Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder."

Transkript

1 Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Katrine Pedersen Metodevejleder: Tove Lise Nielsen Cand. Scient. Sand Lektor på Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Ekstern faglig konsulent: Majbritt Bytoft Feldborg Ergoterapilærer på Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro Adjunkt Uddannelsessted: VIA University Collage, Ergoterapeutuddannelsem, Aarhus Projektets afleveringsdato: 21. november 2014 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University Collage, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven forligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts

2 Forord Det har været udfordrende og meget spændende at udarbejde dette projekt. Det har været lang tid undervejs, men jeg er glad for det endelige resultat. Intet af det havde været muligt uden hjælp fra fysioterapeut Inger Rissum og ergoterapeut Anita Mogensen, som begge har hjulpet mig i arbejdet med at finde informanter. Tak for det. Et tak skal også lyde til socialrådgiver Kirsten Hoff fra Parkinsonforeningen, for interesse i mit projekt og for rådgivning om Parkinsons sygdom og lovgivning. Derudover skal der lyde en stor tak til min effektive og dygtige metodevejleder Tove Lise Nielsen, som har givet god og kyndig vejledning i arbejdsprocessen. Også tak til min eksterne konsulent Majbritt Bytoft Feldborg, som har givet god vejledning og kreative indspark, i det teoretiske knoklearbejde. Det største og sidste tak skal lyde til mine informanter. Tak fordi i lukkede mig ind i jeres livsverden og dagligdag og gjorde mig klogere på livet med Parkinsons sygdom. Alle dele af projektet er udarbejdet af Katrine Pedersen og jeg har derfor forfatteraansvaret for alt skrevet materiale. Projektet er udarbejdet af: Katrine Pedersen 2

3 Resumé Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Problembaggrund: Når en borger får en funktionsnedsættelse, ændres vedkommendes muligheder for at udføre sine betydningsfulde aktiviteter i hverdagen og dette kan påvirke deres aktivitetsidentitet, som defineres som en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen. Parkinsons sygdom er en kronisk neurologisk progredierende lidelse, som medfører løbende nedsat funktionsevne - som medfører omfattende aktivitetsproblematikker. Jeg har ikke fundet relevant litteratur om hvordan parkinsonramtes nedsatte funktionsevne påvirker aktivitetsidentiteten og mener derfor, at det er et relevant ergoterapeutisk emne at undersøge. Aktivitetsidentiteten inkluderer ifølge MOHO, en sammensætning af: Ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget Hvilke ting man finder det interessant og tilfredsstillende at foretage sig Hvem man er defineret af ens roller og forbindelser Hvad man føler sig forpligtet til og regner for vigtigt En fornemmelse af livets velkendte rutiner Ens opfattelser af omgivelserne og hvad de støtter en i og forventer af en Formål: Formålet med projektet er at bidrage med dybdegående beskrivelser af evt. forandringer i aktivitetsidentiteten hos parkinsonramte, der har været under indflydelse af deres sygdom i en længere periode. Problemstilling: Hvordan kan parkinsonramte kvinders nedsatte funktionsevne have indflydelse på deres aktivitetsidentitet? Design, materiale og metode: Projektet er en teoristyret kvalitativ undersøgelse, som bygger på semistrukturerede forskningsinterviews. Jeg har valgt at undersøge parkinsonramte kvinder i alderen år, som har haft diagnosen i mindst 4 år. Jeg har 3

4 brugt Kvale og Brinkmann som metodegrundlag, i forhold til retningslinjerne for de kvalitative forskningsinterviews, herunder udarbejdelse af interviewguide, dataindsamlingen og databearbejdningen Resultater: Der er sket større eller mindre ændringer i alle delelementer af aktivitetsidentiteten hos informanterne. Konklusion: Parkinsons sygdom har en indvirkning på aktivitetsidentiteten hos parkinsonramte kvinder, som har været under indflydelse af sygdommen i en længere periode. Søgeord aktivitetsidentitet, Parkinsons sygdom, Model of Human Occupation (MOHO). 4

