Studieordning. Bachelor i folkesundhedsvidenskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning. Bachelor i folkesundhedsvidenskab"

Transkript

1 Studieordning Bachelor i folkesundhedsvidenskab Godkendt af dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 18. juni 2012 Opdateret den 4. december 2012

2 Indledning Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne, nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) samt Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Studienævn for Folkesundhedsvidenskab kan dispensere for egne regler i studieordningen. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab fra 1. september

3 Indholdsfortegnelse 1 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Normering angivet i ECTS point Faglig profil Moduler, fagelementer og valgfag semester semester semester semester semester semester Regler om mundtlige / skriftlige prøver og opgaver Definitioner af prøveformer Regler om merit Regler om praktik Regler om projektorienterede forløb Regler om tidsfrist for afsluttet uddannelse Regler om krav af læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/-ene dette forudsætter Generelle eksamensbestemmelser Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen Syge- og omprøver Specielle eksamensregler Følger af ikke at overholde eksamensreglerne Muligheder for at klage over prøver Muligheder for lydoptagelse af egne mundtlige prøver Muligheder for brug af computer ved eksamen Eksamensresultat Særlige prøvevilkår for studerende Andre bestemmelser

4 1 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Gennemført bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen Bachelor (Bsc) i folkesundhedsvidenskab, bac.scient.san.publ. (baccalaureus/a scientiae sanitatis publicae). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (Bsc) in Public Health. 2 Normering angivet i ECTS point Bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab er normeret til 180 ECTS point, svarende til 3 års fuldtidsstudier. 3 Faglig profil Uddannelsens formål Undervisningen på bacheloruddannelsen tilrettelægges således, at der gives et grundlæggende og bredt kendskab til folkesundhedsvidenskabelige teorier og metoder, samt færdigheder i at analysere og intervenere i sundhedsrelaterede forhold herunder opfattelser af, og holdninger til, sundhed på befolkningsniveau samt sundhedsadfærd. Principper for, og redskaber til, udredning af forløb og virkninger af tiltag møntet på eller af betydning for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i en given befolkning præsenteres og vurderes. Den folkesundhedsvidenskabelige bacheloruddannelse udgør et afrundet forløb indeholdende primært obligatoriske fagelementer. Forløbets sammenhæng og progression genspejler de forskellige faser af folkesundhedsvidenskabens interventionscyklusser: 1. Diagnose, 2. Interventionsplanlægning, 3. Implementering og 4. Evaluering. Uddannelsen kvalificerer den studerende til videre uddannelse i form af relevant kandidatuddannelse samt til at varetage akademiske jobfunktioner inden for såvel den offentlige som private sektor. Uddannelsens hovedområder Uddannelsen i folkesundhedsvidenskab er tværfaglig og bygger først og fremmest bro mellem sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige forskningsområder og metoder. Videnskabsteori og statistik indgår selvstændigt og integreret i uddannelsens fagelementer. Uddannelsens undervisningsformer I uddannelsens forskellige fagelementer gøres der brug af undervisning ved forelæsninger samt problembaseret læring (PBL), holdundervisning, gruppearbejde, e-læring, øvelser og projektarbejde. Uddannelsens struktur Uddannelsen består af 1) en række konstituerende fagelementer, 2) valgfag, samt 3) et bachelorprojekt Uddannelsens faglige og erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse De konstituerende fagelementer har til hensigt at udvikle de studerendes kundskaber for så vidt angår systematisk og pålidelig indsamling af viden om befolkningers sundhedstilstand og status. Derudover vil de studerende opnå basal kompetence til at udarbejde, iværksætte, 4

5 analysere og evaluere tiltag rettet mod at påvirke såvel livsstils som levevilkårs faktorer af central betydning for individets og herigennem kollektivets sundhed og trivsel. Valgfagene har til formål at give de studerende mulighed for at fordybe sig i folkesundhedsvidenskabelige emner, som de finder særligt interessante. Den færdige bachelor i folkesundhedsvidenskab har en grundlæggende viden i forhold til: befolkningers sundhedstilstand og status og betingelser herfor teori- og evidensbaserede metoder og strategier til at fremme og beskytte befolkningsgruppers helbred relevante teorier og forskningsmetoder i forhold til folkesundhed har færdigheder i at: indsamle og analysere oplysninger om befolkningsgruppers helbred og trivsel analysere og vurdere miljø- og samfundsmæssige forholds indflydelse på befolkningsgruppers fysiske, psykiske og sociale helbred og livskvalitet deltage i udvikling, iværksættelse og evaluering af programmer og institutioner som sigter mod forebyggelse og sundhedsfremme og har kompetencer til at: formidle problemstillinger, resultater og synspunkter på faglig og professionel vis, såvel mundtligt som skriftligt løse relevante opgaver indenfor offentlig administration, det private erhvervsliv, undervisning, interesseorganisationer samt foreninger. I beskrivelserne af uddannelsens enkelte fagelementer, beskrives kompetencemålene for specifikke undervisnings- og læringsforløb. 5

6 4 Moduler, fagelementer og valgfag Skematisk forløbsbeskrivelse Navn på aktivitet Udbudstidspunkt Prøvetidspunkt ECTSpoints Prøve 1. semester Introduktion til folkesundhedsvidenskab 1. sem. 1. kvartal 8 Skriftlig opgave uden mundtligt forsvar Bedømmelse / censur Bestået Ikke bestået / intern censur 7-trinsskala / intern censur Biostatistik 1. sem. 1. kvartal 7 Take-home opgave uden mundtligt forsvar Sundhedsfaktorer 1. sem. 2. kvartal 7 Fire timers skriftlig prøve 7-trinsskala / ekstern censur Krop og folkesundhed (*) 1. sem. 2. kvartal 8 Fire timers skriftlig prøve 7-trinsskala / intern censur Total 1. semester semester Kvalitative metoder 2. sem. 1. kvartal 7 Projektopgave uden mundligt 7-trinsskala / intern censur forsvar Offentlig sundhedsforvaltning (*) 2. sem. 1. kvartal 7 Mundtlig prøve med forberedelse 7-trinsskala / ekstern censur Epidemiologi (*) 2. sem. 2. kvartal 7 Tre timers skriftlig prøve 7-trinsskala / intern censur Sundhedsadfærd 2. sem. 2. kvartal 8 Tre timers skriftlig prøve 7-trinsskala / ekstern censur Total 2. semester 29 6

