Vejledning / Råd og vink HF-bekendtgørelsen Mediefag C

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning / Råd og vink HF-bekendtgørelsen Mediefag C"

Transkript

1 Vejledning / Råd og vink HF-bekendtgørelsen Mediefag C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser

2 Mediefag C HF Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Vejledningen følger dispositionen i læreplanen. Indledning Fagets didaktik Det har været vigtigt at fastholde og udvikle den centrale didaktiske kerne i mediefaget, nemlig at faget fungerer med en klar sammenhæng mellem teori og praksis. Formålet med faget er, at kursisterne opnår en række kompetencer gennem en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk arbejde med medieproduktioner. Kursisterne analyserer medieproduktioner, og de laver medieproduktioner, og derved opnår de den erkendelse og de kompetencer, som er fagets særkende. Denne didaktiske forståelse af mediefaget ligger til grund for både læreplan og vejledning. Sammenhængen mellem fagets teoretisk-analytiske og den praktisk-produktionsmæssige del gælder for alle de gymnasiale uddannelser. Selv om faget i stx er kategoriseret som et kunstnerisk fag og i hf som et praktisk-musisk fag, så er kernen og grundkonceptet det samme. Det afspejler sig i både læreplan og vejledning. Mediefag indgår i samarbejde med andre fag i forbindelse med forskellige toninger, fagpakker og anvendelsesorienterede projekter. Metode Mediefag er et analyse- og fortolkningsfag, hvilket betyder at vi arbejder ud fra forskellige hermeneutiske metoder. Vi arbejder med elektroniske fortællinger, som vi enten analyserer og tolker eller selv former og fortæller ved hjælp af kamera og redigeringsværktøj. Vi arbejder med kreative processer, men vi arbejder også med klare regler for fortælling og virkemidler/sprog. Det filmiske sprog skal læres, for at man kan udtrykke sig i fortællinger. 2

3 Metodisk er faget i familie med både samfundsfag, historie og dansk, der alle benytter sig af hermeneutiske metoder til at analysere komplekse sammenhænge såvel individuelle som sociologiske og historiske størrelser. Der findes flere metodiske tilgange til analyse af film og tv-produktioner, og det afhænger af hvad man vil belyse, hvilken metodisk tilgang man vælger. Mediefag er i hf-sammenhæng defineret som et praktisk-musisk fag, som er placeret i det humanistiske fagområde. Mediefag er et praktisk-musisk fag med en klar æstetisk profil, men samtidig er faget også med sit genstandsområde i det mediemæssige (mediestruktur, filmpolitik, distribution, osv.) et fag, der rækker over i det samfundsvidenskabelige fagområde. 1. Identitet og formål 1.1 Identitet - Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang til leven-de billeder. Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i form af professionelle og kursistproducerede film og tv-produktioner. Ved film forstås alle former for film, eksempelvis kortfilm, dokumentarfilm, spillefilm, eksperimentalfilm og animationsfilm uanset distributionsform. Tilsvarende omfatter tv alle kendte tv-formater, eksempelvis dokumentarprogrammer, tv-serier, underholdnings- og sportsprogrammer, nyheder, musikvideoer og reklamer, ligeledes uafhængigt af distributions-formen. Man skal i det teoretisk-analytiske arbejde behandle både film og tv, ligesom både fiktionsfilm, dokumentarfilm/faktaproduktioner og blandingsformer skal behandles, men hvis disse krav er opfyldt, kan man i øvrigt frit vælge forløb. I betragtning af C-niveauets timetal kan der ikke blive tale om en udførlig gennemgang af alle områder. Man kan vælge at redegøre kort for de forskellige genrer og formater i forbindelse med introduktionsforløbet og belyse én eller to genrer mere udførligt i selvstændige forløb. Det enkelte forløb kan ligeledes indeholde eksempler på både film og tv og/eller fiktion og fakta samt blandingsformer. I det praktisk-produktionsmæssige arbejde kan man vælge kun at beskæftige sig med enten fiktion eller fakta. Der gennemføres 1-2 teoretisk-analytiske forløb, og der udarbejdes1-2 produktioner. Det er vigtigt, at der foregår en vekselvirkning mellem fagets teoretisk-analytiske dimension og den praktisk-produktionsmæssige, således at begrebsapparat og analytisk indsigt kan overføres til det praktiske arbejde med produktion, og omvendt således at erfaringerne fra det praktiske arbejde med produktion kan inddrages i forbindelse med det teoretisk-analytiske arbejde. Analysen af film og tv-produktioner anlægger tre overordnede synsvinkler på materialet: En æstetisk synsvinkel, en kulturel synsvinkel og en kommunikativ synsvinkel. Analysearbejdet skal ikke nødvendigvis indeholde alle 3 synsvinkler hver gang. Fremstillingen af egne medieproduktioner giver kursisterne praktisk indsigt i og erfaring med én eller flere af film og tv s forskellige udtryksformer. De nødvendige redskaber til at analysere levende billeder og fremstille praktiske produktioner fremgår af læreplanens afsnit 2. Faglige mål og fagligt indhold. 3

4 1.2 Formål - Undervisningen udvikler kursisternes evne til at analysere, perspektivere og vurdere danske og internationale medieproduktioner inden for fiktion, fakta samt blandinger mellem disse former. Samtidig skal undervisningen udvikle kursisternes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Der er to sideordnede formål med undervisningen i mediefag. Analysen redegør for valg af genre, dramaturgi og filmiske virkemidler og for hvad valgene betyder for tolkningen af indstillingen, scenen, sekvensen og det samlede produkt. Perspektiveringen består i at sætte analyseobjektet i relation til andre medieproduktioner mht. udformning og/eller tilværelsestolkning, at inddrage læste tekster og eventuelt at anlægge en historisk, kulturel og/eller samfundsmæssig synsvinkel. Det teoretisk-analytiske arbejde giver kursisterne viden om forskellige dramaturgiske, fortælletekniske og æstetiske valgmuligheder, som de kan anvende i forbindelse med fremstillingen af egne produktioner, og det praktisk-produktionsmæssige arbejde forsyner dem med en række redskaber og arbejdsmetoder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder. 2. Fagets indhold og faglige mål 2.1 Faglige mål De faglige mål er slutmål, der udtrykker de kompetencer, kursisterne skal tilegne sig gennem undervisningen i mediefag. De er læreplanens centrum og således sigtepunkter for kernestoffet, tilrettelæggelsen og evalueringen af undervisningen. De faglige mål er opdelt i to hovedpunkter, hhv. teori og analyse samt praksis, som opregner hvad kursisterne skal kunne ved afslutningen af undervisningen i mediefag. Det er vigtigt at understrege, at denne opdeling ikke er udtryk for, at teori og analyse samt praksis skal opfattes som adskilte dele af faget. Teori og analyse - Kursisterne skal kunne anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner. Hermed menes der, at kursisterne på den ene side skal tilegne sig fagets centrale begreber og terminologi, for derved at kunne beskrive og analysere film og tv-produktioner. På den anden side er det lige så vigtigt for det analytiske arbejde, at kursisterne får forståelse for, hvorledes de filmsproglige virkemidler anvendes i en given sammenhæng. Hvad er effekten af de valg, en instruktør eller tilrettelægger træffer? Det er først, når kursisten formår at kombinere den rigtige terminologi med en forståelse for anvendelsen, at det faglige mål er nået. - Kursisterne skal kunne redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold. 4