5 Abstract Title: occupational identity and elderly women with Parkinsons disease. Background: When a citizen gets an decreased functionality, it becomes difficult to perform meaningful activities and that could affect the occupational identity. Parkinsons disease is a chronic, neurologic disease and it develops over time. I did not find literature which describe how the reduced functional capacity effects the occupational identity, and therefore I decide to investigate that. Purpose: The purpose of this project is to contribute with descriptions of changing in the occupational identity at women with Parkinsons disease. Problem: how does the reduces functional capacity effects the occupational identity, at elderly women. Method: this study is based on a qualitative research, which is conducted by two semistructured interviews. The participants was elderly women, who have had the disease for at least four years. In the analysis I used Kvale and Brinkmann coding and meaning condensation following by meaning interpretation based on theory. The results were analyzed using Gary Kielhofners theory the Model of Human Occupation (MOHO). Results: The reduced functional capacity has effects all of the elements in the occupational identity, at the elderly women. Conclusion: It does affects the occupational identity, that Parkinsons disease reduce the functional capacity. Mesh Terms: occupational identity, Parkinsons disease, Model Of Human Occupation (MOHO). 5

6 Læsevejledning I projektet kaldes informanterne parkinsonramte, eftersom Parkinsonforeningens medlemmer anvender denne betegnelse om sig selv(1). Jeg forudsætter at ergoterapeuter der læser dette projekt, har et alment kendskab til Model Of Human Occupation (MOHO) teorien(2) Derfor har jeg i mit teoriafsnit valgt ikke at beskrive teorien fra bunden af, men i stedet gå i dybden med begrebet aktivitetsidentitet. Jf. ergoterapeutuddannelsens retningslinjer skrives et begreb i sin fulde længde første gang, hvorefter forkortelser benyttes. Første gang en forfatter benævnes skrives hele navnet, efterfølgende benævnes forfatteren med efternavn. 6

7 Indholdsfortegnelse Problembaggrund... 9 Ergoterapeutisk kernekompetence:... 9 Parkinsons sygdom... 9 Ergoterapi og Parkinsons sygdom: Model of Human Occupation Aktivitetsidentitet Formål og betydning for klinisk praksis Problemstilling Nøglebegreber Ergoterapifaglige perspektiver og teori Design, materiale og metode Design Videnskabsteori: Materiale Forforståelse Metode: Udarbejdning af interviewguide: Gennemførelse af interview: Interviewene: Pilotinterview: Observatør Transskribering: Analyse Videnssøgning Kædesøgning Systematisk søgning: Etik Resultater Præsentation af mine informanter: Resultat af analyse Samlet fortolkning: Diskussionsafsnit

8 Diskussion af resultater Ekstern validitet Ældre uden Parkinsons sygdom Diskussion af metode OCAIRS Materiale Konklusion Perspektivering Litteraturliste

9 Problembaggrund Ergoterapeutisk kernekompetence: Ergoterapeuters kernekompetence består i at muliggøre betydningsfulde aktiviteter(3). Betydningsfulde aktiviteter kan inddeles i dagligdags aktiviteter, leg og arbejde(2). Når en borger får en funktionsnedsættelse, ændres vedkommendes muligheder for at udføre sine betydningsfulde aktiviteter i hverdagen og dette kan påvirke deres aktivitetsidentitet, som defineres som en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen(2). Det er ergoterapeuters vigtigste opgave at hjælpe borgeren til at kunne udføre deres betydningsfulde aktiviteter igen - blandt andet ved hjælp af genoptræning, kompensation i form af f.eks. hjælpemidler og tilpasning af omgivelserne, eller undervisning i at håndtere den nye livssituation(3). Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom er en kronisk, neurologisk og progredierende lidelse, hvor den parkinsonramte langsomt bliver frataget sine færdigheder og dermed mulighed for at udføre sine betydningsfulde aktiviteter. Prævalensen er ca. 1 pr Mænd rammes lidt hyppigere end kvinder. Debutalderen ligger oftest mellem 50 og 70 år(4). Kernesymptomerne er muskelrigiditet, tremor, hypokinesi og postural instabilitet, hvilke alle er motoriske symptomer(4). Af nonmotoriske symptomer kan der bl.a. nævnes søvnforstyrrelser, kognitive problematikker i form af hukommelses og planlægsningsproblemer, samt mave-tarm besvær(5). Der kan også udvikles Parkinsons demens. Forekomsten af demens ved parkinsonramte afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er. Op imod 83 procent af alle parkinsonramte, udvikler demens, hvis de lever længe nok. Udover det har det vist sig, at parkinsonramte generelt har 4 til 6 gange højere risiko for at udvikle demens, end resten af befolkningen(4). Mange parkinsonramte har bivirkninger ved medicinen, såsom ufrivillige bevægelser, off perioder og vægtøgning. Disse bivirkninger opleves ofte ligeså generende, som selve kernesymptomerne(5). Det er umuligt at forudsige præcist, hvordan sygdomsforløbet bliver for den enkelte parkinsonramte. Parkinsons sygdom viser sig på mange forskellige måder og med mange forskellige symptomer og der er derfor ikke to sygdomsforløb, der er helt ens(5). 9

10 Ergoterapi og Parkinsons sygdom: Et amerikansk studie fra 2008(6) har belyst sammenhængen mellem parkinsonramtes sygdomsudvikling og deres evne til at udføre Physical Acivities of Daily Living (PADL) og Instrumental Activities of Daily Living (IADL). Studiet viste tydeligt, at jo dårligere funktionsevne den parkinsonramte havde, jo dårligere udførelse af ADL og IADL. Undersøgelsen viste at det første borgerne blev ramt på, var deres evne til at gå, efterfulgt af aktiviteter såsom husarbejde, påklædning, forflytninger ind og ud af seng samt transport i nærsamfundet. Problematikker med at håndtere kognitive input som pengesager og telefon og det at spise selv, kom til udtryk senere i sygdomsforløbet. Studiet peger på vigtigheden af en bedre forståelse for de vanskeligheder der er på forskellige stadier af sygdommen, samt at selv på de gode dage hos de parkinsonramte, er der behov for hjælp i flere PADL og IADL aktiviteter og på dårlige dage op til seks aktiviteter. En ergoterapeut kan hjælpe den ramte med at tilpasse sig til den nye situation og muliggøre udførelse af aktiviteter så selvstændigt og godt som muligt, så længe som muligt. Da Parkinsons sygdom er en alvorlig lidelse, kan der opstå aktivitetsproblematikker, hvor det kan være svært eller umuligt at opnå samme tilfredsstillelse i forbindelse med udførelse som før. Der kan også opstå aktivitetsproblematikker, som ikke kan afhjælpes. Det er dog oftest muligt at forbedre den ramtes aktivitetsudførelse ved hjælp af ergoterapi. Et hollandsk eksperimentelt studie fra 2012(7) undersøgte således effekten af ergoterapi hos personer med Parkinsons sygdom og fandt, at selv parkinsonramte tidligt i forløbet kunne have gavn af ergoterapi. I den kvalitative evaluering af undersøgelsen, efter endt terapiforløb, gik to udsagn igen. Det første var, at informanterne havde fået mere styr på situationen efter forløbet med ergoterapi. Det anden var, at ergoterapeuten gav gode praktiske råd, som gjorde livet lettere. Studiets resultater baserer sig dog kun på 10 ugers intervention og ergoterapeuterne i undersøgelsen, er kritiske overfor den korte varighed. Ergoterapeuter møder parkinsonramte både i regionalt, kommunalt og privat regi. Regionalt: 10

11 Når ergoterapeuter møder parkinsonramte på neurologiske afdelinger er det oftest først sent i sygdomsforløbet, hvor den ramte er blevet indlagt, f.eks. ifm. fald forsaget af postural instabilitet. Kommunalt: I kommunalt regi er ergoterapeuter i kontakt med parkinsonramte ifm. visitation til hjælpemidler, boligindretning eller træning via serviceloven. Det er i dette regi, flest ergoterapeuter arbejder og har kontakt til de parkinsonramte. Privat - Parkinsonforeningen: I privat regi arbejder ergoterapeuter f.eks. i Parkinsonforeningen, hvor de på konsulentbasis indgår i: - Telefonisk vejledning - Kurser - Projektstillinger (8) Model of Human Occupation Model of Human Occupation (MOHO)(2) er en del af det teoretiske grundlag, ergoterapeuter der behandler parkinsonramte har og er udarbejdet af Gary Kielhofner. Modellen beskriver komponenterne i og omkring menneskelig aktivitet. Den beskæftiger sig blandt andet med, hvordan funktionsnedsættelser påvirker menneskets aktivitetsudførelse, valg af aktiviteter og menneskets aktivitetsidentitet(2). MOHO bliver uddybet yderligere i teoriafsnittet. Aktivitetsidentitet I MOHO beskrives aktivitetsidentitet som en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen. Det er en følelse, som skabes af ens aktivitetsdeltagelse gennem hele livet. Menneskets vilje, vanedannelse og erfaring som en levet krop samles til ens aktivitetsidentitet. Aktivitetsidentiteten inkluderer ifølge MOHO, en sammensætning af: Ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget Hvilke ting man finder det interessant og tilfredsstillende at foretage sig Hvem man er defineret af ens roller og forbindelser 11

12 Hvad man føler sig forpligtet til og regner for vigtigt En fornemmelse af livets velkendte rutiner Ens opfattelser af omgivelserne og hvad de støtter en i og forventer af en(2) Occupational Case Analysis Interview and Rating Scale (OCAIRS)(9) er et MOHO-baseret redskab, til at undersøge en klients aktivitetsidentitet. Redskabet undersøger og samler oplysninger om værdier, målsætninger, følelse af handleevne, interesser, vaner, roller, færdigheder, påvirkning fra omgivelserne, deltagelse, lang- og kortsigtede mål og tilpasning, for herigennem bl.a. at samle, analysere og rapportere data omkring et individs aktivitetsadaptation. Aktivitetsidentitet er en del af aktivitetsadaptation. Redskabet findes ikke i en oversat valid dansk version, hvorfra det med en vis usikkerhed kan udledes, at danske ergoterapeuter ikke gør brug af OCIARS(9). Jeg vælger dog alligevel at anvende undersøgelsesredskabet, for at blive inspireret af deres udformede spørgsmål, der bl.a. undersøger en borgers aktivitetsidentitet Formål og betydning for klinisk praksis Kielhofner har ikke lavet en samlet forklaring på, hvordan aktivitetsidentiteten kan påvirkes af funktionsnedsættelser. Man kan derimod finde forklaringer på, hvad der sker med de enkelte elementer indenfor begrebet aktivitetsidentitet, når en person rammes af en funktionsnedsættelse(2). I litteratursøgningen fandt jeg ikke empiriske undersøgelser omhandlende specifikt samspillet mellem nedsat funktionsevne og det teoretiske begreb aktivitetsidentitet. Jeg fandt dog et bachelorprojekt, som har lavet en kvalitativ undersøgelse af kørestolsrygbys indflydelse på rygbyspillernes aktivitetsidentitet. Projektet konkluderede, at kørestolsrygby har stor indflydelse på rygbyspillernes aktivitetsidentitet(10). Jeg forestiller mig, på den teoretiske baggrund, at aktivitetsidentiteten gradvist forandres som følge af progressionen af Parkinsons sygdom, og en uddybet forståelse heraf mener jeg kan hjælpe ergoterapeuter til at kunne tilbyde aktivitetsbaserede og klientcentrerede indsatser til parkinsonramte. Formålet med projektet bliver hermed at bidrage med dybdegående beskrivelser af evt. forandringer i aktivitetsidentiteten hos parkinsonramte, der har været under indflydelse af deres sygdom i en længere periode. Jeg fordyber mig i 12

13 MOHO teorien, for at finde en teoretisk forklaring på, hvordan en funktionsnedsættelse kan have indflydelse på aktivitetsidentiteten. Problemstilling Hvordan kan parkinsonramte kvinders nedsatte funktionsevne have indflydelse på deres aktivitetsidentitet? Nøglebegreber Parkinsonramte: personer ramt af Parkinsons sygdom: en kronisk, neurologisk, progredierende lidelse forbundet med tab af fysiske og kognitive funktioner. ICD10 kode: G20(11) Funktionsevne: min forståelse af begrebet funktionsevne, tager udgangspunkt i International Classification of Functioning (ICF) modellen. ICF er en international klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand(12). I dette projekt opfatter jeg begreberne kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktivitet og deltagelse, som et samlet begreb, som beskriver funktionsevne. Modellen indeholder flere elementer, men jeg vælger at fokusere på kroppens funktioner, kroppens anatomi samt aktivitet og deltagelse(12). Nedsat funktionsevne: nedsat betyder i denne sammenhæng negative ændringer i ovenstående. Indflydelse på: medfører forandring/tilpasning dvs. det kan både være en positiv og negativ proces(2). Aktivitetsidentitet: Ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget Hvilke ting man finder det interessant og tilfredsstillende at foretage sig Hvem man er defineret af ens roller og forbindelser Hvad man føler sig forpligtet til og regner for vigtigt 13

14 En fornemmelse af livets velkendte rutiner Ens opfattelser af omgivelserne og hvad de støtter en i og forventer af en(2). Ergoterapifaglige perspektiver og teori Model of Human Occupation (MOHO) er en aktivitetsbaseret model, som støtter aktivitetsfokuseret praksis. Modellen er klientcentreret og holistisk, samt evidensbaseret. MOHO teorien handler overordnet om menneskets vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet, deltagelse, udøvelse, færdigheder, aktivitetskompetencer, aktivitetsidentitet og aktivitetsadaptation - samt omgivelser. De enkelte elementer påvirker hinanden indbyrdes, forstået på den måde, at hvis en borger oplever en funktionsnedsættelse som f.eks. påvirker dennes udøvelseskapacitet, vil resten af elementerne også blive påvirkede. Jeg har valgt at beskæftige mig med aktivitetsidentiteten, men er bevidst om at den "kun" er en del af en af den samlede MOHO teori og at man som udgangspunkt bør anskue modellen som en helhed. Aktivitetsidentiteten er jf. Kielhofner en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen - en følelse, der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse igennem livet. Ydermere beskrives den med følgende seks elementer; ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget, hvilke ting man finder det interessant og tilfredsstilende at foretage sig, hvem man er defineret af ens roller og forbindelser, hvad man føler sig forpligtiget til og regner for vigtigt, ens fornemmelse af livets velkendte rutiner og ens opfattelser af omgivelser og hvad de støtter en i og forventer af en(2). ( ) Aktivitetsidentitets opbygningen foregår løbende igennem livet og starter med et menneskes kendskab til egen kapacitet samt interesser fra tidligere erfaringer og fortsætter til opbygningen af en værdibaseret plan for den fremtid man gerne vil have. Aktivitetsidentiteten får på den måde to formål - som et middel til selvdefinition og som en plan for kommende handlinger(2).( ) Jeg har herunder uddybet hvert enkelt element i aktivitetsidentiteten og forsøgt at give et teoretisk svar på, hvad der sker med borgers aktivitetsidentitet, når de får en 14

15 funktionsnedsættelse - taget ud fra den samlede MOHO teori. Jeg vælger denne fremgangsmåde, da Kielhofner ikke har lavet et samlet kapitel om, hvad der sker med menneskets aktivitetsidentitet, når man bliver ramt af en funktionsnedsættelse. 1. Ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget Følelsen af kapacitet er en aktiv bevidsthed om ens evne til at leve det liv, man gerne vil leve. Følelsen af kapacitet gør en klar til at foregribe, vælge, opleve og fortolke adfærd(2). (43-58) Hvis borgeren ser sig selv som dygtig, er hun tilbøjelig til at handle og skabe endnu flere beviser på egen kapacitet. Er modsatte tilfældet, kan borgeren føle sig tvunget i den modsatte retning. En negativ følelse af kapacitet hos borgeren, kan være mere begrænsende, end den funktionsnedsættelse, den er baseret på(2) (43-58). 2. Hvilke ting man finder det interessant og tilfredsstillende at foretage sig: Interesser viser sig både som nydelsen ved at deltage i aktiviteter og ved at den ramte foretrækker at foretage sig visse ting, frem for andre. Interesser afspejler en meget individuel smag, der er skabt af cyklussen af foregribelser af valg, oplevelse og fortolkning af ens handlinger(2). (43-58) De daglige glæder, nydelser og fornøjelser, der opliver borgerens hverdag og hjælper dem med at bevare deres energi og gode humør, bliver truet og / eller ændres af sygdommen. Funktionsnedsættelsen og den medfølgende udmattelse, smerte og frygt for nederlag kan formindske eller udrydde følelsen eller glæden ved aktiviteter. Fysiske eller proceduremæssige tilpasninger, der er nødvendige for at gøre udøvelse mulig, kan påvirke stemningen og ånden i en aktivitet negativt, så det bliver svært at opleve samme følelse af tilfredsstillelse som før. Mange personer der er blevet ramt af en funktionsnedsættelse, fortæller at det ikke længere er værd at deltage i gamle fritidsinteresser. De er ikke længere fornøjelige eller de berettiger ikke længere den ekstra indsats, der kræves(2). (43-58) 3. Hvem man er defineret af ens roller og forbindelser Roller er en inkorporering af en socialt og / eller personligt defineret status og en dertil knyttet samling af holdninger og adfærdsmønstre. Meget af det mennesker gør, gør vi som ægtefæller, forældre, arbejdskraft, studerende osv. Når vi har internaliseret en rolle, handler vi på måder, der afspejler vores rollestatus. At internalisere en rolle, 15

16 betyder at påtage sig en identitet, tankegang og handlinger, der hører til rollen. At bevæge sig fra en rolle til en anden, afgrænses ofte i forandringer i f.eks. måden vi klæder os på, vores måde at tale på og vores måde at forholde os til andre på. En rolle involverer en række handlinger, der tilsammen udgør rollen(2). Borgere med en funktionsnedsættelse kan blive udelukket fra, have vanskeligheder med at udføre, eller mangle mulighed for at indlære eller træde ind i aktivitetsroller. Det at have en funktionsnedsættelse kan henvise borgeren til uønskede marginale roller(2). (25-36) 4. Hvad man føler sig forpligtet til og regner for vigtigt I løbet af ens udvikling erhverver man sig en anskuelse af og engagement i, hvad der er godt, rigtigt og vigtigt at foretage sig. Disse værdier stammer fra kulturen, der specificerer, hvilke ting der har betydning og fortæller en, hvordan man bør agere og hvilke målsætninger og forhåbninger, der er ønskelige(2).(43-58) Værdierne former, hvordan borgeren oplever sin funktionsnedsættelse. Værdier der er i modstrid med det, de er i stand til at udføre, kan føre til en nedvurdering af dem selv. En funktionsnedsættelse kan også udfordre borgerens værdier(2). (43-58) 5. En fornemmelse af livets velkendte rutiner Vaner organiserer vores brug af vores grundlæggende udøvelseskapacitet, således at vi kan præstere noget inden for vores omgivelser. Hvor godt vores vaner passer til vores udøvelseskapacitet og vores omgivelser bestemmer, hvor effektive vi er i vores hverdagsrutiner. Når ydeevnen formindskes, kan tidligere etablerede vaner blive alvorligt forstyrrede. Man kan blive tvunget til at udvikle nye vaner for mange eller de fleste sider af hverdagen. Jo mere udtalt funktionsnedsættelsen er, des større komplikationer kan der opstå i hverdagslivet(2). 6. Ens opfattelser af omgivelserne og hvad de støtter en i og forventer af en Omgivelserne kan defineres som de særlige fysiske og sociale, kulturelle, økonomiske og politiske træk i de sammenhænge man indgår i, træk der påvirker motivationen for, organiseringen og udøvelsen af aktivitet. Der er en række forskellige dimensioner i 16

17 omgivelserne, som kan påvirke en borgers aktivitetsliv. Aktiviteter er, helt grundlæggende, handlinger der indtager et særligt socialt eller fysisk rum(2). Mange borgere er i stand til at omforme deres hjem for at indrette sig efter en funktionsnedsættelse. Det er dog ikke altid muligt, hvis f.eks. borgeren har en dårlig balance og gangbesvær, og samtidigt har mange trapper i hjemmet. Når man pådrager sig en fysisk funktionsnedsættelse, kan det forandre ens sociale omgivelser. Borgeren kan finde sig midlertidigt eller permanent fjernet fra de grupper, hvor de før spillede deres roller. De sociale grupper hvor individet udfører aktivitet, kan også blive grundlæggende ændret(2). Design, materiale og metode Design Mit projekt er en teoristyret kvalitativ interviewundersøgelse, med en deduktiv arbejdsmetode. Jeg valgte den kvalitative metode, da jeg var interesseret i at udforske mine informanters livsverden(13) og opnå en dybere forståelse for deres funktionsnedsættelses indflydelse på deres aktivitetsidentitet. Jeg har brugt Kvale og Brinkmann som metodegrundlag, i forhold til retningslinjerne for de kvalitative forskningsinterviews, herunder udarbejdelse af interviewguide, dataindsamlingen og databearbejdningen(13). Videnskabsteori: I mit projekt har jeg brugt den humanvidenskabelige tradition med en fænomenologiskhermeneutisk tilgang(14). På den måde jeg gjort brug af både den induktive og den deduktive metode. Den induktive metode tager sit afsæt i de erfaringer, man har opnået gennem kendsgerninger, observationer og data. Den deduktive metode tager modsat fat i fornuften og indebærer teori samt lovmæssighed(15). Den fænomenologiske tilgang omhandler læren om fænomener. Der forsøges at beskrive menneskets subjektive oplevelse af begivenheder og handlinger, samt hvilken betydning disse oplevelser tillægges i individets livsverden(14). 17