7 Skematisk forløbsbeskrivelse Navn på aktivitet Udbudstidspunkt Prøvetidspunkt ECTSpoints Prøve Bedømmelse / censur 3. semester Sundhedshistorie og videnskabsteori 3. sem. 1. kvartal 7 Fire timers skriftlig prøve 7-trinsskala / ekstern censur Sygdomslære og folkesundhed 3. sem. 1. kvartal 10 Fire timer skriftlig prøve 7-trinsskala / ekstern censur Organisation, ledelse og management 3. sem. 2. kvartal 6 Mundtlig prøve med forberedelse 7-trinsskala / ekstern censur Sundhedsarenaer 3. sem. 2. kvartal 7 Projektopgave med mundtligt 7-trinsskala / intern censur forsvar Total 3. semester semester (**) Valgfag 4. sem. 1. kvartal 15 Praktikophold 4. sem. 2. kvartal 15 Konferenceoplæg på baggrund Total 4. semester 30 af poster Bestået ikke bestået 7

8 Skematisk forløbsbeskrivelse Navn på aktivitet Udbudstidspunkt Prøvetidspunkt ECTSpoints Prøve 5. semester Befolkningssundhed og GIS 5. sem. 1. kvartal 7 Projektopgave uden mundtligt Bedømmelse / censur 7-trinsskala / intern censur forsvar Videregående biostatistik 5. sem. 1. kvartal 7 Take-home opgave og mundtligt 7-trinsskala / ekstern censur prøve Implementering 5. sem. 2. kvartal 6 Skriftlig opgave uden mundtligt 7-trinsskala / intern censur forsvar Proces- og effektevaluering 5. sem. 2. kvartal 7 Fire timers skriftlig prøve 7-trinsskala / ekstern censur Forberedelse til bachelorprojekt 5. sem. 2. kvartal 4 Skriftlig opgave uden mundtligt forsvar Bestået Ikke bestået / intern censur Total 5. semester semester Sundhedsøkonomi og budgettering 6. sem. 1. kvartal 10 Fem timers skriftlig prøve 7-trinsskala / ekstern censur Bachelorprojekt 6. sem. 2. kvartal 20 Projektopgave med mundtligt 7-trinsskala / ekstern censur forsvar Total 6. semester 30 Bacheloruddannelse i Folkesundhedsvidenskab 180 De med (*) markerede moduler indgår i 1. årsprøven. (**) Alle fagelementer på 4. semester kan erstattes af udlandsophold eller fag udbudt af andre bacheloruddannelser indenfor humaniora, samfunds-, natur-, sundheds-, eller teknisk videnskab efter forudgående godkendelse af studienævnet. I kolonnen Prøvetidspunkt angives, hvorvidt aktivitetens prøve afvikles i semesterets 1. eller 2. eksamenstermin. Der er afsat plads til udarbejdelse af bachelorprojekt i 1. og 2. kvartal af 6. semester. 8

9 semester Introduktion til folkesundhedsvidenskab ECTS-værdi: 8 Første semester, første kvartal. Generelle formål: At øge den studerendes evner til at: anvende grundlæggende videnskabelige traditioner, perspektiver og teorier indenfor det folkesundhedsvidenskabelige område anvende Problem-Baseret-Læring (PBL) som studieværktøj i praksis udfærdige en diskuterende opgave under anvendelse af videnskabelig litteratur Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: Undervisningsform: Prøveform: redegøre for centrale sundhedsvidenskabelige begreber skelne mellem klassisk og moderne folkesundhedsvidenskab og diskutere relevante forskelle mellem de to forklare, og redegøre for, relevante værdier og principper såvel for folkesundhedsvidenskaben, som for dens mangfoldighed, overfor personer udenfor vidensområdet fungere kompetent i de forskellige roller i PBL-gruppearbejdet anvende de mest gængse funktioner i Blackboard udføre relevant informationssøgning i informationsbaser tilgængelige via Syddansk Universitetsbibliotek udfærdige en diskuterende opgave under anvendelse af videnskabelig litteratur, samt udarbejde referencer i henhold til en given referencestil Forelæsninger, PBL, gruppearbejde og øvelsestimer. Skriftlig opgave uden mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes individuelt. Opgavens omfang er på 8 normalsider. Bedømmes Bestået / Ikke bestået. Intern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Den skriftlige opgave bestås, når den studerende har demonstreret et gennemsnitligt indblik i grundlæggende videnskabelige traditioner, perspektiver og teorier indenfor det folkesundhedsvidenskabelige område i forhold til opgavens specielle emne, og ligeledes har demonstreret anvendelse af videnskabelig litteratur, samt udarbejdet referencer i henhold til en given referencestil. 9

10 Biostatistik ECTS-værdi: 7 Første semester, første kvartal Generelle formål: Modulet har til formål, at den studerende kan vurdere og diskutere informationer i nyhedsmedier samt videnskabelige artikler om folkesundhedsproblemer, hvor statistiske problemstillinger er relevante anvende og diskutere begreber og metoder til statistisk analyse af data vedrørende folkesundhed Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne redegøre for begrebet signifikans redegøre for måleskalaer redegøre for type I og type II fejl redegøre for og anvende basale metoder til datahåndtering anvende software til at foretage en statistisk analyse redegøre for og anvende metoder til at beskrive kvantitative data, f.eks. middelværdi, median, standardafvigelse, histogram, boxplot anvende hypotesetest og diskutere anvendelsen af simple statistiske tests, f.eks. t-test, X²-test anvende og vurdere metoder til analyse af sammenhæng mellem variable, f.eks. korrelation og regression. Anvende logistisk regression på simple datasæt analysere og diskutere en hypotese på baggrund af et udleveret datasæt vurdere og diskutere brugen af statistik i undersøgelser relateret til folkesundhed Undervisningsform: Prøveform: Problem based learning, Wiki, øvelser og forelæsninger. Individuel take-home opgave af 48-timers varighed uden mundtligt forsvar. Opgaven udleveres på eksamensdagen kl og afleveres to dage senere kl Besvarelsens omfang er på 5 normalsider. Intern censur. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10

11 Sundhedsfaktorer ECTS-værdi: 7 Første semester, andet kvartal Generelle formål: At øge den studerendes evne til at: redegøre for de vigtigste determinanter for sygelighed og sundhed, og hvordan de påvirker folkesundheden i forskellige befolkningsgrupper vurdere og diskutere videnskabelige artikler om emnet sundhedsfaktorer Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: Undervisningsform: Prøveform: redegøre for de mest udbredte folkesygdommes epidemiologi (fx hjertekarsygdomme, mental sundhed) redegøre for de vigtigste determinanter for sygelighed og sundhed (fx social baggrund, stressbelastninger, præ- og perinatale faktorer, KRAM-faktorer) forstå og reflektere over de processer, hvorigennem disse determinanter former folkesundheden redegøre for særligt udsatte befolkningsgrupper (fx børn, etniske minoriteter) uddrage relevant information om stoffet fra videnskabelige artikler kunne søge, identificere, læse og forstå videnskabelige artikler om kursets emnekreds kunne redegøre for ligheder og forskelle i forskellige artiklers resultater om kursets emnekreds kunne redegøre for metodiske forhold, som kan bidrage til sådanne ligheder og forskelle Forelæsninger og holdundervisning Fire timers skriftlig prøve baseret på en videnskabelig artikel, som uddeles en uge inden eksamen. Alle noter, bøger og artikler må medbringes. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 11

12 Krop og folkesundhed ECTS-værdi: 8 Første semester, andet kvartal Generelle formål: At øge den studerendes evner til at: gøre rede for menneskets opbygning og funktion i hovedtræk samt mekanismerne ved homeostase med henblik på (i modulet Sygdomslære og folkesundhed) at kunne forstå sygdommes opståen og forebyggelse gøre rede for betydningen af arv og livsstil for menneskets sundhed Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: gøre rede for kroppens opbygning og funktion i hovedtræk gøre rede for de fysiologiske mekanismer bag organismens homeostase, herunder sårheling og vævsmodellering gøre rede for betydningen af mikrobiologi og hygiejne for sundhed gøre rede for betydningen af tilstrækkeligt immunforsvar til at kunne opretholde sundhed gøre gøre rede for betydningen af samspillet mellem arv og miljø for sundhed gøre rede for ernæringens betydning for sundhed Undervisningsform: Forelæsninger og gruppearbejde. Prøveform: Fire timers skriftlig prøve. Ingen hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Intern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 12

13 semester Kvalitative metoder ECTS-værdi: 7 Andet semester, første kvartal Generelle formål: Formålet med modulet er, at de studerende tilegner sig grundlæggende færdigheder inden for kvalitativ folkesundhedsvidenskabelig forskning. De studerende vil lære om, hvordan kvalitative metoder kan anvendes til belysning af folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger, og hvordan kvalitative undersøgelser konkret planlægges og udføres. Endvidere har modulet til formål at gøre de studerende i stand til at vurdere og diskutere kvalitet og etik i kvalitativ forskning. Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: beskrive og redegøre for centrale kvalitative metoder, såsom forskellige typer af kvalitative interviews, feltarbejde, deltagerobservation og observationsstudier beskrive og forklare centrale videnskabsteoretiske forudsætninger for kvalitativ forskning identificere folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger, der kan belyses gennem anvendelse af kvalitative metoder planlægge, udføre og afrapportere et mindre kvalitativt studie identificere mulige analytiske perspektiver og analysere et mindre empirisk materiale redegøre for og begrunde metodevalg, herunder tilrettelæggelse af dataindsamling, afgrænsning af empirisk genstandsfelt og analytisk perspektiv redegøre for samspil mellem teori og metode i kvalitativ forskning vurdere og diskutere kvalitative folkesundhedsvidenskabelige publikationer, herunder redegøre for og diskutere gyldighedsog kvalitetskriterier inden for kvalitativ forskning identificere og diskutere etiske problemstillinger i kvalitativ forskning Undervisningsform: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, øvelser, vejledning. Prøveform: Projektopgave uden mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes i grupper på 3-5 studerende. Opgavens omfang er 5 normalsider pr. studerende. Karakter efter 7-trinsskalaen. Intern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 13

14 Offentlig sundhedsforvaltning ECTS-værdi: 7 Andet semester, første kvartal Generelle formål: At øge den studerendes forståelse af: opbygningen af sundhedsforvaltning og system i Danmark centrale dynamikker i sundhedssystemets udvikling At den studerende kan forholde sig til samfundsvidenskabelig litteratur. Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: identificere og beskrive de centrale strukturer, beslutningsprocesser og aktører i den offentlige sundhedsforvaltning og sundhedssystemet, herunder sammenhænge med det øvrige velfærdssystem redegøre for hovedproblemstillinger i aktuelle forandringer og reformtiltag og kunne forklare væsentlige baggrunde og konsekvenser redegøre for, og analysere, hovedsynspunkter i samfundsvidenskabelig litteratur omkring sundhedsforvaltning og sundhedspolitik. Undervisningsform: Prøveform: Forelæsninger og øvelsestimer. Mundtlig prøve af 20 minutters varighed. 20 minutters forberedelse. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt under forberedelsen. Under eksaminationen kan medbringes notater fra forberedelsen (max. 1 A4 ark). Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 14