5 Ved grundlæggende dramaturgiske principper forstås dels typiske træk og greb, som anvendes i tv og på film, dels grundstrukturer i film og tv-produktioner, f.eks. berettermodellens faser. Med fortælleforhold menes, at kursisten skal kunne redegøre for valg af fortæller i en film/tvproduktion, og hvad opnås der gennem netop dette valg af fortæller/fortællere? - Kursisterne skal kunne karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion. Det indebærer, at de er bevidste om, at der er en forskel på disse hovedgenrer. Det er imidlertid også væsentligt at pointere, at denne adskillelse ikke altid er helt klar, og at flere genrer især tv-genrer - netop finder både deres publikum og særkende i feltet mellem fakta og fiktion. Det vil derfor være meget relevant at introducere kursisterne til blandingsformer mellem fakta og fiktion. - Kursisterne skal kunne identificere centrale genrer og programtyper For at kursisten skal blive i stand til at kunne identificere en række centrale genrer og programtyper vil en bred og overordnet introduktion til genrebegrebet og enkelte genrer med fordel kunne indgå i det indledende arbejde med faget, ligesom der her vil være oplagte tværfaglige muligheder. - Kursisterne skal kunne foretage en perspektivering af film- og tv-produktioner. Dette indebærer, at de skal være i stand til at se disse i en større sammenhæng, af f.eks. genremæssig, filmhistorisk eller samfundsorienteret karakter. Det skal understreges, at det ikke er alle de film og tv-produktioner, som kursisterne stifter bekendtskab med på c-niveauet, de forventes at kunne placere i en større kontekst. Kravet om perspektivering knytter sig til film og tv-produktioner, der ligger i forlængelse af det/de forløb, som klassen har beskæftiget sig særligt med. Der vil være almen praksis, at der gennemføres 1-2 teoretisk-analytiske forløb. Praksis - Kursisterne skal kunne betjene optage- og redigeringsudstyr. I forbindelse med det praktiske arbejde i mediefag skal kursisterne være i stand til at betjene det optage- og redigeringsudstyr, som skolen råder over. De skal også blive i stand til at planlægge og gennemføre 1-2 medieproduktioner af kortere varighed i grupper. Netop på c-niveauet er det væsentligt at understrege, at der er tale om produktioner af kortere varighed. - Kursisterne skal kunne planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper. Det bør også bemærkes, at det er et eksplicit fagligt mål, at kursisterne også bliver i stand til at samarbejde om udarbejdelsen af deres produktion. - Kursisterne skal kunne bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion og kunne anvende film sprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser. At kunne anvende en terminologi dækker over mere end det at kende en række faglige begreber. Det indebærer også, at kursisterne skal demonstrere deres forståelse for og viden om, hvordan de selv anvender filmsproget i praksis. 5

6 - Kursisterne skal kunne tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe. Grupperne skal arbejde med at planlægge deres udtryksform/stil og indhold ud fra valget af målgruppe. - Kursisterne skal kunne udarbejde synopsis og storyboard og anvende dramaturgiske grundprincipper. Kursisterne skal introduceres til de forskellige funktioner, der er på holdet (tilrettelægger/instruktør, fotograf, lydmand etc.). Det bør understreges over for kursisterne, at de i praksis ikke nødvendigvis skal følge disse funktioner slavisk, men godt kan cirkulere og derved få afprøvet flere funktioner/roller på holdet. - Kursisterne skal kunne forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion. Dette indebærer, at kursisterne skal kunne betragte deres medieproduktion med den analytiske distance, der sætter dem i stand til at påpege svagheder og styrker, samt komme med forslag til ændringer og forbedringer. 2.1 Kernestof - Mediefagets kernestof er filmsprogets terminologi. Kursisten skal kunne anvende filmsprogets terminologi og kunne gøre rede for hvert enkelt virkemiddels anvendelse. Kursistens beherskelse af filmsprogets virkemidler gælder for både det teoretiske og det praktiske arbejde. - Mediefagets kernestof er grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold. Kursisten skal vide hvorledes man konstruerer og anvender historiens præmis og kende til elementære dramaturgiske virkemidler som fremdriftskomponenter og set-up/pay off. Kursisten skal også kende grundlæggende dramatiske strukturer som f.eks. berettermodellen. - Mediefagets kernestof er grundlæggende træk ved fakta- og fiktionsprogrammer og centrale genrer og programtyper. Kursisten skal kende grundlæggende træk ved fakta- og fiktionshistorier og blandingsformer, både når det gælder tv, og når det gælder film. Kursisten skal således kende til de grundlæggende former for tv-produktioner, og inden for filmen skal kursisten kende til centrale fiktionsgenrer. - Mediefagets kernestof er produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard. I det praktiske arbejde skal kursisten kunne udvikle en ide til en færdig produktion ved at bruge de dramaturgiske principper fra det teoretiske arbejde. De skal kunne formulere en præmis, udarbejde en synopsis, vælge dramaturgi og virkemidler, udarbejde et storyboard samt styre optagelserne med en produktionsplan. - Mediefagets kernestof er optageprincipper og optageteknik. Kursisten skal kunne betjene det optageudstyr, der er til rådighed og producere en billed- og lydside, der kommunikerer det ønskede budskab klart og præcist. 6

7 - Mediefagets kernestof er redigeringsprincipper og redigeringsteknik. I redigeringen og lydlægningen skal kursisten beherske de grundlæggende funktioner i det redigeringsudstyr, der er til rådighed. 2.2 Supplerende stof - Det supplerende stof i mediefaget skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så kursisterne kan leve op til de faglige mål. Historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiver skal inddrages i undervisningen. Supplerende stof defineres som stof, der inddrager andre eller nye facetter i fagets genstandsområde. Stof der kan perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide den faglige horisont, for eksempel i form af historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiver. Supplerende stof er altså ikke sekundært stof, men en nødvendig uddybning af kernestoffet. Supplerende stof vil derfor have direkte tilknytning til de forløb, som indgår i den almindelige undervisning, og de forløb der tilrettelægges i samarbejde med andre fag i forbindelse med de toninger, fagpakker og eksterne projekter faget indgår i. Supplerende stof kan indgå både i forbindelse med den analytisk-teoretiske dimension af faget og med den praktisk-produktionsmæssige. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper - Det er et afgørende didaktisk princip i mediefaget at integrere den teoretisk-analytiske undervisning i den praktisk-produktionsmæssige og omvendt. Det er vigtigt, at undervisningen fra starten er organiseret således, at kursisten oplever et samspil mellem fagets teoretisk-analytiske side og den praktisk-produktive side. Introduktionen til de filmsproglige virkemidler bør derfor organiseres som en vekselvirkning mellem praktiske øvelser og gennemsyn af udvalgte filmcitater, således at kursisten ikke blot lærer terminologien, men også forstår hvorledes de enkelte virkemidler udføres i praksis, og hvorledes de virker. Kursistens erkendelse og kursistens muligheder for at bruge begreberne i både analyse og produktion ligger i, at de oplever den tætte sammenhæng. 3.2 Arbejdsformer - For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos kursisterne anvendes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper til klasseundervisning. I det teoretisk-analytiske arbejde kan der i starten arbejdes med lærerstyret klasseundervisning kombineret med kortere, kursistaktiverende undervisningsformer som individuelle små, skriftlige shot-to-shot analyser og mindre summegrupper. Efterhånden som kursisterne kommer i besiddelse af de nødvendige analyseredskaber kan en større del af analysearbejdet foregå som gruppearbejde af lidt længere varighed. Samtidig kan man efterhånden arbejde med længere citater, således at kursisterne til sidst vil kunne forholde sig til samtlige aspekter af en analyse i relation til et afrundet værk. 7

8 Det vil også være naturligt at lade kursisterne lave individuelle oplæg om eksempelvis en instruktør, et bestemt værk eller en genre og at lade dem søge efter supplerende materiale på internettet. På samme måde bør læreren på egen hånd inddrage internettet i undervisningen. Det praktisk-produktionsmæssige arbejde organiseres som projektorienteret gruppearbejde i alle faser af produktionen. I starten arbejdes der med enkle, korte øvelser i produktion under lærerens instruktion og vejledning. Når kursisterne er i stand til at betjene udstyret og kender til basale produktionsmæssige forhold i øvrigt, kan man på baggrund af et givet emne/tema, lade dem udarbejde lidt længere og mere sammenhængende øvelser, der gradvist udvikler sig til en kort, egentlig produktion. Derefter kan kursisterne få frie opgaver, hvor de selvstændigt tilrettelægger og gennemfører en hel produktion fra start til slut. Under planlægningen af produktionerne kan en del af researchen foregå via internettet og fremstillingen af synopsis og eventuelt (dele af et) manuskript udarbejdes på pc og gemmes på internettet, så materialet er tilgængeligt både på skolen og hjemme. Alle optagelser foregår så vidt muligt med digitalt udstyr og lægges ind på en harddisk, hvorefter redigeringen foregår digitalt. I produktionsfaserne skal kursisterne gradvist have mere indflydelse på produktionernes form og indhold, mens arbejdsformen hele tiden er gruppearbejde. Grupperne bør bestå af 3-5 personer. 3.3 It - It har en central placering i faget, både i forbindelse med den teoretisk og den praktiske dimension. I det teoretisk-analytiske arbejde anvendes it til informationssøgning, præsentation og formidling af fagligt stof. I produktionsforløbet benyttes it til tekstbehandling og informationssøgning i præproduktionen og til digital redigering i postproduktionen. I forbindelse med de teoretisk-analytiske forløb skal kursisterne have kendskab til de vigtigste relevante websider for faget på internettet. Websiderne kan forsyne kursisterne med materiale til de valgte undervisningsforløb og til opgaver, som de skal løse på egen hånd. I forbindelse med mediefagets praktiske dimension kan it benyttes til tekstbehandling og informationssøgning i præproduktionsfasen. 3.4 Samspil med andre fag - Mediefaget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene. Mediefaget har en karakter, som gør, at faget naturligt rækker ind over flere andre fags kerneområder, og der vil derfor være mange sammenhænge, hvor mediefag kan indgå i et samspil mellem flere fag. Medieområdet er en del af fagene dansk og samfundsfag og til dels også historie, ligesom hovedsprogene skal arbejde med området. Også de naturvidenskabelige fag har grænseflader til medieområdet, og i hvert fald kommunikeres de fleste resultater ud til offentligheden via medierne, så det har betydning, hvordan denne formidling foregår. I forbindelse med fagets praktisk-produktionsmæssige side vil der både kunne være et samspil om filmens og tv-mediets sprog og fortælleformer i forhold til andre sproglige udtryk, lige som det vil være muligt at indgå i samspil om praktiske produktionsmæssige projekter og forløb. 8

9 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering. - De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af kursisternes standpunkt og undervisningen. Den løbende evaluering i det teoretiske arbejde kan have form af mindre tests til konkrete områder af læringen, f.eks. det filmsproglige begrebsapparat. Som udgangspunkt for løbende evaluering kan kursisten også foretage næranalyse eller en shot-toshot-analyse af et filmcitat. Ikke mindst vil der være den interne evaluering i form af de samtaler, som finder sted mellem kursist og lærer, når der er behov, f.eks. i forbindelse med en fælles evaluering når et forløb er blevet afsluttet. Uanset formen er målet med den løbende evaluering, at kursisten sammen med læreren får sat fokus på de områder, der kan styrke læringsprocessen. I forbindelse med det praktiske arbejde er det oplagt, at kursist og arbejdsgruppe sammen med læreren gennemgår det materiale, som kursisten og arbejdsgruppen fremstiller. 4.2 Prøveform - Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter Den mundtlige prøve i mediefag på c-niveau er en individuel prøve, som består af to dele: Dels en prøve i et film- eller tv-citat der ligger i forlængelse af et undervisningsforløb, eksaminanden har gennemgået, dels en prøve i den medieproduktion eksaminanden har været med til at lave. Den tidsmæssige vægtning mellem de to dele er ca. 15 minutter til prøven i film- eller tv-citatet og ca. 10 minutter til prøven i medieproduktionen. Den samlede prøvetid er 30 minutter pr. eksaminand, inklusive votering. Forberedelsestiden til den første del af prøven er på ca. 30 minutter. Til den første del af prøven, hvor der prøves i et film- eller tv-citat, der ligger i forlængelse af et undervisningsforløb, eksaminanden har gennemgået, laver eksaminator et antal spørgsmål og sikrer, at der altid vil være 4 citater at vælge imellem for eksaminanden. Spørgsmålene skal afspejle de gennemgåede forløb. Det betyder, at spørgsmål kan gå igen et antal gange, dog højst 3 gange, og således at det samlede antal spørgsmål dækker indholdet i forløbene i undervisningen, og at alle spørgsmål skal ligge fremme fra prøvens begyndelse. Der er altså ikke tale om et bestemt antal spørgsmål, men et meget tydeligt krav om at spørgsmålene afspejler undervisningsforløbene. Citatets længde må højst være på 5 minutter. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål. Oplægget, der skal holdes i forbindelse med prøvens anden del, og som vedrører eksaminandens eksamensproduktion skal være forberedt hjemmefra. Eksaminandens eksamensproduktion bør være på maksimalt 6 minutter. Censor skal have eksaminandernes medieproduktioner samt eksamenscitaterne tilsendt senest en uge før prøvens afholdelse. 9

10 I forbindelse med prøven i film- eller tv-citatet står tre vurderingsparametre centralt analysen af citatets filmsproglige virkemidlers anvendelse redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold samt perspektiveringen af citatet til det stof, der er blevet gennemgået i undervisningen Udgangspunktet for denne del af prøven er derfor, at eksaminanden selvstændigt fremdrager væsentlige aspekter i citatet, herunder redegør for hvordan de filmsproglige virkemidler bliver brugt. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke alene beskriver, men også forklarer hvorfor og hvordan de forskellige virkemidler bruges. Det er derfor centralt, at eksaminanden både kan anvende den fagspecifikke terminologi og formår at analysere sig frem til, hvordan de forskellige virkemidler anvendes i en given sammenhæng. Når der afslutningsvis stilles krav om, at citatet kan perspektiveres til stof, der er gennemgået i undervisningen, betyder det, at eksaminanden skal kunne henvise til og inddrage primært og sekundært materiale fra de undervisningsforløb, som knytter an til det analyserede citat. Det er derfor afgørende, at citatet er valgt og udformet på en måde, så eksaminanden kan se helt klare paralleller til film eller programmer, der er blevet gennemgået i undervisningen, ligesom eksaminanden skal kunne drage paralleller og se sammenhænge fra det materiale, der er blevet læst i tilknytning til undervisningsforløbene. Den anden halvdel af prøven vedrører eksaminandens eksamensproduktion. Vurderingsparametrene i denne del af prøven er eksaminandens evne til at begrunde valget af filmsproglige virkemidler samt evne til at forholde sig analytisk reflekteret til sin egen produktion. Eksaminanden skal indledningsvis komme med et oplæg, hvor der redegøres for et enkelt eller et par centrale aspekter af produktionen. Eksaminandens oplæg må ikke overskride 5 minutter og skal danne baggrund for en efterfølgende kort diskussion af produktionen. Eksaminandens eksamensproduktion indgår i bedømmelsen af hans/hendes samlede præstation. Et af vurderingsparametrene er udformningen af produktionens billed- og lydside. Et andet vurderingsparameter er overensstemmelsen mellem formål, indhold, udformning og målgruppe. Der gives én karakter for den samlede præstation. Den teoretisk-analytiske del og den praktiskproduktionsorienterede del, herunder eksaminandens medieproduktion, bør vægtes ligeligt. I prøvens praktisk-produktionsmæssige del bør hovedvægten lægges på en vurdering af medieproduktionen. Der gives karakter efter 7-trins skalaen. Mere vejledning i anvendelsen af 7-trins skalaen i mediefag findes på 10

11 4.3 Bedømmelseskriterier - Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1 Ved bedømmelsen af eksaminandens medieproduktion indgår følgende kriterier: Produktionens præmis og budskab skal fremgå tydeligt, og produktionen skal kommunikere sit budskab til den målgruppe og den forevisningssituation som den er produceret til. Produktionens ide skal være gennemarbejdet og med den nødvendige research, således at indholdet udgør en sammenhængende helhed. Produktionen skal fungere efter hensigten. Den skal optræde sammenhængende og med brug af de relevante stilistiske virkemidler. Varigheden af både produktionen og af enkeltscener skal være hensigtsmæssig, således at tempo og fremdrift er afstemt efter produktionens præmis og formål, og tilskueren involveres efter hensigten. Produktionen skal afspejle, at der er arbejdet med dramaturgien. Valget af udtryksmidler, herunder redigering og lydside skal afspejle bevidsthed omkring arbejdet med produktionens struktur. Produktionen skal vise, at eksaminanden har arbejdet med omhu ved optagelse og redigering. Produktionen skal således have skarpe og velkomponerede billeder, der viser et bevidst arbejde med placering af kameraet, og hvor der er tænkt over lys, farver og bevægelse, samt en lydside hvor der er arbejdet med afstemningen af de enkelte lydspor i forhold til hinanden og med lydens funktion og niveau i forhold til billedet. 11

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Mediefag C Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Stx-bekendtgørelsen

Vejledning / Råd og vink. Stx-bekendtgørelsen Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 1 Mediefag C Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,

Læs mere

Undervisningsvejledning for Mediefag C

Undervisningsvejledning for Mediefag C Undervisningsvejledning for Mediefag C 1. Fagets Rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Stx-bekendtgørelsen

Vejledning / Råd og vink. Stx-bekendtgørelsen Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag B Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 Mediefag B Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag B Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag B Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag B Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Mediefag B Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Vejledning til mediefag B.

Vejledning til mediefag B. Vejledning til mediefag B. 1. Fagets Rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig

Læs mere

Mediefag C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007

Mediefag C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007 Mediefag C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelt punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Mediefag C Stx Undervisningsvejledning Juli 2008

Mediefag C Stx Undervisningsvejledning Juli 2008 Mediefag C Stx Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse HF 2 Fag og niveau Lærer(e) Hold Mediefag niveau C Simon

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Mediefag C Niels-Arne Hansen HTX215 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Mediefag B Stx Undervisningsvejledning Juli 2008

Mediefag B Stx Undervisningsvejledning Juli 2008 Mediefag B Stx Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2016 - Jun 2017 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Mediefag C Torsten B. Fix

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015/2016 Institution København Syd HF & VUC Uddannelse HF 2 Fag og niveau Lærer Hold Mediefag niveau C Simon

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Kruses

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Mediefag C Klaus Brandt Petersen X12

Læs mere

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Historie C GIF Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution CampusVejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Mediefag C Klaus Brandt Petersen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2015/16 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx C-niveau Anders Søding Sørensen 1 mec3 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommertermin, skoleår 16-17 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2-årig

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2014 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2-årig HF Mediefag niveau

Læs mere

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil.

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil. Dramatik C 1. Fagets rolle Dramatik beskæftiger sig med at skabe og forstå kunstneriske strukturer som spil og iscenesættelse og forstå de hensigter og intentioner, som ligger til grund. I faget arbejdes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød-afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2017 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF Mediefag C David Lindholm 8HF117medie Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin august-juni, 2012-2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Mediefag C Michael Højer/Mi 1.meC2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Viborg Skive VUC Uddannelse HF - 2 Fag og niveau Lærer(e) Mediefag C Merete Nyby Andersen/MNA

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Maj 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Hhx Fag og niveau Medie niveau C Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole (Kruses Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Mediefag

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2011 Institution Htx Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Mediefag C Anna Fenger-Grøn

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Kruses

Læs mere

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 11 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Mediefag C Neel Schucany

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viborg Skive VUC HF2 Mediefag C Merete Nyby

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år Termin August 2009 juni 2010 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 208

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Matematik B. 1. Fagets rolle

Matematik B. 1. Fagets rolle Matematik B 1. Fagets rolle Faget bygger på abstraktion, logisk tænkning og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Faget beskæftiger sig både med teoretiske

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Kruses

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Viborg Skive VUC Uddannelse HF - 2 Fag og niveau Lærer(e) Mediefag Tania lund Nyby/TLN

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Mediefag C Jesper

Læs mere