18 Den hermeneutiske tilgang betyder modsat at tolke eller fortolke(14). I denne tilgang tilstræbes der, at finde hen til en dybere mening end den, der umiddelbart kan ses. Man beskriver med egne ord forståelsen af de fremkomne fænomener(14). I udarbejdelsen af spørgsmål til interviewguiden, blev jeg inspireret af MOHO teorien(2) og herunder det MOHO baserede undersøgelsesredskab OCAIRS(9) og arbejdede altså deduktivt. Under selve dataindsamlingen benyttede jeg mig af den fænomenologiske tilgang og arbejdede mere induktivt. Jeg var opmærksom på at have en åben tilgang for derved at opnå et bredere perspektiv i mine interviews og forsøgte derudover, at sætte min forforståelse i baggrunden. I min databearbejdningsproces benyttede jeg først den induktive metode til at få et overblik over mine informanters udsagn og temaer, men arbejdede derefter deduktivt, da jeg lavede en teoretisk meningsfortolkning, ud fra Kielhofners definition af aktivitetsidentitet(15)(2). Materiale Jeg ønskede at inkludere tre personer. En til et pilotinterview og to til interview. Inklusionskriterier: Deltager skulle: 1. være parkinsonramt og have haft sygdommen i mindst fire år. 2. være mellem år gammel. 3. have mindst tre aktivitetsproblematikker indenfor mindst to områder. (dagligdags aktiviteter, leg og arbejde(2). 4. have forladt arbejdsmarkedet. 5. kunne føre en samtale på dansk, uden brug af tolkebistand. 6. være kvinde Eksklusionskriterier: 1.Parkinsons demens og/eller andre svære kognitive problemer, så den ramte ikke kan deltage i et interview. Forforståelse Min personlige forforståelse i dette projekt bærer præg af, at jeg har et nært mandligt familiemedlem der er ramt af Parkinsons sygdom. Derfor har jeg sat mig meget ind i 18

19 diagnosen, sygdomsudviklingen og hvordan det kan påvirke hverdagen. Jeg er endvidere selv aktivt medlem af Parkinsonforeningen. Dette kan naturligvis farve måden jeg ser og hører mine informanter på, men jeg prøver så vidt muligt at være bevidst om det, ved at være nysgerrig og åben for nye synsvinkler. Min forforståelse rummer også den vinkel, at jeg mener at der sker dybtliggende forandringer i borgere, der bliver ramt af denne sygdom. Jeg har en ide om, at man ikke kan komme uforandret igennem den sygdomsproces, som Parkinsons sygdom har. Derfor har jeg også en formodning om, at der sker forandringer i aktivitetsidentiteten, når en borger bliver ramt af denne sygdom. Jeg prøver så vidt muligt at være bevidst om dette og prøve at se på emnet med nye øjne, som igen er nysgerrige og åbne for nye vinkler. Min teoretiske forforståelse bliver uddybet i mit teoriafsnit. Metode: Inklusion Jeg havde af personlige årsager en kontakt med en fysioterapeut i X kommune, som dagligt arbejder med parkinsonramte. Jeg udarbejdede et brev til hende, hvor jeg efterspurgte informanter indenfor mine inklusions og eksklusionskriterier, som var villige til at deltage i et interview omkring deres hverdag med Parkinsons sygdom(bilag 1). Fysioterapeuten fandt ud fra mine opstillede kriterier nogle parkinsonramte, der frivilligt meldte sig til at hjælpe mig med mit projekt. Informanterne gav tilladelse til at fysioterapeuten gav deres kontaktoplysninger videre til mig, så jeg kunne ringe til dem og aftale nærmere. Da jeg ringede til mine informanter, spurgte jeg først om de fortsat var villige til at deltage i et interview. Jeg fortalte hvad formålet var, hvordan jeg forestillede mig interviewet skulle foregå og hvad de indsamlede data skulle bruges til. Derudover gjorde jeg opmærksom på, at det var fuldstændigt frivilligt at deltage og at ingen uvedkommende ville kunne tilkomme deres data. Til slut sikrede jeg mig, at informanten oplevede aktivitetsproblematikker i deres hverdag. Jeg fik aftalt tid og sted for interviewet og inden jeg afsluttede telefonsamtalen, sagde jeg på forhånd tak for hjælpen. Udarbejdning af interviewguide: 19

20 Jeg har udformet en interviewguide(bilag 2) til et semistruktureret forskningsinterview(13), hvor der er fastlagt spørgsmål på forhånd, men hvor der samtidigt er plads til, at informanten kan fortælle frit, så der f.eks. var mulighed for, at mine spørgsmål kom i en anden rækkefølge. Rammen for interviewet er dagligdagen, så jeg startede med åbne og brede spørgsmål om deres dagligdag og daglige gøremål. Derefter stillede jeg spørgsmål der mere specifikt tog udgangspunkt i aktivitetsidentiteten. Jeg brugte ikke fagsprog, men oversatte begreberne til hverdagssprog og brugte OCAIRS(9) til dette. I interviewguiden(bilag 2) tog forskningsspørgsmålene udgangspunkt i Kielhofners definition af aktivitetsidentitet. Interviewspørgsmålene blev inspireret af undersøgelsesredskabet OCAIRS. OCAIRS findes endnu ikke i en dansk valid version, så jeg har arbejdet ud fra den oprindelige engelske version. Jeg har brugt MOHO i min oversættelse af spørgsmålene, for at sikre at spørgsmålene blev rigtigt oversat. Interviewguiden er inddelt i tre kolonner, for dermed at få plads til noter og ekstra spørgsmål i den sidste kolonne(bilag 2). Gennemførelse af interview: Interviewene: Interviewene foregik hjemme hos informanterne. Dette gjorde jeg for at være fleksibel, så den parkinsonramte ikke behøvede at køre, samt for at observere den parkinsonramte i sine vante omgivelser. Informanten underskrev det informerede samtykke(bilag 3). Under selve interviewet valgte jeg at spørge informanten hvor hun helst ville sidde og tog derefter overfor plads overfor hende, for at kunne skabe øjenkontakt. Jeg fandt min lydoptager frem og forklarede igen formålet med dette for informanten. Jeg præsenterede mig selv og spurgte om informanten havde nogen spørgsmål inden vi gik i gang. Jeg tændte lydoptageren og optog interviewet. Under mine interviews valgte jeg, at være åben og lyttede til hvad mine informanter havde forberedt på forhånd. Jeg havde ikke bedt nogen af dem om at forberede sig, men da de begge har hukommelsesproblemer, havde de uafhængigt af hinanden, valgt at skrive nogle punkter ned på papir. Jeg valgte som sagt at tage hensyn til dette, for at åbne op for interviewet og samtidigt lade informanten fortælle frit, men uden at komme for langt væk fra interviewguiden. Jeg lavede briefing inden interviewene og debriefing efter endt interview. 20

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist

Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist MOHO redskaber Interviewredskab Observationsredskab WEIS Work Environment Impact Scale

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard 2015 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem?

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Bilag J Transskribering af interview med Nanna I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Nanna: Jeg har medlem her i næsten 2 år. I: Så næsten siden det startede? Nanna: Ja,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

BACHELORPROJEKT JUNI 2011

BACHELORPROJEKT JUNI 2011 BACHELORPROJEKT JUNI 2011 VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Århus En kvalitativ undersøgelse om aktivitetsadaptation hos retspsykiatriske patienter Simon Lee Bundgaard Inger Skovgaard Jørgensen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110 Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Eksamensopgave modul 4 Februar 2011 Hold Erg 110 1 Case 1, Borger med somatiske problemstillinger Britta Jensen er en kvinde på 62 år, hun er tidligere

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere