Både bibliotekernes bygninger, indretning og materialer har kulturpolitisk betydning. Hvis lokalsamfund og fællesskab er vigtige dele af demokratiet,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Både bibliotekernes bygninger, indretning og materialer har kulturpolitisk betydning. Hvis lokalsamfund og fællesskab er vigtige dele af demokratiet,"

Transkript

1 Både bibliotekernes bygninger, indretning og materialer har kulturpolitisk betydning. Hvis lokalsamfund og fællesskab er vigtige dele af demokratiet, må der skabes gode og spændende rum for den kulturelle, sociale og politiske offentlighed. - Nan Dahlkild, Biblioteksrummet under forvandling,

2 ABSTRACT Denne opgave er en del af Det Erhvervsrelaterede Projekt (DEP) på Danmarks Biblioteksskole. Den indeholder en analyse og diskussion af tankerne bag produktet, et idékatalog til indretningen af Torvet på Værløse Bibliotek som det tredje sted i byen. Med en offentlighedsteoretisk tilgang diskuteres det, hvordan biblioteksrummet kan indrettes, så folkebiblioteket forbliver tro mod sin identitet og rolle som offentligt rum. Skal folkebiblioteket fungere som et frirum, må der brydes med det institutionelle og minimalistiske udtryk i indretningen og åbnes op for en mere livsverdensorienteret indretning. Og som et af de sidste frie offentlige rum i vores samfund bør folkebiblioteket skabe rammer for civilsamfundet og det sociale møde mellem mennesker og samtidig undgå at blive offer for en oplevelsesøkonomisk tænkning. Derimod kan oplevelser bruges til at formidle litteratur, kultur og viden i det fysiske biblioteksrum. Opgaven munder ud i en evaluering af projektforløbet, formidlingen af produktet og en refleksion over udbyttet af DEP, som konkluderes som en værdifuld erfaring i såvel projektarbejde som i at omsætte teori til praksis. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract Indholdsfortegnelse Indledning 4 Problemformulering 5 Teori og metode 5 Teori 5 Metode 8 Analyse og diskussion 11 Et frirum for en truet livsverden 11 Biblioteket som det tredje sted 12 Institutionel minimalisme 12 Opholdssteder 13 Debatforum 15 Gader og pladser 18 Oplevelsessamfund og oplevelsesøkonomi 17 Folkebiblioteket i oplevelsesøkonomien 18 Markedsplads 20 Brug af artefakter 21 Biblioteksbesøget som en æstetisk oplevelse 21 Evaluering af projektforløb og formidling af produkt 22 Konklusion 24 Litteraturliste 25 Bilag: Bilag 1: Kopi af projektplan Bilag 2: Track Sheet over Torvet/voksenudlånet Bilag 3: Track Sheet over Zonen/forhal Bilag 4: Resultater af observationer Bilag 5: Informationsbrev til fokusgruppeinterview-deltagere Bilag 6: Spørgsmål til fokusgruppeinterviewet Bilag 7: Resultatoversigt fra fokusgruppeinterviewet Bilag 8: Powerpoints til præsentationen af produktet Bilag 9: Foto af model over voksenudlånet/torvet Bilag 10: Kontaktpersonernes evaluering af projektforløb og formidling 3

4 INDLEDNING Begrebet det tredje sted stammer fra den amerikanske sociolog Ray Oldenburg (1999). Han betegner det tredje sted som et fristed mellem hjem og arbejde. Det er et hjem udenfor hjemmet, et neutralt, inkluderende sted, der udjævner sociale forskelle og danner grobund for demokratiet. Begrebet det tredje sted dannede grundlag for en nyindretning af voksenudlånet på Værløse Bibliotek i Ønsket er nu, at det skal danne grundlag for et idékatalog til indretningen af Torvet i voksenudlånet, så Torvet bliver et værested, inspirationssted og et demokratisk rum med mulighed for at understøtte rollen som samfundsborger. Et sådan erhvervsrelateret projekt ligger i naturlig forlængelse af min bacheloropgave. 1 Dér påviste jeg, at folkebiblioteket i sin identitet og rolle som offentligt rum netop rummer det tredje sted s kvaliteter. Og disse værdier bør naturligvis afspejles og understøttes i det fysiske biblioteksrum. På den måde bliver der overensstemmelse mellem den historie, folkebiblioteket ønsker at fortælle, og dets indtryk såvel som udtryk. I en tid med forandring og et stort fokus på biblioteksindretningen er det vigtigt at være sig folkebibliotekets kvaliteter som offentligt rum bevidst, så ikke barnet ryger ud med badevandet. Mine undersøgelser i forbindelse med bacheloropgaven viste, at der er en tendens til, at den faglige biblioteksdiskurs, i et forsøg på politisk og økonomisk legitimering, vægtlægger oplevelsesøkonomiske kvaliteter i indretningen af det nye biblioteksrum, og at det rykker folkebiblioteket væk fra dets eksisterende kvaliteter som et frirum mellem system og livsverden. 2 Som kommende bibliotekar/kulturformidler er det derfor en nærliggende udfordring at få lov at omsætte teori til praksis og med ovenstående i mente give idéer til, hvordan et biblioteksrum kan indrettes, så det netop bliver et frirum mellem system og livsverden, og ligeledes foreslå hvordan biblioteket i sin indretning kan fornyes/udvikles uden at blive offer for oplevelsesøkonomisk tænkning, men derimod bevare sine kvaliteter som et offentligt frirum i det senmoderne samfund. Projektet er grundlæggende inspireret af en offentlighedsteoretisk tilgang ud fra den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas teorier om offentlighed, system og livsverden, som i denne opgave er søgt sammenholdt med begrebet det tredje sted. 1 Stieper (2008) 2 Stieper (2008 s ; 32) 4

5 PROBLEMFORMULERING Ovenstående leder mig derfor frem til at undersøge: Hvordan kan biblioteksrummet indrettes, så folkebiblioteket forbliver tro mod sin identitet og rolle som offentligt rum? Hvordan kan folkebiblioteket indrettes som et frirum mellem system og livsverden? Hvordan kan folkebiblioteket formidle litteratur, kultur og viden i det fysiske rum uden at gå på kompromis med sin identitet og rolle som offentligt frirum? Hvordan kan Torvet på Værløse Bibliotek indrettes, så det fungerer som byens tredje sted? TEORI OG METODE Teori Undersøgelsen har en grundlæggende offentlighedsteoretisk vinkel ud fra den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas teorier om den borgerlige offentlighed, system og livsverden. I sin doktorafhandling Strukturwandel der Öffenlichkeit (1962) om borgerlig offentlighed præsenterer Habermas en generel teori om det modernes samfunds demokratiske struktur. Med historisk udgangspunkt i de engelske kaffehuse i slutningen af det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede fremhæver Habermas de ændringer, som liberalismen og oplysningstiden har medført for samfundsstrukturen. Kaffehusene dannede nemlig ramme for såvel et nyt handelsborgerskab som for et nyt publikum og en offentlig meningsdannelse, der forholdt sig kritisk til både kulturelle og politiske forhold gennem debat, journalistik og litteratur. Når selvstændige og oplyste borgere fra privatsfæren på den måde samles i offentlighedsfæren, danner det grobund for en vigtig kritik og sund kontrol af staten, hvis opgave er at skabe gode rammer for samfundet/det fælles bedste. Med værket Teorien om den kommunikative handlen (1981) videreudvikler Hambermas sin teori om polariseringen mellem stat og privatsfæren med begreberne system og livsverden. Her er livsverden defineret som privatsfæren med hverdagens værdier, normer, moral og sprog, mens system er defineret som både stat og marked, som udgør en elite, der på grund af magt- og økonomiske interesser har kolonialiseret livsverden for at styre/passivere massen. Som arvtager til Frankfurterskolens kritiske teori, kritiserer Habermas således det moderne samfund for ikke at give plads til den grundlæggende tillid til borgernes fornuft og myndighed, som det moderne projekt bygger på, hvorfor Habermas betegner det moderne projekt som ufuldendt. 3 Habermas offentlighedsteori kan og er naturligvis blevet kritiseret for bl.a. at idyllisere det 18. århundrede og for ikke at tage højde for klasseskel og anerkendelse og gensidig forståelse som grundlag for en offentlig meningsdannelse og kommunikation. Men når jeg alligevel finder det oplagt og interessant at overføre Habermas offentlighedsteori til folkebiblioteket i det 21. århundrede, er det fordi, jeg mener, at bibliotekssektorens udvikling er kendetegnet af en stigende markedsgørelse og institutionalisering med 3 Beck Jørgensen (1978 s. 12, 30-36) ; Dahlkild (2006a s ) 5

6 voksende distance til den livsverden, som folkebiblioteket fra start var nært knyttet til. 4 Dette ser jeg bl.a. afspejlet i tendenserne i indretning af biblioteksrummet, og jeg vil derfor i denne opgave slå til lyd for kvaliteter, der kan trække indretningen af biblioteksrummet over i en mere livsverden-orienteret retning ud fra devisen, at først skaber vi bygningerne, så skaber de os. 5 Ray Oldenburg er tydeligvis inspireret af offentlighedsteorien. I sin bog The Great Good Place (1999) præsenterer Oldenburg begrebet det tredje sted som et fristed mellem arbejde og hjem. Oldenburg nævner (desværre) ikke folkebiblioteket som eksempel, men derimod caféer, kaffehuse, boghandlere, barer og frisørsaloner og [ ] other hangourts at the heart of community. Selv om bogen ikke er videre dyb i sin undersøgelse, har begrebet det tredje sted i den grad slået igennem i den danske bibliotekssektor til beskrivelsen af folkebiblioteket som mødested. I projektbeskrivelsen tager Værløse Bibliotek også afsæt i ovenstående begreb i ønsket for indretningen. Og da jeg mener, at biblioteket som offentligt rum netop rummer flere af det tredje steds kvaliteter, finder jeg det derfor naturligt at inddrage begrebet i undersøgelsen. Dette skal selvfølgelig ikke gøres ukritisk. For Oldenburg kan ligesom Habermas kritiseres for at tillægge det tredje sted en udelukkende positiv betydning for demokratiet og samfundets udvikling. Mens det er vigtigt at understrege, at ikke al form for samtale, debat og møde mellem mennesker nødvendigvis har en positiv effekt, fx blev nazismen født i de tyske ølstuer, og i dagens Danmark har en del kriminalitet sit udspring i værtshusmiljøet. Folkebibliotekets værdi som offentligt rum er omdrejningspunktet for Libraries in a world of cultural change, der er skrevet af tre engelske forskere i kulturpolitik og byplanlægning, Liz Greenhalgh, Ken Worpole & Charles Landry. Bogen udkom første gang i 1995 og blev til i forlængelse af konsulentfirmaet Comedias undersøgelse af den sociale og kulturelle krise i bycentre i Storbritannien. Her fik forskerne øje for de positive egenskaber og kvaliteter, som bl.a. offentlige steder, offentlighedsfæren og civilsamfundet havde for livet i bycentrene. Et af de offentlige rum, som forskerne fattede særlig interesse for, var folkebiblioteket, der syntes at trives til trods for presset udefra. Den interesse førte til et nærmere studie og ovenstående bog. I bogen fremhæver de folkebibliotekets kvaliteter og potentiale, men peger også på svagheder og faresignaler i bibliotekssektorens udvikling. Bogen kan kritiseres for at idealisere folkebiblioteket som et åbent, tolerant sted med lige adgang for alle, for bibliotekets tærskel kan være høj for nogle, fx funktionelle analfabeter eller segmenter, for hvem det ikke er naturligt at bruge biblioteket. At de tre forskere bag ikke tilhører den faglige biblioteksdiskurs kan på den ene side have ulempen, at de er udenforstående og måske ikke forstår alt, men også fordelen, at de ser med friske øjne på biblioteksverden. Bogen måtte måske også forekomme forældet, men er det efter min mening langt fra. For det første blev den genoptrykt i 2003, hvilket siger noget om, at den stadig opfattes som relevant. For det andet beskriver bogen en udvikling med en markant markedsgørelse og instrumentalisering af kulturinstitutionerne, herunder folkebiblioteket, som er aktuel i dagens Danmark, men som Storbritannien altså undergik for år siden. En anden bog af ældre oprindelse, men som stadig er en klassiker og har relevans i vor tid er den danske arktitekt Jan Gehls Livet mellem husene fra 1971, som er optrykt flere 4 Dahlkild (2006a s ) 5 Inspiration til sidstnævnte udsagn er hentet fra Holck (2003 s. 73) 6

7 gange, senest i I bogen kritiserer han den funktionalistiske og modernistiske arkitektur og byplanlægning for at have dræbt det sociale liv mennesker imellem i stedet for at skabe gode rammer for det. Gehl understreger betydningen af offentlige rum og steder, og inspireret af den amerikanske antropolog, Edward T. Halls undersøgelser af menneskers sociale adfærd i det private og offentlige rum, giver Gehl konkrete bud på, hvilke hensyn der skal tages, hvis arkitektur, byplanlægning og indretning af offentlige rum skal fremme det sociale liv. Offentlige rum kan ifølge Gehl have betydning for både demokrati og hele samfundslivet som sådan. Gehl kan kritiseres (og er da også blevet det) for at have et idealbillede af det sociale liv. Bogens billeder af livet i byerne er således kun fra stemningsfyldte sydeuropæiske middelalderbyer og andre hyggelige bymiljøer, mens Gehl hverken i billeder eller tekst behandler socialt belastede bymiljøer, som nok har et socialt liv, men også masser af sociale problemer. Jeg bruger ovenstående bog, fordi jeg finder, at en byrumstænkning imødekommer og understøtter kvaliteterne ved offentlige frirum og det tredje sted, og bogen giver meget konkrete bud på, hvilke hensyn til menneskers sociale ageren, der skal tages for at skabe gode rammer for det sociale liv. Nan Dahlkild har, inspireret af byrumstænkningen, foreslået biblioteket indrettet i forlængelse af byrummet og med gader og pladser. 6 Dette har inspireret andre 7 og også mig. Jeg finder det en interessant tanke, som jeg godt kunne tænke mig at afprøve i praksis. Dahlkild har desuden angivet fire principper for udformningen af det gode bibliotek i det senmoderne samfund: 1. Identitet 2. Funktion 3. Fleksibilitet 4. Variation. 8 Disse principper vil jeg gerne støtte mig til, suppleret med de retningslinier jeg i min bacheloropgave foreslog for indretningen af biblioteksrummet, så det netop understøtter rollen som offentligt rum: 1. Stedets Ånd (lokalområdets ånd og folkebibliotekets identitet) 2. Åbenhed udadtil og indadtil 3. Mangfoldighed i materialeudbud og rum 4. Platform for civilsamfundet 5. Støjfrit (en oase, hvor man er fri for byens larm, samfundets krav og ikke mindst fri for politiske og kommercielle dagsordner.) 9 Dorte Skot-Hansen har i flere bøger og artikler beskæftiget sig med kulturinstitutionerne i oplevelsessamfundet og oplevelsesøkonomien, og diskuteret de udfordringer på godt og ondt, som denne udvikling afstedkommer. 10 I forhold til biblioteksindretningen er det vigtig at være opmærksom på både faldgrubber og plusser i ovenstående udviklingstendenser, så folkebiblioteket finder balancen mellem at være et oplevelsesrum uden at blive et kommercielt rum. Her finder jeg Skot-Hansens diskussioner interessante for min opgave. Mens Skot-Hansen således forholder sig kritisk overfor brugen af økonomisk tænkning i kulturinsitutionerne, så lever den amerikanske sociolog Paco Underhill ligefrem af at rådgive forretninger om, hvordan de kan udnytte den menneskelige adfærd til at sælge mere. I bogen Why we buy the science of shopping (2000) har han samlet en del af sine undersøgelsesresultater. I lyset af at ville formidle læselyst, kultur og viden er der 6 Dahlkild (2007a) 7 Lauridsen (2008) 8 Dahlkild (2006b) 9 Stieper (2008 s ) 10 Skot-Hansen (2007; 2008) 7

8 gode tips at hente i Underhills bog. Men hvor langt skal biblioteket gå for at få kunder i butikken? En diskussion jeg vil vende tilbage til i opgaven. Det engelske konsulentfirma Opening the Book med Rachel Van Riel i spidsen har specialiseret sig i rådgivning vedrørende formidling af læselyst og glæde og salg af udstillingsmøbler til biblioteker. Firmet er et kommercielt foretagende, men alligevel er det værd at bemærke, at firmaets fokus ikke er at hjælpe bibliotekerne til et stigende udlån, men netop at styrke formidlingsdelen med det formål, at folk får lyst til at læse, fordi det i sig selv er en verden af rigdom. En stor forskel i forhold til en oplevelsesøkonomisk tænkning og derfor naturlig at inddrage. 11 Metode Som aftaleplan og arbejdsplan udarbejdede jeg allerede ved projektets start en projektplan (afleveret separat, her vedlagt som kopi i bilag 1). Den skulle give Værløse Biblioteks to kontaktpersoner, min vejleder på Danmarks Biblioteksskole og undertegnede som projektansvarlig et overblik over såvel formålet, undersøgelsesmetoderne, tidsplanen og forventningerne til slutproduktet. Som redskab til projektstyringen udarbejdede jeg bl.a. milepæle og et Gantt-skema for at give et overblik over tidsplanen. Inspirationen til udarbejdelse af såvel projektplan som tidsplan hentede jeg i Projektstyring af Steen Thorborg. 12 Med inspiration i byrumstænkningen, deltog jeg i begyndelsen af selve idéfasen på en byvandring på Værløse Bymidte med lokalmuseets inspektør. Selv om jeg er bosat i Værløse og derfor har et kendskab til lokalområdet, ønskede jeg med byvandringen at få et større indblik i byens historie og tankerne bag byplanlægningen. Jeg læste også artikler om bibliotekets historie, arkitektur og indretning 13, fordi jeg med mine indretningsidéer ønskede at skabe sammenhæng med stedets ånd. Jeg foretog desuden inspirationsbesøg hos boghandlere, på bogcaféer (bl.a. Paludan Bogcafé og Thiemers Magasin i København samt Sigfreds Kaffebar i Århus) og på bl.a. bibliotekerne i Espergærde og Greve samt Århus Hovedbibliotek. Boghandlerne blev valgt for at få inspiration til udstillingssmøbler. Bogcaféerne fordi de er blevet populære mødesteder, måske pga. stemningen af bøger, som signalerer kultur, intellekt og immaterielle værdier. I al fald ønskede jeg at indfange stemningen på bogcaféerne og at hente inspiration til indretningen. Ovennævnte biblioteker blev udvalgt, fordi de har markeret sig indretningsmæssigt. Greve Bibliotek foretog for få år siden en gennemgribende nyindretning for få midler, og da Værløse Bibliotek netop er ramt af nedskæringer i forbindelse med kommunalreformen, er behovet her også billige og realistiske løsninger. Espergærde Bibliotek fik sidste år nyindrettet et inspirationstorv af arkitektduoen Bosch & Fjord, som også står bag indretningen af det for tiden meget omtalte Hjørring Bibliotek. Espergærde Bibliotek har desuden indrettet små rum i rummet, ligesom de gør meget ud af brugen af kunst og lokale kunstnere på biblioteket, alt sammen noget jeg fandt interessant for mit projekt. I 80 erne eksperimenterede man i Tyskland med en indretning af det tredelte bibliotek, som bl.a. indeholdt et marked som 11 Opening the book ; Van Riel (2004) 12 Thorborg (2005 s , ) 13 Bl.a. Brams (1965) ; Bagger (1980) ; Holm (1965 ; 1980) ; Værløse Bibliotek (2005 a + b) ; Furesø Bibliotekerne (2007) 8

9 inspirationssted. 14 På Århus Hovedbibliotek har man indrettet et genre-/emneopdelt marked, hvor medierne blandes og primært præsenteres indbydende med forsiden udad på skråhylder og lave reoler. Biblioteket har desuden indrettet et Forvandlingsrum med skiftende udstillinger og arrangementer i indgangshallen og gjort meget for at integrere IT i litteraturformidlingen. Disse faktorer tilsammen var baggrunden for, at jeg gerne ville aflægge biblioteket et inspirationsbesøg. Udover disse biblioteksbesøg har jeg til projektet trukket på relevante artikler om biblioteksindretning samt egne indtryk fra biblioteksbesøg i ind- og udland i forbindelse med tidligere opgaver og undersøgelser. Inspirationsrunden førte mig også til bl.a. Ikea, Ilva og Rent a Plant for at indhente konkrete forslag og priser til møblement og indendørs træer. Inden jeg gik i gang med udarbejdelsen af indretningsidéerne til Torvet på Værløse Bibliotek ville jeg gerne observere, hvordan biblioteksbrugerne bruger rummet samt undersøge: Hvad fungerer ved den nuværende indretning af Torvet? Hvad fungerer ikke? Da jeg bl.a. arbejdede med en hypotese om, at nogle af ønskerne for funktionerne på Torvet burde flyttes ud/begynde allerede i bibliotekets forhal og Zonen for at trække folk videre ind i på Torvet og i voksenudlånet, fordelte jeg tiden og observationerne mellem både Torvet og forhallen/zonen. Som teoretisk afsæt for mine observationer brugte jeg Qualitative Research for the Information Professional a practical handbook 15 og Forskning om og med mennesker Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 16 Observationerne var skjulte, dvs. at jeg var placeret diskret med udsyn over rummet, og det var uden folks viden, at deres adfærd blev observeret. Dette medfører selvfølgelig etiske overvejelser, om man overhovedet kan tillade sig at observere folk, når de rent faktisk agerer som privatmennesker i et offentligt frirum som biblioteket? Men da observationerne var anonyme og ikke havde til formål at udstille enkeltpersoner, men derimod blot at få et indblik i adfærdsmønstre og brug af rummet, anså jeg det som en forsvarlig metode at anvende. Jeg brugte track sheets, 17 altså tegninger over rummet i A5 størrelse, hvor jeg tegnede observandernes rute ind, satte kryds, når de stoppede og tog tid med stopur. Noterede mig desuden dato, køn, cirka-alder og øvrige kommentarer til brugerens ageren og færden. (Se kopi af track sheets bilag 2 og 3, samt separat vedlagte og udfyldte undersøgelsesmateriale i form af track sheets.) For at få et indtryk af forskellige brugeres adfærd på forskellige tidspunkter, foretog jeg mine observationer over 14 dage, hvor jeg forsøgte så nogenlunde at dække bibliotekets åbningstid. I løbet af de 14 dage foretog jeg 228 observationer, 89 på Torvet og 139 i forhallen/zonen. (Se tidsplan og resultaterne af observationerne i bilag 4.) Det er vigtigt at understrege, at observationer aldrig kan være objektive. Den tyske filosof Wittgenstein har påpeget det med eksemplet om Necker-firkanten og i sin diskussion af, hvordan beskueren ser forskelligt på forskellige tidspunkter. 18 På samme måde har jeg som observatør både social, 14 Kjær (2006 s. 149) ; Ørom & Thorhauge (1986) ; Thorhauge (1995 s ) 15 Gorman & Clayton (1997 s ) 16 Launsø & Rieper (2005 s ) 17 Underhill (2000 s ) 18 Mai (1999 s. 4-6) 9

10 kulturel og faglig bagage og holdninger, der betyder noget for mine observationer og ikke mindst for min fortolkning af det, jeg ser. Fra bibliotekets side var det et ønske, at jeg også inddrog brugerne i idéprocessen, for at høre hvad de havde af idéer og ønsker til indretningen af Torvet. Derfor foretog jeg et fokusgruppeinterview med fem brugere, to mænd og tre kvinder i alderen 24, 35, 46, 65 og 67 år. Nogle var daglige brugere af biblioteket, andre sjældnere, men alle fem med en interesse i biblioteket. De havde forskellig social og faglig baggrund. Deltagerne var primært rekrutteret af personalet via personlig kontakt, da der ikke meldte sig nogen på baggrund af en invitation på hjemmesiden eller via pamfletter på biblioteket. Den personlige rekruttering var jeg lidt skeptisk overfor, da jeg frygtede, det kunne betyde, at vi kun fik rygklappere som deltagere. Men min frygt skulle vise sig at blive til skamme. Det viste sig at være nogle meget engagerede og kompetente deltagere, der ikke var bange for at ytre deres mening, og som til og med have mange fine perspektiver, betragtninger og idéer. Deltagerne var på forhånd blevet informeret via et brev om formålet med fokusgruppeinterviewet, tid og sted for interviewet og introduceret til spørgsmålene (se bilag 5). Fokusgruppeinterviewet blev afholdt torsdag den 23. oktober kl på Værløse Bibliotek. Personalet havde opstillet et bord, så alle sad med udsyn til Torvet, som skulle lægge rum til indretningsidéerne. Bordet var hyggeligt dækket med dug og blomster og med lidt at drikke og spise for på den måde at skabe en uformel og god stemning. Jeg var interviewer/ordstyrer, mens en bibliotekar fungerede som bibliotekets vært og referent. Efter en velkomst og præsentationsrunde fik hver deltager udleveret en pen og et papir med spørgsmålene (bilag 6) og fik 5-10 minutter til besvarelse af disse i ro og fred. Bagefter blev hovedspørgsmålet stillet bordet rundt til hver deltager, som kom med sine idéer og betragtninger. Det førte til gensidig inspiration og diskussion. Interviewet varede 1½ time, og som tak for deltagelse fik hver deltager en flaske vin af biblioteket og siden det færdige idékatalog tilsendt. Fokusgruppeinterviewet blev optaget og kan høres på vedlagte CD, eller resultaterne kan læses i oversigten i bilag 7. I forbindelse med resultatoversigten er det vigtigt at gøre opmærksom på, at den er udarbejdet på baggrund af min subjektive fortolkning af det, deltagerne siger. Jeg læner mig således her op af de hermeneutiske fortolkningsprincipper. 19 Som teoretisk grundlag for fokusgruppeinterviewet brugte jeg Qualitative Research for the Information Professional a practical handbook 20 og Forskning om og med mennesker Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning 21 samt Gruppeinterview i praksis brug af fokusgruppeinterview i evalueringsforskning. 22 Værløse Bibliotek ønskede, at slutproduktet for projektet skulle være et idékatalog med idéer til indretningen af Torvet. I bestræbelsen på at få et samlet helhedsindtryk og - udtryk fik jeg lov også at inddrage det øvrige voksenudlån og fohal/zonen og komme med forslag til, hvordan disse rum kunne indrettes og bruges. Idékataloget er prioriteret således, at der først gives forslag til Torvets indretning og herefter følger idéer til den øvrige indretning ud fra, hvilke behov, jeg finder mest presserende og ligeledes prioriteret efter, hvad der er økonomisk mest realistisk. Idékataloget findes vedlagt 19 Kvale (1997 s , 167) 20 Gorman & Clayton (1997 s ) 21 Launsø & Rieper (2005 s ) 22 Rieper (1993) 10

11 separat og kan læses uafhængig af projektrapporten. Det anbefales dog, at den også læses sideløbende med den følgende analyse og diskussion for at opnå det optimale udbytte. Idékataloget er således bevæggrund for hele analyse- og diskussionsafsnittet. I analysens første del vil jeg med udgangspunkt i Værløse Bibliotek (primært Torvet) analysere og diskutere, hvordan folkebiblioteket kan indrettes, så det bliver et offentligt frirum mellem system og livsverden. I analysens anden del vil jeg analysere og diskutere, hvordan folkebiblioteket kan formidle litteratur, kultur og viden i det fysiske rum uden at gå på kompromis med sin identitet og rolle som offentligt frirum. Igen vil jeg eksemplificere udfordringerne med mine konkrete forslag til indretningen og formidlingen på Værløse Bibliotek. I forlængelse af analysen vil jeg evaluere projektforløbet og formidlingen af produktet til Værløse Bibliotek samt reflektere over udbyttet af det erhvervsrelaterede projekt. ANALYSE OG DISKUSSION Et frirum for en truet livsverden Begrebet offentlig indeholder bl.a. betydningen i fælles interesse og for det fælles bedste eller drevet og betalt af fællesskabet og ikke privat. Offentlige rum/steder kan være gader, torve og parker, som folk har ret til at bruge, helt gratis, og som vi oftest forbinder med en fælles ejerskabsfølelse. Flere forskere, arkitekter og byplanlæggere peger på faren i tendensen til, at offentlige rum/steder i byerne forsvinder pga. kommercielle interesser, og at dette på sigt kan have konsekvenser for vores forståelse af os selv som individ, borger og som en del af et fællesskab/samfund. 23 Folkebiblioteket opfattes af flere forskere som et af de sidste frie offentlige rum, hvilket de derfor anser som en af bibliotekets vigtigste kvaliteter. Sagt med de tre engelske forskere, Greenhalgh, Worpole & Landry s ord: As the vitality of streets and street cultures has been killed by cars, as shopping streets have become displaced by private covered malls, as museums and other once free venues have been forced to impose entrace charges, so the opportunities to wander, to browse, to stand and chat, to sit and watch the world go by become squeezed and constrained. This, we feel, is one of the pre-eminent values of the public library, as neutral space, as democratic, non-sectaring territory. 24 Den danske biblioteksforsker, Nan Dahlkild, betegner ligefrem folkebiblioteket som et frirum for en truet livsverden : [Folkebiblioteket er] et af byens mest åbne, offentlige og demokratiske rum, som giver mulighed for, at man kan bevæge sig frit, græsse mellem reolerne, slå sig ned og reflektere. Samtidig adskiller biblioteksrummet sig fra butiksarkader og stormagasiner ved fraværet af kommercielle budskaber Bl.a. Holck (2003 s. 3, 73, 77) ; Holck (2004) ; Greenhalgh et al. (1995 s. 12) ; Gehl (2003 s. 46) ; Zukin (1988) 24 Greenhalgh et al. (1995 s. 12) 25 Dahlkild (2006b s. 123) 11

