DETAILHANDELSUNDERSØGELSE

Transkript

1 Odder Kommune Juni 2014, revideret udgave DETAILHANDELSUNDERSØGELSE Detailhandelsanalyse

2 PROJEKT Detailhandelsundersøgelse: Detailhandelsanalyse Odder Kommune Projekt nr Version 3 Dokument nr Udarbejdet af MST Kontrolleret af VHK Godkendt af PFM I forhold til den oprindelige udgave af detailhandelsanalysen (dateret marts 2013) er afsnit 2.1.5, 3.1, og 4.1 revideret på baggrund af korrigerede omsætningstal. Forside fotoo NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: E: MSt@NIRAS.dk 3450 Allerød E: niras@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning og baggrund Formålet med analysen Afgrænsning af områder Interessenterne Detailhandlen i Odder Kommune Udgangspunktet for butiksdata Omsætningen i Detailhandlen Omsætningen Historisk udvikling Forbrugspotentialet Forholdet til nabokommunernes detailhandel Handelsbalancen Oplandet til Odders detailhandel Hvem er konkurrenterne? Potentiale for udvikling Rammebetingelserne for detailhandlen frem mod Kommuneplanen Fysiske rammer Odder Kommunes forventninger og strategi for detailhandlen Prognose for detailhandlens omsætning mod Udgangspunkt for den økonomiske udvikling Detailhandlen i Forventningerne til udviklingen i detailhandel i Odder Kommune Forudsætninger for prognosen Konsekvenserne af prognosen Bilag Branchekoder Detailhandelsanalyse

4 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Odder Kommune har, bl.a. i forbindelse med kommuneplanlægningen, behov for et grundigt kendskab til detailhandelen i kommunen. Derfor har Odder Kommune i 2013 bedt NIRAS om at udarbejde en detailhandelsundersøgelse. Detailhandelsundersøgelsen skal bruges som redskab i arbejdet med den forsatte udvikling af Odder som en central bolig- og erhvervskommune i det Østjyske Bybånd. I Odder by kræver flere byudviklingsinitiativer en undersøgelse af detailhandlen. I den centrale del af byen opleves det, at flere butikslokaler i særligt den vestligste ende af gågaden står tomme. Banegårdsområdet er i spil i forbindelse med at Aarhus Letbane får endestation i Odder. Endelig undergår det gamle hospitalsområde, VitaPark, i disse år en udvikling, hvor bl.a. mange offentlige og halvoffentlige virksomheder flytter ind på det gamle sygehus, samtidig med der etableres nye boliger i området. 1.1 Formålet med analysen Selve detailhandelsanalysen har til formål at skabe det lovpligtige grundlag for planlægning for detailhandelsudvikling i Odder. Herudover har Odder Kommune valgt at supplere detailhandelsanalysen med en række andre analyser og undersøgelser, der skal nuancere billedet af detailhandlen i Odder. Den samlede detailhandelsundersøgelse har således til formål at levere et grundlag for en række strategiske valg vedrørende udviklingen af Odder by og detailhandlen i Odder. De supplerende analyser, som er afrapporteret for sig, er en interessentanalyse, en kundestrømsanalyse og en benchmark af detailhandlen i Odder i forhold til nabobyerne. 1.2 Afgrænsning af områder Detailhandelsanalysen er en analyse af detailhandlen i Odder i Alle detailhandelsvirksomheder i Odder er omfattet af analysen, herunder internet- og kædebutikker. Der er i analysen korrigeret for bl.a. disse to typer af virksomheder, da de som udgangspunkt kun har en del af deres samlede omsætning lokalt i Odder. Der er i analysen benyttet en opdeling af kommunen i fem områder, som også er angivet på kortene på næste side.: - Rosensgade m.fl. (Rosensgade, Holsteinsgade og Torvet). - Odder bymidte i øvrigt, herunder Nørregade og Rådhusgade samt butikkerne i den sydligste del af byen, men ekskl. Rosensgade, Holsteinsgade og Torvet. - Nord inkl. Ballevej, herunder butikker til særligt pladskrævende varer beliggende langs Rådhusgade/Århusvej i den nordlige del af Odder by, og de butikker der ligger ved Ballevej. - Syd for Odder by, omfattende hele den sydlige del af kommunen - Tunø Detailhandelsanalyse 1

