Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder."

Transkript

1 Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Katrine Pedersen Metodevejleder: Tove Lise Nielsen Cand. Scient. Sand Lektor på Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Ekstern faglig konsulent: Majbritt Bytoft Feldborg Ergoterapilærer på Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro Adjunkt Uddannelsessted: VIA University Collage, Ergoterapeutuddannelsem, Aarhus Projektets afleveringsdato: 21. november 2014 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University Collage, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven forligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts

2 Forord Det har været udfordrende og meget spændende at udarbejde dette projekt. Det har været lang tid undervejs, men jeg er glad for det endelige resultat. Intet af det havde været muligt uden hjælp fra fysioterapeut Inger Rissum og ergoterapeut Anita Mogensen, som begge har hjulpet mig i arbejdet med at finde informanter. Tak for det. Et tak skal også lyde til socialrådgiver Kirsten Hoff fra Parkinsonforeningen, for interesse i mit projekt og for rådgivning om Parkinsons sygdom og lovgivning. Derudover skal der lyde en stor tak til min effektive og dygtige metodevejleder Tove Lise Nielsen, som har givet god og kyndig vejledning i arbejdsprocessen. Også tak til min eksterne konsulent Majbritt Bytoft Feldborg, som har givet god vejledning og kreative indspark, i det teoretiske knoklearbejde. Det største og sidste tak skal lyde til mine informanter. Tak fordi i lukkede mig ind i jeres livsverden og dagligdag og gjorde mig klogere på livet med Parkinsons sygdom. Alle dele af projektet er udarbejdet af Katrine Pedersen og jeg har derfor forfatteraansvaret for alt skrevet materiale. Projektet er udarbejdet af: Katrine Pedersen 2

3 Resumé Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Problembaggrund: Når en borger får en funktionsnedsættelse, ændres vedkommendes muligheder for at udføre sine betydningsfulde aktiviteter i hverdagen og dette kan påvirke deres aktivitetsidentitet, som defineres som en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen. Parkinsons sygdom er en kronisk neurologisk progredierende lidelse, som medfører løbende nedsat funktionsevne - som medfører omfattende aktivitetsproblematikker. Jeg har ikke fundet relevant litteratur om hvordan parkinsonramtes nedsatte funktionsevne påvirker aktivitetsidentiteten og mener derfor, at det er et relevant ergoterapeutisk emne at undersøge. Aktivitetsidentiteten inkluderer ifølge MOHO, en sammensætning af: Ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget Hvilke ting man finder det interessant og tilfredsstillende at foretage sig Hvem man er defineret af ens roller og forbindelser Hvad man føler sig forpligtet til og regner for vigtigt En fornemmelse af livets velkendte rutiner Ens opfattelser af omgivelserne og hvad de støtter en i og forventer af en Formål: Formålet med projektet er at bidrage med dybdegående beskrivelser af evt. forandringer i aktivitetsidentiteten hos parkinsonramte, der har været under indflydelse af deres sygdom i en længere periode. Problemstilling: Hvordan kan parkinsonramte kvinders nedsatte funktionsevne have indflydelse på deres aktivitetsidentitet? Design, materiale og metode: Projektet er en teoristyret kvalitativ undersøgelse, som bygger på semistrukturerede forskningsinterviews. Jeg har valgt at undersøge parkinsonramte kvinder i alderen år, som har haft diagnosen i mindst 4 år. Jeg har 3

4 brugt Kvale og Brinkmann som metodegrundlag, i forhold til retningslinjerne for de kvalitative forskningsinterviews, herunder udarbejdelse af interviewguide, dataindsamlingen og databearbejdningen Resultater: Der er sket større eller mindre ændringer i alle delelementer af aktivitetsidentiteten hos informanterne. Konklusion: Parkinsons sygdom har en indvirkning på aktivitetsidentiteten hos parkinsonramte kvinder, som har været under indflydelse af sygdommen i en længere periode. Søgeord aktivitetsidentitet, Parkinsons sygdom, Model of Human Occupation (MOHO). 4

