskningsprojekt ved Universitetet i Chicago, Kansas City studies of adult life i 1950erne (Daatland og Solem 2000, s. 121), men med vidt forskellige konklusioner (Swane 2002, s.15). Ifølge tilbagetrækningsteoriens centrale ide sker der en gensidig og gunstig tilbagetrækning mellem ældre og samfundet. Pga. den primære aldring trækker den ældre sig tilbage fra sine sociale roller, kontakter og støtte heri af samfundet. Den psykiske energi rettes indad med henblik på refleksion og forberedelse på døden. Passiviserende behandling af ældre kan hermed legitimeres. Engagement korrelerede dog mere med trivsel og velvære i alderdommen end tilbagetrækning, viser flere undersøgelser (Daatland og Solem 2000, s ). Aktivitetsteoriens grundlag blev til ud fra den samlede kritik af tilbagetrækningsteorien. Vejen til det gode liv i de ældre år drejer sig her om aktivitet og engagement, hvor muligheder for aktivitet og social deltagelse for de ældre bør tilrettelægges. Aktivitetstankegangen har længe været den dominerende i moderne ældrepolitik. Med sundhed og aktivitet som ultimative værdier kan der opstå hhv. foragt for svaghed, aktivitet for aktivitetens skyld samt 19

20 mangel på forståelse for, at skrøbelige ældre har brug for ro og hvile. Klaus Riegel efterlyser dialektikken mellem individ og samfund (Ibid, s ). Kontinuitetsteori er en slags brobygning mellem tilbagetrækningsteorien og aktivitetsteorien. Denne giver flere veje til den gode alderdom, men centralt er det dog at opretholde en sammenhæng og kontinuitet i livet. Bernice Neugarten (1974) og flere andre fremhæver personlighed og livsstil som afgørende for, hvilken tilpasningsform der fører til trivsel (Ibid, s. 123). Rolleteorien har længe været en central teori inden for aldersforskning til belysning af ældres position og roller i samfundet. Rolleændringer kan dreje sig om enten udgang eller ændring af etablerede roller eller indgang til nye roller - alt sammen aktuelt for ældre med demens. Det kræver mestrings- og tilpasningsevne, især ved uønskede hændelser. Belastningen er afhængig af, hvor uventet og hvor stor ændringen er. Det kan være gavnligt at forsøge at forberede en ændring. Ifølge Irving Rosow (1985) ændrer balancen mellem forskellige typer af roller sig igennem livet, hvor bl.a. den sociale aldring giver en løsere tilknytning til samfundet, da der ikke er brug for ældre (Ibid, s , s ). Normteoriens budskab om altruisme og solidaritet danner baggrunden for teorien om hhv. gensidighedsnormen og godhedsnormen. I forhold til gensidighedsnormen er det er en universel norm, at der er balance i sociale relationer (Gouldner 1960), dvs. at en ydelse forventes gengældt med en modydelse af tilsvarende værdi. Godhedsnormen tales der om over for bl.a. ældre, der har behov for hjælp (Daatland og Solem 2000, s ). Social forankring er det store spørgsmål inden for socialgerontologien og i dette masterprojekt. Ved høj alder sker der en reduktion af social deltagelse og aktivitet, som kan siges at være selektiv og berøre nogle bestemte typer af relationer. Sociale aktiviteter kræver kræfter, så denne reduktion kan være en reaktion på svigtende kræfter frem for et ønske herom. Selve aktiviteten reduceres også i takt med svigtende kræfter. Social deltagelse og forankring er både afhængigt af individet selv og af andre. Med alderen er der stigende risiko for, at jævnaldrende i omgangskredsen falder fra. Modsat kan man opleve, at indsatsen kan aktiveres i forbindelse med sygdom og svækkelse. Formelle og uformelle hindringer kan dukke op. Det kan fx være for gammel i en vis sammenhæng (Ibid, s. 163). Ifølge Blaakilde vender forventningerne sig mod familien, når man oplever situationer, hvor man har brug for hjælp og støtte, lige meget om man er barn, forældre, syg, svag, gammel eller døende. Der er også forventninger til, at familien yder den primære støtte, når individet har brug for hjælp. Disse forventninger kommer fra behandlingssystemet, institutionerne og velfærdsstaten. Familien i dag er stort set bygget op i et samspil med den historiske udvikling 20

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over

Læs mere

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Mennesker med svær demens hvad har de brug for?

Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mette Borresen, konsulent, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Mit rum bliver ikke rigtig stort mere«(jan Lindhart) Der er sådan en forfærdelig tristhed

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015 Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere