Kvalitetsledelse og farvestyring

Transkript

1 Version 1.0 Håndbog: Kvalitetsledelse og farvestyring Udarbejdet af: Martin Clausen Bård B. Sandstad Redaktion: Carsten Bøg Marie Raun Knudsen

2 1 Indledning Formål Kvalitetsledelse og certificering for produktion af tryksager Kvalitetscertificering af danske trykkerier efter ISO med tillægscertifikat Om at bruge denne håndbog Kvalitetsstyringssystemet Indledning Auditering Krav Hjælpeprocesser Måleudstyr Betragtningslys Monitorer til softproof Auditering og certificering Prepress Indledning Analysefasen Auditering Krav Prøvetryksfremstilling Indledning Analysefasen Auditering Krav og tolerancer Pladefremstilling Indledning Analysefasen Auditering Krav og tolerancer Offset trykning Indledning Analysefasen Auditeringen Side 2 af 26

3 8.4 Krav og tolerancer Digital trykning (elektrofotografisk) Indledning Analysefasen Auditering Krav og tolerancer Digital trykning (storformat) Indledning Analysefasen Auditering Krav og tolerancer Kilder og referencer Bilag A: Anbefalede ICC-profiler Bilag B: Targetværdier fra ISO Bilag C: Scoringssystem til vurdering af trykresultat Side 3 af 26

4 1 Indledning 1.1 Formål Denne håndbog har til formål at: Give en sammenfatning af tekniske krav til prepress-materiale og tryksager, der kan gøre samarbejdet mellem danske trykkerier og tryksagskøbere enklere. Fungere som en guide til etablering af kvalitetsinstruktioner og intern auditering af arbejdsprocesserne i danske trykkerier. Støtte de danske trykkerier, der ønsker at synliggøre deres kvalitetsarbejde gennem et tillægscertifikat efter ISO til deres eksisterende ISO 9001-certificering. 1.2 Kvalitetsledelse og certificering for produktion af tryksager De fleste danske trykkerier har i dag procedurer og instruktioner, der på forskellige niveauer sikrer kvaliteten. Flere bliver i dag certificeret efter ISO 9001, men kun få har valgt at arbejde systematisk med ISO standarden. Internationalt Internationalt er det mere udbredt, at trykkerier vælger enten at inddrage principperne fra ISO i deres kvalitetsledelsesarbejde eller at opnå en egentlig certificering baseret på ISO serien af produktstandarder for tryksager. Specielt ses dette inden for trykmetoderne heatset og arkoffset. Den tyske brancheorganisation BVDM har udarbejdet den såkaldte PSO (ProzessStandard Offsetdruck) certificeringsordning i samarbejde med forskningsinstituttet Fogra. I Sverige har brancheorganisationen GFF udarbejdet et lignende certificeringskoncept, under navnet CGP (Certifierad Grafisk Produktion). I Norge anvendes det schweiziske forskningsinstitut Ugras PSO certificering. Internationalt anvendes både Fogra og Ugras PSO-certifikater, nordamerikanske IDEAlliances G7-certificeringer samt certificeringsordninger fra virksomheder som Heidelberg og Mellow Colour. Akkreditering ISO findes kun i England som en standard, som certificeringsvirksomhederne kan søge akkreditering til at udføre. Her har den grafiske branche- og arbejdsgiverforening BBIF stået for medvirken til dette. Som med alle andre standarder gælder det, at der skal være en vist forretningsgrundlag, før de certificerende virksomheder vil anmode statslige organer som DANAK om at udarbejde retningslinjer m.m. for en akkreditering. Optimering af arbejdsgange Ensartede grudlag for certificering er naturligvis vigtigt, når formålet er markedsføring og konkurrence i markedet, men når det drejer sig om at forbedre og optimere egne kvalitetsgange, er det som udgangspunkt ikke nødvendigt at anvende ressourcer på Side 4 af 26