5 Abstract Title: occupational identity and elderly women with Parkinsons disease. Background: When a citizen gets an decreased functionality, it becomes difficult to perform meaningful activities and that could affect the occupational identity. Parkinsons disease is a chronic, neurologic disease and it develops over time. I did not find literature which describe how the reduced functional capacity effects the occupational identity, and therefore I decide to investigate that. Purpose: The purpose of this project is to contribute with descriptions of changing in the occupational identity at women with Parkinsons disease. Problem: how does the reduces functional capacity effects the occupational identity, at elderly women. Method: this study is based on a qualitative research, which is conducted by two semistructured interviews. The participants was elderly women, who have had the disease for at least four years. In the analysis I used Kvale and Brinkmann coding and meaning condensation following by meaning interpretation based on theory. The results were analyzed using Gary Kielhofners theory the Model of Human Occupation (MOHO). Results: The reduced functional capacity has effects all of the elements in the occupational identity, at the elderly women. Conclusion: It does affects the occupational identity, that Parkinsons disease reduce the functional capacity. Mesh Terms: occupational identity, Parkinsons disease, Model Of Human Occupation (MOHO). 5

6 Læsevejledning I projektet kaldes informanterne parkinsonramte, eftersom Parkinsonforeningens medlemmer anvender denne betegnelse om sig selv(1). Jeg forudsætter at ergoterapeuter der læser dette projekt, har et alment kendskab til Model Of Human Occupation (MOHO) teorien(2) Derfor har jeg i mit teoriafsnit valgt ikke at beskrive teorien fra bunden af, men i stedet gå i dybden med begrebet aktivitetsidentitet. Jf. ergoterapeutuddannelsens retningslinjer skrives et begreb i sin fulde længde første gang, hvorefter forkortelser benyttes. Første gang en forfatter benævnes skrives hele navnet, efterfølgende benævnes forfatteren med efternavn. 6

7 Indholdsfortegnelse Problembaggrund... 9 Ergoterapeutisk kernekompetence:... 9 Parkinsons sygdom... 9 Ergoterapi og Parkinsons sygdom: Model of Human Occupation Aktivitetsidentitet Formål og betydning for klinisk praksis Problemstilling Nøglebegreber Ergoterapifaglige perspektiver og teori Design, materiale og metode Design Videnskabsteori: Materiale Forforståelse Metode: Udarbejdning af interviewguide: Gennemførelse af interview: Interviewene: Pilotinterview: Observatør Transskribering: Analyse Videnssøgning Kædesøgning Systematisk søgning: Etik Resultater Præsentation af mine informanter: Resultat af analyse Samlet fortolkning: Diskussionsafsnit

8 Diskussion af resultater Ekstern validitet Ældre uden Parkinsons sygdom Diskussion af metode OCAIRS Materiale Konklusion Perspektivering Litteraturliste

9 Problembaggrund Ergoterapeutisk kernekompetence: Ergoterapeuters kernekompetence består i at muliggøre betydningsfulde aktiviteter(3). Betydningsfulde aktiviteter kan inddeles i dagligdags aktiviteter, leg og arbejde(2). Når en borger får en funktionsnedsættelse, ændres vedkommendes muligheder for at udføre sine betydningsfulde aktiviteter i hverdagen og dette kan påvirke deres aktivitetsidentitet, som defineres som en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen(2). Det er ergoterapeuters vigtigste opgave at hjælpe borgeren til at kunne udføre deres betydningsfulde aktiviteter igen - blandt andet ved hjælp af genoptræning, kompensation i form af f.eks. hjælpemidler og tilpasning af omgivelserne, eller undervisning i at håndtere den nye livssituation(3). Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom er en kronisk, neurologisk og progredierende lidelse, hvor den parkinsonramte langsomt bliver frataget sine færdigheder og dermed mulighed for at udføre sine betydningsfulde aktiviteter. Prævalensen er ca. 1 pr Mænd rammes lidt hyppigere end kvinder. Debutalderen ligger oftest mellem 50 og 70 år(4). Kernesymptomerne er muskelrigiditet, tremor, hypokinesi og postural instabilitet, hvilke alle er motoriske symptomer(4). Af nonmotoriske symptomer kan der bl.a. nævnes søvnforstyrrelser, kognitive problematikker i form af hukommelses og planlægsningsproblemer, samt mave-tarm besvær(5). Der kan også udvikles Parkinsons demens. Forekomsten af demens ved parkinsonramte afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er. Op imod 83 procent af alle parkinsonramte, udvikler demens, hvis de lever længe nok. Udover det har det vist sig, at parkinsonramte generelt har 4 til 6 gange højere risiko for at udvikle demens, end resten af befolkningen(4). Mange parkinsonramte har bivirkninger ved medicinen, såsom ufrivillige bevægelser, off perioder og vægtøgning. Disse bivirkninger opleves ofte ligeså generende, som selve kernesymptomerne(5). Det er umuligt at forudsige præcist, hvordan sygdomsforløbet bliver for den enkelte parkinsonramte. Parkinsons sygdom viser sig på mange forskellige måder og med mange forskellige symptomer og der er derfor ikke to sygdomsforløb, der er helt ens(5). 9