15 Epidemiologi ECTS-værdi: 7 Andet semester, andet kvartal. Generelle formål: At den studerende er i stand til at: redegøre for og anvende standardbegreber og -metoder indenfor epidemiologi vurdere og diskutere videnskabelige epidemiologiske studier Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: redegøre for epidemiologiens rolle inden for folkesundhedsvidenskabeligt arbejde og forskning beskrive epidemiologiens videnskabsteoretiske grundlag anvende epidemiologiske frekvens- og associationsmål redegøre for de mest anvendte studiedesigns i epidemiologisk forskning angive teorier om kausalitet vurdere og diskutere bias og confounding i konkrete epidemiologiske studier vurdere styrker og svagheder ved konkrete epidemiologiske studier Undervisningsform: Prøveform: Forelæsninger, øvelser og PBL. Tre timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Intern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 15

16 Sundhedsadfærd ECTS-værdi: 8 Andet semester, andet kvartal Generelle formål: At øge den studerendes evne til at: formidle grundlæggende psykologiske og sociologiske videnskabelige modeller og teorier med henblik på at forklare sundhedsadfærd anvende disse teorier og modeller med henblik på at påvirke sundhedsadfærd ved sundhedsfremmende interventioner Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: identificere og definere relevante begreber og gældende præmisser for de mest kendte og anvendte teorier og modeller indenfor sundhedsadfærd foretage en kritisk vurdering af relevans, fordele og ulemper ved de forskellige modeller og deres centrale elementer med henblik på at forklare forskellige sundhedsadfærdsmønstre som f.eks. (ikke)rygning, indtagelse af alkohol, (u)sund ernæring, fysisk (in)aktivitet eller (manglende) overholdelse af medicinske regimer vurdere de forskellige modeller kritisk og anvende deres centrale elementer som en teoretisk basis for sundhedsadfærds initiativer rettet mod adfærdsændring i varierende målgrupper såsom børn og voksne, ældre mennesker, kronisk syge, personer funderet i udsatte socioøkonomiske miljøer og sociale og kulturelle minoriteter. Undervisningsform: Prøveform: Forelæsninger, PBL, gruppearbejde. Tre timers skriftlig prøve. Ingen hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 16

17 semester Sundhedshistorie og videnskabsteori ECTS-værdi: 7 Tredje semester, første kvartal Generelle formål: At bibringe den studerende viden om, og forståelse for, væsentlige videnskabelige og etiske problemstillinger inden for sundhedens historie under moderniteten. Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: identificere og beskrive udviklingslinjerne for forholdet mellem sundhed, samfund og stat i moderniteten redegøre for sundhedsbegrebet i en historisk-filosofisk kontekst anvende den erhvervede viden til at indplacere etiske og sundhedsmæssige problemstillinger i en videnshistorisk, videnskabsteoretisk og samfundshistorisk sammenhæng analysere og diskutere bioetiske problemstillinger i nyeste tid angive relevant litteratur, der uddyber modulets problemstillinger. Undervisningsform: Prøveform: Forelæsninger, øvelser, e-læring, studenteroplæg. Fire timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 17

18 Sygdomslære og folkesundhed ECTS-værdi: 10 Tredje semester, første kvartal Generelle formål: At øge den studerendes evne til at: gøre rede for de i det danske samfund mest betydende sygdomme og disses betydning for folkesundhed gøre rede for sygdommenes opståen og forebyggelse samt principper for behandling Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: gøre rede for ætiologi, patofysiologi og diagnostik af -hjertekarsygdomme -allergiske sygdomme -infektionssygdomme -sygdomme i fordøjelseskanalen -nyresygdomme og hypertension -endokrine sygdomme -kræftsygdomme -lungesygdomme -blod- og lymfesygdomme -reumatologiske sygdomme -psykiske sygdomme gøre rede for sygdommenes opståen og forebyggelse, herunder ernæringens betydning for livsstilssygdomme samt principper for behandling gøre rede for sygdommenes betydning for folkesundheden Undervisningsform: Prøveform: Forelæsninger og gruppearbejde. Fire timers skriftlig prøve. Ingen hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 18

19 Organisation, ledelse og management ECTS-værdi: 6 Tredje semester, andet kvartal Generelle formål: At øge den studerendes evne til at: identificere problemstillinger vedrørende individer, grupper og organisationer relateret til organisationsadfærd, ledelse og management adskille problemstillinger alt efter, om de angår individ-, gruppeeller organisationsniveauet anvende begreber og modeller indenfor organisationsadfærd, ledelse og management til at analyserer relevante problemstillinger og handlingsforløb give forslag til eventuelle tiltag på baggrund af en analyse Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: angive de centrale begreber og modeller vedrørende individuelle processer, gruppe-/sociale processer og organisatoriske processer anvende begreberne og modellerne til at identificere en problemstilling ud fra en fiktiv eller virkelig casebeskrivelse angive om en given problemstilling angår individ-, gruppe- eller organisationsniveauet anvende relevante begreber og modeller til en analyse af problemstillingen give forslag til handlinger på baggrund af analyse formidle resultaterne af analysen mundtligt Undervisningsform: Forelæsninger, casearbejde, e-læring. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med forberedelse (20 minutter / 20 minutter). Alle hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 19

20 Sundhedsarenaer ECTS-værdi: 7 Tredje semester, andet kvartal Generelle formål: At øge den studerendes evne til at: planlægge og gennemføre en sundhedsdiagnose i relation til en konkret arena udvikle strategiske redskaber af planlægningstiltag indenfor sundhedsfremme og forebyggende med interventioner formidle resultater fra studier af en konkret sundhedsarena i en mindre projektrapport anvende sundhedssociologiske begreber og forståelsesformer Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: undersøge sundheds- og velfærdstilstanden på en konkret arena og de tilhørende miljø- og adfærdsmæssige interventionsmuligheder anvende strategiske planlægningsmodeller og forskellige dataindsamlingsmetoder skrive en projektrapport, indeholdende problemstillinger, metodiske overvejelser, gennemgang af litteratur, analyse og interventionsforslag formidle resultaterne af studiet i sundhedsarenaer både mundtligt og skriftligt Undervisningsform: Forelæsninger, besøg i de forskellige sundhedsarenaer (miljøer) og dataindsamling, gruppearbejde, feedback, vejledning og præsentation. Prøveform: Mundtligt individuelt forsvar af projektopgave (max. 8 normalsider pr. studerende), der er udarbejdet i grupper i løbet af kurset. Eksamination varer 15 minutter pr. studerende. Karakter efter 7-trinsskalaen. Intern censur. Det er tillige obligatorisk at deltage i mundtlig(e) præsentation(er) i løbet af modulet. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 20

21 semester Der gives mulighed for at vælge udlandsophold eller fag andetsteds hele semestret. Der udbydes valgfag i første kvartal. Andet kvartal er afsat til praktik. Den enkelte studerende kan vælge at følge, og blive eksamineret i, fag udbudt af andre bacheloruddannelser indenfor humaniora, samfunds-, natur-, sundheds-, eller teknisk videnskab. Denne mulighed, samt udlandsophold og praktik, fordrer forudgående godkendelse i Studienævn for Folkesundhedsvidenskab. Valgfag ECTS-værdi: I alt 15 ECTS point Forårssemesteret, 1. kvartal Der skal opnås i alt 15 ECTS i kvartalet, hvor der afvikles valgfag. De udbudte valgfag udgør hver især 7,5 ECTS-point. Der skal således vælges og gennemføres 2 valgfag. Der udbydes hvert forår mindst to mulige valgfag. Udbuddet kan variere fra år til år. Der oprettes hold i henhold til beslutningstagen fra Studienævn for Folkesundhedsvidenskab, idet det tilstræbes at imødekomme de interesser de studerende har tilkendegivet i form af de valg, de har truffet. 21

22 semester Befolkningssundhed og GIS ECTS-værdi: 7 Femte semester, første kvartal Generelle formål: At den studerende kan: beskrive, forklare og diskutere sammenhænge mellem individuel sundhed og de kontekster individet er en del af. anvende og diskutere centrale begreber, teorier og metoder indenfor kontekstuel epidemiologi Specifikke kompetencemål: Efter modulet skal den studerende kunne: beskrive hvad geografisk kontekst er definere hvad individdata og økologiske data er identificere og beskrive vigtige datakilder redegøre for centrale mekanismer mellem individuel sundhed og kontekst anvende grundlæggende begreber og indikatorer til at beskrive befolkningens sundhed redegøre for teoretiske og metodiske styrker og svagheder i undersøgelser af sammenhænge mellem sundhed og kontekst anvende relevante statitiske metoder anvende Geografisk Informations System (GIS) udføre en grundlæggende deskriptiv analyse selvstændigt analysere simple data og diskutere resultater Undervisningsform: Prøveform: Forelæsninger og gruppearbejde Projektopgave uden mundtligt forsvar Opgaven udarbejdes i grupper på 4-6 studerende Opgavens omfang er på 8 normalsider pr. studerende Karakter efter 7-trinsskalaen Intern censur Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 22

23 Videregående biostatistik ECTS-værdi: 7 Femte semester, første kvartal Generelle formål: At den studerende: er i stand til at vurdere og diskutere de statistiske elementer i videnskabelige studier inden for folkesundhed kan anvende og diskutere centrale begreber, teorier og metoder inden for videregående biostatistik kan foretage statistiske analyser og fortolkninger af studier inden for folkesundhed kan anvende en statistisk programpakke til praktisk statistisk dataanalyse Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende være i stand til at: formulere et folkesundhedsmæssigt spørgsmål som et statistisk problem opstille relevante hypoteser gennemføre relevante statistiske analyser til at belyse en given folkesundhedsmæssig problemstilling opstille statistiske modeller, estimere modellernes parametre, gennemføre relevante statistiske test af hypoteserne, vurdere opfyldelse af metodernes forudsætninger og slutteligt fortolke modellernes resultater læse og kritisk forholde sig til forskningsresultater indenfor folkesundhed anvende en statistisk programpakke til at gennemføre en statistisk analyse Undervisningsform: Prøveform: Forelæsninger, øvelser og gruppearbejde Individuel mundtlig prøve à 20 minutter. Betingelse for deltagelse i den mundtlige prøve er gennemførelse af 48-timers opgave udarbejdet i grupper à 2-4 personer. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve. Opgavens omfang er 5 normalsider pr. gruppe plus 1 normalside pr. studerende. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 23

24 Implementering ECTS-værdi: 6 Femte semester, andet kvartal Generelle formål: At øge den studerendes evne til at: beskrive og analysere den politiske og policy-orienterede implementeringsproces beskrive og analysere implementeringsprocessen ved adfærdsorienterede interventioner fremskaffe, vurdere og analysere implementering af sundhedspolitik, sundhedsprogrammer og interventionsprogrammer. Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: identificere og redegøre for gængse implementeringsteorier Undervisningsform: Prøveform: overføre implementeringsteorier på praktisk analyse og handling identificere, beskrive og evaluere forskellige involverede variablers betydning i implementeringsprocessen begrunde behovet for implementering i forhold til beslutningstagere såvel indenfor, som udenfor, sundhedssektoren og relevante befolkningsgrupper vurdere implementeringen af folkesundhedsprogrammer kritisk udvikle og præsentere implementeringsstrategier for folkesundhedsprogrammer evaluere implementeringsstrategier Forelæsninger, PBL, gruppearbejde. Skriftlig opgave uden mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes i grupper på 2-4 studerende. Opgavens omfang er på 4 normalsider pr. studerende. Obligatorisk deltagelse i plenumdiskussion ved slutningen af modulet. Karakter efter 7-trinsskalaen. Intern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 24