5 eksterne certificeringer. Derfor er denne håndbog, som udgangspunkt, også et tilbud til danske trykkerier, der ønsker at implementere og arbejde efter retningslinjerne i ISO 12647, uanset om der ønskes en certificering eller ej. Men som nævnte så er og bliver certificeringer af forskellige slags mere og mere udbredt blandt udenlandske konkurrerende virksomheder. Derfor har det også været et ønske, at de danske trykkerier, der finder det attraktivt og måske nødvendigt for deres forretningsmuligheder, kan opnå et tillægscertifikat baseret på ISO til deres eksisterende kvalitetsledelse (ISO 9001) på et betydeligt mindre ressourcekrævende og lavere omkostningsmæssigt grundlag. 1.3 Kvalitetscertificering af danske trykkerier efter ISO med tillægscertifikat ISO er en ren produktstandard, som i sig selv ikke beskriver, hvordan man skal producere tryksager, men som stiller krav til det endelige resultat. Et standardiseret workflow, der fungerer godt både for køber og producent af tryksager, kræver også, at man anvender de andre grafiske ISO-standarder og branchespecifikationer. Ved siden af de tekniske krav kræves det også, at arbejdsgange, procedurer og kompetencer er styret og dokumenteret i et kvalitetsledelsessystem. Derfor bygger DS kvalitetscertificering af danske trykkerier på en kombination af ISO 9001 og de sammenfatninger af de grafiske ISO-standarder, der er behandlet i dette materiale. Side 5 af 26

6 1.4 Om at bruge denne håndbog Denne håndbog er et praktisk hjælpemiddel, som kan anvendes af alle grafiske virksomheder, uanset om det er besluttet at certificere virksomheden eller ej. De følgende kapitler beskriver hver en del af kvalitetssystemet, eller en delproces i produktionsforløbet. Kapitel 2-4 beskriver de 3 dele af det overordnede kvalitetssystem, der er aktuelt for alle grafiske virksomheder: 2. Ledelsessystemet 3. Hjælpeprocesser 4. Auditering og certificering Kapitel 5-10 beskriver de standarder, krav og tolerancer, der er aktuelle i de forskellige trin i en produktionsproces. Det vil ikke være alle trin, der er aktuelle for alle grafiske virksomheder: 5. Prepress 6. Prøvetryk 7. Pladefremstilling 8. Offsettryk 9. Digitaltryk 10. Storformatprint Side 6 af 26

7 Hvert kapitel følger samme struktur: 1. Indledning Definitioner og forklaringer på hvad der indbefattes inden for dette emne. 2. Analysefasen Vejledninger til hvordan man undersøger, om man lever op til de aktuelle standarder (engelsk: Gap Analysis). 3. Auditering Beskriver hvordan en auditering kan foregå. Dette kan både være en intern audit virksomheden selv foretager, og en ekstern auditering i forbindelse med certificering. Auditeringsproceduren afhænger af hvilken virksomhed der udfører auditeringen. I nogle tilfælde vil auditeringen fokusere på praktiske tests og opmålinger, i andre tilfælde på interviews med medarbejdere og gennemgang af dokumentation. 4. Krav og tolerancer De faktiske krav og tolerancer fra de relevante ISO-standarder. Side 7 af 26

8 2 Kvalitetsstyringssystemet 2.1 Indledning Ledelsessystem Der skal udpeges en kvalitetsansvarlig i virksomheden. Virksomheden skal have en overordnet beskrivelse af kvalitetsledelsessystemet, som beskriver et typisk ordreforløb. Målet for denne beskrivelse er, at alle i virksomheden forstår systemet og kender deres egen rolle. I ledelsessystem bør virksomhedens processer være dokumenteret i form af flowcharts. Alt dette kan med fordel samles i en kvalitetshåndbog, som udleveres ved mulig auditering. Standard instruktioner (SOP Standard Operating Procedure) Hver funktion skal være beskrevet i en standardinstruktion, hvor målsætning og tolerancer er beskrevet. Endvidere skal tekniske og organisatoriske elementer også indgå. Det er vigtigt, at denne dokumentation er let forståelig og er hjælpsom for interessenterne i virksomheden. Standardinstruktionerne kan bygge på de flowcharts, der findes i kvalitetshåndbogen. Fordelene ved, at systemet er beskrevet i standardinstruktioner er, at man hurtigt kan overlevere ansvar til andre i virksomheden i tilfælde af sygdom, barsel, forfremmelse eller andre omstruktureringer i virksomheden. Endvidere vil alle i virksomheden være klar over, hvem der har ansvar for de respektive processer, og alle kan nemt få adgang Side 8 af 26

9 til, hvorledes man producerer med tolerancer, målsætninger, og hvordan problemstillinger håndteres. Der udpeges ansvarlige for de respektive instruktioner. Standardinstruktionssystemet skal opbygge efter samme skabelon/format, og det skal tydeligt fremgå, hvilken version det er, dato samt navn og titel på den ansvarlige. Afvigelsessystem Der skal være et afvigelsessystem, som beskriver de fejl man har opdaget, samt hvorledes man vil rette til i fremtiden, således at samme fejl ikke forekommer. Medarbejderoversigt (Skills Matrix) Der skal foreligge en medarbejderoversigt, hvor man kan se, hvilke medarbejdere der har fået træning, og hvem der mangler. Samt en plan for hvornår de enkelte skal undervises. Analysefasen I selve analysefasen bliver nedenstående punkter gennemgået: En kvalitetshåndbog skal være etableret og vedligeholdt Der skal være etableret en kvalitetspolitik Hver produktionsproces skal være beskrevet i en standardinstruktion Der skal være etableret et afvigelsessystem Log for afvigelsesrapporter Måledata fra produktionen skal arkiveres og dokumenteres Der skal være udpeget en kvalitetsansvarlig Personaletræning skal være dokumenteret Er procedurer for løbende forbedring (PDCA) dokumenteret? (afvigelseshåndtering, referat fra kvalitetsmøder etc.) 2.2 Auditering 2.3 Krav Selve auditeringen forgår ved, at den kvalitetsansvarlige bliver interviewet, og virksomhedens kvalitetsledelsessystem bliver gennemgået. ISO 9001 Afsnit: Kvalitetshåndbog skal forefindes. Side 9 af 26

10 3 Hjælpeprocesser 3.1 Måleudstyr Indledning Grundlaget for kvalitetssikring og farvestyring er, at man kan måle sig frem mod et ønsket og forventet resultat. Derfor er det meget væsentligt, at de forskellige apparater måler korrekt. Dette sikres ved, at der findes standardinstruktioner for vedligehold og brug af instrumenterne, at alle instrumenter fabrikskalibreres efter leverandørens anvisninger, samt at der findes rutiner for intern validering og krydstjek af instrumenter. Følgende typer måleudstyr kan være aktuelle afhængig af virksomhedens produktionsprocesser: Spektrofotometre til farvemåling på prøvetryk Spektrofotometre eller kolorimetre til skærmkalibrering Plademålere til måling af CtP-plader Spektrofotometre eller spektroradiometre til måling af lysforhold Densitometre eller spektrofotometre til måling af tryk og print Analysefasen Oversigt over hvilke instrumenter der anvendes i virksomheden Kalibrering af alle instrumenter dokumenteret i kvalitetssystemet Rutiner og log for fabrikskalibrering af instrumenter System for intern validering af instrumenter Hvilke målekonditioner / filterindstillinger anvendes Auditering Interview med medarbejdere Gennemgang af organisation og ansvar Fremlæggelse af dokumentation Kontrolmåling og validering af måleudstyr Krav ISO 9001:2008 Afsnit 7.6: Jævnlig kalibrering mod sporbare standarder. ISO 13655: Lyskilder og filterindstillinger i måleinstrumenter skal kommunikeres og dokumenteres som M0, M1, M2 eller M3. Side 10 af 26

11 3.2 Betragtningslys Indledning Dette omfatter belysningsforhold i alle områder, hvor man udfører visuel kontrol og farvekritisk bedømmelse af originalmateriale, prøvetryk og tryk (styrepult). Bemærk at de spektrofotometre, som normalt bruges i grafisk branche kun giver en indikation på lysstofrørenes kvalitet, men ikke en måling der lever op til kravene i ISO 3664:2009. Derfor vil der her kræves måling med et mere nøjagtigt spektrofotometer / spektroradiometer eller en rapport fra leverandøren, der dokumenterer ISO 3664:2009 opfyldelse. Analysefasen Undersøg hvilke områder i virksomheden, hvor der udføres farvekritisk vurdering Egen validering af lys med lysindikatorer eller eget måleinstrument Kvalitetsrapporter fra leverandører der dokumenterer, at lysstofrør lever op til ISO 3664 Vurdér de totale belysningsforhold (neutrale omgivelser, indfallende lys) Auditering Interview med medarbejdere Gennemgang af organisation og ansvar Fremlæggelse af dokumentation Kontrolmåling af lys med spektroradiometer Krav ISO 3664:2009, 4.1.3: Lyskilde svarende til D50, med en korreleret farvetemperatur på 5000K, målt som kromaticitetskoordinater. ISO 3664:2009, 4.1.4: Generelt renderingsindeks på 90 eller højere, specielt renderingsindeks på 80 eller højere for hver prøve. ISO 3664:2009, 4.1.5: Neutrale omgivelser. ISO 3664:2009, 4.1.6: Levetid skal angives og registreres. ISO 3664:2009, 4.2.3: Lysstyrke 2000 lux +/-500 lux. Side 11 af 26

12 3.3 Monitorer til softproof Indledning Gælder skærme der bruges til kritisk farvevisning i prepress og trykkeriet. Analysefasen Undersøg hvor i virksomheden, der udføres softproof Findes der dokumentation for opsætning af softproof i grafiske programmer Er der instruktioner for kalibrering af skærme Er der instruktioner for vedligehold, kontrol og kalibrering af måleudstyr til skærme Hvordan dokumenteres opmålinger og kalibreringer Hvordan valideres kalibrering af skærmkalibrering Auditering Interview med medarbejdere Gennemgang af organisation og ansvar Fremlæggelse af dokumentation Krav ISO 12646:2008 ISO 12646:2008/Amd 1:2010 I praksis afviger skærmkalibreringer ofte fra kravet til, at hvidpunktet skal være D50 for at opnå bedre match med oplagspapir i en bestemt betragtningskasse. I sådanne tilfælde kræves det, at dette hvidpunkt og proceduren for at vælge det er dokumenteret, og at tolerancerne fra ISO stadig følges. Side 12 af 26

13 4 Auditering og certificering Indledning Der findes flere niveauer af auditering og certificering, som kan anvendes afhængig af virksomhedens konkrete behov: Intern audit: Udføres af egne medarbejdere. Ekstern audit: Gennemgang udført af ekstern part (anden part eller tredje part). Pre-audit: Ekstern part udfører auditering som test inden en certificering. Certificering: Ekstern part (anden part eller tredje part) udsteder certifikat i henhold til standard efter endt audit. Akkrediteret certificering: Ekstern tredjepart udsteder certifikat i henhold til en akkrediteret standard. Analysefasen Til hver delproces er der beskrevet hvordan en auditering kan foregå. Proceduren anvendes af eksterne auditører, men kan også bruges som inspiration til intern auditering. Dette gøres sent i analysefasen, idet dette er en kontrol af eksisterende rutiner, uddannelse etc. Auditering En audit eller pre-audit (engelsk: Pre-assesment) udføres af en ekstern part. Krav ISO 9001: Interne auditer skal gennemføres. Side 13 af 26

14 5 Prepress 5.1 Indledning Prepress omfatter modtag, kontrol og behandling af digitale dokumenter. 5.2 Analysefasen Farvestyring Findes der en liste over de aktuelle trykkonditioner for virksomheden Findes der en oversigt, som kobler trykkonditionerne sammen med de mest anvendte papirkvaliteter Findes der retningslinjer for kunder om, hvilke ICC-profiler der skal anvendes til hvilke papirtyper/trykmetoder (trykkonditioner) Foretrukken procedure for om kunden eller trykkeriet selv skal farvekonverter. Retningslinjer for hvordan konverteringen skal foregå PDF generering Dokumenterede anbefalinger for PDF-generering, internt og eksternt Hvilken PDF/X-standard anvendes Preflight Hvilke preflight værktøjer anvendes Preflight baseret på intern husstandard eller branchespecifikation (eks. GWG) Er preflight retningslinjerne kommunikeret ud internt og eksternt Logføring af preflight rapporter for de enkelte ordrer Arbejdsgangen når preflight ikke godkendes 5.3 Auditering Interview med medarbejdere Gennemgang af organisation og ansvar Fremlæggelse af dokumentation Test af workflow med PDF-testform Side 14 af 26

15 5.4 Krav ISO 15930: Virksomheden skal dokumentere og kommunikere, hvilken af ISO (PDF/X) standarderne der anvendes intern og eksternt. PDF/X oversigt Standard PDF/X version PDF version ISO :2001 PDF/X-1 og PDF/X-1a (2001) PDF 1.3 ISO :2002 PDF/X-3 (2002) PDF 1.3 ISO :2003 PDF/X-1a (2003) PDF 1.4 ISO :2003 PDF/X-3 (2003) PDF 1.4 ISO :2010 PDF/X-4 og PDF/X-4p PDF 1.6 ISO :2010 ISO :2010/Cor 1:2011 PDF/X-5 PDF 1.6 Der kræves ikke, at bestemte ICC-profiler eller bestemte typer ICC-profiler skal anvendes. Der kan bruges enhedsprofiler opmålt på trykkeriets udstyr, standardprofiler fra brancheorganisationer eller specialtilpassede profiler baseret på referencekonditioner fra brancheorganisationer. De aktuelle ICC-profiler skal dokumenteres også med deres sammenhæng til trykkondition / papirtyper, TVI-kurver og TAC-mængde. Se bilag A for eksempler på anbefalede ICC profiler. Side 15 af 26

16 6 Prøvetryksfremstilling 6.1 Indledning Gælder bindende farvekorrektur ( kontrakts prøvetryk ) på papir. 6.2 Analysefasen Dokumentation og oversigt over papirtyper / trykkonditioner der normalt udføres prøvetryk til Rutiner for kalibrering af prøvetryk Rutiner for validering af prøvetryk Dokumentation for prøvetryk RIPens håndtering af PDF/X 6.3 Auditering Interview med medarbejdere Gennemgang af organisation og ansvar Fremlæggelse af dokumentation Udkørsel af testform til prøvetryk. Visuel og målemæssig bedømmelse 6.4 Krav og tolerancer ISO :2013, 4.2.1: Prøvetrykssubstratets kulør og gloss skal svare til tryksubstratet. ISO :2013, 4.2.2: Krav til farvegengivelse med tolerancer. ISO :2013, 4.2.2: Læsbare metadata på prøvetrykket. ISO :2013, 5.1: Krav til kontrolstrip. Side 16 af 26

17 7 Pladefremstilling 7.1 Indledning Gælder fremstilling af CtP-plader og håndtering af eventuelle lineariseringskurver (tilpasset CtP-anlægget) og kalibreringskurver (tilpasset trykmaskinernes TVI). 7.2 Analysefasen Kontrol af reproduktion af højlys og skyggepunkter Er vedligehold af pladebelyser dokumenteret med standardinstruktioner og logbog Er vedligehold af fremkalder og kemidokumenteret med standardinstruktioner og logbog Kalibrering og validering af måleinstrumenter Er eventuel pladelinearisering dokumenteret Er pladekalibrering (opmåling og kontrol af RIP-kurver for korrektion af TVI-kurver i tryk) dokumenteret i form af standardinstruktioner Rutiner for batch kontrol af trykplader 7.3 Auditering Interview med medarbejdere Gennemgang af organisation og ansvar Fremlæggelse af dokumentation Udkørsel af testform til vurdering af punktreproduktion og uniformitet 7.4 Krav og tolerancer ISO stiller ikke specifikke krav til pladefremstillingen, men kravene til standardinstruktioner, kvalitetshåndbog og kalibrering og validering af måleudstyr gælder også her. Side 17 af 26

18 8 Offset trykning 8.1 Indledning Gælder heatset rotation og arkbaseret offsettryk. Den gældende standard for offsetproduktion i arkoffset og heatset, ISO , blev senest revideret og publiceret i Denne indeholder nye krav til CIELAB-værdier og TVI-kurver i forhold til den tidligere 2007-udgave standarden indeholder 8 papirtyper, modsat de 5 papirtyper i 2007 revisionen. Det vil tage tid, før der er udarbejdet ICC-profiler, indstillinger til prøvetrykssystemer, referencer til kvalitetssoftware etc. til alle 8 papirtyper. I en overgangsfase må man derfor regne med, at der vil blive anvendt ICC-profiler og targetværdier til tryk baseret på både og 2013-værdierne. Tabellen nedenfor viser de forskellige substratkategorier, der er definereret i henholdsvis og 2013-udgaverne af ISO : Substrat og trykmetode: ISO :2004/Amd 1:2007: ISO :2013: Træfrit bestrøget papir (WFC) i ark og heatset PT1 og PT2 (Fogra 39) MWC og forbedret LWC i -- heatset (Fogra 45) LWC i heatset PT3 (Fogra 46) LWC og MFC i heatset -- (Fogra 41) Ubestrøget træfrit (WFU) i ark PT4 og heatset (Fogra 47) Ubestrøget gulligt i ark og PT5 heatset (Fogra 30) SC i heatset -- (Fogra 40) Forbedret avispapir i heatset -- (Fogra 48) Standard avispapir i heatset -- (Fogra 42) PS1 Premium Coated PS2 Improved Coated PS3 Standard Glossy Coated PS4 Standard Matte Coated PS5 Wood Free Uncoated -- PS6 Super Calendered Uncoated PS7 Improved Uncoated Newsprint PS8 Standard Uncoated Newsprint 8.2 Analysefasen Er normtal for trykkerne dokumenteret og let tilgængelig for de forskellige papirtyper Normtal for farveføring (density og/eller CIELAB), TVI, trapping / overtryk og gråbalance Er normtal valideret for indtørring Side 18 af 26

19 Er procedure for at finde normtal (inkl. indtørring) dokumenteret i standardinstruktioner Er normtal for TVI dokumenteret og let tilgængelig Instruktioner for kontrol af fugtevand (hårdhed, temperatur, ph-værdi, alkohol og ledningsevne) Logbøger for kontrol af fugtevand Dokumenterede rutiner for jævnligt vedligehold Logføring og dokumentation for de enkelte ordrer: Kontrolark, arkiverede måledata Er der behov for normtal for ikke-standard -papir 8.3 Auditeringen Interview med medarbejdere Gennemgang af organisation og ansvar Fremlæggelse af dokumentation Tryktest: Vurdering af indstilling af trykmaskine (hastighed) Tryktest: Målemæssig kontrol af testark 8.4 Krav og tolerancer ISO 9001, 8.2.4: Måling af produkter. ISO :2004, 4.3.5: TVI, krav og tolerancer. ISO :2004/Amd 1:2007, Farvernes kulør på tryk. ISO :2004/Amd 1:2007, Table 3: Tolerancer for variation og deviation. Side 19 af 26

20 9 Digital trykning (elektrofotografisk) 9.1 Indledning Udstyr til elektrofotografisk digitaltryk (laser) kan vurderes i flere kategorier: Betragter man udstyret som en ligestillet produktionsmaskine med offset trykmaskiner, kan vurderingen ske efter ISO Så vil kapitel 8 være gældende for auditeringen. Benyttes maskineriet som prøvetryksudstyr, vil vurderingen af dets kvalitet ske efter ISO , som beskrevet i kapitel 6. Hvis udstyret leverer design-print, dvs. prøvetryk der ikke er forpligtende mht. farvegengivelse, anvendes ISO Validation Print-standarden, som beskrives i dette kapitel. Der skal i ekstern og intern dokumentation fremgå, hvilken standard (eller hvilke standarder, hvis udstyret bruges til f.eks. både prøvetryk og produktionsprint) der dækker det aktuelle anvendelsesområde. 9.2 Analysefasen Standardinstruktioner for kalibrering af digital trykmaskine Logføring af kalibrerings og valideringsdata 9.3 Auditering Interview med medarbejdere Gennemgang af organisation og ansvar Fremlæggelse af dokumentation Udkørsel af testform og opmåling af print 9.4 Krav og tolerancer ISO 9001, 8.2.4: Måling af produkter. ISO :2012. Side 20 af 26

21 10 Digital trykning (storformat) 10.1 Indledning Ingen dedikeret standard til storformat. Retningsgivende dokumentation over for kunder skal forefindes Analysefasen Retningslinjer for kunder til dokumentaflevering Standardinstruktioner for farvestyring på de aktuelle substrater 10.3 Auditering Interview med medarbejdere Gennemgang af organisation og ansvar Fremlæggelse af dokumentation 10.4 Krav og tolerancer ISO 9001, 8.2.4: Måling af produkter. Side 21 af 26

22 11 Kilder og referencer BPIF: BPIF ISO Colour Quality Management Certification Scheme - Requirements for Certification (BPIF, 2013) BVDM: MedienStandard Druck 2010 (BVDM, 2010) GFF: CGP Certifierad Grafisk Produktion: Översikt (GFF, 2008) GFF: CGP Certifierad Grafisk Produktion: Teknisk Referens. GFF, 2009 ISO 3664:2009 ISO 12646:2008 ISO 12646:2008/Amd 1:2010 ISO :2004 ISO :2004/Amd 1:2007 ISO :2013 ISO :2013 ISO :2012 ISO Side 22 af 26

23 Bilag A: Anbefalede ICC-profiler Tabellen nedenfor viser eksempler på ISO relaterede ICC-profiler baseret på referencekonditioner fra brancheorganisationer: Substrat: Referencekondition: ICC profiler: Digitaltryk (toner baseret) Bestrøget papir Fogra 39 ISOcoated_v2_300_eci.icc ISOcoated_v2_300_bas.ICC Arkoffset Bestrøget papir Fogra 39 ISOcoated_v2_300_eci.icc ISOcoated_v2_300_bas.ICC Ubestrøget papir Fogra 47 PSO Uncoated ISO Heatset rotation Bestrøget træfrit papir (WFC, HiBrite MWC) Ubestrøget træfrit papir (WFU) Fogra 39 ISOcoated_v2_300_eci.icc ISOcoated_v2_300_bas.ICC Fogra 47 PSO Uncoated ISO Forbedret LWC og MWC Fogra 45 PSO_LWC_Improved_ eci.icc PSO_LWC_Improved_bas.ICC LWC papir Fogra 46 PSO_LWC_Standard_ eci.icc PSO_LWC_Standard_bas.ICC MFC papir Fogra 41 PSO_MFC_Paper_eci.icc PSO_MFC_Paper_bas.ICC SC papir Fogra 40 SC_paper_eci.icc SC_paper_bas.ICC Avispapir (SNP) Fogra 42 PSO_SNP_Paper_eci.icc PSO_SNP_Paper_bas.ICC Coldset rotation Avispapir (SNP) IFRA26 ISOnewspaper26v4.icc Forbedret avispapir ImpNews_Coldset (Tidningsutgiverna) ImpNews_Coldset.icc Profilerne baseret på Fogra vil ændres i takt med, at branchen går fra ISO :2007 til ISO :2013. Side 23 af 26

24 Bilag B: Targetværdier fra ISO CIELAB-værdier ISO Sort Cyan Magenta Gul Rød (M+Y) Grøn (C+Y) Blå (C+M) C+M+Y PT 1 og 2 16, 0, 0 (16, 0, 0) 54, -36, -49 (55, -37, -50) 46, 72, -5 (48, 74, -3) 87, -6, 90 (89, -5, 93) 46, 67, 47 (47, 68, 48) 49, -66, 24 (50, -68, 25) 24, 16, -45 (24, 17, -46) 22, 0, 0 (23, 0, 0) PT 3 20, 0, 0 (20, 0, 0) 55, -36, -44 (58, -38, -44) 46, 70, -3 (49, 75, 0) 84, -5, 88 (89, -4, 94) 45, 62, 39 (47, 67, 43) 47, -60, 25 (50, -64, 27) 24, 18, -41 (25, 20, -44) 22, 0, 0 (23, 0, 0) PT 4 31, 1, 1 (31, 1, 1) 58, -25, -43 (60, -26, -44) 54, 58, -2 (56, 61, -1) 86, -4, 75 (89, -4, 78) 52, 53, 25 (54, 55, 26) 53, -42, 13 (54, -44, 14) 37, 8, -30 (38, 8, -31) 32, 0, 0 (33, 0, 0) PT 5 31, 1, 2 (31, 1, 3) 59, -27, -36 (60, -28, -36) 52, 57, 2 (54, 60, 4) 86, -3, 77 (89, -3, 81) 51, 55, 34 (53, 58, 37) 49, -44, 16 (50, -46, 17) 33, 12, -29 (34, 12, -29) 31, 0, 0 (32, 0, 0) Målt på sort baggrund. Værdier i parantes er informative tal for måling på hvid baggrund. ISO Sort Cyan Magenta Gul Rød (M+Y) Grøn (C+Y) Blå (C+M) C+M+Y CD1 WB 16, 0, 0 56, -36, , 75, -4 89, -4, 93 48, 68, 47 50, -65, 26 25, 20, , 0, -1 CD1 BB 16, 0, 0 55, -35, , 73, -4 87, -4, 91 46, 67, 45 49, -63, 25 24, 20, , 0, -1 CD2 WB 20, 1, 2 58, -37, , 73, -6 87, -3, 90 48, 66, 45 51, -59, 27 28, 16, , -4, -1 CD2 BB 20, 1, 2 56, -36, , 71, -7 84, -3, 87 47, 64, 43 49, -57, 26 27, 15, , -4, -1 CD3 WB 20, 1, 2 55, -36, , 70, -3 84, -2, 89 47, 64, 45 49, -56, 28 27, 15, , -3, 0 CD3 BB 19, 1, 2 53, -35, , 68, -4 81, -2, 86 45, 62, 43 48, -54, 27 26, 14, , -3, 0 CD4 WB 24, 1, 2 56, -33, , 68, -1 85, -2, 83 47, 63, 41 50, -53, 26 28, 16, , 0, -2 CD4 BB 23, 1, 2 54, -32, , 65, -2 82, -2, 80 46, 61, 39 49, -51, 24 27, 15, , 0, -2 CD5 WB 33, 1, 1 60, -25, , 60, -2 89, -3, 73 53, 56, 27 53, -43, 14 39, 9, , 0, -3 CD5 BB 32, 1, 1 58, -24, , 58, -3 86, -3, 73 51, 55, 25 52, -41, 13 37, 9, , 0, -3 CD6 WB 23, 1, 2 56, -36, , 67, -4 84, 0, 86 47, 63, 40 49, -53, 25 28, 13, , -1, -3 CD6 BB 23, 1, 2 54, -35, , 65, -4 81, 0, 83 46, 61, 38 48, -52, 24 27, 12, , -1, -4 CD7 WB 32, 1, 3 59, -29, , 59, -1 83, -1, 73 51, 57, 31 53, -43, 18 37, 8, , -3, -5 CD7 BB 31, 1, 3 57, -29, , 56, -2 80, -2, 70 49, 54, 29 51, -43, 17 36, 7, , -3, -5 CD8 WB 30, 1, 2 54, -26, , 55, 1 79, 0, 70 48, 53, 31 47, -38, 20 36, 9, , -1, 0 CD8 BB 28, 1, 2 52, -26, , 52, -1 79, 0, 67 41, 51, 29 46, -37, 18 34, 9, , -2, 0 CD = Colorant Description BB = Black Backing WB = White Backing Målinger bør være M1 Side 24 af 26

25 TVI-kurver ISO Toneværdi: TVI Kurve TVI Kurve TVI Kurve TVI Kurve TVI Kurve E TVI Kurve F A B C D 0% 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5% 2,0 3,0 3,9 4,8 5,7 6,7 10% 4,0 5,6 7,3 8,9 10,6 12,3 15% 5,9 8,1 10,3 12,5 14,7 17,0 20% 7,6 10,2 12,8 15,5 18,1 20,8 25% 9,3 12,1 15,0 17,9 20,8 23,8 30% 10,7 13,7 16,7 19,8 22,8 25,9 35% 12,0 15,0 18,1 21,1 24,2 27,3 40% 13,0 16,0 19,0 22,0 25,0 28,0 45% 13,8 16,7 19,5 22,4 25,2 28,0 50% 14,3 17,0 19,6 22,3 24,9 27,5 55% 14,6 17,0 19,4 21,7 24,1 26,4 60% 14,5 16,6 18,7 20,8 22,8 24,8 65% 14,1 15,9 17,7 19,4 21,1 22,7 70% 13,4 14,9 16,3 17,6 19,0 20,3 75% 12,3 13,4 14,5 15,5 16,5 17,5 80% 10,7 11,5 12,3 13,0 13,7 14,4 85% 8,7 9,3 9,8 10,2 10,7 11,0 90% 6,3 6,6 6,9 7,1 7,3 7,5 95% 3,4 3,5 3,6 3,7 3,8 3,8 100% 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kilde: ISO BVDM MedienStandard Druck TVI-kurver ISO Toneværdi: TVI Kurve TVI Kurve TVI Kurve TVI Kurve TVI Kurve E A B C D 0% 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5% 3,3 4,6 5,8 6,4 6,8 10% 6,1 8,3 10,6 11,6 12,6 20% 10,5 13,9 17,2 19,3 21,2 30% 13,5 17,2 20,9 23,7 26,4 40% 15,3 18,8 22,3 25,4 28,5 50% 16,0 19,0 22,0 25,0 28,0 60% 15,6 17,9 20,3 22,8 25,3 70% 14,0 15,7 17,4 19,1 20,7 80% 11,0 12,1 13,2 14,0 14,7 90% 6,5 7,0 7,5 7,7 7,7 95% 3,5 3,8 4,0 4,0 3,9 100% 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Side 25 af 26

26 Bilag C: Scoringssystem til vurdering af trykresultat Der findes en lang række softwareprodukter til opmåling af trykark og efterfølgende vurdering af ISO opfyldelse. Mange af disse anvender også et rangerings- eller scoringssystem. Tabellen nedenfor giver et eksempel på et scoringssystem, man selv kan anvende, hvis man sætter op Excel ark e.l. til vurdering af et trykark: CMYK Primærer DeltaE target Mulige points C 5 8 M 5 8 Y 5 8 K 5 8 Totalt mulige: 32% RGB overtryk DeltaE target Mulige points R 10 4 G 10 4 B 10 4 CMY 10 4 Totalt mulige: 16% Kurver Mulige points TVI 25% 50% 75% 25% 50% 75% C +/- 3% +/- 4% +/- 3% M +/- 3% +/- 4% +/- 3% Y +/- 3% +/- 4% +/- 3% K +/- 3% +/- 4% +/- 3% Totalt mulige: 32% Gråbalance Gråbalance DeltaE*ab / Delta*ab / DeltaH Mulige points target Lys grå 3 10% Mellem grå 3 6% Mørk grå 3 4% Totalt mulige: 20% Samlet totalt mulige: 100% Side 26 af 26