10 Ergoterapi og Parkinsons sygdom: Et amerikansk studie fra 2008(6) har belyst sammenhængen mellem parkinsonramtes sygdomsudvikling og deres evne til at udføre Physical Acivities of Daily Living (PADL) og Instrumental Activities of Daily Living (IADL). Studiet viste tydeligt, at jo dårligere funktionsevne den parkinsonramte havde, jo dårligere udførelse af ADL og IADL. Undersøgelsen viste at det første borgerne blev ramt på, var deres evne til at gå, efterfulgt af aktiviteter såsom husarbejde, påklædning, forflytninger ind og ud af seng samt transport i nærsamfundet. Problematikker med at håndtere kognitive input som pengesager og telefon og det at spise selv, kom til udtryk senere i sygdomsforløbet. Studiet peger på vigtigheden af en bedre forståelse for de vanskeligheder der er på forskellige stadier af sygdommen, samt at selv på de gode dage hos de parkinsonramte, er der behov for hjælp i flere PADL og IADL aktiviteter og på dårlige dage op til seks aktiviteter. En ergoterapeut kan hjælpe den ramte med at tilpasse sig til den nye situation og muliggøre udførelse af aktiviteter så selvstændigt og godt som muligt, så længe som muligt. Da Parkinsons sygdom er en alvorlig lidelse, kan der opstå aktivitetsproblematikker, hvor det kan være svært eller umuligt at opnå samme tilfredsstillelse i forbindelse med udførelse som før. Der kan også opstå aktivitetsproblematikker, som ikke kan afhjælpes. Det er dog oftest muligt at forbedre den ramtes aktivitetsudførelse ved hjælp af ergoterapi. Et hollandsk eksperimentelt studie fra 2012(7) undersøgte således effekten af ergoterapi hos personer med Parkinsons sygdom og fandt, at selv parkinsonramte tidligt i forløbet kunne have gavn af ergoterapi. I den kvalitative evaluering af undersøgelsen, efter endt terapiforløb, gik to udsagn igen. Det første var, at informanterne havde fået mere styr på situationen efter forløbet med ergoterapi. Det anden var, at ergoterapeuten gav gode praktiske råd, som gjorde livet lettere. Studiets resultater baserer sig dog kun på 10 ugers intervention og ergoterapeuterne i undersøgelsen, er kritiske overfor den korte varighed. Ergoterapeuter møder parkinsonramte både i regionalt, kommunalt og privat regi. Regionalt: 10

11 Når ergoterapeuter møder parkinsonramte på neurologiske afdelinger er det oftest først sent i sygdomsforløbet, hvor den ramte er blevet indlagt, f.eks. ifm. fald forsaget af postural instabilitet. Kommunalt: I kommunalt regi er ergoterapeuter i kontakt med parkinsonramte ifm. visitation til hjælpemidler, boligindretning eller træning via serviceloven. Det er i dette regi, flest ergoterapeuter arbejder og har kontakt til de parkinsonramte. Privat - Parkinsonforeningen: I privat regi arbejder ergoterapeuter f.eks. i Parkinsonforeningen, hvor de på konsulentbasis indgår i: - Telefonisk vejledning - Kurser - Projektstillinger (8) Model of Human Occupation Model of Human Occupation (MOHO)(2) er en del af det teoretiske grundlag, ergoterapeuter der behandler parkinsonramte har og er udarbejdet af Gary Kielhofner. Modellen beskriver komponenterne i og omkring menneskelig aktivitet. Den beskæftiger sig blandt andet med, hvordan funktionsnedsættelser påvirker menneskets aktivitetsudførelse, valg af aktiviteter og menneskets aktivitetsidentitet(2). MOHO bliver uddybet yderligere i teoriafsnittet. Aktivitetsidentitet I MOHO beskrives aktivitetsidentitet som en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen. Det er en følelse, som skabes af ens aktivitetsdeltagelse gennem hele livet. Menneskets vilje, vanedannelse og erfaring som en levet krop samles til ens aktivitetsidentitet. Aktivitetsidentiteten inkluderer ifølge MOHO, en sammensætning af: Ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget Hvilke ting man finder det interessant og tilfredsstillende at foretage sig Hvem man er defineret af ens roller og forbindelser 11

12 Hvad man føler sig forpligtet til og regner for vigtigt En fornemmelse af livets velkendte rutiner Ens opfattelser af omgivelserne og hvad de støtter en i og forventer af en(2) Occupational Case Analysis Interview and Rating Scale (OCAIRS)(9) er et MOHO-baseret redskab, til at undersøge en klients aktivitetsidentitet. Redskabet undersøger og samler oplysninger om værdier, målsætninger, følelse af handleevne, interesser, vaner, roller, færdigheder, påvirkning fra omgivelserne, deltagelse, lang- og kortsigtede mål og tilpasning, for herigennem bl.a. at samle, analysere og rapportere data omkring et individs aktivitetsadaptation. Aktivitetsidentitet er en del af aktivitetsadaptation. Redskabet findes ikke i en oversat valid dansk version, hvorfra det med en vis usikkerhed kan udledes, at danske ergoterapeuter ikke gør brug af OCIARS(9). Jeg vælger dog alligevel at anvende undersøgelsesredskabet, for at blive inspireret af deres udformede spørgsmål, der bl.a. undersøger en borgers aktivitetsidentitet Formål og betydning for klinisk praksis Kielhofner har ikke lavet en samlet forklaring på, hvordan aktivitetsidentiteten kan påvirkes af funktionsnedsættelser. Man kan derimod finde forklaringer på, hvad der sker med de enkelte elementer indenfor begrebet aktivitetsidentitet, når en person rammes af en funktionsnedsættelse(2). I litteratursøgningen fandt jeg ikke empiriske undersøgelser omhandlende specifikt samspillet mellem nedsat funktionsevne og det teoretiske begreb aktivitetsidentitet. Jeg fandt dog et bachelorprojekt, som har lavet en kvalitativ undersøgelse af kørestolsrygbys indflydelse på rygbyspillernes aktivitetsidentitet. Projektet konkluderede, at kørestolsrygby har stor indflydelse på rygbyspillernes aktivitetsidentitet(10). Jeg forestiller mig, på den teoretiske baggrund, at aktivitetsidentiteten gradvist forandres som følge af progressionen af Parkinsons sygdom, og en uddybet forståelse heraf mener jeg kan hjælpe ergoterapeuter til at kunne tilbyde aktivitetsbaserede og klientcentrerede indsatser til parkinsonramte. Formålet med projektet bliver hermed at bidrage med dybdegående beskrivelser af evt. forandringer i aktivitetsidentiteten hos parkinsonramte, der har været under indflydelse af deres sygdom i en længere periode. Jeg fordyber mig i 12

13 MOHO teorien, for at finde en teoretisk forklaring på, hvordan en funktionsnedsættelse kan have indflydelse på aktivitetsidentiteten. Problemstilling Hvordan kan parkinsonramte kvinders nedsatte funktionsevne have indflydelse på deres aktivitetsidentitet? Nøglebegreber Parkinsonramte: personer ramt af Parkinsons sygdom: en kronisk, neurologisk, progredierende lidelse forbundet med tab af fysiske og kognitive funktioner. ICD10 kode: G20(11) Funktionsevne: min forståelse af begrebet funktionsevne, tager udgangspunkt i International Classification of Functioning (ICF) modellen. ICF er en international klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand(12). I dette projekt opfatter jeg begreberne kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktivitet og deltagelse, som et samlet begreb, som beskriver funktionsevne. Modellen indeholder flere elementer, men jeg vælger at fokusere på kroppens funktioner, kroppens anatomi samt aktivitet og deltagelse(12). Nedsat funktionsevne: nedsat betyder i denne sammenhæng negative ændringer i ovenstående. Indflydelse på: medfører forandring/tilpasning dvs. det kan både være en positiv og negativ proces(2). Aktivitetsidentitet: Ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget Hvilke ting man finder det interessant og tilfredsstillende at foretage sig Hvem man er defineret af ens roller og forbindelser Hvad man føler sig forpligtet til og regner for vigtigt 13