25 Proces- og effektevaluering ECTS-værdi: 7 Femte semester, andet kvartal Generelle formål: At øge den studerendes evner til at: anvende grundlæggende begreber og forståelsesformer indenfor evalueringsteori og -praksis i relation til (folke-) sundhedsvidenskabelige problemstillinger genkende og arbejde med gængse designs for proces- og effektevaluering. Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: redegøre for (folke-)sundhedsrelaterede evalueringsteorier og - metoder forklare hvorledes evalueringsteori og -metoder indgår / kan indgå i (folke-)sundhedsvidenskabeligt udviklings- og forskningsarbejde. Undervisningsform: Forelæsninger, PBL, gruppearbejde. Prøveform: Fire timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 25

26 Forberedelse til bachelorprojekt ECTS-værdi: 4 Femte semester, andet kvartal Generelle formål: Formålet med modulet er at øge den studerendes viden om forskellige undersøgelsesmetoder og deres muligheder og begrænsninger samt om, hvordan man udarbejder en god opgave. Formålet er således at udbygge den viden og de færdigheder i projektskrivning, der er opnået i forskellige moduler, således at den studerende har et godt grundlag for at planlægge arbejdet med og gennemføre bachelorprojektet. Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne: udarbejde en problemformulering skrive om metodiske valg forklare hvordan man skriver om anvendelse af teori i konkret opgaveløsning foretage diskussion af måleproblemer, problemer med at påvise kausalsammenhænge og forskellige muligheder for analyse foretage diskussion af forskellige kvalitative tilgange, og hvordan man arbejder med dem og fremstiller resultater diskutere stærke og svage sider ved et valgt undersøgelsesdesign i forhold til at svare på problemformuleringen Undervisningsform: Forelæsninger. Prøveform: Skriftlig rapport uden mundtligt forsvar. Rapporten udarbejdes individuelt eller af 2 studerende sammen. Opgavens omfang er på 8 normalsider pr. studerende. Bedømmes Bestået / Ikke bestået. Intern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: For at opnå karakteren bestået skal den studerende aflevere en opgavebesvarelse, der indeholder diskussion og begrundede valg af metode til bachelorprojektet. 26

27 semester Sundhedsøkonomi og budgettering ECTS-værdi: 10 Sjette semester, første kvartal Generelle formål: At den studerende gives en grundlæggende indføring til: sundhedsvæsenets økonomiske logik og mekanismer, herunder hvorfor betydelige dele ikke er organiseret som et almindeligt marked. Udformning og virkemåde af grundlæggende økonomiske mekanismer diskuteres relativt udførligt teori og praksis bag cost-effectiveness, cost-utility og cost-benefit analyser. Brugen af disse analyser i medicinske teknologivurderinger drøftes finansielle overvejelser ved planlægningen af et folkesundhedsprogram Specifikke kompetencemål: Efter at have gennemført modulet skal den studerende kunne / have: vurdere forskellige reformforslag af sundhedsvæsener kritisk og i mindre grad bidrage til sådanne analyser vurdere økonomiske evalueringer og medicinske teknologivurderinger kritisk, og sammen med sundhedsøkonomer og epidemiologer / klinikere at gennemføre mindre økonomiske evalueringer forståelse for budgettering i den offentlige sektor samt budgettering af et folkesundhedsprogram og senere budgetopfølgning Undervisningsform: Forelæsninger, øvelsestimer, PBL. Prøveform: Fem timers skriftlig prøve. Ingen hjælpemidler. Dog dansk-engelsk / engelsk-dansk ordbog. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 27

28 Bachelorprojekt ECTS-værdi: 20 Sjette semester Generelle formål: Formålet med denne sidste fase af bacheloruddannelsen er, at give den studerende mulighed for at udvikle, og praktisk anvende kundskaber indenfor folkesundhedsvidenskab. Den faktuelle anvendelse af disse videnskabelige kundskaber finder sted i en organisation, netværk, enhed eller lignende, som har udstukket et emne for den studerende at arbejde med. Alternativt kan der arbejdes med praktisk anvendelse i forhold til litterære studier. Arbejdet skal leve op til akademiske standarder, og kan ikke blot bestå af praktiske arbejde. Projektemnet skal have forbindelse til et eller flere at de moduler der følges på bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet. Specifikke kompetencemål: I bachelorprojektet skal den studerende: demonstrere kendskab til relevant og aktuel litteratur vedrørende emnet Undervisningsform: - Prøveform: udarbejde og mundtligt forsvare bachelorprojektet ud fra klart formulerede generelle formål samt specifikke problemstillinger identificere og anvende empiriske materialer og metoder, der synes hensigtsmæssige i forhold til det afgrænsede emne og de formulerede problemstillinger. Projektopgave med mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes af maksimum 2 studerende i fællesskab. Opgavens omfang er på 25 normalsider gældende for én studerende, såfremt 2 studerende skriver i fællesskab forøges det maksimale sideantal med 10 normalsider. Individuelt mundtligt forsvar af ½ times varighed. Karakter efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur. Evaluering til karakteren 12 / bedømmelsen Bestået: I forbindelse med karaktergivning lægges der vægt på, at den studerende i såvel skriftlig som mundtlig form demonstrerer selvstændig akademisk kompetence og udviser fortrolighed med de teorier og analyseformer, der inddrages i bearbejdningen af emnet / problemområdet. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 28

29 5 Regler om mundtlige / skriftlige prøver og opgaver Bestemmelserne vedrørende mundtlige / skriftlige prøver og opgaver er underkastet Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 5.1 Definitioner af prøveformer Projektopgave med mundtligt forsvar Projektopgave udarbejdet i grupper eller individuelt. Den enkelte studerende laver herudover et individuelt mundtligt forsvar med afsæt i den afleverede opgave. Krav til projektopgavens omfang udtrykt i antal normalsider pr. studerende, samt det mundtlige forsvars længde, fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. Projektopgave uden mundtligt forsvar Projektopgave udarbejdet i grupper eller individuelt uden mundtligt forsvar. Krav til projektopgavens omfang udtrykt i antal normalsider pr. studerende fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. Skriftlig opgave med mundtligt forsvar Skriftlig opgave udarbejdet i grupper eller individuelt med mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes på baggrund af et givent eksamensspørgsmål. Den studerende laver herudover et mundtligt forsvar med afsæt i den afleverede opgave. Krav til den skriftlige opgaves omfang udtrykt i antal normalsider, samt det mundtlige forsvars længde, fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. Skriftlig opgave uden mundtligt forsvar Skriftlig opgave udarbejdet i grupper eller individuelt uden mundtligt forsvar. Opgaven udarbejdes på baggrund af et givet eksamensspørgsmål. Krav til den skriftlige opgaves omfang udtrykt i antal normalsider fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. Skriftlig prøve Skriftlig eksamination i pensum. Der eksamineres i et kendt pensum. Den skriftlige prøves længde, bestemmelser om brug af hjælpemidler og eventuelt øvrige vilkår fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. 29

30 Mundtlig prøve Mundtlig eksamination i et kendt pensum med eller uden forberedelse. Prøven har form af eksamination i et givet eksamensspørgsmål. Den studerende fremlægger, og efterfølgende er der en dialog om eksamensspørgsmålet mellem eksaminanden og eksaminator / censor. Eksaminationens længde, forberedelsestid (hvis aktuel) samt bestemmelser om brug af hjælpemidler fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. Mundtligt forsvar Mundtligt forsvar af en allerede afleveret skriftlig opgave udarbejdet af den studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet af flere studerende i samarbejde afvikles det mundtlige forsvar altid individuelt. Det mundtlige forsvars længde, forberedelsestid (hvis aktuel) samt bestemmelser om brug af hjælpemidler fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. Øvelsesrapport Obligatorisk skriftlig opgave udarbejdet individuelt eller i grupper. Krav til øvelsesrapporten fastsættes under studieordningens punkt 4 Regler om moduler, fagelementer og valgfag, i beskrivelsen af det enkelte modul. Take-homeopgave Skriftlig opgave, der uafhængigt af et eksamenslokale skal udarbejdes i en kortere tidsmæssig afgrænset periode. Tidsperiode, opgavens længde mv. fastsættes i beskrivelsen af det enkelte modul. 6 Regler om merit Meritoverførsel kan kun ske i henhold til skriftlig begrundet ansøgning behandlet af Studienævn for Folkesundhedsvidenskab. Ansøgningen skal til enhver tid være bilagt dokumentation for de uddannelseselementer der ligger til grund for ansøgningen, samt beskrivelse af samme, f.eks. beskrivelse af elementet fra den undervisende uddannelsesinstitution. Studienævn for Folkesundhedsvidenskab kan godkende, at uddannelsesselementer bestået på en anden uddannelse på samme niveau, og i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen, kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Afgørelser træffes på grundlag af faglig vurdering. Ansøgning skal stiles til Studienævn for Folkesundhedsvidenskab, og påføres navn, adresse og CPR nummer. 30

31 7 Regler om praktik Det er muligt at opnå 15 ECTS på 4. semester ved praktikophold. Såfremt en studerende ønsker at gøre brug af denne mulighed kan det ske ved forudgående godkendelse af Studienævn for Folkesundhedsvidenskab, og i henhold til retningslinjerne for meritgivende praktik, som kan findes på studiets hjemmeside ( undhedsvidenskab_bachelor/praktik-+og+udlandsophold). 8 Regler om projektorienterede forløb I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 16 kan bacheloruddannelsen inden for den normerede studietid indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Såfremt en studerende ønsker at erstatte uddannelseselementer med projektorienterede forløb kan dette udelukkende ske i henhold til skriftlig begrundet ansøgning til Studienævn for Folkesundhedsvidenskab. Afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering. 9 Regler om tidsfrist for afsluttet uddannelse Bacheloruddannelsen skal senest være afsluttet senest 6 år (12 semestre) efter datoen for påbegyndelse. 10 Regler om krav af læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/-ene dette forudsætter Den studerende må forvente at der i pensum indgår en del fremmedsproget litteratur, hovedsageligt engelsk. Dette forudsætter et rimeligt niveau i engelsk skrift og tale svarende til B niveau. 11 Generelle eksamensbestemmelser De kundskaber og færdigheder der erhverves ved bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab dokumenteres ved en række obligatoriske prøver. Bekendtgørelser Afholdelse og vurdering af eksaminer sker i henhold til følgende bekendtgørelser: Nr. 857 af 1. juli 2010 Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Nr. 250 af 15. marts 2007 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). Eksamensreglementet for Syddansk Universitet er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen. For afholdelse af PC eksamen henvises der yderligere til Retningslinjer for afholdelse af PC-eksamen ved uddannelserne i Folkesundhedsvidenskab ved SDU. 31

32 Prøveformer Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver, idet der dog også i sidstnævnte tilfælde skal ske en individuel bedømmelse. Bedømmelse Prøver bedømmes enten med karakter efter 7-trinsskalaen eller med bedømmelsen Bestået / Ikke bestået. For at en karaktergivende prøve er bestået, skal den studerende mindst have opnået karakteren 02. En bestået prøve kan ikke tages om. Interne / eksterne prøver Der skelnes mellem interne og eksterne prøver. Det gør sig således gældende at: interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget blandt det videnskabelige personale på Syddansk Universitet eksterne prøver bedømmes af en eller flere eksaminatorer samt en eller flere ministerielt beskikket censorer Pensum Der eksamineres altid i nyeste pensum. Såfremt en studerende skal til omprøve i et senere semester påhviler det til enhver tid den studerende at skaffe sig oplysning om det for den pågældende prøve gældende pensum. Normalside / Omfang Én normalside defineres som: 1 A4 side indeholdende 2400 typografiske enheder. Heri indgår enhver typografisk enhed, dvs. tal, bogstaver, interpunktionstegn og mellemrum. Siden skal have en indbindingsmargen på 1 cm, og sidemargen på 2 cm i hver side. En opgaves omfang måles således i normalsider i henhold til ovenstående. I det angivne sideantal fraregnes dog: Forside indholdsfortegnelse litteraturliste bilag figurer evt. notefortegnelse evt. identifikation ved gruppeopgaver En opgaves omfang kan tilladeligt variere + / - 10 % i forhold til det fastsatte antal normalsider pr. studerende. 32

33 Standardforside Skriftlige opgaver, projektopgaver og øvelsesrapporter skal være forsynet med en forside indeholdende følgende oplysninger: Uddannelsesinstitutionens navn og campus Opgavens titel Vejlederens navn Modulets benævnelse Den / de studerendes navn og fødselsdato IKKE EKSAMENSNUMMER Antallet af typografiske enheder i opgaven Eksemplarisk forside findes på studiets hjemmeside. Gruppeopgaver identifikation Ved skriftlige gruppeopgaver skal der umiddelbart efter forsiden placeres en side, hvorpå det oplyses hvilke studerende, der har bidraget med hvilke dele af opgaven. Dette skal sikre, at den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen. Antal forsøg Indstilling til prøve i samme eller tilsvarende modul kan højst ske 3 gange. Studienævn for Folkesundhedsvidenskab kan give dispensation til yderligere prøveforsøg, hvis det er begrundet i særlige forhold. Ansøgning om prøveforsøg udover det tredje skal være skriftlig og begrundet. Undervisnings- og eksamenstilmelding Eksamenstilmelding sker elektronisk via Studenterselvbetjening på Syddansk Universitets hjemmeside. Tilmelding til undervisning sker semestervis forud. Der vil som hovedregel være tilmelding til undervisning i det kommende forårssemester i november, og til undervisning i efterårssemesteret i indeværende kalenderår i maj. Tilmeldingsperioden annonceres semestervis. Det påhviler til enhver tid den studerende at holde sig orienteret om undervisningstilmelding. Ved gyldig undervisningstilmelding er tilmelding til eksamen i tilhørende eksamenstermin samtidig sket. Såfremt den studerende ikke tilmelder sig undervisning, og dermed eksamen, i tilmeldingsperioden, er det ikke muligt at deltage i eksamen i den pågældende eksamenstermin. 33

34 For studerende på 1. semester af uddannelsen sker tilmelding til undervisning og eksamen tilhørende 1. semester automatisk. På de efterfølgende semestre gælder ovenstående procedure. Eksamensafmelding Eksamensafmelding skal ske senest ugedagen før prøvens afvikling / afleveringsdato. Ved prøver der strækker sig over flere dage, skal afmelding ske ugedagen før første eksamensdag. Eksamensafmelding skal ske via Studenterselvbetjening eller til studiesekretariatet, Esbjerg. Afmelding skal være påført navn, adresse, CPR-nummer og tydelig angivelse af den eksamen, den studerende ønsker at afmelde. Såfremt den studerende ikke registrerer sin afmelding rettidigt, vil prøveforsøget blive bedømt med udeblevet, og tælle som et forbrugt prøveforsøg. 12 Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen Inden udgangen af 1. studieår regnet fra studiestart skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven, I førsteårsprøven indgår modulerne: Krop og Folkesundhed (1. semester) Offentlig Sundhedsforvaltning (2. semester) Epidemiologi (2. semester) Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af andet studieår regnet fra studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Der henvises i øvrigt til eksamensbekendtgørelsen, Syge- og omprøve Sygeprøve Ved ikke rettidig framelding fra en prøve kan forsøget annulleres på grund af: sygdom opstået efter sidste rettidige frameldingstidspunkt sygdom opstået under prøver sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter prøven, hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen Der skal senest 3 dage efter eksamensdagen på den studerendes foranledning fremskaffes lægelig dokumentation for sygdommen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes sædvanlige læge. Omprøve En prøve med bedømmelsen bestået eller karakteren 02 eller derover kan ikke tages om. En ikke-bestået prøve kan kun tages om, hvis ikke det tilladte antal forsøg er overskredet. 34

Studieordning. Bachelor i folkesundhedsvidenskab

Studieordning. Bachelor i folkesundhedsvidenskab Studieordning Bachelor i folkesundhedsvidenskab Godkendt af dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 17. august 2011. Opdateret den 9. november 2011 Indledning Denne studieordning er udarbejdet

Læs mere

Studieordning. Bachelor i folkesundhedsvidenskab

Studieordning. Bachelor i folkesundhedsvidenskab Studieordning Bachelor i folkesundhedsvidenskab Opdateret den 31. august 2010 Indledning Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning. Bachelor i folkesundhedsvidenskab

Studieordning. Bachelor i folkesundhedsvidenskab Studieordning Bachelor i folkesundhedsvidenskab Opdateret den 6. juli 2011 Indledning Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS De studerende har mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Ansvarligt fakultet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Ansvarligt fakultet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning. Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse. Syddansk Universitet

Studieordning. Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse. Syddansk Universitet Studieordning Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse Syddansk Universitet Godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, den 30. januar 2006. Opdateret 12. august 2010. Indhold Indledning

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori 3. semester Hold 2012 Eksamenskatalog 3. semester... Error! Bookmark not defined.

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Gældende for efterårssemestret 2018

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Gældende for efterårssemestret 2018 Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 31.8.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale

Læs mere

Kapitel 1 Formål og kompetenceprofil

Kapitel 1 Formål og kompetenceprofil 2009-studieordning for bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Uddannelsesråd for folkesundhedsvidenskaberne Denne studieordning

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 9 Bioanalytikeruddannelsen. Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv

Studieaktiviteter for modul 9 Bioanalytikeruddannelsen. Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv Studieaktiviteter for modul 9 Bioanalytikeruddannelsen Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv Studieaktiviteter for modul 9 Indhold Modulet er bygget op omkring to projektforløb. Begge

Læs mere

Version studieåret 2015/2016

Version studieåret 2015/2016 2009-studieordning for bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2017 Revideret 2018 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel,

Læs mere