12 Mine undersøgelser i forbindelse med bacheloropgaven viste, at folkebiblioteket kvaliteter som et offentligt rum er, at det er et demokratisk og neutralt sted uden politiske, kommercielle eller religiøse dagsordner. Der er lige og gratis adgang for alle og mulighed for at søge viden, ro og fordybelse. På biblioteket kan man på én gang være sig selv og samtidig møde en mangfoldighed af andre mennesker på tværs af kultur, socialstatus og alder. 26 Biblioteket som det tredje sted Disse kvaliteter som offentligt frirum stemmer fint overens med flere af de kendetegn, som Ray Oldenburg tillægger det tredje sted: Det er for det første et neutralt sted. I forlængelse af neutraliteten argumenterer han for, at det tredje sted udjævner sociale forskelle og er et inkluderende sted. I flg. Oldenburg overser politikere vigtigheden af neutrale steder som uformelle mødesteder og et grundlag for demokratiet. Højst sandsynlig inspireret af Habermas, bruger Oldenburg Londons kaffehuse i 1700-tallet som eksempel på, hvad sådanne steder kan betyde for demokratiet. 27 Fristedet mellem hjem og arbejde det tredje sted ligger desuden i nabolaget og fungerer som et hjem udenfor hjemmet. Et hjem giver os rødder, det giver os en følelse af ejerskab, her lader vi op, kan slappe af og være os selv, og sidst men ikke mindst er der en varme forbundet med et hjem. Ubrugte og tomme steder mangler denne hjemlige varme i flg. Oldenburg. 28 Men hvordan kan folkebibliotekets indrettes, så indretningen understøtter dets rolle som offentligt rum, som et frirum for en truet livsverden og som det tredje sted i byen? Og helt specifikt: Hvordan kan Torvet på Værløse Bibliotek indrettes som det tredje sted i byen? Institutionel minimalisme Tendenserne i biblioteksindretningen i Danmark de senere år er en strømlinet minimalisme, der får bibliotekerne til at ligne designerhjem i den hvide og sort-grålige farveskala, i værste fald en institution med et formativt indtryk. 29 Værløse Bibliotek er ingen undtagelse. I voksenudlånet er der masser af plads og luft, hvide vægge og hvide reoler, der er placeret linierette og symmetrisk, og som sammen med den øvrige indretning giver et noget firkantet indtryk. 30 En af deltagerne i fokusgruppeinterviewet sagde, at første gang han kiggede ind i voksenudlånet, troede han, det var et kontor, som man ikke måtte gå ind i. 31 Hvis folkebiblioteket generelt, og Værløse Bibliotek og Torvet specifikt, skal være det tredje sted i byen, et fristed mellem arbejde og hjem og et hjem udenfor hjemmet, så er det et problem med en meget minimalistisk indretning, der giver et institutionelt indtryk. Så signalerer folkebiblioteket mere system end livsverden. 26 Stieper (2008 s ) 27 Oldenburg (1999 s ) 28 Oldenburg (1999 s ) 29 Dahlkild (2007a s. 34 ; 2008 s. 24); Stieper (2008 s. 28) ; Engell-Kofoed (2007) 30 Se evt. tegning af voksenudlånet i bilag 2 31 CD med fokusgruppeinterview 12

13 Dahlkild påpeger, at folkebiblioteket omkring 1900-tallet havde en mere dagligstueagtig indretning. I efterkrigstiden dannede den skandinaviske tradition for en friere, mere åben, let, lys og uformel biblioteksindretning internationalt forbillede som The Scandinavian style. Men siden tresserne har biblioteksindretningen i Danmark været præget af den internationale modernismes minimalisme med moduler, rette linier og glatte materialer. 32 I flg. Dahlkild skal den voksende institutionalisering og professionalisering af folkebibliotekerne ses som forklaring på bevægelsen væk fra den mere livsverdenorienterede indretning. Mens de engelske forskere mener, at en livsverdenorientet indretning signalerer kvindelige, bløde værdier, som måske er knap så accepteret i et informationssamfund præget af såkaldte maskuline og hårde værdier som teknologi og markedsøkonomi. Værdier som også har slået igennem i bibliotekssektoren. 33 Hvis folkebiblioteket og herunder Værløse Bibliotek og Torvet skal være det tredje sted i byen, skal det indrettes så der er en balance mellem system og livsverden. Denne balance kan opnås ved at bløde minimalismen lidt op og bryde med det institutionelle ved at tilføre dagligstueelementer og i det hele taget skabe gode og varme rammer for såvel ophold som det passive og aktive møde mellem mennesker. Dette kan de kvaliteter, som Oldenburg nævner for det tredje sted, samt integreringen af en byrumstænkning, sådan som de kommer til udtryk hos Gehl 34 (og som jeg finder netop understøtter værdierne ved det offentlige rum ved at tilgodese menneskets sociale adfærd og trivsel) inspirere til. Ovenstående kan illustreres således: System Livsverden Det tredje sted Byrumstænkning Opholdssteder Det tredje sted er et meget socialt sted. Det er sted, hvor mennesker mødes og samtaler. På samme måde er Torvet i byrummet associeret med et sted, der summer af liv og social aktivitet. Torvet er byens hjerte. Her pulserer livet. Torvet på Værløse Bibliotek skal også summe af liv, hvis det står til biblioteksbrugernes ønske. Ud over et inspirationssted, foreslog brugerne, at der skulle være mulighed for at slå sig ned, fx for at drikke en kop kaffe og læse et dameblad i caféomgivelser eller dagligstueomgivelser Dahlkild (2007b s. 59 ; 2006b s ) 33 Dahlkild (2006a s ; 2006b s ) ; Greenhalg et al. (1995 s. 64) 34 Gehl (2003) 35 Bilag 7 s. 2 13

14 Ud fra en byrumstænkning er det utrolig essentielt for offentlige rum/steder, at der skabes gode rammer for såvel det passive som det aktive sociale møde mellem mennesker. Begge dele har værdi. (Det passive møde er også en form for kontakt og et møde mellem mennesker. Som eksempel kan det have værdi for integrationen og den sociale forståelse, at vi på biblioteket ser hinanden på tværs af kultur, alder og social status.) Rammerne skabes bl.a. i form af opholdssteder og siddepladser, hvor man kan slå sig ned enten for at samtale eller for at betragte livet eller for bare at være. Undersøgelser viser, at folk helst vil sidde med udsigt til, hvor der foregår noget, og at mennesker og menneskelig aktivitet virker tiltrækkende og selvforstærkende. Modsat er manglende siddemuligheder kvalitetsforringende for et offentligt rum. 36 Lige nu er Torvet på Værløse Bibliotek en stor åben plads i voksenudlånet, som folk blot passerer hen over. Mange stopper godt nok op og kigger på udstillingerne af bøger, men kun få sætter sig i sofaerne, som er placeret midt i rummet. Måske fordi folk føler sig udstillede? Undersøgelser viser nemlig, at folk helst vil sidde med ryggen fri. 37 Mine observationer viste dog, at det hjalp lidt på benyttelsen af sofaerne, da de blev suppleret med en grøn plante og et sofabord en lille effekt, som måske havde den virkning, at det virkede mere dagligstue-hyggeligt? Hvis Torvet på Værløse Bibliotek skal fungere som det tredje sted i byen, skal der skabes mulighed for ophold og det sociale møde mennesker imellem. Derfor har jeg i idékataloget til Værløse Bibliotek foreslået, at der skal indrettes en bogcafé på Torvet. Inspireret af besøg på flere bogcaféer, ikke mindst Sigfreds Kaffebar i Århus, har jeg foreslået et miks af caféborde og stole blandet med lidt dagligstuestemning i form af en sofa med sofabord og tæppe under. Tæppet er med til at skabe et rum i rummet. Stole og sofaer skal placeres op ad bogreoler, så folk sidder med udsigt over Torvet. 38 Bogcaféerne skaber stemning med bøgerne. Og skulle nogen skabe stemning med bøgerne, så er det da bibliotekerne. Bibliotekerne behøver ikke være så bogforskrækkede, som den seneste tids debat i såvel bibliotekssektoren og medierne måske har kunnet indikere. Trendundersøgelser viser nemlig, at bibliotekerne hitter som mødested for firstmovers, fordi bøgerne virker inspirerende og signalerer immaterielle værdier som kultur, intellektualitet, genbrug og tid til fordybelse. 39 Giver man i et rum mulighed for ophold og siddepladser, indbyder man samtidig folk til at blive længere. 40 I voksenudlånet på Værløse Bibliotek mangler der generelt mulighed for at slå sig ned. Der er placeret nogle taburetter på gangene mellem reolerne, men mine observationer viste unge, der satte sig på gulvet i stedet, og ældre, der nok satte sig i kort tid, men ikke viste det store behag ved at sidde på taburetterne endsige komme op fra dem igen. Hvis Værløse Bibliotek vil være det tredje sted i lokalsamfundet, skal der tilbydes flere og forskellige muligheder for ophold og siddepladser. Fx foreslår jeg, at der i de brede gange mellem reolerne placeres små læsehuler i form af lænestole 36 Gehl (2003 s , 147) 37 Gehl (2003 s. 149) 38 Se idékatalog s Dahlsgaard (2008a + b s. 4) ; Poulsen (2008 s. 14) 40 Gehl (2003 s. 147) ; Underhill (2000 s ) 14

15 med sofabord og læselampe, så folk kan slå sig ned mellem bøgerne for at kigge eller læse i en bog, eller blot som en invitation til at blive lidt længere! 41 Debatforum Torvet på Værløse Bibliotek bruges som det er nu til arrangementer som forfatteraftner og Levende Lørdage. Men ønsket er, at det også skal fungere som et demokratisk rum med mulighed for at understøtte rollen som samfundsborger. Det er helt i tråd med Oldenburgs ideelle tanker for det tredje sted som grobund for demokratiet. I et samfund præget af globalisering og centralisering, kan det for den enkelte borger føles som om, der bliver større afstand mellem de politiske beslutninger og ens egen hverdag. Samtidig tales der aktuelt i Vesten meget om demokrati, men paradoksalt nok bliver der færre og færre steder, hvor civilsamfundet forstået som den offentlige sfære kan komme til udtryk. Internettet opfattes godt nok som et forum for demokratiet, men der er mangel på fysiske mødesteder og rammer for en kritisk offentlighed. Også i Værløse! Flere forskere slår til lyd for, at folkebiblioteket netop som et neutralt sted for alle bør skabe rammer for civilsamfundet. Folkebiblioteket er et offentligt rum i lokalsamfundet og kan derfor spille en rolle for nærdemokratiet. 42 Med Skot-Hansens ord: Det konkluderes, at folkebiblioteket hverken skal forsøge at overtage eller ændre civilsamfundet, men derimod skabe en ramme for civilsamfundet, sådan at en kritisk offentlighed kan komme til udtryk. 43 At skabe rammer for en kritisk offentlig dialog er selvfølgelig en balancegang, hvis folkebiblioteket samtidig vil bevare kvaliteten som et neutralt sted uden politiske dagsordner. Men kan folkebiblioteket finde sin rolle som et mødested for civilsamfundet gennem oplysning, rammer for offentlig debat og ved hverken at se sine brugere som klienter eller kunder men snarere som borgere 44, så har folkebiblioteket fundet tilbage til en af sine grundlæggende idéer og kan måske ligefrem være med til at afslutte det moderne projekt (jf. Habermas). Som en ramme for civilsamfundet i Værløse har jeg i idékataloget foreslået, at der etableres et tingsted på Torvet. I gamle dage lå der et tingsted i Værløse (under lindetræet for enden af den nuværende Bymidte), hvor mændene i byen mødtes for at diskutere og aftale stort og småt. Jeg foreslår et nyt tingsted i byen, under et (indendørs) træ, som enten kan opfattes som et symbol på naturen, der omgiver Værløse, eller et symbol på kundskabens-/livets træ. Træet foreslås indkapslet i et trappeplateau/en kasse af træ, som skal fungere som platform for en evt. foredragsholder eller et debat-panel. Tingstedet kan bruges til lokal- eller samfundspolitiske debatter. De kan fx arrangeres i samarbejde med lokalavisen Furesø Avis, som kan supplere den fysiske debat med artikler og læsebreve i avisen og på Internettet med bl.a. WebTV. 45 Eller det 41 Se idékatalog s Skot-Hansen (2001); Audunson (2005) ; Andersen & Kann-Christensen (2007) 43 Skot-Hansen (2001 s ) 44 Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen (2006a s. 16, ; 2006b s. 51) 45 Se idékatalog s

16 kan gøres som på Herning Bibliotekerne i et samarbejde med kommunen. 46 Tingstedet kan naturligvis også bruges som ramme for mere almindelige biblioteksarrangementer og som centrum for torvedage som fx Levende Lørdage. 47 Gader og pladser I indretningen bør der også tages højde for, at folkebiblioteket som offentligt rum skal favne alle. Ligeså er et af kendetegnene ved det tredje sted, at det er et inkluderende sted og nedbryder sociale skel. Derfor skal der være variation og mangfoldighed ikke bare i materialer, men også i rum-udtryk. 48 Som tidligere nævnt er Værløse Bibliotek minimalistisk og meget stilfuldt indrettet. Men det giver også et ensrettet og igen: institutionelt indtryk. I et forsøg på at favne mangfoldigheden af biblioteksbrugere og give et mere livsverdensorienteret indretning, foreslår jeg, 49 at voksenudlånet indrettes i bedste byrumsstil med gader og pladser og rum. På den måde bliver man som i et byrum ledt fra Torvet, der summer af liv, ud i gader og til pladser, der er forskellige, ligesom mennesker er det, og til rum, hvor der er mere stille og mulighed for fordybelse. 50 I idékataloget har jeg foreslået pladser/rum som en musikbar/musikhjørne med et mere ungdommeligt udtryk, en jagtstue med et mere maskulint udtryk og en havestue, placeret som en oase med grøn udsigt ud til Bibliotekshaven og med et mere meditativt udtryk. 51 Desuden foreslår jeg, at reolgangene omdannes til gader, og at de i stedet for decimalklassebetegnelser får gadenavne (- og skilte) som fx Michael Laudrups Boulevard for gaden med sport, Verdensrummet hvor alt om geografi, lande og sprog er samlet og Chr. IVs Allé for historie. 52 Jeg har foreslået, at indretningen med gader og pladser gennemsyrer ikke bare voksenudlånet men hele biblioteket, lige fra man træder ind i det. På den måde bliver der ikke bare en helhed i indretningen, men en naturlig sammenhæng med det øvrige byrum, så Værløse borgerne naturligt fortsætter fra byrummet ind i kulturhuset/biblioteket, hvor de via gader og pladser bliver ledt ind på Torvet og videre derfra ud i biblioteket ad forskellige gader og til forskelligartede pladser/rum, der indbyder borgerne til at bruge rummet, græsse og slå sig ned. 53 Det var kendetegnende ved 1980 ernes biblioteksbyggeri, at de som en reaktion mod modernismens funktionsbestemte byplanlægning åbnede sig mod byrummet for at lade sig naturligt integrere i dette. 54 På samme måde blev det nye hovedbibliotek i Værløse i 1980 placeret i naturlig forlængelse af kulturgaden på Bymidten, hvor også biografen og foreningshuset (det tidligere bibliotek) lå. Og den samme karakteristiske 46 Svenstrup (2008 s. 6) 47 Se idékatalog s Dahlkild (2006b s ) ; Stieper (2008 s. 31) 49 Inspireret af Dahlkild (2007a) 50 Se idékataloget s Se idékataloget s Se idékataloget s Se idékatalogets forord 54 Dahlkild (2007b s. 60) 16

17 røde gadestensbelægning fra Bymidten fortsatte ind i bibliotekets forhal og op til skranken. 55 Denne konkrete sammenhæng med byrummet gik desværre tabt, da biblioteket for nogle år siden blev udvidet med kulturhuset, Galaksen, som det nu deler forhal og nyt trægulv med. I stedet for at være en kulmination af kulturgaden og signalere kulturcentrum, træder man nu ind i et dødt og tomt rum. Bibliotekets eget indgangsparti er ikke meget bedre, en forholdsvis tom, kold og lang gang, hvor ens øjne kun mødes af de to x to selvbetjeningsmaskiner, hvilket giver et sterilt institutionsindtryk. Jeg har derfor foreslået et øget samarbejde mellem kulturhus og bibliotek om at skabe en kulturoase i forhallen med kunst, udstillinger, planter og evt. café og fyraftenskoncerter. Et sådan samarbejde og sammensmeltning mellem kulturhus og bibliotek kan ses i Farum Kulturhus i nabobyen i kommunen. Jeg har ligeledes foreslået, at bibliotekets indgangshal bliver udnyttet til små udstillinger i form af appetitvækkere til fx kunstudstillinger, aktuel litteratur eller arrangementer, der finder sted fx på Torvet, som kunne omdøbes Store Torv. For på den måde at omdanne Zonen i indgangshallen til et Lille Torv, som kan fungere som et forvandlingsrum, sådan som det kendes fra Århus Hovedbibliotek, hvor brugerne inddrages og kan være kulturelle medskabere af fx installationskunst. 56 På den måde bliver biblioteket et sted, der ikke blot formidler kunst og kultur, men også møder brugernes kulturelle behov for selv at sætte kreative aftryk. 57 Oplevelsessamfund og oplevelsesøkonomi En af de betegnelser, der er brugt som kendetegnende for vor tid og samfund er oplevelsessamfundet. I Vesten får de fleste mennesker opfyldt deres grundlæggende behov for fx mad, tøj og husly og har finanskrise eller ej rigeligt med penge, fritid og frihed. Samtidig lever vi en tid kendetegnet af globalisering, hvor verden er blevet både stor og lille på én gang. I et sådan samfund er jagten på oplevelser blevet måden at forbruge tid og penge, søge immaterielle behov dækket og skabe sin egen identitet. 58 Det var de to amerikanske økonomer, Joseph Pine og James H. Gilmore, der opfandt betegnelsen oplevelsesøkonomi. I 1999 udgav de bogen The Experience Econonmy Work is a Theatre & Every Business a Stage, hvor de forudsiger, at oplevelser vil blive en afgørende faktor i udviklingen af produkter, service og markedsføring, og at virksomhedernes succes vil afhænge af deres evne til at tillægge deres produkter, service og markedsføring et oplevelsesmoment. 59 Oplevelsestendenserne ses ikke kun afspejlet i erhvervslivet, men også i kulturen, eftersom der i disse år sker en økonomisering af kulturen og kulturalisering af økonomien. Sidstnævnte har den amerikanske professor Richard Florida været inspirator for med sin undersøgelse af den kreative klasse som forudsætning for økonomisk vækst, hvilket i flere år nærmest har været et mantra for al byudvikling og økonomisk tænkning Bagger (1980) 56 Se idékataloget s Nilsson (2004) 58 Lund et al. (2005 s. 42) 59 Lund et al. (2005 s. 36) 60 Ibid (2005 s ) 17

18 Når vi taler om en økonomisering af kulturen, fremhæver Skot-Hansen, at kulturinstitutioner kan lære af oplevelsesøkonomien ved at bruge oplevelser til at formidle oplysning og kulturarv, men samtidig peger hun på faren i tendensen til enterprising culture, hvor kulturinstitutioner er tvunget til at lægge større vægt på kommercielle aktiviteter, fordi deres berettigelse bliver målt på publikumsantal og - succes: 61 [Kulturinstitutioner] hverken kan eller skal vurderes efter deres bidrag til samfundsøkonomien. De skal vurderes efter helt andre kunstneriske, kulturelle og kulturpolitiske dagsordner. 62 Folkebiblioteket i oplevelsesøkonomien Diskussionen om oplevelser og oplevelsesøkonomi er også relevant, når vi taler om folkebiblioteket. Som et barn af moderniteten har folkebiblioteket stået for værdier som oplysning, dannelse og myndiggørelse, demokrati og social lighed. I senmoderniteten er der sat spørgsmål ved de store fortællinger, inklusiv ovenstående værdier, hvilket har affødt en uklar identitet for biblioteket. 63 Samtidig udfordres folkebiblioteket af den hurtige teknologiske udvikling og den eksplosive vækst i medie-, kultur- og oplevelsestilbud. En øget instrumentalisering og markedsorientering har siden 80 erne betydet, at biblioteket har stået i en konkurrencesituation med andre kultur- og fritidstilbud om kunder i butikken og politikernes opmærksomhed og dermed økonomiske bevillinger. Bibliotekets svar på disse udfordringer har dels været fokus på effektive arbejdsgange, tilfredse brugere, høje besøgs- og udlånstal og deltagelse i kampen for at synliggøre biblioteket. 64 Sidstnævnte har ikke faldet biblioteket let, fordi det i sit udgangspunkt er et diskret sted. Men dette er ved at ændre sig, hvilket bl.a. kommer til udtryk i det fysiske biblioteksrum. Flere biblioteker åbner op for aftaler med det private erhvervsliv om funktioner og drift (Offentlige Private Partnerskaber.) 65 Og de seneste års biblioteksbyggeri og nyindretninger er kendetegnet ved, at de helst skal være spektakulære og have arkitektonisk signalværdi, fordi det skaber opmærksomhed. Det skal være en oplevelse at gå på biblioteket, og dette afspejler sig bl.a. i en mere efterspørgselsorienteret formidling og udbud af arrangementer. 66 Denne udvikling er biblioteksdebatten i 2008 et godt eksempel på. Debatten blev affødt af den nyudnævnte bibliotekschef på Københavns Hovedbibliotek, Pernille Schaltz, der slog til lyd for, at der skulle ryddes ud i bøger og bogreoler på biblioteket og gøres plads til andre medier og aktiviteter og en formidling, som vi kender den fra detailhandlen. 67 Spørgsmålet er bare, hvor grænsen går for folkebiblioteket mellem oplevelse og oplevelsesøkonomi? Hvordan kan folkebiblioteket forny sig og formidle gennem 61 Skot-Hansen (2008 s ) 62 Ibid (2008 s ) 63 Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen (2006a s ) ; Skot-Hansen (2006 s. 27) 64 Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen (2006a s ) ; Skot-Hansen (2006 s ) 65 Sparvath (2008 s ); Andersen (2008) 66 Stieper (2008 s. 8-12) ; Stieper & Kirkegård Olesen (2007 s. 8-12) 67 Andersen (2007) 18

19 oplevelser uden at gå på kompromis med sin niche som et offentligt rum og et neutralt sted, hvor folk netop er fri for kommercielle dagsordner? Skot-Hansen opstiller tre måder, oplevelser kan bruges på i kulturregi: 1. Oplevelse som strategisk værktøj (for at sælge). 2. Oplevelse som iscenesættelse (for at skabe rammer). 3. Oplevelse som indhold (oplevelse i sig selv æstetisk og kunstnerisk). 68 Detailhandlen bruger netop oplevelser strategisk for at sælge. Underhill mener, at detailhandlen kan mangedoble salgsmulighederne ved at udnytte folks shopping-adfærd. Hans undersøgelser viser bl.a., at vi er sansende forbrugere, og at salget øges, hvis kunden fx fristes til at berøre varen fysisk. 69 At bibliotekers opstilling/udstilling af bøger med forsiden udad har en effekt viser flere undersøgelser og også mine observationer på Værløse Bibliotek. 70 Gør brugen af denne viden om menneskets adfærd biblioteksrummet til et kommercielt rum? Måske balancerer jeg på en knivsæg, når jeg påstår, at det kommer an på formålet? Tidligere benyttede jeg jo netop undersøgelser af folks sociale adfærd i det offentlige rum som grundlag for at indrette biblioteksrummet, så det gav gode rammer for, at borgerne kunne bruge rummet, slå sig ned og mødes. Er det en iscenesat oplevelse? En udnyttelse af mennesker for at legitimere det fysiske bibliotek berettigelse som kulturinstitution? Eller er det et idealistisk ønske om, at borgerne skal have et tredje sted i byen, et forsøg på at skabe rammer for et offentligt frirum i et samfund, hvor systemet (stat og marked) har kolonialiseret livsverdenen? Det samme gælder formidlingen. Hvad er formålet med at bruge viden om menneskets adfærd, når det gælder formidlingen? Opfattes bibliotekets brugere som kunder eller borgere? Er formålet at få højere udlånstal, så biblioteket kan legitimere sig selv overfor politikerne og få flere penge i kassen? Eller er det ud fra et idealistisk ønske om at formidle læselyst og læseglæde, kunst og kultur som en æstetisk oplevelse i sig selv og give adgang til viden, fordi det er en menneskeret og af stor samfundsmæssig værdi i et vidensamfund? Måske er svaret ikke entydigt, men i en tid hvor markedstænkningen trænger igennem overalt, er det vigtigt at overveje ovenstående, så ikke folkebiblioteket giver køb på sin opgave i det senmoderne samfund og sin rolle som offentligt frirum. Her kan det engelske konsulentfirma, Opening the Book med Rachel Van Riel i spidsen, være til inspiration. 71 Det er godt nok et privat firma, der selvfølgelig skal tjene penge på deres kreative og utraditionelle idéer til konkrete formidlingstiltag på bibliotekerne. Men som de to biblioteksstuderende Rafn & Enghoff påpeger i deres bacheloropgave, er hovedformålet med disse initiativer at øge folks læseglæde. Det sker bl.a. ved inddragelse af brugerne, som i bedste web 2.0-stil bliver ligeværdige borgere, der selv deltager i formidlingen af læselyst og læseglæde Skot-Hansen (2007 s ) 69 Uderhill (2000 s ) 70 Winding (2007 s. 18) ; Stieper & Kirkegård Olesen (2007 s. 9) ; bilag 4 s Opening the Book ; Van Riel (2004) 72 Rafn & Enghoff (2006 s. 23) 19

20 Inspireret af Opening the Book og med ovenstående i mente har jeg således forsøgt i idékataloget at give forslag til, hvordan Værløse Bibliotek primært Torvet kan blive et inspirationssted, der formidler litteratur, viden og kultur, uden at biblioteket bliver et supermarked, hvor folk bombarderes med kommercielle budskaber. Ovenstående kan illustreres således: Oplevelsesøkonomi Kommercielt rum Oplevelser Offentligt frirum Formidling af litteratur, viden og kultur via oplevelser og inspiration Markedsplads Alle brugerne i fokusgruppeinterviewet ønskede, at Torvet skulle være et inspirationssted. En sagde, det som inspirationssted skulle signalere: Hvad har du lyst til at læse? Hvilke genre? For vi har det hele! En anden brugte ordet markedsplads for Torvet. 73 En markedsplads er i et byrum med til at skabe liv og stemning på torvet. Og netop en markedsplads har jeg foreslået, der skal være på Torvet på Værløse Bibliotek. 74 Undersøgelser viser, at 75 pct. af bibliotekets brugere kommer for at ose, 75 derfor skal der på markedspladsen gives mulighed for at lade sig inspirere og for serendipitet (= det uventede bogfund.) 76 Der skal dels være et genre-marked, hvor materialerne inddeles i emner og udstilles med forsiden udad. Mine observationer og erfaringer fra fx Århus Hovedbibliotek viser, at en stor del af lånerne finder deres bøger i genre-opstillingerne måske fordi de netop kommer for at græsse og gerne vil lade sig inspirere eller gives muligheden for serendipitet. 77 Problemet med genreopstilling er selvfølgelig, at der kan være en tendens til, at de kun bliver efterspørgselsorienteret. Derfor skal der bevidst arbejdes på også at præsentere andre genre end de traditionelle, fx som på Århus Hovedbibliotek i form af en kategori som Sidengaden, hvor man finder den smalle litteratur, digte og overraskelser. 78 Ud over genre-markedet skal Torvet også være markedsplads for aktuelle eller overraskende/inspirerende udstillinger. Her præsenteres aktuel litteratur og medier, som har relation til begivenheder i samfundet eller kulturlivet, som optakt til et arrangement på biblioteket eller i anledning af bogpriser Bilag 7 s. 2 ; CD med fokusgruppeinterview 74 Se idékataloget s Pors (1994 s. 71) ; Van Riel (2004 s. 27) ; Balslev (2006 s. 1) 76 Björneborn (2005) 77 Bilag 4 s. 4 ; Stieper & Kirkegård Olesen (2007 s. 9) 78 Stieper & Kirkegård Olesen (2007 s. 9-11) ; idékataloget s Se idékataloget s

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet

Tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet Tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet Erhvervsrelateret projekt Studerende: Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Afleveringsdato: d. 5 januar 2010 Vejleder: Henrik Jochumsen Projektansvarlig:

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET ÅRSBERETNING 2014 2 ÅRSBERETNING 2014 ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET I 2014 har næsten 600.000 mennesker besøgt Randers Bibliotek, men vi bestræber os på at få endnu flere borgere til at bruge biblioteket

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse

Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse Center for Kulturpolitiske Studier 1. juli 2009 Danmarks Biblioteksskole Forskningsprojekt Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse Formål Det er dette forskningsprojekts overordnede

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses 00 82 last 4 days 0 0 4 2 November, 202 November 8, 202 November, 202 November 22, 202 November 2, 202 Studieretning? Arkitekt (2%) Design (0.%) Konservator (.4%) to this question 2 Studieretning? Arkitekt

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen

KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW. Process Paper. Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen KØGEBIB NEXTGEN CONNECT, CHILL & GROW Process Paper Group: Dk3 Charlotte Elvira Rasmussen Jennifer Venia Olsen Stephan Christensen Module: T2013 1 PROBLEMFORMULERING Biblioteket har en udfordring i forbindelse

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier BILAG 1 Fortroligt BILAG 2 Fortroligt BILAG 3 Interviewguide Spørgeramme i kategorier 1. Fakta (Hvem og hvad? både Conny Ericon og Unisans som virksomhed) 2. Oplevelser og oplevelsesøkonomi generelt i

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Van, Olaf, Stine & Nicolette Style and Experience 02-12-2011

Van, Olaf, Stine & Nicolette Style and Experience 02-12-2011 Vi mener, at vi imødekommer brugergruppens behov og ønsker, da vi har skabt et nyt og anderledes design. Vores målgruppe stræber konstant efter nytænkning og søger events de kan deltage i med deres venner.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED BIBLIOTEKET SOM MØDESTED. Projektleder og udvikler Lisbeth Overgaard Nielsen Fremtidens mødested Schmidt, hammer & Lassen 28.000 kvadratmeter ambitiøs lokalplan vision: det nye havnerum skal være en attraktiv

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene.

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. Hvad er FORMIDLINGSBYEN? FORMIDLINGSBYEN er tænkt som et processuelt projektredskab, der ikke giver endegyldige

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

HERLEV BIBLIOTEK. Koncept for en forandringsproces

HERLEV BIBLIOTEK. Koncept for en forandringsproces HERLEV BIBLIOTEK Koncept for en forandringsproces 2020 INDHOLD Indledning Bygningsrammen I gadebilledet Det indre rum Rumlige muligheder Bindeled til byen Synlighed og eksponering Visuel kontakt Flow og

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Biblioteket i tid og rum 24.10. 2012

Biblioteket i tid og rum 24.10. 2012 Biblioteket i tid og rum 24.10. 2012 Identitet Funktion Fleksibilitet Bæredygtighed Variation Offentligt rum Serendipitet Samling Samling+Udlån Samling+Udlån+Aktiviteter Samling+Udlån+Aktiviteter+ Digitalisering

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Alt det praktiske Mandag den 23. juni fredag den 27. juni Mandag-torsdag kl. 9-14.45, fredag 9-14 Hvor meget? Pris kr. 900,-

Alt det praktiske Mandag den 23. juni fredag den 27. juni Mandag-torsdag kl. 9-14.45, fredag 9-14 Hvor meget? Pris kr. 900,- Sommer Kurser 2014 SOMMERH Puls 14 Er du til sjov og latter, fordybelse og refleksion, god mad og godt selskab, så er det her du skal være. Kom og vær med til en højskoleuge i nysgerrighedens og oplevelsens

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Eksamensopgave 2012. Aarhusportalen. Melissa Emilie

Eksamensopgave 2012. Aarhusportalen. Melissa Emilie Eksamensopgave 2012 Aarhusportalen Melissa Emilie Indhold Indhold... 1 Aarhusportalen... 2 Projektbeskrivelse... 2 Hvem er kunden... 2 Målgruppe... 2 Hvad ønsker vi at opnå... 2 Temaer... 2 Tidsplan...

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter.

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. Et samarbejde mellem Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern og Skive biblioteker samt Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. Videnskabelig

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere