For at løse opgaven satte vi os for år tilbage et mål. Vi ville have større indflydelse på vores egne vilkår som ledere på frie skoler.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For at løse opgaven satte vi os for år tilbage et mål. Vi ville have større indflydelse på vores egne vilkår som ledere på frie skoler."

Transkript

1 Beretning 2012 Beretningen har i år tre hovedafsnit. Det første hovedafsnit handler om vores medlemskab af forskellige forhandlingsfællesskaber. Det næste afsnit handler om opbygningen af vores forening, Frie Skolers Ledere, og det tredje hovedafsnit handler om de udfordringer, vi står overfor som ledere. Gør det lettere at være leder Sådan skriver vi i vores folder om foreningen. Ordene har en dobbelt betydning. De er en opfordring til lederne: Brug foreningen Frie Skolers Ledere for at lette dig selv i dit job, men samtidig er det en opfordring til Frie Skolers Ledere: Brug foreningens ressourcer og målret aktiviteterne, så medlemmerne i foreningen får det lettere i deres lederjob. Frie Skolers Ledere og forhandlingsfællesskaberne For at løse opgaven satte vi os for år tilbage et mål. Vi ville have større indflydelse på vores egne vilkår som ledere på frie skoler. Dette mål var nødvendiggjort af udviklingen af regler, overenskomster og lovgivning på vores område. Lederrollen forandrede sig med de ændrede vilkår, og vi kom som ledere til at spille en større og større rolle som egentlige virksomhedsledere med de opgaver og det ansvar, som dette indebærer. Ledelse på de frie skoler har i høj grad en arbejdsgiverfunktion, men samtidig er vi jo ansat på vores skoler, og i den funktion er vi arbejdstagere. Denne dobbelthed har været svær at håndtere for Frie Skolers Lærerforening. For lærerne er vi kolleger med fælles lønmodtagerinteresser samtidig med, at vi på skolerne sidder på den modsatte side af forhandlingsbordet, når arbejdet skal ledes og fordeles, og når der forhandles decentral løn og decentral tid. Både lærersiden og ledersiden i fagforeningen har derfor haft en fælles interesse i at finde løsninger, der kunne tilgodese både lærerforeningens interesser og ledernes interesser. Og det er foreløbig kulmineret i dannelsen af foreningen Frie Skolers Ledere. Det organisatoriske dilemma Der er mange hensyn at tage både af praktisk og af følelsesmæssigt art, når vi som ledere skal udvikle en platform for et politisk og organisatorisk arbejde, og det giver sig udtryk i et dilemma. Nogle ledere mener, at lederrollen har udviklet så meget i retning af at være arbejdsgiver, at de føler det ydmygende at være en del af et fagforeningsmæssigt samarbejde, hvor flertallet er lærere, og hvor 1

2 formanden for organisationen er en lærer. Det skal være en leder, der underskriver forhandlingsresultaterne, mener man. Men i den anden vægtskål i dilemmaet tæller det, at ledergruppen på de frie skoler med ca ledere er alt for lille til at kunne få en selvstændig indflydelse i overenskomstsammenhænge. Det er dilemmaet. Et problem kan løses, men et dilemma kan ikke løses. Når man står over for et dilemma, må man vælge for at kunne komme videre. Skal vi vælge fuldt selvstændighed, bryde alle bånd og stå uden for et forhandlingssystem, eller skal vi vælge at forblive inden for forhandlingsfællesskabet og arbejde for en høj grad af autonomi inden for dette fællesskab. Vi har valgt det sidste, og dannelsen af Frie Skolers ledere er en konsekvens af dette valg. Det organisatoriske forhandlingsfællesskab Valget er truffet ud fra overvejelser af helt praktisk art, om hvordan vi opnår størst mulig indflydelse på ledernes løn- og ansættelsesmæssige forhold, og om hvordan vi opnår de bedste betingelser for forbedringer af ledernes arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og udvikling i øvrigt i relation til jobbet. Og i den forbindelse skal vi huske, at vores skoler ikke er private virksomheder, men statslige selvejende institutioner, og at vi er ansat på en statslig overenskomst. Vores svar er, at disse opgaver løses bedst ved, at vi er medlem af et forhandlingsfællesskab. En gruppe på ca medlemmer kan måske nok opnå en selvstændig forhandlingsret, med den vil aldrig kunne opnå selvstændige forhandlingsresultater. Ved overenskomstforhandlinger vil så lille en gruppe aldrig komme først for til en forhandlingsrunde. De største grupper kommer først for, for her er de største og dyreste ting i spil, og det resultat, der opnås har, får afsmittende virkning for alle andre. En lille gruppe kommer derfor på som den sidste, og den får kun det, som de andre allerede er blevet enige om. Her er resultatet. I kan skrive under her på den stiplede linje. En anden negativ ting ved at stå udenfor er, at det en vanskeligt eller endda umuligt at få del i eventuelle puljer til forbedringer af forhold, der forhandles ved de såkaldte specielle forhandlinger. Når man står uden for et forhandlingsfællesskab, får man ingen mulighed for at deltage i forskellige udvalg, fora og nævn, hvortil der er afsat aftalemidler, og hvor der i øvrigt forhandles om ansættelsesmæssige forhold i løbet af en overenskomstperiode. Og det er netop ved sådanne repræsentationer, at der kan opnås væsentlige forbedringer for medlemmerne. Af disse grunde har vi helt klart og velovervejet valgt at arbejde inden for et forhandlingsfællesskab. Frie Skolers Ledere og Det organisatoriske landskab Frie Skolers Ledere er en selvstændig forening, der er en del af Frie Skolers Lærerforening. Vi har vores egne vedtægter, og vi har aftale- og forhandlingsretten for lederne på de frie skoler. Pr. 1. januar i år åbnede vi vores eget sekretariat, hvor vi har ansat en sekretariatsleder, en lederkonsulent og to seniorkonsulenter, og herudover er formanden frikøbt 40 % af sin arbejdstid til at arbejde på sekretariatet. 2

3 Frie Skolers Lærerforening Vi har indgået en aftale med Frie Skolers Lærerforening om et samarbejde på sekretariatsniveau, og endvidere har vi et samarbejde på politisk niveau, idet vi samtidig har status som en kreds i lærerforeningen. Dette sidste indebærer, at formanden for Frie Skolers Ledere har en plads i foreningens hovedbestyrelse, og at vi gennem dette samarbejde også får sæde i forskellige både interne og eksterne udvalg. Gennem dette samarbejde bliver det muligt for os at få en indflydelse højere oppe i forhandlingssystemet til gavn for vores medlemmer. LC-LederForum Vores forhandlingsret er uddelegeret gennem LC-LederForum, der er aftalepartner for de lederorganisationer, der er organiseret under Lærernes Centralorganisation. Der er tre organisationer i LC- Lederforum: Skolelederforeningen, der hovedsagelig repræsenterer lederne i Folkeskolen, Ledergruppen i Uddannelsesforbundet, der repræsenterer både offentlige ledere og ledere på private institutioner, og så os selv, Frie Skolers Ledere, som repræsenterer den største del af de statslige ledere i LC. LC, SKAF og CFU Det er Lærernes Centralorganisation (LC), der har aftale- og forhandlingsretten på de frie skolers område, og det er LC, der delegerer den videre til medlemsorganisationerne og herunder altså til os via LC- LederForum. Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) forhandler for LC og for Centralorganisationen af 2010 (CO10). SKAF forhandler primært med Finansministeren, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. SKAFs fællessekretariat arbejder tæt sammen med LCs sekretariat. LC og SKAF forhandler de specielle løn- og andre ansættelsesforhold på bl.a. de frie skoler. Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)er en samarbejdsorganisation, der løser fælles problemer for statsansatte. Partnerne i samarbejdet er AC (akademikerne), SKAF (de mellemlange uddannelser) og OAO (de kortere uddannelser). CFU forhandler de generelle aftaler om løn- og andre ansættelsesforhold. FTF FTF er hovedorganisation for offentligt og privat ansatte. FTF tager sig af generelle fagpolitiske problemstillinger, og herunder er FTF vores repræsentanter ved trepartsforhandlinger, hvor der fx forhandles midler til kompetenceudvikling. Modparten i forhandlingerne er Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) sekunderet af Ministeriet for Børn og Undervisning og af skoleforeningerne. Hvad får vi for medlemskaberne af disse organisationer? Når det handler om at få indflydelse på medlemmernes vegne, så er det vigtigt at være med i et netværk, hvor man kan gøre sine synspunkter gældende, og det er vigtigt at have sæde i bestyrelser og udvalg, hvor der træffes beslutninger af betydning for medlemmerne. 3

