For at løse opgaven satte vi os for år tilbage et mål. Vi ville have større indflydelse på vores egne vilkår som ledere på frie skoler.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For at løse opgaven satte vi os for år tilbage et mål. Vi ville have større indflydelse på vores egne vilkår som ledere på frie skoler."

Transkript

1 Beretning 2012 Beretningen har i år tre hovedafsnit. Det første hovedafsnit handler om vores medlemskab af forskellige forhandlingsfællesskaber. Det næste afsnit handler om opbygningen af vores forening, Frie Skolers Ledere, og det tredje hovedafsnit handler om de udfordringer, vi står overfor som ledere. Gør det lettere at være leder Sådan skriver vi i vores folder om foreningen. Ordene har en dobbelt betydning. De er en opfordring til lederne: Brug foreningen Frie Skolers Ledere for at lette dig selv i dit job, men samtidig er det en opfordring til Frie Skolers Ledere: Brug foreningens ressourcer og målret aktiviteterne, så medlemmerne i foreningen får det lettere i deres lederjob. Frie Skolers Ledere og forhandlingsfællesskaberne For at løse opgaven satte vi os for år tilbage et mål. Vi ville have større indflydelse på vores egne vilkår som ledere på frie skoler. Dette mål var nødvendiggjort af udviklingen af regler, overenskomster og lovgivning på vores område. Lederrollen forandrede sig med de ændrede vilkår, og vi kom som ledere til at spille en større og større rolle som egentlige virksomhedsledere med de opgaver og det ansvar, som dette indebærer. Ledelse på de frie skoler har i høj grad en arbejdsgiverfunktion, men samtidig er vi jo ansat på vores skoler, og i den funktion er vi arbejdstagere. Denne dobbelthed har været svær at håndtere for Frie Skolers Lærerforening. For lærerne er vi kolleger med fælles lønmodtagerinteresser samtidig med, at vi på skolerne sidder på den modsatte side af forhandlingsbordet, når arbejdet skal ledes og fordeles, og når der forhandles decentral løn og decentral tid. Både lærersiden og ledersiden i fagforeningen har derfor haft en fælles interesse i at finde løsninger, der kunne tilgodese både lærerforeningens interesser og ledernes interesser. Og det er foreløbig kulmineret i dannelsen af foreningen Frie Skolers Ledere. Det organisatoriske dilemma Der er mange hensyn at tage både af praktisk og af følelsesmæssigt art, når vi som ledere skal udvikle en platform for et politisk og organisatorisk arbejde, og det giver sig udtryk i et dilemma. Nogle ledere mener, at lederrollen har udviklet så meget i retning af at være arbejdsgiver, at de føler det ydmygende at være en del af et fagforeningsmæssigt samarbejde, hvor flertallet er lærere, og hvor 1

2 formanden for organisationen er en lærer. Det skal være en leder, der underskriver forhandlingsresultaterne, mener man. Men i den anden vægtskål i dilemmaet tæller det, at ledergruppen på de frie skoler med ca ledere er alt for lille til at kunne få en selvstændig indflydelse i overenskomstsammenhænge. Det er dilemmaet. Et problem kan løses, men et dilemma kan ikke løses. Når man står over for et dilemma, må man vælge for at kunne komme videre. Skal vi vælge fuldt selvstændighed, bryde alle bånd og stå uden for et forhandlingssystem, eller skal vi vælge at forblive inden for forhandlingsfællesskabet og arbejde for en høj grad af autonomi inden for dette fællesskab. Vi har valgt det sidste, og dannelsen af Frie Skolers ledere er en konsekvens af dette valg. Det organisatoriske forhandlingsfællesskab Valget er truffet ud fra overvejelser af helt praktisk art, om hvordan vi opnår størst mulig indflydelse på ledernes løn- og ansættelsesmæssige forhold, og om hvordan vi opnår de bedste betingelser for forbedringer af ledernes arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og udvikling i øvrigt i relation til jobbet. Og i den forbindelse skal vi huske, at vores skoler ikke er private virksomheder, men statslige selvejende institutioner, og at vi er ansat på en statslig overenskomst. Vores svar er, at disse opgaver løses bedst ved, at vi er medlem af et forhandlingsfællesskab. En gruppe på ca medlemmer kan måske nok opnå en selvstændig forhandlingsret, med den vil aldrig kunne opnå selvstændige forhandlingsresultater. Ved overenskomstforhandlinger vil så lille en gruppe aldrig komme først for til en forhandlingsrunde. De største grupper kommer først for, for her er de største og dyreste ting i spil, og det resultat, der opnås har, får afsmittende virkning for alle andre. En lille gruppe kommer derfor på som den sidste, og den får kun det, som de andre allerede er blevet enige om. Her er resultatet. I kan skrive under her på den stiplede linje. En anden negativ ting ved at stå udenfor er, at det en vanskeligt eller endda umuligt at få del i eventuelle puljer til forbedringer af forhold, der forhandles ved de såkaldte specielle forhandlinger. Når man står uden for et forhandlingsfællesskab, får man ingen mulighed for at deltage i forskellige udvalg, fora og nævn, hvortil der er afsat aftalemidler, og hvor der i øvrigt forhandles om ansættelsesmæssige forhold i løbet af en overenskomstperiode. Og det er netop ved sådanne repræsentationer, at der kan opnås væsentlige forbedringer for medlemmerne. Af disse grunde har vi helt klart og velovervejet valgt at arbejde inden for et forhandlingsfællesskab. Frie Skolers Ledere og Det organisatoriske landskab Frie Skolers Ledere er en selvstændig forening, der er en del af Frie Skolers Lærerforening. Vi har vores egne vedtægter, og vi har aftale- og forhandlingsretten for lederne på de frie skoler. Pr. 1. januar i år åbnede vi vores eget sekretariat, hvor vi har ansat en sekretariatsleder, en lederkonsulent og to seniorkonsulenter, og herudover er formanden frikøbt 40 % af sin arbejdstid til at arbejde på sekretariatet. 2

3 Frie Skolers Lærerforening Vi har indgået en aftale med Frie Skolers Lærerforening om et samarbejde på sekretariatsniveau, og endvidere har vi et samarbejde på politisk niveau, idet vi samtidig har status som en kreds i lærerforeningen. Dette sidste indebærer, at formanden for Frie Skolers Ledere har en plads i foreningens hovedbestyrelse, og at vi gennem dette samarbejde også får sæde i forskellige både interne og eksterne udvalg. Gennem dette samarbejde bliver det muligt for os at få en indflydelse højere oppe i forhandlingssystemet til gavn for vores medlemmer. LC-LederForum Vores forhandlingsret er uddelegeret gennem LC-LederForum, der er aftalepartner for de lederorganisationer, der er organiseret under Lærernes Centralorganisation. Der er tre organisationer i LC- Lederforum: Skolelederforeningen, der hovedsagelig repræsenterer lederne i Folkeskolen, Ledergruppen i Uddannelsesforbundet, der repræsenterer både offentlige ledere og ledere på private institutioner, og så os selv, Frie Skolers Ledere, som repræsenterer den største del af de statslige ledere i LC. LC, SKAF og CFU Det er Lærernes Centralorganisation (LC), der har aftale- og forhandlingsretten på de frie skolers område, og det er LC, der delegerer den videre til medlemsorganisationerne og herunder altså til os via LC- LederForum. Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) forhandler for LC og for Centralorganisationen af 2010 (CO10). SKAF forhandler primært med Finansministeren, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. SKAFs fællessekretariat arbejder tæt sammen med LCs sekretariat. LC og SKAF forhandler de specielle løn- og andre ansættelsesforhold på bl.a. de frie skoler. Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)er en samarbejdsorganisation, der løser fælles problemer for statsansatte. Partnerne i samarbejdet er AC (akademikerne), SKAF (de mellemlange uddannelser) og OAO (de kortere uddannelser). CFU forhandler de generelle aftaler om løn- og andre ansættelsesforhold. FTF FTF er hovedorganisation for offentligt og privat ansatte. FTF tager sig af generelle fagpolitiske problemstillinger, og herunder er FTF vores repræsentanter ved trepartsforhandlinger, hvor der fx forhandles midler til kompetenceudvikling. Modparten i forhandlingerne er Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) sekunderet af Ministeriet for Børn og Undervisning og af skoleforeningerne. Hvad får vi for medlemskaberne af disse organisationer? Når det handler om at få indflydelse på medlemmernes vegne, så er det vigtigt at være med i et netværk, hvor man kan gøre sine synspunkter gældende, og det er vigtigt at have sæde i bestyrelser og udvalg, hvor der træffes beslutninger af betydning for medlemmerne. 3

4 Vores repræsentation i Frie Skolers Lærerforening er allerede nævnt, og foruden en plads i Hovedbestyrelsen og en p.t. en plads i Uddannelsespolitisk Udvalg har vi en række pladser i foreningens repræsentantskab. I LC-LederForum har vi to pladser i Forretningsudvalget, og vi er med i LCs forhandlingsdelegation, når der forhandles overenskomster på vores område. Det handler om løn og andre ansættelsesforhold. Det er også via dette system, at vi har forhandlingsretten for vores medlemmer, når det gælder den enkelte leders forhold. Vi godkender lønaftaler, og vi forhandler lønaftaler, når nogen ønsker det. Vi rådgiver medlemmer, vi er bisiddere og forhandler for de medlemmer, der kommer ud for problemer i ansættelsen, herunder uansøgt afsked, og vi har en plads i forligsnævn og i voldgiftsretten, hvis en ledersag kommer dertil. Gennem både LC og SKAF har vi fået pladser i forskellige udvalg omkring kompetenceudvikling i samarbejde med ministerierne. Vi har herigennem haft indflydelse på anvendelsen af både overenskomstmidler, trepartsmidler og globaliseringsmidler. Af konkrete ting for vores medlemmer kan vi nævne støtte til finansiering af lederuddannelser på diplom- og masterniveau, støtte til forskellige individuelle projekter og endvidere midler til ledelsesudviklingsprojekterne Ledelse af Ledelse og til vores nye projekt Ledelse mellem Ledelse Mellemlederens ledelsesrum. I FTF har vi en plads i FTFs lederudvalg og tillige en plads i et administrativt udvalg. Gennem disse udvalg forsøger vi også at få en indflydelse på dagsordenen, og det er eksempelvis igennem FTF, vi har fået gennemført retten til en lederuddannelse på mindst diplomniveau for de ledere på de frie skoler, der varetager personaleledelse. Det er igennem FTF, at vi forsøger at påvirke forhold omkring ledernes arbejdsmiljø og forhold omkring ledernes stilling ved en skoles konkurs. Når regnestykket gøres op, er vi tilfredse med, at vi igennem netværk og ved udpegning til bestyrelsesposter har mulighed for at påvirke dagsordenerne, og for at vi også ad disse veje har opnået helt konkrete resultater for vores medlemmer. Frie Skolers Ledere Processen hen imod en selvstændig forening Organisationen Den 1. januar 2010 blev vi en selvstændig forening med tilknytning til Frie Skolers Lærerforening. Vi har vores egne vedtægter, og vi har valgt vores egen bestyrelse. Den 1. april 2011 fik vi aftale- og forhandlingsretten. Den 1. januar 2012 fik vi overdraget det fulde ansvar for rådgivningen og sagsbehandlingen for vores medlemmer. I de forløbne to år har vi i bestyrelsen arbejdet på at finpudse aftalen med Frie Skolers Lærerforening om samarbejdsfladerne, opgavefordelingen, de praktiske lokalemæssige forhold og de økonomiske forhold. Der er udarbejdet et såkaldt enighedspapir, der beskriver principperne i samarbejdet. Arbejdet med denne 4

5 aftale er gået godt og nogenlunde gnidningsfrit. Vi er tilfredse og kan stå inde for resultatet, så vi til gavn for medlemmerne kan fortsætte arbejdet med at gøre det lettere at være leder. Processen hen imod en selvstændig forening har naturligt optaget bestyrelsen, og vi har brugt en stor del af vores seneste møder på at fastsætte både bestyrelsens opgaver og sekretariatets opgaver, så vi kan tegne en professionel forening. Sekretariatet Vi har pr. 1. januar ansat en sekretariatsleder, Kristina Dalgaard-Juul, en lederkonsulent, Bjarne Y. Jørgensen, som vi jo kender fra hans tidligere ansættelse i FSL. Herudover har vi i dette skoleår ansat to seniorkonsulenter, Bjarne Fredsgaard og Ryan Pristed, og desuden har vi besluttet at frikøbe formanden for 40 % af hans arbejdstid. Vi har tilkøbt sekretærassistance i fem timer om ugen. Lønningsregnskabet varetages efter aftale med FSL. Reception, pedel, kantine og it-support er ligeledes en del af aftalen om service fra FSLs side. Herudover har vi tilkøbt rengøringshjælp. Efter vedtagelsen af vedtægtsændringer senere på denne generalforsamling vil vores bogholderifunktion overgå til et eksternt firma, der er ansat til opgaven. Aftale- og forhandlingsret Fra den 1. april 2011 overgik aftale- for forhandlingsretten for lederne på de frie grundskoler og på efterskolerne fra Frie Skolers Lærerforening til Frie Skolers Ledere. Det er blevet indskrevet i organisationsaftalen, og det giver os både rettigheder og ansvar og de dertil tilknyttede opgaver. Rådgivning og information Rådgivning af medlemmerne er en meget vigtig del af vores arbejde. Den største del af sekretariatets arbejde består af rådgivning. Der er mange henvendelser både pr. telefon og pr. mail, og henvendelserne afspejler alle dele af ledernes funktioner på skolerne. Vores to seniorkonsulenter har mest beskæftiget sig med at besøge nye ledere på deres skoler. Det har været til stor gavn for de ledere, der har ønsket dette besøg. Det er imidlertid relativt tidkrævende at køre rundt i landet og besøge hver enkelt på vedkommende skole. Derfor har vi besluttet, at vi fra næste skoleår vil forsøge at samle de nye ledere i grupper på tre til fem og her give dem en information om værktøjer til løsning af de problemstillinger, de sidder med. Dette kan måske også medvirke til dannelsen af nye netværk for disse ledere. Vi har også besluttet, at bestyrelsens medlemmer selv vil deltage aktivt i disse møder. Det er for at præsentere os, og det er for at få en tættere føling med de vilkår, som nye ledere må arbejde under. Lønstatistik Vores lønstatistik er rimelig god for så vidt angår intervallønnen. Her får vi nemlig indsendt aftalerne til godkendelse, så vores database kan være rimelig godt opdateret. Hvad angår løntillæggene er statistikken desværre noget svagere. Mange ledere får udbetalt tillæg for merarbejde, og disse tillæg skal jo som 5

6 bekendt ikke godkendes af os, og de indgår derfor ikke i vores egen database. For disse tillæg kan vi for grundskolernes vedkommende hente statistiske oplysninger i Fordelingssekretariatet, men for efterskolerne har vi ikke samme mulighed. For de øvrige tillæg, tillæg for særlig indsats og tillæg som resultatløn, får vi aftalerne ind til godkendelse, men det er desværre vores erfaring, at nogle af skolerne ikke får indsendt aftalerne helt til tiden, og at vi derfor efterfølgende må justere vores lønstatistik. Vi skal derfor opfordre til, at alle aftaler om intervalløn og om løntillæg ud over merarbejde indsendes til os så betids, at vores statistik kan blive så valid som muligt. Vi skal i den forbindelse oplyse, at vi jo ud over ved rådgivning af medlemmer også bruger statistikken i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Vi kan også oplyse, at der i overenskomsten er mulighed for at få et løntillæg, der er højere end det, som bestyrelsen er bemyndiget til at give. Det sker ved indsendelse af lønaftalen til Ministeriet for Børn og Undervisning, og vi er glade for, at flere skoler benytter sig af denne mulighed. Bistand i forbindelse med tjenstlige forhold Fra den 1. januar 2012 har Frie Skolers Ledere som tidligere nævnt det fulde ansvar for sagsbehandling og bistand, når det drejer sig om lederens tjenesteretlige forhold fx i forbindelse med en sag, der kan få betydning for lederens ansættelse på skolen. Det er derfor, vi har lagt så stor vægt på, at vores sekretariatsleder skal have den fornødne juridiske baggrund, ligesom alle vores konsulenter skal have en forhandlingsmæssig baggrund og erfaring. Og det er også nødvendigt, for vi må desværre konstatere, at der ikke er et fald i antallet af afskedigelser, og at det både gælder for nye og for mere erfarne ledere. Kursusaktiviteter Sekretariatet udfører det praktiske arbejde i forbindelse med medlemsmøder, kurser og lederudviklingsprojekter. Sekretariatets medarbejdere er tovholdere, kontakter til oplægsholdere, bookning af hotel og lokaler osv. Sekretariatet står endvidere for opkrævning af kursusgebyrer, og i den forbindelse har vi besluttet at overgå til elektronisk betaling via vores hjemmeside. Det vil være en lettelse for alle parter, idet vi så ikke længere skal bruge tid på irriterende rykkere. Vi udsender elektroniske nyhedsbreve i den udstrækning, vi finder det nødvendigt og hensigtsmæssigt. Vi skal i den forbindelse venligst anmode om, at vi hele tiden har jeres aktuelle adresse. Skifter I, så giv os venligst besked. Foldere og brochurer Vi udgiver forskellige tryksager. En generel brochure til hvervning af nye medlemmer, en kursusfolder og foldere om konkrete emner, fx vil der komme to foldere om lederlønninger, en folder til skolens bestyrelse og en folder til lederen. Vi udgiver også foldere i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening om forskellige emner. 6

7 Bestyrelsen Bestyrelsens står for den politiske del af foreningen. Vi har udarbejdet en detaljeret forretningsorden, hvor det er beskrevet, hvad der er henholdsvis bestyrelsens kompetence, og hvad der er sekretariatets kompetence. Bestyrelsens arbejde foregår på møder og via en elektronisk konference. Bestyrelsen har nogle faste udvalg og kan herudover nedsætte ad hoc udvalg. Formandskabet består af formand og næstformand og har særlige opgaver og beføjelser bl.a. andet i forbindelse med aftaleforhandlinger og med besættelse af poster i eksterne udvalg. Forretningsudvalget tager sig af primært af forarbejdet i forbindelse med ansættelser og af forhold af større økonomisk betydning. Kursusudvalget tager sig af kursus- og møde aktiviteter. Dette arbejde bliver grundigere belyst senere i denne beretning. Kommunikationsudvalget tager sig af de overordnede principper vedr. hjemmeside, nyhedsbreve, brochurer osv. Hvis ingen kender os, kan vi ikke udrette noget. Kommunikation er derfor absolut nødvendig, hvis vi skal løse vores opgave: at gøre det lettere for medlemmerne at være leder. På vores hjemmeside skal lederen kunne finde praktiske oplysninger om skoleadministration, lovgivning, overenskomster osv. eller der skal være link på hjemmesiden, så brugeren ad den vej hurtigt kan få de oplysninger, der er brug for, ligesom det skal være nemt at downloade et skema, der skal bruges. Det er vores agt at blive bedre til service på hjemmesiden, og det arbejder vi meget med vel vidende, at vi aldrig nogensinde bliver færdige, for der kommer jo hele tiden nye muligheder i dette fascinerende digitale medium. I den forbindelse kan vi da oplyse, at vi har fået en side på Face-book, hvor vi også har en debatside. Ad hoc-udvalg Vi har for tiden nedsat et udvalg til at undersøge, hvad foreningen kan gøre for medlemmer, der har været udsat for en afsked. Der har for det pågældende medlem været tale om et forløb, hvor mange følelser har været involveret, og hvor vores sagsbehandlere har været i tæt kontakt med medlemmet. Nar sagen er afsluttet, oplever mange af disse ledere en stor tomhed, hvor de står helt alene. Vores udvalg skal derfor bl.a. drøfte en mulighed for de-briefing. De udvalgsopgaver, der fylder mest ligger i kursusudvalget, som arbejder med: Efter- og videreuddannelse, udviklingsprojekter, kurser og medlemsmøder Relevante kompetencer er i høj grad med til at gøre lederjobbet lettere. Derfor arbejder vi målrettet for medlemmernes kompetenceudvikling. Vi arbejder vi på fire forskellige planer: 1. Rettigheder. Vi har allerede omtalt retten til en lederuddannelse, men vi tror, der er behov for en tydeliggørelse af denne rettighed, da flere medlemmer har spurgt til den. 7

8 Ledere med personaleansvar har ret til en lederuddannelse på mindst diplomniveau. Ved OK 2008 ønskede vi at komme med ind under de ordninger, der blev forhandlet om ved trepartsforhandlingernes start i Det lykkedes for os, og det blev udmeldt ved et brev fra Personalestyrelsen og i et brev fra FTF, begge fra december 2009, hvor der sammenfattende står: Målgruppen, der er omfattet af retten til lederuddannelse, findes først og fremmest på det kommunale og regionale område. Men der er også visse ledere i staten, der med denne aftale har erhvervet en ret til lederuddannelse på diplomniveau. Og blandt disse ledere i staten er: Visse ledere inden for Undervisningsministeriets område, herunder i styrelser og på selvejende uddannelsesinstitutioner som fx frie skoler, produktionsskoler, erhvervsskoler og professionshøjskoler. Og videre er det bestemt at: Målet er, at for nye ledere i målgruppen skal lederuddannelsen være påbegyndt senest tre år efter udnævnelsen, og at alle nuværende ledere i målgruppen, som ikke allerede har tilsvarende uddannelsesniveau, skal have ret til senest i 2015 at have gennemført lederuddannelse på diplomniveau. 2. Finansiering af lederuddannelserne. I overenskomstperioden er der desværre kun mulighed for at få støtte til lederuddannelserne gennem Kompetencefonden. Ved uddannelsen til den fleksible master i offentlig ledelse er der dog helt særlige tilskudsmuligheder. At der ikke er tilskud til finansiering betyder imidlertid ikke noget i forhold til retten til diplomuddannelsen. Retten til lederuddannelse er ikke begrænset af, at der gives tilskud til uddannelsen. Hvis man ikke kan få støtte fra fx Kompetencefonden, så skal skolen selv finansiere uddannelsen. 3. Udviklingsprojekter for ledelse. Vi har inden for de senere år opnået støtte til et par udviklingsprojekter. For et par år siden projektet Ledelse af refleksive processer med støtte fra SCKK, og i øjeblikket er vi ved at afslutte vi projektet Ledelse af Ledelse med støtte fra DialogForum under Ministeriet for Børn og Undervisning. Til august starter vi som nævnt et nyt projekt, Ledelse mellem Ledelse, med større fra CLOPU (Statens Center for Kompetenceudvikling) 4. Vores egne kurser og medlemsmøder. Vi har en årelang tradition for at holde kortere kurser for vores medlemmer. Det er kurser med praktisk og konkret indhold, og det er kurser med mere overordnede, teoretiske og inspirerende input om ledelse. Vores nye folder om næste års program er nu udgivet, og man kan få den tilsendt eller se den på hjemmesiden. 8

9 Ind imellem og nogle gange i forbindelse med et kursus holder vi et medlemsmøde. Det kan fx være i forbindelse med OK-forhandlinger om opstilling af ønsker og krav og om godkendelse af resultaterne. I forbindelse med vores årlige generalforsamling afholder vi lederdage med forskellige kursusaktiviteter. Både på kurser og på medlemsmøder er der rum for socialt samvær med erfaringsudveksling, og der er mulighed for at blive optaget i et netværk. Kursusudvalget arbejder også med netværk og med mentorordninger Netværk Rigtig mange af vores medlemmer er en del af et netværk med andre ledere. Det anser vi for at være særdeles vigtigt, for jobbet som leder kan ellers blive meget ensomt. Deltagelse i et netværk er også med til at gøre det lettere at være leder. Vi opfordrer derfor meget kraftigt til at danne netværk og til at optage nye ledere i allerede etablerede netværk. Mentorordninger Vi har etableret to mentorordninger. En mentorordning for nye ledere og en mentorordning for erfarne ledere. Som ny leder kan det være svært helt at overskue og gennemskue opgaver og processer på sin skole. Derfor vil vi give et tilbud om, at den nye leder kan få en mentor, dvs. en erfaren leder fra en anden skole, til at føre samtaler med og til at vejlede og rådgive i bestemte situationer. Desværre har ordningerne ikke helt haft den tilslutning, vi havde ønsket os, men vi giver ordningerne en chance mere, og man kan fortsat tilmelde sig via vores hjemmeside. Foreningens økonomi Regnskabet og budgettet for Frie Skolers Ledere er optaget som et særligt punkt på denne generalforsamling, og jeg skal derfor ikke sige meget om det nu. Men et enkelt punkt, skal jeg dog omtale. Løntabsforsikring ved en skoles konkurs Ved en skoles konkurs går Lønmodtagernes Garantifond ind og udbetaler et beløb til de ansatte, der typisk svarer til nogle måneders løn inklusiv pensionsbidrag og feriepenge. Men skoleledere og forstandere er ikke omfattet af denne ordning. Begrundelsen er, at skolen tegnes af bestyrelsesformanden og skolelederen/ forstanderen i forening. Vi er altså selv ansvarlige for miseren, for vi kunne jo have sagt fra inden konkursen. Derfor havde vi i foreningen tegnet en løntabsforsikring for skolelederen/forstanderen. Forsikringen udbetaltes ved en konkurs og svarer ikke helt, men næsten til Lønmodtagernes Garantifond. Forsikringsselskabet har imidlertid opsagt forsikringen med den begrundelse, at selskabet fremover kun vil have privatkunder og ikke længere vil forsikre organisationer. Vi har prøvet med nogle andre 9

10 forsikringsselskaber, men løsningerne har ikke været til at få øje på. Den gældende forsikring er ophørt med virkning fra den 1. april i år, og løntabsforsikringen skal derfor fremover tegnes af skolen selv, hvilket måske også er det rigtige, da det jo drejer sig om at sikre en af skolens ansatte. Udfordringer for skolernes ledere Ledernes ansvar og udfordringer i den forbindelse har ikke ændret sig meget i forhold til beretningen på sidste års generalforsamling, selv om flere problematikker er blevet mere synlige. Vi kommer derfor til at gentage nogle af de ting, vi nævnte i beretningen for 2011, og vi vil så prøve at vise, hvor vi kan se nogle tydeligere tendenser. Strategiske overvejelser Vi er ledere på frie skoler. En fri skole indebærer begrebet frihed. Pædagogisk frihed til at nå undervisningsmæssige mål og sociale mål, og frihed til at organisere skolen, så vi bedst når målene. Frihed indebærer ansvarlighed, og frihed indebærer forpligtelser. Friheden for en fri skole udspiller sig inden for både formelle og uformelle rammer, og det betyder i praksis, at skolen hele tiden skal være i overensstemmelse med samfundets - med fællesskabets - krav. Og fællesskabet skal her forstås i meget bred forstand. Fællesskabet består for vores vedkommende af tre hovedelementer hver med sin magt og styrke. Det ene fællesskab er Staten, der styrer med regler og med økonomi. Det andet fællesskab er den offentlige mening, der især gennem medierne prøver på at sætte en dagsorden for skolernes opgaver. Og det tredje fællesskab er markedet, konkurrencen om tilskudskronerne og konkurrencen om eleverne. Hvad kan vi som skole tilbyde og til hvilken pris? Nogle gange har enkelte af disse elementer mere indflydelse på skolen end andre gange. Det veksler meget over tid. Skolen skal hele tiden forsøge at være i overensstemmelse med samfundets krav, men skolen udgør jo også i sig selv et fællesskab med både formulerede og uformulerede forventninger. Og skolen er i denne forbindelse skolens bestyrelse, skolens daglige ledelse, medarbejderne, forældrene og eleverne, skolekredsen og eventuelle støtteforeninger. Indholdet af alle disse forskellige krav og forventninger fra samfundets side og fra skolen selv stritter som oftest i hver sin retning. Og det samtidig med, at både krav og forventninger hele tiden ændrer sig i takt med samfundsudviklingen og i takt med den debat, der konstant er i medierne om skoleforhold. 10

11 Det er i dette krydsfelt, lederen på en fri skole konstant befinder sig, og som man skal tage pejling efter i sin strategiske ledelse. Kolde facts og politiske overvejelser Som ledere på en fri skole må vi forholde os til de kolde kendsgerninger. Den væsentligste af dem er udviklingen i antallet af skolepligtige elever. Hvordan er udviklingen på landsplan og lokalt? På Danmarks Statistiks hjemmeside og kan man hente relevante oplysninger om bl.a. befolkningsudviklingen. Vi har udvalgt nogle områder, som vi vil omtale nærmere. Vi omtalte også statistikken sidste år, men den er stadig lige relevant. Ovenstående graf viser udviklingen i antallet af 6-årige og af 15-årige på landsplan. Disse årgange er valgt for at få både den yngste og en af ældste skoleårgange belyst. For de 6-årige er antallet nogenlunde stabilt fra 2010 til 2015, hvorefter der kommer et fald i antallet på ca. 5 % frem til Herefter sker der år for år en stigning til et niveau i 2030, der er ca. 3 % højere end nu. For de 15-årige ser vi rent grafisk den samme udvikling, men den er naturligvis forskudt med 9 år. Der er således et fald i antallet af 15-årige fra 2010 til 2018 på ca. 10 % (et fald, som antallet af 6-årige allerede har været igennem inden 2010), hvorefter antallet bliver nogenlunde stabilt frem til Fra 2024 og frem til 2030 igen sker et fald på ca. 5 % i forhold til 2024, hvorefter der igen vil ske en stigning som afspejlet i kurven for de 6-årige. 11

12 Det er dette marked for elever, vi som frie skoler skal operere i i de næste tyve år, og det er det marked, der er en del af grundlaget for vores strategiske overvejelser. Det er muligt, at skolerne samlet set kan få en større markedsandel, men det er også muligt, at andelen kan blive mindre. Det er også muligt, at markedsandelen i nogen grad vil ændre sig bl.a. på grund af ændringer i de strukturelle forhold på folkeskolens område, men som udgangspunkt for vores beregninger har vi valgt at fremskrive prognosen med den markedsandel, som de to skoleformer har i dag. For de frie grundskoler viser beregningerne, at det antal elever, der forventes at gå på en fri grundskole falder med et antal på ca elever (ca. 7 %) fra 2010 til 2026, hvorefter antallet igen ifølge prognosen stiger med ca elever (ca. 2 %) fra 2026 til For efterskolerne viser tallene et fald på ca elever (ca. 12 %) fra 2011 til Fra 2018 til 2025 bliver der en stabilitet i elevtallet, men herefter kommer der igen et fald. Prognoserne for de frie grundskoler og for efterskolerne bygger som sagt på den forudsætning, at elevandelen i hele perioden er den samme, som den var i Og netop på dette punkt kan der jo ske forskydninger og ændringer, og i denne forbindelse kan det være interessant at se på andelene på enkelte klassetrin. Vi har valgt at se på henholdsvis 9. klasse og 10. klasse for årene 2005 til 2009, som er de senest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik. For 9. klasses vedkommende er fordelingen nogenlunde konstant over perioden. Af de i alt elever går de ca (72 %) i Folkeskolens 9. klasser, mens ca (14 %) går i de frie grundskolers og ca (14 %) i efterskolernes 9. klasser. For 10. klasserne er det markant anderledes. Af omkring elever på 10. klassetrin er de 47 % optaget i Folkeskolen, 43 % er optaget på efterskolerne, mens 10 % er optaget på de frie grundskoler. Balancen mellem Folkeskolen og de frie skoler på 9. klassetrin giver efter vores mening ikke anledning til særlige overvejelser. Derimod er det vores opfattelse, at det er i vores store interesse, at 10. klassetrin fortsætter med at være et velfungerende tilbud også i folkeskolen. For generelt er det jo sådan, at hvis tingene ikke fungerer i folkeskolen, får vi heller ikke lov til at have dem, ligegyldigt hvor godt det ellers fungerer hos os. Og for 10.- klasses vedkommende tror vi, at der kan komme problemer, der kræver omstilling og nytænkning. Ministeren for Børn og Undervisning, Christine Antorini, sagde på Efterskolernes årsmøde, at 10.-klasse ikke vil blive nedlagt. Og det er jo godt. Men senere i sit indlæg sagde hun, at 10.-klasse ikke skal være afslutningen på et grundskoleforløb, men ændres til begyndelsen på en ungdomsuddannelse, og så bliver vi straks lidt bekymrede. For hvilken status skal 10.-klasse så have? og hvor skal 10. klasse placeres? Alle vil tilsyneladende have fat i de 16-årige, for de er jo en del af målsætningen om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Endvidere er de 16-årige også et indtægtsgrundlag for ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der jo som bekendt er blevet taxameterstyrede og derfor opererer på samme markedsvilkår, som vi selv gør. Hvor skal de kommende kommunale 10.-klassecentre placeres? Vi ser flere campusmodeller, hvor 12

13 gymnasiet, handelsskolen, erhvervsskolen og 10.-klassescentret samles på den samme lokalitet, og hvor det er muligt at skifte fra 10. klasse til en ungdomsuddannelse efter et halvt år i 10.-klasse. Vi er traditionelt gode til 10.-klasseeleverne, men hvordan holder vi fast i den position, når 10.-klasse ændrer sig i Folkeskolen, og når erhvervsskolerne også opretter fleksible 10.-klasser? Vi bliver nødt til at have antennerne ude og være parate til omstillinger, hvis vi vil være med i kampen om 10.-klasseseleverne. Strukturelle ændringer i Folkeskolen Kommunalreformen og den samfundsøkonomiske krise ændrer i høj grad kommunernes vilkår, ligesom udviklingen i børnetallet selvfølgelig også gør det. Kommunerne er derfor tvunget til at tænke deres skolestruktur på en ny måde. I den proces er rationaliseringer blevet et helt nødvendigt element. Rationaliseringer på folkeskoleområdet betyder på almindeligt dansk, at der skal være flere elever pr. lærer og flere lærere pr. leder. Dette krav får to konsekvenser for kommunernes skolestruktur: Små skoler nedlægges og overbygninger samles på færre skoler Ressourcekrævende elever tages hjem fra specialskolerne og placeres i den almindelige folkeskole, og de almindelige specialundervisningselever bliver inkluderet, som det hedder med et positivt ord. Begge forhold får betydning for de frie skoler. Betydning for elevtal Mange forældre til elever på de lukningstruede skoler er utilfredse. Nogle forældre opretter derfor en friskole i landsbyen i stedet for den lukkede skole, mens andre forældre vælger at flytte deres børn til en allerede eksisterende fri skole. Begge dele vil øge den procentvise andel af elever i den fri skole. De ressourcekrævende børn udgør et særligt problem for de frie skoler, for med de få ressourcer, der stilles rådighed for disse elever på de frie skoler, er der stærke økonomiske begrænsninger for, hvor mange af disse elever en fri skole kan rumme. Det er jo i høj grad de øvrige forældre på skolen, der skal betale. Dilemmaet er, at det giver kritik og økonomiske vanskeligheder indadtil, hvis vi tager vores del af de ressourcekrævende børn, mens det giver kritik udadtil og kan få politisk motiverede konsekvenser for skolerne, hvis vi ikke tager vores del af de ressourcekrævende børn. Yderligere rumler ministeriet med tanker om et socialt taxameter. Det lyder umiddelbart sympatisk, men der er en stor fare for, at det vil betyde, at der overføres tilskudskroner fra små skoler på landet til større skoler i byerne, for det er jo her, de fleste socialt belastede elever bor. Skolen på landet kan jo ikke indskrive elever, der ikke bor i nabolaget. Betydning for skolernes økonomi Rationaliseringerne på folkeskoleområdet giver nok flere børn til de frie skoler, men generelt set bliver den overordnede økonomi nok ikke bedre. Dette skyldes, at de frie grundskolers tilskud er reguleret efter den 13

14 gennemsnitlige udgift pr. elev i Folkeskolen. Når der bliver flere elever pr. lærer i Folkeskolen, så får de frie grundskoler færre penge i statstilskud pr. elev. Og dette forhold forstærkes yderligere ved, at små folkeskoler på landet har været forholdsvis dyre at drive pr. elev, og hvis en sådan skole nu overgår til at være en fri grundskole, så indgår de dyre driftsudgifter ikke længere i Folkeskolens regnskab. Folkeskolens udgift pr elev bliver reduceret for hver landsbyskole, der opstår som en ny fri grundskole. Og det betyder i sig selv færre kroner pr. elev til samtlige frie grundskoler. Genopretningspakken og den økonomiske krise Et direkte udslag af statskassens forfatning med underskud på finanserne er den såkaldte genopretningspakke. Nedskæringspakken rammer bredt ud over hele statens område, men vores sektor er blevet særligt hårdt ramt. Den nye regering fjernede heldigvis besparelsen på tilskuddet til nedbringelse af forældrebetalingen, men trods dette skal både de frie grundskoler og efterskolerne spare uforholdsmæssigt meget i forhold til de andre statslige områder, idet vi skal have nedskæringer i de generelle statstilskud et år længere end andre statslige institutioner, og idet vores nedskæringer bliver permanente også efter Til disse statslige nedskæringer kommer virkningen af de kommunale nedskæringer på skoleområdet, idet grundskolerne jo som tidligere omtalt bliver reguleret efter udgifterne pr. elev i Folkeskolen. Vi får altså besparelserne dobbelt og i to omgange. Det bliver en stor udfordring for de fleste frie grundskoler. For efterskolernes vedkommende begynder vi allerede nu at se virkningerne af den økonomiske krise. Der er en tendens til, at store efterskoler bliver større, mens små efterskoler mister elever. Mange efterskoler har svært ved at fylde pladserne op til næste skoleår, og ventelisterne er mange steder ikke eksisterende. På sigt kan det komme til at betyde lukkede skoler. I lærerforeningen ser man konkret et tegn på krisen ved et forholdsvis stort antal opsigelser begrundet i faldende elevtal, og hos os selv ser vi et stigende antal opsigelser af mellemledere begrundet i nedlægning af stillinger i forbindelse med faldende elevtal. Det skal dog, som allerede nævnt, bemærkes som værende positivt, at regeringen fra januar 2012 ændrede tilskuddet til forældrebetalingen markant, således at mange flere forældre fortsat vil have råd til at have et barn på efterskole. Så meget om befolkningsudviklingens, statens og det omgivende samfunds indflydelse på vores skoler. Vi vil gerne sammen med skoleforeningerne arbejde for en forbedring af statstilskuddene. Men det lykkes nok næppe lige med det samme. Spørgsmålet for den enkelte leder er derfor, hvad kan vi her på vores skole gøre ved det her og nu? Kan markedet løse det? Skolen har kun tre veje til en bedre økonomi. 1. Besparelser eller udskydelse af udgifter kan være nødvendige her og nu, men det er som at trille en stadig større snebold foran sig. 2. Effektiviseringer er mere langtidsholdbare. Med effektivisering er jo bare et andet ord for flere elever pr. lærer, flere elever i klassen, eller en ny måde at organisere undervisningen på fx med 14

15 holddelinger på tværs af klassetrin, hvilket også kan give flere elever pr. lærer. Vi bliver også nødt til at se på skolens enkelte funktioner. Hvor vigtig er en bestemt funktion i forhold til udgiften. Kan vi helt undvære funktionen, eller kan vi ændre på funktionen, så den bliver billigere i drift. Vi skal også se på, om nogle funktioner kan ændres, så andre personalegrupper end de traditionelle kan udføre opgaven. Det kan gælde it og det kan gælde scanning af biblioteksbøger. Den øgede brug af undervisningsassistenter i Folkeskolen får vel også en afsmittende virkning hos os. Der er for de fleste skoler ingen vej udenom effektiviseringer, hvis skolen skal overleve på sigt. 3. Øgede indtægter er også en oplagt vej at gå. Flere elever på skolen giver som oftest øgede indtægter. De fleste steder er skolerne i en konkurrencesituation om eleverne, og hvis skolen skal klare sig i konkurrencen, så skal der handles. Vi kan også overveje andre indtægter ved fx forskellige arrangementer på skolen. Annonceindtægter og sponsorater er også en mulighed. Udvikling og vedligeholdelse af skolens pædagogiske tilbud er også et nøglebegreb og en absolut nødvendighed for skolens fremtid. Vores skolers styrke er vores frihed til forskellighed, og det afgørende er, at skolen udvikler sig, så flere forældre og flere børn føler sig tiltrukket af skolens pædagogik og melder sig ind på skolen. En øget PR-indsats og bedre kommunikation er nøglebegreber i markedsføringen. PR skaber billeder i folks hoveder, og det øger muligheden for, at komme i kontakt med nye forældre, og derved mulighed for at få en øget markedsandel. Udvidelse af skoledistriktet er en mulighed, når man ønsker flere elever på skolen. Man kan udvide PR-indsatsen til også at omfatte andre geografiske områder end dem, hvor skolen pr. tradition får nye elever. Man kan arbejde politisk for ændrede offentlige busruter. Og en egen skolebus kan også være et oplagt tiltag. Mulighederne er mange, hvis man har ideerne. Forældrebetaling skolepenge. Skolerne kommer ikke uden om stigninger på dette punkt, for selv om der er nedskæringer i statstilskuddet, så falder udgifter til lønninger og til varer og tjenesteydelser jo ikke tværtimod så stiger de. Men netop på skolepengeområdet bliver markedskræfterne meget følelige. Hvad kan skolen opkræve for den ydelse, man giver? Her spiller lokale forhold og befolkningens sociale sammensætning en meget stor rolle. Prisen kan jo godt blive så høj, at forældre ikke kan eller vil betale prisen, og det lægger jo i sig selv et loft over forældrebetalingens størrelse. 15

16 OK-2013 Vi kan ikke forvente, at der ved overenskomstfornyelsen i 2013 er nogen særlige lønforbedringer at gøre godt med. Vi kan måske forvente lønstigninger i størrelsesordenen ½-1 % pr. år, men vi kunne måske alligevel prøve at gentage kravet om et tredje løninterval for efterskoleforstandere. Vi kunne også prøve at foreslå en ændret struktur for ledernes løntillæg, så den blev mere brugervenlig. Vi kan også gøre os overvejelser om, hvordan vi forbedrer arbejdsforholdene for lederne på skolerne. Dette kunne være i form af projekter om det psykosociale arbejdsmiljø og projekter omkring ledernes kompetenceudvikling. Der vil selvfølgelig også være andre krav at diskutere og evt. opstille, men det bliver nok mest i den bløde afdeling: udbygning af seniorordninger, orlovsordninger, frynsegoder o.l. Vi vil her i foråret den 23. maj afholde et medlemsmøde i Odense om fornyelsen af overenskomsten, og her vil vi drøfte de ideer og muligheder, vi kan prøve at komme igennem med. Lige før sommerferien skal vi gennemgå kravene i LC-LederForum, og i september skal vi også i LC- LederForum vedtage de krav, der sendes videre til behandling i LC, i SKAF og i CFU. De specielle forhandlinger på vores område finder sted efter nytår 2013, og vi forventer at kunne tage stilling til et forhandlingsresultat ved en urafstemning blandt vores medlemmer i april Tak Til slut skal jeg sige tak til foreningens 885 medlemmer, som støtter op om Frie Skolers Ledere, og hvoraf ca. 60 har været til stede her på vores kursus og generalforsamling. Bestyrelsen tager det som et udtryk for opbakning til ideen bag Frie Skolers Ledere og til det forestående projekt med fortsat at udvikle foreningen og fremme vores mål om at gøre det lettere at være leder. Jeg skal også sige tak for et godt samarbejde til FSLs tidligere formand Arne Pedersen, til den nuværende formand Uffe Rostrup, til næstformanden Monica Lendal Jørgensen og til de øvrige hovedstyrelsesmedlemmer. En tak også til bladet Frie Skoler og til Hornstrupscentret for altid velvillig behandling. Også en tak til FSLs sekretariat til den forhenværende sekretariatsleder Kirsten Nielsen og til den nuværende sekretariatsleder Henrik Wisbech og ikke mindst til Jette Morsing og til Natascia Tacchini, og i den forbindelse også en tak til Niels Trolle. En tak også til samarbejdspartnerne i LC og i LC-LederForum, til formanden Anders Balle, til Steen Devantier og til de øvrige medlemmer af Forretningsudvalget Tak også til den øvrige bestyrelse for et godt samarbejde og en stor arbejdsindsats. 16

17 Mogens Lorentzen (Formand - fri grundskole) Rud Nielsen (Næstformand - efterskole ) Frededrik Christensen (Kristen Friskole) Anne-Katrine Nielsen (Trine) (Lilleskole) Brian Bastiansen Charlotte Toft Frank Andersen Jeppe Møller Tobberup Stig Mikkelsen Volker Kracht (Efterskole) (Efterskole) (Efterskole) (Privatskole) (Friskole) (Deutscher Schul- und Sprachverein) 17

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia.

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Indledning. Foreningen kører nu på 3. år. Mange af de indledende opgaver er løst. Medlemstallet stiger støt. Aktivitetsniveauet

Læs mere

GØR DET LETTERE AT VÆRE LEDER

GØR DET LETTERE AT VÆRE LEDER GØR DET LETTERE AT VÆRE LEDER KOMPETENT SPARRING MED LEDERKOLLEGER 2 ERFARING KOMPETENCE SELVSTÆNDIGHED ET TRYGT ARBEJDSLIV Som medlem af FRIE SKOLERS LEDERE får du en forening, der på dine vegne forhandler

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 2012 på Hotel Munkebjerg, Vejle.

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 2012 på Hotel Munkebjerg, Vejle. Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 2012 på Hotel Munkebjerg, Vejle. Indledning. Det er nu 5. gang, at der skal aflægges beretning i Landsforeningen af Produktionsskoleledere. Det

Læs mere

FSLeder bestyrelsens beretning april 14

FSLeder bestyrelsens beretning april 14 FSLeder bestyrelsens beretning april 14 De af os, der er kommet til Hindsgavl øst fra, har kunnet sidde i bilen de sidste 10 km fra Nr. Aaby og indtil motorvejsafkørslen og set på de opsatte motorvejs

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

PF GENERALFORSAMLING 27. SEPTEMBER 2012 i Patientforsikringen VELKOMMEN

PF GENERALFORSAMLING 27. SEPTEMBER 2012 i Patientforsikringen VELKOMMEN PF GENERALFORSAMLING 27. SEPTEMBER 2012 i Patientforsikringen VELKOMMEN Oplæg 27. SEPTEMBER 2012 PF og medlemstallet PF fyldte 60 år d. 10. maj 2012 PF havde 210 medlemmer pr. 1. januar 2012 600 Medlemmer

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Det er resultatet af flere års godt samarbejde mellem Ledersektionen i HL og EiD der har ført frem til etableringen.

Det er resultatet af flere års godt samarbejde mellem Ledersektionen i HL og EiD der har ført frem til etableringen. MUNDTLIG BERETNING 14 Kære venner Velkommen til generalforsamling i Erhvervsskolelederne. Velkommen til den første generalforsamling efter vi har besluttet og gennemført tilslutning til Djøf. En særlig

Læs mere

Uddannelsesforbundets politiske repræsentationer

Uddannelsesforbundets politiske repræsentationer Uddannelsesforbundets politiske repræsentationer Internt: Hovedbestyrelsen (HB) Udvalget for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser (E-udvalget) (formand) (næstformand) Emmy Drongstrup Jensen Viggo Henning

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Ekstraordinær Generalforsamling Kolding 31. januar 2013

Ekstraordinær Generalforsamling Kolding 31. januar 2013 Ekstraordinær Generalforsamling Kolding 31. januar 2013 Kære medlemmer af Erhvervsskolelederne Vores forening bløder. Vi er på få år gået fra 500 medlemmer til ca. 355. Årsagerne er beskrevet i det udsendte

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Mina Hindholm Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen

Læs mere

Til dig der er ergoterapeut og leder

Til dig der er ergoterapeut og leder Til dig der er ergoterapeut og leder Samarbejde, aktiviteter og muligheder etf.dk/leder Forord Ledelse i den offentlige sektor er i høj grad præget af de politiske paradigmer om rehabilitering, sundhedsfremme,

Læs mere

Fordelingssekretariatet

Fordelingssekretariatet Fordelingssekretariatet Eksternt Bestyrelsesmødereferat Til: Bestyrelsen for Fordelingssekretariatet, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening, Der Deutsche Schul- und Sprachverein für Nordschleswig,

Læs mere

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler Stillings- og personprofil Sekretariatschef Danske SOSU-skoler Marts 2015 Opdragsgiver Danske SOSU-skoler Adresse Danske SOSU-skoler Ny Vestergade 17, 2. sal 1471 København K Telefon: 42 41 35 01 Email:

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. 1 2015 INDKALDELSE Den 25. januar 2015 Tidspunkt : 16. 17. januar 2015 kl. 12-12 Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C Tilstede : Repræsentantskabet,

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Tommerup Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2.

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav

Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav 7. februar 2013 12-00432 MSK/MN Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav I det følgende gennemgås hovedindholdet i den generelle del af CFU-forliget. Der er særlig fokus på emner/aftaler,

Læs mere

Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009

Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009 Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009 1. Referent: Maria Hansen Ordstyrer: Jette Clausen 2. Referat godkendt 3. Netværksansvarlig: Lene Lebech, Kolding kommune (lele@kolding.dk) melder sig frivilligt.

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole.

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej

Læs mere

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER VEDTÆGTER For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Femmøller Efterskole Musik og Teater er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune.

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Vedtægter for Testrup Højskole 1 Hjemsted og formål Testrup Højskole er en uafhængig og selvejende institution. Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Testrup

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Lederforeningen Lokalafdelingen

Lederforeningen Lokalafdelingen Lederforeningen Lokalafdelingen Vends Herreds Lærerkreds Nyhedsbrev 3. årgang nr. 3 16. marts 2004 Genra Referat fra generalforsamling Beretning Regnskab budget Tilmeldinger til elektroniske medier Generalforsamling

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE Vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. april 2015 1 HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Rantzausminde Efterskole. Vedtaget på Generalforsamlingen 2014. Stk. 1 Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution.

Rantzausminde Efterskole. Vedtaget på Generalforsamlingen 2014. Stk. 1 Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Vedtægter for Rantzausminde Efterskole Vedtaget på Generalforsamlingen 2014 1 Hjemsted og formål og værdigrundlag. Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Rantzausminde

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution 1 2 Vedtægter for den selvejende institution Skamlingsbanke Efterskole. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Skamlingsbanke Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

fra Landsforeningen af Produktionsskoleledere Nr. 9. 2013. Punkt 8 på side 33 i lovforslaget omhandler produktionsskolernes organisationsaftale.

fra Landsforeningen af Produktionsskoleledere Nr. 9. 2013. Punkt 8 på side 33 i lovforslaget omhandler produktionsskolernes organisationsaftale. Nr. 9. 2013. fra Landsforeningen af Produktionsskoleledere Punkt 8 på side 33 i lovforslaget omhandler produktionsskolernes organisationsaftale. Lockouten er ophørt Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

Ansættelsesbrev. Adresse og telefon. Medarbejderens fulde navn. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt

Ansættelsesbrev. Adresse og telefon. Medarbejderens fulde navn. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt Ansættelsesbrev For ledere, lærere og børnehaveklasseledere, der er ansat på en skole oprettet i henhold til Lov om friskoler og private grundskoler m.v. Dette ansættelsesbrev anbefales af Dansk Friskoleforening

Læs mere

OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER

OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER 01 OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK OAO VARETAGER INTERESSER FOR MEDLEMSORGANISATIONER MED CA. 400.000 MEDLEMMER ANSAT I STAT,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14.

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14. Efter velkomst og en kort præsentation af bestyrelsens medlemmer, orienterede Steen om skolens økonomi. Steen forklarede søjlediagrammet, hvor hele søjlen viser udgiften pr. elev i folkeskolen. 120 100

Læs mere

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A - vi vil være verdens bedste skole for børn Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A Generationsskiftet Vi har i årets løb brugt megen tid i FB, på at sikre at generationsskiftet

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er KlubLiv Danmark. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. Stk. 3. Foreningen er stiftet af DGI i 2014. 2 Formål,

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Dagsorden. Frie Skolers Lærerforening Hovedbestyrelsen

Dagsorden. Frie Skolers Lærerforening Hovedbestyrelsen Mødereferat: Frie Skolers Lærerforening Hovedbestyrelsen Dato: 9.januar 2013 Sted: Hornstrup Kursuscenter Start: 9.1.2013 kl. 10.15 Slut: 9.1.2013 kl. 16.45 URO/HWI/PHS Hovedbestyrelsen: Uffe Rostrup (formanden),

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Velkommen til PROSA/VEST

Velkommen til PROSA/VEST Velkommen til PROSA/VEST FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

Vedtægter for. Landboforeningen Gefion

Vedtægter for. Landboforeningen Gefion Vedtaget den 19. marts 2013 Vedtægter for Landboforeningen Gefion Side 1 af 8 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Landboforeningen Gefion. Dens hjemsted er Sjælland. Foreningen er dannet ved sammenslutningen

Læs mere

Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt

Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt De store ord Inklusion, innovation, mangfoldighed, frihed, bærerdygtighed, forandring, fornyelse og reformer Vi tillægger

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole.

Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vestbirk Musik- og Sportsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Efterskolen Epos Vedtægter

Efterskolen Epos Vedtægter Efterskolen Epos Vedtægter 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Efterskolen Epos er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er oprettet den 5. februar 2014 og

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Handleplaner til Lederpolitik i Dansk Socialrådgiverforening

Handleplaner til Lederpolitik i Dansk Socialrådgiverforening Notat CH 2.september 2013 Side 1 af 1 Handleplaner til Lederpolitik i Dansk Socialrådgiverforening Indledning Ledere på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked stilles overfor store krav. Fælles

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen).

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Vedtægter for Den Selvejende Institution, Aarhus Scenekunstcenter 1 Navn, hjemsted og tilsyn Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Institutionen er stiftet af Aarhus

Læs mere

Dagsorden til ØDF s generalforsamling 2007

Dagsorden til ØDF s generalforsamling 2007 Dagsorden til ØDF s generalforsamling 2007 Tidspunkt: 12. november 2009, kl. 15.45 Sted: Hotel Trinity, Fredericia 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår Rune Jönsson, Glostrup Kommune, som dirigent.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Lunderskov Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Stk. 1. Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Stk. 1. Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Vedtægter for den selvejende institution Gødvad Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Skolen er oprettet i 1981 og har hjemsted

Læs mere

20 ting om Fordelingssekretariatet, som man godt kan sætte spørgsmålstegn ved

20 ting om Fordelingssekretariatet, som man godt kan sætte spørgsmålstegn ved 20 ting om Fordelingssekretariatet, som man godt kan sætte spørgsmålstegn ved 1 Fordelingssekretariatet. Kontoret i Slagelse. Vikarkassen. Fællessekretariatet. Kært barn har mange navne, men de betegner

Læs mere

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat fra TR møde i Region Sjælland Referat fra TR møde i Region Sjælland Tid: Onsdag d. 3. juni 2015. Sted: Ringsted Sygehus, Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Ordstyrer: Line Reffelt Jørgensen. Referent: Marie Krestensen Lauridsen Dagsorden:

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 Dagsorden: 1. Generalforsamlingens åbning 2. Valg af dirigent, sekretær(er) og stemmeudvalg

Læs mere

VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE. Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212

VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE. Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212 VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212 Vedtægter for den selvejende institution Vrigsted Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vrigsted Efterskole

Læs mere