5 Kort over Odder Kommune med angivelse af områderne benyttet i analysen. Kortudsnit med angivelse af områdeafgrænsningerne i Odder by. Denne opdeling er foretaget for at kunne se og vurdere forskellene mellem strøggaderne (Rosensgade m.fl.), den øvrige midtby og butikkerne i den nordlige del af Odder by. Detailhandelsanalyse 2

6 Odder Kommune har ikke tidligere gennemført en detailhandelsanalyse. Der er derfor ikke mulighed for at se udviklingen i detailhandlen over tid. For at råde bod herpå er som en del af denne analyse også gennemført en sammenlignende analyse af detailhandlens omsætning i 2009, som er de ældste tilgængelige sammenlignelige data fra Danmarks Statistik. 1.3 Interessenterne Udover de enkelte detailhandelsvirksomheder er der en lang række interessenter i forhold til detailhandlen i Odder. Helt oplagt er Køb Odder og UdviklingOdder meget vigtige interessenter, der også har deltaget i udarbejdelsen af analysen på forskellige niveauer. Der er ud over selve detailhandelsanalysen udført en interessentanalyse, som nævnt ovenfor. 2 DETAILHANDLEN I ODDER KOMMUNE Ligesom bosætningen er detailhandlen i Odder Kommune koncentreret i Odder by. Detailhandlen uden for Odder by har langt overvejende lokal karakter, dog med enkelte undtagelser i form af internetbaseret detailhandel eller detailhandel i forbindelse med oplevelser, f.eks. Fru Møllers Mølleri. 2.1 Udgangspunktet for butiksdata Detailhandelsanalysen tager udgangspunkt i den momspligtige omsætning i detailhandelsvirksomhederne i Odder Kommune. Omsætningen er oplyst af Danmarks Statistik på baggrund af en detaljeret opgørelse over butikker og virksomheder med detailhandelsomsætning. Butikkerne opdeles i grupper efter de tre grupper, der er defineret i Planloven (dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og butikker til særligt pladskrævende varer) samt tekstil (tøj- og skobutikker) i den centrale del af Odder. Opdelingen af butikker i grupper på baggrund af branchekoderne i CVR er angivet i bilaget sidst i rapporten Butikslisten Listen over butikker og virksomheder er dannet med udgangspunkt i et fuldstændigt træk (fra CVR) af alle virksomheder i Odder Kommune inden for de relevante brancher. Dette er gjort for 2013 og Herefter er listerne kvalitetssikret af medarbejdere i Odder Kommune og tillige kontrolleret ved besigtigelse af konsulenter fra NIRAS. Besigtigelsen er kun gennemført i Besigtigelsen omfatter alle butikker i Odder By og delvist butikkerne i de øvrige dele af kommunen. Detailhandelsanalyse 3

7 Kort over Odder Kommune med angivelse af butikker (2013) Vægtning og fordeling På baggrund af butikslisten er der via Danmarks Statistik indhentet samlede omsætningstal for hver gruppe og geografisk område. De omsætningsdata, der umiddelbart kan genereres af Danmarks Statistik, fortæller om hver virksomheds samlede momspligtige omsætning. Flere virksomheder har en blanding af detailhandel og f.eks. service. Andre har en meget væsentlig del af omsætningen via internettet, som derfor ikke er lokal omsætning i Odder Kommune. Butikslisten er derfor, inden den blev leveret til Danmarks Statistik, korrigeret med et erfaringsbaseret skøn for, hvor stor andel af de enkelte virksomheders omsætning, der udgøres af detailhandel. Tøjbutik på Torvet i Odder midtby. Detailhandelsanalyse 4

8 2.1.3 Butiksarealet Detailhandelsarealet er opgjort vha. BBR-registerets information om erhvervsarealer. Til hver adresse kan der knyttes et erhvervsareal. I enkelte tilfælde er der åbenlys uoverensstemmelse mellem BBR-registerets oplysninger og det korrekte areal. I de tilfælde er der gennemført en kontrolopmåling på kort. Butikker til pladskrævende varer langs Rådhusgade Centrene i Odder Kommune Planloven fastsætter, at Kommuneplanen skal redegøre for centerstrukturen. Desuden skal der i kommuneplanens redegørelse beskrives, hvilke muligheder der er for udvidelse af bymidter, i det omfang kommunen ønsker at udvide afgrænsningen af disse Butiksstrukturen i Odder 2013 Butiksstrukturen i Odder Kommune er helt domineret af Odder by, hvor der er to primære koncentrationer af butikker. Odder bymidte består mest markant af gågaden Rosensgade/Torvet. Det er her de typiske strøgbutikker ligger. Der er et bredt udsnit af specialbutikker, dog er der kun ganske få egentlige kædebutikker, som man ellers kender fra by- og storcentre. I tilknytning til gågaden, men adskilt af parkeringsområder og rådhusområdet, ligger dagligvareområdet på Nørregade. Her ligger supermarkederne Kvickly, Løvbjerg og Netto samt enkelte specialbutikker. Detailhandelsanalyse 5

9 Detailhandelsstrukturen i kommunen som helhed. Den anden større koncentration af butikker i kommunen ligger langs Rådhusgade/Århusvej, samt Ballevej i den nordlige del af Odder. Her finder man mange af kommunens butikker med pladskrævende varer i form af bilforhandlere, byggemarkeder m.m. Detailhandlen i kommunen er i øvrigt spredt. Heller ikke i Hou, den næststørste by i Odder Kommune, er der en koncentration af butikker. Til gengæld er oplandet relativt godt dækket af mindre butikker som Dagli Brugsen og Bagergårdens Brødhus, der begge har flere butikker i kommunen. Tabel 1: Fordeling af butikker i områderne. Tunø har kun ganske få enheder, og Tunø kan i denne sammenhæng betragtes som en selvstændig økonomi. Derfor indgår Tunø ikke i analysen i øvrigt. Dagligvarer Tekstil Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende udvalgsvarer Rosensgade m.fl Odder bymidte i øvrigt Nord inkl. Ballevej Syd for Odder By Tunø i alt i alt Udviklingen i bymidten i Odder igennem kriseårene er typisk for detailhandlen på landsplan. En række butikker har måttet lukke, og det har givet plads til nye butikker. De nye butikker er især åbnet omkring Torvet, mens en enkelt butik er flyttet mod øst på Rosensgade. Denne udvikling kan umiddelbart give indtryk af tilbagegang i detailhandlen generelt, og det er da også tilfældet i den vestlige del af Rosensgade og i Holsteinsgade, hvor der umiddelbart på tidspunktet for besigtigelsen kan konstateres et antal tomme butikslejemål. Det interessante er dog, at butikkerne i de centrale dele af bymidten har kunnet fastholde eller forny detailhandlen i samme periode, så den nu tilsyneladende står stærkt i det, der ligner et begyndende økonomisk opsving. Detailhandelsanalyse 6

10 2.1.6 Odder bymidte Bymidten i Odder består, udover de to områder i tilknytning til gågaden, af butikker langs en række gader, hovedsageligt Holsteinsgade og Banegårdsgade/Rådhusgade. I disse områder har der været og er der fortsat udskiftning i butikkerne. Desuden anvendes en relativt stor andel af de butiksegnede lokaler til service som f.eks. frisør eller restaurant. Butikkerne i Odder by (2013) To områder i tilknytning til bymidten står over for eller er under udvikling. Banegårdsområdet rummer et potentiale i forbindelse med omdannelsen af den nuværende jernbane til letbane, og VitaPark, det gamle hospitalsområde, er under omdannelse til både virksomheder og boliger. Områdernes udvikling bør samtænkes med livet og dynamikken i bymidten, og det kan overvejes at bringe områderne i spil som lokaliseringsmulighed for detailhandel. Detailhandelsanalyse 7

11 2.1.7 Hou Detailhandlen i Hou er generelt under afvikling. Af den oprindelige butikskoncentration består bymidten i dag kun af Dagli Brugsen. Byens størrelse og konkurrencesituationen med Odder giver ikke umiddelbart mulighed for en udvikling af detailhandlen i byen. Det kan dog ikke udelukkes, at en supermarkedskæde eller discountkæde vil overveje at etablere sig i Hou. En sådan vil være oplagt at placere i tilknytning til havnen, som er under byomdannelse. Kort over butikkerne i Hou (2013) Statistisk bymidteafgrænsning for Odder og Hou For at Odder Kommune kan planlægge for lokaliseringsmulighederne for detailhandel, herunder en evt. udvidelse af bymidten, skal kommunen gennemføre en statistisk afgrænsning af bymidterne med brug af en standardiseret metode, som er beskrevet i Miljøministeriets vejledning om detailhandelsplanlægning. Der kan på baggrund af den statistiske bymidteafgrænsning udpeges statistiske bymidter i Odder og Hou. Detailhandelsanalyse 8

12 Bymidten i Odder. Den lyseblå linje er den eksisterende bymidte, som den er fastlagt i kommuneplanen. Den gule linje angiver den statistiske bymidteafgræsning. Den lysegule figur er bymidtekernen i Odder. Bymidten i Hou. Den lyseblå linje er den eksisterende bymidte, som den er fastlagt i kommuneplanen. Den gule linje angiver den statistiske bymidteafgræsning. Den lysegule figur er bymidtekernen i Hou. Odder Kommune kan i kommuneplanen vælge at bibeholde de eksisterende bymidteafgrænsninger eller at foretage nye afgrænsninger baseret på de statistiske bymidteafgrænsninger. Detailhandelsanalyse 9

13 3 OMSÆTNINGEN I DETAILHANDLEN Omsætningsanalysen udarbejdes på baggrund af data fra Danmarks Statistisk. For at skabe et historisk overblik over udviklingen er der i analysen indhentet data for to perioder. De historiske data er taget fra perioden kvartal 2009, der er de ældst tilgængelige, sammenlignelige data. De aktuelle omsætningsdata er hentet fra perioden 4. kvartal 2012 og kvartal. 2013, og er de absolut nyeste tilgængelige data på tidspunktet for analysen. 3.1 Omsætningen Omsætningens udvikling i Odder Kommune er vist i grupper i tabel 2. Omsætningen er (som beskrevet i afsnit 2.1) fordelt på de butiksgrupper, der er defineret i Planloven, samt i tekstil, der er en god indikator for udviklingen i strøggader. Tabel 2 viser, at der er vækst i detailhandlen generelt i Odder Kommune. For tekstil og udvalgsvarer er der en betydelig vækst, mens der i perioden har været et fald i omsætningen i dagligvarebutikkerne. Tabel 2: Omsætning i Odder Kommune i mio. kr. fordelt på butiksgrupper Dagligvarer 1, Tekstil Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Detailhandlen i alt Tabel 3 viser udviklingen geografisk. Tabellen afslører en stor vækst i den nordlige del af kommunen, sandsynligvis mest i den nordligste del af Odder by (omkring Århusvej og Ballevej), samt i nogen grad på Rosensgade (inkl. Holsteinsgade og Torvet). Derimod oplever butikkerne i den øvrige del af bymidten, at omsætningen er faldet. Denne tendens stemmer overens med, at hovedparten af dagligvarebutikkerne i kommunen ligger i området Odder bymidte i øvrigt, som bl.a. omfatter dagligvarebutikkerne på Nørregade og omkring den sydlige del af Rådhusgade. Tabel 3: Omsætning i Odder Kommune i mio. kr. fordelt på områder Rosensgade m.fl Syd for Odder by Odder bymidte i øvrigt Nord inkl. Ballevej Detailhandlen i alt Føtex Food åbnede medio 2009 men indgår ikke i omsætningstallene for Omsætningen i 2009 må forventes reelt at have været lidt større end den angivne, forventeligt i omegnen af 390 mio. kr. for dagligvarehandlen og 220 mio. kr. i området Nord inkl. Ballevej. 2 Omsætningstallene for 2009 for kategorien dagligvarer og området Nord inkl. Ballevej er korrigeret i forhold til den oprindelige udgave af detailhandelsanalysen. Detailhandelsanalyse 10

14 3.2 Historisk udvikling Butikkerne i den nordlige del af Odder Der er en stor vækst i omsætningen i den nordlige del af Odder. Sammenholder man tabel 2 og 3, kan man se, at væksten bl.a. skyldes de nyetablerede butikker omkring Århusvej og Ballevej. Disse butikker tilbyder en indkøbstype, der ikke findes andre steder i kommunen og som samler meget store dele af omsætningen generelt Udvalgsvarebutikker i Rosensgade Udvalgsvarebutikkerne i Rosensgade m.fl. ser generelt ud til at klare sig godt. Der er en fin vækst, og det skal bl.a. ses i lyset af, at der har været en stor udskiftning af butikker. Dette kan muligvis forklares med, at lukningstruede butikker typisk vil være præget af vigende omsætning og vigende varesortiment, mens nyetablerede/flyttede butikker typisk vil tiltrække en større omsætning, fordi vareudbuddet er nyt og stort, samt at lokalerne er nyindrettede og attraktive. Omsætningsstigningen er således sandsynligvis en kombination af en generel øget aktivitet i økonomien og nye butikker i Rosensgade og på Torvet. Udvalgsvarebutikker i den østlige del af Rosensgade klarer sig generelt godt Dagligvarehandel Der er sket et fald i omsætningen i dagligvarebutikkerne i Odder. Føtex Food, som åbnede i 2009 og lukkede i 2012, indgår hverken i omsætningstallene fra 2009 eller 2013, men det er muligt, at Føtex Food i sin korte levetid har nået at vænne en kundegruppe til andre indkøbsmuligheder end Odders øvrige dagligvarebutikker og i stedet lægges i fx Føtex i Skanderborg eller Holme. En øget andel af discountbutikker kan også betyde noget for fordelingen af omsætningen. Det er desuden en nærliggende antagelse, at de større dagligvarebutikker i nabokommunerne har taget omsætning, f.eks. Bilka i Horsens eller lignende. Detailhandelsanalyse 11

15 Dagli Brugsen i Gylling er en af de lokalbutikker, der sikrer en god lokal dækning med dagligvarer i oplandet til Odder by. 3.3 Forbrugspotentialet Forbrugspotentialet er et mål for det samlede forbrug, som indbyggerne i Odder Kommune har. Det vil sige deres forbrug lagt såvel i som uden for kommunen og ved nethandel m.v. Forbrugspotentialet for Odder Kommune opgøres ved hjælp af tal fra Danmarks Statistiks seneste forbrugsundersøgelse samt tal for en families gennemsnitsindkomst. Der er en vis usikkerhed ved forbrugspotentialet, da der er gjort nogle simplificerende antagelser, der må tages højde for, når resultaterne benyttes i det videre arbejde. Disse usikkerheder beskrives i det følgende. Forbrugspotentialet bliver senere brugt til at vurdere handelsbalancen i kommunen Forbrugsundersøgelsen Danmarks Statistik udfører løbende en forbrugsundersøgelse, der indeholder detaljerede oplysninger om forbrugsmønsteret i en gennemsnitlig dansk husstand. I forbrugsundersøgelsen er forbrugsmønsteret opdelt på ca. 150 komponenter, der samles i fem kategorier. Til at beregne forbrugspotentialet blandt indbyggerne i Odder Kommune er der anvendt tal fra Forbrugsundersøgelsen hentet fra Statistikbanken. Forbrugskomponenterne fordeles på fem kategorier: 1) Dagligvarer 2) Tekstiler 3) Øvrige udsalgsvarer 4) Særligt pladskrævende varer 5) Andet forbrug Det har været nødvendigt at foretage en række afgrænsninger i fordelingen af forbrugskomponenterne på de fem kategorier. For eksempel kan en given forbrugskomponent tilhøre flere kategorier. Her er komponenten [9913 Sæbe, kos- Detailhandelsanalyse 12

16 metik, toiletpapir, bleer mv.] taget med i kategorien 1) Dagligvarer, men kunne også have passet i kategorien 3) Øvrige udsalgsvarer. Kategorierne 1)-4) udgør detailhandlen, mens kategori 5) dækker andet forbrug. Tabel 4 viser forbruget i en gennemsnitlig dansk husstand i perioden Priserne er fremskrevet fra 2005-priser til 2013-priser. Tabel 4: Årligt forbrug for en gennemsnitlig dansk husstand i perioden fremskrevet til 2013-priser (DKK). Gennemsnitligt husstandsforbrug (DKK) Forbrugskomponenter: 1. Dagligvarer Tekstil Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende varer Andet forbrug (bolig, brændstof, restauranter mv.) Det er ikke muligt at udregne et gennemsnitligt forbrug specifikt for indbyggerne i Odder Kommune på baggrund af dette træk fra Danmarks Statistik. Den geografiske opdeling for forbrugsundersøgelsens husstande er ikke tilgængelig. Forbrugsundersøgelsen er foretaget som en stikprøve af den danske befolkning og beskriver derfor den gennemsnitlige danske husstands forbrugsmønster. Da vi ønsker at sige noget specifikt om forbruget i Odder Kommune, korrigeres der i det følgende for gennemsnitsindkomsten i Odder Kommune sammenlignet med gennemsnittet for hele Danmark Indkomst Den gennemsnitlige husstandsindkomst i Odder Kommune ligger otte procent over den gennemsnitlige hustandsindkomst for hele landet, jf. Tabel 5. Tabel 5: Husstandsindkomst estimeret i 2013 (DKK). Tal fra Danmarks Statistik (2012), fremskrevet vha. forbrugerprisindekset. Gennemsnitlig husstandsindkomst DKK Hele landet Odder Odder/DK (index) 1,08 Det landsgennemsnitlige forbrug skaleres op for at matche forholdene i Odder Kommune. Det antages dermed dels, at fordelingen mellem forbrugskategorierne i Odder Kommune er som landsgennemsnittet, dels at forbruget pr. husstand i Odder Kommune er højere end for landet som helhed. Generelt vil en husstand med en indkomst over landsgennemsnittet bruge en mindre andel af indkomsten på dagligvarer, da disse varer er såkaldte nødvendighedsvarer. Det afspejles ikke med den anvendte metode. For at få et mere præcist forbrugsestimat for Odder Kommune kan man vælge at korrigere yderligere for en række faktorer, der forventes at have indflydelse på en husstands forbrug. Det kan bl.a. være andelen af forbruget brugt på bolig eller Detailhandelsanalyse 13

17 bil, ligesom andelen af sommerhuse i kommunen kan spille ind i forhold til det præcise forbrugspotentiale. I nærværende forbrugsskøn er tallene alene korrigeret for indkomstforholdet. Der bør tages højde for dette i konklusionerne, der drages på baggrund af tallene, som fremgår af tabel 6, der viser forbrugsskønnet for Odder Kommune fordelt på de 5 kategorier af forbrugskomponenter. Kategori udgør forbruget i detailhandlen. Tabel 6: Forbrugspotentiale i Odder Kommune i mio. DKK I alt forbrug (mio. DKK) Forbrugskomponenter 1. Dagligvarer Tekstiler Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende varer Andet forbrug (bolig, brændstof, restauranter mv.) Detailhandelsforbruget (1.-4.) i alt I Odder Kommune var der ifølge Danmarks Statistik husstande i Det samlede forbrugspotentiale for detailhandel er vurderet ved at gange det opskalerede gennemsnitsforbrug med antallet af husstande i kommunen. Det samlede forbrugspotentiale for detailhandel i Odder Kommune er 1,45 mia. kr. i Heraf udgør dagligvarer 35 pct. og er dermed er den største detailhandelskomponent. 12 pct. udgøres af tekstil (beklædning og fodtøj), 30 pct. udgøres af særligt pladskrævende varer og 23 pct. af forbruget går til øvrige udvalgsvarer. Figur 1: Fordeling af forbrugspotentialet mellem dagligvarer, tekstil, øvrige udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer. Særligt pladskrævende varer 23% Dagligvarer 35% Øvrige udvalgsvarer 30% Tekstil 12% Detailhandelsanalyse 14

18 4 FORHOLDET TIL NABOKOMMUNERNES DETAILHANDEL Odder Kommunes detailhandelsopland begrænses naturligt mod syd og øst af fjord og hav. Nabobyerne, og dermed de store konkurrenter til detailhandlen i Odder, kan derfor ret enkelt afgrænses til Horsens, Skanderborg og Aarhus. Bilka i Horsens. 4.1 Handelsbalancen Handelsbalancen for detailhandlen i Odder Kommune indikerer, hvor stærk detailhandlen er. Handelsbalancen viser forholdet mellem omsætningen og forbrugspotentialet. Handelsbalancen giver et generelt billede af, om Odder Kommunes borgere foretager deres indkøb inden for eller uden for kommunen, og om borgere i de omkringliggende kommuner samt turister og andre udefra foretager indkøb i Odder Kommune. Hvis handelsbalancen er over 100, betyder det, at omsætningen i Odder Kommune er større end forbrugspotentialet for kommunens borgere. Dermed er der forbrug lagt i kommunen udefra. Omvendt, hvis handelsbalancen er under 100, er omsætningen i Odder Kommune mindre end forbrugspotentialet for Odder-borgerne. Det betyder, at Odder-borgerne lægger en del af deres forbrug uden for kommunen. Ved beregning af handelsbalancen er der gjort en del forsimplende antagelser, som gør, at beregningen er forbundet med usikkerhed, og fortolkning af resultatet skal derfor tages med forbehold. Tabel 7: Handelsbalancen i procent for Odder i 2013 fordelt på varegrupper. Handelsbalancen 2013 (%) Dagligvarer 74 Tekstil & Øvrige udvalgsvarer 73 Særligt pladskrævende varer 55 Total 69 Odder Kommunes samlede handelsbalance er 69. Det betyder, at der er et betydeligt handelsunderskud i kommunens detailhandel. Det dækker over en handelsbalance for dagligvarer på 74 samt henholdsvis 73 og 55 for kategorierne Tekstil & Øvrige udvalgsvarer og Særligt pladskrævende varer. Detailhandelsanalyse 15

19 Netop Odders geografi og konkurrenceforhold giver en forventning om en relativ lav handelsbalance. Det er også det, analysen viser. Dette er i sig selv ikke overraskende. Ser man på de enkelte varegrupper, er det bemærkelsesværdigt, at handelsbalancen for pladskrævende udvalgsvarer er relativ lav. Her skal man dog være tilbageholdende med at konkludere, fordi der her er en særlig usikkerhed om fordeling af omsætning mellem salg og service. Det ændrer dog ikke ved billedet af, at der også for de pladskrævende udvalgsvarer er en lav handelsbalance. Handelsbalancen viser, at der ikke er noget særligt område, hvor detailhandlen halter eller performer markant bedre end gennemsnittet. På baggrund af den statistiske opgørelse lægges mere end 25% af Odder-borgernes forbrug uden for Odder, og hertil skal lægges den positive effekt af turister samt camping- og sommerhusgæster, som ikke indgår i regnskabet. Ser man på udviklingen i omsætningen siden 2009 (tabel 2), er der en positiv eller konstant udvikling i alle kategorierne på nær dagligvarehandelen, hvor der har været et fald i omsætningen. Det er naturligvis også oplagt, at udviklingen af centre og varehuse i regionen har haft betydning for Odder. Især betyder store og let tilgængelige varehuse i Horsens og Mega Syd i Viby, at Odder bys opland formindskes. Mega Syd i Viby. 4.2 Oplandet til Odders detailhandel Det lokale opland i Odder Kommune er delt i to grupper. Dagligvarebutikkerne i kommunens mindre byer betjener et helt lokalt opland, mens oplandet til de større dagligvarebutikker i Odder omfatter hele kommunen og sandsynligvis i nogen grad også de sydligste byer i Aarhus Kommune (Beder og Malling). Det er ikke sandsynligt, at Aarhus sydlige forstæder i øvrigt i nævneværdigt omfang er orienteret mod Odder. Det er til gengæld sandsynligt, at den sydvestlige del af kommunen er orienteret mod Horsens. Detailhandelsanalyse 16

20 Disse antagelser tager afsæt i, at Odder Kommune som helhed har et underskud i handelsbalancen (tabel 7). Der er således ikke i omsætningstallene belæg for at antage, at en stor del af borgerne i den sydlige del af Aarhus Kommune skulle gøre deres indkøb i Odder. Hvis dette skulle være tilfældet, skal en tilsvarende del af Odder Kommunes borgere gøre deres indkøb i nabokommunerne. Det kan ikke udelukkes på baggrund af analysen, men det er næppe sandsynligt. Udvalgsvarebutikkerne er koncentreret i Odder by. Derfor udgøres oplandet til disse varegrupper af hele Odder Kommune. Oplande for større bymidter og lokale oplande i Odder Kommune. 4.3 Hvem er konkurrenterne? I Aarhus udgør især midtbyen og Mega Syd i Viby store konkurrenter inden for hele spektret af detailhandel. Typisk tiltrækker butikscentrene såsom Mega Syd ærindehandel, hvor tilgængelighed og parkeringsmuligheder prioriteres højt: Man kan køre til døren og gøre sine indkøb. Søger man derimod shopping-oplevelsen, er Aarhus midtby den klart største konkurrent til detailhandlen i Odder. Denne indkøbssituation kan man også finde i mindre målestok i Skanderborg og Horsens. Især Horsens vurderes at være en konkurrent, fordi Horsens kan tilbyde alle typer at indkøb, samtidigt med at tilgængeligheden er høj. Horsens giver mulighed for at kombinere shopping, cafeliv/midtbyoplevelser og ærindehandel. Udviklingen af detailhandlen i Horsens over de seneste år, herunder etablering af Bilka og tilstødende store butikker, har med overvejende sandsynlighed haft indflydelse på udviklingen i Odders detailhandel. Detailhandelsanalyse 17

21 De konkurrerende butikskoncentrationer. 4.4 Potentiale for udvikling Potentialet for udviklingen af detailhandlen i Odder skal dels findes i at fastholde Odder-borgernes omsætning i kommunen, dels at tilbageerobre opland fra nabobyerne. Odder-borgerne lægger sandsynligvis størstedelen af deres hverdagsindkøb i Odders dagligvarebutikker, mens mange af de store indkøb gøres uden for kommunen. Odder by bør på baggrund af det beregnede forbrugspotentiale uden videre kunne rumme et varehus mere end Kvickly, hvilket kan være med til at holde omsætning i kommunen. I den forbindelse kunne det være relevant at undersøge nærmere, om den hurtige lukning af Føtex Food skete af strategiske årsager fra Føtex side, eller om årsagen skal findes i de fysiske rammer, herunder begrænsede udviklingsmuligheder. Aldi og den tidligere Føtex Food på Banegårdsgade. For at udvide Odders opland er det nødvendigt at skabe indkøbsoplevelser, der adskiller sig i forhold til nabobyerne. Kommunen kan i samarbejde med Køb Odder eller andre relevante lokale aktører undersøge, om der i det regionale Detailhandelsanalyse 18

22 opland er grupper af kunder, der har indkøbsønsker, som ikke bliver tilfredsstillet i nabocentrene. I de supplerende analyser undersøges disse forhold nærmere. Omsætningen i udvalgsvarer i Odder er af et sådant omfang, at Odder ikke kan forventes at tiltrække større kædebutikker som f.eks. H&M eller Toys-R-Us. 5 RAMMEBETINGELSERNE FOR DETAILHANDLEN FREM MOD 2025 Detailhandlen i Odder er underlagt rammebetingelser, der i nogen eller stor grad kan påvirkes af kommunen. Odder Kommuneplan indeholder retningslinjer for hvor meget ny detailhandel, der må etableres, samt hvor det kan ske. Kommunen kan dermed gå aktivt ind i udviklingen af butiksstrukturen, og endeligt kan kommunen skabe mulighed for en udvikling i form af udvidelse/sammenlægning af butikslejemål. 5.1 Kommuneplanen I Kommuneplan er der afgrænset en bymidte omkring Rosensgade, Nørregade og Banegårdspladsen. Herudover ligger der et område omkring Rådhusgade/Århusvej og Ballevej til butikker til pladskrævende udvalgsvarer. De øvrige muligheder for etablering af butikker findes inden for detailhandelsafgrænsningen i Hou og i de blandede bolig og erhvervsområder i Saksild, Gylling og Hundslund, hvor der typisk er etableret eller kan etableres mindre dagligvarebutikker. Den eksisterende bymidteafgrænsning i Odder. Afgrænsningen er fastlagt i kommuneplan Den statistiske bymidteafgrænsning viser, at der er mulighed for i Odder at udvide bymidten med arealer omkring den nordlige del af Banegårdsområdet. Den statistiske bymidteafgrænsning i Hou giver mulighed for en begrænset udvidelse af området, hvor der kan etableres detailhandel. Detailhandelsanalyse 19