4 Vores repræsentation i Frie Skolers Lærerforening er allerede nævnt, og foruden en plads i Hovedbestyrelsen og en p.t. en plads i Uddannelsespolitisk Udvalg har vi en række pladser i foreningens repræsentantskab. I LC-LederForum har vi to pladser i Forretningsudvalget, og vi er med i LCs forhandlingsdelegation, når der forhandles overenskomster på vores område. Det handler om løn og andre ansættelsesforhold. Det er også via dette system, at vi har forhandlingsretten for vores medlemmer, når det gælder den enkelte leders forhold. Vi godkender lønaftaler, og vi forhandler lønaftaler, når nogen ønsker det. Vi rådgiver medlemmer, vi er bisiddere og forhandler for de medlemmer, der kommer ud for problemer i ansættelsen, herunder uansøgt afsked, og vi har en plads i forligsnævn og i voldgiftsretten, hvis en ledersag kommer dertil. Gennem både LC og SKAF har vi fået pladser i forskellige udvalg omkring kompetenceudvikling i samarbejde med ministerierne. Vi har herigennem haft indflydelse på anvendelsen af både overenskomstmidler, trepartsmidler og globaliseringsmidler. Af konkrete ting for vores medlemmer kan vi nævne støtte til finansiering af lederuddannelser på diplom- og masterniveau, støtte til forskellige individuelle projekter og endvidere midler til ledelsesudviklingsprojekterne Ledelse af Ledelse og til vores nye projekt Ledelse mellem Ledelse Mellemlederens ledelsesrum. I FTF har vi en plads i FTFs lederudvalg og tillige en plads i et administrativt udvalg. Gennem disse udvalg forsøger vi også at få en indflydelse på dagsordenen, og det er eksempelvis igennem FTF, vi har fået gennemført retten til en lederuddannelse på mindst diplomniveau for de ledere på de frie skoler, der varetager personaleledelse. Det er igennem FTF, at vi forsøger at påvirke forhold omkring ledernes arbejdsmiljø og forhold omkring ledernes stilling ved en skoles konkurs. Når regnestykket gøres op, er vi tilfredse med, at vi igennem netværk og ved udpegning til bestyrelsesposter har mulighed for at påvirke dagsordenerne, og for at vi også ad disse veje har opnået helt konkrete resultater for vores medlemmer. Frie Skolers Ledere Processen hen imod en selvstændig forening Organisationen Den 1. januar 2010 blev vi en selvstændig forening med tilknytning til Frie Skolers Lærerforening. Vi har vores egne vedtægter, og vi har valgt vores egen bestyrelse. Den 1. april 2011 fik vi aftale- og forhandlingsretten. Den 1. januar 2012 fik vi overdraget det fulde ansvar for rådgivningen og sagsbehandlingen for vores medlemmer. I de forløbne to år har vi i bestyrelsen arbejdet på at finpudse aftalen med Frie Skolers Lærerforening om samarbejdsfladerne, opgavefordelingen, de praktiske lokalemæssige forhold og de økonomiske forhold. Der er udarbejdet et såkaldt enighedspapir, der beskriver principperne i samarbejdet. Arbejdet med denne 4

5 aftale er gået godt og nogenlunde gnidningsfrit. Vi er tilfredse og kan stå inde for resultatet, så vi til gavn for medlemmerne kan fortsætte arbejdet med at gøre det lettere at være leder. Processen hen imod en selvstændig forening har naturligt optaget bestyrelsen, og vi har brugt en stor del af vores seneste møder på at fastsætte både bestyrelsens opgaver og sekretariatets opgaver, så vi kan tegne en professionel forening. Sekretariatet Vi har pr. 1. januar ansat en sekretariatsleder, Kristina Dalgaard-Juul, en lederkonsulent, Bjarne Y. Jørgensen, som vi jo kender fra hans tidligere ansættelse i FSL. Herudover har vi i dette skoleår ansat to seniorkonsulenter, Bjarne Fredsgaard og Ryan Pristed, og desuden har vi besluttet at frikøbe formanden for 40 % af hans arbejdstid. Vi har tilkøbt sekretærassistance i fem timer om ugen. Lønningsregnskabet varetages efter aftale med FSL. Reception, pedel, kantine og it-support er ligeledes en del af aftalen om service fra FSLs side. Herudover har vi tilkøbt rengøringshjælp. Efter vedtagelsen af vedtægtsændringer senere på denne generalforsamling vil vores bogholderifunktion overgå til et eksternt firma, der er ansat til opgaven. Aftale- og forhandlingsret Fra den 1. april 2011 overgik aftale- for forhandlingsretten for lederne på de frie grundskoler og på efterskolerne fra Frie Skolers Lærerforening til Frie Skolers Ledere. Det er blevet indskrevet i organisationsaftalen, og det giver os både rettigheder og ansvar og de dertil tilknyttede opgaver. Rådgivning og information Rådgivning af medlemmerne er en meget vigtig del af vores arbejde. Den største del af sekretariatets arbejde består af rådgivning. Der er mange henvendelser både pr. telefon og pr. mail, og henvendelserne afspejler alle dele af ledernes funktioner på skolerne. Vores to seniorkonsulenter har mest beskæftiget sig med at besøge nye ledere på deres skoler. Det har været til stor gavn for de ledere, der har ønsket dette besøg. Det er imidlertid relativt tidkrævende at køre rundt i landet og besøge hver enkelt på vedkommende skole. Derfor har vi besluttet, at vi fra næste skoleår vil forsøge at samle de nye ledere i grupper på tre til fem og her give dem en information om værktøjer til løsning af de problemstillinger, de sidder med. Dette kan måske også medvirke til dannelsen af nye netværk for disse ledere. Vi har også besluttet, at bestyrelsens medlemmer selv vil deltage aktivt i disse møder. Det er for at præsentere os, og det er for at få en tættere føling med de vilkår, som nye ledere må arbejde under. Lønstatistik Vores lønstatistik er rimelig god for så vidt angår intervallønnen. Her får vi nemlig indsendt aftalerne til godkendelse, så vores database kan være rimelig godt opdateret. Hvad angår løntillæggene er statistikken desværre noget svagere. Mange ledere får udbetalt tillæg for merarbejde, og disse tillæg skal jo som 5

6 bekendt ikke godkendes af os, og de indgår derfor ikke i vores egen database. For disse tillæg kan vi for grundskolernes vedkommende hente statistiske oplysninger i Fordelingssekretariatet, men for efterskolerne har vi ikke samme mulighed. For de øvrige tillæg, tillæg for særlig indsats og tillæg som resultatløn, får vi aftalerne ind til godkendelse, men det er desværre vores erfaring, at nogle af skolerne ikke får indsendt aftalerne helt til tiden, og at vi derfor efterfølgende må justere vores lønstatistik. Vi skal derfor opfordre til, at alle aftaler om intervalløn og om løntillæg ud over merarbejde indsendes til os så betids, at vores statistik kan blive så valid som muligt. Vi skal i den forbindelse oplyse, at vi jo ud over ved rådgivning af medlemmer også bruger statistikken i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Vi kan også oplyse, at der i overenskomsten er mulighed for at få et løntillæg, der er højere end det, som bestyrelsen er bemyndiget til at give. Det sker ved indsendelse af lønaftalen til Ministeriet for Børn og Undervisning, og vi er glade for, at flere skoler benytter sig af denne mulighed. Bistand i forbindelse med tjenstlige forhold Fra den 1. januar 2012 har Frie Skolers Ledere som tidligere nævnt det fulde ansvar for sagsbehandling og bistand, når det drejer sig om lederens tjenesteretlige forhold fx i forbindelse med en sag, der kan få betydning for lederens ansættelse på skolen. Det er derfor, vi har lagt så stor vægt på, at vores sekretariatsleder skal have den fornødne juridiske baggrund, ligesom alle vores konsulenter skal have en forhandlingsmæssig baggrund og erfaring. Og det er også nødvendigt, for vi må desværre konstatere, at der ikke er et fald i antallet af afskedigelser, og at det både gælder for nye og for mere erfarne ledere. Kursusaktiviteter Sekretariatet udfører det praktiske arbejde i forbindelse med medlemsmøder, kurser og lederudviklingsprojekter. Sekretariatets medarbejdere er tovholdere, kontakter til oplægsholdere, bookning af hotel og lokaler osv. Sekretariatet står endvidere for opkrævning af kursusgebyrer, og i den forbindelse har vi besluttet at overgå til elektronisk betaling via vores hjemmeside. Det vil være en lettelse for alle parter, idet vi så ikke længere skal bruge tid på irriterende rykkere. Vi udsender elektroniske nyhedsbreve i den udstrækning, vi finder det nødvendigt og hensigtsmæssigt. Vi skal i den forbindelse venligst anmode om, at vi hele tiden har jeres aktuelle adresse. Skifter I, så giv os venligst besked. Foldere og brochurer Vi udgiver forskellige tryksager. En generel brochure til hvervning af nye medlemmer, en kursusfolder og foldere om konkrete emner, fx vil der komme to foldere om lederlønninger, en folder til skolens bestyrelse og en folder til lederen. Vi udgiver også foldere i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening om forskellige emner. 6

7 Bestyrelsen Bestyrelsens står for den politiske del af foreningen. Vi har udarbejdet en detaljeret forretningsorden, hvor det er beskrevet, hvad der er henholdsvis bestyrelsens kompetence, og hvad der er sekretariatets kompetence. Bestyrelsens arbejde foregår på møder og via en elektronisk konference. Bestyrelsen har nogle faste udvalg og kan herudover nedsætte ad hoc udvalg. Formandskabet består af formand og næstformand og har særlige opgaver og beføjelser bl.a. andet i forbindelse med aftaleforhandlinger og med besættelse af poster i eksterne udvalg. Forretningsudvalget tager sig af primært af forarbejdet i forbindelse med ansættelser og af forhold af større økonomisk betydning. Kursusudvalget tager sig af kursus- og møde aktiviteter. Dette arbejde bliver grundigere belyst senere i denne beretning. Kommunikationsudvalget tager sig af de overordnede principper vedr. hjemmeside, nyhedsbreve, brochurer osv. Hvis ingen kender os, kan vi ikke udrette noget. Kommunikation er derfor absolut nødvendig, hvis vi skal løse vores opgave: at gøre det lettere for medlemmerne at være leder. På vores hjemmeside skal lederen kunne finde praktiske oplysninger om skoleadministration, lovgivning, overenskomster osv. eller der skal være link på hjemmesiden, så brugeren ad den vej hurtigt kan få de oplysninger, der er brug for, ligesom det skal være nemt at downloade et skema, der skal bruges. Det er vores agt at blive bedre til service på hjemmesiden, og det arbejder vi meget med vel vidende, at vi aldrig nogensinde bliver færdige, for der kommer jo hele tiden nye muligheder i dette fascinerende digitale medium. I den forbindelse kan vi da oplyse, at vi har fået en side på Face-book, hvor vi også har en debatside. Ad hoc-udvalg Vi har for tiden nedsat et udvalg til at undersøge, hvad foreningen kan gøre for medlemmer, der har været udsat for en afsked. Der har for det pågældende medlem været tale om et forløb, hvor mange følelser har været involveret, og hvor vores sagsbehandlere har været i tæt kontakt med medlemmet. Nar sagen er afsluttet, oplever mange af disse ledere en stor tomhed, hvor de står helt alene. Vores udvalg skal derfor bl.a. drøfte en mulighed for de-briefing. De udvalgsopgaver, der fylder mest ligger i kursusudvalget, som arbejder med: Efter- og videreuddannelse, udviklingsprojekter, kurser og medlemsmøder Relevante kompetencer er i høj grad med til at gøre lederjobbet lettere. Derfor arbejder vi målrettet for medlemmernes kompetenceudvikling. Vi arbejder vi på fire forskellige planer: 1. Rettigheder. Vi har allerede omtalt retten til en lederuddannelse, men vi tror, der er behov for en tydeliggørelse af denne rettighed, da flere medlemmer har spurgt til den. 7

8 Ledere med personaleansvar har ret til en lederuddannelse på mindst diplomniveau. Ved OK 2008 ønskede vi at komme med ind under de ordninger, der blev forhandlet om ved trepartsforhandlingernes start i Det lykkedes for os, og det blev udmeldt ved et brev fra Personalestyrelsen og i et brev fra FTF, begge fra december 2009, hvor der sammenfattende står: Målgruppen, der er omfattet af retten til lederuddannelse, findes først og fremmest på det kommunale og regionale område. Men der er også visse ledere i staten, der med denne aftale har erhvervet en ret til lederuddannelse på diplomniveau. Og blandt disse ledere i staten er: Visse ledere inden for Undervisningsministeriets område, herunder i styrelser og på selvejende uddannelsesinstitutioner som fx frie skoler, produktionsskoler, erhvervsskoler og professionshøjskoler. Og videre er det bestemt at: Målet er, at for nye ledere i målgruppen skal lederuddannelsen være påbegyndt senest tre år efter udnævnelsen, og at alle nuværende ledere i målgruppen, som ikke allerede har tilsvarende uddannelsesniveau, skal have ret til senest i 2015 at have gennemført lederuddannelse på diplomniveau. 2. Finansiering af lederuddannelserne. I overenskomstperioden er der desværre kun mulighed for at få støtte til lederuddannelserne gennem Kompetencefonden. Ved uddannelsen til den fleksible master i offentlig ledelse er der dog helt særlige tilskudsmuligheder. At der ikke er tilskud til finansiering betyder imidlertid ikke noget i forhold til retten til diplomuddannelsen. Retten til lederuddannelse er ikke begrænset af, at der gives tilskud til uddannelsen. Hvis man ikke kan få støtte fra fx Kompetencefonden, så skal skolen selv finansiere uddannelsen. 3. Udviklingsprojekter for ledelse. Vi har inden for de senere år opnået støtte til et par udviklingsprojekter. For et par år siden projektet Ledelse af refleksive processer med støtte fra SCKK, og i øjeblikket er vi ved at afslutte vi projektet Ledelse af Ledelse med støtte fra DialogForum under Ministeriet for Børn og Undervisning. Til august starter vi som nævnt et nyt projekt, Ledelse mellem Ledelse, med større fra CLOPU (Statens Center for Kompetenceudvikling) 4. Vores egne kurser og medlemsmøder. Vi har en årelang tradition for at holde kortere kurser for vores medlemmer. Det er kurser med praktisk og konkret indhold, og det er kurser med mere overordnede, teoretiske og inspirerende input om ledelse. Vores nye folder om næste års program er nu udgivet, og man kan få den tilsendt eller se den på hjemmesiden. 8

9 Ind imellem og nogle gange i forbindelse med et kursus holder vi et medlemsmøde. Det kan fx være i forbindelse med OK-forhandlinger om opstilling af ønsker og krav og om godkendelse af resultaterne. I forbindelse med vores årlige generalforsamling afholder vi lederdage med forskellige kursusaktiviteter. Både på kurser og på medlemsmøder er der rum for socialt samvær med erfaringsudveksling, og der er mulighed for at blive optaget i et netværk. Kursusudvalget arbejder også med netværk og med mentorordninger Netværk Rigtig mange af vores medlemmer er en del af et netværk med andre ledere. Det anser vi for at være særdeles vigtigt, for jobbet som leder kan ellers blive meget ensomt. Deltagelse i et netværk er også med til at gøre det lettere at være leder. Vi opfordrer derfor meget kraftigt til at danne netværk og til at optage nye ledere i allerede etablerede netværk. Mentorordninger Vi har etableret to mentorordninger. En mentorordning for nye ledere og en mentorordning for erfarne ledere. Som ny leder kan det være svært helt at overskue og gennemskue opgaver og processer på sin skole. Derfor vil vi give et tilbud om, at den nye leder kan få en mentor, dvs. en erfaren leder fra en anden skole, til at føre samtaler med og til at vejlede og rådgive i bestemte situationer. Desværre har ordningerne ikke helt haft den tilslutning, vi havde ønsket os, men vi giver ordningerne en chance mere, og man kan fortsat tilmelde sig via vores hjemmeside. Foreningens økonomi Regnskabet og budgettet for Frie Skolers Ledere er optaget som et særligt punkt på denne generalforsamling, og jeg skal derfor ikke sige meget om det nu. Men et enkelt punkt, skal jeg dog omtale. Løntabsforsikring ved en skoles konkurs Ved en skoles konkurs går Lønmodtagernes Garantifond ind og udbetaler et beløb til de ansatte, der typisk svarer til nogle måneders løn inklusiv pensionsbidrag og feriepenge. Men skoleledere og forstandere er ikke omfattet af denne ordning. Begrundelsen er, at skolen tegnes af bestyrelsesformanden og skolelederen/ forstanderen i forening. Vi er altså selv ansvarlige for miseren, for vi kunne jo have sagt fra inden konkursen. Derfor havde vi i foreningen tegnet en løntabsforsikring for skolelederen/forstanderen. Forsikringen udbetaltes ved en konkurs og svarer ikke helt, men næsten til Lønmodtagernes Garantifond. Forsikringsselskabet har imidlertid opsagt forsikringen med den begrundelse, at selskabet fremover kun vil have privatkunder og ikke længere vil forsikre organisationer. Vi har prøvet med nogle andre 9

10 forsikringsselskaber, men løsningerne har ikke været til at få øje på. Den gældende forsikring er ophørt med virkning fra den 1. april i år, og løntabsforsikringen skal derfor fremover tegnes af skolen selv, hvilket måske også er det rigtige, da det jo drejer sig om at sikre en af skolens ansatte. Udfordringer for skolernes ledere Ledernes ansvar og udfordringer i den forbindelse har ikke ændret sig meget i forhold til beretningen på sidste års generalforsamling, selv om flere problematikker er blevet mere synlige. Vi kommer derfor til at gentage nogle af de ting, vi nævnte i beretningen for 2011, og vi vil så prøve at vise, hvor vi kan se nogle tydeligere tendenser. Strategiske overvejelser Vi er ledere på frie skoler. En fri skole indebærer begrebet frihed. Pædagogisk frihed til at nå undervisningsmæssige mål og sociale mål, og frihed til at organisere skolen, så vi bedst når målene. Frihed indebærer ansvarlighed, og frihed indebærer forpligtelser. Friheden for en fri skole udspiller sig inden for både formelle og uformelle rammer, og det betyder i praksis, at skolen hele tiden skal være i overensstemmelse med samfundets - med fællesskabets - krav. Og fællesskabet skal her forstås i meget bred forstand. Fællesskabet består for vores vedkommende af tre hovedelementer hver med sin magt og styrke. Det ene fællesskab er Staten, der styrer med regler og med økonomi. Det andet fællesskab er den offentlige mening, der især gennem medierne prøver på at sætte en dagsorden for skolernes opgaver. Og det tredje fællesskab er markedet, konkurrencen om tilskudskronerne og konkurrencen om eleverne. Hvad kan vi som skole tilbyde og til hvilken pris? Nogle gange har enkelte af disse elementer mere indflydelse på skolen end andre gange. Det veksler meget over tid. Skolen skal hele tiden forsøge at være i overensstemmelse med samfundets krav, men skolen udgør jo også i sig selv et fællesskab med både formulerede og uformulerede forventninger. Og skolen er i denne forbindelse skolens bestyrelse, skolens daglige ledelse, medarbejderne, forældrene og eleverne, skolekredsen og eventuelle støtteforeninger. Indholdet af alle disse forskellige krav og forventninger fra samfundets side og fra skolen selv stritter som oftest i hver sin retning. Og det samtidig med, at både krav og forventninger hele tiden ændrer sig i takt med samfundsudviklingen og i takt med den debat, der konstant er i medierne om skoleforhold. 10

11 Det er i dette krydsfelt, lederen på en fri skole konstant befinder sig, og som man skal tage pejling efter i sin strategiske ledelse. Kolde facts og politiske overvejelser Som ledere på en fri skole må vi forholde os til de kolde kendsgerninger. Den væsentligste af dem er udviklingen i antallet af skolepligtige elever. Hvordan er udviklingen på landsplan og lokalt? På Danmarks Statistiks hjemmeside og kan man hente relevante oplysninger om bl.a. befolkningsudviklingen. Vi har udvalgt nogle områder, som vi vil omtale nærmere. Vi omtalte også statistikken sidste år, men den er stadig lige relevant. Ovenstående graf viser udviklingen i antallet af 6-årige og af 15-årige på landsplan. Disse årgange er valgt for at få både den yngste og en af ældste skoleårgange belyst. For de 6-årige er antallet nogenlunde stabilt fra 2010 til 2015, hvorefter der kommer et fald i antallet på ca. 5 % frem til Herefter sker der år for år en stigning til et niveau i 2030, der er ca. 3 % højere end nu. For de 15-årige ser vi rent grafisk den samme udvikling, men den er naturligvis forskudt med 9 år. Der er således et fald i antallet af 15-årige fra 2010 til 2018 på ca. 10 % (et fald, som antallet af 6-årige allerede har været igennem inden 2010), hvorefter antallet bliver nogenlunde stabilt frem til Fra 2024 og frem til 2030 igen sker et fald på ca. 5 % i forhold til 2024, hvorefter der igen vil ske en stigning som afspejlet i kurven for de 6-årige. 11

12 Det er dette marked for elever, vi som frie skoler skal operere i i de næste tyve år, og det er det marked, der er en del af grundlaget for vores strategiske overvejelser. Det er muligt, at skolerne samlet set kan få en større markedsandel, men det er også muligt, at andelen kan blive mindre. Det er også muligt, at markedsandelen i nogen grad vil ændre sig bl.a. på grund af ændringer i de strukturelle forhold på folkeskolens område, men som udgangspunkt for vores beregninger har vi valgt at fremskrive prognosen med den markedsandel, som de to skoleformer har i dag. For de frie grundskoler viser beregningerne, at det antal elever, der forventes at gå på en fri grundskole falder med et antal på ca elever (ca. 7 %) fra 2010 til 2026, hvorefter antallet igen ifølge prognosen stiger med ca elever (ca. 2 %) fra 2026 til For efterskolerne viser tallene et fald på ca elever (ca. 12 %) fra 2011 til Fra 2018 til 2025 bliver der en stabilitet i elevtallet, men herefter kommer der igen et fald. Prognoserne for de frie grundskoler og for efterskolerne bygger som sagt på den forudsætning, at elevandelen i hele perioden er den samme, som den var i Og netop på dette punkt kan der jo ske forskydninger og ændringer, og i denne forbindelse kan det være interessant at se på andelene på enkelte klassetrin. Vi har valgt at se på henholdsvis 9. klasse og 10. klasse for årene 2005 til 2009, som er de senest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik. For 9. klasses vedkommende er fordelingen nogenlunde konstant over perioden. Af de i alt elever går de ca (72 %) i Folkeskolens 9. klasser, mens ca (14 %) går i de frie grundskolers og ca (14 %) i efterskolernes 9. klasser. For 10. klasserne er det markant anderledes. Af omkring elever på 10. klassetrin er de 47 % optaget i Folkeskolen, 43 % er optaget på efterskolerne, mens 10 % er optaget på de frie grundskoler. Balancen mellem Folkeskolen og de frie skoler på 9. klassetrin giver efter vores mening ikke anledning til særlige overvejelser. Derimod er det vores opfattelse, at det er i vores store interesse, at 10. klassetrin fortsætter med at være et velfungerende tilbud også i folkeskolen. For generelt er det jo sådan, at hvis tingene ikke fungerer i folkeskolen, får vi heller ikke lov til at have dem, ligegyldigt hvor godt det ellers fungerer hos os. Og for 10.- klasses vedkommende tror vi, at der kan komme problemer, der kræver omstilling og nytænkning. Ministeren for Børn og Undervisning, Christine Antorini, sagde på Efterskolernes årsmøde, at 10.-klasse ikke vil blive nedlagt. Og det er jo godt. Men senere i sit indlæg sagde hun, at 10.-klasse ikke skal være afslutningen på et grundskoleforløb, men ændres til begyndelsen på en ungdomsuddannelse, og så bliver vi straks lidt bekymrede. For hvilken status skal 10.-klasse så have? og hvor skal 10. klasse placeres? Alle vil tilsyneladende have fat i de 16-årige, for de er jo en del af målsætningen om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Endvidere er de 16-årige også et indtægtsgrundlag for ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der jo som bekendt er blevet taxameterstyrede og derfor opererer på samme markedsvilkår, som vi selv gør. Hvor skal de kommende kommunale 10.-klassecentre placeres? Vi ser flere campusmodeller, hvor 12

13 gymnasiet, handelsskolen, erhvervsskolen og 10.-klassescentret samles på den samme lokalitet, og hvor det er muligt at skifte fra 10. klasse til en ungdomsuddannelse efter et halvt år i 10.-klasse. Vi er traditionelt gode til 10.-klasseeleverne, men hvordan holder vi fast i den position, når 10.-klasse ændrer sig i Folkeskolen, og når erhvervsskolerne også opretter fleksible 10.-klasser? Vi bliver nødt til at have antennerne ude og være parate til omstillinger, hvis vi vil være med i kampen om 10.-klasseseleverne. Strukturelle ændringer i Folkeskolen Kommunalreformen og den samfundsøkonomiske krise ændrer i høj grad kommunernes vilkår, ligesom udviklingen i børnetallet selvfølgelig også gør det. Kommunerne er derfor tvunget til at tænke deres skolestruktur på en ny måde. I den proces er rationaliseringer blevet et helt nødvendigt element. Rationaliseringer på folkeskoleområdet betyder på almindeligt dansk, at der skal være flere elever pr. lærer og flere lærere pr. leder. Dette krav får to konsekvenser for kommunernes skolestruktur: Små skoler nedlægges og overbygninger samles på færre skoler Ressourcekrævende elever tages hjem fra specialskolerne og placeres i den almindelige folkeskole, og de almindelige specialundervisningselever bliver inkluderet, som det hedder med et positivt ord. Begge forhold får betydning for de frie skoler. Betydning for elevtal Mange forældre til elever på de lukningstruede skoler er utilfredse. Nogle forældre opretter derfor en friskole i landsbyen i stedet for den lukkede skole, mens andre forældre vælger at flytte deres børn til en allerede eksisterende fri skole. Begge dele vil øge den procentvise andel af elever i den fri skole. De ressourcekrævende børn udgør et særligt problem for de frie skoler, for med de få ressourcer, der stilles rådighed for disse elever på de frie skoler, er der stærke økonomiske begrænsninger for, hvor mange af disse elever en fri skole kan rumme. Det er jo i høj grad de øvrige forældre på skolen, der skal betale. Dilemmaet er, at det giver kritik og økonomiske vanskeligheder indadtil, hvis vi tager vores del af de ressourcekrævende børn, mens det giver kritik udadtil og kan få politisk motiverede konsekvenser for skolerne, hvis vi ikke tager vores del af de ressourcekrævende børn. Yderligere rumler ministeriet med tanker om et socialt taxameter. Det lyder umiddelbart sympatisk, men der er en stor fare for, at det vil betyde, at der overføres tilskudskroner fra små skoler på landet til større skoler i byerne, for det er jo her, de fleste socialt belastede elever bor. Skolen på landet kan jo ikke indskrive elever, der ikke bor i nabolaget. Betydning for skolernes økonomi Rationaliseringerne på folkeskoleområdet giver nok flere børn til de frie skoler, men generelt set bliver den overordnede økonomi nok ikke bedre. Dette skyldes, at de frie grundskolers tilskud er reguleret efter den 13

14 gennemsnitlige udgift pr. elev i Folkeskolen. Når der bliver flere elever pr. lærer i Folkeskolen, så får de frie grundskoler færre penge i statstilskud pr. elev. Og dette forhold forstærkes yderligere ved, at små folkeskoler på landet har været forholdsvis dyre at drive pr. elev, og hvis en sådan skole nu overgår til at være en fri grundskole, så indgår de dyre driftsudgifter ikke længere i Folkeskolens regnskab. Folkeskolens udgift pr elev bliver reduceret for hver landsbyskole, der opstår som en ny fri grundskole. Og det betyder i sig selv færre kroner pr. elev til samtlige frie grundskoler. Genopretningspakken og den økonomiske krise Et direkte udslag af statskassens forfatning med underskud på finanserne er den såkaldte genopretningspakke. Nedskæringspakken rammer bredt ud over hele statens område, men vores sektor er blevet særligt hårdt ramt. Den nye regering fjernede heldigvis besparelsen på tilskuddet til nedbringelse af forældrebetalingen, men trods dette skal både de frie grundskoler og efterskolerne spare uforholdsmæssigt meget i forhold til de andre statslige områder, idet vi skal have nedskæringer i de generelle statstilskud et år længere end andre statslige institutioner, og idet vores nedskæringer bliver permanente også efter Til disse statslige nedskæringer kommer virkningen af de kommunale nedskæringer på skoleområdet, idet grundskolerne jo som tidligere omtalt bliver reguleret efter udgifterne pr. elev i Folkeskolen. Vi får altså besparelserne dobbelt og i to omgange. Det bliver en stor udfordring for de fleste frie grundskoler. For efterskolernes vedkommende begynder vi allerede nu at se virkningerne af den økonomiske krise. Der er en tendens til, at store efterskoler bliver større, mens små efterskoler mister elever. Mange efterskoler har svært ved at fylde pladserne op til næste skoleår, og ventelisterne er mange steder ikke eksisterende. På sigt kan det komme til at betyde lukkede skoler. I lærerforeningen ser man konkret et tegn på krisen ved et forholdsvis stort antal opsigelser begrundet i faldende elevtal, og hos os selv ser vi et stigende antal opsigelser af mellemledere begrundet i nedlægning af stillinger i forbindelse med faldende elevtal. Det skal dog, som allerede nævnt, bemærkes som værende positivt, at regeringen fra januar 2012 ændrede tilskuddet til forældrebetalingen markant, således at mange flere forældre fortsat vil have råd til at have et barn på efterskole. Så meget om befolkningsudviklingens, statens og det omgivende samfunds indflydelse på vores skoler. Vi vil gerne sammen med skoleforeningerne arbejde for en forbedring af statstilskuddene. Men det lykkes nok næppe lige med det samme. Spørgsmålet for den enkelte leder er derfor, hvad kan vi her på vores skole gøre ved det her og nu? Kan markedet løse det? Skolen har kun tre veje til en bedre økonomi. 1. Besparelser eller udskydelse af udgifter kan være nødvendige her og nu, men det er som at trille en stadig større snebold foran sig. 2. Effektiviseringer er mere langtidsholdbare. Med effektivisering er jo bare et andet ord for flere elever pr. lærer, flere elever i klassen, eller en ny måde at organisere undervisningen på fx med 14

15 holddelinger på tværs af klassetrin, hvilket også kan give flere elever pr. lærer. Vi bliver også nødt til at se på skolens enkelte funktioner. Hvor vigtig er en bestemt funktion i forhold til udgiften. Kan vi helt undvære funktionen, eller kan vi ændre på funktionen, så den bliver billigere i drift. Vi skal også se på, om nogle funktioner kan ændres, så andre personalegrupper end de traditionelle kan udføre opgaven. Det kan gælde it og det kan gælde scanning af biblioteksbøger. Den øgede brug af undervisningsassistenter i Folkeskolen får vel også en afsmittende virkning hos os. Der er for de fleste skoler ingen vej udenom effektiviseringer, hvis skolen skal overleve på sigt. 3. Øgede indtægter er også en oplagt vej at gå. Flere elever på skolen giver som oftest øgede indtægter. De fleste steder er skolerne i en konkurrencesituation om eleverne, og hvis skolen skal klare sig i konkurrencen, så skal der handles. Vi kan også overveje andre indtægter ved fx forskellige arrangementer på skolen. Annonceindtægter og sponsorater er også en mulighed. Udvikling og vedligeholdelse af skolens pædagogiske tilbud er også et nøglebegreb og en absolut nødvendighed for skolens fremtid. Vores skolers styrke er vores frihed til forskellighed, og det afgørende er, at skolen udvikler sig, så flere forældre og flere børn føler sig tiltrukket af skolens pædagogik og melder sig ind på skolen. En øget PR-indsats og bedre kommunikation er nøglebegreber i markedsføringen. PR skaber billeder i folks hoveder, og det øger muligheden for, at komme i kontakt med nye forældre, og derved mulighed for at få en øget markedsandel. Udvidelse af skoledistriktet er en mulighed, når man ønsker flere elever på skolen. Man kan udvide PR-indsatsen til også at omfatte andre geografiske områder end dem, hvor skolen pr. tradition får nye elever. Man kan arbejde politisk for ændrede offentlige busruter. Og en egen skolebus kan også være et oplagt tiltag. Mulighederne er mange, hvis man har ideerne. Forældrebetaling skolepenge. Skolerne kommer ikke uden om stigninger på dette punkt, for selv om der er nedskæringer i statstilskuddet, så falder udgifter til lønninger og til varer og tjenesteydelser jo ikke tværtimod så stiger de. Men netop på skolepengeområdet bliver markedskræfterne meget følelige. Hvad kan skolen opkræve for den ydelse, man giver? Her spiller lokale forhold og befolkningens sociale sammensætning en meget stor rolle. Prisen kan jo godt blive så høj, at forældre ikke kan eller vil betale prisen, og det lægger jo i sig selv et loft over forældrebetalingens størrelse. 15

16 OK-2013 Vi kan ikke forvente, at der ved overenskomstfornyelsen i 2013 er nogen særlige lønforbedringer at gøre godt med. Vi kan måske forvente lønstigninger i størrelsesordenen ½-1 % pr. år, men vi kunne måske alligevel prøve at gentage kravet om et tredje løninterval for efterskoleforstandere. Vi kunne også prøve at foreslå en ændret struktur for ledernes løntillæg, så den blev mere brugervenlig. Vi kan også gøre os overvejelser om, hvordan vi forbedrer arbejdsforholdene for lederne på skolerne. Dette kunne være i form af projekter om det psykosociale arbejdsmiljø og projekter omkring ledernes kompetenceudvikling. Der vil selvfølgelig også være andre krav at diskutere og evt. opstille, men det bliver nok mest i den bløde afdeling: udbygning af seniorordninger, orlovsordninger, frynsegoder o.l. Vi vil her i foråret den 23. maj afholde et medlemsmøde i Odense om fornyelsen af overenskomsten, og her vil vi drøfte de ideer og muligheder, vi kan prøve at komme igennem med. Lige før sommerferien skal vi gennemgå kravene i LC-LederForum, og i september skal vi også i LC- LederForum vedtage de krav, der sendes videre til behandling i LC, i SKAF og i CFU. De specielle forhandlinger på vores område finder sted efter nytår 2013, og vi forventer at kunne tage stilling til et forhandlingsresultat ved en urafstemning blandt vores medlemmer i april Tak Til slut skal jeg sige tak til foreningens 885 medlemmer, som støtter op om Frie Skolers Ledere, og hvoraf ca. 60 har været til stede her på vores kursus og generalforsamling. Bestyrelsen tager det som et udtryk for opbakning til ideen bag Frie Skolers Ledere og til det forestående projekt med fortsat at udvikle foreningen og fremme vores mål om at gøre det lettere at være leder. Jeg skal også sige tak for et godt samarbejde til FSLs tidligere formand Arne Pedersen, til den nuværende formand Uffe Rostrup, til næstformanden Monica Lendal Jørgensen og til de øvrige hovedstyrelsesmedlemmer. En tak også til bladet Frie Skoler og til Hornstrupscentret for altid velvillig behandling. Også en tak til FSLs sekretariat til den forhenværende sekretariatsleder Kirsten Nielsen og til den nuværende sekretariatsleder Henrik Wisbech og ikke mindst til Jette Morsing og til Natascia Tacchini, og i den forbindelse også en tak til Niels Trolle. En tak også til samarbejdspartnerne i LC og i LC-LederForum, til formanden Anders Balle, til Steen Devantier og til de øvrige medlemmer af Forretningsudvalget Tak også til den øvrige bestyrelse for et godt samarbejde og en stor arbejdsindsats. 16