14 En fornemmelse af livets velkendte rutiner Ens opfattelser af omgivelserne og hvad de støtter en i og forventer af en(2). Ergoterapifaglige perspektiver og teori Model of Human Occupation (MOHO) er en aktivitetsbaseret model, som støtter aktivitetsfokuseret praksis. Modellen er klientcentreret og holistisk, samt evidensbaseret. MOHO teorien handler overordnet om menneskets vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet, deltagelse, udøvelse, færdigheder, aktivitetskompetencer, aktivitetsidentitet og aktivitetsadaptation - samt omgivelser. De enkelte elementer påvirker hinanden indbyrdes, forstået på den måde, at hvis en borger oplever en funktionsnedsættelse som f.eks. påvirker dennes udøvelseskapacitet, vil resten af elementerne også blive påvirkede. Jeg har valgt at beskæftige mig med aktivitetsidentiteten, men er bevidst om at den "kun" er en del af en af den samlede MOHO teori og at man som udgangspunkt bør anskue modellen som en helhed. Aktivitetsidentiteten er jf. Kielhofner en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen - en følelse, der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse igennem livet. Ydermere beskrives den med følgende seks elementer; ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget, hvilke ting man finder det interessant og tilfredsstilende at foretage sig, hvem man er defineret af ens roller og forbindelser, hvad man føler sig forpligtiget til og regner for vigtigt, ens fornemmelse af livets velkendte rutiner og ens opfattelser af omgivelser og hvad de støtter en i og forventer af en(2). ( ) Aktivitetsidentitets opbygningen foregår løbende igennem livet og starter med et menneskes kendskab til egen kapacitet samt interesser fra tidligere erfaringer og fortsætter til opbygningen af en værdibaseret plan for den fremtid man gerne vil have. Aktivitetsidentiteten får på den måde to formål - som et middel til selvdefinition og som en plan for kommende handlinger(2).( ) Jeg har herunder uddybet hvert enkelt element i aktivitetsidentiteten og forsøgt at give et teoretisk svar på, hvad der sker med borgers aktivitetsidentitet, når de får en 14

15 funktionsnedsættelse - taget ud fra den samlede MOHO teori. Jeg vælger denne fremgangsmåde, da Kielhofner ikke har lavet et samlet kapitel om, hvad der sker med menneskets aktivitetsidentitet, når man bliver ramt af en funktionsnedsættelse. 1. Ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget Følelsen af kapacitet er en aktiv bevidsthed om ens evne til at leve det liv, man gerne vil leve. Følelsen af kapacitet gør en klar til at foregribe, vælge, opleve og fortolke adfærd(2). (43-58) Hvis borgeren ser sig selv som dygtig, er hun tilbøjelig til at handle og skabe endnu flere beviser på egen kapacitet. Er modsatte tilfældet, kan borgeren føle sig tvunget i den modsatte retning. En negativ følelse af kapacitet hos borgeren, kan være mere begrænsende, end den funktionsnedsættelse, den er baseret på(2) (43-58). 2. Hvilke ting man finder det interessant og tilfredsstillende at foretage sig: Interesser viser sig både som nydelsen ved at deltage i aktiviteter og ved at den ramte foretrækker at foretage sig visse ting, frem for andre. Interesser afspejler en meget individuel smag, der er skabt af cyklussen af foregribelser af valg, oplevelse og fortolkning af ens handlinger(2). (43-58) De daglige glæder, nydelser og fornøjelser, der opliver borgerens hverdag og hjælper dem med at bevare deres energi og gode humør, bliver truet og / eller ændres af sygdommen. Funktionsnedsættelsen og den medfølgende udmattelse, smerte og frygt for nederlag kan formindske eller udrydde følelsen eller glæden ved aktiviteter. Fysiske eller proceduremæssige tilpasninger, der er nødvendige for at gøre udøvelse mulig, kan påvirke stemningen og ånden i en aktivitet negativt, så det bliver svært at opleve samme følelse af tilfredsstillelse som før. Mange personer der er blevet ramt af en funktionsnedsættelse, fortæller at det ikke længere er værd at deltage i gamle fritidsinteresser. De er ikke længere fornøjelige eller de berettiger ikke længere den ekstra indsats, der kræves(2). (43-58) 3. Hvem man er defineret af ens roller og forbindelser Roller er en inkorporering af en socialt og / eller personligt defineret status og en dertil knyttet samling af holdninger og adfærdsmønstre. Meget af det mennesker gør, gør vi som ægtefæller, forældre, arbejdskraft, studerende osv. Når vi har internaliseret en rolle, handler vi på måder, der afspejler vores rollestatus. At internalisere en rolle, 15

16 betyder at påtage sig en identitet, tankegang og handlinger, der hører til rollen. At bevæge sig fra en rolle til en anden, afgrænses ofte i forandringer i f.eks. måden vi klæder os på, vores måde at tale på og vores måde at forholde os til andre på. En rolle involverer en række handlinger, der tilsammen udgør rollen(2). Borgere med en funktionsnedsættelse kan blive udelukket fra, have vanskeligheder med at udføre, eller mangle mulighed for at indlære eller træde ind i aktivitetsroller. Det at have en funktionsnedsættelse kan henvise borgeren til uønskede marginale roller(2). (25-36) 4. Hvad man føler sig forpligtet til og regner for vigtigt I løbet af ens udvikling erhverver man sig en anskuelse af og engagement i, hvad der er godt, rigtigt og vigtigt at foretage sig. Disse værdier stammer fra kulturen, der specificerer, hvilke ting der har betydning og fortæller en, hvordan man bør agere og hvilke målsætninger og forhåbninger, der er ønskelige(2).(43-58) Værdierne former, hvordan borgeren oplever sin funktionsnedsættelse. Værdier der er i modstrid med det, de er i stand til at udføre, kan føre til en nedvurdering af dem selv. En funktionsnedsættelse kan også udfordre borgerens værdier(2). (43-58) 5. En fornemmelse af livets velkendte rutiner Vaner organiserer vores brug af vores grundlæggende udøvelseskapacitet, således at vi kan præstere noget inden for vores omgivelser. Hvor godt vores vaner passer til vores udøvelseskapacitet og vores omgivelser bestemmer, hvor effektive vi er i vores hverdagsrutiner. Når ydeevnen formindskes, kan tidligere etablerede vaner blive alvorligt forstyrrede. Man kan blive tvunget til at udvikle nye vaner for mange eller de fleste sider af hverdagen. Jo mere udtalt funktionsnedsættelsen er, des større komplikationer kan der opstå i hverdagslivet(2). 6. Ens opfattelser af omgivelserne og hvad de støtter en i og forventer af en Omgivelserne kan defineres som de særlige fysiske og sociale, kulturelle, økonomiske og politiske træk i de sammenhænge man indgår i, træk der påvirker motivationen for, organiseringen og udøvelsen af aktivitet. Der er en række forskellige dimensioner i 16

17 omgivelserne, som kan påvirke en borgers aktivitetsliv. Aktiviteter er, helt grundlæggende, handlinger der indtager et særligt socialt eller fysisk rum(2). Mange borgere er i stand til at omforme deres hjem for at indrette sig efter en funktionsnedsættelse. Det er dog ikke altid muligt, hvis f.eks. borgeren har en dårlig balance og gangbesvær, og samtidigt har mange trapper i hjemmet. Når man pådrager sig en fysisk funktionsnedsættelse, kan det forandre ens sociale omgivelser. Borgeren kan finde sig midlertidigt eller permanent fjernet fra de grupper, hvor de før spillede deres roller. De sociale grupper hvor individet udfører aktivitet, kan også blive grundlæggende ændret(2). Design, materiale og metode Design Mit projekt er en teoristyret kvalitativ interviewundersøgelse, med en deduktiv arbejdsmetode. Jeg valgte den kvalitative metode, da jeg var interesseret i at udforske mine informanters livsverden(13) og opnå en dybere forståelse for deres funktionsnedsættelses indflydelse på deres aktivitetsidentitet. Jeg har brugt Kvale og Brinkmann som metodegrundlag, i forhold til retningslinjerne for de kvalitative forskningsinterviews, herunder udarbejdelse af interviewguide, dataindsamlingen og databearbejdningen(13). Videnskabsteori: I mit projekt har jeg brugt den humanvidenskabelige tradition med en fænomenologiskhermeneutisk tilgang(14). På den måde jeg gjort brug af både den induktive og den deduktive metode. Den induktive metode tager sit afsæt i de erfaringer, man har opnået gennem kendsgerninger, observationer og data. Den deduktive metode tager modsat fat i fornuften og indebærer teori samt lovmæssighed(15). Den fænomenologiske tilgang omhandler læren om fænomener. Der forsøges at beskrive menneskets subjektive oplevelse af begivenheder og handlinger, samt hvilken betydning disse oplevelser tillægges i individets livsverden(14). 17

18 Den hermeneutiske tilgang betyder modsat at tolke eller fortolke(14). I denne tilgang tilstræbes der, at finde hen til en dybere mening end den, der umiddelbart kan ses. Man beskriver med egne ord forståelsen af de fremkomne fænomener(14). I udarbejdelsen af spørgsmål til interviewguiden, blev jeg inspireret af MOHO teorien(2) og herunder det MOHO baserede undersøgelsesredskab OCAIRS(9) og arbejdede altså deduktivt. Under selve dataindsamlingen benyttede jeg mig af den fænomenologiske tilgang og arbejdede mere induktivt. Jeg var opmærksom på at have en åben tilgang for derved at opnå et bredere perspektiv i mine interviews og forsøgte derudover, at sætte min forforståelse i baggrunden. I min databearbejdningsproces benyttede jeg først den induktive metode til at få et overblik over mine informanters udsagn og temaer, men arbejdede derefter deduktivt, da jeg lavede en teoretisk meningsfortolkning, ud fra Kielhofners definition af aktivitetsidentitet(15)(2). Materiale Jeg ønskede at inkludere tre personer. En til et pilotinterview og to til interview. Inklusionskriterier: Deltager skulle: 1. være parkinsonramt og have haft sygdommen i mindst fire år. 2. være mellem år gammel. 3. have mindst tre aktivitetsproblematikker indenfor mindst to områder. (dagligdags aktiviteter, leg og arbejde(2). 4. have forladt arbejdsmarkedet. 5. kunne føre en samtale på dansk, uden brug af tolkebistand. 6. være kvinde Eksklusionskriterier: 1.Parkinsons demens og/eller andre svære kognitive problemer, så den ramte ikke kan deltage i et interview. Forforståelse Min personlige forforståelse i dette projekt bærer præg af, at jeg har et nært mandligt familiemedlem der er ramt af Parkinsons sygdom. Derfor har jeg sat mig meget ind i 18

19 diagnosen, sygdomsudviklingen og hvordan det kan påvirke hverdagen. Jeg er endvidere selv aktivt medlem af Parkinsonforeningen. Dette kan naturligvis farve måden jeg ser og hører mine informanter på, men jeg prøver så vidt muligt at være bevidst om det, ved at være nysgerrig og åben for nye synsvinkler. Min forforståelse rummer også den vinkel, at jeg mener at der sker dybtliggende forandringer i borgere, der bliver ramt af denne sygdom. Jeg har en ide om, at man ikke kan komme uforandret igennem den sygdomsproces, som Parkinsons sygdom har. Derfor har jeg også en formodning om, at der sker forandringer i aktivitetsidentiteten, når en borger bliver ramt af denne sygdom. Jeg prøver så vidt muligt at være bevidst om dette og prøve at se på emnet med nye øjne, som igen er nysgerrige og åbne for nye vinkler. Min teoretiske forforståelse bliver uddybet i mit teoriafsnit. Metode: Inklusion Jeg havde af personlige årsager en kontakt med en fysioterapeut i X kommune, som dagligt arbejder med parkinsonramte. Jeg udarbejdede et brev til hende, hvor jeg efterspurgte informanter indenfor mine inklusions og eksklusionskriterier, som var villige til at deltage i et interview omkring deres hverdag med Parkinsons sygdom(bilag 1). Fysioterapeuten fandt ud fra mine opstillede kriterier nogle parkinsonramte, der frivilligt meldte sig til at hjælpe mig med mit projekt. Informanterne gav tilladelse til at fysioterapeuten gav deres kontaktoplysninger videre til mig, så jeg kunne ringe til dem og aftale nærmere. Da jeg ringede til mine informanter, spurgte jeg først om de fortsat var villige til at deltage i et interview. Jeg fortalte hvad formålet var, hvordan jeg forestillede mig interviewet skulle foregå og hvad de indsamlede data skulle bruges til. Derudover gjorde jeg opmærksom på, at det var fuldstændigt frivilligt at deltage og at ingen uvedkommende ville kunne tilkomme deres data. Til slut sikrede jeg mig, at informanten oplevede aktivitetsproblematikker i deres hverdag. Jeg fik aftalt tid og sted for interviewet og inden jeg afsluttede telefonsamtalen, sagde jeg på forhånd tak for hjælpen. Udarbejdning af interviewguide: 19

20 Jeg har udformet en interviewguide(bilag 2) til et semistruktureret forskningsinterview(13), hvor der er fastlagt spørgsmål på forhånd, men hvor der samtidigt er plads til, at informanten kan fortælle frit, så der f.eks. var mulighed for, at mine spørgsmål kom i en anden rækkefølge. Rammen for interviewet er dagligdagen, så jeg startede med åbne og brede spørgsmål om deres dagligdag og daglige gøremål. Derefter stillede jeg spørgsmål der mere specifikt tog udgangspunkt i aktivitetsidentiteten. Jeg brugte ikke fagsprog, men oversatte begreberne til hverdagssprog og brugte OCAIRS(9) til dette. I interviewguiden(bilag 2) tog forskningsspørgsmålene udgangspunkt i Kielhofners definition af aktivitetsidentitet. Interviewspørgsmålene blev inspireret af undersøgelsesredskabet OCAIRS. OCAIRS findes endnu ikke i en dansk valid version, så jeg har arbejdet ud fra den oprindelige engelske version. Jeg har brugt MOHO i min oversættelse af spørgsmålene, for at sikre at spørgsmålene blev rigtigt oversat. Interviewguiden er inddelt i tre kolonner, for dermed at få plads til noter og ekstra spørgsmål i den sidste kolonne(bilag 2). Gennemførelse af interview: Interviewene: Interviewene foregik hjemme hos informanterne. Dette gjorde jeg for at være fleksibel, så den parkinsonramte ikke behøvede at køre, samt for at observere den parkinsonramte i sine vante omgivelser. Informanten underskrev det informerede samtykke(bilag 3). Under selve interviewet valgte jeg at spørge informanten hvor hun helst ville sidde og tog derefter overfor plads overfor hende, for at kunne skabe øjenkontakt. Jeg fandt min lydoptager frem og forklarede igen formålet med dette for informanten. Jeg præsenterede mig selv og spurgte om informanten havde nogen spørgsmål inden vi gik i gang. Jeg tændte lydoptageren og optog interviewet. Under mine interviews valgte jeg, at være åben og lyttede til hvad mine informanter havde forberedt på forhånd. Jeg havde ikke bedt nogen af dem om at forberede sig, men da de begge har hukommelsesproblemer, havde de uafhængigt af hinanden, valgt at skrive nogle punkter ned på papir. Jeg valgte som sagt at tage hensyn til dette, for at åbne op for interviewet og samtidigt lade informanten fortælle frit, men uden at komme for langt væk fra interviewguiden. Jeg lavede briefing inden interviewene og debriefing efter endt interview. 20

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Livet efter endt afhængighed

Livet efter endt afhængighed Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

hotunge med en sindslidelse og uddannelse

hotunge med en sindslidelse og uddannelse hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15 Indhold Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND 4 1.1 EPIDEMIOLOGI 4 1.2 SYMPTOMER OG FORLØB 4 1.3 AKTIVITETSPÅVIRKNING 4 1.4 ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Forord. Theresa Marie Moore Højer

Forord. Theresa Marie Moore Højer Helle Vinther Johansen Karina Ivalo Kleist Laila Kate Davidsen Tenna Kuhn Theresa Marie Moore Højer Køkkenhjælpemidler hvorfor bruger de dem ikke? Professionshøjskolen University College Nordjylland. Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af studerende Britt Friis Ryde, Louise Elisabeth Olsen, Morten Øllegaard University College

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Formøde: Konsulenterne Skjold Fink og Frans van der Woude, der stod for personaleseminaret, besøgte alle 3 BSS biblioteker henholdsvis fredag

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering - overgangen mellem sygehus og eget hjem. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus 2. Nationale Neurokonference. Udvikling og forskning

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bachelorprojekt Januar 2012

Bachelorprojekt Januar 2012 Bachelorprojekt Januar 2012 - Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning. Når jeg spiller fodbold, så tænker jeg slet ikke på, at jeg er herinde - en kvalitativ undersøgelse af, hvad der har betydning

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel. Intro forløb forløbet er lavet til at kunne afvikles over 2 lektioner. 1 Lektion: Gennemgang af konceptet. Jeg snakker ud fra mine egne erfaringer og oplevelser med filosofien. I slutningen af timen får

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere