Både bibliotekernes bygninger, indretning og materialer har kulturpolitisk betydning. Hvis lokalsamfund og fællesskab er vigtige dele af demokratiet,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Både bibliotekernes bygninger, indretning og materialer har kulturpolitisk betydning. Hvis lokalsamfund og fællesskab er vigtige dele af demokratiet,"

Transkript

1 Både bibliotekernes bygninger, indretning og materialer har kulturpolitisk betydning. Hvis lokalsamfund og fællesskab er vigtige dele af demokratiet, må der skabes gode og spændende rum for den kulturelle, sociale og politiske offentlighed. - Nan Dahlkild, Biblioteksrummet under forvandling,

2 ABSTRACT Denne opgave er en del af Det Erhvervsrelaterede Projekt (DEP) på Danmarks Biblioteksskole. Den indeholder en analyse og diskussion af tankerne bag produktet, et idékatalog til indretningen af Torvet på Værløse Bibliotek som det tredje sted i byen. Med en offentlighedsteoretisk tilgang diskuteres det, hvordan biblioteksrummet kan indrettes, så folkebiblioteket forbliver tro mod sin identitet og rolle som offentligt rum. Skal folkebiblioteket fungere som et frirum, må der brydes med det institutionelle og minimalistiske udtryk i indretningen og åbnes op for en mere livsverdensorienteret indretning. Og som et af de sidste frie offentlige rum i vores samfund bør folkebiblioteket skabe rammer for civilsamfundet og det sociale møde mellem mennesker og samtidig undgå at blive offer for en oplevelsesøkonomisk tænkning. Derimod kan oplevelser bruges til at formidle litteratur, kultur og viden i det fysiske biblioteksrum. Opgaven munder ud i en evaluering af projektforløbet, formidlingen af produktet og en refleksion over udbyttet af DEP, som konkluderes som en værdifuld erfaring i såvel projektarbejde som i at omsætte teori til praksis. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract Indholdsfortegnelse Indledning 4 Problemformulering 5 Teori og metode 5 Teori 5 Metode 8 Analyse og diskussion 11 Et frirum for en truet livsverden 11 Biblioteket som det tredje sted 12 Institutionel minimalisme 12 Opholdssteder 13 Debatforum 15 Gader og pladser 18 Oplevelsessamfund og oplevelsesøkonomi 17 Folkebiblioteket i oplevelsesøkonomien 18 Markedsplads 20 Brug af artefakter 21 Biblioteksbesøget som en æstetisk oplevelse 21 Evaluering af projektforløb og formidling af produkt 22 Konklusion 24 Litteraturliste 25 Bilag: Bilag 1: Kopi af projektplan Bilag 2: Track Sheet over Torvet/voksenudlånet Bilag 3: Track Sheet over Zonen/forhal Bilag 4: Resultater af observationer Bilag 5: Informationsbrev til fokusgruppeinterview-deltagere Bilag 6: Spørgsmål til fokusgruppeinterviewet Bilag 7: Resultatoversigt fra fokusgruppeinterviewet Bilag 8: Powerpoints til præsentationen af produktet Bilag 9: Foto af model over voksenudlånet/torvet Bilag 10: Kontaktpersonernes evaluering af projektforløb og formidling 3

4 INDLEDNING Begrebet det tredje sted stammer fra den amerikanske sociolog Ray Oldenburg (1999). Han betegner det tredje sted som et fristed mellem hjem og arbejde. Det er et hjem udenfor hjemmet, et neutralt, inkluderende sted, der udjævner sociale forskelle og danner grobund for demokratiet. Begrebet det tredje sted dannede grundlag for en nyindretning af voksenudlånet på Værløse Bibliotek i Ønsket er nu, at det skal danne grundlag for et idékatalog til indretningen af Torvet i voksenudlånet, så Torvet bliver et værested, inspirationssted og et demokratisk rum med mulighed for at understøtte rollen som samfundsborger. Et sådan erhvervsrelateret projekt ligger i naturlig forlængelse af min bacheloropgave. 1 Dér påviste jeg, at folkebiblioteket i sin identitet og rolle som offentligt rum netop rummer det tredje sted s kvaliteter. Og disse værdier bør naturligvis afspejles og understøttes i det fysiske biblioteksrum. På den måde bliver der overensstemmelse mellem den historie, folkebiblioteket ønsker at fortælle, og dets indtryk såvel som udtryk. I en tid med forandring og et stort fokus på biblioteksindretningen er det vigtigt at være sig folkebibliotekets kvaliteter som offentligt rum bevidst, så ikke barnet ryger ud med badevandet. Mine undersøgelser i forbindelse med bacheloropgaven viste, at der er en tendens til, at den faglige biblioteksdiskurs, i et forsøg på politisk og økonomisk legitimering, vægtlægger oplevelsesøkonomiske kvaliteter i indretningen af det nye biblioteksrum, og at det rykker folkebiblioteket væk fra dets eksisterende kvaliteter som et frirum mellem system og livsverden. 2 Som kommende bibliotekar/kulturformidler er det derfor en nærliggende udfordring at få lov at omsætte teori til praksis og med ovenstående i mente give idéer til, hvordan et biblioteksrum kan indrettes, så det netop bliver et frirum mellem system og livsverden, og ligeledes foreslå hvordan biblioteket i sin indretning kan fornyes/udvikles uden at blive offer for oplevelsesøkonomisk tænkning, men derimod bevare sine kvaliteter som et offentligt frirum i det senmoderne samfund. Projektet er grundlæggende inspireret af en offentlighedsteoretisk tilgang ud fra den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas teorier om offentlighed, system og livsverden, som i denne opgave er søgt sammenholdt med begrebet det tredje sted. 1 Stieper (2008) 2 Stieper (2008 s ; 32) 4

5 PROBLEMFORMULERING Ovenstående leder mig derfor frem til at undersøge: Hvordan kan biblioteksrummet indrettes, så folkebiblioteket forbliver tro mod sin identitet og rolle som offentligt rum? Hvordan kan folkebiblioteket indrettes som et frirum mellem system og livsverden? Hvordan kan folkebiblioteket formidle litteratur, kultur og viden i det fysiske rum uden at gå på kompromis med sin identitet og rolle som offentligt frirum? Hvordan kan Torvet på Værløse Bibliotek indrettes, så det fungerer som byens tredje sted? TEORI OG METODE Teori Undersøgelsen har en grundlæggende offentlighedsteoretisk vinkel ud fra den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas teorier om den borgerlige offentlighed, system og livsverden. I sin doktorafhandling Strukturwandel der Öffenlichkeit (1962) om borgerlig offentlighed præsenterer Habermas en generel teori om det modernes samfunds demokratiske struktur. Med historisk udgangspunkt i de engelske kaffehuse i slutningen af det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede fremhæver Habermas de ændringer, som liberalismen og oplysningstiden har medført for samfundsstrukturen. Kaffehusene dannede nemlig ramme for såvel et nyt handelsborgerskab som for et nyt publikum og en offentlig meningsdannelse, der forholdt sig kritisk til både kulturelle og politiske forhold gennem debat, journalistik og litteratur. Når selvstændige og oplyste borgere fra privatsfæren på den måde samles i offentlighedsfæren, danner det grobund for en vigtig kritik og sund kontrol af staten, hvis opgave er at skabe gode rammer for samfundet/det fælles bedste. Med værket Teorien om den kommunikative handlen (1981) videreudvikler Hambermas sin teori om polariseringen mellem stat og privatsfæren med begreberne system og livsverden. Her er livsverden defineret som privatsfæren med hverdagens værdier, normer, moral og sprog, mens system er defineret som både stat og marked, som udgør en elite, der på grund af magt- og økonomiske interesser har kolonialiseret livsverden for at styre/passivere massen. Som arvtager til Frankfurterskolens kritiske teori, kritiserer Habermas således det moderne samfund for ikke at give plads til den grundlæggende tillid til borgernes fornuft og myndighed, som det moderne projekt bygger på, hvorfor Habermas betegner det moderne projekt som ufuldendt. 3 Habermas offentlighedsteori kan og er naturligvis blevet kritiseret for bl.a. at idyllisere det 18. århundrede og for ikke at tage højde for klasseskel og anerkendelse og gensidig forståelse som grundlag for en offentlig meningsdannelse og kommunikation. Men når jeg alligevel finder det oplagt og interessant at overføre Habermas offentlighedsteori til folkebiblioteket i det 21. århundrede, er det fordi, jeg mener, at bibliotekssektorens udvikling er kendetegnet af en stigende markedsgørelse og institutionalisering med 3 Beck Jørgensen (1978 s. 12, 30-36) ; Dahlkild (2006a s ) 5

6 voksende distance til den livsverden, som folkebiblioteket fra start var nært knyttet til. 4 Dette ser jeg bl.a. afspejlet i tendenserne i indretning af biblioteksrummet, og jeg vil derfor i denne opgave slå til lyd for kvaliteter, der kan trække indretningen af biblioteksrummet over i en mere livsverden-orienteret retning ud fra devisen, at først skaber vi bygningerne, så skaber de os. 5 Ray Oldenburg er tydeligvis inspireret af offentlighedsteorien. I sin bog The Great Good Place (1999) præsenterer Oldenburg begrebet det tredje sted som et fristed mellem arbejde og hjem. Oldenburg nævner (desværre) ikke folkebiblioteket som eksempel, men derimod caféer, kaffehuse, boghandlere, barer og frisørsaloner og [ ] other hangourts at the heart of community. Selv om bogen ikke er videre dyb i sin undersøgelse, har begrebet det tredje sted i den grad slået igennem i den danske bibliotekssektor til beskrivelsen af folkebiblioteket som mødested. I projektbeskrivelsen tager Værløse Bibliotek også afsæt i ovenstående begreb i ønsket for indretningen. Og da jeg mener, at biblioteket som offentligt rum netop rummer flere af det tredje steds kvaliteter, finder jeg det derfor naturligt at inddrage begrebet i undersøgelsen. Dette skal selvfølgelig ikke gøres ukritisk. For Oldenburg kan ligesom Habermas kritiseres for at tillægge det tredje sted en udelukkende positiv betydning for demokratiet og samfundets udvikling. Mens det er vigtigt at understrege, at ikke al form for samtale, debat og møde mellem mennesker nødvendigvis har en positiv effekt, fx blev nazismen født i de tyske ølstuer, og i dagens Danmark har en del kriminalitet sit udspring i værtshusmiljøet. Folkebibliotekets værdi som offentligt rum er omdrejningspunktet for Libraries in a world of cultural change, der er skrevet af tre engelske forskere i kulturpolitik og byplanlægning, Liz Greenhalgh, Ken Worpole & Charles Landry. Bogen udkom første gang i 1995 og blev til i forlængelse af konsulentfirmaet Comedias undersøgelse af den sociale og kulturelle krise i bycentre i Storbritannien. Her fik forskerne øje for de positive egenskaber og kvaliteter, som bl.a. offentlige steder, offentlighedsfæren og civilsamfundet havde for livet i bycentrene. Et af de offentlige rum, som forskerne fattede særlig interesse for, var folkebiblioteket, der syntes at trives til trods for presset udefra. Den interesse førte til et nærmere studie og ovenstående bog. I bogen fremhæver de folkebibliotekets kvaliteter og potentiale, men peger også på svagheder og faresignaler i bibliotekssektorens udvikling. Bogen kan kritiseres for at idealisere folkebiblioteket som et åbent, tolerant sted med lige adgang for alle, for bibliotekets tærskel kan være høj for nogle, fx funktionelle analfabeter eller segmenter, for hvem det ikke er naturligt at bruge biblioteket. At de tre forskere bag ikke tilhører den faglige biblioteksdiskurs kan på den ene side have ulempen, at de er udenforstående og måske ikke forstår alt, men også fordelen, at de ser med friske øjne på biblioteksverden. Bogen måtte måske også forekomme forældet, men er det efter min mening langt fra. For det første blev den genoptrykt i 2003, hvilket siger noget om, at den stadig opfattes som relevant. For det andet beskriver bogen en udvikling med en markant markedsgørelse og instrumentalisering af kulturinstitutionerne, herunder folkebiblioteket, som er aktuel i dagens Danmark, men som Storbritannien altså undergik for år siden. En anden bog af ældre oprindelse, men som stadig er en klassiker og har relevans i vor tid er den danske arktitekt Jan Gehls Livet mellem husene fra 1971, som er optrykt flere 4 Dahlkild (2006a s ) 5 Inspiration til sidstnævnte udsagn er hentet fra Holck (2003 s. 73) 6

7 gange, senest i I bogen kritiserer han den funktionalistiske og modernistiske arkitektur og byplanlægning for at have dræbt det sociale liv mennesker imellem i stedet for at skabe gode rammer for det. Gehl understreger betydningen af offentlige rum og steder, og inspireret af den amerikanske antropolog, Edward T. Halls undersøgelser af menneskers sociale adfærd i det private og offentlige rum, giver Gehl konkrete bud på, hvilke hensyn der skal tages, hvis arkitektur, byplanlægning og indretning af offentlige rum skal fremme det sociale liv. Offentlige rum kan ifølge Gehl have betydning for både demokrati og hele samfundslivet som sådan. Gehl kan kritiseres (og er da også blevet det) for at have et idealbillede af det sociale liv. Bogens billeder af livet i byerne er således kun fra stemningsfyldte sydeuropæiske middelalderbyer og andre hyggelige bymiljøer, mens Gehl hverken i billeder eller tekst behandler socialt belastede bymiljøer, som nok har et socialt liv, men også masser af sociale problemer. Jeg bruger ovenstående bog, fordi jeg finder, at en byrumstænkning imødekommer og understøtter kvaliteterne ved offentlige frirum og det tredje sted, og bogen giver meget konkrete bud på, hvilke hensyn til menneskers sociale ageren, der skal tages for at skabe gode rammer for det sociale liv. Nan Dahlkild har, inspireret af byrumstænkningen, foreslået biblioteket indrettet i forlængelse af byrummet og med gader og pladser. 6 Dette har inspireret andre 7 og også mig. Jeg finder det en interessant tanke, som jeg godt kunne tænke mig at afprøve i praksis. Dahlkild har desuden angivet fire principper for udformningen af det gode bibliotek i det senmoderne samfund: 1. Identitet 2. Funktion 3. Fleksibilitet 4. Variation. 8 Disse principper vil jeg gerne støtte mig til, suppleret med de retningslinier jeg i min bacheloropgave foreslog for indretningen af biblioteksrummet, så det netop understøtter rollen som offentligt rum: 1. Stedets Ånd (lokalområdets ånd og folkebibliotekets identitet) 2. Åbenhed udadtil og indadtil 3. Mangfoldighed i materialeudbud og rum 4. Platform for civilsamfundet 5. Støjfrit (en oase, hvor man er fri for byens larm, samfundets krav og ikke mindst fri for politiske og kommercielle dagsordner.) 9 Dorte Skot-Hansen har i flere bøger og artikler beskæftiget sig med kulturinstitutionerne i oplevelsessamfundet og oplevelsesøkonomien, og diskuteret de udfordringer på godt og ondt, som denne udvikling afstedkommer. 10 I forhold til biblioteksindretningen er det vigtig at være opmærksom på både faldgrubber og plusser i ovenstående udviklingstendenser, så folkebiblioteket finder balancen mellem at være et oplevelsesrum uden at blive et kommercielt rum. Her finder jeg Skot-Hansens diskussioner interessante for min opgave. Mens Skot-Hansen således forholder sig kritisk overfor brugen af økonomisk tænkning i kulturinsitutionerne, så lever den amerikanske sociolog Paco Underhill ligefrem af at rådgive forretninger om, hvordan de kan udnytte den menneskelige adfærd til at sælge mere. I bogen Why we buy the science of shopping (2000) har han samlet en del af sine undersøgelsesresultater. I lyset af at ville formidle læselyst, kultur og viden er der 6 Dahlkild (2007a) 7 Lauridsen (2008) 8 Dahlkild (2006b) 9 Stieper (2008 s ) 10 Skot-Hansen (2007; 2008) 7

8 gode tips at hente i Underhills bog. Men hvor langt skal biblioteket gå for at få kunder i butikken? En diskussion jeg vil vende tilbage til i opgaven. Det engelske konsulentfirma Opening the Book med Rachel Van Riel i spidsen har specialiseret sig i rådgivning vedrørende formidling af læselyst og glæde og salg af udstillingsmøbler til biblioteker. Firmet er et kommercielt foretagende, men alligevel er det værd at bemærke, at firmaets fokus ikke er at hjælpe bibliotekerne til et stigende udlån, men netop at styrke formidlingsdelen med det formål, at folk får lyst til at læse, fordi det i sig selv er en verden af rigdom. En stor forskel i forhold til en oplevelsesøkonomisk tænkning og derfor naturlig at inddrage. 11 Metode Som aftaleplan og arbejdsplan udarbejdede jeg allerede ved projektets start en projektplan (afleveret separat, her vedlagt som kopi i bilag 1). Den skulle give Værløse Biblioteks to kontaktpersoner, min vejleder på Danmarks Biblioteksskole og undertegnede som projektansvarlig et overblik over såvel formålet, undersøgelsesmetoderne, tidsplanen og forventningerne til slutproduktet. Som redskab til projektstyringen udarbejdede jeg bl.a. milepæle og et Gantt-skema for at give et overblik over tidsplanen. Inspirationen til udarbejdelse af såvel projektplan som tidsplan hentede jeg i Projektstyring af Steen Thorborg. 12 Med inspiration i byrumstænkningen, deltog jeg i begyndelsen af selve idéfasen på en byvandring på Værløse Bymidte med lokalmuseets inspektør. Selv om jeg er bosat i Værløse og derfor har et kendskab til lokalområdet, ønskede jeg med byvandringen at få et større indblik i byens historie og tankerne bag byplanlægningen. Jeg læste også artikler om bibliotekets historie, arkitektur og indretning 13, fordi jeg med mine indretningsidéer ønskede at skabe sammenhæng med stedets ånd. Jeg foretog desuden inspirationsbesøg hos boghandlere, på bogcaféer (bl.a. Paludan Bogcafé og Thiemers Magasin i København samt Sigfreds Kaffebar i Århus) og på bl.a. bibliotekerne i Espergærde og Greve samt Århus Hovedbibliotek. Boghandlerne blev valgt for at få inspiration til udstillingssmøbler. Bogcaféerne fordi de er blevet populære mødesteder, måske pga. stemningen af bøger, som signalerer kultur, intellekt og immaterielle værdier. I al fald ønskede jeg at indfange stemningen på bogcaféerne og at hente inspiration til indretningen. Ovennævnte biblioteker blev udvalgt, fordi de har markeret sig indretningsmæssigt. Greve Bibliotek foretog for få år siden en gennemgribende nyindretning for få midler, og da Værløse Bibliotek netop er ramt af nedskæringer i forbindelse med kommunalreformen, er behovet her også billige og realistiske løsninger. Espergærde Bibliotek fik sidste år nyindrettet et inspirationstorv af arkitektduoen Bosch & Fjord, som også står bag indretningen af det for tiden meget omtalte Hjørring Bibliotek. Espergærde Bibliotek har desuden indrettet små rum i rummet, ligesom de gør meget ud af brugen af kunst og lokale kunstnere på biblioteket, alt sammen noget jeg fandt interessant for mit projekt. I 80 erne eksperimenterede man i Tyskland med en indretning af det tredelte bibliotek, som bl.a. indeholdt et marked som 11 Opening the book ; Van Riel (2004) 12 Thorborg (2005 s , ) 13 Bl.a. Brams (1965) ; Bagger (1980) ; Holm (1965 ; 1980) ; Værløse Bibliotek (2005 a + b) ; Furesø Bibliotekerne (2007) 8

9 inspirationssted. 14 På Århus Hovedbibliotek har man indrettet et genre-/emneopdelt marked, hvor medierne blandes og primært præsenteres indbydende med forsiden udad på skråhylder og lave reoler. Biblioteket har desuden indrettet et Forvandlingsrum med skiftende udstillinger og arrangementer i indgangshallen og gjort meget for at integrere IT i litteraturformidlingen. Disse faktorer tilsammen var baggrunden for, at jeg gerne ville aflægge biblioteket et inspirationsbesøg. Udover disse biblioteksbesøg har jeg til projektet trukket på relevante artikler om biblioteksindretning samt egne indtryk fra biblioteksbesøg i ind- og udland i forbindelse med tidligere opgaver og undersøgelser. Inspirationsrunden førte mig også til bl.a. Ikea, Ilva og Rent a Plant for at indhente konkrete forslag og priser til møblement og indendørs træer. Inden jeg gik i gang med udarbejdelsen af indretningsidéerne til Torvet på Værløse Bibliotek ville jeg gerne observere, hvordan biblioteksbrugerne bruger rummet samt undersøge: Hvad fungerer ved den nuværende indretning af Torvet? Hvad fungerer ikke? Da jeg bl.a. arbejdede med en hypotese om, at nogle af ønskerne for funktionerne på Torvet burde flyttes ud/begynde allerede i bibliotekets forhal og Zonen for at trække folk videre ind i på Torvet og i voksenudlånet, fordelte jeg tiden og observationerne mellem både Torvet og forhallen/zonen. Som teoretisk afsæt for mine observationer brugte jeg Qualitative Research for the Information Professional a practical handbook 15 og Forskning om og med mennesker Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 16 Observationerne var skjulte, dvs. at jeg var placeret diskret med udsyn over rummet, og det var uden folks viden, at deres adfærd blev observeret. Dette medfører selvfølgelig etiske overvejelser, om man overhovedet kan tillade sig at observere folk, når de rent faktisk agerer som privatmennesker i et offentligt frirum som biblioteket? Men da observationerne var anonyme og ikke havde til formål at udstille enkeltpersoner, men derimod blot at få et indblik i adfærdsmønstre og brug af rummet, anså jeg det som en forsvarlig metode at anvende. Jeg brugte track sheets, 17 altså tegninger over rummet i A5 størrelse, hvor jeg tegnede observandernes rute ind, satte kryds, når de stoppede og tog tid med stopur. Noterede mig desuden dato, køn, cirka-alder og øvrige kommentarer til brugerens ageren og færden. (Se kopi af track sheets bilag 2 og 3, samt separat vedlagte og udfyldte undersøgelsesmateriale i form af track sheets.) For at få et indtryk af forskellige brugeres adfærd på forskellige tidspunkter, foretog jeg mine observationer over 14 dage, hvor jeg forsøgte så nogenlunde at dække bibliotekets åbningstid. I løbet af de 14 dage foretog jeg 228 observationer, 89 på Torvet og 139 i forhallen/zonen. (Se tidsplan og resultaterne af observationerne i bilag 4.) Det er vigtigt at understrege, at observationer aldrig kan være objektive. Den tyske filosof Wittgenstein har påpeget det med eksemplet om Necker-firkanten og i sin diskussion af, hvordan beskueren ser forskelligt på forskellige tidspunkter. 18 På samme måde har jeg som observatør både social, 14 Kjær (2006 s. 149) ; Ørom & Thorhauge (1986) ; Thorhauge (1995 s ) 15 Gorman & Clayton (1997 s ) 16 Launsø & Rieper (2005 s ) 17 Underhill (2000 s ) 18 Mai (1999 s. 4-6) 9

10 kulturel og faglig bagage og holdninger, der betyder noget for mine observationer og ikke mindst for min fortolkning af det, jeg ser. Fra bibliotekets side var det et ønske, at jeg også inddrog brugerne i idéprocessen, for at høre hvad de havde af idéer og ønsker til indretningen af Torvet. Derfor foretog jeg et fokusgruppeinterview med fem brugere, to mænd og tre kvinder i alderen 24, 35, 46, 65 og 67 år. Nogle var daglige brugere af biblioteket, andre sjældnere, men alle fem med en interesse i biblioteket. De havde forskellig social og faglig baggrund. Deltagerne var primært rekrutteret af personalet via personlig kontakt, da der ikke meldte sig nogen på baggrund af en invitation på hjemmesiden eller via pamfletter på biblioteket. Den personlige rekruttering var jeg lidt skeptisk overfor, da jeg frygtede, det kunne betyde, at vi kun fik rygklappere som deltagere. Men min frygt skulle vise sig at blive til skamme. Det viste sig at være nogle meget engagerede og kompetente deltagere, der ikke var bange for at ytre deres mening, og som til og med have mange fine perspektiver, betragtninger og idéer. Deltagerne var på forhånd blevet informeret via et brev om formålet med fokusgruppeinterviewet, tid og sted for interviewet og introduceret til spørgsmålene (se bilag 5). Fokusgruppeinterviewet blev afholdt torsdag den 23. oktober kl på Værløse Bibliotek. Personalet havde opstillet et bord, så alle sad med udsyn til Torvet, som skulle lægge rum til indretningsidéerne. Bordet var hyggeligt dækket med dug og blomster og med lidt at drikke og spise for på den måde at skabe en uformel og god stemning. Jeg var interviewer/ordstyrer, mens en bibliotekar fungerede som bibliotekets vært og referent. Efter en velkomst og præsentationsrunde fik hver deltager udleveret en pen og et papir med spørgsmålene (bilag 6) og fik 5-10 minutter til besvarelse af disse i ro og fred. Bagefter blev hovedspørgsmålet stillet bordet rundt til hver deltager, som kom med sine idéer og betragtninger. Det førte til gensidig inspiration og diskussion. Interviewet varede 1½ time, og som tak for deltagelse fik hver deltager en flaske vin af biblioteket og siden det færdige idékatalog tilsendt. Fokusgruppeinterviewet blev optaget og kan høres på vedlagte CD, eller resultaterne kan læses i oversigten i bilag 7. I forbindelse med resultatoversigten er det vigtigt at gøre opmærksom på, at den er udarbejdet på baggrund af min subjektive fortolkning af det, deltagerne siger. Jeg læner mig således her op af de hermeneutiske fortolkningsprincipper. 19 Som teoretisk grundlag for fokusgruppeinterviewet brugte jeg Qualitative Research for the Information Professional a practical handbook 20 og Forskning om og med mennesker Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning 21 samt Gruppeinterview i praksis brug af fokusgruppeinterview i evalueringsforskning. 22 Værløse Bibliotek ønskede, at slutproduktet for projektet skulle være et idékatalog med idéer til indretningen af Torvet. I bestræbelsen på at få et samlet helhedsindtryk og - udtryk fik jeg lov også at inddrage det øvrige voksenudlån og fohal/zonen og komme med forslag til, hvordan disse rum kunne indrettes og bruges. Idékataloget er prioriteret således, at der først gives forslag til Torvets indretning og herefter følger idéer til den øvrige indretning ud fra, hvilke behov, jeg finder mest presserende og ligeledes prioriteret efter, hvad der er økonomisk mest realistisk. Idékataloget findes vedlagt 19 Kvale (1997 s , 167) 20 Gorman & Clayton (1997 s ) 21 Launsø & Rieper (2005 s ) 22 Rieper (1993) 10

11 separat og kan læses uafhængig af projektrapporten. Det anbefales dog, at den også læses sideløbende med den følgende analyse og diskussion for at opnå det optimale udbytte. Idékataloget er således bevæggrund for hele analyse- og diskussionsafsnittet. I analysens første del vil jeg med udgangspunkt i Værløse Bibliotek (primært Torvet) analysere og diskutere, hvordan folkebiblioteket kan indrettes, så det bliver et offentligt frirum mellem system og livsverden. I analysens anden del vil jeg analysere og diskutere, hvordan folkebiblioteket kan formidle litteratur, kultur og viden i det fysiske rum uden at gå på kompromis med sin identitet og rolle som offentligt frirum. Igen vil jeg eksemplificere udfordringerne med mine konkrete forslag til indretningen og formidlingen på Værløse Bibliotek. I forlængelse af analysen vil jeg evaluere projektforløbet og formidlingen af produktet til Værløse Bibliotek samt reflektere over udbyttet af det erhvervsrelaterede projekt. ANALYSE OG DISKUSSION Et frirum for en truet livsverden Begrebet offentlig indeholder bl.a. betydningen i fælles interesse og for det fælles bedste eller drevet og betalt af fællesskabet og ikke privat. Offentlige rum/steder kan være gader, torve og parker, som folk har ret til at bruge, helt gratis, og som vi oftest forbinder med en fælles ejerskabsfølelse. Flere forskere, arkitekter og byplanlæggere peger på faren i tendensen til, at offentlige rum/steder i byerne forsvinder pga. kommercielle interesser, og at dette på sigt kan have konsekvenser for vores forståelse af os selv som individ, borger og som en del af et fællesskab/samfund. 23 Folkebiblioteket opfattes af flere forskere som et af de sidste frie offentlige rum, hvilket de derfor anser som en af bibliotekets vigtigste kvaliteter. Sagt med de tre engelske forskere, Greenhalgh, Worpole & Landry s ord: As the vitality of streets and street cultures has been killed by cars, as shopping streets have become displaced by private covered malls, as museums and other once free venues have been forced to impose entrace charges, so the opportunities to wander, to browse, to stand and chat, to sit and watch the world go by become squeezed and constrained. This, we feel, is one of the pre-eminent values of the public library, as neutral space, as democratic, non-sectaring territory. 24 Den danske biblioteksforsker, Nan Dahlkild, betegner ligefrem folkebiblioteket som et frirum for en truet livsverden : [Folkebiblioteket er] et af byens mest åbne, offentlige og demokratiske rum, som giver mulighed for, at man kan bevæge sig frit, græsse mellem reolerne, slå sig ned og reflektere. Samtidig adskiller biblioteksrummet sig fra butiksarkader og stormagasiner ved fraværet af kommercielle budskaber Bl.a. Holck (2003 s. 3, 73, 77) ; Holck (2004) ; Greenhalgh et al. (1995 s. 12) ; Gehl (2003 s. 46) ; Zukin (1988) 24 Greenhalgh et al. (1995 s. 12) 25 Dahlkild (2006b s. 123) 11

12 Mine undersøgelser i forbindelse med bacheloropgaven viste, at folkebiblioteket kvaliteter som et offentligt rum er, at det er et demokratisk og neutralt sted uden politiske, kommercielle eller religiøse dagsordner. Der er lige og gratis adgang for alle og mulighed for at søge viden, ro og fordybelse. På biblioteket kan man på én gang være sig selv og samtidig møde en mangfoldighed af andre mennesker på tværs af kultur, socialstatus og alder. 26 Biblioteket som det tredje sted Disse kvaliteter som offentligt frirum stemmer fint overens med flere af de kendetegn, som Ray Oldenburg tillægger det tredje sted: Det er for det første et neutralt sted. I forlængelse af neutraliteten argumenterer han for, at det tredje sted udjævner sociale forskelle og er et inkluderende sted. I flg. Oldenburg overser politikere vigtigheden af neutrale steder som uformelle mødesteder og et grundlag for demokratiet. Højst sandsynlig inspireret af Habermas, bruger Oldenburg Londons kaffehuse i 1700-tallet som eksempel på, hvad sådanne steder kan betyde for demokratiet. 27 Fristedet mellem hjem og arbejde det tredje sted ligger desuden i nabolaget og fungerer som et hjem udenfor hjemmet. Et hjem giver os rødder, det giver os en følelse af ejerskab, her lader vi op, kan slappe af og være os selv, og sidst men ikke mindst er der en varme forbundet med et hjem. Ubrugte og tomme steder mangler denne hjemlige varme i flg. Oldenburg. 28 Men hvordan kan folkebibliotekets indrettes, så indretningen understøtter dets rolle som offentligt rum, som et frirum for en truet livsverden og som det tredje sted i byen? Og helt specifikt: Hvordan kan Torvet på Værløse Bibliotek indrettes som det tredje sted i byen? Institutionel minimalisme Tendenserne i biblioteksindretningen i Danmark de senere år er en strømlinet minimalisme, der får bibliotekerne til at ligne designerhjem i den hvide og sort-grålige farveskala, i værste fald en institution med et formativt indtryk. 29 Værløse Bibliotek er ingen undtagelse. I voksenudlånet er der masser af plads og luft, hvide vægge og hvide reoler, der er placeret linierette og symmetrisk, og som sammen med den øvrige indretning giver et noget firkantet indtryk. 30 En af deltagerne i fokusgruppeinterviewet sagde, at første gang han kiggede ind i voksenudlånet, troede han, det var et kontor, som man ikke måtte gå ind i. 31 Hvis folkebiblioteket generelt, og Værløse Bibliotek og Torvet specifikt, skal være det tredje sted i byen, et fristed mellem arbejde og hjem og et hjem udenfor hjemmet, så er det et problem med en meget minimalistisk indretning, der giver et institutionelt indtryk. Så signalerer folkebiblioteket mere system end livsverden. 26 Stieper (2008 s ) 27 Oldenburg (1999 s ) 28 Oldenburg (1999 s ) 29 Dahlkild (2007a s. 34 ; 2008 s. 24); Stieper (2008 s. 28) ; Engell-Kofoed (2007) 30 Se evt. tegning af voksenudlånet i bilag 2 31 CD med fokusgruppeinterview 12

13 Dahlkild påpeger, at folkebiblioteket omkring 1900-tallet havde en mere dagligstueagtig indretning. I efterkrigstiden dannede den skandinaviske tradition for en friere, mere åben, let, lys og uformel biblioteksindretning internationalt forbillede som The Scandinavian style. Men siden tresserne har biblioteksindretningen i Danmark været præget af den internationale modernismes minimalisme med moduler, rette linier og glatte materialer. 32 I flg. Dahlkild skal den voksende institutionalisering og professionalisering af folkebibliotekerne ses som forklaring på bevægelsen væk fra den mere livsverdenorienterede indretning. Mens de engelske forskere mener, at en livsverdenorientet indretning signalerer kvindelige, bløde værdier, som måske er knap så accepteret i et informationssamfund præget af såkaldte maskuline og hårde værdier som teknologi og markedsøkonomi. Værdier som også har slået igennem i bibliotekssektoren. 33 Hvis folkebiblioteket og herunder Værløse Bibliotek og Torvet skal være det tredje sted i byen, skal det indrettes så der er en balance mellem system og livsverden. Denne balance kan opnås ved at bløde minimalismen lidt op og bryde med det institutionelle ved at tilføre dagligstueelementer og i det hele taget skabe gode og varme rammer for såvel ophold som det passive og aktive møde mellem mennesker. Dette kan de kvaliteter, som Oldenburg nævner for det tredje sted, samt integreringen af en byrumstænkning, sådan som de kommer til udtryk hos Gehl 34 (og som jeg finder netop understøtter værdierne ved det offentlige rum ved at tilgodese menneskets sociale adfærd og trivsel) inspirere til. Ovenstående kan illustreres således: System Livsverden Det tredje sted Byrumstænkning Opholdssteder Det tredje sted er et meget socialt sted. Det er sted, hvor mennesker mødes og samtaler. På samme måde er Torvet i byrummet associeret med et sted, der summer af liv og social aktivitet. Torvet er byens hjerte. Her pulserer livet. Torvet på Værløse Bibliotek skal også summe af liv, hvis det står til biblioteksbrugernes ønske. Ud over et inspirationssted, foreslog brugerne, at der skulle være mulighed for at slå sig ned, fx for at drikke en kop kaffe og læse et dameblad i caféomgivelser eller dagligstueomgivelser Dahlkild (2007b s. 59 ; 2006b s ) 33 Dahlkild (2006a s ; 2006b s ) ; Greenhalg et al. (1995 s. 64) 34 Gehl (2003) 35 Bilag 7 s. 2 13

14 Ud fra en byrumstænkning er det utrolig essentielt for offentlige rum/steder, at der skabes gode rammer for såvel det passive som det aktive sociale møde mellem mennesker. Begge dele har værdi. (Det passive møde er også en form for kontakt og et møde mellem mennesker. Som eksempel kan det have værdi for integrationen og den sociale forståelse, at vi på biblioteket ser hinanden på tværs af kultur, alder og social status.) Rammerne skabes bl.a. i form af opholdssteder og siddepladser, hvor man kan slå sig ned enten for at samtale eller for at betragte livet eller for bare at være. Undersøgelser viser, at folk helst vil sidde med udsigt til, hvor der foregår noget, og at mennesker og menneskelig aktivitet virker tiltrækkende og selvforstærkende. Modsat er manglende siddemuligheder kvalitetsforringende for et offentligt rum. 36 Lige nu er Torvet på Værløse Bibliotek en stor åben plads i voksenudlånet, som folk blot passerer hen over. Mange stopper godt nok op og kigger på udstillingerne af bøger, men kun få sætter sig i sofaerne, som er placeret midt i rummet. Måske fordi folk føler sig udstillede? Undersøgelser viser nemlig, at folk helst vil sidde med ryggen fri. 37 Mine observationer viste dog, at det hjalp lidt på benyttelsen af sofaerne, da de blev suppleret med en grøn plante og et sofabord en lille effekt, som måske havde den virkning, at det virkede mere dagligstue-hyggeligt? Hvis Torvet på Værløse Bibliotek skal fungere som det tredje sted i byen, skal der skabes mulighed for ophold og det sociale møde mennesker imellem. Derfor har jeg i idékataloget til Værløse Bibliotek foreslået, at der skal indrettes en bogcafé på Torvet. Inspireret af besøg på flere bogcaféer, ikke mindst Sigfreds Kaffebar i Århus, har jeg foreslået et miks af caféborde og stole blandet med lidt dagligstuestemning i form af en sofa med sofabord og tæppe under. Tæppet er med til at skabe et rum i rummet. Stole og sofaer skal placeres op ad bogreoler, så folk sidder med udsigt over Torvet. 38 Bogcaféerne skaber stemning med bøgerne. Og skulle nogen skabe stemning med bøgerne, så er det da bibliotekerne. Bibliotekerne behøver ikke være så bogforskrækkede, som den seneste tids debat i såvel bibliotekssektoren og medierne måske har kunnet indikere. Trendundersøgelser viser nemlig, at bibliotekerne hitter som mødested for firstmovers, fordi bøgerne virker inspirerende og signalerer immaterielle værdier som kultur, intellektualitet, genbrug og tid til fordybelse. 39 Giver man i et rum mulighed for ophold og siddepladser, indbyder man samtidig folk til at blive længere. 40 I voksenudlånet på Værløse Bibliotek mangler der generelt mulighed for at slå sig ned. Der er placeret nogle taburetter på gangene mellem reolerne, men mine observationer viste unge, der satte sig på gulvet i stedet, og ældre, der nok satte sig i kort tid, men ikke viste det store behag ved at sidde på taburetterne endsige komme op fra dem igen. Hvis Værløse Bibliotek vil være det tredje sted i lokalsamfundet, skal der tilbydes flere og forskellige muligheder for ophold og siddepladser. Fx foreslår jeg, at der i de brede gange mellem reolerne placeres små læsehuler i form af lænestole 36 Gehl (2003 s , 147) 37 Gehl (2003 s. 149) 38 Se idékatalog s Dahlsgaard (2008a + b s. 4) ; Poulsen (2008 s. 14) 40 Gehl (2003 s. 147) ; Underhill (2000 s ) 14

15 med sofabord og læselampe, så folk kan slå sig ned mellem bøgerne for at kigge eller læse i en bog, eller blot som en invitation til at blive lidt længere! 41 Debatforum Torvet på Værløse Bibliotek bruges som det er nu til arrangementer som forfatteraftner og Levende Lørdage. Men ønsket er, at det også skal fungere som et demokratisk rum med mulighed for at understøtte rollen som samfundsborger. Det er helt i tråd med Oldenburgs ideelle tanker for det tredje sted som grobund for demokratiet. I et samfund præget af globalisering og centralisering, kan det for den enkelte borger føles som om, der bliver større afstand mellem de politiske beslutninger og ens egen hverdag. Samtidig tales der aktuelt i Vesten meget om demokrati, men paradoksalt nok bliver der færre og færre steder, hvor civilsamfundet forstået som den offentlige sfære kan komme til udtryk. Internettet opfattes godt nok som et forum for demokratiet, men der er mangel på fysiske mødesteder og rammer for en kritisk offentlighed. Også i Værløse! Flere forskere slår til lyd for, at folkebiblioteket netop som et neutralt sted for alle bør skabe rammer for civilsamfundet. Folkebiblioteket er et offentligt rum i lokalsamfundet og kan derfor spille en rolle for nærdemokratiet. 42 Med Skot-Hansens ord: Det konkluderes, at folkebiblioteket hverken skal forsøge at overtage eller ændre civilsamfundet, men derimod skabe en ramme for civilsamfundet, sådan at en kritisk offentlighed kan komme til udtryk. 43 At skabe rammer for en kritisk offentlig dialog er selvfølgelig en balancegang, hvis folkebiblioteket samtidig vil bevare kvaliteten som et neutralt sted uden politiske dagsordner. Men kan folkebiblioteket finde sin rolle som et mødested for civilsamfundet gennem oplysning, rammer for offentlig debat og ved hverken at se sine brugere som klienter eller kunder men snarere som borgere 44, så har folkebiblioteket fundet tilbage til en af sine grundlæggende idéer og kan måske ligefrem være med til at afslutte det moderne projekt (jf. Habermas). Som en ramme for civilsamfundet i Værløse har jeg i idékataloget foreslået, at der etableres et tingsted på Torvet. I gamle dage lå der et tingsted i Værløse (under lindetræet for enden af den nuværende Bymidte), hvor mændene i byen mødtes for at diskutere og aftale stort og småt. Jeg foreslår et nyt tingsted i byen, under et (indendørs) træ, som enten kan opfattes som et symbol på naturen, der omgiver Værløse, eller et symbol på kundskabens-/livets træ. Træet foreslås indkapslet i et trappeplateau/en kasse af træ, som skal fungere som platform for en evt. foredragsholder eller et debat-panel. Tingstedet kan bruges til lokal- eller samfundspolitiske debatter. De kan fx arrangeres i samarbejde med lokalavisen Furesø Avis, som kan supplere den fysiske debat med artikler og læsebreve i avisen og på Internettet med bl.a. WebTV. 45 Eller det 41 Se idékatalog s Skot-Hansen (2001); Audunson (2005) ; Andersen & Kann-Christensen (2007) 43 Skot-Hansen (2001 s ) 44 Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen (2006a s. 16, ; 2006b s. 51) 45 Se idékatalog s

16 kan gøres som på Herning Bibliotekerne i et samarbejde med kommunen. 46 Tingstedet kan naturligvis også bruges som ramme for mere almindelige biblioteksarrangementer og som centrum for torvedage som fx Levende Lørdage. 47 Gader og pladser I indretningen bør der også tages højde for, at folkebiblioteket som offentligt rum skal favne alle. Ligeså er et af kendetegnene ved det tredje sted, at det er et inkluderende sted og nedbryder sociale skel. Derfor skal der være variation og mangfoldighed ikke bare i materialer, men også i rum-udtryk. 48 Som tidligere nævnt er Værløse Bibliotek minimalistisk og meget stilfuldt indrettet. Men det giver også et ensrettet og igen: institutionelt indtryk. I et forsøg på at favne mangfoldigheden af biblioteksbrugere og give et mere livsverdensorienteret indretning, foreslår jeg, 49 at voksenudlånet indrettes i bedste byrumsstil med gader og pladser og rum. På den måde bliver man som i et byrum ledt fra Torvet, der summer af liv, ud i gader og til pladser, der er forskellige, ligesom mennesker er det, og til rum, hvor der er mere stille og mulighed for fordybelse. 50 I idékataloget har jeg foreslået pladser/rum som en musikbar/musikhjørne med et mere ungdommeligt udtryk, en jagtstue med et mere maskulint udtryk og en havestue, placeret som en oase med grøn udsigt ud til Bibliotekshaven og med et mere meditativt udtryk. 51 Desuden foreslår jeg, at reolgangene omdannes til gader, og at de i stedet for decimalklassebetegnelser får gadenavne (- og skilte) som fx Michael Laudrups Boulevard for gaden med sport, Verdensrummet hvor alt om geografi, lande og sprog er samlet og Chr. IVs Allé for historie. 52 Jeg har foreslået, at indretningen med gader og pladser gennemsyrer ikke bare voksenudlånet men hele biblioteket, lige fra man træder ind i det. På den måde bliver der ikke bare en helhed i indretningen, men en naturlig sammenhæng med det øvrige byrum, så Værløse borgerne naturligt fortsætter fra byrummet ind i kulturhuset/biblioteket, hvor de via gader og pladser bliver ledt ind på Torvet og videre derfra ud i biblioteket ad forskellige gader og til forskelligartede pladser/rum, der indbyder borgerne til at bruge rummet, græsse og slå sig ned. 53 Det var kendetegnende ved 1980 ernes biblioteksbyggeri, at de som en reaktion mod modernismens funktionsbestemte byplanlægning åbnede sig mod byrummet for at lade sig naturligt integrere i dette. 54 På samme måde blev det nye hovedbibliotek i Værløse i 1980 placeret i naturlig forlængelse af kulturgaden på Bymidten, hvor også biografen og foreningshuset (det tidligere bibliotek) lå. Og den samme karakteristiske 46 Svenstrup (2008 s. 6) 47 Se idékatalog s Dahlkild (2006b s ) ; Stieper (2008 s. 31) 49 Inspireret af Dahlkild (2007a) 50 Se idékataloget s Se idékataloget s Se idékataloget s Se idékatalogets forord 54 Dahlkild (2007b s. 60) 16

17 røde gadestensbelægning fra Bymidten fortsatte ind i bibliotekets forhal og op til skranken. 55 Denne konkrete sammenhæng med byrummet gik desværre tabt, da biblioteket for nogle år siden blev udvidet med kulturhuset, Galaksen, som det nu deler forhal og nyt trægulv med. I stedet for at være en kulmination af kulturgaden og signalere kulturcentrum, træder man nu ind i et dødt og tomt rum. Bibliotekets eget indgangsparti er ikke meget bedre, en forholdsvis tom, kold og lang gang, hvor ens øjne kun mødes af de to x to selvbetjeningsmaskiner, hvilket giver et sterilt institutionsindtryk. Jeg har derfor foreslået et øget samarbejde mellem kulturhus og bibliotek om at skabe en kulturoase i forhallen med kunst, udstillinger, planter og evt. café og fyraftenskoncerter. Et sådan samarbejde og sammensmeltning mellem kulturhus og bibliotek kan ses i Farum Kulturhus i nabobyen i kommunen. Jeg har ligeledes foreslået, at bibliotekets indgangshal bliver udnyttet til små udstillinger i form af appetitvækkere til fx kunstudstillinger, aktuel litteratur eller arrangementer, der finder sted fx på Torvet, som kunne omdøbes Store Torv. For på den måde at omdanne Zonen i indgangshallen til et Lille Torv, som kan fungere som et forvandlingsrum, sådan som det kendes fra Århus Hovedbibliotek, hvor brugerne inddrages og kan være kulturelle medskabere af fx installationskunst. 56 På den måde bliver biblioteket et sted, der ikke blot formidler kunst og kultur, men også møder brugernes kulturelle behov for selv at sætte kreative aftryk. 57 Oplevelsessamfund og oplevelsesøkonomi En af de betegnelser, der er brugt som kendetegnende for vor tid og samfund er oplevelsessamfundet. I Vesten får de fleste mennesker opfyldt deres grundlæggende behov for fx mad, tøj og husly og har finanskrise eller ej rigeligt med penge, fritid og frihed. Samtidig lever vi en tid kendetegnet af globalisering, hvor verden er blevet både stor og lille på én gang. I et sådan samfund er jagten på oplevelser blevet måden at forbruge tid og penge, søge immaterielle behov dækket og skabe sin egen identitet. 58 Det var de to amerikanske økonomer, Joseph Pine og James H. Gilmore, der opfandt betegnelsen oplevelsesøkonomi. I 1999 udgav de bogen The Experience Econonmy Work is a Theatre & Every Business a Stage, hvor de forudsiger, at oplevelser vil blive en afgørende faktor i udviklingen af produkter, service og markedsføring, og at virksomhedernes succes vil afhænge af deres evne til at tillægge deres produkter, service og markedsføring et oplevelsesmoment. 59 Oplevelsestendenserne ses ikke kun afspejlet i erhvervslivet, men også i kulturen, eftersom der i disse år sker en økonomisering af kulturen og kulturalisering af økonomien. Sidstnævnte har den amerikanske professor Richard Florida været inspirator for med sin undersøgelse af den kreative klasse som forudsætning for økonomisk vækst, hvilket i flere år nærmest har været et mantra for al byudvikling og økonomisk tænkning Bagger (1980) 56 Se idékataloget s Nilsson (2004) 58 Lund et al. (2005 s. 42) 59 Lund et al. (2005 s. 36) 60 Ibid (2005 s ) 17

18 Når vi taler om en økonomisering af kulturen, fremhæver Skot-Hansen, at kulturinstitutioner kan lære af oplevelsesøkonomien ved at bruge oplevelser til at formidle oplysning og kulturarv, men samtidig peger hun på faren i tendensen til enterprising culture, hvor kulturinstitutioner er tvunget til at lægge større vægt på kommercielle aktiviteter, fordi deres berettigelse bliver målt på publikumsantal og - succes: 61 [Kulturinstitutioner] hverken kan eller skal vurderes efter deres bidrag til samfundsøkonomien. De skal vurderes efter helt andre kunstneriske, kulturelle og kulturpolitiske dagsordner. 62 Folkebiblioteket i oplevelsesøkonomien Diskussionen om oplevelser og oplevelsesøkonomi er også relevant, når vi taler om folkebiblioteket. Som et barn af moderniteten har folkebiblioteket stået for værdier som oplysning, dannelse og myndiggørelse, demokrati og social lighed. I senmoderniteten er der sat spørgsmål ved de store fortællinger, inklusiv ovenstående værdier, hvilket har affødt en uklar identitet for biblioteket. 63 Samtidig udfordres folkebiblioteket af den hurtige teknologiske udvikling og den eksplosive vækst i medie-, kultur- og oplevelsestilbud. En øget instrumentalisering og markedsorientering har siden 80 erne betydet, at biblioteket har stået i en konkurrencesituation med andre kultur- og fritidstilbud om kunder i butikken og politikernes opmærksomhed og dermed økonomiske bevillinger. Bibliotekets svar på disse udfordringer har dels været fokus på effektive arbejdsgange, tilfredse brugere, høje besøgs- og udlånstal og deltagelse i kampen for at synliggøre biblioteket. 64 Sidstnævnte har ikke faldet biblioteket let, fordi det i sit udgangspunkt er et diskret sted. Men dette er ved at ændre sig, hvilket bl.a. kommer til udtryk i det fysiske biblioteksrum. Flere biblioteker åbner op for aftaler med det private erhvervsliv om funktioner og drift (Offentlige Private Partnerskaber.) 65 Og de seneste års biblioteksbyggeri og nyindretninger er kendetegnet ved, at de helst skal være spektakulære og have arkitektonisk signalværdi, fordi det skaber opmærksomhed. Det skal være en oplevelse at gå på biblioteket, og dette afspejler sig bl.a. i en mere efterspørgselsorienteret formidling og udbud af arrangementer. 66 Denne udvikling er biblioteksdebatten i 2008 et godt eksempel på. Debatten blev affødt af den nyudnævnte bibliotekschef på Københavns Hovedbibliotek, Pernille Schaltz, der slog til lyd for, at der skulle ryddes ud i bøger og bogreoler på biblioteket og gøres plads til andre medier og aktiviteter og en formidling, som vi kender den fra detailhandlen. 67 Spørgsmålet er bare, hvor grænsen går for folkebiblioteket mellem oplevelse og oplevelsesøkonomi? Hvordan kan folkebiblioteket forny sig og formidle gennem 61 Skot-Hansen (2008 s ) 62 Ibid (2008 s ) 63 Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen (2006a s ) ; Skot-Hansen (2006 s. 27) 64 Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen (2006a s ) ; Skot-Hansen (2006 s ) 65 Sparvath (2008 s ); Andersen (2008) 66 Stieper (2008 s. 8-12) ; Stieper & Kirkegård Olesen (2007 s. 8-12) 67 Andersen (2007) 18

19 oplevelser uden at gå på kompromis med sin niche som et offentligt rum og et neutralt sted, hvor folk netop er fri for kommercielle dagsordner? Skot-Hansen opstiller tre måder, oplevelser kan bruges på i kulturregi: 1. Oplevelse som strategisk værktøj (for at sælge). 2. Oplevelse som iscenesættelse (for at skabe rammer). 3. Oplevelse som indhold (oplevelse i sig selv æstetisk og kunstnerisk). 68 Detailhandlen bruger netop oplevelser strategisk for at sælge. Underhill mener, at detailhandlen kan mangedoble salgsmulighederne ved at udnytte folks shopping-adfærd. Hans undersøgelser viser bl.a., at vi er sansende forbrugere, og at salget øges, hvis kunden fx fristes til at berøre varen fysisk. 69 At bibliotekers opstilling/udstilling af bøger med forsiden udad har en effekt viser flere undersøgelser og også mine observationer på Værløse Bibliotek. 70 Gør brugen af denne viden om menneskets adfærd biblioteksrummet til et kommercielt rum? Måske balancerer jeg på en knivsæg, når jeg påstår, at det kommer an på formålet? Tidligere benyttede jeg jo netop undersøgelser af folks sociale adfærd i det offentlige rum som grundlag for at indrette biblioteksrummet, så det gav gode rammer for, at borgerne kunne bruge rummet, slå sig ned og mødes. Er det en iscenesat oplevelse? En udnyttelse af mennesker for at legitimere det fysiske bibliotek berettigelse som kulturinstitution? Eller er det et idealistisk ønske om, at borgerne skal have et tredje sted i byen, et forsøg på at skabe rammer for et offentligt frirum i et samfund, hvor systemet (stat og marked) har kolonialiseret livsverdenen? Det samme gælder formidlingen. Hvad er formålet med at bruge viden om menneskets adfærd, når det gælder formidlingen? Opfattes bibliotekets brugere som kunder eller borgere? Er formålet at få højere udlånstal, så biblioteket kan legitimere sig selv overfor politikerne og få flere penge i kassen? Eller er det ud fra et idealistisk ønske om at formidle læselyst og læseglæde, kunst og kultur som en æstetisk oplevelse i sig selv og give adgang til viden, fordi det er en menneskeret og af stor samfundsmæssig værdi i et vidensamfund? Måske er svaret ikke entydigt, men i en tid hvor markedstænkningen trænger igennem overalt, er det vigtigt at overveje ovenstående, så ikke folkebiblioteket giver køb på sin opgave i det senmoderne samfund og sin rolle som offentligt frirum. Her kan det engelske konsulentfirma, Opening the Book med Rachel Van Riel i spidsen, være til inspiration. 71 Det er godt nok et privat firma, der selvfølgelig skal tjene penge på deres kreative og utraditionelle idéer til konkrete formidlingstiltag på bibliotekerne. Men som de to biblioteksstuderende Rafn & Enghoff påpeger i deres bacheloropgave, er hovedformålet med disse initiativer at øge folks læseglæde. Det sker bl.a. ved inddragelse af brugerne, som i bedste web 2.0-stil bliver ligeværdige borgere, der selv deltager i formidlingen af læselyst og læseglæde Skot-Hansen (2007 s ) 69 Uderhill (2000 s ) 70 Winding (2007 s. 18) ; Stieper & Kirkegård Olesen (2007 s. 9) ; bilag 4 s Opening the Book ; Van Riel (2004) 72 Rafn & Enghoff (2006 s. 23) 19

20 Inspireret af Opening the Book og med ovenstående i mente har jeg således forsøgt i idékataloget at give forslag til, hvordan Værløse Bibliotek primært Torvet kan blive et inspirationssted, der formidler litteratur, viden og kultur, uden at biblioteket bliver et supermarked, hvor folk bombarderes med kommercielle budskaber. Ovenstående kan illustreres således: Oplevelsesøkonomi Kommercielt rum Oplevelser Offentligt frirum Formidling af litteratur, viden og kultur via oplevelser og inspiration Markedsplads Alle brugerne i fokusgruppeinterviewet ønskede, at Torvet skulle være et inspirationssted. En sagde, det som inspirationssted skulle signalere: Hvad har du lyst til at læse? Hvilke genre? For vi har det hele! En anden brugte ordet markedsplads for Torvet. 73 En markedsplads er i et byrum med til at skabe liv og stemning på torvet. Og netop en markedsplads har jeg foreslået, der skal være på Torvet på Værløse Bibliotek. 74 Undersøgelser viser, at 75 pct. af bibliotekets brugere kommer for at ose, 75 derfor skal der på markedspladsen gives mulighed for at lade sig inspirere og for serendipitet (= det uventede bogfund.) 76 Der skal dels være et genre-marked, hvor materialerne inddeles i emner og udstilles med forsiden udad. Mine observationer og erfaringer fra fx Århus Hovedbibliotek viser, at en stor del af lånerne finder deres bøger i genre-opstillingerne måske fordi de netop kommer for at græsse og gerne vil lade sig inspirere eller gives muligheden for serendipitet. 77 Problemet med genreopstilling er selvfølgelig, at der kan være en tendens til, at de kun bliver efterspørgselsorienteret. Derfor skal der bevidst arbejdes på også at præsentere andre genre end de traditionelle, fx som på Århus Hovedbibliotek i form af en kategori som Sidengaden, hvor man finder den smalle litteratur, digte og overraskelser. 78 Ud over genre-markedet skal Torvet også være markedsplads for aktuelle eller overraskende/inspirerende udstillinger. Her præsenteres aktuel litteratur og medier, som har relation til begivenheder i samfundet eller kulturlivet, som optakt til et arrangement på biblioteket eller i anledning af bogpriser Bilag 7 s. 2 ; CD med fokusgruppeinterview 74 Se idékataloget s Pors (1994 s. 71) ; Van Riel (2004 s. 27) ; Balslev (2006 s. 1) 76 Björneborn (2005) 77 Bilag 4 s. 4 ; Stieper & Kirkegård Olesen (2007 s. 9) 78 Stieper & Kirkegård Olesen (2007 s. 9-11) ; idékataloget s Se idékataloget s

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13 Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken

Læs mere

BILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne:

BILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: BILAG 2 Produkt Til Køgebibliotekerne Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: Der er i projektets beskrivelse blevet fastlagt, at der afleveres en rapport over nytten

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Eksamensprojekt i billedkunst forår 2015. VækstAarhus. 29. april kl. 08.30-15.30 m. efterfølgende reception

Eksamensprojekt i billedkunst forår 2015. VækstAarhus. 29. april kl. 08.30-15.30 m. efterfølgende reception Eksamensprojekt i billedkunst forår 2015 Vækstarhus 29. april kl. 08.30-15.30 m. efterfølgende reception Væksthusene Peter Holms Vej. 8000 arhus - initiativtager Opgave 1 En god velkomst (Opgaver der refererer

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Center for Kunst og Videnskab Det talende bord

Center for Kunst og Videnskab Det talende bord Center for Kunst og Videnskab Det talende bord Center for Kunst og Videnskab har fra 11. september til 7. december 2006 haft opstillet kunst-/videnskabsinstallationen Det talende bord i Cafébiografen,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Indhold Vi mødes på biblioteket Biblioteket - den mest besøgte kulturinstitution Vision Livskraft fra 0-100 Biblioteksstrategi Køge Kommune Biblioteket styrker medborgerskab

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Biblioteket som demokratisk væksthus. Alle mennesker skal have mulighed for at deltage i samfundsudviklingen og aktivt at påvirke den.

Biblioteket som demokratisk væksthus. Alle mennesker skal have mulighed for at deltage i samfundsudviklingen og aktivt at påvirke den. Biblioteket som demokratisk væksthus Alle mennesker skal have mulighed for at deltage i samfundsudviklingen og aktivt at påvirke den. Bibliotekernes rolle i forhold til det kommer fx til udtryk i bibliotekspolitikken

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek Rummelig Rummelighed Mangfoldighed novation Innovation ssionalisme Professionalisme Dialog Empowerment Vollsmose Medborgercenter på Vollsmose Bibliotek Vollsmose Medborgercenter er et tilbud til borgerne

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

opmærksomhed og adfærd i den organisatoriske

opmærksomhed og adfærd i den organisatoriske Dagens arbejde Nutid: Transformations proces Fortid: Tacit knowledge Fremtid: Kljd Kalajdoskopisk ik Dagens arbejde ikke éntydig vision ikke en vurdering af rigtigt/forkert...men pejlemærker for ledelsesmæssig

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Pædagogisk inspiration

Pædagogisk inspiration Pædagogisk inspiration til Børnenes Grundlovsdags 20 års jubilæum d. 4. juni 2015 Hvis I gerne vil sætte fokus på børns rettigheder i dit dagtilbud, skole og fritidsinstitution kan I hente inspiration

Læs mere