17 Mogens Lorentzen (Formand - fri grundskole) Rud Nielsen (Næstformand - efterskole ) Frededrik Christensen (Kristen Friskole) Anne-Katrine Nielsen (Trine) (Lilleskole) Brian Bastiansen Charlotte Toft Frank Andersen Jeppe Møller Tobberup Stig Mikkelsen Volker Kracht (Efterskole) (Efterskole) (Efterskole) (Privatskole) (Friskole) (Deutscher Schul- und Sprachverein) 17

GØR DET LETTERE AT VÆRE LEDER

GØR DET LETTERE AT VÆRE LEDER GØR DET LETTERE AT VÆRE LEDER KOMPETENT SPARRING MED LEDERKOLLEGER 2 ERFARING KOMPETENCE SELVSTÆNDIGHED ET TRYGT ARBEJDSLIV Som medlem af FRIE SKOLERS LEDERE får du en forening, der på dine vegne forhandler

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole.

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole. Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole. Indledning. Bestyrelsen havde forventet, at generalforsamlingen i 2014 skulle tage stilling til foreningens

Læs mere

Velkommen til. Skolelederforeningen. Din faglige organisation og lederforening

Velkommen til. Skolelederforeningen. Din faglige organisation og lederforening Velkommen til Skolelederforeningen Din faglige organisation og lederforening Kære nye kollega, Tillykke med dit nye job som leder og hjertelig velkommen i Skolelederforeningen. Du har valgt et vigtigt,

Læs mere

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia.

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Indledning. Foreningen kører nu på 3. år. Mange af de indledende opgaver er løst. Medlemstallet stiger støt. Aktivitetsniveauet

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal 2 Indholdsfortegnelse Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt... 5 I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Vedtægter for. Indhold 1... 2. hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen,

Vedtægter for. Indhold 1... 2. hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen, Vedt ægt erf or Fr i efunk t i onær er Vedtægter for Frie Funktionærer Indhold Navn og hjemsted, 1... 2 Formål, 2... 2 Medlemmer, 3... 2 Medlemsrettigheder og pligter, 4-7... 3 Regionsvedtægt, 8-9... 3

Læs mere

Den samfundsmæssige og økonomiske udvikling vil ændre betingelserne for ledernes arbejde

Den samfundsmæssige og økonomiske udvikling vil ændre betingelserne for ledernes arbejde Beretningen 2013 Frie Skolers Ledere er en forhandlings- og aftaleberettiget fagforening. Vores medlemmer er ikke arbejdsgivere, men en del af vores job som ledere er at give skolens bestyrelse, arbejdsgiverne,

Læs mere

Lederforeningen Lokalafdelingen

Lederforeningen Lokalafdelingen Lederforeningen Lokalafdelingen Vends Herreds Lærerkreds Nyhedsbrev 1 Februar 2005 OK 05 Lederdag og generalforsamling Fællesskrivelse tjenstlige sager Samarbejdsaftale mellem Vends Herreds Lærerkreds

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler UDKAST AF 11. JUNI 2012 I medfør af 5, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1135 af 7. december

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Skolelederforeningens vedtægter pr

Skolelederforeningens vedtægter pr Skolelederforeningens vedtægter pr. 21.10.2015 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Skolelederforeningen. Foreningen har hjemsted i København 2. Formål Skolelederforeningens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

FSLeder bestyrelsens beretning april 14

FSLeder bestyrelsens beretning april 14 FSLeder bestyrelsens beretning april 14 De af os, der er kommet til Hindsgavl øst fra, har kunnet sidde i bilen de sidste 10 km fra Nr. Aaby og indtil motorvejsafkørslen og set på de opsatte motorvejs

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål.

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål. ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN 1 ORGANISATORISK Vi skal sikre, at medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af både assurandørforeninger og Finansforbundet. Dette sikres blandt andet via den decentrale

Læs mere

GUIDE. Bestyrelsens opgaver

GUIDE. Bestyrelsens opgaver GUIDE Bestyrelsens opgaver Udskrevet: 2016 Indhold Bestyrelsens opgaver............................................................. 3 2 Guide Bestyrelsens opgaver Denne guide er skrevet til jer, der skal

Læs mere

Budget for Højvangskolen 2014

Budget for Højvangskolen 2014 Budget for Højvangskolen 2014 Skolens samlede økonomiske situation er som bekendt udfordret af tidligere års merforbrug i forhold til det udmeldte budget. Derfor blev der i januar nedsat en økonomisk taskforce

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem Personalestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om følgende:

Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem Personalestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om følgende: Resultat af forhandlingerne vedr. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Foreningen af Radiografer i Danmark (FRD)

Samarbejdsaftale mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Foreningen af Radiografer i Danmark (FRD) Samarbejdsaftale mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Foreningen af Radiografer i Danmark (FRD) Samarbejdsaftalen er indgået den 19. september 1973 og er sidst ændret med virkning fra 1.oktober 2005. 1 FORMÅL

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 2012 på Hotel Munkebjerg, Vejle.

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 2012 på Hotel Munkebjerg, Vejle. Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 2012 på Hotel Munkebjerg, Vejle. Indledning. Det er nu 5. gang, at der skal aflægges beretning i Landsforeningen af Produktionsskoleledere. Det

Læs mere

Lederforeningen Lokalafdelingen

Lederforeningen Lokalafdelingen Lederforeningen Lokalafdelingen Vends Herreds Lærerkreds Nyhedsbrev 2. Marts 2005 Afstemning OK 05 Referat generalforsamling d. 7/3 05 Beretning Kommentarer til beretningen. Ansvarshavende: Jørgen Troelsen

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Modtagelse og organisering af nye kolleger

Modtagelse og organisering af nye kolleger Modtagelse og organisering af nye kolleger Alle nyansatte lærere og børnehaveklasseledere skal så hurtigt som muligt efter ansættelsen vide, hvor man kan få hjælp og rådgivning. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

PF GENERALFORSAMLING 27. SEPTEMBER 2012 i Patientforsikringen VELKOMMEN

PF GENERALFORSAMLING 27. SEPTEMBER 2012 i Patientforsikringen VELKOMMEN PF GENERALFORSAMLING 27. SEPTEMBER 2012 i Patientforsikringen VELKOMMEN Oplæg 27. SEPTEMBER 2012 PF og medlemstallet PF fyldte 60 år d. 10. maj 2012 PF havde 210 medlemmer pr. 1. januar 2012 600 Medlemmer

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS 1. HJEMSTED, FORMÅL, VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING Stk. 1 Hjemsted Skals Efterskole er en uafhængig selvejende

Læs mere

Modtagelse af nye kolleger på skolen

Modtagelse af nye kolleger på skolen Modtagelse af nye kolleger på skolen Alle nyansatte lærere og børnehaveklasseledere skal så hurtigt som muligt efter ansættelsen vide, hvor man kan få hjælp og rådgivning. Derfor er det vigtigt, at de

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? Udskrevet: 2016 Indhold Skal I være en forening, fond eller selvejende institution?............................... 3 2 Guide Skal I være

Læs mere

Lokal løndannelse for lærere på frie skoler

Lokal løndannelse for lærere på frie skoler Lokal løndannelse for lærere på frie skoler Udarbejdet af Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen Oktober 2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Løn- og personalepolitik... 3 3. Forhandlingen...

Læs mere

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009 Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009 Kære kollegaer kære venner Tak for ordet og endnu engang velkommen til ADV s generalforsamling. Jeg skal - vanen tro - hér på generalforsamlingen

Læs mere

Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne

Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne Maj 2016 Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne. Foreningens hjemsted er København. Foreningen

Læs mere

Indkomne forslag til vedtægtsændringer 2014

Indkomne forslag til vedtægtsændringer 2014 Indkomne forslag til vedtægtsændringer 2014 Følgende forslag skal behandles på repræsentantskabsmødet under punktet Indkomne forslag. DE KONKRETE FORSLAG TIL ÆNDRINGER AF VEDTÆGTERNE ER OMTALT I VEDLAGTE

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE

SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE Vedtægter - for den selvejende undervisningsinstitution Skyum Idrætsefterskole 1: Værdigrundlag Skyum Idrætsefterskole baserer undervisningen og samværet på værdier

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Marts 2009 Hovedbestyrelsens beretning 2008/2009 1. Møder i Funktionærforeningen Vi har i Funktionærforeningens

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING.DK

KOMPETENCEUDVIKLING.DK KOMPETENCEUDVIKLING.DK KOMPETENCEFONDEN OK15 (2015-2018) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING www.kompetenceudvikling.dk/kompetencefonden Hvad er Kompetencefonden? Kort om Kompetencefonden

Læs mere

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14.

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14. Efter velkomst og en kort præsentation af bestyrelsens medlemmer, orienterede Steen om skolens økonomi. Steen forklarede søjlediagrammet, hvor hele søjlen viser udgiften pr. elev i folkeskolen. 120 100

Læs mere

Til dig der er ergoterapeut og leder

Til dig der er ergoterapeut og leder Til dig der er ergoterapeut og leder Samarbejde, aktiviteter og muligheder etf.dk/leder Forord Ledelse i den offentlige sektor er i høj grad præget af de politiske paradigmer om rehabilitering, sundhedsfremme,

Læs mere

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen.

Læs mere

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 Mellem Finansministeriet og AC er der enighed om fornyelse af aftaler og overenskomster mellem Finansministeriet og AC/AC s medlemsorganisationer

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Afbud: Axel Bech (Københavns Skolelederforening/SKK) Anne Fuglsang (SKOLELEDERNE / Ledere ved voksenspecialundervisningen)

Afbud: Axel Bech (Københavns Skolelederforening/SKK) Anne Fuglsang (SKOLELEDERNE / Ledere ved voksenspecialundervisningen) LC-LederForum København, 19. februar 2009 Referat fra forretningsudvalgsmøde i LC-Lederforum onsdag den 28. januar kl. 14.00-18.00 på Sinatur Hotel Storebælt Østerøvej 121 5800 Nyborg m6531 4002 www.hotel-storebaelt.dk

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Bestyrelsesmøde. Dagsorden.

Bestyrelsesmøde. Dagsorden. Bestyrelsesmøde. Sted: Odense ProduktionsHøjskole Tidspunkt: Tirsdag den 10. marts 2015, kl. 10.00 til 15.00 Fraværende: Dagsorden. Susanne Talbot Jesper Lübbert Leif Jeppesen 1. Orientering og meddelelser.

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab

Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab 1 Fællesskabets navn og organisation 2 Historien 3 Fællesskabets filosofi, fællesskab, licensformer og formål 4 Medlemskab 4 Kontingent for medlemskab

Læs mere

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Vedtægt og bemærkninger til vedtægt er udarbejdet af akademikerorganisationerne den 18. august 2009 VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Virksomhedsnavn 1. Navn. Klubbens navn er virksomhedsnavn.(herefter

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK)

Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) Cirkulære af 8. jun 2011 Perst.nr. 023-11 J.nr. 10-615-8 Cirkulære om aftale om Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) 2011 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

OK 13. Afdeling: PMF Fyn, 906. Tema Krav Bemærkninger. KRAV, DER ØNSKES FORHANDLET OG AFTALT FÆLLES FOR FOA s OVERENSKOMSTER

OK 13. Afdeling: PMF Fyn, 906. Tema Krav Bemærkninger. KRAV, DER ØNSKES FORHANDLET OG AFTALT FÆLLES FOR FOA s OVERENSKOMSTER OK 13 Afdeling: PMF Fyn, 906 KRAV, DER ØNSKES FORHANDLET OG AFTALT FÆLLES FOR FOA s OVERENSKOMSTER Tema Krav Bemærkninger Anerkendende ledelse, evt. som fælles tværgående projekt Begrebet anerkendende

Læs mere

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 9.2.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-1

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 9.2.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-1 FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 9.2.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-1 Nærværende udgave af referat fra hovedbestyrelsens møde den 20. januar 2010 er redigeret til brug for offentliggørelse

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK)

Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) Cirkulære om aftale om Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) 2005 Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr. 018-05 PKAT nr. J.nr. 05-610-18 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...

Læs mere

SKRIFTLIG TILKENDEGIVELSE. meddelt onsdag den 11. april 2012

SKRIFTLIG TILKENDEGIVELSE. meddelt onsdag den 11. april 2012 SKRIFTLIG TILKENDEGIVELSE meddelt onsdag den 11. april 2012 i afskedigelsesnævnssag nr. FV2011.0136. LC Lederforum for A (advokat Peter Breum) mod Odder Kommune (advokat Jørgen Vinding) Tvisten Tvisten

Læs mere

Lederen og bestyrelsen

Lederen og bestyrelsen Lederen og bestyrelsen Forskellige kulturer Lilleskoler og friskoler Stort forældreengagement i hverdagen mange møder Traditionelle private skoler Lederen ses ofte som adm. direktør få, regelmæssige møde

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Kompetencesekretariatet

Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling. Kompetencesekretariatet styrker arbejdet med kompetenceudvikling på statens

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune.

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Vedtægter for Testrup Højskole 1 Hjemsted og formål Testrup Højskole er en uafhængig og selvejende institution. Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Testrup

Læs mere

Beretning. Regnskab. Formandens beretning afholdes mundtligt og udleveres på skrift efter ønske. Beretning fra faglig afdeling.

Beretning. Regnskab. Formandens beretning afholdes mundtligt og udleveres på skrift efter ønske. Beretning fra faglig afdeling. Beretning Formandens beretning afholdes mundtligt og udleveres på skrift efter ønske. Beretning fra faglig afdeling. Regnskab Faktiske udgifter for 2013 Arbejdsplan 2014 for Snedker- Tømrernes Brancheklub

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen Klar, parat, forandrinng - Økonomaforeningens forandringsprogram Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001

Læs mere

REFERAT. SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015

REFERAT. SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015 SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Erik Alstrup, Erik S. Christensen, Anders Dalsager, Anneli Fuchs, Anders H. Johnsen (fra kl. 15), Lise Kapper, Jan Skytte,

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere