Kommuner glemmer udgifter

Transkript

1 # september 2014 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV DE KLOGE FÅR MERE UD AF MINDRE side ÅR OG GARVET I DETAILHANDEL SÅDAN DRIVER VI FORRETNING HVEM VINDER CSR- KONKURRENCEN? > 11 > 12 > 13 > 16 Kommuner glemmer udgifter BIG DATA I PRAKSIS Regnemetoderne er ofte forskellige, når en privat aktørs pris på en velfærdsydelse i en konkurrencesituation skal sammenlignes med det offentliges egen udgift for selv at levere ydelsen. Det ønsker Dansk Erhverv ændret med blandt andet obligatoriske standarder for budgetter og regnskaber samt ensartede regler for revision. Af Kristian Kongensgaard Det nytter jo ikke noget, at vi sammenligner pærer med bananer. Sådan siger direktør Kenn Thomsen, Holbæk Kommune. Holbæk er en af de kommuner, der har udarbejdet klare kravspecifikationer på sine velfærdsopgaver for at kunne sammenligne tilbuddene fra private aktører med kommunens egen pris. Det halter nemlig mange andre steder i det offentlige med at få regnet alle omkostninger med. For eksempel udgifter til pension, barselspuljer, forsikringer, IT, vedligeholdelse og afskrivninger af bygninger. Dem plejer vi da ikke at regne med En af dem, der mener, at mange kommuner fortsat har en betydelig opgave i at regne alle omkostninger med, er administrerende direktør Paul Erik Weidemann, OK-Fonden, Mange kommuner har fortsat en betydelig opgave i at få alle omkostninger med, for eksempel når det skal beregnes, hvad en plejehjemsplads reelt koster. (Foto: Colourbox). der blandt andet driver en række plejehjem, psykiatriske tilbud og hospice samt administrerer en lang række seniorbofællesskaber. Han har flere eksempler: I forbindelse med et i øvrigt meget positivt fælles udviklingsprojekt, som OK-Fonden var inddraget i for en kommune, indkalkulerede vi kr. til at dække eksempelvis løn- og transportomkostninger for de møder, jeg og mine medarbejdere deltog i sammen med kommunens medarbejdere. I dialogen om tilblivelsen af projektets etableringspris senere afledte driftsomkostning blev jeg mødt med dem plejer vi da ikke at regne med. Men hvor skulle jeg ellers som privat leverandør få dem dækket - andre steder end i det projekt de hører til? Tilsvarende oplevelse havde jeg i en anden kommune, hvor vi skulle se på rammer og vilkår for drift af køkkenerne på plejehjemmene. Der fremførte jeg betragtningen om, hvorvidt vi så på totalomkostninger eller marginalomkostninger, hvilket jo kan give 2 forskellige beregningsmæssige virkeligheder. En efterfølgende dialog om, hvad et køkken reelt koster i anskaffelse, finansiering, afskrivninger og drift endte i den samlede rapport og konklusion med en bemærkning om, at det i den samlede kommunale økonomi ikke var muligt at identificere disse forhold, hvorfor den del var udgået af beregningsgrundlag og konklusion. Et tredje eksempel var et samarbejde mellem en kommune og OK-Fonden, hvor man politisk fik fremstillet en omkostning på kr. til den lovpligtige erhvervsskadeforsikring som en ekstraomkostning, uden at man viste, hvad kommunen reelt selv havde anvendt til erstatninger m.v., når nu kommunen er selvforsikret. Bedre bureaukrati Direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, siger blandt andet om problemstillingen: Vi vil have stærkere regler, som sikrer, at også det offentlige skal udarbejde retvisende regnskaber for de enkelte ydelser. Det er ikke nødvendigvis mere bureaukrati, men bedre bureaukrati. Læs mere om emnet på side 2, 4, 5, 6 & 7.

2 DANSK ERHVERV leder september 2014 S 2 Aktuelle økonomiske nøgletal UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Af Christian T. Ingemann Direktør Dansk Erhverv Den bedste velfærd til prisen? I Dansk Erhverv kan vi se et enormt potentiale for både pris og kvalitet ved, at flere af samfundets velfærdsopgaver løses af ikke-offentlige aktører. Private virksomheder, selvejende organisationer og civilsamfundet bidrager dagligt til at løse nogle af de sværeste opgaver for udsatte borgere. De skaber resultater på beskæftigelsesområdet, og de yder en vigtig pleje og omsorg for samfundets ældre. De ikke-offentlige kompetencer er bestemt tilstede. Alligevel løses kun under hver femte af opgaverne på velfærdsområdet i dag af ikke-offentlige aktører. Det åbenlyse store potentiale ved en større andel realiseres ikke af sig selv. Slet ikke, hvis private i konkurrence med det offentlige er bagud på point fra starten. I dette nummer af Dansk Erhvervsavis sætter vi fokus på den risiko for ulige konkurrence, der opstår, når det offentlige ikke har gennemsigtighed i sine priser i konkurrencen med private virksomheder. Vi spørger derfor, hvad koster det offentlige egentligt? Ikke-offentlige leverandører er nødsagede til at medtage alle deres omkostninger, når de i ofte skarp konkurrence sælger eksempelvis en serviceløsning til en kommune. Både de direkte omkostninger til lønninger, men også de indirekte til for eksempel afskrivninger, IT, forsikringer, og andelen af løn til den samlede ledelse. Det skal kommunerne også. Men Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder oplever, at der er så store usikkerheder i dag på tværs af kommuner og landsdele, at det private initiativ ikke møder konkurrence på lige vilkår. Vi har spurgt kommunernes økonomichefer, og den rundspørge bekræfter det billede. Borgeren får derfor ikke den bedste velfærd til prisen, og samfundet mister den dynamik, produktivitet og innovation, som ligger i et stærkere samspil mellem det private og det offentlige. En dynamik, som er en af forudsætningerne for en mere effektiv offentlig sektor. Dansk Erhverv vil derfor have stærkere regler, som sikrer, at også det offentlige skal udarbejde retvisende regnskaber for de enkelte ydelser. Det er ikke nødvendigvis mere bureaukrati, men bedre bureaukrati. Redaktion morten bjørn hansen (ansvarshavende redaktør), johannes bøggild, Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, tine larsen, emilie husted, anne birkelund. design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: Udgives 15 gange i 2014 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Bruttoledighed, antal personer* 5,1 pct. Beskæftigelse, 2, 75 mio omregnet til fuld tid** Forbrugertillidsindikator*** 11,4 +0,8 point Konkurser, sæsonkorrigeret antal* Detailomsætningsindeks, 94,5-0,2 2010=100* Konjunkturbarometre***: Serviceerhverv 7 +2 point Industri point Detailhandel inkl. biler point Serviceeksport mia. kr ** 93,3-2,2 Vareeksport mia. kr* 51,1 1,4 *Tal for: Juli 2014 ** Tal for: 2. kvartal 2014 ***Forventninger: Målt i august **** Tal for: xxxxxxx Dansk Erhverv bakker op om Venstres sundhedsudspil, der er godt nyt for både de danske patienter, erhvervslivet og Danmarks muligheder for at sikre vækst og arbejdspladser. Af Emilie Husted For patienterne betyder Venstres udspil jo ganske enkelt, at de kommer tilbage i centrum og sikres hurtig behandling. For erhvervslivet betyder det, at arbejdsdygtige medarbejdere kommer hurtigere igennem et behandlingsforløb og tilbage på arbejdsmarkedet. Dansk Erhverv bakker op om udspillet, og vi håber, at det kan skabe bred politisk opbakning, siger markedschef Jakob Scharff, Dansk Erhverv. Efter at den nuværende regering indførte den såkaldte udredningsret og den differentierede behandlingsgaranti, risikerer patienter at vente Status Bevægelse Forslag til sundhedsgarantier er godt nyt for konkurrencen i flere måneder, før de har fået den fornødne operation eller behandling. Venstre vil med sit sundhedsudspil rulle ordningen tilbage og igen give patienterne retten til at gå til et privathospital efter en måned. Samtidig vil patienterne over en årrække få mulighed for frit valg fra dag 1 på en række behandlinger. Ved at give patienter mulighed for at vælge et privathospital fra dag 1, vil det offentlige sundhedssystem også blive udfordret på, om det kunne gøre det lidt bedre og lidt mere effektivt. Udspillet vil være med til at sikre en sund konkurrence, så vi får mere sundhed for pengene, tilfredse patienter og hurtigere behandling, påpeger Jakob Scharff og konkluderer: På sigt kan udspillet altså give os et mere fleksibelt sundhedsvæsen i Danmark, hvor konkurrencen vil være med til at stimulere innovation og bedre løsninger for patienterne.

3 DANSK ERHVERV september 2014 S 3 Vi hjælper Peter Bergestål med at sænke sine lageromkostninger. Allerede klokken syv om morgenen ankommer personalet i Clas Ohlsons 185 butikker. På det tidspunkt er der tre timer til åbning. Vores butikker har ingen lagerplads, fortæller Peter Bergestål, som er Transport Manager hos Clas Ohlson. Det vi har, ligger alt sammen på hylderne. På den måde holder vi vores lageromkostninger nede men det kræver dog, at butikkerne fyldes med varer hver morgen. Måske lyder det kedeligt, men logistik handler meget om at risikominimere. Hvis ikke varerne kommer frem klokken syv, får vi dem jo ikke op på hylderne, inden åbningstid. Og for os ville det selvfølgelig ikke være så godt. For at det hele kan fungere, arbejder Clas Ohlson sammen med PostNord Logistics, som leverer en totalløsning i hele Norden. Vi har valgt PostNord Logistics, fordi de holder en høj og vedvarende kvalitet. Men også fordi de hjælper os med at nå frem til mere miljøeffektive løsninger. I Norge har vi for eksempel sænket vores kuldioxid-emissioner med 30 % takket være togtransporter. Læs mere om vores samarbejde på postnordlogistics.dk/clasohlson PostNord Logistics indgår i koncernen PostNord sammen med Posten i Sverige, Post Danmark og Strålfors.

4 DANSK ERHVERV velfærd september 2014 S 4 Hvad koster det offentlige? Dansk Erhverv ønsker at rejse en debat, der skal føre til væsentlig større gennemsigtighed i de konkrete priser på velfærdsområdet. 25 Er du enig eller uenig i følgende: Man bør opstille et sæt fælles regnskabsregler og praksisser for alle kommuner som udspecificerer hvilke "indirekte" udgifter, der bør tælles med, når man gør udgifterne til bestemte velfærdstilbud op. velfærd Af Kristian Kongensgaard Hver dag bidrager en lang række ikke-offentlige aktører til vores fælles velfærd. På ældreområdet driver selvejende fonde og organisationer eksempelvis plejehjem og seniorboliger. Private virksomheder leverer dagligt hjemmehjælp. For udsatte børn og unge tilbyder private og selvejende bo- og opholdssteder døgntilbud med specialiserede behandlingsformer. På beskæftigelsesområdet løfter ikke-offentlige aktører ledige tilbage på arbejdsmarkedet. I Dansk Erhverv er vi stolte af, at ikke-offentlige aktører understøtter den fælles velfærd. Det er tilbud, som bidrager med bredde, kvalitet og innovation til gavn for borgeren. Når vi kigger rundt i det danske samfund, kan vi se et endnu stærkere potentiale for et større offentlig-privat samspil. I dag er det under hver femte opgave på det sociale område, som løses af private virksomheder eller selvejende organisationer, siger velfærdspolitisk chefkonsulent Rasmus Larsen Lindblom, Dansk Erhverv. rede socialområde og et endnu større beløb til omsorg og pleje for vores ældre medborgere. Kommunerne er fra statens side forpligtede til at følge det obligatoriske budget- og regnskabssystem. Det omfatter dels en autoriseret kontoplan med tilhørende konteringsregler, dels et sæt af form- og procedurekrav vedrørende budgetlægning, bevillingsafgivelse, regnskabsaflæggelse m.v. Mens det overordnet er muligt at få et overblik over udgifterne på de enkelte hovedkonti i de kommunale regnskaber, forholder det sig anderledes med de samlede udgifter for de enkelte institutioner. Her mangler ofte de indirekte udgifter. Udgifter, som ligger et andet sted i kommunens regnskaber, påpeger Rasmus Larsen Lindblom. Udfordringen er, at de offentlige budget- og regnskabssystemer ikke er en standardiseret opgørelse af pris på aktivitetsniveau. Eksempler fra flere kommuner viser, at budgettet for kommunale plejehjem ofte kun medtager lønsum for personalet på stedet samt de konkrete omkostninger til drift af selve stedet. Lederens løn er ofte ikke medtaget, og elever figurerer som en indtægt. I andre til- Tilbudsportalen er vigtig - men fungerer ikke efter hensigten Alle tilbud - offentlige såvel som private - på det specialiserede socialområde skal ligge beskrevet på Tilbudsportalen, som i 2007 blev lanceret i forbindelse med kommunalreformen. Formålet er blandt andet at bidrage til gennemskuelighed ved valg af tilbud, men også at understøtte tilsynet samt fremme lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører. Ifølge bekendtgørelsen for portalen skal de direkte såvel som indirekte omkostninger medregnes i den konkrete pris. Dansk Erhverv mener, at Tilbudsportalen er et vigtigt redskab netop til at sikre transparens i priser og kvalitet. Men vi oplever, at Tilbudsportalen desværre ikke fungerer efter hensigten. Bedre og ensartede standarder for regnskaber på tværs af kommuner er her en del af svaret, siger velfærdspolitisk chefkonsulent Rasmus Larsen Lindblom, Dansk Erhverv. (Kilde: Bekendtgørelse om Tilbudsportalen) Helt enig 21 Overvejende enig Dansk Erhverv har gennemført en rundspørge til økonomicheferne i landets 98 kommuner om problematikken med at få regnet alle udgifter til en velfærdsydelse med. 47 har svaret, og på ovennævnte udsagn om det ønskelige i blandt andet fælles regnskabsregler var over halvdelen, 26 i alt, enten helt eller overvejende enig. (Kilde: Dansk Erhverv). Hvad koster vores velfærd? Kommunerne bruger i dag mere end 30 milliarder kr. på det specialisefælde mangler bogholderi, HR, revision, opsparing til vedligeholdelsesopgaver, forsikringer, afskrivninger og/eller udvendig vedligeholdelse. Kommunerne har også brug for gennemsigtighed At også kommunerne handler ydelser og tilbud med hinanden har aktualiseret et behov hos kommunerne selv for gennemsigtighed i priserne. Netop på det specialiserede socialområde arbejder kommunerne med at medtage de indirekte omkostninger gennem overheadsprocenter. Det sker gennem det regionale KKR-samarbejde, der står for KommuneKontaktRåd. Fire ud af fem af de regionale KKR-samarbejder fastsætter således hver på deres måde overhead. Fastsættelsen inden for det enkelte samarbejde sker gennem forhandling kommunerne imellem og varierer ganske meget de fire regioner imellem. Ulige konkurrence for ikke-offentlige aktører Private, selvejende og frivillige virksomheder leverer i dag en række tjenesteydelser på vegne af eller som supplement til den offentlige velfærdsydelse. De bliver målt på både kvalitet, effekt og omkostninger. sætningsproblemet rammer i den grad de private og selvejende leverandører, der jo - som alle andre virksomheder - er underlagt krav om ganske grundig finansiel afrapportering. De private, selvejende og frivillige aktører er nemlig underlagt revision efter årsregnskabsloven og på flere 9 Hverken enig eller uenig 7 Overvejende uenig 4 1 Helt uenig Direkte og indirekte udgifter Ved ikke Direkte udgifter Løn. Køb af materialer og tjenesteydelser. Reparationer og vedligeholdelse. Husleje m.v. Indirekte udgifter Lokaler og kontorer. Indirekte lønomkostninger. IT. Ledelse. Administration m.v. Forsikringer. Udvikling. Beregnede tjenestemandspensioner. Lovpligtige forsikringer. Skadesomkostninger - selvforsikring. Forrentning af driftskapital. Forrentning og afskrivning af anlægskapital. Faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen. (Kilde: Bekendtgørelse nr. 607 af 24. juni 2008 om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud). områder endda også forvaltningsrevision - økonomisk-kritisk revision, hvor der foretages en vurdering af, om midler er brugt økonomisk mest hensigtsmæssigt. Om prisen på de private og selvejende tilbud faktisk er lavere end de kommunale, kan man ikke sige noget om i almindelighed - men i en situation, hvor priserne ikke kan sammenlignes, tilsidesættes de privates og selvejendes tilbud og institutioner på et uoplyst grundlag. Dansk Erhverv anerkender, at en

5 DANSK ERHVERV konkurrence september 2014 S 5 Udbudsstrategi har gjort os skarpere I Holbæk Kommune vedtog byrådet i 2010 en udbudsstrategi, der skal sikre, at kommunen med jævne mellemrum sætter sine opgaver i udbud. Den strategi har sparet kommunen flere millioner kroner. konkurrence Af Dorthe Pihl Byrådets ønske om at konkurrenceudsætte de velfærdsydelser, som Holbæk Kommune tilbyder sine borgere, har tvunget kommunen til at udarbejde klare kravspecifikationer på opgaverne. Det skal nemlig være muligt at sammenligne tilbuddene fra de private aktører med kommunens egen pris. For at kunne gennemføre kontrolberegninger af, om vi rent faktisk kan få en ydelse billigere hos de private aktører, har vi valgt at medtage alle de udgifter, der ligger i vores egne tilbud. Det nytter jo ikke noget, at vi sammenligner pærer med bananer, forklarer direktør Kenn Thomsen, Holbæk Kommune. Vi skal sammenligne pærer med pærer Direktøren fortæller, at når kommunen skal beregne prisen på dens egne ydelser, så medtager man en række overheadomkostninger, som det ikke nødvendigvis er kutyme at medtage i alle kommuner. Det drejer sig om udgifter til pension, barselspuljer, forsikringer, IT, vedligeholdelse og afskrivninger af bygninger. Derudover lægger kommunen 4 procent overhead oven i dens egen pris, som dækker centraladministrationens udgifter. en afspejler dermed i højere grad de reelle udgifter ved at drive offentlige institutioner. Jeg er ikke sikker på, at alle kommuner har det fokus, så de får medregnet alle de overheadomkostninger, der er ved at drive en institution eller et plejecenter. Så ender man med at sammenligne bananer og pærer. Det betyder jo, at man ikke kan vide, om det er muligt at spare penge ved at lade en privat aktør komme på banen, siger han. Det nytter jo ikke noget, at vi sammenligner pærer med bananer. Kenn Thomsen, direktør, Holbæk Kommune Konkurrence skaber bedre tilbud til borgerne Samtidig har kommunens strategi om at konkurrenceudsætte flere ydelser gjort, at Holbæk selv er blevet skarpere på, hvordan kommunen kan gøre sine egne tilbud bedre og mere effektive. Direktør Kenn Thomsen, Holbæk Kommune. Der er ingen tvivl om, at konkurrenceudsættelsen har givet os flere penge på bundlinjen. Dels fordi vi har sparet penge på nogle private løsninger, og dels fordi et udbud har fået os til at gennemgå vores egen drift og tilpasset os, så vi selv kan løse en opgave bedre og billigere, påpeger direktøren. Når vi gør det her, så er det jo ud fra et ønske om at skabe de mest innovative og gode løsninger til vores borgere til den bedste pris. Derfor er vi også i færd med at indgå flere offentlig-private partnerskaber om blandt andet plejecentre. Tanken er, at vi skal lære af hinanden, så borgerne er sikret nogle attraktive tilbud, understreger han. række kommuner arbejder seriøst med den fælles udfordring, som manglende gennemsigtighed i priserne på kommunale tilbud udgør. I en rundspørge til landets kommunale økonomichefer efterlyser over halvdelen af dem, der har svaret, flere centrale tiltag og en stærkere erfaringsudveksling. Dansk Erhverv peger derfor på et enkelt krav om, at alle driftstilbud - både offentlige og ikke-offentlige - skal opstille retvisende og sammenlignelige budgetter og regnskaber, der indeholder alle direkte og indirekte omkostninger på enhedsniveau, burde være tilstrækkeligt, konkluderer velfærdspolitisk chefkonsulent Rasmus Larsen Lindblom, Dansk Erhverv. Bedre prissætning af velfærdsydelser i Danmark Velfærdspolitisk chefkonsulent Rasmus Larsen Lindblom, Dansk Erhverv. Dansk Erhverv har 3 konkrete forslag til at fremme bedre prissætning af velfærdsydelser. Klare krav for afrapportering på institutionsniveau. Obligatoriske standarder for budgetter og regnskaber, som sikrer, at alle indirekte omkostninger medtages. Ensartede regler for revision af sammenhæng mellem budget og faktisk drift af en institution. Gør innovation til en del af virksomhedens hverdag. Konference med: Thomas Wedell- Wedellsborg København 6. november 2014 // Se mere på Photo: Carles Rodríguez Marín

6 DANSK ERHVERV velfærd september 2014 S 6 Konkurrence er sundt - hvis grundlaget er sundt På den kommende Velfærdens Årsdag 2014 om Nye veje - ny velfærd, arrangeret af Dansk Erhverv, skal blandt andre OK-Fondens administrerende direktør, Paul Erik Weidemann, give sit bud på, hvad forventningerne til fremtidens velfærd betyder for de private leverandørvirksomheder. Han fortæller her, hvilke udfordringer han møder i dag, og hvilke visioner der kan bære fremad. velfærd Af Kristian Kongensgaard Som samfund er vi nødt til at have et andet perspektiv. Ikke hver for sig - men i fællesskab. Befolkningen, landets kommuner og de private leverandører, siger OK-Fondens administrerende direktør, Paul Erik Weidemann. Han er naturligvis meget optaget af vilkårene for de borgere, der hver dag er i berøring med fondens omfattende aktivitet med drift af plejehjem, bosteder for psykisk syge, beskæftigelse som socialøkonomisk virksomhed, hospice, ældreboliger, seniorfællesskaber, boliger for stærkt fysisk handicappede og boliger for voksne med autisme. Men han finder de langtrækkende perspektiver og visioner for samfundsudviklingen mindst lige så vigtige: Vi er nødt til at tage fat på en kritisk og konstruktiv dialog om, hvad det er for en velfærd, vi skal have. Spørgsmålet er, om vi bare skal indrette velfærden på en bestemt måde, fordi vi kan, eller om vi i stedet skal tage stilling til, om hvad det er, vi vil. Lad pengene følge personen Paul Erik Weidemann vil gerne skabe nye løsningsmodeller på velfærdsområdet. Både når det gælder den måde, vi tænker boligen, og den måde, vi tilrettelægger omsorgen på. Plejeboliger er i dag for mennesker, der ikke kan klare sig på anden vis. Fysisk svækkelse, demens og kognitiv svækkelse byder mennesker at komme på plejehjem. De kommer af nød, fordi der ikke er andre løsninger. I forbindelse med tilrettelæggelsen af modelprogrammet for fremtidens plejeboliger udtalte en plejehjemsbeboer, at I får mig aldrig til at tale om det som mit hjem. Jeg synes, at der skal italesættes en ny virkelighed rundt om plejeboligerne, hvor gennemsnitslevetiden er kort. De mennesker, der bor dér, skal udfolde livet på bedste vis i sameksistens med at være dybt afhængige af andres hjælp, sygdomsdiagnoser m.v. Vi må aldrig tabe vores mål med at skabe så godt et liv som muligt for de mennesker, som bor hos os. Men en række forudsætninger for det skal til fornyet debat i samfundet. Herunder nye løsningsmodeller på både bolig- og omsorgsområdet. Det vil vi gerne arbejde for. Er det ikke bare at få begyndt? Jo - sådan kan det godt lyde. Men plejeboliger skal indrettes efter ganske bestemte standarder og regler. Det er i dag ikke muligt at afvige fra dem, hvis boligerne skal bygges og drives for offentlige midler, påpeger Paul Erik Weidemann. Lov om individuel boligstøtte, lov om almene boliger m.v. trænger til en revision, så vi kan sætte nye standarder på en række helt konkrete områder. Man kan ikke tage sine offentlige tilskud med sig til private boliginitiativer. I stedet for at visitere til en bestemt plejebolig kunne man efter de samme principper som friskoler lade pengene følge personen, der så frit kunne vælge, hvor han eller hun ville bo. Det ville synliggøre, hvad de ældre reelt ønsker, og det ville motivere både os private leverandører og kommunerne til at udvikle nye og bedre tilbud. Tilkøb vil vinde større indpas Paul Erik Weidemann tror også på, at modeller med mulighed for at tilkøbe ekstra serviceydelser, der tilgodeser de ældres individuelle ønsker, vil vinde større indpas. Det både skal og vil mindske presset på det offentliges økonomi, og det vil give fremtidens ældre en større valgfrihed - både når det offentlige eller de selv betaler for det, de modtager. Vi er på vej gennem en samfundsmæssig udvikling, hvor vi skal gå fra at være et modtagersamfund til et bidragersamfund. Befolkningen skal Mød OK-Fondens administrerende direktør, Paul Erik Weidemann, hos Dansk Erhverv på Velfærdens Årsdag 2014, tirsdag den 30. september. OK-Fonden Det er en non-profit organisation, der under visionen: Livet skal leves - hele livet arbejder for at forbedre forhold og livskvalitet for ældre, handicappede og svage grupper i bredeste forstand. Fonden driver en række plejehjem landet over, og driver derudover psykiatriske tilbud, hospice og administrerer en lang række seniorbofællesskaber. Desuden tilbydes byggeherrerådgivning og -administration via fondens byggeafdeling. OK var forkortelsen for Omsorgs Klubber, der med stor succes blev oprettet i slutningen af 60 erne. Fonden blev oprindeligt stiftet af daværende rådmand på Frederiksberg, Arne Ginge, for at støtte oprettelsen og videreførelsen af OK-Klubber i Danmark. OK-Klubberne og OK-Fonden er i dag uafhængige af hinanden, men har stadigvæk nære bånd. Fonden har bygget cirka boliger og har også cirka medarbejdere. Den daglige ledelse varetages af Paul Erik Weidemann, som er direktør for både OK-Fonden og OK-Fondens datterselskaber. Fondens formand er Michael Brostrøm. Prinsesse Benedikte er protektor for OK-Fonden. i højere grad forpligtes til at medlevere. OK-Fondens administrerende direktør har derfor også en vision om, at pårørende og andre frivillige skal inddrages meget mere i den måde, fonden tilrettelægger sine aktiviteter på: Jeg håber, at Velfærdsdanmark fortsat vil påtage sig et ansvar for vores syge og svage. Når jeg ser, hvad der sker i udlandet, er jeg både tilhænger af skattebetalt velfærd og det sociale ansvar, vi som samfund påtager os. Men jeg synes, at vi skal styrke samfundsdebatten massivt omkring borgernes rettigheder og pligter, for folk står ikke ligefrem i kø for at deltage i opgaveløsningen. Vi har rigtig mange frivillige, der yder en fantastisk indsats. De skal have den største ros. Men vi oplever også holdningen: Vi har betalt skat hele livet, og derfor må det offentlige løse opgaven. Uden at vi tager arbejdet fra de fagprofessionelle - men for at skabe en bedre velfærdsmodel og et bedre liv for den enkelte borger, kan vi løse opgaver betydelig mere velovervejet. Vi anstrenger os for at være løs-

7 DANSK ERHVERV velfærd september 2014 S 7 ningsorienterede og kreative. Sammen med kommunerne. Men jeg synes, vi skal turde endnu mere, turde gå nye veje og tage kalkulerede risici. Ad den vej kan vi komme til at stå på mål for de fælles gode historier om at nå nye mål ad nye fælles veje. Det kunne også sætte en ny dagsorden for samskabelse mellem offentlig og privat, sætte pressen på en ny dagsorden med at fortælle de gode historier, og give politikerne en ny dagsorden at stå på. Væk fra politiske enkeltsager med tilhørende revolverjournalistik og over i en ny tillidsdagsorden i både presse og befolkning. Plads til forbedring I den seneste tid har OPP, OPI og OPS været på den politiske dagsorden. Det handler om konkurrencemæssig performance, dagsaktuelle tilbud m.v. Det handler om pris og kvalitet. Mere velfærd for færre penge: Som 40-årig non-profit leverandør til landets kommuner er vi helt med på den trend. Men det fordrer, at den konkurrencemæssige dialog kommer hele vejen rundt. Om det præsterede resultat, kvalitet, leverancesikkerhed, mangfoldighed, prissætning m.v. Her er der plads til forbedring. Når det så kommer til prissætningen, og hvad skal en privat leverandør som for eksempel OK-Fonden have for at løse en opgave i forhold til, hvad kommunen selv kan gøre det for - så mener Paul Erik Weidemann, at kommunerne fortsat har en betydelig opgave i at regne alle omkostninger med, for eksempel husleje, IT-ydelser, HR og ledelse, forsikringer, finansiering og afskrivninger, når de skal sammenligne prisen på kommunens egen opgaveløsning med prisen hos en privat leverandør. Som medlem af Selveje Danmark er vi i OK-Fonden i gang med en konstruktiv dialog om hele denne problemstilling, som ikke handler om andet end fair konkurrence. Hvis - og når - vi som private skal konkurrere med det offentlige - også på pris. Plads til at gøre en forskel Paul Erik Weidemann mener ikke, at det nødvendigvis er nye samarbejdsformer mellem private leverandører og det offentlige, der er brug for: Alle siger udbud, OPP, OPI og hvad ved jeg. Det afgørende for os er graden af detailstyring, der ikke må være strammere, end at vi kan folde vores kompetencer ud og gøre en forskel. Vi vil gerne tale samskabelse, fælles innovation eller hvad det nu skal kaldes. Men det skal ske på en styrket fælles indsats om mere grundforskning og viden om, hvordan og med hvilket resultat vi løser velfærdsopgaverne. I stedet for at gætte os til, hvad vi går og bedriver, så har vi behov for tidsstudier samt studier i antropologi og velfærdsteknologi. Hvor langt kan vi sænke antallet af medarbejdere - og dermed graden af fagprofessionelle, når vi skal tage hånd om mennesker med demens, komplekse sygdomsbilleder m.v.? Hvad kan og vil vi acceptere af risici i den udviklingsproces? Hvor langt kan vi forpligte familien og de pårørende, så de er med til at løse velfærdsopgaven i en blanding af lyst og pligt? Det skal være uafhængige studier, som nogle af vores uddannelsesinstitutioner burde tage sig af. Hvad skal vi holde op med at levere som velfærdssamfund - så der er penge nok til fortsat at løse opgaven ordentligt, der hvor det er det offentlige, der betaler? Hvad koster velfærdsteknologi - og hvad skaber det af gevinster for det enkelte menneske og for samfund og leverandør? Vi skal skabe en valid samfunds-business case. Ad den vej håber vi, at vi kan medvirke til at øge investeringslysten i ny velfærdsteknologi, nye boligformer, nye leverandørløsninger. Fordi vi har styr på krav til ønskede resultater, indsats, ressourcer, investering, risiko m.v. Skandinavisk velfærd som et eksportprodukt Foruden opgaver for det offentlige arbejder OK-Fonden også på at udbygge sine aktiviteter gennem almindelige kommercielle tiltag. Fonden har købt en del af en IT-virksomhed, der har fokus på kompetenceudvikling inden for velfærdsområdet, arbejder for at skabe Boliger for livet og er på det indledende stadie i eksport: Vi har pt. en række interessante henvendelser fra udlandet på det felt. Det handler om at gøre skandinavisk velfærd til et eksportprodukt. Gennem et nyetableret konsortium med støtte fra InterregV i en model, der både involverer eksport af den danske myndigheds- og kontrolmodel, omsorgsleverance med uddannelse samt tilblivelse af boliger med skandinavisk design og funktionalitet, slutter Paul Erik Weidemann. Læs også forsideartiklen. Velfærdens årsdag 2014 NYE VEJE NY VELFÆRD Tirsdag den 30. september 2014 kl Dansk Erhverv, Børsen, 1217 København K. Hvad kan borgerne forvente af fremtidens velfærdssamfund, og hvordan kan offentlige og ikke-offentlige leverandører i samarbejde løfte vores velfærd? Kom til Velfærdens Årsdag 2014, og mød kolleger, netværk, forskere og politikere, når vi under overskriften Nye veje ny velfærd sætter fokus på, hvad vi kan forvente af fremtidens velfærdssamfund. Vær en aktiv del af debatten, når vi sætter eksperter, politikere og fagfolk stævne på Børsen. Manu Sareen, minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (R). Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening. Karen Ellemann, medlem af folketinget (V). Agi Csonka, administrerende direktør i SFI. Niels Villemoes, forfatter og foredragsholder. /information: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest 22. september på:

8 DANSK ERHVERV rådgiverdagen september 2014 S 8 Generalister og specialister - foren jer! På Dansk Erhvervs Rådgiverdag 2014 blev der sat fokus på, hvordan Viden- Danmark forbliver konkurrencedygtig. rådgiverdag Af Kristian Kongensgaard Der er brug for både teknologinørder og andre specialister, når virksomheder skal udvikle nye innovative produkter og services. Men virksomhederne skal også alliere sig med generalister til at holde sammen på projekterne og bane vejen ud på det kommercielle marked. Det kan være et problem i især iværksættervirksomheder, at de er meget produktfikserede og mindre i stand til markedsmodning. På Dansk Erhvervs Rådgiverdag 2014 med cirka 300 deltagere skulle et virksomhedspanel forsøge at besvare spørgsmålet: Hvordan bliver de kloge virksomheder mere konkurrencedygtige? De får mere ud af mindre Dagens vært, markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv, betegnede opgaven som at finde en ny opskrift på at leve af viden. Han ridsede følgende kendetegn op hos disse såkaldt kloge virksomheder: De kan bruge deres viden, de holder ikke værdierne for sig selv, de får mere ud af mindre, men de kræver Rådgiverdagens virksomhedspanel bestod af, fra højre, administrerende direktør Søren Kaster - public relations-virksomheden Kasters, Business Director Morten Andersen - HAYS Specialist Recruitment, direktør Cecilia Bonefeld-Dahl - IT-virksomheden GLOBIT, og CEO Jonas Gyalokay - iværksættervirksomheden AIRTAME. Yderst til venstre ordstyrer og markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv. særlige rammebetingelser, for eksempel finansiering, for de har ikke rigtig noget at stille sikkerhed i. Cecilia Bonefeld-Dahl, der er direktør for virksomheden GLOBIT og formand for IT-Branchen, blev spurgt, om vi ikke har dimser og dingenoter nok, så branchen blot har tilbage at forfine og sælge det, der allerede er opfundet: Der forsvinder også dimser. Tidligere var IT en større investering for virksomhederne. Men i dag får man IT som en service, og hvor man kan komme meget hurtigere og billigere i gang med eksempelvis e-handel, fordi løsningerne allerede er udviklet og lige til at gå til. Det er ikke mindst til stor gavn for de mindre virksomheder, svarede hun. De unge skal præges mere Business Director Morten Andersen, HAYS Specialist Recruitment, gjorde gældende, at det er svært at få fat i medarbejdere med innovative kompetencer: Vi skal præge de unge og uddannelsesinstitutionerne mere for at få flere til at uddanne sig, så virksomhederne kan få flere produkter ud. Virksomhederne har brug for en blanding af generalister og specialister. Administrerende direktør Søren Kaster, virksomheden Kasters, og formand for Public Relations Bran- Administrerende direktør Pål Thore Krosby, Aller Media A/S, fortalte om den innovative transformation fra bladhus til mediehus: Hvis vi ikke gør noget, så dør vi. Læserne vil ikke betale det samme for digitalt som for print. Ifølge den nye økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard, er Danmark godt rustet til at tackle de forandringer, verden byder på.

9 DANSK ERHVERV rådgiverdagen september 2014 S 9 10 anbefalinger til initiativer og investeringer i vidensamfundet Dansk Erhverv gav på Rådgiverdagen 2014 sine 10 bud på, hvad vi kan gøre for at øge vidensamfundets konkurrenceevne og forhåbentlig skabe flere virksomheder og jobs dér, hvor det for alvor er sjovt: I de kloge virksomheder. Torsdag den 4. september 2014 kl Dansk Erhverv på Børsen, 1217 København K chen, tog et opgør med den tidligere så herskende filosofi i hans branche, TILMELD DIG RÅDGIVERDAGEN 2014, OG MØD der KOLLEGER,NETVÆRK i sin tid fortrinsvis OG POLITIKERE. blev VÆR fostret MED, af journalister: NÅR VI DISKUTERER, HVORDAN VIDEN-DANMARK FORBLIVER KONKURRENCEDYGTIG! Det dur ikke længere at sige, at det ingen rolle spiller, at man ikke ved noget Under overskriften Knowledge Matters inviterer vi - toneangivende blot man rådgivere, ved, hvor videntunge man virksomheder skal spørge. og deres kunder til et spændende program med ny viden, Han var enig i det med generalister inspiration, netværk og politik. og specialister: Hør bl.a. key-note Pål Thore Krosby fortælle om, hvordan Aller Media har håndteret den innovative transfor- Det er ikke nok at have et godt produkmation fra eller bladhus en til god mediehus løsning. og deltag i Man debatten, skal når virksomhedspanelet diskuterer, hvordan de kloge også virksomheder kunne bliver fortælle mere konkurrencedygtige. historien Deltag bag, i og det én ud mangler af tre faglige break-out i mange sessioner, ellers hvor tre innovativdringer. virksomheder. Og hør Margrethe Vestagers bud på, hvordan brancheforeninger stiller skarpt på spændende faglige udfor- danskerne står distancen i den skærpede internationale CEO Jonas Gyalokay, iværksættervirksomheden AIRTAME, havde en konkurrence på viden, innovation og teknologi. Mød bla.: klar rolle til specialisterne: Dem skal man blandt andet bruge til at teste produkterne og idéerne. Han medgav, at det er meget vigtigt Pål Thore Krosby Aller Media Margrethe Vestager Økonomi- og indenrigsminister (R) som innovativ virksomhed at tænke internationalt, /information: men ikke på bekostning Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt: af rødderne: Hjemmemarkedet er fortsat vigtigt, fordi det giver mulighed for at teste under vilkår, man kender. Hvis vi ikke gør noget, så dør vi Rådgiverdagen havde også inviteret administrerende direktør Pål Thore Krosby, Aller Media A/S, til at fortælle om den innovative transformation fra bladhus til mediehus. Mads Kjøller Damkjær, Implement Consulting Group, optrådte på Design Denmarks break-out session om Design thinking - den nye management disciplin. Aller omsætter for cirka 2 milliarder kr. om året i Danmark og har 72 procent af ugebladsmarkedet og 23 procent af magasinmarkedet. Men virksomheden er under pres: Hvis vi ikke gør noget, så dør vi. Læserne vil ikke betale det samme for digitalt som for print. Vi sidder i en osteklokke, men hvordan får man sine medarbejdere med på en usikker rejse, spurgte han retorisk og svarede: Grundlaget for innovation er kultur og kulturforandringer og fortalte følgende anekdote som eksempel på hvor svært, det kan være: Da arbejdet med fotos i Aller også skulle digitaliseres, undrede det mig, at der var så stor modstand mod at nedlægge mørkekammeret. Lige indtil det gik op for mig, at det også fungerede som en skjult bar. Målret og styrk de videregående uddannelser. Udnyt de internationale talenter bedre. Få mere bundlinje ud af universiteternes forskning. Gør det attraktivt at investere i gode idéer. Sæt turbo på den digitale økonomi. Skab tidssvarende rammer for teknologiinvesteringer. Styrk egenkapitalen i små og mellemstore virksomheder. Skab højvækst i flere danske virksomheder. Gør det enkelt at hjælpe det offentlige. Slip privat innovation løs i den offentlige sektor. Ovennævnte 10 bud er uddybet i publikationen Vidensamfundet - 10 anbefalinger til initiativer og investeringer, der kan downloades fra Dansk Erhvervs hjemmeside: Forandringer er ikke trusler Danmarks nye økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard, skulle svare på, hvordan danskerne står distancen i den skærpede internationale konkurrence på viden, innovation og teknologi: Der er en snæver kobling mellem udvikling af teknologi og innovation og så jobskabelse i danske virksomheder. Når verden omkring os forandrer sig, er det ikke en trussel mod os men nye muligheder, fordi vi får stadig mere viden omsat via flere og flere forskere og andre højtuddannede. Vi skal blot være opmærksomme på, at det afgørende er kvaliteten af deres uddannelse. FOTO: KAJ BONNE DVCA - Danish Venture Capital and Private Equity Association var vært for en af Rådgiverdagens break-out sessions, hvor spørgsmålet: Hvad skal der til for at skabe et stærkt innovativt samfund? blev besvaret af blandt andre partner Gregers Kronborg, Northzone Ventures. Koncernchef Thomas Honoré, Columbus A/S, til venstre, og administrerende direktør Leif Vestergaard, EG A/S, var indlægsholdere på IT-Branchens break-out session: Er du klar til opsvinget?

10 DANSK ERHVERV medlemsrabatter september 2014 S 10 TJEN PENGE PÅ DIT MEDLEMSKAB Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab - gør som andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. SVEA FINANS Få rabat på fakturakøb, factoring, fakturaservice og inkasso. STATOIL Få attraktive rabatter på brændstof til virksomheder og private. CARNET OG CERTIFIKAT Få 50 % rabat på legalisering af eksportdokumenter. EUROCARD Få glæde af Eurocard firma- og privatkort til en favorabel pris. DONG ENERGY Få en attraktiv aftale med rabat på naturgas og naturgasservice. DANSK ERHVERV PENSION Få pension med lave omkostninger og fleksibilitet. TELENOR Få fordelagtige rabatter på pakkeløsninger og almindelige abonnementer. UDBUDSVAGTEN Få 10 % i rabat på modtagelse af offentlige udbud og licitationer. Gode råd om Superchokpris og andre Kanonpriser Dansk Erhverv har revideret sin pjece med GODE RÅD OM markedsføring. Af Kristian Kongensgaard Hvis man i sin detailforretning benytter særligt kraftige udtryk som USANDSYNLIGT BILLIGT, UD- SALGSSLUTSPURT og SUPER- CHOKPRIS i prismarkedsføringen, skal der være noget om snakken. erne skal virkelig være grundigt barberet ned i forhold til de oprindelige priser. Ellers kan man komme i konflikt med Forbrugerombudsmandens retningslinjer. Dansk Erhverv har i sin nye reviderede pjece på 12 sider om markedsføring gjort rede for de vigtigste juridiske regler, ledsaget af praktiske råd, så virksomheden kan være sikker på, at markedsføringen er lovlig og dokumentérbar, som loven kræver det. Pjecen er skrevet ud fra Forbrugerombudsmandens retningslinjer om prismarkedsføring, der senest er opdateret 1. juli Hvis man hævder, at en vares pris er sat ned, skal det altid være tydeligt angivet, hvilken pris der sammenlignes med. Hvis prisen markedsføres fremtiden starter her... Gode råd om... markedsføring Pjecen om markedsføring hører til Dansk Erhvervs serie med GODE RÅD OM, og de kan downloades på hjemmesiden: Medlemsvirksomhederne kan også rekvirere yderligere eksemplarer af pjecerne i papirudgave ved at henvende sig til: shop@danskerhverv.dk som en besparelse, skal forretningen henvise til en pris, der har været gældende minimum 6 uger - den såkaldte referenceperiode. Bortset fra enkelte undtagelser må man herefter anvende besparelsesudsagnet i 2 uger. Pjecen indeholder et skema, der giver et overblik over de grundlæggende forløb, hvis man vil markedsføre prisnedsættelser. I pjecen anbefaler Dansk Erhverv, at de enkelte virksomheder i stedet overvejer kun at skilte med varens aktuelle pris. Sammenligningspriser kræver dokumentation, som virksomheden skal bruge ressourcer på at fremskaffe. Når medarbejdere går på barsel Medarbejdere på barsel - regler i praksis 127 sider Maj 2014, 2. udgave Af Kristian Kongensgaard BISNODE Få minimeret dine tab, og find lønsomme kunder til medlemspris. *Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. Læs mere om medlemsfordelene på: KONTAKT Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på: Telefon: medlemsrabatter@danskerhverv.dk Der fødes hvert år godt børn i Danmark, og DA Forlags nye udgave af bogen om Medarbejdere på barsel giver svar på alle arbejdsgiverens ansættelsesretlige spørgsmål med udgangspunkt i en helt normalt forløbende graviditet og efterfølgende orlov både i forhold til mor og far. I håndbogen er indarbejdet de seneste relevante ændringer i forlængelse af de nye overenskomster fra foråret Denne udgave medtager forhold vedrørende indberetningssystemet, der nu foregår via Virk.dk og NemID i sammenhæng med Udbetaling Danmark. Kr. 217,50 + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 290,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. Fås også som e-bog. Bestilling shop@danskerhverv.dk

11 DANSK ERHVERV detailhandel september 2014 S år og allerede garvet i detail- og e-handel Detailhandelskonferencen Mikkel Lundstrøm er inviteret til Dansk Erhvervs detailhandelskonference for at fortælle om sin entré i dansk detailhandel. mød kunderne, hvor de er Innovativ markedsføring detailhandel Af Kristian Kongensgaard Der var engang et reklameslogan, der hævdede, at Der skal to til en god kop kaffe - dig og din købmand! Det gælder stadig, og en af købmændene er 18-årige Mikkel Lundstrøm fra Næstved. Her i sommer afsluttede han HG og havde faktisk sikret sig en kontorelevplads i København. Men han ville hellere starte egen forretning med det samme: Jeg følte mig godt rustet, for jeg har tidligere haft en webshop med tøj, men ville nu gerne prøve noget andet. Mikkel har en passion for kaffe af høj kvalitet, og 2. juni i år åbnede han sin forretning, Mikkels Kaffe, på en god placering midt i Næstved. Forinden havde han været i banken for at låne kr., men det fik han ikke meget ud af: Svaret var nej med den begrundelse, at det var detailhandel. Mikkel kunne heldigvis klare sig uden banken ved at hæve sin børneopsparing og sælge nogle aktier. Leder efter partner Allerede efter de første 3-4 måneder er omsætningen næsten fordoblet i forhold til den første måned og ligger på den rigtige side af det budgetterede minimum, så det går i den rigtige retning. Han har åbent i butikken 45 timer om ugen, og hertil kommer administration, varebestilling og holde styr på butikken. Desuden sælger han kaffe og de andre specialiteter i butikken til kunder over nettet. Mikkel har ansat en gymnasieelev cirka 6 timer om ugen: Jeg foretrækker at kunne være i butikken i hele åbningstiden. Men det er klart, at det er hårdt at være så meget alene om det. Derfor håber jeg også på, at jeg kan finde en partner eller investor med nogle andre kvalifikationer end mine. Mikkel finder nye produkter på nettet, og han vil ikke have hvad som helst ind i sortimentet: Produkterne skal helst være lidt spe- cielle, ellers ligner butikken bare alle andre, understreger han. Fødevaremyndighederne har også været på besøg, og de efterlod en glad smiley: Det var rart, at de var her, for jeg havde en del spørgsmål, som jeg fik styr på. Stor opmærksomhed på sociale medier Mikkels mor, der er finansøkonom, hjælper ham med regnskabet: Hun har styr på det, men jeg følger godt med, for jeg vil vide, hvordan økonomien hænger sammen. Noget af det, Mikkel skal fortælle om på Dansk Erhvervs detailhandelskonference er brugen af sociale medier i forretningsmæssig øjemed. Han benytter selv både Facebook, Instagram og Twitter og holder blandt andet små konkurrencer for at gøre butikken kendt: I den seneste konkurrence var der visninger, så det er en god måde at komme i kontakt med kunder på. Men man skal ikke overdrive konkurrencer, og jeg forsøger at udvikle brugen af sociale medier på andre måder. Se invitationen til Dansk Erhvervs detailhandelskonference andetsteds på denne side. Fredag d. 3. oktober 2014 kl hos Dansk Erhverv på Børsen, 1217 København K. Kundernes adfærd ændrer sig markant i disse år. Det stiller nye krav til detailhandlen og de forretningsdrivende. Årets detailhandelskonference giver dig inspiration til at møde kundernes behov i fremtiden. Mød blandt andre: Mikkel Lundstrøm, Mikkels Kaffe: 18-årig iværksætter: fra HG til succesfuld selvstændig Simon Bentholm Hansen, /KL7: Fremtiden i detail: datastrategier og adfærdsdesign Christine Antorini, undervisningsminister (S) uddeler Detailhandlens Fagprøvepris 2014 Detailhandlens fagprøvepris Endelig kan du møde detailhandlens fremtidige supertalenter, når undervisningsminister Christine Antorini uddeler Detailhandlens Fagprøvepris Den samlede præmiesum er på kr. og uddeles i samarbejde med Dansk Principalforening. /information: Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig via senest d. 29. september Mød Mikkel på Dansk Erhvervs detailhandelskonference!

12 DANSK ERHVERV detailhandel september 2014 S 12 Sådan driver vi detailhandel En lang række medlemsvirksomheder fortæller i Dansk Erhvervs omfattende analyse Detailhandlen - fra varer til vækst om, hvordan de driver forretning. Her følger den 2. række uddrag af disse case stories, der i deres helhed kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside. detailhandel Af Marie Louise Thorstensen, Malthe Munkøe og Kristian Kongensgaard Samme mængde besøgende i butik og netbutik SILVAN Freddy Lauridsen Administrerende direktør Salget via e-handel er mærkbart steget de seneste år, hvor vi nu har den samme mængde besøgende i vores netbutik, som vi har i vores fysiske varehuse. Denne succes kan ikke tilskrives allokering af flere ressourcer til den digitale handel alene. Succesen skal også findes i alt det omkringliggende, som både tæller sociale medier, gør-det-selv-videoer og en effektiv crosschannel strategi. Kunder, som i særdeleshed har langt til nærmeste varehus, kan sidde hjemme og bestille og efterfølgende være sikker på, at produkterne er i det varehus, hvor de ønsker at afhente dem. Fra kapitlet Den danske forbruger Finanskrisen affødte ny investerings- og vækstplan Louis Nielsen A/S Tino Pedersen Head of PR & Communication Da vi stod på randen af finanskrisen, valgte vi helt bevidst at sætte ind med en meget ambitiøs investerings- og vækstplan. Den har blandt andet ført til, at vi indtil videre har åbnet 28 nye butikker landet over, siden krisen satte ind. Det har vi gjort, fordi vi tror på, at det er til vores fordel, når danskerne begynder at se mere kritisk på, hvor de egentlig får mest værdi for pengene. Vi er glade for nu at kunne konstatere, at det har vist sig at holde stik. I regnskabsåret har vi haft en fremgang på 26 procent i antallet af kunder. Det er yderst tilfredsstillende for os i en periode, hvor detailhandlen generelt - og ikke mindst andre dele af optikerbranchen - har haft det vanskeligt. Fra kapitlet Den danske forbruger UDDRAG AF ANALYSEN DETAILHANDLEN - FRA VARER TIL VÆKST Læs mere om analysen Detailhandlen - fra varer til vækst på Dansk Erhvervs hjemmeside: fremtiden starter her... DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST Convenience-koncepter har vundet indpas Baresso Coffee A/S Sinne Fredslund Madsen Online Media og Kommunikation Da vi åbnede vores første kaffebar i København i år 2000, fandtes der ingen steder, hvor man kunne købe en kop kaffe, før caféerne åbnede om formiddagen. Vores første gæst i kaffebaren var, som en naturlig følge heraf, en mand, der søgte et morgenværtshus. I dag ser vi et helt andet markedsbillede. En mosaik af convenience-koncepter der tilbyder fødevarer og meget andet på alle tider af døgnet i takt med forbrugernes rytme og dagsorden. Vi oplever således øget konkurrence på markedet, men vi er overbevist om, at det langt fra er mættet. Der er plads til stadig flere aktører. I mellemtiden fortsætter vi vores planer om vækst og ekspansion af vores kæde herhjemme. Fra kapitlet Den danske forbruger Vigtigt at kunne påvirke hele samfundet positivt H&M Denmark Christel Friis-Mikkelsen Country Manager Vores arbejde med bæredygtighed kalder vi for H&M Conscious. Vi arbejder ud fra 7 forpligtelser, som omhandler både mennesker og miljø, og som i sidste ende er med til at tilbyde vore kunder mere bæredygtig mode. Arbejdet er en integreret del af dagligdagen i hele værdikæden og suppleres med ad-hoc tiltag, som når vores koncernchef mødes med premierministeren i Bangladesh for at diskutere løft af mindstelønnen i landet. Derudover arbejder vi med større, langsigtede projekter i samarbejde med NGO er som UNICEF og Verdensnaturfonden, der berører henholdsvis sociale og miljømæssige områder. Samarbejdet med disse store organisationer er en vigtig del af arbejdet med at nå længere ud end til vore leverandørers fabrikker. Det er vigtigt for os netop at kunne påvirke hele samfundet omkring modeindustrien i en positiv retning. Fra kapitlet Den danske forbruger

13 DANSK ERHVERV CSR september 2014 S 13 Produktion og produkter viser vej til bæredygtig vækst På konferencen Værdiskabende CSR - god ledelse, praksis og rapportering vil blandt andre IKEA være repræsenteret og dele ud af virksomhedens erfaringer med at skabe værdi gennem samfundsansvar. CSR Af Kristian Kongensgaard Værdiskabende CSR god ledelse, praksis & rapportering Med en omfattende global produktforsyningskæde og godt 800 millioner besøgende i varehusene årligt har IKEA stor indflydelse på det globale forbrug. Med indflydelsen følger et ansvar for at drive en virksomhed, der i videst mulige omfang bidrager til at beskytte ressourcer, miljø og mennesker og hjælper folk til at leve et mere bæredygtigt liv derhjemme. Med afsæt i dens strategi People & Planet Positive bruger virksomheden bæredygtighed som rettesnor i produktinnovation og -design, i samarbejdet med leverandørerne, i driften af varehusene og som pejlemærke for investeringer. Det skal sikre, at vi balancerer vores miljømæssige indvirkning og samtidig imødegår nogle af de udfordringer, som eksempelvis ressourceknaphed og stigende råvarepriser har for vores forretning, siger Sustainability Manager Jonas Engberg, IKEA Danmark, og fortsætter: Vi økonomiserer med ressourcer og inspirerer vores leverandører, kolleger og kunder til at leve et mere bæredygtigt liv. Desuden er vi optaget af at gøre driften af vores virksomhed og varehuse mere energieffektiv. Inden 2020 sigter vi mod at producere mere vedvarende energi, end vi forbruger. Gammel plast bliver til nyt produkt IKEA har en lang række produkter i sortimentet, som helt eller delvist består af genanvendte materialer, og fremover vil IKEA arbejde i retning Sustainability Manager Jonas Engberg, IKEA Danmark. af at etablere flere cirkulære materialekredsløb. Som nu for eksempel et nyt skrivebordsunderlag med navnet SKRUTT, som produceres på vores fabrik i Italien. SKRUTT er fremstillet udelukkende af genanvendt blødt plast fra vores egne varehuse, og omkostningen ved fremstillingen er mærkbart lavere end ved produktionen af det gamle underlag. Det betyder, at vi kan sænke produktets pris, siger Jonas Engberg. SKRUTT er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder med People & Planet Positive. Alle vores produkter inklusiv emballage skal enten være fremstillet af genanvendelige, genanvendte eller genbrugte materialer inden udgangen af IKEA ønsker at gøre det mere bæredygtige valg til en mulighed for de mange: Mens vi på den ene side arbejder på at gøre vores produkter mere bæredygtige, har vi på den anden side et mål om, at vores priser skal falde med 1 procent om året. Denne udvikling kan forhåbentligt medvirke til et opgør med den gængse forestilling om, at et mere miljørigtigt valg er forbundet med en merpris, slutter Jonas Engberg. Mandag d kl hos Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade 1, København K. Hvordan skaber virksomhederne værdi med CSR? Hvordan vil regeringen styrke CSR i handel og udvikling? Og hvem vinder priserne for bedste CSR-rapportering 14? Dansk Erhverv, Erhvervsstyrelsen og FSR danske revisorer inviterer til konferencen Værdiskabende CSR god ledelse, praksis og rapportering. Mød blandt andre: IKEA og Bestseller deler ud af deres erfaringer med at skabe værdi gennem samfundsansvar. Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen fortæller om regeringens nye initiativer for at styrke CSR i globale værdikæder. CSR Rapporteringspriserne 2014 Få indblik i toplederes krav og forventninger til arbejdet med samfundsansvar nu og i fremtiden, og vær med på første række, når FSR - danske revisorer for 20. gang kårer vinderne af CSR Rapporteringspriserne. Glæd dig til en eftermiddag i selskab med fagligt skarpe indlæg, ny indsigt og gode netværksmuligheder. /information: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt: find: Værdiskabende CSR - konference 6 oktober 2014 Med godt 800 millioner besøgende i varehusene årligt har IKEA stor indflydelse på det globale forbrug. Bæredygtighed er en central og integreret del af den måde, IKEA driver virksomhed på. (Foto af det nye IKEA-varehus i Aarhus).

14 DANSK ERHVERV kurser september 2014 S 14 DANSK ERHVERV KURSER Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING Fødevaremærkning med Gefühl Mandag den 29. september 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. sfrist: Mandag den 22. september Seminar om de praktiske muligheder samt faldgruber ved de nye regler om mærkning og næringsdeklaration, der træder i kraft til december i år. Målgruppe Marketingchefer, marketingkoordinatorer samt designere. Program Hvad er baggrunden for de nye mærkningsregler? Hvordan er de anderledes end de eksisterende? Hvad kan vi forvente os af nye ændringer i fremtiden? v/nina Læssø Jakobsen, fuldmægtig, Fødevarestyrelsen. Reklamebureauet Fingerspitz er ekspert i markedsføring af fødevarer, og vil med udgangspunkt i konkrete designopgaver fortælle om, hvordan det manøvrerer på et område med skiftende regler og retningslinjer, samt om hvad det giver af faldgruber og muligheder. v/babak Djarahi, salgsdirektør. Debat - stil spørgsmål! Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 500,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. find: Fødevaremærkning med Gefühl. EU - Interessevaretagelse i EU-systemet Tirsdag den 30. september 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. sfrist: Tirsdag den 23. september Indhold Overblik over institutioner. Vigtigste trin i det lovforberedende arbejde i Europa-Kommissionen. Påvirkning af konsekvensanalyser udarbejdet af Europa-Kommissionen. Gennemgang af beslutningsproceduren, herunder i Minister-Rådet, Folketinget og Europa-Parlamentet. Brugen af danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Brugen af udenlandske medlemmer af Europa-Parlamentet. Gennemgang af vigtigste informationskilder og introduktion af værktøjer. Gennemgang af kontaktdata direkte til embedsmænd og politikere. Gennemgang af dokumentportaler og introduktion af værktøjer. Undervisere Kasper Ernest, Europapolitisk chef. Jelena Soskic, EU-konsulent. Begge fra Dansk Erhverv. Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. find: EU - Interessevaretagelse i EU-systemet. Den nye forbrugeraftalelov Kolding Mandag den 29. september 2014, kl Sted: Comwell, Skovbrynet 1. København Mandag den 6. oktober 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. sfrist: Mandag den 29. september Den nye Forbrugeraftalelov trådte i kraft den 13. juni 2014 og indeholder væsentlige ændringer af for eksempel bestillingskøb og fortrydelsesret. Undervisere Bo Dalsgaard, chefkonsulent. Martin Jørgensen, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. find: Den nye forbrugeraftalelov. Har du styr på kontrakterne? Oprindelsescertifikater og ATA Carneter Har du de rigtige eksportdokumenter? Onsdag den 24. september 2014, kl Sted: Fynsk Erhverv, Albani Torv 4, Odense C. Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. find: Oprindelsescertifikater og ATA Carneter Har du de rigtige eksportdokumenter?. Kolding Torsdag den 9. oktober 2014, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1. sfrist: Torsdag den 25. september København Torsdag den 23. oktober 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. sfrist: Torsdag den 16. oktober Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550, - + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. find: Har du styr på kontrakterne?

15 DANSK ERHVERV kurser september 2014 S 15 Sidste nyt i ansættelsesret Kolding Onsdag den 1. oktober 2014, kl Sted: Comwell, Skovbrynet 1. København Tirsdag den 7. oktober 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. sfrist: Onsdag den 1. oktober På kurserne gennemgår vi aktuel retspraksis og de seneste lovændringer, der har betydning for din hverdag. Vi tager en række aktuelle temaer under nærmere behandling og forsøger at omsætte alt det nye til en praktisk hverdag. Der vil være morgenmad ved ankomsten, så kom og netværk med de øvrige deltagere. Undervisere Katrin Seirup, advokat. Helene Niemann Ogstrup, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Det er gratis at deltage for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. find: Sidste nyt i ansættelsesret. Skab vækst og bedre bundlinje med en aktiv bestyrelse Herning Onsdag den 24. september 2014, kl Sted: MCH Arena, Kaj Zartows Vej. Aalborg Torsdag den 25. september 2014, kl Sted: Spar Nord, Skelagervej 15. København Tirsdag den 30. september 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. sfrist: Tirsdag den 23. september Odense Tirsdag den 7. oktober 2014, kl Sted: Fynsk Erhverv, Albani Torv 4, Odense C. sfrist: Tirsdag den 30. september Kolding Onsdag den 8. oktober 2014, kl Sted: Hotel Scandic, Kokholm 2. sfrist: Onsdag den 1. oktober Programpunkter Hvordan kan en aktiv bestyrelse øge værdien af din virksomhed? Hvordan finder du den rigtige bestyrelse? Hvad skaber værdi for din virksomhed? Hvordan øger du værdien af din virksomhed? Kunder med en kompetent bestyrelse står stærkest i dialogen med deres bank. Ledelse og bestyrelse indgår i bankens kreditvurdering og har dermed betydning for pris og vilkår. Arrangører Dansk Erhverv. ASNET Board - netværksorganisation af erfarne virksomhedsledere. Revisionsfirmaet RSM plus. Spar Nord. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: find: Skab vækst og bedre bundlinje med en aktiv bestyrelse. Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms. God morgen- og gå hjem-møder om fleksjob Kolding Tirsdag den 30. september 2014, kl Sted: Comwell, Skovbrynet 1. København Tirsdag den 7. oktober 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. sfrist: Onsdag den 1. oktober Reglerne for at ansætte en medarbejder i fleksjob bliver af mange opfattet som lidt af en jungle. På gå hjem-mødet præsenteres du for de typiske juridiske faldgruber, og får svar på blandt andet følgende spørgsmål: Hvem kan ansættes i fleksjob? Hvordan fastsættes løn og arbejdsvilkår, når virksomheden er overenskomstdækket? Hvordan fastsættes løn og arbejdsvilkår, når virksomheden ikke er overenskomstdækket? Hvad med funktionærarbejde - er der specialregler herfor? Hvad med ferie, sygdom og barsel? Hvad er kommunens rolle? Hvor lang tid bevilges fleksjob? Hvordan håndteres de gamle regler om fleksjob? Undervisere Mette Kristensen, advokat. Lars Overgaard, chefkonsulent. Begge fra Dansk Erhverv. Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. find: Gå hjem-møde om fleksjob. Ledelse af selvledende medarbejdere Torsdag den 9. oktober 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. sfrist: Torsdag den 2. oktober Som leder har du interesse i, at medarbejderne selvstændigt og proaktivt løser deres arbejdsopgaver. Men egentlig selvledelse giver først mening i det øjeblik, medarbejderne forstår, hvad der skaber værdi for virksomheden. Af samme grund kræver selvledelse ikke mindre ledelse, men opmærksomhed på at skabe virksomhedskultur og klarhed om virksomhedens mål. Underviser Morten Svalgaard Nielsen, chefkonsulent, HR & Ledelse, Dansk Erhverv. Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. find: Ledelse af selvledende medarbejdere. Beskyt din virksomhed mod korruption og bestikkelse på eksportmarkeder Tirsdag den 23. september 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: find: Beskyt din virksomhed mod korruption og bestikkelse på eksportmarkeder. Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

16 DANSK ERHVERV big data september 2014 Praktisk anvendelse af Big Data i detailhandlen Magasinpost MMP ID-nr IBIZ-Center og Dansk Erhverv inviterer til møde med frontløberne inden for intelligent dataudnyttelse fra den danske detailbranche. Fredag den 26. september 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. sfrist: Fredag den 19. september Program Aktuelle udfordringer i detailhandlen. v/janus Sandsgaard og Louise Riisgaard, chefkonsulenter, Dansk Erhverv. Big Data in Retail - International Trends. v/chee-wee Tan, lektor, Copenhagen Business School. Derfor er Big Data en god forretning. v/peter Fabricius, CFO, Magasin. Sådan får vi værdi af Big Data! v/jørgen Balle Olsen, CEO, Saxo.com Big Data - sådan gør vi! v/frederik Brønnum, CEO, Imerco. Frokost. Vores erfaringer med Big Data. v/rene Munk-Nissen, CIO, Coop Danmark. Dansk detailhandel, vågn op! v/michael Thim, CEO, mediebureauet IUM. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: find: Praktisk anvendelse af Big Data i detailhandlen. Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Data er blevet vigtige for effektivt at kunne levere det rette produkt, til den rette pris og kvalitet, på det rette sted - ikke mindst for detailhandlen, hvor potentialet er enormt. Men hvordan udnytter detailvirksomhederne det, og hvad er de internationale tendenser på området? Globalt og i Danmark ses en stigende anvendelse af Big Data både i form af interne forretningsdata, til analyse af kundeadfærd, mikrosegmentering af kunder, sortiments- og placeringsoptimering, optimering af logistik og distribution, men også intelligent brug af eksterne kilder, som for eksempel data fra sociale medier og sensorer i fysiske butikker. Fordelene ved effektiv og intelligent dataudnyttelse er åbenlyse for de store globalt orienterede virksomheder, men: Hvad er potentialet for danske detailhandelsvirksomheder? Hvad er de internationale tendenser? Hvordan styrkes detailhandlens udvikling og konkurrencekraft? Mød op og få indblik i, hvordan Big Data kan spille en større og værdiskabende rolle i dansk detailhandel. Velkommen på Børsen Ingen har som Christian IV sat sit præg på Københavns arkitektur. Børsbygningen fra 1624 er en af de mest kendte bygninger i hjertet af København - og du har muligheden for at leje (med) de smukke, historiske lokaler til alt fra møder og konferencer, bryllupper, release af nye produkter eller som location for din næste film. Vores Banquet er samarbejdspartner, når I som virksomhed, forening eller i privat regi vælger at holde jeres arrangement på Børsen. Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler. Kontaktoplysninger: søren elley Calundann Telefon: banquet@danskerhverv.dk DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.