VIDEN OM. Øget service og bedre økonomi går hånd i hånd i Esbjerg. Kvalitetsreform med mennesker og økonomi i centrum ÆLDREPLEJE OG TOTALØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDEN OM. Øget service og bedre økonomi går hånd i hånd i Esbjerg. Kvalitetsreform med mennesker og økonomi i centrum ÆLDREPLEJE OG TOTALØKONOMI"

Transkript

1 VIDEN OM ÆLDREPLEJE OG TOTALØKONOMI Ny teknologi hos ældre Lad robotter støvsuge hos de ældre, så hjemmehjælperen får tid til andre ting. Ældre Sagen er klar til at undersøge mulighederne for ny teknologi i hjemmene hos landets ældre, og megen af teknologien findes allerede. I ældreplejen er man slet ikke afvisende over for ideen. Det bliver sværere og sværere at skaffe hænder nok, så hvorfor ikke lade maskiner klare de trivielle rengøringsopgaver. Men elektronik og etik skal gå hånd i hånd. Læs mere på side 8 og 9. Varme og kolde hænder spiller sammen I Hillerød kommune lønnede det sig at opgradere på administrationssiden. Et tæt samspil mellem varme og kolde hænder samt nøje definerede kvalitetsstandarder sikrer et godt forhold mellem service og økonomi. Øget service og bedre økonomi går hånd i hånd i Esbjerg I Esbjerg kommune er man noget nær verdensmestre i at tænke i totaløkonomi og individuel service i ældre- og inkontinensplejen. Det gavner de ældre i form af bedre livskvalitet. Det gavner personalet i form af bedre arbejdsmiljø. Og det gavner økonomien i form af sparet tid, ligesom der frigøres flere ressourcer til andre plejeopgaver. Esbjerg kommune købte med egne ord et koncept med uddannelse og organisation snarere end et bleprodukt, og resultaterne er skabt igennem omfattende uddannelse af medarbejderne, individuel udredning af den enkelte borger, vidensdeling på tværs af organisationen samt nye og bedre bleprodukter, der er tilpasset den enkeltes behov. Initiativer, der på den korte bane øgede udgifterne til indkøb, men totaløkonomisk var og er særdeles fordelagtige. sation etc. Disse ressourcer kommer nu de ældre borgere i Esbjerg kommune til gode. Læs mere på side 5. Direktør Mette Bryde Lind. Vi skar for nogle år siden ned på administration omkring inkontinensplejen for at spare, men det viste sig hurtigt, at være uhensigtsmæssigt, da vi totaløkonomisk tabte på besparelserne. Vi endte i stedet med at opgradere på udredningen, så vi nu bruger pengene rigtigt, siger direktør Mette Bryde Lind, Hillerød kommune. Læs mere på side 6 Fokus på totaløkonomi sikrer høj service Det offentlige Danmark står over for enorme udfordringer i årene frem med flere ældre og mangel på arbejdskraft. Op imod offentligt ansatte vil de næste 10 år lade sig pensionere, alt imens antallet af ældre borgere stiger med op imod frem mod Ved at tænke i totaløkonomi er det muligt at fastholde eller forbedre det nuværende serviceniveau i ældreplejen. Flere og flere kommuner viser, hvordan det er muligt at levere en bedre ældrepleje for færre penge ved at fokusere på totaløkonomi, uddanne personalet, strukturere arbejdet samt udnytte moderne hjælpemidler af høj kvalitet. Læs mere på side 4 og 11. Kvalitetsreform med mennesker og økonomi i centrum Regeringens mål med Kvalitetsreformen er at skaffe mere kvalitet for pengene. De kommende års udfordringer med flere ældre og færre i arbejdsstyrken skal tackles uden markant flere penge og uden flere ansatte. Den offentlige sektor skal tænke nyt og arbejde smartere. Her i avisen viser flere kommuner vejen, og udfordringer og løsninger diskuteres. Statsminister Anders Fogh Rasmussen lancerede i efteråret 2006 ideen om en kvalitetsreform. Netop nu er regeringen i gang med de sidste drøftelser og forhandlinger med de partier, der skal stå bag en reform af den offentlige service i Danmark. Baggrunden for reformen er blandt andet, at befolkningssammensætningen ændres i retning af flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Det forventes f.eks., at godt hver fjerde offentligt ansatte går på pension inden for de kommende 10 år. Antallet af ældre vil samtidigt stige markant. Hvordan sikres en offentlig service og pleje til en befolkning, der forventer mere og mere i takt med generel øget rigdom og velfærd, og hvordan gøres det, når man ikke bare kan ansætte sig ud af problemerne og ikke mindst Socialminister Eva Kjer Hansen. uden at forøge det offentlige forbrug væsentligt? Med kvalitetsreformen og trepartsaftalen har regeringen sendt et tydeligt signal om, at de offentlige ydelser skal have et servicetjek. Vi skal sikre, at kvaliteten af ydelserne er i top for borgerne, og de offentlige arbejdspladser skal Esbjerg kommune evner at frigøre ressourcer svarende til 10 medarbejderes arbejdstid alene ved færre skift af sengetøj, mindre vask, bedre organivære attraktive for både medarbejdere og ledere, skriver socialminister Eva Kjer Hansen i et indlæg her i avisen. Totaløkonomi og ny teknologi Regeringen præsenterer nu deres Kvalitetsreform, og den efterfølgende debat bliver interessant at følge. Her i avisen tager vi forskud på lanceringen af Kvalitetsreformen og beskriver blandt andet, hvordan man i flere kommuner allerede er i gang med en række tiltag, der f.eks. skal afhjælpe manglen på arbejdskraft et problem, der allerede mærkes i store dele af Danmark. I Esbjerg og Hillerød kommuner høster man f.eks. gevinster ved at tænke totaløkonomisk, optimere udnyttelsen af ressourcerne og uddanne medarbejderne, og i Næstved opfordrer man til øget samarbejde mellem offentlige og private. De manglende hænder i ældreplejen kalder på, at der tænkes alternativt. Det er derfor afgørende for løsning af de kommende års udfordringer, at der f.eks. skabes partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder, siger ældrechef Inge Selch, Næstved kommune.

2 Side 2 VIDEN OM - Ældrepleje og totaløkonomi Mere for mindre Af direktør Lars Havgry, SCA Hygiene Products A/S Ældreområdet er i fokus, hvad enten man taler kvalitetsreform, den såkaldt stigende ældrebyrde eller mediernes eksempler på omsorgssvigt i ældreplejen. Fællesnævneren synes at være krav om Bedre kvalitet og et lavere offentligt forbrug. To krav, som umiddelbart er modsætningsfyldte, men som flere og flere danske kommuner i dag dokumenterer kan opfyldes samtidigt. Det er muligt at levere mere for mindre. Det er måske de færreste, der ved, at ca. 10 % af de samlede omkostninger til hele ældreområdet i Danmark går til inkontinensrelateret pleje. Bleerne udgør ca. en tiendedel af disse omkostninger, mens 90 % går til f.eks. plejeudgifter til skift af bleer, personlig hygiejne i forbindelse med skift samt tid og udgifter til vask, hvis bleerne lækker. Her er samtidig tale om et område, der griber markant ind i mange ældres dagligdag og påvirker livskvaliteten i negativ retning. Ældreplejen skal håndteres af en sektor, der de kommende år spås at få Det er måske de færreste, der ved, at ca. 10 % af de samlede omkostninger til hele ældreområdet i Danmark går til inkontinensrelateret pleje. sværere og sværere ved at rekruttere medarbejdere nok, og der er risiko for, at inkontinensplejen fremover vil sluge en endnu større del af de samlede ressourcer, da antallet af ældre stiger, og vi generelt lever længere. Netop inkontinensplejen er et konkret eksempel på, hvordan man kan vinde eller tabe afhængig af kommunes pleje- og indkøbspolitik. Jeg ser således problemer opstå i de kommuner, som ikke gennemskuer sammenhængen i god totaløkonomi. Køber man de billigste hjælpemidler for at spare på indkøbsbudgetterne, risikerer man at sætte til andre steder i organisationen bl.a. i form af spildtid og det giver dårlig totaløkonomi. Der er så transparent og stærk konkurrence i dag, at de billige indkøb enten giver en ringere produktkvalitet eller en mindre grad af involvering fra leverandøren. Det kan simpelthen ikke være anderledes. Man får, hvad man betaler for. Omvendt er der store gevinster at hente for de kommuner, der formår at skabe kvalitetsmæssig og økonomisk sammenhæng fra indkøb over brug til bortskaffelse. Gevinster i form af bedre økonomi, arbejdsmiljø og livskvalitet for de berørte ældre. Erfaringerne viser, at man skal have veluddannede ressourcepersoner i kommunerne, for at sikre det fokus og den kompetence, som giver den gode ældrepleje. Det kræver systematisk efteruddannelse, som tager hensyn til, at der er en stor udskiftning i netop det personale, som yder den daglige pleje over for landets ældre. Jeg vurderer, at det offentlige Danmark og private virksomheder i et tæt samspil og partnerskab kan bidrage afgørende med at løfte denne kompetenceudviklende opgave og tilmed tilføre ny teknologi og hjælpemidler, der kan medvirke til en omfordeling af ressourcerne i retning af færre trivielle og tidskrævende opgaver og mere tid til menneskelig pleje. Der er mange områder inden for den kommunale økonomi, jeg ikke har forstand på, men jeg ved, at produkter som bleer ikke skal håndteres som forbrugsvarer, hvor der sættes lighedstegn mellem billig pris og godt køb. Der findes sikkert mange områder, hvor den logik passer, men der findes i dag så megen dokumentation inden for inkontinenspleje, der viser, at man både kan levere bedre service og samtidig frigøre ressourcer, hvis man kombinerer kvalitetsprodukter, uddannelse og en optimeret arbejdsstruktur. Jeg håber, du vil finde artiklerne i denne avis interessante. De er eksempler på, hvordan kvalitet og økonomi kan spille sammen til gavn for ældre, personale og økonomi inden for inkontinensområdet. Forhåbentlig kan det inspirere til at skabe totaløkonomiske, sunde løsninger og øget plejekvalitet på andre områder inden for den kommunale pleje. Udgiver SCA Hygiene Products A/S Gydevang 33, 3450 Allerød Tlf Ansvarshavende Lars Havgry Redaktør Elisabeth Hjortkjær Redaktion og tekst ImageBuilding Foto Sophie Høyer / Arkiv Grafisk produktion Dronninglund Bogtrykkeri A/S Tryk og oplag Trykcentralen stk. Bestil yderligere eksemplarer Jannie Helsgaun Godt bledesign gavner En videnskabelig undersøgelse viser, at ergonomiske inkontinensprodukter kan gøre bleskift nemmere, mindre tidskrævende og arbejdsstillingerne markant mindre belastende for plejepersonalet. Bleens design er i følge en videnskabelig undersøgelsen fra Linköping Tekniske Universitet et vigtigt parameter for plejeren i kampen mod dårlig ryg. At arbejdsrelaterede rygskader og det medfølgende høje sygefravær er et stort problem for både arbejdsgivere i plejesektoren, plejepersonalet og samfundet, viser en ny dansk undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Eftersom nedslidning af muskler og knogler især i den nedre ryg er udbredt blandt plejepersonale, peger undersøgelsernes resultater på, at bledesign nu må betragtes som en væsentlig faktor i arbejdet for forebyggelse af rygskader blandt plejepersonale. Næsten 70 % af plejepersonalet har i dag problemer med smerter i den nedre ryg. Undersøgelsen Ergonomics in Hygiene Products blev gennemført af Institut for Industriel Ergonomi ved Linköping Tekniske Universitet i Sverige. Man evaluerede tre kategorier af bleer, og det var en type med et hoftebælte og velcrolukning, som opnåede de bedste resultater. Både i testen af fremadrettede bøjninger, kombineret fremadrettet bøjning og drejning, og deltagernes oplevede anstrengelse, opnåede bæltebleen TENA Flex fra SCA Hygiene Products betydeligt bedre resultater end de øvrige produkter. Otte ud af 10 deltagere i testen gav endvidere TENA Flex topkarakter. Bleskift er en grundlæggende del af plejepersonalets arbejde, og indebærer ofte foroverbøjede og akavede arbejdsstillinger. Bleens udformning har indflydelse på skifterutinen. Derfor mener vi, at produktet skal gøre sit til at gøre skiftesituationen så belastningsfri som mulig. I modsætning til traditionelle bleer som fastgøres med en trusse, og alt-i-et-bleer som fastgøres med tapestrimler, er TENA Flex designet med det mål at bygge en del af håndteringen ind i produktet, siger produktspecialist Karen Dybdal, SCA Hygiene Products.

3 VIDEN OM - Ældrepleje og totaløkonomi Side 3 Forbedringer af ældreplejen inden for rækkevidde Af socialminister Eva Kjer Hansen Med kvalitetsreformen og trepartsaftalen har regeringen sendt et tydeligt signal om, at de offentlige ydelser skal have et servicetjek. Vi skal sikre, at kvaliteten af ydelserne er i top for borgerne, og de offentlige arbejdspladser skal være attraktive for både medarbejdere og ledere. Derfor har regeringen de seneste måneder drøftet, hvordan vi kan forbedre kvaliteten af den offentlige service med organisationer, eksperter, medarbejdere, ledere, brugere og pårørende. Den store udfordring bliver i de kommende år at sikre en offentlig service af høj kvalitet i et samfund, hvor det kan blive vanskeligt at skaffe nok personale. Med den netop indgåede trepartsaftale er der sikret et historisk løft på uddannelsesområdet, som vil øge kvaliteten i den offentlige sektor. Opgaven fremover er desuden at sikre, at vi bruger midlerne rigtigt og får mest muligt ud af dem. Vi skal med andre ord sikre mere kvalitet for pengene. Det behøver ikke være så vanskeligt som det lyder. Der er flere eksempler på, at det kan lade sig gøre. For eksempel har CareMobil-projektet inden for hjemmeplejen blandt andet vist, at der er en række fordele for både medarbejderne og for borgerne ved at anvende mobil teknologi i ældreplejen. Projektet kørte i 6 kommuner og brugte mulighederne inden for den mobile teknologi til at modernisere og fremtidssikre ældreplejen og udbrede brugen af det elektroniske omsorgssystem til ældreplejens udgående medarbejdere. Med teknologien kan medarbejderne få elektronisk adgang til relevante oplysninger om borgeren, når de er i den ældres hjem. Erfaringen fra projektet var, at teknologien ikke bare gav medarbejderne en bedre adgang til de relevante oplysninger, men også en hurtigere og sikrere adgang til dokumentation, da medarbejderne med det samme har adgang til systemet. Arbejdsgangene kan forenkles, da det ikke længere er nødvendigt med dobbeltregistreringer og efterbehandlinger, og risikoen for fejl mindskes. Ved at anvende teknologien kan der frigøres tid fra administrative opgaver. Og det er tid, der i stedet kan bruges til pleje. Tid, der er brug for, når der mangler personale. Resultaterne fra projektet var så gode, at vi i forbindelse med Finansloven for 2006 afsatte midler til digitalisering af hjemmeplejen. I alt har Socialministeriet uddelt ca. 317 mio. kr. til 97 projekter til digitalisering. Og det er penge, som jeg mener, er givet godt ud. arbejdsmiljøet Dårligt arbejdsmiljø skræmmer Arbejdsmiljøet spiller en stor rolle for kvaliteten af plejen, arbejdsglæden samt ikke mindst sygefraværet. NFA har netop gennemført to store spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejdere i ældreplejen i Danmark. Undersøgelsen konkluderer, at arbejdsmiljøet er afgørende for flere faktorer i ældreplejen. Der tegner sig et billede af en sektor, hvor udfordringerne og problemerne er store og krævende, men hvor der også er gode eksempler og gode arbejdspladser. Den største udfordring bliver at fastholde og rekruttere kvalificerede medarbejdere, når antallet af ældre stiger i de kommende år. Her viser vores undersøgelser, at et godt arbejdsmiljø kan spille en af- gørende rolle, siger direktør Palle Ørbæk, NFA, i forbindelse med undersøgelsen. NFA konkluderer, at det hårde fysiske arbejdsmiljø i plejesektoren er en af hovedårsagerne til, at Socialog sundhedsassistenterne har et 80 % højere gennemsnitligt sygefravær, og at arbejdsmiljøet stærkt påvirker medarbejdernes forventninger om at blive i jobbet. 30 % af social- og sundhedsassistenterne i undersøgelsen oplever arbejdet med brugerne som fysisk anstrengende. Mere Viden om... Hent rapporten fra Det Nationale Forsknings center for Arbejdsmiljø på

4 Side 4 VIDEN OM - Ældrepleje og totaløkonomi Fokus på totaløkonomi kan sikre løft i ældreplejen Det offentlige serviceapparat står over for kolossale udfordringer i årene frem med bl.a. et stigende antal ældre og mangel på arbejds kraft. Ved at tænke i totaløkonomi og optimere udnyttelsen af ressour cerne, er det muligt at fastholde eller forbedre det nu værende serviceniveau. Omkostningerne falder typisk med otte til ni procent, når en kommune vælger at satse på hjælpemidler af en højere kvalitet samt øge rådgivningen i behandlingen af inkontinente ældre. Det betyder markant bedre service og arbejdsmiljø samt mere tid til den enkelte ældre. Øget service og bedre totaløkonomi på samme tid. Flere end hver 10. dansker over 67 år har betydelige inkontinensproblemer hvilket vil sige problemer med ufrivillig vandladning. Servicen til de borgere, der behøver hjælp til at løse deres inkontinens, er særdeles tids- og omkostningskrævende, hvilket presser mange kommuners økonomi generelt og budgetterne for ældrepleje i særdeleshed. Der købes hvert år bleprodukter for 200 mio. kr. i Danmark. Øvrige omkostninger i forbindelse med inkontinenspleje løber op i yderligere 1,5 mia. FAKTA SCA Hygiene Products har på baggrund af faktiske tal undersøgt økonomien i inkontinensplejen i 10 større danske kommuner, der har valgt at skifte til produkter, der nok er dyrere i indkøb, men som kan tilpasses individuelle behov og generelt er af en højere kvalitet. Den entydige konklusion af analysen er, at de 10 kommuner med disse moderne kvalitetshjælpe midler og et øget kompetenceniveau kunne håndtere flere ældre i forhold til året før og samtidig få frigjort tid til bedre pleje og mere nærvær - for de samme penge. kr. Disse udgifter går hovedsageligt til plejepersonalets tid til at skifte bleer, vaske og skifte sengetøj samt den ældres personlige hygiejne i forbindelse hermed. En analyse af det betydelige statistiske materiale, SCA og flere end halvdelen af landets kommuner hvert år udarbejder om inkontinenspleje, viser, at øget kvalitet af hjælpemidlerne samt evnen til at udnytte produkterne kan resultere i en markant bedre totaløkonomi. De samlede omkostninger til indkøb af bleprodukter stiger ganske vist. Det samme gør de ressourcer, der bruges på uddannelse og kompetenceløft, men totalt sparer kommunerne betydelige beløb, da arbejdsgange tilrettelægges bedre, og da omkostningerne til vask, utilsigtede skift af f.eks. tøj og madrasser mv. falder drastisk. I Esbjerg kommune sparer man i følge konsulentvirksomheden DAFOLO ca. 3,2 mio. kr. om året ved at satse på kvalitetshjælpemidler og uddannelse, og kommunen skulle ansætte 10 medarbejdere flere alene til inkontinensrelaterede plejeopgaver, hvis man gik tilbage til de gamle inkontinensprodukter og arbejdsgange. Frigør ressourcer En af de største udfordringer i Danmark i de kommende år er, at der mangler arbejdskraft. Små årgange træder ind på arbejdsmarkedet og store årgange går på pension. Over de næste 10 år vil offentligt ansatte således forlade arbejdsmarkedet og lade sig pensionere. Den største udfordring i de kommende år bliver derfor overhovedet at rekruttere et tilstrækkeligt antal sygeplejersker, pædagoger, lærere, socialog sundhedsassistenter. Den virkelige udfordring er at skaffe mere kvalitet for pengene, som statsminister Anders Fogh Rasmussen formulerede det i sin sidste åbningstale til Folketinget. Der arbejder i dag ca i ældreplejen i Danmark. I de kommende 20 år forventes antallet af ældre (65- årige og derover) at stige kraftigere end hidtil, mens antallet af personer mellem 25 og 64 år forventes at falde. Ældreomsorgen står i dag for ca. en femtedel af de samlede udgifter på det sociale område.

5 VIDEN OM - Ældrepleje og totaløkonomi Side 5 Esbjerg leverer bedre service billigere Ufrivillig vandladning koster kommunerne i Danmark 1,7 mia kr. om året. I Esbjerg har øget fokus på problemet resulteret i en millionbesparelse og samtidig givet bedre service og livskvalitet til borgerne. Færre lækager, færre skift og færre hudproblemer er sammen med en økonomisk besparelse nogle af de kontante gevinster, man høster i Esbjerg efter en systematisk og fokuseret indsats. Samtidig tilbyder man nu de ældre bedre livskvalitet og de ansatte et bedre arbejdsmiljø. Regeringen opfordrer landets kommuner til at udnytte ressourcerne bedre, så man opnår en øget kvalitet for de samme penge. Her er Esbjerg kommune således helt i front hvad angår inkontinenspleje. Vi sørger for at udrede den enkelte borger, så alle får præcist, hvad de har brug for af hjælpemidler og genoptræning, siger sygeplejefaglig konsulent, Anna Høimark, Sundhed & Omsorg, Esbjerg kommune. Esbjerg kommune havde før kommunereformen borgere, hvoraf havde såkaldt blebevilling. Kommunen brugte 22.8 mio. kr. på inkontinenspleje i 2006, hvoraf 3,5 mio. kr. gik til bleprodukter. Som følge af særindsatsen ligger udgifterne til inkontinenspleje i Esbjerg kommune nu godt 3,2 millioner kr. under landsgennemsnittet, og kommunen skulle ansætte 10 medarbejdere flere alene til skift af sengetøj, vask etc., hvis man gik tilbage til de gamle inkontinensprodukter og arbejdsgange. Individuel service og totaløkonomi Esbjerg kommune sendte i 2001 indkøbet af bleprodukter til inkontinensplejen i udbud, men modsat tidligere valgte man at fokusere mere på service og kvalitet og mindre på indkøbspris. Vi inviterede handicaporganisationer og en række medarbejdere med i processen, og det stod hurtigt klart, at vi kunne levere noget andet og bedre, hvis vi købte nogle andre produkttyper, indførte systematiseret vidensdeling og opkvalificerede personalet igennem øget uddannelse, forklarer Anna Høimark. SCA Hygiene Products vandt udbudet, og virksomheden tilpassede et eksisterende system inden for udredning, organisation og uddannelse til Esbjerg kommunes konkrete behov. Vi købte et koncept med uddannelse og organisation snarere end et produkt. Derved sikrede vi os den nødvendige uddannelse, ligesom vi kunne profitere af de erfaringer, SCA har fra arbejdet med andre kommuner. Uddannelse af personale og kvalitetsprodukter koster måske på kort sigt mere, men det tjener så rigeligt sig selv hjem i form af sparet tid fra færre lækager og deraf følgende færre skift af madrasser, sengetøj og vask, siger Anna Høimark videre. FAKTA I følge konsulentfirmaet DAFOLOs opgørelse fra 2003 ligger de kommunale udgifter til plejetid brugt på bleskift, lækager og skift af sengetøj i gennemsnit på ca kr. om året per inkontinent. For Gammel Esbjerg kommune er det til svarende beløb kr Med borgere, der behøver pleje bliver ressource frigørelsen 3,2 mio. kr. årligt. I begyndelsen var vi usikre på, hvordan medarbejderne skulle kunne presse tid til uddannelse ind i en i forvejen travl arbejdsdag, men SCA udførte uddannelsen på arbejdspladserne og deltog bl.a. i aften- og nattevagter, så uddannelsen foregik uden spildtid. I dag er det kontinenssygeplejerskerne, der uddanner nyt personale, fortsætter Anna Høimark. Udredningen er i Esbjerg en fast del af inkontinensplejen, og det er den lokale kontakt- Uddannelse af personale og kvalitetsprodukter koster måske på kort sigt mere, men det tjener så rigeligt sig selv hjem i form af sparet tid fra færre lækager og deraf følgende færre skift af madrasser, sengetøj og vask, siger Anna Høimark. person, der i samarbejde med kontinenssygeplejersken står for udredningen evt. i samspil med Esbjerg sygehus. Viden samles op 9 uddannede inkontinenssygeplejersker og 87 uddannede inkontinenskontaktpersoner 2 i hver hjemmeservicegruppe står for arbejdet i praksis. Ud over det er samarbejde og netværk på tværs af hele organisationen helt afgørende. Der holdes talrige møder på kryds og tværs af organisationen, så det sikres, at alle får gavn af erfaringer og ny viden. Kontinenskontaktpersonerne har den daglige kontakt med social- og sundsassistenterne, og de videregiver information til kontinenssygeplejerskerne, der mødes mindst en gang i kvartalet. På møderne diskuteres eksempelvis brugen af de rette hjælpemidler. I arbejdet med ufrivillig vandladning er det væsentligt at arbejde med den rigtige type ble tilpasset den enkeltes behov. Her har Esbjerg kommunes kontinenssygeplejersker i samarbejde med handicaporganisationer defineret krav til, at produkterne bl.a. skal have høj lækagesikkerhed, være diskrete i brug og være hudvenlige. Ældre, der kan selv Bleer formet som bukser er et godt eksempel på, hvordan de rette hjælpemidler direkte kan spare tid og penge og give f.eks. demente ældres livskvalitet et markant løft. Demente kan have svært ved at forstå og acceptere en almindelig ble men accepterer og håndterer uden videre buksebleen, da den opfattes som almindelige underbenklæder af den ældre. Bleer formet som bukser giver dermed den ældre mulighed for at blive mere selvhjulpen. Den rigtige type ble giver både sikkerhed, når uheldet er ude, og mulighed for, at borgeren kan nå på toilettet i tide uden større hjælp fra personalet. Vi gør også meget ud af at udnytte produkterne optimalt. Vi anvender præcis den ble, der passer til den ældre, og det lønner sig på såvel livskvaliteten som på økonomien, siger Anna Høimark. Indsatsen i Esbjerg har vakt interesse i andre kommuner. Anna Høimark og sygeplejerske Lene Christiansen har således fortalt om deres erfaringer til Hjørring og Frederikshavn kommuner. Mere viden om... Læs mere på og på

6 Side 6 VIDEN OM - Ældrepleje og totaløkonomi Løbende uddannelse af medarbejderne er centralt i den gode ældrepleje Det er nødvendigt med et stabilt, højt kompetence niveau, hvis økonomi og god service skal hænge sammen. Det er tillige nødvendigt med ligevægt mellem kolde og varme hænder. I Hillerød kommune er begge dele en løbende udfordring. System og klare målsætninger I Hillerød kommune ønsker man at tilbyde høj service til byens ældre borgere med inkontinensproblemer. Derfor har man udarbejdet en række kvalitetsstandarder, så alle sikres den rette hjælp, når deres behov er afdækket. Vi har begrænsede midler, og vi ønsker ikke at servicere borgere, der ikke har behov. Derfor er det afgørende, at vi arbejder systematisk og effektivt, så vi ikke spilder tid og penge. Vi skar for nogle år siden ned på administration omkring inkontinensplejen for at spare, men det viste sig hurtigt, at være uhensigtsmæssigt, da vi totaløkonomisk tabte på besparelserne. Vi endte i stedet med at opgradere på udredningen, så vi nu bruger pengene rigtigt, siger Mette Bryde Lind. Det er i sidste ende det politisk udmeldte serviceniveau og de ældres ønsker og behov, der danner udgangspunkt for ældreplejen i Hillerød kommune. Og der skal være sammenhæng mellem ønsker og behov og de afsatte ressourcer. Erfaringer fra inkontinensplejen i Hillerød kommune viser, at det er essentielt at medarbejderne løbende uddannes, hvis målsætningerne om god service til de ældre skal realiseres og budgetterne holdes. Det koster nemlig, hvis personalet ikke har den fornødne kompetence til f.eks. at udnytte hjælpemidler, arbejdsgange og øvrige procedurer. Den relativt store udskiftning i medarbejderstaben vanskeliggør imidlertid målsætningen om et stabilt, højt uddannelsesniveau. Direktør i Hillerød kommune, Mette Bryde Lind, har blandt andet ansvar for ældreplejen. Der ligger enorme gevinster i brugen af højtudviklede hjælpemidler i ældreplejen, men disse produkter er ofte dyrere i indkøb, og har man ikke kompetencen til at udnytte produkterne, så ender det totaløkonomisk med et minus. Derfor er det bydende nødvendigt, at medarbejderne altid er klædt tilstrækkeligt på, og at staben til stadighed udvikles kompetencemæssigt, siger Mette Bryde Lind. Som det er reglen snarere end undtagelsen i landets kommuner, oplever man i Hillerød en vis udskiftning blandt medarbejderne. Det gør kravet om et højt kompetenceniveau til en udfordring. Det koster hver gang, en ny medarbejder skal uddannes. I undervisningstid og i manglende effektivitet på arbejdspladsen. Modsat enkelte politikere, ser jeg ingen problemer i, at private virksomheder tilbyder at uddanne kommunens medarbejdere så længe der er tale om reel uddannelse og ikke bare salgsgas, siger Mette Bryde Lind. Tværtimod ser jeg flere fordele i, at den virksomhed, der har udviklet produkterne også bidrager med undervisning i, hvordan hjælpemidlerne bruges mest effektivt, fortsætter Mette Bryde Lind. Administrationen må ikke undervurderes Indenrigsministeriet har de seneste måneder ivrigt bedt kommunerne købe billigst muligt ind på bl.a. IT-området. Omvendt lancerer regeringen om kort tid en kvalitetsreform, der sigter imod at skabe mere kvalitet for de samme penge og i ældreplejen specifikt at gøre flere kolde hænder til varme hænder. Presset på kommunerne for altid at købe de billigste produkter er enormt, men skal vi honorere regeringens ønske om bedre kvalitet for pengene, må vi tænke totaløkonomisk også selvom det i nogle tilfælde kan være svært at dokumentere effekten. Det er her de administrative medarbejdere virkelig viser deres værd. Administrationen skaber sammenhæng mellem service og økonomi. De varetager rigtig mange myndighedsopgaver, og det nytter ikke bare at skære ned på det administrative personale for at få flere i frontlinien. Så falder korthuset sammen, siger Mette Bryde Lind. Det er nærmest blevet kriminelt at ønske sig en større administration, men f.eks. et EU-udbud kræver enorme ressourcer, og det er nødvendigt til stadighed at teste markedet og leverandørerne bl.a. igennem udbud, hvis vi skal tilbyde en god service, fortsætter Mette Bryde Lind. Hillerød kommune voksede med kommunalreformen til borgere hvoraf ca. 15 % er over 65 år. Presset på kommunerne for altid at købe de billigste produkter er enormt, men skal vi honorere regeringens ønske om bedre kvalitet for pengene, må vi tænke totaløkonomisk, siger direktør Mette Bryde Lind, Hillerød kommune.

7 VIDEN OM - Ældrepleje og totaløkonomi Side 7 Udpræget tilfredshed med bleprodukter og inkontinensuddannelse i Odense En dugfrisk tilfredshedsundersøgelse slår fast, at borgere og medarbejdere er særdeles godt tilfredse med, at Odense kommune i december 2006 valgte at skifte til TENA-inkontinensprodukter fra SCA Hygiene Products. Borgerne i Odense kommune er på alle måder glade for de nye TENA-inkontinensprodukter. Desuden har medarbejderne i ældreplejen modtaget et efteruddannelsesforløb, der har været ovenud tilfredsstillende. Det viser en tilfredshedsundersøgelse udført af DMA Research for Odense kommune. Resultaterne taler for sig selv. I undersøgelsen konkluderes det således, at der blandt borgerne generelt er høj tilfredshed med den nye løsning, der vurderes som bedre end den gamle. Brugerne oplever også øget sikkerhed (se figur 1) og mere skånsomme produkter, ligesom personalet tilkendegiver, at de nu arbejder med bedre produkter af en højere kvalitet (se figur 2). Undervisning og uddannelse har givet medarbejderne kompetence på et højere niveau. Medar- FAKTA Med tilfredshedsundersøgelsen ønskede Odense kommune at afdække, om SCA Hygiene Products som leverandør af bleprodukter, leverer en højere kvalitet end den tidligere leverandør. Man ønskede samtidig at undersøge, om kommunens medarbejdere oplevede et kompetenceløft efter at have gennemgået et eller flere uddannelsesforløb samt om personalet oplever en for bedring af inkontinens løsningen i Odense kommune. Undersøgelsen er udført i maj 2007, ca. seks måneder efter SCA Hygiene Products overtog leverancen af ble - produkter til inkontinensplejen i Odense, og den bygger på spørge skemaer udsendt til borgere og 118 medarbejdere i Odense kommune. bejderne i Odense kommune vurderer, at den samlede serviceløsning fra SCA er på et højere niveau end den forrige leverandør. Bedre inkontinenspleje Borgerne tildeler TENA-produkterne en generel topkarakter på 4,13 på en skala fra 1 til 5 (5 er bedst). 80 % af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med TENA-produkterne (se figur 3). Hele 93 % af brugerne er tilfredse med bestillingsog leveringsprocedurerne, men også brugen af produkterne, sikkerhed og tryghed, samt skånsomhed ved brug opnår karakterer fra borgerne i Odense, der alle slår fast, at den oplevede pleje er blevet bedre med de nye hjælpemidler. Borgernes tilfredshed bakkes op af det personale, der leverer inkontinensplejen i Odense kommune, idet 78 % af medarbejderne finder TENA-produkterne bedre eller meget bedre end produkterne fra den tidligere leverandør. Medarbejderne tildeler produkterne karakteren 3,97 for produkternes evne til at holde borgerne tørre, 3,7 for komfort og lækagesikkerhed samt 3,87 for en generelt bedre kvalitet. 65 % af medarbejderne mener, at antallet af unødvendige skift som følge af f.eks. lækage er blevet reduceret (se figur 4). Medarbejderne er også særdeles tilfredse med den undervisning, de har modtaget og ikke mindst uddannelsen af kontinensområdets nøglepersoner TENA kontaktpersonerne. Uddannelse og undervisning scorer 4,33 på en skala fra 1 til 5, og 87 % af medarbejderne vurderer, at SCAs kontinuerlige uddannelsesindsats vil afføde et kompetenceløft i Odense kommune. Mere viden om... Tilfredshedsundersøgelsen, udført af DMA Research for Odense kommune, kan rekvireres ved hen vendelse til Jannie Helsgaun hos SCA Hygiene Products, 1 Oplever De, at TENA produkterne giver en øget sikkerhed? 2 Hvordan vurderer du kvaliteten af TENA produkterne? 3 Hvor tilfreds er De med de TENA produkter, De anvender i dag? 4 Hvordan vurderer du antallet af unødige skift pga. lækage eller fiksering i forhold til tidligere anvendte produkt?

8 Side 8 VIDEN OM - Ældrepleje og totaløkonomi Ældre Sagen byder på nytænkning i ældreplejen Ældre Sagen har været blandt de store bidragydere af forslag til regeringens Kvalitetsreform. Ny teknologi og moderne hjælpemidler skal udnyttes, mulighed for Bedste s første sygedag, etablering af jobs som ældrekonsulenter og et udvalg til bekæmpelse af utilsigtede fejl, er blandt Ældre Sagens forslag. Ældre Sagen er ikke bange for at tænke nye tanker, når det gælder udviklingen af den danske ældrepleje og ældres vilkår generelt. Organisationen har med direktør Bjarne Hastrup i spidsen ivrigt deltaget i det indledende arbejde omkring regeringens Kvalitetsreform. Det er blevet til op imod et halvt hundrede forslag, og mange af dem har mødt berettiget velvilje fra regeringens side. Et af forslagene vedrører brugen af ny teknologi i hjemmeplejen og på landets plejehjem, og Ældre Sagen deltager gerne i arbejdet med at vurdere mulighederne. Vi foreslår, at Teknologisk Institut og Ældre Sagen i et stort fælles projekt undersøger og vurderer mulighederne for at bruge og integrere ny teknologi i ældreplejen. Det er væsentlig, at en såkaldt blød part og en såkaldt hård part deltager i arbejdet, så alle nuancer belyses ligeligt. Det er vigtigt med en debat om etik og elektronik, siger direktør Bjarne Hastrup, Ældre Sagen. Teknologien skal medvirke til at frigøre tid og ressourcer til f.eks. forebyggende arbejde og genoptræning. Moderne hjælpemidler kan aflaste medarbejderne, så der er ressourcer til rådighed for en udvikling af de menneskelige aspekter i ældreplejen i Danmark, fortsætter Bjarne Hastrup. Brobygger for de ældre Det kan være en ganske uoverskuelig opgave for ældre mennesker at slippe ind i sundhedsvæsenet og behandlersystemet og såmænd også at slippe ud igen. Og hvordan vurderer man som ældre borger i Danmark, hvad man har ret til, og hvilke muligheder man har inden for f.eks. hjemmehjælp, hjælp til inkontinensproblemer, genoptræning og økonomisk støtte? Vi foreslår etablering af en ny jobfunktion, der skal sikre, at ingen ældre Direktør Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen ser gerne moderne hjælpemidler og ny teknologi spille en større rolle i ældreplejen, så der kan frigøres ressourcer til andre opgaver. havner på gulvet imellem sygehuse, regioner og kommuner. Medarbejdere, der bidrager med at lægge planer for genoptræning og rehabilitering. Vi skal sikre, at alle får den rette hjælp og f.eks. tilbydes hjælp til selvhjælp, så man ikke bliver hængende i systemet, når først man er der. Vi forestiller os også, at ældres pårørende inddrages i samarbejdet med disse ældrekonsulenter, siger Bjarne Hastrup. I samme moment opfordrer Bjarne Hastrup til, at ældresektoren i Danmark adopterer sundhedssektorens idé med et udvalg for utilsigtede hændelser eller fejl. Her kan alle også anonymt indsende oplysninger om utilsigtede hændelser og fejl i ældreplejen, og det er så udvalgets opgave at få udryddet fejlene. Bedste s første sygedag Forældre til små børn har i dag ret til barns første sygedag. Ældre Sagen foreslår nu en første sygedag for de mange danskere, der har forældre på f.eks. plejehjem. Det jeg kalder sandwich-generationen på mellem 50 og 65 år er kendetegnet ved, at de har børn og børnebørn, men også ved, at mange har forældre, der er så langt oppe i årene, at de har behov for ekstra opmærksomhed. Det kan være, når familiens allerældste skal til undersøgelse på sygehuset eller på anden måde har brug for støtte fra de nærmeste. Det er bare ikke accepteret i dansk erhvervsliv, at man tager fri for at yde hjælp og støtte til sin gamle far eller mor. Det skal vi have lavet om på, så vi giver familiemedlemmer de bedste muligheder for at hjælpe. Der skal ikke ses skævt til folk, der tager sig af deres forældre. Det er desværre for ofte tilfældet i dag, siger Bjarne Hastrup. Ældre Sagens direktør forudser, at i takt med at gennemsnitslevealderen stiger, og vi derfor forventeligt bliver længere på arbejdsmarkedet, så vil begrebet Bedste s første sygedag få betydning for folks lyst til at forblive erhvervsaktive, og det vil ikke mindst betyde noget for de ældre i Danmark. Mere viden om... Læs om Ældre Sagens forslag på Læs mere om Kvalitetsreformen på Ældrebyrde eller ej Det er efterhånden almindelig kendt i Danmark, at antallet af ældre, der har behov for hjælp og pleje stiger drastisk de kommende år. Men er det nu også sandt? Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup mener, at forudsigelserne er for unuancerede. Beregninger viser, at det bestemt ikke er givet, at der venter en stor økonomisk byrde på sundheds- og plejeområdet. Beregningerne er foretaget for Ældre Sagen af DSI Institut for Sundhedsvæsen. Det er korrekt, at antallet af personer over 60 år vil stige fra ca. 1,2 mio. danskere i dag til 1,6 mio. Men først om 50 år. Det er én ting. En anden er, om disse ældre kræver så megen hjælp, som det er fremme i dag. Gennemsnitslevealderen er de sidste 17 år steget med to år, men samtidig er alderen for afgørende funktionssvigt faldet med ét år. Vi bliver godt nok flere ældre, men vi bliver også stærkere ældre, siger Bjarne Hastrup. Jeg er samtidig ganske sikker på, at danskerne vil blive længere på arbejdsmarkedet. Det ligger i Velfærdsforliget, at tidspunktet for udbetaling af folkepension skal stige i takt med gennemsnitslevealderen, og det er for de fleste forholdsvis uproblematisk, da vi fysisk og mentalt får det bedre og bedre. Vi kan og vil arbejde længere. Vi tager mere ansvar, fortsætter Bjarne Hastrup. Efter Ældre Sagens opfattelse er der plads til forbedringer af sundhedsvæsenet og ældreplejen, uden det vælter finansieringen af velfærdssamfundet, også i en fremtid med flere ældre. Samtidig er der mulighed for at få mere sundhed for pengene ved en bedre organisering af sundhedsvæsenet.

9 VIDEN OM - Ældrepleje og totaløkonomi Side 9 Kvalitet er et vidt begreb Visitation og firkantede rettigheder må aldrig være mere end et udgangspunkt for ældreplejen. Borgeren skal i centrum, og fleksibilitet og sund fornuft er nøgleord, siger plejehjemsleder Hannah Hjorth, København, og ældrechef Inge Selch i Næstved kommune. Alle ældre i Danmark har krav på ordentlig pleje og hjælp, men det kræver ofte ressourcer, den ældre slet ikke har, at holde på sin ret. Derfor er medarbejderen i hjemmehjælpen eller på plejehjemmet stadig en nøgleperson, der dag for dag skal have overskud og mulighed for at levere fleksibel og individuel pleje efter personligt skøn. En væsentlig ledelsesopgave er således konstant at motivere plejepersonalet samt skaffe ressourcer til menneskelig pleje ved at rationalisere andre steder. Det kræver god ledelse og fortløbende uddannelse af medarbejderne at sikre pleje af høj kvalitet, ligesom vi konstant skal effektivisere for at skaffe ressourcer til at være nærværende over for de ældre. Nogle opgaver skal gennem lean-programmet, mens andre opgaver ikke indeholder mulighed for at effektivisere, for de handler om menneskelig kontakt, siger Hannah Hjorth, der er leder af Plejehjemmet Gammel Kloster i København. Beboerne på landets plejehjem har ofte et betydeligt behov for hjælp og pleje, mens ældre i eget hjem klarer sig med hjemmehjælp. Men også her skal kommunens medarbejdere selv vurdere, hvor fleksible man kan være. Vi har muligheder i den fleksible hjemmehjælp, men social- og sundhedsassistenten skal stadig vurdere, om det nu er i orden at gå i byen og handle, som borgeren ønsker det, i stedet for at støvsuge, som borgeren er visiteret til. Og hvor ofte kan man tillade sig at hjælpe med noget andet end det, man egentlig kommer for, siger Inge Selch, ældrechef i Næstved kommune. Vi må ikke skabe et system, hvor det automatisk koster fru Jensen bevillingen til rengøringshjælp, hvis hendes datter varetager opgaven i en periode. Omvendt skal vi sende hjælpen til de personer, der har størst behov. Det er en stadig udfordring at få retskrav og individuel pleje til at balancere, tilføjer Inge Selch. God ældrepleje er individuel og alligevel ens Det er en udfordring at give alle ældre samme ret til hjælp samtidig med, at borgeren gives personlig indflydelse på, hvordan hjælpen udformes. De ældre, plejepersonalet og visitator har dog generelt den samme opfattelse af, hvad kvalitet i ældreplejen er. Flere kvalitetskrav på én gang skaber dilemmaer i hverdagen på landets plejehjem og i ældreplejen. En ny stor undersøgelse af Begreber om kvalitet i ældreplejen udført af Socialforskningsinstituttet, SFI, viser, at der er enighed om, hvad god kvalitet er, men at kravene trækker i forskellige retninger. SFI har interviewet ældre, plejepersonale og visitatorer til undersøgelsen, der konkluderer, at parterne er enige om ho vedpunkterne: De ældre skal tilbydes en individuelt tilpasset og skræddersyet pleje. Alle ældre skal sikres de samme muligheder for pleje, så det ikke er op til den enkelte medarbejder eller visitator at afgøre hjælpens omfang. De ældre skal op fordres til og gives mulighed for at hjælpe sig selv. Og den ældres liv skal forblive så normalt og trygt som muligt. Der er imidlertid en række udfordringer i disse definitioner af, hvad god ældrepleje er. For at sikre alle den samme ret til pleje, arbejder man f.eks. med begreber som rengøring af et vist antal kvadratmeter, afmålte enkeltopgaver etc. Det opfattes ofte som koldt og ensrettet af den ældre, der måske har helt andre behov netop den dag. Typisk tager det også mere tid at lade den ældre gøre tingene selv, og plejepersonalet fristes derfor ofte til at overtage opgaven i stedet. Det efterlader den ældre med opfattelsen af at være mere patient end en ældre borger med behov for hjælp i hverdagen. Mere viden om... Find rapporten Begreber om kvalitet i ældreplejen fra Socialforskningsinstituttet på Kvalitet er i følge Inge Selch et vidt begreb, og noget der skabes i folks hoveder. Derfor er kommunikation og tilpasning af folks forventninger væsentlig. Ældrechefen forventer blandt andet som følge af ny teknologi og nye hjælpemidler at kvalitetsbegrebet i ældreplejen delvist vil ændre sig over tid. Ny teknologi Hjælpemidler, der kan tilpasses individuelle behov, bidrager i f.eks. inkontinensplejen, medicinering og rengøring til at frigøre ressourcer, der kan bruges andre steder. I Københavns kommune indfører man frem imod 2008 dosisdispenseret medicin, og ny teknologi vil givetvis i stigende omfang kunne afløse personalet på en række felter. Der findes allerede i dag f.eks. støvsugerrobotter og automatiske græsslåmaskiner. I de kommende år vil vi sikkert se flere og flere robotter overtage de mere trivielle gøremål i den daglige husholdning, og det bør vi afgjort vurdere brugen af i ældreplejen. Det er dog afgørende, at det ikke medfører en nedgang i den menneskelige kontakt mellem de ældre og plejemedarbejderen, For at behandle og pleje mennesker ens, er man nødt til at tilbyde dem noget forskelligt. Det er meget godt med kvalitetsstandarder, men man kan ikke beskrive sig ud af alt. Hvad der er god kvalitet for én person, er ikke nødvendigvis god kvalitet for en anden, siger Hannah Hjorth, leder af Plejehjemmet Gammel Kloster i København. for den er nødvendig. Vi skal udnytte hjælpemidlerne til at skaffe råderum til andre aktiviteter. De manglende hænder i ældreplejen kalder på, at der tænkes alternativt. Det er derfor afgørende for løsning af disse udfordringer, at der skabes partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder, der kan stå for udvikling af hjælpemidler, der kan håndtere eller hjælpe os med nogle af de opgaver, som plejen i dag varetager uden hjælpemidler. Som rekrutteringssituationen ser ud i dag, og med de prognoser der lægges frem for de kommende år, er det vanskeligt at forestille sig, at situationen bliver bedre måske snarere værre, siger Inge Selch. Flere stærke ældre I Næstved kommune har man netop afholdt borgermøder om bl.a. ældreplejen, og Inge Selch mærkede ældre og deres pårørende tage og ønske mere ansvar. En tendens, der ses mere og mere. Forsørgersamfundet kan resultere i passive mennesker, der falder hen, fordi det offentlige sørger for det meste. Denne mentalitet er på retur. Jeg møder i stigende grad ældre, der vil og kan selv. Pensionsalderen er ikke længere en periode, hvor man går i stå. De ældre vil leve livet, og de vil gøre det selv, siger Inge Selch. Netop muligheden for at være selvhjulpen er et af de punkter, der af Socialforskningsinstituttet i en ny undersøgelse defineres som god pleje. Men spørgsmålet er, om der er ressourcer i ældreplejen til at lade de ældre gøre mere selv. Det kan lyde paradoksalt, men det tager ofte længere tid, når den ældre selv skal udføre en opgave. Tidspres kan gøre, at medarbejderen må overtage, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Personalet befinder sig også her i et krydspres, siger Inge Selch. Der er desværre ofte grænser for, hvor meget tid, vi har til at lade den ældre hjælpe sig selv. Det er altid det, vi kommer tilbage til. Mangel på tid, siger Hannah Hjorth.

10 Side 10 VIDEN OM - Ældrepleje og totaløkonomi Kvalitetsreform fokus på innovation og helhed Af direktør og partner Allan Vendelbo, Lundgaard Konsulenterne Den kommunale sektor står overfor betydelige udfordringer i de kommende år. Rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere og ledere er måske de mest iøjenfaldende. Men øgede kvalitative krav og forventninger fra borgere og brugere vil også være mærkbare udfordringer. Regeringen har med Kvalitetsreformen ønsket at markere en række centrale initiativer, der kan være med til at indfri disse udfordringer. Men ind i mellem kan man i sin iver komme til at snuble over egne ben. Og regeringen risikerer faktisk at snuble over sine egne ben, når den - på samme tid - både vil stimulere innovation og centrale indkøbsaftaler mest muligt. Innovation Regeringen skriver i et af sine oplæg til Kvalitetsreform, at den offentlige sektor skal tænke nyt. Vi skal anvende ny viden, ny teknologi og nye arbejdsgange til at yde bedre pleje og omsorg for de ældre. Det kan ingen vel være uenige i, og der er da også mange gode eksempler på, at det allerede sker. Odense Universitets hospital er i samarbejde med et privat firma i gang med at udvikle den intelligente patientseng. En seng, der både er bedre for patienten og medarbejderen. For patienten er sengen bedre at ligge i. For medarbejderen er den fysiske belastning i forbindelse med det tunge arbejde med transport af sengeliggende patienter væsentligt mindre. Zealand Care er sammen med en række kommuner i gang med at færdigudvikle en ny kørestol, som er indrettet efter både fremtidens brugerkrav og Allan Vendelbo. personalets ønsker om bedre arbejdsvilkår. For eksempel er siddekomforten større. Samtidig er kørestolen lettere og har særlige kørehåndtag, hvilket mindsker den fysiske belastning for plejepersonalet. SCA Hygiene Products har udviklet en ny ble til inkontinente med en særlig stærk lækagebarriere. Det er dokumenteret, at bleen har markant højere lækagesikkerhed end traditionelle bleer, og at borgeren, der har bleen på, oplever en øget sikkerhed og livskvalitet. Lækagesikkerheden betyder, at bleen ikke skal skiftes så ofte som almindelige bleer. Den helt kontante konsekvens er, at der kan spares op til 10 % af den samlede tid i hjemmeplejen, hvis borgerne tilbydes de nye hjælpemidler. Tid der kan anvendes til øget omsorg og bedre pleje. Hertil kommer, at de løft, der er forbundet med skift af bleer bliver færre med deraf følgende mindsket nedslidning af de ansatte i hjemmeplejen. Der er med andre ord mange eksempler på innovative tiltag, som både for- øger kvaliteten i den offentlige service, og som giver et bedre arbejdsmiljø for de offentligt ansatte. Centrale indkøb I den nyligt indgåede aftale mellem Regeringen og KL om rammerne for den kommunale økonomi for 2008 har indkøbsområdet fået sig eget afsnit. Det er naturligvis kun klogt og fornuftigt at købe så effektivt ind som muligt og opnå de rabatter, som den store indkøbsvolumen berettiger til. Men centrale indkøb forudsætter en helhedstænkning, der ikke altid opfyldes i de konkrete og ofte budgetpressede indkøbsbeslutninger. Et par eksempler kan måske illustrerer problematikken. Lad os antage, at den intelligente seng koster dobbelt så meget som den almindelige seng. Hvordan husker Region X så i sit udbudsmateriale om indkøb af senge at få de afledte fordele større velbefindende for patienter, bedre arbejdsmiljø for portørerne med? Og kan disse afledte fordele kvantificeres og i givet fald hvordan? Hvis disse fordele kan opgøres og kvantificeres, hvilke tildelingskriterier er så hensigtsmæssige at anvende? Og ikke mindst bliver det til sidst afgørende, om der i budgettet er plads til at foretage en fremadrettet investering i elementer, der åbner mulighed for øget patient- og medarbejdertrivsel. Et indkøb, der umiddelbart ser 50 % dyrere ud, kan ved et nærmere eftersyn og inddragelse af en helhedsvurdering vise sig at være 50 % billigere - og dermed samlet set det mest attraktive. Lad os antage, at den lækagesikre ble koster 50 % mere end en almindelig ble. Der er kun afsat 2 mio. kroner til indkøb af bleer, hvilket svarer til det årlige forbrug af almindelige bleer. Med det aktuelle budget, kan der altså kun indkøbes 75 % af det antal bleer man forventer at skulle bruge. (Der er penge til 75 % af de lækagesikre bleer og ikke kun 50 %, fordi de lækagesikre bleer ikke skal skiftes så ofte som de almindelige bleer). Er man så af budgetmæssige årsager - tvunget til at blive ved med at købe de almindelige bleer, og dermed give afkald på de åbenbare kvalitative fordele som de lækagestærke bleer har - større velbefindende for borgeren, bedre arbejdsmiljø for medarbejderen, frigjort tid til mere omsorg? Helhedsorienterede beslutninger Med andre ord skal innovation og centrale indkøb ikke gå hen og blive modsatrettede eller konkurrerende initiativer i den offentlige sektors kvalitetsreform, er der brug for konkret at beskrive, opgøre og tydeligt kvantificere de fordele, der kan opnås med innovative tiltage og ikke mindst at sikre, at disse fordele indgår i og afvejes i den endelige beslutning på lige fod med det oftest anvendte tildelingskriterium laveste pris! Innovation og centrale indkøb forudsætter helhedsvurdering og helhedsorienterede beslutninger i de offentlige indkøb. Uden disse kan bestræbelserne på at styrke den offentlige innovation blive blokeret af kortsigtede indkøbsbeslutninger. Et indkøb, der umiddelbart ser 50 % dyrere ud, kan ved et nærmere eftersyn og inddragelse af en helhedsvurdering vise sig at være 50 % billigere - og dermed samlet set det mest attraktive. Telefonerne gløder hos Kundeservice hos SCA Hygiene Products i Allerød. Afdelingen administrerer data, der er guld værd for kommunerne i plan lægningsog plejearbejdet. Kundeservice bidrager med ledelsesinformation og kvalitetssikring

11 VIDEN OM - Ældrepleje og totaløkonomi Side 11 Uddannelse og stærke netværk er en gevinst for både ansatte og ældre Et højt kompetenceniveau og vidensdeling i ældreplejen gavner de ældre, men kan også være direkte afgørende for at fastholde medarbejderne i kommunerne. Investeringer i uddannelse betaler sig, viser erfaringer fra inkontinensplejen. Det er omkostnings- og ressourcekrævende at løfte uddannelsesniveauet i ældreplejen i Danmark. Dels tærer udgifter til kurser og undervisning på de kommunale budgetter, dels er de ansatte borte fra deres daglige arbejde, mens uddannelsen står på. Erfaringer fra SCA Hygiene Products uddannelse af kontinensinstruktører og kontaktpersoner viser imidlertid, at investeringen kommer mange gange igen i form af mere motiverede medarbejdere, faglig stolthed, en markant bedre arbejdsgang, udveksling af ideer på tværs af kommunegrænserne og ikke mindst i form af bedre pleje og service til de ældre. Det gavner livskvaliteten. De ældre fortjener den bedst mulige service og den gives bedst af medarbejdere, der ved, hvad de har med at gøre. Vores TENA-produkter er udviklet til at kunne tilpasses særegne behov, men det kræver viden at udnytte produkterne optimalt, ligesom en ideel inkontinenspleje kræver viden om f.eks. fysiologi, ældres behov, genoptræning, ernæring og meget mere. Derfor har vi påtaget os at uddanne i inkontinenspleje, siger sygeplejerske og uddannelseskonsulent Anne-Birthe Holm-Rasmussen, SCA Hygiene Products. SCA Hygiene Products tilbyder løsninger, der både sikrer uddannelse af medarbejderne samt opbygning af netværk i kommunen, så kompetencerne spredes ud. Netværk og dialog SCA Hygiene Products har igennem 11 år uddannet kontinensinstruktører. Der Vi bestræber os på at bidrage med generel viden om inkontinens pleje, så borgeren kan modtage en individuel tilpasset pleje, siger Anne-Birthe Holm-Rasmussen, SCA Hygiene Products. kommer årligt ca. 80 personer igennem den nuværende uddannelse, og alle kontinensinstruktører inviteres endvidere hvert år til temamøder sidste år med fokus på mænd og inkontinens, som stadig er blandt de helt store tabuer i Danmark også blandt ældre. Det er vigtigt med ny viden og ny inspiration. Derfor har vi opbygget dette landsdækkende netværk oven på de kommunale netværk af kontinensinstruktører og kontaktpersoner, der dagligt sikrer en god kontinenspleje lokalt, siger Anne-Birthe Holm- Rasmussen. Opbygningen af netværk samt sikringen af de ressourcer, medarbejdernes uddannelse kræver, fordrer fuld opbakning fra ledelsen i de enkelte kommuner. Til gengæld får kommunen en velfungerende pleje på et stabilt højt niveau. Mere Viden om... Læs mere om inkontinenspleje på FAKTA Uddannelse af en kommunes medarbejdere er en del af det koncept, SCA Hygiene Products tilbyder. Programmet er bygget op i tre faser. I første fase Plan fastlægges i tæt samarbejde med kommunen de mål, man har for inkontinensplejen på kort og på længere sigt. Her deltager SCA s konsulenter f.eks. også i den indledende udredning af kommunens ældre borgere for at sikre, at alle får præcis den hjælp, de har behov for. I anden fase Coach bidrager SCA med at opbygge et netværk for kommunen bestående af kontinensinstruktører med overordnet viden og ansvar samt kontaktpersoner, der har deres base i det daglige arbejde i f.eks. hjemmeplejegrupper eller afdelinger på plejehjem. Derved sikres det, at der altid er ressour cepersoner tilstede i såvel udredningen som det daglige arbejde. I den sidste og fortløbende fase Monitor evalueres kommunens forbrug af produkter, budgetter, sammensætning af ældre med behov for hjælp mv. Det sker bl.a. på møder og i årsrapporter, der giver overblik over resultater og økonomi. Mange kommuner har i dag outsourcet store dele af logistikken i inkontinensplejen til SCA Hygiene Products. Virksomhedens kundeservice opsamler derved viden, der udgør værdifuld ledelsesinformation for kommunerne og bidrager til kvalitetssikring af servicen til den enkelte borger. Kundeservice hos SCA Hygiene Products i Allerød er i dag selve omdrejningspunktet i den integrerede løsning, virksomheden leverer til kommuner over hele landet. Dels håndterer Kundeservice levering af produkter til plejehjem og grossister samt flere end private borgere med offentlig bevilling til inkontinensprodukter. Dels opsamler afdelingen viden og data om enkeltborgere, der giver kommunerne en enestående mulighed for at kvalitetssikre servicen til borgerne samt overvåge økonomien i inkontinensplejen. Vi registrerer alle bestillinger og kan derfor hurtigt og effektivt meddele kontaktpersoner i kommunerne, om pludselige ændringer i forbrugsmønstre, økonomi mv. Vi trækker tre gange om året forbrugsstatistikker ud, hvoraf de enkelte borgeres præcise forbrug fremgår. Hvis en borger ændrer sit forbrug, så vil kommunens kontinensinstruktører med de konkrete forbrugsstatistikker i hånden hurtigt kunne vurdere, om borgerens situation reelt har ændret sig, og hvad der eventuelt skal gøres. Derved sikres en optimal service til alle borgere, ligesom kommunen får mulighed for at holde trit med budgetter og bevillinger. I Årsrapporterne får kommunerne det store overblik over forbrug og økonomi. Disse statistikker er væsentlige styringsredskaber for vores kunder, ligesom det bidrager til fundamentet for den rådgivning, vi yder i partnerskabet med kommunerne, siger kundeservice og logistikchef Anker Christensen, SCA Hygiene Products.

12 Side 12 VIDEN OM - Ældrepleje og totaløkonomi Hos SCA er fokus på totaløkonomi en selvfølge Den verdensomspændende SCA-koncern samarbejder i vid udstrækning med kunder og leverandører om at finde totaløkonomisk attraktive løsninger. Man fokuserer især på at reducere omkostningerne. SCA er blandt verdens førende inden for papir, emballage og personlig pleje. Virksomheden beskæftiger flere end medarbejdere i 50 lande og har som sådan et utal af samarbejdspartnere. Der eksisterer således et stort potentiale i at optimere indkøb, logistik, transport mv., og hos SCA arbejder man derfor strategisk og systematisk med Total Cost of Ownership (TCO) at sikre en fornuftig totaløkonomi i alle dele af såvel indkøb som egenproduktion. SCA starter så at sige et leverandørsamarbejde med en analyse, der inkluderer alt fra underleverandørens produkt til SCA s eget slutprodukt, og denne strategi har bl.a. medført, at flere leverandører i dag står med et markant større ansvar end før. Vi har f.eks. tildelt flere underleverandører ansvaret for økonomi og kvalitet i dele af vores papirproduktion. I Italien og Spanien betaler vi f.eks. ikke vores kemikalieleverandører for mængden af kemikalier, vi bruger i vores produktion, men en pris, der er koblet til den mængde papir af den rette kvalitet, vi færdigproducerer. Det er dermed op til vores leverandør at sikre, at økonomi, produktion og kvalitet er optimal i den del af produktionen, de har berøring med. Til gengæld samler vi ofte store ordrer hos få leverandører, siger Procurement Director Peter Bengtsson, SCA. Den samlede produktion består af et væld af betydende faktorer. Valget af kemikalier i papirproduktionen har f.eks. direkte indflydelse på forbruget af elektricitet. SCA beregner og analyserer derfor nøje følgeforbruget af f.eks. vand og strøm på de produkter, der benyttes i produktionen. Derved sikres til stadighed den bedst mulige totaløkonomi og et godt miljø. Nye veje Transport og logistik er forbundet med store omkostninger, og SCA har i en årrække systematisk arbejdet med at reducere disse omkostninger. Man ser bl.a. på, hvordan kundernes krav og ønsker influerer på omkostningerne hos SCA. Vi analyserer f.eks. vores leverandørers transportmønstre og tilbyder gerne at bidrage til at effektivisere i samarbejde med leverandørerne. Vi samarbejder også med virksomheder, der f.eks. efter levering af deres varer kører retur med tomme lastbiler på strækninger, vi har interesse i. Vi køber så denne transportmulighed til gavn for økonomi og miljø, siger Peter Bengtsson. Vi betragter de samlede økonomiske muligheder i et leverandørforhold som et isbjerg. Toppen af isbjerget udgør muligheden for lavere pris mv., mens de ca. 80 procent af isbjerget, der ligger under vandet, symboliserer mulighederne for at nedbringe omkostningerne. Det er i reduktion af omkostninger, der virkelig er muligheder for at optimere økonomi og indtjening, siger Peter Bengtsson. SCA opnår i følge Peter Bengtsson typisk det bedste samarbejde med virksomheder, der selv arbejder med at sikre en god totaløkonomi i deres virksomhed. Mere Viden om... Læs mere på Totaløkonomi ind i indkøbspolitikken Manglende fokus på totaløkonomi samt forkert drift og adfærd koster hvert år det offentlige op imod 1,7 mia. kr. i strøm, der kunne spares. Siden 1997 har elforbruget i det offentlige været støt stigende med én procent om året. Mere og mere it-udstyr i de offentlige kontorlandskaber og institutioner bærer en stor del af ansvaret for den opadgående udviklingskurve. Den kurve har Elsparefonden som sit erklærede mål at knække inden 2009, så det samlede offentlige elforbrug kan falde. Elbesparelsespotentialet i det offentlige er stort, og beregninger viser, at der kan spares helt op i mod 1,7 milliarder kroner om året i det offentlige via energirigtig adfærd, drift og indkøb. Elsparefonden og IKA søsatte således i slutningen af sidste år Projekt Elbesparende Indkøb Målet var at hjælpe de offentlige indkøbsansvarlige med at købe mere energirigtigt ind. Først undersøgte man imidlertid barriererne for ener girigtigt indkøb i stat, regioner og kommuner, og her taler tallene deres eget tydelige sprog: Ifølge 44 % af deltagerne i undersøgelsen er den absolut største barriere for energirigtigt indkøb, at der er for meget fokus på anskaffelsespris frem for på totaløkonomi. Elsparefonden konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at hvis det offentlige skal høste de betydelige besparelser, er det nødvendigt at bryde grænsen mellem indkøb og drift ned og rette blikket mod totalomkostningerne. Fokus på totaløkonomi bør derfor fast indgå i det offentliges indkøbspolitik. For at nå besparelsesmålene er det grundlæggende nødvendigt at gøre sig klart hvilke rammer, der skal være for indkøb i organisationen. Ifølge 44 % af deltagerne i undersøgelsen er den absolut største barriere for energirigtigt indkøb, at der er for meget fokus på anskaffelsespris frem for på totaløkonomi. 57 % af de statslige institutioner, der har deltaget i Elsparefondens undersøgelse, angiver, at de ikke har en nedskrevet indkøbspolitik. I kommunerne har 89 % formuleret en indkøbspolitik, og selvom fokus flere steder øges, mener Elsparefonden, at der er plads til forbedringer. I staten betyder overgangen til omkostningsbaserede regnskaber, at indkøberne får et incitament og mulighed for at se på totalomkostninger frem for på indkøbsprisen alene. Her ligger en enestående mulighed for virkelig at professionalisere det offentlige indkøb og spare millioner på elregningen. Mere Viden om... Læs mere om Elsparefondens Kurveknækkeraftaler på eller ring til Elsparefondens Kunderådgivning på telefon

Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup

Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup Inkontinenspleje kompetenceudvikling, produkter og effektivisering - i et samfundsperspektiv SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup mandag d. 8. november 2010 Linda Schumann Scheel, sygeplejerske, cand.pæd.

Læs mere

Continence Management

Continence Management Continence Management Livskvalitet Fokus på det giver sund økonomi Definition Urininkontinens er klagen over enhver form for ufrivillig vandladning (International Continence Society 2005) 2 Continence

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

TENA Identifi. Elektronisk kontinensvurdering øger livskvalitet og forbedrer arbejdsmiljø for færre ressourcer Erfaringer fra danske kommuner

TENA Identifi. Elektronisk kontinensvurdering øger livskvalitet og forbedrer arbejdsmiljø for færre ressourcer Erfaringer fra danske kommuner Implementeret velfærdsteknologi TENA Identifi Elektronisk kontinensvurdering øger livskvalitet og forbedrer arbejdsmiljø for færre ressourcer Erfaringer fra danske kommuner www.tena.dk Sammen gør vi en

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

Odense kommune. Tilfredsheds-analyse efter leverandørskift af inkontinensløsning SCA Hygiene Products

Odense kommune. Tilfredsheds-analyse efter leverandørskift af inkontinensløsning SCA Hygiene Products Odense kommune Tilfredsheds-analyse efter leverandørskift af inkontinensløsning SCA Hygiene Products Maj 2007 1 Formål og metode Formål Odense kommune ønsker med denne tilfredshedsundersøgelse at få afdækket,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: TENA Identifi Dato: 28.05.14 Rettet af: RAP Version: 1 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde TENA Identifi Marianne

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Brugen af bleer i ældreplejen

Brugen af bleer i ældreplejen 11. december 2015 Brugen af bleer i ældreplejen 31 procent af FOAs medlemmer på plejecentre oplever én gang om ugen eller oftere, at en beboer må bruge bleen, fordi der ikke er tid til at hjælpe vedkommende

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 1.1. Metode Side 3 2. Velfærdsteknologi Side 4 2.1. Robotstøvsugere Side 4 3. Bedre udnyttelse af ressourcerne Side

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Frit valg bedre sammenhæng. Finansministeriet

Frit valg bedre sammenhæng. Finansministeriet Frit valg bedre sammenhæng Finansministeriet OKTOBER 2017 Frit valg bedre sammenhæng Finansministeriet OKTOBER 2017 2 Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April 2017 Frit valg for alle

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG

ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG fremtiden starter her... ÆLDREPLEJEN UNDER FORANDRING ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG I ÆLDREPLEJEN 1 ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG / Dansk Erhverv Augustl

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Analyse for Ældre Sagen: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport Oktober 2008 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9 Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2 Baggrund,

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016 Borgerdialog og MED-møde Budgetproces 2016 Frederikssund Kommune Budget 2016 Frederikssund Kommune skal til enhver tid drives så effektivt som muligt til glæde for alle borgere og virksomheder. Den aktuelle

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016 Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Vurdering af Sara Stedy

Vurdering af Sara Stedy KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Sara Stedy Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Sara

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

Indkøbs- & udbudspolitik

Indkøbs- & udbudspolitik Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt af Byrådet den 26. maj 2014 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,8 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

TENA Identifi. Elektronisk kontinensvurdering øger livskvalitet og forbedrer arbejdsmiljø for færre ressourcer Erfaringer fra danske kommuner

TENA Identifi. Elektronisk kontinensvurdering øger livskvalitet og forbedrer arbejdsmiljø for færre ressourcer Erfaringer fra danske kommuner Implementeret velfærdsteknologi Hjørring Kommune vandt DIGITALISERINGSPRISEN 2016 for deres arbejde med TENA Identifi TENA Identifi Elektronisk kontinensvurdering øger livskvalitet og forbedrer arbejdsmiljø

Læs mere

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og

Læs mere

Demensstrategi. Revideret den 19. januar 2017 Dokument nr Sags nr

Demensstrategi. Revideret den 19. januar 2017 Dokument nr Sags nr Demensstrategi Revideret den 19. januar 2017 Dokument nr. 480-2016-169551 Sags nr. 480-2015-102393 Indhold Forord...2 Demensvenlig kommune...3 Værdiudsagn i demensindsatsen...4 Handlingsplan...5 Nordfyns

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Juni 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AABENRAA Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Forebyggelseskultur på arbejdspladser 27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere